EUD10-samarbejdet - i et lærer- og lederperspektiv

Transkript

1 Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-samarbejdet - i et lærer- og lederperspektiv

2 EVALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-samarbejdet i et lærer- og lederperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 DE GODE ELEMENTER I SAMARBEJDET 5 Alle vil EUD10-opgaven 5 Spændende målgruppe 5 Det vigtigste er, at eleverne vælger den rigtige uddannelse 5 Samarbejdet har rykket os tættere sammen 5 UDFORDRINGER I SAMARBEJDET 5 Planlægningen kom for sent i gang 5 Svært at udføre en opgave andre har planlagt 5 Manglende information og forvirrende kommunikation 6 Manglende viden om eleverne 6 Eleverne vidste ikke, hvorfor de var på erhvervsskolen 6 Usikkerhed om Næstved Ungdomsskoles rolle 7 EUD10-elever fra tre kommuner 7 ANBEFALINGER 7 SAMMENFATNING 8 2

3 FORMÅL Skoleåret 2015/2016 er det første år, hvor Erhvervsrettet 10. klasse (EUD10) er løbet af stablen. Derfor har Center for Uddannelse (CUD), Næstved Kommune ønsket en indgående viden om, hvordan EUD10 i Næstved Kommune har fungeret det første år. CUD har specifikt ønsket viden om: 1) Hvordan samarbejdet mellem de fire skoler, der er involveret i EUD10, har fungeret. Skolerne er Næstved Ungdomsskole, Erhvervsuddannelsescenter Sjælland (EUCSJ), Socialog Sundhedsskolen Sjælland (SOSUSJ) og Zealand Business College (ZBC). 2) Hvordan eleverne opfatter EUD10 i Næstved. Dette har ført frem til følgende to evalueringsspørgsmål: 1. Hvordan har samarbejdet ifølge lærere og ledere fungeret, institutionerne imellem? 2. Hvordan opfatter eleverne på EUD10 forløbet? Undervisning o Sammenhæng i forløb o Fagligt niveau Trivsel De to spørgsmål vil blive undersøgt nærmere i to separate evalueringsrapporter. I nærværende rapport vil spørgsmålet om, hvordan samarbejdet, ifølge lærere og ledere, har fungeret institutionerne imellem, undersøges nærmere. METODEVALG Undersøgelsen af hvordan samarbejdet om EUD10, ifølge lærere og ledere, har fungeret, er baseret på et fokusgruppeinterview med lærerne og et spørgeskema til lederne fra de fire uddannelsesinstitutioner, der samarbejder om EUD10. I fokusgruppeinterviewet deltog 2 lærere fra Næstved Ungdomsskole 1 lærer fra EUCSJ 1 lærer fra ZBC 2 lærere fra SOSUSJ Det er 6 ud af 7 lærere, der har været tilknyttet EUD10-samarbejdet. I spørgeskemaundersøgelsen deltog 1 afdelingsleder fra Næstved Ungdomsskole 1 uddannelsesleder fra EUCSJ 1 områdeleder fra ZBC 2 uddannelsesledere fra SOSUSJ Det er alle de ledere, der har været tilknyttet EUD10-samarbejdet på mellemlederniveau. HVAD ER EUD10? EUD10 EUD10 er en erhvervsrettet 10. klasse, der skal tilbydes af alle kommuner fra skoleåret 2015/2016 (1. august 2015). EUD10 består af 1) en obligatorisk del, der grundlæggende er det samme som indholdet i almen 10. klasse 1, men med betoning i forhold til 1 Den obligatoriske del af 10. klasse omfatter obligatoriske fag, brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, en selvvalgt opgave og arbejde med en uddannelsesplan, herunder 3

4 erhvervsuddannelserne, 2) obligatorisk brobygning, som skal foregå på en erhvervsuddannelse og 3) en valgfri del, der skal introducere til erhvervsuddannelser med fag og elementer, der introducerer til de fire hovedområder. De fire hovedområder er: Kontor, handel og forretningsservice Omsorg, sundhed og pædagogik Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport Der er et lovkrav om samarbejde med erhvervsskolerne på mindst 30 % og max 50 % af den valgfrie del, og der skal samarbejdes med mindst en institution, der udbyder erhvervsuddannelser 2. Målgruppen for EUD10 er særligt målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil ( ) eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. 3 EUD10 I NÆSTVED I Næstved Kommune er EUD10 placeret på Næstved Ungdomsskole, hvor der er tilknyttet to lærere. Der er indgået et samarbejde med ZBC, SOSUSJ og EUCSJ, hvor elevernes obligatoriske brobygning og valgfrie del foregår. I Næstved Kommune er det politisk besluttet at etablere 30%-modellen, dvs. at den valgfrie del har 6 ugers varighed. Erhvervsskolerne i Næstved besluttede, at den valgfrie del skulle omhandle Projekt Velfærdsdesign. Projekt Velfærdsdesign er et samarbejde mellem de tre erhvervsskoler, om at konstruere, bygge og markedsføre en grill til et plejecenter. Eleverne tegnede grillen på ZBC, byggede den på EUCSJ og lærte om hygiejne og tilberedning af mad på SOSUSJ. På ZBC lærte eleverne også, hvordan de kunne markedsføre og brande grillen. Hele projektet afsluttedes ved, at eleverne i uge 15 præsenterede produktet på et plejehjem. Ved præsentationen skulle eleverne også stå for forberedelserne, som bl.a. bestod af at anrette mad og dække borde. Det er den valgfrie del, dvs. samarbejdet om Projekt Velfærdsdesign, der er afsættet for denne evaluering. ELEVERNE I EUD10 I alt har der været 36 elever inde og ude af kommunens EUD10 tilbud. Der var den 7. april 2016 indskrevet 29 elever på EUD10. Af de 7 elever, der ikke længere er tilknyttet EUD10, er 3 på produktionsskole 2 i vejledningsforløb hos Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 på offentlig forsørgelse 1 går i 10. kl. i Vordingborg Kommune vejledning. Der skal undervises i fagene dansk, matematik og engelsk i et omfang svarende til i alt 420 årlige timer (LBK nr af 11/12/2015, kapitel 2a 10. klasses struktur og indhold 19c stk. 1 stk.2) 2 BEK nr af 27/11/2014, kapitel 3 Indholdet i den valgfrie del af eud10 og krav til samarbejdsoverenskomst mellem kommunalbestyrelsen og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser 3 LBK 1534 af 11/12/2015, 19 j 4

5 DE GODE ELEMENTER I SAMARBEJDET ALLE VIL EUD10-OPGAVEN Samtlige lærere og ledere, der er involveret i EUD10-samarbejdet giver udtryk for, at de brænder for EUD10-opgaven og at de kan mærke, at det samme gør sig gældende for deres kolleger på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Der er ingen modstand mod opgaven, og alle vil gerne bidrage konstruktivt til at løse opgaven vedrørende EUD10. SPÆNDENDE MÅLGRUPPE Lærerne fremhæver, at en af årsagerne til, at de har meldt sig til EUD10-opgaven er, at de finder målgruppen, som de ved har mange udfordringer, spændende. Lærerne vil gerne være med til at give de unge værktøjer, så de kan agere i uddannelsesverdenen. Derudover vil de gerne være med til at påvirke de unges uddannelsesvalg. DET VIGTIGSTE ER, AT ELEVERNE VÆLGER DEN RIGTIGE UDDANNELSE En anden årsag til, at lærerne har meldt sig til EUD10-opgaven er, at de finder det spændende at samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og at de er med til at profilere egen uddannelsesinstitution. Trods det, at lærerne godt ved, at de konkurrerer om eleverne, har de sammen valgt, at de er med i EUD10-samarbejdet for elevernes skyld. Det vigtigste er, at eleverne vælger den rigtige uddannelse frem for, at man profilerer sin egen uddannelsesinstitution. Dette har også været et fokus på lederniveau. SAMARBEJDET HAR RYKKET OS TÆTTERE SAMMEN Lærerne oplever, at de har fået øget viden om hinandens uddannelser og institutioner, hvilket gør, at de bedre kan rådgive eleverne, hvis eleverne ikke passer ind på den pågældende uddannelse. Generelt oplever lærerne, at EUD10-samarbejdet har rykket dem nærmere hinandens uddannelser, og at de nu har bedre muligheder for at networke på tværs. Som det vil komme til udtryk nedenfor, har der det første år været en del udfordringer i EUD10-samarbejdet. Dog er det endnu en gang væsentligt at fremhæve, at udfordringerne ikke skyldes modstand mod opgaven eller at parterne ikke har fundet opgaven meningsfuld og vigtig det har samtlige involverede i EUD10-samarbejdet. UDFORDRINGER I SAMARBEJDET PLANLÆGNINGEN KOM FOR SENT I GANG Planlægningen af EUD10 i Næstved kom, ifølge samtlige lærere og ledere, alt for sent i gang. Lederne fremhæver entydigt, at årsagen var den udbudsproces, der foregik for at finde hvilken uddannelsesinstitution, der skulle drifte EUD10. Det betød, at den økonomiske aftale mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne først blev underskrevet d. 24. april Dette gjorde, at det ikke var muligt at få planlægningen om det faglige indhold i den 6 ugers valgfrie del på plads inden sommerferien. SVÆRT AT UDFØRE EN OPGAVE ANDRE HAR PLANLAGT Lederne besluttede, at den 6 ugers valgfrie del skulle omhandle Projekt Velfærdsdesign og projektet blev designet på lederniveau. Lærerne på erhvervsskolerne oplevede dette som en udfordring ikke, at de synes, at ideen og projektet ikke er god men snarere, at detaljeringsgraden af projektet ikke var tilstrækkelig. Lærerne giver udtryk for, at det har været en udfordring at skabe en rød tråd og sammenhæng i Projekt Velfærdsdesign og at få projektet til at fungere. Et konkret eksempel er, at de tegninger eleverne havde lavet på ZBC af bordgrillen, ikke kunne virkeliggøres på EUCSJ. Det var simpelthen ikke muligt at bygge, hvad der var blevet 5

6 tegnet. Ifølge en lærer betød dette, at elevernes forventninger blev skudt ned allerede på første dagen, og det tog lidt over en uge, før eleverne kunne se, hvad der var muligt at bygge dette skabte lidt ny motivation hos eleverne. Et andet konkret eksempel er, at det ikke har været muligt at have 57 elever 4 til at lave mad samtidigt i to små køkkener på SOSOSJ. Af hygiejnemæssige årsager er det ikke forsvarligt, at eleverne laver mad, der skal serveres for ældre mennesker på et plejehjem. Lærerne har dermed skulle finde på alternative løsninger undervejs for at få Projekt Velfærdsdesign til at give mening og blive fuldført. Dette kunne, ifølge lærerne, have været undgået, hvis de havde været med til at udvikle projektet fra begyndelsen. MANGLENDE INFORMATION OG FORVIRRENDE KOMMUNIKATION Lærerne på erhvervsskolerne oplever, at de ikke har fået tilstrækkelig information om Projekt Velfærdsdesign til at kunne løse opgaven. De oplever derfor, at deres forudsætninger for at løse opgaven har været utilstrækkelige. På det første møde, hvor lærere mødtes, blev det aftalt, hvordan de skulle kommunikere med hinanden om projektet. Der blev oprettet en gruppe på Facebook, hvor al kommunikation skulle foregå. Ingen ved helt hvorfor, men dette kom ikke op at køre. I stedet foregik kommunikationen via arbejdsmailen. Dette resulterede i, at informationer ind i mellem gik forbi lærerne, og at lærerne gik fejl af hinanden. Nogle gange af den simple årsag at ikke alle altid var på maillisten. Et konkret eksempel er, at lærerne fra Næstved Ungdomsskole havde forstået, at de skulle være ude på SOSUSJ en bestemt dag, på et bestemt tidspunkt, men lærerne fra SOSUSJ havde forstået, at tidspunktet var et andet. Lærerne på Næstved Ungdomsskole oplyser, at eleverne godt har kunnet fornemme den manglende koordinering, hvorfor eleverne ind i mellem har mistet lysten til at komme ud på erhvervsskolerne. MANGLENDE VIDEN OM ELEVERNE En leder fremhæver, at de i planlægningen af Projekt Velfærdsdesign havde eleverne i fokus. Dette forstået som, at Projekt Velfærdsdesign skulle give mening for eleverne og at fokus ikke skulle være at rekruttere elever. I udførelsen af Projekt Velfærdsdesign var det langt hen ad vejen projektet, der var i fokus. På tværs af de fire skoler har det aldrig været drøftet, hvilken type elever, der går i EUD10, hvilke forudsætninger eleverne har, hvordan eleverne trives med hinanden eller hvad det er for pædagogiske og didaktiske overvejelser lærerne skal gøre sig i forhold til elevgruppen, for at Projekt Velfærdsdesign kan blive en succes. ELEVERNE VIDSTE IKKE, HVORFOR DE VAR PÅ ERHVERVSSKOLEN Flere af lærerne på erhvervsskolerne oplever, at eleverne ikke har vidst, hvorfor de var på erhvervsskolen. Det anses som en af årsagerne til, at eleverne kom og gik som de havde lyst til og at eleverne var svære at fastholde i undervisningen. Af elevrapporten fremgår det ligeledes, at eleverne har oplevet de mange skift mellem Næstved Ungdomsskole og 4 Grunden til, at der var 57 elever var, at der på SOSUSJ kom EUD10-elever fra både Næstved, Vordingborg og Faxe kommune samtidig. 6

7 erhvervsuddannelserne som forvirrende. Eleverne har desuden haft svært ved at skille den obligatoriske brobygning fra den valgfrie del/projekt Velfærdsdesign. Et par af erhvervsskolelærerne fremhæver, at den obligatoriske brobygning og Projekt Velfærdsdesign internt på skolen bør koordineres bedre. På ZBC er det den samme lærer, der står for al obligatorisk brobygning og den valgfrie del i EUD10. Dette har ZBC gode erfaringer med. USIKKERHED OM NÆSTVED UNGDOMSSKOLES ROLLE Generelt er både erhvervsskolelærerne og lærerne på Næstved Ungdomsskole usikre på, hvilken rolle Næstved Ungdomsskole spiller i samarbejdet både om Projekt Velfærdsdesign og den obligatoriske brobygning. Næstved Ungdomsskole fremhæver, at de har brug for at vide, hvilken rolle de har i planlægningsfasen og at de gerne vil være med til at forberede og motivere eleverne bedre til forløbene på erhvervsskolerne. Sidstnævnte kræver bedre indblik i forløbene på erhvervsskolerne end ungdomsskolelærerne har haft dette skoleår. Lærerne på erhvervsskolerne efterlyser ligeledes afklaring af, hvad ungdomsskolelærernes rolle er, når lærerne er med eleverne ude på erhvervsskolerne. EUD10-ELEVER FRA TRE KOMMUNER De tre erhvervsskoler får EUD10-elever fra både Næstved, Vordingborg og Faxe Kommuner. De tre kommuner har tilrettelagt den valgfrie del af EUD10, der skulle foregå på erhvervsskolerne, på hver deres måde og har derfor haft hver deres ønsker til, hvornår eleverne skulle være på de respektive erhvervsskoler. Dette har været vanskeligt for erhvervsskolerne at finde plads, tid og rum til. Eksempelvis resulterede den manglede koordinering i, at der var 57 EUD10-elever fra alle tre kommuner på SOSUSJ ad gangen, som havde undervisning sammen. Dette var ikke hensigtsmæssigt, da der ikke var de nødvendige faciliteter til at gennemføre undervisning for så mange elever på samme tid. ANBEFALINGER Der er generel enighed mellem lærerne om følgende anbefalinger: Planlægningen skal starte i god tid o Lærerne ønsker, at lederne i marts måned indkalder de lærere, der skal stå med EUD10-opgaven næste skoleår til et møde, hvor lærerne får fortalt rammerne for arbejdet Tid til planlægning og vidensdeling om målgruppen o Lærerne ønsker at have mulighed for at mødes oftere for bedre at kunne planlægge den valgfrie del, sikre god overlevering af eleverne fra en uddannelsesinstitution til en anden, drøfte elevernes forudsætninger og hvilken didaktik og pædagogik, målgruppen fordrer Udpeg en tovholder/projektkoordinator o Dette for at sikre en god planlægning og styring af samarbejdet det er væsentligt med en klar køreplan fra start, hvor det fremgår, hvad der sker, hvor og hvornår o Som lærere og ledere kan kontakte, når der er tvivlsspørgsmål Fælles kommunikationsramme o At det aftales, hvordan kommunikationen skal foregå og at aftalerne bliver efterlevet 7

8 At Næstved Ungdomsskoles rolle klargøres o Dette for at imødekomme misforståelser og forskellige forventninger til, hvilken rolle Næstved Ungdomsskole har i planlægningsfasen, i overleveringen fra ungdomsskole til erhvervsskole og når de er med eleverne ude på erhvervsskolerne Obligatorisk brobygning og den valgfrie del skal koordineres bedre o Dette for, at eleverne får en bedre forståelse af, hvorfor de er på erhvervsskolen, og hvad undervisningen består af i den periode, de er på erhvervsskolen Kommunerne samarbejder om EUD10 o For erhvervsskolerne vil det være en fordel, hvis de tre kommuner Næstved, Faxe og Vordingborg koordinerer EUD10-forløbene Erhvervsskolelærerne skal møde eleverne på Næstved Ungdomsskole o At der bliver indlagt i forløbet, at erhvervsskolelærerne møder eleverne på elevernes hjemmebane Næstved Ungdomsskole, så eleverne har stiftet bekendtskab med erhvervsskolelærerne i forvejen Lederne kommer også med anbefalinger til det fremtidige samarbejde. Der er dog ikke sammenfald mellem ledernes anbefalinger, men der er sammenfald mellem lærernes anbefalinger og nogle af ledernes anbefalinger. Sammenfaldene er: Udpeg en tovholder/projektkoordinator Fælles kommunikationsramme Vidensdeling om målgruppen Derudover har lederne enkeltvis følgende anbefalinger: At der allokeres flere økonomiske ressourcer til koordinering At der er større sammenhæng mellem obligatorisk brobygning og den valgfrie del At forløbene på erhvervsskolerne foregår uafhængig af hinanden en anden leder er dog ikke i tvivl om, at form og metode er det rigtige valg SAMMENFATNING EUD10 i Næstved har i skoleåret 2015/2016 båret stort præg af, at det har været første gang uddannelsen har kørt, specielt i forhold til organisering og koordinering. Grundet den langtrukne udbudsproces og forhandling af den økonomiske aftale kom planlægningen af EUD10 alt for sent i gang, hvilket har haft afsmittende effekt på hele uddannelsesforløbet. Trods de mange udfordringer i forhold til planlægning, koordinering, kommunikation roller og ansvarsfordeling, har alle involverede parter på både lærer- og lederniveau fundet EUD10- opgaven meningsfuld, og der har været stort engagement og velvilje til at løse de udfordringer, der har været og som er opstået undervejs i forløbet. 8