Kommunernes administration. Anbefalinger til en mere retvisende og sammenlignelig opgørelse af det administrative ressourceforbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunernes administration. Anbefalinger til en mere retvisende og sammenlignelig opgørelse af det administrative ressourceforbrug"

Transkript

1 Kommunernes administration Anbefalinger til en mere retvisende og sammenlignelig opgørelse af det administrative ressourceforbrug København den 27. marts 2012

2 Indhold 1. Indledning Kommissorium og arbejdsgruppe Kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppens arbejde Resume Administrationsbegrebet Kortlægning af konteringspraksis vedrørende administration Forsikringsordninger Løn- og barselspuljer Andre former for tværgående puljer Udgifter til it Administrationsbidrag fra selvejende institutioner Udgifter til ejendomsenhed Øvrige forskelle i konteringspraksis Ikke-administrative opgaver på hovedkonto Udgifter til den decentrale administration Kommunernes holdning til ændring af kontoplanen Arbejdsgruppens anbefalinger Forslag til ændringer i den autoriserede kontoplan Forslag til ændringer i konteringspraksis Bilag: Forslag til en ny kontoplan på hovedkonto

3 1. Indledning Et af formålene med kommunalreformen var at skabe grundlaget for en mere effektiv varetagelse af de administrative opgaver i kommunerne. Samtidig har den økonomiske krise forstærket behovet for at kunne flytte udgifter fra administration til velfærdsomr å- derne. Kommunernes administrative udgifter er derfor et område, som påkalder sig massiv opmærksomhed, herunder ikke mindst fra medierne. Kommunerne, centraladministrationen og andre aktører udarbejder løbende opgørelser og sammenligninger af det administrative ressourceforbrug i kommunerne. På grund af en uensartet konteringspraksis kommunerne imellem, forskelle i kommunernes organ i- sering, forskellige opgørelsesmetoder og manglende enighed om, hvad der er administrative opgaver, er der imidlertid sjældent enighed om resultaterne. De personalegrupper og udgifter, som typisk bruges som grundlag for opgørelserne af kommunernes administrative ressourceforbrug, vedrører ikke kun traditionel administration som fx økonomi, HR og personaleadministration. En betydelig del vedrører også borger- og virksomhedsrelaterede myndighedsopgaver. Variationen i de administrative opgavers karakter afspejles imidlertid sjældent i opgørelserne over kommunernes administration. Konsekvensen er, at debatten om den kommunale administration ofte sker på et uoplyst og unuanceret grundlag, og at læring og udvikling med afsæt i bedste praksis sjældent nyttiggøres. I økonomiaftalen for 2012 er det aftalt, at kommunerne gennem omstilling og effektivis e- ring af arbejdsgange skal arbejde for at reducere de administrative udgifter med 1,5 mia. kr. i 2013 i forhold til niveauet i Aftalen indebærer også, at der skal følges op på udviklingen i de administrative udgifter både i enkeltkommuner og for kommunerne under ét, og at der skal igangsættes et udvalgsarbejde, som evt. kan føre til en omlægning af den kommunale kontoplan. Desuden fremgår det, at Økonomi- og Indenrigsministeriet vil offentliggøre tal for den kommunale administration. Der er således lagt op til, at kommunerne i fremtiden i endnu højere grad end i dag vil blive målt og vejet på det administrative ressourceforbrug. KOMDIR og KL hilser initiativerne velkomme, og ser frem til, at det administrative re s- sourceforbrug i kommunerne fremover kan blive opgjort på et mere retvisende og sammenligneligt grundlag. Det vil både bidrage til, at diskussionen af kommunernes administration kvalificeres, og at eventuelle effektiviseringspotentialer på det administrative område bliver synliggjort i den enkelte kommune. 3

4 2. Kommissorium og arbejdsgruppe KOMDIR s hovedbestyrelse rettede i foråret 2011 henvendelse til KL s direktion om igangsættelse af et fælles projekt, der skulle se på mulighederne for at udarbejde en mere retvisende og sammenlignelig opgørelse af de administrative udgifter i komm u- nerne. På et møde mellem KOMDIR s hovedbestyrelse og KL s direktion blev det efterfølgende besluttet at igangsætte et fælles projekt vedrørende opgørelsen af de administrative udgifter i kommunerne. Formålet med projektet var at udarbejde forslag til en modern i- seret hovedkonto 6 i den kommunale kontoplan med henblik på at få en mere nuanceret, retvisende og sammenlignelig opgørelse af kommunernes administrative udgifter. 2.1 Kommissorium Arbejdsgruppen har haft til opgave: 1. At skabe overblik over den nuværende brug af hovedkonto 6 i en række udvalgte kommuner. 2. At komme med forslag til justeringer i den autoriserede kontoplan med henblik på at få en autoriseret kontoplan, der i højere grad kan udskille de administrative udgifter og indtægter. 3. At komme med forslag til, hvordan kommunerne kan fordele administrationsudgifterne i forhold til, hvad der placeres centralt og decentralt. 4. At komme med forslag til, hvordan der kan foretages sammenligninger mellem kommuner på det administrative område. De fire opgaver er yderligere uddybet i arbejdsgruppens kommissorium: - Pkt. 1: Arbejdsgruppen skal i samarbejde med et antal udvalgte kommuner udarbejde en kortlægning af kommunernes brug af hovedkonto 6, dels i forhold til hvilke opgaver og udgifter, der typisk placeres på hovedkonto 6, dels i forhold til placeringen i henholdsvis budget og regnskab. Kortlægningen skal skabe et overblik over kommunernes nuværende brug af hovedkonto 6, og dermed et grundlag for det videre arbejde med at udarbejde en mere hensigtsmæssig opdeling af hovedkonto 6 en opdeling der tydeliggør forskellen mellem, hvad der er reel administration, og hvad der er direkte knyttet til leverancen af velfærdsydelser. - Pkt. 2: På baggrund af kortlægningen skal arbejdsgruppen komme med et konkret forslag til justeringer i den autoriserede kontoplan, således at det i kontoplanen vil være nemmere at udskille de dele af udgifterne, der kan henholdes til rent administrative funktioner. Forslaget skal efterfølgende bruges som input til justeringer i den 4

5 kommunale kontoplan i forbindelse med arbejdet i Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabsudvalg. - Pkt. 3: Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger til, hvordan kommunerne fremover kan benytte sig af fælles praksis for registrering på hovedkonto 6. Det gælder fx i forhold til: Hvilke udgifter der bør placeres centralt, og hvilke udgifter der bør placeres decentralt samt brugen af puljer centralt og decentralt. - Pkt. 4: Arbejdsgruppen skal udarbejde anbefalinger til, hvilke administrative poster der bør høre med i en sammenligning mellem kommuner. Efter økonomiaftalen for 2012 er det tilføjet, at arbejdsgruppens anbefalinger skal indgå i udvalgsarbejdet med staten vedrørende en opgørelse af kommunernes administrative udgifter og en eventuel ændring af den kommunale kontoplan. Arbejdsgruppen skulle afslutte arbejdet primo Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Jens Bjørn Christiansen, afdelingschef i KL (formand) Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde Kommune (udpeget af KOMDIR) Jann Hansen, ordførende direktør i Silkeborg Kommune (udpeget af KOMDIR) John Burchardt, økonomichef i Kolding Kommune (udpeget af KL) Bjarne Winge, økonomidirektør i Københavns Kommune (udpeget af KL) Morten Bentsen, budgetchef i Faaborg-Midtfyn Kommune (udpeget af KL) Morten Mandøe, kontorchef i KL Sekretariatet har været varetaget af chefkonsulent Lars Eckeroth og specialkonsulent Anders Windinge fra KL s Økonomiske Sekretariat. Derudover har chefrevisor Niels Bendtsen fra BDO/Kommunernes Revision og programchef Kurt Houlberg fra AKF bidraget med synsvinkler og synspunkter, ligesom a r- bejdsgruppens overvejelser undervejs er drøftet i KL s budgetvejledningsudvalg. 2.3 Arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen har afholdt to møder i perioden fra den 16. november 2011 til den 26. januar I forbindelse med udarbejdelsen af anbefalinger har arbejdsgruppen bl.a. taget u d- gangspunkt i følgende: - Eksisterende analyser af det administrative område 5

6 - Input fra kommuner modtaget på KL s dialogportal (økonomiweb) - En gennemgang af kommunernes budgetter og regnskaber - En kortlægning af kommunernes konteringspraksis vedrørende de administrative udgifter. 6

7 3. Resume Den politiske opmærksomhed og kommunernes behov for at få mest muligt ud af de administrative ressourcer betyder, at der er brug for at udvikle den kommunale kont o- plan, så man i højere grad kan synliggøre og sammenligne de administrative udgifter i kommunerne. I en analyse fra 2011 pegede KREVI på, at udfordringerne ved regnskabsmetoden er så markante, at de rejser tvivl om regnskabsmetodens anvendelighed, når man vil sa m- menligne kommunernes administration. 1 Det er også arbejdsgruppens vurdering ud fra egne erfaringer og undersøgelsen af kommunernes konteringspraksis. Kortlægningen viser, at der er betydelige forskelle i konteringspraksis, som både kan tilskrives, at enkelte kommuner ikke følger de autoriserede konteringsregler, og at det autoriserede budget- og regnskabssystem giver et vist råderum for forskellig placering af udgifter. Samtidig påvirkes opgørelserne også af forskelle i organisering og af et uklart administrationsbegreb. Hvis det i højere grad skal være muligt at sammenligne kommunernes administration s- udgifter, er det en forudsætning, at der sker en harmonisering af konteringspraksis med hensyn til, hvad der konteres på hovedkonto 6 og øvrige hovedkonti. Men også inden for hovedkonto 6 vil det være nødvendigt at harmonisere kommunernes konteringspra k- sis. Arbejdsgruppen anbefaler: - At den autoriserede kontoplan for hovedkonto 6 tilpasses, så den i højere grad synliggør udgifterne til forskellige administrative formål - At reglerne for og vejledende anbefalinger til kontering på hovedkonto 6 gøres mere udtømmende - At der indføres en autoriseret tværgående gruppering for administration - At der løbende følges op på udviklingen i kommunernes konteringspraksis. Arbejdsgruppens anbefalinger er nærmere beskrevet i afsnit 5. Når der i regi af budget- og regnskabsudvalget er taget stilling til eventuelle ændringer i den kommunale kontoplan, vil arbejdsgruppen komme med forslag til, hvilke poster der bør medtages i en opgørelse af de administrative udgifter, herunder hvilke nøgletal, der kan udarbejdes til brug for fælleskommunale sammenligninger af administrationen. 1 KREVI (2011): Sammenligning af kommunernes administration. To metoder to resultater. 7

8 4. Administrationsbegrebet Administration er ikke et klart og entydigt defineret begreb. Debatten om kommunernes administrative ressourceforbrug tager derfor ofte udgangspunkt i meget forskellige opgørelser. Der er grundlæggende to forskellige metoder, når man skal opgøre kommunernes administrationsudgifter. Opgørelsen kan enten tage udgangspunkt i kommunernes regnskaber eller i lønudgifterne til ansatte i de administrative stillingskategorier. Inden for den enkelte metode er det dog også forskelligt, hvilke poster eller stillingskategorier der medtages. Der er svagheder ved både regnskabs- personalemetoden. Regnskabsmetoden kan kun indfange de centrale administrationsudgifter, der er konteret på hovedkonto 6. Metoden overser således det administrative ressourceforbrug, der finder sted på de decentrale institutioner. Et andet problem med regnskabsmetoden er, at der er forskelle i kommunernes konteringspraksis. Personalemetodens væsentligste svaghed er, at den ikke medregner administrative udgifter ud over løn. En kommune, som har udliciteret dele af de administrative opgaver, vil således fremstå med et lavt personaleforbrug, idet udgifterne til de eksterne leverandører ikke medtages. Det er heller ikke entydigt, hvilke stillingsgrupper, der kan betegnes som administrative. Ofte tages der udgangspunkt i udvalgte stillingsgrupper under overenskomstgrupperne akademikere, kontor- og it-personale samt chefer, selvom der i kommunerne også er andre grupper, der beskæftiger sig med administration. Dertil kommer, at metoden ikke tager højde for, at der i nogle kommuner er ansat medarbejdere, som løser opgaver for andre kommuner, og at metoden medtager de medarbejdere, som kommunerne kører løn, men som ikke er en del af kommunen. Valget af metode har derfor stor betydning for opgørelsen af de administrative udgifter i den enkelte kommune og for kommunerne under ét. Arbejdsgruppens anbefalinger tager udgangspunkt i en forbedring af regnskabsmetoden. Arbejdsgruppen mener, at der er grundlag for en forbedring af kommunernes kontoplan, og at kommunerne har en interesse i et budget- og regnskabssystem, der kan sikre en retvisende og sammenlignelig opgørelse af udgifterne på de centrale serviceog administrationsområder. Regnskabsmetodens tilgang til opgørelsen af de administrative udgifter tager ofte udgangspunkt i hvilke udgifter/opgaver, der konteres på hovedkonto 6 Fællesudgifter og administration m.v. i den kommunale kontoplan. Hovedkontoen indeholder dog mange udgifter/opgaver, som ikke har karakter af administration. Det gælder for ek sempel ud- 8

9 gifter/opgaver den politiske organisation, herunder valg, erhvervsudvikling, løn- og barselspuljer, tjenestemandspensioner og interne forsikringspuljer. I andre tilfælde tages der udgangspunkt i udgifter/opgaver, der er placeret på hove d- funktion 6.45 Administrativ organisation eller på funktion Sekretariat og forvaltninger. De udgifter/opgaver, der er samlet her, vedrører fx ledelse, planlægning, administrative støttefunktioner samt myndighedsbehandling i fx jobcentre og borgerservice mv. Der er dog tale om meget forskelligartede typer af administrative opgaver. Capacent 2 har ud fra en kortlægning af opgaverne på funktion defineret administrative o p- gaver i tre kategorier: 1) Administrative støttefunktioner er de funktioner, der understøtter den primære drift og myndighedsudøvelse i kommunen, og omfatter opgaver, man også finder i private virksomheder. Eksempelvis lønadministration, HR, bogføring, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, it-drift og support, post, trykkeri og journalisering. 2) Sekretariatsbetjening er funktioner, der servicerer både den politiske og administrative ledelse. Eksempelvis forberedende arbejde vedrørende byråds- og udvalgsmøder, juridiske opgaver, kommunikationsarbejde, analyseopgaver mv. 3) Myndighedsudøvelse er opgaver, hvor kommunen som myndighedsudøver træffer en afgørelse med mere eller mindre direkte konsekvenser for borgere eller virksomheder. Eksempler er sagsbehandling af byggesager, ansøgning om sociale ydelser, tilsynsopgaver mv. Hovedfunktion 6.45 indfanger dog kun den centrale administration. Ledelse og drift af kommunens institutioner er ikke nødvendigvis omfattet, selvom denne type opgaver i nogle kommuner omfatter administrative opgaver fx som lønadministration, bogføring og it mv. I forbindelse med udarbejdelsen af anbefalinger til en revision af hovedkonto 6 har arbejdsgruppen søgt inspiration i Capacents definition og opdeling af administrationsb e- grebet. Det er blandt andet sket ud fra et ønske om at sikre en mere nuanceret opgørelse af udgifterne til forskellige administrationsformål, der samtidig kan bidrage til bedre styringsmuligheder på det administrative område. 2 Capacent (2007): Kortlægning og effektivisering af den kommunale administration. Opgavek a- talog opgaver på funktion

10 5. Kortlægning af konteringspraksis vedrørende administration Budget- og regnskabssystemet for kommunerne indeholder en række hovedregler for registrering af udgifter og indtægter: - Udgifter og indtægter vedrørende den centrale administration registreres på hove d- konto 6. Dette gælder, uanset om den centrale administration er samlet på rådhuset, eller om den er opdelt på flere geografiske enheder. Hovedreglen omfatter således også områdefunktioner o. lign. med tværgående administrative opgaver, der kan sidestilles med centrale administrative opgaver. - Udgifter og indtægter vedrørende den administration, som foregår på og vedrører den enkelte institution, registreres under institutionen. Budget- og regnskabssystemet giver dog i et vist omfang stadig frihed til kommunerne i forhold til at placere udgifter på hovedkonto 6 eller andre steder. For at afdække forske l- lene i kommunernes konteringspraksis har arbejdsgruppen i perioden december 2011 til januar 2012 kortlagt 19 kommuners praksis vedrørende kontering af administrative udgifter. 3 Undersøgelsen viser, at der er ganske store forskelle. Nogle af forskellene skyldes, at enkelte kommuner på nogle områder ikke følger de autoriserede konteringsregler. Andre forskelle skyldes, at det autoriserede budget- og regnskabssystem giver et vist råderum for forskellig placering af udgifter. Undersøgelsen viser også, at der blandt kommunerne er stor interesse for forbedring af den kommunale kontoplan, så den i højere grad kan tegne et retvisende og sammenligneligt billede af kommunernes administrative ressourcer. I det følgende er hvert af de forskellige emner, der er omfattet af arbejdsgruppens undersøgelse, gennemgået i hovedtræk. 5.1 Forsikringsordninger Præmiebetalinger og erstatningsbeløb skal konteres på funktion Udbetalinger fra forsikringsordninger konteres direkte på funktion med anvendelse af eksterne arter. Administrationen af denne ordning konteres på funktion De autoriserede konteringsregler giver mulighed for enten at anvende hovedart 9 (inte r- ne indtægter og udgifter) eller ved anvendelse af +/- posteringer på de eksterne arter. Endelig er der mulighed for at reducere bevillingerne forlods svarende til værdien af forsikringspræmierne, og udgifterne konteres på funktion Bruttodriftsudgifterne 3 Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse uds endt til økonomidirektører og økonomichefer i 21 kommuner. Kommunerne er repræsentativt udvalgt i fo r- hold til geografi og indbyggertal. 10

11 vil afhænge af den valgte metode, mens nettodriftsudgifterne imidlertid vil være de samme uanset metodevalget. Blandt de 19 kommuner bruger 5 kommuner funktion til interne forsikringsor d- ninger. Heraf har to kommuner dog oplyst, at de fremadrettet vil anvende den autoriserede funktion. Nogle kommuner overfører eventuelle uforbrugte midler ved årets afslutning til en særlig konto, mens andre uden videre lægger overskuddet ind i kassen. 5.2 Løn- og barselspuljer Budgettering af udgifterne vedrørende særlige overenskomstmæssige puljer, der ikke kan fordeles ved budgettets vedtagelse, fx lokal- og cheflønspuljer samt barselsudligningspuljer skal konteres på funktion Barselsudligningspuljer kan også admin i- streres ved brug af hovedart 9 Interne indtægter og udgifter eller +/- posteringer. Stort set alle kommuner har placeret barselspuljen på funktion En enkelt kommune har dog placeret barselspuljen på funktion i både budgettet og regnsk a- bet. 5.3 Andre former for tværgående puljer Kommunernes budget- og regnskabssystem indeholder ikke autoriserede konteringsregler for andre former for puljer, som i budgettet er tiltænkt fx energibesparende foranstaltninger, ikke udmøntede effektiviseringer/besparelser, overførselspuljer, reserve- /bufferpuljer, trepartspuljer og TR-puljer mv. Syv kommuner angiver, at de alene placerer sådanne puljer på funktion Otte kommuner bruger funktion , mens de resterende fire kommuner anvender såvel funktion som funktion Flere kommuner peger på, at det i budgetsituationen ikke altid er muligt at placere sparekrav på de korrekte hovedkonti, men at kravene efterfølgende bliver omplaceret. Der bliver også peget på, at der i forbindelse med den nye budgetlov kan forudses et behov for at øge reserve-/bufferpuljerne, så kommunen ikke rammes af sanktioner ved overskridelse på de enkelte områder. 5.4 Udgifter til it Undersøgelsen viser, at det er meget forskelligt, hvordan kommunerne konteringsmæ s- sigt håndterer udgifterne til it. Der er betydelige frihedsgrader i budget- og regnskabssystemet, der ikke indeholder nærmere retningslinjer på dette punkt. Noget tyder på, at enkelte kommuner stort set konterer alt it på hovedkonto 6, mens andre kommuner i højere grad placerer nogle af it-udgifterne på sektorkontiene. Da 11

12 kommunerne skønnes at afholde ca. 5 mia. kr. i driftsudgifter og formentlig også et vist beløb på anlæg, er det ikke ligegyldigt, hvorledes udgifterne konteres. 12 kommuner har i undersøgelsen oplyst, at de ikke har udarbejdet skriftlige retningsli n- jer for, hvilke it-udgifter der skal placeres på henholdsvis hovedkonto 6 og på øvrige hovedkonti. De øvrige kommuner er blevet kontaktet med henblik på fremsendelse af retningslinjer, men der er kun modtaget skriftlige retningslinjer fra to kommuner. Samme problemstilling må i et vist omfang også forventes at gøre sig gældende i forhold til kontering af udgifter til konsulentydelser. 5.5 Administrationsbidrag fra selvejende institutioner Ifølge undersøgelsen er der stor forskel på, om selvejende institutioner på driftsove r- enskomst med kommunen betaler et administrationsbidrag til kommunen. Men når det sker konteres udgiften typisk som en indtægt på funktion og som en udgift for den pågældende institution. Andre kommuner betaler omvendt et administrationsbidrag til de selvejende institutioner. Udgifterne placeres imidlertid ikke på hovedkonto 6, hvorfor administrationsudgiften bliver kunstig lav. 5.6 Udgifter til ejendomsenhed De fleste af de 19 kommuner i undersøgelsen har en central ejendomsenhed. Kun to kommuner har placeret udgifterne på hovedkonto 0, mens de øvrige kommuner har placeret udgifterne til den centrale ejendomsenhed på hovedkonto 6 ( eller ). Nogle kommuner men vist ikke alle udkonterer udgifterne til de områder, hvor bygningerne hører til. 5.7 Øvrige forskelle i konteringspraksis Udover de emner, der allerede har været nævnt, har kommunerne i undersøgelsen angivet en række eksempler, som gør det vanskeligt at sammenligne de administrative udgifter på tværs af kommunerne: - Kontering af overheadomkostninger i forbindelse med omkostningsbaserede takster på ældre-, social- og børneområdet - Udgifter til arbejdsskadeerstatning - Forskelle på, hvordan udgifter til innovation, digitalisering og kommunikation pl a- ceres - Kontering af udgifter til miljø- og naturbeskyttelse placeres enten på hovedkonto 0 eller 6 - Placering af SSP-medarbejdere - Placering af projekter med medfinansiering 12

13 - Administration af forsyningsvirksomhed. 5.8 Ikke-administrative opgaver på hovedkonto 6 Der er i undersøgelsen angivet en lang række udgiftsposter på hovedkonto 6, som ifølge kommunerne ikke har karakter af administration. Der kan være tale om ganske store udgiftsposter, som fx rengøring, telefoni, uddannelse og kompetenceudvikling m.m. Kommunerne har også angivet en række eksempler på opgaver af administrativ karakter, der i dag konteres andre steder end på hovedkonto 6. Fx ledere og administrativt personale på børne-, skole- og ældre-, kulturområdet, sociale institutioner, tandplejen, beredskab, biblioteker og bygningsafdelinger mv. 5.9 Udgifter til den decentrale administration Kommunerne er forskelligt organiseret. Det gælder også det administrative område. En administrativ opgave, som i én kommune løses af en daginstitutionsleder, og som derfor konteres på hovedkonto 5, kan i en anden kommune blive løst af en tværgående administrativ enhed, hvorfor den konteres på hovedkonto 6. Der er også forskel på, hvor udgifter til fx it, rengøring, indkøbsopgaver er placeret. Konteringen af de administrative udgifter på forskellige hovedkonti gør det vanskeligt at opgøre det samlede administrative ressourceforbrug i kommunerne. Det gør det også vanskeligt at sammenligne ressourceforbruget på tværs af kommuner. For at opgøre udgifterne til administrative opgaver på hovedkonto 0-5 har nogle kommuner indført en intern autoriseret tværgående gruppering for administrative udgifter. Undersøgelsen viser dog, at det kun er tilfældet i 3 ud af de 19 kommuner. Undersøgelsen viser imidlertid, at der er stor kommunal interesse for at kunne opgøre udgifterne til den decentrale administration, og mere end halvdelen mener, at det vil være muligt at udskille de administrative udgifter på en eller flere autoriserede grupp e- ringer under de berørte institutioner på hovedkonto 0-5. Nogle kommuner peger på, at det vil være en omfattende opgave at udskille alle udgifter, og at det derfor i givet fald kun bør ske i forhold til lønudgifter Kommunernes holdning til ændring af kontoplanen Som led i kortlægningen af kommunernes konteringspraksis er kommunerne blevet bedt om at oplyse, om de i dag er i stand til at give et kvalificeret skøn over kommunens administrative ressourceforbrug fordelt på følgende administrationsformål: - Administrative støttefunktioner - Borgerrelaterede administrationsopgaver (myndighedsopgaver) - Øvrige administrative opgaver 13

14 En fjerdedel af kommunerne har svaret, at de i dag er i stand til at give et skøn over udgifterne på disse områder, heraf kan en del kommuner gøre det gennem en udsøgning via de afledte dimensioner og underopdelinger af hovedkonto 6 på funktion 4 og 5 samt stednumre. De fleste kommuner oplyser imidlertid, at de har et ønske om at kunne opgøre de administrative udgifter i nogle overordnede administrationsformål. Ønskes begrundes blandt andet i behovet for at kunne sammenligne udgifterne på tværs af kommuner og forbedre den interne styring på området. Flere kommuner gør dog samtidig opmærksom på, at der kan være udfordringer forbundet med at opdele udgifterne, herunder løn til medarbejdere, der både varetager støttefunktioner og myndighedsopgaver. 14

15 6. Arbejdsgruppens anbefalinger Udformningen af en ny kontoplan og en mere standardiseret konteringspraksis skal opfylde en række hensyn. Arbejdsgruppen har således anset følgende forudsætninger som værende centrale for udformningen af en ny kontoplan, der i højere grad kan synliggøre de administrative udgifter: - Brugervenlighed - Entydighed og logik i opbygningen - Anvendelighed (fx så den kan anvendes i den økonomisk styring). Derudover er der en række praktiske hensyn til strukturen i kontoplanen. For det første bør det så vidt muligt undgås, at et eksisterende kontonummer ændres således, at det fremover anvendes til et andet formål end det hidtidige. Erfaringer med tidligere æ n- dringer i kontoplanen viser, at dette giver uklare konteringer i en række år, hvilket kan sløre billedet af kontoens reelle indhold. Et lignende hensyn er, at det samlede antal funktioner ikke øges væsentligt. Det sky l- des for det første den autoriserede kontoplans struktur, hvor der kun er plads til et begrænset antal konti under de enkelte hovedfunktioner. Samtidig har nogle kommuner ikke plads til mange nye kontonumre i deres individuelle kontoplaner, hvis de skal bib e- holde deres nuværende systematik. 6.1 Forslag til ændringer i den autoriserede kontoplan Hovedkonto 6 Fællesudgifter og administration m.v. Hovedkonto 6 i den kommunale kontoplan bliver alt for ofte taget som udtryk for kommunernes administrative udgifter. Hovedkontoen 6 indeholder imidlertid mange udgifter, som intet har med administration at gøre. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at hovedkonto 6 ændrer navn fra Fællesudgifter og administration m.v. til Fælles udgifter. 6 Fælles udgifter Hovedfunktion 6.45 Administrativ organisation Arbejdsgruppen anbefaler, at hovedfunktionens navn ændres fra Administrativ organisation til Fælles organisation. Navneændringen skal tydeliggøre, at der på hovedfun k- tionen også konteres en række udgifter, som ikke umiddelbart har administrativ kara k- ter. Samtidig vil det gøre det nemmere for udenforstående at forstå denne pointe Fælles organisation 15

16 Samtidig anbefaler arbejdsgruppen, at den nuværende kontoplans hovedfunktion 6.45 ændres på en række punkter De anbefalede ændringer er gennemgået punkt for punkt nedenfor. Funktion Administrationsbygninger Arbejdsgruppen anbefaler, at funktion ændres således, at denne også indeholder fælles servicefunktioner vedrørende administrationsbygninger. Der er typisk tale om centralt placerede og bygningsrelaterede opgaver, der ofte løses eller indkøbes samlet i kommunen. Det gælder eksempelvis rengøring, kantinedrift, vagttjenester, pedelfunktioner mv. Udgifter af denne type, der vedrører administrationsbygninger, konteres på funktionen. Tilsvarende udgifter vedrørende kommunens øvrige bygninger kan også placeres på funktionen, men disse skal efterfølgende udkonteres til de funktioner, som bygningerne vedrører. Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at der på funktion oprettes en gruppering til leje- og leasingudgifter vedrørende administrationsbygninger og administrationslokaler. Baggrunden for dette er, at der ved opgørelse af en kommunes administrationsudgifter kan have stor betydning, hvorvidt kommunen er ejer af en bygning eller lejer/leaser denne. Sidstnævnte konteres som bekendt som en driftsudgift, og leje/leasingudgiften vil som oftest vil være noget højere end den løbende driftsudgift, der er knyttet til en bygning, som kommunen ejer. Samlet set anbefaler arbejdsgruppen, at funktion fremover får følgende udformning: Administrationsbygninger 1 Drift 001 Fælles servicefunktioner [rengøring, kantine, vagttjenester, pedelfunktioner og andre centralt placerede opgaver] 002 Leje/leasing af administrationsbygninger og administrationslokaler Funktion Sekretariat og forvaltninger Funktion indeholder i dag langt hovedparten af udgifterne på hovedkonto 6. På nuværende tidspunkt er det imidlertid ikke muligt i kontoplanen at skelne mellem udgi f- ternes karakter. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at man fremover tilføjer en række grupperinger til funktionen, der skal gøre det muligt at skelne mellem udgifternes kara k- ter. I den forbindelse har arbejdsgruppen blandt andet hentet inspiration i Capacents rapport 4. Arbejdsgruppen anbefaler, at man med henblik på at muliggøre en mere reel opgørelse af kommunernes administrationsudgifter foretager en opdeling mellem Administrative 4 Capacent (2007): Kortlægning og effektivisering af den kommunale administration. Opgavek a- talog opgaver på funktion

17 støttefunktioner inkl. sekretariatsbetjening, Borger og virksomhedsrettede administrative myndighedsopgaver samt Øvrige administrative opgaver. Opdelingen foretages ved, at der på funktionen oprettes autoriserede grupperinger til de tre forskellige udgiftstyper. Administrativ opdeling Arbejdsgruppens anbefaling indebærer, at udgifter på funktion som hovedregel skal placeres på gruppering 001 Administrative støttefunktioner og sekretariatsbetjening eller gruppering 002 Borger- og virksomhedsrelaterede myndighedsopgaver. Udgiften skal plac e- res efter omkostningssted, og hvor den hovedsageligt vedrører. Hvis en medarbejder både varetager sekretariatsbetjening og myndighedsopgaver, skal lønudgiften placeres der, hvor medarbejderens hovedbeskæftigelse ligger. I de tilfælde, hvor udgiften ikke entydigt kan placeres på enten 001 eller 002 eller evt. ved hjælp af en fordelingsnøgle, placeres udgiften på gruppering 003 Øvrige administrative opgaver. Nedenfor er der givet en overordnet beskrivelse af opgaverne under henholdsvis administrat i- ve støttefunktioner og sekretariatsbetjening og borger- og virksomhedsrettede myndighedsopgaver. Administrative støttefunktioner er de funktioner, der understøtter den primære drift og myndighedsudøvelse i kommunen. Støttefunktionerne omfatter opgaver som fx løn- og personaleadministration, HR, bogføring, budgetlægning samt praktiske opgaver som post, trykkeri, journalisering mv. Sekretariatsbetjening retter sig både mod det politiske niveau i kommunen og mod den administrative ledelse og den øvrige organisation. Opgaverne omfatter fx opgaver i forbindelse med byråds- og udvalgsmøder, kommunens generelle juridiske opgaver, k ommunens formidling og kommunikation samt kommunens mellemkommunale og internationale samarbejde. Borger- og virksomhedsrettede myndighedsopgaver er opgaver, hvor kommunen med hjemmel i en specifik lov eller beslutning i kommunalbestyrelsen træffer afgøre lser med direkte eller indirekte konsekvenser for borgere og virksomheder. Myndighedsopgaverne omfatter sagsbehandling i bred forstand og omfatter både selve afgørelserne og opgaver i tilknytning hertil. Således er interne møder vedrørende sagsbehandling m v. også omfattet, ligesom myndighedsudøvelsen kan være med og uden direkte kontakt til borgeren eller virksomheden. Det skal bemærkes, at det ikke er alle myndighedsopgaver, der skal placeres på funktion Den eksisterende kontoplan indeholder selvstændige funktioner for administration vedrørende jobcentre, natur- og miljøbeskyttelse. Arbejdsgruppen foreslår desuden, at yderligere en række myndighedsopgaver, fx byggesagsbehandling, placer es på selvstændige funktioner under hovedfunktion De borger- og virksomhedsrelaterede myndighedsopgaver, der placeres på funktion , vil derfor ikke give et udtømmende billede af de samlede udgifter til kommunens myndighedsopgaver. Øvrige administrative opgaver er administrative opgaver, som hverken vedrører administrative støttefunktioner og sekretariatsbetjening eller myndighedsopgaver. Grupperingen kan 17

18 også anvendes til placering af udgifter, som ikke retvisende kan fordeles på ovennævnte gruppering 001 eller 002. Det er vigtigt, at der såfremt en sådan ændring gennemføres udarbejdes præcise regler for opdelingen af de enkelte udgiftstyper. Opdelingen vil kunne have den tilsigt e- de effekt, hvis der på tværs af kommunerne er udbredt enighed om hvilke udgifter, der defineres som henholdsvis støttefunktioner og sekretariatsbetjening, myndighedsopgaver og øvrige administrative opgaver. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at dette beskrives udførligt i konteringsreglerne, og at der i den forbindelse tages udgangspunkt i b e- skrivelserne i rapporten fra Capacent (2007). Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at der på funktionen oprettes en autoriseret gruppering til administrationsbidrag vedrørende selvejende institutioner. Jf. kortlægningen af kommunernes konteringspraksis er der betydelig forskel på, hvorledes dette håndteres i kommunerne. Det vil derfor styrke sammenligneligheden kommunerne imellem, såfremt administrationsbidragene vedrørende selvejende institutioner udskilles på en særskilt gruppering. Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at udgifter forbundet med byggesagsbehandling flyttes til en særskilt funktion Det medfører også, at indtægter fra gebyrer vedrørende byggesagsbehandling flyttes til samme funktion. Samlet set anbefaler arbejdsgruppen, at funktion fremover får følgende udformning: Sekretariat og forvaltninger 1 Drift 001 Administrative støttefunktioner og sekretariatsbetjening 002 Borger- og virksomhedsrelaterede myndighedsopgaver 003 Øvrige administrative opgaver 004 Selvejende institutioner med driftsoverenskomst, administrationsbidrag 090 Forsyningsvirksomheder, overførte administrationsudgifter 095 Drifts- og anlægsarbejder vedrørende motorveje, hovedlandeveje og kommunale veje, overførte administrationsudgifter 098 Havne, administrationsvederlag Ny funktion Fælles it og telefoni Arbejdsgruppen anbefaler, at udgifter til fælles it og telefoni samles på en funktion. Med fælles it og telefoni menes i denne sammenhæng både servere, hard- og software, licenser, support og telefonabonnementer. Forslaget er hovedsageligt motiveret af et ønske om at kunne opgøre udgifterne til it, da placeringen af disse udgifter har stor betydning, når kommunernes administrative udgifter sammenlignes. Anbefalingen skal ligeledes ses i lyset af, at det, jf. kortlægningen, er arbejdsgruppens vurdering, at der er 18

19 betydelige forskellige i konteringen af udgifter til it og telefoni herunder om disse placeres samlet på hovedkonto 6 eller følger anvendelsesstedet på de øvrige hovedkonti. Udskillelsen af udgifterne til fælles it og telefoni skal desuden ske for at sikre, at de ikke indgår i kommunens administrative udgifter, således som disse foreslås opdelt på fun k- tion Samlet set anbefaler arbejdsgruppen, at der oprettes en ny funktion med fø l- gende udformning: Fælles it og telefoni [it-servere, it-netværk, hard- og software, licenser og it-support, telefonabonnementer mv.] Funktion Administration vedr. jobcentre Arbejdsgruppen anbefaler, at funktionens navn ændres til Sagsbehandling vedr. jobcentre. Dette skal ses i lyset af, at det er arbejdsgruppens vurdering, at langt hovedparten af de udgifter, der konteres på denne funktion, vedrører konkret sagsbehandling, hvorfor dette bør afspejles i funktionens navn. De to nuværende autoriserede grupperinger forventes i øvrigt nedlagt med virkning fra budget 2013, idet de udelukkende ve d- rører udgifter i Samlet set anbefaler arbejdsgruppen, at funktion fremover får følgende udformning: Jobcentre, sagsbehandling Funktion Administration vedrørende naturbeskyttelse og funktion Adm i- nistration vedrørende miljøbeskyttelse Funktionerne og blev oprettet i forbindelse med opgave- og strukturreformen, hvor man fra statens side vurderede, at der var behov for at følge kommunernes udgifter til administration vedrørende natur- og miljøbeskyttelse. I lyset af den i forhold til kommunernes øvrige opgaver begrænsede mængde udgifter, der bruges på administration vedrørende henholdsvis natur- og miljøbeskyttelse anbefaler arbejdsgruppen, at de to nuværende funktioner slås sammen til én funktion med titlen Natur- og miljøbeskyttelse, sagsbehandling. Samlet set anbefaler arbejdsgruppen, at de nuværende funktioner og fremover får følgende udformning som én samlet funktion: Natur- og miljøbeskyttelse, sagsbehandling 1 Drift 001 Naturbeskyttelse, administrative udgifter 002 Miljøbeskyttelse, administrative udgifter 19

20 Ny funktion Byggesagsbehandling Arbejdsgruppen anbefaler, at udgifter samt gebyrindtægter vedrørende byggesagsbehandling samles på en funktion. Anbefalingen bygger på et ønske om at kunne sammenligne sig på en ydelse, som er forholdsvis standardiseret og i politikernes fokus. Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunen sikrer, at udgifter og indtægter til byggesagsbehandling hviler i sig selv over en årrække. Udskillelsen af udgifter og indtægter vedrørende byggesagsbehandling på en særskilt funktion skal desuden ske for at sikre, at udgifter til byggesagsbehandling ikke indgår i kommunens øvrige administrative udgifter, således som disse foreslås opdelt på funkt i- on Byggesagsbehandling 1 Drift 097 Gebyrer for byggesagsbehandling Ny funktion og ny funktion En række af de administrative udgifter, der efter det gældende regelsæt konteres på kan med fordel udskilles således, at det specificeres, hvilket område af den kommunale opgavevaretagelse de vedrører. Det skyldes særligt, at der i vid udstræ k- ning men ikke udelukkende er tale om aktiviteter, der har karakter af myndighedsudøvelse, idet de relaterer sig til fastlæggelsen af den enkelte borgers retstilstand mv. Samtidig er det områder, som påkalder sig massiv politisk opmærksomhed. Der er derfor et behov for at kunne synliggøre og sammenligne udgifterne på dette område. Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at der oprettes to nye funktioner til kontering af administrative udgifter vedrørende voksen-, ældre- og handicapområdet, der ikke har karakter af udgifter vedrørende administrative støttefunktioner, samt til kontering af tilsvarende udgifter vedrørende det specialiserede børne- og ungeområde. For begge funktioners vedkommende kan der eksempelvis være tale om udgifter til overordnet planlægning, rådgivning samt visitation. En nærmere afgrænsning af udgifterne vil kunne præciseres i konteringsteksterne til de to nye funktioner. Samlet set anbefaler arbejdsgruppen således, at der oprettes følgende to nye funktioner: Voksen-, ældre- og handicapområdet, sagsbehandling Det specialiserede børneområde, sagsbehandling Hovedfunktion 6.48 Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Arbejdsgruppen har drøftet, hvorvidt en række af de udgifter, der i øjeblikket konteres på funktionerne under hovedfunktion 6.48, fortsat bør være placeret på hovedkonto 6. 20

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Hovedkonto 6 Fællesudgifter og administration m.v.

Hovedkonto 6 Fællesudgifter og administration m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.6 - side 1 Dato: Juli 2012 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2012/Budget 2013 Hovedkonto 6 Fællesudgifter og administration m.v. Denne hovedkonto omfatter udgifter og

Læs mere

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår Budgetoplysninger - drift Bår Kolonnenavne Oprindeligt 18 Økonomiudvalget 263.525.900-6.989.200 256.536.700 03 Politisk organisation 13.101.200-12.900 13.088.300 06 Fællesudgifter og administration m.v.

Læs mere

Sammenligning af kommunernes administration: To metoder to resultater

Sammenligning af kommunernes administration: To metoder to resultater Januar 2011 Forord KREVI har i denne rapport undersøgt, hvilken betydning opgørelsesmetoden har, når vi analyserer kommunernes administrationsudgifter. Mere præcist undersøger vi, hvad det betyder for

Læs mere

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner.

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Kommunernes administrative produktivitet En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Administrationsanalyse af udgifts- og personaleforbrug samt produktivitet og ledersammensætning

Læs mere

I alt 453,6 462,0 436,8 422,0 409,6 397,2

I alt 453,6 462,0 436,8 422,0 409,6 397,2 Økonomiudvalg Økonomiudvalget omfatter en meget bred vifte af aktiviteter såsom f.eks. udgifter til byrådet, kommunens administration og bygninger, samt erhvervsservice. Politikområde 1. Politisk Organisation

Læs mere

Thomas Astrup Bæk, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn og Kurt Houlberg. Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter

Thomas Astrup Bæk, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn og Kurt Houlberg. Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter Thomas Astrup Bæk, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn og Kurt Houlberg Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter Publikationen kan hentes

Læs mere

ADMINISTRATIONSPOLITIK Drift, serviceudgifter

ADMINISTRATIONSPOLITIK Drift, serviceudgifter Indledning Området hører under Økonomiudvalget. Udgifter vedrørende administrationsbygninger, stabsfunktioner, fællesfunktioner og forvaltninger samt Byrådets egne udgifter registreres her. Endvidere indgår

Læs mere

Nøgletalsanalyse til budget 2015. Administrativ organisation.

Nøgletalsanalyse til budget 2015. Administrativ organisation. 1 of 5 Syddjurs Kommune 20. maj 2014. Administrativ organisation. Økonomiudvalget har i forbindelse med budgetlægningen for 2015 ønsket at der i forlængelse af den generelle nøgletalsanalyse foretages

Læs mere

Budgetopfølgning 30. juni 2009 Økonomiudvalget

Budgetopfølgning 30. juni 2009 Økonomiudvalget Forbrug Korrigeret Oprindeligt Till gsbevilling Omplacering Økonomiudvalg 30.06 budget budget Nettoudgifter Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. % Samlet resultat 77,5 149,4 152,0-2,6 0,0 51,9

Læs mere

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik.

Læs mere

Beretning 2010 for politikområderne:

Beretning 2010 for politikområderne: Beretning for politikområderne: Politisk organisation Administration Erhverv og Turisme Fælles funktioner Forsørgelse Fælles funktioner Bevillingsoversigt drift (inkl. refusion og overført over- og underskud):

Læs mere

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres.

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres. VEJLEDNING Opgørelse af omkostninger for pladser i plejehjem og plejeboliger Nærværende vejledning indeholder en standardmodel til brug for opgørelsen af omkostninger for pladser i plejeboliger. Vejledningen

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-101 Effektivisering på alle fagområder Politikområde Tværgående I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgetprocessen foreslog administrationen, at der som noget nyt udarbejdes et forslag om en

Læs mere

Konteringsvejledning AAU

Konteringsvejledning AAU 1. Kontostreng Konteringsvejledning AAU AAU s kontostreng består af 30 cifre fordelt på 7 segmenter. Segmenterne er karakteriseret ved, at disse indeholder oplysninger, som fungerer uafhængigt af hinanden.

Læs mere

Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring

Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring Budget- og regnskabssystem 4.4 - side 1 Dato: 1. september 1999 Ikrafttrædelsesår: Budget 2000 Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende amtskommunernes

Læs mere

Bilag 1 Definition af generelle fællesomkostninger

Bilag 1 Definition af generelle fællesomkostninger Bilag 1 Definition af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDLEDNING Nærværende bilag udfolder den statslige definition af. Der skal anvendes to principper til at fastslå, om en omkostning er en del

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Principper for fordeling af budget vedrørende central organisering af bygningsvedligeholdelse og servicefunktion

Principper for fordeling af budget vedrørende central organisering af bygningsvedligeholdelse og servicefunktion Principper for fordeling af budget vedrørende central organisering af bygningsvedligeholdelse og servicefunktion (Revideres løbende) Udarbejdet af: Sagsnummer.: Version nr.: Morten Sørensen / Lis Christiansen

Læs mere

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 2.6 - side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 2.6 Moms Det er hovedreglen i det regionale budget- og regnskabssystem, at udgifter og indtægter

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Skive Kommune Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 INDLEDNING Skive Kommune har i forbindelse med en økonomisk

Læs mere

Det samlede budget på området udgør netto 474,6 mio. kr. i 2016. Af disse er ca. 69 % lønudgifter.

Det samlede budget på området udgør netto 474,6 mio. kr. i 2016. Af disse er ca. 69 % lønudgifter. Indledning Helsingør Kommunes administrative organisation består af 10 centre. På, er størstedelen af budgettet administrative personaleudgifter, herunder løn. Derudover er der udgifter til blandt andet

Læs mere

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi Udvalgsmedlemmer Politisk Koordination og Økonomi består af 7 medlemmer, hvoraf Borgmesteren indgår. Viceborgmesteren er også jævnfør Byrådets arbejdsgrundlag født medlem af udvalget. Udvalget for Politisk

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 maj 2014 Økonomiudvalget Samlet

Budgetopfølgning pr. 31 maj 2014 Økonomiudvalget Samlet Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget Ændring i forhold til seneste opfølgning 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/5-2014 Overførsler fra 2013 til 2014 Korrigeret budget incl. overførsler Budgetopfølgning

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Ifølge den kommunale styrelseslovs 43 skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes kommunens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl.

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015,

Læs mere

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi Udvalgsmedlemmer Politisk Koordination og Økonomi består af 7 medlemmer, hvoraf Borgmesteren indgår. Viceborgmesteren er også jævnfør Byrådets arbejdsgrundlag født medlem af udvalget. Udvalget for Politisk

Læs mere

Udgifter til ledelse og administration i den danske folkeskole

Udgifter til ledelse og administration i den danske folkeskole INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Udgifter til ledelse og administration i den danske folkeskole WWW.BDO.DK Indhold 1 2 3 3.1 3.2 4 4.1 4.2 5 5.1 5.2 6 6.1 7 7.1 7.2 7.3 8 8.1 8.2 8.3 8.4 INDLEDNING... 3 SAMMENFATNING

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Rungsted Havn Økonomistyringsmodel PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Økonomiudvalget i Hørsholm Kommune har på møde den 18. september 2014

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune Notat Emne Til Direktøren Kopi til Den 28. august 2006 Det skal indledningsvis bemærkes, at der i revisionsberetningen ikke er forhold vedr. Magistratens 5. afdeling, som Byrådet skal tage stilling til,

Læs mere

Notat: Regionernes administrative ressourceforbrug 2007-2011

Notat: Regionernes administrative ressourceforbrug 2007-2011 Notat: Regionernes administrative ressourceforbrug 2007-2011 August 2012 Indholdsfortegnelse 1 Resume... 3 2 Baggrund og formål... 6 3 Data og metode... 6 3.1 Fordele og ulemper ved de to datakilder...

Læs mere

Hovedkonto 2 Trafik og Infrastruktur

Hovedkonto 2 Trafik og Infrastruktur Budget- og regnskabssystem 4.2 - side 1 Hovedkonto 2 Trafik og Infrastruktur Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende det kommunale vejvæsen samt udgifter og indtægter i forbindelse med

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Modeller til håndtering af regnskab 2012

Modeller til håndtering af regnskab 2012 Modeller til håndtering af regnskab 2012 6. maj 2013 / Af: Jonna Holmgaard Larsen 1. Registrering af ressourcebrug 2012 I rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed er det aftalt i kapitel 8.1 at centralbiblioteket

Læs mere

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Fax. 8664 6399 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk TIDSPLAN OG RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET 09-09-2014 Sagsnr. 710-2014-34548 Cpr.-/CVR-nr.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i

Læs mere

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning Indhold 1. Indledning... 1 1.1 Generelt... 2 1.2 Definitioner... 2 1.2.1 Regnskabsmateriale... 2 1.2.2 Bilag... 2 1.2.3 Godkendelse... 2 2. Periodisering og transaktionsprincippet... 2 3. Konteringsprincip...

Læs mere

1 KY-kontering 26.11.2013

1 KY-kontering 26.11.2013 1 KY-kontering... 2 1.1 Bevilling... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Økonomisk effektueringsplan... 3 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Bevilget ydelse... 5 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Bevillingsmodtager... 5 1.5

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 2 2 PULJER... 2 3 NY SÆRLIG GRUNDTILDELING TIL KOMMUNALE UDENOMSAREALER... 3 4 NY PULJE TIL BASISLEDERUDDANNELSE FOR NYE

Læs mere

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Rådet for Socialt Udsatte har lavet denne guide til jer i de lokale udsatteråd

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 13. Økonomiudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 13. Økonomiudvalget 13. Økonomiudvalget 145 146 13. Økonomiudvalget Budget 2013 på politikområder: Politikområder U/I Budget 2012 Politisk organisation U 13.480.764 I - 12.717 Administration U 248.025.833 I - 9.589.578 By-

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Fredensborg Kommune. Validering af nøgletal. Juni 2011 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 WWW.BDO.DK

Fredensborg Kommune. Validering af nøgletal. Juni 2011 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 WWW.BDO.DK Fredensborg INDLEVELSE SKABER Kommune UDVIKLING Validering af nøgletal Fredensborg Kommune Validering af nøgletal Juni 2011 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1 og 2, i lov

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Dato: 1. april 1990 Ikrafttrædelsesår: Budget 1991. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1

Dato: 1. april 1990 Ikrafttrædelsesår: Budget 1991. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 Budget- og regnskabssystem Dato: 1. april 1990 Ikrafttrædelsesår: Budget 1991 1 INDLEDNING Indhold Side 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning

Læs mere

Forslag om fremtidig personale og økonomistyring. Indhold. Forslag november 2012. Ledernes personale- og økonomistyring Projekt Ny Koncernløsning

Forslag om fremtidig personale og økonomistyring. Indhold. Forslag november 2012. Ledernes personale- og økonomistyring Projekt Ny Koncernløsning Forslag om fremtidig personale og økonomistyring Forslag november 2012 Indhold Indledning... 2 Vedrørende 1. udfordring fælles rapporter... 3 Vedrørende 2. udfordring overblik over refusioner... 4 Vedrørende

Læs mere

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Indledning Ifølge regionslovens 29, jf. den kommunale styrelseslovs 43, skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes regionens midler

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 45, stk. 1, 46 og 57, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes

Læs mere

STATUSRAPPORTERING FOR DIREKTIONENS STARTEGISKE FOKUSOMRÅDE 8 ØKONOMI OG STYRINGSKONCEPT

STATUSRAPPORTERING FOR DIREKTIONENS STARTEGISKE FOKUSOMRÅDE 8 ØKONOMI OG STYRINGSKONCEPT STATUSRAPPORTERING FOR DIREKTIONENS STARTEGISKE FOKUSOMRÅDE 8 ØKONOMI OG STYRINGSKONCEPT Dato 04.12.2009 I forbindelse med fokusområdet blev der i juni måned udarbejdet kommissorium for arbejdet (bilag

Læs mere

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015 FRIKOMMUNEVEDTÆGT Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang Gentofte Kommune 2012-2015 Forsøgsbeskrivelser Beskæftigelsesområdet... 3 Borgerens eget kontaktforløb mulighed for at vælge form og indhold

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30. april 2011

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30. april 2011 Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30. april 1. Resume Drift Oprindeligt Korrigeret Forventet resultat Afvigelse I 1.000 kr. Drift i alt Politisk organisation 6.944 6.944 6.944 0 Administration 188.312

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Samtlige kommunalbestyrelser Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Sagsnr. 2013-11322 Doknr. 180108 Dato 12-12-2013 Hermed orienteres om ændringer af Budget-

Læs mere

Specifikation af overførsler fra 2014 til 2015 Økonomi- og Erhvervsudvalget

Specifikation af overførsler fra 2014 til 2015 Økonomi- og Erhvervsudvalget Specifikation af overførsler fra 01 til 015 Økonomi- og Erhvervsudvalget Drift Opr. Budget Korr. Budget Regnskab Rest korr. Årsbudget 001 Kommunalbestyrelse og adm. 111.11 15.869 10.81.055 00 Erhverv og

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder.

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dirkoor 11. jan. 2010 LT 13. jan. 2010 Høring hos PWC 5. februar 2010 Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Projekt administrativ forenkling - status på de 62 delprojekter, maj 2009

Projekt administrativ forenkling - status på de 62 delprojekter, maj 2009 forenkling - status på de 62 delprojekter, maj 2009 Samarbejde og rollefordeling Organisering Kommunikation & information Nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelser (1) Tydeliggørelse

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48)

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.6 - side 1 FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Under denne hovedfunktion registreres personlige tillæg m.v. til offentlig pension. Desuden registreres

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

1 INDLEDNING. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1

1 INDLEDNING. 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1 Budget- og regnskabssystem for kommuner 1 INDLEDNING Indhold Side 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning 1.1-1. Budget- og regnskabssystem

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Det kan være en god ide at have den officielle formålskontoplan i hånden, når dette læses.

Det kan være en god ide at have den officielle formålskontoplan i hånden, når dette læses. KAMs formålskontoplan og bogføring Det kan være en god ide at have den officielle formålskontoplan i hånden, når dette læses. Overblik/indsigt: Budget/formålsudskrift Budget/formålsudskriften kan vælges

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

Der indkaldes hermed til SU-møde mandag den 1. september 2008 kl. 13.00 i mødelokale D2.04.

Der indkaldes hermed til SU-møde mandag den 1. september 2008 kl. 13.00 i mødelokale D2.04. Til medlemmerne af SU-Silkeborg Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Direktionen Sags nr.: 039-00121 Ref.: KNI/KBM 28. august 2008 Der indkaldes hermed til SU-møde mandag den 1. september 2008

Læs mere

Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for kommuner Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 1 INDLEDNING Indhold Side 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets

Læs mere

ODDER KOMMUNE BUDGET 2009 Økonomiudvalget Serviceudgifter.

ODDER KOMMUNE BUDGET 2009 Økonomiudvalget Serviceudgifter. 13 Driftsområde Børne- og familiecentret 4063015 3901010004 Børne- og familiecentret administration (064551) Administrationsudgifter i f m drift af børne- og familiecentret Lønudgiften udgør 3885254 Budgettet

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30.4.2012

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30.4.2012 Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30.4.2012 1. Resume Drift Oprindeligt Korrigeret Forventet resultat Afvigelse I 1.000 kr. Drift i alt 259.391 259.391 259.391 0 Politisk organisation 6.601 6.601 6.601

Læs mere