Energioptimering af ventilationsanlæg

Transkript

1 2010 Energioptimering af ventilationsanlæg Et bachelorprojekt udarbejdet af Kasper Damgaard Jensen

2 Titel: Emner: Rapportens art: Praktik virksomhed: Energioptimering af ventilationsanlæg Ventilation, Indeklima, Solenergi Bachelorprojekt Søværnets Sergent- & Grundskole Praktikperiode: 8. februar april 2010 Uddannelse: Uddannelsesinstitution: Maskinmesteruddannelsen Århus Maskinmesterskole Afleveringsdato: 11. juni 2010 Antal normalsider á 2400 tegn: 28,9 sider Antal anslag inkl. mellemrum: Antal eksemplarer: Vejleder: 2 stk. + 1 stk. digital udgave Karsten Jepsen Underskrift: Kasper Damgaard Jensen Studienummer:

3 Abstract Today, some of the big issues on the political agenda are economy and environment. In 2008 a circular appeared from the Danish Government in order to reduce the environmental impacts and the gross energy consumption. As a consequence of that circular, it has been decided by the Danish Government that the Ministry of defence and other Ministries in Denmark must reduce their energy consumption by 10 % in 2011 compared to the energy consumption in One of the buildings belonging to de ministry of defence is the naval school called Søværnets Sergent- og Grundskole. This school has a sports centre with a ventilation system, which has never been optimized. This could mean savings of the energy consumption, and it could mean that the demands for a good indoor climate, which a ventilation system must provide, are not respected. Therefore, based upon the present focus on reduction of the energy consumption, it is indeed relevant to investigate the possibilities of reducing and optimizing the consumption of energy in the ventilation system placed in the sports centre at Søværnets Sergent- og Grundskole and to investigate whether or not the ventilation system lives up to the demands, which are required for a good indoor climate. I assume that the existing ventilation system do not meet the demands for a good indoor climate. And a comparison between the calculations and observations of the indoor climate in the sports centre with the demands concerning an indoor climate shows us that this assumption is correct. There are several discrepancies concerning temperatures level, filters and cleaning. The question, how to reduce and optimize the consumption of energy in the sports centre in connection with the ventilation system I have worked out a reduction of the running time. Given this, I conclude, that it is possible to reduce the consumption of energy by reducing the running time for the ventilation system, and lower the temperature in the sports centre. In addition to that, I also conclude that it will be possible to reduce the consumption of energy by changing the physical structure of the ventilation system. According to my calculations, it can be done by changing some of the old components to high effective motors and ventilators combined with heat recycling. Indeed, there are a lot of possibilities to reduce the consumption of energy in the sports centre in connection to the ventilation system, but I have also looked upon a more radical change that is the possibility to install a solar heating system. In this process I have worked out that a solar heating system will be a great supplement to the heating system that already exists even with an advantage to the environment and the economy. 2

4 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Forord... 6 Formål og Mål... 7 Målbeskrivelse Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode Empiri Ventilationsanlægget Ventilationsanlæg Udsugningsanlæg Ventilationsprincip Regulering af indblæsningsluften Fastlæggelse af ventilationsmængden Luftfornyelse i idrætshallen Delkonklution Indeklima Indeklima gener Krav ifølge Arbejdstilsynet Temperatur og træk Luftkvalitet Luftfugtighed Luftskifte Drøftelse af aktuelle forhold i Søværnets idrætshal og de gængse krav

5 3.4 Delkonklusion Optimering af den nuværende drift (løsningsforslag 1) Omlægning af nuværende driftstider Driftsanalyse Besparelse på el Besparelse på opvarmning Delkonklusion Optimering af den fysiske opbygning (løsningsforslag 2) Forslag til optimering af den fysiske opbygning Optimering af ventilator Optimering af elmotor Optimering af energiforbrug til opvarmning Regulering af VE Delkonklusion Vedvarende energi Vedvarende energi Teknologien Solenergi Solcellens virkemåde Solfangerens virkemåde Grundlag for udnyttelse solenergi Delkonklution Etablering af solfangeranlæg Etableringsgrundlag Dimensionering af anlægget Anlægsomkostning Indtjening Tilbagebetalingstid Reduktion af CO

6 7.1.6 Rentabilitet Delkonklusion Konklusion Perspektivering Kildeliste Bilag Bilagsoversigt: Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

7 Forord Som afslutningen på maskinmesteruddannelsen fra Århus Maskinmesterskole er dette projekt udført som et resultat af den afsluttende bachelorpraktik, som er afviklet forud for projektet. Selve praktikken er blevet gennemført ved Søværnets Sergent- og Grundskole og Flådestation Frederikshavn. Projektet er udført i samarbejde med Søværnets Sergentog Grundskole. Rapporten er særligt henvendt til Søværnets Sergent- og Grundskole, da det er ventilationsanlægget i deres idrætshal, der bliver gennemgået. Dog vil der være forskellige afsnit, der kan overføres til andre energioptimeringsopgaver. Igennem projektet er der hentet råd og vejledning fra forskellige virksomheder og personer. Der skal derfor lyde en særlig stor tak til: Fris Geller, Chef for Bygnings og etablissement tjenesten, SSG Brian Degn, Varmemester, SSG Heine Pedersen, Maskinmester, SSG Jens Risager, Maskinmester, Flådestation Frederikshavn Knud Erik Nielsen, Salgsdirektør, ARCON Solar Henrik Nørgård, Teknisk support, Nilan Denne rapport henvender sig primært til maskinmestre/ingeniører og personer med grundlæggende teknisk kendskab til energioptimering. 6

8 Formål og Mål Projektets formål i uddannelsesforløbet er at opfylde kravene i undervisningsplanen for modul 31 Bachelorprojekt. Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaring, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester. Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og problembehandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling. Målbeskrivelse Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal på baggrund af tidssvarende og fremmende kilder og teori samt ved inddragelse af metode og videnskabsteori, kunne gennemføre et projekt kunne demonstrere at projektet kan håndteres, herunder planlægges, iværksættes og gennemføres, ved anvendelse af faseidentificering ved analyse, kunne rejse, identificere og beskrive en problemorienteret problemstilling, bl.a. på baggrund af indsamlede data på baggrund af teori, færdigheder og viden kunne anvende dette til at belyse, analysere og diskutere løsningsforslag ud fra udvalgte vinkler, herunder ledelsesmæssige problemstillinger. 7

9 1. Indledning Søværnets Sergent- og Grundskole er placeret i Bangsbo Skov ca. 4 km syd for Frederikshavn centrum. 1 Mange af de nuværende bygninger er bygget i 1950, men skolens historie, som vi kender den i dag, starter først i 1966, hvor der pga. manglende plads og en stor geografisk spredning af søværnets uddannelsessteder, var der enighed om at finde et egnet sted, hvor man kunne samle Søværnets Sergentskole og Søværnets Reserveofficersskole. Udover den første ombygning ved indflytningen i 1966, er der gennem årene løbende foretaget ombygninger og forandringer på skolen for at kunne leve op til tidens krav. I årene blev der lavet en større bygningsmæssig udvidelse af skolen med en idrætshal og to indkvarteringsbygninger. Skolens ydre har derefter ikke gennemgået så store forandringer fra 1976 til 2006, men der er fortaget indre renoveringer gennem tiden, så skolen fremstår som uddannelsessted af høj standard. Da Forsvarsforliget fra medførte, at Søværnets Grundskole i Auderød skulle nedlægges og flyttes til Frederikshavn, betød dette at skolen igen skulle udbygges, så den i høj grad passer til den nye sammenlæggelse. Der skulle bygges i alt ca m², som skulle give skole de bedst tænkelige uddannelsesfaciliteter, og derved kunne løse fremtidens undervisningsopgaver for søværnet og forsvaret generelt. Ombygningen af Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole forløb fra 2006 til Byggeprojektet var det største enkelte byggeprojekt i det foregående forsvarsforlig med et budget på sammenlagt 155 mio. kr. Efter ombygningen skiftede skolen navn til Søværnets Sergentog Grundskole. Alle grunduddannelserne for sergenter, kadetter og værnepligtige i Søværnet er med udvidelsen af skolen blevet samlet i Frederikshavn. Udvidelsen har givet en fordobling af arbejdspladserne på Søværnets Sergent- og Grundskole og en firedobling af det årlige elevtal til over 800 elever. Søværnets Sergent- og Grundskole fremstår i dag som en moderne uddannelsesinstitution med tidssvarende undervisningsfaciliteter, undervisningsmateriel og undervisningshjælpemidler. 1 Se bilag 1 8

10 1.1 Problemstilling I dag er nogle af de store spørgsmål på den politiske dagsorden, økonomi og miljø. I blev et cirkulære fra den danske regering vedtaget, med henblik på at mindske miljøpåvirkningerne og bruttoenergiforbruget. Som en konsekvens af dette cirkulære, er det blevet besluttet af den danske regering, at forsvarsministeriet og andre ministerier i Danmark skal reducere deres energiforbrug med 10 % i 2011 i forhold til energiforbruget i Forsvarsministeriet har grundet stor bygningsmasse (ca. 2,8 mil. m 2 ) og mange energikrævende aktiviteter et betydeligt energiforbrug. 3 I forbindelse med den ovennævnte energibesparelse på 10 % er en klima- og energistrategi under udarbejdelse på baggrund af Forsvarsforliget Et af områderne, som tilhører forsvarsministeriet er Søværnets Sergent- og Grundskole. Skolen har en idrætshal med et ventilationssystem, som aldrig har været optimeret. Dette kan betyde, at der er besparelser at hente på energiforbruget, men det kan også betyde, at ventilationssystemet ikke overholder de krav der stilles til et godt indeklima. Derfor er det i høj grad relevant at undersøge muligheder for at reducere og optimere forbruget af energi i ventilationssystemet placeret i idrætshallen på Søværnets Sergent- og Grundskole og undersøge hvorvidt ventilationssystemet lever op til de krav, som er nødvendige for et godt indeklima

11 1.2 Problemformulering Gennem projektet ønskes følgende spørgsmål besvaret: Hvilke ændringer kan der foretages for at nedsætte energiforbruget i idrætshallen i forbindelse med ventilationssystemet og opfylder ventilationssystemet, de krav der stilles til indeklimaet? Nedsættelsen af energiforbruget vil blive undersøgt med fokus på: Ændring af den nuværende regulering Forslag til optimering af den fysiske opbygning Implementering af solenergi 1.3 Afgrænsning Jeg vil i dette projekt fokusere på idrætshallens ventilationsanlæg på Søværnets Sergentog Grundskole. Selve besparelsen i de beregnede løsningsforslag, vil bygge på den besparelse, der kan opnås ved at ændre systemet eller driftsparamenterne angivet i kwh. 5 Projektet beskriver et forslag til optimering af den fysiske opbygning af det eksisterende ventilationsanlæg, men indeholder ikke yderligere detaljer om, hvordan dette skal installeres i praksis. 1.4 Metode Projektet er bygget således op, at kapitel 2 vil være en kort redegørelse af det eksisterende ventilationsanlæg på Søværnets Sergent- og Grundskole. Dette afsnit skal danne grundlag for en senere drøftelse af, hvorvidt det er muligt at optimere anlægget. Kapitel 3 omhandler indeklimaet både i idrætshallen på skolen og de gængse krav, der stilles til et godt indeklima. Kapitlet er en forudsætning for at vurdere, om det eksisterende ventilationsanlæg fungerer optimalt. Efter flere redegørelser for ventilationsanlægget på Søværnets Sergent- og Grundskole er det muligt at svare på problemformuleringen ved at

12 drøfte hvilke muligheder, der er for en optimering. Kapitel 4 kan derfor ses som et løsningsforslag, der optimerer den nuværende drift på ventilationsanlægget. Derudover har jeg i kapitel 5 valgt et andet løsningsforslag, der lyder på en optimering af den fysiske ombygning. Endelig har jeg valgt at undersøge mulighederne for en installering af et solfangeranlæg på Søværnets Sergent- og Grundskole, da et sådan anlæg kunne betyde en betydelig reduktion af energiforbruget. Kapitel 6 er derfor en gennemgang af vedvarende energi, hvortil kapitel 7 er et konkret etableringsforslag af solfangeranlæg Empiri Den teoretiske viden omkring ventilation vil blive indhentet fra de lærebøger, der er anvendt igennem forløbet på Århus maskinmesterskole. Endvidere er der søgt oplysninger på diverse hjemmesider, samt formidlet kontakt til forskellige leverandører for indhentning af priser. For bestemmelse af ventilationsanlæggenes virkemåde og opbygning, vil de tilgængelige data for anlægget blive anvendt, samt egne observationer på anlægget, kombineret med den erfaring drift personalet kan bistå med. Til at bestemme de lovgivningsmæssige krav for indeklimaet, vil arbejdstilsynets og Erhvervs- og Byggestyrelsen hjemmeside blive benyttet. Der vil desuden blive undersøgt efter branchespecifikke krav som beskriver de krav, der er relevante for idrætshaller. 11

13 2. Ventilationsanlægget Jeg vil i dette afsnit gennemgå og beskrive, hvordan ventilationsanlægget i Søværnets Sergent- og Grundskoles idrætshal fra 1976 er opbygget. Afsnittet består af en beskrivelse af ventilationssystemets opbygning og virkemåde, herunder ventilationsprincip, regulering af indblæsningsluften, ventilationsmængden og luftfornyelsen. Dette skal danne grundlag for en senere vurdering/optimering af anlægget. 2.1 Ventilationsanlæg Ventilationsanlægget i idrætshallen er af mærket Fläkt. Anlægget består af et sammenkoblet indblæsnings- og udsugningsanlæg (herefter kaldet VE1), og er skitseret nedenfor på figur 1. Udeluften til indblæsningsanlægget suges ind direkte gennem en kanal/tårn som er placeret uden for hallens indgang 6. Efterfølgende passerer den indsugede luft følgende komponenter, inden den indblæses i hallen: udeluftspjæld, brændspjæld, grundfilter, varmeflade, ventilator. Luften blæses ud i hallen gennem 7 vægarmaturer med 2 riste i hver 7. Temperaturen i hallen er sat til 18 C i den tid, anlægget kører. Motoren, som trækker ventilatoren har en variabel ydelse fra 1,8 kw til 9 kw og styres af en frekvensomformer. Motoren er fra midten af Figur 1: CTS oversigt af ventilationsanlægget i hallen 6 Se bilag 2 7 Se bilag 3 12

14 Anlægget har også mulighed for recirkulation. Denne funktion er dog på nuværende tidspunkt sat til permanent 10 % åben. Oven på taget sidder 9 små ventilations anlæg 8, som skal sikre, at der ikke opstår fugt i undertaget. Ventilationsanlæggene består af 9 motorer på hver 0,09 kw, og dertilhørende ventilationsunits. Dette anlæg har ingen indflydelse på den luft, komfortventilationen blæser ind i hallen. Dette anlæg vil herefter blive kaldet VE2. I denne del har jeg beskrevet indblæsningsanlægget. Herefter vil jeg se på den del, der har med udsugningen at gøre, fordi det selvfølgelig også er en væsentligt del af ventilationsanlægget. 2.2 Udsugningsanlæg Udsugningen fra hallen foregår igennem nogle sprækker, som er placeret under stolerækkerne på tilskuertribunen 9 og føres gennem et kanalsystem til udsugningsdelen, som består af: ventilator og afkast-/recirkuleringsspjæld. Motorens max effekt er på 9,5 kw, og er fra det tidspunkt hallen blev bygget. Der er ikke indbygget en frekvensstyring på motoren, hvilket medfører, at motoren kun kan køre på 50 og 100 % 2.3 Ventilationsprincip Vi har altså set, hvordan ventilationsanlæggene er bygget op, og jeg vil i det følgende redegøre for, hvilket ventilationsprincip anlæg VE1 kører efter. Anlægget i hallen kører efter princippet om opblandingsventilation. Som navnet antyder, forsøger man ved opblandingsprincippet at fortynde forureninger og fordele det i hele lokalet, så der næsten er samme niveau af forurening, fugt og varme overalt, dog afhængigt af effektiviteten af opblandingen. Dette vil sige, hvor godt indblæsningsarmaturerne fordeler luften i rummet. Stærkt forurenende kilder vil således forurene hele lokalet jævnt, dog så lidt, at det bliver holdt under de tilladte grænseværdier og krav/behov til indeklimaet, såfremt opblandingsventilationen er dimensioneret korrekt. 8 Se bilag 4 9 Se bilag 5 13

15 2.4 Regulering af indblæsningsluften Den indblæste luft i hallen, reguleres via en VAV-regulator. Indstillingsværdien også kaldet setpunktet bliver ændret af et signal fra en temperaturføler i hallen. Et VAV-anlæg 10 kaldes også for et behovsstyret anlæg og beskriver et anlæg, hvor volumenstrømmen til det ventilerede områder tilpasses de aktuelle behov. Reguleringen af VAV-anlæg kan udføres som vist på figur 2. Når der i lokalet er et kølebehov, reguleres luftmængden op. Ved varmebehov holdes en fast volumenstrøm, mens der reguleres på indblæsningstemperaturen vha. ydelsen på varmefladen. Anlægget kører ved varmebehov som et CAV-anlæg 11 men med en reduceret luftmængde. Det faktum, at et anlæg kan køre som et VAV-anlæg, kræver dels mulighed for regulering af køle-/varmeflade og ventilationsmængde, og dels indblæsningsarmaturer, der egner sig til varierende luftmængder. Sidstnævnte har ikke været muligt at undersøge, da der ikke var tilgængelige data for armaturet. Det vides derfor ikke om indblæsningsarmaturer er egnet til VAV. Figur 2: Luft- og varmeydelse i VAV- og CAV-anlæg, [1] s.67 Varmeeffekten, der bliver afsat i varmefladen, bliver bestemt af en ventil. Setpunktet til ventilen bliver bestemt af en regulator ift. en ønsket temperatur på sekundær-siden af 10 VAV: Variable Air Volume (variabel luftvolumenstrøm) 11 CAV: Constant Air Volume (konstant luftvolumenstrøm) 14

16 varmefladen. Denne temperatur bliver bestemt af den ønskede indblæsningstemperatur, som er afhængig af den fastsatte temperatur i hallen. Jeg har således nu etableret første forudsætning for at optimere ventilationsanlægget, men for at kunne lave beregninger på anlægget er det nødvendigt af kende ventilationsmængden, hvilket jeg vil beskrive i næste afsnit. 2.5 Fastlæggelse af ventilationsmængden For at danne et overblik over den indblæste henholdsvis udsugede luftmængde, vil jeg tage udgangspunkt i den maximale ventilationsmængde anlægget kan yde. Q v,ind = m 3 /h Q v,ud = m 3 /h Ud fra disse tal 12 ses det, at der samlet bliver blæst mere luft ind, end der bliver suget ud, hvorfor der vil blive et overtryk i hallen. Med disse værdier er det nu muligt at finde luftfornyelsen i hallen. 2.6 Luftfornyelse i idrætshallen De fundne luftmængder kan bruges til at bestemme luftfornyelsen, som skal bruges til at bestemme luftskiftet i hallen. Da luftfornyelsen og deraf luftskiftet defineres ud fra den største luftmængde, som i dette tilfælde er indblæsningen, skal volumenet af rummet hvori indblæsningen sker, bestemmes. Dette gøres ved at bestemme arealet og lofthøjden i de aktuelle lokaler. Til dette formål er der blevet brugt en oversigtstegning over idrætshallen, hvori hallens dimensioner er fundet. Denne beregning er foretaget på bilag 6, og giver et samlet volumen i hallen på: V rum = ,66 m 3 12 Fundet på en gammel tegning over hallen fra

17 Der skal dog fratrækket 293,63 m3 som er volumen af tilskuerrækkerne. Volumen af hallen bliver således: V rum = 9.804,03 m 3 Luftfornyelse kan da findes:, / / ,03 3,06 Den inverse værdi af luftfornyelsen, kaldes anlæggets nominelle tids konstant, og er den tid, som den tilførte volumenstrøm i middel opholder sig i rummet:, / / 9.804, ,327 / er defineret uden hensyn til rummets udformnings, armaturernes udformning og placering, indblæsningstemperaturer osv. og fortæller derfor intet om, hvor lang tid det tager at udskifte rummets luft med ny luft. Tiden for at forsyne et rum med ny luft, kaldes luftens udskiftnings tid, og kan fortælle hvor hurtigt luften udskiftes i rummet. Luftens udskiftnings tid kan findes ved hjælp af formelen, 2 for opblandingsventilation [1] s.81 figur

18 Luftens udskiftnings tid bliver således:, 2 0,327 0,654 Herefter er det muligt at finde luftens udskiftning pr. time:. 0,654. 1,53 Det betyder, at luften bliver udskiftet 1,53 gange i timen, hvis anlægget kører med maksimal belastning, hvilket er tvivlsomt. 2.7 Delkonklution Jeg har i det foregående beskrevet ventilationssystemet i Søværnets Sergent- og Grundskole. Idrætshallen er opbygget af et sammenkoblet indblæsnings- og udsugningsanlæg med recirkulation, samt et anlæg til ventilation under tagkonstruktionen. Luftfornyelsen er fundet til 1,53 h -1 men er behæftet med en del usikkerhed da volumenstrømmene er baseret på tal fra en gammel tegning af anlægget, hvilket gør at værdierne ikke kan vurderes som 100 % valide. Dette begrundes med, at mængden af luften kan vare minimeret pga. beskidte luftkanaler. Luftfornyelsen bygger også på, at anlægget kører med maksimal belastning, hvilket det efter min vurdering er højst usandsynlig. I det følgende kapitel vil jeg redegøre for de gældende krav til et godt indeklima. Dermed bliver det muligt at drøfte hvorvidt kravene for et godt indeklima stemmer overens med de eksisterende forhold på Søværnets Sergent- og Grundskole. 17

19 3. Indeklima Et ventilationsanlæg må møde en række krav for at fungere optimalt. Et af de krav, der stilles, er til indeklimaet. Et dårligt indeklima kan betyde et dårligt ventilationsanlæg. Jeg vil i dette afsnit beskrive de gældende krav til indeklimaet for at vurdere om disse krav og de aktuelle forhold i Søværnets Sergent- og Grundskoles idrætshal, er i overensstemmelse. 3.1 Indeklima gener Der er forskellige årsager til dårligt indeklima på en arbejdsplads og disse kaldes risikofaktorer. Faktorerne kan opdeles i disse områder: Temperatur og træk Støv og rengøring Afgasning Fugt og mikroorganismer som fx skimmelsvampe og bakterier Lys og lydforhold Luftfugtighed Statisk elektricitet Et dårligt indeklima kan give forskellige gener, symptomer og sygdomme for de personer, der opholder sig i det dårlige indeklima. Disse gener, symptomer og sygdomme kan fx være irritation af øjne og slimhinder, kvalme, svimmelhed, hovedpine og træthed til overfølsomhedsreaktioner. Det er sjældent, at man kan pege på en enkelt årsag til et indeklimasymptom, da problemet oftest skyldes en kombination af flere faktorer. De enkelte risikofaktorer er dog normalt forholdsvis enkle at identificere. Dårligt indeklima kan skyldes forskellige ting, mangler ved bygninger, deres drift eller manglende vedligeholdelse. Udbedring af manglerne medfører typisk, at symptomerne hos de ansatte forsvinder. Dette afsnit har beskrevet de faktorer der spiller ind på indeklimaet. Jeg vil nu beskrive de krav der stilles til indeklimaet. 18

20 3.2 Krav ifølge Arbejdstilsynet Grundlaget for de krav der kan stilles til indeklimaet, vil som regel være Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som på visse punkter er ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni Indeklimaet i en idrætshal er beskrevet i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning, 14 Bekentgørrelsen beskriver de faktorer, der har indflydelse på indeklimaet. At-vejledningerne orienterer om, hvordan virksomhederne kan leve op til reglerne i arbejdsmiljøloven og i bekendtgørelserne. Kravene til ventilation er beskrevet i bekendtgørelse nr. 96 kapitel 8, Der er dog ikke nævnt i bekendtgørelsen nogle specifikke krav som fx luftskifte eller temperaturer. Sådanne værdier samt mere praktiske og konkrete retningslinjer kan findes i Arbejdstilsynets vejledninger. Ifølge Arbejdstilsynets branchekode , der omhandler drift af sportsanlæg, er en idrætshal omfattet At-vejledning A.1.11, 1.12, 1.2. Disse omhandler: A Arbejdsrum på faste arbejdssteder A Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder A Indeklima Jeg vil i det følgende tage udgangspunkt i vejledningerne A.1.12 og A.1.2. At-vejledning A.1.12 Vejledning A.1.12 oplyser om Arbejdstilsynets krav til temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder, hvilket også er gældende for en idrætshal. Den retter sig mod arbejdssteder, hvor det under normale udeklimaforhold oftest vil være muligt at holde en temperatur inden for komfortområdet Ventilation.aspx

21 Der må ikke optræde generende temperaturforskelle i et arbejdsrum. Hvilket vil sige at varmen skal fordeles jævnt i hele lokalet. Den mindst tilladelige temperatur, afhænger af arbejdets karakter. Generelt er udgangspunktet, at temperaturen ved: Stillesiddende og stillestående arbejde og arbejde med let legemlig anstrengelse ikke bør komme under 18 C Arbejde med begrænset legemlig anstrengelse ikke bør komme under 15 C Arbejde med stærk legemlig anstrengelse ikke bør komme under 10 C, opnået senest en time efter arbejdstids begyndelse. Disse krav gælder dog ikke de steder, hvor det af produktionstekniske årsager er nødvendigt med lavere temperaturer, fx kølerum. Der skal i sådanne tilfælde bruges personlige værnemidler (termotøj). At-vejledning A.1.2 Vejledning A.1.2, beskriver nogle generelle forhold omkring indeklima: Temperatur og træk, Luftkvalitet, Lys, Lyd, Luftfugtighed Statisk elektricitet. Alle disse parametre på nær lys, (lyd) og statisk elektricitet kan have indflydelse på indeklimaet i et rum, der benytter et ventilationsanlæg. 20

22 3.2.1 Temperatur og træk En rumtemperatur på C, er passende til let fysisk aktivitet. Generelt bør temperaturen ikke overstige 25 C ved stillesiddende aktivitet. Temperaturændringerne i rummet i løbet af en arbejdsdag, bør være mindre end 4 C. Desuden bør temperaturforskellen mellem gulv og hovedhøjde ikke overskride 4 C. I vinter perioden kan dårligt isolerede vægge, gulve og vinduer ofte give kuldenedfald eller kuldestråling, der føles som træk. Utætte døre og vinduer giver ofte trækgener, især i forbindelse med udsugningsanlæg. Lufthastigheden i rum, hvor der er personer, bør derfor holdes under 0,15 m/sek. Mennesker der udøver fysisk aktivitet, udleder varme, hvilket kan have indflydelse på temperaturen i lokalet. For elitesportsfolk kan deres forbrænding være helt oppe på 15 met, men for almindelige sportsudøvere vil forbrændingen ligge mellem 3 8 met. 1 met (metabolisme = stofskifte) er på 58 W/m 2 og menneskets overflade er i gennemsnit ca. 1,8 m 2. 1 met kan dermed sattes til ca. 100 W. 17 For at vise hvor stor indflydelse idrætsudøvere har på opvarmningen af en hal, har jeg valgt at lave et beregningseksempel på varmetilførslen. Der beregnes med 25 personer i hallen i en time og personerne har et aktivitetsniveau på 5 met, hvilket svarer til 500W. Med 25 personer bliver det 500W 25 = W. Hvis dette overføres til den aktivitet der er i Søværnets Sergent- og Grundskoles idrætshal som er på 360 timer 18 pr. år. Giver det følgende opvarmningseffekt på et år: Det betyder, at idrætsudøverne tilfører kwh til hallen på et år. 17 [3] s Bilag 7 21

23 3.2.2 Luftkvalitet Luften i bygninger indeholder altid støv, der består af bl.a. hud skæl, papirstøv, pollen og mikroorganismer. Det er derfor vigtigt, at støvet fjernes med en effektiv rengøring. Rengøringsmetode og hyppighed skal passe til lokalernes indretning, Fugtige forhold giver gode vækstbetingelser for mikroorganismer som fx skimmelsvampe og bakterier. Et ventilationsanlæg bør derfor kunne fjerne fugt, så der ikke dannes kondens. Desuden bør bygningen og eventuelle ventilationsanlæg være godt vedligeholdt og rengjorte. Mikroorganismer som fx bakterier kan forekomme i ventilationsanlæg og luftbefugtningsanlæg. En forbedret rengøring af ventilationsanlægget eller en større gennemstrømning af frisk vand i et befugtningsanlæg kan løse dette problem Luftfugtighed Luftfugtigheden vil normalt ikke genere, hvis den relative fugtighed er mellem 25 og 60 pct. Hvis luftfugtigheden er for høj giver det en god grobund for mikrosvampe og husstøvmider son lever bedst ved en høj fugtighed. Derfor er det normalt ikke nødvendigt at befugte den indblæste luft. Opleves det, at luften er tør, kan det oftest skyldes en for høj temperatur, støv og kemiske stoffer i luften Luftskifte For at opretholde et behageligt og sundt indeklima er det nødvendigt, at udskifte den forurenede luft med frisk luft. Det betegnes som det antal gange, som luften i rummet udskiftes pr. time. Dette skal sikre en tilfredsstillende luftkvalitet. Luftskiftet kan ske ved naturlig eller mekanisk ventilation. Hvor stort luftskiftet skal være, afhænger af forureningskildens art og mængde. Luftskiftes størrelse fastsættes ud fra de forureninger, lokalet modtager. Normalt identificeres den forurening, der belaster lokalet mest, hvorefter det nødvendige luftskifte beregnes. Menneske er også en forureningskilde, da kroppen forbruger ilt og afgive kuldioxid, sved, varme m.m. Derfor afhænger behovet for luftskift i et lokale, bl.a. af antallet af personer og aktivitets niveauet. 22

24 Hvis personerne i et rum er den største forureningskilde, måles luftens indhold af kuldioxid (CO 2 ), som ikke bør være større end 0,1 pct. svarende til 1000ppm Hvis luftens CO 2 indhold overstiger 0,2 pct. svarende til 2000ppm i mere end korte perioder på en dag, er luftskiftet utilstrækkeligt. Koncentrationen af CO 2 i atmosfærisk luft er ca. 0,035 pct. svarende til 350ppm. Arbejdstilsynet har ikke nogle dissiderede krav til luftskifte, men det har Erhvervs- og Byggestyrelsen. I BR08 19 er der følgende standardkrav til luftskiftet for boliger: I ethvert beboelses rum såvel som i boligen totalt skal der være en udelufttilførsel på mindst 0,35 l/s pr. m 2. BR08, stk En udelufttilførsel på 0,35 l/s pr. m2 svarer til et luftskifte på 0,5 gang pr. time ved en rum højde på 2,5 m. Det indgående gulvareal er nettoarealet. Der er desuden krav til luftskiftet i uddannelses rum i BR08 stk , der siger at Indblæsningen med udeluft og udsugningen skal i normal uddannelses rum være mindst 5 l/s pr. person, samt 0,4 l/s pr. m² gulv 20.mens luftskiftet i øvrige bygninger skal godkendes af kommunen. 3.3 Drøftelse af aktuelle forhold i Søværnets idrætshal og de gængse krav. Arbejdstilsynets krav er baseret på vejledninger og kan således betragtes som retningslinjer nærmere end direkte krav. De drejer sig primært om rumtemperatur og indblæsningsluftens kvalitet. Efter at have observeret ventilationsanlægget på Søværnets Sergent- og Grundskole, kan det vurderes at temperaturen i hallen ligger tilfredsstillende, dog kunne temperaturen godt sænkes uden det vil påvirke de personer der er i hallen. Dette vurderer jeg ud fra, at hallen bruges til et middel/højt aktivitet niveau. Med hensyn til træk i hallen, er der ikke fundet nogen problemer. 19 Bygningsreglement

25 Det skal dog påpeges, at vedligeholdelsen af anlægget i form af rengøringer er mangelfuld samt at udskiftning af filtre ikke bliver gjort regelmæssigt. Dette kan medføre en dårlig luftkvalitet i hallen. Da det ikke har været muligt at måle på CO 2 niveauet i hallen, kan niveauet ikke vurderes, i forhold til Arbejdstilsynets krav. Størrelsen af luftskiftet i hallen kan heller ikke vurderes, da størrelsen vurderes af kommunen og en sådan forligger ikke. 3.4 Delkonklusion Der findes en række forskellige årsager til et dårligt indeklima. Nogle af de årsager kan skyldes mangler ved bygninger, bygningers drift eller dårlig vedligeholdelse. Det betyder, at et dårligt ventilationsanlæg kan være skyld i et dårligt indeklima. Det har derfor været relevant at undersøge hvorvidt indeklimaet i idrætshallen på Søværnets Sergent- og Grundskole er godt eller dårligt, samt at undersøge hvorvidt indeklimaet lever op til de krav, der er stillet fra Arbejdstilsynets side. Jeg har taget udgangspunkt i At-vejledningerne A 1.12 og A 1.2, som retter sig mod temperaturer på faste arbejdsteder, og generelle forhold for indeklimaet. I forhold til de beregninger, jeg har foretaget på idrætshallen og de nævnte vejledninger, kan jeg konkludere, at temperaturen for idrætshallen er godkendt, men der er mangler, når det gælder rengøring og filterskifte. Jeg har således drøftet hvorvidt det eksisterende ventilationsanlæg fungerer optimalt, når det drejer sig om indeklima. Herefter vil det være muligt at undersøge, hvilke muligheder, der er for at optimere anlægget, således at en reduktion af energiforbruget vil være mulig. En sådan optimering vil finde sted i det følgende. 24

26 4. Optimering af den nuværende drift (løsningsforslag 1) Når det drejer sig om at reducere energiforbruget, vil det være en oplagt mulighed at undersøge ændringer af de nuværende driftstider for ventilationsanlægget og ventilationen under taget. Derfor vil jeg taget udgangspunkt i det følgende. 4.1 Omlægning af nuværende driftstider Det er nødvendigt at lave en driftsanalyse af den nuværende styring for at kunne lave en ændring af de driftstider, som anlæggene kører med i dag. Nedenfor vil der være en række tiltag, som vil være mulige at gennemføre ved ændringer i CTS systemet. Der vil således ikke være nogen økonomiske udgifter forbundet med ændringen Driftsanalyse Som nævnt tidligere har idrætshallen to ventilations systemer. Det ene ventilerer hallen VE1 og det andet holder fugt væk fra tagkonstruktionen VE2. Ventilationsanlægget i hallen kører i dag fra kl til 23 30, 7 dage om ugen, 365 dage om året, hvilket giver en driftstid på 6.387,5 timer om året. Tagventilationsanlægget i hallen kører i dag 24 timer i døgnet, 365 dage om året, hvilket giver en driftstid på 8760 timer om året. Belastningen af hallen med hensyn til aktiviteter ligger på ca. 360 timer om året 21. Da jeg havde færdiggjort undersøgelserne angående de indstillede driftstider, kunne jeg også konstatere, at motoren til udsugningsanlægget ikke var sat i drift, og ikke har været det i lang tid. Udsugningsanlægget er derfor ikke taget med i de efterfølgende beregninger. Dertil kommer, at VE1 er styret af temperaturen i hallen, og af den grund har det ikke været muligt at få et præcis billede af, hvilke belastninger motoren kører med over en almindelig arbejdsdag. Da skolen kører med et CTS system, bliver anlæggets energiforbrug ikke gemt i systemet. 21 Se bliag 7 25

27 For at kunne bestemme motorens forbrug i ventilationsanlægget indblæsningsdel har jeg fortaget aflæsninger på frekvensomformerens display for at finde motorens belastning over en almindelig arbejdsdag. Den mindst tilladelige frekvens for indblæsning er 14 H Z, hvilket svarer til motorens minimums forbrug på 1,8kW. Ud fra aflæsningerne på bilag 8 kan det ses, at den gennemsnitlige frekvens ligger på 14,5 H Z i en periode over 4 dage aflæst over 6 timer pr. dag. På baggrund heraf antager jeg, at anlægget kører på ca. minimums belastning i de 17,5 timer om dagen i den aflæste periode. Denne metode er dog ikke ret præcis, fordi det ikke er påvist, at frekvensen har været stabil mellem mine observationer. På baggrund af ovennævnte antagelse vil besparelse på el blive beregnet ud fra, at anlægget VE1 kører på et minimum i 17,5 timer om dagen året rundt Besparelse på el For at vurdere en besparelse på ventilationsanlæggenes strømforbrug, er forbruget beregnet for anlæggene, når anlægget kører på minimum belastning. Alligevel vil dette ikke give et helt præcist billede af besparelsen, eftersom der råder en vis usikkerhed om, hvor meget motoren belastes på en dag. VE1 ved min belastning: 1,8 17, ,5. å Når VE2 kører konstant året rundt, giver det et årlig forbrug på: 9 0, ,6. å Hvis det antages, at driftstiden for VE1 ændres til at køre de 360 timer hallen belastes af aktiviteter, og den resterende drifts tid nedsættes med 50 %, så svarer det til en driftstid på: 6.387, ,75 26

28 Dette vil give en besparelse i forbruget pr. år på: ,5 1, , ,75. å Med et estimeret gæt nedsætter jeg driftstiden for VE2 med 50 %, hvilket kan give en besparelse på: 7095,6 2 Dette giver en samlet besparelse på: 3.547,8. å 5.424, , ,55. å Ud fra mine beregninger, er det altså muligt at spare 8.972,55 kwh pr.år på elforbruget ved at nedsætte driftstiden Besparelse på opvarmning For at beregne hvor meget energi, der kan spares ved at sænke temperaturen i hallen fra 18 C til 15 C har jeg taget udgangspunkt i formlen for opvarmning af luft samt et temperaturvarighedsdiagram. 22 Det årlige energiforbrug til opvarmning af udeluften, E år,ventilation kan bestemmes af følgende: Hvor q V = udeluftensvolumenstrømmen ρ = luftens densitet på 1,2 kg/m 3 å, c p = luftens specifikke varmekapacitet på 1,0 kj/(kg K) 22 Se bilag 9 27

29 t s = sluttilstandens temperatur t u = udetemperatur τ = tiden (h) n = antal timer pr. år hvor t s t u Summationsledet erstattes med følgende: 1 2 A t bestemmes af temperaturvarighedsdiagrammet, som det areal, der svarer til arealet af en trekant. 23 Dette areal udtrykker antal gradtimer til opvarmning af udeluft fra udetemperaturen til en indetemperatur. Ved beregning af arealet kan temperaturkurven for udeluften normalt tilnærmes en ret linje gennem punkt -5 C på temperaturaksen og skæringspunktet mellem sluttilstanden og temperaturvarighedskurven. 24 På bilag 9 har jeg indtegnet linjerne for t s ved 15 C og ved 18 C. Til den videre beregning har jeg anvendt en luftvolumenstrøm på 4 m 3 /s, hvilket skal ses som et gennemsnit over hele året. Anlægget i hallen har en maksimal kapacitet pa 8,33 m 3 /s, men det er meget usandsynligt, at anlægget kører med fuld kraft hele året. Energiforbruget til at opvarme luften i hallen til 18 C på et år er: å,, 1 2 å,, 4 1,2 1, , /å 2 23 Se bilag 9 24 [3 ] s

30 For at finde det faktiske årsforbrug E skal den fundene værdi korrigeres ved hjælp af formlen: å, E år = årsværdien baseret på 24 timers drift pr. døgn a = antal uger anlægget er i drift pr. år b = antal døgn anlægget er i drift pr. uge c = antal timer anlægget er i drift pr. døgn , /å 24 Energiforbruget til at opvarme luften i hallen til 15 C på et år er: å,, 4 1,2 1, , /å , /å 24 Forskellen i energiforbruget ved 18 C og ved 15 C på et år er: /å /å /å På baggrund af disse beregninger kom jeg frem til, at energiforbruget kan sænkes med kwh pr. år ved at sænke temperaturen fra 18 C til 15 C. 29

31 4.2 Delkonklusion Jeg har nu gennemgået, hvilke betydninger en ændring af det nuværende ventilationsanlæg kan medføre i forbindelse med en regulering af driftstiden og en sænkning af temperaturen på ventilationsanlæggene. Der kan altså spares kwh i varme om året, hvis temperaturen holdes på 15 C i stedet for 18 C med de nuværende driftstider. Denne besparelse skal ses som en teoretisk besparelse, da udregningerne er fortaget med en gennemsnitlig udeværdi på 8,8 C. 25 Beregningerne på varmeforbruget, er behæftet med en del usikkerheder, da den udelukkende beskriver den mængde energi, der kræves for at opvarme udeluft ved en vurderet volumenstrøm på 4 m 3 /s. Volumenstrømmen kan ikke fastsættes helt præcis, da der er variabel indblæsningshastighed. Ved at sammenholde den energi det kræver at opvarme luften til 18 C med varmeforbruget i hallen i , ses det, at der er en difference mellem de to tal. Varmeforbrug i hallen i 2009 = kwh Opvarmning af udeluft til 18 C = kwh Nogle af de faktorerne der kan spille ind på denne difference, kan være bygningens specifikke varmetab og varmetilskud via solen igennem vægge og tag, samt solindfald igennem vinduer. Dertil skal nævnes, at der ikke er taget højde for en evt. recirkulation af luften i anlægget, da udsugningsanlægget ikke er i drift. Andre faktorerne som fx udetemperaturen er afgørende for varmetabet gennem vægge og lofter. Ligeledes vil en åbning af et vindue eller en dør ud til det fri medføre et ekstra varmetab. Der er heller ikke taget højde for varmekilder i hallen, som kan være lys eller personer. Jeg kan også konstatere, at der er usikkerheder ved den beregnede besparelse på el, fordi jeg ikke har haft mulighed for at beregne ventilatoranlæggets totalvirkningsgrad pga. 25 Se bilag Se bilag 11 30

32 manglende data for anlægget. En anden fejlkilde er, at udsugningsanlægget ikke er medregnet, da det ikke var sat i drift. Jeg vil dog konkludere, at for at få omlægningen af drifttiden til at fungere optimalt vil det kræve flere målinger på anlægget, en analyse af bygningens klimaskærm, samt en præcis indkøringsperiode. Dog synes jeg, at det giver et godt billede af, hvor der kan sættes ind for at nedsætte energiforbruget i hallen. Samtidig vil jeg foreslå, at skolen ser på problematikken med udsugningsanlæggets drift. Der er naturligvis flere måder at sænke energiforbruget, og derfor vil jeg i det følgende afsnit koncentrere mig om optimering af den fysiske bygning. 31

33 5. Optimering af den fysiske opbygning (løsningsforslag 2) Dette afsnit beskriver nogle af de fysiske tiltag, der kan ændre idrætshallens ventilationsanlæg. Disse ændringer vil forbedre anlæggets effektivitet og nedsætte forbruget på varme og el. 5.1 Forslag til optimering af den fysiske opbygning Efter at have set på ventilationsanlæggets opbygning, er der flere ting som danner grundlag for en optimering. En af de letteste indgangsvinkler til at spare energi, er generelt altid at anvende energibesparende komponenter. Da ventilationssystemer i dag udgør en stor del af det samlede energiforbrug i bygninger, vil der være mange penge at hente ved at anvende dise energibesparende komponenter. Ventilationssystemer består af en lang række komponenter, som kan optimeres og neden for er nævnt nogle af de komponenter, som med fordel kan undergå en optimering: Ventilatoren Remtrækket Motoren Kanalsystemet Styring Genanvendelse af varmen Der vil kun blive fokuseret på ventilatoren, motoren og genanvendelse af varmen i VE1 samt fugtstyring af VE2 i dette afsnit Optimering af ventilator En optimering af ventilatoren i et ventilationsanlæg med en spareventilator, skaber mulighed for at hæve virkningsgraden og få en højere volumenstrøm ved samme akseleffekt. En spareventilator er en ventilator, der lever op til de danske elselskabers krav om høj energieffektivitet. Investeringen i spareventilatorer kan være tjent ind i løbet af ganske få år, fordi mange af de ventilatorer der benyttes i dag, kun har en ringe virkningsgrad på 50 % eller derunder. På en spareventilator er virkningsgraden væsentlig højere, mellem ca. 32

34 75-85 % 27 Hvis der skiftes til en spareventilator, kan der i mange tilfælde reduceres betydeligt på eludgiften. Ventilationsanlægget har i dag en radialventilator med F-hjul (fremadrettede skovle) i indblæsningsdelen med en virkningsgrad på ca. 50 %. Denne kan med fordel skiftes med en spareventilator med B-hjul (bagudrettede skovle), som har en virkningsgrad på %. Dette vil give en forøgelse af virkningsgraden på minimum 25 %, hvilket svarer til en besparelse på minimum 25 % på eludgiften. Figur 3: Radialventilator med F-hjul, [3] s.42 Figur 4: Radialventilator med B-hjul, [3] s.42 Også ventilatoren i udsugningsdelen kan optimeres. Denne er fra da anlægget blev bygget i Udsugningen har en aksialventilator, og jeg har vurderet, at denne kan udskiftes til en anden aksialventilator med en højere virkningsgrad. I dag ligger virkningsgraden for en aksialventilator maksimalt mellem %. Jeg har dog ikke kunne finde oplysninger på den nuværende ventilator, men såfremt at den nuværende aksialventilator har en virkningsgrad på under 75 %, vil der kunne opnåes en stor besparelse elforbruget. Hvis der er grundlag for at skifte ventilatoren, er det også oplagt at se på optimerings muligheder for motoren, som driver ventilatoren. Dette vil jeg gøre i næste afsnit

35 5.1.2 Optimering af elmotor Elmotorerne i ventilationsanlægget er henholdsvis fra 1976 og 1990, hvilket må siges at være af ældre dato. Derfor er der også her en oplagt mulighed for en optimering og derved en besparelse. I dag er det muligt at få elmotorer såkaldte sparemotorer med bedre virkningsgrader end for år siden. Den forbedrede virkningsgrad medfører, at elmotorerne bruger mindre energi for at udføre det samme stykke arbejde sammenlignet med anvendelsen af en standardmotor. Udviklingen af elmotorer har gjort, at man i dag kan lave elmotorer med bedre tolerancer, større nøjagtigheder og bedre materialer. Kombinationen af disse ting er med til at hæve virkningsgraden på elmotorerne. Som det ses neden for, har en sparemotor også en højere virkningsgrad ved de lavere akseleffekter end en standard. Dette er med til at øge effektiviteten af motoren. Figur 5: Virkningsgrader for 4-polede standard- og sparemotorer, [3] s.45 En af de nyere motortyper, er en permanent magnet motor (PM-motor). Denne motor vinder i disse år store markedsandele, da den er overlegen i energimæssig henseende i forhold til den almindelige asynkronmotor. Forklaringen findes i, at den ikke benytter sig af induktionsprincippet til at frembringe rotorens magnetfelt. Dette er med til at reducere 34

36 energitabet i luftgabet mellem statoren og rotoren. Jeg vil dog ikke komme yderligere ind på PM-motorens virkemåde. 28 På baggrund af ovennævnte graf, vil der være en estimeret besparelse mellem 5-10 % på elforbruget ved at skifte motorerne i ventilationsanlægget ud med sparemotorer. Jeg har nu gennemgået nogle af de optimeringsmuligheder, som har med besparelse på elforbruget at gøre. En anden oplagt mulighed er besparelse på varmeforbruget Dette vil jeg se nærmere på i næste afsnit Optimering af energiforbrug til opvarmning Efter at have beskrevet ventilationsanlægget i afsnit 2, ser jeg en oplagt mulighed for en stor besparelse på varmeforbruget. Denne antagelse kommer af, at ventilationsanlægget ikke har varmegenvinding, og ved at etablere varmegenvinding er det muligt at opnå meget store energibesparelser. For at opnå en optimal udnyttelse af et varmegenvindingsanlæg, ser jeg det nødvendigt at undersøge hvorvidt indblæsningsarmaturerne laver en tilfredsstillende opblanding af luften i hallen. Indblæsningsluften bliver som tidligere nævnt blæst ind i hallen af 7 vægarmaturer med 2 riste i hver, placeret på den ene langside af hallen. 29 Figur 6: Luftens vej gennem hallen 28 [4] s Bilag 3 35

37 Jeg vurderer, at en montering af et indblæsningsrør under loftet med nedad rettede dyser, vil kunne få den varme luft, som ligger under loftet, presset ned i hallen. Derved vil den varme luft blive fordelt bedre i hallen og en optimal opblanding af luften er dermed sikret. Samtidig med dette, bør der også laves en udsugning af luften under loftet for at sikre, at luften til varmegenvinding bliver fordelt bedre i hallen og ikke kun under tilskuertribunen. Figur 7: Optimeret indblæsning og udsugning Der findes forskellige varmegenvindingsanlæg, og jeg har valgt at se på typen med en roterende varmeveksler, fordi denne type af varmeveksler har en høj temperaturvirkningsgrad, som typisk ligger mellem 75 og 85 % Figur 8: Roterende varmeveksler, [3] s.48 36

38 Jeg har valgt at lave et beregningseksempel for, hvad varmegenvinding kan betyde for energiforbruget til opvarmning ved hjælp af et temperaturvarihedsdiragram 30 gennemsnitlig volumenstrøm på 4 m 3 /s. Hvis ventilationsanlægget kører 24 timer i døgnet året rundt giver der forbrug på: å,, 4 1,2 1,0 og en , /å 2 Ved at anvende varmegenvinding med en virkningsgrad på 75 % er det muligt at forvarme indblæsningsluften til gennemsnitlig temperatur på: Dette giver en et årligt varmeforbrug på: å,, 4 Den årlige besparelse bliver da: 1,2 1,0 18 0,75 13, , /å Hvilket svare til: ,1% Dette resultat vil jeg mene, er meget realistisk, også ved at sammenligne hvad fagfolk vurderer. Deres vurdering er, at man med varmegenvinding kan reducere energiforbruget til rum opvarmning med % med et varmegenvindingsanlæg. Jeg har haft kontakt til Henrik Nørgård fra ventilationsfirmaet Nilan for at få en pris på et varmegenvindingsanlæg. Vi kom frem til, at det ville være mest fornuftigt at udskifte hele anlægget til en model som fx et Nilan VPM 3200, 31 da det nuværende anlæg er over 30 år 30 Se bilag Se bilag 13 37