Tænk før du måler om at foretage et realitetstjek af Kvalitetsreformens anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tænk før du måler om at foretage et realitetstjek af Kvalitetsreformens anbefalinger"

Transkript

1 Tænk før du måler om at foretage et realitetstjek af Kvalitetsreformens anbefalinger Af Hanne Nørreklit og Camilla Kølsen de Wit Abstrakt Den nye Kvalitetsreform lægger stor vægt på klare mål for den offentlige sektor, så resultaterne af ressourceanvendelsen kan evalueres. Den er lavet som et forsøg på at innovere og udvikle den offentlige sektor, så samfundet kan overkomme udfordringen med den skæve fordeling af hænder på arbejdsmarkedet og hænder udenfor arbejdsmarkedet det såkaldte krydspres på velfærdssamfundet. Denne artikel sætter fokus på Kvalitetsreformens realitetssans. Problemer i Kvalitetsreformens målingssystemer synliggøres på baggrund af en mere nuanceret evalueringsmodel, hvor essensen er, at enhver effekt, der opnås i de offentlige ydelsesaktiviteter, er resultatet af en samproduktion mellem de involverede parter og deres fælles ressourcer og processer. Den præsenterede og mere nuancerede evalueringsmodel synliggør kompleksiteten i evaluering og kvalitetsudvikling. Det påpeges, at det er vigtigt, at der laves valide evalueringer og målinger, hvor der er indbygget realitetstjek i målemetoden, så man ved, hvad man måler og hvad man ikke måler. Realitetstjekket indebærer også, at der er fokus på værdirationalitet og procesretfærdighed med henblik på efterfølgende at anvende målingen til udvikling af praksis i realiteten. Modellen rummer mere af virkeligheden og praksis og fordrer derved et højere evalueringsberedskab i praksis hos såvel medarbejdere og ledelse (inklusiv embedsmænd og politikere). A. INDLEDNING 1 1. Baggrund og problemstilling Regeringen er kommet med en Kvalitetsreform af den offentlige sektor 2, hvor man lægger stor vægt på klare mål for aktiviteter i offentlige sektor med henblik på at evaluere resultaterne af ressourceanvendelsen. Undervisningsministeriet har lavet en bekendtgørelse om anvendelsen af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde 3, hvor der fokuseres på målformulering og tilsyn. Folkeskolen har årsplaner og elevplaner, som angiver mål for fagenes og elevernes udvikling. Professionshøjskolerne skal fremover lave ressourceregnskaber, så det kan afdækkes, hvilke resultater ressourcerne tilvejebringer 4. På tværs af sygehusene skal den bedste praksis lokaliseres og udbredes til de øvrige sygehuse med henblik på at effektivisere behandlingerne. 5, Der er med andre ord et insisterende, lovgivende fokus på mål og målformuleringer i den offentlige sektor med henblik på kvalitetsudvikling. Hanne Nørreklit er Ph.d. og professor i international økonomistyring på Handelshøjskolen, Århus Universitet. Camilla Kølsen de Wit er Ph.d. og Innovationschef for Forretningsforståelse i Alexandra Instituttet A/S 1

2 Regeringen ønsker med Kvalitetsreformen at sammenligne, hvordan institutionerne udnytter ressourcerne og søger at nå deres mål for dermed at stimulere konkurrencen, skabe åbenhed og effektivitet i ressourceudnyttelsen og -allokeringen samt at give borgerne mulighed for at vælge frit mellem skoler, sygehuse med videre. Målesystemer bliver et redskab til at dokumentere og vurdere, hvad der skal sættes i værk for at nå de fastsatte mål. Kvalitetsreformen opfordrer til, at belønne de mål-opfyldende institutioner med bevillinger, hvorved målesystemet får en meget central plads, når der skal fordeles ressourcer i det offentlige system. Det rejser spørgsmålet, hvor godt målesystemerne er til at opfylde intentionerne med systemerne. Med en metafor kan man sige, at Kvalitetsreformens målingsmodel ser den offentlige sektor som en produktionsfabrik, der med sine maskiner producerer et samfundsprodukt uafhængigt af materiale og fysisk og social kontekst. Dette kommer f.eks. til udtryk i et af Kvalitetsreformens oplæg fra februar 2007 i sætninger, der udtrykker, at regionerne skal have indblik i de mest omkostningseffektive metoder indenfor sundhedsvæsenet, så de kan udbredes hurtigere. Kommunerne skal kunne sammenligne sig med hinanden ved hjælp af nøgletal. Kommuner og regioner skal have redskaber, der kan understøtte prioriteringen af ressourcer og fastsættelsen af kvalitetsmål på de borgernære serviceområder. 6 Dette fokus på kontekstfjerne mål og målemetoder er fortsat tydeligt i den endelige Kvalitetsreform fra august Risikoen er dermed, at evalueringer og målinger af kvaliteten i ydelserne bliver fremmedgjorte overfor den praksis, som målingerne efterfølgende kan have stor effekt på gennem indsats og ændret ressourcefordeling. Fremmedgørelsen kan samtidigt vise sig i manglende værdirationalitet i målinger såvel som opfølgende handlinger, hvilket kan skabe modstand mod evaluering og kvalitetsmålinger og deres konsekvenser hos de involverede aktører. Dette giver anledning til ikke kun at undersøge, om målemetoderne er valide, men også om processerne omkring målfastlæggelsen er fornuftige. Der er således i det hele taget behov for et realitetstjek af Kvalitetsreformens måle- og handlesystem. Denne artikel analyserer, i hvilket omfang kvalitetsmålinger og processer kan forenkles og fjernes fra deres kontekst, uden at de mister udsagnsværdien om den praksis, de er et mål for og er sat i verden for at udvikle og forbedre. I særdeleshed er der fokus på målesystemets validitet og på måleprocessens værdirationalitet. Problemstillingen er reel og væsentlig, fordi Kvalitetsreformen er lavet som et forsøg på at innovere og udvikle den offentlige sektor, så samfundet som sådan kan overkomme udfordringen med den skæve fordeling af hænder på arbejdsmarkedet og hænder udenfor arbejdsmarkedet det såkaldte krydspres på velfærdssamfundet. Eller sagt med andre ord, 2

3 hvis ikke Kvalitetsreformen og dens indlejrede målesystemer forholder sig til praksis, er det svært at forestille sig, hvordan dens implementering og målinger kan have værdi og udviklingspotentiale for praksis. Artiklen påpeger, at Kvalitetsreformen indeholder kvalitetskriterier og processer, der ikke kobler sig til realiteterne i den praksis, de definerer kvaliteten for. Det kommer til at fremstå som uretfærdigt for praktikerne, at de bliver målt på kvaliteter, der enten ikke er evidensbaserede eller relevante for deres praksis kriterier og målsætninger for opfølgende handlinger, der ikke giver rum for, at enhver praksis er en samproduktion. Denne situation kan medføre, at det for praktikerne er svært at bevare tilliden til reformens kvalitetssystem og acceptere de opfølgende handlinger, der iværksættes ud fra reformens målinger. Endvidere bliver det en svær opgave at skulle formulere indsatser for videreudvikling og fornyelse af praksis i den offentlige sektor ud fra et dokumentationsgrundlag, der ikke beskriver praksis. 2. Metode og struktur Kvalitetsreformens målingssystemer analyseres på baggrund af en mere nuanceret evalueringsmodel, hvor essensen er, at enhver effekt, der opnås, er resultatet af en samproduktion mellem de involverede parter og deres fælles ressourcer og processer. Erkendelsen af samproduktionen bevirker et fokus på, at måleprocessen bliver mere valid og retfærdig. Artiklen udvikler en model, der viser, at det er vigtigt, at der laves valide evalueringer og målinger, hvor der er indbygget realitetstjek i metoden, så man ved, hvad man måler og hvad man ikke måler. Modellen synliggør kompleksiteten i evaluering og kvalitetsudvikling. Den rummer mere af virkeligheden og praksis og fordrer derved et højere evalueringsberedskab i praksis herunder en udvikling af refleksionerne over evalueringer hos medarbejdere og ledelse (inklusiv embedsmænd og politikere). 7 Endvidere inddrages begreberne værdirationalitet og procesretfærdighed med henblik på at argumentere for en måle- og udviklingsproces, hvor aktørerne (fx lærere, pædagoger, læger, plejepersonale mv.) anerkendes som deltagere i den meningsproduktion, som en kvalitetsmåling er, frem for blot at skulle adoptere andres mening om deres eget arbejde. Som det gennemgående eksempel i artiklen er valgt uddannelsessystemet, med særligt fokus på folkeskolen. Folkeskolen er i den nuværende version af Kvalitetsreformen fra august 2007 ikke skrevet direkte ind i reformteksten, men optræder indirekte i reformen via kommunernes kvalitetskontrakter, der sammen med folkeskolelovgivningen er det centrale styringspunkt. Indenfor 3

4 de fastlagte centrale rammer skal hver enkelt kommunebestyrelse opstille klare mål for deres service for hvert område, herunder folkeskolen. 8 I Kvalitetsreformen står der således følgende om fokus for reformen: I Kvalitetsreformen er der særligt fokus på de tre store områder: Sundhed, dagtilbud til børn og ældrepelje. Men mange af de temaer og initiativer, der indgår i Kvalitetsreformen vil kunne bredes ud til hele den offentlige sektor, fx også til folkeskolen og beskæftigelsesområdet.(side 20) Argumentet for at fokusere på folkeskolen er derfor, at det indirekte er omfattet af reformen. Der er i regeringens tænkning intet til hinder for direkte at inddrage folkeskolen i reformens temaer og initiativer. Artiklen illustrerer, at det kan være problematisk at udbrede Kvalitetsreformens målesystem og målformulering til folkeskolen og dens aktiviteter. Artiklen kan dermed læses som en analyse af mulige konsekvenser og potentielle vanskeligheder for folkeskolen, hvis den direkte indskrives i Kvalitetsreformen. Analysens principper er dog også anvendelige på andre områder Oversigt over artiklen Artiklen er struktureret således, at afsnit B analyserer validiteten af Kvalitetsreformens målesystem og standardfastlæggelse med henblik på at komme med forslag til forbedringer heraf. Afsnit C diskuterer anvendelsesprocessen med henblik på, hvorledes praktikernes engagement kan sikres via skabelse af værdirationalitet og procesretfærdighed. Afsnit D konkluderer og perspektiverer artiklens resultater. B. Kvalitetsreformens målesystem Kvalitetsreformen august opererer med et tredelt kvalitetsbegreb, der inkluderer brugeroplevet kvalitet, faglig kvalitet samt organisatorisk kvalitet. Det betyder en målsætning af kvaliteten indenfor disse tre områder, idet kvaliteten på alle tre dimensioner skal være i orden for at have en høj servicekvalitet i den offentlige sektor. Kommunerne skal lave en enkel og kortfattet kvalitetskontrakt, hvor der skal være få og klare kvantitative mål for hvert serviceområde. Denne kvalitetskontrakt kan ledere og medarbejdere derefter opfylde på baggrund af deres lokale forhold og ressourcer. Det centrale i denne sammenhæng er, at Kvalitetsreformen fra august 2007 tillader og opfordrer til lokale prioriteringer fra ledere og medarbejdere med henblik på opfyldelse af de mål, der er fastsat af kommuner og regioner. Den videre tankegang er, at man kan afgøre, hvad der generelt set er den mest effektive måde at drive en institution på økonomisk set, og at denne måde problemløst kan overflyttes til alle andre institutioner af samme type i landet. 4

5 Det er imidlertid ikke uproblematisk at prioritere og vurdere på grundlag af output målinger af kvalitet. Målinger af output er en simpel måde at vurdere og prioritere på, og det har den fordel, at output rent faktisk kommer i fokus. Men hvis datagrundlaget ikke er validt, og hvis ikke det er koblet sammen med en forståelse for de processer og aktører, der frembringer output, så kan de efterfølgende prioriteringer og indsatser få helt andre effekter end tilsigtet. Kvalitetsreformens resultatstyring forudsætter nemlig bl.a., at det ønskede mål (kvalitet) kan formuleres og måles entydigt og kvantitativt, og at praktikeren kan kontrollere aktiviteterne, der fører til målopfyldelse (Merchant 1985). Kvalitetsreformen antager, at sådanne idealbetingelser for kvalitetsmålinger er til stede, fx gennem kommunernes kvalitetskontrakt med borgerne, hvor kontrakten samtidig bygger på de rammer, der er fastlagt centralt fra regeringens side. Ved at kriterierne for kvaliteten er centralt formulerede, løsrevne fra praksis og det konkrete arbejde, der udføres i den offentlige sektor, bliver det ikke klart, at resultater og målopfyldelse er en samproduktion mellem de involverede parter og deres fælles ressourcer og processer i den konkrete lokale kontekst. Erkendelsen af samproduktion er nødvendig for dels at formulere praksisrelevante kriterier for kvaliteten, og dels for at opnå procesretfærdighed. 1. Kvalitetsoutput er samproduktion og kontekst afhængig Kvalitetsreformens opfattelse af de offentlige ydelser som produktionsfabrik er en alt for simpel opfattelse af, hvad der foregår i det offentlige system, hvilket illustreres med figur 1.(Malleret 1999). En del af det offentlige system er grundskolen, hvilken vi har valgt som case for den præsenterede evalueringsmodel. 5

6 Input kvalitet: Elevernes evner, alder, sociale baggrund og kompetencer Ressourcer og processer: Undervisningsprocesser, undervisningsaktiviteter, undervisningsmål og organisering. Lærernes kompetencer og motivation, materialer, timer, lektionsplan, klassestørrelse, fysiske rammer, ledelse og kolleger, politisk og Output resultat: karaktergennemsnit, frafald, omkostning pr. elev, elev- og Virkning: læring, faglig udvikling, kompetencer og motivation, social kompetence og ansvarlighed, innovation og entreprenørånd, demokrati og kulturelt bidrag Figur 1 Velfærdsydelser produceres i kontekst og samproduktion Figuren illustrerer, at skoleundervisningen sker i en ikke triviel samproduktion mellem skole, lærer, elever og forældre, hvor det ikke kun er lærernes kvalifikationer og motivation, der er afgørende for resultatet, men i høj grad også elevernes ressourcer i form af evner, social baggrund og kompetencer (inputkvalitet i modellen). Derudover er det ikke kun lærerens kvalifikationer, som er centrale for skabelsen af gode undervisningsresultater (output resultat), men i høj grad også den menneskelige, fysiske og sociale kontekst i undervisningsprocessernes samspil mellem mål og metoder, der spiller ind på udfoldelsen af læreprocesserne. Undervisningsmateriale, -mål, - aktiviteter og antal undervisningstimer, lektionsplan, klassestørrelse, fysiske rammer, ledelse og kollegaer, politisk og offentlig kontekst (ressourcer og processer) er i høj grad også afgørende for det, der bliver resultaterne af undervisningen. Endelig er der ikke lighedstegn mellem det direkte output af undervisningsprocesserne i form af eksempelvis eksamensresultater, beståelsesprocent og 6

7 omkostninger pr. elev og så selve virkningen af undervisningen set i et mere langsigtet og bredere samfundsperspektiv. I relation til Kvalitetsreformen, hvor der er meget fokus på brugertilfredshedsmålinger, mål- og resultatstyring, kan der ske det, at udsagn om outputtilfredshed implicit kommer til at inkludere en lang række inputvariable. F.eks. kan en skole med mange ressourcer score en høj brugertilfredshed blandt forældrene. Ressourcebeskaffenheden er en udslagsgivende inputvariabel, som man ikke får ekspliciteret i tilfredshedsmålingen, men som har afgørende betydning for outputtilfredsheden. Dermed kan man nemt komme til at drage skæve konklusioner på, hvad der frembringer den høje tilfredshed. Manglende indsigt i inputkvaliteterne, ressourcerne og processerne kan i sammenhæng med evalueringsresultater få grundlæggende sociale implikationer. En prioriteringsstrategi på baggrund af evalueringsresultater, som belønner gode karaktergennemsnit og dermed en god målopfyldelse, indebærer, at flere ressourcer allokeres til elever med høje inputkvaliteter på bekostning af elever med mere svage kvaliteter. Endvidere vil et sådant system motivere lærerne til at søge til de skoler med elever med høje inputkvaliteter, som via en selvforstærkende mekanisme vil få stadig flere ressourcer. I sin yderste konsekvens vil der ikke blive allokeret ressourcer til elever med svage inputkvaliteter. Det er en udvikling, der er allerede er i gang, og som vi i høj grad ser i England og USA. Der har ikke været et realitetstjek af variablene i målingerne eller kriterierne for kvaliteten af undervisningen. Dermed er det svært at oversætte målinger og kvalitetskriterier til praksis med henblik på innovation af praksis, Endvidere må det påpeges, at validiteten i outputmålene er problematisk. Det er således vanskeligt at fastlægge rigtige, entydige, kvantificerbare kriterier at måle output på. For det første er der problemer med viden om sammenhæng mellem output og virkning. F.eks. er karaktergennemsnit eller brugertilfredshed ikke uproblematiske. Hvis det i virkeligheden er læringsmålene, man gerne vil måle graden af målopfyldelse på, så er karaktergennemsnittet en kraftig og måske helt forkert reduktion af læringsmålene. Gennemsnitskarakteren for en klasse er så at sige et forkert tegn på opfyldelsen af læringsmålene. Hertil kommer, at det umiddelbare output i karaktergennemsnittet muligvis slet ikke hænger sammen med den virkning, man forsøger at frembringe over langt sigt (se fig. 1). Outputmålene motiverer til en undervisningsform, som måske nok betyder, at eleven præsterer på eksamensdagen, men måske ikke i det personlige og samfundsmæssige liv. 7

8 Endvidere kan man sætte spørgsmål ved, om brugertilfredshedsundersøgelser fører til højere kvalitet. I det hele taget, hvad måler man, når man måler tilfredshed? Er det problemer med skolens kvalitet eller utilfredshed med folks livssituation i det hele taget? Det rejser problemstillingen om, hvorledes man anvender utilfredshed med et læringsmiljø til udvikling af samme, når det er vanskeligt at placere om grunden til, at elever/studerende er utilfredse er den personlige situation, egen indsats, lærerens rolle eller den bredere samfundskontekst. Ved at sætte tal på output via eksempelvis en Likert skala opstiller man en tilsyneladende rigtig og objektive målestok, men man kan sætte stort spørgsmålstegn ved et sådant målesystems objektivitet. Validiteten af de opstillede resultatmålinger og dermed deres evne til at måle den aktuelle præstationer er ret tvivlsomt. Endelig hvordan skal man vægte hver af de tre måleområde i Kvalitetsreformens tredelte kvalitetsbegreb hvordan vægter man den brugeroplevede, den faglige og den organisatoriske kvalitet? Det må understreges, at alle tre områder kræver inddragelsen af samproduktionen og alle dens aspekter, jf. fig. 1. Vi kan således konkludere, at det er vigtigt at være opmærksom på, at undervisningen foregår i samproduktion og i interaktion med såvel materiel og social kontekst samt at målemetoderne er usikre. Det betyder, at hvis man skal foretage en rimelig og fair evaluering af sammenhængen mellem ressourceforbrug og målopfyldelse, så skal man netop opdele outputmålingerne i forhold til inputkvaliteten og kvaliteten af undervisningsressourcer og processer (se figur 1) og lave et realitetstjek af, hvad der ligger bag ved målingerne. Det er således afgørende for at vurdere resultaterne af undervisningsindsatsen at vide, om der er tale om ordblinde børn, socialt belastede børn eller meget dygtige børn i undervisningsprocessen. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at outputmålene ikke er entydige objektive mål, men måske symptomer på problemstillinger. Dette arbejde med målemodellerne vil meningsfuldt kunne involvere de professionelle praktikere, så realitetstjekket bliver en konkret metode til at understøtte samforvaltning i den offentlige sektor. 2. Realistisk evaluering frem for Kvalitetsreformens mekaniske evaluering Tænkningen i den præsenterede og mere nuancerede evalueringsmodel i artiklen er samtidig en grundantagelsen i metoden realistisk evaluering (Pawson og Tilley, 1997), der på dansk er blevet til virkningsevaluering (Dahler-Larsen og Krogstrup, 2003).. Fordelen ved at foretage målinger, der eksplicit tager højde for inputkvaliteter og kvaliteten af ressourcer og processer, er, at sådanne målinger giver mulighed for at drage læring af de pædagogiske og læringsmæssige processer i 8

9 folkeskolen. Man kan således udpege de forhold, der skaber de bedste resultater for en given gruppe i en given kontekst. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at selv nuancerede målinger kun kan pege på, hvor det virker, men ikke hvad der virker og hvorfor det virker. Det at finde ud af, hvad der virker og hvorfor det virker, kræver faglig indsigt, analyser, eksperimenter og refleksion. Det interessante er således ikke primært, hvor handlinger og processer virker, hvilket både termen virkningsevaluering og Kvalitetsreformen lægger op til. Som påpeget ovenfor kan det jo være, at der, hvor det virker, er outputresultaterne gode, fordi inputkvaliteten er høj, mens handlingerne og processerne ikke er særligt virkningsfulde. Det væsentlige er at udbygge forståelsen af, hvorfor det virker med afsæt i en forståelse af virkeligheden og de begrundelser, som aktørerne har for deres handlinger, fordi det er aktørerne, der i samproduktion skaber et direkte output og en virkning på længere sigt. Derfor formuleres hypoteser, kvalitetskriterier og grundlaget for en realistisk evaluering også i samspil med aktørerne i den indsats, der evalueres som realistisk evaluering (de såkaldte programteorier, Pawson & Tilley 1997). Det er således en central forudsætning for, at Kvalitetsreformens dokumentation kan anvendes som grundlag for beslutninger om innovation og udvikling af den offentlige sektor, at praksissituationen, realiteterne og samproduktionen inkluderes som målevariable og kvalitetskriterier. Hvis man arbejder på at kortlægge, hvorfor en ønsket kvalitet er opnået i en praksis, bliver det på grundlag af en realistisk evaluering muligt at iværksætte begrundede handlinger i andre praksisser, der kan understøtte og fremme den ønskede kvalitet. Det er således væsentligt, at det, der virker, dokumenteres og ikke blot er udtryk for ideologi og myte. Kvalitetsreformens anvisninger indeholder ikke nuancerede målemetoder og inddrager ikke realistiske vurderinger. På trods af intentionen i reformen om lokale prioriteringer, bliver disse tilsyneladende ikke en del af målingsmodellen, når graden af målopfyldelse skal anslås 11. At de lokale prioriteringer, arbejdsprocesser og ressourcer udelades i resultatmålingerne i Kvalitetsreformen kan ses ved, at der allerede nu bliver arbejdet målrettet på systematiske og centrale akkrediteringsmodeller, hvilket dog er mest synligt indenfor området sundhed med Den Danske Kvalitetsmodel. Disse modeller består af fælles nationale standarder for høj kvalitet, og standarder og dokumentation af metoder opdateres på baggrund af særlige faglige kongresser, fx hvert 3. år 12. En sådan fremgangsmåde bør nøje overvejes i forhold til folkeskolen, idet evidensen bag standarder indenfor sundhed er langt mere velunderbygget og velbeskrevet end indenfor pædagogik og læring. Der er med andre ord ikke entydig evidens for, hvad der giver den bedste kvalitet indenfor pædagogik og læring, hvilket vanskeliggør formulering af valide fælles nationale standarder i centrale akkrediteringsmodeller indenfor dette område. Er der evidens for, at 12m2 er 9

10 bedre for børnene i daginstitutionerne end et andet antal kvadratmetre 13? Hvis ikke vi véd, hvilke rumforhold småbørn trives under, bør man overveje, om det er investeringer i kvadratmetre, der giver velfærd. 14 I Kvalitetsreformens tænkning fjerner man således betydningen af konteksten, som aktiviteterne foregår i. Kvalitetsreformen fokuserer på at lære af de gode eksempler men konteksten og dens indflydelse på resultaterne i de kommunale og regionale institutioner bliver ikke en del af læringen, når den ikke inkluderes i målemodellerne. Man anskuer afvigelser fra kvalitetsmålene som udtryk for effektivitetsafvigelse og ikke som et udtryk for en relevant praksisrefleksion på den konkrete situation 15. Man fjerner dermed den menneskelige refleksion over hvilke handlinger, der er meningsfulde set i sammenhæng med konteksten i den pågældende institution. Man fjerner praktikernes indsigt og rettighed til at deltage i meningsproduktionen om status på deres praksis og videreudviklingen heraf. Med andre ord fjerner man den helt fundamentale forståelse af, at hvad der virker afhænger af, hvem man taler om, og hvilke omstændigheder, det foregår under. Vi kan således konkludere, at det er væsentligt ikke at abstrahere og løsrive sin evaluering fra virkeligheden. Det er nødvendigt, at den ønskede kvalitet og målingerne heraf er tæt koblet til praksis, hvis det skal danne grundlag for begrundede indsatser, der kan videreudvikle og forny praksis i den offentlige sektor. Koblingen til kontekst og praksis inkluderer en mere kompleks evalueringsmodel, der illustrerer samproduktionen, og som tillader praktikeren at bruge sin viden om egen praksis til udvikling og forbedring. Man skal arbejde på at indlejre tilbagevendende realitetstjek i evalueringerne, så man når frem til evalueringsudsagn om, hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder frem for en fremmedgjort global evidens 16 om, hvad der antages at virke for alle under enhver tænkelig konfiguration af omstændigheder. Et realitetstjek involverer ikke blot et mere nuanceret målesystem, men også at man går til fænomenerne til den praktiske kontekst for at få indsigt i, hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder. Ellers kommer målesystemet til at virke som en uigennemsigtig mur mellem de praktiske fænomener og beslutningstager (Nørreklit, Nørreklit og Mitchell, 2007). Realistiske evalueringer involverer i sagens natur praktikeren både i formuleringen af målemodellen og i fortolkningen af målingerne, og er således en underbygning af procesretfærdighed. I det følgende afsnit udfoldes pointen om praktikernes engagement og procesretfærdighed i 10

11 kvalitetsarbejdet, som forudsætning for at kunne innovere den offentlige sektor gennem regeringens Kvalitetsreform. C. Praktikernes engagement i kvalitetsarbejdet Ved ikke at inddrage den praktiske kontekst antager Kvalitetsreformen implicit, at der er målkongruens mellem borgere, ansatte, kommune, embedsmænd og regering., dvs. enighed om kvalitetskriterierne i Kvalitetsreformen. Men da organisationer virker som en koalition af målsætninger, er denne antagelse om målkongruens ikke realistisk (Parker, 1979). Særligt ikke, når der samtidig er tale om mål og kriterier, der skal gælde på tværs af institutioner og organisationer, som tilfældet er mellem ministerier og ansatte i den offentlige sektor. Det betyder, at ikke kun de fysiske og sociale omstændigheder, men i høj grad også de involverede aktører er interessant i forhold til graden af succesfulde implementeringsindsatser og aktiviteter i forskellige offentlige institutioner. Hvad der virker, afhænger af målsætningernes grad af kongruens med de involverede aktører. Der argumenteres nedenfor for, at værdirationalitet er en nødvendig forudsætning for at implementere kvalitetsmålesystemer og resulterende handleplaner, idet det er afgørende for at opnå accept af systemet og dets opfølgning. Værdirationalitet kan opnås ved, at der i kvalitetsprocessen er procesretfærdighed. 1. Internt engagement og værdirationalitet Forskning viser, at kreativitet og den professionelle ansvarlighedsfølelse falder, når man benytter sig af meget eksplicitte outputmålinger (Amabile, T.M.,1997). Stor fokus på resultatmålinger skaber nemlig eksternt engagement frem for internt engagement. Eksternt engagement indebærer, at medarbejderne begrunder deres handlinger ud fra regler og krav fra andre, som eksempelvis måleog testsystemer (Argyris og Kaplan, 1994). Eksternt engagement er vigtigt for at etablere organisatoriske regler og for at kommunikere, hvilken adfærd, der ønskes og belønnes. Det er imidlertid utilstrækkeligt, hvis man ønsker, at praktikerne skal være aktive, kreative og problemløsende.. Et for stort fokus på eksternt engagement motiverer til, at det, der måles, får opmærksomhed lærerne vil målrette deres adfærd efter at opfylde det, der måles. Teaching to the test er det helt aktuelle eksempel på eksternt engagement i undervisningen fra lærerens side. Internt engagement er essentielt, fordi det bevirker, at medarbejderen ser sig selv som ansvarlig og som igangsættende. Forskningsresultater fra England peger netop på, at fokus på resultatstyring eroderer lærernes interne engagement (Brown, 2007). 11

12 Ureflekteret styring via resultatmålinger, som ikke forholder sig aktivt og kritisk til disse konsekvenser af resultatstyringen, kan resultere i fremmedgørelse og social erosion, som hæmmer praksisudviklingen. Konsekvenserne er vanskeligheder i forbindelse med management of meaning, hvilket er tilfældet, fordi regelret styring via resultatmålinger alene udtrykker den almene opfattelse af viden, som er domineret og formet af teknisk rationalitet (Schön 1985; Schön 1990, von Wright 1995). Teknisk rationalitet er funderet på en overbevisning om, at der er enighed om, hvad der er godt for alle hvad enten det er alle i et samfund, eller alle i en virksomhed. For at undgå social erosion og fremmedgørelse må der stilles krav om en vis grad af værdirationalitet, som har at gøre med, om målsætningen er god og dårlig for de involverede mennesker (von Wright 1995). Værdirationalitet handler om det, der af medarbejderne opfattes som fornuftigt, som samtidigt ifølge deres opfattelse er rationelt, mens teknisk rationalitet kun er generelt rational uden at være fornuftig. Evalueringsmodellerne skal således ikke kun være forankret i praktikernes viden og kognition, men også i de værdier, der knytter dem til og engagerer dem i deres faglige aktiviteter og handlinger (Nørreklit, Nørreklit og Mitchell, 2007). I denne sammenhæng kan fokus på procesretfærdighed være en væsentlig forudsætning for medarbejdernes opfattelse af værdirationalitet og dermed også deres tillid og interne engagement. 2. Procesretfærdighed og innovation af den offentlige sektor Procesretfærdighed er et begreb hentet fra juraen, den engelske term er procedural justice, og det defineres som følger: Procedural justice is concerned with making and implementing decisions according to fair processes. People feel affirmed if the procedures that are adopted treat them with respect and dignity, making it easier to accept even outcomes they do not like. (Maiese, 2004) Argumentet er hermed, at hvis målesystemet og målemetoden tager højde for og inkorporer samproduktion, så vil de professionelle praktikere opleve procesretfærdighed og acceptere de praksisfunderede handleplaner, der kan formuleres med udgangspunkt i målingerne. I forbindelse med undersøgelser af procesretfærdighed, er det blevet slået fast, at grundtanken i procesretfærdighed er det, der på engelsk kaldes collaborative management eller samforvaltning på dansk (Haaland m. fl. 2005). Den afgørende indsigt er, at forståelsen for samproduktionen og en medfølgende procesretfærdighed i målesystemerne og -metoderne af den offentlige sektors praksis 12

13 skaber mulighed for samforvaltning mellem aktørerne i opfølgningen af og fornyelsen af arbejdet i den offentlige sektor. Det, der er på spil i procesretfærdigheden, er således aktørens personlige opfattelse af, at en given proces og dens procedurer er retfærdige. En retfærdig proces giver respekt og værdighed til praktikeren, hvilken inkluderer hans/hendes vurdering af målenes værdi, herunder om målene er fornuftige og rationelle i forhold til hans/hendes praksis. Herudover indeholder procesretfærdigheden såkaldte safeguards, der, hvis de er til stede i processen, sikrer retfærdigheden. Juridisk set er disse: retten til at blive hørt, muligheden for at præsentere sin sag, retten til at have eventuelle beslutninger truffet af en udenforstående 3. part, samt at have retten til at beslutningen er baseret på dokumentation eller evidens (Howieson 2002). Når procesretfærdighed bruges i arbejdsmarkedet vedrørende beslutninger, der påvirker medarbejdernes arbejdssituation, inkluderes også involvering af aktørerne og etik som safeguards for procesretfærdigheden (Kristensen, 2006). Givet at det er en personlig vurdering, hvornår processen er retfærdig, er den meste forskning om procesretfærdighed lavet af psykologer og sociologer for at forstå, hvordan mennesker tænker og opfører sig i sociale sammenhænge. Oprindeligt mente man, at oplevelsen af retfærdighed opstår, hvis den resulterende beslutning er retfærdig forstået på den måde, at fordelingen af fx ressourcer kan opfattes som retfærdig af de involverede parter. Dette kaldes fordelingsretfærdighed (Howieson 2002). Fordelingsretfærdighed kan enten begrundes som, at jeg får det samme som de andre, hvilket er ud fra en forståelse af lighed, eller ud fra jeg får det her, fordi jeg har brug for det, eller til sidst jeg har fortjent det her, jeg har gjort, som jeg skulle, hvilket hænger sammen med en oplevelse af fortjeneste. Men det viste sig snart, at tilfredsheden med beslutningerne ikke alene afhænger af fordelingsretfærdigheden, men derimod af procesretfærdigheden. Det er det samme på tværs af kultur, etnicitet og nationalitet (Howieson 2002). This line of research has also shown that if people perceive that authorities are legitimate through their enactment of fair procedures, they will take the positive obligation to obey the authorities rules onto themselves. (Howieson 2002). Dette er et overvældende udsagn i relation til Kvalitetsreformens målemodeller og fordeling efter fortjeneste (målopfyldelse) tænkning, hvis man tænker fordeling af offentlige ressourcer til 13

14 udvikling og opretholdelse af god service for borgerne som en beslutning fra myndighederne (kommune og regering) til praktikerne. Kvalitetsreformen inddrager i høj grad teknokratisk begrundet fortjeneste i opfordringen til, at kommunerne tilrettelægger deres bevillinger i henhold til målopfyldelsen i institutionerne. Men denne måde at fordele ressourcer på, kan i mindre grad end procesretfærdighed stimulere til opbakning om den konkrete ressourcefordeling (beslutning) og efterfølgende engagement i praksis som følge af samforvaltning af ressourcerne. Den stærke nutidige fokus på brugerdreven innovation i andre dele af regeringens strategier understreger tillige pointen om engagement og ønsket om samforvaltning. Det psykologiske rationale bag praktikerens engagement i innovationen af den offentlige praksis handler muligvis ikke om at få bevillinger, fordi man opfylder målene under antagelsen af, at dette kan lade sig gøre meningsfuldt. Det handler derimod om procesretfærdighed, hvis regeringen og kommunerne vil engagere praktikerne i den offentlige sektor gennem accept af Kvalitetsreformen som styringsredskab. Dermed er det helt andre spilleregler end fordelingsretfærdighed, der burde være grundlag for Kvalitetsreformen, hvis intentionen er at innovere og udvikle den offentlige sektor. Det centrale bliver igen fokus på og forståelse for, at praksis er samproduktion og kontekst. Måling og resultatstyring af samproduktion fordrer inddragelse af praktikeren og hans viden om sin egen praksis, dvs. samforvaltning og procesretfærdighed. Grundlaget for en meningsfuld udvikling af den offentlige sektor baseret på kvalitets- og resultatmålinger fordrer dermed inddragelse af praksis og praktikerne, hvilket samtidigt skaber grobund for procesretfærdigheden, som baserer sig netop på inddragelse, etik, sociale processer, relationer og anerkendelse. For at have effekt som styrings- og udviklingsredskab skal resultatmålingerne således være forankret i medarbejdernes værdirationalitet, idet man ellers kan forvente at aktørerne vil agere dysfunktionelt, uden det fornødne ansvar engagement. De psykologiske mekanismer, der er indlejret i procesretfærdigheden, kan bidrage til at opbygge og fremme tilliden til Kvalitetsreformen i praksis og fremme implementering og gennemførelse af opfølgende handlinger. Samtidig er det en sikring af, at de opfølgende handlinger er relevante og meningsfulde for praksis, fordi praktikerne selv har været inddraget i processen. Forankringen i praksis kræver endvidere, at der er ledelsesmæssigt indsigt og metode til at kunne håndtere en forankring i den praktiske virkelighed. Ellers kan social erosion være en konsekvens af at formulere 14

15 og anvende resultatmål, der er løsrevet fra det konkrete menneskes og den konkrete virksomheds livsverden. Social erosion og mistillid er et meget reelt og virkelighedsnært problem med det målesystem, man har valgt, og de kvalitetskriterier, der for nuværende indgår i Kvalitetsreformen D. Konklusion Vi kan således konkludere, at design og anvendelse af målingssystemer involverer høj grad af kompleksitet. Det kræver, at man forstår virkeligheden bag ved målingerne dvs. dels at man skal have indsigt i inputkvaliteten, ressourcerne og processerne, samt i de mulige virkninger af processerne på såvel kort som lang sigt, dels at man forstår virkningen af målesystemerne på praktikerne. Praksisrelaterede målingssystemer med faglig begrundet kompleksitet, som er procesretfærdige, kan fremme potentialerne i den offentlige sektor. Kvalitetsreformen lægger op til et målesystem, som passer til en produktionsfabrik og derved er fremmedgjort fra praksis. Det er tvivlsomt om den slags målesystemer kan være med til at udfolde potentialerne i den offentlige sektor og skabe den nødvendige innovation. Et sådant målesystem skaber nemlig ikke blot skæv ressourceallokering, men også social erosion og mistillid til reformen og dens virkemåde og virkemidler hos de mennesker, der skal producere de offentlige ydelser. Det giver tværtimod en tendens, hvor ledere og politikere er optaget af at gøre det rigtige i forhold til love og bekendtgørelser, frem for at gøre det rigtige i forhold til en udvikling og en forbedring af praksis. Hvis mennesker, dvs. politikere, embedsmænds, ledere og offentlige medarbejdere, er usikre på fremtiden og omgivelserne i det globaliserede samfund, så vil de være tilbøjelige til at gøre som alle andre, dvs. anvende populære og forsimplede modeller (Deephouse, 1996). Også Kvalitetsreformen og diverse bekendtgørelser kan ses som en måde at håndtere det komplekse globaliseringsfænomen på gennem forenklede værktøjer. Mennesker ønsker sig enkle sammenhænge mellem ressourceforbrug og output og virkninger, som de kan begrunde deres ressourcetildelinger ud fra, og som vil skabe vækst og kvalitetsforbedringer indenfor deres områder. Problemet er blot, at der ikke findes enkle evaluerings- og kvalitetsmodeller, hvis de reelt skal beskrive og vurdere praksis, af den simple årsag, at virkeligheden og faglig performance i praksis ikke består af enkle sammenhænge. 15

16 Antagelserne om, hvad der virker, bliver dermed mytisk, hvilket i usikre tider har gennemslag i en stor del af befolkningen. Myten producerer billeder, som ikke opleves som billeder, men som en virkelighed, der ikke kan kritiseres (Cassirer, 1999 og Poulsen, 2006). Så derfor Tænk før du måler, og lav realitetstjek, mens du måler! Noter 1 Tak til Preben Melander og anonyme bedømmere for kommentarer til manuskriptet. 2 Klare mål og ansvar for resultater regeringens debatoplæg til møde om Kvalitetsreformen, 2007, Sekretariatet for ministerudvalg, feb. 2007; Regeringens Kvalitetsreform Bedre Velfærd og større arbejdsglæde, Regeringen august Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr af 30. november Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov nr. 562 vedtaget den Kvalitetsreformen optræder ikke som en enlig svale. Ideerne fra Kvalitetsreformen kan genfindes i den lovgivning EVA-instituttet har haft til høring i efteråret Uddannelse er med vilje udeladt af Kvalitetsreformen, men EVA-lovgivningen kan diskuteres som et tillæg til Kvalitetsreformen for uddannelsesområdet. Citat fra Kjeld Møller Pedersen, Professor SDU, den ,oplæg med titlen: Kvalitetsreform og Kvalitetsarbejdet, ved seminar om udvikling af ny Diplomuddannelse i evaluering og kvalitet, Vitus Bering Danmark 6 Klare mål og ansvar for resultater regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen, 2007, Sekretariatet for ministerudvalg, s I visse sammenhænge benævnes udviklingen af refleksion over evalueringer som opbygning af evalueringskapacitet se CK de Wit & C Wegener 2007: Opbygning af evalueringskapacitet i grundskoler og ungdomsuddannelser, rapport nr. 30 fra MDC. 8 Regeringens Kvalitetsreform Bedre Velfærd og større arbejdsglæde, Regeringen august 2007 s For en analyse af problemstillinger i forbindelse med evaluering af universitetsforskning, se Linneberg, Nørreklit og Schröder, Regeringens Kvalitetsreform Bedre Velfærd og større arbejdsglæde, Regeringen august Se kap V i Regeringens Kvalitetsreform Bedre Velfærd og større arbejdsglæde, Regeringen august Se s.108 i Regeringens Kvalitetsreform Bedre Velfærd og større arbejdsglæde, Regeringen august Dette eksempel blev nævnt i et oplæg v. Kjeld Møller Pedersen, ( ), Professor SDU med titlen: Kvalitetsreform og Kvalitetsarbejdet, ved seminar om udvikling af ny Diplomuddannelse i evaluering og kvalitet, Vitus Bering Danmark 14 Ligeledes kan man spørge om indberetning af fejl og utilsigtede hændelser i den primære sundhedssektor er et velegnet kvalitetskriterium for behandlingen på sygehusene? Man kan også overveje sandsynligheden for at opfylde et kriterium om, at der ikke må opstå menneskelige fejl eller utilsigtede konsekvenser af en behandling, såvel som den implicitte konsekvens, at man derved frasiger sig muligheden for og nytten af at lære af sine fejl og bruge dem innovativt. 15 Dette er med henvisning til, at et kvalitetskriterium i reformen er, at der skal være indberetning af fejl og utilsigtede hændelser i den primære sundhedssektor. Eksemplet stammer fra et oplæg v. Kjeld Møller Pedersen, ( ), Professor SDU med titlen: Kvalitetsreform og Kvalitetsarbejdet, ved seminar om udvikling af ny Diplomuddannelse i evaluering og kvalitet, Vitus Bering Danmark 16 Lauersen m.fl. (2006, ss. 1-4) bruger begrebet global og lokal evidens om udsagn som varierede undervisningsformer er motiverende og varierede undervisningsformer i 4.a må tage hensyn til de mange tosprogede og de svagere elever, så derfor respektivt. 16

17 Litteraturreferencer Amabile, T.M.,1997. Motivating Creativity in Organizations: On Doing what you Love and Loving What you do. California Management Review. Vol. 1, pp Argyris, C. and R. S. Kaplan, Implementing new knowledge: the case of activity-based costing,. Accounting Horizons 8(3): Brown, A., Measuring the performance of England s primary school teachers: purposes, theories, problems and tensions. i Andy Neely (red.), Business Performance Measurement Unifying Theory and integrating Practice, Cambridge University Press. Cassirer, E., De symbolske formers filosofi, Gyldendal, København Dahler-Larsen P. og HK. Krogstrup, Nye veje i Evaluering, Forlaget Academica Deephouse, D Does Isomorphism Legitimate? Academy of Management Journal 39(4). Haaland, H., K. Skogen, A. Landa, D. Loeks, O. Andersen, P. Aastrup, C. Egevang, R. May,, Uddelegering af forvaltningsansvar, Udgivet af Norsk Institut for naturforskning, NINA, Rapport 6, Trondheim Howieson, J., Perceptions of Procedural Justice and Legitimacy in Local Court Mediation. Murdoch University Electronic J. of Law, vol. 9, nr. 2 (juni 2002): Kristensen, T S., Uretfærdighed på arbejdspladsen skader ansattes helbred, Videncenter for arbejdsmiljø, blandnr. 10, årgang 6 Laursen, P. F., Moos, L., Krejsler, J., Hjort, K. & Braad, K. B., Evidens i uddannelse?, i Skolen i Morgen, Feb. 2006, side 1-4 Linneberg, M.S., H. Nørreklit og P. Schröder, Profession versus udviklingskontrakter i samfundsforskningen: baggrund & konsekvenser ved et paradigmeskifte, i De nye professionelle, (ed.) Bøje Larsen og Helle H. Hein, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København. Lovbekendtgørelse nr af 30. november Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen. Lov nr. 562 vedtaget den Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Malleret, V., "Contrôle de gestion et mesure de la qualité du service", Economies et Sociétés, Cahiers de l'ismea, Paris, n 5, pp Maiese, M., Procedural Justice, Beyond Intractability, University of Colorado, USA Merchant, K, Control in Business Organizations, Harvard Graduate School of Business, Ma. Nørreklit H., L. Nørreklit og F. Mitchell, Theoretical Conditions for Validity in Accounting Performance Measurement, i Andy Neely (red.), Business Performance Measurement Unifying Theory and integrating Practice, Cambridge University Press. Nørreklit H og C.K. de Wit, Økonomistyringsretorik fra radiatorstyring til sokratisk styring, i Sten Jönsson & Bøje Larsen Teori og Praksis Skandinaviske perspektiver på ledelse og økonomistyring, DJØF, 2001, Parker, L.D., Divisional performance measurement: beyond an exclusive profit test, Accounting and Business Research, Autumn: Pawson R. og N. Tilley, Realistic Evaluation, Sage, UK Poulsen, M., Remarks on the concept of human power and language in the philosophy of Ernst Cassirer. Paper, Symposium on Language beyond Power, Skagen. Regeringen, august Regeringens Kvalitetsreform Bedre Velfærd og større arbejdsglæde. Schön D., The Reflective Practitioner, Basic Books, Inc. Publishers, NY, USA. Schön, D., Educating the Reflective Practitioner, Jossey-Bass Publishers, San Francisco, USA. 17

18 Sekretariatet for ministerudvalg, feb Klare mål og ansvar for resultater regeringens debatoplæg til møde om Kvalitetsreformen, 2007, de Wit CK og C Wegener, Opbygning af evalueringskapacitet i grundskoler og ungdomsuddannelser, MDC rapport nr. 30, Center for Undervisningsmidler, JCVU, Region Midt vonwright, G. H., Vetenskapen och Förnuftet, Borgå. 18

,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.'

,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.' ,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.' rindelige form og navngivning et sterkt fokus mslopfyldelse, indebarer, at flere

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER

KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER ÅRHUS SEMINAR 2009 - ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ præsen TATION Oplæggets indhold Hvad er kontraktstyring og hvordan har den udviklet sig? Hvilke perspektiver kan kontraktstyringen

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Fra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet

Fra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet Fra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Disposition Evalueringskapacitet i kontekst

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb

Læs mere

www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation

www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

14. september 2007. Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer

14. september 2007. Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer 14. september 2007 Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer Introduktion Administrationspolitisk Center i Finansministeriet Ansvar for forvaltningspolitikken i Danmark Administrationspolitik,

Læs mere

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO Hjemmeopgave Oplæg ved Elvi Weinreich Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar 2016 Hjemmeopgaven Udarbejdelse af handling / programteori og effektevaluering (realitetstestning) af indsats

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid. Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Det er således ikke hensigten, at kvalitetskontrakten skal udgøre et katalog over samtlige politiske mål i kommunen.

Det er således ikke hensigten, at kvalitetskontrakten skal udgøre et katalog over samtlige politiske mål i kommunen. Kvalitetskontrakt Center for Plan, HR og Udvikling Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 00.22.10-P22-1-10 Ref.: Pernille Müller Direkte

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet

Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Udviklingsaftale for Dagtilbudsområdet 2014-2015 1 Side 2 / 6 Indledning Denne udviklingsaftale er indgået mellem Chefen for

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område Den Fælles Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling på det sociale område Statusrapport om Den Fælles Kvalitetsmodel Maj 2006 Udgivet af: Kvalitetsenheden Økonomi- og Sekretariatsafdelingen Psykiatri-og Socialforvaltningen

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Positiv psykologi og ledelse

Positiv psykologi og ledelse Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Handlingsorienteret trivselsprojekt hånd, hos på Københavns en for

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere