Ivar B4n.l$e^Ctt^ efr^*'e^ Byplanlov ^Mty> im / St.E.Rasmussen M A A. P.B. H K a l^ IFHP. N aturf k Lav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ivar B4n.l$e^Ctt^ efr^*'e^ Byplanlov ^Mty> im / St.E.Rasmussen. 4940 M A A. P.B. H 9 4 4 K a l^ IFHP. N aturf k Lav"

Transkript

1 Tilbageblik Edmund Hansen \*M W J. i n i m i i 4920 m r y n i l w /g*>^ sjrskou O Å -C S. ^ ' " * '» I t a n r u n d k Tekn.Skole l* ~ V V S 3 J U X 4934 ^ 4* se«m«k Ivar B4n.l$e^Ctt^ efr^*'e^ Byplanlov ^Mty> im / St.E.Rasmussen M A A. 4940^4 P.B. H K a l^ Ckr.V f wsr VCUielm Lauritzen. RØNNE* J L ^ - ' r*~.qao cc 4947.S laxlts. RudN. ^ Kaufmann, 1 -F^ %» * * 8 U K LPUS IIUØMm. IFHP N aturf k Lav 2 o n e W 4969 k 'i Komwunefilan.U>v» w a /l,o PLANSTYRELSENS KL VA R F^pST \jcc e m a t S6-red.eirttUe^11^Nt*is#n. tøxrpr<* s «DTH 30,4.4984uD-j Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske noter 5

2 Tilbageblik. Dansk Byplanlaboratoriums Byplanhistoriske Noter, nr. 5. Forfatter: Edmund Hansen Udgivet af Dansk Byplanlaboratorium, København, Copyright. ISSN ^ Trykt i planstyrelsen, København.

3 FORORD Dansk byplanlægning har ikke eksisteret i længere tid, end det tager et grantræ at vokse op og blive stort. Men trods det korte spand af år er der sket umådelig meget fra den første spæde start til i dag, hvor træet står med en stor, tung og ofte uregerlig krone - så meget, at vi næsten har glemt, hvor rødderne befinder sig. "Hæng jer nu ikke for meget i paragrafferne", siger Edmund Hansen i sit tilbageblik på et helt livs virke. "Gå ud og snak med folk i kommunerne og amterne. På med vanten igen! Man skal lære håndværket. Det er det, der giver bonus". Edmund Hansen har aldrig mistet jordforbindelsen, og en hel generation af planlæggere har lært af hans synspunkter: "Planlægning er at tage hensyn til hinanden". Set i en større sammenhæng er der en direkte forbindelse fra Chr. V's Danske Lov til den nyeste lovgivning om borgernes medbestemmelsesret. Edmund Hansen, der er uddannet murer, bygningskonstruktør og arkitekt, blev i 1944 ansat hos (dengang) indenrigsministeriets kommitterede i byplansager og blev selv "kommitteret" i I 1975 udnævntes han til vicedirektør i planstyrelsen, hvorfra han tog sin afsked med pension den 30. april "Tilbageblik" udgives af Byplanhistorisk udvalg under Dansk Byplanlaboratorium som hæfte nr. 5 i publikationsserien "Byplanhistoriske Noter".

4 Det skal understreges, at der i dette tilfælde er tale om en udskrift af et lysbilledforedrag, og at Edmund Hansen i samråd med udvalget har besluttet at fastholde talesproget uden større ændringer. Foredraget vil samtidig være tilgængeligt i Byplanlaboratoriets båndsamling. Formålet med udgivelsen af noterne er at bidrage til belysningen af den danske byplanhistorie i vort århundrede. Noterne kan bestå af notater, erindringer, beskrivelser af specifikke emner eller særlige begivenheder o.lign., men allerhelst nedskrevet af planlæggere eller andre, der selv har fulgt byplanlægningens udvikling på nært hold. Der er således ikke tale om historiske afhandlinger eller forskningsmæssige arbejder. Eventuelle henvendelser vedrørende noterne eller bemærkninger hertil bedes venligst rettet til "Byplanhistorisk udvalg", Peder Skramsgade 2 b, 1054 København K. Det er udvalgets håb, at de "Byplanhistoriske Noter" vil inspirere til, at andre griber pennen, samt at noterne vil kunne udgøre et værdifuldt baggrundsmateriale for eventuel senere forskning - et materiale som det ellers ville være vanskeligt at skaffe til veje. Vibeke Dalgas Formand for Byplanhistorisk udvalg

5 At foretage en egentlig kvalitativ vurdering af 40 års mandagsmøder synes jeg ikke er muligt ved denne lejlighed. Men det vil jeg godt gøre senere, og det er et tilbud til planstyrelsen, hvis I skulle få brug for det. Derfor har jeg for det, jeg vil fortælle nu, som overskrift sat: Tilbageblik. Det kan man jo lægge meget i, og det er sådan set det eneste manuskript, der er, resten styres af lysbilleder, som kommer her på skærmen. Nogle af dem er ret gamle, og de er lidt tynde, så dem går vi bare hurtigt hen over. Men tak for velkomsten, og så begynder vi. Vi skal begynde ved begyndelsen. Jeg er jo fra før 1. verdenskrig, det kan I se på datoen, den 17. april 1914, og ikke nok med det, jeg har deltaget i 1. verdenskrig. Det er der ingen, der tror på. Men det har jeg faktisk: ude på Avedørebatteriet i sikringsstyrken, hvor jeg bistod min far, der var blevet indkaldt. 492Q Men krigen fik jo altså en ende, og i 1918 sluttede den, og i 1920 kom jeg så i skole. Det var også meget bemærkelsesværdigt, for jeg var ikke mere end 5 år, da jeg kom i skole. Det var i noget, der hed "lille-første" på Sundbyøster skole. Og der er noget meget markant ved billedet her: det er en blandet klasse, kan I se. Det var et forsøg, man indførte, ellers var klasserne dengang rene drengeklasser og pigeklasser, men her gjorde man altså et forsøg. Det faldt nu også 5

6 uheldigt ud, så tre år efter måtte man gå o- ver til rene klasser igen! Noget andet bemærkelsesværdigt er - hvis I tæller - at der er 38 børn, det var to mere, end der var borde og bænke til i klassen. Det måtte vi så klare med de forhåndenværende søms princip, men det gik også. Vi havde en kvindelig klasselærer, "lærer-rinde" hed det dengang, og faktisk lykkedes det hende at lære os 38 børn både at læse og skrive og at sætte kommaer, hvad man jo altså ikke kan i dag. Nu er klassekvotienten - og det giver jeg ikke spor for - kommet ned på 24, og man vil have den op på 28 igen. Det kunne sagtens lade sig gøre, I kan bare se, hvordan det gik her med min klasse! Det tredie markante ved det billede skal I også lægge mærke til - jeg har jo altså meget tidligt forstået at anbringe mig i brændpunktet af det hele, i midten af alt, hvad der foregår. Jeg er den allermindste på billedet, og det er sandsynligvis, fordi jeg har været den mindste og den yngste i klassen, at jeg sidder lige midt i. Jeg var altså den yngste, men i løbet af et par år fik vi en endnu yngre ind i klassen, han hed Poul Hartling, og han har jo altså også klaret sig ganske godt. I kender ham allesammen, så I kan se, det var slet ikke dårligt at gå derude på Sundbyøster skole på Amager. Jeg slap ud af skolen og skulle i lære. Det var frygtelig svært i 1930, hvor Wall Streetkrakket var kommet, alt var jo gået i stå, over hele verden praktisk taget, også i 6

7 København, hvor jeg skulle i lære. Men min far havde forbindelse med et af de store murerfirmaer i København, og derfor lykkedes det at få en læreplads. Jeg kom i lære, og jeg lavede svendestykke i Jeg ved ikke, om der er andre faguddannede murersvende til stede? I skal ikke se alt for meget på svendestykket her, for der kan altså godt pilles ved det hist og her: der er to fuger der, som ikke er rigtig fyldte, og det var der en af skuemestrene, som gjorde opmærksom på, så jeg fik ikke bronzemedalje, men det blev altså godkendt, og jeg blev murersvend i 1934 og meldte mig ind i Murersvendeforeningen og Murersvendenes Fagforening af Og det skal I lige bide mærke i. Den kan sammenlignes med Preben Møller Hansens forening i dag. Vi murersvende - ja, jeg siger vi, selv om det var i blev uenige med det, der hed De samvirkende Fagforbund dengang, altså ikke LO, som det hedder nu. Murersvendene strejkede for at få 8 timers arbejdsdag, og arbejdsgiverne iværksatte en lock-out. Murersvendene syntes, at de bar sig noget vattet ad i De samvirkende Fagforbund, så vi meldte os ud og lavede vores egen forening af Det var en stærk forening - de 8 timer blev gennemført - og alt det her med eksklusivaftaler og sådan noget, det vidste vi ikke, det hed, men det fungerede på den måde, at hvis ikke man var medlem af Murersvendenes Fagforening, så var der altså nul arbejde at få inden for Københavns kommunes grænser, og alt gik i stå, hvis man forsøgte at anvende uorganiseret arbejdskraft - bare tænk på detl Tiderne blev i øvrigt lidt bedre midt i 7

8 trediverne, det var begyndt at gå lidt mere fremad. Jeg fik arbejde som svend i sommeren Timelønnen dengang var høj for en murersvend, 97 øre i timen, det kunne man købe 4 bajere for, de kostede 27 øre pr. stk., men det er bare ikke nær så godt, som det er nu, for nu kan en ordentlig murersvend da i hvert fald købe 18 bajere i timen for den timeløn, han har. Øllet er altså blevet meget billigere. Det er der ingen, der tror på, men det er det faktisk. Jeg blev altså murersvend og fik arbejde og fortsatte uddannelsen, gjorde min tekniske skole færdig og blev bygningskonstruktør. Og så meldte jeg mig i 1935, da det var overstået, på Kunstakademiets arkitektskole, hvor jeg blev optaget. Så begyndte jeg at studere til arkitekt, og det skulle jo også betales, så jeg måtte have noget arbejde ind imellem. Det fik jeg også sådan hist og her, jeg var i Næstved, og jeg tegnede skibe på Helsingør skibsværft - jeg ved ikke, om det skib, I ser her, sejler mere, men jeg tror ikke, det gør det. - Et meget, meget flot skib, Svanetia, som var hjemskrevet i Odessa, bygget for russerne, et pragtfuldt passagerskib til langturssejladser og sådan noget. Men jeg tror, det gik ind i krigsflåden og blev brugt til troppetransport i 2. verdenskrig, så det er sikkert blevet torpederet. Desværre - for det var et meget flot skib, vi i 1939 tegnede på det nu nedlagte Helsingør værft. Nå, vi nåede frem til 1940, hvor jeg så skulle have afgang fra Kunstakademiet. Men undervejs havde vi med Steen Eiler Rasmussen som lærer været på et byplanhold, som han igangsatte på Akademiet i 1938, da der var kommet

9 en ny byplanlov i april. Det var min første egentlige kontakt med byplanarbejde, hvor vi foretog nogle forskellige undersøgelser i Holbæk amt - og Holbæk kommer jeg tilbage til mange gange - hvor vi undersøgte nogle småbyer og prøvede at lave noget, som skulle hedde byplaner. Det hele var ikke meget bevendt, og vi kunne næsten ikke aflevere noget, da året var gået, som hovedopgave. Steen Eiler satte dog igennem, at vi fik den godkendt - man skulle jo have sådan en hovedopgave godkendt for at kunne gå videre og få sin afgangsopgave. Det lykkedes, og det var altså min første forbindelse med byplanarbejdet. Vi var en 8-9 stykker på holdet, et par faldt fra. Men en 5-6 af os fortsatte rent faktisk med byplanarbejdet, og det er egentlig ganske bemærkelsesværdigt. Steen Eiler kunne være så ivrig og tale så godt for sin sag - han var formand for Byplanlaboratoriet dengang, havde været med at starte det o.s.v. - så han fik sat fut i os, så vi blev ved at brænde for sagen lige til det allersidste, kan I se, flammen er ikke helt gået ud endnu. Vi blev færdige. Vi skulle aflevere afgangsopgaven den 15. april Det var et skidt tidspunkt, for tyskerne havde besat Danmark den 9. april, så vi fik udsættelse i 14 dage, og det forslog som en skrædder i Helvede, eller hvad det nu hedder, for i de 14 dage kunne vi jo ikke lave noget alligevel. Men færdig blev jeg altså og fik godkendt afgangsopgaven et stykke ind i Og så var det ellers bare om at suge på lappen, for der var intet som helst arbejde at få - troede vi. Men jeg var heldig som sædvanlig, og jeg opretholdt så livet ved bl.a. 9

10 at gå inde i Akademisk Arkitektforening, som det hed dengang, også da i Bredgade nr. 66, hvor jeg hjalp Gøtzsche,den senere stadsarkitekt i Gentofte, med noget, der kaldtes Akademisk Arkitektforenings Byggeudstilling. Og det skal I også lægge mærke til, for det er det, der senere blev til Byggecentrum, og det er altså ikke min skyld, at de har måttet flytte fra deres store hus i Gyldenløvesgade nu. Det var faktisk starten til Byggecentrum, der foregik der i Men det var jo kun nogle timer om dagen, så det forslog ikke rigtig, og så var jeg heldig igen. Ingeniør Malling, som var sekretær på Byplanlaboratoriet, spurgte Steen Eiler, om han ikke kendte en, der kunne hjælpe ham, helst en arkitekt, med at lave en byplan for Korsør, og Steen Eiler kendte jo mig fra Akademiet, så jeg fik jobbet hos Malling, også nogle timer om dagen, og gik så i gang med at lave byplan for Korsør. Vi havde fået et cirkulære i oktober 39, som Ove Larsen fra indenrigsministeriet har sendt ud og underskrevet. Og vi lavede faktisk et dispositionsplanforslag for Korsør - det bedste, der nogensinde er lavet - nej, det passer nu nok ikke, for vi blev da klogere lidt senere. Men altså - det gik udmærket, indtil jeg fik en indkaldelse som soldat. Så - der er han - er han ikke flot! Militæret var jo ellers blevet stoppet, jeg skulle have været ind tidligere, men det var udsat på grund af min uddannelse. Men jeg kom altså ind. Den 1. november 1940 skulle jeg møde i Holbæk ved 2. artilleriafdelings 2. batteri. Det var et motoriseret feltartilleriregiment, jeg lå ved. Bare hold fast ved det også. Så jeg har lært at skyde, oven i købet med 15 cm

11 haubitzer, det ved I ikke, hvad er, tror jeg. De var fra 1887, så de var ikke meget bevendte, men vi fik dem da til at skyde. Det var i Holbæk, jeg skulle møde - der var Holbæk engang til. Jeg var i øvrigt allerede stødt på Holbæk på Akademiet inden Steen Eiler, det var arkitekt, professor Ivar Bentsen, som var en af vores bedste lærere. Ivar Bentsen stammede oppe fra Holbæk-egnen eller Odsherred-egnen, Vallekilde højskole og sådan noget, og han har i Holbæk lavet nogle meget markante bebyggelsesplaner med noget bebyggelse, der for sin tid i begyndelsen af 20'erne var meget, meget fremsynet. I skal tage på besøg til Holbæk, og så skal i gå ud på Bakkekammen og se hans nordskelshuse, der ligger der, noget af det bedste, der er lavet og sådan set en forløber for Bakkehusene i København, som senere kom. Det var altså Holbæk nu i 3. omgang, jeg stødte på. Vi holdt store øvelser med vores kanoner og biler, når vi kunne få dem til at køre - det var noget svært, det var nogle store tunge lastvogne - danske triangelvogne. Er der nogen, der kan huske dem? De var sørme svære at få startet om morgenen, når det var koldt, og det var en af de strenge vintre, hvor det frøs ned til Men det lykkedes altså, og jeg lærte Holbæk amt og Odsherred at kende på en fremragende måde på disse ture, hvor vi kørte rundt med vores køretøjer. Tyskerne havde efterladt Holbæk amt som et for den tyske besættelsesmagt tomt område, det var altså overladt til det danske militær i årene under krigen, indtil tyskerne satte sig på hele militæret senere. Jeg lærte altså 11

12 området ganske godt at kende, og så nærmede tiden for hjemsendelse sig, det var den 1. november Jeg var forlovet på det tidspunkt - det var man dengang, sædvanligvis i en 3 års periode, før man drømte om at ville gifte sig, og det havde min kone og jeg været - og nu må jeg lige sige, at hun kaldes for - eller hedder Lisbeth (der står nu noget andet på hendes dåbsattest). Hun kommer senere her i dag, og for at I kan kende hende, så ser hun altså sådan ud nogenlunde nu. Det gjorde hun ikke i 1941! Vi havde aftalt at gifte os, så snart jeg var hjemsendt, og det regnede vi med nok skulle gå. Min kone havde et job, hun tjente, jeg tror nok, 185 kr. om måneden, det var lidt mindre end 1 krone i timen. Det svarede altså til timelønnen for en murersvend 6-7 år før - og så suppleret op med lidt understøttelse fra Teknisk Landsforbund, som jeg regnede med at skulle have, når jeg blev hjemsendt, så gik det nok. Vi fandt en lejlighed. Man kunne gå rundt og finde lejligheder i 1941 i København uden videre, og vi så på adskillige, men måtte kassere dem, fordi de var for dyre, indtil vi fandt en 1. sals villalejlighed til 65 kr. om måneden. Det skulle nok kunne gå, og det gjorde det altså også, blandt andet også fordi jeg som sædvanlig befandt mig i midten af begivenhederne. I oktober 1941 dukkede Malchow-Møller, som var stadsingeniør i Holbæk, op inde hos Malling, der var hans gamle studiekammerat fra Polyteknisk Læreanstalt. Han skulle bruge en mand til at lave noget byplanarbejde i Holbæk.

13 Han havde fået overtalt sit byråd til, at de skulle gå i gang med sådan noget, det havde han brug for til sine forskellige tekniske overvejelser. Han havde ikke en kæft forstand på byplanarbejde, havde han sagt til sin borgmester - men det havde han nu altså alligevel, men han fremstillede det sådan, så han var nødt til at have noget medhjælp udefra. Det havde han fået lov til og spurgte Malling, om han kunne pege på en, og det kunne Malling da nemt, for den eneste af de ledige byplanarkitekter, han kendte, det var mig, så det gik altså af sig selv, og så fik jeg en henvendelse og mødte op i fuld uniform på Malchow-Møllers kontor på Amtmandsvej i Holbæk og blev ansat til deltidsarbejde for at hjælpe ham med at lave et byplanforslag, i første omgang en dispositionsplan og bagefter byplanvedtægter for mange områder i Holbæk. Og der er Malchow-Møller - sådan så han ud i sine velmagtsdage - og vi gik i gang med arbejdet. Her er en plan over Holbæk, I kan se, der står Edmund Hansen nede i det højre hjørne. Og vi fik lavet planer - det er lidt tyndt det her billede, men måske kan I lige skimte, at det øverste er forslag til dispositionsplan, det nederste kan jeg ikke huske hvad er, men det er også lige meget. Vi gik videre med detaljer, vi lavede bl.a. en byplanvedtægt for den centrale bydel, og hvis I ser nærmere på det, kan I se, at den var faktisk ganske fremsynet for sin tid med stille-gader og alt sådan noget dernede bagved hovedgaden, Ahlgade, som befinder sig i bunden af kortet. Det var et job, som var godt og vel halvtids, 13

14 men til 400 kr. om måneden plus rejsen mellem København og Holbæk betalt udover det. Det var helt flot, og lagt oven i Lisbeths 185 kr. gik det jo strålende. Og det blev endnu bedre, for en dag dukkede K.P.Danø, som var amtsvej inspektør i Holbæk amts vejvæsen - dengang var der noget, der hed Holbæk amt - op ovre hos Malchow og sagde, at han havde fået overtalt sit amtsråd til at få lavet noget byplanarbejde for sognekommunerne ude i amtet. Det havde han brug for - der var bagtanker ved alt sådan noget - til det vejplanarbejde, som han sad med. Han skulle have lavet omkørselsveje og sådan noget rundt omkring de der stationsbyer og andre bydannelser, hvor landevejene krøllede sig igennem, det kunne han ikke holde ud at se på. XI s*. Han fik overtalt sit amtsråd, der havde en udmærket amtmand, han hed Jonquiéres, og det der franske navn, det spiller altså ingen rolle, for han var god nok endda. Og så var der nogle amtsrådsmedlemmer. Om det er gammel Odsherredtradition, det ved jeg ikke, men nu skal I altså høre efter, for alle dem, jeg havde med at gøre, hed enten Søren Sørensen eller Hans Hansen eller Jens Jensen eller Peter Petersen eller Anders Andersen eller sådan noget. Det er muligt, det er en gammel Odsherredtradition, men sådan hed de alle sammen, så det var lidt svært at holde dem ude fra hinanden. Men det gik altså, og jeg kom i gang også i Holbæk amt med at lave planer. Der er en for Svebølle, en lille stationsby, der er en plan for Nyby - den er nok blevet lidt stor, det var en lille fiskerihavn, I kan se, den 14

15 ligger helt oppe i toppen af billedet på nordsiden af Røsnæs, og der troede man, at der skulle til at ske en hel masse, så vi lavede en stor flot dispositionsplan - der er aldrig kommet noget ud af det - befolkningsudviklingen gik temmelig meget i stå bagefter, i hvert fald i det område. Her er vi i Jyderup, der ligger Gammel Jyderup til højre foroven i billedet og Jyderup stationsby forneden, og landevejen krøller sig altså igennem. Den kommer hernedefra i det nederste højre hjørne, løber igennem Gammel Jyderup, krøller ned og krydser banen og går forbi stationen syd om og krydser banen engang til og fortsætter så mod Kalundborg. Det er den gamle landevej, der hed Skovvejen. Det kunne ikke blive ved at gå. Så lavede vi en dispositionsplan, hvor I kan se, at vi midt i har lagt en forlægning af landevejen, så nu krydser den kun banen én gang derovre, og så passerer den imellem de to byer. I øvrigt vil jeg gøre opmærksom på, at allerede dengang tog vi hensyn til støjen, der kunne komme fra sådan en landevej, vi sørgede for, at der lå noget ud mod vejen imellem de to byer, som ikke var så støj følsomt. Vi kørte videre, og her ser I igen omkørselsvejen, en anden del af Skovvejen, syd om en anden af de der byer. Det er Knabstrup, som jeg i øvrigt var stødt på noget tidligere med vores garnisonskommandant i Holbæk. Han var krigsliderlig og hed Lunn. Han havde med Knabstrupperne at gøre, det var heste, nogle meget flotte heste. Og sådan gik det altså derudad med planerne i amtet.

16 Vi begyndte også at lave planer for sommerhuskommuner, og her har I Rørvig. Det var i den glade tid efter krigen, hvor det tog fart med sommerhusudstykning og alt det der. Der var en konditor deroppe - kan nogen huske ham - som slagtede gårde fra en ende af og solgte dem til folk, der gerne ville have sommerhus, efter systemet 10% i udbetaling og resten i byretten. Det kiksede nemlig med de allerfleste af de handeler, han lavede. Ja, sådan gik det, og nu havde jeg altså efterhånden fået 2 halvdagsjobs skrabet sammen, så det gik ganske pænt. Men det blev værre - eller det blev bedre, kan man også sige. For en dag dukkede der så noget nyt op. Det var Vilh. Lauritzen, arkitekt for Daells Varehus og radiohuset og lufthavnen og en slags stadsarkitekt ude i Gladsaxe, hvor han havde bygget rådhus for kommunen. Han samarbejdede med stadsingeniør Henry Larsen, og de skulle også have lavet byplanarbejde i Gladsaxe. Det blev jeg så også via en akademikammerat, der var på tegnestuen hos ham, ansat til, og så gik vi i gang med Gladsaxe fra en ende af. Vi lavede, så godt vi kunne, et oversigtligt dispositionsplanarbejde, og så kørte vi løs med byplanvedtægter for mange områder, store bebyggelsesplaner for etageboliger som herude ved Kildebakke station o.s.v. Detaljer klarede vi også, som I ser her, og det gik stærkt. Nu havde jeg altså 3 halvdagspladser, men det gik stadigvæk, det gik endda meget godt, kan man sige. Timelønnen steg hele tiden, det er klart, så det gik egentlig ganske godt. 16

17 Så nåede vi frem til juni 1944, lige før folkestrejken i København. Datoen for min ansættelse i staten er der ingen, der kan finde frem til. Men faktisk før folkestrejken fik jeg - også via akademikammerater - en stilling hos den kommitterede i byplansager eller rettere sagt: Indenrigsministeriets Kommitterede i Byplansager, Kai Hendriksen, min forgænger i embedet dengang. Han var fremsynet, han havde haft med Byplanlaboratoriet og sådan noget at gøre, og han var klar over, at der kunne meget nemt ske noget, som ville blive helt forfærdeligt at styre, når krigen var slut. Der var opbremset en masse aktiviteter, så man havde ikke fået klaret alle de ting, man skulle, d.v.s. det kunne bryde løs som en eksplosion, når nu krigen var slut. Så han fik fat i Københavns amtsråd - Københavns kommune, tror jeg nok, blev nogenlunde holdt udenfor. Man var allerede dengang klar over, at der var visse særlige problemer med denne store kommune i midten, så dem behøvede man ikke snakke så meget med, så ville det hele jo bare blive stoppet på forhånd. Men han fik i samråd med amtsrådet - der var jo ingen regering på det tidspunkt - startet et udvalg. Det hed "Samordningsudvalget for de fire vest for København liggende forstadskommuner Hvidovre, Rødovre, Glostrup og Brøndbyerne". Det stod der oven i købet på brevpapiret, man skulle have det hele med. De skulle bruge noget mandskab til at foretage undersøgelser af, hvordan det så ud, og overvejelser om, hvordan det kunne tænkes at blive, og en arkitekt var blevet ansat - jeg havde nær sagt desværre - 14 dage før mig, fordi de 14 dage betød noget senere hen, når 17

18 man skulle finde ud af, hvem der skulle med på de spændende ture, f.eks. til kongresser i udlandet og sådan noget. Jørgen Bang fik altså 14 dages større anciennitet end jeg, så det var ham, der tog de første kongresture. Nå, jeg fik mine senere, så det gik jo altså endda. Men vi startede med at rekognoscere disse områder. Der ser I, hvordan det var, en eksplosion fra København i midten af 1800-tallet tv. og frem til 1940 th. Der var jo sket en masse, I kan se det der urban sprawl, som er i fuld gang ud vestpå og nordpå i Københavnsegnen. Vi rekognoscerede ude i disse vest for København liggende forstadskommuner, Hvidovre, Rødovre, Glostrup og Brøndbyerne, på cykel, og det var en fremragende ting, for vi fik 3 øre, tror jeg nok, måske var det 4 øre, pr. km for at køre på cykel. Så hvis man bare kørte tilstrækkelig meget på cykel, kunne man få en ny cykel mindst 1 gang om året. Det var slet ikke så dårligt. Det kontrollerede vi ved at tegne ruterne op på kort, når vi kom hjem, så der var styr på det også dengang. Der var nogle meget spændende mennesker i det her samordningsudvalg. Der var en baneingeniør, han var konservativ, men det skal nu ikke lægges ham til last, for han var meget åben på andre måder. Han hed Godskesen. Og så var der en borgmester ude fra Glostrup, han hed Valdemar Hansen. Vi kaldte ham nu oftest den tavse dansker, for det karakteriserede ham. Valde sad altid meget tavs under møderne og hørte på, hvad alle de andre sagde. Når de allesammen havde sagt en hel masse sludder og vrøvl, så rundede den tavse dansker, Valdemar, af med nogle korte, rammende bemærknin-

19 ger, og så sagde de allesammen: det er i orden, så gør vi det. Se sådan en mand, han er meget værd. Der var en anden person - Hendriksen var jo formand - men der var en sidste person, jeg lige skal nævne, Jørgen Bentzon. Muligvis er der nogen, der er stødt på ham. Han var komponist og højesteretssekretær, vistnok i den rækkefølge - jeg tror, han gjorde mest ud af komponistforetagendet. Han har skrevet en o- pera, der har været opført på Det kongelige Teater, der hed Saturnalia, kender 1 den? Den var spændende, og det var Jørgen Bentzon også. Han førte en stillingskrig - eller det hed måske snarere en opslidningskrig - mod statsmagten ovre i Højesteret. Den gik på, at staten skulle sørge for, at de havde ordentlige embedsdragter på, når Højesteret havde møder, nogle kapper med forskelligt farvede bånd nedad forsiden, og Jørgen Bentzon havde ikke fået skiftet sin kappe ud i adskillige år, så den var meget flosset og grim. Højesteretspræsidenten sagde, at han måtte da skaffe sig en ny kappe. Men det ville han ikke, før han kunne få penge fra staten til at købe sig en ny. Så han blev ved at optræde i den gamle, som blev mere og mere flosset, det var forfærdeligt at se på. Men han holdt ud, og til sidst fik han altså en ny kappe at optræde med. Det var til "Sauer"-sagen, som vi fulgte med stor interesse. Er der nogen, der kan huske den? Nogen af juristerne bør kunne huske den. Det var en meget spændende højesteretssag. Familien Sauer i Ålborg ejede et stort areal midt i byen, som kommunen med en byplanvedtægt udlagde generelt til offentlige formål. Det kunne man ikke, sagde de, det skulle være 19

20 specificeret. Man var godt klar over, at man ikke kunne sætte sig imod, hvis de ville bygge et nyt rådhus, eller hvad det nu kunne være, for så kunne de naturligvis bestemme det med en byplanvedtægt og ekspropriere det. Men Højesteret gav kommunen og måske navnlig dengang boligministeriet ret i, at det kunne man altså gøre. Rud Nielsen kan også huske sagen og kan bekræfte, at Højesteret fastslog, at man uspecificeret i en byplanvedtægt kan udlægge et areal til offentlige formål. Skulle man bruge det til at bygge politigård og rådhus, måtte man naturligvis ekspropriere det. Men det var ikke det, der var spørgsmål om, det var simpelthen at bestemme det generelt i en byplanvedtægt. Og det fik vi ret i dengang. Der skete jo en ret voldsom udvikling i øvrigt bymæssigt set i Danmark, det tog navnlig fart i midten af 60'erne. Det er det første billede, som viser udviklingen frem til 1860, så der kan I se, det er meget beskedent, hvad der var af bymæssige områder - og videre frem til 1921, så var der kommet nogle flere og større klumper, I kan se, Esbjerg er kommet med, og så har vi Odense, Århus og Ålborg som de større tunge bymæssige områder. Det, vi foretog os i dette første samordningsudvalg, var i realiteten forberedelser til den senere byreguleringslov fra 1949, som jo. altså så i blev til zoneloven. Nå, krigsafslutningen kom, og vi skulle til at have det fredeligt, mente vi. Og den 5. maj gik så nogenlunde, Lisbeth og jeg slap da hjem tidligt om morgenen med en linie 8 fra Christianshavn, hvor vi havde måttet 20

21 overnatte efter de spontane befrielsesfester den 4. maj i den centrale del af byen. For det var ikke til at komme ud på Amager, der lå hipoer på Christianshavns vold og skød på alle dem, der ville ud på Amager eller ind til byen. Men vi lå på gulvet i en linie 8 sporvogn og kørte ud på Amager med nogle frihedskæmpere som vognstyrere og forsvarere og nåede altså hjem den 5. maj om morgenen til friske rundstykker, som bageren fornuftigvis havde sat i gang, da han jo også skulle fejre befrielsen. Det gik altså meget godt, indtil vi den maj hørte, at nu havde russerne sørme smidt bomber ovre på Bornholm i Rønne og Neksø. Og det var jo helt imod vores forventninger, men vist i og for sig ikke imod russernes, så man kunne ikke bebrejde russerne noget, har I også set bagefter. For på Jalta aftalte man en deling af interesserne i Europa, og det var meget klart ned igennem Europa mellem Øst og Vest, og så forlængede man altså - uden rigtig at tænke over det - denne linie mod nord, og det vil sige, at den kom til at gå vest for Bornholm, så pludselig var Bornholm altså blevet russisk interesseområde. De sendte en rekognosceringsmaskine over den 6. maj for at se, hvordan der så ud på Bornholm, og der var en anden krigsliderlig kommandant, han hed oven i købet von Kamptz. Han var tysker og kommanderede over en snes tusinde tyskere, der var på Bornholm på det tidspunkt, og han gav sig til at skyde på disse russiske ubevæbnede rekognosceringsmaskiner, hvad de naturligvis blev sure over, så de fløj hjem til Kolberg nede på sydsiden af Østersøen og sladrede, og så sendte rus- 21

22 serne en bombemaskine op og smed et par bomber i Rønne havn, hvoraf den ene røg ned igennem kommandobroen og eksploderede nede i maskinrummet på det helt nye, fine Bornholmer skib, der hed Rotna, som lå oplagt ovre i Rønne havn og ikke havde sejlet under krigen det var blevet færdigt i begyndelsen af krigen. Så nu blev det altså ødelagt. Den anden bombe faldt desværre i et hus inde på kajen og dræbte en 6-7 mennesker, tror jeg nok, en havnekaptajn, som boede der med sin familie, og nogle andre. Men det var i øvrigt de eneste ulykker på menneskeliv, som skete på Bornholm i de dage. Så smed de flyveblade ned og sagde, at nu måtte man overgive sig, for ellers ville de næste morgen kl. 8 bombe Rønne og Neksø. Og von Kamptz ville ikke overgive sig trods ihærdige forsøg fra borgmesteren og amtmanden, von Stemann. Han ville ikke. Og så traf man den beslutning at evakuere Rønne og Neksø. Det gjor de man i løbet af nogle nattetimer, og næste morgen, heldigvis allerede ved 6-tiden, var byerne tømt for mennesker. For allerede kl.7 og ikke kl. 8, som russerne havde sagt, kom de og smed bomber i de to byer. Forklaringen er den, at de kom et stykke længere østfra, og der var en tidsforskel på en time, det havde man altså i farten ikke rigtig været klar over, så i stedet for kl. 8, så røg bomberne kl. 7 i centrale dele af Rønne og Neksø. Det var Bornholmerne naturligvis af mange grunde kede af. Den allervæsentligste grund var måske, at de følte, at de var nu helt afskåret fra Danmark, at de sådan set var opgivet, og Danmark ikke mere ville have med Bornholm at gøre. Sådan følte de det derovre, og der var nogle uheldige ting

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Geoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant

Geoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant Geoff Plant-testen testen Testmateriale til voksne CI-brugere En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant GP-projektet Projektet omkring oversættelse af en del af Geoff Plants

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

En lille opdatering på året som snart er brugt op!! En lille opdatering på året som snart er brugt op!! Så har vi næsten slidt endnu et år op, og vi vil lige lave et lille tilbageblik på året, som har mindre end 2 måneder tilbage. Bestyrelsen har i året

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Juleudstilling i Fåborg

Juleudstilling i Fåborg Juleudstilling i Fåborg I dag skal vi til Fåborg. Mor, Ulrik og jeg. Vi skal til byen for at handle og se på juleudstilling. Det er vi hvert år, så det er noget, jeg har glædet mig til længe. Det er ikke

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Tøserunden 2014. Vi var cirka 14 Rimo-tilmeldte - men der var vist et par afbud. 3 toptunede Rimo er klar til afgang.

Tøserunden 2014. Vi var cirka 14 Rimo-tilmeldte - men der var vist et par afbud. 3 toptunede Rimo er klar til afgang. Tøserunden 2014. Mens nogle af ræserne er taget til Rügen Rund, andre til Italien ja, så er vi nogle stykker, der standhaftigt holder fast i at køre Tøserunden. Da jeg stod i startboksen spekulerede jeg

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

En lille hurtig tur til Sverige/Norge.

En lille hurtig tur til Sverige/Norge. En lille hurtig tur til Sverige/Norge. Midt på sommeren var vi nogle stykke GTC er som havde et lille kaffemøde (har vi engang i måneden). Og samtalen er meget righoldig og et af emnerne landede pludselig

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Lagkage. Benny Andersen

Lagkage. Benny Andersen Lagkage Benny Andersen Og her er så stuen. Nu skal De bare se om lidt, hvis De blir så længe, så kommer solen, fra klokken tre og resten af dagen når her er sol altså. Nej, bad har vi ikke, men det er

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

B:»Det er i starten af juli, jeg kan ikke huske datoen. Men det må være starten af juli...«

B:»Det er i starten af juli, jeg kan ikke huske datoen. Men det må være starten af juli...« 5 10 Uddrag af interview med BRIAN og ELIANE MIKKELSEN Onsdag den 13. januar 2010 Det foregår på ministerens kontor i Slotsholmsgade. Brian Mikkelsens presserådgiver Sandy French overværer interviewet.

Læs mere

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen 1 Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen Bekendte fra Landbohøjskolen Omtrent samtidig med at vi flyttede til Brokøb, flyttede Lotte og Palle Friis til Mogenstrup ved Søndersted, en 10-12 km fra Brokøb.

Læs mere

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) Bilag 11 Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra 00.02 Hvordan blev du første gang introduceret for TDC 2.0 00:09 er det her sådan nogle spørgsmål vi ikke fik sidste

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Connie Birk med Slagterens Indi, Uddannet fig. og aktiv i konkurrencer!

Connie Birk med Slagterens Indi, Uddannet fig. og aktiv i konkurrencer! Søndag d. 5.9.10 Udtagelse til DM. Endelig kom dagen som vi har ventet på et helt år. Udtagelsen blev afhold af Vestjyllands PH. Så det har været nogle spændende mdr. op til, for Kim og Kjeld stod jo for

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

sport.dk Ung handicapidræt

sport.dk Ung handicapidræt sport.dk x- Ung handicapidræt Caroline kan det hele 18-årige Caroline Cecilie Nielsen har været til De Paralymp selv, hendes holdkammerater og hendes familie vandt hun e TEKST: KRISTIAN BANG LARSEN FOTO:

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1 SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Eventyret om det skæve slot

Eventyret om det skæve slot 24 Eventyret om det skæve slot Tema I Børnekulturhus Ama r er et eventyr om, hvordan det lykkedes at bygge landets første børnekulturhus opført fra grunden på baggrund af hårdt arbejde fra en ildsjæl og

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér Udvælgelsen [02:46:47.13] Ri: (hvisker noget til Andrea) (Forsker henleder deres opmærksomhed på samtykkeerklæringen. De snakker om den og at der kun er én, Mark, der har skrevet den under:) [02:47:01.22]

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere