Ivar B4n.l$e^Ctt^ efr^*'e^ Byplanlov ^Mty> im / St.E.Rasmussen M A A. P.B. H K a l^ IFHP. N aturf k Lav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ivar B4n.l$e^Ctt^ efr^*'e^ Byplanlov ^Mty> im / St.E.Rasmussen. 4940 M A A. P.B. H 9 4 4 K a l^ IFHP. N aturf k Lav"

Transkript

1 Tilbageblik Edmund Hansen \*M W J. i n i m i i 4920 m r y n i l w /g*>^ sjrskou O Å -C S. ^ ' " * '» I t a n r u n d k Tekn.Skole l* ~ V V S 3 J U X 4934 ^ 4* se«m«k Ivar B4n.l$e^Ctt^ efr^*'e^ Byplanlov ^Mty> im / St.E.Rasmussen M A A. 4940^4 P.B. H K a l^ Ckr.V f wsr VCUielm Lauritzen. RØNNE* J L ^ - ' r*~.qao cc 4947.S laxlts. RudN. ^ Kaufmann, 1 -F^ %» * * 8 U K LPUS IIUØMm. IFHP N aturf k Lav 2 o n e W 4969 k 'i Komwunefilan.U>v» w a /l,o PLANSTYRELSENS KL VA R F^pST \jcc e m a t S6-red.eirttUe^11^Nt*is#n. tøxrpr<* s «DTH 30,4.4984uD-j Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske noter 5

2 Tilbageblik. Dansk Byplanlaboratoriums Byplanhistoriske Noter, nr. 5. Forfatter: Edmund Hansen Udgivet af Dansk Byplanlaboratorium, København, Copyright. ISSN ^ Trykt i planstyrelsen, København.

3 FORORD Dansk byplanlægning har ikke eksisteret i længere tid, end det tager et grantræ at vokse op og blive stort. Men trods det korte spand af år er der sket umådelig meget fra den første spæde start til i dag, hvor træet står med en stor, tung og ofte uregerlig krone - så meget, at vi næsten har glemt, hvor rødderne befinder sig. "Hæng jer nu ikke for meget i paragrafferne", siger Edmund Hansen i sit tilbageblik på et helt livs virke. "Gå ud og snak med folk i kommunerne og amterne. På med vanten igen! Man skal lære håndværket. Det er det, der giver bonus". Edmund Hansen har aldrig mistet jordforbindelsen, og en hel generation af planlæggere har lært af hans synspunkter: "Planlægning er at tage hensyn til hinanden". Set i en større sammenhæng er der en direkte forbindelse fra Chr. V's Danske Lov til den nyeste lovgivning om borgernes medbestemmelsesret. Edmund Hansen, der er uddannet murer, bygningskonstruktør og arkitekt, blev i 1944 ansat hos (dengang) indenrigsministeriets kommitterede i byplansager og blev selv "kommitteret" i I 1975 udnævntes han til vicedirektør i planstyrelsen, hvorfra han tog sin afsked med pension den 30. april "Tilbageblik" udgives af Byplanhistorisk udvalg under Dansk Byplanlaboratorium som hæfte nr. 5 i publikationsserien "Byplanhistoriske Noter".

4 Det skal understreges, at der i dette tilfælde er tale om en udskrift af et lysbilledforedrag, og at Edmund Hansen i samråd med udvalget har besluttet at fastholde talesproget uden større ændringer. Foredraget vil samtidig være tilgængeligt i Byplanlaboratoriets båndsamling. Formålet med udgivelsen af noterne er at bidrage til belysningen af den danske byplanhistorie i vort århundrede. Noterne kan bestå af notater, erindringer, beskrivelser af specifikke emner eller særlige begivenheder o.lign., men allerhelst nedskrevet af planlæggere eller andre, der selv har fulgt byplanlægningens udvikling på nært hold. Der er således ikke tale om historiske afhandlinger eller forskningsmæssige arbejder. Eventuelle henvendelser vedrørende noterne eller bemærkninger hertil bedes venligst rettet til "Byplanhistorisk udvalg", Peder Skramsgade 2 b, 1054 København K. Det er udvalgets håb, at de "Byplanhistoriske Noter" vil inspirere til, at andre griber pennen, samt at noterne vil kunne udgøre et værdifuldt baggrundsmateriale for eventuel senere forskning - et materiale som det ellers ville være vanskeligt at skaffe til veje. Vibeke Dalgas Formand for Byplanhistorisk udvalg

5 At foretage en egentlig kvalitativ vurdering af 40 års mandagsmøder synes jeg ikke er muligt ved denne lejlighed. Men det vil jeg godt gøre senere, og det er et tilbud til planstyrelsen, hvis I skulle få brug for det. Derfor har jeg for det, jeg vil fortælle nu, som overskrift sat: Tilbageblik. Det kan man jo lægge meget i, og det er sådan set det eneste manuskript, der er, resten styres af lysbilleder, som kommer her på skærmen. Nogle af dem er ret gamle, og de er lidt tynde, så dem går vi bare hurtigt hen over. Men tak for velkomsten, og så begynder vi. Vi skal begynde ved begyndelsen. Jeg er jo fra før 1. verdenskrig, det kan I se på datoen, den 17. april 1914, og ikke nok med det, jeg har deltaget i 1. verdenskrig. Det er der ingen, der tror på. Men det har jeg faktisk: ude på Avedørebatteriet i sikringsstyrken, hvor jeg bistod min far, der var blevet indkaldt. 492Q Men krigen fik jo altså en ende, og i 1918 sluttede den, og i 1920 kom jeg så i skole. Det var også meget bemærkelsesværdigt, for jeg var ikke mere end 5 år, da jeg kom i skole. Det var i noget, der hed "lille-første" på Sundbyøster skole. Og der er noget meget markant ved billedet her: det er en blandet klasse, kan I se. Det var et forsøg, man indførte, ellers var klasserne dengang rene drengeklasser og pigeklasser, men her gjorde man altså et forsøg. Det faldt nu også 5

6 uheldigt ud, så tre år efter måtte man gå o- ver til rene klasser igen! Noget andet bemærkelsesværdigt er - hvis I tæller - at der er 38 børn, det var to mere, end der var borde og bænke til i klassen. Det måtte vi så klare med de forhåndenværende søms princip, men det gik også. Vi havde en kvindelig klasselærer, "lærer-rinde" hed det dengang, og faktisk lykkedes det hende at lære os 38 børn både at læse og skrive og at sætte kommaer, hvad man jo altså ikke kan i dag. Nu er klassekvotienten - og det giver jeg ikke spor for - kommet ned på 24, og man vil have den op på 28 igen. Det kunne sagtens lade sig gøre, I kan bare se, hvordan det gik her med min klasse! Det tredie markante ved det billede skal I også lægge mærke til - jeg har jo altså meget tidligt forstået at anbringe mig i brændpunktet af det hele, i midten af alt, hvad der foregår. Jeg er den allermindste på billedet, og det er sandsynligvis, fordi jeg har været den mindste og den yngste i klassen, at jeg sidder lige midt i. Jeg var altså den yngste, men i løbet af et par år fik vi en endnu yngre ind i klassen, han hed Poul Hartling, og han har jo altså også klaret sig ganske godt. I kender ham allesammen, så I kan se, det var slet ikke dårligt at gå derude på Sundbyøster skole på Amager. Jeg slap ud af skolen og skulle i lære. Det var frygtelig svært i 1930, hvor Wall Streetkrakket var kommet, alt var jo gået i stå, over hele verden praktisk taget, også i 6

7 København, hvor jeg skulle i lære. Men min far havde forbindelse med et af de store murerfirmaer i København, og derfor lykkedes det at få en læreplads. Jeg kom i lære, og jeg lavede svendestykke i Jeg ved ikke, om der er andre faguddannede murersvende til stede? I skal ikke se alt for meget på svendestykket her, for der kan altså godt pilles ved det hist og her: der er to fuger der, som ikke er rigtig fyldte, og det var der en af skuemestrene, som gjorde opmærksom på, så jeg fik ikke bronzemedalje, men det blev altså godkendt, og jeg blev murersvend i 1934 og meldte mig ind i Murersvendeforeningen og Murersvendenes Fagforening af Og det skal I lige bide mærke i. Den kan sammenlignes med Preben Møller Hansens forening i dag. Vi murersvende - ja, jeg siger vi, selv om det var i blev uenige med det, der hed De samvirkende Fagforbund dengang, altså ikke LO, som det hedder nu. Murersvendene strejkede for at få 8 timers arbejdsdag, og arbejdsgiverne iværksatte en lock-out. Murersvendene syntes, at de bar sig noget vattet ad i De samvirkende Fagforbund, så vi meldte os ud og lavede vores egen forening af Det var en stærk forening - de 8 timer blev gennemført - og alt det her med eksklusivaftaler og sådan noget, det vidste vi ikke, det hed, men det fungerede på den måde, at hvis ikke man var medlem af Murersvendenes Fagforening, så var der altså nul arbejde at få inden for Københavns kommunes grænser, og alt gik i stå, hvis man forsøgte at anvende uorganiseret arbejdskraft - bare tænk på detl Tiderne blev i øvrigt lidt bedre midt i 7

8 trediverne, det var begyndt at gå lidt mere fremad. Jeg fik arbejde som svend i sommeren Timelønnen dengang var høj for en murersvend, 97 øre i timen, det kunne man købe 4 bajere for, de kostede 27 øre pr. stk., men det er bare ikke nær så godt, som det er nu, for nu kan en ordentlig murersvend da i hvert fald købe 18 bajere i timen for den timeløn, han har. Øllet er altså blevet meget billigere. Det er der ingen, der tror på, men det er det faktisk. Jeg blev altså murersvend og fik arbejde og fortsatte uddannelsen, gjorde min tekniske skole færdig og blev bygningskonstruktør. Og så meldte jeg mig i 1935, da det var overstået, på Kunstakademiets arkitektskole, hvor jeg blev optaget. Så begyndte jeg at studere til arkitekt, og det skulle jo også betales, så jeg måtte have noget arbejde ind imellem. Det fik jeg også sådan hist og her, jeg var i Næstved, og jeg tegnede skibe på Helsingør skibsværft - jeg ved ikke, om det skib, I ser her, sejler mere, men jeg tror ikke, det gør det. - Et meget, meget flot skib, Svanetia, som var hjemskrevet i Odessa, bygget for russerne, et pragtfuldt passagerskib til langturssejladser og sådan noget. Men jeg tror, det gik ind i krigsflåden og blev brugt til troppetransport i 2. verdenskrig, så det er sikkert blevet torpederet. Desværre - for det var et meget flot skib, vi i 1939 tegnede på det nu nedlagte Helsingør værft. Nå, vi nåede frem til 1940, hvor jeg så skulle have afgang fra Kunstakademiet. Men undervejs havde vi med Steen Eiler Rasmussen som lærer været på et byplanhold, som han igangsatte på Akademiet i 1938, da der var kommet

9 en ny byplanlov i april. Det var min første egentlige kontakt med byplanarbejde, hvor vi foretog nogle forskellige undersøgelser i Holbæk amt - og Holbæk kommer jeg tilbage til mange gange - hvor vi undersøgte nogle småbyer og prøvede at lave noget, som skulle hedde byplaner. Det hele var ikke meget bevendt, og vi kunne næsten ikke aflevere noget, da året var gået, som hovedopgave. Steen Eiler satte dog igennem, at vi fik den godkendt - man skulle jo have sådan en hovedopgave godkendt for at kunne gå videre og få sin afgangsopgave. Det lykkedes, og det var altså min første forbindelse med byplanarbejdet. Vi var en 8-9 stykker på holdet, et par faldt fra. Men en 5-6 af os fortsatte rent faktisk med byplanarbejdet, og det er egentlig ganske bemærkelsesværdigt. Steen Eiler kunne være så ivrig og tale så godt for sin sag - han var formand for Byplanlaboratoriet dengang, havde været med at starte det o.s.v. - så han fik sat fut i os, så vi blev ved at brænde for sagen lige til det allersidste, kan I se, flammen er ikke helt gået ud endnu. Vi blev færdige. Vi skulle aflevere afgangsopgaven den 15. april Det var et skidt tidspunkt, for tyskerne havde besat Danmark den 9. april, så vi fik udsættelse i 14 dage, og det forslog som en skrædder i Helvede, eller hvad det nu hedder, for i de 14 dage kunne vi jo ikke lave noget alligevel. Men færdig blev jeg altså og fik godkendt afgangsopgaven et stykke ind i Og så var det ellers bare om at suge på lappen, for der var intet som helst arbejde at få - troede vi. Men jeg var heldig som sædvanlig, og jeg opretholdt så livet ved bl.a. 9

10 at gå inde i Akademisk Arkitektforening, som det hed dengang, også da i Bredgade nr. 66, hvor jeg hjalp Gøtzsche,den senere stadsarkitekt i Gentofte, med noget, der kaldtes Akademisk Arkitektforenings Byggeudstilling. Og det skal I også lægge mærke til, for det er det, der senere blev til Byggecentrum, og det er altså ikke min skyld, at de har måttet flytte fra deres store hus i Gyldenløvesgade nu. Det var faktisk starten til Byggecentrum, der foregik der i Men det var jo kun nogle timer om dagen, så det forslog ikke rigtig, og så var jeg heldig igen. Ingeniør Malling, som var sekretær på Byplanlaboratoriet, spurgte Steen Eiler, om han ikke kendte en, der kunne hjælpe ham, helst en arkitekt, med at lave en byplan for Korsør, og Steen Eiler kendte jo mig fra Akademiet, så jeg fik jobbet hos Malling, også nogle timer om dagen, og gik så i gang med at lave byplan for Korsør. Vi havde fået et cirkulære i oktober 39, som Ove Larsen fra indenrigsministeriet har sendt ud og underskrevet. Og vi lavede faktisk et dispositionsplanforslag for Korsør - det bedste, der nogensinde er lavet - nej, det passer nu nok ikke, for vi blev da klogere lidt senere. Men altså - det gik udmærket, indtil jeg fik en indkaldelse som soldat. Så - der er han - er han ikke flot! Militæret var jo ellers blevet stoppet, jeg skulle have været ind tidligere, men det var udsat på grund af min uddannelse. Men jeg kom altså ind. Den 1. november 1940 skulle jeg møde i Holbæk ved 2. artilleriafdelings 2. batteri. Det var et motoriseret feltartilleriregiment, jeg lå ved. Bare hold fast ved det også. Så jeg har lært at skyde, oven i købet med 15 cm

11 haubitzer, det ved I ikke, hvad er, tror jeg. De var fra 1887, så de var ikke meget bevendte, men vi fik dem da til at skyde. Det var i Holbæk, jeg skulle møde - der var Holbæk engang til. Jeg var i øvrigt allerede stødt på Holbæk på Akademiet inden Steen Eiler, det var arkitekt, professor Ivar Bentsen, som var en af vores bedste lærere. Ivar Bentsen stammede oppe fra Holbæk-egnen eller Odsherred-egnen, Vallekilde højskole og sådan noget, og han har i Holbæk lavet nogle meget markante bebyggelsesplaner med noget bebyggelse, der for sin tid i begyndelsen af 20'erne var meget, meget fremsynet. I skal tage på besøg til Holbæk, og så skal i gå ud på Bakkekammen og se hans nordskelshuse, der ligger der, noget af det bedste, der er lavet og sådan set en forløber for Bakkehusene i København, som senere kom. Det var altså Holbæk nu i 3. omgang, jeg stødte på. Vi holdt store øvelser med vores kanoner og biler, når vi kunne få dem til at køre - det var noget svært, det var nogle store tunge lastvogne - danske triangelvogne. Er der nogen, der kan huske dem? De var sørme svære at få startet om morgenen, når det var koldt, og det var en af de strenge vintre, hvor det frøs ned til Men det lykkedes altså, og jeg lærte Holbæk amt og Odsherred at kende på en fremragende måde på disse ture, hvor vi kørte rundt med vores køretøjer. Tyskerne havde efterladt Holbæk amt som et for den tyske besættelsesmagt tomt område, det var altså overladt til det danske militær i årene under krigen, indtil tyskerne satte sig på hele militæret senere. Jeg lærte altså 11

12 området ganske godt at kende, og så nærmede tiden for hjemsendelse sig, det var den 1. november Jeg var forlovet på det tidspunkt - det var man dengang, sædvanligvis i en 3 års periode, før man drømte om at ville gifte sig, og det havde min kone og jeg været - og nu må jeg lige sige, at hun kaldes for - eller hedder Lisbeth (der står nu noget andet på hendes dåbsattest). Hun kommer senere her i dag, og for at I kan kende hende, så ser hun altså sådan ud nogenlunde nu. Det gjorde hun ikke i 1941! Vi havde aftalt at gifte os, så snart jeg var hjemsendt, og det regnede vi med nok skulle gå. Min kone havde et job, hun tjente, jeg tror nok, 185 kr. om måneden, det var lidt mindre end 1 krone i timen. Det svarede altså til timelønnen for en murersvend 6-7 år før - og så suppleret op med lidt understøttelse fra Teknisk Landsforbund, som jeg regnede med at skulle have, når jeg blev hjemsendt, så gik det nok. Vi fandt en lejlighed. Man kunne gå rundt og finde lejligheder i 1941 i København uden videre, og vi så på adskillige, men måtte kassere dem, fordi de var for dyre, indtil vi fandt en 1. sals villalejlighed til 65 kr. om måneden. Det skulle nok kunne gå, og det gjorde det altså også, blandt andet også fordi jeg som sædvanlig befandt mig i midten af begivenhederne. I oktober 1941 dukkede Malchow-Møller, som var stadsingeniør i Holbæk, op inde hos Malling, der var hans gamle studiekammerat fra Polyteknisk Læreanstalt. Han skulle bruge en mand til at lave noget byplanarbejde i Holbæk.

13 Han havde fået overtalt sit byråd til, at de skulle gå i gang med sådan noget, det havde han brug for til sine forskellige tekniske overvejelser. Han havde ikke en kæft forstand på byplanarbejde, havde han sagt til sin borgmester - men det havde han nu altså alligevel, men han fremstillede det sådan, så han var nødt til at have noget medhjælp udefra. Det havde han fået lov til og spurgte Malling, om han kunne pege på en, og det kunne Malling da nemt, for den eneste af de ledige byplanarkitekter, han kendte, det var mig, så det gik altså af sig selv, og så fik jeg en henvendelse og mødte op i fuld uniform på Malchow-Møllers kontor på Amtmandsvej i Holbæk og blev ansat til deltidsarbejde for at hjælpe ham med at lave et byplanforslag, i første omgang en dispositionsplan og bagefter byplanvedtægter for mange områder i Holbæk. Og der er Malchow-Møller - sådan så han ud i sine velmagtsdage - og vi gik i gang med arbejdet. Her er en plan over Holbæk, I kan se, der står Edmund Hansen nede i det højre hjørne. Og vi fik lavet planer - det er lidt tyndt det her billede, men måske kan I lige skimte, at det øverste er forslag til dispositionsplan, det nederste kan jeg ikke huske hvad er, men det er også lige meget. Vi gik videre med detaljer, vi lavede bl.a. en byplanvedtægt for den centrale bydel, og hvis I ser nærmere på det, kan I se, at den var faktisk ganske fremsynet for sin tid med stille-gader og alt sådan noget dernede bagved hovedgaden, Ahlgade, som befinder sig i bunden af kortet. Det var et job, som var godt og vel halvtids, 13

14 men til 400 kr. om måneden plus rejsen mellem København og Holbæk betalt udover det. Det var helt flot, og lagt oven i Lisbeths 185 kr. gik det jo strålende. Og det blev endnu bedre, for en dag dukkede K.P.Danø, som var amtsvej inspektør i Holbæk amts vejvæsen - dengang var der noget, der hed Holbæk amt - op ovre hos Malchow og sagde, at han havde fået overtalt sit amtsråd til at få lavet noget byplanarbejde for sognekommunerne ude i amtet. Det havde han brug for - der var bagtanker ved alt sådan noget - til det vejplanarbejde, som han sad med. Han skulle have lavet omkørselsveje og sådan noget rundt omkring de der stationsbyer og andre bydannelser, hvor landevejene krøllede sig igennem, det kunne han ikke holde ud at se på. XI s*. Han fik overtalt sit amtsråd, der havde en udmærket amtmand, han hed Jonquiéres, og det der franske navn, det spiller altså ingen rolle, for han var god nok endda. Og så var der nogle amtsrådsmedlemmer. Om det er gammel Odsherredtradition, det ved jeg ikke, men nu skal I altså høre efter, for alle dem, jeg havde med at gøre, hed enten Søren Sørensen eller Hans Hansen eller Jens Jensen eller Peter Petersen eller Anders Andersen eller sådan noget. Det er muligt, det er en gammel Odsherredtradition, men sådan hed de alle sammen, så det var lidt svært at holde dem ude fra hinanden. Men det gik altså, og jeg kom i gang også i Holbæk amt med at lave planer. Der er en for Svebølle, en lille stationsby, der er en plan for Nyby - den er nok blevet lidt stor, det var en lille fiskerihavn, I kan se, den 14

15 ligger helt oppe i toppen af billedet på nordsiden af Røsnæs, og der troede man, at der skulle til at ske en hel masse, så vi lavede en stor flot dispositionsplan - der er aldrig kommet noget ud af det - befolkningsudviklingen gik temmelig meget i stå bagefter, i hvert fald i det område. Her er vi i Jyderup, der ligger Gammel Jyderup til højre foroven i billedet og Jyderup stationsby forneden, og landevejen krøller sig altså igennem. Den kommer hernedefra i det nederste højre hjørne, løber igennem Gammel Jyderup, krøller ned og krydser banen og går forbi stationen syd om og krydser banen engang til og fortsætter så mod Kalundborg. Det er den gamle landevej, der hed Skovvejen. Det kunne ikke blive ved at gå. Så lavede vi en dispositionsplan, hvor I kan se, at vi midt i har lagt en forlægning af landevejen, så nu krydser den kun banen én gang derovre, og så passerer den imellem de to byer. I øvrigt vil jeg gøre opmærksom på, at allerede dengang tog vi hensyn til støjen, der kunne komme fra sådan en landevej, vi sørgede for, at der lå noget ud mod vejen imellem de to byer, som ikke var så støj følsomt. Vi kørte videre, og her ser I igen omkørselsvejen, en anden del af Skovvejen, syd om en anden af de der byer. Det er Knabstrup, som jeg i øvrigt var stødt på noget tidligere med vores garnisonskommandant i Holbæk. Han var krigsliderlig og hed Lunn. Han havde med Knabstrupperne at gøre, det var heste, nogle meget flotte heste. Og sådan gik det altså derudad med planerne i amtet.

16 Vi begyndte også at lave planer for sommerhuskommuner, og her har I Rørvig. Det var i den glade tid efter krigen, hvor det tog fart med sommerhusudstykning og alt det der. Der var en konditor deroppe - kan nogen huske ham - som slagtede gårde fra en ende af og solgte dem til folk, der gerne ville have sommerhus, efter systemet 10% i udbetaling og resten i byretten. Det kiksede nemlig med de allerfleste af de handeler, han lavede. Ja, sådan gik det, og nu havde jeg altså efterhånden fået 2 halvdagsjobs skrabet sammen, så det gik ganske pænt. Men det blev værre - eller det blev bedre, kan man også sige. For en dag dukkede der så noget nyt op. Det var Vilh. Lauritzen, arkitekt for Daells Varehus og radiohuset og lufthavnen og en slags stadsarkitekt ude i Gladsaxe, hvor han havde bygget rådhus for kommunen. Han samarbejdede med stadsingeniør Henry Larsen, og de skulle også have lavet byplanarbejde i Gladsaxe. Det blev jeg så også via en akademikammerat, der var på tegnestuen hos ham, ansat til, og så gik vi i gang med Gladsaxe fra en ende af. Vi lavede, så godt vi kunne, et oversigtligt dispositionsplanarbejde, og så kørte vi løs med byplanvedtægter for mange områder, store bebyggelsesplaner for etageboliger som herude ved Kildebakke station o.s.v. Detaljer klarede vi også, som I ser her, og det gik stærkt. Nu havde jeg altså 3 halvdagspladser, men det gik stadigvæk, det gik endda meget godt, kan man sige. Timelønnen steg hele tiden, det er klart, så det gik egentlig ganske godt. 16

17 Så nåede vi frem til juni 1944, lige før folkestrejken i København. Datoen for min ansættelse i staten er der ingen, der kan finde frem til. Men faktisk før folkestrejken fik jeg - også via akademikammerater - en stilling hos den kommitterede i byplansager eller rettere sagt: Indenrigsministeriets Kommitterede i Byplansager, Kai Hendriksen, min forgænger i embedet dengang. Han var fremsynet, han havde haft med Byplanlaboratoriet og sådan noget at gøre, og han var klar over, at der kunne meget nemt ske noget, som ville blive helt forfærdeligt at styre, når krigen var slut. Der var opbremset en masse aktiviteter, så man havde ikke fået klaret alle de ting, man skulle, d.v.s. det kunne bryde løs som en eksplosion, når nu krigen var slut. Så han fik fat i Københavns amtsråd - Københavns kommune, tror jeg nok, blev nogenlunde holdt udenfor. Man var allerede dengang klar over, at der var visse særlige problemer med denne store kommune i midten, så dem behøvede man ikke snakke så meget med, så ville det hele jo bare blive stoppet på forhånd. Men han fik i samråd med amtsrådet - der var jo ingen regering på det tidspunkt - startet et udvalg. Det hed "Samordningsudvalget for de fire vest for København liggende forstadskommuner Hvidovre, Rødovre, Glostrup og Brøndbyerne". Det stod der oven i købet på brevpapiret, man skulle have det hele med. De skulle bruge noget mandskab til at foretage undersøgelser af, hvordan det så ud, og overvejelser om, hvordan det kunne tænkes at blive, og en arkitekt var blevet ansat - jeg havde nær sagt desværre - 14 dage før mig, fordi de 14 dage betød noget senere hen, når 17

18 man skulle finde ud af, hvem der skulle med på de spændende ture, f.eks. til kongresser i udlandet og sådan noget. Jørgen Bang fik altså 14 dages større anciennitet end jeg, så det var ham, der tog de første kongresture. Nå, jeg fik mine senere, så det gik jo altså endda. Men vi startede med at rekognoscere disse områder. Der ser I, hvordan det var, en eksplosion fra København i midten af 1800-tallet tv. og frem til 1940 th. Der var jo sket en masse, I kan se det der urban sprawl, som er i fuld gang ud vestpå og nordpå i Københavnsegnen. Vi rekognoscerede ude i disse vest for København liggende forstadskommuner, Hvidovre, Rødovre, Glostrup og Brøndbyerne, på cykel, og det var en fremragende ting, for vi fik 3 øre, tror jeg nok, måske var det 4 øre, pr. km for at køre på cykel. Så hvis man bare kørte tilstrækkelig meget på cykel, kunne man få en ny cykel mindst 1 gang om året. Det var slet ikke så dårligt. Det kontrollerede vi ved at tegne ruterne op på kort, når vi kom hjem, så der var styr på det også dengang. Der var nogle meget spændende mennesker i det her samordningsudvalg. Der var en baneingeniør, han var konservativ, men det skal nu ikke lægges ham til last, for han var meget åben på andre måder. Han hed Godskesen. Og så var der en borgmester ude fra Glostrup, han hed Valdemar Hansen. Vi kaldte ham nu oftest den tavse dansker, for det karakteriserede ham. Valde sad altid meget tavs under møderne og hørte på, hvad alle de andre sagde. Når de allesammen havde sagt en hel masse sludder og vrøvl, så rundede den tavse dansker, Valdemar, af med nogle korte, rammende bemærknin-

19 ger, og så sagde de allesammen: det er i orden, så gør vi det. Se sådan en mand, han er meget værd. Der var en anden person - Hendriksen var jo formand - men der var en sidste person, jeg lige skal nævne, Jørgen Bentzon. Muligvis er der nogen, der er stødt på ham. Han var komponist og højesteretssekretær, vistnok i den rækkefølge - jeg tror, han gjorde mest ud af komponistforetagendet. Han har skrevet en o- pera, der har været opført på Det kongelige Teater, der hed Saturnalia, kender 1 den? Den var spændende, og det var Jørgen Bentzon også. Han førte en stillingskrig - eller det hed måske snarere en opslidningskrig - mod statsmagten ovre i Højesteret. Den gik på, at staten skulle sørge for, at de havde ordentlige embedsdragter på, når Højesteret havde møder, nogle kapper med forskelligt farvede bånd nedad forsiden, og Jørgen Bentzon havde ikke fået skiftet sin kappe ud i adskillige år, så den var meget flosset og grim. Højesteretspræsidenten sagde, at han måtte da skaffe sig en ny kappe. Men det ville han ikke, før han kunne få penge fra staten til at købe sig en ny. Så han blev ved at optræde i den gamle, som blev mere og mere flosset, det var forfærdeligt at se på. Men han holdt ud, og til sidst fik han altså en ny kappe at optræde med. Det var til "Sauer"-sagen, som vi fulgte med stor interesse. Er der nogen, der kan huske den? Nogen af juristerne bør kunne huske den. Det var en meget spændende højesteretssag. Familien Sauer i Ålborg ejede et stort areal midt i byen, som kommunen med en byplanvedtægt udlagde generelt til offentlige formål. Det kunne man ikke, sagde de, det skulle være 19

20 specificeret. Man var godt klar over, at man ikke kunne sætte sig imod, hvis de ville bygge et nyt rådhus, eller hvad det nu kunne være, for så kunne de naturligvis bestemme det med en byplanvedtægt og ekspropriere det. Men Højesteret gav kommunen og måske navnlig dengang boligministeriet ret i, at det kunne man altså gøre. Rud Nielsen kan også huske sagen og kan bekræfte, at Højesteret fastslog, at man uspecificeret i en byplanvedtægt kan udlægge et areal til offentlige formål. Skulle man bruge det til at bygge politigård og rådhus, måtte man naturligvis ekspropriere det. Men det var ikke det, der var spørgsmål om, det var simpelthen at bestemme det generelt i en byplanvedtægt. Og det fik vi ret i dengang. Der skete jo en ret voldsom udvikling i øvrigt bymæssigt set i Danmark, det tog navnlig fart i midten af 60'erne. Det er det første billede, som viser udviklingen frem til 1860, så der kan I se, det er meget beskedent, hvad der var af bymæssige områder - og videre frem til 1921, så var der kommet nogle flere og større klumper, I kan se, Esbjerg er kommet med, og så har vi Odense, Århus og Ålborg som de større tunge bymæssige områder. Det, vi foretog os i dette første samordningsudvalg, var i realiteten forberedelser til den senere byreguleringslov fra 1949, som jo. altså så i blev til zoneloven. Nå, krigsafslutningen kom, og vi skulle til at have det fredeligt, mente vi. Og den 5. maj gik så nogenlunde, Lisbeth og jeg slap da hjem tidligt om morgenen med en linie 8 fra Christianshavn, hvor vi havde måttet 20

21 overnatte efter de spontane befrielsesfester den 4. maj i den centrale del af byen. For det var ikke til at komme ud på Amager, der lå hipoer på Christianshavns vold og skød på alle dem, der ville ud på Amager eller ind til byen. Men vi lå på gulvet i en linie 8 sporvogn og kørte ud på Amager med nogle frihedskæmpere som vognstyrere og forsvarere og nåede altså hjem den 5. maj om morgenen til friske rundstykker, som bageren fornuftigvis havde sat i gang, da han jo også skulle fejre befrielsen. Det gik altså meget godt, indtil vi den maj hørte, at nu havde russerne sørme smidt bomber ovre på Bornholm i Rønne og Neksø. Og det var jo helt imod vores forventninger, men vist i og for sig ikke imod russernes, så man kunne ikke bebrejde russerne noget, har I også set bagefter. For på Jalta aftalte man en deling af interesserne i Europa, og det var meget klart ned igennem Europa mellem Øst og Vest, og så forlængede man altså - uden rigtig at tænke over det - denne linie mod nord, og det vil sige, at den kom til at gå vest for Bornholm, så pludselig var Bornholm altså blevet russisk interesseområde. De sendte en rekognosceringsmaskine over den 6. maj for at se, hvordan der så ud på Bornholm, og der var en anden krigsliderlig kommandant, han hed oven i købet von Kamptz. Han var tysker og kommanderede over en snes tusinde tyskere, der var på Bornholm på det tidspunkt, og han gav sig til at skyde på disse russiske ubevæbnede rekognosceringsmaskiner, hvad de naturligvis blev sure over, så de fløj hjem til Kolberg nede på sydsiden af Østersøen og sladrede, og så sendte rus- 21

22 serne en bombemaskine op og smed et par bomber i Rønne havn, hvoraf den ene røg ned igennem kommandobroen og eksploderede nede i maskinrummet på det helt nye, fine Bornholmer skib, der hed Rotna, som lå oplagt ovre i Rønne havn og ikke havde sejlet under krigen det var blevet færdigt i begyndelsen af krigen. Så nu blev det altså ødelagt. Den anden bombe faldt desværre i et hus inde på kajen og dræbte en 6-7 mennesker, tror jeg nok, en havnekaptajn, som boede der med sin familie, og nogle andre. Men det var i øvrigt de eneste ulykker på menneskeliv, som skete på Bornholm i de dage. Så smed de flyveblade ned og sagde, at nu måtte man overgive sig, for ellers ville de næste morgen kl. 8 bombe Rønne og Neksø. Og von Kamptz ville ikke overgive sig trods ihærdige forsøg fra borgmesteren og amtmanden, von Stemann. Han ville ikke. Og så traf man den beslutning at evakuere Rønne og Neksø. Det gjor de man i løbet af nogle nattetimer, og næste morgen, heldigvis allerede ved 6-tiden, var byerne tømt for mennesker. For allerede kl.7 og ikke kl. 8, som russerne havde sagt, kom de og smed bomber i de to byer. Forklaringen er den, at de kom et stykke længere østfra, og der var en tidsforskel på en time, det havde man altså i farten ikke rigtig været klar over, så i stedet for kl. 8, så røg bomberne kl. 7 i centrale dele af Rønne og Neksø. Det var Bornholmerne naturligvis af mange grunde kede af. Den allervæsentligste grund var måske, at de følte, at de var nu helt afskåret fra Danmark, at de sådan set var opgivet, og Danmark ikke mere ville have med Bornholm at gøre. Sådan følte de det derovre, og der var nogle uheldige ting

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Arkitektskolernes Byplanuddannels

Arkitektskolernes Byplanuddannels Arkitektskolernes Byplanuddannels 1930-1997 ls.seminar 30.Maj 1997 Charlottenborg Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistorisk Note 37 INDHOLD FORORD... 3 BYPLANUNDERVISNING PÅ KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE

Læs mere

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1 SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

NNF s Forbunds Seniorer:

NNF s Forbunds Seniorer: NNF s Forbunds Seniorer: Gode venner! Til orientering for deltagerne i den forestående tur til Rügen, bringes hermed lidt praktisk information. For god ordens skyld skal indledningsvis nævnes, at turen

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015

Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015 Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015 Borgmesterfrokost og generalforsamling den 23. marts 2015 på Gladsaxe Rådhus, Rådhuskælderen. Sidste års frokost med borgmesteren, og den efterfølgende generalforsamling

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Her er lidt fra turen derover dagen før en anelse fra løbsdagen dagen derpå og hjemrejsen

Her er lidt fra turen derover dagen før en anelse fra løbsdagen dagen derpå og hjemrejsen Årets Bornholm Rundt blev afviklet i dagene 16. 18. august 2014. Vi var ca. 19 Rimo er, der tog af sted fredag nat altså natten mellem fredag og lørdag med båden fra Køge til Rønne. Ved ikke helt antallet

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: StilladsInformation nr. 67 - april 2003 side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: Navn: John Jakobsen Bopæl: Valby Alder: 42 Start i branchen: 1986 Nuværende firma: JG Stilladser Tillidshverv:

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr 86 - marts 2008 Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus

side 9 manden StilladsInformation nr 86 - marts 2008 Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus StilladsInformation nr 86 - marts 2008 side 9 manden Navn: Bopæl: Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 Start i branchen: 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus Nuværende firma: Langborg Stilladser,

Læs mere

Kapitel 2. 1. december De er anholdt

Kapitel 2. 1. december De er anholdt Kapitel 2. 1. december De er anholdt Et sted i København I er anholdt. Selvom man har set og hørt denne sætning masser af gange i fjernsynet, så var det en chokerede og ganske rædselsfuld bemærkning sådan

Læs mere

Langdyssen ved Lundsbjergvej

Langdyssen ved Lundsbjergvej Langdyssen ved Lundsbjergvej 2014/2 Siden sidst Tirsdag den 14. januar Der blev afholdt foredrag i Ferritslev Friskole v/ Anna Marie Helfer om forfatteren og billedkunstneren William Heinesen. Meget interessant

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Ærede gæster - mine damer og herrer!

Ærede gæster - mine damer og herrer! 4. maj kollegiet i Aarhus. Dette foredrag har vi fået lov at udgive, og det siger vi naturligvis tak for! En historisk drama i en lille del af vores familie! 4. maj 2004 Ærede gæster - mine damer og herrer!

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Sommerens tur til Finland

Sommerens tur til Finland Sommerens tur til Finland Det blev ikke nogen tur sydpå denne sommer. Til gengæld blev det en tur nordpå til Jakobstad, Finland og tilbage igen. I alt blev det lidt mere en 3000 km. Planen var at min bror

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Det har gjort mig til den jeg er...

Det har gjort mig til den jeg er... . Da jeg var 3 år, flyttede vi til Thurø. I København havde vi ikke haft fjernsyn. Så det, at vi fik et lille et, var en MEGET stor ting. De første par dage på Rolf Krakes Vej brugte jeg foran fjernsynet.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation Torsdag den 14. november var der inviteret til jubilæumsreception i 1920-klubben. Tre af klubbens mere end 600 medlemmer har i

Læs mere

side 9 manden Navn: martin Neess

side 9 manden Navn: martin Neess StilladsInformation nr. 103 - juni 2012 side 9 manden Navn: martin Neess Bopæl: Alder: Firma: Gislinge nær Holbæk på Vestsjælland 32 år Bolas Stilladser, Holbæk Start i branchen: 2004 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere