Skole og Klub. Handleplan for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Roskilde Kommunes Folkeskoler
|
|
- Alexander Frandsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skole og Klub Handleplan for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Roskilde Kommunes Folkeskoler
2 Indhold: Introduktion.s 3 Anbefalinger... s 4 Værdier s. 6 Mål og handleplaner....s. 7 Handleplan for den enkelte skole... s. 12 Arbejdsgruppe: Lars Nielsen, Skoleleder, Østervangskolen Mette Kaas, Skoleleder, Tjørnegårdsskolen Kirsten Kold Olesen, tosprogskoordinator, Tjørnegårdsskolen Anne Lise Jensen, tosprogskoordinator, Hedegårdenes skole Hanne Loff Raunkiær, BUPL og Hedegårdenes skoles SFO Peter Hansen, Roskilde Lærerforening Lise Larsen, Pædagisk-Psykologisk Rådgivning Mette Lene Madsen, Tosprogskonsulent (tovholder) 2
3 Introduktion Som en udløber af Kvalitetsrapporten 2006/2007 blev der i 2008 udarbejdet en redegørelse om tosprogsområdet. I redegørelsen blev flg. målsætning formuleret: Roskilde Kommunes undervisningstilbud indenfor tosprogsområdet skal udvikles og styrkes yderligere, således at tosprogede elever kan tilgodeses med relevante undervisningstilbud, der gør dem i stand til at gennemføre et folkeskoleforløb på lige fod med etnisk danske elever og give dem tilstrækkelig basis for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Målsætningen blev udmøntet i flg. konkrete mål: Der skal arbejdes målrettet mod at udligne den nuværende karakterforskel mellem tosprogede og etnisk danske elever ved folkeskolens afgangsprøve Der skal udvikles en stærk faglighed omkring faget dansk som andetsprog. Det er en opgave for hele skolen, således skal dansk som andetsprog indgå som en dimension i alle fag, hvor det er relevant. Skolen skal have en ressourceorienteret tilgang til tosprogede børn. Det vil sige, at man stiller de samme krav og har de samme forventninger til de tosprogede elever som til de etnisk danske elever. Helhedsorientering og sammenhæng i indsatsen omkring det enkelte barn er centrale faktorer, der kræver et velfungerende samarbejde blandt de professionelle (lærere, pædagoger, skoleledelse, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Familie og Børn m.v.) og med forældrene. Med afsæt i Folkeskoleloven, Fælles Mål, Bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog og Roskilde Kommunes Skolepolitik er ovenstående målsætning og mål denne handleplans omdrejningspunkt. Handleplanen indgår som første del af udmøntningen af pkt. 1 i Roskilde Kommunes Integrationspolitik som den overordnede ramme for skoleafdelingens arbejde med tosprogsområdet. Anden del omhandler skolernes udarbejdelse af lokale handleplaner, der tager udgangspunkt i den overordnede ramme, men tilpasses forholdene på den enkelte skole. I handleplanen har vi sat fokus på, hvordan vi i de pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter bedst muligt kan tilgodese tosprogede børns behov sprogfagligt såvel som socialt. Handleplanens mål og anbefalinger bygger på erfaringer, videreførelse og udvikling af allerede eksisterende praksis i kommunen samt anbefalinger fra nationale og internationale undersøgelser. Arbejdsgruppen har valgt at inddele handleplanen i flg. 11 afsnit, der hver især beskriver væsentlige dele af arbejdet med tosprogede børn: 1. Skolernes organisering af dansk som andetsprog 2. Efteruddannelse 3. Skole-hjem-samarbejdet 4. Overgang fra daginstitution til skole 5. Overgang til ungdomsuddannelse 6. SFO/Fritidshjem 7. PPR 8. Ressourcer 9. Modersmålsundervisning 10. Skoleafdelingens praksis 11. Det tværkommunale samarbejde 3
4 Anbefalinger For at kunne opfylde målsætningen for tosprogsområdet anbefales iværksættelsen af følgende tiltag for perioden : Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog: 1. Den enkelte skole udarbejder en lokalt tilpasset organiseringsmodel for undervisningen i dansk som andetsprog med udgangspunkt i flg. punkter: udvikling af en praksis, hvor dansk som andetsprog indgår som en dimension i alle fag i klasser, hvor der er tosprogede børn. en systematiseret videndelingspraksis på skolen en systematiseret sprogscreeningspraksis 2. Skoleafdelingen udarbejder i samarbejde med skolerne en formaliseret videndelingspraksis mellem skolerne Efteruddannelse: 1. Efteruddannelsesplanen for tosprogsområdet på skolerne revideres, således at SFO/fritidshjems-medarbejdere og modersmålslærere inddrages som målgruppe for planen. Skole-hjem-samarbejdet: 1. Skolerne udvikler som led i deres handleplan grundlæggende retningslinjer for skolehjem-samarbejde med tosprogede forældre. Herunder udarbejdes en plan for, hvordan tosprogede forældre inddrages i arbejde med klasseråd, forældreråd og skolebestyrelsesarbejde. 2. Skoleafdelingen udarbejder en multikulturel håndbog rettet mod professionelle og forældre. Håndbogen ligger færdig ultimo Overgangen fra daginstitution til skole: 1. Tosprogskonsulenterne (børneafdeling + skoleafdeling) nedsætter en arbejdsgruppe, der udarbejder forslag til klare arbejdsgange og evt. særlige indsatser mht. tosprogede børns overgang fra daginstitution til skole. Overgang til ungdomsuddannelse: 1. Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagere fra skoleafdelingen og Ungdommens Uddannelsesvejledning, der udarbejder en status over målgruppen tosprogede elever med sproglige, faglige og sociale problemer, der vanskeliggør gennemførelse af en afgangsprøve. Arbejdsgruppen udarbejder forslag til mulige foranstaltninger for denne målgruppe. 2. Ved overgangen fra 9. til 10. klasse udarbejdes retningslinjer for afgivende og modtagende skoles rolle. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af relevante parter, der udarbejder et forslag til arbejdsgang. SFO/Fritidshjem: 1. På kommunalt niveau er der i 2009 nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med at sikre, at tosprogede børn går i SFO/Fritidshjem med samme frekvens som danske børn. Arbejdsgruppen udarbejder forslag til, hvilke indsatser, der skal iværksættes mht. at sikre, at tosprogede børn går i SFO på lige fod med alle andre børn. 2. SFO/Fritidshjems-personale inddrages som målgruppe i den kommunale efteruddannelsesplan for dansk som andetsprog med 1X30 timers kursus med i alt 30 kursus-pladser fordelt efter gradueret model + deltagelse i 2 temadage, der dækker skole/sfo/fritidshjem/klub-områderne. PPR og specialundervisning: 1. PPR udarbejder på deres hjemmeside retningslinjer for indsatsen i forhold til tosprogede børn. 2. På skolerne etableres formaliserede samarbejdsfora mellem specialundervisning og dansk som andetsprog. 4
5 3. Skoleafdelingen udarbejder en status over antallet af tosprogede børn i specialklasse/særlige skoletilbud og antallet af lærere, der har uddannelse/efteruddannelse i dansk som andetsprog indenfor området med henblik på at afdække behovet for efteruddannelse indenfor specialområdet. Ressourcer: 1. Skoleafdelingen indarbejder et afsnit i Kvalitetsrapporten om, hvordan den enkelte skole anvender den tildelte ressource til tosprogsområdet. Modersmålsundervisning: 1. Tosprogskonsulenten udarbejder en handleplan for modersmålsundervisningen 2. Modersmålslærere med fastansættelse gennemgår relevant efteruddannelse 3. I perioden iværksættes forsøgsprojekter med tosproget undervisning på skoler, således at undervisning på modersmål inddrages som en ressource i den almindelige undervisning. Skoleafdelingens praksis: 1. Hvert 3. år udarbejdes en kommunal handleplan for tosprogsområdet. Handleplanen evalueres ved udløb. Skolerne udarbejder/reviderer handleplaner med samme frekvens. 2. Skoleafdelingen evaluerer løbende indsatsen på tosprogsområdet via Kvalitetsrapporten. Evalueringen dækker både den enkelte skoles indsats samt den samlede kommunale indsats. Den enkelte skoles handleplan: 1. Skoler med tosprogede elever udarbejder en handleplan med afsæt i flg. pkt. Organisering af undervisningen i dansk som andetsprog (se pkt. organisering af undervisningen i dansk som andetsprog ) Skole-hjem-samarbejde Grundlæggende principper for arbejdet med tosprogede børn i SFO/Fritidshjem. 5
6 Værdier I indsatsen i forhold til tosprogede børn arbejdes ud fra et helhedsorienteret perspektiv på to forskellige niveauer. 1. Helhedstænkning på tværs af forskellige institutioner. Det handler om at skabe en fælles indsats på tværs af forskellige institutioner og afdelinger. 2. Helhedssyn på disse institutioners brugere. Det handler om at se børnenes udvikling og læring i et helhedssyn med udgangspunkt i deres livsverden og forudsætninger. Der arbejdes på at skabe sammenhæng mellem familieliv, skoleliv og fritidsliv. Tosprogede børn skal have den samme anerkendelse og opmærksomhed som alle andre børn og der skal sættes fokus på deres kompetencer og potentialer for at de kan udvikle sig optimalt fagligt såvel som socialt. Det er væsentligt at stille de samme krav og have de samme forventninger til tosprogede børn som til alle andre børn Tosprogede børns sproglige og kulturelle baggrund opfattes som en ekstra ressource både i deres eget liv og i forhold til omgivelserne. Anerkendelse af tosprogethed er en vigtig faktor. Et tillidsfuldt læringsmiljø støtter børnene til at videreudvikle deres identitet og sprog, samtidig med at de kan bevare en positiv opfattelse af deres egen baggrund. Skolerne har i såvel undervisningsdel som fritidsdel fokus på faglighed omkring faget dansk som andetsprog, kulturmødet og medborgerskab, så de tosprogede børn bliver i stand til på lige vilkår med andre børn at indgå i det danske samfund, herunder at opnå lige mulighed mht. uddannelse. Alle tosprogede børn og deres forældre oplever sig selv som en del af et skolefællesskab. Tosprogede børn og deres forældre oplever reelle muligheder for at deltage i fællesskaber i tilknytning til skolen. Tosprogede børn og deres forældre kender til grundlaget for den danske folkeskole og føler tryghed i forhold til dansk skoleliv. 6
7 Mål og handleplaner 1. Organisering af undervisningen i dansk som andetsprog: Den enkelte skole skal udarbejde en handleplan for arbejdet med tosprogede børn. I handleplanen skal indgå et afsnit om, hvordan skolen gennem organisatoriske strukturer og opmærksomhed sikrer, at lærerne/børnehaveklasselederne har fokus på tosprogede børns læringsprocesser og dermed også på sprogets rolle ved planlægning og gennemførelse af almenundervisningen og den egentlige undervisning i dansk som andetsprog. Det sprogpædagogiske fokus involverer først og fremmest dansk som andetsprog, men også barnets modersmål og andre sprog, der kan indgå som en ressource. Undervisning i dansk som andetsprog er en opgave for hele skolen, derfor er det nødvendigt, at lærere, der har tosprogede elever i klassen har grundlæggende viden om dansk som andetsprog og at de arbejder frem mod at have et sprogpædagogisk fokus med i alle fag. Tosprogskonsulenten sikrer en tværgående videndeling mellem skolerne og medvirker til at den enkelte skoles best practice formidles til de øvrige skoler. Skolerne organiserer undervisningen ud fra et sprogpædagogisk fokus a. Hver enkelt skole udarbejder en organiseringsmodel for undervisningen i dansk som andetsprog. Planen ligger færdig med udgangen af I planen indgår en beskrivelse af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog, det vil sige undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelagt på hold udenfor den almindelige undervisning og dansk som andetsprog som en dimension i alle fag. en systematiseret videndeling-praksis en systematiseret sprogscreeningspraksis b. Tosprogskonsulenten udarbejder i samarbejde med skolerne nedskrevne retningslinjer for videndeling mellem skolerne. Retningslinjerne ligger færdig med udgangen af 2010 c. Tosprogskonsulenten udarbejder i samarbejde med modtageskolerne (Tjørnegårdsskolen og Hedegårdenes skole) retningslinjer for arbejdet med nyankomne tosprogede elever med hensyn til visitation, modtagelse, basisundervisning og udslusning til almindelig klasse. Retningslinjerne ligger færdige ultimo Efteruddannelse Lærere og pædagoger, der arbejder med tosprogede børn, skal have de nødvendige kompetencer og opmærksomhed i forhold til faget dansk som andetsprog og interkulturel pædagogik. Det er den enkelte skoleleders ansvar at lærere/pædagoger med uddannelse/efteruddannelse indenfor området bruger denne kompetence. Efteruddannelsesplanen for faget dansk som andetsprog, , der blev vedtaget i november 2008, muliggør, at et stort antal lærere kan deltage i kortere eller længere hovedsageligt lokalt baserede kurser. Planen er opbygget efter en gradueret model, hvor skolerne forholdsmæssigt efter antal tosprogede tildeles et antal kursus-pladser. Planen foreslås revideret med herværende handleplan, således at SFO/Fritidshjems-området og modersmålslærerne inddrages som et led i planen. 7
8 Lærernes formelle kompetencer i faget dansk som andetsprog er tilstrækkelige og pædagogerne har tilstrækkelig faglig indsigt i pædagogisk arbejde med tosprogede børn. Skoleafdelingen har iværksat en efteruddannelsesplan, som gennemføres i perioden Planen vil blive justeret i de enkelte år afhængig af de konkrete behov på de givne tidspunkter. 3. Skole-hjem-samarbejdet Skolerne skal i samarbejde med de tosprogede forældre udvikle skole-hjem-samarbejdet, så dialogen mellem skole og hjem sikres. Dette sker ved at udvikle nye samarbejdsformer og ved at begge parter får mulighed for at tydeliggøre deres forventninger til samarbejdet. Skole-hjem-samarbejdet sikrer tosprogede forældres aktive deltagelse. a. Hver skole udarbejder som led i den lokale handleplan retningslinjer for skole-hjemsamarbejdet, herunder grundlæggende principper mht. tolkning, tolkeetik, kommunikationsformer m.v. b. De enkelte skolers best practice videreformidles til de øvrige skoler via leder- og koordinator-netværk. c. Skoler med tosprogede elever arbejder aktivt for at få tosprogede forældre til at deltage i klasseråd, forældreråd og skolebestyrelsesarbejde. d. Skoleafdelingen udarbejder som led i udmøntningen af Roskilde Kommunes integrationspolitik en multikulturel håndbog rettet mod professionelle og forældre. Håndbogen ligger færdig ultimo Overgangen fra daginstitution til skole Det er af stor betydning for de tosprogede børns skolestart, at de erfaringer om barnets sproglige udvikling, som er gjort i forbindelse med sprogstimuleringen i daginstitutionen videregives og udbygges. Ved overgang fra dagtilbud og sprogstimuleringstilbud til skole har mange børn stadig brug for undervisning i dansk som andetsprog. I den forbindelse er det vigtigt at overdrage resultater og konklusioner fra sprogvurderinger. Det kan også være betydningsfuldt at videregive oplysninger om barnets modersmål og anden information, der sikrer fastholdelse af viden om barnet herunder også sproglige, sociale, kognitive og emotionelle kompetencer. I overgangen fra dagtilbud til skole skal en videreførelse af sprogstimuleringsindsatsen sikres. Tosprogskonsulenterne (børneafdeling + skoleafdeling) nedsætter en arbejdsgruppe, der med udgangspunkt i nedslag på konkrete børns overgangsforløb i perioden og med baggrund i Roskilde Kommunes overgangsprocedure udarbejder forslag til klare arbejdsgange og evt. særlige indsatser mht. tosprogede børns overgang fra daginstitution til skole. Arbejdsgangene ligger færdige med udgangen af
9 5. Overgang til ungdomsuddannelse Frafaldet fra ungdomsuddannelserne blandt tosprogede unge er højt. Dette kan skyldes faglige vanskeligheder, sociale årsager eller manglende indblik i mulighed mht. uddannelse. En særlig udsat gruppe er de sent ankomne tosprogede børn, som ofte på få år skal indhente flere års manglende/mangelfuld skolegang samtidig med at de tilegner sig det danske sprog. En anden udsat gruppe er tosprogede børn med et svagt sprogligt samt fagligt niveau. Tosprogede unge har de nødvendige faglige forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og de og deres forældre har den fornødne indsigt i uddannelsessystemet til at kunne træffe realistiske valg ved overgang til ungdomsuddannelse. a. Tosprogskonsulenten etablerer et samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, Roskilde og Integrationsministeriets projekt Fastholdelseskaravanen ( ) vedr. forældresamarbejde og uddannelsesvalg. Tosprogskonsulenten samt tosprogskoordinatorer deltager i projektets lokale netværk. b. Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagere fra Børn og Kultur og Ungdommens Uddannelsesvejledning, der udarbejder en status over målgruppen tosprogede elever med sproglige, faglige og sociale vanskeligheder, der vanskeliggør gennemførelse af en afgangsprøve. Arbejdsgruppen udarbejder forslag til mulige foranstaltninger for denne målgruppe. Arbejdsgruppens arbejde afsluttes ultimo c. Ved overgangen fra 9. til 10. klasse skal der udarbejdes retningslinjer for afgivende og modtagende skoles rolle. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af relevante parter, der udarbejder et forslag til arbejdsgang. Arbejdet afsluttes med udgangen af SFO og fritidshjem SFO og fritidshjem spiller en væsentlig rolle mht. at styrke tosprogede børns sociale og sproglige udvikling og det er derfor væsentligt, at tosprogede børn på lige fod med alle andre børn går i SFO eller Fritidshjem. Det er også vigtigt, at medarbejderne i SFO en har efteruddannelse i at arbejde med tosprogede børn, således at den faglige identitet omkring området udbygges. På landsplan er det forholdsvist nyt at tænke SFO/Fritidshjems-medarbejderne ind som medspillere i forhold til undervisning i dansk som andetsprog, derfor er det område, der løbende vil blive udviklet i forbindelse med at efteruddannelse indenfor området iværksættes. Det tilstræbes, at alle tosprogede børn i lighed med andre børn går i SFO/fritidshjem. SFO/Fritidshjem spiller en væsentlig rolle med hensyn til at styrke tosprogede børns sproglige og sociale udvikling. a. På kommunalt niveau er der i 2009 nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med at sikre, at tosprogede børn går i SFO/Fritidshjem med samme frekvens som danske børn. Arbejdsgruppen udarbejder forslag til, hvilke indsatser, der skal iværksættes mht. at sikre, at tosprogede børn går i SFO på lige fod med alle andre børn. b. SFO/Fritidshjems-personale inddrages som målgruppe i den kommunale efteruddannelsesplan for dansk som andetsprog med 1X30 timers kursus med i alt 30 kursus-pladser fordelt efter gradueret model + deltagelse i 2 temadage, der dækker skole/sfo/fritidshjem/klub-områderne. c. SFO/fritidshjem er i dialog med tosprogede forældre om vigtigheden af fritidstilbud. d. Ved overgangen til klub gør SFO/Fritidshjem en aktiv indsats for at tosprogede børn fortsætter i klub. 9
10 7. PPR og Specialundervisning Tosprogede elever har som alle andre elever i folkeskolen ret til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter Folkeskolelovens 20.1 og Specialundervisning tilbydes principielt i alle fag og der kan derfor også tilbydes undervisning i dansk som andetsprog som en dimension i specialundervisningen. Tosprogede børn med behov for det sikres en målrettet specialundervisning gennem afdækning af det enkelte barns forudsætninger, kompetencer og potentialer. a. PPR udarbejder på deres hjemmeside retningslinjer for indsatsen i forhold til tosprogede børn. PPR kan efter behov inddrage tosprogskonsulenten i arbejdet. b. På skolerne etableres formaliserede samarbejdsfora mellem specialundervisning og dansk som andetsprog. c. Tosprogskonsulenten deltager i foråret 2010 i PPR-arbejdsgruppe vedr. udarbejdelse af kommunal handleplan for læsning. d. Skoleafdelingen udarbejder en status over antallet af tosprogede børn i specialklasse/særlige skoletilbud og antallet af lærere, der har uddannelse/efteruddannelse i dansk som andetsprog indenfor området med henblik på at afdække behovet for efteruddannelse indenfor specialområdet. Status ligger færdi med udgangen af Ressourcer I ressourcemodellen er afsat midler svarende til 30 lærerstillinger til tosprogsområdet. Midlerne dækker basisundervisning (3 modtageklasser) samt den supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Midlerne til den supplerende undervisning fordeles forholdsmæssigt efter antal tosprogede elever på skolerne. Faget dansk som andetsprog sikres ressourcemæssigt. Det er den enkelte skoleleders ansvar, at ressourcen til tosprogsområdet anvendes til formålet. Skoleafdelingen indarbejder et afsnit i Kvalitetsrapporten om, hvordan den enkelte skole anvender den tildelte ressource. 9. Modersmålsundervisning I Roskilde Kommune tilbydes tosprogede elever modersmålsundervisning fra klasse, såfremt der er mindst 12 elever, der har tilmeldt sig et sprog og kommunen er i stand til at finde en egnet lærer. Modersmålsundervisningens opgave er at udvikle det enkelte barns sproglige og kulturelle kompetence og dets erfaringer med sprog som kilde til indsigt oplevelse og indlevelse. Der tages udgangspunkt i Undervisningsministeriets faghæfte nr. 46 Modersmålsundervisningen udføres i videst muligt omfang i tilknytning til normalundervisningen. a. Tosprogskonsulenten udarbejder en handleplan for modersmålsundervisningen og sikrer i samarbejde med skolelederne, at der på skolerne er bredt kendskab til 10
11 modersmålsundervisningens og dens rolle mht. sprogtilegnelse. Handleplanen ligger færdig med udgangen af skoleåret 2010/2011. b. Modersmålslærere med fastansættelse skal gennemgå efteruddannelse, enten ved deltagelse i lokalt baserede kurser i dansk som andetsprog eller ved særlig tilrettelagt uddannelse for modersmålslærere i det omfang en sådan type uddannelse udbydes. c. I perioden iværksættes forsøgsprojekter med tosproget undervisning på skoler, således at undervisning på modersmål inddrages som en ressource i den almindelige undervisning. 10. Skoleafdelingens praksis Tosprogskonsulenten udarbejder i dialog med skolerne klare målsætninger og retningslinier for arbejdet med tosprogede børn. Skoleafdelingen bakker op om skolernes og SFO/fritidshjemmenes arbejde med tosprogede børn og går foran med hensyn til at videreudvikle praksis. Mål.: Den kommunale praksis fremgår af klare nedskrevne målsætninger og retningslinjer. a. Hvert 3. år udarbejdes en kommunal handleplan for tosprogsområdet. Handleplanen evalueres ved udløb. Skolerne udarbejder/reviderer handleplaner med samme frekvens. b. Skoleafdelingen evaluerer løbende indsatsen på tosprogsområdet via Kvalitetsrapporten. Evalueringen dækker både den enkelte skoles indsats samt den samlede kommunale indsats. 11. Det tværkommunale samarbejde For at sikre en optimal indsats på tosprogsområdet med udgangspunkt i helhedsorientering i indsatsen er det væsentligt at samarbejde med de øvrige kommunale aktører, der arbejder med/skaber indsatser i forhold til de tosprogede børn. Fra det enkelte barns og dets forældres perspektiv er det også væsentligt med en sammenhængende og gennemskuelig indsats. Der er sammenhæng i den tværkommunale integrationsindsats. Der arbejdes helhedsorienteret i forhold det enkelte tosprogede barn og dets familie, således at barnet og dets forældre oplever sammenhæng i indsatsen. a. Tosprogskonsulenten deltager i et tværkommunalt projektarbejde med base i Økonomi og Beskæftigelse. Projektet har til formål at skabe grundlag for en forebyggende indsats, der virker ift. de særligt udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk, der er bosiddende i Roskilde Kommune. Som led i projektet skal der udarbejdes forslag til et koncept, som fremadrettet sikrer koordinering, samarbejde og en målrettet indsats i denne type sager. Projektet afsluttes i b. På sagsniveau samarbejder tosprogskonsulenten med integrationskonsulenten og integrationsafsnittet i jobcentret vedr. nytilkomne flygtninge/indvandrer børn/unge og deres familier. Der lægges et særligt fokus på traumatiserede familier. c. På sagsniveau samarbejde tosprogskonsulenten med sagsbehandlere i Familie og Børn. d. Tosprogskonsulenten deltager i tværkommunalt integrationsnetværk 4 gange årligt med henblik på at opnå kendskab til det øvrige integrationsarbejde i kommunen. 11
12 Handleplan for tosprogsområdet for den enkelte skole: Skoler med tosprogede elever udarbejder en handleplan for arbejdet med tosprogede børn. Handleplanen tager udgangspunkt i den kommunale handleplan men tilpasses lokale forhold såsom antallet af tosprogede børn på den enkelte skole. Skolernes handleplaner ligger færdige med udgangen af Skoleafdelingen arrangerer i samarbejde med Skolestyrelsens Tosprogstaskforce i september 2010 en temadag for ressourcepersoner og ledelse på skolerne med det formål at giver skolerne redskaber og idéer til at organisere undervisningen i dansk som andetsprog på skolerne. Handleplanen bygges op omkring flg. 3 punkter. 1. Organisering af undervisningen i dansk som andetsprog ud fra vejledende model Skoleafdelingen udarbejder en vejledende model for organiseringen af undervisningen på henholdsvis kategori 1, 2, og 3 skoler 1, som den enkelte skole kan tage udgangspunkt i. Hver skole udarbejder en organiseringsmodel, der blandt andet dækker de 5 nedenstående punkter. Organiseringen af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Det vil sige organiseringen af undervisningen på hold udenfor skoletiden og inde i den almindelige undervisning Undervisning i dansk som andetsprog som dimension i alle fag. Systematiseret videndeling på skolen (fagudvalg, ressourcepersoner m.v.) Systematiseret sprogvurderingspraksis (anvendelse af Undervisningsministeriets sprogscreeningsmateriale Vis hvad du kan ) Samarbejde mellem specialundervisning og dansk som andetsprog 2. Skole-hjem-samarbejde Hver skole udarbejder retningslinjer for skole-hjem-samarbejdet med tosprogede familier, herunder grundlæggende principper mht. tolkning, tolkeetik, kommunikationsformer m.v. Skoler med tosprogede børn beskriver, hvordan de arbejder med at få tosprogede forældre til at deltage i klasseråd, forældreråd og skolebestyrelsesarbejde. 3. SFO/Fritidshjem SFO/Fritidshjem med tosprogede børn udarbejder i mål og indholdsbeskrivelse et afsnit om grundlæggende principper for arbejdet med tosprogede børn, herunder forældresamarbejde. Dette afsnit indgår også i skolens handleplan for tosprogsområdet. 1 Kategori 1: skoler med over 15% tosprogede, Kategori 2: skoler med mellem 5 og 14 % tosprogede Kategori 3: skoler med under 5 % tosprogede. Opdelingen er udarbejdet i forbindelse med Redegørelsen om tosprogsområdet (2008) 12
Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mere5. Den specialpædagogiske bistand
5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler
Læs mereTosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereHandleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole.
FORORD Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. Med udgangen af skoleåret 05/06 udløber nuværende
Læs mereBudget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet
Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal
Læs mereFlersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe
BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereUdsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen
Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mere1. ETNISKE MINORITETSBØRNS BRUG AF FRITIDSTILBUD
Skoleområdet: INTEGRATIONSPOLITISKE FOKUSOMRÅDER BØRN & UNGE Integrationsprocesser foregår i mødet mellem mennesker med forskellige etniske og kulturelle baggrunde, jfr. Svendborg kommunes integrationspolitik,
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017
Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017 2016-026939 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender at forslag til ny model på tosprogsområdet 2017 godkendes
Læs mereGreve Kommunes integrationspolitik
Greve Kommunes integrationspolitik Fra Migration til Integration Konference den 2. oktober 2011 Om Greve Kommune Ca. 47.000 indbyggere 10 folkeskoler 5.948 folkeskole 944 tosprogede Ca. 15,8% af alle Ca.
Læs mereAktuel viden om integration, der lykkes
Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik. Pixiudgave
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Pixiudgave Vision & Integrationspolitik Vision: Kalundborg er rollemodel for god integration Vi er en kommune, hvor mangfoldighed og forskellighed er en ressource.
Læs mereOpnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.
Oktober 2018. Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Stevns kommune har i de senere år fået en del flere tosprogede børn. PPR og talehøreteamet ønsker at disse børn tilbydes bedre støtte i
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereGodkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet. Skoleudvalget 4. oktober 2016
Godkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet Skoleudvalget 4. oktober 2016 Overordnede politiske målsætninger Integrationspolitikken og Strategi for modtagelse af flygtninge Familier boligplaceres
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereHandleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune
Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereGodkendelse af servicetjek af integrationen på skoleområdet
Punkt 22. Godkendelse af servicetjek af integrationen på skoleområdet 2017-006385 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender rapporten Servicetjek af integrationen på skoleområdet og herunder, at rapporten
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereOrientering Ny model på to-sprogsområdet SKU
Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU 17.11.2016 Beslutninger 07.04.2015 Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Skoleudvalget finder, at den nuværende beløbsramme som minimum modsvarer behovet;
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereBeskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid
Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både
Læs mereNotat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereOprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereIshøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune
s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereSupercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereNOTAT: Evaluering af ny organisering af modtagelsestilbud til nyankomne børn med flygtninge- og indvandrerbaggrund
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 281730 Brevid. 2922411 Ref. SU NOTAT: Evaluering af ny organisering af modtagelsestilbud til nyankomne børn med flygtninge- og indvandrerbaggrund 12. oktober 2018 Indledning
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereFuresø Kommunes Integrationspolitik
Furesø Kommunes Integrationspolitik INDLEDNING Furesø Kommunes integrationspolitik skal skabe de optimale betingelser for, at kommunens etniske minoritetsborgere kan være en del af samfundets økonomiske,
Læs mereSkolestrategi juni 2014
Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mereHeldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs meremmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune
Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres
Læs mereSkolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center.
Fakta-ark for Skole Politikker og strategier Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Med temaer som styrket faglighed,
Læs mereBilag 3: Skolestruktur
Bilag 3: Skolestruktur Bilag 3: Skolestruktur Rebild kommunes skolevæsen består pr. 1. august 2017 af 8 folkeskoler og en specialskole. Skolens navn Klassetrin SFO, Samdrift ml. skole og børnehave Specialklasser
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs merePlan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag:
Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag: Dagtilbudslovens 11: Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereNotat vedr. andetsprogs- og modersmålsindsatsen
Til: Børne- og Skoleudvalget Kopi til: Per Udesen Fra: Ellen Otterstrøm, Birgit Fixen og Birthe Christiansen Notat vedr. andetsprogs- og modersmålsindsatsen Dagtilbudsområdet Afgrænsning af gruppen På
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereIntegrationspolitik. for. Tønder Kommune
Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...
Læs mereGodkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune
Punkt 12. Godkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune 2017-006385 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender rapporten Servicetjek af af tosprogsområdet for Skolevæsenet
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs mereProcedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune
Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Overgangen fra dagtilbud til skole har afgørende betydning for barnets fortsatte skoletid. Forskning har påvist, at succesfulde overgange opnås,
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereSprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede
Læs mere2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger.
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og unge Sekretariatet Evaluering af projekt Fælles sprog, fælles fremtid I perioden 2013 til 2014 har der i Moseengens Børnehus været et projekt om fælles
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereKvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs
Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen
Læs mere