Afgørelse i sagen om anlæggelse af en jordstøjvold inden for fortidsmindebeskyttelseslinje og henover et beskyttet dige i Nyborg Kommune.

Transkript

1 Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: Fax: Web: CVR: juni 2009 J.nr. NKN NKN bol Afgørelse i sagen om anlæggelse af en jordstøjvold inden for fortidsmindebeskyttelseslinje og henover et beskyttet dige i Nyborg Kommune. Nyborg Kommune har den 10. november 2008 efter naturbeskyttelseslovens 18, stk. 1, jf. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 2, og museumslovens 29 a, jf. 29 j, stk. 2, meddelt dispensation til at anlægge en ca. 35 m bred og 9 m høj støjvold langs Den Fynske Motorvej i en afstand af ca. 15 m fra foden af en fredet gravhøj og henover et beskyttet jorddige på ejendommen matr.nr. 1azu og 1 azo, Nyborg markjorder. Afgørelserne er påklaget til Naturklagenævnet af Kulturarvsstyrelsen. Gravhøjen, der ligger på kommunal ejendom, er tinglyst fredet den 27. oktober Den er 1,3 m høj og 15 m i diameter og med let affladet top. Den er formodentlig anlagt i bronzealderen mellem 1800 og 1300 f. kr. Diget er afsat med digesignatur på det senest reviderede kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen i mål 1: over området fra før 1. juni Diget har haft til formål at afgrænse et overdrevsområde og har senere fungeret som skovdige. Det er sandsynligt, at diget er ældre end udskiftningen omkring år I dag fremtræder diget som en 50 cm høj jordvold, som er mere eller mindre intakt på hele strækningen. Ca. 70 m af jorddiget ligger inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Digets nærmeste afstand til gravhøjen er ca. 10 m. Baggrunden for ansøgningen Området nordøst for motorvejen gennem Nyborg by har siden Storebæltsforbindelsens åbning oplevet stigende støjgener. De pågældende boliger har efter Storebæltsforbindelsens åbning i 1998 måttet leve med betydeligt forøget støjbelastning i takt med stigende trafik på Storebælt.

2 2 Hvor trafikken med færgefart før 1998 var ca køretøjer i døgnet, er den nu godt køretøjer i døgnet (2007), heraf 12 % tunge køretøjer. Nyborg Kommune har derfor i samarbejde med Vejdirektoratet fået opsat dels støjskærme, dels opført jordvolde for at begrænse generne. Den sidste motorvejsstrækning uden støjbeskyttelse i Nyborg ligger mellem Strandparken og Skaboeshusevej og omfatter dels to parcelhuskvarterer dels Teglværksskoven, som er et nærrekreativt område. Beboerne i Strandparken og Skovparken, der har henholdsvis 139 husstande og 930 husstande, har i en årrække lidt under et betydeligt og tiltagende støjniveau fra motorvejstrafikken hele døgnet. Støjen er mærkbar, idet motorvejen ligger højere end boligområderne. Beboerne og grundejerforeningerne har flere gange rejst krav om gennemførsel af støjreducerende foranstaltninger. Denne strækning ønsker kommunen nu at støjsikre. Motorvej E 20 løber sydvest for gravhøjen i en afstand af ca. 40 m fra højfoden. Vejdirektoratet har krævet, at støjvolden placeres i så stor afstand fra motorvejen, at vejen kan udvides med 2 spor mere, uden at støjvolden skal flyttes. Det vil sige at to spor kan blive placeret mellem gravhøjen og motorvejen. Cowi præsenterede i august 2007 støjberegninger med anvendelse af den tidligere fællesnordiske beregningsmetode NBV 96, der beregner lydudbredelsen ved en bestemt vejrsituation en medvindssituation, der betyder vind fra vest. I maj 2008 gentog Cowi støjberegninger og datagrundlag med anvendelse af den nye Nord2000 beregningsmetode, der også tager hensyn til skiftende meteorologiske forhold over året. Ved Nord2000 metoden er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj 53 db i rekreative områder i det åbne land og 58 db for boligområder. (Den nordiske beregningsmetode NBV 96 er ikke længere gældende standard.) Jf. Memo fra Cowi til Nyborg Kommune af 30. juni 2008 har Cowi ved anvendelse af den nye NORD2000 beregningsmetode senest belyst forholdene på den aktuelle strækning uden støjvold mellem Strandparken og Skaboeshusevej med en ubrudt støjvold og med en støjvold med 2 x 100 m hul omkring gravhøjen (beskyttelseszonen). Uden støjvold vil parcelhusområderne være belastet med 5 10 db over Miljøstyrelsens grænseværdi for vejtrafikstøj på 58 db for boligområder og 53 db for rekreative områder.

3 3 Med en ubrudt støjvold på hele strækningen vil støjen blive reduceret med 2-3 db for de fjerneste boligområder og med op til 10 db nærmest støjvolden. De fleste boliger i Strandparken vil derefter kun være belastet med støj få db over grænsen. Med en brudt støjvold (hul på 2 x 100 m omkring gravhøjen) vil ca. 10 af de nordligst beliggende boliger i Strandparken blive ringere støjbeskyttet (2-3 db mindre). Endvidere vil store dele af Teglværksskoven blive ringere støjbeskyttet. De nærmeste arealer op til 5 db ringere som det ses af differenskortet. Forholdene ved et hul mindre end 2 x100 m er ikke belyst. På den baggrund anbefaler Cowi, at støjvolden føres ubrudt igennem for at beskytte boliger og det rekreative område og for at få fuld støjmæssig effekt af investeringerne i støjvoldens etablering. Cowi bemærker, at et hul i volden dels vil betyde en ubehagelig kortvarig støjpåvirkning, når køretøjer ikke mindst de tunge passerer hullet i volden, dels vil give et større støjbidrag, når vinden er i vest. På den baggrund har kommunen besluttet sig for at opføre en ca. 35 m bred og 9 m høj ubrudt støjvold, der skal forløbe nord og øst forbi den fredede gravhøj i en afstand af ca. 15 m fra højfod samt hen over et beskyttet jorddige. Tidligere sager Den 25. juni 2007 meddelte Nyborg Kommune dispensation til at anlægge støjvolden hen over gravhøjen. Den 3. juli 2007 påklagede Kulturarvsstyrelsen dispensationen til Naturklagenævnet og den 18. september 2008 ophævede Naturklagenævnet kommunens afgørelse af 25. juni 2007, efter at Nyborg Kommune havde oplyst, at kommunens tilladelse ikke var aktuel, idet kommunen overvejede et ændret projekt. Nyborg Kommune meddelt den 13. marts 2007 tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til at genanvende forurenet jord som materiale til støjvolden. Ligeledes er der den 30. august 2006 meddelt accept af Vejdirektoratet til det ansøgte. Den påklagede afgørelse I afgørelsen giver kommunen dispensationer fra naturbeskyttelseslovens 18 og museumslovens 29 a til at etablere en 35 m bred og 9 m høj ubrudt støjvold, der føres nord og øst om gravhøjen

4 4 i en afstand af kun 15 m fra foden af højen og hen over det beskyttede jorddige. Dispensationerne begrundes med, at den optimale støjreduktion først opnås, når der er opført en ubrudt vold i 7,5 m s højde over motorvejen, og at det er vigtigt, at volden er tæt på motorvejen. Det fremgår af kommunens afgørelse, at kommunen finder, at der er risiko for, at gravhøjen forsvinder i forbindelse med en (eventuel) kommende udvidelse af motorvejen, der er hævet ca. 1,5 m over det omgivende terræn. Kommunen bemærker, at hovedkloakledningen fra Langeskov by til Nyborg Centralrenseanlæg er nedgravet ved foden af gravhøjen. Beslutningen om etablering af støjvolden er truffet efter utallige henvendelser fra beboere og beboerforeninger i området, der i dag er belastet af støj fra motorvejen. Kommunen henviser til, at COWI ved beregninger flere gange har vist støjvoldens berettigelse. Der foreligger målinger fra 24. april 2006, reviderede støjberegninger og visualiseringsprojekt af 10. september 2007, støjberegninger af 13. maj 2008 og nye støjberegninger af 30. juni 2008, som er udført i dialog med miljøstyrelsen. Kommunen henviser til den seneste beregning fra Cowi, der anbefaler, at volden føres tæt op til gravhøjen så den fulde effekt opnås. Et hul i volden vil dels betyde en ubehagelig kortvarig støjpåvirkning, når køretøjer ikke mindst de tunge passerer hullet i volden, dels give et større støjbidrag, når vinden er i vest. Kommunen anfører, at gravhøjen er beliggende i tæt, høj og gammel skov, og at der ikke har været frit udsyn til højen, som højst er ca. 1 m over terræn. Kommunen vurderer, at højens beskedne størrelse gør, at den vurderes, at have ringe landskabelig værdi. Gravhøjens eksistens har ikke været kendt af lokalbefolkningen i området. Kommunen bemærker, at diget er en ca. ½ m høj jordvold, som er mere eller mindre intakt på hele strækningen. Kulturarvsstyrelsens klage Kulturarvsstyrelsen henviser til, at gravhøjen er ca. 1,3 m høj og 15 m i diameter og med let affladet top. Den er formodentlig anlagt i bronzealderen mellem 1800 og 1300 f. kr. Støjvolden vil ifølge afgørelsen blive 7,5 m i højden over motorvejsniveauet, svarende til 9 m over terræn ved højen. Støjvolden vil således blive mere end 7,7 m højere ved gravhøjen og vil udgøre et markant fremmedelement i forhold til gravhøjen.

5 5 Kulturarvsstyrelsen er ikke enig i kommunens betragtninger om gravhøjens manglende landskabelige værdi. Gravhøjen er et væsentligt element set fra skovområdet og vil blive indeklemt af den enorme støjvold. Højens landskabelige tilhørsforhold vil således gå fuldstændig tabt. Det er Nyborg Kommune, der som ejer af gravhøjen er forpligtet til at pleje højen. Hvis kommunen havde varetaget denne forpligtigelse kunne der havde været frit ind- og udsyn til og fra højen. Kulturarvsstyrelsen er ikke enig i, at Cowis støjmålinger viser voldens berettigelse. Kulturarvsstyrelsen har haft beregningerne fra september 2007 samt fra maj og juni 2008 til rådighed i forbindelse med behandlingen af sagen. Styrelsen er således heller ikke enig med Cowis afsluttende vurdering, (jf. memo fra Cowi til Nyborg Kommune af 30. juni 2008). Kulturarvsstyrelsen har ikke modtaget et referencekort med den nuværende situation (uden støjvold), hvorfor det ikke er muligt at beskrive effekten af de forskellige støjvolde i forhold til den nuværende situation. Der er udarbejdet et differencekort, der viser forskellen mellem de to varianter af støjvolde (brudt og ubrudt indenfor beskyttelseszonen). Af dette kort fremgår det, at mindre end 10 boliger ved en ubrudt vold (dvs. også inden for 100 m zonen/det rekreative område) får en støjreduktion på 1-2 DB, og at kun to boliger får 3-4 DB højere ved en brudt vold (hul på 2 x 100 m) end ved en ubrudt vold. Disse boliger ligger ca. 300 m fra gravhøjen. Uden for 100 m zonen omkring gravhøjen vil der være en støjreduktion på mellem 1 og 3 db, langs motorvejen dog en smule højere, hvis alternativet med den ubrudte vold vælges. Inden for 100 m zonen vil der være fra 2 til mere end 5 DB mere støj med den brudte vold end med den ubrudte vold. Cowis støjberegninger viser således, at den brudte støjvold kun vil give en mindre støjforøgelse for boligerne i sammenligning med en ubrudt vold. Støjreduktionen i Teglværksskoven omkring gravhøjen vil dog med en ubrudt støjvold være lidt mere markant. Kulturarvsstyrelsen vurderer på denne baggrund, at beregningerne ikke viser så markante forskellige på støjreduktionen i boligbebyggelsen, at der er argumenter for at tillade etableringen af en støjvold inden for højens beskyttelseszone. Hvad angår det lidt højere støjniveau i området omkring gravhøjen, er det styrelsens holdning, at der ikke kan dispenseres til så væsentlige ændringer inden for beskyttelseszonen blot på grund af en mindre støjreduktion i en del af et rekreativt område. Vejdirektoratet har på Kulturarvsstyrelsens forespørgsel den 8. december 2008 oplyst, at en reduktion på 1 2 DB faktisk ikke kan høres. Først en reduktion på 3 DB eller derover er hørbar.

6 6 Dette forhold bekræfter Kulturarvsstyrelsens opfattelse af, at den ubrudte støjvold kun har ringe effekt såvel i det rekreative område som i boligområdet. Det er således Kulturarvsstyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde, at der dispenseres til anlæggelse af en støjvold i indtil 15 meters afstand fra gravhøjen. Styrelsen vurderer derfor, at beskyttelseszonen skal friholdes i sin fulde udstrækning omkring gravhøjen. Kulturarvsstyrelsen bemærker afslutningsvis, at Nyborg Kommune skriver, at støjberegningerne fra juni 2007 er udført i dialog med Miljøstyrelsen. Dialogen mellem Nyborg Kommune og Miljøstyrelsen er sket på foranledning af Kulturarvsstyrelsen, idet kommunen og Kulturarvsstyrelsen var af forskellig opfattelse af, om beregninger fra de to systemer kunne bruges sammen. Miljøstyrelsen kunne bekræfte, at Kulturarvsstyrelsens opfattelse af, at beregningerne ikke kunne bruges sammen, var den korrekte. Det var i den forbindelse, at Nyborg Kommune var i dialog med Miljøstyrelsen (jf. memo fra Cowi til Nyborg Kommune af 30. juni 2008). Til kommunens bemærkning om, at gravhøjen er i fare for at forsvinde i forbindelse med en kommende udvidelse af motorvejen med 2 spor bemærker styrelsen, at Vejdirektoratet overfor Kulturarvsstyrelsen har oplyst, at der for tiden ikke er konkrete planer om en udvidelse. Hvis en udvidelse af vejen bliver aktuel, er styrelsen af den overbevisning at udvidelsen næppe vil komme til at omfatte samtlige 40 m mellem motorvejen og gravhøjen. Endelige er det styrelsens opfattelse, at såfremt motorvejen udvides, er det endnu mere væsentligt, at gravhøjen ikke lukkes inde af en enorm støjvold. Diget har haft til formål at afgrænse et overdrevsområde og har senere fungeret som skovdige. Det er sandsynligt, at diget er ældre end udskiftningen omkring år I dag fremtræder diget som en 50 cm høj jordvold. Nyborg Kommune anfører, at etableringen af støjvolden er en fordel for den rekreative brug af Teglværksskoven, hvilket ifølge kommunen opvejer tabet af digets biologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdi. Kulturarvsstyrelsen er ikke enig i denne vurdering og er derfor af den opfattelse, at kommunens argumenter for at tillade en tildækning af diget ikke er forenelige med museumslovens intentioner vedrørende digers beskyttelse, idet der i dette tilfælde ikke ligger væsentlige samfundsmæssige interesser til grund af tildækningen. Det skal nævnes, at der i det sidste halvandet år har været drøftelser mellem kommunen og Kulturarvsstyrelsen med henblik på at finde en løsning af problemet. Dette har ikke ført til enighed om sagens løsning.

7 7 Kommunens bemærkninger til klagen Kommunens dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18 til anlægges af støjvolden inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring gravhøjen er meddelt ud fra en samlet afvejning af gravhøjens karakter, dens arkæologiske betydning, omgivelserne samt formålet med projektets gennemførelse. Gravhøjen fremtræder som en lav uregelmæssig og ikke markant høj, der bærer spor af at være udgravet og stort set i niveau med terrænet mod motorvejen. Højens omkreds og konturer er desuden uregelmæssig. Samlet fremtræder højen ikke anderledes end en bunke tilkørt jord ville gøre. Omgivelserne er uden historisk præg. Volden bliver længere og uden støjdæmpende effekt, såfremt den føres bag om 100 m zonen omkring gravhøjen længere inde i skoven. Endvidere forløber motorvejen inden for 100 m beskyttelseszonen i en afstand af 40 m fra højfod ligesom en kommende udvidelse af motorvejen med to spor vil komme til at ligge imellem den nuværende motorvej og støjvolden. Trafikbelastningen på motorvejen er stærkt stigende og er for tiden ca biler pr. døgn, hvilket medfører at hele beskyttelseszonen i forvejen er belastet med et ekstremt højt støjniveau fra trafikken på over 70 DB, der afholder folk fra at færdes i området. Uden dispensation havde der været et hul på ca. 200 m i støjvolden. Står man udefra og kikker derind vil man ikke kunne se gravhøjen, idet den har samme højde, som det bagvedliggende terræn og bagved dette ligger motorvejen, som er ca. 1 m højere oppe på en dæmning. Dertil skal lægges det ekstremt høje støjniveau over 70 DB, som vil afholde folk fra at gå ind mod motorvejen. Af tegningsmaterialet fremgår det, at gravhøjen ikke vil være synlig set fra skovområdet, idet terrænet ved siden af og bagved gravhøjen stort set er i samme niveau som gravhøjen. Kommunen finder, at diget er fysisk uanselig med en højde det pågældende sted på ca. 50 cm, som ikke på nogen måde bidrager til at præge området. Diget giver endvidere ikke indtryk af at indgå i en historisk sammenhæng eller at have haft nogen funktion såsom adskillelse, hegning eller lignende i det aktuelle terræn. Diget er beskyttet efter museumslovens 29a. Kommunen vurderer, at der med støjkonsekvenserne fra motorvejen foreligger et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. Der har været afholdt flere møder med Kulturarvsstyrelsen, der har resulteret i, at kommunen har fået udført supplerende støjberegninger, der igen har fået styrelsen til at stille flere spørgsmål. Udgifterne til disse beregninger udgør et betydeligt beløb. Det fremgår af regeringens vejstøjs-

8 8 strategi 2003, at støj fra motorveje er mere generende end støj fra andre veje, selv om støjniveauet er det samme og at det må imødeses, at motorvejstrafikken vil fortsætte med at stige. Begrænsning af trafikstøj med få DB har en positiv effekt for de samlede gener, der opleves af beboerne. F.eks. vil dæmpning af støjen med 2 DB svare til den ændring, der vil blive resultatet ved en bolig, hvis trafikken reduceres med ca. 35 % på motorvejen. Cowis støjberegninger viser efter den tidligere målemetode (NBV96), at knap 50 boliger vil få højere støjbelastning, at 6 8 boliger vil få 2 3 DB højere støj, og at boliger vil få 3-5 DB højere støj ved en brudt vold. Samlet betyder det, at næsten 50 boliger ikke får den støjbeskyttelse, som ved forudsætningen for at tillade etablering af støjvolden. Oven i dette vil hullet medføre en ubehagelig, kortvarig støjpåvirkning, når køretøjer ikke mindst de tunge passerer hullet i støjvolden. Støjberegningerne viser også, at selv med en ubrudt støjvold vil mange boliger være belastet med op til 5 DB over Miljøstyrelsens grænseværdi for vejtrafikstøj på 58 DB (enkelte endda over 63 DB). Trafikministeren har i 2006 lovet Nyborg Kommune, at der i 2009 vil blive udlagt støjreducerende asfalt på motorvejsstrækningen igennem Nyborg By. Det forventes at udlægningen vil medføre en støjdæmpning på 3 4 DB. Over tid vil effekten aftage lidt. En gennemsnitsdæmpning over belægningens levetid vil være ca. 2 DB. Udtalelse fra Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen har den 6. februar 2009 besvaret en henvendelse til Miljøministeren fra beboerrepræsentanterne for Strandparkens 139 og Skovparkens 930 husstande. Af Miljøstyrelsens besvarelse fremgår det bl.a., at det er vejmyndigheden - ved motorveje Vejdirektoratet der har ansvaret for at reducere støj fra veje. De beregninger som Cowi har udført i maj 2008 viser, at de dele af støjvolden, der ligger mere end 100 m fra den omtalte fredede gravhøj, giver en væsentlig dæmpning af støjen i boligområderne, og at støjen i dele af Teglværksskoven reduceres betydeligt. Inden for m fra gravhøjen bliver støjen dog kun dæmpet i ringe grad, fordi der er åbent ud mod motorvejen. Den støjmæssige virkning af denne åbning er dog beskeden i de to boligområder, hvor et mindre antal boliger vil blive belastet med et ca. 2 db højere støjniveau, end hvis støjvolden var ubrudt. Åbningen har imidlertid ikke betydning for støjniveauet ved de mest støjbelastede boliger i de to områder, fordi støjen her udbreder sig uden om støjvoldens afslutning mod henholdsvis syd og vest.

9 9 Miljøstyrelsen er ikke i tvivl om, at støjen fra motorvejen har stor indvirkning på de rekreative oplevelser i skoven. Miljøstyrelsen har tidligere opfordret kommunerne til at udpege områder som såkaldte stilleområder, hvor der tilstræbes et lavt støjniveau, og hvor områdets status sikres ved at det optages i kommuneplanen. Herved kan man sikre sig, at nye veje, virksomheder og andre støjende anlæg ikke kommer til at forstyrre den naturlige stilhed eller de rekreative værdier, man vil beskytte ved udpegningen. Miljøstyrelsen kan tilslutte sig Kulturarvsstyrelsens vurdering af de støjmæssige virkninger af, at støjvolden ikke udføres som en ubrudt vold, man at den overholder en afstandsgrænse på 100 m fra den fredede gravhøj. Miljøstyrelsens besvarelse af borgerhenvendelsen har efterfølgende afstedkommet yderligere korrespondance mellem beboerne i området, Nyborg Kommune og miljøministeren. Henvendelse fra Nyborg Kommune til Naturklagenævnet Senest har Nyborg Kommune med brev af 29. april 2009 overfor Naturklagenævnet oplyst, at Region Syddanmark, der arbejder med planer om modernisering af institutionen Strandvængets botilbud, har rettet henvendelse til Nyborg Kommune. Regionen ønsker ved sin henvendelse hurtigst muligt at erhverve et areal på ca m² og påbegynde et byggeri af 20 boligenheder. Nyborg Kommune har den 24. marts 2009 foreslået Region Syddanmark, at et areal på ca m² af matr.nr. 1azt beliggende direkte op til Teglværksskoven og badestrande bagved kunne være en mulighed. Arealet er imidlertid omfattet af støj fra motorvejen. Kommunen oplyser bl.a., at teknik- og miljøudvalget i det kommende forslag til kommuneplan 09 vil indstille til byrådet, at Teglværksskoven udpeges som stilleområde. En forudsætning herfor er, at der gennemføres en væsentlig reduktion af støjen fra motorvejen. Såfremt der ikke opføres en støjvold inden for 100 m langs gravhøjen vil dette forslag falde til jorden. Kommunen henviser i den forbindelse til brev fra Troels Lund Poulsen af 16. april 2009 til Nyborg Kommune, hvori ministeren udtrykker glæde ved, at Nyborg Kommune agter at udpege Teglværksskoven til stilleområde. Naturklagenævnets sekretariat har besigtiget området.

10 10 Afgørelse I sagens behandling har deltaget Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Britta Schall Holberg, Mogens Mikkelsen, Anders Stenild, Poul Søgaard, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Efter naturbeskyttelseslovens 18, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 meter fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet, indsyn til og udsyn fra fortidsminderne skal sikres med bestemmelsen. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder. Beskyttelseszoner omkring fortidsminder administreres i praksis meget restriktivt. I vurderingen af, om der i den konkrete sag foreligger et sådant særligt tilfælde, at der kan meddeles dispensation, indgår en bedømmelse af det ansøgtes påvirkning af den beskyttede gravhøj, jf. kravet i naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, hvorefter der alene kan meddeles dispensation i særlige tilfælde. Efter museumslovens 29a må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Efter 29j, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i 29a. Der er meddelt dispensation til at opføre en ca. 35 m bred og 9 m høj ubrudt støjvold inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring en beskyttet gravhøj, der skal forløbe nord og øst forbi den beskyttede gravhøj i en afstand af ca. 15 m fra højfod og hen over et beskyttet jorddige. Det gøres i klagen gældende, at gravhøjen er et væsentligt element set fra skovområdet, og at den vil blive indeklemt af den enorme støjvold, hvorved højens landskabelige tilhørsforhold vil gå fuldstændig tabt. Kulturarvsstyrelsen finder ikke, at Cowis støjmålinger viser voldens berettigelse og henviser til, at det af Cowis differencekort fremgår, at mindre end 10 boliger ved en ubrudt vold får en støjreduktion på 1-2 DB, og at kun to boliger får 3-4 DB højere ved en brudt vold end ved en ubrudt vold. Disse boliger ligger ca. 300 m fra gravhøjen. Uden for 100 m zonen omkring gravhøjen vil

11 11 der være en støjreduktion på mellem 1 og 3 db, langs motorvejen dog en smule højere, hvis alternativet med den ubrudte vold vælges. Inden for 100 m zonen vil der være fra 2 til mere end 5 DB mere støj med den brudte vold end med den ubrudte vold. Klager anfører således, at Cowis støjberegninger viser, at den brudte støjvold kun vil give en mindre støjforøgelse for boligerne i sammenligning med en ubrudt vold. Støjreduktionen i Teglværksskoven omkring gravhøjen vil dog med en ubrudt støjvold være lidt mere markant. Samlet finder klager ikke, at beregningerne viser så markante forskellige på støjreduktionen i boligbebyggelsen og Teglværksskoven, at der er argumenter for at tillade en støjvold inden for beskyttelseslinjen. Naturklagenævnet lægger vægt på Cowis målinger fra maj og juni 2008 og kan tilslutte sig klagers vurdering af målingerne, hvorefter der med etableringen af en ubrudt støjvold 15 m fra højfod ikke opnås markant forbedrede støjforhold i boligområderne og i Teglværksskoven i forhold til opførelse af en brudt vold med en åbning på 200 m omkring gravhøjen. På den baggrund finder Naturklagenævnet ikke, at der er tilstrækkelig grundlag for at meddele dispensation til det ansøgte, henset til den restriktivt administrerede beskyttelseslinje omkring gravhøje, jf. naturbeskyttelseslovens 18. Naturklagenævnets afgørelse går herefter ud på, at Nyborg Kommunes dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18 til etablering af den ca. 9 m høje og ca. 35 m brede ubrudte støjvold i en afstand af 15 m fra højfod ændres til et afslag. Kommunens dispensation fra museumslovens 29a anses herefter for at være bortfaldet, hvorfor klagen herover ikke behandles. På Naturklagenævnets vegne Birgitte Olesen Fuldmægtig Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. naturbeskyttelseslovens 82. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1 og museumsloven 29 x.