Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven
|
|
- Georg Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skatteudvalget L 103 Bilag 2 Offentligt Lovforslag nr. L 103 Folketinget Fremsat den 14. december 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse anpartsprojekter) 1 I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 8. oktober 2015, som ændret ved 6 i lov nr af 15. december 2015, 10 i lov nr af 29. december 2015 og 11 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring: 1. I 13 indsættes som stk. 7:»Stk. 7. Underskud fra virksomhed, der drives i en skattemæssigt transparent enhed, hvor den skattepligtige ikke hæfter personligt for den transparente enheds forpligtelser, og hvor den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, kan ikke fradrages i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst. Underskuddet fremføres til fradrag i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. 1. og 2. pkt. omfatter ikke underskud omfattet af stk. 6.«2 I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 18. september 2013, som ændret ved 9 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, 1 i lov nr. 992 af 16. september 2014, 4 i lov nr. 202 af 27. februar 2015 og 13 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring: 1. I 13 indsættes som stk. 5:»Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for underskud fra virksomhed, der drives i en skattemæssigt transparent enhed, hvor den skattepligtige ikke hæfter personligt for den transparente enheds forpligtelser, og hvor den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Underskud omfattet af 1. pkt. kan ikke fradrages i anden virksomheds skattepligtige indkomst eller i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men underskuddet fremføres til fradrag i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed.«3 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Loven har virkning for indkomst fra virksomhed, som den skattepligtige har erhvervet eller påbegyndt den 14. december 2016 eller senere. Har den skattepligtige erhvervet eller påbegyndt en del af en virksomhed senest den 13. december 2016, har loven ikke virkning for indkomst fra denne del af virksomheden. Har den skattepligtige erhvervet eller påbegyndt virksomheden eller en del heraf senest den 13. december 2016, og anskaffer virksomheden aktiver eller overtager anden virksomhed den 14. december 2016 eller senere, uden at dette er nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift, har loven dog virkning for indkomst fra den del af virksomheden, der er erhvervet eller påbegyndt senest den 13. december 2016, fra og med det indkomstår, hvori aktiverne er anskaffet, eller den anden virksomhed er overtaget. Stk. 3. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2017 efter 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2017, der følger af denne lovs 1 og 2. Stk. 4. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 3 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2017, der foreligger pr. 1. maj Skattemin., j.nr AN012810
2 2 Bemærkninger til lovforslaget 1. Indledning Almindelige bemærkninger I Danmark støttes udbygningen med vedvarende energi via PSO (Public Service Obligation). Ordningen indebærer, at der opkræves en såkaldt PSO-afgift, som er en betaling, der pålægges elforbruget. Indtægterne fra PSO-afgiften er øremærkede og anvendes til at støtte miljøvenlig elproduktion. Det er en bunden opgave at finde en langsigtet løsning, der omlægger PSO-systemet og sikrer holdbar finansiering af den grønne omstilling. V-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 17. november 2016 indgået aftale om at afskaffe PSO-afgiften og afholde udgifterne til vedvarende energi over finansloven. Det følger således af»aftale om afskaffelse af PSO-afgiften«af 17. november 2016, at PSO-udgifterne gradvist flyttes til finansloven fra 2017, og at udgifterne er fuldt indfaset på finansloven i PSO-afgiften afskaffes tilsvarende gradvist fra 2017 med fuld udfasning i Det fremgår bl.a. af aftalen, at partierne er enige om at justere eksisterende regler for visse erhvervsmæssige investeringer. Dette lovforslag udmønter denne del af aftalen. Det foreslås, at der dæmmes op for den asymmetriske beskatning af fysiske personers investeringer i visse anpartsprojekter (de såkaldte 10-mandsprojekter), herunder bl.a. i solcelleparker og ejendomme i udlandet. Disse projekter er således kendetegnede ved, at de første års underskud fradrages med fuld skatteværdi i anden dansk personlig indkomst som f.eks. lønindkomst og dermed nedbringe topskattebetalingen, mens Danmark deler beskatningsretten til et efterfølgende overskud med den udenlandske stat. 10-mandsprojekter er i det væsentligste skattemotiverede og indebærer ofte et mindreprovenu for den danske statskasse. Der er ofte også tale om, at der f.eks. i forbindelse med solcelleparkerne på forhånd er garanteret en afregningspris på el, hvilket reducerer investorernes risiko. Med lovforslaget foreslås det at justere i eksisterende regler, således at underskud fra 10-mandsprojekter via skattemæssigt transparente selskaber, hvor deltagerne alene hæfter begrænset for selskabets forpligtelser, f.eks. partner- og kommanditselskaber, og den pågældende deltager ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, kun kan fremføres og fradrages i eventuelt senere overskud fra samme investering. Dermed vil beslutningen om investering i 10-mandsprojekter fremover ikke i samme omfang være skattemotiverede, idet de skattemæssige konsekvenser af investeringen ikke i tilsvarende omfang som efter de gældende regler påvirker beskatningen af den skattepligtiges øvrige indkomster. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Gældende ret Underskud fra drift af en skattemæssigt personligt drevet erhvervsvirksomhed kan som hovedregel fradrages i overskud fra anden erhvervsvirksomhed, som personen driver, eller fradrages i anden indkomst, f.eks. lønindkomst, herunder i en eventuel ægtefælles indkomst. Der er endvidere adgang til at fremføre uudnyttede underskud med henblik på fradrag i indkomst i efterfølgende indkomstår. Ved det såkaldte anpartsindgreb i 1989 blev der indført begrænsninger i adgangen til at fradrage underskud fra virksomheder med flere end 10 deltagere, hvis den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang (såkaldt passiv virksomhedsdrift). Det gælder således i dag, at underskud fra passiv virksomhedsdrift med flere end 10 deltagere alene kan fradrages i fremtidigt overskud fra samme virksomhed. Dermed er underskuddet kildeartsbegrænset. Derudover blev indkomst fra virksomheder med flere end 10 deltagere og passiv virksomhedsdrift samt indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe ændret fra personlig indkomst til kapitalindkomst. Underskud fra drift af selvstændig erhvervsvirksomhed med 10 eller færre deltagere (de såkaldte 10-mandsprojekter) er som udgangspunkt ikke pålagt begrænsninger i adgangen til anvendelse eller fremførsel af underskud. Det gælder, uanset om den skattepligtige deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang eller ej. Dermed kan underskud fra investeringer i 10-mandsprojekter fradrages i anden indkomst, f.eks. lønindkomst. Ovennævnte udgangspunkt gælder imidlertid ikke for indkomst fra passiv virksomhedsdrift i form af udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe, da denne type indkomst er kapitalindkomst. Indkomst fra virksomhedsdrift fra f.eks. solceller og vindmøller er personlig indkomst, fordi der er tale om salg og ikke udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler. 10-mandsprojekter er typisk organiseret i et partner- eller kommanditselskab, som er skattemæssigt transparent, og hvor deltageren derfor skattemæssigt anses for personligt at drive virksomhed. Der er endvidere tale om enheder, hvor den enkelte investor er kommanditist og dermed ikke hæfter personligt for den samlede investering, men alene for det forpligtede beløb Lovforslaget Det foreslås at indføre kildeartsbegrænsning af underskud fra investeringer i 10-mandsprojekter i skattemæssigt transparente selskaber, hvor deltagerne alene hæfter begrænset for selskabets forpligtelser, f.eks. partner- og kommanditselskaber, og hvor den pågældende deltager ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Underskud fra investeringer i sådanne 10-mandsprojekter vil efter forslaget kun kunne fradrages i senere overskud fra samme investering.
3 3 Investering i 10-mandsprojekter indebærer typisk store skattemæssige underskud i de første år. Det skyldes, at der ofte foretages investeringer i f.eks. ejendomme, vindmølleeller solcelleparker, hvor adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger resulterer i skattemæssige underskud i de første år. Disse skattemæssige underskud kan efter gældende regler fradrages i den skattepligtiges øvrige indkomster. Foretages investeringen i 10-mandsprojekter, hvor virksomheden er beliggende i udlandet, vil Danmark endvidere typisk skulle dele beskatningen til et eventuelt overskud fra investeringen med det pågældende land i form af lempelser for betalt udenlandsk skat. Derudover følger det af reglerne i virksomhedsskatteloven om en virksomhedsordning, at et tidligere opsparet overskud først kommer til endelig beskatning i den personlige indkomst, når virksomhedsdriften ophører. Investering i et 10-mandsprojekt kan i den forbindelse foretages for at opfylde kravet om drift af erhvervsmæssig virksomhed, således at et eventuelt opsparet overskud fra en tidligere drevet erhvervsmæssig virksomhed ikke kommer til endelig beskatning. Anpartsprojekter med flere end 10 deltagere kan derimod ikke indgå i virksomhedsordningen. Det er opfattelsen, at det ikke er hensigtsmæssigt, at investeringer i 10-mandsprojekter er undergivet lempeligere regler, end hvis der er flere end 10 deltagere. Derfor indebærer den foreslåede kildeartsbegrænsning, at investeringer i 10- mandsprojekter i større grad ligestilles med investering i anpartsprojekter med flere end 10 deltagere. Lovforslaget indeholder dog ikke et forslag om, at indkomst ved investering i 10-mandsprojekter beskattes som kapitalindkomst, som det er tilfældet med indkomst ved investering i anpartsprojekter med flere end 10 deltagere. Beskatningen vil derfor fortsat ske som personlig indkomst. Kildeartsbegrænsning af underskud fra 10-mandsprojekter vil betyde, at underskud alene vil kunne fradrages i senere overskud fra samme virksomheds drift. Dermed kan underskuddet ikke fradrages i den skattepligtiges øvrige indtægter. Den foreslåede kildeartsbegrænsning gælder, uanset om den skattepligtige har valgt at blive beskattet efter reglerne i personskatteloven eller efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Med forslaget vil beslutningen om at foretage en investering i et 10-mandsprojekt ikke i samme omfang som efter de gældende regler være skattemotiveret, idet et eventuelt underskud fra investeringen alene kan fradrages i senere års overskud fra samme investering og dermed ikke nedbringe den skattepligtiges øvrige indkomst, herunder lønindkomst. Dermed vil det ikke længere være muligt at investere i et såkaldt 10-mandsprojekt med det formål at nedbringe topskattebetalingen. Den foreslåede kildeartsbegrænsning indebærer, at underskud fra investeringer i 10-mandsprojekter via selskaber, hvor investorerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, f.eks. investeringer via interessentskaber, ikke omfattes af forslaget. Hvis investeringen sker via en transparent enhed i udlandet, er det afgørende, hvorvidt den pågældende enhed er skattemæssigt transparent efter danske regler. Det foreslås, at forslaget om kildeartsbegrænsning af underskud alene finder anvendelse for investering i 10-mandsprojekter, der foretages fra og med lovforslagets fremsættelse den 14. december Det er opfattelsen, at der vil være risiko for hamstring, hvis lovforslaget først får virkning efter vedtagelsen. Selve hamstringen består i, at personer kan fremrykke investeringer i 10-mandsprojekter med henblik på at kunne fradrage underskud herfra i anden indkomst f.eks. lønindkomst, inden den foreslåede kildeartsbegrænsning er vedtaget. Dermed omfattes allerede foretagne investeringer i 10-mandsprojekter som udgangspunkt ikke af forslaget, og investorerne i disse 10-mandsprojekter vil fortsat kunne fradrage og fremføre underskud efter de gældende regler. Det vil sige, at underskud fra investeringer i 10- mandsprojekter, der er foretaget senest den 13. december 2016, ikke kildeartsbegrænses. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Med forslaget vil underskud fra 10-mandsprojekter i visse skattemæssigt transparente selskaber, f.eks. partner- og kommanditselskaber, kun kunne fradrages i senere års overskud fra samme virksomhed. Forslaget vurderes derfor at dæmme op for skattemotiverede investeringer i 10-mandsprojekter, idet et eventuelt underskud fra investeringen ikke kan nedbringe den skattepligtiges øvrige indkomst, herunder lønindkomst. Dermed vil det ikke længere være muligt at investere i et 10-mandsprojekt med det formål at nedbringe topskattebetalingen eller undgå indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen. Merprovenuet fremkommer således ved, at de skattemæssige underskud fra investeringer i 10-mandsprojekter ikke længere kan fradrages i den skattepligtiges øvrige indkomster, og der dermed vil skulle svares fuld indkomstskat af den øvrige indkomst, herunder lønindkomst. Med baggrund i statistiske oplysninger om antal projekter og afskrivningsgrundlag vurderes det samlede afskrivningsgrundlag ved nye projekter at udgøre omkring mio. kr. i Ved en saldoafskrivning på 25 pct. og en skønnet gennemsnitlig marginalskat på ca. 52 pct. udgør det umiddelbare merprovenu ca. 190 mio. kr. i 2017, jf. tabel 3.1. Det skønnes, at merprovenuet er gradvist stigende frem til 2022, hvorefter det gradvist aftager, da der i et vist omfang er tale om fremrykkede skatteindtægter. Med betydelig usikkerhed skønnes det, at forslaget indebærer et varigt umiddelbart merprovenu på ca. 200 mio. kr. og ca. 150 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det er vanskeligt at kvantificere adfærdsvirkningerne, men forslaget indebærer en mere neutral beskatning på tværs af anbringelsesformer, hvilket isoleret set kan trække i retning af at øge merprovenuet. Lovforslaget skønnes at have begrænset provenuvirkning i 2016 set i lyset af, at lovforslaget har virkning fra den 14. december Den begrænsede provenuvirkning i 2016
4 4 skyldes, at det er vurderingen, at langt hovedparten af 10- mandprojekterne, der ønskes indgået for at nedbringe den skattepligtige indkomst i indkomståret 2016, er underskrevet på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget. Hvis lovforslaget først får virkning efter lovforslagets vedtagelse, vil der være en hamstringsrisiko, ved at personer fremrykker investeringer i 10-mandsprojekter med henblik på at kunne fradrage underskud herfra i anden indkomst f.eks. lønindkomst for ikke at blive omfattet af den foreslåede kildeartsbegrænsning. Det skønnes at kunne reducere merprovenuet i et ikke ubetydeligt omfang. Tabel 3.1. Provenumæssige konsekvenser vedrørende kildeartsbegrænset underskud Mio. kr. (2017-niveau) Varig virkning Finansårsvirkning 2017 Umiddelbart merprovenu Merprovenu efter tilbageløb Merprovenu efter tilbageløb og adfærd Umiddelbar provenuvirkning for kommunerne Anm. : Tilbageløbet er opgjort til 24,5 pct. og er beregnet på baggrund af den umiddelbare varige virkning. For kommunerne vil forslaget medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 85 mio. kr. som følge af en stigning i indkomstskatterne. I 2017 får forslaget ingen umiddelbar økonomisk virkning for kommuner, der har valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for indkomståret 2017, da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget heri. For kommuner, der har valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget for 2017, vil virkningen af forslaget blive neutraliseret. Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne. Lovforslaget vil medføre behov for at foretage tilretninger i SKATs it-systemer, ligesom der vil være behov for en løbende kontrolindsats fra SKAT. Systemtilretningerne skønnes at medføre omkostninger på ca. 2-4 mio. kr. i 2017 samt driftsomkostninger på ca. 0,3 mio. kr. årligt. Kontrolindsatsen skønnes at kræve ca. 5 årsværk, hvilket vil medføre omkostninger på ca. 3 mio. årligt. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget skønnes at begrænse 10-mandsprojekter i partner- og kommanditselskaber betragteligt, hvilket blandt andet påvirker virksomheder, der specialiserer sig i at udbyde passive anpartsprojekter, negativt. Forslaget indebærer en mere neutral beskatning på tværs af anbringelsesformer, hvilket sikrer mere ensartede rammebetingelser for erhvervslivet og kan trække i retning af en mere hensigtsmæssig investeringssammensætning. Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER) har følgende bemærkninger, for så vidt angår de administrative konsekvenser: TER vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De administrative konsekvenser bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Forslaget vurderes alt andet lige at føre til, at der oprettes færre vedvarende energianpartsprojekter, idet investorernes skattemotiverede incitamenter for at deltage i vedvarende energianpartsprojekter reduceres. Dette vurderes at have begrænset negativ indflydelse på udbygningen af vedvarende energi i Danmark, da det er vurderingen, at der primært er tale om investeringer i udenlandske energianpartsprojekter. Der er dog ikke foretaget en kvantitativ vurdering af dette. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring forud for fremsættelsen af lovforslaget. Det skyldes, at der vil være en hamstringsrisiko, ved at personer fremrykker investeringer i 10-mandsprojekter med henblik på at kunne fradrage underskud herfra i anden indkomst, f.eks. lønindkomst, for ikke at blive omfattet af den foreslåede kildeartsbegrænsning. Det er vurderingen, at muligheden for at hamstre vil kunne reducere merprovenuet i et ikke ubetydeligt om-
5 5 fang. Det foreslås af denne grund også, at loven får virkning fra og med fremsættelsen. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen den 14. december 2016 sendt i høring med frist til den 19. januar 2017 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Danske Advokater, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering, Finans og Leasing, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Håndværksrådet, Kraka, Investerings- FondsBranchen, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Offshoreenergy.dk, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Vindmølleindustrien. 9. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 190 mio. kr. i indkomståret 2017 stigende til 440 mio. kr. i indkomståret Efter tilbageløb og adfærd skønnes det varige merprovenu at udgøre ca. 150 mio. kr. Ingen. Det vurderes, at lovforslaget indebærer en mere neutral beskatning, som kan trække i retning af en mere hensigtsmæssig investeringssammensætning. Ingen. Ingen. Lovforslaget vil medføre behov for at foretage tilretninger i SKATs it-systemer, ligesom der vil være behov for en løbende kontrolindsats fra SKAT. Systetilretningerne skønnes at medføre omkostninger på ca. 2-4 mio. kr. i 2017 samt driftsomkostninger på ca. 0,3 mio. kr. årligt. Kontrolindsatsen skønnes at kræve 5 årsværk, hvilket vil medføre omkostninger på ca. 3 mio. kr. årligt. Det vurderes, at lovforslaget begrænser investeringerne i passive anpartsprojekter. Lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. Miljømæssige konsekvenser Ingen. Forslaget vurderes at have begrænset negativ indflydelse på udbygningen af vedvarende energi. Administrative konsekvenser for borgerne Ingen. Ingen. Forholdet til EU-retten Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Ja Nej X
6 6 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Underskud fra drift af selvstændig erhvervsvirksomhed kan som hovedregel fradrages i et eventuelt senere overskud eller i den skattepligtiges øvrige indkomster, herunder en eventuel ægtefælles indkomst. Det gælder dog bl.a. ikke underskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang (personskattelovens 4, stk. 1, nr. 9). Det følger nemlig af personskattelovens 13, stk. 6, at underskud i skattepligtig almindelig indkomst fra en virksomhed som nævnt i 4, stk. 1, nr. 9, ikke kan fradrages i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men fremføres til fradrag i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. Dermed er underskud fra denne type investering kildeartsbegrænset. Det foreslås i lovforslagets 1, nr. 1, at der i personskattelovens 13, stk. 7, indsættes en bestemmelse om kildeartsbegrænsning af underskud fra virksomhed drevet i skattemæssigt transparente selskaber, f.eks. partner- og kommanditselskaber. Det foreslås, at der af personskattelovens 13, stk. 7, 1. pkt., fremgår, at den foreslåede bestemmelse kun finder anvendelse, hvis den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, og den skattepligtige ikke hæfter personligt for det skattemæssigt transparente selskabs forpligtelser. Forslaget omfatter derfor alene underskud fra fysiske personers deltagelse og dermed ikke juridiske personers deltagelse. Det er en betingelse for at blive omfattet af forslaget om kildeartsbegrænsning af underskud, at den skattepligtige hverken deltager i virksomhedens drift i væsentlig omfang eller hæfter personligt for det skattemæssigt transparente selskabs forpligtelser. Dermed skal begge betingelser være opfyldt for at investeringen bliver omfattet af den foreslåede kildeartsbegrænsning. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige anses for at deltage i virksomhedens drift i væsentlig omfang det vil sige, hvorvidt arbejdsindsatsen er væsentlig gælder den samme praksis som gælder for anpartsreglerne, jf. personskattelovens 4, stk. 1, nr. 9. Som en vejledende regel anses en personlig arbejdsindsats på 50 timer om måneden for at være en væsentlig arbejdsindsats. Ved personlig hæftelse skal der forstås den hæftelse, der udspringer af selve selskabsformen. Derfor vil f.eks. kaution el. lign. ikke være tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen om personlig hæftelse for det skattemæssigt transparente selskabs forpligtelser. Det betyder, at f.eks. en fysisk person, der er komplementar i et kommanditselskab, ikke vil blive omfattet af kildeartsbegrænsningen for underskuddet, idet en komplementar altid hæfter personligt og ubegrænset for selskabets forpligtelser. Det foreslås endvidere, at det af personskattelovens 13, stk. 7, 2. pkt., fremgår, at underskud fra passiv deltagelse i f.eks. partner- og kommanditselskaber kun kan fradrages i et senere overskud fra samme virksomhed. Underskuddet vil dermed ikke kunne fradrages i anden virksomhed herunder i form af anden passiv deltagelse i andre partner- eller kommanditselskaber. Formålet hermed er at sikre, at beslutningen om investering i de såkaldte 10-mandsprojekter fremover ikke vil være skattemotiveret i samme omfang, idet underskuddet ikke kan fradrages i den skattepligtiges øvrige indtægter og dermed ikke kan nedbringe beskatningen af lønindkomsten, herunder en eventuel topskattebetaling. Det foreslås til sidst, at det af personskattelovens 13, stk. 7, 3. pkt., fremgår, at underskud i skattepligtig almindelig indkomst fra en virksomhed som nævnt i personskattelovens 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, der efter gældende ret er omfattet af personskattelovens 13, stk. 6, ikke omfattes af den foreslåede bestemmelse, jf. lovforslaget 1, nr. 1. Det er således ikke hensigten, at den foreslåede bestemmelse om underskudsbegrænsning i personskattelovens 13, stk. 7, f.eks. skal omfatte underskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, hvor der er mere end 10 deltagere og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Underskud fra sådanne erhvervsvirksomheder er efter gældende regler allerede kildeartsbegrænset. Den foreslåede 13, stk. 7, i personskatteloven skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets 2, nr. 1, hvor der indføres en tilsvarende bestemmelse om kildeartsbegrænsning af underskud, hvis den skattepligtige har valgt virksomhedsordningen. Hvis et underskud fra virksomhed ved deltagelse i f.eks. et partner- og kommanditselskab omfattes af kildeartsbegrænsningen efter den foreslåede 13, stk. 7, i personskatteloven, og den skattepligtige på et senere tidspunkt vælger, at beskatning skal ske efter virksomhedsskattelovens regler om en virksomhedsordning, vil underskuddet blive omfattet af kildeartsbegrænsningen efter den foreslåede 13, stk. 5, i virksomhedsskatteloven. Det vil sige, at underskuddet fra virksomheden herefter anses for kildeartsbegrænset for den pågældende virksomhed i virksomhedsordningen. Foreligger den omvendte situation, det vil sige, at et underskud fra virksomhed ved deltagelse i f.eks. et partner- og kommanditselskab har været omfattet af kildeartsbegrænsningen efter den foreslåede 13, stk. 5, i virksomhedsskatteloven, og fravælger den skattepligtige at benytte virksomhedsordningen, vil underskuddet blive omfattet af kildeartsbegrænsningen efter den foreslåede 13, stk. 7, i personskatteloven. Det vil sige, at underskuddet fra virksomheden anses for kildeartsbegrænset efter personskattelovens regler i stedet for efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Et kildeartsbegrænset underskud fortabes således ikke ved tilvalg af virksomhedsordningen. Underskuddet følger med virksomheden over i virksomhedsordningen og omfattes af den foreslåede bestemmelse om kildeartsbegrænsning i virksomhedsskatteloven. Et kildeartsbegrænset underskud kan ikke udnyttes, efter at virksomheden er afstået. Det vil sige, at kildeartsbegræn-
7 7 sede underskud ikke følger med virksomheden, hvis virksomheden afstås. Til 2 Underskud fra drift af selvstændig erhvervsvirksomhed kan som hovedregel fradrages i et eventuelt senere overskud eller i den skattepligtiges øvrige indkomster, herunder en eventuel ægtefælles indkomst. Det gælder dog bl.a. ikke underskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang (personskattelovens 4, stk. 1, nr. 9). Det følger således af personskattelovens 13, stk. 6, at underskud i skattepligtig almindelig indkomst fra en virksomhed som nævnt i 4, stk. 1, nr. 9, ikke kan fradrages i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men fremføres til fradrag i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. Dermed er underskud fra denne type investering kildeartsbegrænset. Det følger endvidere af virksomhedsskattelovens 1, stk. 1, at virksomhedsordningen ikke kan finde anvendelse på indkomst fra virksomhed, der er kapitalindkomst, jf. personskattelovens 4, stk. 1, nr. 9. Det foreslås i lovforslagets 2, nr. 1, at der i virksomhedsskattelovens 13, stk. 5, indsættes en bestemmelse om kildeartsbegrænsning af underskud fra virksomhed drevet i skattemæssigt transparente selskaber, f.eks. partner- og kommanditselskaber. Det foreslås, at der af virksomhedsskattelovens 13, stk. 5, 1. pkt., fremgår, at de almindelige relger om underskudsfremførsel i virksomhedsskattelovens 13, stk. 1-4, ikke finder anvendelse for underskud fra virksomhed, der drives i en skattemæssigt transparent enhed, hvis den skattepligtige hverken deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang eller hæfter personligt for det skattemæssigt transparente selskabs forpligtelser. Det er en forudsætning, at virksomhedsordningen er valgt, førend den foreslåede kildeartsbegrænsning i virksomhedsskattelovens 13, stk. 5, finder anvendelse. Dernæst er det en betingelse, at den skattepligtige hverken deltager i virksomhedens drift i væsentlig omfang eller hæfter personligt for det skattemæssigt transparente selskabs forpligtelser. Dermed skal ovenstående tre betingelser være opfyldt før, at den foreslåede kildeartsbegrænsning i virksomhedsskattelovens 13, stk. 5, finder anvendelse. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige anses for at deltage i virksomhedens drift i væsentlig omfang det vil sige, hvorvidt arbejdsindsatsen er væsentlig gælder den samme praksis som gælder for anpartsreglerne, jf. personskattelovens 4, stk. 1, nr. 9. Som en vejledende regel anses en personlig arbejdsindsats på 50 timer om måneden for at være en væsentlig arbejdsindsats. Ved personlig hæftelse skal forstås den hæftelse, der udspringer af selve selskabsformen. Derfor vil f.eks. kaution el. lign. ikke være tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen om personlig hæftelse for det skattemæssigt transparente selskabs forpligtelser. Det betyder, at f.eks. en fysisk person, der er komplementar i et kommanditselskab, ikke vil blive omfattet af kildeartsbegrænsningen af underskuddet, idet en komplementar altid hæfter personligt og ubegrænset. Det foreslås endvidere, at det af virksomhedsskattelovens 13, stk. 5, 2. pkt., fremgår, at underskud fra deltagelse i f.eks. partner- og kommanditselskaber kun kan fradrages i et senere overskud fra samme virksomhed. Underskuddet vil dermed ikke kunne fradrages i anden virksomhed herunder i form af anden passiv deltagelse i andre partner- eller kommanditselskaber. Formålet hermed er at sikre, at beslutningen om investering i de såkaldte 10-mandsprojekter fremover ikke vil være skattemotiveret i samme omfang, i de situationer hvor virksomhedsordningen finder anvendelse. Underskuddet kan således ikke fradrages i den skattepligtiges øvrige indtægter og kan f.eks. dermed ikke nedbringe beskatningen af overskud af anden virksomhed i virksomhedsordningen eller af eventuel lønindkomst, hvoraf der f.eks. skal betales topskat. Den foreslåede 13, stk. 5, i virksomhedsskatteloven skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets 1, nr. 1, hvor der indføres en tilsvarende bestemmelse om kildeartsbegrænsning i personskatteloven. Har underskud fra virksomhed ved deltagelse i f.eks. et partner- og kommanditselskab været kildeartsbegrænset efter den foreslåede 13, stk. 5, i virksomhedsskatteloven, og fravælger den skattepligtige, at benytte virksomhedsordningen, vil underskuddet blive omfattet af kildeartsbegrænsningen efter den foreslåede bestemmelse i 13, stk. 7, i personskatteloven. Det vil sige, at underskuddet fra virksomheden anses for kildeartsbegrænset efter personskattelovens regler i stedet for efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Foreligger den omvendte situation, det vil sige, at et underskud fra virksomhed ved deltagelse i f.eks. et partner- og kommanditselskab har været omfattet af kildeartsbegrænsningen efter den foreslåede 13, stk. 7, i personskatteloven, og vælger den skattepligtige at benytte virksomhedsordningen, vil underskuddet blive omfattet af kildeartsbegrænsningen efter den foreslåede 13, stk. 7, i virksomhedsskatteloven. Det vil sige, at underskuddet fra virksomheden anses for kildeartsbegrænset efter virksomhedsskattelovens regler i stedet for efter reglerne i personskatteloven. Et kildeartsbegrænset underskud fortabes således ikke ved fravalg af virksomhedsordningen. Underskuddet følger med virksomheden ud af virksomhedsordningen og omfattes af den foreslåede bestemmelse i personskattelovens 13, stk. 7, jf. lovforslagets 1, nr. 1. Et kildeartsbegrænset underskud kan ikke længere udnyttes, hvis virksomheden afstås. Det vil sige, hvis anparterne i 10-mandsprojektet afstås. Det kildeartsbegrænsede underskud følger ikke med virksomheden, hvis virksomheden afstås. Til 3 Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
8 8 Ikrafttrædelsestidspunktet fraviger regeringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli. Loven har virkning fra fremsættelsen af lovforslaget, fordi der kan være en hamstringsrisiko, ved at personer fremrykker investeringer i 10-mandsprojekter med henblik på at kunne fradrage underskud herfra i anden indkomst f.eks. lønindkomst for ikke at blive omfattet af den foreslåede kildeartsbegrænsning. Det er opfattelsen, at det ikke er hensigtsmæssigt, at retshåndhævelsestidspunktet først ligger mere end seks måneder efter det tidspunkt, hvor loven har virkning fra, hvilket ville være tilfældet, hvis ikrafttrædelsestidspunktet var den 1. juli Derfor foreslås det, at lovens ikrafttrædelsestidspunkt fremrykkes til den 1. april Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at loven har virkning for indkomst fra virksomhed, når den skattepligtige erhverver virksomheden den 14. december 2016 eller senere. Det vil sige, at den foreslåede kildeartsbegrænsning i personskatteloven (den foreslåede 13, stk. 7) og i virksomhedsskatteloven (den foreslåede 13, stk. 5) tillægges virkning for underskud fra og med lovforslagets fremsættelse, når den skattepligtige erhverver virksomheden den 14. december 2016 eller senere. Med et senere virkningstidspunkt ville der være en nærliggende risiko for, at skattepligtige, der ved lovforslagets offentliggørelse endnu ikke har forpligtet sig til deltagelse i et 10-mandsprojekt, ville fremrykke beslutningen herom til før lovens virkningstidspunkt, hvorved de ville have opnået mulighed for fradrag i anden indkomst f.eks. lønindkomst. Det foreslåede virkningstidspunkt er vurderet nødvendigt for at undgå den ellers nærliggende risiko for, at det med lovforslaget tilsigtede merprovenu ikke kan opretholdes. Erhvervelse efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt., foreligger på det tidspunkt, hvor der er indgået en bindende aftale mellem køber og sælger om overdragelse af en virksomhed eller en eller flere anparter i en virksomhed, f.eks. en kontrakt (købsaftale) eller lignende. En bindende aftale kan også være indgået, hvis f.eks. en kommanditist har underskrevet en tegningsaftale, og kommanditselskabet har accepteret tegningsaftalen. Hvornår der foreligger en bindende aftale følger i øvrigt de almindelige obligationsretlige regler herom. Det gælder, uanset om der er tale om køb af»brugte«anparter i et eksisterende 10-mandsprojekt eller anparter i et nyetableret 10-mandsprojekt. Ved afgørelsen af, om der foreligger en bindende aftale gælder den samme praksis som gælder for anpartsreglerne, jf. personskattelovens 4, stk. 1, nr. 9 og 11. Bestemmelsen omfatter også den situation, hvor den skattepligtige ikke erhverver en eksisterende virksomhed eller en del heraf, men selv evt. sammen med andre påbegynder en virksomhed. Virksomheden er da påbegyndt, når virksomhedens aktiver er anskaffet og benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige. Ved anskaffelse af anparter nye som»brugte«den 14. december 2016 eller senere i forskellige 10-mandsprojekter, hvor underskuddet fra denne virksomhed omfattes af enten personskattelovens 13, stk. 7, eller virksomhedsskattelovens 13, stk. 5, skal anskaffelsen af anparterne i de enkelte virksomheder anses for en afgrænset virksomhed. Det bemærkes dog, at anparterne vil blive betragtet som to andele i samme virksomhed, hvis den ene anpart er anskaffet senest den 13. december 2016, mens den anden anpart er anskaffet den 14. december 2016 eller senere. Førstnævnte anpart vil fortsat blive beskattet efter gældende regler, mens sidstnævnte anpart vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse om kildeartsbegrænsning af underskud. Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at loven ikke har virkning for indkomst fra den del af en virksomhed, som den skattepligtige har erhvervet senest den 13. december Det vil sige, at den foreslåede kildeartsbegrænsning i personskatteloven (den foreslåede 13, stk. 7) og virksomhedsskatteloven (den foreslåede 13, stk. 5) ikke har virkning for investeringer i 10-mandsprojekter, som den skattepligtige har foretaget senest den 13. december Tidspunktet for erhvervelse eller påbegyndelse af virksomhed afgøres efter 2. pkt. på samme måde som efter 1. pkt., der er omtalt ovenfor. Sammenholdt med 1. pkt. indebærer 2. pkt., at i tilfælde, hvor den skattepligtige har anskaffet en anpart senest den 13. december 2016 og en anden anpart den 14. december 2016 eller senere i samme virksomhed, vil anparterne blive betragtet som to andele i samme virksomhed. Det vil sige, at den anpart, der er anskaffet senest den 13. december 2015, fortsat vil blive beskattet efter de hidtil gældende regler, mens den anpart, der er anskaffet den 14. december 2015 eller senere, vil blive omfattet af den foreslåede kildeartsbegrænsning af underskud i enten personskattelovens 13, stk. 7, eller virksomhedsskattelovens 13, stk. 5. Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at såfremt den skattepligtige allerede har erhvervet en konkret virksomhed eller en del heraf senest den 13. december 2016, og denne virksomhed herefter den 14. december 2016 eller senere anskaffer aktiver eller overtager anden virksomhed, uden at dette er nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift, har loven virkning for indkomst fra den del af virksomheden, der er erhvervet senest den 13. december 2016, fra og med det indkomstår, hvori aktiverne eller den anden virksomhed erhverves. Det vil sige, at den foreslåede kildeartsbegrænsning i personskatteloven (den foreslåede 13, stk. 7) og virksomhedsskatteloven (den foreslåede 13, stk. 5) som udgangspunkt ikke har virkning for investeringer i 10-mandsprojekter, som den skattepligtige har erhvervet senest den 13. december Tidspunktet for erhvervelse eller påbegyndelse af virksomhed afgøres efter 3. pkt. på samme måde som efter 1. pkt., der er omtalt ovenfor. Det gælder dog ikke, såfremt der sker en udvidelse af den eksisterende virksomhed (10-mandsprojektet), hvori anparterne er købt senest den 13. december Det vil sige, at hele indkomsten fra virksomheden vil blive omfattet af kildeartsbegrænsningen, hvis virksomheden anskaffer yderligere aktiver eller anden virksomhed, der ikke er nødvendige
9 9 for virksomhedens fortsatte drift. Hele virksomhedens indkomst vil dog kun være kildeartsbegrænset fra og med det indkomstår, hvori aktiverne eller den anden virksomhed er erhvervet. Udgangspunktet for en vurdering af, om der er tale om en anskaffelse, der er nødvendig for virksomhedens fortsatte drift, kan f.eks. være, om virksomheden har fradragsret for udgiften som en driftsudgift. Hvis udgiften er fradragsberettiget som en driftsudgift, vil anskaffelsen normalt også være nødvendig for virksomhedens fortsatte drift. En mindre udvidelse, f.eks. en mindre ombygning af en udlejningsejendom, kan som hovedregel anses for at være nødvendig for virksomhedens fortsatte drift, mens en større udvidelse, f.eks. køb af en tilsvarende ejendom, som hovedregel ikke kan anses for at være nødvendig for virksomhedens fortsatte drift. At virksomheden f.eks. tilkøber et aktiv, er derfor ikke ensbetydende med, at hele indkomsten omfattes af den foreslåede kildeartsbegrænsning i personskattelovens 13, stk. 7, eller virksomhedsskattelovens 13, stk. 5, men det afhænger af en konkret vurdering af, hvorvidt tilkøbet anses for nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift. Disse regler skal sikre, at de foreslåede regler ikke omgås, ved at nye 10-mandsprojekter etableres i regi af eksisterende 10-mandsprojekter (oprettet senest den 13. december 2016) med henblik på at sikre fuldt fradrag for underskud i anden indkomst. Den foreslås i stk. 3, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken af lovforslaget for indkomståret 2017 neutraliseres, for så vidt angår de kommuner, der for 2017 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Det drejer sig om København, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Rødovre, Vallensbæk, Furesø, Rudersdal, Køge, Roskilde, Solrød, Holbæk, Ringsted, Vejle, Skanderborg og Århus kommuner. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 133, 2015/16, tiltrådt af Finansudvalget den 23. juni 2016, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2017 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at der ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2017 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner. Det foreslås i stk. 4, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2017 efter stk. 3, herunder også kirkeskatten, opgøres i Efterreguleringen afregnes i 2020.
10 10 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 8. oktober 2015, som ændret ved 6 i lov nr af 15. december 2015, 10 i lov nr af 29. december 2015 og 11 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring: 13 Stk I 13 indsættes som stk. 7:»Stk. 7. Underskud fra virksomhed, der drives i en skattemæssigt transparent enhed, hvor den skattepligtige ikke hæfter personligt for den transparente enheds forpligtelser, og hvor den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, kan ikke fradrages i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst. Underskuddet fremføres til fradrag i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. 1. og 2. pkt. omfatter ikke underskud omfattet af stk. 6«. 2 I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 18. september 2013, som ændret ved 9 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, 1 i lov nr. 992 af 16. september 2014, 4 i lov nr. 202 af 27. februar 2015 og 13 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring: 13 Stk I 13 indsættes som stk. 5:»Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for underskud fra virksomhed, der drives i en skattemæssigt transparent enhed, hvor den skattepligtige ikke hæfter personligt for den transparente enheds forpligtelser, og hvor den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Underskud omfattet af 1. pkt. kan ikke fradrages i anden virksomheds skattepligtige indkomst eller i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men underskuddet fremføres til fradrag i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed.«3 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Loven har virkning for indkomst fra virksomhed, som den skattepligtige har erhvervet eller påbegyndt den 14. december 2016 eller senere. Har den skattepligtige erhvervet eller påbegyndt en del af en virksomhed senest den 13. december 2016, har loven ikke virkning for indkomst fra den-
11 11 ne del af virksomheden. Har den skattepligtige erhvervet eller påbegyndt virksomheden eller en del heraf senest den 13. december 2016, og anskaffer virksomheden aktiver eller overtager anden virksomhed den 14. december 2016 eller senere, uden at dette er nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift, har loven dog virkning for indkomst fra den del af virksomheden, der er erhvervet eller påbegyndt senest den 13. december 2016, fra og med det indkomstår, hvori aktiverne er anskaffet, eller den anden virksomhed er overtaget. Stk. 3. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2017 efter 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2017, der følger af denne lovs 1 og 2. Stk. 4. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 3 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2017, der foreligger pr. 1. maj 2019.
Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven. Fremsat den 14. december 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) til
2016/1 LSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 2. marts 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-1728556 Fremsat den 14. december 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag
Læs mereSkærpede regler for 10-mands-projekter
- 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de
Læs mereForslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 248 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 14-3331457 Udkast Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske
Læs mereForslag. Lov om ændring af kildeskatteloven
Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen
Læs mereSkatteudvalget L 103 Bilag 21 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 21 Offentligt 11. maj 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 103 - Forslag til lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven
Læs mereSkatteudvalget L 103 Bilag 13 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 13 Offentligt 27. april 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed ændringsforslag til L 103 - Forslag til lov om
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven
Lovforslag nr. L 195 Folketinget 2016-17 Fremsat den 26. april 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for OL- og PL-præmiebonus) 1 I ligningsloven,
Læs mereSkatteudvalget L 103 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 103 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt 29. maj 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 103 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven
Læs mereForslag. Lov om ændring af afskrivningsloven
Lovforslag nr. L 192 Folketinget 2011-12 Fremsat den 30. maj 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen) Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven (Forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for investeringer
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 120 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 12. december 2018 J.nr. 2018-5832 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 120 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven,
Læs mereForslag. Lov om ændring af personskatteloven
Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del Bilag 131 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 131 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2017-687 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for OL- og PL-præmiebonus) 1 I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-
Læs mereForslag. Lov om ændring af afskrivningsloven
2011/1 LSF 192 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2012-311-0083 Fremsat den 30. maj 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)
Læs mereSkatteudvalget L 27 Bilag 8 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 27 Bilag 8 Offentligt 7. december 2016 J.nr. 15-2962964 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 27 - Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat
2015/1 LSF 17 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2263705 Fremsat den 7. oktober 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag
Læs mereSkatteudvalget L 103 Bilag 22 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 22 Offentligt 11. maj 2017 J.nr. 2017-610. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende ændringsforslag
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast (3)
Skatteministeriet J.nr. 2017-2552 Udkast (3) Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven (Højere skattefradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed) 1 I afskrivningsloven,
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast (1)
Skatteministeriet J.nr. 2017-531 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation af selvstændig erhvervsvirksomhed ved deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab) 1 I ligningsloven,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat
Lovforslag nr. L 189 Folketinget 2014-15 Fremsat den 22. april 2015 af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld
Læs mereForslag. Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven
Lovforslag nr. L 227 Folketinget 2017-18 Fremsat den 25. april 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven (Højere skattefradrag for udgifter
Læs mereForslag. Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2013-14 Fremsat den 5. december 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Tilpasning af procenttillæg
Læs mereForslag. Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter
Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2016-17 Fremsat den 14. december 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede
Læs mereSkatteministeriet J. nr
Skatteministeriet J. nr. 16-1692470 Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energiog miljøafgifter (Forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft
Læs mereForslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast
Skatteministeriet J.nr. 2017-3508 Udkast Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven (Begrænsning af SKATs mulighed for at tilbagekalde bindende svar ved værdiansættelse af aktiver og ensretning
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love
Læs mereKommunaludvalget 2014-15 KOU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Kommunaludvalget 2014-15 KOU Alm.del Bilag 35 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld for ejendomme ramt af kystnedbrydning) 1 I lov om kommunal
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven
Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af Skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Ægtefællerabat for multimediebeskatningen) 1
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 14-3357630 Udkast 7. oktober 2014
Skatteministeriet J. nr. 14-3357630 Udkast 7. oktober 2014 Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil
Lovforslag nr. L 106 Folketinget 2017-18 Fremsat den 16. november 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil (Bevarelse af monopolet for udbuddet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
2008/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 1. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2008-0003478 Fremsat den 24. oktober 2008 af beskæftigelsesministeren
Læs mereForslag til Lov om ændring af ligningsloven (Forhøjelse af fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen)
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 5 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 15-2660247 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Forhøjelse af fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen) 1 I ligningsloven,
Læs mereSkatteudvalget L 71 Bilag 22 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 71 Bilag 22 Offentligt 25. maj 2016 J.nr. 15-3151455 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 71 - Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lov om indkomstbeskatning
Læs mere2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.
2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)
Læs mereSkatteudvalget L 45 Bilag 3 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 3 Offentligt 16. november 2015 J.nr. 15-1432243 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereForslag. Lov om ophævelse af reklameafgiftsloven
Lovforslag nr. L 65 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ophævelse af reklameafgiftsloven (Ophævelse af reklameafgiftsloven) 1 Reklameafgiftsloven,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler
UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Justering af skoleydelse) 1 I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer: 1.
Læs mereForslag. Lov om ændring af fusionsskatteloven
Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2017-18 Fremsat den 23. marts 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende
Læs mereSkatteudvalget L 104 Bilag 1 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 104 Bilag 1 Offentligt 19. januar 2017 J.nr. 16-1729722 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast
Skatteministeriet J.nr. 2018-656 Udkast Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer) 1 I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven
Lovforslag nr. L 194 Folketinget 2016-17 Fremsat den 26. april 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation af selvstændig erhvervsvirksomhed
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil
2016/1 LSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-0741503 Fremsat den 16. november 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven
2016/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 2. maj 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2017-531 Fremsat den 26. april 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag
Læs mereSkatteudvalget L 45 Bilag 7 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 7 Offentligt 8. december 2015 J.nr. 15-2867432 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 45 - Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 L 74 Bilag 1 Offentligt J.nr. 2010-311-0056 Dato: 17. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar
Læs mereForslag. Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven
2013/1 LSF 95 (Gældende) Udskriftsdato: 24. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-6090528 Fremsat den 5. december 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms
Lovforslag nr. L 75 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2007-354-0009
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse
Læs mereUdskrift af L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de
L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande. (Lempelse af dobbeltbeskatning for danske søfolk på skibe indregistreret i Finland, Island,
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2014-15. Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) til
Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2016-17 Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereBaggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer
Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del Bilag 61 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 61 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 16-1729722 Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven
Læs mereSkatteministeriet J. nr Udkast (1)
Skatteministeriet J. nr. 15-3135149 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Fastfrysning af grundskyld for
Læs mereUDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)
Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden
Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018
Læs mereGrund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0452 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat 2. september 2016 J.nr. 16-0830820 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration ABL Forslag
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 332 Offentligt J.nr. 2012-712-0091 Dato: 15-08-2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag
Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse
Læs mereForslag. Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven. Lovforslag nr. L 63 Folketinget
Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2012-13 Fremsat den 14. november 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven
Læs mereSkatteudvalget L 103 Bilag 7 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 7 Offentligt 16. februar 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag
Læs mereForslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)
Læs mereForslag. Lov om ændring af skatteforvaltningsloven
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 48 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-311-0057 Udkast 8. november 2010 Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven (Udvidelse af skatteforvaltningslovens
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til
Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
Lovforslag nr. L 104 Folketinget 2016-17 Fremsat den 14. december 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og
Læs mereForslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU)
Skatteministeriet J. nr. 14-3930511 Udkast Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU) 1 I momsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mere2. udkast. Betænkning
Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 20 Offentligt Til lovforslag nr. L 103 Folketinget 2016-17 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2017 2. udkast til Betænkning over Forslag til lov om ændring
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2016/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/16832 Fremsat den
Læs mereSkatteudvalget L 227 Bilag 1 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 L 227 Bilag 1 Offentligt 26. april 2018 J.nr. 2017-2552. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 283 Offentligt MBUL 23. september 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)
Læs mereLovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv.
Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Skatteministeren har fremsat lovforslag (L 173), der indeholder en udmøntning af en del af aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 51 Folketinget Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) til
Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2017-18 Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 114 Bilag 9 Offentligt 16. januar 2019 J.nr. 2017-5308 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 114 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat
Lovforslag nr. L 18 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Forlængelse af
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse
Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2017-18 Fremsat den 8. november 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Afskaffelse af
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation
Læs mereForslag til Lov om ændring af momsloven (Bemyndigelse til lempelse og fritagelse for faktureringspligt)
Skatteministeriet J. nr. 14-4348922 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af momsloven (Bemyndigelse til lempelse og fritagelse for faktureringspligt) 1 I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat
Lovforslag nr. L 215 Folketinget 2009-10 Fremsat den 28. april 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Nedsættelse af grundskyldpromillen
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter
Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereDet regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.
l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen
Læs mereForslag. Lov om ændring af tobaksafgiftsloven
Skatteministeriet J. nr. 2011-231-0053 Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven (Regulering af pakkerstørrelser på cigaretter) 1 I lov tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
Lovforslag nr. L 96 Folketinget 2015-16 Fremsat den 16. december 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og
Læs mereForslag. Lov om ændring af tobaksafgiftsloven 1)
2011/1 LSF 82 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-231-0053 Fremsat den 8. februar 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereGrund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 137 Offentligt Grund og nærhedsnotat 3. marts 2016 J.nr. 16-0115195 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration Forslag til Rådets
Læs mereForslag til Lov om ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven, og selskabsskatteloven
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 252 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 14-3278346 Udkast Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven, og selskabsskatteloven (Udvidelse
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 243 Folketinget Fremsat den 30. august 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) til
Lovforslag nr. L 243 Folketinget 2017-18 Fremsat den 30. august 2018 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereDet regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.
Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,
Læs mereSkatteministeriet J.nr Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af øl- og vinafgiftsloven (Tilretning af ølmoderationsordningen)
Skatteministeriet J.nr. 2018-1924 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af øl- og vinafgiftsloven (Tilretning af ølmoderationsordningen) 1 I øl- og vinafgiftsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 23.
Læs mereSkattenyt. Industrivej Lemvig Tlf Mail:
Skattenyt Citat Har folk ondt i tænderne går de til en tandlæge. Har de ondt i skatten går de til en skatterådgiver Selvstændigt erhvervsdrivende Er der indledt klapjagt på, hvornår man er selvstændigt
Læs mereForslag. til. (Gebyr for underretninger om udlægsforretninger)
Høringsudkast Forslag Sagsnr. 2017-324 Doknr. 470813 Dato 03-07-2017 til Lov om ændring af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget
Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
Læs mere