Vi tager ansvar og kræver frihed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi tager ansvar og kræver frihed"

Transkript

1 Nr. 73 April 2005 Nr. 79 September 2006 NABs renoverede afdeling Riddersborgparken i Nakskov er moderniseret med midler fra Landsbyggefonden. Vi tager ansvar og kræver frihed Boligkontoret Danmark har netop udsendt invitationerne til vores store boligkonference for medlemmernes bestyrelser. Temaet om den almene sektors fremtid, som vi har berørt nogle gange på konferencen, er mere aktuelt end nogen sinde. Når regeringens embedsmandsudvalg har lavet deres indstilling, afgøres ikke bare sektorens fremtid men også rammerne om liv og velfærd for 1 mio. almene beboere. Hvoraf manges økonomi og dagligliv hænger snævert sammen med de boligforhold, vi kan tilbyde, og de vilkår vi har for at styrke boligmiljøet. Vi skal løfte svage boligområder, sikre at boligerne ikke forfalder, forebygge at der opstår ghettoproblemer, og sikre at der fortsat er udvikling og tilgang af beboere i boligområdet. Alle disse opgaver ja hele eksistensberettigelsen er på spil. For bliver vores fonde drænet yderligere Landsbyggefonden har allerede afgivet 8 mia. kr. over få år, og nu er der kig på de lokale dispositionsfonde så bortfalder vores muligheder helt og aldeles. Ikke fordi staten har tænkt sig at overtage forpligtelsen overfor vores beboere nej fordi riget fattes penge til plejehjemsbyggeri og ældreboliger og skattelettelser. Det er den omvendte Robin Hood. BLs udspil er modigt og bravt. Både fordi organisationen har formået at få et enigt bagland af små og store boligorganisationer til at stå bag sig i formuleringen af en ny politik, og samtidig fordi man spiller ud med et forslag der er kontroversielt, og lægger op til større frihed men også større økonomisk ansvar. Vi glæder os til at tage debatten med jer på konferencen, og ser spændt frem til at møde politikerne, der hidtil har holdt kortene tæt ind til kroppen. På de næste sider uddyber vi BLs udspil. Vi venter på rapporten Almene boliger skal være for en bred del af befolkningen. Leder side 2 Vi tager ansvar BL spiller ud med model for større økonomisk frihed. Læs side 3-5 Mere kvalitet for pengene Almene boliger sikrer kvalitet på markedet, skriver Morten Skak i sit indlæg. Læs side 6-7

2 Overskrift Vi fylder godt i ventesalen Det er som med DSB. Togene lader vente på sig. Udvalgsrapporten lader også vente på sig. Af Michael Demsitz, Administrerende direktør, Boligkontoret Danmark BoDanmarknyt tekst Nr. 79 September 2006 Udgives af: Boligkontoret Danmark Lundsgade København Ø Redaktion: Michael Demsitz ansv. Anders Juel Hansen Helene Hjort Knudsen Redaktionen afsluttet 22. august Udsendes til: Organisationsbestyrelsesmedlemmer, afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Boligkontoret Danmarks medlemskreds. Alle ansatte i Boligkontoret Danmark samt ejendomsfunktionærer i medlemskredsen. Oplag Alment andelsselskab Lundsgade København Ø Tlf.: Fax juni i år skulle embedsmandsudvalget under ledelse af Socialministeriet være færdig med en rapport om almene boligers fremtid. I stedet bliver det sandsynligvis Thor Petersens finanslovsudspil der sætter dagsordenen. Vi kender ikke finansministerens udspil, men vi frygter at der bliver et nyt dræn i Landsbyggefonden. Et finanslovsforlig der beslaglægger endnu én mia. kroner i fonden er ikke urealistisk. Så beboere i almene boliger snart runder 10 mia. kroner i ekstra skat til staten. Mens beslutningsprocessen om sektorens fremtid udskydes, drænes den almene sektor for midler, og det efterlader et økonomisk hul, når almene boliger skal moderniseres og holdes up to date. Nøjagtig som udsultningen af Banedanmark betyder at der går mange år og milliarder før jernbanenettet igen er i orden og DSB igen kan levere tog til tiden. Hvis ellers Folketinget vil bevilge midlerne. Når det er sagt må vi koncentrere os om udvalgets rapport og debatten der følger. Målet er at fastholde almene boliger som et reelt tilbud til en bred del af befolkningen. Mange har på forskellige tidspunkter i livet stor glæde af en almen lejebolig. Når man flytter hjemmefra, når familier etablerer sig inden de måske rykker over i en større bolig, når ældre sælger huset og søger tryghed og service. Så skal der være en almen bolig. Vores faste beboere om det er enlige, enlige forsørgere eller familier der synes bedst om lejeboliger eller det er beboere der kræver særlig omsorg ja de skal også have mulighed for at bo under gode forhold, hvor de kan skabe kontakter og føle sig trygge. Yderligere opdeling på boligmarkedet er af det onde. Den skaber sociale ghettoer og flere problemer. Følg bare debatten om den skæve elevsammensætning på folkeskolerne - etnisk og socialt som er en direkte følge af opdelte kvarterer og boligområder. Sagen er at værdistigninger på ejerboliger, skattestop for boligejere og den lave rente spiller sammen med stive regler for almene boliger og splitter samfundet. Tiden er løbet fra detailregulering og forældede regler for almene boliger den økonomiske grundmodel for beboerbetalingen i almene boliger blev f.eks. grundlagt i 1980 i en tid med krise og høj rente. Økonomien i almene boliger må igennem en revision. Finansieringen skal gøres tidssvarende og fleksibel så vi også får del i den økonomiske udvikling og den lave rente. Den offentlige støtte til at skabe afbalancerede boligområder skal fastholdes. Politikerne må i særdeleshed indse at finansiering af plejehjem og ældreboliger er en samfundsopgave og ikke kan overlades til beboerne i almene boliger. Vi er underlagt regler for udlejning, regler for henlæggelser til fornyelse i boligafdelingerne, regler for de såkaldte sideaktiviteter, ja regler for snart sagt alt. Det er uholdbart. Med nye og større kommuner er tiden kommet til at overlade store dele af styringen af almene boliger til et samarbejde mellem boligforeninger og kommuner. For at løse kommunernes behov for byudvikling med blandede boligområder, hvor løsning af boligsociale opgaver indgår som en naturlig del. Er Christiansborgs politikere parate til at slippe tøjlerne og lade kommunerne få en central rolle i samarbejdet med boligforeningerne? I Boligkontoret Danmark håber vi Kommunernes Landsforening bliver en markant og positiv part i debatten om fremtidens almene boliger. Nyt må der til samarbejde i stedet for paragrafrytteri er vejen frem. 2 BoDanmarknyt nr 79

3 Sektorens fremtid er i spil Boligselskabernes Landsforening spiller ud med ny model Af informationsmedarbejder Helene Knudsen I november 2005 indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om at anvende Landsbyggefondens midler. De almene boligforeninger tog en dyb indånding, da det blev klart at indhugget i fondens midler i første omgang begrænsede sig til et beløb på 2 mia. kr. i 2005 og Det indebar godt nok, at statens beslaglæggelse af midler i Landsbyggefonden i perioden fra lander på 8 mia. kr. Men aftalen var i første omgang mere skånsom end i regeringens oplæg, hvor også de lokale midler i boligforeningernes egne dispositionsfonde var i spil. Forud for indgrebet havde Boligselskabernes Landsforening iværksat en massiv kampagne for at råbe offentlighed, presse og politikere op. BL gjorde i kampagnen rede for hvilke konsekvenser regeringens indgreb har for den femtedel af Danmarks befolkning der bor alment. Som et led i kampagnen iværksatte BL samtidigt en underskriftindsamling blandt almene beboere. BLs indsats nyttede: Indgrebet som ville få uoverskuelige konsekvenser for sektorens boliger blev i første omgang afværget. I stedet indgik det i aftalen, at der blev nedsat et embedsmandsudvalg som fik det kommissorium, at se på hvordan den almene sektor kan blive mere selvbærende, herunder hvordan huslejefastsættelsen i nybyggeri skal se ud fremover. Udvalget skal med baggrund i analyser af den almene sektors forhold, skitsere modeller for modernisering af den almene sektor. Udvalget skulle barsle med en rapport i juni 2006 den lader dog vente på sig. 0 Kr. Indbetalinger til de lokale dispositionsfonde frem til 2030, nutidsværdi pr. bolig i kr. BL spiller ud En retfærdig boligpolitik Fondene, Landsbyggefonden og de lokale dispositionsfonde, er de almene boligforeningers garantikapital, en garant for at der er penge til udvikling af boligområderne. Der skal være midler til renovering af boligbebyggelser som ikke kan tilvejebringe de nødvendige midler gennem huslejeforhøjelser. Almene lejere får jo ikke del i værdistigningerne på deres boliger, så de som boligejerne kan holde forbrugsfest og investere friværdi i nye køkkener, baderum mv. I sit udspil lægger Landsbyggefonden vægt på: 1. Sektoren har brug for midlerne i fondene til nødvendig udvikling og tiltrængt renovering af boligområderne samt forebyggelse af ghettoisering. 2. Der bør være et mere retfærdigt princip bag indbetalingerne til fondene og fordelingen af midler fra fondene. 3. Finansieringen af nybyggeriet skal ske på en måde, hvor boligforeningerne får større frihed omkring låntagningen mod selv at bære renterisikoen. Bidrag til Fondene: Figuren nedenfor viser, at den fjerdedel af almene boliger der har det laveste bidrag indbetaler under kr. pr. bolig frem til 2030 (opgjort i nutidsværdi), mens fjerdedelen med det største bidrag indbetaler kr. pr. bolig. I et eksempel med en almen afdeling fra 50 erne betaler beboerne kr. pr. bolig om året, Fjerdedel når lånene med er højest udbetalt, bidrag mens beboerne i et eksempel med en afdeling fra 80 erne indbetaler Fjerdedel med kr. næsthøjest om året bidrag pr. bolig. Fjerdedel med Fjerdedel næstlavest med bidrag højest bidrag Fjerdedel med lavest bidrag Fjerdedel med næst højest bidrag Fjerdedel med næst lavest bidrag Fjerdedel med lavest bidrag Indbetalingerne til fondene skal være mere retfærdigt fordelt. Svage afdelinger med høj husleje skal betale mindre ind til fondene end stærke afdelinger med en lav husleje. Indbetalingerne bør således fastsættes under hensyn til huslejeniveau, afdelingens renoveringsstand og andre forhold der har betydning for boligafdelingernes tilstand. Der bør samtidigt ske en omfordeling, hvor der flyttes penge fra de lokale fonde til LBF, så der kan ske en fordeling fra de stærke afdelinger til de afdelinger der har størst behov for støtte. BLs forslag omkring en ny finansiering af nybyggeri, indebærer at statens ydelsesstøtte bortfalder og erstattes af et engangsbidrag. Boligforeningerne kan frit vælge hvilke låntyper de vil optage, men hænger selv på renterisikoen. Der oprettes en fælles»garantifond«, som understøtter boligforeningen i at få de bedst mulige låneforhold og samtidig er garantifonden en sikkerhed eller buffer i tider med høj rente. BoDanmarknyt nr 79 3

4 Velfærden er et fælles anliggende Boligkontoret Danmarks direktør, Michael Demsitz har siddet med om bordet i BLs bestyrelse. Hvordan vurderer han sektorens muligheder for at få politikerne i tale? Af informationsmedarbejder Helene Knudsen BLs oplæg har en stærk og samlet almen sektor bag sig, og jeg synes det er et flot og modigt udspil. Men jeg vil gerne slå fast, at nok går vi efter at få mere frihed, men det vil jo være vanvittigt om de almene boligforeninger - med de svageste borgere i vores samfund alene skal klare opgaven med at sikre gode boligforhold, siger Michael Demsitz. Staten har naturligvis fortsat det overordnede ansvar for de boligsociale opgaver. Helt galt er det, at beboerne i almene boliger skal finansiere plejehjem og ældreboliger. Kunne man forestille sig at det kun er parcelhusejerne der finansierer hospitaler og skoler? Det er jo på samme måde en samfundsopgave. Derfor er det også helt naturligt, at der er en form for støtte til almene boliger. Almene boliger opføres jo for at løfte velfærden blandt samfundets økonomisk mindst velstillede borgere. På samme måde er det naturligt, at langt fra alle almene beboere hører til gruppen af mindst velstillede. Ellers ville der jo være tale om sociale ghettoer med alle de problemer det medfører. Skolerne er et spejl af boligpolitikken Michael Demsitz påpeger at det netop er en af de meget vigtige opgaver i disse år, at arbejde for at der ikke sker en ghettoisering i almene boligområder. Uligheden mellem ejere og lejere bliver større og større, og vores boliger følger slet ikke med boligudviklingen i samfundet. Der er stor fare for at hvis vi ikke får bedre vilkår vil vi se en stadigt større forarmelse af stort set alle almene boligområder, til stor skade for velfærden. Så flytter de mest velstillede og ressourcestærke af vores beboere og efterlader boligområderne til dem der ikke har andre muligheder. Jeg tror regeringen begår en stor fejl, hvis de holder for meget fast i forestillingen om at vi jo slet ikke kan få de ghettoproblemer man ser i udlandet. Det er ganske rigtigt at det har vi ikke i dag. Boligforeningerne har netop været meget gode til at gribe ind med tiltag for at løfte svage boligområder. Men fratages vi vores økonomiske midler, fratages vi også mulighederne for at udvikle boligområderne så de fortsat er attraktive for en bred del af befolkningen. Og så bevæger vi os mod et scenarium, hvor almene boliger forslummer og bliver steder hvor ingen mennesker vil bo, hvis de på nogen måde har andre muligheder. Det er en udvikling vi, der er tæt på udfordringerne, allerede kan se er på vej. Diskussionerne om opdeling af elever i skolerne er et spejl af almene boligers problemer. Skal almene boliger vedblive med at have en bred beboersammensætning - eller skal almene boliger kun være for dem, der ikke har andre muligheder? Almene boliger kun for de fattigste - er en farlig vej mod ghettoen med alle de problemer og personlige omkostninger det medfører, siger Boligkontorets direktør, Michael Demsitz. Th. Lillian Mikkelsen der er flyttet ind i en af Andelsboligforeningen Brandes 8 nye familieboliger fra 2005, hvor der er plads til alle. I baggrunden ses en af boligforeningens ældre afdelinger. Flere modeller for udviklingen I forlængelse af regeringens udvalgsarbejde har BL også set på hvilke muligheder der er for en udvikling af den almene sektor, forklarer Michael Demsitz. BL sidder med i udvalgets følgegruppe og orienteres herigennem, men sidder ikke med i udvalgsarbejdet. I Holland har boligforeningerne fået den totale frihed og det er én vej man kan gå. En anden mulighed er at boligforeningerne får en vis frihed, men samtidigt i højere grad med kontrakter bliver knyttet til de kommuner de løser boligsociale opgaver for. På den måde kan boligforeningerne individuelt aftale modeller med kommunerne. Som de allerede gør det i dag omkring udlejningen, hvor der i nogle kommuner er særlige 4 BoDanmarknyt nr 79

5 udlejningsforsøg med henblik på at styrke beboersammensætningen. Sociale viceværter Der kan også være kommuner, som vælger et tættere samarbejde med boligforeningerne om andre sociale opgaver relateret til boligen. Hvor man f.eks. kan tilknytte boligområdet de såkaldt»sociale viceværter«som man har nogle steder, og som eksempelvis kan yde hjemmeservice for ældre og handicappede beboere. Boligforeningerne er klar til at tage flere sociale opgaver på sig, vi er også gearede til det, siger Michael Demsitz. Vores ejendomsfunktionærer har mange steder en tæt kontakt til beboerne og et stort kendskab til hvem der har behov for støtte. Ofte er det vores funktionærer der må orientere kommunen om, at her er en borger der er blevet glemt eller tabt i det sociale system. Problemerne skal forebygges Helt afgørende er det nu at få en fremadrettet boligpolitik, der prioriterer velfærden for samfundets fattigste. Og en retfærdig boligpolitik, hvor udgifterne til de boligsociale opgaver bæres af hele befolkningen. Og hvor vi i sektoren kan bruge beboernes midler til gavn for boligområderne. Vi ser frem til at få en klar udmelding fra politikerne. På den ene side er man glade for, at vi stort set ikke har et ghettoproblem i dag, i forhold til problemerne i lande som eksempelvis Frankrig og England. Men samtidig fjerner politikerne vores muligheder for at forebygge ghettoer og sikre den nødvendige vedligeholdelse og forebyggelse. Hvis regeringens ønske er, at sociale boliger kun skal være for samfundets fattigste så vil vi gerne have en ren udmelding. Så er det det vi skal forholde os til. Den opgave kan vi også løse, siger Michael Demsitz. Men hvis almene boliger udelukkende skal være:»boliger for dem der ikke har andre muligheder«, vurderer jeg at kommunerne i fremtiden får et massivt behov for midler til at løse de ghettoproblemer der vil opstå. Så taler vi ikke længere om at forebygge ghettoproblemer. Så taler vi om at afhjælpe dem. Det vil ikke alene koste samfundet flere økonomiske ressourcer, men vil også betyde store menneskelige og sociale omkostninger. Derfor råber vi op. Derfor laver vi kampagner. Vi har vores beboeres tarv at tage vare på. Underskriftindsamlingen Boligselskabernes Landsforening indsamlede underskrifter blandt almene beboere. Alle underskrifter er blevet sendt til socialminister Eva Kjer Hansen nogle direkte fra boligforeninger rundt om i landet og nogle via BL. Blandt Boligkontoret Danmarks medlemmer er der indsamlet underskrifter. BoDanmarknyt nr 79 5

6 Mere kvalitet for pengene En frisat almen boligsektor kan skabe bedre balance på et liberaliseret boligmarked. Almene non-profit selskaber kan blive leverandører af lejligheder af høj kvalitet, mens profit selskaber vil levere lejligheder med lavere kvalitet. Af Morten Skak, Cand. polit., Institut for virksomhedsledelse og økonomi, Syddansk Universitet. Morten Skak Nogle opfatter almene boliger som sociale boliger fortrinsvis for de mennesker, der har svært ved at klare en almindelig tilværelse. Det drejer sig om løsning af en rent boligsocial opgave. Andre opfatter almene boliger i den forstand, at de skal være for»alle«- fattige såvel som rige. Danmark er et af verdens rigeste lande, den gennemsnitlige dansker er rig, og almene boliger ville på forhånd afskære sig fra store dele af boligmarkedet, hvis man kun byggede for de»fattige«. En liberalisering af den almene boligsektor betyder, at boligforeningerne kan operere som non-profit selskaber på alle felter af boligmarkedet i fri konkurrence med private ejendomsselskaber og andre aktører. Det vil gælde både i den»rige«og den»fattige«ende af markedet, så man afskærer sig ikke fra boligsociale opgaver; men vil også her skulle indgå aftaler i konkurrence med private aktører. Det frie marked og det mindre frie Når økonomer i almindelighed er tilhængere af et boligmarked med fri og fuldkommen konkurrence, er filosofien den enkle, at hvis nogle producenter af boliger får et kapitalafkast over det normale altså en positiv økonomisk profit vil flere udbydere søge ind på markedet og trykke prisen, indtil den økonomiske profit er nul. Profitten er nul, når prisen svarer til omkostningerne ved at tilvejebringe boliger. Markedskræfterne sørger således for, at prisen og for udlejningsboliger lejen bliver lig omkostningerne, altså at lejen bliver omkostningsbestemt. Ideelt set. Men markedsmekanismen virker ikke der, hvor der ikke er fri adgang for nye producenter udbydere af boliger til at komme ind på markedet og påvirke udbudet og det er ofte tilfældet f.eks. i kernen af større byer, hvor den fysiske plads og de administrative bestemmelser gør det vanskeligt eller helt umuligt at udvide boligarealet. Her vil konkurrencen komme til at foregå blandt et begrænset antal udbydere; og hvis udbudet af boliger ikke kan ændres, vil det blive kvaliteten i den eksisterende boligmasse, der er konkurrenceparameteren. På et sådant marked kan en liberaliseret almen non-profit boligsektor få en betydningsfuld rolle. Hvilken målsætning har boligselskaberne Boligselskaber må arbejde ud fra en målsætning, der styrer deres handlinger på markedet. For private profitselskaber er det ligetil: de søger at maksimere profitten. Men for non-profit selskaber er det mindre oplagt. En mulig målsætning kan være, at de søger at blive så store som muligt, dvs. at de maksimerer omsætningen. En anden kan være en kombination af et ønske om høj kvalitet og et ønske om indtjening og overskud (profit). Non-profit betyder ikke, at selskaberne ikke må have overskud, men blot at overskuddet ikke må uddeles som indkomst til private Antal kvalitetsenheder personer. En målsætning om en beskeden profit kan derfor være et udslag af forsigtig adfærd hos ledelsen i boligselskabet, der søger at sikre sig mod dårlige tider; men det kan naturligvis ikke udelukkes, at profitten bruges til»fedt på sidebenene«i selskabet. Det sidste er ikke fornuftigt, men vel ikke helt urealistisk. En realistisk målsætning for et alment non-profit boligselskab kan være en kombination af et ønske om at levere kvalitet og at arbejde med et beskedent overskud i selskabet. Jeg antager, at målsætningen for non-profit boligselskaberne er denne kombination. Non-profit boligselskabers rolle på et frit udlejningsmarked I figur 1 og 2, antager jeg, at hvert selskab profit eller non-profit fastsætter det kvalitetsniveau, der er det rigtige efter selskabets målsætning. Figur 1 viser, hvad der sker med kvaliteten af boligerne opgjort i kvalitetsenheder et abstrakt udtryk for måling af kvalitet. I eksemplet er der 50 selskaber på Figur 1: Hvor høj boligkvalitet vil der komme på markedet? Kvalitet på markedet Optimalt kvalitetsniveau Antal almene selskaber på markedet 6 BoDanmarknyt nr 79

7 markedet, og at det optimale kvalitetsniveau er 100 enheder. Det optimale kvalitetsniveau i økonomisk forstand er det, som forbrugerne vil efterspørge, hvis lejen (prisen) på kvalitet er omkostningsbestemt. Det vil sige, at beboerne betaler nøjagtig for det, de vil have. Får de for lidt kvalitet, flytter de over i noget bedre får de for meget, i forhold til hvad de vil betale, rykker de over i en ringere bolig. Figuren læses fra venstre mod højre de almene non-profit boligselskaber kommer ind på markedet ved at overtage eksisterende profit selskaber. Hvis man starter helt ude til venstre, hvor der ingen almene selskaber er med på markedet der er alene 50 profitselskaber - viser figuren at kvaliteten bliver for lav i forhold til det optimale. I figur 2 kan man samtidig se helt ude til venstre at prisen bliver sat for højt, altså over den omkostningsbestemte pris den vandrette streg. Den høje pris giver profitselskaberne en overnormal profit (overskud), men så længe andre ikke kan trænge ind i markedet, kan profitten opretholdes. At andre profitselskaber tager over ændrer ikke billedet, det er bare ejerkredsen, der skifter. Hvis derimod almene non-profit selskaber begynder at overtage nogle af de private profit selskaber, sker der noget. Hvis f.eks.10 selskaber overgår til at være almene, vil kvaliteten stige op mod det optimale, og samtidig vil prisen (lejen) på kvalitet falde ned mod den omkostningsbestemte leje. I eksemplet er det således, at almene selskaber på markedet vil give den omkostningsbestemte leje og det optimale kvalitetsudbud. Det medfører at begge selskabstyper får nul profit, altså en situation der svarer til et frit boligmarked med fuldkommen konkurrence. Det er drømmen for enhver økonom. En liberaliseret almen boligsektor kan med andre ord få en vigtig markedskorrigerende rolle på et frit boligmarked. Allerede i dag kan man hævde, at almene boliger har en korrigerende funktion. Private udlejere, der underbyder det kvalitet/pris forhold, almene boligselskaber kan tilbyde, vil hurtigt tabe lejere vel at mærke der, hvor der er almene boliger at få. Hvis oktan 98 sælges for billigt går det galt Figurerne viser, at det er nyttigt med begge typer af selskaber i markedet, og gerne i det rigtige blandingsforhold. For hvad sker der, hvis der f.eks. kommer 30 non-profit selskaber på markedet, og der blot er 20 profit selskaber tilbage? Så vil prisen på kvalitet blive for lav og kvalitetsniveauet for højt viser eksemplet. Hvordan nu det? En for lav pris indebærer, at beboerne ikke betaler for det forbrug af ressourcer, der skal til for at tilvejebringe kvaliteten. Man kan sige at de efterspørger og får en for høj kvalitet. Når kvaliteten bliver for høj, hænger det sammen med, at jeg antager at de almene selskaber lægger vægt Figur 2: Hvad bliver prisen (lejen) for kvalitet i boligen? pris pr kvalitetsenhed Pris (leje) for kvalitet Omkostningsbestemt pris på høj kvalitet. På det frie marked vil de konkurrere på kvaliteten, dels indbyrdes og dels med de private profit selskaber, med underskud til følge. Det betyder, at den røde linie i figur 1 netop ikke fortsætter i vejret der bliver i stedet færre non-profit selskaber. Et forhold en fri almen boligsektor skal være opmærksom på. Lidt non-profit i suppen Ud fra mine beregninger og studier af boligmarkedet kan det være særdeles nyttigt med sameksistens mellem profit og non-profit selskaber på et frit udlejningsmarked. Begge selskabstyper kan overleve; det er ikke nødvendigvis sådan, at den ene type presser den anden ud. Almene non-profit selskaber kan blive leverandører af lejligheder af høj kvalitet, mens profit selskaberne vil levere lejligheder med lavere kvalitet. Der er selvfølgelig altid behov for at markedet overvåges af en myndighed som vi f.eks. kender det fra Finansstyrelsen eller Konkurrencestyrelsen. Ændringer i markedsstrukturen kan nemlig påvirke konkurrencen og give negative konsekvenser for beboerne. Almene non-profit selskaber må naturligvis ikke tabe deres markedskorrigerende rolle ved at leve for fedt og godt af overskuddet og udvikle sig til ineffektive, bureaukratiske virksomheder. Det interessante er imidlertid, at man kan få den rigtige kvalitet og pris på et udlejningsmarked ved at»dryppe lidt non-profit ned i suppen«. Så kan en liberaliseret almen non-profit sektor få en betydningsfuld rolle på et frit boligmarked. I forlængelse af debatten om større frihed til almene boligselskaber og deres rolle på boligmarkedet, bringer vi et indlæg af økonom Morten Skak. Han er Cand. polit., og tilknyttet Institut for virksomhedsledelse og økonomi på Syddansk Universitet. Ud fra en forskningsmæssig vinkel beskriver han den rolle en liberaliseret almen boligsektor kan få på boligmarkedet. Morten Skak indgår i et forskerteam tilknyttet Center for boliger og velfærd på Københavns Universitet. Antal almene selskaber på markedet BoDanmarknyt nr 79 7

8 B PP DANMARK Medarbejdere 3 x 25 års jubilæum Boligkontoret fejrede den 11. august tre 25 års jubilarer. Susanne Nobel, Benedikte Ginderskov og Margit Mølgård med en reception for medarbejderne. Susanne Nobel har som direktionssekretær for først Ole Hansen og derefter Michael været inde over alt, hvad der rører sig i vores organisation og hos vores medlemmer. Susanne har valgt at gå på efterløn pr. 1. september. Benedikte Ginderskov er leder af lønkontoret og Margit Mølgård er Boligkontorets ansigt og stemme udadtil i receptionen i Lundsgade. Holte Ny forretningsfører i Holte Carsten Vammen tiltræder den 1. september stillingen som forretningsfører for Boligkontorets største afdelingskontor i Holte. Carsten Vammen er 38 år og kommer fra en stilling som salgschef i firmaet Giritech der sælger IT-løsninger til stat, amter og kommuner. Inden da arbejdede han i firmaet Thrane & Thrane, hvor han bl.a. var ansvarlig for salg af satellittelefoner på det kinesiske marked. Carsten er uddannet som HA og blev linieofficer fra hærens officersskole i Siden 2000 har han arbejdet i det private erhvervsliv. Ejvind Nielsen er blevet ansat som byggeteknisk medarbejder på kontoret i Holte pr. 1. august i en etårig stilling. Karina Sabroe startede den 28. juni i sekretariatet hvor hun afløser Susanne Nobel som går på efterløn den 31. august. Karina er 40 år, og kender beboerdemokratiet fra arbejdet i afdelingsbestyrelsen i en af Boligselskabet Teglværksgårdens afdelinger i Helsingør, så hun er godt kendt med branchen. Senest har hun været ansat som salgskonsulent i Samson Enviro, hvor hun blandt andet arbejdede med salg, markedsføring og kommunikation og havde ansvar for nogle af virksomhedens større kunder. Birgitte Arnoldi, 48 år, er ansat i lønafdelingen med 20 timer om ugen. Birgitte kommer fra et revisionsfirma, hvor hun bl.a. har arbejdet med bogføring, løn og refusion for klienter. 30. september fratræder Helene Knudsen stillingen som informationsmedarbejder. Helene, der netop har fejret 10 års jubilæum i Boligkontoret, har sagt sin stilling op for at kunne orientere sig mod nye mål og udfordringer. Kolding Jeanette Helmer starter som kontorleder for lokalkontoret i Kolding pr. 1. september. Hun afløser Iben Bruunsgaard, der fratræder sin stilling pr. 14. august. Poul Thagaard død Formanden for Boligselskabet Kolding, Poul Thagaard, er død, 66 år gammel. Boligselskabet Kolding kom med i Boligkontoret Danmark i 2004 og Poul var en stor drivkraft i det nye samarbejde og en meget ihærdig tillidsmand for selskabet og dets beboere. Inden Poul blev formand i Kolding havde han arbejde i Vejle Amts Boligselskab og det gav ham et indgående kendskab til den almene sektor, et kendskab som mange beboere har nydt godt af og administratorer måttet sande. Da Boligselskabet Kolding indgik aftale med Boligkontoret gik Poul ind i samarbejdet på en positiv men også kritisk og insisterende måde. Tingene skulle være i orden, og der blev ikke givet køb på boligselskabets værdier. Poul Thagaard var en meget engageret formand og tænkte altid først og fremmest på beboerne, når der skulle træffes beslutninger. Han vil blive savnet. Æret være hans minde Klaus Kramshøj Lundsgade Carsten Vammen, forretningsfører Vedtægter I dette nummer af BoDanmarknyt er indlagt vedtægter for Boligkontoret Danmark med de ændringer der blev vedtagt på repræsentantskabsmødet 10., juni BoDanmarknyt nr 79 AABENRAA BOGTRYKKERI

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > boligselskabet midt/vest FAKTA Boligselskabet MidtVest blev stiftet 1. januar 1999 og er et selvejende alment boligselskab. Selskabet bygger, administrerer

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Indhold - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Hvor kommer pengene fra - Kassen er tom hvordan kan

Læs mere

Referat af styringsdialogmøde med Lægeforeningens Boliger ved FA09 og Københavns kommune den 6. februar 2015

Referat af styringsdialogmøde med Lægeforeningens Boliger ved FA09 og Københavns kommune den 6. februar 2015 1 Deltagere: Lægeforeningens Boliger: Alex F. Rasmussen, Peter Jørgensen og Jens Corfitzen FA09: Lone Lund-Rasmussen og Kasper Nørballe Københavns Kommune: Teknik- og Miljøforvaltningen: Jørgen Stein,

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne

Læs mere

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Workshop - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Kassen er tom hvordan kan der så uddeles penge? - Hvad

Læs mere

Målsætningsprogram ??????

Målsætningsprogram ?????? Målsætningsprogram 2010-2014?????? Hvilke emner????????? Debatteres i kredsene i foråret 2010 Påbegyndes af bestyrelsen og udkast udsendes Godkendes på repræsentantskabsmøde i 2010 BO-Vest Sørup Herregård.

Læs mere

Bestyrelsens beretning på. repræsentantskabsmødet den 10. juni 2015

Bestyrelsens beretning på. repræsentantskabsmødet den 10. juni 2015 Bestyrelsens beretning på Telefon 62 21 19 76 Fax 62 20 10 10 Website www.svanbo.dk E-mail post@svanbo.dk Bankkonto Nordea 2680-7040263033 repræsentantskabsmødet den 10. juni 2015 Jeg har gennem de seneste

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 2010/1 LSF 62 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Skovparken. Det vil jeg også i år.

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Skovparken. Det vil jeg også i år. Bestyrelsens beretning på Telefon 62 21 19 76 Fax 62 20 10 10 Website www.svanbo.dk E-mail post@svanbo.dk Bankkonto Nordea 2680-7040263033 repræsentantskabsmødet den 12. juni 2014 Jeg har gennem de seneste

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

Redegørelse for den gennemførte styringsdialog - 2013

Redegørelse for den gennemførte styringsdialog - 2013 Redegørelse for den gennemførte styringsdialog - 2013 Boligselskabet af 1945 Referat fra dialogmøde den 2. december 2013, kl. 10.00 Forretningsfører Jens Gielsgaard, Boligselskabet af 1945 Formand Erling

Læs mere

HANDLEPLAN 2016-2018. Vesterbrogade 4 7000 Fredericia 76 22 12 00 post@boligfa.dk www.boligfa.dk

HANDLEPLAN 2016-2018. Vesterbrogade 4 7000 Fredericia 76 22 12 00 post@boligfa.dk www.boligfa.dk HANDLEPLAN 2016-2018 Indsatser på baggrund af Målsætnings- og Handleplan godkendt af Repræsentantskabet i Boligkontoret Fredericia på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 19. november 2015 Vesterbrogade

Læs mere

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for.

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for. Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 302 Offentligt Socialministeriet 26. april 2010 Almen bolig & Boligøkonomi Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AJ: Vil ministeren på baggrund af artiklen

Læs mere

Sammen kan vi mere. Målsætningsprogram 2009-2015 NÆRVÆR MANGFOLDIGHED FÆLLESSKAB ENGAGEMENT NÆRVÆR MANGFOLDIGHED FÆLLE ENGAGEMENT

Sammen kan vi mere. Målsætningsprogram 2009-2015 NÆRVÆR MANGFOLDIGHED FÆLLESSKAB ENGAGEMENT NÆRVÆR MANGFOLDIGHED FÆLLE ENGAGEMENT Målsætningsprogram 2009-2015 Boligkontoret Danmark Sammen kan vi mere NÆRVÆR MANGFOLDIGHED FÆLLESSKAB ENGAGEMENT NÆRVÆR MANGFOLDIGHED FÆLLE ENGAGEMENT Målsætningsprogrammet er vedtaget på Boligkontoret

Læs mere

DEN FREMTIDIGE UDVIKLING AF DEN ALMENE BOLIGSEKTOR

DEN FREMTIDIGE UDVIKLING AF DEN ALMENE BOLIGSEKTOR DEN FREMTIDIGE UDVIKLING AF DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Foredrag ved Helsingør Boligselskabs seminar på Pharmakon i Hillerød d. 11. november 2006 Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

Lejerne taber til boligejerne

Lejerne taber til boligejerne Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP AKB Taastrups afdelinger i Høje-Taastrup Taastrupgård Blåkildegård Taastrup Valhøj Taastrupgård Opførelsesår: 1972 913 boliger, etagebyggeri Blåkildegård Opførelsesår:

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 2012/1 LSF 220 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2013-607 Fremsat den 22.

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Din bolig - dit hjem

Din bolig - dit hjem Din bolig - dit hjem brug råderetten Juli 2005 Du bor i en almen boligafdeling, hvor du har ret til at sætte dit eget præg på din bolig. Det har du haft længe. Men med den nye lov om råderet, der trådte

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER. 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V.

KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER. 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V. KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V Effektiv drift Effektiv drift AlmenNet har fornøjelsen at invitere til konference

Læs mere

Målsætningsprogram 2005-2007

Målsætningsprogram 2005-2007 Målsætningsprogram 2005-2007 KAB bygger på fællesskab Forord 3 KAB s mission 5 KAB s vision 6 Grundlaget for indsatsen 7 Profil 1: Samfundsmæssige og politiske målsætninger 9 Profil 2: Byggemålsætninger

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s vision 2020 2 Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s VISION 2020 3 "Vi er lejernes første valg!"...sådan siger omverdenen om AAB, når vi kigger dybt i krystalkuglen

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Grundkursus. for afdelingsbestyrelser

Grundkursus. for afdelingsbestyrelser Grundkursus for afdelingsbestyrelser 1 De almene boliger Boligorganisationerne hovedformål er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere offentligt støttet boligbyggeri er non profit

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Hømarken. Det vil jeg også i år.

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Hømarken. Det vil jeg også i år. Bestyrelsens beretning på Telefon 62 21 19 76 Fax 62 20 10 10 Website www.svanbo.dk E-mail post@svanbo.dk Bankkonto Nordea 2680-7040263033 repræsentantskabsmødet den 12. juni 2013 Jeg har gennem de seneste

Læs mere

Boligorganisationen 14200 - Andelsboligforeningen af 1941. Styringsrapport. Regnskabstal for 2013

Boligorganisationen 14200 - Andelsboligforeningen af 1941. Styringsrapport. Regnskabstal for 2013 Boligorganisationen 14200 - Andelsboligforeningen af 1941 Regnskabstal for 2013 LBF-nr. 117 Navn: Andelsboligforeningen af 1941 Ringsted Antal lejemål i alt:c54 Fordelt på typer: Almene boliger Almene

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 13. juni 2012

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 13. juni 2012 Telefon 62 21 19 76 Fax 62 20 10 10 Website www.sab.dk E-mail post@sab.dk Bankkonto Nordea 2680-7040263033 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 13. juni 2012 Jeg har gennem de seneste år

Læs mere

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske

Læs mere

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 Den almene sektor Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 2 Hvad skal vi nå inden kl. 14.15? Det lovmæssige grundlag Hvordan hænger det sammen? Hvem bestemmer hvad? Beboerdemokratiet?

Læs mere

Oversigt over kandidater på valg i 7. kreds. Kredsvalgmøde den 18. april 2012, kl. 19.00. Hotel Legoland. Aastvej 10. 7190 Billund

Oversigt over kandidater på valg i 7. kreds. Kredsvalgmøde den 18. april 2012, kl. 19.00. Hotel Legoland. Aastvej 10. 7190 Billund Oversigt over kandidater på valg i 7. kreds Kredsvalgmøde den 18. april 2012, kl. 19.00 Hotel Legoland Aastvej 10 7190 Billund Formandskandidat: Per Nielsen Opstillet af: Bovia ANSAT i boligorganisationen

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Den almene boligsektors styring. SBI sept. 2008

Den almene boligsektors styring. SBI sept. 2008 Den almene boligsektors styring SBI sept. 2008 Nov. 2005 Jan. 2006 Sep. 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Sep. 2008 Mod 2010 Den fremtidige styring af den almene sektor - processen Nov. 2005 Jan. 2006 Sep. 2006

Læs mere

MÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO

MÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2016-2020 Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO INDHOLD Mission - Vision - Værdier Mission.... 3 Vision... 3 Værdier.... 3 VIBOs værdier Rummelighed.... 4 Tryghed.... 4

Læs mere

Boligselskabet Hjem. Afdeling 2. Prinsessegade BUDGET FOR 2008

Boligselskabet Hjem. Afdeling 2. Prinsessegade BUDGET FOR 2008 Boligselskabet Hjem Afdeling 2 Prinsessegade BUDGET FOR 2008 Boligafgiftsforhøjelse 5,15% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 462,87 kr./m² 23,85 kr./m² 486,72 kr./m² Side

Læs mere

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 2. JUNI Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 2. JUNI Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 2. JUNI 2009 Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning Indhold Indledning side 3 Boligsocial medarbejder side 3-4 RVV side 4 Vækst med omtanke side 5 Konkurrenceevne side

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 27/2 LSF 176 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 216 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 27-2225 Fremsat den 1. april 28 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012 Beboerinformation - Riddersborgparken Afdelingsmødet den 6. september 2012 Riddersborgparken taber 3,2 millioner kroner om året For mange boliger på Lolland, men der er venteliste til Riddersborgpar- kens

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering. En retfærdig boligpolitik

Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering. En retfærdig boligpolitik Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering En retfærdig boligpolitik Forord Eksistensen af fonde i den almene sektor er en nødvendighed. Uden fondene ville vi ikke have mulighed for at løse

Læs mere

Notat. Beboerdemokrati

Notat. Beboerdemokrati Notat Beboerdemokrati For de fleste, som bor alment, er beboerdemokratiet - det at beboerne har indflydelse på dagligdagen i deres boligområde og også på udviklingen heraf - den naturligste ting i verden.

Læs mere

POLITISK OPLÆG BOLIGPOLITIK SEPTEMBER 2014

POLITISK OPLÆG BOLIGPOLITIK SEPTEMBER 2014 POLITISK OPLÆG BOLIGPOLITIK SEPTEMBER 2014 ANDELSBOLIG- OPLÆG 2014 BILLIGERE LÅN OG MERE GENNEM- SIGTIGHED Alle danskere skal have mulighed for at bo i en bolig, der er egnet til deres særlige situation.

Læs mere

Den omfattende regulering og priskontrol på leje- og andelsboligmarkedet er til skade for den brede masse af boligforbrugere, fordi:

Den omfattende regulering og priskontrol på leje- og andelsboligmarkedet er til skade for den brede masse af boligforbrugere, fordi: Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Dato 9. maj 2016 Ringgården, afdeling 20, Der indstilles kommunal kapitaltilførsel samt garanti til støttet og

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012.

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Deltagere: Kurt Rytter, Ballerup Ejendomsselskab Lone Skriver, Ballerup

Læs mere

Boligselskabet Kirstinevang Administrator: Almenbo a.m.b.a.

Boligselskabet Kirstinevang Administrator: Almenbo a.m.b.a. Boligselskabet Kirstinevang Administrator: Almenbo a.m.b.a. Referat af 20. maj 2015 Repræsentantskabsmøde i Boligselskabet Kirstinevang Sted og tidspunkt Deltagere Afbud Ikke mødt Dagsorden Afdeling Kirstinelunds

Læs mere

STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB

STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB Hedebosafdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Legathuset. Præstegårdsvej Plejehjem, Vesterled/Valbyvej Fløng Byvej Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri

Læs mere

"Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB

Basisboligen Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB KØBENHAVNS KOMMUNE 13. november 2013 "Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem s Kommune og KAB Baggrund I s Kommune opleves en voksende mangel på boliger som borgere med særlig lav betalingsevne kan betale.

Læs mere

3B s repræsentantskabsmøde 2009

3B s repræsentantskabsmøde 2009 3B s repræsentantskabsmøde 2009 24. juni 2009 kl. 18 Imperial Hotel - Vester Farimagsgade 9-1606 København V 1 Repræsentantskabsmøde Indhold Side Dagsordenen... 3 Dagsordenen punkt 3: Bestyrelsens forslag

Læs mere

Beboerdemokratiet og styringsdialogen mellem kommuner og boligorganisationer.

Beboerdemokratiet og styringsdialogen mellem kommuner og boligorganisationer. Beboerdemokratiet og styringsdialogen mellem kommuner og boligorganisationer. Lotte Jensen. CBS, Kort om styringsreformen og tænkningen bag Den 1. Januar 2010 trådte den såkaldte styringsreform i kraft

Læs mere

Telefoner i ØsterBO. ØsterBO har medio november 2007 iværksat et forsøg på at forbedre. Læs om : Boligforeningen ØsterBO årgang 27 2007 nr.

Telefoner i ØsterBO. ØsterBO har medio november 2007 iværksat et forsøg på at forbedre. Læs om : Boligforeningen ØsterBO årgang 27 2007 nr. Boligforeningen ØsterBO årgang 27 2007 nr. 4 Telefoner i ØsterBO. ØsterBO har medio november 2007 iværksat et forsøg på at forbedre vores telefonsystem. Læs mere på side 5 Læs om : Telefoner i ØsterBO

Læs mere

forbedringer Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme Omdanne boliger til ejerboliger Helhedsorienteret familieindsats

forbedringer Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme Omdanne boliger til ejerboliger Helhedsorienteret familieindsats Rådgivende politisk udvalg ( 17.4) Økonomiudvalget og Socialudvalgsformanden Politiske repræsentanter fra AKB, DFB og VIBO Programstyregruppe Direktion i HTK Direktører i KAB, DOMEA og VIBO Programsekretariat

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Aftale om boligpartnerskab

Aftale om boligpartnerskab Bilag 3: Aftale om boligpartnerskab Side 1 af 6 Aftale om boligpartnerskab Historie De almene boligafdelinger i Brøndby Strand har i flere år haft samarbejde omkring en række forhold. Oprindelig var samarbejdet

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Renovering af Boligforeningen 10. marts 1943, afdeling 1, Dybbølvej

Renovering af Boligforeningen 10. marts 1943, afdeling 1, Dybbølvej Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 12. september 2016 Renovering af Boligforeningen 10. marts 1943, Der indstilles kommunal kapitaltilførsel samt garanti til lån til

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling.

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling. 1 Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling. Træk ved udviklingen af den almene sektor 1945-1959 Boligmangel og bolignød 1960-1974 Byplanlægning- og industrialisering 1975 2000 Spredning og

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

ORGANISATIONSBESTYRELSEN

ORGANISATIONSBESTYRELSEN ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE Søborg, den 29. oktober 2015 JLS/gj ORGANISATIONSBESTYRELSEN REFERAT fra ordinært møde torsdag den 22. oktober 2015 kl. 17.00 i selskabets administration, mødelokalet,

Læs mere

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde. Tirsdag den 10. maj 2016, kl Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder.

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde. Tirsdag den 10. maj 2016, kl Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder. Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde Tirsdag den 10. maj 2016, kl. 19.00 Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder Endelig dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning

Læs mere

Effektiv og nærværende ejendomsadministration

Effektiv og nærværende ejendomsadministration 1 2 Effektiv og nærværende ejendomsadministration 2 3 Arbejdsfelt Vi er en virksomhed, der har stor erfaring i at administrere ejendomme på det private ejendomsmarked. Den private sektor er betydningsfuld

Læs mere

MÅ LSÆTNINGER FOR 2010-2013

MÅ LSÆTNINGER FOR 2010-2013 Målsætningsprogram 2010 2013 1 Overordnede målsætninger for organisationen At synliggøre for organisationen, såvel beboerdemokratiet som organisationens ansatte, hvad der er organisationens overordnede

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12 Afdeling 1 Højebo Budget for 2011/12 Boligafgiftsforhøjelse 5,21% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 654,13 kr./m² 34,10 kr./m² 688,23 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring

Læs mere

Endnu engang hjerteligt velkommen til Vores repræsentantskabsmøde her i Nyborg.

Endnu engang hjerteligt velkommen til Vores repræsentantskabsmøde her i Nyborg. Kære Repræsentantskab. Endnu engang hjerteligt velkommen til Vores repræsentantskabsmøde her i Nyborg. Hvor er det dejligt at se at vi igen I år er mange der igen er mødt op til 2 spændende dage her i

Læs mere