Vi tager ansvar og kræver frihed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi tager ansvar og kræver frihed"

Transkript

1 Nr. 73 April 2005 Nr. 79 September 2006 NABs renoverede afdeling Riddersborgparken i Nakskov er moderniseret med midler fra Landsbyggefonden. Vi tager ansvar og kræver frihed Boligkontoret Danmark har netop udsendt invitationerne til vores store boligkonference for medlemmernes bestyrelser. Temaet om den almene sektors fremtid, som vi har berørt nogle gange på konferencen, er mere aktuelt end nogen sinde. Når regeringens embedsmandsudvalg har lavet deres indstilling, afgøres ikke bare sektorens fremtid men også rammerne om liv og velfærd for 1 mio. almene beboere. Hvoraf manges økonomi og dagligliv hænger snævert sammen med de boligforhold, vi kan tilbyde, og de vilkår vi har for at styrke boligmiljøet. Vi skal løfte svage boligområder, sikre at boligerne ikke forfalder, forebygge at der opstår ghettoproblemer, og sikre at der fortsat er udvikling og tilgang af beboere i boligområdet. Alle disse opgaver ja hele eksistensberettigelsen er på spil. For bliver vores fonde drænet yderligere Landsbyggefonden har allerede afgivet 8 mia. kr. over få år, og nu er der kig på de lokale dispositionsfonde så bortfalder vores muligheder helt og aldeles. Ikke fordi staten har tænkt sig at overtage forpligtelsen overfor vores beboere nej fordi riget fattes penge til plejehjemsbyggeri og ældreboliger og skattelettelser. Det er den omvendte Robin Hood. BLs udspil er modigt og bravt. Både fordi organisationen har formået at få et enigt bagland af små og store boligorganisationer til at stå bag sig i formuleringen af en ny politik, og samtidig fordi man spiller ud med et forslag der er kontroversielt, og lægger op til større frihed men også større økonomisk ansvar. Vi glæder os til at tage debatten med jer på konferencen, og ser spændt frem til at møde politikerne, der hidtil har holdt kortene tæt ind til kroppen. På de næste sider uddyber vi BLs udspil. Vi venter på rapporten Almene boliger skal være for en bred del af befolkningen. Leder side 2 Vi tager ansvar BL spiller ud med model for større økonomisk frihed. Læs side 3-5 Mere kvalitet for pengene Almene boliger sikrer kvalitet på markedet, skriver Morten Skak i sit indlæg. Læs side 6-7

2 Overskrift Vi fylder godt i ventesalen Det er som med DSB. Togene lader vente på sig. Udvalgsrapporten lader også vente på sig. Af Michael Demsitz, Administrerende direktør, Boligkontoret Danmark BoDanmarknyt tekst Nr. 79 September 2006 Udgives af: Boligkontoret Danmark Lundsgade København Ø Redaktion: Michael Demsitz ansv. Anders Juel Hansen Helene Hjort Knudsen Redaktionen afsluttet 22. august Udsendes til: Organisationsbestyrelsesmedlemmer, afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Boligkontoret Danmarks medlemskreds. Alle ansatte i Boligkontoret Danmark samt ejendomsfunktionærer i medlemskredsen. Oplag Alment andelsselskab Lundsgade København Ø Tlf.: Fax juni i år skulle embedsmandsudvalget under ledelse af Socialministeriet være færdig med en rapport om almene boligers fremtid. I stedet bliver det sandsynligvis Thor Petersens finanslovsudspil der sætter dagsordenen. Vi kender ikke finansministerens udspil, men vi frygter at der bliver et nyt dræn i Landsbyggefonden. Et finanslovsforlig der beslaglægger endnu én mia. kroner i fonden er ikke urealistisk. Så beboere i almene boliger snart runder 10 mia. kroner i ekstra skat til staten. Mens beslutningsprocessen om sektorens fremtid udskydes, drænes den almene sektor for midler, og det efterlader et økonomisk hul, når almene boliger skal moderniseres og holdes up to date. Nøjagtig som udsultningen af Banedanmark betyder at der går mange år og milliarder før jernbanenettet igen er i orden og DSB igen kan levere tog til tiden. Hvis ellers Folketinget vil bevilge midlerne. Når det er sagt må vi koncentrere os om udvalgets rapport og debatten der følger. Målet er at fastholde almene boliger som et reelt tilbud til en bred del af befolkningen. Mange har på forskellige tidspunkter i livet stor glæde af en almen lejebolig. Når man flytter hjemmefra, når familier etablerer sig inden de måske rykker over i en større bolig, når ældre sælger huset og søger tryghed og service. Så skal der være en almen bolig. Vores faste beboere om det er enlige, enlige forsørgere eller familier der synes bedst om lejeboliger eller det er beboere der kræver særlig omsorg ja de skal også have mulighed for at bo under gode forhold, hvor de kan skabe kontakter og føle sig trygge. Yderligere opdeling på boligmarkedet er af det onde. Den skaber sociale ghettoer og flere problemer. Følg bare debatten om den skæve elevsammensætning på folkeskolerne - etnisk og socialt som er en direkte følge af opdelte kvarterer og boligområder. Sagen er at værdistigninger på ejerboliger, skattestop for boligejere og den lave rente spiller sammen med stive regler for almene boliger og splitter samfundet. Tiden er løbet fra detailregulering og forældede regler for almene boliger den økonomiske grundmodel for beboerbetalingen i almene boliger blev f.eks. grundlagt i 1980 i en tid med krise og høj rente. Økonomien i almene boliger må igennem en revision. Finansieringen skal gøres tidssvarende og fleksibel så vi også får del i den økonomiske udvikling og den lave rente. Den offentlige støtte til at skabe afbalancerede boligområder skal fastholdes. Politikerne må i særdeleshed indse at finansiering af plejehjem og ældreboliger er en samfundsopgave og ikke kan overlades til beboerne i almene boliger. Vi er underlagt regler for udlejning, regler for henlæggelser til fornyelse i boligafdelingerne, regler for de såkaldte sideaktiviteter, ja regler for snart sagt alt. Det er uholdbart. Med nye og større kommuner er tiden kommet til at overlade store dele af styringen af almene boliger til et samarbejde mellem boligforeninger og kommuner. For at løse kommunernes behov for byudvikling med blandede boligområder, hvor løsning af boligsociale opgaver indgår som en naturlig del. Er Christiansborgs politikere parate til at slippe tøjlerne og lade kommunerne få en central rolle i samarbejdet med boligforeningerne? I Boligkontoret Danmark håber vi Kommunernes Landsforening bliver en markant og positiv part i debatten om fremtidens almene boliger. Nyt må der til samarbejde i stedet for paragrafrytteri er vejen frem. 2 BoDanmarknyt nr 79

3 Sektorens fremtid er i spil Boligselskabernes Landsforening spiller ud med ny model Af informationsmedarbejder Helene Knudsen I november 2005 indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om at anvende Landsbyggefondens midler. De almene boligforeninger tog en dyb indånding, da det blev klart at indhugget i fondens midler i første omgang begrænsede sig til et beløb på 2 mia. kr. i 2005 og Det indebar godt nok, at statens beslaglæggelse af midler i Landsbyggefonden i perioden fra lander på 8 mia. kr. Men aftalen var i første omgang mere skånsom end i regeringens oplæg, hvor også de lokale midler i boligforeningernes egne dispositionsfonde var i spil. Forud for indgrebet havde Boligselskabernes Landsforening iværksat en massiv kampagne for at råbe offentlighed, presse og politikere op. BL gjorde i kampagnen rede for hvilke konsekvenser regeringens indgreb har for den femtedel af Danmarks befolkning der bor alment. Som et led i kampagnen iværksatte BL samtidigt en underskriftindsamling blandt almene beboere. BLs indsats nyttede: Indgrebet som ville få uoverskuelige konsekvenser for sektorens boliger blev i første omgang afværget. I stedet indgik det i aftalen, at der blev nedsat et embedsmandsudvalg som fik det kommissorium, at se på hvordan den almene sektor kan blive mere selvbærende, herunder hvordan huslejefastsættelsen i nybyggeri skal se ud fremover. Udvalget skal med baggrund i analyser af den almene sektors forhold, skitsere modeller for modernisering af den almene sektor. Udvalget skulle barsle med en rapport i juni 2006 den lader dog vente på sig. 0 Kr. Indbetalinger til de lokale dispositionsfonde frem til 2030, nutidsværdi pr. bolig i kr. BL spiller ud En retfærdig boligpolitik Fondene, Landsbyggefonden og de lokale dispositionsfonde, er de almene boligforeningers garantikapital, en garant for at der er penge til udvikling af boligområderne. Der skal være midler til renovering af boligbebyggelser som ikke kan tilvejebringe de nødvendige midler gennem huslejeforhøjelser. Almene lejere får jo ikke del i værdistigningerne på deres boliger, så de som boligejerne kan holde forbrugsfest og investere friværdi i nye køkkener, baderum mv. I sit udspil lægger Landsbyggefonden vægt på: 1. Sektoren har brug for midlerne i fondene til nødvendig udvikling og tiltrængt renovering af boligområderne samt forebyggelse af ghettoisering. 2. Der bør være et mere retfærdigt princip bag indbetalingerne til fondene og fordelingen af midler fra fondene. 3. Finansieringen af nybyggeriet skal ske på en måde, hvor boligforeningerne får større frihed omkring låntagningen mod selv at bære renterisikoen. Bidrag til Fondene: Figuren nedenfor viser, at den fjerdedel af almene boliger der har det laveste bidrag indbetaler under kr. pr. bolig frem til 2030 (opgjort i nutidsværdi), mens fjerdedelen med det største bidrag indbetaler kr. pr. bolig. I et eksempel med en almen afdeling fra 50 erne betaler beboerne kr. pr. bolig om året, Fjerdedel når lånene med er højest udbetalt, bidrag mens beboerne i et eksempel med en afdeling fra 80 erne indbetaler Fjerdedel med kr. næsthøjest om året bidrag pr. bolig. Fjerdedel med Fjerdedel næstlavest med bidrag højest bidrag Fjerdedel med lavest bidrag Fjerdedel med næst højest bidrag Fjerdedel med næst lavest bidrag Fjerdedel med lavest bidrag Indbetalingerne til fondene skal være mere retfærdigt fordelt. Svage afdelinger med høj husleje skal betale mindre ind til fondene end stærke afdelinger med en lav husleje. Indbetalingerne bør således fastsættes under hensyn til huslejeniveau, afdelingens renoveringsstand og andre forhold der har betydning for boligafdelingernes tilstand. Der bør samtidigt ske en omfordeling, hvor der flyttes penge fra de lokale fonde til LBF, så der kan ske en fordeling fra de stærke afdelinger til de afdelinger der har størst behov for støtte. BLs forslag omkring en ny finansiering af nybyggeri, indebærer at statens ydelsesstøtte bortfalder og erstattes af et engangsbidrag. Boligforeningerne kan frit vælge hvilke låntyper de vil optage, men hænger selv på renterisikoen. Der oprettes en fælles»garantifond«, som understøtter boligforeningen i at få de bedst mulige låneforhold og samtidig er garantifonden en sikkerhed eller buffer i tider med høj rente. BoDanmarknyt nr 79 3

4 Velfærden er et fælles anliggende Boligkontoret Danmarks direktør, Michael Demsitz har siddet med om bordet i BLs bestyrelse. Hvordan vurderer han sektorens muligheder for at få politikerne i tale? Af informationsmedarbejder Helene Knudsen BLs oplæg har en stærk og samlet almen sektor bag sig, og jeg synes det er et flot og modigt udspil. Men jeg vil gerne slå fast, at nok går vi efter at få mere frihed, men det vil jo være vanvittigt om de almene boligforeninger - med de svageste borgere i vores samfund alene skal klare opgaven med at sikre gode boligforhold, siger Michael Demsitz. Staten har naturligvis fortsat det overordnede ansvar for de boligsociale opgaver. Helt galt er det, at beboerne i almene boliger skal finansiere plejehjem og ældreboliger. Kunne man forestille sig at det kun er parcelhusejerne der finansierer hospitaler og skoler? Det er jo på samme måde en samfundsopgave. Derfor er det også helt naturligt, at der er en form for støtte til almene boliger. Almene boliger opføres jo for at løfte velfærden blandt samfundets økonomisk mindst velstillede borgere. På samme måde er det naturligt, at langt fra alle almene beboere hører til gruppen af mindst velstillede. Ellers ville der jo være tale om sociale ghettoer med alle de problemer det medfører. Skolerne er et spejl af boligpolitikken Michael Demsitz påpeger at det netop er en af de meget vigtige opgaver i disse år, at arbejde for at der ikke sker en ghettoisering i almene boligområder. Uligheden mellem ejere og lejere bliver større og større, og vores boliger følger slet ikke med boligudviklingen i samfundet. Der er stor fare for at hvis vi ikke får bedre vilkår vil vi se en stadigt større forarmelse af stort set alle almene boligområder, til stor skade for velfærden. Så flytter de mest velstillede og ressourcestærke af vores beboere og efterlader boligområderne til dem der ikke har andre muligheder. Jeg tror regeringen begår en stor fejl, hvis de holder for meget fast i forestillingen om at vi jo slet ikke kan få de ghettoproblemer man ser i udlandet. Det er ganske rigtigt at det har vi ikke i dag. Boligforeningerne har netop været meget gode til at gribe ind med tiltag for at løfte svage boligområder. Men fratages vi vores økonomiske midler, fratages vi også mulighederne for at udvikle boligområderne så de fortsat er attraktive for en bred del af befolkningen. Og så bevæger vi os mod et scenarium, hvor almene boliger forslummer og bliver steder hvor ingen mennesker vil bo, hvis de på nogen måde har andre muligheder. Det er en udvikling vi, der er tæt på udfordringerne, allerede kan se er på vej. Diskussionerne om opdeling af elever i skolerne er et spejl af almene boligers problemer. Skal almene boliger vedblive med at have en bred beboersammensætning - eller skal almene boliger kun være for dem, der ikke har andre muligheder? Almene boliger kun for de fattigste - er en farlig vej mod ghettoen med alle de problemer og personlige omkostninger det medfører, siger Boligkontorets direktør, Michael Demsitz. Th. Lillian Mikkelsen der er flyttet ind i en af Andelsboligforeningen Brandes 8 nye familieboliger fra 2005, hvor der er plads til alle. I baggrunden ses en af boligforeningens ældre afdelinger. Flere modeller for udviklingen I forlængelse af regeringens udvalgsarbejde har BL også set på hvilke muligheder der er for en udvikling af den almene sektor, forklarer Michael Demsitz. BL sidder med i udvalgets følgegruppe og orienteres herigennem, men sidder ikke med i udvalgsarbejdet. I Holland har boligforeningerne fået den totale frihed og det er én vej man kan gå. En anden mulighed er at boligforeningerne får en vis frihed, men samtidigt i højere grad med kontrakter bliver knyttet til de kommuner de løser boligsociale opgaver for. På den måde kan boligforeningerne individuelt aftale modeller med kommunerne. Som de allerede gør det i dag omkring udlejningen, hvor der i nogle kommuner er særlige 4 BoDanmarknyt nr 79

5 udlejningsforsøg med henblik på at styrke beboersammensætningen. Sociale viceværter Der kan også være kommuner, som vælger et tættere samarbejde med boligforeningerne om andre sociale opgaver relateret til boligen. Hvor man f.eks. kan tilknytte boligområdet de såkaldt»sociale viceværter«som man har nogle steder, og som eksempelvis kan yde hjemmeservice for ældre og handicappede beboere. Boligforeningerne er klar til at tage flere sociale opgaver på sig, vi er også gearede til det, siger Michael Demsitz. Vores ejendomsfunktionærer har mange steder en tæt kontakt til beboerne og et stort kendskab til hvem der har behov for støtte. Ofte er det vores funktionærer der må orientere kommunen om, at her er en borger der er blevet glemt eller tabt i det sociale system. Problemerne skal forebygges Helt afgørende er det nu at få en fremadrettet boligpolitik, der prioriterer velfærden for samfundets fattigste. Og en retfærdig boligpolitik, hvor udgifterne til de boligsociale opgaver bæres af hele befolkningen. Og hvor vi i sektoren kan bruge beboernes midler til gavn for boligområderne. Vi ser frem til at få en klar udmelding fra politikerne. På den ene side er man glade for, at vi stort set ikke har et ghettoproblem i dag, i forhold til problemerne i lande som eksempelvis Frankrig og England. Men samtidig fjerner politikerne vores muligheder for at forebygge ghettoer og sikre den nødvendige vedligeholdelse og forebyggelse. Hvis regeringens ønske er, at sociale boliger kun skal være for samfundets fattigste så vil vi gerne have en ren udmelding. Så er det det vi skal forholde os til. Den opgave kan vi også løse, siger Michael Demsitz. Men hvis almene boliger udelukkende skal være:»boliger for dem der ikke har andre muligheder«, vurderer jeg at kommunerne i fremtiden får et massivt behov for midler til at løse de ghettoproblemer der vil opstå. Så taler vi ikke længere om at forebygge ghettoproblemer. Så taler vi om at afhjælpe dem. Det vil ikke alene koste samfundet flere økonomiske ressourcer, men vil også betyde store menneskelige og sociale omkostninger. Derfor råber vi op. Derfor laver vi kampagner. Vi har vores beboeres tarv at tage vare på. Underskriftindsamlingen Boligselskabernes Landsforening indsamlede underskrifter blandt almene beboere. Alle underskrifter er blevet sendt til socialminister Eva Kjer Hansen nogle direkte fra boligforeninger rundt om i landet og nogle via BL. Blandt Boligkontoret Danmarks medlemmer er der indsamlet underskrifter. BoDanmarknyt nr 79 5

6 Mere kvalitet for pengene En frisat almen boligsektor kan skabe bedre balance på et liberaliseret boligmarked. Almene non-profit selskaber kan blive leverandører af lejligheder af høj kvalitet, mens profit selskaber vil levere lejligheder med lavere kvalitet. Af Morten Skak, Cand. polit., Institut for virksomhedsledelse og økonomi, Syddansk Universitet. Morten Skak Nogle opfatter almene boliger som sociale boliger fortrinsvis for de mennesker, der har svært ved at klare en almindelig tilværelse. Det drejer sig om løsning af en rent boligsocial opgave. Andre opfatter almene boliger i den forstand, at de skal være for»alle«- fattige såvel som rige. Danmark er et af verdens rigeste lande, den gennemsnitlige dansker er rig, og almene boliger ville på forhånd afskære sig fra store dele af boligmarkedet, hvis man kun byggede for de»fattige«. En liberalisering af den almene boligsektor betyder, at boligforeningerne kan operere som non-profit selskaber på alle felter af boligmarkedet i fri konkurrence med private ejendomsselskaber og andre aktører. Det vil gælde både i den»rige«og den»fattige«ende af markedet, så man afskærer sig ikke fra boligsociale opgaver; men vil også her skulle indgå aftaler i konkurrence med private aktører. Det frie marked og det mindre frie Når økonomer i almindelighed er tilhængere af et boligmarked med fri og fuldkommen konkurrence, er filosofien den enkle, at hvis nogle producenter af boliger får et kapitalafkast over det normale altså en positiv økonomisk profit vil flere udbydere søge ind på markedet og trykke prisen, indtil den økonomiske profit er nul. Profitten er nul, når prisen svarer til omkostningerne ved at tilvejebringe boliger. Markedskræfterne sørger således for, at prisen og for udlejningsboliger lejen bliver lig omkostningerne, altså at lejen bliver omkostningsbestemt. Ideelt set. Men markedsmekanismen virker ikke der, hvor der ikke er fri adgang for nye producenter udbydere af boliger til at komme ind på markedet og påvirke udbudet og det er ofte tilfældet f.eks. i kernen af større byer, hvor den fysiske plads og de administrative bestemmelser gør det vanskeligt eller helt umuligt at udvide boligarealet. Her vil konkurrencen komme til at foregå blandt et begrænset antal udbydere; og hvis udbudet af boliger ikke kan ændres, vil det blive kvaliteten i den eksisterende boligmasse, der er konkurrenceparameteren. På et sådant marked kan en liberaliseret almen non-profit boligsektor få en betydningsfuld rolle. Hvilken målsætning har boligselskaberne Boligselskaber må arbejde ud fra en målsætning, der styrer deres handlinger på markedet. For private profitselskaber er det ligetil: de søger at maksimere profitten. Men for non-profit selskaber er det mindre oplagt. En mulig målsætning kan være, at de søger at blive så store som muligt, dvs. at de maksimerer omsætningen. En anden kan være en kombination af et ønske om høj kvalitet og et ønske om indtjening og overskud (profit). Non-profit betyder ikke, at selskaberne ikke må have overskud, men blot at overskuddet ikke må uddeles som indkomst til private Antal kvalitetsenheder personer. En målsætning om en beskeden profit kan derfor være et udslag af forsigtig adfærd hos ledelsen i boligselskabet, der søger at sikre sig mod dårlige tider; men det kan naturligvis ikke udelukkes, at profitten bruges til»fedt på sidebenene«i selskabet. Det sidste er ikke fornuftigt, men vel ikke helt urealistisk. En realistisk målsætning for et alment non-profit boligselskab kan være en kombination af et ønske om at levere kvalitet og at arbejde med et beskedent overskud i selskabet. Jeg antager, at målsætningen for non-profit boligselskaberne er denne kombination. Non-profit boligselskabers rolle på et frit udlejningsmarked I figur 1 og 2, antager jeg, at hvert selskab profit eller non-profit fastsætter det kvalitetsniveau, der er det rigtige efter selskabets målsætning. Figur 1 viser, hvad der sker med kvaliteten af boligerne opgjort i kvalitetsenheder et abstrakt udtryk for måling af kvalitet. I eksemplet er der 50 selskaber på Figur 1: Hvor høj boligkvalitet vil der komme på markedet? Kvalitet på markedet Optimalt kvalitetsniveau Antal almene selskaber på markedet 6 BoDanmarknyt nr 79

7 markedet, og at det optimale kvalitetsniveau er 100 enheder. Det optimale kvalitetsniveau i økonomisk forstand er det, som forbrugerne vil efterspørge, hvis lejen (prisen) på kvalitet er omkostningsbestemt. Det vil sige, at beboerne betaler nøjagtig for det, de vil have. Får de for lidt kvalitet, flytter de over i noget bedre får de for meget, i forhold til hvad de vil betale, rykker de over i en ringere bolig. Figuren læses fra venstre mod højre de almene non-profit boligselskaber kommer ind på markedet ved at overtage eksisterende profit selskaber. Hvis man starter helt ude til venstre, hvor der ingen almene selskaber er med på markedet der er alene 50 profitselskaber - viser figuren at kvaliteten bliver for lav i forhold til det optimale. I figur 2 kan man samtidig se helt ude til venstre at prisen bliver sat for højt, altså over den omkostningsbestemte pris den vandrette streg. Den høje pris giver profitselskaberne en overnormal profit (overskud), men så længe andre ikke kan trænge ind i markedet, kan profitten opretholdes. At andre profitselskaber tager over ændrer ikke billedet, det er bare ejerkredsen, der skifter. Hvis derimod almene non-profit selskaber begynder at overtage nogle af de private profit selskaber, sker der noget. Hvis f.eks.10 selskaber overgår til at være almene, vil kvaliteten stige op mod det optimale, og samtidig vil prisen (lejen) på kvalitet falde ned mod den omkostningsbestemte leje. I eksemplet er det således, at almene selskaber på markedet vil give den omkostningsbestemte leje og det optimale kvalitetsudbud. Det medfører at begge selskabstyper får nul profit, altså en situation der svarer til et frit boligmarked med fuldkommen konkurrence. Det er drømmen for enhver økonom. En liberaliseret almen boligsektor kan med andre ord få en vigtig markedskorrigerende rolle på et frit boligmarked. Allerede i dag kan man hævde, at almene boliger har en korrigerende funktion. Private udlejere, der underbyder det kvalitet/pris forhold, almene boligselskaber kan tilbyde, vil hurtigt tabe lejere vel at mærke der, hvor der er almene boliger at få. Hvis oktan 98 sælges for billigt går det galt Figurerne viser, at det er nyttigt med begge typer af selskaber i markedet, og gerne i det rigtige blandingsforhold. For hvad sker der, hvis der f.eks. kommer 30 non-profit selskaber på markedet, og der blot er 20 profit selskaber tilbage? Så vil prisen på kvalitet blive for lav og kvalitetsniveauet for højt viser eksemplet. Hvordan nu det? En for lav pris indebærer, at beboerne ikke betaler for det forbrug af ressourcer, der skal til for at tilvejebringe kvaliteten. Man kan sige at de efterspørger og får en for høj kvalitet. Når kvaliteten bliver for høj, hænger det sammen med, at jeg antager at de almene selskaber lægger vægt Figur 2: Hvad bliver prisen (lejen) for kvalitet i boligen? pris pr kvalitetsenhed Pris (leje) for kvalitet Omkostningsbestemt pris på høj kvalitet. På det frie marked vil de konkurrere på kvaliteten, dels indbyrdes og dels med de private profit selskaber, med underskud til følge. Det betyder, at den røde linie i figur 1 netop ikke fortsætter i vejret der bliver i stedet færre non-profit selskaber. Et forhold en fri almen boligsektor skal være opmærksom på. Lidt non-profit i suppen Ud fra mine beregninger og studier af boligmarkedet kan det være særdeles nyttigt med sameksistens mellem profit og non-profit selskaber på et frit udlejningsmarked. Begge selskabstyper kan overleve; det er ikke nødvendigvis sådan, at den ene type presser den anden ud. Almene non-profit selskaber kan blive leverandører af lejligheder af høj kvalitet, mens profit selskaberne vil levere lejligheder med lavere kvalitet. Der er selvfølgelig altid behov for at markedet overvåges af en myndighed som vi f.eks. kender det fra Finansstyrelsen eller Konkurrencestyrelsen. Ændringer i markedsstrukturen kan nemlig påvirke konkurrencen og give negative konsekvenser for beboerne. Almene non-profit selskaber må naturligvis ikke tabe deres markedskorrigerende rolle ved at leve for fedt og godt af overskuddet og udvikle sig til ineffektive, bureaukratiske virksomheder. Det interessante er imidlertid, at man kan få den rigtige kvalitet og pris på et udlejningsmarked ved at»dryppe lidt non-profit ned i suppen«. Så kan en liberaliseret almen non-profit sektor få en betydningsfuld rolle på et frit boligmarked. I forlængelse af debatten om større frihed til almene boligselskaber og deres rolle på boligmarkedet, bringer vi et indlæg af økonom Morten Skak. Han er Cand. polit., og tilknyttet Institut for virksomhedsledelse og økonomi på Syddansk Universitet. Ud fra en forskningsmæssig vinkel beskriver han den rolle en liberaliseret almen boligsektor kan få på boligmarkedet. Morten Skak indgår i et forskerteam tilknyttet Center for boliger og velfærd på Københavns Universitet. Antal almene selskaber på markedet BoDanmarknyt nr 79 7

8 B PP DANMARK Medarbejdere 3 x 25 års jubilæum Boligkontoret fejrede den 11. august tre 25 års jubilarer. Susanne Nobel, Benedikte Ginderskov og Margit Mølgård med en reception for medarbejderne. Susanne Nobel har som direktionssekretær for først Ole Hansen og derefter Michael været inde over alt, hvad der rører sig i vores organisation og hos vores medlemmer. Susanne har valgt at gå på efterløn pr. 1. september. Benedikte Ginderskov er leder af lønkontoret og Margit Mølgård er Boligkontorets ansigt og stemme udadtil i receptionen i Lundsgade. Holte Ny forretningsfører i Holte Carsten Vammen tiltræder den 1. september stillingen som forretningsfører for Boligkontorets største afdelingskontor i Holte. Carsten Vammen er 38 år og kommer fra en stilling som salgschef i firmaet Giritech der sælger IT-løsninger til stat, amter og kommuner. Inden da arbejdede han i firmaet Thrane & Thrane, hvor han bl.a. var ansvarlig for salg af satellittelefoner på det kinesiske marked. Carsten er uddannet som HA og blev linieofficer fra hærens officersskole i Siden 2000 har han arbejdet i det private erhvervsliv. Ejvind Nielsen er blevet ansat som byggeteknisk medarbejder på kontoret i Holte pr. 1. august i en etårig stilling. Karina Sabroe startede den 28. juni i sekretariatet hvor hun afløser Susanne Nobel som går på efterløn den 31. august. Karina er 40 år, og kender beboerdemokratiet fra arbejdet i afdelingsbestyrelsen i en af Boligselskabet Teglværksgårdens afdelinger i Helsingør, så hun er godt kendt med branchen. Senest har hun været ansat som salgskonsulent i Samson Enviro, hvor hun blandt andet arbejdede med salg, markedsføring og kommunikation og havde ansvar for nogle af virksomhedens større kunder. Birgitte Arnoldi, 48 år, er ansat i lønafdelingen med 20 timer om ugen. Birgitte kommer fra et revisionsfirma, hvor hun bl.a. har arbejdet med bogføring, løn og refusion for klienter. 30. september fratræder Helene Knudsen stillingen som informationsmedarbejder. Helene, der netop har fejret 10 års jubilæum i Boligkontoret, har sagt sin stilling op for at kunne orientere sig mod nye mål og udfordringer. Kolding Jeanette Helmer starter som kontorleder for lokalkontoret i Kolding pr. 1. september. Hun afløser Iben Bruunsgaard, der fratræder sin stilling pr. 14. august. Poul Thagaard død Formanden for Boligselskabet Kolding, Poul Thagaard, er død, 66 år gammel. Boligselskabet Kolding kom med i Boligkontoret Danmark i 2004 og Poul var en stor drivkraft i det nye samarbejde og en meget ihærdig tillidsmand for selskabet og dets beboere. Inden Poul blev formand i Kolding havde han arbejde i Vejle Amts Boligselskab og det gav ham et indgående kendskab til den almene sektor, et kendskab som mange beboere har nydt godt af og administratorer måttet sande. Da Boligselskabet Kolding indgik aftale med Boligkontoret gik Poul ind i samarbejdet på en positiv men også kritisk og insisterende måde. Tingene skulle være i orden, og der blev ikke givet køb på boligselskabets værdier. Poul Thagaard var en meget engageret formand og tænkte altid først og fremmest på beboerne, når der skulle træffes beslutninger. Han vil blive savnet. Æret være hans minde Klaus Kramshøj Lundsgade Carsten Vammen, forretningsfører Vedtægter I dette nummer af BoDanmarknyt er indlagt vedtægter for Boligkontoret Danmark med de ændringer der blev vedtagt på repræsentantskabsmødet 10., juni BoDanmarknyt nr 79 AABENRAA BOGTRYKKERI

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

Bestyrelsens beretning på. repræsentantskabsmødet den 10. juni 2015

Bestyrelsens beretning på. repræsentantskabsmødet den 10. juni 2015 Bestyrelsens beretning på Telefon 62 21 19 76 Fax 62 20 10 10 Website www.svanbo.dk E-mail post@svanbo.dk Bankkonto Nordea 2680-7040263033 repræsentantskabsmødet den 10. juni 2015 Jeg har gennem de seneste

Læs mere

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Skovparken. Det vil jeg også i år.

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Skovparken. Det vil jeg også i år. Bestyrelsens beretning på Telefon 62 21 19 76 Fax 62 20 10 10 Website www.svanbo.dk E-mail post@svanbo.dk Bankkonto Nordea 2680-7040263033 repræsentantskabsmødet den 12. juni 2014 Jeg har gennem de seneste

Læs mere

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Indhold - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Hvor kommer pengene fra - Kassen er tom hvordan kan

Læs mere

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Workshop - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Kassen er tom hvordan kan der så uddeles penge? - Hvad

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Din SERVICE - dit VALG

Din SERVICE - dit VALG Din SERVICE - dit VALG Boligkontoret Danmarks servicekoncept - en introduktion Sammen skaber vi den model, der er målt, tænkt og formet efter jeres ønsker Endnu mere nærvær og endnu mere værdi for beboerne

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Målsætningsprogram 2005-2007

Målsætningsprogram 2005-2007 Målsætningsprogram 2005-2007 KAB bygger på fællesskab Forord 3 KAB s mission 5 KAB s vision 6 Grundlaget for indsatsen 7 Profil 1: Samfundsmæssige og politiske målsætninger 9 Profil 2: Byggemålsætninger

Læs mere

Redegørelse for den gennemførte styringsdialog - 2013

Redegørelse for den gennemførte styringsdialog - 2013 Redegørelse for den gennemførte styringsdialog - 2013 Boligselskabet af 1945 Referat fra dialogmøde den 2. december 2013, kl. 10.00 Forretningsfører Jens Gielsgaard, Boligselskabet af 1945 Formand Erling

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering. En retfærdig boligpolitik

Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering. En retfærdig boligpolitik Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering En retfærdig boligpolitik Forord Eksistensen af fonde i den almene sektor er en nødvendighed. Uden fondene ville vi ikke have mulighed for at løse

Læs mere

Boligselskabet Kirstinevang Administrator: Almenbo a.m.b.a.

Boligselskabet Kirstinevang Administrator: Almenbo a.m.b.a. Boligselskabet Kirstinevang Administrator: Almenbo a.m.b.a. Referat af 20. maj 2015 Repræsentantskabsmøde i Boligselskabet Kirstinevang Sted og tidspunkt Deltagere Afbud Ikke mødt Dagsorden Afdeling Kirstinelunds

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede?

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? BL s 1. kreds - Kredskonference 2014 Workshop Lørdag den 22. marts 1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? Gruppe 1A

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Beboerinformation. Måløv Park november 2005

Beboerinformation. Måløv Park november 2005 Beboerinformation Måløv Park november 2005 Om landsbyggefoden side 2 Om belægningsarbejder side 3 Nyt fra IT-udvalget side 3 Beboertilfredshedsundersøgelse side 6 Tyveri Mange beboere har sikkert bemærket

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER. 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V.

KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER. 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V. KONFERENCE FOR TOPLEDELSEN I ALMENE BOLIGORGANISATIONER 28. september på Bojesen, Axelborg, Vesterbrogade 4A, 1620 København V Effektiv drift Effektiv drift AlmenNet har fornøjelsen at invitere til konference

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012.

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Deltagere: Kurt Rytter, Ballerup Ejendomsselskab Lone Skriver, Ballerup

Læs mere

2. kreds. Forslag til valg af repræsentanter. Kandidatliste for 2. kreds 2010. Kandidatliste for 2. kreds 2010 1

2. kreds. Forslag til valg af repræsentanter. Kandidatliste for 2. kreds 2010. Kandidatliste for 2. kreds 2010 1 2. kreds Forslag til valg af repræsentanter Kandidatliste for 2. kreds 2010 Kandidatliste for 2. kreds 2010 1 2 Kandidatliste for 2. kreds 2010 Tryk: Quickly Tryk. Forsidefoto: Alex Tran Du kan nå det

Læs mere

Mål for alt. ejen til professionel ledelse og forvaltning i boligorganisationen. Boligkontoret Danmark Alment andelsselskab

Mål for alt. ejen til professionel ledelse og forvaltning i boligorganisationen. Boligkontoret Danmark Alment andelsselskab Mål for alt Vejen til professionel ledelse og forvaltning ejen til professionel ledelse og forvaltning i boligorganisationen Boligkontoret Danmark Alment andelsselskab Vejledning til alle medlemsorganisationer

Læs mere

At bo i en almen bolig

At bo i en almen bolig At bo i en almen bolig 2 Almene boliger er et tilbud til alle Velkommen i din almene bolig! Denne pjece fortæller om det almene byggeri og giver en kort orientering for nye beboere. Det almene byggeri

Læs mere

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen.

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen. Hagen Ahlgreen Jette Fesner Bettina Foltinger Liselotte Hvidt Ballerup almennyttige Boligselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock, Malene Aagaard Kristensen og Hanne Nygård Jensen Center for By,

Læs mere

Før ombygningen af Gården i afd. 9 Efter ombygningen af Gården i afd. 9

Før ombygningen af Gården i afd. 9 Efter ombygningen af Gården i afd. 9 Boligselskabet Nordkysten Årsberetning 2012 2013 Før ombygningen af Gården i afd. 9 Efter ombygningen af Gården i afd. 9 1 Året der gik Så gik der endnu et år. I organisationsbestyrelsen har vi, blandt

Læs mere

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 Den almene sektor Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 2 Hvad skal vi nå inden kl. 14.15? Det lovmæssige grundlag Hvordan hænger det sammen? Hvem bestemmer hvad? Beboerdemokratiet?

Læs mere

Ravnsborg Ældreboligselskab Referat af organisationsbestyrelsesmøde mandag den 19. september 2011 kl. 10.00 i fælleshuset i Boesgårdsparken

Ravnsborg Ældreboligselskab Referat af organisationsbestyrelsesmøde mandag den 19. september 2011 kl. 10.00 i fælleshuset i Boesgårdsparken Ravnsborg Ældreboligselskab Referat af organisationsbestyrelsesmøde mandag den 19. september 2011 kl. 10.00 i fælleshuset i Boesgårdsparken Dagsorden: 1 Godkendelse af dagsorden... 2 2 Godkendelse af referat...

Læs mere

Indret dig som du vil

Indret dig som du vil Indret dig som du vil Din bolig dit valg når du vil lave nyt i din bolig Lån til dit nye køkken eller bad Hos os får du flere muligheder Få godtgørelse hvis du investerer Står du for at skulle flytte ind

Læs mere

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen

Læs mere

Pkt. 1: Velkomst og præsentation Gert Hansen præsenterer sig som ny formand for Sorø Boligselskab.

Pkt. 1: Velkomst og præsentation Gert Hansen præsenterer sig som ny formand for Sorø Boligselskab. Referat fra Styringsdialog mellem Sorø Kommune og Sorø Boligselskab Regnskabsårene 2011 og 2012 Dato: Den 14. november 2013 Kl.: 09.00-13.00 Sted: Sorø Stuen i Tinghuset på Torvet i Sorø Deltagere: Sorø

Læs mere

Boligselskabet Hjem. Afdeling 2. Prinsessegade BUDGET FOR 2008

Boligselskabet Hjem. Afdeling 2. Prinsessegade BUDGET FOR 2008 Boligselskabet Hjem Afdeling 2 Prinsessegade BUDGET FOR 2008 Boligafgiftsforhøjelse 5,15% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 462,87 kr./m² 23,85 kr./m² 486,72 kr./m² Side

Læs mere

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008 Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning Indhold Indledning side 3 Opsigelse af aftale om kommunal anvisningsret side 3-4 Landsbyggefonden side 4 Åkirkeby sagen

Læs mere

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Ringgården

Vedtægter for Boligforeningen Ringgården Vedtægter for Boligforeningen Ringgården Århus, den 24. august 2010 Indhold Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1..... 4 2..... 4 3..... 4 Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 4..... 4 5..... 4 Kapitel

Læs mere

Boligselskabernes Landsforening fremsender hermed høringssvar til embedsmandsudvalgets rapport Den almene sektors fremtid.

Boligselskabernes Landsforening fremsender hermed høringssvar til embedsmandsudvalgets rapport Den almene sektors fremtid. Til: Socialministeriet. Boligfagligt Center Holmens Kanal 22 1060 København udredning@sm.dk Boligselskabernes Landsforening fremsender hermed høringssvar til embedsmandsudvalgets rapport Den almene sektors

Læs mere

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12 Afdeling 1 Højebo Budget for 2011/12 Boligafgiftsforhøjelse 5,21% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 654,13 kr./m² 34,10 kr./m² 688,23 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring

Læs mere

Effektiv og nærværende ejendomsadministration

Effektiv og nærværende ejendomsadministration 1 2 Effektiv og nærværende ejendomsadministration 2 3 Arbejdsfelt Vi er en virksomhed, der har stor erfaring i at administrere ejendomme på det private ejendomsmarked. Den private sektor er betydningsfuld

Læs mere

4000 Roskilde. Poulsen. velkommen. 1. Valg af. selskabet. Tlf:

4000 Roskilde. Poulsen. velkommen. 1. Valg af. selskabet. Tlf: Til repræsentantskabett Parkvænget 25 4000 Roskilde Telefon: 46 30 47 00 Fax: 46 30 47 57 www.bosj.dk 20. april 2010 Referat af ekstraordinært repræsentantskabsmøde, torsdag den 8. april 2010, kl. 18.30

Læs mere

Salg af almene boliger i Danmark

Salg af almene boliger i Danmark Salg af almene boliger i Danmark Den danske regering ønsker at sælge ud af de almene boliger og har bebudet et lovforslag til efteråret. Overskuddet fra salget skal gå til nybyggeri. Den danske regering

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen AAB Henrik

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

UDENLANDSKE ERFARINGER

UDENLANDSKE ERFARINGER UDENLANDSKE ERFARINGER Hans Thor Andersen, Ph.D. Lektor Geografisk Institut Indledning projektets baggrund Henvendelse fra BL om at analysere udenlandske erfaringer. Fonden Realdania har finansieret projektet

Læs mere

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 19. Springbo BUDGET FOR 2011

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 19. Springbo BUDGET FOR 2011 Afdeling 19 Springbo BUDGET FOR 2011 0,00% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 998,85 kr./m² 0,00 kr./m² 998,85 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring 4 + 5 Budget for

Læs mere

Målsætningsprogram 2014-2018 Fredensborg Boligselskab Et godt sted at bo

Målsætningsprogram 2014-2018 Fredensborg Boligselskab Et godt sted at bo Målsætningsprogram 2014-2018 Fredensborg Boligselskab Et godt sted at bo Fredensborg Boligselskab Målsætningsprogram 2014-2018 Udgiver: Fredensborg Boligselskab, juni 2014 www.fbbs.dk Redaktion: Annette

Læs mere

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012 Beboerinformation - Riddersborgparken Afdelingsmødet den 6. september 2012 Riddersborgparken taber 3,2 millioner kroner om året For mange boliger på Lolland, men der er venteliste til Riddersborgpar- kens

Læs mere

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 5. Hvidovrevej BUDGET FOR 2011

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 5. Hvidovrevej BUDGET FOR 2011 Postfunktionærernes Andels-Boligforening Afdeling 5 Hvidovrevej BUDGET FOR 2011 Boligafgiftsforhøjelse 3,25% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 721,88 kr./m² 23,48 kr./m²

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Vedtægter boligforeningen aab

Vedtægter boligforeningen aab Vedtægter boligforeningen aab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB, almen boligorganisation med begrænset ansvar. Boligforeningen er grundlagt den 12.

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

KENDER DU IKKE DOMEA? Domea er Danmarks nye boligselskab, dannet i 2005 ved en fusion af Boligselskabet BSB, Dansk Boligselskab og

KENDER DU IKKE DOMEA? Domea er Danmarks nye boligselskab, dannet i 2005 ved en fusion af Boligselskabet BSB, Dansk Boligselskab og KENDER DU IKKE DOMEA? er Danmarks nye boligselskab, dannet i 2005 ved en fusion af Boligselskabet BSB, Dansk Boligselskab og Administrations-gruppen Danmarks Boligselskab. s navn kommer fra latin og betyder

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012 Finansieringsmuligheder Mandag den 11. juni 2012 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende ydelsesstøtte

Læs mere

Tillykke med den ny bolig

Tillykke med den ny bolig Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

vedtægter for fsb juni 2010

vedtægter for fsb juni 2010 vedtægter for fsb juni 2010 Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2010 vedtægter for fsb indhold 04 04 07 10 10 10 kapitel 1 Navn, hjemsted og formål kapitel 2

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

Velkommen til KAB - en kundeejet og beboerstyret almen administrationsorganisation

Velkommen til KAB - en kundeejet og beboerstyret almen administrationsorganisation Velkommen til KAB - en kundeejet og beboerstyret almen administrationsorganisation Velkommen til KAB-fælleskabet! Mission, løfte og værdier Mission: Det er KAB s mission at skabe rammer for et godt liv

Læs mere

Finansieringsmuligheder

Finansieringsmuligheder Finansieringsmuligheder Tirsdag den 10. marts 2015 i Svendborg Byggechef Lisa Fomsgaard Nielsen BO-VEST Administrationsselskab for 3 boligselskaber på Vestegnen Albertslund Boligselskab Tranemosegård Vridsløselille

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Referat fra afdelingsmøde onsdag d. 7/9-2011

Referat fra afdelingsmøde onsdag d. 7/9-2011 Referat fra afdelingsmøde onsdag d. 7/9-2011 Antal fremmødte beboere: 23 1. Valg af dirigent: Nina Frederiksen, Sekretariatsleder Søbo 2. Stemmeudvalg: Karsten Bjerre Gerlevsen, inspektørassistent Søbo

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Boligorganisationen er en datterorganisation

Læs mere

FORHANDLINGSPROTOKOL ALBOA BESTYRELSESMØDE ONSDAG DEN 25. MARTS 2015

FORHANDLINGSPROTOKOL ALBOA BESTYRELSESMØDE ONSDAG DEN 25. MARTS 2015 Tilstede: Afbud: Michael Korsholm Ole Østergaard Tonny Mikkelsen Troels Munthe Kim S. Jensen Peter Andersen Niels Skov Nielsen Administrationschef Jens Løkke Møller Direktør John Jensen Poul Ankersen Lone

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde afholdt mandag den 10.11.2014/WEB

Referat af bestyrelsesmøde afholdt mandag den 10.11.2014/WEB Referat af bestyrelsesmøde afholdt mandag den 10.11.2014/WEB Afdeling 1. Gennemgang og godkendelse af sidste referat 2. Beholdnings- og afkastopgørelse på værdipapirer 3. Kort orientering om status på

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget

Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget Vedtægter for Boligselskabet Rosenvænget Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Rosenvænget. Boligorganisationen er en datterorganisation af og garant for Domea

Læs mere

I henhold til vedtægternes 10. stk. 1 er der indkaldt til ordinært repræsentantskabsmøde torsdag den 29. oktober 2009 kl. 18.00

I henhold til vedtægternes 10. stk. 1 er der indkaldt til ordinært repræsentantskabsmøde torsdag den 29. oktober 2009 kl. 18.00 Referat 29.10-09 Klokken 18.00 19.30 Afholdt på Lindelundsskolen klasselokale 21, Bredager 160, 2605 Brøndby I henhold til vedtægternes 10. stk. 1 er der indkaldt til ordinært repræsentantskabsmøde torsdag

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Vedtægter. for. Den almennyttige andelsboligforening VIBO

Vedtægter. for. Den almennyttige andelsboligforening VIBO Vedtægter for Den almennyttige andelsboligforening VIBO Vedtaget af repræsentantskabet Endeligt vedtaget af repræsentantskabet den 29. november 2007 den 19. december 2007 Indholdsfortegnelse Kapitel 1.

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

DOMEA PROFIL NÅR DIT BYGGEPROJEKT SKAL FØRES UD I LIVET

DOMEA PROFIL NÅR DIT BYGGEPROJEKT SKAL FØRES UD I LIVET DOMEA PROFIL NÅR DIT BYGGEPROJEKT SKAL FØRES UD I LIVET Rigtige byggeadministratorer ved også, hvordan man bygger et godt samarbejde Tusindvis af regler. Masser af mennesker og forskellige interesser.

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer

Læs mere

Telefoner i ØsterBO. ØsterBO har medio november 2007 iværksat et forsøg på at forbedre. Læs om : Boligforeningen ØsterBO årgang 27 2007 nr.

Telefoner i ØsterBO. ØsterBO har medio november 2007 iværksat et forsøg på at forbedre. Læs om : Boligforeningen ØsterBO årgang 27 2007 nr. Boligforeningen ØsterBO årgang 27 2007 nr. 4 Telefoner i ØsterBO. ØsterBO har medio november 2007 iværksat et forsøg på at forbedre vores telefonsystem. Læs mere på side 5 Læs om : Telefoner i ØsterBO

Læs mere

Referat. Den 6. maj 2015

Referat. Den 6. maj 2015 Referat Mødeart: Organisationsbestyrelsesmøde Mødested: Bestyrelseslokalet Afdeling: Lægeforeningens Boliger, afd. 1 og 2 Sionsgade 26 kld. 2100 København Ø Mødedato: 5. maj 2015 Mødetidspunkt: kl. 19.00

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

Rødovre Boligselskab, Brandholms Alle 11, Rødovre - bestyrelseslokalet. Vor ref.: BL Indkaldelse udsendt den: 13. maj 2015

Rødovre Boligselskab, Brandholms Alle 11, Rødovre - bestyrelseslokalet. Vor ref.: BL Indkaldelse udsendt den: 13. maj 2015 INDKALDELSE Brandholms Allé 11 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 31 Fax 36 70 76 79 www.rbbolig.dk rb@rbbolig.dk Til: Mødetype: Samtlige medlemmer af hovedbestyrelsen Hovedbestyrelsesmøde Mødetid: Onsdag den.

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

BA10 - endelig aftale 8. november 2010

BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Socialministeriet BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om styrket indsat i ghettoområderne og anvendelsen

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 23. februar 2010 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende

Læs mere

FORHANDLINGSPROTOKOL ALBOA BESTYRELSESMØDE ONSDAG DEN 29. APRIL 2015

FORHANDLINGSPROTOKOL ALBOA BESTYRELSESMØDE ONSDAG DEN 29. APRIL 2015 Tilstede: Poul Ankersen Michael Korsholm Ole Østergaard Lone Terkildsen Tonny Mikkelsen Troels Munthe Kim S. Jensen Peter Andersen Niels Skov Nielsen Administrationschef Jens Løkke Møller Direktør John

Læs mere

Silkeborg Byråd har på møde af 25. juni 2012 godkendt byggeregnskabet for opførelsen af 12 stk. almene boliger på Buskelundhøjen, AB`s afd. 61.

Silkeborg Byråd har på møde af 25. juni 2012 godkendt byggeregnskabet for opførelsen af 12 stk. almene boliger på Buskelundhøjen, AB`s afd. 61. Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 22. august 2012, kl. 18.30 Fraværende: Ulla Dinesen (afbud) 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen godkendt. 2. Underskrift af sidste referat. Referat af bestyrelsesmøde

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 30. april 2014 kl. 16.00 i Elmelyparken 1D, Solrød.

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 30. april 2014 kl. 16.00 i Elmelyparken 1D, Solrød. Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 30. april 2014 kl. 16.00 i Elmelyparken 1D, Solrød. 7. maj 2014 Deltagere: Lau Ostenfeldt, Kirsten Sørensen, Ulrik Steffensen, Anni Rasmussen, Frank Polauke, Olaf

Læs mere

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Himmerland Boligforening Direktør Ole Nielsen Nybyggeri af almene ungdomsboliger Temaer: Er der plads til flere ungdomsboliger i Aalborg?

Læs mere

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Boligselskabet Nordkysten ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Helsingør Kommune Center for Kultur, Plan og Erhverv Stengade 359 3000 Helsingør Att. Per Korup-Lauridsen Afd.

Læs mere