DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION"

Transkript

1 DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION

2 Indhold Forord 3 Indledning 4 Brugerdreven innovation 5 Brugerbehov 6 Udfordringer for arbejdet med brugerdreven innovation 8 Et løft til brugerdreven innovation 9 Indsatsområde 1: Uddannelse og forskning, der understøtter brugerdreven innovation 9 Indsatsområde 2: Udbredelse af brugerdreven innovation 11 Indsatsområde 3: Netværksdannelse 12 DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 2

3 Forord Virksomheder i den vestlige verden oplever et stigende pres fra østeuropæiske og asiatiske lande, der kan producere billige produkter. Med det danske lønniveau kan vi ikke alene konkurrere på pris. Vi skal derfor blive endnu bedre til at skabe produkter og services, der har en høj værdi for brugeren, og som kan bære en høj pris. Det kræver innovation. Og det kræver, at vi bygger videre på de unikke danske styrker. Danmark skal være i verdensklasse, når det gælder evnen til at omsætte gode idéer til sund forretning. Det er den globale tidsalders innovationsudfordring. Det er ikke nok, at vi har virksomheder, der fører an i innovationskapløbet. Ambitionen er, at hele dansk erhvervslivs innovationsevne skal et trin op. På den måde kan vi også i fremtiden bevare og udbygge den danske velstand. Danmarks Erhvervsråd har i de sidste par år været optaget af den nye innovationsudfordring og især af mulighederne for at styrke den brugerdrevne innovation. Brugerdreven innovation er en systematisk måde at få idéer til nye produkter, services, markedsføring/salg og forretningsmodeller, som opfylder brugernes, dvs. slutbrugere eller andre virksomheders, behov. Brugerdreven innovation handler kort sagt om at anvende systematiske og videnskabeligt baserede metoder til at afdække brugernes behov både de erkendte og de ikke-erkendte og dermed skabe en god forretning. Brugerdreven innovation kan anvendes både af virksomheder, der sælger direkte til slutkunden, og af underleverandører. Rådet har drøftet nye innovationsmetoder med ledende virksomheder og universitetsfolk i USA, og rådet har igangsat en række analyser inden for området. Det drejer sig om analyser af, hvad der driver innovationen i danske virksomheder, og hvilke kompetencer der er brug for i fremtidens konkurrence på innovation. Regeringen har besluttet at afsætte 10 mia. kr. til uddannelse, forskning, iværksætteri og innovation. Danmarks Erhvervsråd anbefaler, at regeringen afsætter betydelige ressourcer over en årrække til at fremme brugerdreven innovation. I denne handlingsplan fremlægger Danmarks Erhvervsråd 8 konkrete forslag til, hvordan brugerdreven innovation kan styrkes. Forslagene er indspil til det program for brugerdreven innovation, som regeringen annoncerede i regeringsgrundlaget. Som grundlag for udarbejdelse af handlingsplanen er der gennemført 3 brancheanalyser af udbredelsen af brugerdreven innovation. Det drejer sig om den danske elektronikbranche, medicobranche og modebranche. Analyserne er udført af FORA, Økonomi- og Erhvervsministeriets forsknings- og analyseenhed, på vegne af Danmarks Erhvervsråd. Den sammenfattende rapport, Brugerdreven innovation resultater og anbefalinger, offentliggøres samtidig med denne handlingsplan. Konklusionen på arbejdet i Danmarks Erhvervsråd er, at Danmark kan få et internationalt forspring ved at formulere en erhvervspolitik og en vision for brugerdreven innovation. Politikken skal bygge på danske styrker som fx det fleksible arbejdsmarked og arbejdsstyrkens relationskompetencer. En satsning på brugerdreven innovation vil spille naturligt sammen med den danske erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder præget af en hurtig omstillingsevne. Gennemførelse af forslagene kan derfor lægge fundamentet for et afgørende løft i den danske innovationsevne. Et løft der kan være med til at sikre Danmarks velfærd i morgendagens samfund. God læselyst. Anders Knutsen Formand for Danmarks Erhvervsråd DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 3

4 Indledning Danske virksomheder konkurrerer i stigende grad på innovationsevnen. Det betyder, at virksomhedernes konkurrenceevne afhænger af evnen til at skabe nyt og skille sig ud fra andre. Den industrielle revolution skabte grundlaget for indførelsen af en teknologisk baseret produktion. I over 100 år har virksomheder arbejdet med teknologier, der er baseret på et videnskabeligt grundlag. Fra midten af det sidste århundrede begyndte virksomhederne at arbejde med systematiske og videnskabeligt baserede metoder til udvikling af forretning, organisationsudvikling og ledelse. Disse teknologier og forretningsmodeller er implementeret i store dele af dansk erhvervsliv. I dag er det innovationskraften, der giver de vestlige landes virksomheder deres konkurrencemæssige fordel. Mange danske virksomheder er gode til at anvende og udvikle teknologi, men de mangler systematiske og videnskabeligt baserede metoder, som understøtter andre væsentlige aspekter af innovationsarbejdet, herunder at analysere fremtidige brugerbehov. Danske virksomheder har fokus på brugerne, men kun få virksomheder benytter systematiske og videnskabeligt underbyggede metoder til at afdække brugerbehov og omsætte dem til unikke produkter og services. Brugerdreven innovation er en praktisk måde at systematisere dette arbejde og dermed en måde at skabe en større træfsikkerhed i innovationsarbejdet. Det kan være ved udvikling af helt nye produkter og services og ved tilpasning af eksisterende. Brugerdreven innovation handler om at udvikle idéer, produkter og services ved at afdække brugernes erkendte og ikke-erkendte behov. Det gælder både ved virksomheders indbyrdes samhandel og ved salg til slutbrugere. Brugerdreven innovation er inspireret af High- Tech industrien i Silicon Valley, som i en årrække har udviklet mere systematiske metoder, der nu langsomt er ved at brede sig til andre sektorer. I USA har Council on Competitiveness stået bag en ny amerikansk innovationsstrategi, Innovate- America, hvor user-based innovation spiller en fremtrædende rolle, f.eks hedder det 1 ): Vi tror, at innovation i begyndelsen af det 21. århundrede faktisk sker på nye måder Den sværeste, mest omkostningstunge og tidskrævende del af en virksomheds innovationsproces er formodentlig at identificere kundens behov nye metoder, der involverer kunden er opstået Også i europæiske lande som England, Finland og Norge er der en spirende interesse for brugerdreven innovation. F.eks. har det engelske erhvervsministerium sidste efterår udgivet en rapport om Innovation through people-centred design lessons from the USA 2 ). Brugerdreven innovation bygger videre på nogle af de særlige danske styrker, herunder et fleksibelt arbejdsmarked, en veluddannet og problemløsende arbejdsstyrke samt danske kompetencer inden for design og ledelse. Dansk erhvervsliv er i international sammenhæng stærk til at forædle produkter og til at skabe services ved at anvende eksisterende teknologier på nye måder, højne kvaliteten og tilføje æstetisk og funktionel design. Det er styrker, der passer godt sammen med brugerdreven innovation. Det at tage udgangspunkt i nye og mere ressourcekrævende undersøgelser af brugernes behov og oplevelser er ikke i modstrid med at anvende teknologi hvad enten der er tale om at anvende eksisterende teknologi på nye måder eller at investere i ny teknologi. Tværtimod skal den brugerdrevne dimension ses som et vigtigt element i at gøre investeringer i teknologi mere rentable. 1) Council on Competitiveness (2004), InnovateAmerica 2) Department of Trade and Industry (2004), Innovation through people-centred design lessons form the USA, Global Watch Mission Report. DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 4

5 Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation tager udgangspunkt i undersøgelser af brugernes behov både de erkendte og de ikke-erkendte behov. Denne viden om brugerbehov kombineres med viden om teknologi og forretning. I den brugerdrevne innovation kombineres således teknologiske kompetencer til at udvikle og producere produktet eller servicen med forretningsmæssige kompetencer til at skabe en forretning omkring produktet eller servicen samt kompetencer til at forstå brugerbehov (se figur 1). Afdækning af brugerbehov er således en central kilde til brugerdreven innovation, og brugernes behov er udgangspunktet for innovationsprocessen. Men alle de tre hovedkompetencer er afgørende for en succesfuld innovationsproces. Enkelte kompetencer og faggrupper fremhæves indimellem i den offentlige debat som særlig vigtige for innovation. Det er uhensigtsmæssigt. Alle faggrupper skal kunne indgå i innovationsprocesser og tilføre processerne deres særlige faglige styrker. Den brugerdrevne innovationsproces kan ikke gennemføres med succes uden brug af de forskellige fagligheder. Det betyder, at ingeniører, cand.scient. er, psykologer, designere, antropologer, cand. merc. ere og en lang række andre faggrupper skal samarbejde i praksis om innovation. Det kræver særlige proceskompetencer at lede og indgå i projekter, der går på tværs af mange forskellige fagligheder. Det er derfor vigtigt, at proceskompetencerne styrkes. I figur 2 skitseres stadierne i den brugerdrevne innovationsproces, som kræver, at de forskellige kompetencer koordineres bedst muligt. Det kan ofte vise sig, at nye brugerbehov kun kan imødekommes på en kommercielt interessant måde, hvis der udvikles ny teknologi. I de tilfælde vil innovationsprocessen være drevet af både hensyn til brugeren og teknologiske muligheder, men innovationsprocessen kan betegnes som brugerdreven, fordi det styrende for processen er imødekommelse af identificerede nye brugerbehov. Og ikke den anden vej rundt, at nye teknologiske muligheder fører til nye produkter, som man derefter skal finde et marked for. Lykkes den brugerdrevne innovation, vil der ofte være tale om ganske radikale innovationer med et stort kommercielt potentiale. Brugerdreven innovation er endnu under udvikling 3 ). Metoden er grundlagt og benyttes i enkelte pionerbrancher i USA men ser nu ud til at være på vej ind i stadig flere amerikanske brancher. FIGUR 1 KOMPETENCER I BRUGERDREVEN INNOVATION FIGUR 2 DEN BRUGERDREVNE INNOVATIONSPROCES TEKNOLOGI TEKNOLOGISKE MULIGHEDER Teknisk videnskab Naturvidenskab BRUGERDREVEN INNOVATION FORRETNING FORRETNINGSMÆSSIG LEVEDYGTIGHED Marketing Finansiering Ledelse Vurdere markedsmuligheder Gennemførelse Udforme innovationsstrategi Undersøge produktionsmuligheder og teknologiske muligheder BRUGERBEHOV ØNSKELIGHED Psykologi Antropologi Design Designe løsninger og udvikle prototyper Kundeobservationer KILDE: D.SCHOOL, IDEO OG INTEL KILDE: FORA (2005) 3) FORA (2005), Brugerdreven innovation resultater og anbefalinger. DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 5

6 Brugerbehov Langt de fleste danske virksomheder betragter i dag brugerne som en afgørende kilde til innovation. Mange virksomheder arbejder med brugerbehov ved at anvende spørgeskemaer, telefoninterviews og fokusgrupper. Ved hjælp af sådanne metoder kan man afdække erkendte behov. Det kan være en vigtig kilde til innovation, som kan føre til justeringer af allerede kendte produkter, men sjældent til radikale innovationer. Analyser viser, at 90 pct. af danske virksomheder i tre undersøgte brancher angiver brugerne som en vigtig kilde til innovation 4 ). Kontakt til brugerne er ligefrem den mest udbredte eksterne kilde til innovation 5 ). Jf. figur 3. Men der er få virksomheder, som anvender systematiske og videnskabeligt underbyggede metoder til at afdække brugerbehov og brugeroplevelser. De amerikanske virksomheder, der arbejder mest avanceret med brugerbehov, benytter en række nye metoder til at belyse menneskers adfærd i deres daglige omgivelser. Det er metoder til at indsamle viden om emotionelle, kulturelle og sociale faktorer i relation til brugerne. Et eksempel er de såkaldte deltagerobservationer, hvor researcheren følger og observerer brugerne igennem en kortere eller længere periode. Studiet af brugerbehov kan anvendes som en samlet betegnelse for de relevante kompetencer inden for antropologi, etnografi og psykologi. Den viden, der indsamles om brugernes ikkeerkendte behov, kan ligge til grund for innovative produkter og services, som adskiller sig afgørende fra eksisterende produkter og services. Caseboks 1 giver nogle få konkrete eksempler på innovationer, der er udsprunget af en brugerdreven innovationsproces. Afdækning af brugerbehov handler om at analysere og vurdere ikke-erkendte brugerbehov og dermed bringe innovationen et niveau op. Det kræver anvendelse af nye og mere avancerede metoder for at afkode ikke-erkendte behov og omsætte denne viden til brugbare løsninger, som skaber innovation. I afdækning af ikke-erkendte behov anvendes metoder udviklet inden for fx antropologi, etnografi og psykologi til at observere brugerens handlinger og sætte dem i relation til nye livstilstrends mv. FIGUR 3 VIRKSOMHEDERNES EKSTERNE KILDER TIL INNOVATION KUNDER LEVERANDØR ANDRE VIRKSOMHEDER KONKURRENTER KONFERENCER/UDSTILLINGER TIDSKRIFTER KONSULENTVIRKSOMHEDER VIDENCENTRE UNIVERSITETER KILDE: FORA (2005) 0% 25% 50% 75% 100% 4) Mode-, medico- og elektronikbranchen. 5) FORA (2005), Brugerdreven innovation resultater og anbefalinger. DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 6

7 CASEBOKS 1: EKSEMPLER PÅ BRUGERDREVEN INNOVATION Inden for consumer electronics i USA har man gennem en årrække udviklet produkter og services baseret på afdækning af brugernes ikke-erkendte behov. Her følger en række eksempler, der viser, at man studerer brugerne og på den baggrund antager, at de har nogle behov, som virksomheden lægger til grund for udvikling af nye produkter og services: Intel i Silicon Valley i Californien er verdens største producent af computerchips. For at forstå, hvordan brugerne fx oplever og benytter mobile PC ere, oprettede Intel i 1996 afdelingen People and Practices Research Lab. Afdelingen består af sociologer, designere og ingeniører, som undersøger, hvordan Intel kan opfylde brugernes behov. Den amerikanske virksomhed Health Hero Network har udviklet Health Buddy, som er en lille maskine, der sender helbredsinformationer elektronisk fra patienters dagligstue til lægen. Health Hero Network hyrede design- og innovationsvirksomheden IDEO til at gennemføre observationer af ældre mennesker i deres eget hjem som grundlag for udviklingen af Health Buddy. Gap Inc. i Californien er en af verdens store modevirksomheder. Gap Inc. oprettede for nogle år siden afdelingen Consumer Insights i Fashion District i New York, hvor de ansatte med tværfaglige baggrunde inden for sociale videnskaber genererer viden om brugeroplevelser, der kan understøtte valg af design, stil mv. General Mills er en amerikansk fødevarevirksomhed, som bl.a. producerer morgenmadsprodukter. General Mills oplevede en faldende afsætning og et skift i morgenmadsvaner og henvendte sig derfor til konsulentfirmaet Point Forward. Point Forward gennemførte en etnografisk undersøgelse af familiers morgenmadsvaner, som dannede grundlag for udviklingen af morgenmadsprodukter, der kunne imødekomme familiers behov. Philips Electrics er blandt de største elektronikvirksomheder i Europa. Med afsæt i etnografiske studier og trendspotting afdækker virksomheden brugernes behov, som bl.a. har peget på en stigende interesse for at udvide tv ets billeder til virkeligheden. Elektrolux producerer maskiner og apparater til køkkener. Elektrolux hyrede designfirmaet Herbst, LaZar og Bell til at afkode brugernes behov i forbindelse med rengøring, hvilket skabte grundlaget for udviklingen af nye støvsugere. KILDE: FORA (2005), BRUGERDREVEN INNOVATION RESULTATER OG ANBEFALINGER OG STINE HEDEGAARD JØRGENSEN (2003), BRUGERCENTRERET DESIGN DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 7

8 Udfordringer for arbejdet med brugerdreven innovation Få danske virksomheder arbejder systematisk og videnskabeligt med at afdække brugernes ikkeerkendte behov. Det er ikke, fordi danske virksomheder mangler fokus på brugerne som kilde til innovation, men snarere fordi der ikke har været tradition for systematiske og videnskabeligt underbyggede analysemetoder. Danske virksomheder har i mange år arbejdet stadig mere systematisk og avanceret med ny teknologi. Og der er et højt teknologisk kompetenceniveau i Danmark, som det er vigtigt fortsat at udbygge ved en intensiv forskningsindsats. Men det er mindst lige så vigtigt at opbygge kompetencer til brugerdreven innovation. Det kræver ny forskning og nye uddannelser, og det kan være ganske ressourcekrævende både for det offentlige og for virksomhederne. Måske lidt overraskende mener nogle, at identifikationen af brugerbehov kan være det mest omkostningstunge i innovationsprocessen, jf. tidligere citat fra InnovateAmerica. Danske virksomheder har svært ved at rekruttere nyuddannede med tilstrækkeligt gode kompetencer til at arbejde med brugerbehov og brugerforståelse. Danske virksomheder samarbejder i mindre grad med videninstitutioner om brugerbehov og brugerforståelse end om ny teknologi. Det er ikke, fordi virksomhederne finder et sådant samarbejde overflødigt, men fordi der ikke findes let tilgængelige og kompetente samarbejdspartnere. De udenlandske eksempler på avanceret brugerdreven innovation findes i meget store virksomheder eller i mindre spydspidsvirksomheder, der indgår i kompetenceklynger med et stærkt netværk mellem virksomheder og videninstitutioner. Analyserne af brugerdreven innovation i Danmark sammenholdt med praksis i nogle af verdens førende virksomheder peger på tre udfordringer: DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 8

9 Et løft til brugerdreven innovation Danmarks Erhvervsråd foreslår 8 konkrete initiativer, der skal imødekomme de tre udfordringer og give arbejdet med brugerdreven innovation i danske virksomheder et afgørende løft. Initiativerne ligger inden for tre indsatsområder: Uddannelse og forskning, der understøtter brugerdreven innovation Udbredelse af brugerdreven innovation Netværksdannelse INDSATSOMRÅDE 1: UDDANNELSE OG FORSKNING, DER UNDERSTØTTER BRUGERDREVEN INNOVATION Danmarks Erhvervsråds analyser har vist, at især amerikanske virksomheder har lettere adgang til de kompetencer, der er afgørende for brugerdreven innovation enten ved at ansætte medarbejdere med de nødvendige kompetencer eller ved at have samarbejdspartnere med de nødvendige kompetencer 6 ). De samme muligheder findes ikke i Danmark. Det understreger behovet for at opbygge viden på området. Det er afgørende, at der skabes et miljø, som opbygger og formidler viden på området. Udfordringen består i at skabe et solidt videngrundlag i de fagdiscipliner, der fremmer brugerdreven innovation. Udfordringen består ligeledes i at sikre bedre kompetencer til at arbejde tværfagligt. For at opbygge viden og kompetencer inden for brugerdreven innovation stiller Danmarks Erhvervsråd følgende forslag: Overbygningsuddannelse og forskning, der understøtter brugerdreven innovation Undervisning, der understøtter brugerdreven innovation i hele uddannelsessystemet Brugerdreven innovation i EU s programmer Et internationalt innovationsindeks det væsentligt, at de har adgang til de rette kompetencer. Det må sikres, at der findes tilstrækkeligt med nyuddannede, der har kompetencer til at analysere og vurdere brugerbehov og brugeroplevelser. Danmarks Erhvervsråd anbefaler, at der etableres en ny tværfaglig overbygningsuddannelse i discipliner, der understøtter brugerdreven innovation. Uddannelsen skal give de studerende kompetencer, der er relevante for virksomhedernes og den offentlige sektors brugerdrevne innovationsprocesser. Uddannelsen etableres som en overbygningsuddannelse. Det er væsentligt, at der ved uddannelsen optages studerende med bachelorgrader fra både merkantile, teknisk/naturvidenskabelige og humanistiske/kreative fag. Det er afgørende, at de studerende på den nye overbygningsuddannelse får adgang til ny viden om brugerbehov, som er på højeste niveau. Det er derfor nødvendigt, at den nye overbygningsuddannelse i brugerdreven innovation er forskningsbaseret. Danmarks Erhvervsråd anbefaler derfor, at der etableres et stærkt forskningsmiljø inden for discipliner, der understøtter brugerdreven innovation. Forskningsmiljøet skal opbygge viden om og metoder til afdækning af brugernes ikke-erkendte behov. Discipliner, der indgår i miljøet, kan fx være psykologi, etnografi og antropologi. Det konkrete indhold af uddannelsen og forskningen må fastlægges på baggrund af behovet for viden om brugerbehov og innovationsprocesser samt nærmere undersøgelser af eksisterende uddannelser og forskning i ind- og udland. Overbygningsuddannelse og forskning, der understøtter brugerdreven innovation For at danske virksomheder kan gøre sig bedre gældende i det fremtidige innovationskapløb, er 6) FORA (2005), "Brugerdreven innovation - Resultater og anbefalinger". DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 9

10 CASEBOKS 2: UDDANNELSE I MENNESKELIGE BEHOV VED INSTITUTE OF DESIGN Institute of Design i Chicago anses som en af de førende designskoler i verden. Institute of Design udbyder flere uddannelsesprogrammer med fokus på brugeren og brugerens adfærd. Ved Institute of Design undervises bl.a. i faget sociale implikationer af design, som sætter fokus på designs samspil med sociale mønstre, kulturelle værdier og økonomi. Faget kulturelle menneskelige faktorer sætter fokus på kultur, menneskelige værdier og adfærd. Der undervises i en række metoder, som har afsæt i socialvidenskabelige fag, men som er tilpasset designprocessen, fx brug af etnografiske undersøgelser. Uddannelserne indeholder også teoretiske fag. Alle fagretninger har en fælles basisuddannelse i metodefag, merkantile fag og socialvidenskabelige fag. Der findes i dag en række forskningsmiljøer i andre lande, herunder USA og England, som har specialiseret sig i at forske og uddanne i menneskelig adfærd, brugervenlighed, oplevelser og menneskers interaktion med teknologi. En af de første uddannelsesinstitutioner, der begyndte at arbejde videnskabeligt med afkodning af brugerbehov, var Institute of Design på Illinois Institute of Technology i Chicago 7 ). Se caseboks 2. En dansk overbygningsuddannelse og forskning bør etableres ved én institution for at skabe kritisk masse i forskning og undervisning. Da området er nyt, bør midlerne udbydes i fri konkurrence, og det bør sikres gennem dannelsen af et konsortium, at der skabes netværk mellem eksisterende fagdiscipliner, som er afgørende for forskning og undervisning i brugerdreven innovation. Der kan søges inspiration i udbuddet af Iværksætterakademiet. Den nye overbygningsuddannelse og forskningen finansieres af det offentlige. Undervisning, der understøtter brugerdreven innovation i hele uddannelsessystemet Det bliver mere og mere udbredt, at innovation foregår i teams, som er sammensat af forskellige faggrupper. Derfor er der behov for at udbrede kendskabet til brugerbehov og brugerdrevne innovationsprocesser blandt studerende, som senere skal arbejde med innovation, og blandt ansatte, der allerede arbejder med innovation. Det er vigtigt, at uddannelse tilbydes på flere niveauer i undervisningssystemet ikke alene ved videregående uddannelser, men fx også ved erhvervsuddannelserne. Danmarks Erhvervsråd foreslår, at der etableres kortere kurser ved en række erhvervsuddannelser og ved de videregående uddannelser, som giver de studerende kendskab til metoder og teorier, der understøtter brugerdreven innovation. Danmarks Erhvervsråd foreslår endvidere, at der etableres efteruddannelse, som understøtter brugerdreven innovation. Fag og kurser tilbydes på alle niveauer i uddannelsessystemet og finansieres af det offentlige. Brugerdreven innovation i EU s programmer Hovedparten af EU's midler til forskning og innovation går i dag til udvikling af teknologi. I det 7. rammeprogram, der løber fra , forøges EU s forskningsbudget. Det er væsentligt, at der også afsættes EU midler til at opbygge og sprede viden om brugerdreven innovation. 7) I USA er det i særlig grad designvirksomheder og -skoler, der har påtaget sig opgaven at arbejde med brugerdreven innovation. Det betyder ikke, at brugerdreven innovation per definition har en stærkere tilknytning til designfaget, men blot at designerne har været en af de første faggrupper, som har bevæget sig ind i området. DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 10

11 Danmarks Erhvervsråd foreslår derfor, at Danmark arbejder aktivt for, at der også allokeres midler til opbygning og spredning af viden om brugerdreven innovation i de relevante EU-programmer, herunder det 7. rammeprogram. Et internationalt innovationsindeks Innovationspolitik får en stigende betydning i fremtiden. I dag findes der meget lidt viden om virksomhedernes innovationsprocesser, og det er ikke muligt at foretage internationale sammenligninger af, hvorvidt innovationspolitikken har den ønskede effekt. Der er derfor behov for at opbygge et bedre videngrundlag for den fremtidige politik. Danmarks Erhvervsråd foreslår, at der etableres et internationalt innovationsindeks for brugerdreven innovation. Det er vanskeligt at måle virksomheders innovationsarbejde. Arbejdet med at etablere et internationalt innovationsindeks er derfor et udviklingsarbejde. Målsætningen er at kunne belyse virksomhedernes innovationsarbejde, resultaterne af innovationsarbejdet og kvaliteten af de nationale rammebetingelser for innovation. Indekset skal opdateres med jævne mellemrum, så udviklingen kan følges over tid. Udvikling og drift af indekset må finansieres af det konsortium af lande, der går sammen om at udvikle indekset. INDSATSOMRÅDE 2: UDBREDELSE AF BRUGERDREVEN INNOVATION Inden for teknologiområdet findes der mange konsulentvirksomheder og videninstitutioner, som rådgiver om ny teknologi og deltager i innovationsprojekter med virksomhederne. En tilsvarende aktivitet findes ikke, eller er meget sparsom, inden for brugerdreven innovation. Der findes meget få konsulentvirksomheder og videninstitutioner, som har kompetencer til at deltage i et sådant samarbejde. En årsag til dette er, at området er nyt, og at der derfor ikke findes en udbredt tradition for brugerdreven innovation i Danmark. Det gælder såvel for den private som for den offentlige sektor. For at fremme udbredelsen af kompetence til at rådgive om og deltage i samarbejde om brugerdreven innovation stiller Danmarks Erhvervsråd følgende forslag: Brugerdreven innovation til hele erhvervslivet Brugerdreven offentlig innovation Brugerdreven innovation til hele erhvevslivet Alle virksomheder skal have bedre mulighed for at få tilført kompetencer til brugerdreven innovation og for at finde samarbejdspartnere, der har kompetencer i brugerdreven innovation. Danmarks Erhvervsråd foreslår, at der iværksættes en markant satsning med henblik på at optimere ressourceanvendelsen i virksomhederne og sprede viden om brugerbehov og brugerdrevne innovationsprocesser til hele erhvervslivet. Satsningen gør det muligt for virksomhederne at finde samarbejdspartnere med disse kompetencer. Der kan være flere måder at sikre, at dette sker. En måde er at sprede kompetencer, der understøtter brugerdreven innovation, i det nationale innovationssystem, fx til innovationsmiljøer, nye teknologicentre, erhvervsservicecentre, GTS er osv. En anden mulighed er, at det gennem offentlige incitamenter sikres, at der skabes et privat konsulentmarked på området. En tredje måde er, at der etableres nye organisationer, som kan påtage sig opgaven. Det afgørende er, at viden spredes effektivt. Det er også afgørende, at viden spredes på tværs af brancher, da nyskabelser ofte opstår i krydsfeltet mellem forskellige brancher og fagområder. Erhvervslivet, staten og de regionale myndigheder bør samarbejde om at iværksætte en satsning med henblik på optimering af ressourcer og videnspredning. Det offentlige bør finansiere hovedparten af satsningen, men der bør også være en privat medfinansiering, fx i form af virksomhedsmedlemskab og betaling for rådgivning og deltagelse i konkrete innovationsprojekter. DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 11

12 Brugerdreven offentlig innovation Behovet for innovation er lige så stort i den offentlige som i den private sektor. Og den brugerdrevne innovation kan også få voksende betydning for den offentlige sektor. På en lang række områder er der brug for nye offentlige ydelser, der er tilpasset specifikke brugerbehov, fx sundhedsvæsnet. Brugerdreven innovation i den offentlige sektor kan fx bidrage til at sætte fokus på borgerens oplevelse og den konkrete servicering af borgeren frem for på systemet selv. I de nye kommuner er der fx stor fokus på at skabe nemmere adgang for borgerne til kommunens mange services gennem borgerservicecentre. Den offentlige sektor har en selvstændig interesse i at få større kendskab til metoderne i brugerdreven innovation, men den offentlige sektor kan også virke som en dynamo for udbredelsen og forståelsen af brugerdreven innovation ved at efterspørge samarbejdspartnere med kompetencer til brugerdreven innovation. Brugerdreven innovation er ressourcekrævende og vil derfor næppe få en hurtig udbredelse i den offentlige sektor, medmindre der tages særlige initiativer. For at styrke det offentliges anvendelse af brugerdreven innovation og fremme samarbejdsprojekter om brugerdreven innovation mellem den offentlige og den private sektor foreslår Danmarks Erhvervsråd, at der etableres en pulje, som kan medfinansiere brugerdrevne innovationsprojekter i den offentlige sektor. Puljen etableres af det offentlige, men midlerne skal gå til at medfinansiere samarbejdsprojekter med private partnere. INDSATSOMRÅDE 3: NETVÆRKSDANNELSE være med i konkurrencen om brugerdreven innovation, hvis de indgår i strategiske samarbejder med videninstitutioner. Erhvervsanalyser viser, at klyngedannelser og stærke netværk mellem virksomheder og videninstitutioner fremmer virksomhedernes innovation og skaber kritisk masse til opbygge de nødvendige kompetencer. Det gælder også for brugerdreven innovation. Klyngedannelse opstår på markedets betingelser, men netværksdannelsen inden for klyngen kan styrkes ved dannelsen af non-profit netværksorganisationer og tilstedeværelsen af netværksarkitekter. For at skabe stærke netværk, der kan fremme udbredelsen af brugerdreven innovation i danske klynger, stiller Danmarks Erhvervsråd følgende forslag: Netværksorganisationer Netværksarkitekter Netværksorganisationer Undersøgelser viser, at danske virksomheder i mindre grad deltager i netværk end virksomheder inden for nogle af verdens førende erhvervsklynger. Danmarks Erhvervsråd foreslår derfor, at der etableres uafhængige netværksorganisationer. Netværksorganisationerne kan være med til at skabe netværk og sociale relationer på tværs af virksomheder og videninstitutioner og dermed fremme samarbejde og videndeling. Netværksorganisationerne kan stå for at arrangere aktiviteter, der kan bane vejen for konkrete innovationsprojekter. Det kan være workshops, foredrag og sociale arrangementer mv. Men netværksorganisationer kan også fremme samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner, jf. caseboks 3. Det er store globale virksomheder, der er førende inden for brugerdreven innovation, men der er også eksempler på, at mindre virksomheder kan DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 12

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

www.futurefoodinnovation.dk

www.futurefoodinnovation.dk Værdi Hvilken værdi vil vi skabe: At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen på nye måder, så de kan udvikle, afprøve og dokumentere

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 Invio Hvad for noget? Innovationsnetværk for videnbaseret Oplevelsesøkonomi 1. Juni 2010 31. maj 2014 InViO konsortium AAU ExCITe

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006)

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006) Vi opfatter os selv som et innoversitet, som er et ligeværdigt samspil mellem videregående uddannelser, anvendelsesorienteret forskning og -udvikling samt erhvervsfremme 1 Handels- og IngeniørHøjskolen

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Vokser dit salg, som du ønsker? TofKo Business Development A/S Afsætnings- og Virksomhedskonsulenter. Ikke kun løsninger - men resultater!

Vokser dit salg, som du ønsker? TofKo Business Development A/S Afsætnings- og Virksomhedskonsulenter. Ikke kun løsninger - men resultater! Vokser dit salg, som du ønsker? TofKo Business Development A/S Afsætnings- og Virksomhedskonsulenter Ikke kun løsninger - men resultater! Hvem er vi? Mission Vi vil medvirke til vækst - nationalt og internationalt

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

De digitale muligheders land

De digitale muligheders land 10. november 2014 /NP Sag ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf. 35 29 10 00 Fax 35 29 10 01 CVR-nr 10 15 08 17 E-post erst@erst.dk www.erst.dk De digitale muligheders

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Innovation er fremtidens vinderkompetence Men hvem skal lære danskerne innovationens kunst?

Innovation er fremtidens vinderkompetence Men hvem skal lære danskerne innovationens kunst? Biblioteksledermøde 2011 Innovation er fremtidens vinderkompetence Men hvem skal lære danskerne innovationens kunst? Mikael R. Lindholm Vi har brug for nytænkning Problemer, der kræver nytænkning i stor

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Advisory Board møde i

Advisory Board møde i Advisory Board møde i projekt Danmarks Maritime Klynge Merete Vestergaard, Project Manager & Lene Rasmussen, projektkoordinator, samt Jan Boyesen, Udviklingschef Europas Maritime Udviklingscenter København

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Workshop - Mindset, vilje og holdning

Workshop - Mindset, vilje og holdning Workshop Mindset, vilje og holdning Mindset? Hvad sælger I ud over jeres produkter? Hvad er jeres overordnet fokus? Hvad er det egentlig for et problem i løser Kommunikation: Adfærd og Mindset Service:

Læs mere