DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION

Transkript

1 DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION

2 Indhold Forord 3 Indledning 4 Brugerdreven innovation 5 Brugerbehov 6 Udfordringer for arbejdet med brugerdreven innovation 8 Et løft til brugerdreven innovation 9 Indsatsområde 1: Uddannelse og forskning, der understøtter brugerdreven innovation 9 Indsatsområde 2: Udbredelse af brugerdreven innovation 11 Indsatsområde 3: Netværksdannelse 12 DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 2

3 Forord Virksomheder i den vestlige verden oplever et stigende pres fra østeuropæiske og asiatiske lande, der kan producere billige produkter. Med det danske lønniveau kan vi ikke alene konkurrere på pris. Vi skal derfor blive endnu bedre til at skabe produkter og services, der har en høj værdi for brugeren, og som kan bære en høj pris. Det kræver innovation. Og det kræver, at vi bygger videre på de unikke danske styrker. Danmark skal være i verdensklasse, når det gælder evnen til at omsætte gode idéer til sund forretning. Det er den globale tidsalders innovationsudfordring. Det er ikke nok, at vi har virksomheder, der fører an i innovationskapløbet. Ambitionen er, at hele dansk erhvervslivs innovationsevne skal et trin op. På den måde kan vi også i fremtiden bevare og udbygge den danske velstand. Danmarks Erhvervsråd har i de sidste par år været optaget af den nye innovationsudfordring og især af mulighederne for at styrke den brugerdrevne innovation. Brugerdreven innovation er en systematisk måde at få idéer til nye produkter, services, markedsføring/salg og forretningsmodeller, som opfylder brugernes, dvs. slutbrugere eller andre virksomheders, behov. Brugerdreven innovation handler kort sagt om at anvende systematiske og videnskabeligt baserede metoder til at afdække brugernes behov både de erkendte og de ikke-erkendte og dermed skabe en god forretning. Brugerdreven innovation kan anvendes både af virksomheder, der sælger direkte til slutkunden, og af underleverandører. Rådet har drøftet nye innovationsmetoder med ledende virksomheder og universitetsfolk i USA, og rådet har igangsat en række analyser inden for området. Det drejer sig om analyser af, hvad der driver innovationen i danske virksomheder, og hvilke kompetencer der er brug for i fremtidens konkurrence på innovation. Regeringen har besluttet at afsætte 10 mia. kr. til uddannelse, forskning, iværksætteri og innovation. Danmarks Erhvervsråd anbefaler, at regeringen afsætter betydelige ressourcer over en årrække til at fremme brugerdreven innovation. I denne handlingsplan fremlægger Danmarks Erhvervsråd 8 konkrete forslag til, hvordan brugerdreven innovation kan styrkes. Forslagene er indspil til det program for brugerdreven innovation, som regeringen annoncerede i regeringsgrundlaget. Som grundlag for udarbejdelse af handlingsplanen er der gennemført 3 brancheanalyser af udbredelsen af brugerdreven innovation. Det drejer sig om den danske elektronikbranche, medicobranche og modebranche. Analyserne er udført af FORA, Økonomi- og Erhvervsministeriets forsknings- og analyseenhed, på vegne af Danmarks Erhvervsråd. Den sammenfattende rapport, Brugerdreven innovation resultater og anbefalinger, offentliggøres samtidig med denne handlingsplan. Konklusionen på arbejdet i Danmarks Erhvervsråd er, at Danmark kan få et internationalt forspring ved at formulere en erhvervspolitik og en vision for brugerdreven innovation. Politikken skal bygge på danske styrker som fx det fleksible arbejdsmarked og arbejdsstyrkens relationskompetencer. En satsning på brugerdreven innovation vil spille naturligt sammen med den danske erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder præget af en hurtig omstillingsevne. Gennemførelse af forslagene kan derfor lægge fundamentet for et afgørende løft i den danske innovationsevne. Et løft der kan være med til at sikre Danmarks velfærd i morgendagens samfund. God læselyst. Anders Knutsen Formand for Danmarks Erhvervsråd DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 3

4 Indledning Danske virksomheder konkurrerer i stigende grad på innovationsevnen. Det betyder, at virksomhedernes konkurrenceevne afhænger af evnen til at skabe nyt og skille sig ud fra andre. Den industrielle revolution skabte grundlaget for indførelsen af en teknologisk baseret produktion. I over 100 år har virksomheder arbejdet med teknologier, der er baseret på et videnskabeligt grundlag. Fra midten af det sidste århundrede begyndte virksomhederne at arbejde med systematiske og videnskabeligt baserede metoder til udvikling af forretning, organisationsudvikling og ledelse. Disse teknologier og forretningsmodeller er implementeret i store dele af dansk erhvervsliv. I dag er det innovationskraften, der giver de vestlige landes virksomheder deres konkurrencemæssige fordel. Mange danske virksomheder er gode til at anvende og udvikle teknologi, men de mangler systematiske og videnskabeligt baserede metoder, som understøtter andre væsentlige aspekter af innovationsarbejdet, herunder at analysere fremtidige brugerbehov. Danske virksomheder har fokus på brugerne, men kun få virksomheder benytter systematiske og videnskabeligt underbyggede metoder til at afdække brugerbehov og omsætte dem til unikke produkter og services. Brugerdreven innovation er en praktisk måde at systematisere dette arbejde og dermed en måde at skabe en større træfsikkerhed i innovationsarbejdet. Det kan være ved udvikling af helt nye produkter og services og ved tilpasning af eksisterende. Brugerdreven innovation handler om at udvikle idéer, produkter og services ved at afdække brugernes erkendte og ikke-erkendte behov. Det gælder både ved virksomheders indbyrdes samhandel og ved salg til slutbrugere. Brugerdreven innovation er inspireret af High- Tech industrien i Silicon Valley, som i en årrække har udviklet mere systematiske metoder, der nu langsomt er ved at brede sig til andre sektorer. I USA har Council on Competitiveness stået bag en ny amerikansk innovationsstrategi, Innovate- America, hvor user-based innovation spiller en fremtrædende rolle, f.eks hedder det 1 ): Vi tror, at innovation i begyndelsen af det 21. århundrede faktisk sker på nye måder Den sværeste, mest omkostningstunge og tidskrævende del af en virksomheds innovationsproces er formodentlig at identificere kundens behov nye metoder, der involverer kunden er opstået Også i europæiske lande som England, Finland og Norge er der en spirende interesse for brugerdreven innovation. F.eks. har det engelske erhvervsministerium sidste efterår udgivet en rapport om Innovation through people-centred design lessons from the USA 2 ). Brugerdreven innovation bygger videre på nogle af de særlige danske styrker, herunder et fleksibelt arbejdsmarked, en veluddannet og problemløsende arbejdsstyrke samt danske kompetencer inden for design og ledelse. Dansk erhvervsliv er i international sammenhæng stærk til at forædle produkter og til at skabe services ved at anvende eksisterende teknologier på nye måder, højne kvaliteten og tilføje æstetisk og funktionel design. Det er styrker, der passer godt sammen med brugerdreven innovation. Det at tage udgangspunkt i nye og mere ressourcekrævende undersøgelser af brugernes behov og oplevelser er ikke i modstrid med at anvende teknologi hvad enten der er tale om at anvende eksisterende teknologi på nye måder eller at investere i ny teknologi. Tværtimod skal den brugerdrevne dimension ses som et vigtigt element i at gøre investeringer i teknologi mere rentable. 1) Council on Competitiveness (2004), InnovateAmerica 2) Department of Trade and Industry (2004), Innovation through people-centred design lessons form the USA, Global Watch Mission Report. DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 4

5 Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation tager udgangspunkt i undersøgelser af brugernes behov både de erkendte og de ikke-erkendte behov. Denne viden om brugerbehov kombineres med viden om teknologi og forretning. I den brugerdrevne innovation kombineres således teknologiske kompetencer til at udvikle og producere produktet eller servicen med forretningsmæssige kompetencer til at skabe en forretning omkring produktet eller servicen samt kompetencer til at forstå brugerbehov (se figur 1). Afdækning af brugerbehov er således en central kilde til brugerdreven innovation, og brugernes behov er udgangspunktet for innovationsprocessen. Men alle de tre hovedkompetencer er afgørende for en succesfuld innovationsproces. Enkelte kompetencer og faggrupper fremhæves indimellem i den offentlige debat som særlig vigtige for innovation. Det er uhensigtsmæssigt. Alle faggrupper skal kunne indgå i innovationsprocesser og tilføre processerne deres særlige faglige styrker. Den brugerdrevne innovationsproces kan ikke gennemføres med succes uden brug af de forskellige fagligheder. Det betyder, at ingeniører, cand.scient. er, psykologer, designere, antropologer, cand. merc. ere og en lang række andre faggrupper skal samarbejde i praksis om innovation. Det kræver særlige proceskompetencer at lede og indgå i projekter, der går på tværs af mange forskellige fagligheder. Det er derfor vigtigt, at proceskompetencerne styrkes. I figur 2 skitseres stadierne i den brugerdrevne innovationsproces, som kræver, at de forskellige kompetencer koordineres bedst muligt. Det kan ofte vise sig, at nye brugerbehov kun kan imødekommes på en kommercielt interessant måde, hvis der udvikles ny teknologi. I de tilfælde vil innovationsprocessen være drevet af både hensyn til brugeren og teknologiske muligheder, men innovationsprocessen kan betegnes som brugerdreven, fordi det styrende for processen er imødekommelse af identificerede nye brugerbehov. Og ikke den anden vej rundt, at nye teknologiske muligheder fører til nye produkter, som man derefter skal finde et marked for. Lykkes den brugerdrevne innovation, vil der ofte være tale om ganske radikale innovationer med et stort kommercielt potentiale. Brugerdreven innovation er endnu under udvikling 3 ). Metoden er grundlagt og benyttes i enkelte pionerbrancher i USA men ser nu ud til at være på vej ind i stadig flere amerikanske brancher. FIGUR 1 KOMPETENCER I BRUGERDREVEN INNOVATION FIGUR 2 DEN BRUGERDREVNE INNOVATIONSPROCES TEKNOLOGI TEKNOLOGISKE MULIGHEDER Teknisk videnskab Naturvidenskab BRUGERDREVEN INNOVATION FORRETNING FORRETNINGSMÆSSIG LEVEDYGTIGHED Marketing Finansiering Ledelse Vurdere markedsmuligheder Gennemførelse Udforme innovationsstrategi Undersøge produktionsmuligheder og teknologiske muligheder BRUGERBEHOV ØNSKELIGHED Psykologi Antropologi Design Designe løsninger og udvikle prototyper Kundeobservationer KILDE: D.SCHOOL, IDEO OG INTEL KILDE: FORA (2005) 3) FORA (2005), Brugerdreven innovation resultater og anbefalinger. DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 5

6 Brugerbehov Langt de fleste danske virksomheder betragter i dag brugerne som en afgørende kilde til innovation. Mange virksomheder arbejder med brugerbehov ved at anvende spørgeskemaer, telefoninterviews og fokusgrupper. Ved hjælp af sådanne metoder kan man afdække erkendte behov. Det kan være en vigtig kilde til innovation, som kan føre til justeringer af allerede kendte produkter, men sjældent til radikale innovationer. Analyser viser, at 90 pct. af danske virksomheder i tre undersøgte brancher angiver brugerne som en vigtig kilde til innovation 4 ). Kontakt til brugerne er ligefrem den mest udbredte eksterne kilde til innovation 5 ). Jf. figur 3. Men der er få virksomheder, som anvender systematiske og videnskabeligt underbyggede metoder til at afdække brugerbehov og brugeroplevelser. De amerikanske virksomheder, der arbejder mest avanceret med brugerbehov, benytter en række nye metoder til at belyse menneskers adfærd i deres daglige omgivelser. Det er metoder til at indsamle viden om emotionelle, kulturelle og sociale faktorer i relation til brugerne. Et eksempel er de såkaldte deltagerobservationer, hvor researcheren følger og observerer brugerne igennem en kortere eller længere periode. Studiet af brugerbehov kan anvendes som en samlet betegnelse for de relevante kompetencer inden for antropologi, etnografi og psykologi. Den viden, der indsamles om brugernes ikkeerkendte behov, kan ligge til grund for innovative produkter og services, som adskiller sig afgørende fra eksisterende produkter og services. Caseboks 1 giver nogle få konkrete eksempler på innovationer, der er udsprunget af en brugerdreven innovationsproces. Afdækning af brugerbehov handler om at analysere og vurdere ikke-erkendte brugerbehov og dermed bringe innovationen et niveau op. Det kræver anvendelse af nye og mere avancerede metoder for at afkode ikke-erkendte behov og omsætte denne viden til brugbare løsninger, som skaber innovation. I afdækning af ikke-erkendte behov anvendes metoder udviklet inden for fx antropologi, etnografi og psykologi til at observere brugerens handlinger og sætte dem i relation til nye livstilstrends mv. FIGUR 3 VIRKSOMHEDERNES EKSTERNE KILDER TIL INNOVATION KUNDER LEVERANDØR ANDRE VIRKSOMHEDER KONKURRENTER KONFERENCER/UDSTILLINGER TIDSKRIFTER KONSULENTVIRKSOMHEDER VIDENCENTRE UNIVERSITETER KILDE: FORA (2005) 0% 25% 50% 75% 100% 4) Mode-, medico- og elektronikbranchen. 5) FORA (2005), Brugerdreven innovation resultater og anbefalinger. DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 6

7 CASEBOKS 1: EKSEMPLER PÅ BRUGERDREVEN INNOVATION Inden for consumer electronics i USA har man gennem en årrække udviklet produkter og services baseret på afdækning af brugernes ikke-erkendte behov. Her følger en række eksempler, der viser, at man studerer brugerne og på den baggrund antager, at de har nogle behov, som virksomheden lægger til grund for udvikling af nye produkter og services: Intel i Silicon Valley i Californien er verdens største producent af computerchips. For at forstå, hvordan brugerne fx oplever og benytter mobile PC ere, oprettede Intel i 1996 afdelingen People and Practices Research Lab. Afdelingen består af sociologer, designere og ingeniører, som undersøger, hvordan Intel kan opfylde brugernes behov. Den amerikanske virksomhed Health Hero Network har udviklet Health Buddy, som er en lille maskine, der sender helbredsinformationer elektronisk fra patienters dagligstue til lægen. Health Hero Network hyrede design- og innovationsvirksomheden IDEO til at gennemføre observationer af ældre mennesker i deres eget hjem som grundlag for udviklingen af Health Buddy. Gap Inc. i Californien er en af verdens store modevirksomheder. Gap Inc. oprettede for nogle år siden afdelingen Consumer Insights i Fashion District i New York, hvor de ansatte med tværfaglige baggrunde inden for sociale videnskaber genererer viden om brugeroplevelser, der kan understøtte valg af design, stil mv. General Mills er en amerikansk fødevarevirksomhed, som bl.a. producerer morgenmadsprodukter. General Mills oplevede en faldende afsætning og et skift i morgenmadsvaner og henvendte sig derfor til konsulentfirmaet Point Forward. Point Forward gennemførte en etnografisk undersøgelse af familiers morgenmadsvaner, som dannede grundlag for udviklingen af morgenmadsprodukter, der kunne imødekomme familiers behov. Philips Electrics er blandt de største elektronikvirksomheder i Europa. Med afsæt i etnografiske studier og trendspotting afdækker virksomheden brugernes behov, som bl.a. har peget på en stigende interesse for at udvide tv ets billeder til virkeligheden. Elektrolux producerer maskiner og apparater til køkkener. Elektrolux hyrede designfirmaet Herbst, LaZar og Bell til at afkode brugernes behov i forbindelse med rengøring, hvilket skabte grundlaget for udviklingen af nye støvsugere. KILDE: FORA (2005), BRUGERDREVEN INNOVATION RESULTATER OG ANBEFALINGER OG STINE HEDEGAARD JØRGENSEN (2003), BRUGERCENTRERET DESIGN DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 7

8 Udfordringer for arbejdet med brugerdreven innovation Få danske virksomheder arbejder systematisk og videnskabeligt med at afdække brugernes ikkeerkendte behov. Det er ikke, fordi danske virksomheder mangler fokus på brugerne som kilde til innovation, men snarere fordi der ikke har været tradition for systematiske og videnskabeligt underbyggede analysemetoder. Danske virksomheder har i mange år arbejdet stadig mere systematisk og avanceret med ny teknologi. Og der er et højt teknologisk kompetenceniveau i Danmark, som det er vigtigt fortsat at udbygge ved en intensiv forskningsindsats. Men det er mindst lige så vigtigt at opbygge kompetencer til brugerdreven innovation. Det kræver ny forskning og nye uddannelser, og det kan være ganske ressourcekrævende både for det offentlige og for virksomhederne. Måske lidt overraskende mener nogle, at identifikationen af brugerbehov kan være det mest omkostningstunge i innovationsprocessen, jf. tidligere citat fra InnovateAmerica. Danske virksomheder har svært ved at rekruttere nyuddannede med tilstrækkeligt gode kompetencer til at arbejde med brugerbehov og brugerforståelse. Danske virksomheder samarbejder i mindre grad med videninstitutioner om brugerbehov og brugerforståelse end om ny teknologi. Det er ikke, fordi virksomhederne finder et sådant samarbejde overflødigt, men fordi der ikke findes let tilgængelige og kompetente samarbejdspartnere. De udenlandske eksempler på avanceret brugerdreven innovation findes i meget store virksomheder eller i mindre spydspidsvirksomheder, der indgår i kompetenceklynger med et stærkt netværk mellem virksomheder og videninstitutioner. Analyserne af brugerdreven innovation i Danmark sammenholdt med praksis i nogle af verdens førende virksomheder peger på tre udfordringer: DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 8

9 Et løft til brugerdreven innovation Danmarks Erhvervsråd foreslår 8 konkrete initiativer, der skal imødekomme de tre udfordringer og give arbejdet med brugerdreven innovation i danske virksomheder et afgørende løft. Initiativerne ligger inden for tre indsatsområder: Uddannelse og forskning, der understøtter brugerdreven innovation Udbredelse af brugerdreven innovation Netværksdannelse INDSATSOMRÅDE 1: UDDANNELSE OG FORSKNING, DER UNDERSTØTTER BRUGERDREVEN INNOVATION Danmarks Erhvervsråds analyser har vist, at især amerikanske virksomheder har lettere adgang til de kompetencer, der er afgørende for brugerdreven innovation enten ved at ansætte medarbejdere med de nødvendige kompetencer eller ved at have samarbejdspartnere med de nødvendige kompetencer 6 ). De samme muligheder findes ikke i Danmark. Det understreger behovet for at opbygge viden på området. Det er afgørende, at der skabes et miljø, som opbygger og formidler viden på området. Udfordringen består i at skabe et solidt videngrundlag i de fagdiscipliner, der fremmer brugerdreven innovation. Udfordringen består ligeledes i at sikre bedre kompetencer til at arbejde tværfagligt. For at opbygge viden og kompetencer inden for brugerdreven innovation stiller Danmarks Erhvervsråd følgende forslag: Overbygningsuddannelse og forskning, der understøtter brugerdreven innovation Undervisning, der understøtter brugerdreven innovation i hele uddannelsessystemet Brugerdreven innovation i EU s programmer Et internationalt innovationsindeks det væsentligt, at de har adgang til de rette kompetencer. Det må sikres, at der findes tilstrækkeligt med nyuddannede, der har kompetencer til at analysere og vurdere brugerbehov og brugeroplevelser. Danmarks Erhvervsråd anbefaler, at der etableres en ny tværfaglig overbygningsuddannelse i discipliner, der understøtter brugerdreven innovation. Uddannelsen skal give de studerende kompetencer, der er relevante for virksomhedernes og den offentlige sektors brugerdrevne innovationsprocesser. Uddannelsen etableres som en overbygningsuddannelse. Det er væsentligt, at der ved uddannelsen optages studerende med bachelorgrader fra både merkantile, teknisk/naturvidenskabelige og humanistiske/kreative fag. Det er afgørende, at de studerende på den nye overbygningsuddannelse får adgang til ny viden om brugerbehov, som er på højeste niveau. Det er derfor nødvendigt, at den nye overbygningsuddannelse i brugerdreven innovation er forskningsbaseret. Danmarks Erhvervsråd anbefaler derfor, at der etableres et stærkt forskningsmiljø inden for discipliner, der understøtter brugerdreven innovation. Forskningsmiljøet skal opbygge viden om og metoder til afdækning af brugernes ikke-erkendte behov. Discipliner, der indgår i miljøet, kan fx være psykologi, etnografi og antropologi. Det konkrete indhold af uddannelsen og forskningen må fastlægges på baggrund af behovet for viden om brugerbehov og innovationsprocesser samt nærmere undersøgelser af eksisterende uddannelser og forskning i ind- og udland. Overbygningsuddannelse og forskning, der understøtter brugerdreven innovation For at danske virksomheder kan gøre sig bedre gældende i det fremtidige innovationskapløb, er 6) FORA (2005), "Brugerdreven innovation - Resultater og anbefalinger". DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 9

10 CASEBOKS 2: UDDANNELSE I MENNESKELIGE BEHOV VED INSTITUTE OF DESIGN Institute of Design i Chicago anses som en af de førende designskoler i verden. Institute of Design udbyder flere uddannelsesprogrammer med fokus på brugeren og brugerens adfærd. Ved Institute of Design undervises bl.a. i faget sociale implikationer af design, som sætter fokus på designs samspil med sociale mønstre, kulturelle værdier og økonomi. Faget kulturelle menneskelige faktorer sætter fokus på kultur, menneskelige værdier og adfærd. Der undervises i en række metoder, som har afsæt i socialvidenskabelige fag, men som er tilpasset designprocessen, fx brug af etnografiske undersøgelser. Uddannelserne indeholder også teoretiske fag. Alle fagretninger har en fælles basisuddannelse i metodefag, merkantile fag og socialvidenskabelige fag. Der findes i dag en række forskningsmiljøer i andre lande, herunder USA og England, som har specialiseret sig i at forske og uddanne i menneskelig adfærd, brugervenlighed, oplevelser og menneskers interaktion med teknologi. En af de første uddannelsesinstitutioner, der begyndte at arbejde videnskabeligt med afkodning af brugerbehov, var Institute of Design på Illinois Institute of Technology i Chicago 7 ). Se caseboks 2. En dansk overbygningsuddannelse og forskning bør etableres ved én institution for at skabe kritisk masse i forskning og undervisning. Da området er nyt, bør midlerne udbydes i fri konkurrence, og det bør sikres gennem dannelsen af et konsortium, at der skabes netværk mellem eksisterende fagdiscipliner, som er afgørende for forskning og undervisning i brugerdreven innovation. Der kan søges inspiration i udbuddet af Iværksætterakademiet. Den nye overbygningsuddannelse og forskningen finansieres af det offentlige. Undervisning, der understøtter brugerdreven innovation i hele uddannelsessystemet Det bliver mere og mere udbredt, at innovation foregår i teams, som er sammensat af forskellige faggrupper. Derfor er der behov for at udbrede kendskabet til brugerbehov og brugerdrevne innovationsprocesser blandt studerende, som senere skal arbejde med innovation, og blandt ansatte, der allerede arbejder med innovation. Det er vigtigt, at uddannelse tilbydes på flere niveauer i undervisningssystemet ikke alene ved videregående uddannelser, men fx også ved erhvervsuddannelserne. Danmarks Erhvervsråd foreslår, at der etableres kortere kurser ved en række erhvervsuddannelser og ved de videregående uddannelser, som giver de studerende kendskab til metoder og teorier, der understøtter brugerdreven innovation. Danmarks Erhvervsråd foreslår endvidere, at der etableres efteruddannelse, som understøtter brugerdreven innovation. Fag og kurser tilbydes på alle niveauer i uddannelsessystemet og finansieres af det offentlige. Brugerdreven innovation i EU s programmer Hovedparten af EU's midler til forskning og innovation går i dag til udvikling af teknologi. I det 7. rammeprogram, der løber fra , forøges EU s forskningsbudget. Det er væsentligt, at der også afsættes EU midler til at opbygge og sprede viden om brugerdreven innovation. 7) I USA er det i særlig grad designvirksomheder og -skoler, der har påtaget sig opgaven at arbejde med brugerdreven innovation. Det betyder ikke, at brugerdreven innovation per definition har en stærkere tilknytning til designfaget, men blot at designerne har været en af de første faggrupper, som har bevæget sig ind i området. DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 10

11 Danmarks Erhvervsråd foreslår derfor, at Danmark arbejder aktivt for, at der også allokeres midler til opbygning og spredning af viden om brugerdreven innovation i de relevante EU-programmer, herunder det 7. rammeprogram. Et internationalt innovationsindeks Innovationspolitik får en stigende betydning i fremtiden. I dag findes der meget lidt viden om virksomhedernes innovationsprocesser, og det er ikke muligt at foretage internationale sammenligninger af, hvorvidt innovationspolitikken har den ønskede effekt. Der er derfor behov for at opbygge et bedre videngrundlag for den fremtidige politik. Danmarks Erhvervsråd foreslår, at der etableres et internationalt innovationsindeks for brugerdreven innovation. Det er vanskeligt at måle virksomheders innovationsarbejde. Arbejdet med at etablere et internationalt innovationsindeks er derfor et udviklingsarbejde. Målsætningen er at kunne belyse virksomhedernes innovationsarbejde, resultaterne af innovationsarbejdet og kvaliteten af de nationale rammebetingelser for innovation. Indekset skal opdateres med jævne mellemrum, så udviklingen kan følges over tid. Udvikling og drift af indekset må finansieres af det konsortium af lande, der går sammen om at udvikle indekset. INDSATSOMRÅDE 2: UDBREDELSE AF BRUGERDREVEN INNOVATION Inden for teknologiområdet findes der mange konsulentvirksomheder og videninstitutioner, som rådgiver om ny teknologi og deltager i innovationsprojekter med virksomhederne. En tilsvarende aktivitet findes ikke, eller er meget sparsom, inden for brugerdreven innovation. Der findes meget få konsulentvirksomheder og videninstitutioner, som har kompetencer til at deltage i et sådant samarbejde. En årsag til dette er, at området er nyt, og at der derfor ikke findes en udbredt tradition for brugerdreven innovation i Danmark. Det gælder såvel for den private som for den offentlige sektor. For at fremme udbredelsen af kompetence til at rådgive om og deltage i samarbejde om brugerdreven innovation stiller Danmarks Erhvervsråd følgende forslag: Brugerdreven innovation til hele erhvervslivet Brugerdreven offentlig innovation Brugerdreven innovation til hele erhvevslivet Alle virksomheder skal have bedre mulighed for at få tilført kompetencer til brugerdreven innovation og for at finde samarbejdspartnere, der har kompetencer i brugerdreven innovation. Danmarks Erhvervsråd foreslår, at der iværksættes en markant satsning med henblik på at optimere ressourceanvendelsen i virksomhederne og sprede viden om brugerbehov og brugerdrevne innovationsprocesser til hele erhvervslivet. Satsningen gør det muligt for virksomhederne at finde samarbejdspartnere med disse kompetencer. Der kan være flere måder at sikre, at dette sker. En måde er at sprede kompetencer, der understøtter brugerdreven innovation, i det nationale innovationssystem, fx til innovationsmiljøer, nye teknologicentre, erhvervsservicecentre, GTS er osv. En anden mulighed er, at det gennem offentlige incitamenter sikres, at der skabes et privat konsulentmarked på området. En tredje måde er, at der etableres nye organisationer, som kan påtage sig opgaven. Det afgørende er, at viden spredes effektivt. Det er også afgørende, at viden spredes på tværs af brancher, da nyskabelser ofte opstår i krydsfeltet mellem forskellige brancher og fagområder. Erhvervslivet, staten og de regionale myndigheder bør samarbejde om at iværksætte en satsning med henblik på optimering af ressourcer og videnspredning. Det offentlige bør finansiere hovedparten af satsningen, men der bør også være en privat medfinansiering, fx i form af virksomhedsmedlemskab og betaling for rådgivning og deltagelse i konkrete innovationsprojekter. DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 11

12 Brugerdreven offentlig innovation Behovet for innovation er lige så stort i den offentlige som i den private sektor. Og den brugerdrevne innovation kan også få voksende betydning for den offentlige sektor. På en lang række områder er der brug for nye offentlige ydelser, der er tilpasset specifikke brugerbehov, fx sundhedsvæsnet. Brugerdreven innovation i den offentlige sektor kan fx bidrage til at sætte fokus på borgerens oplevelse og den konkrete servicering af borgeren frem for på systemet selv. I de nye kommuner er der fx stor fokus på at skabe nemmere adgang for borgerne til kommunens mange services gennem borgerservicecentre. Den offentlige sektor har en selvstændig interesse i at få større kendskab til metoderne i brugerdreven innovation, men den offentlige sektor kan også virke som en dynamo for udbredelsen og forståelsen af brugerdreven innovation ved at efterspørge samarbejdspartnere med kompetencer til brugerdreven innovation. Brugerdreven innovation er ressourcekrævende og vil derfor næppe få en hurtig udbredelse i den offentlige sektor, medmindre der tages særlige initiativer. For at styrke det offentliges anvendelse af brugerdreven innovation og fremme samarbejdsprojekter om brugerdreven innovation mellem den offentlige og den private sektor foreslår Danmarks Erhvervsråd, at der etableres en pulje, som kan medfinansiere brugerdrevne innovationsprojekter i den offentlige sektor. Puljen etableres af det offentlige, men midlerne skal gå til at medfinansiere samarbejdsprojekter med private partnere. INDSATSOMRÅDE 3: NETVÆRKSDANNELSE være med i konkurrencen om brugerdreven innovation, hvis de indgår i strategiske samarbejder med videninstitutioner. Erhvervsanalyser viser, at klyngedannelser og stærke netværk mellem virksomheder og videninstitutioner fremmer virksomhedernes innovation og skaber kritisk masse til opbygge de nødvendige kompetencer. Det gælder også for brugerdreven innovation. Klyngedannelse opstår på markedets betingelser, men netværksdannelsen inden for klyngen kan styrkes ved dannelsen af non-profit netværksorganisationer og tilstedeværelsen af netværksarkitekter. For at skabe stærke netværk, der kan fremme udbredelsen af brugerdreven innovation i danske klynger, stiller Danmarks Erhvervsråd følgende forslag: Netværksorganisationer Netværksarkitekter Netværksorganisationer Undersøgelser viser, at danske virksomheder i mindre grad deltager i netværk end virksomheder inden for nogle af verdens førende erhvervsklynger. Danmarks Erhvervsråd foreslår derfor, at der etableres uafhængige netværksorganisationer. Netværksorganisationerne kan være med til at skabe netværk og sociale relationer på tværs af virksomheder og videninstitutioner og dermed fremme samarbejde og videndeling. Netværksorganisationerne kan stå for at arrangere aktiviteter, der kan bane vejen for konkrete innovationsprojekter. Det kan være workshops, foredrag og sociale arrangementer mv. Men netværksorganisationer kan også fremme samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner, jf. caseboks 3. Det er store globale virksomheder, der er førende inden for brugerdreven innovation, men der er også eksempler på, at mindre virksomheder kan DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 12

13 CASEBOKS 3: CROSSROADS COPENHAGEN Crossroads Copenhagen er et netværk af forskningsinstitutioner, virksomheder og offentlige institutioner med en fælles interesse i at skabe og udnytte ny viden om den mobile teknologi. Netværket står bag udstillinger, studenterprojekter, konferencer og et dialogforum til drøftelser af den nye mobile og trådløse teknologi. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling støtter Crossroad Copenhagen med en bevilling på 10 mio. kr. over en 4-årig periode. Desuden finansieres netværket af et årligt kontingent fra parterne. KILDE: Non-profit netværksorganisationer forudsætter formentlig en blandet offentlig privat finansiering. Det offentlige kunne oprette en pulje, hvor private netværksorganisationer kan søge medfinansiering. Netværksarkitekter Det kræver særlige kompetencer at få et netværk op at stå. Det handler om kompetencer til at kommunikere på tværs af virksomheder og institutioner og koordinere netværksarbejdet. Internationale erfaringer peger på, at netværksarkitekter kan bidrage til at etablere succesfulde netværk og klyngedannelser. Det er derfor vigtigt, at der er personer og organisationer, som kan fungere som netværksarkitekter. Danmarks Erhvervsråd anbefaler, at der etableres korte kurser for netværksarkitekter. Korte kursusforløb, fx af et par ugers varighed, kan give netværksarkitekterne nye redskaber og kompetencer til at danne og koordinere netværk. Det offentlige finansierer udviklingen af kursusforløb, og der bør kræves betaling for deltagelse. DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 13

14 Danmarks Erhvervsråd Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf