DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION"

Transkript

1 DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION

2 Indhold Forord 3 Indledning 4 Brugerdreven innovation 5 Brugerbehov 6 Udfordringer for arbejdet med brugerdreven innovation 8 Et løft til brugerdreven innovation 9 Indsatsområde 1: Uddannelse og forskning, der understøtter brugerdreven innovation 9 Indsatsområde 2: Udbredelse af brugerdreven innovation 11 Indsatsområde 3: Netværksdannelse 12 DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 2

3 Forord Virksomheder i den vestlige verden oplever et stigende pres fra østeuropæiske og asiatiske lande, der kan producere billige produkter. Med det danske lønniveau kan vi ikke alene konkurrere på pris. Vi skal derfor blive endnu bedre til at skabe produkter og services, der har en høj værdi for brugeren, og som kan bære en høj pris. Det kræver innovation. Og det kræver, at vi bygger videre på de unikke danske styrker. Danmark skal være i verdensklasse, når det gælder evnen til at omsætte gode idéer til sund forretning. Det er den globale tidsalders innovationsudfordring. Det er ikke nok, at vi har virksomheder, der fører an i innovationskapløbet. Ambitionen er, at hele dansk erhvervslivs innovationsevne skal et trin op. På den måde kan vi også i fremtiden bevare og udbygge den danske velstand. Danmarks Erhvervsråd har i de sidste par år været optaget af den nye innovationsudfordring og især af mulighederne for at styrke den brugerdrevne innovation. Brugerdreven innovation er en systematisk måde at få idéer til nye produkter, services, markedsføring/salg og forretningsmodeller, som opfylder brugernes, dvs. slutbrugere eller andre virksomheders, behov. Brugerdreven innovation handler kort sagt om at anvende systematiske og videnskabeligt baserede metoder til at afdække brugernes behov både de erkendte og de ikke-erkendte og dermed skabe en god forretning. Brugerdreven innovation kan anvendes både af virksomheder, der sælger direkte til slutkunden, og af underleverandører. Rådet har drøftet nye innovationsmetoder med ledende virksomheder og universitetsfolk i USA, og rådet har igangsat en række analyser inden for området. Det drejer sig om analyser af, hvad der driver innovationen i danske virksomheder, og hvilke kompetencer der er brug for i fremtidens konkurrence på innovation. Regeringen har besluttet at afsætte 10 mia. kr. til uddannelse, forskning, iværksætteri og innovation. Danmarks Erhvervsråd anbefaler, at regeringen afsætter betydelige ressourcer over en årrække til at fremme brugerdreven innovation. I denne handlingsplan fremlægger Danmarks Erhvervsråd 8 konkrete forslag til, hvordan brugerdreven innovation kan styrkes. Forslagene er indspil til det program for brugerdreven innovation, som regeringen annoncerede i regeringsgrundlaget. Som grundlag for udarbejdelse af handlingsplanen er der gennemført 3 brancheanalyser af udbredelsen af brugerdreven innovation. Det drejer sig om den danske elektronikbranche, medicobranche og modebranche. Analyserne er udført af FORA, Økonomi- og Erhvervsministeriets forsknings- og analyseenhed, på vegne af Danmarks Erhvervsråd. Den sammenfattende rapport, Brugerdreven innovation resultater og anbefalinger, offentliggøres samtidig med denne handlingsplan. Konklusionen på arbejdet i Danmarks Erhvervsråd er, at Danmark kan få et internationalt forspring ved at formulere en erhvervspolitik og en vision for brugerdreven innovation. Politikken skal bygge på danske styrker som fx det fleksible arbejdsmarked og arbejdsstyrkens relationskompetencer. En satsning på brugerdreven innovation vil spille naturligt sammen med den danske erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder præget af en hurtig omstillingsevne. Gennemførelse af forslagene kan derfor lægge fundamentet for et afgørende løft i den danske innovationsevne. Et løft der kan være med til at sikre Danmarks velfærd i morgendagens samfund. God læselyst. Anders Knutsen Formand for Danmarks Erhvervsråd DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 3

4 Indledning Danske virksomheder konkurrerer i stigende grad på innovationsevnen. Det betyder, at virksomhedernes konkurrenceevne afhænger af evnen til at skabe nyt og skille sig ud fra andre. Den industrielle revolution skabte grundlaget for indførelsen af en teknologisk baseret produktion. I over 100 år har virksomheder arbejdet med teknologier, der er baseret på et videnskabeligt grundlag. Fra midten af det sidste århundrede begyndte virksomhederne at arbejde med systematiske og videnskabeligt baserede metoder til udvikling af forretning, organisationsudvikling og ledelse. Disse teknologier og forretningsmodeller er implementeret i store dele af dansk erhvervsliv. I dag er det innovationskraften, der giver de vestlige landes virksomheder deres konkurrencemæssige fordel. Mange danske virksomheder er gode til at anvende og udvikle teknologi, men de mangler systematiske og videnskabeligt baserede metoder, som understøtter andre væsentlige aspekter af innovationsarbejdet, herunder at analysere fremtidige brugerbehov. Danske virksomheder har fokus på brugerne, men kun få virksomheder benytter systematiske og videnskabeligt underbyggede metoder til at afdække brugerbehov og omsætte dem til unikke produkter og services. Brugerdreven innovation er en praktisk måde at systematisere dette arbejde og dermed en måde at skabe en større træfsikkerhed i innovationsarbejdet. Det kan være ved udvikling af helt nye produkter og services og ved tilpasning af eksisterende. Brugerdreven innovation handler om at udvikle idéer, produkter og services ved at afdække brugernes erkendte og ikke-erkendte behov. Det gælder både ved virksomheders indbyrdes samhandel og ved salg til slutbrugere. Brugerdreven innovation er inspireret af High- Tech industrien i Silicon Valley, som i en årrække har udviklet mere systematiske metoder, der nu langsomt er ved at brede sig til andre sektorer. I USA har Council on Competitiveness stået bag en ny amerikansk innovationsstrategi, Innovate- America, hvor user-based innovation spiller en fremtrædende rolle, f.eks hedder det 1 ): Vi tror, at innovation i begyndelsen af det 21. århundrede faktisk sker på nye måder Den sværeste, mest omkostningstunge og tidskrævende del af en virksomheds innovationsproces er formodentlig at identificere kundens behov nye metoder, der involverer kunden er opstået Også i europæiske lande som England, Finland og Norge er der en spirende interesse for brugerdreven innovation. F.eks. har det engelske erhvervsministerium sidste efterår udgivet en rapport om Innovation through people-centred design lessons from the USA 2 ). Brugerdreven innovation bygger videre på nogle af de særlige danske styrker, herunder et fleksibelt arbejdsmarked, en veluddannet og problemløsende arbejdsstyrke samt danske kompetencer inden for design og ledelse. Dansk erhvervsliv er i international sammenhæng stærk til at forædle produkter og til at skabe services ved at anvende eksisterende teknologier på nye måder, højne kvaliteten og tilføje æstetisk og funktionel design. Det er styrker, der passer godt sammen med brugerdreven innovation. Det at tage udgangspunkt i nye og mere ressourcekrævende undersøgelser af brugernes behov og oplevelser er ikke i modstrid med at anvende teknologi hvad enten der er tale om at anvende eksisterende teknologi på nye måder eller at investere i ny teknologi. Tværtimod skal den brugerdrevne dimension ses som et vigtigt element i at gøre investeringer i teknologi mere rentable. 1) Council on Competitiveness (2004), InnovateAmerica 2) Department of Trade and Industry (2004), Innovation through people-centred design lessons form the USA, Global Watch Mission Report. DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 4

5 Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation tager udgangspunkt i undersøgelser af brugernes behov både de erkendte og de ikke-erkendte behov. Denne viden om brugerbehov kombineres med viden om teknologi og forretning. I den brugerdrevne innovation kombineres således teknologiske kompetencer til at udvikle og producere produktet eller servicen med forretningsmæssige kompetencer til at skabe en forretning omkring produktet eller servicen samt kompetencer til at forstå brugerbehov (se figur 1). Afdækning af brugerbehov er således en central kilde til brugerdreven innovation, og brugernes behov er udgangspunktet for innovationsprocessen. Men alle de tre hovedkompetencer er afgørende for en succesfuld innovationsproces. Enkelte kompetencer og faggrupper fremhæves indimellem i den offentlige debat som særlig vigtige for innovation. Det er uhensigtsmæssigt. Alle faggrupper skal kunne indgå i innovationsprocesser og tilføre processerne deres særlige faglige styrker. Den brugerdrevne innovationsproces kan ikke gennemføres med succes uden brug af de forskellige fagligheder. Det betyder, at ingeniører, cand.scient. er, psykologer, designere, antropologer, cand. merc. ere og en lang række andre faggrupper skal samarbejde i praksis om innovation. Det kræver særlige proceskompetencer at lede og indgå i projekter, der går på tværs af mange forskellige fagligheder. Det er derfor vigtigt, at proceskompetencerne styrkes. I figur 2 skitseres stadierne i den brugerdrevne innovationsproces, som kræver, at de forskellige kompetencer koordineres bedst muligt. Det kan ofte vise sig, at nye brugerbehov kun kan imødekommes på en kommercielt interessant måde, hvis der udvikles ny teknologi. I de tilfælde vil innovationsprocessen være drevet af både hensyn til brugeren og teknologiske muligheder, men innovationsprocessen kan betegnes som brugerdreven, fordi det styrende for processen er imødekommelse af identificerede nye brugerbehov. Og ikke den anden vej rundt, at nye teknologiske muligheder fører til nye produkter, som man derefter skal finde et marked for. Lykkes den brugerdrevne innovation, vil der ofte være tale om ganske radikale innovationer med et stort kommercielt potentiale. Brugerdreven innovation er endnu under udvikling 3 ). Metoden er grundlagt og benyttes i enkelte pionerbrancher i USA men ser nu ud til at være på vej ind i stadig flere amerikanske brancher. FIGUR 1 KOMPETENCER I BRUGERDREVEN INNOVATION FIGUR 2 DEN BRUGERDREVNE INNOVATIONSPROCES TEKNOLOGI TEKNOLOGISKE MULIGHEDER Teknisk videnskab Naturvidenskab BRUGERDREVEN INNOVATION FORRETNING FORRETNINGSMÆSSIG LEVEDYGTIGHED Marketing Finansiering Ledelse Vurdere markedsmuligheder Gennemførelse Udforme innovationsstrategi Undersøge produktionsmuligheder og teknologiske muligheder BRUGERBEHOV ØNSKELIGHED Psykologi Antropologi Design Designe løsninger og udvikle prototyper Kundeobservationer KILDE: D.SCHOOL, IDEO OG INTEL KILDE: FORA (2005) 3) FORA (2005), Brugerdreven innovation resultater og anbefalinger. DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 5

6 Brugerbehov Langt de fleste danske virksomheder betragter i dag brugerne som en afgørende kilde til innovation. Mange virksomheder arbejder med brugerbehov ved at anvende spørgeskemaer, telefoninterviews og fokusgrupper. Ved hjælp af sådanne metoder kan man afdække erkendte behov. Det kan være en vigtig kilde til innovation, som kan føre til justeringer af allerede kendte produkter, men sjældent til radikale innovationer. Analyser viser, at 90 pct. af danske virksomheder i tre undersøgte brancher angiver brugerne som en vigtig kilde til innovation 4 ). Kontakt til brugerne er ligefrem den mest udbredte eksterne kilde til innovation 5 ). Jf. figur 3. Men der er få virksomheder, som anvender systematiske og videnskabeligt underbyggede metoder til at afdække brugerbehov og brugeroplevelser. De amerikanske virksomheder, der arbejder mest avanceret med brugerbehov, benytter en række nye metoder til at belyse menneskers adfærd i deres daglige omgivelser. Det er metoder til at indsamle viden om emotionelle, kulturelle og sociale faktorer i relation til brugerne. Et eksempel er de såkaldte deltagerobservationer, hvor researcheren følger og observerer brugerne igennem en kortere eller længere periode. Studiet af brugerbehov kan anvendes som en samlet betegnelse for de relevante kompetencer inden for antropologi, etnografi og psykologi. Den viden, der indsamles om brugernes ikkeerkendte behov, kan ligge til grund for innovative produkter og services, som adskiller sig afgørende fra eksisterende produkter og services. Caseboks 1 giver nogle få konkrete eksempler på innovationer, der er udsprunget af en brugerdreven innovationsproces. Afdækning af brugerbehov handler om at analysere og vurdere ikke-erkendte brugerbehov og dermed bringe innovationen et niveau op. Det kræver anvendelse af nye og mere avancerede metoder for at afkode ikke-erkendte behov og omsætte denne viden til brugbare løsninger, som skaber innovation. I afdækning af ikke-erkendte behov anvendes metoder udviklet inden for fx antropologi, etnografi og psykologi til at observere brugerens handlinger og sætte dem i relation til nye livstilstrends mv. FIGUR 3 VIRKSOMHEDERNES EKSTERNE KILDER TIL INNOVATION KUNDER LEVERANDØR ANDRE VIRKSOMHEDER KONKURRENTER KONFERENCER/UDSTILLINGER TIDSKRIFTER KONSULENTVIRKSOMHEDER VIDENCENTRE UNIVERSITETER KILDE: FORA (2005) 0% 25% 50% 75% 100% 4) Mode-, medico- og elektronikbranchen. 5) FORA (2005), Brugerdreven innovation resultater og anbefalinger. DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 6

7 CASEBOKS 1: EKSEMPLER PÅ BRUGERDREVEN INNOVATION Inden for consumer electronics i USA har man gennem en årrække udviklet produkter og services baseret på afdækning af brugernes ikke-erkendte behov. Her følger en række eksempler, der viser, at man studerer brugerne og på den baggrund antager, at de har nogle behov, som virksomheden lægger til grund for udvikling af nye produkter og services: Intel i Silicon Valley i Californien er verdens største producent af computerchips. For at forstå, hvordan brugerne fx oplever og benytter mobile PC ere, oprettede Intel i 1996 afdelingen People and Practices Research Lab. Afdelingen består af sociologer, designere og ingeniører, som undersøger, hvordan Intel kan opfylde brugernes behov. Den amerikanske virksomhed Health Hero Network har udviklet Health Buddy, som er en lille maskine, der sender helbredsinformationer elektronisk fra patienters dagligstue til lægen. Health Hero Network hyrede design- og innovationsvirksomheden IDEO til at gennemføre observationer af ældre mennesker i deres eget hjem som grundlag for udviklingen af Health Buddy. Gap Inc. i Californien er en af verdens store modevirksomheder. Gap Inc. oprettede for nogle år siden afdelingen Consumer Insights i Fashion District i New York, hvor de ansatte med tværfaglige baggrunde inden for sociale videnskaber genererer viden om brugeroplevelser, der kan understøtte valg af design, stil mv. General Mills er en amerikansk fødevarevirksomhed, som bl.a. producerer morgenmadsprodukter. General Mills oplevede en faldende afsætning og et skift i morgenmadsvaner og henvendte sig derfor til konsulentfirmaet Point Forward. Point Forward gennemførte en etnografisk undersøgelse af familiers morgenmadsvaner, som dannede grundlag for udviklingen af morgenmadsprodukter, der kunne imødekomme familiers behov. Philips Electrics er blandt de største elektronikvirksomheder i Europa. Med afsæt i etnografiske studier og trendspotting afdækker virksomheden brugernes behov, som bl.a. har peget på en stigende interesse for at udvide tv ets billeder til virkeligheden. Elektrolux producerer maskiner og apparater til køkkener. Elektrolux hyrede designfirmaet Herbst, LaZar og Bell til at afkode brugernes behov i forbindelse med rengøring, hvilket skabte grundlaget for udviklingen af nye støvsugere. KILDE: FORA (2005), BRUGERDREVEN INNOVATION RESULTATER OG ANBEFALINGER OG STINE HEDEGAARD JØRGENSEN (2003), BRUGERCENTRERET DESIGN DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 7

8 Udfordringer for arbejdet med brugerdreven innovation Få danske virksomheder arbejder systematisk og videnskabeligt med at afdække brugernes ikkeerkendte behov. Det er ikke, fordi danske virksomheder mangler fokus på brugerne som kilde til innovation, men snarere fordi der ikke har været tradition for systematiske og videnskabeligt underbyggede analysemetoder. Danske virksomheder har i mange år arbejdet stadig mere systematisk og avanceret med ny teknologi. Og der er et højt teknologisk kompetenceniveau i Danmark, som det er vigtigt fortsat at udbygge ved en intensiv forskningsindsats. Men det er mindst lige så vigtigt at opbygge kompetencer til brugerdreven innovation. Det kræver ny forskning og nye uddannelser, og det kan være ganske ressourcekrævende både for det offentlige og for virksomhederne. Måske lidt overraskende mener nogle, at identifikationen af brugerbehov kan være det mest omkostningstunge i innovationsprocessen, jf. tidligere citat fra InnovateAmerica. Danske virksomheder har svært ved at rekruttere nyuddannede med tilstrækkeligt gode kompetencer til at arbejde med brugerbehov og brugerforståelse. Danske virksomheder samarbejder i mindre grad med videninstitutioner om brugerbehov og brugerforståelse end om ny teknologi. Det er ikke, fordi virksomhederne finder et sådant samarbejde overflødigt, men fordi der ikke findes let tilgængelige og kompetente samarbejdspartnere. De udenlandske eksempler på avanceret brugerdreven innovation findes i meget store virksomheder eller i mindre spydspidsvirksomheder, der indgår i kompetenceklynger med et stærkt netværk mellem virksomheder og videninstitutioner. Analyserne af brugerdreven innovation i Danmark sammenholdt med praksis i nogle af verdens førende virksomheder peger på tre udfordringer: DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 8

9 Et løft til brugerdreven innovation Danmarks Erhvervsråd foreslår 8 konkrete initiativer, der skal imødekomme de tre udfordringer og give arbejdet med brugerdreven innovation i danske virksomheder et afgørende løft. Initiativerne ligger inden for tre indsatsområder: Uddannelse og forskning, der understøtter brugerdreven innovation Udbredelse af brugerdreven innovation Netværksdannelse INDSATSOMRÅDE 1: UDDANNELSE OG FORSKNING, DER UNDERSTØTTER BRUGERDREVEN INNOVATION Danmarks Erhvervsråds analyser har vist, at især amerikanske virksomheder har lettere adgang til de kompetencer, der er afgørende for brugerdreven innovation enten ved at ansætte medarbejdere med de nødvendige kompetencer eller ved at have samarbejdspartnere med de nødvendige kompetencer 6 ). De samme muligheder findes ikke i Danmark. Det understreger behovet for at opbygge viden på området. Det er afgørende, at der skabes et miljø, som opbygger og formidler viden på området. Udfordringen består i at skabe et solidt videngrundlag i de fagdiscipliner, der fremmer brugerdreven innovation. Udfordringen består ligeledes i at sikre bedre kompetencer til at arbejde tværfagligt. For at opbygge viden og kompetencer inden for brugerdreven innovation stiller Danmarks Erhvervsråd følgende forslag: Overbygningsuddannelse og forskning, der understøtter brugerdreven innovation Undervisning, der understøtter brugerdreven innovation i hele uddannelsessystemet Brugerdreven innovation i EU s programmer Et internationalt innovationsindeks det væsentligt, at de har adgang til de rette kompetencer. Det må sikres, at der findes tilstrækkeligt med nyuddannede, der har kompetencer til at analysere og vurdere brugerbehov og brugeroplevelser. Danmarks Erhvervsråd anbefaler, at der etableres en ny tværfaglig overbygningsuddannelse i discipliner, der understøtter brugerdreven innovation. Uddannelsen skal give de studerende kompetencer, der er relevante for virksomhedernes og den offentlige sektors brugerdrevne innovationsprocesser. Uddannelsen etableres som en overbygningsuddannelse. Det er væsentligt, at der ved uddannelsen optages studerende med bachelorgrader fra både merkantile, teknisk/naturvidenskabelige og humanistiske/kreative fag. Det er afgørende, at de studerende på den nye overbygningsuddannelse får adgang til ny viden om brugerbehov, som er på højeste niveau. Det er derfor nødvendigt, at den nye overbygningsuddannelse i brugerdreven innovation er forskningsbaseret. Danmarks Erhvervsråd anbefaler derfor, at der etableres et stærkt forskningsmiljø inden for discipliner, der understøtter brugerdreven innovation. Forskningsmiljøet skal opbygge viden om og metoder til afdækning af brugernes ikke-erkendte behov. Discipliner, der indgår i miljøet, kan fx være psykologi, etnografi og antropologi. Det konkrete indhold af uddannelsen og forskningen må fastlægges på baggrund af behovet for viden om brugerbehov og innovationsprocesser samt nærmere undersøgelser af eksisterende uddannelser og forskning i ind- og udland. Overbygningsuddannelse og forskning, der understøtter brugerdreven innovation For at danske virksomheder kan gøre sig bedre gældende i det fremtidige innovationskapløb, er 6) FORA (2005), "Brugerdreven innovation - Resultater og anbefalinger". DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 9

10 CASEBOKS 2: UDDANNELSE I MENNESKELIGE BEHOV VED INSTITUTE OF DESIGN Institute of Design i Chicago anses som en af de førende designskoler i verden. Institute of Design udbyder flere uddannelsesprogrammer med fokus på brugeren og brugerens adfærd. Ved Institute of Design undervises bl.a. i faget sociale implikationer af design, som sætter fokus på designs samspil med sociale mønstre, kulturelle værdier og økonomi. Faget kulturelle menneskelige faktorer sætter fokus på kultur, menneskelige værdier og adfærd. Der undervises i en række metoder, som har afsæt i socialvidenskabelige fag, men som er tilpasset designprocessen, fx brug af etnografiske undersøgelser. Uddannelserne indeholder også teoretiske fag. Alle fagretninger har en fælles basisuddannelse i metodefag, merkantile fag og socialvidenskabelige fag. Der findes i dag en række forskningsmiljøer i andre lande, herunder USA og England, som har specialiseret sig i at forske og uddanne i menneskelig adfærd, brugervenlighed, oplevelser og menneskers interaktion med teknologi. En af de første uddannelsesinstitutioner, der begyndte at arbejde videnskabeligt med afkodning af brugerbehov, var Institute of Design på Illinois Institute of Technology i Chicago 7 ). Se caseboks 2. En dansk overbygningsuddannelse og forskning bør etableres ved én institution for at skabe kritisk masse i forskning og undervisning. Da området er nyt, bør midlerne udbydes i fri konkurrence, og det bør sikres gennem dannelsen af et konsortium, at der skabes netværk mellem eksisterende fagdiscipliner, som er afgørende for forskning og undervisning i brugerdreven innovation. Der kan søges inspiration i udbuddet af Iværksætterakademiet. Den nye overbygningsuddannelse og forskningen finansieres af det offentlige. Undervisning, der understøtter brugerdreven innovation i hele uddannelsessystemet Det bliver mere og mere udbredt, at innovation foregår i teams, som er sammensat af forskellige faggrupper. Derfor er der behov for at udbrede kendskabet til brugerbehov og brugerdrevne innovationsprocesser blandt studerende, som senere skal arbejde med innovation, og blandt ansatte, der allerede arbejder med innovation. Det er vigtigt, at uddannelse tilbydes på flere niveauer i undervisningssystemet ikke alene ved videregående uddannelser, men fx også ved erhvervsuddannelserne. Danmarks Erhvervsråd foreslår, at der etableres kortere kurser ved en række erhvervsuddannelser og ved de videregående uddannelser, som giver de studerende kendskab til metoder og teorier, der understøtter brugerdreven innovation. Danmarks Erhvervsråd foreslår endvidere, at der etableres efteruddannelse, som understøtter brugerdreven innovation. Fag og kurser tilbydes på alle niveauer i uddannelsessystemet og finansieres af det offentlige. Brugerdreven innovation i EU s programmer Hovedparten af EU's midler til forskning og innovation går i dag til udvikling af teknologi. I det 7. rammeprogram, der løber fra , forøges EU s forskningsbudget. Det er væsentligt, at der også afsættes EU midler til at opbygge og sprede viden om brugerdreven innovation. 7) I USA er det i særlig grad designvirksomheder og -skoler, der har påtaget sig opgaven at arbejde med brugerdreven innovation. Det betyder ikke, at brugerdreven innovation per definition har en stærkere tilknytning til designfaget, men blot at designerne har været en af de første faggrupper, som har bevæget sig ind i området. DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 10

11 Danmarks Erhvervsråd foreslår derfor, at Danmark arbejder aktivt for, at der også allokeres midler til opbygning og spredning af viden om brugerdreven innovation i de relevante EU-programmer, herunder det 7. rammeprogram. Et internationalt innovationsindeks Innovationspolitik får en stigende betydning i fremtiden. I dag findes der meget lidt viden om virksomhedernes innovationsprocesser, og det er ikke muligt at foretage internationale sammenligninger af, hvorvidt innovationspolitikken har den ønskede effekt. Der er derfor behov for at opbygge et bedre videngrundlag for den fremtidige politik. Danmarks Erhvervsråd foreslår, at der etableres et internationalt innovationsindeks for brugerdreven innovation. Det er vanskeligt at måle virksomheders innovationsarbejde. Arbejdet med at etablere et internationalt innovationsindeks er derfor et udviklingsarbejde. Målsætningen er at kunne belyse virksomhedernes innovationsarbejde, resultaterne af innovationsarbejdet og kvaliteten af de nationale rammebetingelser for innovation. Indekset skal opdateres med jævne mellemrum, så udviklingen kan følges over tid. Udvikling og drift af indekset må finansieres af det konsortium af lande, der går sammen om at udvikle indekset. INDSATSOMRÅDE 2: UDBREDELSE AF BRUGERDREVEN INNOVATION Inden for teknologiområdet findes der mange konsulentvirksomheder og videninstitutioner, som rådgiver om ny teknologi og deltager i innovationsprojekter med virksomhederne. En tilsvarende aktivitet findes ikke, eller er meget sparsom, inden for brugerdreven innovation. Der findes meget få konsulentvirksomheder og videninstitutioner, som har kompetencer til at deltage i et sådant samarbejde. En årsag til dette er, at området er nyt, og at der derfor ikke findes en udbredt tradition for brugerdreven innovation i Danmark. Det gælder såvel for den private som for den offentlige sektor. For at fremme udbredelsen af kompetence til at rådgive om og deltage i samarbejde om brugerdreven innovation stiller Danmarks Erhvervsråd følgende forslag: Brugerdreven innovation til hele erhvervslivet Brugerdreven offentlig innovation Brugerdreven innovation til hele erhvevslivet Alle virksomheder skal have bedre mulighed for at få tilført kompetencer til brugerdreven innovation og for at finde samarbejdspartnere, der har kompetencer i brugerdreven innovation. Danmarks Erhvervsråd foreslår, at der iværksættes en markant satsning med henblik på at optimere ressourceanvendelsen i virksomhederne og sprede viden om brugerbehov og brugerdrevne innovationsprocesser til hele erhvervslivet. Satsningen gør det muligt for virksomhederne at finde samarbejdspartnere med disse kompetencer. Der kan være flere måder at sikre, at dette sker. En måde er at sprede kompetencer, der understøtter brugerdreven innovation, i det nationale innovationssystem, fx til innovationsmiljøer, nye teknologicentre, erhvervsservicecentre, GTS er osv. En anden mulighed er, at det gennem offentlige incitamenter sikres, at der skabes et privat konsulentmarked på området. En tredje måde er, at der etableres nye organisationer, som kan påtage sig opgaven. Det afgørende er, at viden spredes effektivt. Det er også afgørende, at viden spredes på tværs af brancher, da nyskabelser ofte opstår i krydsfeltet mellem forskellige brancher og fagområder. Erhvervslivet, staten og de regionale myndigheder bør samarbejde om at iværksætte en satsning med henblik på optimering af ressourcer og videnspredning. Det offentlige bør finansiere hovedparten af satsningen, men der bør også være en privat medfinansiering, fx i form af virksomhedsmedlemskab og betaling for rådgivning og deltagelse i konkrete innovationsprojekter. DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 11

12 Brugerdreven offentlig innovation Behovet for innovation er lige så stort i den offentlige som i den private sektor. Og den brugerdrevne innovation kan også få voksende betydning for den offentlige sektor. På en lang række områder er der brug for nye offentlige ydelser, der er tilpasset specifikke brugerbehov, fx sundhedsvæsnet. Brugerdreven innovation i den offentlige sektor kan fx bidrage til at sætte fokus på borgerens oplevelse og den konkrete servicering af borgeren frem for på systemet selv. I de nye kommuner er der fx stor fokus på at skabe nemmere adgang for borgerne til kommunens mange services gennem borgerservicecentre. Den offentlige sektor har en selvstændig interesse i at få større kendskab til metoderne i brugerdreven innovation, men den offentlige sektor kan også virke som en dynamo for udbredelsen og forståelsen af brugerdreven innovation ved at efterspørge samarbejdspartnere med kompetencer til brugerdreven innovation. Brugerdreven innovation er ressourcekrævende og vil derfor næppe få en hurtig udbredelse i den offentlige sektor, medmindre der tages særlige initiativer. For at styrke det offentliges anvendelse af brugerdreven innovation og fremme samarbejdsprojekter om brugerdreven innovation mellem den offentlige og den private sektor foreslår Danmarks Erhvervsråd, at der etableres en pulje, som kan medfinansiere brugerdrevne innovationsprojekter i den offentlige sektor. Puljen etableres af det offentlige, men midlerne skal gå til at medfinansiere samarbejdsprojekter med private partnere. INDSATSOMRÅDE 3: NETVÆRKSDANNELSE være med i konkurrencen om brugerdreven innovation, hvis de indgår i strategiske samarbejder med videninstitutioner. Erhvervsanalyser viser, at klyngedannelser og stærke netværk mellem virksomheder og videninstitutioner fremmer virksomhedernes innovation og skaber kritisk masse til opbygge de nødvendige kompetencer. Det gælder også for brugerdreven innovation. Klyngedannelse opstår på markedets betingelser, men netværksdannelsen inden for klyngen kan styrkes ved dannelsen af non-profit netværksorganisationer og tilstedeværelsen af netværksarkitekter. For at skabe stærke netværk, der kan fremme udbredelsen af brugerdreven innovation i danske klynger, stiller Danmarks Erhvervsråd følgende forslag: Netværksorganisationer Netværksarkitekter Netværksorganisationer Undersøgelser viser, at danske virksomheder i mindre grad deltager i netværk end virksomheder inden for nogle af verdens førende erhvervsklynger. Danmarks Erhvervsråd foreslår derfor, at der etableres uafhængige netværksorganisationer. Netværksorganisationerne kan være med til at skabe netværk og sociale relationer på tværs af virksomheder og videninstitutioner og dermed fremme samarbejde og videndeling. Netværksorganisationerne kan stå for at arrangere aktiviteter, der kan bane vejen for konkrete innovationsprojekter. Det kan være workshops, foredrag og sociale arrangementer mv. Men netværksorganisationer kan også fremme samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner, jf. caseboks 3. Det er store globale virksomheder, der er førende inden for brugerdreven innovation, men der er også eksempler på, at mindre virksomheder kan DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 12

13 CASEBOKS 3: CROSSROADS COPENHAGEN Crossroads Copenhagen er et netværk af forskningsinstitutioner, virksomheder og offentlige institutioner med en fælles interesse i at skabe og udnytte ny viden om den mobile teknologi. Netværket står bag udstillinger, studenterprojekter, konferencer og et dialogforum til drøftelser af den nye mobile og trådløse teknologi. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling støtter Crossroad Copenhagen med en bevilling på 10 mio. kr. over en 4-årig periode. Desuden finansieres netværket af et årligt kontingent fra parterne. KILDE: Non-profit netværksorganisationer forudsætter formentlig en blandet offentlig privat finansiering. Det offentlige kunne oprette en pulje, hvor private netværksorganisationer kan søge medfinansiering. Netværksarkitekter Det kræver særlige kompetencer at få et netværk op at stå. Det handler om kompetencer til at kommunikere på tværs af virksomheder og institutioner og koordinere netværksarbejdet. Internationale erfaringer peger på, at netværksarkitekter kan bidrage til at etablere succesfulde netværk og klyngedannelser. Det er derfor vigtigt, at der er personer og organisationer, som kan fungere som netværksarkitekter. Danmarks Erhvervsråd anbefaler, at der etableres korte kurser for netværksarkitekter. Korte kursusforløb, fx af et par ugers varighed, kan give netværksarkitekterne nye redskaber og kompetencer til at danne og koordinere netværk. Det offentlige finansierer udviklingen af kursusforløb, og der bør kræves betaling for deltagelse. DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION 13

14 Danmarks Erhvervsråd Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL. Projektoversigt med tidsplan

Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL. Projektoversigt med tidsplan 1 Bilag: Uddybende projektbeskrivelse med tidsplan Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL Projektoversigt med tidsplan 6 måneder

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10 BioMedical Design er en interdisciplinær og toneangivende efteruddannelse. Formålet med efteruddannelsen er, at uddanne mennesker der kan tænke og agere kreativt og løsningsorienteret samt identificere

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

http://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Hjælp til tilskudsjunglen

Hjælp til tilskudsjunglen Hjælp til tilskudsjunglen Væksthus Hovedstadens Cleantechdag 10. December 2008 Civilingeniør Hanne Eriksen Konsulent for Miljøstyrelsen Disposition Har vi en jungle? Danske puljer et overblik De internationale

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Disposition Bag om Klog hverdagsmad.. Profil Igangsatte initiativer Fødevarerådet - baggrund og rolle De nuværende

Læs mere

Vedr.: Invitation til dialog om fremtidens innovationsindsats

Vedr.: Invitation til dialog om fremtidens innovationsindsats Til Ministeriet for Forskning Innovation og Videregående Uddannelser København d. 18. februar 2013 Vedr.: Invitation til dialog om fremtidens innovationsindsats DANSK BIOTEK takker for invitationen til

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

program for brugerdreven innovation

program for brugerdreven innovation Det vidste du ikke om program for brugerdreven innovation Resultater af midtvejsevalueringen af program for brugerdreven innovation www.brugerdreveninnovation.dk www.ebst.dk Første program af sin slags

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Virksomhederne i Region Nordjylland. En surveyundersøgelse. Torsten Andersen, Sune Thøgersen og Jens Bjerg Carlsen

Virksomhederne i Region Nordjylland. En surveyundersøgelse. Torsten Andersen, Sune Thøgersen og Jens Bjerg Carlsen Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Torsten Andersen, Sune Thøgersen og Jens Bjerg Carlsen Virksomhederne i Region Nordjylland En surveyundersøgelse Juni 2006

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Øresund Food - en klynge? Maria Olofsdotter, Øresund Food Network

Øresund Food - en klynge? Maria Olofsdotter, Øresund Food Network Øresund Food - en klynge? Maria Olofsdotter, Øresund Food Network 1 Øresund Food en klynge? En geografisk afgrænset kritisk masse af sammenkædede industrier og institutioner fra leverandører til universiteter

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006)

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006) Vi opfatter os selv som et innoversitet, som er et ligeværdigt samspil mellem videregående uddannelser, anvendelsesorienteret forskning og -udvikling samt erhvervsfremme 1 Handels- og IngeniørHøjskolen

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Sådan skaber vi vækst og udvikling

Sådan skaber vi vækst og udvikling Sådan skaber vi vækst og udvikling Hvordan kan en videnby skabe velfærdsinnovation? Welfare Tech Netværksevent Rektor Henrik Dam Syddansk Universitet SDU s engagement i vækstdagsordenen Legitimitet og

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

REALIZE YOUR POTENTIAL

REALIZE YOUR POTENTIAL REALIZE YOUR POTENTIAL Master in Management of Technology EXECUTIVE MBA at iscenesætte forandringer handler om at tegne billeder af nye helheder Master in Management of Technology 2-årig masteruddannelse

Læs mere

Innovationsstrategi Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker

Innovationsstrategi Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Innovationsstrategi Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker At skabe ideer er at være kreativ, at omsætte ideer til resultater er at være innovativ. At gøre det organiseret og brugerorienteret er det

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Innovative samarbejder

Innovative samarbejder Innovative samarbejder 1 Indledning 2 Afsluttende undersøgelse i Innogate-projektet Denne undersøgelse er lavet som en afslutning på Innogate- rede resultater er produktet af en lille interviewundersøgelse

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

The Innovation Board. Odense, den 7. januar 2014. Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14

The Innovation Board. Odense, den 7. januar 2014. Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14 The Innovation Board Odense, den 7. januar 2014 Henrik Karlsen, partner Vores mission Vi skal hjælpe virksomheder med at styrke deres konkurrenceevne gennem strategiske, systematiske og værdiskabende tilgange

Læs mere

Vokser dit salg, som du ønsker? TofKo Business Development A/S Afsætnings- og Virksomhedskonsulenter. Ikke kun løsninger - men resultater!

Vokser dit salg, som du ønsker? TofKo Business Development A/S Afsætnings- og Virksomhedskonsulenter. Ikke kun løsninger - men resultater! Vokser dit salg, som du ønsker? TofKo Business Development A/S Afsætnings- og Virksomhedskonsulenter Ikke kun løsninger - men resultater! Hvem er vi? Mission Vi vil medvirke til vækst - nationalt og internationalt

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

PAJ SYSTEMTEKNIK/POUL JESSEN. Sønderborg. Ingen partnere i projektet. Mekatronikklyngen, CVR.nr. XXXXXXXX. Velfærdsteknologi og service

PAJ SYSTEMTEKNIK/POUL JESSEN. Sønderborg. Ingen partnere i projektet. Mekatronikklyngen, CVR.nr. XXXXXXXX. Velfærdsteknologi og service Bilag 25a Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 1.799.264 kr. 1.799.264 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 InnovationsAgenterne Innovationssystemet Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 Formål med Innovationsagent ordningen At bringe teknologisk viden og inspiration til SMVerne og identificere

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Kompetencer til vækst

Kompetencer til vækst Kompetencer til vækst KKR dialogforum Silkeborg, den10. september 2015 v/bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk Hvad ved vi? Hvor stort er det midtjyske vækstlag? Det midtjyske vækstlag

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Fornyelse og vækst. i en international vækstregion. Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009. Region Midtjylland Regional Udvikling Vækstforum

Fornyelse og vækst. i en international vækstregion. Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009. Region Midtjylland Regional Udvikling Vækstforum Fornyelse og vækst i en international vækstregion Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Vækstforum Fornyelse og vækst i en international vækstregion Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere