Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for Greve Kommune med nøgletal for Gladsaxe, Hillerød, Gribskov og Høje- Taastrup kommuner.

Transkript

1 Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for Greve Kommune med nøgletal for Gladsaxe, Hillerød, Gribskov og Høje- Taastrup kommuner.

2 Indledning I denne rapport sammenlignes nøgletal for Greve Kommune med nøgletal for henholdsvis Gladsaxe, Hillerød, Gribskov og Høje-Taastrup kommune samt landsgennemsnittet. Nøgletalsrapportens målgruppe er Greve Kommunes politiske ledelse, og har som formål at give et overblik over kommunens udgifts- og serviceniveau på ovennævnte fagområder. Nøgletallene dækker kommunernes udgiftsniveauer, udgiftsudvikling og aktiviteter inden for følgende sektorområder: Dagtilbudsområdet Skoleområdet Sårbare Børn og Unge Voksne med særlige behov Ældreområdet Sundhedsområdet Administrationsområdet Teknik og Miljø Beskæftigelsesområdet Kultur og Fritid Dette års nøgletalsrapport adskiller sig på flere måder fra tidligere udgaver. For det første er denne rapport alene udarbejdet af Greve Kommune, idet samarbejdet med de øvrige kommuner er ophørt. Det betyder, at der i denne rapport er et større fokus på, hvordan Greve Kommune placerer sig i forhold til benchmarkkommunerne og landsgennemsnittet. Det har ligeledes givet mulighed for at komme med anbefalinger til, hvor Greve Kommune med afsæt i nøgletalsrapportens resultater kan gennemføre dybdegående analyser med henblik på at afdække eventuelle effektiviseringspotentialer. For det andet indgår der i dette års rapport flere sektorområder end tidligere. Dermed indgår områderne Teknik og Miljø, Beskæftigelse og Kultur og Fritid også i dette års nøgletalsrapport. Et højt udgiftsniveau kan være udtryk for et højt serviceniveau, kommunens udgiftsbehov eller manglende evne til at løse opgaverne effektivt (organisation, ledelse osv.). En kommunes udgiftsbehov er udtryk for det forventede udgiftsniveau, når der tages hensyn til en række rammebetingelser, der har betydning for udgiftsniveauet. 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Overordnede konklusioner for Greve Kommune Overordnede rammebetingelser og strukturelle forhold Indledning Sammenfatning og konklusioner Analyse Dagtilbud 0 5 år Indledning Sammenfatning og konklusion Analyse Skoler, SFO er og klubber (6 16 år) Indledning Sammenfatning og konklusioner Analyse Sårbare børn og unge Indledning Sammenfatning og konklusion Analyse Voksne med særlige behov Indledning Sammenfatning og konklusion Analyse Ældreområdet Indledning Sammenfatning og konklusion Analyse Sundhedsområdet Indledning Sammenfatning og konklusioner Analyse Administration Indledning Sammenfatning og konklusion

4 9.3. Analyse af administrationsudgifter (regnskabsmetoden) Analyse af administrative årsværk (personalemetoden) Teknik og miljø (vejvæsen) Indledning Sammenfatning og konklusion Analyse Beskæftigelsesområdet Indledning Sammenfatning og konklusion Analyse Kultur- og Fritidsområdet Indledning Sammenfatning og konklusion Analyse Begreber og definitioner Afgrænsning og metode Indledning Hvad er nøgletal? Afgrænsning af nøgletalsrapportens centrale begreber og sammenhænge Metode Kildefortegnelse

5 1. Overordnede konklusioner for Greve Kommune Nøgletalsrapporten viser, at Greve Kommunes samlede udgiftsniveau er lavere end landsgennemsnittet. Det er også lavere end det beregnede udgiftsbehov. Greve Kommune anvender dermed færre ressourcer end kommunens rammebetingelser tilsiger. En analyse af udgiftsudviklingen på de enkelte udgiftsområder viser, at Greve Kommune har lave udgiftsniveauer på de forskellige sektorområder. På samme måde gør det sig gældende, at sektorområderne har et lavt beregnet udgiftsbehov. Analysen viser, at der i Greve Kommune sandsynligvis ikke er lette besparelser at finde. Dette gælder for samtlige af de store velfærdsområder. Nøgletalsanalyser kan dog stadig være behjælpelige i forhold til videre effektivisering i kommunen ved at pege på områder, hvor der eventuelt vil være effektiviseringsmuligheder. Nøgletalsrapporten giver således ikke anvisninger til konkrete prioriteringer. Nøgletalsrapporten indtager dog en kritisk position i forhold de analyserede områder. Nylige analyser og eventuelle effektiviseringer og gevinstrealiseringer står ikke i vejen for, at der fortsat sættes fokus på et givent område. Udviklingen i udgifter og aktivitetstal skal løbende monitoreres og inddrages i udviklingen af serviceområderne uanset hvilken politisk eller administrativ opmærksomhed, der har været gældende for nyligt. På baggrund af analysen kan nøgletalsrapporten inspirere til at gennemføre yderligere undersøgelser på følgende områder: Analyse af normeringer i daginstitutionerne og mulighed for lokaleoptimering Budgetanalyse af udgifterne på folkeskoleområdet Undersøgelse af sammenhæng mellem indsatsernes effekt og pris, samt undersøgelse af, om der anvendes tilstrækkelige ressourcer på den forebyggende indsats Analyser af indlæggelsestid på hospitaler, og gerne, med data for genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser. Fortsat redegørelse for det administrative lønniveau. Analyse af udgiftsniveauet til vejvæsenet, og gerne, med inddragelse af kvalitetsparametre. Analyse med nyere tal på beskæftigelsesområdet, der tager højde for en ændret konjunktur. Enkelte analyser indgår allerede i planerne på områderne, hvorfor dele af listen kan forekomme irrelevant. Andre områder er i implementeringsfasen i forhold til vedtagne forandringsprocesser med effektiviseringspotentiale, som f.eks. skoleområdet, hvorfor nye tiltag først er mulige i en længere tidshorisont. Men hermed trods alt en bruttoliste, som uddybes og belyses yderligere i nedenstående analyser. 4

6 2. Overordnede rammebetingelser og strukturelle forhold 2.1. Indledning Kommunernes muligheder for at realisere et givent serviceniveau varierer, fordi kommunernes sociale struktur og strukturelle forhold (rammebetingelser) og dermed også deres udgiftsbehov er forskellige. Derudover afhænger muligheden for at realisere et givent serviceniveau af evnen til at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering. Derfor omfatter kommunernes rammebetingelser også kommunernes ressourcegrundlag, som beskriver kommunernes evne til gennem skatte, statstilskud, udligning mv. at finansiere et givent udgiftsniveau Sammenfatning og konklusioner Analysen af Greve Kommunes udgiftsbehov og ressourcegrundlag viser, at udgiftsbehovet i kommunen er lavere end landsgennemsnittet. Det samme gør sig gældende i hhv. Hillerød og Gribskov kommuner. Det betyder, at disse tre kommuner generelt set bør have et lavere udgiftsniveau end både landsgennemsnittet og Gladsaxe og Høje-Taastrup kommuner. Ressourcegrundlaget i Greve Kommune er ligeledes lavere end landsgennemsnittet, hvilket også gør sig gældende i Hillerød og Gribskov kommuner. Fælles for alle fem kommuner er dog, at ressourcegrundlaget er højere end udgiftsbehovet, hvorfor ressourcepresset er lavt. En analyse af Greve Kommunes rammebetingelser og strukturelle forhold viser, at selvom kommunes udgiftsbehov er lavt, så er der enkelte faktorer, der presser kommunens udgiftsniveau. Det gør sig blandt gældende i forhold til rammebetingelsen Andel familier i bestemte boligtyper, hvor Greve Kommune ligger over landsgennemsnittet. Derudover viser forsørgerbyrdeindekset, at Greve Kommune har en større andel indbyggere i alderen 0-16 år og over 65 år i forhold til indbyggere i den erhvervsaktive alder end landsgennemsnittet. Det lægger både et pres på kommunens finansieringsmuligheder samt et pres på udgiftsniveauet Analyse Ressourcegrundlag og udgiftsbehov Figur 2.1 viser i indekstal benchmarkkommunernes samlede udgiftsbehov samt et for ressourcegrundlaget pr. indbygger (budget 2014). Udgiftsbehovet opgøres på baggrund af en kommunes rammebetingelser i form af bl.a. alderssammensætning og den sociale struktur. Ressourcegrundlaget er et udtryk for en kommunes finansieringsmuligheder i form af beskatningsgrundlag, udligning og tilskud mv., dog uden hensyntagen til udskrivningsprocenten. Udgiftsbehov: En kommunes udgiftsbehov afhænger af en række faktorer rammebetingelser der har betydning for udgiftsniveauet, men som den enkelte kommune kun i begrænset omfang kan påvirke. Det kan både være befolkningssammensætningen og den sociale struktur. 5

7 Indeks Figur 2.1 Udgiftsbehov og ressourcegrundlag pr. indbygger, ,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Gladsaxe Greve Hillerød Gribskov Høje-Taastrup Udgiftsbehov i alt pr. indb. Ressourcegrundlag pr. indb. Hele landet Kilde: ECO-nøgletal 2014, tabel 1.50 og 3.10 Af figuren fremgår det, at Greve Kommune har et udgiftsbehov, der ligger under landsgennemsnittet samt på niveau med hhv. Hillerød og Gribskov kommuner. Kommunernes rammebetingelser bevirker dermed, at kommunerne har behov for færre ressourcer for at opnå et givent serviceniveau. Greve Kommune ligger endvidere på niveau med Hillerød og Gribskov kommuner, hvad angår ressourcegrundlaget. Det reducerer mulighed for, at kommunerne kan finansiere et givent serviceniveau. Ressourcegrundlag og ressourcepres: Ressourcegrundlaget er et samlet mål for en kommunes finansieringsmuligheder. Det tager udgangspunkt i beskatningsgrundlaget (udskrivningsgrundlaget for indkomstskatterne plus 10 pct. af grundværdierne). Dertil lægges også øvrige indtægter (omregnet til beskatningsgrundlagsværdi uden hensyn til skatteprocent), herunder selskabsskatter, udlignings- og tilskudsbeløb samt netto rente- og afdragsudgifter (ved tilbagebetaling af gæld). Ressourcepresset viser, hvor store udgiftsbehovene er i forhold til kommunens ressourcegrundlag. Greve Kommune adskiller sig mest fra Gladsaxe og Høje-Taastrup kommuner, der begge har et udgiftsbehov og et ressourcegrundlag, der er højere end landsgennemsnittet. Greve Kommunes udgiftsniveau bør derfor generelt set være lavere end udgiftsniveauet i hhv. Gladsaxe og Høje-Taastrup kommuner. Fælles for alle fem kommuner er, at ressourcepresset er lavt. Dvs. udgiftsbehovet er lavere end ressourcegrundlaget. Greve Kommune har det næsthøjeste ressourcepres af de fem kommuner, mens Høje-Taastrup Kommune har det laveste ressourcepres. 6

8 Indeks De socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier Kommunernes udgiftsbehov (i figur 2.1) er beregnet ud fra en række socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier, der er opgjort af Social- og Indenrigsministeriet, og indgår i tilskuds- og udligningsordningen. Derfor af- hænger størrelsen af det samlede udgiftsbehov af de rammebetingelser, der indgår i be- regning af det socioøkonomiske udgiftsbehov. Af figur 2.2 fremgår de syv vigtigste rammebetingelser i det socioøkonomiske udgiftsbehov (indekstal) vist for Greve Kommune og de fire sammenligningskommuner samt på landsplan. De syv rammebetingelser er valgt, fordi de har den højest tildelte vægt i hhv. lands- og hovedstadsudligningen. Figur 2.2 Vigtigste rammebetingelser i det socioøkonomiske indeks, Andel årige uden beskæftigelse over 5 pct. Andel familier i Andel børn i familier Andel årige Antal psykiatriske Udlejede bestemte boligtyper med lav uddannelse uden erhvervsuddannelse patienter pr. 100 indb. beboelseslejl. Kilde: ECO-nøgletal 2014, tabel 1.50 Rammebetingelsernes vægt i udgiftsbehovsberegningen i hhv. lands- og hovedstadsudligningen: Andel årige uden beskæftigelse over 5 pct.: 19 pct. og 10 pct. Familier i bestemte boligtyper (i pct. af familier): 15 pct. og 7 pct. Andel børn i familier med lav uddannelse (i pct. af hjemmeboende børn jan. 2012): 2 pct. og 25 pct. Andel årige uden erhvervsuddannelse: 16 pct. og 25 pct. Psykiatriske patienter pr. 100 indb. 2013: 5 pct. og 8 pct. Udlejede beboelseslejl. (i pct. af boliger 2013): 5 De rammebetingelser, der ligger højere end landsgennemsnittet indikerer, at kommunen har et større udgiftsbehov end gennemsnitskommunen. Modsat indikerer de rammebetingelser, der ligger under landsgennemsnittet, at kommunen har et lavere udgiftsbehov en gennemsnitskommunen. Greve Kommunes rammebetingelser ligger under landsgennemsnittet med undtagelse af andelen af familier i bestemte boligtyper. Greve Kommunes lave udgiftsbehov understøttes dermed af figur 2.2. Figuren understøtter ligeledes forskellene mellem Greve Kommune og Høje-Taastrup og pct. og 8 pct. Andel personer med lavindkomst, 2012: 8 pct. (landsudligning) Andel personer med lavindkomst 7

9 Indbyggertal Gladsaxe kommune, idet størstedelen af rammebetingelserne i Gladsaxe og Høje-Taastrup kommuner ligger over landsgennemsnittet Sammenligning af enkelte rammebetingelser og strukturelle forhold I de to foregående afsnit har analysen fokuseret på benchmarkkommunernes overordnede ressourcegrundlag og udgiftsbehov. I dette afsnit ses nærmere på de enkelte rammebetingelser og strukturelle forhold i kommunerne. Befolkningens størrelse Det samlede indbyggertal i sammenligningskommunerne fremgår af figur 2.3. Indbyggertallet varierer mellem ca borgere i Gribskov Kommune og ca borgere i Gladsaxe Kommune. Indbyggertallet i Greve Kommune er til sammenligning på ca borgere. Større kommuner kan drage nytte af en række stordriftsfordele. Gladsaxe Kommune har ca indbyggere mere end Greve Kommune, hvilket alt andet lige må betyde, at kommune kan drage nytte af nogle stordriftsfordele, der ikke i samme grad er gældende i Greve Kommune. Figur 2.3 Indbyggertal i kommunerne pr 1. januar Kilde: ECO-nøgletal 2014, tabel 1.61 Gladsaxe Greve Hillerød Gribskov Høje-Taastrup Befolkningssammensætning og forsørgerbyrdeindeks Kommunernes udgiftspres og finansieringsmuligheder påvirkes af befolkningssammensætningen. Har en kommune en stor andel af ældre og børn, vil udgiftspresset på daginstitutions- skole- og ældreområdet være stort. En høj andel af borgere i alderen år betyder derimod et lavere demografibetinget udgiftspres og bedre finansieringsmuligheder gennem opkrævning af skatter. Figur 2.4 viser udviklingen i forsørgerbyrdeindekset for de fem kommuner i perioden Forsørgerbyrdeindeks: Befolkningssammensætningens betydningen for udgiftspres og finansieringsmuligheder kan udtrykkes ved forsørgerbyrdeindekset. Indekset viser, hvor mange indbyggere i alderen 0-16 og over 65 år, der er pr. 100 indbyggere i kommunen i alderen år. 8

10 Indeks Figur 2.4 Udviklingen i forsørgerbyrdeindekset Kilde: Danmarks Statistik FOLK1, opgjort pr. 1. januar 2014, egne beregninger Af figur 2.4 fremgår det, at forsørgerbyrdeindekset generelt har været stigende fra med undtagelse af Gladsaxe Kommune, hvor indekset stort set er konstant. I Greve Kommune er forsørgerbyrdeindekset steget med 10 pct. fra 2010 til 2014, hvilket er den næsthøjeste stigning. Udgiftspresset i Greve Kommune skyldes en stigning i antallet af 65+ årige samtidigt med, at finansieringsmulighederne er reduceret, idet antallet af årige er faldet i samme periode. Samme tendens ses i Gribskov Kommune, hvor forsørgerindekset er steget med 12 pct. Sammenlignet med landsgennemsnittet, så ligger Greve Kommune i 2014 med et indeks på ca. 70 pct., hvorimod landsgennemsnittet er på ca. 60 pct. Urbanisering (rejsetid) og boligsammensætning Erfaringer viser, at urbaniseringsgraden og boligsammensætningen i en kommune påvirker det kommunale udgiftsniveau. Blandt andet medfører en spredt bosætning et større behov for decentrale borgerservicecentre og et større tids- og ressourceforbrug for administrative medarbejdere, der bevæger sig væk fra rådhuset til møder på skoler, institutioner og med borgere. Urbaniseringsgraden: Urbaniseringsgraden er et mål for hvor stor en andel af befolkningen, der bor i bymæssig bebyggelse i den enkelte kommune. Urbaniseringsgraden i de fem benchmarkkommuner fremgår af figur

11 Andel Figur 2.5 Urbaniseringsgrad, pr. 1. januar % 80% 60% 40% 20% 0% Landdistrikter Byområder med under indb. Byområder med indb. Byområder med indb. Kilde: ECO-nøgletal 2014, tabel 1.60 Byområder med over indb. I Greve Kommune bor 85 pct. af indbyggerne i bymæssig bebyggelse med over indbyggere. Behovet for decentrale borgerservicecentre er dermed begrænset ligesom tids- og ressourceforbruget for administrative medarbejdere, der skal til møder på institutioner osv. er begrænset. Sammenlignet med de øvrige kommuner, så har hhv. Gladsaxe og Høje-Taastrup kommuner en højere urbaniseringsgrad, da disse to kommuner har en højere andel af indbygger, der bor i byområder med over indbyggere. Gladsaxe og Høje-Taastrup kommuner har dermed et mindre behov for decentrale borgerservicecentre end Greve Kommune. Greve Kommune har dog en højere urbaniseringsgrad end landsgennemsnittet, og dermed et mindre behov for decentrale enheder. Rejsetid indgår som kriterium i både lands- og hovedstadsudligningen, og er et mål for hvor lang tid det i gennemsnit vil tage en indbygger at nå medborgere i kommunen ved kørsel i bil. Kriteriet indgår positivt i de aldersbestemte udgiftsbehov i hhv. lands- og hovedstadsudligningen. Tabel 2.1 Gennemsnitlig rejsetid i antal minutter til indbyggere, 2014 Gennemsnitlig rejsetid i minutter til indb., ,8 0,9 1,5 2,2 1,0 1,8 Kilde: ECO-nøgletal 2014, tabel Note: Den gennemsnitlige rejsetid er opgjort i minutter ved kørsel i bil, hvor det antages, at hastighedsbegrænsningen overholdes. Beregningen stammer fra Danmarks Statistiks opgørelse af natbefolkningen. Befolkningstallene er efterfølgende aggregeret til knudepunkter i det anvendte vejnet (VejnetDK). Tabellen viser, at Greve Kommune har den næstlaveste gennemsnitlige rejsetid. I gennemsnit tager 0,9 minutter for en borger at nå indbyggere, hvilket er halvt så lang tid som landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige rejsetid har betydning for, hvor meget tid kommunens medarbejdere eksempelvis bruger på, at komme ud til borgere og møder med decentrale enheder, f.eks. 10

12 Procent Boligforhold En kommunes ressourcer og udgifter påvirkes forskelligt af andelen af hhv. almene boliger samt ejer- og lejeboliger på grund af de socioøkonomiske forskelle mellem de borgere, der bor de respektive boligtyper. I det henseende henvises også til figur 2.2 hvor kriteriet andel familier i bestemte boligtyper illustreres for de fem benchmarkkommuner. Af figur 2.6 fremgår andelen af almene boliger i de fem sammenligningskommuner. Figur 2.6 Andelen af almene boliger, Gladsaxe Greve Hillerød Gribskov Høje-Taastrup Andel almene boliger Hele landet Kilde: ECO-nøgletal 2015, tabel 2.40 I Greve Kommune er andelen af almene boliger på 28 pct., hvilket er den næsthøjeste andel sammenlignet med de øvrige kommuner. Samtidig er det også højere end landsgennemsnittet, der er på 20 pct. En stor andel almene boliger bidrager til at øge udgiftsbehovet, idet den type borgere, der bor i almene boliger oftere trækker på kommunale serviceydelser. Hillerød og Gribskov kommuner har derfor et lavere udgiftsbehov end Greve, Gladsaxe og Høje-Taastrup kommuner, idet andelen af almene boliger er lavere i disse to kommuner. I det socioøkonomiske udgiftsbehov (jf. afsnit 2.3.2) indgår kriteriet andel udlejede beboelseslejligheder som kriterium med betydning for kommunernes udgiftsbehov. Figur 2.7 viser, hvor stor en andel af samtlige parcel- og rækkehuse, samt etageboliger, der bebos af henholdsvis ejere og lejere. 11

13 Figur 2.7 Andel af boligmassen, der bebos af ejere eller lejere, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Beboet af ejer Beboet af lejer Kilde: Danmarks Statistik BOL101, opgjort pr. 1. januar 2014 Andelen af lejeboliger har betydning for kommunens udgiftsbehov. I Greve Kommune bebos 63 pct. af boligerne af ejere og 37 pct. af boligerne bebos af lejere. Dette betyder, at Greve Kommunes udgiftsbehov ikke er lige så højt som eksempelvis Gladsaxe Kommune, hvor 38 pct. af boligerne bebos af ejere og 62 pct. af boligerne bebos af lejere. Andelen af lejere i Greve Kommune er lavere end landsgennemsnittet på 49 pct., dermed er udgiftsbehovet i Greve Kommune lavere end i gennemsnitskommunen. Uddannelsesniveau En kommunes finansieringsgrundlag hænger blandt andet sammen med befolkningens uddannelsesniveau, da der alt andet lige er en positiv sammenhæng mellem en kommunens indkomstskatteprovenu og befolkningens uddannelsesniveau. Uddannelsesniveaet har ligeledes betydning for en kommunes udgiftsbehov, da borgere uden en erhvervsuddannelse typisk medfører et højere udgiftsbehov end en gennemsnitsborger (jf. afsnit 2.3.2). Figur 2.8 viser befolkningen (15-69 årige) fordelt efter højest fuldførte uddannelse. 12

14 Andel Figur 2.8 Befolkningens uddannelsesniveau (15-69 årige), % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Videregående udd. (kort, mellem-lang, lang) Gymnasial (STX, HHX, HTX og HF) eller erhvervsuddannelse Grundskole Uoplyst Kilde: ECO-nøgletal 2014, tabel 2.80 Greve Kommune har den næstlaveste andel af årige med en videregående uddannelse. Andelen er på 23 pct., hvilket er lavere end i gennemsnitskommunen, hvor andelen af årige med en videregående uddannelse er 27 pct. Ses der på andelen af årige med en gymnasial eller erhvervsuddannelse, har Greve Kommune en højere andel end sammenligningskommunerne, men også landsgennemsnittet. Andelen af årige med grundskolen som højest fuldførte uddannelse er på niveau med landsgennemsnittet, men højere end i hhv. Gladsaxe og Hillerød kommuner. Denne fordeling betyder, at finansieringsgrundlaget i Greve Kommune ikke er ligeså højt som landsgennemsnittet eller eksempelvis Gladsaxe Kommune, der har den højeste andel af årige med en videregående uddannelse. Greve Kommunes udgiftsbehov er derimod lavere end landsgennemsnittet, idet andelen, der som minimum har en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, er højere end landsgennemsnittet. Andelen af personer uden ordinær beskæftigelse Andelen af personer uden ordinær beskæftigelse, herunder førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og registrerede ledige, afspejler en væsentlig del af udgiftspresset blandt borgere i den erhvervsaktive aldersgruppe. Figur 2.9 viser andelen af personer uden ordinær beskæftigelse i den erhvervsaktive aldersgruppe år, herunder førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. 13

15 Pct. Figur 2.9 Andel af borgere uden ordinær beskæftigelse, herunder kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister - i pct. af årige, % 22% 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Gladsaxe Greve Hillerød Gribskov Høje-Taastrup Kontanthjælp (forsørgelse) Førtidspension Fuldtidsmodtagere uden ordinær beskæftigelse i alt Landsgennemsnit førtidspension Landsgennemsnit kontanthjælp (forsørgelse) Landsgennemsnit fuldtidsmodtagere uden ordinær beskæftigelse Kilde: ECO-nøgletal 2013, tabel Note: Modtagerne er omregnet til fuldtidsmodtagere på årsbasis, og opgørelsen inkluderer aktiverede i både statsligt og kommunalt regi. Figuren viser, at andelen af personer uden ordinær beskæftigelse i Greve Kommune er under landsgennemsnittet. Dette gør sig ligeledes gældende for andelen af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. I Greve Kommune er andelen af personer uden ordinær beskæftigelse ca. 20 pct., hvorimod landsgennemsnittet er på ca. 23 pct. Andelen af kontanthjælpsmodtagere i Greve Kommune er på ca. 1,5 pct., hvilket er det laveste niveau blandt sammenligningskommuner. Landsgennemsnittet er ca. 2,5 pct. Andelen af førtidspensionister er ca. på 5,5 pct. i Greve, hvilket også er ca. 1 pct. point lavere end landsgennemsnittet. Udgiftspresset blandt borgere i den erhvervsaktive alder er dermed ikke så stort i Greve Kommune som på landsplan. Bevillingen af indkomsterstattende ydelser for personer uden ordinær beskæftigelse i den erhvervsaktive aldersgruppe (herunder specifikt kontanthjælp og førtidspension) afhænger i nogen udstrækning af kommunernes sagsbehandlingspraksis. Man bør derfor være forsigtig med alene at fortolke andelen af personer uden ordinær beskæftigelse som rammebetingelse. På baggrund af de ændrede regler for tilkendelse af førtidspension forventes andelen af førtidspensionister at falde fremadrettet Sammenligning af likviditet I de tre foregående afsnit er rammebetingelser og strukturelle forhold blevet analyseret. I dette afsnit analyseres benchmarkkommunernes likviditet, som hverken er en rammebetingelse eller et strukturelt forhold i traditionel forstand, men som i høj grad er bestemmende for kommunernes økonomiske råderum og mulighederne for at finansiere et givent serviceniveau. 14

16 KR. PR. INDBYGGER Kommunernes likviditet efter kassekreditreglen (også kaldet gennemsnitslikviditeten) er opgjort som gennemsnittet af den daglige kassebeholdning de foregående 365 dage. Figur 2.10 viser udviklingen i kommunernes likviditet efter kassekreditreglen for perioden Figur 2.10 Likviditet efter kassekreditreglen ultimo 4. kvartal i året, opgjort i kr. pr. indbygger 1. januar (PL 2015) Kilde: ECO-nøgletal 2014, tabel Data for 4. kvartal stammer fra Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Greve Kommunes gennemsnitslikviditet ligger gennem hele perioden på niveau med eller over landsgennemsnittet. I 2014 er gennemsnitslikviditeten i Greve Kommune på niveau med landsgennemsnittet. Dermed er Greve Kommunes økonomiske råderum, samt mulighederne for at finansiere et givent serviceniveau, hverken bedre eller dårligere end landsgennemsnittet. Høje-Taastrup Kommune har en gennemsnitslikviditet, der er ca kr. højere pr. indbygger end i Greve Kommune. Det betyder, at Høje-Taastrup Kommune har et større økonomisk råderum og bedre mulighed for at finansiere et givent serviceniveau sammenlignet med Greve Kommune. 15

17 3. Dagtilbud 0 5 år 3.1. Indledning I dette kapitel belyses dagtilbudsområdet for børn i alderen 0-5 år. Dagtilbudsområdet omfatter udgifter og indtægter til dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. De samlede udgifter er ekskl. specialpædagogisk bistand til børn i 0-5 års alderen samt særlige dagtilbud og særlige klubber. Regnskabet for 2015 viser, at de samlede udgifter til området var på 203,7 mio. kr., hvilket svarer til 8 pct. af kommunens samlede forbrug. Dermed er dagtilbudsområdet, det femte største udgiftsområde i Greve Kommune Sammenfatning og konklusion Udgiftsniveauet i Greve Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet, hvilket er det næstlaveste udgiftsniveau blandt sammenligningskommunerne. Greve Kommune har ligeledes et lavere udgiftsniveau end det beregnede udgiftsbehov. Analysen af dagtilbudsområdet viser, at Greve Kommune har færre indskrevne pr. fuldtidsbeskæftiget på dagplejeområdet. I de aldersintegrerede institutioner har Greve Kommune dog flere indskrevne pr. fuldtidsbeskæftiget. Figuren viser ikke normeringerne for vuggestuer og børnehaver. Normeringer i daginstitutionerne er et af de parametre, der kan justeres, og det foreslås derfor at gennemføre en analyse af, hvilke effektiviseringsmuligheder, der er ved højere normeringer. I forlængelse af en budgetbemærkning til budget igangsættes projekt Kloge m2 på dagtilbudsområdet. Projektets fokus er lokaleoptimering, hvilket også kan bidrage til vurderingen af, om det er muligt at øge den gennemsnitlige institutionsstørrelse. Ligesom det kan være relevant at undersøge, om der er mulighed for at omlægge vuggestuer og børnehaver til aldersintegrerede institutioner, da denne institutionstype er mere fleksibel end de øvrige institutionstyper. Analyserne bør ikke blot have et kortsigtet, men også et langsigtet fokus, idet der på sigt kan ske ændringer i antallet af 0-5 årige i Greve Kommune. Ligeledes kan antallet af børn variere i de enkelte distrikter, hvilket også har indflydelse på handlemulighederne Analyse I dette afsnit ses på udviklingen i udgiftsniveauet på dagtilbud, antal indskrevne børn, gennemsnitlig størrelse pr. institution og andel pædagoguddannet personale Udvikling i udgiftsniveau Figur 3.1 viser udviklingen i udgifter til dagtilbud, ekskl. specialpædagogisk bistand, særlige dagtilbud samt særlige klubber, pr. 0-5 årig fra opgjort i 2015 priser. 16

18 KR. Figur 3.1 Udgifter til dagtilbud pr. 0-5 årig (PL 2015) R R R R B Kilde: ECO Nøgletal , tabel 5.10 og 5.11 Figuren viser, at Greve Kommune fra 2011 til 2013 har et udgiftsniveau, der ligger over landsgennemsnittet. Fra 2013 til 2015 har udgiftsniveauet været faldende ned til niveau med landsgennemsnittet. Fra 2013 til 2014 er landsgennemsnittet steget, hvilket også er medvirkende til, at Greve Kommune er på niveau med landsgennemsnittet. Hillerød Kommune har et udgiftsniveau, der gennem hele perioden er lavere end i Greve Kommune. Fra 2013 til 2015 ligger udgiftsniveauet i Hillerød Kommune under landsgennemsnittet Sammenligning af beregnet udgiftsbehov og faktisk udgiftsniveau Kommunernes udgiftsniveauer afhænger blandt andet af de rammebetingelser som de enkelte kommuner er underlagt. Tabel 3.1 viser det faktiske udgiftsniveau i regnskab 2013 sammenlignet med et beregnet udgiftsbehov, der er beregnet på baggrund af en række rammebetingelser (se afsnit nedenfor). Tabel 3.1 Faktisk udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov pr. 0-5 årig Regnskab 2013 (PL 2013) Udgifter pr. 0-5 årig Beregnet udgiftsbehov Mer/mindreudgift Afvigelse i pct. Gladsaxe Greve Hillerød Gribskov Høje-Taastrup Hele landet Kilde: ECO Nøgletal 2013, tabel Note: -/+ angiver mindre-/merudgift. Tabellen viser, at Greve Kommune har et udgiftsniveau på kr. pr. 0-5 årig, hvilket er over landsgennemsnittet på kr. pr. 0-5 årig. Kommunens beregnede udgiftsbehov er kr. pr. 0-5 årig, hvormed Greve Kommunes udgiftsniveau er mindre end det beregnede udgiftsbehov svarende til en mindreudgift på kr. pr. 0-5 årig. Både Hillerød og Gribskov kommuner har 17

19 Indeks dog en mindreudgift svarende til hhv kr. og kr. pr. 0-5 årig, hvilket er mere end Greve Kommune Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov på børnepasning Udgifterne på dagtilbudsområdet, de 0-5 årige, påvirkes af følgende rammebetingelser, der kan forklare i alt ca. 55 pct. af forskellene i kommunernes udgifter på området: Andel børn af enlige forsørgere (0-5 årige) (27 %). Udgiftsbehovet øges når Andelen af enlige forsørgere stiger, da børn med enlige forældre statistisk set medfører et større ressourcebehov. Kvinders erhvervsfrekvens (19 %). Udgiftsbehovet øges når kvinders erhvervsfrekvens stiger, idet behovet for børnepasning øges. Andel 0-5 årige indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande (14 %). Udgiftsbehovet stiger når andelen af 0-5 årige indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande øges. Det kan tolkes som udtryk for, at børn af indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande i højere grad trækker på særlige indsatser på dagtilbudsområdet, fx i form af sprogstimulering og tilskud til fripladsnedsættelse. Andelen af arbejdsløse (-22 %). Presset på de kommunale pasningsudgifter er statistisk set mindre jo større den samlede arbejdsløshed i kommunen er. Udgiftsbehovet falder når arbejdsløshedsprocenten stiger. Figur 3.2 Rammebetingelser for de fem kommuner Andel børn af enlige forsørgere 0-5 år Kvinders erhvervsfrekvens Andel 0-5 årige indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande Arbejdsløshedsprocenten Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel 2.21, 2.25 og 2.75 og Danmarks Statistik, tabel FAM111N. Note: Andelen af arbejdsløse som rammebetingelse, samt rammebetingelsernes vægte adskiller sig fra tidligere års rapporter. Af figuren fremgår de fire rammebetingelser, der har betydning for kommunernes udgifter på dagtilbudsområdet. Når det beregnede udgiftsbehov i Greve Kommune er over landsgennemsnittet, skyldes det rammebetingelserne Kvinders erhvervsfrekvens, Andelen af 0-5 årige indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande og Arbejdsløshedsprocenten. Kvinders erhvervsfrekvens i Greve Kommune er højere end landsgennemsnittet, hvilket ligeledes gør sig gældende for andel 0-5 årige indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande. En stigning i disse to faktorer 18

20 Indskrevne pr. fuldtidsbeskæftiget medfører et øget ressourcebehov. Samtidig er arbejdsløshedsprocenten lavere end landsgennemsnittet, hvilket også bidrager til et øget ressourcebehov. Også de øvrige fire benchmarkkommuner har et øget ressourcebehov grundet kommunernes rammebetingelser Udmøntning af udgifts- og servicebehov Kommunerne har forskellige muligheder for at sammensætte tilbud på børnepasningsområdet. Kommunerne kan kombinere følgende tilbud (i antal og omfang) i indretningen af deres dagtilbud til børn: Aldersintegrerede institutioner Børnehaver Vuggestuer Dagpleje Udgiftsniveauet afhænger altså blandt andet af, hvordan tilbudssammensætningen er i den enkelte kommune, samt af aldersfordelingen mellem 0-2 årige og 3-5 årige, idet den yngste aldersgruppe har højere pasningsudgifter. Det samlede udgiftsbehov afhænger ligeledes af de politisk fastsatte normeringer. Figur 3.3 viser antal indskrevne børn pr. fuldtidsbeskæftiget med pædagogiske arbejdsopgaver, fordelt på institutionstyper. Figur 3.3 Antal indskrevne børn pr. fuldtidsbeskæftiget med pædagogiske arbejdsopgaver, oktober DAGPLEJE ALDERSINTEGREREDE INSTITUTIONER Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel Note: Indskrevne i dagpleje er vægtet som om alle indskrevne var i alderen 0 2 årige. Ligeledes er indskrevne i aldersintegrerede institutioner alle vægtet som 3 5 årige, hvilket betyder, at én 0-2 årig tæller som 2, årig. Greve Kommune har sammen med Høje-Taastrup Kommune det laveste antal børn pr. fuldtidsbeskæftiget på dagplejeområdet. Figuren viser samtidig, at Greve Kommune og sammenligningskommunerne ligger under landsgennemsnittet. Det betyder, at Greve Kommune har mere personale ansat pr. barn i dagpleje end både landsgennemsnittet og Gladsaxe, Hillerød, og Gribskov kommuner. 19

21 Antal For de aldersintegrerede institutioner ligger Greve Kommune med 7,0 indskrevne pr. fuldtidsbeskæftigede som eneste kommune over landsgennemsnittet på 6,7 indskrevne børn pr. fuldtidsbeskæftigede. Det betyder, at Greve Kommune har mindre personale ansat pr. barn i aldersintegrerede institutioner. Alt andet lige vil et højere antal børn pr. fuldtidsbeskæftiget betyde færre pasningsudgifter pr. indskrevet barn. Antal indskrevne børn pr. fuldtidsbeskæftiget fastlægges ud fra det politisk fastsatte serviceniveau, men de fysiske rammer kan også påvirke niveauet. Blandt andet fordi større institutioner bevirker, at de faste udgifter spredes ud over flere børn. Figur 3.4 illustrerer den gennemsnitlige størrelse pr. institution i Greve og sammenligningskommunerne. Figur 3.4 Gennemsnitlig størrelse (antal indskrevne børn) pr. institution i VUGGESTUE BØRNEHAVE ALDERSINTEGREREDE INSTITUTIONER Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, tabel PAS22. Note: Gladsaxe og Gribskov kommuner har ikke "rene" vuggestuer Af figuren fremgår det, at Greve Kommune har den mindste gennemsnitlige størrelse af vuggestuer med 33 indskrevne børn pr. institution. Den gennemsnitlige størrelse af vuggestuer spænder dermed fra 33 børn i Greve Kommune til 39,7 børn pr. vuggestue i Høje-Taastrup Kommune. For børnehaver har Greve Kommune derimod den højeste gennemsnitlige størrelse med 60 børn pr. institution, hvilket er markant højere end den gennemsnitlige størrelse på 46,7 børn pr. børnehave. Den gennemsnitlige størrelse spænder fra 16 børn pr. børnehave i Gribskov til 60 børn pr. børnehave i Greve Kommune. For aldersintegrerede institutioner har Greve Kommune med 77,7 børn pr. institution flest børn. Kommunen ligger dog stadig under landsgennemsnittet på 86,2 børn pr. institution. Sammenlignet med landsgennemsnittet, er der potentiale for at øge gennemsnitsstørrelsen på institutionerne. Dette kræver naturligvis, at de fysiske rammer kan rumme flere børn. 20

22 Pct. Medarbejdersammensætningen har også betydning for udgiftsniveauet, da pædagogisk uddannet personale har et højere lønniveau end ikke-pædagogisk uddannet personale. Figur 3.5 viser andelen af pædagoguddannet personale. Figur 3.5 Andel pædagoguddannet personale inkl. ledere i dagtilbud 0-5 år Gladsaxe Greve Hillerød Gribskov Høje-Taastrup Hele landet Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel 5.30 Figuren viser, at andelen af pædagoguddannet personale inkl. ledere i pct. af det samlede pædagogiske personale i alle fem kommuner ligger under landsgennemsnittet på 61,1 pct. Greve Kommune ligger med en andel på 54,4 pct. på niveau med hhv. Gladsaxe, Hillerød og Gribskov kommuner. Høje-Taastrup Kommune har den laveste andel pædagoguddannet personale med 40,5 pct. Det betyder alt andet lige, at Greve Kommune og sammenligningskommunerne har et lavere lønniveau end landsgennemsnittet. Lønniveauet afhænger naturligvis også af medarbejdernes anciennitet og kommunernes lønpolitik. Personale med høj anciennitet har typisk en højere løn. 21

23 KR. 4. Skoler, SFO er og klubber (6 16 år) 4.1. Indledning Skoleområdet omfatter udgifter til den kommunale folkeskole, fælles udgifter for kommunens samlede skolevæsen, syge- og hjemmeundervisning, psykologisk og pædagogisk rådgivning, befordring af elever i grundskolen, undervisning til børn på kommunale specialskoler og i regionale tilbud, bidrag til privatskoler samt statslige skoler og efterskoler, udgifter til ungdommens uddannelsesvejledning og pasning af skolebørn i skolefritidsordninger, fritidshjem og klubber. I 2015 udgjorde de samlede udgifter til skoleområdet 530,9 mio. kr., hvilket svarer til 20 pct. af det samlede forbrug for Skoleområdet er dermed kommunens største udgiftsområde Sammenfatning og konklusioner Analysen viser, at Greve Kommunes udgiftsniveau er på niveau med landsgennemsnittet, og har det næstlaveste udgiftsniveau blandt sammenligningskommunerne. Sammenholdt med det beregnede udgiftsbehov anvender Greve Kommune færre ressourcer på skoleområdet, end det kan forventes med kommunens rammebetingelser. Yderligere viser analysen, at lønudgifterne pr. elev i folkeskolen modsat er markant lavere end både landsgennemsnittet og benchmarkkommunerne. Det vil derfor være relevant at gennemføre en budgetanalyse på skoleområdet, der kan bidrage til at belyse, hvad ressourcerne anvendes på Analyse Udvikling i udgiftsniveau Figur 4.1 viser udviklingen i nettodriftsudgifterne på skoleområdet, inkl. SFO og klubber pr årig for perioden regnskab 2011 til budget 2015 opgjort i 2015 priser. Figur 4.1 Nettodriftsudgifter pr årige inkl. SFO og klub (PL 2015) R R R R B Kilde: ECO Nøgletal , tabel 6.10 og 6.11 Figuren viser, at udgiftsniveauet i Greve Kommune fra ligger på niveau med landsgennemsnittet. Kommunens nettodriftsudgifter er med kr. pr årig i 2015 stort set uændret 22

24 i hele perioden. Sammenlignet med de øvrige benchmarkkommuner har Greve Kommune det næstlaveste udgiftsniveau på skoleområdet. Gribskov Kommune har det laveste udgiftsniveau, og ligger i hele perioden under landsgennemsnittet, med undtagelse af 2014 hvor kommunen er på niveau med landsgennemsnittet Sammenligning af beregnet og faktisk udgiftsniveau Kommunerne er underlagt forskellige rammebetingelser, der har betydning for kommunernes udgiftsniveauer. I tabel 4.1 sammenlignes kommunernes faktiske udgiftsniveau i regnskab 2013 med et udgiftsbehov, der er beregnet på baggrund af en række rammebetingelser, jf. afsnit Tabel 4.1 Faktisk udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for skoleområdet pr årig Regnskab 2013 (PL 2013) Udgifter pr årig Beregnet udgiftsbehov Mer/mindreudgift Afvigelse i pct. Gladsaxe % Greve % Hillerød % Gribskov % Høje-Taastrup % Hele landet % Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel Note: -/+ angiver mindre-/merudgift. Tabellen viser, at Greve Kommunes udgiftsniveau er lavere end det beregnede udgiftsbehov og en mindreudgift på kr. pr årig. Sammenlignet med de øvrige fire kommuner, har Greve Kommune både det næstlaveste udgiftsniveau og udgiftsbehov. Alle fem benchmarkkommuner på nær Gribskov Kommune har et udgiftsniveau og behov, der ligger under landsgennemsnittet. Gladsaxe, Greve og Gribskov kommuner har alle et lavere udgiftsniveau end beregnet udgiftsbehov, der afviger med hhv. 3, 4 og 7 pct. Kommunerne anvender dermed færre ressourcer på området, end det kan forventes med kommunernes rammebetingelser Forskelle i rammebetingelser Udgiftsbehovet på folkeskoleområdet påvirkes af følgende rammebetingelser, som forklarer i alt 50 pct. af forskellene i kommunernes udgifter på området: 1 Andel familier i bestemte boligtyper (46 %). Dette er en paraplyvariabel for elever, der som følge af en ressourcesvag social baggrund oftere kan have behov for en særlig indsats i folkeskolen. Udgiftsniveauet øges, når andelen af familier i bestemte boligtyper stiger. Andel børn i familier med lavt uddannelsesniveau (18 %). Dette er ligeledes en paraplyvariabel for elever, der som følge af en ressourcesvag social baggrund oftere kan have behov for en særlig indsats i folkeskolen. Udgiftsniveauet øges, når andelen af børn i familier med lavt uddannelsesniveau stiger. Antal 6-16 årige (logaritmisk) (-17 %). Udgiftsniveauet reduceres i takt med, at indbyggertallet i aldersgruppen stiger på grund af stordriftsfordele. 1 Derudover indgår kriteriet Ø-Kommune. Dette kriterium er ikke relevant i dette henseende, da ingen af benchmarkkommunerne er ø-kommuner. 23

25 indeks Figur 4.2 Rammebetingelser for de fem kommuner Andel familier i bestemte boligtyper Andel børn i familier med lavt uddannelsesniveau Antal 6-16 årige (logaritmisk) Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel 1.50, 2.40 og Danmarks Statistik, tabel FOLK1 Når Greve Kommunes beregnede udgiftsbehov, jf. tabel 5.1, er højere end landsgennemsnittet, skyldes det blandt andet, at andelen af familier i bestemte boligtyper er over landsgennemsnittet. Ligeledes er antallet af 6-16 årige i kommunen lavere end landsgennemsnittet. Andelen af børn i familier med lavt uddannelsesniveau er i Greve Kommune lavere end landsgennemsnittet. Det medvirker til, at det beregnede udgiftsbehov eksempelvis er lavere end udgiftsbehovet i Høje-Taastrup Kommune, hvor andelen er langt over landsgennemsnittet Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Lønudgifter pr årig For at nuancere billedet af de faktiske udgifter, illustreres de samlede lønudgifter til folkeskolen pr. elev i figur 4.3. Figuren kan ikke direkte sammenholdes med figur 5.1, men skal ses som et supplement hertil. Det skyldes blandt andet, at afgrænsningen i kontoplanen ikke er direkte sammenlignelige i de to opgørelser. Derudover er figur 4.3 opgjort pr. elev frem pr årig, hvilket blandt andet korrigerer for forskellen i tilslutningen til private skoler mellem kommunerne. Figuren viser, at Greve Kommune har de laveste udgifter til løn pr. elev blandt benchmarkkommunerne. Og samtidig er lønudgifterne markant under landsgennemsnittet. Greve Kommunes lønudgifter til den kommunale folkeskole pr. elev udgør kr. pr. elev, hvilket er kr. lavere end landsgennemsnittet og kr. lavere end Høje-Taastrup Kommunes udgifter, der har det højeste udgiftsniveau af de fem kommuner. Sammenlignes Greve Kommunes samlede udgiftsniveau for skoler, SFO og klubber med kommunens lønudgifter til folkeskolen, så tyder det på, at Greve Kommune anvender ressourcerne på andre områder end løn. 24

26 Kr. Figur 4.3 Lønudgifter til folkeskolen pr. elev, Gladsaxe Greve Hillerød Gribskov Høje-Taastrup Hele Kilde: Danmarks Statistik 2014, tabel REGK31 og UDDAKT22. Note: Dækker alle lønudgifter, inkl. udgifter til vikarer, til den kommunale folkeskole på funktion Antal elever udgør elever i normalklasser i klasse. Ressourceindsats og serviceniveau Udgifterne til folkeskolen påvirkes af flere parametre, herunder den gennemsnitlige skolestørrelse og klassekvotienten. Set fra et økonomisk perspektiv giver store skoler eksempelvis mulighed for at udnytte stordriftsfordele. Figur 4.4 viser udviklingen i den gennemsnitlige skolestørrelse i de fem benchmarkkommuner. Den gennemsnitlige skolestørrelse i Greve Kommune er i 2014 på 561 elever, hvilket er højere end den gennemsnitlige skolestørrelse på landsplan på 445 elever i Skolestørrelsen er stort set uændret siden 2012, hvilket også betyder, at Greve Kommune i 2014 har den næstmindste skolestørrelse sammenlignet med de fire øvrige kommuner. Særligt i Hillerød og Gribskov kommuner er den gennemsnitlige skolestørrelse steget til ca. 700 elever i Det vil sige, selvom om skolestørrelsen i Greve Kommune er større end landsgennemsnittet, så tyder det på, at der er mulighed for, at skolerne kan blive større sammenlignet med særligt Hillerød og Gribskov kommuner. I Greve Kommune er der truffet beslutning om at lukke Tjørnelyskolen fra skoleåret 2017/2018. Den gennemsnitlige skolestørrelse vil derfor stige til ca. 625 elever. Antaget, at der ingen ændringer sker i sammenligningskommunerne, vil Greve Kommune have større skoler i gennemsnit end Gladsaxe og Høje-Taastrup kommuner. De vil dog stadig være mindre i Hillerød og Gribskov kommuner. 25

27 Klassekvotient Antal elever Figur 4.4 Udvikling i gennemsnitlig skolestørrelse, GLADSAXE GREVE HILLERØD GRIBSKOV HØJE-TAASTRUP HELE LANDET Kilde: De kommunale nøgletal , Social- og Indenrigsministeriet Figur 4.5 viser udviklingen i klassekvotienten fra 2011 til Klassekvotienten i Greve Kommune er i 2014 på 22,1 elever pr. klasse, hvilket er samme niveau som i Dermed har Greve Kommune den næstmindste klassekvotient. Der er særligt sket en stigning i klassekvotienten i Hillerød, Gladsaxe og Gribskov kommuner. Gribskov Kommune er gået fra en klassekvotient på ca. 20,5 elever pr. klasse til over 23 elever pr. klasse. Alle fem benchmarkkommuner ligger dog over landsgennemsnittet på 21,6 elever pr. klasse. Figur 4.5 Udvikling i klassekvotient (elever pr. normalklasse), , , , , ,5 19 GLADSAXE GREVE HILLERØD GRIBSKOV HØJE-TAASTRUP HELE LANDET Kilde: De kommunale nøgletal , Social- og Indenrigsministeriet Der kan være økonomiske fordele forbundet med at have større skoler og højere klassekvotienter. Større klasser kan potentielt betyde færre udgifter til undervisning pr. elev. I Greve Kommune er 26

28 Karakter der truffet beslutning om, at lukke en skole. Skolelukningen træder i kraft fra skoleåret 2017/2018, og vil alt andet lige have indvirkning på skolestørrelsen. Resultatmål Spørgsmålet er om de forskelle, der er observeret i forhold til udgifter og service (målt ved skoleog klassestørrelse) har betydning for resultaterne i kommunerne. Det kan opgøres på flere forskellige måder, blandt andet kan der ses på karaktergennemsnit, og der kan ses på, hvad eleverne laver efter afsluttet grundskole. Figur 4.6 viser de gennemsnitlige karakter ved folkeskolens afgangsprøve i 2013, mens figur 4.7 viser, hvor eleverne er tre måneder efter afslutning af grundskolen (9. og 10. klasse). Figur 4.6 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver LÆSNING RETSKRIVNING MATEMATISKE FÆRDIGHEDER Kilde: ECO Nøgletal 2013, tabel 6.23 Ses der på karaktererne, har Greve Kommune de tredjehøjeste karakterer og ligger lige over landsgennemsnittet på alle tre karakterer. Sammenlignet med benchmarkkommunerne, er der ikke stor forskel mellem karaktererne i læsning, retskrivning eller matematiske færdigheder. Forskelle i karakteren kan dels forklares ved befolkningssammensætningen i kommunerne. Hertil skal bemærkes, at karaktergennemsnittet for de enkelte skoler inden for kommunegrænsen kan variere. 27

29 Pct. Figur 4.7 Samlet fordeling af elever, der forlader grundskolen, ,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 OVERGANG TIL GYMNASIAL UDD. OVERGANG TIL ERHVERVSFAGLIG UDD. OVERGANG TIL ANDEN UDD. UOPLYST Kilde: ECO Nøgletal 2013, tabel 6.22 Figur 4.7 viser, at over 60 pct. af de elever, der forlader grundskolen fortsætter på en gymnasial uddannelse. Greve Kommune har den næsthøjeste andel på ca. 67 pct. og Hillerød Kommune har den højeste andel på ca. 69 pct. af eleverne, der fortsætter på en gymnasial uddannelse. Dermed ligger Greve og Hillerød kommuner som de eneste af benchmarkkommunerne over landsgennemsnittet. Figuren viser også, at andelen af elever, der fortsætter på en erhvervsfaglig uddannelse ligger under gennemsnittet i alle kommuner bortset fra Høje-Taastrup Kommune. I Greve Kommune er andelen på ca. 15 pct., hvilket er på niveau med Gladsaxe Kommune. Til sammenligning er landsgennemsnittet på ca. 18 pct., der fortsætter på en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af uoplyste er i alle kommuner forholdsvis stor. Det dækker blandt andet over unge, der arbejder, tager på højskole, studieophold eller lignende. Den kan samtidig også dække over en gruppe af unge, der efter endt grundskole folkeskole ikke er i stand til at påbegynde en ungdomsuddannelse. 28

30 5. Sårbare børn og unge 5.1. Indledning Kapitlet belyser området sårbare børn og unge, der omfatter udgifter til plejefamilier og opholdssteder, forebyggende foranstaltninger, døgninstitutioner og sikrede døgninstitutioner til børn og unge i alderen 0-22 år. Regnskab 2015 viser samlede udgifter til området på 114,7 mio. kr., hvilket svarer til 4 pct. af Greve Kommunes samlede driftsforbrug Sammenfatning og konklusion Analysen viser, at det samlede udgiftsniveau i Greve Kommune ligger under landsgennemsnittet og er på niveau med Gladsaxe Kommune. I forhold til det af KORA beregnede udgiftsbehov, bør udgiftsbehovet i Greve Kommune også være lavere end landsgennemsnittet og end sammenligningskommunernes. Selvom udgiftsniveauet i Greve Kommune er lavt, viser analysen et behov for at afsøge mulighederne for effektivisering. Analysen viser, at udgifterne pr årig til både forebyggende foranstaltninger og plejefamilier og opholdssteder er steget fra 2012 til I samme periode har der været en svag stigning i antal anbragte pr årige. En analyse kan eksempelvis belyse virkningen af de enkelte indsatser i forhold til hvor meget indsatsen koster. Selvom der har været en stigning i udgifterne til forebyggende foranstaltninger, anvender Greve Kommune færre ressourcer på forebyggende indsatser end sammenligningskommunerne. Derfor kan der med fordel gennemføres en undersøgelse af om de forebyggende indsatser har den ønskede kvalitet, har kommunen de rette indsatser at tilbyde, og om der anvendes tilstrækkelige ressourcer på forebyggende indsatser Analyse I dette afsnit belyses kommunernes udgifter til sårbare børn og unge, det beregnede udgiftsbehov, kommunernes rammebetingelser på området, samt tilbudssammensætning og udgiftsfordeling Udvikling i udgiftsniveau Figur 5.1 viser udviklingen i udgiftsniveauet pr årig fra 2011 til 2015 for området sårbare børn og unge. For 2011 til 2014 er der tale om regnskabstal, mens det sidste år er budgettal. 29

31 KR. Figur 5.1 Udviklingen i udgiftsniveau pr årig (PL 2015) R R R R B Kilde: ECO Nøgletal , tabel 8.60 og Tallene er opgjort inkl. indtægter fra særligt dyre enkeltsager. Greve Kommune har i årene 2014 og 2015 det laveste udgiftsniveau og ligger sammen Gladsaxe Kommune under landsgennemsnittet i alle årene. Fra 2013 til 2014 ses en stigning i Greve Kommunes udgiftsniveau, men fra 2014 til 2015 ventes et fald til kr. pr årig, hvilket er det laveste udgiftsniveau i hele perioden Sammenligning af beregnet og faktisk udgiftsniveau Kommunernes udgiftsniveauer afhænger blandt andet af de rammebetingelser, som den enkelte kommune er underlagt. Tabel 5.1 viser det faktiske udgiftsniveau i regnskab 2013 sammenholdt med et udgiftsbehov, der er beregnet ud fra en række rammebetingelser (se afsnit 5.3.3). Tabel 5.1 Faktisk udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for området sårbare børn og unge (PL 2013) Udgiftsniveau pr årig Beregnet udgifts-behov pr årig Mer/mindreudgift pr årig Afvigelser i pct. Gladsaxe % Greve % Hillerød % Gribskov % Høje-Taastrup % Hele landet % Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel Tallene er opgjort inkl. indtægter til særligt dyre enkeltsager. Note: -/+ angiver mindre-/merudgift. Sammenlignes udgiftsniveauet med et beregnet udgiftsbehov, ses at Greve Kommune har en mindreudgift på 459 kr. pr årig. Samtidig ses også, at Greve Kommune har det næstlaveste bereg- 30

32 Indeks nede udgiftsbehov, hvorfor Greve Kommune alt andet lige også som minimum bør have det næstlaveste faktiske udgiftsbehov. Som det fremgår af tabellen, har Greve Kommune i 2013 det laveste udgiftsniveau på kr. pr årig. Greve Kommunes beregnede udgiftsbehov er lavere end landsgennemsnittet på kr. pr årig, derfor bør kommunes udgiftsniveau ligeledes være lavere end landsgennemsnittet, hvilket også er tilfældet Forskelle i rammebetingelser Udgifterne til området sårbare børn og unge påvirkes af følgende rammebetingelser, der i alt forklarer 58 pct. af forskellene i kommunernes udgifter på området: 2 Andel familier i bestemte boligtyper (12 pct.). Udgiftsbehovet øges, når andelen af familier i bestemte boligtyper i kommunerne stiger. Andel 6-15 årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (15 pct.). Udgiftsbehovet øges, når andelen af 6-15 årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i kommunerne stiger. Andel fortidspensionister (30 pct.). Når andelen af førtidspensionister øges, stiger udgiftsbehovet. Andel børn flyttet mere end 3 gange (25 pct.). Kommunernes udgiftsbehov øges, når andelen af børn flyttet mere end 3 gange i kommunerne stiger. Figur 5.2 Rammebetingelser for de fem kommuner Andel familier i bestemte boligtyper Andel 6-15 årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande Andel førtidspensionister, årige Andel børn flyttet mere end 3 gange Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel 1.50, 2.75 og Derudover indgår kriteriet Ø-Kommune. Dette kriterium er ikke relevant i dette henseende, da ingen af benchmarkkommunerne er ø-kommuner. 31

33 Kr. Når Greve Kommunes beregnede udgiftsbehov ligger under landsgennemsnittet, skyldes det blandt andet, at andelen af førtidspensionister og andelen af børn flyttet mere end 3 gange er lavere end landsgennemsnittet. Hillerød og Gribskov kommuner ligger i tre af rammebetingelserne under landsgennemsnittet, hvilket også er medvirkende til, at de to kommuner har det laveste beregnede udgiftsbehov af benchmarkkommunerne. Sammensætningen af rammebetingelserne betyder at Greve Kommune har det næstlaveste udgiftsbehov svarende til indeks 91,8 og Høje-Taastrup har det højeste udgiftsbehov svarende til indeks 111,8 sammenlignet med landsgennemsnittet Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Der er forskel på, hvordan kommunerne prioriterer ressourcerne på området for sårbare børn og unge, hvilket blandt andet kommer til udtryk både på den, kommunerne anvender forskellige tilbud på. Typisk anvender store kommuner mere differentierede tilbud end små kommuner. Figur 5.3 viser udgiften pr årig pr. anbringelsestype. Figur 5.3 Nettodriftsudgifter pr årig på anbringelsestyper, Regnskab PLEJEFAMILIER OG OPHOLDSSTEDER FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER DØGNINSTITUTIONER SIKREDE DØGNINSTITUTIONER Kilde: ECO Nøgletal 2013, tabel Tallene er opgjort ekskl. indtægter fra særligt dyre enkeltsager. Greve Kommunes udgifter til plejefamilier og opholdssteder er på kr. pr årig, og har dermed det næstlaveste udgiftsniveau. Hvad angår udgifterne til forebyggende foranstaltninger, har Greve Kommune ligeledes det næstlaveste udgiftsniveau med kr. pr årig. Mht. døgninstitutioner, ligger Greve Kommunes udgiftsniveau på kr. pr årig, hvilket er lavere end landsgennemsnittet. Både Hillerød og Gladsaxe Kommune har færre udgifter til døgninstitutioner pr årig. 32

34 Procent Hvad angår udgifterne til sikrede døgninstitutioner, har Greve Kommune med 315 kr. pr årig det højeste udgiftsniveau. Det drejer sig om to personer. Det næsthøjeste udgiftsniveau findes i Høje-Taastrup Kommune med 229 kr. pr årig, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. I Greve Kommune er udgifterne til forebyggende foranstaltninger er siden 2012 steget fra kr. til kr. pr årig i I samme periode er udgifterne til plejefamilier og opholdssteder steget fra kr. til kr. pr 0-22 årig. Det ser således ud til, at der er kommet mere fokus på forebyggende indsatser, men dette har ikke på kort sigt haft en afsmittende effekt på udgifterne til plejefamilier og opholdssteder. En anden forklaring kan være, at de enkelte indsatser og anbringelser er mere omkostningsfyldte end tidligere. I Greve Kommune er antallet af anbringelser generelt set steget fra 5,38 anbragte pr årige i 2012 til 5.57 anbragte pr årige i Derfor er der behov for at gennemføre yderligere analyser, der kan belyse, om det er muligt at effektivisere på området. Samtidig viser figur 5.3, at Greve Kommune anvender færre ressourcer på forebyggende foranstaltninger. Derfor kan der også være grundlag for at undersøge, om der med fordel kan anvendes flere ressourcer på forebyggende indsatser. I figur 5.4 ses de forskellige anbringelsestypers andel af de samlede nettodriftsudgifter. Figur 5.4 Anbringelsestypernes andel af de samlede nettodriftsudgifter, Regnskab % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% GLADSAXE GREVE HILLERØD GRIBSKOV HØJE-TAASTRUP HELE LANDET Plejefamilier og opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Kilde: ECO Nøgletal 2013, tabel Tallene er opgjort ekskl. indtægter fra særligt dyre enkeltsager. Fordelingen af udgifter til de forskellige anbringelsestyper i Greve Kommune afspejler stort set landsgennemsnittet, hvor den største andel af udgifter bruges på plejefamilier og opholdssteder, og den næststørste andel bruges på forebyggende foranstaltninger. Sammenholdt med benchmarkkommunerne, anvender Greve Kommune en mindre andel af ressourcerne på forebyggelse, idet Gladsaxe, Hillerød og Gribskov kommunerne anvender en større andel af ressourcerne hertil end Greve Kommune. 33

35 Figuren viser også, at kommunernes udgifter til de forskellige anbringelsestyper varierer, men generelt set anvender benchmarkkommunerne flest udgifter til hhv. plejefamilier og opholdssteder samt forebyggende foranstaltninger. Med hensyn til plejefamilier og opholdssteder, spænder andelen fra 34 pct. i Gribskov til 58 pct. af nettodriftsudgifterne i Høje-Taastrup Kommune. Omvendt anvender Høje-Taastrup Kommune 24 pct. af udgifterne til forebyggende foranstaltninger og Gribskov Kommune anvender 50 pct. Variationen i udgifterne til henholdsvis døgninstitutioner og sikrede døgninstitutioner er ikke ligeså stor, og spænder mellem 10 pct. og 16 pct. til døgninstitutioner samt 1 pct. til 4 pct. til sikrede døgninstitutioner. 34

36 KR. 6. Voksne med særlige behov 6.1. Indledning Området for voksne med særlige behov dækker udgifter til botilbud for personer med særlige sociale problemer, alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede, behandling af stofmisbrugere, botilbud til længerevarende og midlertidigt ophold, kontaktperson- og ledsagerordning, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Yderligere er medtaget udgifter registreret under tilbud til ældre og handicappede, som også er relevante for voksne med særlige behov. Det gælder eksempelvis tilskud til personlig og praktisk hjælp, som modtageren selv ansætter, tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne, socialpædagogisk bistand mv. I 2015 udgjorde de samlede udgifter til voksne med særlige behov 160,6 mio. kr. Det svarer til 6 pct. af Greve Kommunes samlede driftsforbrug, og området er dermed det syvendestørste i kommunen Sammenfatning og konklusion Greve Kommune har det laveste udgiftsniveau blandt sammenligningskommunerne. Udgiftsniveauet er ligeledes under landsgennemsnittet og 24 pct. lavere end det beregnede udgiftsbehov. Analysen af de enkelte tilbud til voksne med særlige behov viser, at udgifterne til hhv. rådgivnings- og aktivitetstilbud, behandlings- og botilbud og tilbud vedr. specialiseret socialområde unde ældreområdet generelt set er lavere end landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne Analyse I dette afsnit fokuseres der på udgifter til voksne med særlige behov, beregnet udgiftsbehov samt udgifter fordelt på forskellige foranstaltninger Udvikling i udgiftsniveau Figur 6.1 viser udviklingen i kommunernes udgiftsniveau pr. 18+ årig fra 2011 til De fire første år er regnskabstal mens år 2015 er budgettal. Figur 6.1 Udviklingen i udgiftsniveau pr. 18+ årig (PL 2015) R R R R B

37 Kilde: ECO Nøgletal , tabel 8.70 og Tallene er opgjort inkl. indtægter fra særligt dyre enkeltsager. Greve Kommune har, med undtagelse af 2012, det laveste udgiftsniveau i hele perioden, og følger stort set udviklingen i landsgennemsnittet. Fra 2011 til 2015 er udviklingen stort set uændret i Greve Kommunes udgiftsniveau. Figuren viser ligeledes store forskelle mellem benchmarkkommunernes udgiftsniveauer, hvor Greve Kommune har det laveste udgiftsniveau, der ligger ca kr. under landsgennemsnittet, så har Høje-Taastrup det højeste udgiftsniveau og ligger ca kr. over landsgennemsnittet. Samlet benchmarkkommuner har samlet set oplevet et fald i udviklingen i udgiftsniveauet på området voksne med særlige behov. Kun i Gribskov Kommune er der sket en svag stigning fra 2011 til Sammenligning af beregnet og faktisk udgiftsniveau Udgiftsniveauet kan sammenlignes med et beregnet udgiftsbehov, der blandt andet beregnes udregnes på baggrund af en række rammebetingelser som den enkelte kommune er underlagt. Tabel 6.1 viser det faktiske udgiftsniveau i regnskab 2013 holdt op imod et udgiftsbehov, beregnet ud fra en række rammebetingelser (se afsnit 6.3.3). Tabel 6.1 Faktisk udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for området voksne med særlige behov (PL 2013) Udgiftsniveau pr. 18+ årige Beregnet udgiftsbehov pr. 18+ årige Mer-/Mindreudgift pr. 18+ årige Afvigelser i pct. Gladsaxe % Greve % Hillerød % Gribskov % Høje-Taastrup % Hele landet % Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel Tallene er opgjort inkl. indtægter fra særligt dyre enkeltsager. Note: -/+ angiver mindre-/merforbrug. Tabellen viser, at Greve Kommune har det næsthøjeste beregnede udgiftsbehov samtidig med, at kommunen har det laveste faktiske udgiftsniveau af de fem benchmarkkommuner. Kommunen har med en mindreudgift på kr. pr. 18+ årig også den største afvigelse mellem udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov. Greve Kommunes beregnede udgiftsbehov er 181 kr. højere end landsgennemsnittet, mens udgiftsniveauet er kr. lavere end landsgennemsnittet. Sammenlignet med de fire øvrige kommuner, så er det kun Gladsaxe Kommune, der også har en mindreudgift pr. 18+ årig. Høje-Taastrup Kommune har både det højeste udgiftsniveau og det højeste beregnede udgiftsbehov. Sammenlagt har Høje-Taastrup Kommune den største merudgift på 958 kr. pr. 18+ årig, hvilket er en afvigelse på 16 pct Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov Udgifterne til området voksne med særlige behov påvirkes af følgende rammebetingelser, der forklarer i alt ca. 14 pct. af forskellene i kommunernes udgifterne på området: 36

38 Indeks Andel strafferetlige afgørelser pr. 15+ årig (64 pct.). Når andel af strafferetlige afgørelser pr. 15+ årig stige, så øges udgiftsbehovet. Kriteriet kan ses som en paraplyvariabel for grupper af borgere med en social baggrund, hvor sandsynligheden for at have behov for en særlig indsats øges. Andel handicappede (36 pct.). Udgiftsbehovet stiger, når andelen af handicappede øges, da denne gruppe oftere har behov for kommunale botilbud og hjælp til handicappede. Figur 6.2 viser rammebetingelserne for Greve Kommune og de fire benchmarkkommuner. Figur 6.2 Rammebetingelser for de fem kommuner Andel strafferetlige afgørelser Andel handicappede Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel 1.50 og Danmarks Statistik, tabel FOLK1 og STRA44 Greve Kommune har den næsthøjeste andel strafferetlige afgørelser pr. 15+ årig. Dette bidrager til at forklare, hvorfor Greve Kommune har det næstehøjeste beregnede udgiftsbehov af de fem kommuner, og hvorfor kommunens beregnede udgiftsbehov er over landsgennemsnittet. Figuren viser også, at Greve Kommunes andel handicappede er ca. 20 % under landsgennemsnittet, hvilket er med til at reducere det beregnede udgiftsbehov. De to rammebetingelser har en samlet forklaringskraft på ca. 14 pct., hvilket er væsentligt lavere end forklaringskraften for rammebetingelserne for de øvrige områder. Derfor må andre faktorer naturligt også spille ind på forskellene i kommunernes udgifter Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Der er forskel på, hvordan kommunerne prioriterer ressourcerne på voksenområdet. Det kommer bl.a. til udtryk på den måde kommunerne anvender forskellige tilbud på. I figur 6.3 vises udgifterne fordelt på tre tilbudstyper. Figuren viser nettodriftsudgifterne på områderne grupperet efter, om de er rådgivnings- og aktivitetstilbud, bo- og behandlingstilbud eller tilbud vedrørende specialiseret socialområde, der er registreret under ældreområdet. Udgiftssammensætningen i de tre tilbudstyper specificeres yderligere i figur 6.4, 6.5 og

39 Kr. Pct. Figur 6.3 Fordeling af udgifterne fordelt på tilbudstyper, regnskab % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tilbud til specialiseret socialområde under ældreområdet Bo- og behandlingstilbud Rådgivnings- og aktivitetstilbud Kilde: Danmarks Statistik 2013, tabel REGK31, REGK53 og FOLK1. Tallene er opgjort ekskl. indtægter fra særligt dyre enkeltsager. Greve Kommune anvender 19 pct. af udgifterne til rådgivnings- og aktivitetstilbud, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. Både Gladsaxe og Høje-Taastrup kommuner anvender en større andel af udgifterne til rådgivnings- og aktivitetstilbud, svarende til hhv. 20 og 24 pct. Den største andel af udgifterne anvendes bo- og behandlingstilbud. Med en andel på 51 pct. af udgifterne har Greve Kommune efter Hillerød Kommune det næstlaveste niveau, og ligger samtidig under landsgennemsnittet på 55 pct. Modsat ligger Greve Kommune med 31 pct. højere end landsgennemsnittet på 27 pct. for tilbud rettet mod det specialiserede socialområde. Høje-Taastrup Kommune ligger som eneste kommune med 21 pct. under landsgennemsnittet. Figur 6.4 Nettodriftsudgifter til rådgivnings- og aktivitetstilbud pr. 18+ årig, regnskab RÅDGIVNING OG RÅDGIVNINGSINSTITUTIONER KONTAKTPERSON- OG LEDSAGERORDNINGER BESKYTTET BESKÆFTIGELSE AKTIVITETS- OG SAMVÆRSTILBUD 38

40 Kr. Kilde: Danmarks Statistisk, tabel REGK31 og FOLK1. Tallene er opgjort ekskl. indtægter fra særligt dyre enkeltsager. Ses der på fordelingen af nettodriftsudgifter til rådgivnings- og aktivitetstilbud pr. 18+ årig, så har Greve Kommune flere udgifter til rådgivning og rådgivningsinstitutioner end landsgennemsnittet. Greve Kommune anvender 206 kr. pr. 18+ årig til rådgivning og rådgivningsinstitutioner, hvilket er næstmest sammenlignet med de fire øvrige kommuner. Det er dog langt under Høje-Taastrup Kommune, der anvender 569 kr. pr. 18+ årig. Til gengæld viser figur 6.4 også, at Greve Kommune ligger under både landsgennemsnittet og de fire benchmarkkommuner. Figur 6.5 Nettodriftsudgifter til behandlings- og botilbud pr. 18+ årig, regnskab BOTILBUD MV. TIL PERSONER MED SÆRLIGE SOCIALE PROBLEMER ALKOHOLBEHANDLING OG BEHANDLINGSHJEM FOR ALKOHOLSKADEDE BEHANDLING AF STOFMISBRUGERE BOTILBUD TIL LÆNGEREVARENDE OPHOLD BOTILBUD TIL MIDLERTIDIGT OPHOLD Kilde: Danmarks Statistik, tabel REGK31 og FOLK1. Tallene er opgjort ekskl. indtægter fra særligt dyre enkeltsager. Figur 6.5 viser fordelingen af udgifter til behandlings- og botilbud pr. 18+ årig. Det fremgår, at Greve Kommune ligger under landsgennemsnittet i alle tilbud på nær botilbud til midlertidigt ophold, hvor kommunen, med 935 kr. pr. 18+ årig, ligger på niveau med landsgennemsnittet. Hvad angår tilbuddene botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer, behandling af stofmisbrugere og botilbud til længerevarende ophold, har Greve Kommune det laveste udgiftsniveau sammenlignet med de øvrige kommuner. Med hensyn til alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede har Greve Kommune det næstlaveste udgiftsniveau efter Gladsaxe Kommune. 39

41 Kr. Figur 6.6 Nettodriftsudgifter til tilbud vedr. det specialiserede socialområde for voksne samlet under ældreområdet pr. 18+ årig, regnskab TILSKUD TIL PERSONLIG OG PRAKTISK HJÆLP MV., SOM MODTAGEREN SELV ANTAGER TILSKUD TIL ANSÆTTELSE AF HJÆLPERE TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE SOCIALPÆDAGOGISK BISTAND OG BEHANDLING TIL PERSONER MED BETYDELIG NEDSAT FUNKTIONSEVNE ELLER SÆRLIGE SOCIALE PROBLEMER HJÆLPEMIDLER Kilde: Danmarks Statistik, tabel REGK53 og FOLK1. Tallene er opgjort ekskl. indtægter fra særligt dyre enkeltsager. Fordelingen af udgifterne til tilbud vedrørende det specialiserede socialområde for voksne viser, at Greve Kommune ligger under landsgennemsnittet inden for alle tilbudstyper. Figuren viser ligeledes, at Greve Kommune har det laveste udgiftsniveau til hjælpemidler sammenlignet med de øvrige kommuner. 40

42 7. Ældreområdet 7.1. Indledning Kapitlet belyser udgifterne til ældreområdet, der kan henføres til ældre- og plejeboliger, hjemmepleje, hjemmesygepleje, hjælpemidler, forebyggelse mv. Ældreområdet var i 2015 det tredjestørste udgiftsområde i Greve Kommune. Udgifterne til ældreområdet udgjorde 358,2 mio. kr., hvilket svarer til 14 pct. af Greve Kommunes samlede driftsforbrug Sammenfatning og konklusion Greve Kommune har sammen med Gribskov Kommune det laveste udgiftsniveau blandt benchmarkkommunerne, samt et udgiftsniveau, der er er væsentligt lavere end landsgennemsnittet. Ses der derimod på det beregnede udgiftsbehov, ligger Greve dog over dette. Det beregnede udgiftsniveau er betydeligt lavere for Greve end for gennemsnittet, hvilket kan besværliggøre direkte sammenligninger. Analysen af antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. modtager pr. uge (frit valg) viser, at Greve Kommune i gennemsnit har flere visiterede timer til 80+ årige end Hillerød og Høje-Taastrup kommuner samt landsgennemsnittet. Med enhedsomkostninger, der er blandt landets laveste, er det dermed relevant at sætte fokus på serviceniveauet. På området er der igangsat en undersøgelse i samarbejde med KORA, der har fokus på kommunens udgifter på ældreområdet Analyse I afsnittet analyseres udgifterne til ældreområdet, det beregnede udgiftsbehov samt kommunernes rammebetingelser. For at belyse kommunernes forskelle i udgiftsfordelingen foretages endvidere en analyse af fordelingen af modtagere på forskellige ydelsestyper Udvikling i udgiftsniveau Figur 8.1 viser udviklingen i udgiftsniveauet pr. 65+ årig fra 2011 til De første fire år er regnskabstal, mens det sidste år er budgettal. 41

43 KR. Figur 7.1 Udvikling i udgifter for ældreområdet pr. 65+ årig (PL2015) R R R R B Kilde: ECO Nøgletal , tabel 7.10 og 7.11 og Danmarks Statistik, tabel REGK53. I Regnskab 2011 indgår der også udgifter til socialpædagogisk bistand og behandling til personer med betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer (servicelovens 85 og 102), da det ikke er muligt at udskille dem fra udgifterne til afløsning og aflastning samt tilbud om midlertidigt ophold (servicelovens 84). Greve Kommune har i hele perioden et udgiftsniveau, der ligger under landsgennemsnittet. Samtidig følger Greve Kommunes udvikling ligeledes udviklingen på landsplan. Udgiftsniveauet er dermed faldet fra 2011 til 2015 fra kr. pr. 65+ årig til kr. pr. 65+ årig. Dette er det næstlaveste niveau set i forhold til de øvrige kommuner. Gribskov Kommune har med undtagelse af år 2012 det laveste udgiftsniveau pr. 65+ årig i hele perioden Sammenligning af beregnet og faktisk udgiftsniveau Kommunernes udgiftsniveauer afhænger blandt andet af de rammebetingelser, som den enkelte kommune er underlagt. Tabel 8.1 viser det faktiske udgiftsniveau for regnskab 2013 sammenlignet med et udgiftsbehov, der er beregnet på baggrund af en række rammebetingelser (jf. afsnit 8.3.3). Tabel 7.1 Faktisk udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for ældreområdet, udgift pr. 65+ årig (PL 2013) Udgiftsniveau pr. 65+ årige Beregnet udgiftsbehov pr. 65+ årige Beregnet mer-/mindreudgift Afvigelse i pct. Gladsaxe % Greve % Hillerød % Gribskov % Høje-Taastrup % Hele landet % Kilde: ECO Nøgletal 2013, tabel 7.11 Kommune har en merudgift på kr. pr. 65+ årig svarende til 16 pct. Det betyder, at Greve Kommune bruger flere ressourcer pr. 65+ årig end det kan forventes med de rammebetingelser, 42

44 kommunen er underlagt. Tabellen viser desuden, at Greve og Hillerød kommuner som de eneste har en merudgift. Gribskov og Høje-Taastrup kommuner har til gengæld et mindreforbrug på hhv og kr. pr. 65+ årig. Rammebetingelserne, der ligger til grund for beregningen af udgiftsbehovet, forklarer ikke alle forskelle i kommunernes udgiftsniveau. Derfor skal det også tages i betragtning, at der kan være flere/andre årsager til at udgiftsniveauet i Greve Kommune er højere end det beregnede udgiftsbehov Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov Udgiftsbehovet på ældreområdet påvirkes af følgende rammebetingelser, der forklarer i alt ca. 64 pct. af forskellene i kommunernes udgifter på ældreområdet: Andel enlige 65+ årige (49 pct.). Jo større andel af ældrebefolkningen, der bor alene, desto større er kommunens behov for en indsats. Derfor øges udgiftsbehovet, når andelen af enlige ældre stiger. Aldersbetinget plejebolighyppighed (16 pct.). Jo større ældrebefolkningen er, jo større er kommunens udgifter til pr. ældre. Dette er opgjort ved hjælp af den aldersbetingede plejebolighyppighed. Andel 65+ årige kommunen betaler for i pct. af 65+ årige bosat i kommunen (15 pct.). Udgifterne påvirkes af køb og salg af plejeboliger på tværs af kommunegrænser. Det opgøres ud fra, hvor mange 65+ årige bosat i andre kommuner, som kommunen har pligt til at betale for, og hvor mange ældre, der er bosat i kommunen, som andre kommuner er forpligtet til at betale for. Beregnet rejsetid (20 pct.). Dette kriterium er et udtryk for, hvor spredt kommunens borgere bor. Udgiftsbehovet øges, når den beregnede rejsetid stiger, da det har betydning for personalets tid til levering af personlig og praktisk hjælp. Idet udgiftsbehovet ikke forklarer hele udgiftsniveauet, kan der være andre årsager til, de store forskelle i det beregnede udgiftsbehov blandt sammenligningskommunerne. Figur 7.2 viser kommunernes rammebetingelser for ældreområdet. 43

45 Indeks Figur 7.2 Rammebetingelser for de fem kommuner Andel enlige 65+ årige Aldersbetinget plejebolighypppighed Andel 65+ årige kommunen betaler for i pct. af 65+ årige bosat i kommunen Beregnet rejsetid Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel 1.50, 7.15 og 7.18 Når det beregnede udgiftsbehov i Greve Kommune er ca kr. lavere end landsgennemsnittet, så skyldes det, at andelen af enlige 65+ årige, den aldersbetingede plejebolighyppighed og den beregnede rejsetid er lavere end landsgennemsnittet. Gladsaxe Kommunes udgiftsbehov er derimod ca kr. højere end landsgennemsnittet, hvilket ligeledes kan forklares ud fra rammebetingelserne. Figuren viser, at andelen af enlige 65+ årige og den aldersbetingede plejebolighyppige er højere end landsgennemsnittet Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Udgifterne på ældreområdet påvirkes ikke kun af rammebetingelserne, men også af forskellene i de politiske prioriteringer af forskellige ydelser. For eksempel kan høje dækningsgrader, andel ældre, der modtager ydelser medføre høje udgifter. Ligeledes vil udgiftsniveauet også afhænge af omfanget af ydelser (antal timers hjemmehjælp mv.), der leveres til den enkelte modtager. Figur 7.3 viser andelen af modtagere af hjemmehjælp på fritvalgsområdet for hhv årige og 80+ årige. 44

46 I pct. Figur 7.3 Dækningsgrader i hjemmeplejen (frit valg) for aldersgruppen årige og 80+ årige, % 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% ÅR 80+ ÅR Kilde: Danmarks Statistik, tabel FOLK1 og AED06. Andelen af modtagere i aldersgruppen årige er i Greve Kommune lavere end landsgennemsnittet. Dækningsgraden er på 5,2 pct., hvorimod landsgennemsnittet er på 5,8 pct. af aldersgruppen. Sammenlignet med de øvrige kommuner, så har både Hillerød og Gribskov kommuner en lavere andel af årige, der modtager ydelser, hvorimod Gladsaxe og Høje-Taastrup kommuner har en andel, der er højre end landsgennemsnittet. Mht. andelen af 80+ årige så ligger Greve Kommune på niveau med de øvrige kommuner, hvis der ses bort fra Høje-Taastrup Kommune. Andelen af 80+ årige, der modtager ydelser i Greve Kommune er på 30,4 pct., hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 34,5 pct. Høje-Taastrup Kommune har en væsentligt højere andel af ydelsesmodtagere blandt de 80+ årige. Af figur 7.4 fremgår det gennemsnitlige antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. modtager pr. uge (frit valg). 45

47 Timer Figur 7.4 Gennemsnitlige antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. modtager pr. uge (frit valg), ,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, ÅR 80+ ÅR Kilde: Danmarks Statistik, tabel FOLK1 og AED021 (vægtet gennemsnit via tabel AED06). Figuren viser, at antallet af visiterede timer til hjemmehjælp pr. modtager pr. uge i Greve Kommune er på 3,4 for årige, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. Greve Kommune har sammenlignet med de øvrige kommuner, det laveste antal visiterede timer pr. modtager pr. uge. Hvad angår antallet af visiterede timer til 80+ årige, viser grafen, at Greve Kommune placerer sig højere end landsgennemsnittet. Greve Kommune har i gennemsnit 4,3 visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge, hvilket er på niveau med Gladsaxe Kommune. Gribskov Kommune ligger markant højere end de øvrige kommuner, hvor Hillerød Kommune som eneste kommune ligger under landsgennemsnittet. Tilbuddene på ældreområdet omfatter og forskellige boformer. Figur 7.5 viser andelen af ældre i plejehjem, beskyttede boliger eller plejeboliger. 46

48 I pct. Figur 7.5 Andelen af ældre i plejehjem, beskyttede boliger eller plejeboliger, % 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% ÅR 80+ ÅR Kilde: Danmarks Statistik, tabel RESI01 og FOLK1 Figuren viser, at andelen af årige i plejehjem, beskyttede boliger og plejerboliger stort set er ens i alle kommuner og ligger på niveau med landsgennemsnittet. Greve Kommune har den laveste andel på 1,04 pct. af de årige, mens Gladsaxe Kommune har den højeste andel på 1,5 pct. af årige i de forskellige boformer. Der er større forskelle i andelen af 80+ årige i plejehjem, beskyttede boliger eller plejeboliger. Figuren viser, at Greve Kommune med 9 pct. har en markant lavere andel af 80+ årige, der bor på plejehjem, i beskyttede boliger eller plejeboliger end de øvrige kommuner. Til sammenligning er andelen på 13 pct. af 80+ årige i Gladsaxe og Hillerød kommuner på niveau med landsgennemsnit. Figur 7.6 viser antallet af boliger fordelt på type målrettet borgere med behov for pleje eller praktisk hjælp. Antallet af borgere er opgjort pr. 80+ årig. 47

49 Dækningsgrad pr. 80+ årig Figur 7.6 Dækningsgrad pr. 80+ årig, % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Boliger for demente Permanente boliger Boliger til midlertidigt ophold/aflastning Kilde: ECO Nøgletal 2013, tabel Boligerne omfatter plejehjem, beskyttede boliger, plejeboliger fortrinsvis til ældre, plejeboliger fortrinsvis til handicappede, almene ældreboliger fortrinsvis til ældre og almene ældreboliger fortrinsvis til handicappede og friplejeboliger. Note: Nogle kommuner indberetter betydelige udsving mellem boligkategorier fra år til år. Opgørelsen er derfor forbundet med nogen usikkerhed. Greve Kommune har den næstlaveste dækningsgrad af boliger for demente. Dækningsgraden er på 1,7 pct. hvilket er lavere end landsgennemsnittet og markant lavere end dækningsgraden i Hillerød Kommune, der har den højeste dækningsgrad på ca. 6 pct. Hvad angår dækningsgraden for permanente boliger, så ligger Greve Kommune på niveau med landsgennemsnittet på ca. 35 pct. Både Gladsaxe og Hillerød kommuner har en lavere dækningsgrad for 80+ årige, hvorimod Høje-Taastrup Kommune har den højeste dækningsgrad på ca. 40 pct. Greve Kommune har den højeste dækningsgrad for boliger til midlertidigt ophold/aflastning for 80+ årige. Dækningsgraden er på ca.4 pct. i Greve Kommune, hvorimod landsgennemsnittet er på ca. 1 pct. 48

50 8. Sundhedsområdet 8.1. Indledning Det analyserede område viste et samlet regnskab i 2015 på 194,5 mio. kr. og udgjorde således 7 % af kommunens samlede driftsforbrug. Området består især af aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, genoptræningsenheden, sundhedsteamet, hospiceophold og pleje af færdigbehandlede patienter på sygehusene. Hjemmesygeplejen indgår under ældreområdet. 87 % af udgifterne var i 2015 til medfinansiering af sundhedvæsenet Sammenfatning og konklusioner Greve Kommune har generelt meget lave omkostninger på sundhedsområdet i forhold til sammenligningskommunerne og landsplangennemsnittet. I forhold til KORA s analyse af udgiftbehovet, ligger kommunen under det beregnede behov. Baseret på udgiftsniveauerne, er der derfor ingen oplagte bud på effektiviseringstiltag. Dog havde Greve i 2014 en lidt længere gennemsnitlig indlæggelsestid end Gribskov og Gladsaxe, og oplevede ikke den samme forkortelse af indlæggelsestiden fra 2013 til 2014 som disse. En analyse med nyere tal muliggøres senere i år, og kan belyse området yderligere. Forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser er andre indikatorer for effektiviseringsanalyser, og bør inddrages i evt. yderligere arbejde med emnet, såfremt der findes data herfor Analyse I afsnittet analyses udgifterne til sundhedsvæsenet, det beregnede udgiftsbehov og kommunernes rammebetingelser. Endvidere analyseres kommunernes gennemsnitlige indlæggelsestid, udgifter til færdigbehandlede patienter, udgifter til genoptræning, vederlagsfri fysioterapi og sundhed og forebyggelse Udvikling i udgiftsniveau Figur 8.1 viser udviklingen i udgifterne til sundhedsområdet fra 2011 til De første fire år er regnskabstal, mens det sidste år er budgettal. 49

51 KR. PR. INDBYGGER Figur 8.1 Udgifter til sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse pr. indbygger (PL 2015) R R R R B Kilde: ECO Nøgletal , tabel 9.70 og 9.71 Udgiftsniveauet i Greve Kommune er i hele perioden fra 2011 til 2015 væsentligt lavere end sammenligningskommunernes og landsgennemsnittets udgiftsniveau. Fra 2012 til 2014 har der været en stigning i udgiftsniveauet fra til kr. pr. indbygger. Samtidig viser figuren, at Greve Kommune i 2015 har budgetteret med et forventet fald under 2011 niveau til kr. pr. indbygger. Ses der på udviklingen i udgiftsniveauet på landsplan, så viser figuren, at udgiftsniveauet har været stigende frem til 2014, mens der i 2015 ventes et fald i udgiftsniveauet. Sammenlignet med benchmarkkommunerne, så er udviklingen i udgiftsniveauet ensartet på nær i Gladsaxe Kommune, der fra 2011 til 2013, hvorefter udgiftsniveauet et stabilt niveau på kr. pr. indbygger Sammenligning af beregnet og faktisk udgiftsniveau Kommunernes udgiftsniveauer afhænger blandt andet af de rammebetingelser, som den enkelte kommune er underlagt. Tabel 8.1 viser det faktiske udgiftsniveau i 2013 sammenlignet med et udgiftsniveau, der er beregnet på baggrund af en række rammebetingelser (jf. afsnit 9.3.3). Tabel 8.1 Faktisk udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for sundhedsområdet, udgift pr. indbygger (PL 2013) Udgiftsniveau pr. indbygger Beregnet udgiftsbehov pr. indbygger Mer/mindreudgift Afvigelse i pct. Gladsaxe % Greve % Hillerød % Gribskov % Høje-Taastrup % Hele landet % Kilde: ECO Nøgletal 2013, tabel

52 Indeks Tabellen viser, at Greve Kommune som eneste kommune har et mindreforbrug, svarende til 221 kr. pr. indbygger. Det betyder, at kommunen bruger færre ressourcer end det kan forventes ud fra de rammebetingelser kommunen er underlagt. Tabellen viser også, at Greve Kommune har det næstlaveste udgiftsbehov, mens kommunen har det laveste faktiske udgiftsniveau blandt sammenligningskommunerne Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov Udgiftsbehovet på sundhedsområdet påvirkes af følgende rammebetingelser, der kan forklare ca. 55 pct. af forskellene i kommunernes nettodriftsudgifter: Andel familier i bestemte boligtyper (30 pct.) Andel 65+ årige (37 pct.) Andel enlige ældre (18 pct.) Andel psykiatriske patienter (15 pct.) For alle fire kriterier gælder, at jo større andelen er, desto større er udgiftsbehovet. Kommunernes rammebetingelser fremgår af figur 8.2. Figur 8.2 Rammebetingelser for de fem kommuner Andel familier i bestemte boligtyper Andel psykiatriske patienter Andel enlige ældre Andel 65+ årige Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel 1.50 Som det fremgår af tabellen ovenfor, så er Greve Kommunes udgiftsbehov ca. 150 kr. lavere end landsgennemsnittet. Det kan blandt andet forklares ud fra rammebetingelserne andel psykiatriske patienter og andel enlige ældre, der jf. figur 8.2 begge er væsentligt under landsgennemsnittet. Figuren viser samtidig også, at de to øvrige rammebetingelser andel familier i bestemte boligtyper og andel 65+ årige ligger over landsgennemsnittet. Figuren bidrager ligeledes til at forklare, hvorfor Gladsaxe Kommune har det højeste udgiftsbehov. Gladsaxe Kommune har en høj andel af familier i bestemte boligtyper, ligesom også andelen af psykiatriske patienter og andelen af englige ældre er højere end landsgennemsnittet. 51

53 Antal dage Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Den største udgiftspost på sundhedsområdet er den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet, hvor kommunerne betaler et beløb til regionen hver gang en borger benytter sig af ydelser i det regionale sundhedsvæsen. Udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering er derfor kun i begrænset omfang styrbare for den enkelte kommune. Tabel 8.2 viser udgiftsfordelingen til aktivitetsbestemt medfinansiering opgjort ud fra de fem kommuners udgifter i regnskab Tabel 8.2 Aktivitetsbestemt medfinansiering, regnskab 2013 Stationær somatik 48% Ambulant somatik 36% Stationær psykiatri 1% Ambulant psykiatri 3% Praksissektoren 10% Genoptræning u. indlæggelse 1% Kilde: ECO Nøgletal 2013, tabel 9.70 Udgifterne til det somatiske område og praksissektoren udgør langt største delen af kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering. Udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering påvirkes blandt andet af den gennemsnitlige indlæggelsestid, der fremgår af figur 8.3. Figur 8.3 Gennemsnitlige indlæggelsestid i dage (somatik) 3,9 3,8 3,7 3,6 3,5 3,4 3,3 3,2 3,1 3,0 2,9 GLADSAXE GREVE HILLERØD GRIBSKOV HØJE-TAASTRUP HELE LANDET Kilde: E-sundhed, november Figuren viser, at den gennemsnitlige ligge tid generelt set er faldet fra 2013 til I Greve Kommune er den gennemsnitlige indlæggelsestid reduceret fra 3,6 til 3,5, hvilket er kortere end landsgennemsnittet, der er reduceret fra 3,8 til 3,7 indlæggelsesdage i gennemsnit. Sammenlignet med de øvrige kommuner, så har Greve Kommune samme gennemsnitlige indlæggelsestid som Hillerød og Høje-Taastrup kommuner i Både Gribskov og Gladsaxe kommuner har en lavere gennemsnitlig liggetid end Greve Kommune. 52

54 Kr. Kr. pr. indbygger I nogle tilfælde kan patienterne ikke umiddelbart vende tilbage til eget hjem efter færdigbehandling på sygehusene. Kan kommunerne ikke hjemtage disse patienter i egne modtagerfunktion, eksempelvis midlertidige plejepladser, så må kommunerne betale for liggedagene på sygehusene, efter patienterne er færdigbehandlede. Figur 8.4 viser udgifterne til færdigbehandlede patienter for perioden 2011 til Figur 8.4 Udgifter til færdigbehandlede patienter (somatik og psykiatri), kr. pr. indbygger (PL 2015) Gladsaxe Greve Hillerød Gribskov Høje-Taastrup Kilde: E-sundhed, november 2015, Danmarks Statistik, tabel FOLK1 Af figuren fremgår det, at Greve Kommune i 2014 har et markant lavere udgiftsniveau end de øvrige kommuner. Figuren viser ligeledes, at udgiftsniveauet er faldet markant fra 36 kr. pr. indbygger i 2011 til 8 kr. pr. indbygger i Sammenligningskommunerne har derimod alle oplevet en stigning i udgifterne til færdigbehandlede patienter fra 2011 til Kommunerne har også ansvaret for den genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse på et sygehus samt finansieringen af vederlagsfri fysioterapi. Figur 8.5 viser kommunernes udgifter til genoptræning og vederlagsfri fysioterapi. Figur 8.5 Nettodriftsudgifter til genoptræning og vederlagsfri fysioterapi, kr. pr. indbygger, GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI 53

55 Kr. pr. indbygger Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel 9.70 Greve Kommunes nettodriftsudgifter til genoptræning er ca. 100 kr. lavere pr. indbygger end landsgennemsnittet. Sammenlignet med de øvrige kommuner, har Greve Kommune de laveste udgifter, hvor Gladsaxe Kommune har markant højere udgifter til genoptræning end de øvrige kommuner. Hvad angår udgifterne til vederlagsfri fysioterapi, så har Greve og Gladsaxe kommuner de laveste udgifter pr. indbygger. Alle Kommuner, undtagen Hillerød Kommune, har udgifter til vederlagsfri fysioterapi, der er lavere end landsgennemsnittet. Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for at skabe rammerne for sund levevis hos borgerne, blandt andet gennem etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Udgifterne hertil afhænger i høj grad af kommunernes serviceniveau og projekter på området. Udgifterne hertil kan ses som et udtryk for prioriteringen af den forebyggende indsats, som på sigt kan medvirke til at nedbringe de øvrige udgifter til sundhedsområdet. Figur 8.6 viser kommunens udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse. Figuren viser både brutto- og nettodriftsudgifterne. Dermed angiver bruttoudgifter kommunernes samlede udgifter til sundhedsfremmeformål, og nettoudgifter angiver kommunernes egenudgift til formålet. Figur 8.6 Brutto- og nettodriftsudgifter til sundhedsfremme og forebyggelse, kr. pr. indbygger, regnskab GLADSAXE GREVE HILLERØD GRIBSKOV HØJE-TAASTRUP HELE LANDET Sundhedsfremme og forebyggelse, Nettoudgifter Sundhedsfremme og forebyggelse, Bruttoudgifter Kilde: Danmarks Statistik, tabel REGK31, FOLK1, og egne beregninger Af figuren fremgår det, at Greve Kommune har det laveste udgiftsniveau både netto- og bruttodriftsudgifterne er væsentligt lavere end landsgennemsnittet. Greve Kommunes egenbetaling er på 13 kr. pr. indbygger, hvilket betyder, at den eksterne finansiering udgør 11 kr. pr. indbygger. Greve Kommune anvender markant færre ressource på sundhedsfremme og forebyggelse end de øvrige kommuner. Den eksterne finansiering udgør dog en større andel i Greve Kommune end i hhv. Gladsaxe, Hillerød og Gribskov kommuner. I Greve Kommune udgør den eksterne finansiering ca. 46 pct. af de samlede udgifter, hvorimod den eksterne finansiering i Høje-Taastrup Kommune udgør ca. 75 pct. af de samlede udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse. 54

56 Set i forhold til de samlede udgifter anvender kommunerne generelt set få ressourcer på sundhedsfremme og forebyggelse. Greve Kommune anvender i særdeleshed meget få ressourcer, idet ca. 0,34 pct. af de samlede udgift til sundhedsområdet anvendes på sundhedsfremme og forebyggelse. På landsplan anvendes i gennemsnit 2,7 pct. af de samlede udgifter på sundhedsfremme og forebyggelse. Udgifterne vist i figur 8.6 kan også afhænge af, hvordan kommunerne har organiseret sundhedsområdet. Det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde kan således være integreret i sammenligningskommunernes kerneydelser, hvorfor det ikke nødvendigvis vil fremgå af figuren. 9. Administration 9.1. Indledning Det analyserede område viste et samlet regnskab i 2015 på 307,6 mio. kr. og udgjorde således 12 % af kommunens samlede driftsforbrug. Området består især af omkostninger til løn og kontorhold for det administrative personale, fælles It og telefoniløsninger, HR og udvikling, byggesagsbehandling, anlægsadministration og administration af kommunens bygninger Sammenfatning og konklusion Greve Kommunes omkostninger pr. indbygger til administration ligger over landsgennemsnittet og midt i feltet i forhold til sammenligningskommunerne. I forhold til KORA s analyse af udgiftbehovet, ligger kommunen over det beregnede behov. Ligeledes ligger kommunen højt i en sammenligning af de administrative udgifters andel af det samlede budget. Opgjort på antal årsværk i forhold til antal medarbejdere er det kun Gribskov, der i sammenligningerne ligger over Greve. Baseret på udgiftsniveauerne og antal årsværk, er det oplagt at undersøge, om der er potentiale for yderligere effektivisering. Nedenstående analyse viser dog, at Greve Kommune med hensyn til årsværk pr indbyggere ligger lavere end landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne på det administrative område. Dette signalerer, at der er tale om et højere lønningsniveau på de administrative stillinger end gennemsnittet. En forklaring kan muligvis findes i graden af konkurrenceudsættelse, hvor Greve og Gribskov Kommune har konkurrenceudsat en procentvist større del af de kommunale opgaver. Herved tilbagebliver færre faglige medarbejdere, mens de administrative funktioner ikke i samme omfang flytter med over i virksomhederne. Området belyses årligt ved den såkaldte lønredegørelse Analyse af administrationsudgifter (regnskabsmetoden) I dette afsnit analyseres kommunernes administrationsudgifter, der er opgjort på baggrund af udgifter på hovedkonto 6 i det kommunale regnskabssystem, hvor udgifter til central administration konteres. Udgifter til ledelse og administration på de store decentrale enheder på hovedkonto 0 og 2-5 indgår derfor ikke i dette kapitel Udvikling i udgiftsniveau Figur 10.1 viser udgiftsudviklingen på administrationsområdet pr. indbygger fra 2011 til De første fire år er regnskabstal, mens 2015 er budgettal. 55

57 Kr. pr. indbygger Figur 9.1 Administrationsudgifter pr. indbygger (PL 2015) R2011 R2012 R2013 R2014 B2015 Kilde: ECO Nøgletal , tabel 9.40 og Note: Data er ekskl. løn-/barselspuljer, tjenestemandspension og interne forsikringspuljer. Greve Kommune har gennem hele perioden et udgiftsniveau, der ligger over landsgennemsnittet. Udgiftsudviklingen i Greve Kommune følger udviklingen på landsplan, hvor der er sket en stigning i udgiftsniveauet. Sammenlignet med de øvrige kommuner, så har både Gladsaxe og Hillerød kommuner et lavere udgiftsniveau end Greve Kommune. Gladsaxe Kommune har endvidere et udgiftsniveau, der i hele perioden er lavere end landsgennemsnittet Sammenligning af beregnet og faktisk udgiftsniveau Kommunernes udgiftsniveauer afhænger blandt af de rammebetingelser, som den enkelte kommune er underlagt. Tabel 9.1 viser det faktiske udgiftsniveau i regnskab 2013 sammenlignet med et udgiftsbehov, der er beregnet ud fra en række rammebetingelser (se afsnit 9.3.3). Tabel 9.1 Faktisk udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for administrationsområdet (PL 2013) Udgiftsniveau pr. indbygger Beregnet udgiftsbehov pr. indbygger Beregnet mer-/mindreudgift Afvigelse i pct. Gladsaxe % Greve % Hillerød % Gribskov % Høje-Taastrup % Hele landet % Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel Note: Data er ekskl. løn-/barselspuljer, tjenestemandspension og interne forsikringspuljer. -/+ angiver mindre-/merudgift. Tabellen viser, at Greve Kommune har et højere udgiftsniveau end udgiftsbehov, svarende til en merudgift på 428 kr. pr. indbygger. Det betyder altså, at Greve Kommune anvender flere ressourcer på administrationsområdet, end det kan forventes af en kommune med de rammebetingelser. 56

58 Indeks Sammenlignet med de øvrige kommuner, så har Greve Kommune det næstlaveste udgiftsbehov, men kun det tredje laveste udgiftsniveau Forskelle i rammebetingelser på administrationsområdet Udgiftsbehovet på administrationsområdet påvirkes af følgende rammebetingelser, der kan forklare ca. 71 pct. af forskellene i kommunernes udgifter til administration: Andel børn af enlige forsørgere (23 pct.). Stiger andelen af børn af enlige forsørgere, så stiger udgiftsbehovet også. Dette kriterium kan tolkes som en indikator for en befolkningsgruppe, der gennemsnitligt trækker mere på de kommunale administrative ydelser og sagsbehandlere, særligt social- og arbejdsmarkedsområdet. Andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (14 pct.). Når andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, så stiger udgiftsbehovet. Kriteriet kan ligeledes tolkes som en indikator for en befolkningsgruppe, der gennemsnitligt trækker mere på de kommunale administrative ydelser og sagsbehandlere, særligt social- og arbejdsmarkedsområdet. Beregnet rejsetid pr. indbygger (14 pct.). En mere spredt bosætning fører til større administrative udgifter, både i kraft af et større tids- og ressourceforbrug for administrative medarbejdere, der bevæger sig til møder med kollega, skoler, institutioner og borgere uden for rådhuset. Folketallet (logaritmisk) (24 pct.). I takt med et stigende indbyggertal, falder udgiftsbehovet som følge af stordriftsfordele. Stordriftsfordelene flader dog ud, når der er tale om de største kommuner, mens smådriftsulemperne bliver mere udtalte jo mindre kommunen er. Andel indbyggere i byer med over indbyggere (9 pct.). Jo flere borgere, der bor i byer med over indbyggere, jo lavere er udgiftsbehovet. Det skyldes, at der knytter sig en stordriftsfordel til, at borgerne bor tæt. Figur 9.2 viser de fem kommuners rammebetingelser på administrationsområdet. Figur 9.2 Rammebetingelser for de fem kommuner Andel børn af enlige forsørgere (0-17 årige børn) Andel indvandre og efterkommere Gennemsnitlig rejsetid i minutter til indbyggere Indbyggertal (Logaritmisk) Andel indbyggere i byer med over indbyggere 57

59 Antal årsværk pr indb. Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel 1.50, 1.60 og 2.50 samt Danmarks Statistik, tabel FOLK1, opgjort pr. 1. januar Greve Kommune har et udgiftsbehov, der er nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet. Det kan blandt andet forklares ud fra kommunens rammebetingelser, der viser, at kommunen har nogle stordriftsfordele som følge af, at andelen af indbyggere i byer med over indbyggere, er over landsgennemsnittet. Dette opvejes dog af andelen af indvandrere og efterkommere, der ligger over landsgennemsnittet. Andelen af børn af enlige forsørgere samt indbyggertallet ligger på niveau med landsgennemsnittet Analyse af administrative årsværk (personalemetoden) Personalemetoden indregner, modsat regnskabsmetoden, decentralt administrativt personale, og tager hensyn til forskelle i kommunernes konteringspraksis af administrativt personale. For eksempel vil kontorpersonale, der arbejder på en skole, og udfører administrativt arbejde, indgå i denne opgørelse. Analysen tager afsæt i hhv. et smalt og et bredt administrationsmål. Det smalle administrationsmål omfatter overenskomstområder, hvor de administrative opgaver vurderes at udgøre hovedparten af arbejdsopgaverne. Overenskomstområderne omfatter akademikere, chefer, kontor og it-personale, samt socialrådgivere og socialformidlere. Det brede administrationsområde består dels af de overenskomstområder, der udgør det smalle administrationsmål, og dels af diverse decentrale lederstillinger. Administrationsmål i forhold til hhv. indbyggertal, bruttodriftsudgifter og samlet antal ansatte I figur 9.3 sammenlignes Greve Kommunes administrative årsværk pr. indbygger med sammenligningsgruppen både for det smalle og det brede administrationsmål. Figur 9.3 Administrative årsværk pr indbygger fordelt på henholdsvis det smalle og det brede administrationsmål, SMALT ADMINISTRATIONSMÅL BREDT ADMINISTRATIONSMÅL Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel 9.46 Greve Kommune har det laveste antal administrative årsværk pr indbyggere både ved det smalle og det brede administrationsmål. Hvad angår det smalle administrationsmål, så har Greve 58

60 Antal årsværk pr. mio. kr. bruttodriftsudg. Kommune 9,4 årsværk pr indbyggere, hvilket er under landsgennemsnit på 10,7 årsværk. Med hensyn til det brede administrationsmål, så har Greve Kommune 12,5 administrative årsværk pr indbyggere. Det er ligeledes under landsgennemsnittet, der ligger på 13,9 administrative årsværk pr indbyggere. Kommunernes ressourceforbrug afhænger også af størrelsen på den kommunale virksomhed. Figur 9.4 viser antallet af administrative årsværk opgjort pr. mio. kr. i bruttodriftsudgifter. Figur 9.4 Administrative årsværk pr. mio. kr. i bruttodriftsudgifter fordelt på hhv. smalle og brede administrationsmål, ,20 0,15 0,10 0,05 0,00 SMALT ADMINISTRATIONSMÅL - ÅRSVÆRK PR. MIO. KR. BRUTTODRIFTSUDGIFTER BREDT ADMINISTRATIONSMÅL - ÅRSVÆRK PR. MIO. KR. BRUTTODRIFTSUDGIFTER Kilde: Egne beregning ud fra ECO Nøgletal 2014, tabel 9.46 og Danmarks Statistik, tabel FOLK1 og REGK11 Figuren viser, at forskellene minimeres, når antallet af årsværk sættes i forhold til bruttodriftsudgifterne i stedet for indbyggertal. Greve Kommune har det næstlaveste antal årsværk set i forhold til bruttoudgifterne, når der ses på det smalle administrationsmål. Samtidig er antallet også en anelse lavere end landsgennemsnittet. Hvad angår det brede administrationsmål, så har Greve Kommune derimod det højeste antal årsværk sammen med Gladsaxe Kommune. På Gladsaxe og Greve kommuner har dermed flere årsværk end landsgennemsnittet, hvorimod både Gribskov og Høje-Taastrup kommuner har færre administrative årsværk end landsgennemsnittet. Når administrative årsværk gøres op i forhold til bruttodriftsudgifterne frem for indbyggertal, da ændres billedet særligt ved det brede administrationsmål. Således har Greve Kommune ikke længere det laveste forbrug, men derimod det højeste forbrug. Figur 9.5 viser antallet af administrative årsværk i pct. af antal ansatte i alt. 59

61 Andel i pct. Figur 9.5 Administrative årsværk i pct. af ansatte fordelt på hhv. det smalle og det brede administrationsmål, % 25% 20% 15% 10% 5% 0% SMALT ADMINISTRATIONSMÅL - ADM. ÅRSVÆRK I PCT. AF ANSATTE I ALT BREDT ADMINISTRATIONSMÅL - ADM. ÅRSVÆRK I PCT. AF ANSATTE I ALT Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel 9.46 Af figuren fremgår det, at Greve Kommune har den næststørste andel administrative årsværk i pct. af ansatte i alt både ved det smalle og det brede administrationsmål. Både Greve og Gribskov kommuner har en højere andel årsværk end landsgennemsnittet, hvorimod de øvrige sammenligningskommuner i begge typer administrationsmål har en lavere andel årsværk end landsgennemsnittet. Sammenlignet med figur 9.3 og 9.4, så viser tabel 9.5 samme tendens som figur 9.4. I begge figurer ligger Greve Kommune over landsgennemsnittet, hvad angår det brede administrationsmål. Fordeling af administrative årsværk Da ikke alle administrative årsværk konteres på hovedkonto 6, fokuseres der i dette afsnit på, hvor mange administrative årsværk, der konteres uden for hovedkonto 6. Årsværk uden for hovedkonto 6 kaldes i afsnittet for decentrale administrative årsværk, selvom de stadig kan være ansat på rådhuset. Figur 9.6 viser, hvor stor en andel decentrale administrative årsværk udgør af det samlede antal administrative årsværk, både ud fra det smalle og det brede administrationsmål. 60

62 Andel i pct. Figur 9.6 Administrative årsværk på hovedkonto 0-5 i pct. af administrative årsværk i alt fordelt på hhv. det smalle og det brede administrationsmål, % 50% 40% 30% 20% 10% 0% SMALT ADMINISTRATIONSMÅL - ADMINISTRATIVE ÅRSVÆRK (HOVEDKONTO 0-5) I PCT. AF ÅRSVÆRK I ALT BREDT ADMINISTRATIONSMÅL - ADMINISTRATIVE ÅRSVÆRK (HOVEDKONTO 0-5) I PCT. AF ÅRSVÆRK I ALT Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel 9.46 Af figuren fremgår det, at Greve Kommune har markant flere decentrale administrative årsværk end både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne, både i forhold til det smalle og det brede administrationsmål. Ses der på det smalle administrationsmål, så har Greve Kommune en andel på 33 pct., hvor landsgennemsnittet er på 24 pct. Det er samme niveau som Gladsaxe Kommune, der har den næsthøjeste andel. Ses der på det brede administrationsmål, så har Greve Kommune en andel på 58 pct., og Hillerød Kommune har den næsthøjeste andel med 49 pct. Landsgennemsnittet er på 47 pct. 10. Teknik og miljø (vejvæsen) Indledning Det analyserede område viste et samlet regnskab i 2015 på 50,6 mio. kr. og udgjorde således 2 % af kommunens samlede driftsforbrug. Området består især af omkostninger til PV Greve (tidl. Park og Vej), vejbelysning, entreprenørudgifter samt teknisk service på kommunale ejendomme Sammenfatning og konklusion Greve Kommunes omkostninger pr. indbygger til vejvæsen ligger i budget 2015 under landsgennemsnittet og næstlavest i feltet i forhold til sammenligningskommunerne. I forhold til KORA s analyse af udgiftbehovet, ligger kommunen over det beregnede behov i 2013, hvilket forventes stadig at være tilfældet i 2015, men i væsentlig mindre grad. Baseret på udgiftsniveauerne, er det oplagt at undersøge, om der er potentiale for yderligere effektivisering. Yderligere analyse kan involvere vejenes kvalitet det såkaldte belægningsindex og belyse, om kommunen får mest muligt for pengene. 61

63 KR Analyse I dette afsnit belyses udgifterne til vejvæsenet, det beregnede udgiftsbehov, rammebetingelserne, pris pr. meter vej, samt udgiftsfordelingen Udvikling i udgiftsniveau Figur 10.1 viser udviklingen i udgiftsniveauet pr. indbygger fra 2011 til 2015 for vejvæsenet. Årene 2011 til 2014 er regnskabstal, hvorimod år 2015 er budgettal 3. Figur 10.1 Udviklingen i udgiftsniveau pr. indbygger (pl 2015) R R R R B Kilde: ECO Nøgletal , tabel 9.20 og Figuren viser, at Greve Kommunes udgiftsniveau fra 2011 til 2013 ligger over landsgennemsnittet. Samtidig viser figuren også, at der i budget 2015 er en forventning om et fald i udgiftsniveauet til under landsgennemsnittet. Som eneste af benchmarkkommunerne ligger Gladsaxe Kommune gennem hele perioden under landsgennemsnittet, og har dermed det laveste udgiftsniveau Sammenligning af faktisk og beregnet udgiftsniveau Kommunernes udgiftsniveauer afhænger blandt andet af de rammebetingelser, som den enkelte kommune er underlagt. Tabel 10.1 viser det faktiske udgiftsniveau i regnskab 2013 sammenlignet med et udgiftsbehov beregnet ud fra en række rammebetingelser (se afsnit ). Tabel 10.1 Faktisk udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov pr. indbygger Regnskab 2013 Udgifter pr. indbygger Beregnet udgiftsbehov Mer-/mindreudgift Afvigelse i pct. Gladsaxe Greve Hillerød Gribskov Høje-Taastrup Hele landet Udgifterne til vejvæsen er opgjort pr. indbygger, idet indbyggertallet er er den afgørende udgiftsbehovsskabende faktor (Vejledning til ECO Nøgletal 2014). 62

64 Indeks Kilde: ECO Nøgletal 2013, tabel 9.21 Tabellen viser, at Greve Kommunes udgiftsniveau i 2013 er på kr. pr. indbygger for vejvæsenet. Sammenlignes det faktiske udgiftsniveau med det beregnede udgiftsbehov har Greve Kommune en merudgift på 132 kr. pr. indbygger, hvilket svarer til en difference på 13 pct. Sammenlignet med landsgennemsnittet, Greve Kommunes beregnede udgiftsbehov lavere, hvorimod det faktiske udgiftsniveau overstiger landsgennemsnittet. Sammenlignes med benchmarkkommunerne, har Greve Kommune den næststørste merudgift Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov Vejvæsenets udgiftsbehov påvirkes af følgende rammebetingelser, der i alt forklarer ca. 69 pct. af forskellene i kommunernes udgifter til vejvæsenet: Vejlængde pr. indbygger (55 pct.). Udgiftsniveauet stiger når vejlængden pr. indbygger stiger. Logaritmen til folketallet (45 pct.). Udgiftsniveauet falder i takt med, at indbyggertallet stiger, idet der er flere indbyggere at sprede udgifterne over. Det første kriterium påvirker dermed udgiftsbehovet i positiv retning, hvorimod andet kriterium påvirker i negativ retning. Sammenhængen kan tolkes som et udtryk for de større kommuners mulighed for at drage fordel af stordrift. Figur 10.2 viser rammebetingelserne for de enkelte benchmarkkommuner. Figur 10.2 Rammebetingelser for de fem kommuner Vejlængde pr. indbygger Indbyggertal (logaritmisk) Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel 9.21 og Danmarks Statistik, tabel FOLK1 Ses der på Greve Kommunes rammebetingelser, viser figuren, at vejlængden pr. indbygger er væsentligt under landsgennemsnittet. Vejlængde pr. indbygger er dermed en væsentlig faktor i forklaringen af, at det beregnede udgiftsbehov i Greve Kommune er en anelse lavere end landsgennemsnittet. Derimod er indbyggertallet lavere end landsgennemsnittet og bidrager dermed til at øge det beregnede udgiftsbehov. Figuren bidrager også til at forklare, hvorfor Gladsaxe Kommune 63

65 har et lavere beregnet udgiftsbehov end Greve Kommune, idet Gladsaxe har den laveste vejlængde pr. indbygger samtidig med, at kommunen har det største indbyggertal Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Der er forskel på, hvordan kommunerne prioriterer ressourcerne på vejvæsen, hvilket blandt andet kommer til udtryk i fordelingen af udgifterne til kommunale veje. Figur 10.3 viser udgiftsfordelingen til vedligeholdelse, belægning og vintertjeneste. Figur 10.3 Udgiftsfordeling af udgifter til kommunale veje Regnskab % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: ECO Nøgletal 2013, tabel 9.21 Vedligeholdelse mv. Belægning Vintertjeneste Figuren viser, at Greve Kommune anvender 58 pct. af udgifterne på vedligeholdelse, hvilket er mindre end landsgennemsnittet, hvor andelen er på 62 pct. Udgifter til belægning udgør 15 pct. af udgifterne til kommunale veje, hvilket ligeledes er lavere end landsgennemsnittet på 19 pct. Greve Kommune anvender væsentligt mere end Hillerød, Gladsaxe og Høje-Taastrup, men anvender samtidig væsentligt mindre end Gribskov Kommune på belægning. Figuren viser også, at Greve Kommunes andel af udgifter til vintertjeneste udgør 27 pct. af udgifterne. Det er den største andel af de fem kommuner, og overstiger også landsgennemsnittet på 19 pct. Andelen er markant højere end Hillerød Kommunes andel, der med 10 pct. har den laveste andel af de fem kommuner. I figur 10.4 sammenlignes pris pr. meter vej i de fem kommuner i regnskab

66 Kr. Figur 10.4 Pris pr. meter vej Regnskab Kilde: ECO Nøgletal 2013, tabel 9.21 I Greve Kommune er prisen pr. meter vej 246 kr., hvilket er ca. tre gange så meget som landsgennemsnittet på 82 kr. pr. meter vej. Af figuren fremgår det også, at Høje-Taastrup Kommune har en pris pr. meter vej på 388 kr., hvilket er langt højere end de øvrige fire kommuner. 11. Beskæftigelsesområdet Indledning Det analyserede område viste et samlet regnskab i 2015 på 505,8 mio. kr. og udgjorde således 19 % af kommunens samlede driftsforbrug. Området består af kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger, sygedagpenge, førtidspensioner, samt revalidering, løntilskud og ressourceforløb Sammenfatning og konklusion Greve Kommunes omkostninger pr. indbygger til beskæftigelsesområdet ligger i budget 2015 under landsgennemsnittet og tredje lavest i feltet i forhold til sammenligningskommunerne. I forhold til KORA s analyse af udgiftbehovet, lå kommunen under det beregnede behov i Baseret på udgiftsniveauerne må det konstateres, at Greve Kommune bruger relativt få midler på beskæftigelsesområdet. Sammenligner man forholdet mellem beregnet udgiftsniveau og det faktiske udgiftsniveau med det for sammenligningskommunerne finder man dog, at tre andre kommuner har en større negativ difference. Dette giver anledning til at undersøge, om Greve Kommune kan reducere sine udgifter endnu mere. Nyere tal vil kunne belyse dette, og tage højde for, at den økonomiske konjunktur har ændret sig siden Analyse I dette afsnit ses på udgifterne på beskæftigelsesområdet, beregnet udgiftsbehov, besparelsespotentiale, erhvervs- og beskæftigelsesprocenten samt udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden Udvikling i udgiftsniveau Figur 11.1 viser udviklingen i udgiftsniveauet på beskæftigelsesområdet, herunder udgifter til kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger, sygedagpenge, førtidspension samt revalidering, 65

67 KR. løntilskud og ressourceforløb. For 2011 til 2014 er der tale om regnskabstal, mens der for 2015 er anvendt budgettal. Figur 11.1 Udgiftsudvikling på beskæftigelsesområdet pr årig (PL 2015) R R R R B Kilde: ECO Nøgletal , tabel 8.10, 8.11, 8.20, 8.21, 8.30, 8.31, 8.90 og 8.91 Af figuren fremgår det, at udgiftsniveauet i Greve Kommune gennem hele perioden er lavere end landsgennemsnittet. Figuren viser også, at Greve Kommune har oplevet en stigning i udgifterne frem til 2013, hvorefter, der har været et svagt fald i udgifterne. Udgiftsudviklingen i Greve Kommune følger udgiftsudviklingen på landsplan. I forhold til benchmarkkommunerne har Hillerød Kommune det lavest udgiftsniveau gennem hele perioden. I 2014 er udgifterne i Hillerød Kommune kr. lavere end i Greve Kommune Sammenligning af faktisk og beregnet udgiftsbehov Kommunernes udgiftsniveauer afhænger blandt af de rammebetingelser, som den enkelte kommune er underlagt. Tabel 11.1 viser det faktiske udgiftsniveau i regnskab 2013 sammenlignet med et udgiftsbehov, der er beregnet ud fra en række rammebetingelser (se afsnit ). Tabel 11.1 Faktisk udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov pr årig Regnskab 2013 Udgiftsniveau pr årig Beregnet udgiftsbehov pr årig Beregnet mer-/mindreudgift Afvigelse i pct. Gladsaxe kr kr kr % Greve kr kr kr % Hillerød kr kr kr. 5 0% Gribskov kr kr kr % Høje-Taastrup kr kr kr % Hele landet kr kr kr. 0 0% 66

68 Kilde: ECO Nøgletal , tabel 8.10, 8.11, 8.20, 8.21, 8.30, 8.31, 8.90 og Tabellen viser, at Greve Kommunes beregnede udgiftsbehov er ca kr. lavere end landsgennemsnittet. Grafen viser samtidig, at Greve Kommune har et mindreforbrug på 532 kr. pr årig, hvilket betyder, at det faktiske udgiftsniveau er lavere end udgiftsbehovet. Set ud fra tabellen, anvender Greve Kommune dermed færre ressourcer på beskæftigelsesområdet, end det kan forventes af en kommune med de rammebetingelser som Greve Kommune har. Sammenlignet med benchmarkkommunerne, viser tabellen, at både Gladsaxe, Høje-Taastrup og Gribskov kommuner har et større mindreforbrug end Greve Kommune. Dvs. disse tre kommuner, særligt Gladsaxe og Høje-Taastrup kommuner, anvender færre ressourcer på beskæftigelsesområdet end det kan forventes Forskelle i rammebetingelser Kommunernes udgiftsbehov påvirkes af nedenstående faktorer. Det er ikke muligt at angive en forklaringskraft, da denne varierer alt efter, hvilket overførselsområde, der er tale om. Ligeledes gælder rammebetingelserne ikke for alle overførselsområder. Andel børn af enlige forsørgere Andel familier i bestemte boligtyper Andel børn i familier med lav uddannelse Ungdomsarbejdsløshed Andel handicappede Andel uden beskæftigelse Andel lønmodtagere på grundniveau Andel lønmodtagere på mellem og højeste niveau samt topledere Alle rammebetingelserne påvirker udgiftsbehovet positivt på nær Andel lønmodtagere på mellem og højeste niveau samt topledere. Dvs. i takt med, at eksempelvis andelen af handicappede stiger, så stiger udgiftsbehovet også. Modsat falder udgiftsbehovet, når andelen af lønmodtagere på mellem og højeste niveau samt topledere stiger. Figur 11.2 illustrerer de fem kommuners rammebetingelser. 4 Udregning af udgiftsbehovet varierer fra udregning af udgiftsbehovet på de øvrige områder, idet der ikke findes en samlet tabel for overførselsområdet. Der er således tale om en sum af de udgiftsbehov, der er beregnet for de enkelte overførselsområder. 67

69 Figur 11.2 Rammebetingelser for de fem kommuner 180% 160% 140% 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Andel børn af enlige forsørgere Andel familier i bestemte boligtyper Andel børn i familier med lav uddannelse Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel 1.50, 2.25 og 2.40 Ungdomsarbejdsløshed Andel lønmodtagere på (16-24 årige) mellem og højeste niveau samt topledere Andel handicappede Andel årige uden Andel lønmodtagere på beskæftigelse grundniveau Årsagen til, at udgiftsbehovet i Greve Kommune er lavere end landsgennemsnittet kan findes i, at kommunes rammebetingelser i overvejende grad bidrager til at reducere udgiftsbehovet. Greve Kommune har eksempelvis en større andel af lønmodtagere på mellem og højeste niveau inkl. topledere, ligesom andelen af årige uden beskæftigelse er markant lavere end landsgennemsnittet. Modsat er det særligt andelen af familier i bestemte boligtyper, der bidrager til at øge udgiftsbehovet Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Udgiftsniveauet på beskæftigelsesområdet afhænger i høj grad af udviklingen på arbejdsmarkedet. Derfor er der i dette afsnit fokus på kommunernes erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens, samt ungdomsarbejdsløsheden. For at nuancere billedet af udgiftsudviklingen i kommunerne, ses der i dette afsnit også på de fem kommuners besparelsespotentiale fordelt på typer af forsørgelsesydelse. Figur 11.3 viser beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen i de fem kommuner, ultimo november Erhvervsfrekvensen angiver, hvor stor en del af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), der står til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. enten er i arbejde, eller er i stand til at kunne arbejde (arbejdsstyrken). Uden for arbejdsstyrken står blandt andet børn og unge, uddannelsessøgende, sygemeldte og førtidspensionister. Beskæftigelsesfrekvenser angiver, hvor stor en del af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er i beskæftigelse. Jo højere beskæftigelsesfrekvensen er, jo færre udgifter har kommunerne til forsørgelse og aktivering, ligesom det medfører flere skatteindtægter. 68

70 Pct. Figur 11.3 Beskæftigelses- og erhvervsfrekvens, ultimo november Gladsaxe Greve Hillerød Gribskov Høje-Taastrup Erhvervsfrekvens Hele landet (erhvervsfrekvens) Beskæftigelsesfrekvens Hele landet (beskæftigelsesfrekvens) Kilde: Danmarks Statistik, tabel RAS200 Figuren viser, at Greve både har den næsthøjeste erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens. Erhvervsfrekvensen i Greve Kommune er på 79,2 pct., hvilket er højere end landsgennemsnittet på 74,6 pct. Det betyder, at der i Greve Kommune er en større andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der står til rådighed for arbejdsmarkedet end på landsplan. Beskæftigelsesfrekvensen i kommunen er på 76,1 pct., hvilket også er højere end landsgennemsnittet, der er på 71 pct. I Greve Kommune er der således en større andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er i arbejde end på landsplan. Det betyder alt andet lige, at Greve Kommune har færre udgifter til beskæftigelsesindsats og overførsler. Sammenlignet med de øvrige kommuner, er det kun Hillerød Kommune, der har en bedre erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens end Greve Kommune. Erhvervsfrekvensen i Hillerød Kommune er 79,8 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen er på 77,1 pct. Figur 11.4 viser udviklingen i arbejdsløsheden blandt unge årige. Der er kommet øget fokus på, at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar

71 PCT. Figur 11.4 Udvikling i bruttoledigheden blandt årige, ,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% Kilde: Danmarks Statistik, tabel AUL01 og FOLK1 Figuren viser, at andelen af fuldtidsledige årige generelt set er faldet fra 2011 til I Greve Kommune er andelen af ledige blandt de årige faldet fra 2,3 pct. til 1,5 pct. af de årige. Det største fald er sket fra 2013 til 2014, hvor der er sket et fald på ca. et procentpoint. Denne tendens ses også blandt de øvrige kommuner samt på landsplan. Formålet med beskæftigelsesindsatsen er bl.a. at øge arbejdskraftudbuddet og opkvalificere ledige for i sidste ende at nedbringe andelen af personer på offentlige forsørgelsesydelser. Figur 12.5 illustrerer kommunernes besparelsespotentiale fordel på forsørgelsesydelser i mio. kr. i Besparelsespotentialet er beregnet ud fra kommunernes rammebetingelser, og er et udtryk for, hvor mange ressourcer kommunerne potentielt kan spare ved at nedbringe andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau, som kommunens rammebetingelser tilsiger. 70

72 Mio. kr. Figur Besparelsespotentiale fordelt på forsørgelsesydelse i mio. kr., 1. kvartal til 4. kvartal GLADSAXE GREVE HILLERØD GRIBSKOV HØJE-TAASTRUP Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) Sygedagpenge Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) Kilde: Note: Der er ikke opgjort et besparelsespotentiale for a-dagpenge inkl. særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. På offentliggørelsestidspunktet for denne besparelsespotentialerapport kunne forsørgelsesudgifter for a-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere ikke fordeles på kommunale og statslige udgifter. Det medfører, at besparelsespotentialet, som er beregnet på baggrund af kommunale forsørgelsesudgifter, ikke kan opgøres for a-dagpenge inkl. særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. Figuren viser, at det samlede besparelsespotentiale i Greve Kommune er 0 kr. Det skyldes at andelen af fuldtidspersoner i pct. af befolkningen på kontanthjælp, sygedagpenge eller permanente ydelser er lavere end det, der kunne forventes af kommunen. Særligt antallet af personer på kontanthjælp er lavere end det forventede, idet der i Greve Kommune er 190 personer færre på denne ydelse. Det svarer et besparelsespotentiale på -15,6 mio. kr. Figuren viser yderligere, at Greve Kommune er den eneste af kommunerne, der ikke har et besparelsespotentiale. Gladsaxe Kommune har det næstlaveste besparelsespotentiale på 2,9 mio. kr., der kan realiseres, hvis kommunen nedbringer antallet af personer på sygedagpenge med 31 fuldtidspersoner. 12. Kultur- og Fritidsområdet Indledning Det analyserede område viste et samlet regnskab i 2015 på 85,8 mio. kr. og udgjorde således 3 % af kommunens samlede driftsforbrug. Området består især af grønne områder, idrætsanlæg, biblioteker, museer, kulturelle arrangementer, folkeoplysningsformål og ungdomsskolevirksomhed. 71

73 KR Sammenfatning og konklusion Greve Kommunes omkostninger pr. indbygger til Kultur- og Fritidsområdet ligger i budget 2015 lidt over landsgennemsnittet og i midterfeltet i forhold til sammenligningskommunerne. I forhold til KORA s analyse af udgiftbehovet, lå kommunen under det beregnede behov i Området har i øjeblikket et stort politisk fokus, dels i form af den nylige udvidelse med Mosede Fort-museet og dels i form af udviklingsplaner for idrætsområdet. Som følge af denne opmærksomhed og politiske prioritering og ikke mindst områdets relativt beskedne størrelse vil denne analyse ikke foreslå yderligere undersøgelse af området for nuværende Analyse Afsnittet ser på udgifterne til kultur- og fritidsområdet, et beregnet udgiftsbehov samt fordeling af udgifterne Udvikling i udgiftsniveau Figur viser udviklingen i udgiftsniveau pr. indbygger fra 2011 til 2015 for kultur- og fritidsområdet. For 2011 til 2014 er der tale om regnskabstal, hvorimod 2015 er baseret på budgettal. Figur Udviklingen i udgiftsniveau pr. indbygger (pl 2015) R R R R B Kilde: ECO Nøgletal , tabel 9.10, 9.12 og 9.13 I perioden 2011 til 2014 er Greve Kommunes udgiftsniveau lavere end landsgennemsnit. Greve Kommune har i perioden 2011 til 2014 det næstlaveste udgiftsniveau efter Hillerød Kommune. I perioden er udgiftsniveau t faldet fra kr. pr. indbygger til kr. pr. indbygger, men fra 2014 til 2015 forventes en stigning til kr. pr. indbygger Sammenligning af beregnet og faktisk udgiftsniveau Kommunernes udgiftsniveau afhænger af en række rammebetingelser, den enkelte kommune er underlagt. Tabel 12.1 viser det faktiske udgiftsniveau sammenlignet med et udgiftsbehov beregnet ud fra en række rammebetingelser (se afsnit ). 72

74 Greve % Hillerød % Gribskov % Tabel 12.1 Faktisk udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov pr. indbygger Regnskab 2013 Udgiftsniveau pr. indbygger Beregnet udgiftsbehov pr. indbygger Beregnet mer-/mindreforbrug Afvigelse i pct. Gladsaxe % Høje-Taastrup Hele landet Kilde: ECO Nøgletal 2013, tabel 9.12 og % % Greve Kommunes udgiftsniveau for regnskab 2013 ligger op kr. pr. indbygger, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på kr. pr. indbygger. Ovenstående tabel viser samtidig, at Greve Kommunes beregnede udgiftsbehov er kr. pr. indbygger, hvilket er over landsgennemsnittet. Det betyder, at Greve Kommune på kultur- og fritidsområdet har et mindreforbrug på 221 kr. pr. indbygger. Greve Kommune har således et lavere serviceniveau end der kan forventes på baggrund at det beregnede udgiftsbehov Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov Udgifterne til kultur- og fritidsområdet påvirkes af følgende rammebetingelser, der kan forklare i alt ca. 65 pct. af forskellene i kommunernes udgifter på området: Andel indbyggere i landdistrikter (39 pct.). Udgiftsbehovet falder når andelen af indbyggere i landdistrikter stiger, idet efterspørgslen efter biblioteker, kulturelle ydelser mv. er mindre på landet. Befolkningstæthed (22 pct.). Udgiftsbehovet falder i takt med, at befolkningstætheden stiger. Det skyldes, at en spredt bosætning øger behovet for eksempelvis filialer, bogbusser osv. Andel enlige ældre (18 pct.). Udgiftsbehovet stiger, når andelen af enlige ældre stiger, da denne befolkningsgruppe i særlig grad trækker på kommunens biblioteker, folkeoplysning, samt øvrige kultur- og fritidstilbud. Andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (21 pct.). Udgiftsbehovet stiger, når andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande stiger. Denne befolkningsgruppe trækker ligeledes i særlig grad på kommunens biblioteker, folkeoplysning, samt øvrige kultur- og fritidstilbud. 73

75 Indeks Figur 12.2 Rammebetingelser for de fem kommuner (indeks hele landet = 100) 500% 400% 300% 200% 100% 0% Andel indbyggere i landdistrikter Befolkningstæthed Andel enlige ældre Andel indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande Kilde: ECO Nøgletal 2014, tabel 1.50, 1.60, 1.61 og 2.75 Figur 12.2 viser de fem benchmarkkommuners rammebetingelser. Greve Kommune har den næstlaveste andel indbyggere i landdistrikter med indeks 17 pct. i forhold til landsgennemsnittet. Dette bidrager til, at kommunes udgiftsbehov øges, hvilket også gør sig gældende for andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Denne rammebetingelse ligger med indeks 120 over landsgennemsnittet. Befolkningstætheden samt andelen af enlige ældre er derimod med til at reducere Greve Kommunes udgiftsbehov. Befolkningstætheden har et indeks på 607 i forhold til landsgennemsnittet og andelen af enlige ældre er på indeks 78 i forhold til landsgennemsnittet. Figuren bidrager også til at forklare, hvorfor alle fem kommuner på nær Gribskov Kommuner har et udgiftsbehov, der overstiger landsgennemsnittet. Det skyldes blandt andet, at andelen af indbyggere i landdistrikter i Gladsaxe, Greve, Hillerød og Høje-Taastrup kommuner ligger under landsgennemsnittet, hvorimod andelen i Gribskov Kommune ligger over landsgennemsnittet Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Der er forskel på, hvordan kommunerne prioriterer ressourcerne på kultur- og fritidsområdet. Det ses blandt andet i udgiftsfordelingen til fritid, bibliotek, kultur og folkeoplysning. Figur 13.3 viser udgiftsfordelingen på kultur- og fritidsområdet. 74

76 Indeks Figur 12.3 Udgiftsfordeling på kultur- og fritidsområdet regnskab % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: ECO Nøgletal 2013, tabel 9.13 Fritid Folkebibliotek Kultur Folkeoplysning Af grafen fremgår det, at har en forholdsvis jævn fordeling af udgifterne til fire forskellige områder. Kommunen anvender 28 pct. af udgifterne til hhv. Kultur- og biblioteksområdet, 24 pct. af udgifterne til fritidsområdet samt de resterende 19 pct. på folkeoplysning. Figuren viser, at Greve Kommune anvender flere ressourcer på kulturområdet end de øvrige fire kommuner, og anvender som eneste kommune flere ressourcer på kultur end landsgennemsnittet. Samtidig anvender Greve Kommune færre ressourcer på folkeoplysning end de øvrige kommuner. 75

77 13. Begreber og definitioner I dette kapitel beskrives de væsentligste begreber og definitioner, der anvendes i nøgletalsrapporten. Udgiftsniveau: Udgifterne til et kommunalt sektorområde eller aktivitetsområde pr. aldersgruppe eller modtagergruppe. Et eksempel er udgifterne til Folkeskolen pr. elev. Kommunernes beregnede udgiftsbehov og rammebetingelser: Det beregnede udgiftsbehov er et mål for en kommunes forventede udgiftsniveau, når der tages hensyn til en række strukturelle hensyn eller rammebetingelser, der på landsplan har betydning for udgiftsniveauet. Disse rammebetingelser kan den enkelte kommune kun i begrænset omfang påvirke. Af rammebetingelser kan eksempelvis nævnes befolkningens alderssammensætning, uddannelsesniveau og andel uden beskæftigelse. Fx påvirker andelen af borgere uden beskæftigelse udgifterne til overførselsindkomster, ligesom andelen af ældre over 80 år påvirker udgifterne til ældreområdet. De rammebetingelser, der indgår i beregningen, er udvalgt på baggrund af statistiske analyser, der påviser, at rammebetingelserne påvirker en kommunes udgiftsbehov. Det beregnede udgiftsbehov er dermed et udtryk, det udgiftsniveau en kommune burde have ud fra de udvalgte rammebetingelser. Rammebetingelserne varierer fra de forskellige sektor- og aktivitetsområder. Det vil sige, at der er forskel på, hvilke faktorer, der påvirker udgifterne på ældreområdet, og hvilke der påvirker dagtilbudsområdet. Ressourcegrundlag og ressourcepres: Ressourcegrundlaget er et samlet mål for en kommunes finansieringsmål. Der tages udgangspunkt i for indkomstskatterne plus 10 pct. af grundværdierne. Hertil lægges øvrige indtægter, herunder selskabsskatter, udlignings- og tilskudsbeløb samt netto rente- og afdragsudgifter (ved tilbagebetaling af gæld). Ressourcepresset viser, hvor stort udgiftsbehovet er i forhold til kommunens ressourcegrundlag. Et lavt ressourcepres er fordelagtigt, da det betyder, at udgiftsbehovet er lavt i forhold til ressourcegrundlaget. Forsørgerbyrdeindeks: Forsørgerbyrdeindekset er et mål for, hvor mange indbyggere i alderen 0-16 årig og over 65 år, der er pr. 100 indbyggere i kommunen i alderen år. En stor andel 0-16 årige og 65+ årige i forhold til årige betyder, at forsørgerbyrden i en kommune er høj. Omvendt betyder en lille andel af 0-16 årige og 65+ årige i forhold til årige, at forsørgerbyrden i en kommune er lav. 76

78 Urbaniseringsgraden: Urbaniseringsgraden er et mål for andelen af befolkningen, der bor i bymæssig bebyggelse ned iver indbyggere. Dækningsgrad: Dækningsgraden er et mål for, hvor stor en andel af en potentiel brugergruppe, der faktisk modtager ydelser. Fx andelen af hhv årige og 80+ årige, der modtager hjemmehjælp på fritvalgsområdet. Landsgennemsnit: Landsgennemsnittet for udgiftsniveauet er gennemsnittet af alle kommuners udgifter. 77

79 14. Afgrænsning og metode Indledning Formålet med kapitlet er at redegøre for brugen af nøgletal, rapportens centrale begreber og de anvendte metoder. Kapitlet beskriver også rapportens datagrundlag, og nogle af de metodiske udfordringer og forbehold, der knytter sig til anvendelsen af kommunale nøgletal. Endelig indeholder kapitlet en læsevejledning til resten af nøgletalsrapporten Hvad er nøgletal? I nøgletalsrapporten anvendes særligt nøgletal udarbejdet af KORA, hvor nøgletal kan defineres som følgende: Nøgletal er informationer, der i kort og overskuelig form belyser strukturen og udviklingen i en kommune, Nøgletal giver sjældent hele forklaringen på et forhold, men de kan være udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål, kan medvirke til at pege på områder hvor nærmere undersøgelser er påkrævet, samt til at politikerne og den administrative ledelse kan følge udviklingen på de enkelte områder uden at drukne i information. (Houlberg, 2014: 6) Afgrænsning af nøgletalsrapportens centrale begreber og sammenhænge I det følgende redegøres der for de centrale begreber i nøgletalsrapporten. Udgiftsniveau Et centralt element i rapporten er opgørelsen af kommunernes udgifter pr. modtager på de enkelte sektorområder udgiftsniveauet. Når udgifterne opgøres pr. modtager dør det muligt at sammenligne kommunerne på trods af forskelle i indbyggertal og alderssammensætning. I flere sammenhænge sætte lighedstegn mellem udgiftsniveau og serviceniveau, men udgiftsniveauet er ikke en dækkende betegnelse herfor. Det skyldes blandt andet, at kommunerne har forskellige rammebetingelser og dermed forskellige betingelser for at realisere politisk fastsatte målsætninger. I rapporten ses udgiftsniveaet derfor i forhold til et udgiftsbehov, der er beregnet ud fra de enkelte kommuners rammebetingelser. Derudover påvirkes udgiftsniveauet også af den enkelte kommunes produktivitet og effektivitet i opgaveløsningen. Dette illustreres i figur 2.1. Figur 14.1 Udgiftsniveau 78