Nr. 1 Marts Brugerdreven innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1 Marts 2008. Brugerdreven innovation"

Transkript

1 Nr. 1 Marts 2008 Brugerdreven innovation

2 Indhold Innovation er brugerdreven Niels Henrik Helms, Knowledge Lab 4 Hovedprincipper for brugerdreven innovation Kristina Risom Jespersen, Aarhus Universitet 7 Hvad er brugerdreven innovation? Lasse Juel Larsen, Knowledge Lab 9 Menneskelig oversættelse af kreative ideer Anette Grønning, Knowledge Lab 12 Devising og innovation Bent Nørgaard, Center for Kunst og Videnskab, SDU 16 NFBi - Netværk for Forskningsbaseret Brugerdrevet Innovation Jacob Rolf Jensen, Alexandra Instituttet A/S 19 Maritimt potentiale - Lokal innovation Esben Schøler, Greennovation 21 Er brugerdreven innovation borgerdreven innovation? Stefan Birkebjerg Andersen, Udviklingsforum Odense 23 Med på kanten... Kantskribent i dette nummer er Morten Thanning Vendelø, CBS 25 When I say that innovation is being democratized, I mean that users of products and services both firms and individual consumers are increasingly able to innovate for themselves. User-centered innovation processes offer great advantages over the manufacturer-centric innovation development systems that have been the mainstay of commerce for hundreds of years. Users that innovate can develop exactly what they want, rather than relying on manufacturers to act as their (often very imperfect) agents. Moreover, individual users do not have to develop everything they need on their own: they can benefit from innovations developed and freely shared by others. Kilde: Eric von Hippel: Democratizing Innovation p. XVIII (2005) ISSN: årgang. OnEdge udgives af Knowledge Lab DK. Magasinet udkommer tre gange årligt. Redaktion: Niels Henrik Helms, SDU, Campusvej 55, 5230 Odense M, Layout og desktop: Lise Agerbæk. Tryk: one2one, Odense. Oplag: Fotos: istock og Maysound

3 Innover! Dette nummer af OnEdge handler om brugerdreven innovation, og det er der rigtig meget, der gør for tiden. Innovation og især brugerdreven innovation bliver set som svaret på en række af de helt store udfordringer, som vores samfund står midt i. Det er den tilgang, vores virksomheder skal bruge for at finde deres nicher i en globaliseret økonomi, samt et væsentligt træk ved den modernisering og udvikling af velfærdsstaten, som kvalitetsreformen danner ramme om. Brugerdreven innovation defineres ofte som spørgsmålet om at afdække og nyttiggøre erkendte og ikke-erkendte behov hos brugerne. Det er nok en lidt begrænset læsning af behovsproblematikken, og uden at genoplive 1970 ernes udredninger af teorierne om de menneskelige behov, så vil vi understrege, at behov ikke er konstante, men dynamiske og at brugerdreven innovation for os derfor mere handler om at indgå i udviklingsfællesskaber mellem brugere, udviklere og forskere, end om at finde ind til brugernes latente behov. Netop samspillet er ofte nøglen til udvikling af ny viden, derfor præsenterer vi også en række forskellige tilgange til brugerdreven innovation, hvor mangfoldigheden kan give indsigt i og forhåbentlig inspiration til innovationsprocesser. På Knowledge Lab har vi defineret vores tilgang til forskning og udvikling, som forskningsbaseret brugerdreven innovation, så vi mener, at vi er en af first moverne på feltet, og vi indgår gerne i udviklingsmæssige og forskningsmæssige sammenhænge, hvor der er fokus på innovation og it. Vi har her undladt mere systematiske oversigter over forskellige teorier om og metoder til brugerdreven innovation. Her vil vi henvise til de mange udmærkede håndbøger, som pt. publiceres. Vi vil også gerne henvise til Netværk for Forskningsbaseret Brugerdrevet Innovation: og selvfølgelig vores egen hjemmeside: Tak til bidragsyderne og god fornøjelse med læsningen. Niels Henrik Helms, Direktør, Knowledge Lab ISBN (Kan downloades fra

4 Innovation er brugerdreven! - Niels Henrik Helms direktør, Knowledge Lab Kreativitet og innovation på dagsordnen Brugerdreven innovation er blevet svaret på mange af de udfordringer, som vores moderne samfund står overfor. Det er skrevet ind i såvel regeringsgrundlaget som i de forskellige tiltag, som skal ruste Danmark i forhold til globaliseringen. Vi har ifølge argumentationen her en række særlige forudsætninger: samspillet mellem virksomhederne, samspillet mellem forskning, virksomheder og fx erhvervspolitiske tiltag, den særlige danske designtradition. Samtidig er det netop innovationen og især den brugerdrevne innovation, som giver og i særdeleshed skal give Danmark en rolle i en globaliseret økonomi. Innovation er altså for alvor blevet sat på dagsordnen og samtidig også kreativitet. Noter 1. Bojesen, Anders (2004): Context Matters. (Bojesen, Anders Content Matters Working Paper 2/2004 LOK Research Centre and Copenhagen Business School 2. Her tænkes først og fremmest på økonomen Joseph Alois Schumpeter, som Drucker er meget influeret af. I dennes økonomiske cykler er det netop innovationen, der sættes fokus på. Og det var også fx. Schumpeter, der introducerede begrebet entrepreneurship (Unternehmergeist). Generelt udtrykker brugerdreven innovation det grundvilkår, at det er den enkelte, der i det hyperkomplekse samfund bliver den afgørende og den værdiskabende instans. Dermed mener jeg, at innovationen skal give mening specifikt i forhold til den enkelte bruger. Den enkelte skal samtidig være skabende, ja kreativ. I denne betydning kan begrebet kreativitet føres tilbage til den middelalderlige kristne brug af ordet, hvor creare betød Guds særlige skaberværk, sådan som vi kender det fra begreber som fx kreaturer. Det at skabe noget af intet! Senere er kreativitet blevet til det særlige, som kunstneren i en romantisk udlægning af professionen kunne. I dag bliver kreativitet og innovation udlagt ikke som en særlig mulighed for den unikke enkelte, men som et grundvilkår for det at være menneske. Vi skal alle som kunstneren være noget særligt, vi skal være unikke, idet kun vores særlige unikhed gør os nyttige i samfundslivet i almindelighed og arbejdslivet i særdeleshed. Vi bliver således ikke længere inkluderet ved at være som de andre, men ved at blive noget særligt. Kreativiteten er derfor ikke forbeholdt de særligt udvalgte, men den unikke os alle! Vi er brugerne, det er os, der ved. Det gælder i forhold til markedet, det gælder i arbejdslivet, hvor vi med hjælp af japansk managementteori forsøger at forene medarbejdernes innovationspotentiale med øget effektivitet. Både kreativitet og innovation er begrebsmæssige flydere, der som William E. Conally udtrykker, er: essentially contested, begreber uden egentlig begrebslig kerne, som løbende indgår i og er afsæt for konflikt og diskussion i forhold til betydning, indhold og begrænsninger 1. Men som er vigtige i forhold til at forstå og udvikle nye diskurser i samfundet. Når vi taler om innovation, vil det selvfølgelig sige, at der er tale om noget, der er nyt. Det kan være i forhold til det, der hidtil er blevet produceret, måden det bliver markedsført eller brugt på. Globaliseringen og adgangen til tilsyneladende uendelige mængder af forskellige produkter, goder og til en mangfoldighed af forskellige bud på det gode, det sunde og det spændende liv. Men til trods for denne mangfoldighed mainstreamer globaliseringen vores kultur og herunder også vores forbrug. I den sammenhæng bliver det afgørende at kunne skille sig ud og fortsat at kunne skille sig ud. Og viden og ny viden om, hvordan noget gør en forskel, finder vi ikke nødvendigvis hos hverken forskere eller i udviklingsafdelingerne eller hos trendspotterne, men hos brugerne. Det er den læreproces, som både forskere og virksomheder ofte i fællesskab er ved at forstå. Innovation kan betragtes som en systematisk måde at transformere kreativitet til noget operationelt. Dette noget skal helst også kunne markedsføres og sælges. Etymologisk kan innovation føres tilbage til latin: at indføre noget nyt. Men i vores anvendelse af begrebet, må det især henføres til nyere amerikansk managementtænkning om end denne tænkning har stærke europæiske rødder 2. Peter Drucker (1993:27) skriver i Innovation and Entreprenurship: 4

5 Innovation is the specific instrument of entrepreneurship the act that endows resources with a new capacity to create wealth. Innovation indeed creates a ressource: There is no such thiming as a ressource until man finds use for something in nature thus endows it with economic value Vi kan altså opsummerende sige, at hvor kreativitet er at skabe verden, så handler innovation om at erobre verden. Innovatoren og innovationsmodeller Når vi taler om kreativitet og innovation, tænker vi ofte på den visionære og geniale, der trods modstand og trængsler når frem med sit geniale produkt: Edison med sin glødelampe, Mads Clausen med sin termostat eller Tim Berner-Lee med internettet. Denne forståelse tilskriver den finske innovationsforsker Ilkka Tuomi vore jødiskkristne kulturarv. Vi konceptualiserer her innovation ud fra biblens skabelsesberetning. Ilkka Tuomi kalder dette den heroiske innovationsmodel, hvor det er den geniale med masterplanen, der ved, hvad der skal skabes og hvordan. Det er en model, som dels ligger som en del af vores arketyper og som dels genskabes. Den kan fx dagligt genses på Discovery Channel, hvis det er en del af den tvpakke, man har. Her bliver historierne om store forskere og innovatorer genfortalt. Men hvis vi skal følge Tuomi, skal vi lægge mere vægt på den kombinatoriske og den organiske model for innovation, hvor forskellige kompetencer og udviklinger bringes i spil med hinanden, og hvor innovation bliver synliggjort som det det er, nemlig en social proces (se Tuomi, 2006). Samtidig viser vores lokale undersøgelser af forskellige innovationspraksisser (se artikler andetsteds i dette magasin), at den enkelte, den geniale og visionære ikke bare spiller en rolle, men har en afgørende betydning for innovationsprocessen. Det kan være som aktøren i centrum af processen, som personliggør fremdriften, 5

6 visionen og strukturen. Eller det kan være som coachen, der sidder på sidelinjen og interagerer med og inspirerer processen. Vi kan her tale om forskellige typer af interaktion i forhold til innovationsprocesser. I det første tilfælde er der tale om Edisons værksted, hvor den dygtige innovator er på banen konstant for ikke alene at skabe nye produkter, men også for at udvikle markedet, sætte tingene på dagsordnen, så beslutningstageren forstår det hensigtsmæssige og værdifulde ved produktet og beslutningstageren kan her være både politikeren, der sætter nye servicetiltag på dagsordnen eller forbrugeren, der i et splitsekund vælger en ny type produkt i supermarkedet. Når vi taler om coachen, er der mere tale om netværkskonstruktioner, hvor coachen er optaget af at stille de rigtige spørgsmål, at sammenholde udviklinger med sine erfaringer og især af, hvordan de rigtige kompetencer hele tiden kommer i spil med hinanden. Men de forskellige innovatorer er altid optaget af, hvordan brugeren kommer i spil i forhold til innovationsprocessen. Innovation og forskningen Innovation er og sker i en social praksis. Det er et samspil mellem tid, sted, aktører og teknologi. Det skal forstås på den måde, at opfindelse af nye produkter ofte ses som det at udvikle en veldefineret fysisk genstand, hvis brug og anvendelse giver sig selv. Men selve den fysiske genstand ændrer sjældent noget i sig selv. Det er først i en social praksis, at der sker en meningstilskrivelse, og vi så at sige finder ud af, hvad dette eller hint skal bruges til. Innovationsprocessen kan struktureres på vidt forskellig vis, men den vil næsten altid være en bevidst kombination af åbne og lukkede processer. Hvor kreativiteten i de åbne processer understøttes, mens fremdriften garanteres gennem de lukkede processer. Samtidig er det tydeligt, at innovation er konkret, brugeren skal afprøve den, have mulighed for at artikulere sine interesser, og ofte kommer idéen fra slutbrugeren, men ikke altid. Tanken om at finde ukendte markedsinteresser er ofte illusorisk markeder findes ikke, de skabes. Derfor kan indledende undersøgelser af fx etnografisk karakter være en god ide, men ofte vil det være en lille del af innovationsprocessen, hvor løbende involvering af brugerne undervejs i processen har ligeså stor og ofte større betydning og berettigelse. Videnssamfundets viden er ikke (kun) den konkret kodificerede og måske videnskabeligt validerede viden, men i lige så høj grad vidensskabende processer og nye samspil, som overskrider den eksisterende viden. Det er nye måder at tænke eksisterende teknologier, forretningsmodeller og sociale samspil på. Vi kan kort, men radikalt sige, at innovation altid er brugerdreven. Udviklingsafdelinger, forskningsenheder med videre kan skabe nye teknologier, nye måder at gøre ting på, men hvis brugerne ikke tager tingene til sig og tilskriver dem mening, forbliver de i bedste fald uudnyttede prototyper og ulæste videnskabelige papers. I værste fald støvede webportaler eller usælgelige tilbudsvarer. Hvis brugerne er eksperterne, henviser det så forskere og andet godtfolk til et frilandsmuseum for særlige ekspertiser i industrisamfundet: kedelpassere fra dampmaskinerne, telegrafister m.fl.? Nej, der er tværtimod behov for særligt kyndige til at artikulere brugernes innovationskraft, og der er brug for særlige processer og metoder, som kan operationalisere brugernes innovationskapacitet. Det er derfor helt afgørende, at der etableres udviklingsfællesskaber, hvor brugere, udviklere og forskere kan spille sammen netop i kraft af deres forskellige kompetencer. Det kræver sprog og artikulering, og det kræver oversættelseszoner, hvor samspillet udvikles, og hvor aktørernes forskellige kompetencer fastholdes. Referencer Drucker, Peter F. (2. ed. 2007) Innovation and Entrepreneurship, Butterworth-Heinemann Ltd Tuomi, Ilkka (2006) Networks of Innovation: Change and Meaning in the Age of the Internet, OUP Oxford 6

7 Hovedprincipper for brugerdreven innovation - Kristina Risom Jespersen ph.d., lektor, Aarhus Universitet Brugerudvikling Produktudvikling kan beskrives på et todimensionalt kontinuum, som matcher graden af brugerinddragelse med graden af brugerudvikling i virksomhedens produktudviklingsprojekter (se figur). Brugerinddragelse defineres som involveringen af feedback fra brugerne i forhold til projektspecifikke elementer. En feedback som tager sit udgangspunkt i dialog og åbenhed mellem brugerne og virksomheden. Brugerudvikling er, når brugeren er opfinderen alene eller i samarbejde med virksomheden. I dette rum mellem brugerinvolvering og brugerudvikling er brugerdreven innovation (det lyse område), som betyder at virksomhedens produktudvikling bygger på input fra brugerne i idefasen, i udviklingsfasen eller i begge, alt afhængig af formen for brugerdreven innovation i virksomheden. Lav Medium Høj Brugerinddragelse Lav Tidligere produktudvikling Lead-user produktudvikling Figur. Brugerdreven innovation Medium Fremtidig produktudvikling Brugerdreven innovation Collaborative produktudvikling Hovedprincippet for brugerdreven innovation er at uanset formen, så er produktudviklingsprocessen åben for brugerne. Brugerdreven innovation er et spørgsmål om at identificere og integrere brugerne i alle produktudviklingsprocessens faser. Der er ikke nogen hemmelige stadier i produktudviklingen, da det er brugerinput og involveringen, som udgør konkurrencefordelen, ikke produktfunktionalitet eller design alene. Nøglen er at tappe fra den ressource, som brugernes viden er. Høj Brugerinteraktion: Integration af feedback fra brugerne i forhold til projektspecifikke elementer Tidligere produktudvikling indeholder meget lidt brugerinddragelse og/eller brugerudvikling. Traditionen tro har produktudvikling haft til formål at præsentere nye produkter og/eller services til kunderne (brugerne). Viden om brugerne er bygget op omkring detailleddets input og ønsker, markedsanalyser og/eller fokusgrupper. Brugerne er passive og virksomhederne styrer flowet af viden og input. Denne form for produktudvikling vil fortsætte med at eksistere, men de virksomheder, som ønsker en konkurrencefordel vil gøre mindre og mindre af dette. Fremtidens produktudvikling vil tage brugerne med som en værdifuld kilde i udviklingen af nye produkter. Ikke kun i forbindelse med idegenerering, men også i forbindelse med optimering af specifikke elementer af nye produkter. Fremtidens produktudvikling vil med andre ord være brugerdreven. Strategisk stillingtagen Brugerdreven innovation er en strategisk stillingtagen i en virksomhed. At udstikke kursen mod brugerdreven innovation betyder forandring af tilgangen til brugerne. Styrken og udfordringen ved brugerdreven innovation er, at der skal skabes et dialog-rum med brugerne og kunderne. Dialog kræver proaktiv og innovativ kommunikation med brugerne for at skabe kontakt samtidig med, at virksomheden viser åbenhed over for den viden, som brugerne har. Helt centralt skal brugerne af virksomhedens produkter betragtes som værdifulde vidensressourcer. Mange virksomheder arbejder kundeorienteret og har en venlig håndtering af kunderne. Kunderne kan klage og komme med input, hvis de har lyst eller behov for det. Skridtet mod dialogbaseret kommunikation er, at få kunderne til at involvere sig i virksomheden gennem produkter og services. Effekten vil hurtigt vise sig ved at ændre virksomhedens webplatform. Hjemmesider i dag fortæller kunderne om 7

8 virksomheden. Den nye platform skal spørge kunderne om deres erfaringer og vise, hvad deres input bliver brugt til. Den seneste tv-reklame fra Den Gamle Fabrik opfordrer kunderne til at komme med deres marmeladehistorier. Historier som fortæller noget om kundernes behov, opfattelse og loyalitet og tilknytning til mærket og virksomheden (Den Gamle Fabrik). Disse input kan bruges til at gå i dialog med dem som bidrager - fastholde dem gennem dialog for at få mere viden og give mere viden. Traditionen er, at der kommunikeres til brugerne gennem medierne og hjemmesider. Dialog betyder at åbne op og tage imod de udfordringer, som kommer med brugernes feedback på et konkret projekt. Ikke blot skal feedback behandles på en ny måde, selve produktudviklingen skal ikke længere være en hemmelighed. Brugerdreven innovation er en løftestang for produktudviklingsprocessen i de virksomheder, som tør gå i dialog med brugerne af deres produkter. Brugernes feedback om et konkret projekt i alle trin af produktudviklingsprocessen optimerer anvendelsen af udviklingstimer. De virksomheder, som forstår det, oplever en styrket innovativ kompetence og på den lange bane større afkast på nye produkter. Så konkret er det, men udfordringen er stor. Pointen er, at selvom brugerinvolvering virker ressourcekrævende, så bliver det ressource- og omkostningsbesparende i forhold til for eksempel udviklingen af nye produkter, da sandsynligheden for et nyt produkts økonomiske succes på markedet øges ved brugerinvolvering. Kristina Risom Jespersen blogger om brugerdreven innovation: risom.weblogs.asb.dk Oversigt over programmer for Brugerdreven innovation inspirationsmaterialer nationale og internationale miljøer og meget andet finder du på 8

9 Hvad er brugerdreven innovation? - Lasse Juel Larsen forskningsassistent, Knowledge Lab Svaret er ikke lige til, for hvad menes der egentlig, når man siger brugerdreven. Nogle vil måske tænke, at brugeren er den, som skal anvende det skabte produkt. Det lyder tilforladeligt, men hvad så, hvis der ikke kun findes en bruger. Hvad nu, hvis der er en kreds af brugere, som på forskellig vis anvender det skabte produkt? Og så er det endda slet ikke adresseret, hvad det vil sige, at innovation er brugerdreven. Denne indledning skitserer de umiddelbare spørgsmål, som er forbundet med begrebet brugerdreven innovation: hvad er innovation, hvad er brugerens betydning i brugerdreven innovation, og hvorfor kalder vi innovationsprocesser brugerdrevne? Innovation i praksis Maysound ApS producerer, hvad de selv kalder et modlydsystem eller det, som vi andre kan se, er et sæt højtalere, som man kan placere tæt på hovedet, så man kan høre musik uden at genere andre. Maysounds lydsystem er tiltænkt hospitalssektoren. Idéen er, at man monterer højtalerne på hospitalssengen, således at man har en højtaler på hver side af hovedet. Lydsystemet ligner et par høretelefoner blot med den forskel, at de ikke har kontakt med hovedet. Dette er smart, da man med Maysounds lydsystem, i modsætning til normale hovedtelefoner, kan dreje hovedet uden at blive generet af at få presset hovedtelefonerne ind i ørene. Det videnskabelige rationale for Maysounds lydsystem er, at musik fremmer healingsprocessen. Hospitalerne er altså ivrige efter at få et fleksibelt lydsystem til patienter, som kan forbedre og forkorte deres ophold. Et produkt vokser frem Tilblivelsen af Maysounds lydsystem er et eksempel på, hvordan brugerdreven innovation kan praktiseres. Til at begynde med var Maysound ikke andet end et par højtalere placeret inde i en hovedpude. Denne demonstrationsmodel blev konstrueret på baggrund af et billigt produkt fra Netto. Faktisk tog den ikke mere end en 9

10 dag eller to at fremstille. Herefter spurgte Maysound, hvad hospitalet syntes om deres hovedpude. Kritikken var hård. Hospitalet sagde, man kan ikke vaske puden, når der er højtalere inde i. Desuden var hospitalet glade for de eksisterende hospitalshovedpuder og havde ikke lyst til at erstatte dem. Den involverede komponist af hospitalsmusik tilføjede desuden, at brugeren ikke kan høre musik gennem en hovedpude. Disse tilbagemeldinger var præcis, hvad Maysound var ude efter. Firmaet bilder sig ikke ind, at de kan tænke på alting, hvilket al erfaring også viser, at man ikke kan. Og som de siger, når man laver en rå demonstrationsmodel, er det nemmere for brugeren at give kritik. Brugeren kan se, at det er et produkt i sin tilblivelse. standardiserede mål, således at lydsystemet nu passede perfekt på alle hospitalets senge. Lydsystemet var stadigvæk ikke færdigt. Det nye monteringssystem betød, at betjeningsknapperne sad sådan, at de var vanskelige at rengøre, som hygiejnesygeplejersken påpegede. Igen blev lydsystemet ændret. Sådan fortsatte processen med at tage ud til hospitalet og afprøve ændringerne og hjem igen og rette til, indtil alle implicerede var tilfredse med resultatet. Loops og åben-tilstand Direktør Lau Kofoed Kierstein kalder innovationsprocessen med at afprøve og tilpasse en rå demonstrationsmodel for at loope. Og når man looper, befinder man sig i, hvad man i innovationskredse kalder for open mode eller åbentilstand, hvilket betyder, at man forholder sig åbent og imødekommende over for al kritik - ikke sådan forstået, at man godtager al kritik - men at man reflekterer over kritikken med henblik på at forbedre og udvikle en demonstrationsmodel. Den humanistiske innovator Maysoundeksemplet viser, at demonstrationsmodeller er af allervigtigste betydning, da de giver alle implicerede en fælles referenceramme, som kritikgiveren frit kan vurdere og forholde sig til. Maysound tog hjem og ændrede på deres demonstrationsmodel. De fjernede hovedpuden og erstattede den med et monteringssystem. Så begav de sig igen ud til hospitalet. Monteringssystemet virkede kun delvist, og hospitalet understregede igen, at de var glade for deres hovedpuder, hvilket fik Maysound til at kontakte hovedpudeproducenten. De indledte et samarbejde og tilpassede lydsystemet til hovedpuderne. Det næste besøg på hospitalet var positivt. Sideeffekten af hovedpudetilpasningen betød, at lydsystemet havde fået Indlejret i tilblivelsesprocessen er, hvad vi kunne kalde et humanistisk kompetenceregister, som består af interview, kommunikation og fortolkningspraktikker. Disse forbinder man normalt ikke med teknikere og ingeniører. En dygtig innovator er ikke blot projektleder, men også en kompetent menneskefortolker, ikke mindst når kritik af en demonstrationsmodel skal sammenholdes med en bagvedliggende ide. Netværksdreven innovation Maysoundeksempelet beskriver desuden en innovationsproces, som udspiller sig mellem mange 10

11 aktører ikke blot internt i virksomheden, men også blandt brugerne af produktet. I dette tilfælde udpluk fra stort set alle lag af hospitalspersonalet (sygeplejersker, læger og patienter), en pudeproducent og sluttelig en komponist. Disse aktører er ikke slutbrugere, men aktører i et udviklingsnetværk. Kan vi så stadigvæk sige, at innovation er brugerdreven? Svaret er både ja og nej. Nej, i den forstand, at maysoundeksemplet beskriver innovator og det netværk, han eller hun er en del af, som dem, der driver projektet fremad. Det vil være mere præcist at kalde denne proces brugerinvolveret i forhold til brugerdreven, da brugeren ikke varetager selve processen. Overordnet er innovation i dette eksempel interaktion mellem innovators netværk og et netværk af involverede brugere. Mødet mellem disse netværk gestalter et kompetencefelt og et mulighedsrum, hvor det usete træder frem og bliver synligt eller sagt anderledes, hvor produktelementer fra en kontekst i dette tilfælde Hi-Fi bliver iscenesat i en anden kontekst nemlig hospitalssektoren. Innovation er således ikke blot en arbejdsproces, men også en overskridelse, hvor et kendt produkt eller en moden teknologi bliver iscenesat i en ny kontekst, hvorved et nyt marked dukker frem. Innovationsprocessen finder sted i tæt samarbejde med brugerne, som i dette tilfælde ikke er en bruger, men et netværk af interessenter. Svaret på ovenstående spørgsmål er ja i den forstand, at brugerne bliver inddraget, ligegyldigt hvor mange og hvor forskellige, de er. Overordnet kan man uddrage og opstille følgende innovationsmodel fra maysoundeksemplet: Brugergruppe/netværk Innovator/netværk Produkt Innovator Innovatorens netværk 11

12 Menneskelig oversættelse af kreative ideer - Anette Grønning post doc., ph.d. Knowledge Lab Under begrebet innovation befinder begrebet kreativitet sig. Al innovation begynder på en eller anden vis med kreative tanker og ideer. Når software-programmer implementeres med succes, når nye produkter finder vej til markedet og når nye løsninger skaber vækst, afhænger innovationen i første omgang ofte af en person eller et team, som har fået en god ide og som magter at udvikle den ide udover den indledende fase. Forskningen omkring kreativitet fokuserer derfor også på kreative menneskers karakteregenskaber og på betydningen af de sociale fællesskaber, disse mennesker indgår i. Karakteregenskaberne og fællesskaberne kan både påvirke niveauet og frekvensen af den kreative kraft; altså: hvor god er ideen? - og hvor ofte kan vi i fællesskab få så god en ide? Kreativitet kan defineres som the production of novel and useful ideas in any domain (Amabile et al., 1996). På baggrund af denne udlægning af kreativitetsbegrebet definerer de samme forskere innovation som the successful implementation of creative ideas within an organization (Amabile et al, 1996). I dette hjørne af forskningen bliver individets og teamets kreativitet altså selve udgangspunktet for innovation. Kreativitet er nødvendig for innovation, men ikke i sig selv tilstrækkeligt. Om innovationen lykkes, afhænger også af andre faktorer og kan opstå dels på baggrund af kreative ideer, som opstår i en organisation, men også på baggrund af ideer og input udefra. Innovation er samtidig ofte en udløber af ønsket om forandring. Denne forandring er en fortløbende proces, der rummer mange aspekter, og som gennemsyrer den organisatoriske opførsel. Forandring kan relateres til kombinationen af et eksternt pres og et internt ønske om at udvikle et nyt produkt eller en ny løsning (Harkema & Baets). Hvis vi ønsker at undersøge de organisatoriske innovationsfaktorer, der fremmer kreativt projektarbejde i teams eller på individniveau, kan et udgangspunkt derfor være at undersøge kreativitetskonteksten og forandringsparatheden. Her fremhæves det, at oplevelsen af arbejdsmiljøet spiller en stor rolle for kreativiteten. For at samle alle de arbejdsmiljømæssige dimensioner, som er væsentlige for kreativitetskonteksten i en organisation, har Amabile et al. udviklet det såkaldte KEYS-instrument. Frem for udelukkende at fokusere på de menneskelige egenskaber eller på de organisatoriske strukturer - som megen anden forskning gør - fokuseres der her på den psykologiske kreativitets- og innovationskontekst, altså hvordan arbejdsmiljøet opleves i relation til fremme af kreativ udvikling. Vi kan også vælge at kalde kreativitetskonteksten for innovationsrummet og på den måde betone både det dynamiske og uhåndgribelige i dette rum. Hvis man vil undersøge dette rum eller denne kontekst lidt nærmere, kan KEYS-instrumentet hjælpe, da det omfatter en række konceptuelle kategorier i forhold til arbejdsmiljøets rammer for udvikling af kreativitet. (se model på modstående side). At innovere er også at stå på hovedet Hos Team Online A/S har man siden 2003 udviklet og solgt Bosted-systemet, som er et CMS-system til institutioner for fx udviklingshæmmede, børn- & unge og socialpsykiatrien. Systemet er udviklet med udgangspunkt i brugernes behov og letter det daglige arbejde. Den primære målgruppe er socialsektoren på kommunalt og regionalt niveau. Den typiske bruger af Bostedsystemet er en yngre eller midaldrende kvinde med socialpædagogisk uddannelsesbaggrund. Men også andre faggrupper som fx psykologer, psykiatere, social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker benytter systemet. For medarbejderne hos Team Online står det ret klart, at innovationsprocessen kræver mod til at vende ting på 12

13 KEYS-instrument - model for medarbejdernes opfattelse af det kreative rum Faktorer der antages at påvirke kreativitet Opmuntring til kreativitet Autonomi eller frihed Oplevelsen af arbejdsmiljø kan bedømmes ud fra Organisatorisk opmuntring Opmuntring fra ledelse Støtte fra arbejdsgruppe Frihed Oplevet resultat af arbejdet - og at kunne se det for sig Når man spørger direktøren for Team Online A/S, Michael Sandal, hvordan han udvikler ideer og skaber kreative rum, er et af svarene: Jeg er meget vedholdende og er ikke sådan lige at vælte af pinden. Hvis jeg tror på noget, bliver jeg ved med at tro på det, så længe ideen står skarpt for mig. Man skal altså kunne se det for sig. Men hvad vil det egentlig sige, og hvor meget betyder det, hvem der ser (det for sig)? Ressourcer Pres Organisatoriske hindringer for kreativitet Tilstrækkelige ressourcer Udfordrende arbejde Arbejdsmængdens pres Organisatoriske hindringer hovedet og en hel del tålmodighed. Når der skal udvikles med udgangspunkt i brugernes daglige arbejde, tager tingene tid - og det er i orden, at de tager tid. Derfor aftales der processuelt også hellere mange små skridt end få kæmpe store. Det er en kongstanke, at deadlines skal overholdes, og at man frem for alt vil arbejde rettidigt end love for meget. Indføling og lydhørhed over for brugernes beretninger om hverdagen er nøgleord. Et af redskaberne er dialog i form af nærværende samtaler med alle implicerede. Og så masser af vedholdenhed Kreativitet Med udgangspunkt i Tuomi (2006) - jf. artiklen Innovation er brugerdreven side 4 i dette magasin - vil det være langt lettere at fremstille en generisk model for brugerdreven innovation, hvis man ikke tillægger de individuelle, menneskelige værdier så stor betydning. Tuomi yder heller ikke de mere individuelle egenskaber megen opmærksomhed, men fokuserer i langt højere grad på den sociale proces, hvor vi samtidig ønsker at pege på, at de humane faktorer har en betydelig indvirkning på den sociale proces Men hvad vil det egentlig sige at se det for sig? I hvert fald er evnen til kombinatorisk tankegang og til at se muligheder både på individuelt niveau, på løsningsniveau og på politisk niveau meget væsentlig. Det handler også om at være på forkant med den samfundsmæssige udvikling; hvad betyder eksempelvis en ny lovparagraf for en løsning hos slutbrugeren? Innovation drives altså frem og rundt i en social proces 13

14 med et samspil af mennesker, der opleves at brænde igennem i et givent arbejdsmiljø, mennesker der både forstår teknologierne, brugerne (marked) og den politiske/strategiske dimension. Bruger # slutbruger Når vi taler brugerinddragelse og også går så vidt som til at tale om brugerdreven innovation, er det som om vi forestiller os, at brugerne direkte driver innovationen. Det er ofte slet ikke tilfældet. Der er i langt højere grad tale om, at man spørger eksperten (hvad man kunne kalde udviklerens bruger), hvad vedkommende synes om en ide eksempelvis en læge eller sygeplejerske bliver spurgt om en ny løsning, men ikke nødvendigvis patienten selv. Det kan i bedste fald føre til gode løsninger og innovation. Men den er ikke brugerdreven. Eksperten (fx lægen) er udelukkende ekspert i forhold til egen praksis og sin egen bedømmelse af en given ide. Men eksperten kommer ofte til at bedømme en ides potentiale ved også at udtale sig om en anden ekspert, nemlig slutbrugeren (fx patienten) og dennes praksis. Men her er eksperten ikke ekspert. Alene slutbrugeren (fx patienten) er ekspert på slutbrugerens (fx patientens) domæne. Det sker hele tiden når der bygges banegårdcentre der ikke er handikapvenlige, når der projekteres kontorer med overophedning på grund af flotte glaspartier og så videre. Involvering af brugerne er som følge af vores definition af innovation derfor ikke en metode eller et instrument til at øge kvaliteten, men er en integreret del af det, vi opfatter som innovation. Det betyder ikke, at vi afviser nytten og måske endog nødvendigheden af involvering af brugeren i udviklingsprocessen. Men vi ser det som en del af processen, hvor der bør sættes fokus dels på initiale undersøgelser af, hvilken praksis der udfoldes i de relevante brugermiljøer, dels på involvering i den efterfølgende proces. Begge elementer vil i vores øjne kunne fortælle os nyt om innovationsrummet. 14

15 Oversættelse begge veje Når der ideudvikles, er der med andre ord tale om en kontinuerlig oversættelse begge veje: hvordan sikres det, at brugernes behov bliver oversat, så udviklerne ved, hvad de skal udvikle og tilbage igen; hvordan sikres formidling af de nye muligheder til dem, der skal bruge ideen, produktet eller systemet. Ved at specialisere sig i at kunne varetage denne type menneskelig oversættelse af kreative ideer, bliver innovatoren samtidig en formidler, en form for moderator eller filter, via hvilken ideerne bliver transmitteret. Man kan med rette derfor også rejse spørgsmålet: kan denne menneskelige oversættelse af kreative tanker indbygges mekanisk i en innovationsmodel? Er det en arbejdsmetode, man bare kan lære og så indsætte som et ufravigeligt skridt i enhver innovationsproces? Muligvis, muligvis ikke. Nogle mennesker må siges at være bedre formidlere eller oversættere end andre. Samtidig kan en dygtig oversætter eller en gruppe dygtige oversættere være foregangsperson(er) i forhold til at skabe det arbejdsmiljø, der er befordrende for at udvikle innovation og innovative løsninger. Man kan også vælge at beslutte sig ud af en hel del i forhold til at skabe en innovationsstimulerende atmosfære; fx ved at kræve kollegial support, tilføre tilstrækkelige ressourcer, sørge for udfordringer i det daglige og en vis frihed (jf. KEYS-instrumentet). Særligt væsentligt er det derfor at turde spørge: hvordan opleves innovationsmiljøet i din organisation eller i dit netværk? Team Online A/S er en odenseansk virksomhed med knap 30 medarbejdere. Virksomheden udvikler og sælger Bosted-systemet, som er et itfagsystem til dokumentation, udvikling og evaluering af den socialpædagogiske indsats samt administration i hverdagen på sociale specialinstitutioner. Bosted Systemet er udviklet og udvikles fortsat i tæt samarbejde med en lang række samarbejdspartnere - lige fra den enkelte bruger og institution til forvaltninger og videninstitutioner. I 2007 fik direktør Michael Sandal den fynske IT-pris som en anerkendelse af Michael Sandal og Team Onlines store indsats for at styrke den fynske it-udvikling. Referencer Amabile, Teresa M.; Conti, Regina; Coon, Heather; Lazanby, Jeffrey & Herron, Michael: Assessing the Work Environment for Creativity. The Academy of Management Journal, Vol. 39, No. 5. (Oct., 1996), pp Harkema, Saskia & Baets, Walter (2001): The Application of Complexity Theory in Real-Life Innovation Management. Project Management of Innovation. European Network on chaos and complexity research and management practice. 15

16 Devising og innovation - Bent Nørgaard centerleder og sceneinstruktør, Center for Kunst og Videnskab, SDU Center for Kunst og Videnskab har til opgave at stimulere tværfaglige samarbejder mellem kunstnere og forskere og præsentere disse arbejder for offentligheden. Det er centrets mål at styrke en åben og demokratisk dialog mellem forskerverdenen og offentligheden. I de tre år, centret har eksisteret, har vi især fokuseret på at udvikle en scenisk genre, som vi kalder videnskabsteater. Videnskabsteater kan være mange ting fx et helt traditionelt skuespil, der med inspiration fra den videnskabelige verden gestalter en dramatisk historie, hvor det er skuespillere, der er det bærende element. Nogen kender måske Michael Frayns skuespil om Niels Bohr kaldet Copenhagen. På centret arbejder vi med genren gennem en anden optik. I vores koncept er videnskabsteater bygget på forskningsresultater og videnskabelige erkendelser i modsætning til det traditionelle teater, her er det nemlig forskere selv, der står på scenen. Som en anden slags ready made sættes de på teatergulvet og medvirker som sig selv og med deres forskning. Vi udvikler vores videnskabsteaterforestillinger ved at inddrage kunstneriske discipliner og tankegange. Det vil sige, at vi tager noget fra én verden kunstens - og kombinerer det med en anden verden den videnskabelige. Her skal det nævnes, at vi mener videnskab i bred forstand. Når man gør det altså kombinerer to ellers meget adskilte verdener - så opstår der noget nyt: Nye indsigter, nye udtryksformer, nye fortællinger, nye relationer og nye konstellationer. Og netop evnen til at kombinere gammel viden på en ny måde defineres ofte som innovation. Vel, nu findes der også andre definitioner på dette ord, og i andre sammenhænge end denne kan det være nok så vigtigt at gå i dybden med en definition af begrebet. Men det vil jeg afstå fra her. Væsentligt er det at hæfte sig ved, hvad denne særlige metode kombinationen af to ellers adskilte områder kan bidrage med, når vi skal forstå grundlaget for at skabe innovation. Vores videnskabsteaterkoncept bryder på afgørende vis med teatertraditionen og udfordrer det sceniske rum på en særlig måde, netop ved at indføre den autentiske vibration i det rum, som ellers bliver brugt til fiktion og illusion. Min personlige begrundelse for at arbejde med denne genre er flerfold: Dels er jeg optaget af begrebet autenticitet, dels er jeg optaget af at udforske teatret som optik på videnskaben. Kan vi udvikle denne sceniske genre, således at den indfanger mere af verdens kompleksitet end en traditionel teaterforestilling? Det er naturligvis for tidligt at svare på det spørgsmål, men gennem årene har vi indhøstet mange værdifulde erfaringer fra vort arbejde. En af de væsentligste erfaringer kommer fra den måde, hvorpå vi udvikler forestillingens koncept, og som indeholder uudnyttede og ikke udforskede potentialer til at stimulere kreativitet i tværfaglige forsknings- og projektgrupper. Metoden, vi anvender, kaldes teater-devising og skal her forstås som en kunstnerisk arbejdsmetode til at skabe kollektive sceniske værker uden et allerede eksisterende og retningsgivende manuskript. Metoden anvendes især inden for performanceteatergenren og er en eksperimentel kollektiv arbejdsform, hvor alle kompagniets kompetencer, refleksioner og viden bringes i spil med lige stor tydelighed. Metodens udfordring ligger i at udnytte alle kompetencer fuldt ud, samtidig med at der arbejdes hen mod et mål (forestillingen) uden at kende resultatet på forhånd. I modsætning til det traditionelle teater, hvor der som regel kun er en enkelt ophavsmand til teksten, nemlig dramatikeren, bidrager alle de involverede til manuskriptet. Og det, de bidrager med, er deres egne fortællinger, deres egen viden, deres egne livshistorier. Ud af dette mangfoldige kaos vokser et manuskript, som danner grundlaget for forestillingen. Samtidig med denne skriveproces prøves scenerne af i prøvelokalet, og det er først mod slutningen af forløbet, at værket samler sig og bliver til en forestilling. 16

17 Med andre ord kender vi ikke målet, før vi går i gang. Vi kender kun datoen. Hvis man løfter disse erfaringer over i ledelses- og organisationsteoretisk kontekst, hvad sker der så? Er der nogle erfaringer fra centrets metode, der kan anvendes af organisationer, institutioner og virksomheder, som ønsker at udvikle sig i retning af at være mere innovative og nyskabende? Det mener jeg, der er. Jeg mener endda, at der er en række særdeles værdifulde erfaringer, som mange vil kunne have glæde af, når de forsøger at skabe organisatoriske rammer for det kreative. Hvis vi kigger på et teater-devisingforløb, som er kendetegnet ved, at ingen af de involverede kender resultatet af processen, før forestillingen er skabt, så kan det oversættes til, at det er kompetencerne, der skaber produktet. Det bryder ganske væsentligt med den måde, de fleste tænker innovation på. Som oftest sætter man jo en gruppe folk sammen for at løse et bestemt problem. Det vil sige, man kender målet, men ikke løsningen. Det kan vel kaldes problemløsning. Men skaber det hånden på hjertet gennembrydende innovationer? Kigger vi på metoden i forhold til tværfaglige forskningsgrupper, har centret indhøstet konkrete erfaringer fra udviklingen af forestillingen Den Magiske Kugle (sammen med MEMPHYS-gruppen på SDU), hvor fysikere, biokemikere og medicinere arbejdede sammen med musikere, sangere, grafikere, scene- og videokunstnere. Her tyder meget på, at en sådan proces medvirker til at styrke den kreative selvforståelse hos den enkelte forsker, samtidig med at processen tilbyder mulighed for at forøge kollektiv kreativ intelligens. I forbindelse med udviklingen af efterårets forestilling Det Skabende Menneske, som forsøgte at afdække kreativitetsbegrebet, bl.a. ud fra en kunstnerisk, ledelsesfilosofisk og organisationsteoretisk vinkel, er centret også kommet på sporet af, hvorledes teaterdevisingmetoden kan overføres til ledere, der ønsker at styrke deres evner i kreativitetsledelse. Det Skabende Menneske blev bl.a. udviklet i samarbejde med ph.d.- stipendiat og områdedirektør Anette Broløs fra Fionia Bank og ledelsesfilosoffen Ole Fogh Kirkeby, der både er tilknyttet CBS og Center for Kunst og Videnskab, SDU. På baggrund af erfaringerne med denne forestilling har Center for Kunst og Videnskab i samarbejde med professor Ole Fogh Kirkeby udviklet kursuskonceptet Lederskabsteater. Rammen omkring lederkurset er en teatersal med lys og lyd. Dette kursuskoncept henvender sig til ledere på højt niveau i offentlige og 17

18 private virksomheder. Gennem teater-devisingmetoden udvikler kursusdeltagerne et skuespil sammen (med kreativitetsledelse som tema) for derefter at sætte dette tema ind i en normativ kontekst (dvs. relatere plot og konflikter til basale værdier og grundholdninger). Vi er af den opfattelse, at det at iværksætte og lede kreative og innovative processer må opleves på egen krop. I vore øjne kræver innovations- og kreativitetsledelse på den ene side viden om, hvordan forskellige former for kreativ mental aktivitet konkret kan stimuleres, og det fordrer praktisk erfaring med gruppeprocesser samt viden om æstetisk-kreativ teknik og kvalitet. På den anden side kræver det en konfrontation med de basale grundholdninger, der styrer engagementet. Med det stigende fokus på kreativitet som en almen kompetence er det derfor oplagt at overføre strategier fra æstetiske og kunstneriske processer til ledelse, også når det gælder udvikling af rammer for innovation. Netop gennem teater-devisingmetoden opøves lederes evne til at udvise nærvær, lydhørhed og sensibilitet over for de idéer, der udspilles mellem deltagere. Og på samme måde som instruktøren i teatersalen, fordrer denne lydhørhed også evnen til at omskabe ideerne til et udtryk eller produkt, og det er her, at noget så udefinerbart som det ægte talent kommer til udfoldelse. LEDERSKABSTEATER - Hvordan jeg leder en kreativ gruppe Lederskabsteater er et 6 dages kursus i kreativitetsledelse med en unik blanding af ledelsesfilosofi, teater og kommunikationstræning og giver dig kompetencer til: at lede kreative teams at frisætte, fremelske og håndtere gruppers kreative potentialer at navigere i uforudsigelige og foranderlige processer at håndtere personlig performance at formidle egne og organisatoriske værdier og visioner på en overbevisende facon. Undervisere: Professor Ole Fogh Kirkeby (CBS) Sceneinstruktør Bent Nørgaard (SDU) 18 Kurset afholdes over seks dage på SDU i løbet af efteråret For yderligere information kontakt centerleder Bent Nørgaard på eller på telefon: Eller læs mere på

19 NFBi - Netværk for Forskningsbaseret Brugerdrevet Innovation - Jacob Rolf Jensen seniorkonsulent, Alexandra Instituttet A/S Den store erhvervspolitiske opmærksomhed på potentialerne i brugerdrevet innovation er begyndt at slå bredt igennem i erhvervslivet. Der er klare tendenser til, at virksomheder begynder at forholde sig strategisk til brugerdrevet innovation i forhold til udviklingsprocesser, branding og ønske om at implementere brugerdrevne innovationsmetoder og redskaber. For at understøtte denne udvikling har en række virksomheder og forskningsinstitutioner, med støtte fra VTU, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, etableret netværket for forskningsbaseret brugerdrevet innovation NFBi. Som forskningsbaseret netværk formidler NFBi viden om brugerdrevet innovation og er med til at udvikle begrebet. Netværket skaber partnerskaber og udviklingsprojekter i krydsfeltet mellem forskning og erhverv. På den måde er netværket med til at opbygge ny viden, nye samarbejder og nye metoder på tværs af brancher og forskningsområder. NFBi er medlemsbaseret og har på nuværende tidspunkt 50 medlemmer, som dækker bredt med hensyn til 19

20 brancher og virksomhedsstørrelser. Som medlem af NFBi tilbydes man en bred vifte af ydelser og aktiviteter. Eksempler på netværksydelserne er workshops og seminarer, der præsenterer nye metoder for brugerinvolvering i udviklingsprocesser. Vi tilbyder også længerevarende innovationsforløb, hvor deltagerne kan udvikle deres viden om konkrete temaer inden for brugerdrevet innovation i samarbejde med andre medlemmer og forskere. I netværksarbejde har vi særlig fokus på at etablere projektaktiviteter mellem forskere og virksomheder. Netværkets sekretariat hjælper eksempelvis med matchmaking i forhold til relevante samarbejdspartnere, med ide-workshops hvor projektideer udfoldes og afklares, med sparring på udformning af ansøgninger etc. Netværket kan også indgå i selve projektet, som formidler af resultater og best practice. For at hjælpe nye projektsamarbejder i gang har NFBi lanceret det, vi kalder miniprojekter. Som navnet siger, er det mindre projekter, hvor virksomheder og forskere går sammen om at udforske og afprøve en ide inden for brugerdrevet innovation. Formålet er at give både virksomheder og forskere mulighed for at se hinanden an og ikke mindst teste ideer, inden man eventuelt går ind i en længerevarende samarbejdsrelation. Netværkets primære fokusområder er Byggeri, Oplevelse og Miljø & Energi. Her arbejder vi på at udbygge netværkets kontaktflade til forskningsmiljøerne, så vi i stigende grad kan være med til at koble og forankre den brugerdrevne innovation i sektorer, hvor der skønnes at være store potentialer for at arbejde mere brugerdrevet. Målet er at opbygge ny viden og udvikle nye metoder i krydsfeltet mellem de tematiske fagområder og brugerdrevet innovation. FAKTABOKS NFBi, Netværk for Forskningsbaseret Brugerdrevet Innovation, læs meget mere på hjemmesiden: Ydelser Videnspredning Formidling af viden, erfaring og best practice til erhvervslivet Matchmaking Mellem forskere, virksomheder og offentlige institutioner Projektetablering Miniprojekter F&U projekter Erhvervs-ph.d. Konsulentydelser Sparring og rådgivning i brugerdrevne innovationsprojekter Medlemskab Det årligt kontingent (ekskl. moms) er: Kr ,- for virksomheder med maks. 10 ansatte Kr ,- for virksomheder med over 10 ansatte Kontakt Netværksleder Astrid Søndergaard Tlf.: , Netværket drives af Alexandra Instituttet A/S og er delvist finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Knowledge Lab er en af netværkets kerneaktører, det vil sige en af de virksomheder og videninstitutioner som har startet NFBi. Knowledge Lab er med i netværkets styregruppe, deltager i projekter og andre aktiviteter. 20

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation Hvad vil det sige at inddrage brugerne? Kristina Risom Jespersen Aarhus Universitet 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 1 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 2 1 11/11/2008

Læs mere

METODEUDVIKLINGSSEMINAR eller velkommen til fase 2

METODEUDVIKLINGSSEMINAR eller velkommen til fase 2 METODEUDVIKLINGSSEMINAR - 15.12.09 eller velkommen til fase 2 Innovation - ORIGIN mid 16th cent.: from Latin innovat- renewed, altered, from the verb innovare, from in- into + novare make new (from novus

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Niels Henrik Helms Knowledge LAB SDU

Niels Henrik Helms Knowledge LAB SDU BIDL-Projektet: Udvikling af generiske metoder 1 Niels Henrik Helms Knowledge LAB SDU Introduktion DetteerdenførstedelafafrapporteringenafandenfaseafBIDL projektet,hvor derskalskeenovergangfraobserverendetilkollaborativpraksisiprojektet

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Velkommen - Design- & Innovationsprogram Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Case: Det gode køkkent Mind-set: Social samvær gennem smagfulde oplevelser

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

Netværk for Dansk Lydteknologi Den multidisciplinære innovationsproces frugtbart samspil på tværs af faglige kulturer

Netværk for Dansk Lydteknologi Den multidisciplinære innovationsproces frugtbart samspil på tværs af faglige kulturer Netværk for Dansk Lydteknologi Den multidisciplinære innovationsproces frugtbart samspil på tværs af faglige kulturer DTU Informatik, Richard Petersens Plads, Bygning 321, 2800 Kongens Lyngby www.lydteknologi.dk,

Læs mere

Du hjælper dit erhvervsliv til vækst. Et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for kommunalt ansatte med erhvervskontakt

Du hjælper dit erhvervsliv til vækst. Et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for kommunalt ansatte med erhvervskontakt Et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for kommunalt ansatte med erhvervskontakt Brand It Brand You Brand Us Leg en idé Du hjælper dit erhvervsliv til vækst Fremtidsfabrikken Sydfyn tilbyder

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Du hjælper dit erhvervsliv til vækst. Et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for kommunalt ansatte med erhvervskontakt

Du hjælper dit erhvervsliv til vækst. Et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for kommunalt ansatte med erhvervskontakt Et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for kommunalt ansatte med erhvervskontakt Brand It Brand You Brand Us Leg en idé Du hjælper dit erhvervsliv til vækst Fremtidsfabrikken Sydfyn tilbyder

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen

ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen vil I ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen OPI Dyrk samarbejdet! Et OPI-projekt samler deltagere på tværs af sektorer. Det betyder, at projektet skal favne mange forskellige kulturer, værdier og forventninger

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Trafikkonference 2011

Trafikkonference 2011 Trafikkonference 2011 Jacob Rolf Jensen Innovationsnetværket Service Platform Alexandra Instituttet A/S jacob.r.jensen@alexandra.dk 1 Brugerdrevet innovation hvad er det? Hvorfor involvere brugerne i innovation?

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Du hjælper dit erhvervsliv til vækst. Et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for kommunalt ansatte med erhvervskontakt

Du hjælper dit erhvervsliv til vækst. Et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for kommunalt ansatte med erhvervskontakt Et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for kommunalt ansatte med erhvervskontakt Brand It Brand You Brand Us Leg en idé Du hjælper dit erhvervsliv til vækst Fremtidsfabrikken Sydfyn tilbyder

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Oplevelsesbaseret innovation

Oplevelsesbaseret innovation Oplevelsesbaseret innovation I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser oplevelser som fremtidens konkurrenceparameter i fødevarebranchen

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Medlemskab for organisationer og virksomheder Instituttet for Fremtidsforskning. Guiding decision makers worldwide since 1970

Medlemskab for organisationer og virksomheder Instituttet for Fremtidsforskning. Guiding decision makers worldwide since 1970 Medlemskab for organisationer og virksomheder Guiding decision makers worldwide since 1970 Our Vores idea: idé: Et medlemskab af skal give jer unikke indsigter og specialiseret viden om fremtiden samt

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Praktiske erfaringer fra projektet

Praktiske erfaringer fra projektet Praktiske erfaringer fra projektet En præsentation af 3 identi icerede behov for selvhjælpskoncepter vedr. business case, IPR og idea management Møde d. 26. oktober 2011 1 Om projektet Baggrunden for projektet

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation - værktøjer til udvikling med brugeren i centrum Det får du ud af at deltage: n Få en innovationsprofil af din virksomhed n Skab optimale produkter og processer gennem brugernes

Læs mere

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10 BioMedical Design er en interdisciplinær og toneangivende efteruddannelse. Formålet med efteruddannelsen er, at uddanne mennesker der kan tænke og agere kreativt og løsningsorienteret samt identificere

Læs mere

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) VUC Erhverv Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) Arbejdet med anerkendelse tager udgangspunkt i evnen til at se og handle ud fra tingene, som de er. Derfor er anerkendende kommunikation

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

SmartCare. CareWare 2012. Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu.

SmartCare. CareWare 2012. Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu. SmartCare CareWare 2012 Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu. Udstilling 18. april 2012 International konference, udstilling, workshop og netværk 19. april 2012 CareWare 2012, SmartCare Sundheds-, velfærds-

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Den interaktive rejse imod fremtiden

Den interaktive rejse imod fremtiden I forandringens kastevinde Den interaktive rejse imod fremtiden Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Gitte Bennike og Anni Stavnskær Pedersen Lektorer i KOL ved Pædagogseminariet

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen

Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Mine to verdener u Innovation til alle tider Vinderkoncepter - Brugerdrevet innovation og forretningsudvikling Hvordan identificerer vi fremtidens behov

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Forretning med mening og effekt

Forretning med mening og effekt Jasper Steinhausen Sustainable Business Developer COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Lyngby Telefon 4597 2211 Direkte 4597 1812 Mobil 2135 1029 E-mail jase@cowi.dk http://www.cowi.dk Forretning med mening

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Innovation Express International matchmaking og forretningsudvikling

Innovation Express International matchmaking og forretningsudvikling Innovation Express International matchmaking og forretningsudvikling International forretningsudvikling Invio - Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi (Danmark) og Innovationsnetværket Arena USUS (Norge)

Læs mere