Nr. 1 Marts Brugerdreven innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1 Marts 2008. Brugerdreven innovation"

Transkript

1 Nr. 1 Marts 2008 Brugerdreven innovation

2 Indhold Innovation er brugerdreven Niels Henrik Helms, Knowledge Lab 4 Hovedprincipper for brugerdreven innovation Kristina Risom Jespersen, Aarhus Universitet 7 Hvad er brugerdreven innovation? Lasse Juel Larsen, Knowledge Lab 9 Menneskelig oversættelse af kreative ideer Anette Grønning, Knowledge Lab 12 Devising og innovation Bent Nørgaard, Center for Kunst og Videnskab, SDU 16 NFBi - Netværk for Forskningsbaseret Brugerdrevet Innovation Jacob Rolf Jensen, Alexandra Instituttet A/S 19 Maritimt potentiale - Lokal innovation Esben Schøler, Greennovation 21 Er brugerdreven innovation borgerdreven innovation? Stefan Birkebjerg Andersen, Udviklingsforum Odense 23 Med på kanten... Kantskribent i dette nummer er Morten Thanning Vendelø, CBS 25 When I say that innovation is being democratized, I mean that users of products and services both firms and individual consumers are increasingly able to innovate for themselves. User-centered innovation processes offer great advantages over the manufacturer-centric innovation development systems that have been the mainstay of commerce for hundreds of years. Users that innovate can develop exactly what they want, rather than relying on manufacturers to act as their (often very imperfect) agents. Moreover, individual users do not have to develop everything they need on their own: they can benefit from innovations developed and freely shared by others. Kilde: Eric von Hippel: Democratizing Innovation p. XVIII (2005) ISSN: årgang. OnEdge udgives af Knowledge Lab DK. Magasinet udkommer tre gange årligt. Redaktion: Niels Henrik Helms, SDU, Campusvej 55, 5230 Odense M, Layout og desktop: Lise Agerbæk. Tryk: one2one, Odense. Oplag: Fotos: istock og Maysound

3 Innover! Dette nummer af OnEdge handler om brugerdreven innovation, og det er der rigtig meget, der gør for tiden. Innovation og især brugerdreven innovation bliver set som svaret på en række af de helt store udfordringer, som vores samfund står midt i. Det er den tilgang, vores virksomheder skal bruge for at finde deres nicher i en globaliseret økonomi, samt et væsentligt træk ved den modernisering og udvikling af velfærdsstaten, som kvalitetsreformen danner ramme om. Brugerdreven innovation defineres ofte som spørgsmålet om at afdække og nyttiggøre erkendte og ikke-erkendte behov hos brugerne. Det er nok en lidt begrænset læsning af behovsproblematikken, og uden at genoplive 1970 ernes udredninger af teorierne om de menneskelige behov, så vil vi understrege, at behov ikke er konstante, men dynamiske og at brugerdreven innovation for os derfor mere handler om at indgå i udviklingsfællesskaber mellem brugere, udviklere og forskere, end om at finde ind til brugernes latente behov. Netop samspillet er ofte nøglen til udvikling af ny viden, derfor præsenterer vi også en række forskellige tilgange til brugerdreven innovation, hvor mangfoldigheden kan give indsigt i og forhåbentlig inspiration til innovationsprocesser. På Knowledge Lab har vi defineret vores tilgang til forskning og udvikling, som forskningsbaseret brugerdreven innovation, så vi mener, at vi er en af first moverne på feltet, og vi indgår gerne i udviklingsmæssige og forskningsmæssige sammenhænge, hvor der er fokus på innovation og it. Vi har her undladt mere systematiske oversigter over forskellige teorier om og metoder til brugerdreven innovation. Her vil vi henvise til de mange udmærkede håndbøger, som pt. publiceres. Vi vil også gerne henvise til Netværk for Forskningsbaseret Brugerdrevet Innovation: og selvfølgelig vores egen hjemmeside: Tak til bidragsyderne og god fornøjelse med læsningen. Niels Henrik Helms, Direktør, Knowledge Lab ISBN (Kan downloades fra

4 Innovation er brugerdreven! - Niels Henrik Helms direktør, Knowledge Lab Kreativitet og innovation på dagsordnen Brugerdreven innovation er blevet svaret på mange af de udfordringer, som vores moderne samfund står overfor. Det er skrevet ind i såvel regeringsgrundlaget som i de forskellige tiltag, som skal ruste Danmark i forhold til globaliseringen. Vi har ifølge argumentationen her en række særlige forudsætninger: samspillet mellem virksomhederne, samspillet mellem forskning, virksomheder og fx erhvervspolitiske tiltag, den særlige danske designtradition. Samtidig er det netop innovationen og især den brugerdrevne innovation, som giver og i særdeleshed skal give Danmark en rolle i en globaliseret økonomi. Innovation er altså for alvor blevet sat på dagsordnen og samtidig også kreativitet. Noter 1. Bojesen, Anders (2004): Context Matters. (Bojesen, Anders Content Matters Working Paper 2/2004 LOK Research Centre and Copenhagen Business School 2. Her tænkes først og fremmest på økonomen Joseph Alois Schumpeter, som Drucker er meget influeret af. I dennes økonomiske cykler er det netop innovationen, der sættes fokus på. Og det var også fx. Schumpeter, der introducerede begrebet entrepreneurship (Unternehmergeist). Generelt udtrykker brugerdreven innovation det grundvilkår, at det er den enkelte, der i det hyperkomplekse samfund bliver den afgørende og den værdiskabende instans. Dermed mener jeg, at innovationen skal give mening specifikt i forhold til den enkelte bruger. Den enkelte skal samtidig være skabende, ja kreativ. I denne betydning kan begrebet kreativitet føres tilbage til den middelalderlige kristne brug af ordet, hvor creare betød Guds særlige skaberværk, sådan som vi kender det fra begreber som fx kreaturer. Det at skabe noget af intet! Senere er kreativitet blevet til det særlige, som kunstneren i en romantisk udlægning af professionen kunne. I dag bliver kreativitet og innovation udlagt ikke som en særlig mulighed for den unikke enkelte, men som et grundvilkår for det at være menneske. Vi skal alle som kunstneren være noget særligt, vi skal være unikke, idet kun vores særlige unikhed gør os nyttige i samfundslivet i almindelighed og arbejdslivet i særdeleshed. Vi bliver således ikke længere inkluderet ved at være som de andre, men ved at blive noget særligt. Kreativiteten er derfor ikke forbeholdt de særligt udvalgte, men den unikke os alle! Vi er brugerne, det er os, der ved. Det gælder i forhold til markedet, det gælder i arbejdslivet, hvor vi med hjælp af japansk managementteori forsøger at forene medarbejdernes innovationspotentiale med øget effektivitet. Både kreativitet og innovation er begrebsmæssige flydere, der som William E. Conally udtrykker, er: essentially contested, begreber uden egentlig begrebslig kerne, som løbende indgår i og er afsæt for konflikt og diskussion i forhold til betydning, indhold og begrænsninger 1. Men som er vigtige i forhold til at forstå og udvikle nye diskurser i samfundet. Når vi taler om innovation, vil det selvfølgelig sige, at der er tale om noget, der er nyt. Det kan være i forhold til det, der hidtil er blevet produceret, måden det bliver markedsført eller brugt på. Globaliseringen og adgangen til tilsyneladende uendelige mængder af forskellige produkter, goder og til en mangfoldighed af forskellige bud på det gode, det sunde og det spændende liv. Men til trods for denne mangfoldighed mainstreamer globaliseringen vores kultur og herunder også vores forbrug. I den sammenhæng bliver det afgørende at kunne skille sig ud og fortsat at kunne skille sig ud. Og viden og ny viden om, hvordan noget gør en forskel, finder vi ikke nødvendigvis hos hverken forskere eller i udviklingsafdelingerne eller hos trendspotterne, men hos brugerne. Det er den læreproces, som både forskere og virksomheder ofte i fællesskab er ved at forstå. Innovation kan betragtes som en systematisk måde at transformere kreativitet til noget operationelt. Dette noget skal helst også kunne markedsføres og sælges. Etymologisk kan innovation føres tilbage til latin: at indføre noget nyt. Men i vores anvendelse af begrebet, må det især henføres til nyere amerikansk managementtænkning om end denne tænkning har stærke europæiske rødder 2. Peter Drucker (1993:27) skriver i Innovation and Entreprenurship: 4

5 Innovation is the specific instrument of entrepreneurship the act that endows resources with a new capacity to create wealth. Innovation indeed creates a ressource: There is no such thiming as a ressource until man finds use for something in nature thus endows it with economic value Vi kan altså opsummerende sige, at hvor kreativitet er at skabe verden, så handler innovation om at erobre verden. Innovatoren og innovationsmodeller Når vi taler om kreativitet og innovation, tænker vi ofte på den visionære og geniale, der trods modstand og trængsler når frem med sit geniale produkt: Edison med sin glødelampe, Mads Clausen med sin termostat eller Tim Berner-Lee med internettet. Denne forståelse tilskriver den finske innovationsforsker Ilkka Tuomi vore jødiskkristne kulturarv. Vi konceptualiserer her innovation ud fra biblens skabelsesberetning. Ilkka Tuomi kalder dette den heroiske innovationsmodel, hvor det er den geniale med masterplanen, der ved, hvad der skal skabes og hvordan. Det er en model, som dels ligger som en del af vores arketyper og som dels genskabes. Den kan fx dagligt genses på Discovery Channel, hvis det er en del af den tvpakke, man har. Her bliver historierne om store forskere og innovatorer genfortalt. Men hvis vi skal følge Tuomi, skal vi lægge mere vægt på den kombinatoriske og den organiske model for innovation, hvor forskellige kompetencer og udviklinger bringes i spil med hinanden, og hvor innovation bliver synliggjort som det det er, nemlig en social proces (se Tuomi, 2006). Samtidig viser vores lokale undersøgelser af forskellige innovationspraksisser (se artikler andetsteds i dette magasin), at den enkelte, den geniale og visionære ikke bare spiller en rolle, men har en afgørende betydning for innovationsprocessen. Det kan være som aktøren i centrum af processen, som personliggør fremdriften, 5

6 visionen og strukturen. Eller det kan være som coachen, der sidder på sidelinjen og interagerer med og inspirerer processen. Vi kan her tale om forskellige typer af interaktion i forhold til innovationsprocesser. I det første tilfælde er der tale om Edisons værksted, hvor den dygtige innovator er på banen konstant for ikke alene at skabe nye produkter, men også for at udvikle markedet, sætte tingene på dagsordnen, så beslutningstageren forstår det hensigtsmæssige og værdifulde ved produktet og beslutningstageren kan her være både politikeren, der sætter nye servicetiltag på dagsordnen eller forbrugeren, der i et splitsekund vælger en ny type produkt i supermarkedet. Når vi taler om coachen, er der mere tale om netværkskonstruktioner, hvor coachen er optaget af at stille de rigtige spørgsmål, at sammenholde udviklinger med sine erfaringer og især af, hvordan de rigtige kompetencer hele tiden kommer i spil med hinanden. Men de forskellige innovatorer er altid optaget af, hvordan brugeren kommer i spil i forhold til innovationsprocessen. Innovation og forskningen Innovation er og sker i en social praksis. Det er et samspil mellem tid, sted, aktører og teknologi. Det skal forstås på den måde, at opfindelse af nye produkter ofte ses som det at udvikle en veldefineret fysisk genstand, hvis brug og anvendelse giver sig selv. Men selve den fysiske genstand ændrer sjældent noget i sig selv. Det er først i en social praksis, at der sker en meningstilskrivelse, og vi så at sige finder ud af, hvad dette eller hint skal bruges til. Innovationsprocessen kan struktureres på vidt forskellig vis, men den vil næsten altid være en bevidst kombination af åbne og lukkede processer. Hvor kreativiteten i de åbne processer understøttes, mens fremdriften garanteres gennem de lukkede processer. Samtidig er det tydeligt, at innovation er konkret, brugeren skal afprøve den, have mulighed for at artikulere sine interesser, og ofte kommer idéen fra slutbrugeren, men ikke altid. Tanken om at finde ukendte markedsinteresser er ofte illusorisk markeder findes ikke, de skabes. Derfor kan indledende undersøgelser af fx etnografisk karakter være en god ide, men ofte vil det være en lille del af innovationsprocessen, hvor løbende involvering af brugerne undervejs i processen har ligeså stor og ofte større betydning og berettigelse. Videnssamfundets viden er ikke (kun) den konkret kodificerede og måske videnskabeligt validerede viden, men i lige så høj grad vidensskabende processer og nye samspil, som overskrider den eksisterende viden. Det er nye måder at tænke eksisterende teknologier, forretningsmodeller og sociale samspil på. Vi kan kort, men radikalt sige, at innovation altid er brugerdreven. Udviklingsafdelinger, forskningsenheder med videre kan skabe nye teknologier, nye måder at gøre ting på, men hvis brugerne ikke tager tingene til sig og tilskriver dem mening, forbliver de i bedste fald uudnyttede prototyper og ulæste videnskabelige papers. I værste fald støvede webportaler eller usælgelige tilbudsvarer. Hvis brugerne er eksperterne, henviser det så forskere og andet godtfolk til et frilandsmuseum for særlige ekspertiser i industrisamfundet: kedelpassere fra dampmaskinerne, telegrafister m.fl.? Nej, der er tværtimod behov for særligt kyndige til at artikulere brugernes innovationskraft, og der er brug for særlige processer og metoder, som kan operationalisere brugernes innovationskapacitet. Det er derfor helt afgørende, at der etableres udviklingsfællesskaber, hvor brugere, udviklere og forskere kan spille sammen netop i kraft af deres forskellige kompetencer. Det kræver sprog og artikulering, og det kræver oversættelseszoner, hvor samspillet udvikles, og hvor aktørernes forskellige kompetencer fastholdes. Referencer Drucker, Peter F. (2. ed. 2007) Innovation and Entrepreneurship, Butterworth-Heinemann Ltd Tuomi, Ilkka (2006) Networks of Innovation: Change and Meaning in the Age of the Internet, OUP Oxford 6

7 Hovedprincipper for brugerdreven innovation - Kristina Risom Jespersen ph.d., lektor, Aarhus Universitet Brugerudvikling Produktudvikling kan beskrives på et todimensionalt kontinuum, som matcher graden af brugerinddragelse med graden af brugerudvikling i virksomhedens produktudviklingsprojekter (se figur). Brugerinddragelse defineres som involveringen af feedback fra brugerne i forhold til projektspecifikke elementer. En feedback som tager sit udgangspunkt i dialog og åbenhed mellem brugerne og virksomheden. Brugerudvikling er, når brugeren er opfinderen alene eller i samarbejde med virksomheden. I dette rum mellem brugerinvolvering og brugerudvikling er brugerdreven innovation (det lyse område), som betyder at virksomhedens produktudvikling bygger på input fra brugerne i idefasen, i udviklingsfasen eller i begge, alt afhængig af formen for brugerdreven innovation i virksomheden. Lav Medium Høj Brugerinddragelse Lav Tidligere produktudvikling Lead-user produktudvikling Figur. Brugerdreven innovation Medium Fremtidig produktudvikling Brugerdreven innovation Collaborative produktudvikling Hovedprincippet for brugerdreven innovation er at uanset formen, så er produktudviklingsprocessen åben for brugerne. Brugerdreven innovation er et spørgsmål om at identificere og integrere brugerne i alle produktudviklingsprocessens faser. Der er ikke nogen hemmelige stadier i produktudviklingen, da det er brugerinput og involveringen, som udgør konkurrencefordelen, ikke produktfunktionalitet eller design alene. Nøglen er at tappe fra den ressource, som brugernes viden er. Høj Brugerinteraktion: Integration af feedback fra brugerne i forhold til projektspecifikke elementer Tidligere produktudvikling indeholder meget lidt brugerinddragelse og/eller brugerudvikling. Traditionen tro har produktudvikling haft til formål at præsentere nye produkter og/eller services til kunderne (brugerne). Viden om brugerne er bygget op omkring detailleddets input og ønsker, markedsanalyser og/eller fokusgrupper. Brugerne er passive og virksomhederne styrer flowet af viden og input. Denne form for produktudvikling vil fortsætte med at eksistere, men de virksomheder, som ønsker en konkurrencefordel vil gøre mindre og mindre af dette. Fremtidens produktudvikling vil tage brugerne med som en værdifuld kilde i udviklingen af nye produkter. Ikke kun i forbindelse med idegenerering, men også i forbindelse med optimering af specifikke elementer af nye produkter. Fremtidens produktudvikling vil med andre ord være brugerdreven. Strategisk stillingtagen Brugerdreven innovation er en strategisk stillingtagen i en virksomhed. At udstikke kursen mod brugerdreven innovation betyder forandring af tilgangen til brugerne. Styrken og udfordringen ved brugerdreven innovation er, at der skal skabes et dialog-rum med brugerne og kunderne. Dialog kræver proaktiv og innovativ kommunikation med brugerne for at skabe kontakt samtidig med, at virksomheden viser åbenhed over for den viden, som brugerne har. Helt centralt skal brugerne af virksomhedens produkter betragtes som værdifulde vidensressourcer. Mange virksomheder arbejder kundeorienteret og har en venlig håndtering af kunderne. Kunderne kan klage og komme med input, hvis de har lyst eller behov for det. Skridtet mod dialogbaseret kommunikation er, at få kunderne til at involvere sig i virksomheden gennem produkter og services. Effekten vil hurtigt vise sig ved at ændre virksomhedens webplatform. Hjemmesider i dag fortæller kunderne om 7

8 virksomheden. Den nye platform skal spørge kunderne om deres erfaringer og vise, hvad deres input bliver brugt til. Den seneste tv-reklame fra Den Gamle Fabrik opfordrer kunderne til at komme med deres marmeladehistorier. Historier som fortæller noget om kundernes behov, opfattelse og loyalitet og tilknytning til mærket og virksomheden (Den Gamle Fabrik). Disse input kan bruges til at gå i dialog med dem som bidrager - fastholde dem gennem dialog for at få mere viden og give mere viden. Traditionen er, at der kommunikeres til brugerne gennem medierne og hjemmesider. Dialog betyder at åbne op og tage imod de udfordringer, som kommer med brugernes feedback på et konkret projekt. Ikke blot skal feedback behandles på en ny måde, selve produktudviklingen skal ikke længere være en hemmelighed. Brugerdreven innovation er en løftestang for produktudviklingsprocessen i de virksomheder, som tør gå i dialog med brugerne af deres produkter. Brugernes feedback om et konkret projekt i alle trin af produktudviklingsprocessen optimerer anvendelsen af udviklingstimer. De virksomheder, som forstår det, oplever en styrket innovativ kompetence og på den lange bane større afkast på nye produkter. Så konkret er det, men udfordringen er stor. Pointen er, at selvom brugerinvolvering virker ressourcekrævende, så bliver det ressource- og omkostningsbesparende i forhold til for eksempel udviklingen af nye produkter, da sandsynligheden for et nyt produkts økonomiske succes på markedet øges ved brugerinvolvering. Kristina Risom Jespersen blogger om brugerdreven innovation: risom.weblogs.asb.dk Oversigt over programmer for Brugerdreven innovation inspirationsmaterialer nationale og internationale miljøer og meget andet finder du på 8

9 Hvad er brugerdreven innovation? - Lasse Juel Larsen forskningsassistent, Knowledge Lab Svaret er ikke lige til, for hvad menes der egentlig, når man siger brugerdreven. Nogle vil måske tænke, at brugeren er den, som skal anvende det skabte produkt. Det lyder tilforladeligt, men hvad så, hvis der ikke kun findes en bruger. Hvad nu, hvis der er en kreds af brugere, som på forskellig vis anvender det skabte produkt? Og så er det endda slet ikke adresseret, hvad det vil sige, at innovation er brugerdreven. Denne indledning skitserer de umiddelbare spørgsmål, som er forbundet med begrebet brugerdreven innovation: hvad er innovation, hvad er brugerens betydning i brugerdreven innovation, og hvorfor kalder vi innovationsprocesser brugerdrevne? Innovation i praksis Maysound ApS producerer, hvad de selv kalder et modlydsystem eller det, som vi andre kan se, er et sæt højtalere, som man kan placere tæt på hovedet, så man kan høre musik uden at genere andre. Maysounds lydsystem er tiltænkt hospitalssektoren. Idéen er, at man monterer højtalerne på hospitalssengen, således at man har en højtaler på hver side af hovedet. Lydsystemet ligner et par høretelefoner blot med den forskel, at de ikke har kontakt med hovedet. Dette er smart, da man med Maysounds lydsystem, i modsætning til normale hovedtelefoner, kan dreje hovedet uden at blive generet af at få presset hovedtelefonerne ind i ørene. Det videnskabelige rationale for Maysounds lydsystem er, at musik fremmer healingsprocessen. Hospitalerne er altså ivrige efter at få et fleksibelt lydsystem til patienter, som kan forbedre og forkorte deres ophold. Et produkt vokser frem Tilblivelsen af Maysounds lydsystem er et eksempel på, hvordan brugerdreven innovation kan praktiseres. Til at begynde med var Maysound ikke andet end et par højtalere placeret inde i en hovedpude. Denne demonstrationsmodel blev konstrueret på baggrund af et billigt produkt fra Netto. Faktisk tog den ikke mere end en 9

10 dag eller to at fremstille. Herefter spurgte Maysound, hvad hospitalet syntes om deres hovedpude. Kritikken var hård. Hospitalet sagde, man kan ikke vaske puden, når der er højtalere inde i. Desuden var hospitalet glade for de eksisterende hospitalshovedpuder og havde ikke lyst til at erstatte dem. Den involverede komponist af hospitalsmusik tilføjede desuden, at brugeren ikke kan høre musik gennem en hovedpude. Disse tilbagemeldinger var præcis, hvad Maysound var ude efter. Firmaet bilder sig ikke ind, at de kan tænke på alting, hvilket al erfaring også viser, at man ikke kan. Og som de siger, når man laver en rå demonstrationsmodel, er det nemmere for brugeren at give kritik. Brugeren kan se, at det er et produkt i sin tilblivelse. standardiserede mål, således at lydsystemet nu passede perfekt på alle hospitalets senge. Lydsystemet var stadigvæk ikke færdigt. Det nye monteringssystem betød, at betjeningsknapperne sad sådan, at de var vanskelige at rengøre, som hygiejnesygeplejersken påpegede. Igen blev lydsystemet ændret. Sådan fortsatte processen med at tage ud til hospitalet og afprøve ændringerne og hjem igen og rette til, indtil alle implicerede var tilfredse med resultatet. Loops og åben-tilstand Direktør Lau Kofoed Kierstein kalder innovationsprocessen med at afprøve og tilpasse en rå demonstrationsmodel for at loope. Og når man looper, befinder man sig i, hvad man i innovationskredse kalder for open mode eller åbentilstand, hvilket betyder, at man forholder sig åbent og imødekommende over for al kritik - ikke sådan forstået, at man godtager al kritik - men at man reflekterer over kritikken med henblik på at forbedre og udvikle en demonstrationsmodel. Den humanistiske innovator Maysoundeksemplet viser, at demonstrationsmodeller er af allervigtigste betydning, da de giver alle implicerede en fælles referenceramme, som kritikgiveren frit kan vurdere og forholde sig til. Maysound tog hjem og ændrede på deres demonstrationsmodel. De fjernede hovedpuden og erstattede den med et monteringssystem. Så begav de sig igen ud til hospitalet. Monteringssystemet virkede kun delvist, og hospitalet understregede igen, at de var glade for deres hovedpuder, hvilket fik Maysound til at kontakte hovedpudeproducenten. De indledte et samarbejde og tilpassede lydsystemet til hovedpuderne. Det næste besøg på hospitalet var positivt. Sideeffekten af hovedpudetilpasningen betød, at lydsystemet havde fået Indlejret i tilblivelsesprocessen er, hvad vi kunne kalde et humanistisk kompetenceregister, som består af interview, kommunikation og fortolkningspraktikker. Disse forbinder man normalt ikke med teknikere og ingeniører. En dygtig innovator er ikke blot projektleder, men også en kompetent menneskefortolker, ikke mindst når kritik af en demonstrationsmodel skal sammenholdes med en bagvedliggende ide. Netværksdreven innovation Maysoundeksempelet beskriver desuden en innovationsproces, som udspiller sig mellem mange 10

11 aktører ikke blot internt i virksomheden, men også blandt brugerne af produktet. I dette tilfælde udpluk fra stort set alle lag af hospitalspersonalet (sygeplejersker, læger og patienter), en pudeproducent og sluttelig en komponist. Disse aktører er ikke slutbrugere, men aktører i et udviklingsnetværk. Kan vi så stadigvæk sige, at innovation er brugerdreven? Svaret er både ja og nej. Nej, i den forstand, at maysoundeksemplet beskriver innovator og det netværk, han eller hun er en del af, som dem, der driver projektet fremad. Det vil være mere præcist at kalde denne proces brugerinvolveret i forhold til brugerdreven, da brugeren ikke varetager selve processen. Overordnet er innovation i dette eksempel interaktion mellem innovators netværk og et netværk af involverede brugere. Mødet mellem disse netværk gestalter et kompetencefelt og et mulighedsrum, hvor det usete træder frem og bliver synligt eller sagt anderledes, hvor produktelementer fra en kontekst i dette tilfælde Hi-Fi bliver iscenesat i en anden kontekst nemlig hospitalssektoren. Innovation er således ikke blot en arbejdsproces, men også en overskridelse, hvor et kendt produkt eller en moden teknologi bliver iscenesat i en ny kontekst, hvorved et nyt marked dukker frem. Innovationsprocessen finder sted i tæt samarbejde med brugerne, som i dette tilfælde ikke er en bruger, men et netværk af interessenter. Svaret på ovenstående spørgsmål er ja i den forstand, at brugerne bliver inddraget, ligegyldigt hvor mange og hvor forskellige, de er. Overordnet kan man uddrage og opstille følgende innovationsmodel fra maysoundeksemplet: Brugergruppe/netværk Innovator/netværk Produkt Innovator Innovatorens netværk 11

12 Menneskelig oversættelse af kreative ideer - Anette Grønning post doc., ph.d. Knowledge Lab Under begrebet innovation befinder begrebet kreativitet sig. Al innovation begynder på en eller anden vis med kreative tanker og ideer. Når software-programmer implementeres med succes, når nye produkter finder vej til markedet og når nye løsninger skaber vækst, afhænger innovationen i første omgang ofte af en person eller et team, som har fået en god ide og som magter at udvikle den ide udover den indledende fase. Forskningen omkring kreativitet fokuserer derfor også på kreative menneskers karakteregenskaber og på betydningen af de sociale fællesskaber, disse mennesker indgår i. Karakteregenskaberne og fællesskaberne kan både påvirke niveauet og frekvensen af den kreative kraft; altså: hvor god er ideen? - og hvor ofte kan vi i fællesskab få så god en ide? Kreativitet kan defineres som the production of novel and useful ideas in any domain (Amabile et al., 1996). På baggrund af denne udlægning af kreativitetsbegrebet definerer de samme forskere innovation som the successful implementation of creative ideas within an organization (Amabile et al, 1996). I dette hjørne af forskningen bliver individets og teamets kreativitet altså selve udgangspunktet for innovation. Kreativitet er nødvendig for innovation, men ikke i sig selv tilstrækkeligt. Om innovationen lykkes, afhænger også af andre faktorer og kan opstå dels på baggrund af kreative ideer, som opstår i en organisation, men også på baggrund af ideer og input udefra. Innovation er samtidig ofte en udløber af ønsket om forandring. Denne forandring er en fortløbende proces, der rummer mange aspekter, og som gennemsyrer den organisatoriske opførsel. Forandring kan relateres til kombinationen af et eksternt pres og et internt ønske om at udvikle et nyt produkt eller en ny løsning (Harkema & Baets). Hvis vi ønsker at undersøge de organisatoriske innovationsfaktorer, der fremmer kreativt projektarbejde i teams eller på individniveau, kan et udgangspunkt derfor være at undersøge kreativitetskonteksten og forandringsparatheden. Her fremhæves det, at oplevelsen af arbejdsmiljøet spiller en stor rolle for kreativiteten. For at samle alle de arbejdsmiljømæssige dimensioner, som er væsentlige for kreativitetskonteksten i en organisation, har Amabile et al. udviklet det såkaldte KEYS-instrument. Frem for udelukkende at fokusere på de menneskelige egenskaber eller på de organisatoriske strukturer - som megen anden forskning gør - fokuseres der her på den psykologiske kreativitets- og innovationskontekst, altså hvordan arbejdsmiljøet opleves i relation til fremme af kreativ udvikling. Vi kan også vælge at kalde kreativitetskonteksten for innovationsrummet og på den måde betone både det dynamiske og uhåndgribelige i dette rum. Hvis man vil undersøge dette rum eller denne kontekst lidt nærmere, kan KEYS-instrumentet hjælpe, da det omfatter en række konceptuelle kategorier i forhold til arbejdsmiljøets rammer for udvikling af kreativitet. (se model på modstående side). At innovere er også at stå på hovedet Hos Team Online A/S har man siden 2003 udviklet og solgt Bosted-systemet, som er et CMS-system til institutioner for fx udviklingshæmmede, børn- & unge og socialpsykiatrien. Systemet er udviklet med udgangspunkt i brugernes behov og letter det daglige arbejde. Den primære målgruppe er socialsektoren på kommunalt og regionalt niveau. Den typiske bruger af Bostedsystemet er en yngre eller midaldrende kvinde med socialpædagogisk uddannelsesbaggrund. Men også andre faggrupper som fx psykologer, psykiatere, social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker benytter systemet. For medarbejderne hos Team Online står det ret klart, at innovationsprocessen kræver mod til at vende ting på 12

13 KEYS-instrument - model for medarbejdernes opfattelse af det kreative rum Faktorer der antages at påvirke kreativitet Opmuntring til kreativitet Autonomi eller frihed Oplevelsen af arbejdsmiljø kan bedømmes ud fra Organisatorisk opmuntring Opmuntring fra ledelse Støtte fra arbejdsgruppe Frihed Oplevet resultat af arbejdet - og at kunne se det for sig Når man spørger direktøren for Team Online A/S, Michael Sandal, hvordan han udvikler ideer og skaber kreative rum, er et af svarene: Jeg er meget vedholdende og er ikke sådan lige at vælte af pinden. Hvis jeg tror på noget, bliver jeg ved med at tro på det, så længe ideen står skarpt for mig. Man skal altså kunne se det for sig. Men hvad vil det egentlig sige, og hvor meget betyder det, hvem der ser (det for sig)? Ressourcer Pres Organisatoriske hindringer for kreativitet Tilstrækkelige ressourcer Udfordrende arbejde Arbejdsmængdens pres Organisatoriske hindringer hovedet og en hel del tålmodighed. Når der skal udvikles med udgangspunkt i brugernes daglige arbejde, tager tingene tid - og det er i orden, at de tager tid. Derfor aftales der processuelt også hellere mange små skridt end få kæmpe store. Det er en kongstanke, at deadlines skal overholdes, og at man frem for alt vil arbejde rettidigt end love for meget. Indføling og lydhørhed over for brugernes beretninger om hverdagen er nøgleord. Et af redskaberne er dialog i form af nærværende samtaler med alle implicerede. Og så masser af vedholdenhed Kreativitet Med udgangspunkt i Tuomi (2006) - jf. artiklen Innovation er brugerdreven side 4 i dette magasin - vil det være langt lettere at fremstille en generisk model for brugerdreven innovation, hvis man ikke tillægger de individuelle, menneskelige værdier så stor betydning. Tuomi yder heller ikke de mere individuelle egenskaber megen opmærksomhed, men fokuserer i langt højere grad på den sociale proces, hvor vi samtidig ønsker at pege på, at de humane faktorer har en betydelig indvirkning på den sociale proces Men hvad vil det egentlig sige at se det for sig? I hvert fald er evnen til kombinatorisk tankegang og til at se muligheder både på individuelt niveau, på løsningsniveau og på politisk niveau meget væsentlig. Det handler også om at være på forkant med den samfundsmæssige udvikling; hvad betyder eksempelvis en ny lovparagraf for en løsning hos slutbrugeren? Innovation drives altså frem og rundt i en social proces 13

14 med et samspil af mennesker, der opleves at brænde igennem i et givent arbejdsmiljø, mennesker der både forstår teknologierne, brugerne (marked) og den politiske/strategiske dimension. Bruger # slutbruger Når vi taler brugerinddragelse og også går så vidt som til at tale om brugerdreven innovation, er det som om vi forestiller os, at brugerne direkte driver innovationen. Det er ofte slet ikke tilfældet. Der er i langt højere grad tale om, at man spørger eksperten (hvad man kunne kalde udviklerens bruger), hvad vedkommende synes om en ide eksempelvis en læge eller sygeplejerske bliver spurgt om en ny løsning, men ikke nødvendigvis patienten selv. Det kan i bedste fald føre til gode løsninger og innovation. Men den er ikke brugerdreven. Eksperten (fx lægen) er udelukkende ekspert i forhold til egen praksis og sin egen bedømmelse af en given ide. Men eksperten kommer ofte til at bedømme en ides potentiale ved også at udtale sig om en anden ekspert, nemlig slutbrugeren (fx patienten) og dennes praksis. Men her er eksperten ikke ekspert. Alene slutbrugeren (fx patienten) er ekspert på slutbrugerens (fx patientens) domæne. Det sker hele tiden når der bygges banegårdcentre der ikke er handikapvenlige, når der projekteres kontorer med overophedning på grund af flotte glaspartier og så videre. Involvering af brugerne er som følge af vores definition af innovation derfor ikke en metode eller et instrument til at øge kvaliteten, men er en integreret del af det, vi opfatter som innovation. Det betyder ikke, at vi afviser nytten og måske endog nødvendigheden af involvering af brugeren i udviklingsprocessen. Men vi ser det som en del af processen, hvor der bør sættes fokus dels på initiale undersøgelser af, hvilken praksis der udfoldes i de relevante brugermiljøer, dels på involvering i den efterfølgende proces. Begge elementer vil i vores øjne kunne fortælle os nyt om innovationsrummet. 14

15 Oversættelse begge veje Når der ideudvikles, er der med andre ord tale om en kontinuerlig oversættelse begge veje: hvordan sikres det, at brugernes behov bliver oversat, så udviklerne ved, hvad de skal udvikle og tilbage igen; hvordan sikres formidling af de nye muligheder til dem, der skal bruge ideen, produktet eller systemet. Ved at specialisere sig i at kunne varetage denne type menneskelig oversættelse af kreative ideer, bliver innovatoren samtidig en formidler, en form for moderator eller filter, via hvilken ideerne bliver transmitteret. Man kan med rette derfor også rejse spørgsmålet: kan denne menneskelige oversættelse af kreative tanker indbygges mekanisk i en innovationsmodel? Er det en arbejdsmetode, man bare kan lære og så indsætte som et ufravigeligt skridt i enhver innovationsproces? Muligvis, muligvis ikke. Nogle mennesker må siges at være bedre formidlere eller oversættere end andre. Samtidig kan en dygtig oversætter eller en gruppe dygtige oversættere være foregangsperson(er) i forhold til at skabe det arbejdsmiljø, der er befordrende for at udvikle innovation og innovative løsninger. Man kan også vælge at beslutte sig ud af en hel del i forhold til at skabe en innovationsstimulerende atmosfære; fx ved at kræve kollegial support, tilføre tilstrækkelige ressourcer, sørge for udfordringer i det daglige og en vis frihed (jf. KEYS-instrumentet). Særligt væsentligt er det derfor at turde spørge: hvordan opleves innovationsmiljøet i din organisation eller i dit netværk? Team Online A/S er en odenseansk virksomhed med knap 30 medarbejdere. Virksomheden udvikler og sælger Bosted-systemet, som er et itfagsystem til dokumentation, udvikling og evaluering af den socialpædagogiske indsats samt administration i hverdagen på sociale specialinstitutioner. Bosted Systemet er udviklet og udvikles fortsat i tæt samarbejde med en lang række samarbejdspartnere - lige fra den enkelte bruger og institution til forvaltninger og videninstitutioner. I 2007 fik direktør Michael Sandal den fynske IT-pris som en anerkendelse af Michael Sandal og Team Onlines store indsats for at styrke den fynske it-udvikling. Referencer Amabile, Teresa M.; Conti, Regina; Coon, Heather; Lazanby, Jeffrey & Herron, Michael: Assessing the Work Environment for Creativity. The Academy of Management Journal, Vol. 39, No. 5. (Oct., 1996), pp Harkema, Saskia & Baets, Walter (2001): The Application of Complexity Theory in Real-Life Innovation Management. Project Management of Innovation. European Network on chaos and complexity research and management practice. 15

16 Devising og innovation - Bent Nørgaard centerleder og sceneinstruktør, Center for Kunst og Videnskab, SDU Center for Kunst og Videnskab har til opgave at stimulere tværfaglige samarbejder mellem kunstnere og forskere og præsentere disse arbejder for offentligheden. Det er centrets mål at styrke en åben og demokratisk dialog mellem forskerverdenen og offentligheden. I de tre år, centret har eksisteret, har vi især fokuseret på at udvikle en scenisk genre, som vi kalder videnskabsteater. Videnskabsteater kan være mange ting fx et helt traditionelt skuespil, der med inspiration fra den videnskabelige verden gestalter en dramatisk historie, hvor det er skuespillere, der er det bærende element. Nogen kender måske Michael Frayns skuespil om Niels Bohr kaldet Copenhagen. På centret arbejder vi med genren gennem en anden optik. I vores koncept er videnskabsteater bygget på forskningsresultater og videnskabelige erkendelser i modsætning til det traditionelle teater, her er det nemlig forskere selv, der står på scenen. Som en anden slags ready made sættes de på teatergulvet og medvirker som sig selv og med deres forskning. Vi udvikler vores videnskabsteaterforestillinger ved at inddrage kunstneriske discipliner og tankegange. Det vil sige, at vi tager noget fra én verden kunstens - og kombinerer det med en anden verden den videnskabelige. Her skal det nævnes, at vi mener videnskab i bred forstand. Når man gør det altså kombinerer to ellers meget adskilte verdener - så opstår der noget nyt: Nye indsigter, nye udtryksformer, nye fortællinger, nye relationer og nye konstellationer. Og netop evnen til at kombinere gammel viden på en ny måde defineres ofte som innovation. Vel, nu findes der også andre definitioner på dette ord, og i andre sammenhænge end denne kan det være nok så vigtigt at gå i dybden med en definition af begrebet. Men det vil jeg afstå fra her. Væsentligt er det at hæfte sig ved, hvad denne særlige metode kombinationen af to ellers adskilte områder kan bidrage med, når vi skal forstå grundlaget for at skabe innovation. Vores videnskabsteaterkoncept bryder på afgørende vis med teatertraditionen og udfordrer det sceniske rum på en særlig måde, netop ved at indføre den autentiske vibration i det rum, som ellers bliver brugt til fiktion og illusion. Min personlige begrundelse for at arbejde med denne genre er flerfold: Dels er jeg optaget af begrebet autenticitet, dels er jeg optaget af at udforske teatret som optik på videnskaben. Kan vi udvikle denne sceniske genre, således at den indfanger mere af verdens kompleksitet end en traditionel teaterforestilling? Det er naturligvis for tidligt at svare på det spørgsmål, men gennem årene har vi indhøstet mange værdifulde erfaringer fra vort arbejde. En af de væsentligste erfaringer kommer fra den måde, hvorpå vi udvikler forestillingens koncept, og som indeholder uudnyttede og ikke udforskede potentialer til at stimulere kreativitet i tværfaglige forsknings- og projektgrupper. Metoden, vi anvender, kaldes teater-devising og skal her forstås som en kunstnerisk arbejdsmetode til at skabe kollektive sceniske værker uden et allerede eksisterende og retningsgivende manuskript. Metoden anvendes især inden for performanceteatergenren og er en eksperimentel kollektiv arbejdsform, hvor alle kompagniets kompetencer, refleksioner og viden bringes i spil med lige stor tydelighed. Metodens udfordring ligger i at udnytte alle kompetencer fuldt ud, samtidig med at der arbejdes hen mod et mål (forestillingen) uden at kende resultatet på forhånd. I modsætning til det traditionelle teater, hvor der som regel kun er en enkelt ophavsmand til teksten, nemlig dramatikeren, bidrager alle de involverede til manuskriptet. Og det, de bidrager med, er deres egne fortællinger, deres egen viden, deres egne livshistorier. Ud af dette mangfoldige kaos vokser et manuskript, som danner grundlaget for forestillingen. Samtidig med denne skriveproces prøves scenerne af i prøvelokalet, og det er først mod slutningen af forløbet, at værket samler sig og bliver til en forestilling. 16

17 Med andre ord kender vi ikke målet, før vi går i gang. Vi kender kun datoen. Hvis man løfter disse erfaringer over i ledelses- og organisationsteoretisk kontekst, hvad sker der så? Er der nogle erfaringer fra centrets metode, der kan anvendes af organisationer, institutioner og virksomheder, som ønsker at udvikle sig i retning af at være mere innovative og nyskabende? Det mener jeg, der er. Jeg mener endda, at der er en række særdeles værdifulde erfaringer, som mange vil kunne have glæde af, når de forsøger at skabe organisatoriske rammer for det kreative. Hvis vi kigger på et teater-devisingforløb, som er kendetegnet ved, at ingen af de involverede kender resultatet af processen, før forestillingen er skabt, så kan det oversættes til, at det er kompetencerne, der skaber produktet. Det bryder ganske væsentligt med den måde, de fleste tænker innovation på. Som oftest sætter man jo en gruppe folk sammen for at løse et bestemt problem. Det vil sige, man kender målet, men ikke løsningen. Det kan vel kaldes problemløsning. Men skaber det hånden på hjertet gennembrydende innovationer? Kigger vi på metoden i forhold til tværfaglige forskningsgrupper, har centret indhøstet konkrete erfaringer fra udviklingen af forestillingen Den Magiske Kugle (sammen med MEMPHYS-gruppen på SDU), hvor fysikere, biokemikere og medicinere arbejdede sammen med musikere, sangere, grafikere, scene- og videokunstnere. Her tyder meget på, at en sådan proces medvirker til at styrke den kreative selvforståelse hos den enkelte forsker, samtidig med at processen tilbyder mulighed for at forøge kollektiv kreativ intelligens. I forbindelse med udviklingen af efterårets forestilling Det Skabende Menneske, som forsøgte at afdække kreativitetsbegrebet, bl.a. ud fra en kunstnerisk, ledelsesfilosofisk og organisationsteoretisk vinkel, er centret også kommet på sporet af, hvorledes teaterdevisingmetoden kan overføres til ledere, der ønsker at styrke deres evner i kreativitetsledelse. Det Skabende Menneske blev bl.a. udviklet i samarbejde med ph.d.- stipendiat og områdedirektør Anette Broløs fra Fionia Bank og ledelsesfilosoffen Ole Fogh Kirkeby, der både er tilknyttet CBS og Center for Kunst og Videnskab, SDU. På baggrund af erfaringerne med denne forestilling har Center for Kunst og Videnskab i samarbejde med professor Ole Fogh Kirkeby udviklet kursuskonceptet Lederskabsteater. Rammen omkring lederkurset er en teatersal med lys og lyd. Dette kursuskoncept henvender sig til ledere på højt niveau i offentlige og 17

18 private virksomheder. Gennem teater-devisingmetoden udvikler kursusdeltagerne et skuespil sammen (med kreativitetsledelse som tema) for derefter at sætte dette tema ind i en normativ kontekst (dvs. relatere plot og konflikter til basale værdier og grundholdninger). Vi er af den opfattelse, at det at iværksætte og lede kreative og innovative processer må opleves på egen krop. I vore øjne kræver innovations- og kreativitetsledelse på den ene side viden om, hvordan forskellige former for kreativ mental aktivitet konkret kan stimuleres, og det fordrer praktisk erfaring med gruppeprocesser samt viden om æstetisk-kreativ teknik og kvalitet. På den anden side kræver det en konfrontation med de basale grundholdninger, der styrer engagementet. Med det stigende fokus på kreativitet som en almen kompetence er det derfor oplagt at overføre strategier fra æstetiske og kunstneriske processer til ledelse, også når det gælder udvikling af rammer for innovation. Netop gennem teater-devisingmetoden opøves lederes evne til at udvise nærvær, lydhørhed og sensibilitet over for de idéer, der udspilles mellem deltagere. Og på samme måde som instruktøren i teatersalen, fordrer denne lydhørhed også evnen til at omskabe ideerne til et udtryk eller produkt, og det er her, at noget så udefinerbart som det ægte talent kommer til udfoldelse. LEDERSKABSTEATER - Hvordan jeg leder en kreativ gruppe Lederskabsteater er et 6 dages kursus i kreativitetsledelse med en unik blanding af ledelsesfilosofi, teater og kommunikationstræning og giver dig kompetencer til: at lede kreative teams at frisætte, fremelske og håndtere gruppers kreative potentialer at navigere i uforudsigelige og foranderlige processer at håndtere personlig performance at formidle egne og organisatoriske værdier og visioner på en overbevisende facon. Undervisere: Professor Ole Fogh Kirkeby (CBS) Sceneinstruktør Bent Nørgaard (SDU) 18 Kurset afholdes over seks dage på SDU i løbet af efteråret For yderligere information kontakt centerleder Bent Nørgaard på eller på telefon: Eller læs mere på

19 NFBi - Netværk for Forskningsbaseret Brugerdrevet Innovation - Jacob Rolf Jensen seniorkonsulent, Alexandra Instituttet A/S Den store erhvervspolitiske opmærksomhed på potentialerne i brugerdrevet innovation er begyndt at slå bredt igennem i erhvervslivet. Der er klare tendenser til, at virksomheder begynder at forholde sig strategisk til brugerdrevet innovation i forhold til udviklingsprocesser, branding og ønske om at implementere brugerdrevne innovationsmetoder og redskaber. For at understøtte denne udvikling har en række virksomheder og forskningsinstitutioner, med støtte fra VTU, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, etableret netværket for forskningsbaseret brugerdrevet innovation NFBi. Som forskningsbaseret netværk formidler NFBi viden om brugerdrevet innovation og er med til at udvikle begrebet. Netværket skaber partnerskaber og udviklingsprojekter i krydsfeltet mellem forskning og erhverv. På den måde er netværket med til at opbygge ny viden, nye samarbejder og nye metoder på tværs af brancher og forskningsområder. NFBi er medlemsbaseret og har på nuværende tidspunkt 50 medlemmer, som dækker bredt med hensyn til 19

20 brancher og virksomhedsstørrelser. Som medlem af NFBi tilbydes man en bred vifte af ydelser og aktiviteter. Eksempler på netværksydelserne er workshops og seminarer, der præsenterer nye metoder for brugerinvolvering i udviklingsprocesser. Vi tilbyder også længerevarende innovationsforløb, hvor deltagerne kan udvikle deres viden om konkrete temaer inden for brugerdrevet innovation i samarbejde med andre medlemmer og forskere. I netværksarbejde har vi særlig fokus på at etablere projektaktiviteter mellem forskere og virksomheder. Netværkets sekretariat hjælper eksempelvis med matchmaking i forhold til relevante samarbejdspartnere, med ide-workshops hvor projektideer udfoldes og afklares, med sparring på udformning af ansøgninger etc. Netværket kan også indgå i selve projektet, som formidler af resultater og best practice. For at hjælpe nye projektsamarbejder i gang har NFBi lanceret det, vi kalder miniprojekter. Som navnet siger, er det mindre projekter, hvor virksomheder og forskere går sammen om at udforske og afprøve en ide inden for brugerdrevet innovation. Formålet er at give både virksomheder og forskere mulighed for at se hinanden an og ikke mindst teste ideer, inden man eventuelt går ind i en længerevarende samarbejdsrelation. Netværkets primære fokusområder er Byggeri, Oplevelse og Miljø & Energi. Her arbejder vi på at udbygge netværkets kontaktflade til forskningsmiljøerne, så vi i stigende grad kan være med til at koble og forankre den brugerdrevne innovation i sektorer, hvor der skønnes at være store potentialer for at arbejde mere brugerdrevet. Målet er at opbygge ny viden og udvikle nye metoder i krydsfeltet mellem de tematiske fagområder og brugerdrevet innovation. FAKTABOKS NFBi, Netværk for Forskningsbaseret Brugerdrevet Innovation, læs meget mere på hjemmesiden: Ydelser Videnspredning Formidling af viden, erfaring og best practice til erhvervslivet Matchmaking Mellem forskere, virksomheder og offentlige institutioner Projektetablering Miniprojekter F&U projekter Erhvervs-ph.d. Konsulentydelser Sparring og rådgivning i brugerdrevne innovationsprojekter Medlemskab Det årligt kontingent (ekskl. moms) er: Kr ,- for virksomheder med maks. 10 ansatte Kr ,- for virksomheder med over 10 ansatte Kontakt Netværksleder Astrid Søndergaard Tlf.: , Netværket drives af Alexandra Instituttet A/S og er delvist finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Knowledge Lab er en af netværkets kerneaktører, det vil sige en af de virksomheder og videninstitutioner som har startet NFBi. Knowledge Lab er med i netværkets styregruppe, deltager i projekter og andre aktiviteter. 20

Niels Henrik Helms Knowledge LAB SDU

Niels Henrik Helms Knowledge LAB SDU BIDL-Projektet: Udvikling af generiske metoder 1 Niels Henrik Helms Knowledge LAB SDU Introduktion DetteerdenførstedelafafrapporteringenafandenfaseafBIDL projektet,hvor derskalskeenovergangfraobserverendetilkollaborativpraksisiprojektet

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Innovativt lederskab, kommunikation og idéudvikling Husker du magien i at sætte et kaleidoskop for øjet og forsvinde ind i de smukke mønstre, denne lille,

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Innovation i og af skolen

Innovation i og af skolen Innovation i og af skolen Af Jan Grønnebæk, lektor, i samtale med Marianne Thrane, pæd. konsulent Innovationsbegrebet er i en offentlig sammenhæng i hvert fald i Danmark, en forholdsvis ny foreteelse.

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs udgangspunkt Oplevelsesøkonomi Viden Stort innovationspotentiale

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark

Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark Casebeskrivelse af NFBi s miniprojekt: Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark Baggrund Private virksomheder og offentlige institutioner har med udgangspunkt i brugerdrevet innovation

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Social housing & innovation Bæredygtighed i Byggeriet, 12. November, 2014 Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Bærende begreber

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Tre budskaber 1. Vi skal kunne forestille os verden og fremtiden for at kunne navigere

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) VUC Erhverv Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) Arbejdet med anerkendelse tager udgangspunkt i evnen til at se og handle ud fra tingene, som de er. Derfor er anerkendende kommunikation

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers 15.12.06 Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers DESIGN-MATCH Målet med projekt Design-Match er at iværksætte konkrete designprojekter i Randersvirksomheder med sparring fra markante uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

FRA IDE TIL FAKTURA. Innovation i praksis

FRA IDE TIL FAKTURA. Innovation i praksis FRA IDE TIL FAKTURA Innovation i praksis INNOVATIONS BOOT CAMP Betingelsen for at blive verdensmester i innovation er innovative leder, der er i stand til at transformere deres organisationer fra produktions-

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING - EN SPIDS SKARPERE END BRUGERDREVEN INNOVATION

HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING - EN SPIDS SKARPERE END BRUGERDREVEN INNOVATION Nyhed August 2009 HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING - EN SPIDS SKARPERE END BRUGERDREVEN INNOVATION Nyhed 1 / 4 HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING Brugerdrevet innovation har de sidste år været et buzzword, som har opnået

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Master Mind - Innovation i praksis Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Hall of shame. Udgangspunkt Rejsen Ønsket resultat At vælge: Brugerdreven innovation: input

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus

Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus Interview Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus Mød KulturERhvervs medlem, Kim Bisgaard i et interview om hjertebarnet, Godsbanen

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere