- Baggrundsrapport til et strategisk forskningsprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Baggrundsrapport til et strategisk forskningsprogram"

Transkript

1 Brugerdreven innovation - Baggrundsrapport til et strategisk forskningsprogram

2 > Brugerdreven innovation - Baggrundsrapport til et strategisk forskningsprogram Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Publikationen kan hentes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens Hjemmeside: ISBN (internet): ISBN-13: ISBN-10: Tryk: Grefta Tryk A/S Oplag: 750 Telefon: Fax:

3 > Brugerdreven innovation - Baggrundsrapport til et strategisk forskningsprogram Forsknings- og Innovationsstyrelsen December 2006

4 Indhold > Resumé 5 Arbejdsgruppens anbefalinger 5 Forord 6 Arbejdsgruppen og dens kommissorium 6 Hvorfor forskning i brugerdreven innovation? 7 En international ambition 8 Det danske udgangspunkt 8 Internationale erfaringer 8 Hvad bør der forskes i? 11 Forskningens organisering 14 Samspil med omverdenen 14 Fagområderne og deres bidrag 16 Det interdisciplinære spændingsfelt 16 Succeskriterier 19

5 Resumé > Arbejdsgruppens anbefalinger En forskningsindsats i international klasse: Der findes forskningsmiljøer i Danmark med gode traditioner for brugerinvolvering, som en strategisk forskningsindsats bør bygge på for at nå verdensklasse. Det, der er brug for, er sammenhæng, både på tværs af fag og nationalt. Der er et window of opportunity for at gøre sig gældende med strategisk forskning i verdensklasse inden for brugerdreven innovation, men feltet er i rivende udvikling, så det er nu vi skal gribe chancen, ikke om to år. Det er essentielt at forskningsindsatsen har en høj international ambition. Det bør opnås gennem stærke alliancer med udenlandske forskningspartnere og en tydelig indsats i forhold til internationale konferencer og tidsskrifter. Ansøgere bør sandsynliggøre, at begge dele er muligt. Der er behov for forskning i: Hvordan opstår og støttes innovation hos brugere? Hvilke vilkår kan støtte brugerdreven innovation i virksomheder og organisationer? Hvordan støttes en brugerdreven innovationsproces metodisk? Hvilken pædagogik understøtter uddannelse af innovatorer? Forskningens samspil med omverden: Ansøgere bør argumentere for, hvordan de planlægger at skabe og fastholde dialog med omverdenen; hvordan de gør forskningen 'brugerorienteret'. Ansøgere bør forholde sig til, hvordan indsatsen kan bidrage til en styrket kandidatuddannelse, også selvom Det Strategiske Forskningsråd ikke direkte støtter uddannelse under PhD-niveau. Tværfaglig organisering: Det bør være et krav, at strategiske forskningsmiljøer inden for brugerdreven innovation kombinerer humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning med erhvervsøkonomi og teknisk/designmæssige udviklingsdiscipliner Ansøgere bør argumentere for, hvordan de vil opnå og udvikle det tværfaglige samspil. Fysisk samlokering vil være en væsentlig fordel, men det er forskningsledelse og kvaliteten i den måde forskerne bringes sammen på, der er afgørende. Man kan forestille sig, at der udbydes netværksmidler, som kan søges til center-forberedende aktiviteter. Succeskriterier for forskningsindsatsen: Relevans: Forskningsindsatsen bør i sig selv være brugerdrevet, dvs. udfolde sig i stadigt samspil med private og offentlige virksomheder, uddannelse og samfundet, og den bør angribe relevante samfundsudfordringer. Effekt: Forskningsindsatsen bør producere innovative resultater, gavne innovationsprocesser i private og offentlige virksomheder, påvirke uddannelsessystemet og udvise samfundsnytte. Forskningshøjde: Forskningens resultater kombinerer det bedste fra humanistisk, erhvervsøkonomisk og designmæssig/teknisk forskning i interdisciplinært samspil. 5

6 Forord > Som et led i regeringens globaliseringsstrategi, skal der oprettes et program for brugerdreven innovation. Programmet består af to dele - en forskningsdel og en projektdel. Det Strategiske Forskningsråd er ansvarlig for udmøntning af forskningsdelen i overensstemmelse med de normale procedurer for strategiske forskningsprogrammer. Udgangspunktet er ambitionen om at udvikle et nyt sammenhængende og tværfagligt forskningsmiljø, der kan skabe forskningsresultater inden for brugerdreven innovation af meget høj international standard - gerne med inddragelse af internationale kompetencer og i samarbejde med internationale forsknings- og uddannelsesmiljøer. Arbejdsgruppen og dens kommissorium I slutningen af september 2006 nedsatte Forsknings- og Innovationsstyrelsen en arbejdsgruppe bestående af eksperter inden for forskningsområdet. Arbejdsgruppen skulle inden udgangen af året udarbejde et fagligt grundlag, som Det Strategiske Forskningsråd efterfølgende kunne bruge, som grundlag for at opslå et strategisk forskningsprogram for brugerdreven innovation. Arbejdsgruppen blev sammensat af: Professor Jacob Buur, Syddansk Universitet (formand) Adjunkt Lars Bo Jeppesen, Copenhagen Business School Professor Anders Drejer, Aarhus School of Business Professor Kirsten Hastrup, Københavns Universitet Professor Ton Otto, Århus Universitet Lektor Ellen Christiansen, Ålborg Universitet Centerleder Thomas Binder, Kunstakademiet Arkitektskole Seniorkonsulent Anne Kirah, Microsoft og 180 Academy Ifølge arbejdsgruppens kommissorium skulle oplægget beskæftige sig med: Problemstillinger inden for brugerdreven innovation, hvor der vil være et samfundsmæssigt og erhvervsmæssigt perspektiv i at udvikle ny forskning og opbygge et tværfagligt forskningsmiljø. Nye forskningsfelter. Arbejdsgruppen skal især have fokus på nye aspekter af brugerdreven innovation forstået som innovation, der bygger på systematisk arbejde med ikke-erkendte og uformulerede behov hos brugerne. Det betyder, at det især vil være interessant at pege på nye mulige forskningsfelter, som vedrører, hvordan produkter og serviceydelser kan gøres mere relevante for brugerne (herunder inddragelses- og kortlægningsmetoder, f.eks. via nettet). Internationale erfaringer fra tværfaglige forskningsmiljøer, der involverer erhvervsøkonomi, erhvervsantropologi, etnologi, teknologiudvikling, ingeniørvidenskab, design og psykologi. I overvejelserne skulle endvidere indgå, at forskningsmiljøet skal bidrage til forskeruddannelse og formidling og anvendelse af viden i uddannelser inden for området. Arbejdsgruppen samledes på 4 heldagsmøder og inviterede på det ene af dem interessenter fra erhvervslivet til at bidrage med synspunkter på arbejdet. 6

7 Hvorfor forskning i brugerdreven innovation? > Samfundsudviklingen har gjort, at der er kommet langt flere muligheder for at skabe nye produkter og tjenesteydelser. Samtidig er den massekultur, hvor forskellige samfundsgrupper har efterspurgt nogenlunde stabile produkter og kvaliteter blevet afløst af en ny og anderledes flygtig kultur, hvor grupper og enkeltpersoner vælger deres identitet i et komplekst spil, der også omfatter de varer, de efterspørger. Industri og samfund står i langt højere grad end tidligere over for valg af visioner, strategi og virkefelt, der ikke er en simpel konsekvens af økonomiske, politiske eller teknologiske muligheder. Der er behov for nye modeller for innovation, og indsigt i nuværende og fremtidige brugerværdier er blevet en vigtig forudsætning for succes. Parallelt med at vi får nye teknologiske muligheder, sker der en forskydning i, hvad vi opfatter som et produkt fra en materiel genstand til en kompleks sammenhæng mellem fysiske frembringelser, immaterielle goder, services og organisationsformer med vægt på en samlet brugeroplevelse. Under disse vilkår er traditionelle former for markedsundersøgelse ikke tilstrækkelige til at opdage, hvad bestemte grupper efterspørger. Innovation må omfatte en åben udforskning og dialog om nye muligheder mellem nøgleaktører i udviklingsorganisationen og fremtidige brugere. Forundersøgelsen bliver i sig selv til forskning som man kan se af den voksende brug af konsulentvirksomheder, der kombinerer trendforskning med kundenære undersøgelser af nye markedsmuligheder, og af de større virksomheders satsning på brugerstudier og visionslaboratorier. Der er en større opmærksomhed om det innovationspotentiale, der findes hos brugerne selv, men der mangler viden om, hvordan dette kan inddrages i udvikling hos producentvirksomheder og serviceorganisationer, ligesom der savnes viden om, hvorledes disse tiltag kan implementeres i offentlige services. Brugerdreven innovation er en tilgang til udvikling af nye produkter, services og organisationsformer, der bygger på en grundlæggende, dialogbaseret udforskning af fremtidige brugeres praksis og behov. Brugere skal her forstås bredt som forbrugere, kunder, virksomheder, borgere, samarbejdsparter: alle som anvender, hvad der er udviklet og produceret af andre eller af dem selv. Dialog er ikke blot samtale, men aktiv deltagelse, og praksis skal forstås som brugernes levede liv. Vidensprocesser står centralt i brugerdreven innovation: synliggørelse af implicit viden, omsætning af eksisterende viden så den kan anvendes, overførsel af viden mellem forskellige fagfelter, brydning af traditionelle tankemønstre og af den måde vi identificerer problemer på. En satsning på brugerdreven innovation kræver derfor praksisorienteret grundforskning, som samler flere discipliner med deres egne vidensstilarter og metoder. I kraft af Danmarks tradition for flade hierarkier og åben, skandinavisk ledelsesstil har vi et godt udgangspunkt for at gøre brugerdreven innovation til et særkende for private virksomheder, for offentlige institutioner og deres borgerservice. Set som en demokratisk tilgang er brugerdreven innovation både en overordnet værdi og en central og effektiv metode. Forskning og vidensdeling kan samle større kreativitet til at opnå de centrale mål med brugerdreven innovation, nemlig forbedring af livskvalitet og bæredygtig samfundsudvikling. 7

8 En international ambition > Den store internationale opmærksomhed på brugerdreven innovation kommer ikke mindst fra USA, hvor store virksomheder med en lang og stærk tradition for at arbejde med teknologidrevet innovation søger nye veje til fornyelse. På forskningsfronten er universitetsmiljøerne i USA og i andre store lande gennem mange år vænnet til at tænke innovation fra teknologisiden, så her er der for indeværende ikke meget inspiration at hente for virksomheder, der vil eksperimentere med en brugerdreven tilgang. Danske virksomheder og institutioner er gennemgående mere orienterede mod deres brugere, og i danske forskningsmiljøer er der en tradition for tværfaglighed og brugerorientering, der giver en dansk forskningsindsats inden for brugerdreven innovation særligt gode muligheder for også at gøre sig gældende internationalt. Det danske udgangspunkt I Danmark har vi en 30-årig tradition for forskning i brugerinddragelse i eksperimentel systemudvikling (participatory design) i miljøer inden for datalogi og informationsvidenskab i Aarhus, Aalborg, Roskilde og siden på IT Universitetet. Syddansk Universitet og Danfoss har udviklet en tilsvarende forskningskompetence for det industrielle område. At den dansk/skandinaviske tilgang er højt respekteret i udlandet ses f.eks. af, at den populært går under betegnelsen the Scandinavian Approach. Forskningsområdet innovationsledelse er som fagfelt først ved at modnes, men her er Handelshøjskolerne i København og Aarhus godt med internationalt set, særligt inden for udvalgte brancher (fødevarer, automatisering) og mht. måling af organisationers innovative kapabilitet. På grund af Danmarks størrelse har forskerene skabt et særligt fokus på virksomhedernes eksterne relationer. Ålborg Universitet bidrog til forskningen inden for brugerrelationer (user-producer interaction) allerede i 1980'erne, og de senere år har handelshøjskolemiljøerne etableret forskning inden for brugerdreven innovation med udgangspunkt i von Hippels lead-user metode og konsumentadfærdsstudier. Her er der potentiale for at blive førende i Europa. De antropologiske forskningsmiljøer i Aarhus og København har en stærk tradition for etnografisk feltarbejde og beskæftiger sig med kultur- og samfundsudvikling i et komparativt perspektiv. Innovations- og brugerforskning er relativt ny, men bygger på en længere tradition for studier af kulturforandring og kreativitet, materiel og visuel kultur, samt organisationer og sociale processer. Gennemgående findes der relevante danske forskningsmiljøer, men de er små og spredt ud både nationalt og på forskellige fagdiscipliner. Miljøerne har hver især gode internationale relationer og tradition for samarbejde med virksomheder og offentlige myndigheder. De virksomhedsrepræsentanter, arbejdsgruppen har rådført sig med, var meget tydelige i deres anbefaling af, at et forskningsmiljø skal have en ambition om at blive internationalt førende: Et miljø der bidrager til verden og ikke blot til danske virksomheder. Internationale erfaringer Selve det at studere brugere for at udvikle produkter, der passer til brugernes behov, er ikke nyt. Xerox PARC gennemførte pionerarbejde på dette felt ved at ansætte en lille gruppe antropologer i 1980 erne. I Skandinavien begyndte forskere allerede i 1970 erne at involvere brugere og fagforeninger i eksperimentel udvikling af ITsystemer. Tilsvarende har forskere inden for det erhvervsøkonomiske område arbejdet med at opsøge lead users og kanalisere deres ideer ind i virksomheder. Det, der er 8

9 > nyt, er en systematisk sammenknytning af brugerstudier med forretningsskabelse og produktudvikling til brugerdreven innovation. Det er også nyt, at kunder udnytter IT til at danne samarbejde i horisontale netværk uden om producenter og skaber egen udvikling på tværs. IBM for eksempel har justeret sine forretningsmodeller til at udnytte open source software udviklet i communites af brugere, og computerspil-producenter høster tilsvarende fordelene ved brugerudviklede innovationer. Der opstår nye konferencer som EPIC (Ethnographic Praxis in Industry Conference), der viser, at feltet i øjeblikket bliver drevet frem af store amerikanske virksomheder som Intel, Pitney Bowes og Microsoft, mens universitetsmiljøerne kun er sparsomt repræsenterede. Konferencen viser en kløft mellem antropologer i industrien, der fremskaffer viden om brugere og udleder innovation vectors i korte, koncentrerede teamstudier, og akademikere, der er vant til lange, individuelle feltstudier med tid til at udvikle begreber og teori. I Danmark har vi allerede i et par år haft et netværk af designantropologer, der søger at bygge bro mellem antropologer i virksomheder og i forskning. Kort sagt: Danmark har en konkurrencefordel og en reel mulighed for at gøre sig gældende ved en helhjertet og fokuseret satsning på området. Arbejdsgruppens anbefalinger: Der findes forskningsmiljøer i Danmark med gode traditioner for brugerinvolvering, som en strategisk forskningsindsats bør bygge på for at nå verdensklasse. Det, der er brug for, er sammenhæng, både på tværs af fag og nationalt. Der er et window of opportunity for at gøre sig gældende med strategisk forskning i verdensklasse inden for brugerdreven innovation, men feltet er i rivende udvikling, så det er nu vi skal gribe chancen, ikke om to år. Det er essentielt, at forskningsindsatsen har en høj international ambition. Det bør opnås gennem stærke alliancer med udenlandske forskningspartnere og en tydelig indsats i forhold til internationale konferencer og tidsskrifter. Ansøgere bør sandsynliggøre, at begge dele er muligt. 9

10 > Brugerdreven innovation i virksomheder Pitney Bowes: En brugerdrevet forskningsafdeling Den amerikanske industrivirksomhed Pitney Bowes, der i årtier har været førende inden for frankeringsmaskiner og anden kontorteknologi, har i de senere år stillet spørgsmålstegn ved sin egen innovationsstrategi. Virksomhedens forskningsafdeling, der traditionelt var teknologiorienteret, har været igennem en større organisationsudvikling, så den nu er brugerorienteret på to måder: Eksternt involverer den virksomhedens nuværende og potentielle brugere i at udvikle nye produkter og services med afsæt i resultater fra teknologilabs. Og internt har den udviklet et samspil med produktdivisionerne, der sikrer at forskningsafdelingens resultater passer med forretningsenhedernes forventninger. Intel Corporation: Antropologer i hver division Computerchip-producenten Intel har indenfor de senere år ansat over 100 antropologer og sociologer til at studere, hvordan mennesker håndterer teknologi i deres liv. At forskningsafdelingen People & Practices har fået indflydelse, kan ses af at topledelsen omorganiserede forretningsdivisionerne, så de nu bærer navne efter brugerbehov, snarere end produkter: Digital Home, Digital Health, Mobile Lifestyle osv, og hver division har sin egen gruppe af humanister. Intel er ikke på vej ind i produktbranchen, men søger gennem brugerstudier at få greb om, hvilke teknologier (f.eks. chipsæt) Intels kunder - IT-producenterne - vil efterspørge i fremtiden. LEGO: Voksne fans med til at udvikle Mindstorms Lego udviklede og testede den nyeste version af Lego Mindstorms (2006) med hjælp fra Lead Users som udviklerne fandt frem til i online community et Adult Fans of Lego. Lego benytter nu denne og relaterede metoder som en central strategi i udviklingen af andre nye produkter. ReD Associates: Brugerstudier som konsulentforretning I løbet af halvandet år er den københavnske konsulentvirksomhed ReD Associates vokset til 32 ansatte: Antropologer, etnologer og sociologer, der sammen med et netværk af researchere i det meste af verden undersøger brugere for store danske og internationale koncerner som Intel, Samsung, Adidas, Novo, og LEGO. Med udgangspunkt i etnografiske observationer udvikler virksomhedens designere nye koncepter i form af produkter, services, forretningsmodeller og politiske anbefalinger. 10

11 Hvad bør der forskes i? > Globaliseringen, med overflod af varer og information, gør behovet for personlig meningsfuldhed, overskuelighed, og tid til at være sig selv presserende. Det kalder på kritisk revision af produktionsparadigmets fokusering på innovation gennem produktion af ting og ydelser til et marked. Innovation sker i høj grad i anvendelsen af tingen eller ydelsen. Derfor er der brug for forskning i, hvordan mennesker giver mening til ting og information og hvordan det kan bringes i samklang med innovation. Samfundet er i almindelighed indstillet på, at innovation følger af videnskab. Forskningen i brugerdreven innovation skal være med til at påvirke denne opfattelse. For at kunne åbne for et nyt innovationsparadigme må forskningen i brugerdreven innovation selv følge en ny bevægelsesretning, så den ikke først studerer fænomener, dernæst fortolker så andre kan vælge at tage den nye indsigt i anvendelse. Forskningen må ud der, hvor innovationen sker, og indsigten må cirkuleres umiddelbart på anvendelsesniveauet. Forskerne må opsøge brugere, engagere sig i udviklingsprocesserne på fabrikker og kontorer, og være aktive i de undervisningssituationer, hvor ingeniører, arkitekter og dataloger uddannes. Brugerdreven innovation sker i dag i netværk, og der er behov for forståelse af dynamikkerne i disse spontane netværk og af, hvorledes sådanne netværk bedst fostres og plejes. Forskerne må vende vrangen ud på det tilsyneladende og selvfølgelige og finde de afgørende funktionelle, æstetiske og etiske værdier i samspillet mellem adfærd, artefakter, situation og miljø, der hvor brugerdrevet innovation trives. I de tilfælde, hvor brugerdrevet innovation finder sted, hvad er da relationen mellem den, der finder på nyt, netværket og så det nye? Viden om brugerdreven innovation udbredes hurtigst gennem de relevante dele af uddannelsessystemet, hvorfor forskning i brugerdreven innovation må identificere en brugerdrevet innovationspædagogik. Hvad er det i uddannelsessystemet i dag, som virker hæmmende for innovativ indstilling, hvad virker fremmende, og hvilke strukturelle ændringer er nødvendige? Først og sidst må forskningen i brugerdreven innovation være problem- og løsningsorienteret. Det er oplagt, at lade den tage udgangspunkt i væsentlige og vanskelige samfundsudfordringer. Som eksempler kan nævnes energibesparelse, arbejdskraftmangel og den voksende mængde ældre borgere, problemer, som går på tværs af brancher og serviceudbud, og som angår alle mennesker. At gøre det giver samtidig mulighed for at stille fundamentale spørgsmål til forksningen selv: Kan forskning være brugerorienteret? Og innovativ? Arbejdsgruppen har sammenfattet disse synspunkter i det følgende skema. 11

12 > Praksis Forskning Interessenter Resultater Innovativ brug Innovativ virksomhed Innovationsprocesser Innovationsuddannelse Innovativ forskning Hvordan opstår og støttes innovation hos brugere? Grundlaget for innovation og social-kulturel forandring Innovation i historisk perspektiv Innovation i netværk, user communities Hvilke vilkår støtter brugerdreven innovation? Forretningsdynamik (en slags ny værdi-kæde-teori) Innovationsledelse Organisation Hvordan støttes brugerdreven innovation metodisk? Studier af brugere og praksis Omsætte studier til (forretnings)koncepter Brugerdeltagelse i designarbejde Ledelse af tværfaglig innovationsproces Hvilken pædagogik understøtter inovation? Viden om mennesker og trends ift. teknologi og innovation Kan forskning i sig selv være innovativ? Konkrete, banebrydende eksperimenter i brugerdreven innovation Både samfundet i bred forstand og virksomheder der skal produktudvikle Virksomheder, som vil forstå den forretningsmæssige dynamik Virksomheder, der udvikler produkter og services Offentlige virksomheder og institutioner Uddannelsesmiljøer, der skal danne og uddanne innovatorer Samfundet i bred forstand Forskningsmiljøer Teoretisk indhold til iværksætter-retorikken En grammatik for brugerdreven innovation Rammebetingelser for beslutning vedr. brugerdreven innovation Principper og metoder Pædagogik der udvikler innovation også i akademiske uddannelser Løse vanskelige samfundsproblemer Nyttiggøre uudnyttede teknologier Arbejdsgruppen anbefaler forskning i: Hvordan opstår og støttes innovation hos brugere? Hvilke vilkår kan støtte brugerdreven innovation i virksomheder og organisationer? Hvordan støttes en brugerdreven innovationsproces metodisk? Hvilken pædagogik understøtter uddannelse af innovatorer? 12

13 > Projekter i brugerdreven innovation University of Art & Design Helsinki: At blive længere på arbejdsmarkedet I et EU forskningsprojekt har finske designforskere arbejdet tæt sammen med grupper af offentligt ansatte i fysisk krævende job som rengøringsassistenter og skolebetjente for at afdække hvordan disse grupper kan blive længere på arbejdsmarkedet. Med bruger-orienterede designmetoder har de vist hvordan de ansatte selv kan skabe innovation omkring ændrede arbejdsomgivelser og ny teknologi som kan gøre jobbene attraktive også for ældre medarbejdere. Aalborg Universitet: Feedback til brugerne om deres elforbrug FEEDBACK projektet har som formål at udvikle og teste nye koncepter for elselskabernes kommunikation til husholdningerne om deres elforbrug på slutforbrugsniveau. I projektets online-feedback del er konceptudviklingen foregået på basis af designworkshops med 8 familier. Realiseringen sker i partnerskab mellem tekniske konsulenter, et hardware og et software firma samt et elforsyningsselskab. Prototyperne aftestes af 120 familier i et år og effekten måles i forhold til en kontrolgruppe. Der er således tale om brugerdrevet innovation på to niveauer: Konceptet for feedback er i første omgang udviklet af slutbrugere, og det er slutbrugere, som foretager aftestningen af prototyperne. 13

14 Forskningens organisering > Forskning i brugerdreven innovation skal afdække nye betingelser, nye arbejdsformer og nye muligheder for innovation i virksomheder og institutioner, der selv befinder sig i hurtig forandring. En sådan forskning kræver en tværfaglig indsats, der kombinerer indsigter og metoder fra en række faglige miljøer inden for humaniora, samfundsfag, design og teknik, med involverende og forandringsorienterede forskningsindsatser, der engagerer den viden og de erfaringer, der skabes blandt den brugerdrevne innovations praktikere. Dette gør det nødvendigt at kombinere ikke blot faglighed, men også menneskesyn og forskningsmetoder for at opnå relevante og banebrydende resultater. Eksempelvis er forskning i metoder for brugerstudier afhængigt af viden om feltet, om organisationen, der vil bruge metoderne og om den type innovation, der fokuseres på. Forskningen må her betjene sig af en kombination af studier af virksomhedspraksis (f.eks. deltagende observation), aktionsforskning (eksperimenter i konkrete projekter) og sammenlignende studier på tværs af flere projekter og organisationer. Generelt gælder det, at spørgsmålet om integration af viden og handlemuligheder mellem forskellige deltagere i brugerdrevet innovation er af mindst lige så stor betydning som spørgsmålet om, hvordan ny viden indhentes. Det er en særlig udfordring for forskningen at identificere og følge potentialer for brugerdreven innovation på tværs af og i møderne mellem etablerede institutioner og organisationer. Der er således meget, der tyder på, at muligheder for brugerdreven innovation især opstår i åbne samarbejder f.eks. mellem virksomheder med komplementære produkter eller i netværk mellem virksomheder, organisationer og videnscentre. Samspil med omverdenen En forskning, der skal styrke og udvikle virksomheder og institutioners kapacitet for brugerdreven innovation, kan kun udvikle sig, hvis den er i konstant dialog med interessenter: studerende, andre forskere, aftagere, offentligheden. For virksomheder og institutioner er det vigtigt, at en samlet forskningsindsats er synlig og kommunikerende, og at forskningsmiljøer tilbyder muligheder for kontakt også med den internationale udvikling på området. Et forskningsmiljø må ikke lukke sig om sig selv, men skal tværtimod aktivt søge samspil med eksterne interessenter omkring videnudveksling og projektsamarbejder, og med andre universitetsmiljøer, der i varierende grad kan inddrages i faglige samarbejder. Erhvervs-PhD ordningen er et godt eksemple på samarbejde. 14

15 > Kontakten til studerende og undervisning er særlig vigtig, da det ofte er gennem nye, veluddannede medarbejdere, at viden spredes til virksomheder og organisationer. Der er gode grunde til at tænke kandidatuddannelse ind i forskningen tidligt. En udmelding fra virksomhedssiden var: Vi har brug for medarbejdere med disse kundskaber! For forskningsmiljøet selv er det også vigtigt, at der findes en fødelinie til PhDuddannelsen, og at specialestuderende kan fungere som en kreativ og engageret forskningsressource. Arbejdsgruppens anbefalinger: Ansøgere bør argumentere for, hvordan de planlægger at skabe og fastholde dialog med omverdenen; hvordan de gør forskningen 'brugerorienteret'. Ansøgere bør forholde sig til, hvordan indsatsen kan bidrage til en styrket kandidatuddannelse, også selvom Det Strategiske Forskningsråd ikke direkte støtter uddannelse under PhD-niveau. Samspil med virksomheder og uddannelse Danish User-Centred Innovation Lab: Virksomheder som medlemmer DUCI Lab er et godt eksempel på, hvordan forskere kan udvikle viden gennem samarbejde med en kreds af virksomheder. DUCI blev oprettet på Copenhagen Business School i 2005 efter amerikansk mønster og i samarbejde med professor von Hippel fra MIT. Laboratoriet samler seks danske virksomheder (Danisco, NovoNordisk, IO Interactive, Bang & Olufsen, Coloplast og Lego) til 2-3 to-dages workshops om året med indlæg og erfaringsudveksling. I de mellemliggende perioder gennemfører virksomhederne aktiviteter inspireret af forskernes indlæg og rapporterer om deres erfaringer på den følgende workshop. Forskerne tager på besøgsrunde i virksomhederne forud for hver workshop for at koordinere oplæg og diskussionstemaer. Målet for DUCI er at identificere best practice inden for ledelse af brugercentreret innovation og at sprede den viden til gavn for andre danske virksomheder. IT Product Design: Kandidatstuderende som forskningsassistenter IT Product Design er en IT-Vest-uddannelse på Syddansk Universitet, der konsekvent optager tværfaglige og internationale hold af kandidatstuderende. Det er designere, ingeniører, antropologer, sproguddannede og erhvervsøkonomer, der uddanner sig indenfor brugerorienteret design i blandede teams. En stor del af undervisningen foregår som projekter indenfor forskernes egne temaer og i samarbejde med virksomheder. Hvis forskerne bliver interesserede i f.eks. legepladser, kan de studerende hurtigt sprede sig ud og gennemføre brugerstudier på en vifte af legepladser og sammenligne deres resultater. De studerende afleverer opgaver både i form af designmodeller og som små forskningsartikler. 15

16 > Fagområderne og deres bidrag I Danmark har der i mange år været tradition for blandede forskningsmiljøer og forskningsnetværk, der retter sig mod særlige samfundsproblematikker og sektorer. Det gælder eksempelvis medieforskning, læringsforskning og en betydelig del af ITforskningen. Forskningen i brugerdreven innovation har også brug for, at der etableres et forskningsmiljø med bidrag fra mange faglige felter. Forskningsmiljøet må forene forståelsesorienterede og analytiske tilgange fra humaniora og samfundsvidenskab med forandrings- og handlingsorienterede tilgange fra f.eks. det erhvervsøkonomiske, det designfaglige og det tekniske område. Fra humaniora og samfundsvidenskab er det f.eks antropologi, sociologi og informationsvidenskab, der bør bidrage med viden om mennesker og kulturer, om kreativitet, om sammenhæng mellem mennesker og teknologi og om etnografisk metode. Fra det erhvervsøkonomiske felt kan væsentlige bidrag være orienteret mod undersøgelser af brugeradfærd, forretningsmodeller og innovationsøkonomi, innovationsledelse og -organisering, casestudier og komparativ forskning. Designfeltet bør inddrages for viden om designpraksis, produkters betydning, visualisering af nye muligheder, interaktionsdesign, servicedesign og for feltets evne til arbejde med provokerende og kritiske designforslag. Det tekniske område bør bidrage med viden om teknologiske ressourcer, brugerinvolvering i udviklingsprocesser, udviklingspraksis i virksomheder, teknologisk udvikling og aktionsforskning. Det interdisciplinære spændingsfelt Et succesrigtigt tværfagligt forskningssamarbejde opstår i et spændingsfelt mellem de forskellige poler, som etableres af de enkelte deltagere i samarbejdet. Kreativiteten og drivkraften ligger i gabet mellem polerne. Målet er ikke en ny disciplin, men et spændingsfelt der til stadighed næres af og bidrager til de bagvedliggende faglige miljøer. På den anden side må de enkelte forskningsprojekter være utvetydigt forankret i forskningssamarbejdet på en sådan måde, at de rækker udover, hvad der kunne opnås med forskernes individuelle bidrag. Udbyttet afhænger af, hvilke personer og kompetencer hver faglighed skyder ind i samarbejdet, hvordan de placerer sig i forhold til hinanden, og hvordan de fastholder relationen til baglandet. 16

17 > Der findes enkelte miljøer i Danmark, der har tradition for tværfaglig forskning, mens andre har meget lille erfaring med at indgå i samarbejder på tværs af discipliner. For at opnå et slagkraftigt tværfagligt forskningsmiljø må ansøgere udvikle modeller for samarbejde, der sikrer, at projektaktiviteter baserer sig på en integreret indsats af bidrag fra flere miljøer. Arbejdsgruppens anbefalinger: Det bør være et krav, at strategiske forskningsmiljøer inden for brugerdreven innovation kombinerer humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning med erhvervsøkonomi og teknisk/designmæssige udviklingsdiscipliner Ansøgere bør argumentere for, hvordan de vil opnå og udvikle det tværfaglige samspil. Fysisk samlokering vil være en væsentlig fordel, men det er forskningsledelse og kvaliteten i den måde forskerne bringes sammen på, der er afgørende. Man kan forestille sig at der udbydes netværksmidler, som kan søges til center-forberedende aktiviteter. 17

18 > Tværfaglig organisering af forskning Interactive Institute: Distribueret tværfaglig forskning Interactive Institute blev etableret af det Svenske Strategiske Forskningsråd i 1998 som en ti-årig indsats hvor IT-forskning, designforskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed tilsammen skal etablere udviklingsorienterede og eksperimenterende forskningsmiljøer i dialog med samfund og industri. Interactive Institute er organiseret som et fritstående forskningsinstitut, med omkring 130 forskere fordelt over mere end 10 regionale forskningsstudier. Hvert af forskningsstudierne er i sig selv tværfaglige og autonome, men en fælles ledelse sikrer koordinering og synergi. Studierne er typisk etableret i tilknytning til universiteter, men har ikke selv undervisningsansvar. w3.tii.se/ii.asp INCITE: Et sociologisk forskningscenter Incite er et forskningscenter oprettet indenfor sociologi på University of Surrey af professor Nina Wakeford. Centret har forskningskontrakter med større virksomheder som Intel og søger at skabe samarbejde mellem etnografer og f.eks. ingeniører og dataloger i et studio-miljø. Forskerne gennemfører brugerstudier og arbejder med hvordan socio-kulturelle teorier kan få betydning i designprojekter. Equator: Teknologiforskning baseret på brugerdrevet innovation Equator er en tværfaglig forskningsindsats, der samler forskere fra 8 universiteter om udfordringen at forstå, hvordan computerteknologi integreres i de fysiske omgivelser. I en række forskningsprojekter arbejder antropologer, dataloger og designere sammen med brugere for at undersøge nye tekniske muligheder. Offentlige institutioner som museer, skoler og biblioteker er sammen med deres brugere ofte særdeles attraktive samarbejdspartnere. I Equator-projektet har man bl.a. udviklet nye innovative anvendelser af mobil IT som støtte for skolebørns besøg på frilandsmuseer. d school, Stanford University d school er et eksempel på at flere universitetsdiscipliner går sammen om at udbyde en tværfaglig master-uddannelse. d står for Design, og skolen knytter studerende og faculty fra ingeniørvidenskab, medicin, business, humaniora, og pædagogik sammen med store og små virksomheder, skoler, nonprofit-organisationer og den offentlige sektor. Fysisk er d school placeret i ingeniørområdets bygning i et forsøg på at skabe et fælles innovativt miljø, hvor studerende og partnere kan mødes i fælles projekter. Det er d'schools idé at denne diversitet af nye perspektiver støtter innovation. 18

19 Succeskriterier > Med hensyn til succeskriterier er det også for forskning i brugerdreven innovation relevant at tage udgangspunkt i Det Strategiske Forskningsråds egen definition på strategisk kvalitet, som består af tre ligeværdige kriterier: forskningens relevans, effekt og forskningshøjde. Områdets særlige tværfaglige natur og de unikke muligheder for at skabe en førende dansk position inden for området giver anledning til konkret fokus inden for hver af de tre kriterier: Med hensyn til relevans bør det være afgørende, at forskningen i brugerdreven innovation i sig selv er brugerdrevet. Det vil sige, at forskning bør ske i en reel dialog med erhvervsliv og andre eksterne interessenter og være baseret på en forståelse af disses fremtidige praksis. Med hensyn til effekt er det naturligt, at fokusere særligt på forskningens fornyende og innovative perspektiver. Det er vigtigt, at være innovativ for at skabe en førende international position på området. Forskningen i brugerdreven innovation bør i sig selv være fornyende, samfundsudfordrende og ambitiøs. Med hensyn til kriteriet om forskningshøjde er det den tværfaglige indsats, der bør prioriteres særligt. Betyder dette, at forskningen i brugerdreven innovation ikke skal generere internationale forskningspublikationer i førende tidsskrifter, sådan som man traditionelt har vurderet god forskning? Nej, tværtimod. God forskning i brugerdrevet innovation skabes bedst med en to-strenget indsat, hvor den første streng er et stærkt samspil mellem forskere og erhvervsliv eller offentlige institutioner (samt disses brugere) i kreativ dialog og formidling. Den anden streng bør være et stærkt fokus på forsknings-output såsom peer-reviewed tidskriftartikler, der kan give danske forskere den status i udlandet, der gør dem til attraktive samarbejdspartnere for udenlandske virksomheder og forskere. Ansøgere bør kunne sandsynliggøre, at begge dimensioner er mulige, da god formidling fordrer godt testede forskningsresultater for at udgøre gode råd. Det er derfor vigtigt, at ansøgere demonstrerer potentiale til at skabe forskning i verdensklasse og til at kunne bruge denne forskning direkte i arbejdet med partnere i industrien og det offentlige. Arbejdsgruppens anbefalinger: Forskningsindsatsen bør særligt vurderes på forskningens Relevans: Forskningsindsatsen bør i sig selv være brugerdrevet, dvs. udfolde sig i stadigt samspil med private og offentlige virksomheder, uddannelse, samfundet, og den bør angribe relevante samfundsudfordringer. Effekt: Forskningsindsatsen bør producere innovative resultater, gavne innovationsprocesser i private og offentlige virksomheder, påvirke uddannelsessystemet og udvise samfundsnytte. Forskningshøjde: Forskningens resultater kombinerer det bedste fra humanistiske, erhvervsøkonomiske og designmæssige/tekniske områder i interdisciplinært samspil. 19

20

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Design- eller brugerdreven

Design- eller brugerdreven Knowledge Management Artikel trykt i Knowledge Management. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring EKSPERTER I OFFENTLIGE RELATIONER JENS BLOM-HANSEN INSTITUTLEDER, Institut for statskundskab

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Nyhedsbrev. Maj 2007. Velkommen til vores første nyhedsbrev.

Nyhedsbrev. Maj 2007. Velkommen til vores første nyhedsbrev. Nyhedsbrev Maj 2007 Velkommen til vores første nyhedsbrev. Vi håber at dette og de kommende nyhedsbreve vil give dig en mulighed for at følge med i hvad der sker i Changepilot, og forhåbentlig også give

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium Hvorfor innovation? Innovation definition Innovation i gymnasiet Innovative processer Hvorfor innovation? Formålsparagraffen 1 stk. 4 Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

PARTNERSKAB MED AU CAREER ARTS

PARTNERSKAB MED AU CAREER ARTS PARTNERSKAB MED AU CAREER ARTS AARHUS AU UNIVERSITET PARTNERSKAB MED AU CAREER ARTS 3 PARTNERSKABSAFTALE Kontakt til godt 13.000 studerende AU Career på Arts ved Aarhus Universitet har som mission at

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere