- Baggrundsrapport til et strategisk forskningsprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Baggrundsrapport til et strategisk forskningsprogram"

Transkript

1 Brugerdreven innovation - Baggrundsrapport til et strategisk forskningsprogram

2 > Brugerdreven innovation - Baggrundsrapport til et strategisk forskningsprogram Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Publikationen kan hentes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens Hjemmeside: ISBN (internet): ISBN-13: ISBN-10: Tryk: Grefta Tryk A/S Oplag: 750 Telefon: Fax:

3 > Brugerdreven innovation - Baggrundsrapport til et strategisk forskningsprogram Forsknings- og Innovationsstyrelsen December 2006

4 Indhold > Resumé 5 Arbejdsgruppens anbefalinger 5 Forord 6 Arbejdsgruppen og dens kommissorium 6 Hvorfor forskning i brugerdreven innovation? 7 En international ambition 8 Det danske udgangspunkt 8 Internationale erfaringer 8 Hvad bør der forskes i? 11 Forskningens organisering 14 Samspil med omverdenen 14 Fagområderne og deres bidrag 16 Det interdisciplinære spændingsfelt 16 Succeskriterier 19

5 Resumé > Arbejdsgruppens anbefalinger En forskningsindsats i international klasse: Der findes forskningsmiljøer i Danmark med gode traditioner for brugerinvolvering, som en strategisk forskningsindsats bør bygge på for at nå verdensklasse. Det, der er brug for, er sammenhæng, både på tværs af fag og nationalt. Der er et window of opportunity for at gøre sig gældende med strategisk forskning i verdensklasse inden for brugerdreven innovation, men feltet er i rivende udvikling, så det er nu vi skal gribe chancen, ikke om to år. Det er essentielt at forskningsindsatsen har en høj international ambition. Det bør opnås gennem stærke alliancer med udenlandske forskningspartnere og en tydelig indsats i forhold til internationale konferencer og tidsskrifter. Ansøgere bør sandsynliggøre, at begge dele er muligt. Der er behov for forskning i: Hvordan opstår og støttes innovation hos brugere? Hvilke vilkår kan støtte brugerdreven innovation i virksomheder og organisationer? Hvordan støttes en brugerdreven innovationsproces metodisk? Hvilken pædagogik understøtter uddannelse af innovatorer? Forskningens samspil med omverden: Ansøgere bør argumentere for, hvordan de planlægger at skabe og fastholde dialog med omverdenen; hvordan de gør forskningen 'brugerorienteret'. Ansøgere bør forholde sig til, hvordan indsatsen kan bidrage til en styrket kandidatuddannelse, også selvom Det Strategiske Forskningsråd ikke direkte støtter uddannelse under PhD-niveau. Tværfaglig organisering: Det bør være et krav, at strategiske forskningsmiljøer inden for brugerdreven innovation kombinerer humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning med erhvervsøkonomi og teknisk/designmæssige udviklingsdiscipliner Ansøgere bør argumentere for, hvordan de vil opnå og udvikle det tværfaglige samspil. Fysisk samlokering vil være en væsentlig fordel, men det er forskningsledelse og kvaliteten i den måde forskerne bringes sammen på, der er afgørende. Man kan forestille sig, at der udbydes netværksmidler, som kan søges til center-forberedende aktiviteter. Succeskriterier for forskningsindsatsen: Relevans: Forskningsindsatsen bør i sig selv være brugerdrevet, dvs. udfolde sig i stadigt samspil med private og offentlige virksomheder, uddannelse og samfundet, og den bør angribe relevante samfundsudfordringer. Effekt: Forskningsindsatsen bør producere innovative resultater, gavne innovationsprocesser i private og offentlige virksomheder, påvirke uddannelsessystemet og udvise samfundsnytte. Forskningshøjde: Forskningens resultater kombinerer det bedste fra humanistisk, erhvervsøkonomisk og designmæssig/teknisk forskning i interdisciplinært samspil. 5

6 Forord > Som et led i regeringens globaliseringsstrategi, skal der oprettes et program for brugerdreven innovation. Programmet består af to dele - en forskningsdel og en projektdel. Det Strategiske Forskningsråd er ansvarlig for udmøntning af forskningsdelen i overensstemmelse med de normale procedurer for strategiske forskningsprogrammer. Udgangspunktet er ambitionen om at udvikle et nyt sammenhængende og tværfagligt forskningsmiljø, der kan skabe forskningsresultater inden for brugerdreven innovation af meget høj international standard - gerne med inddragelse af internationale kompetencer og i samarbejde med internationale forsknings- og uddannelsesmiljøer. Arbejdsgruppen og dens kommissorium I slutningen af september 2006 nedsatte Forsknings- og Innovationsstyrelsen en arbejdsgruppe bestående af eksperter inden for forskningsområdet. Arbejdsgruppen skulle inden udgangen af året udarbejde et fagligt grundlag, som Det Strategiske Forskningsråd efterfølgende kunne bruge, som grundlag for at opslå et strategisk forskningsprogram for brugerdreven innovation. Arbejdsgruppen blev sammensat af: Professor Jacob Buur, Syddansk Universitet (formand) Adjunkt Lars Bo Jeppesen, Copenhagen Business School Professor Anders Drejer, Aarhus School of Business Professor Kirsten Hastrup, Københavns Universitet Professor Ton Otto, Århus Universitet Lektor Ellen Christiansen, Ålborg Universitet Centerleder Thomas Binder, Kunstakademiet Arkitektskole Seniorkonsulent Anne Kirah, Microsoft og 180 Academy Ifølge arbejdsgruppens kommissorium skulle oplægget beskæftige sig med: Problemstillinger inden for brugerdreven innovation, hvor der vil være et samfundsmæssigt og erhvervsmæssigt perspektiv i at udvikle ny forskning og opbygge et tværfagligt forskningsmiljø. Nye forskningsfelter. Arbejdsgruppen skal især have fokus på nye aspekter af brugerdreven innovation forstået som innovation, der bygger på systematisk arbejde med ikke-erkendte og uformulerede behov hos brugerne. Det betyder, at det især vil være interessant at pege på nye mulige forskningsfelter, som vedrører, hvordan produkter og serviceydelser kan gøres mere relevante for brugerne (herunder inddragelses- og kortlægningsmetoder, f.eks. via nettet). Internationale erfaringer fra tværfaglige forskningsmiljøer, der involverer erhvervsøkonomi, erhvervsantropologi, etnologi, teknologiudvikling, ingeniørvidenskab, design og psykologi. I overvejelserne skulle endvidere indgå, at forskningsmiljøet skal bidrage til forskeruddannelse og formidling og anvendelse af viden i uddannelser inden for området. Arbejdsgruppen samledes på 4 heldagsmøder og inviterede på det ene af dem interessenter fra erhvervslivet til at bidrage med synspunkter på arbejdet. 6

7 Hvorfor forskning i brugerdreven innovation? > Samfundsudviklingen har gjort, at der er kommet langt flere muligheder for at skabe nye produkter og tjenesteydelser. Samtidig er den massekultur, hvor forskellige samfundsgrupper har efterspurgt nogenlunde stabile produkter og kvaliteter blevet afløst af en ny og anderledes flygtig kultur, hvor grupper og enkeltpersoner vælger deres identitet i et komplekst spil, der også omfatter de varer, de efterspørger. Industri og samfund står i langt højere grad end tidligere over for valg af visioner, strategi og virkefelt, der ikke er en simpel konsekvens af økonomiske, politiske eller teknologiske muligheder. Der er behov for nye modeller for innovation, og indsigt i nuværende og fremtidige brugerværdier er blevet en vigtig forudsætning for succes. Parallelt med at vi får nye teknologiske muligheder, sker der en forskydning i, hvad vi opfatter som et produkt fra en materiel genstand til en kompleks sammenhæng mellem fysiske frembringelser, immaterielle goder, services og organisationsformer med vægt på en samlet brugeroplevelse. Under disse vilkår er traditionelle former for markedsundersøgelse ikke tilstrækkelige til at opdage, hvad bestemte grupper efterspørger. Innovation må omfatte en åben udforskning og dialog om nye muligheder mellem nøgleaktører i udviklingsorganisationen og fremtidige brugere. Forundersøgelsen bliver i sig selv til forskning som man kan se af den voksende brug af konsulentvirksomheder, der kombinerer trendforskning med kundenære undersøgelser af nye markedsmuligheder, og af de større virksomheders satsning på brugerstudier og visionslaboratorier. Der er en større opmærksomhed om det innovationspotentiale, der findes hos brugerne selv, men der mangler viden om, hvordan dette kan inddrages i udvikling hos producentvirksomheder og serviceorganisationer, ligesom der savnes viden om, hvorledes disse tiltag kan implementeres i offentlige services. Brugerdreven innovation er en tilgang til udvikling af nye produkter, services og organisationsformer, der bygger på en grundlæggende, dialogbaseret udforskning af fremtidige brugeres praksis og behov. Brugere skal her forstås bredt som forbrugere, kunder, virksomheder, borgere, samarbejdsparter: alle som anvender, hvad der er udviklet og produceret af andre eller af dem selv. Dialog er ikke blot samtale, men aktiv deltagelse, og praksis skal forstås som brugernes levede liv. Vidensprocesser står centralt i brugerdreven innovation: synliggørelse af implicit viden, omsætning af eksisterende viden så den kan anvendes, overførsel af viden mellem forskellige fagfelter, brydning af traditionelle tankemønstre og af den måde vi identificerer problemer på. En satsning på brugerdreven innovation kræver derfor praksisorienteret grundforskning, som samler flere discipliner med deres egne vidensstilarter og metoder. I kraft af Danmarks tradition for flade hierarkier og åben, skandinavisk ledelsesstil har vi et godt udgangspunkt for at gøre brugerdreven innovation til et særkende for private virksomheder, for offentlige institutioner og deres borgerservice. Set som en demokratisk tilgang er brugerdreven innovation både en overordnet værdi og en central og effektiv metode. Forskning og vidensdeling kan samle større kreativitet til at opnå de centrale mål med brugerdreven innovation, nemlig forbedring af livskvalitet og bæredygtig samfundsudvikling. 7

8 En international ambition > Den store internationale opmærksomhed på brugerdreven innovation kommer ikke mindst fra USA, hvor store virksomheder med en lang og stærk tradition for at arbejde med teknologidrevet innovation søger nye veje til fornyelse. På forskningsfronten er universitetsmiljøerne i USA og i andre store lande gennem mange år vænnet til at tænke innovation fra teknologisiden, så her er der for indeværende ikke meget inspiration at hente for virksomheder, der vil eksperimentere med en brugerdreven tilgang. Danske virksomheder og institutioner er gennemgående mere orienterede mod deres brugere, og i danske forskningsmiljøer er der en tradition for tværfaglighed og brugerorientering, der giver en dansk forskningsindsats inden for brugerdreven innovation særligt gode muligheder for også at gøre sig gældende internationalt. Det danske udgangspunkt I Danmark har vi en 30-årig tradition for forskning i brugerinddragelse i eksperimentel systemudvikling (participatory design) i miljøer inden for datalogi og informationsvidenskab i Aarhus, Aalborg, Roskilde og siden på IT Universitetet. Syddansk Universitet og Danfoss har udviklet en tilsvarende forskningskompetence for det industrielle område. At den dansk/skandinaviske tilgang er højt respekteret i udlandet ses f.eks. af, at den populært går under betegnelsen the Scandinavian Approach. Forskningsområdet innovationsledelse er som fagfelt først ved at modnes, men her er Handelshøjskolerne i København og Aarhus godt med internationalt set, særligt inden for udvalgte brancher (fødevarer, automatisering) og mht. måling af organisationers innovative kapabilitet. På grund af Danmarks størrelse har forskerene skabt et særligt fokus på virksomhedernes eksterne relationer. Ålborg Universitet bidrog til forskningen inden for brugerrelationer (user-producer interaction) allerede i 1980'erne, og de senere år har handelshøjskolemiljøerne etableret forskning inden for brugerdreven innovation med udgangspunkt i von Hippels lead-user metode og konsumentadfærdsstudier. Her er der potentiale for at blive førende i Europa. De antropologiske forskningsmiljøer i Aarhus og København har en stærk tradition for etnografisk feltarbejde og beskæftiger sig med kultur- og samfundsudvikling i et komparativt perspektiv. Innovations- og brugerforskning er relativt ny, men bygger på en længere tradition for studier af kulturforandring og kreativitet, materiel og visuel kultur, samt organisationer og sociale processer. Gennemgående findes der relevante danske forskningsmiljøer, men de er små og spredt ud både nationalt og på forskellige fagdiscipliner. Miljøerne har hver især gode internationale relationer og tradition for samarbejde med virksomheder og offentlige myndigheder. De virksomhedsrepræsentanter, arbejdsgruppen har rådført sig med, var meget tydelige i deres anbefaling af, at et forskningsmiljø skal have en ambition om at blive internationalt førende: Et miljø der bidrager til verden og ikke blot til danske virksomheder. Internationale erfaringer Selve det at studere brugere for at udvikle produkter, der passer til brugernes behov, er ikke nyt. Xerox PARC gennemførte pionerarbejde på dette felt ved at ansætte en lille gruppe antropologer i 1980 erne. I Skandinavien begyndte forskere allerede i 1970 erne at involvere brugere og fagforeninger i eksperimentel udvikling af ITsystemer. Tilsvarende har forskere inden for det erhvervsøkonomiske område arbejdet med at opsøge lead users og kanalisere deres ideer ind i virksomheder. Det, der er 8

9 > nyt, er en systematisk sammenknytning af brugerstudier med forretningsskabelse og produktudvikling til brugerdreven innovation. Det er også nyt, at kunder udnytter IT til at danne samarbejde i horisontale netværk uden om producenter og skaber egen udvikling på tværs. IBM for eksempel har justeret sine forretningsmodeller til at udnytte open source software udviklet i communites af brugere, og computerspil-producenter høster tilsvarende fordelene ved brugerudviklede innovationer. Der opstår nye konferencer som EPIC (Ethnographic Praxis in Industry Conference), der viser, at feltet i øjeblikket bliver drevet frem af store amerikanske virksomheder som Intel, Pitney Bowes og Microsoft, mens universitetsmiljøerne kun er sparsomt repræsenterede. Konferencen viser en kløft mellem antropologer i industrien, der fremskaffer viden om brugere og udleder innovation vectors i korte, koncentrerede teamstudier, og akademikere, der er vant til lange, individuelle feltstudier med tid til at udvikle begreber og teori. I Danmark har vi allerede i et par år haft et netværk af designantropologer, der søger at bygge bro mellem antropologer i virksomheder og i forskning. Kort sagt: Danmark har en konkurrencefordel og en reel mulighed for at gøre sig gældende ved en helhjertet og fokuseret satsning på området. Arbejdsgruppens anbefalinger: Der findes forskningsmiljøer i Danmark med gode traditioner for brugerinvolvering, som en strategisk forskningsindsats bør bygge på for at nå verdensklasse. Det, der er brug for, er sammenhæng, både på tværs af fag og nationalt. Der er et window of opportunity for at gøre sig gældende med strategisk forskning i verdensklasse inden for brugerdreven innovation, men feltet er i rivende udvikling, så det er nu vi skal gribe chancen, ikke om to år. Det er essentielt, at forskningsindsatsen har en høj international ambition. Det bør opnås gennem stærke alliancer med udenlandske forskningspartnere og en tydelig indsats i forhold til internationale konferencer og tidsskrifter. Ansøgere bør sandsynliggøre, at begge dele er muligt. 9

10 > Brugerdreven innovation i virksomheder Pitney Bowes: En brugerdrevet forskningsafdeling Den amerikanske industrivirksomhed Pitney Bowes, der i årtier har været førende inden for frankeringsmaskiner og anden kontorteknologi, har i de senere år stillet spørgsmålstegn ved sin egen innovationsstrategi. Virksomhedens forskningsafdeling, der traditionelt var teknologiorienteret, har været igennem en større organisationsudvikling, så den nu er brugerorienteret på to måder: Eksternt involverer den virksomhedens nuværende og potentielle brugere i at udvikle nye produkter og services med afsæt i resultater fra teknologilabs. Og internt har den udviklet et samspil med produktdivisionerne, der sikrer at forskningsafdelingens resultater passer med forretningsenhedernes forventninger. Intel Corporation: Antropologer i hver division Computerchip-producenten Intel har indenfor de senere år ansat over 100 antropologer og sociologer til at studere, hvordan mennesker håndterer teknologi i deres liv. At forskningsafdelingen People & Practices har fået indflydelse, kan ses af at topledelsen omorganiserede forretningsdivisionerne, så de nu bærer navne efter brugerbehov, snarere end produkter: Digital Home, Digital Health, Mobile Lifestyle osv, og hver division har sin egen gruppe af humanister. Intel er ikke på vej ind i produktbranchen, men søger gennem brugerstudier at få greb om, hvilke teknologier (f.eks. chipsæt) Intels kunder - IT-producenterne - vil efterspørge i fremtiden. LEGO: Voksne fans med til at udvikle Mindstorms Lego udviklede og testede den nyeste version af Lego Mindstorms (2006) med hjælp fra Lead Users som udviklerne fandt frem til i online community et Adult Fans of Lego. Lego benytter nu denne og relaterede metoder som en central strategi i udviklingen af andre nye produkter. ReD Associates: Brugerstudier som konsulentforretning I løbet af halvandet år er den københavnske konsulentvirksomhed ReD Associates vokset til 32 ansatte: Antropologer, etnologer og sociologer, der sammen med et netværk af researchere i det meste af verden undersøger brugere for store danske og internationale koncerner som Intel, Samsung, Adidas, Novo, og LEGO. Med udgangspunkt i etnografiske observationer udvikler virksomhedens designere nye koncepter i form af produkter, services, forretningsmodeller og politiske anbefalinger. 10

11 Hvad bør der forskes i? > Globaliseringen, med overflod af varer og information, gør behovet for personlig meningsfuldhed, overskuelighed, og tid til at være sig selv presserende. Det kalder på kritisk revision af produktionsparadigmets fokusering på innovation gennem produktion af ting og ydelser til et marked. Innovation sker i høj grad i anvendelsen af tingen eller ydelsen. Derfor er der brug for forskning i, hvordan mennesker giver mening til ting og information og hvordan det kan bringes i samklang med innovation. Samfundet er i almindelighed indstillet på, at innovation følger af videnskab. Forskningen i brugerdreven innovation skal være med til at påvirke denne opfattelse. For at kunne åbne for et nyt innovationsparadigme må forskningen i brugerdreven innovation selv følge en ny bevægelsesretning, så den ikke først studerer fænomener, dernæst fortolker så andre kan vælge at tage den nye indsigt i anvendelse. Forskningen må ud der, hvor innovationen sker, og indsigten må cirkuleres umiddelbart på anvendelsesniveauet. Forskerne må opsøge brugere, engagere sig i udviklingsprocesserne på fabrikker og kontorer, og være aktive i de undervisningssituationer, hvor ingeniører, arkitekter og dataloger uddannes. Brugerdreven innovation sker i dag i netværk, og der er behov for forståelse af dynamikkerne i disse spontane netværk og af, hvorledes sådanne netværk bedst fostres og plejes. Forskerne må vende vrangen ud på det tilsyneladende og selvfølgelige og finde de afgørende funktionelle, æstetiske og etiske værdier i samspillet mellem adfærd, artefakter, situation og miljø, der hvor brugerdrevet innovation trives. I de tilfælde, hvor brugerdrevet innovation finder sted, hvad er da relationen mellem den, der finder på nyt, netværket og så det nye? Viden om brugerdreven innovation udbredes hurtigst gennem de relevante dele af uddannelsessystemet, hvorfor forskning i brugerdreven innovation må identificere en brugerdrevet innovationspædagogik. Hvad er det i uddannelsessystemet i dag, som virker hæmmende for innovativ indstilling, hvad virker fremmende, og hvilke strukturelle ændringer er nødvendige? Først og sidst må forskningen i brugerdreven innovation være problem- og løsningsorienteret. Det er oplagt, at lade den tage udgangspunkt i væsentlige og vanskelige samfundsudfordringer. Som eksempler kan nævnes energibesparelse, arbejdskraftmangel og den voksende mængde ældre borgere, problemer, som går på tværs af brancher og serviceudbud, og som angår alle mennesker. At gøre det giver samtidig mulighed for at stille fundamentale spørgsmål til forksningen selv: Kan forskning være brugerorienteret? Og innovativ? Arbejdsgruppen har sammenfattet disse synspunkter i det følgende skema. 11

12 > Praksis Forskning Interessenter Resultater Innovativ brug Innovativ virksomhed Innovationsprocesser Innovationsuddannelse Innovativ forskning Hvordan opstår og støttes innovation hos brugere? Grundlaget for innovation og social-kulturel forandring Innovation i historisk perspektiv Innovation i netværk, user communities Hvilke vilkår støtter brugerdreven innovation? Forretningsdynamik (en slags ny værdi-kæde-teori) Innovationsledelse Organisation Hvordan støttes brugerdreven innovation metodisk? Studier af brugere og praksis Omsætte studier til (forretnings)koncepter Brugerdeltagelse i designarbejde Ledelse af tværfaglig innovationsproces Hvilken pædagogik understøtter inovation? Viden om mennesker og trends ift. teknologi og innovation Kan forskning i sig selv være innovativ? Konkrete, banebrydende eksperimenter i brugerdreven innovation Både samfundet i bred forstand og virksomheder der skal produktudvikle Virksomheder, som vil forstå den forretningsmæssige dynamik Virksomheder, der udvikler produkter og services Offentlige virksomheder og institutioner Uddannelsesmiljøer, der skal danne og uddanne innovatorer Samfundet i bred forstand Forskningsmiljøer Teoretisk indhold til iværksætter-retorikken En grammatik for brugerdreven innovation Rammebetingelser for beslutning vedr. brugerdreven innovation Principper og metoder Pædagogik der udvikler innovation også i akademiske uddannelser Løse vanskelige samfundsproblemer Nyttiggøre uudnyttede teknologier Arbejdsgruppen anbefaler forskning i: Hvordan opstår og støttes innovation hos brugere? Hvilke vilkår kan støtte brugerdreven innovation i virksomheder og organisationer? Hvordan støttes en brugerdreven innovationsproces metodisk? Hvilken pædagogik understøtter uddannelse af innovatorer? 12

13 > Projekter i brugerdreven innovation University of Art & Design Helsinki: At blive længere på arbejdsmarkedet I et EU forskningsprojekt har finske designforskere arbejdet tæt sammen med grupper af offentligt ansatte i fysisk krævende job som rengøringsassistenter og skolebetjente for at afdække hvordan disse grupper kan blive længere på arbejdsmarkedet. Med bruger-orienterede designmetoder har de vist hvordan de ansatte selv kan skabe innovation omkring ændrede arbejdsomgivelser og ny teknologi som kan gøre jobbene attraktive også for ældre medarbejdere. Aalborg Universitet: Feedback til brugerne om deres elforbrug FEEDBACK projektet har som formål at udvikle og teste nye koncepter for elselskabernes kommunikation til husholdningerne om deres elforbrug på slutforbrugsniveau. I projektets online-feedback del er konceptudviklingen foregået på basis af designworkshops med 8 familier. Realiseringen sker i partnerskab mellem tekniske konsulenter, et hardware og et software firma samt et elforsyningsselskab. Prototyperne aftestes af 120 familier i et år og effekten måles i forhold til en kontrolgruppe. Der er således tale om brugerdrevet innovation på to niveauer: Konceptet for feedback er i første omgang udviklet af slutbrugere, og det er slutbrugere, som foretager aftestningen af prototyperne. 13

14 Forskningens organisering > Forskning i brugerdreven innovation skal afdække nye betingelser, nye arbejdsformer og nye muligheder for innovation i virksomheder og institutioner, der selv befinder sig i hurtig forandring. En sådan forskning kræver en tværfaglig indsats, der kombinerer indsigter og metoder fra en række faglige miljøer inden for humaniora, samfundsfag, design og teknik, med involverende og forandringsorienterede forskningsindsatser, der engagerer den viden og de erfaringer, der skabes blandt den brugerdrevne innovations praktikere. Dette gør det nødvendigt at kombinere ikke blot faglighed, men også menneskesyn og forskningsmetoder for at opnå relevante og banebrydende resultater. Eksempelvis er forskning i metoder for brugerstudier afhængigt af viden om feltet, om organisationen, der vil bruge metoderne og om den type innovation, der fokuseres på. Forskningen må her betjene sig af en kombination af studier af virksomhedspraksis (f.eks. deltagende observation), aktionsforskning (eksperimenter i konkrete projekter) og sammenlignende studier på tværs af flere projekter og organisationer. Generelt gælder det, at spørgsmålet om integration af viden og handlemuligheder mellem forskellige deltagere i brugerdrevet innovation er af mindst lige så stor betydning som spørgsmålet om, hvordan ny viden indhentes. Det er en særlig udfordring for forskningen at identificere og følge potentialer for brugerdreven innovation på tværs af og i møderne mellem etablerede institutioner og organisationer. Der er således meget, der tyder på, at muligheder for brugerdreven innovation især opstår i åbne samarbejder f.eks. mellem virksomheder med komplementære produkter eller i netværk mellem virksomheder, organisationer og videnscentre. Samspil med omverdenen En forskning, der skal styrke og udvikle virksomheder og institutioners kapacitet for brugerdreven innovation, kan kun udvikle sig, hvis den er i konstant dialog med interessenter: studerende, andre forskere, aftagere, offentligheden. For virksomheder og institutioner er det vigtigt, at en samlet forskningsindsats er synlig og kommunikerende, og at forskningsmiljøer tilbyder muligheder for kontakt også med den internationale udvikling på området. Et forskningsmiljø må ikke lukke sig om sig selv, men skal tværtimod aktivt søge samspil med eksterne interessenter omkring videnudveksling og projektsamarbejder, og med andre universitetsmiljøer, der i varierende grad kan inddrages i faglige samarbejder. Erhvervs-PhD ordningen er et godt eksemple på samarbejde. 14

15 > Kontakten til studerende og undervisning er særlig vigtig, da det ofte er gennem nye, veluddannede medarbejdere, at viden spredes til virksomheder og organisationer. Der er gode grunde til at tænke kandidatuddannelse ind i forskningen tidligt. En udmelding fra virksomhedssiden var: Vi har brug for medarbejdere med disse kundskaber! For forskningsmiljøet selv er det også vigtigt, at der findes en fødelinie til PhDuddannelsen, og at specialestuderende kan fungere som en kreativ og engageret forskningsressource. Arbejdsgruppens anbefalinger: Ansøgere bør argumentere for, hvordan de planlægger at skabe og fastholde dialog med omverdenen; hvordan de gør forskningen 'brugerorienteret'. Ansøgere bør forholde sig til, hvordan indsatsen kan bidrage til en styrket kandidatuddannelse, også selvom Det Strategiske Forskningsråd ikke direkte støtter uddannelse under PhD-niveau. Samspil med virksomheder og uddannelse Danish User-Centred Innovation Lab: Virksomheder som medlemmer DUCI Lab er et godt eksempel på, hvordan forskere kan udvikle viden gennem samarbejde med en kreds af virksomheder. DUCI blev oprettet på Copenhagen Business School i 2005 efter amerikansk mønster og i samarbejde med professor von Hippel fra MIT. Laboratoriet samler seks danske virksomheder (Danisco, NovoNordisk, IO Interactive, Bang & Olufsen, Coloplast og Lego) til 2-3 to-dages workshops om året med indlæg og erfaringsudveksling. I de mellemliggende perioder gennemfører virksomhederne aktiviteter inspireret af forskernes indlæg og rapporterer om deres erfaringer på den følgende workshop. Forskerne tager på besøgsrunde i virksomhederne forud for hver workshop for at koordinere oplæg og diskussionstemaer. Målet for DUCI er at identificere best practice inden for ledelse af brugercentreret innovation og at sprede den viden til gavn for andre danske virksomheder. IT Product Design: Kandidatstuderende som forskningsassistenter IT Product Design er en IT-Vest-uddannelse på Syddansk Universitet, der konsekvent optager tværfaglige og internationale hold af kandidatstuderende. Det er designere, ingeniører, antropologer, sproguddannede og erhvervsøkonomer, der uddanner sig indenfor brugerorienteret design i blandede teams. En stor del af undervisningen foregår som projekter indenfor forskernes egne temaer og i samarbejde med virksomheder. Hvis forskerne bliver interesserede i f.eks. legepladser, kan de studerende hurtigt sprede sig ud og gennemføre brugerstudier på en vifte af legepladser og sammenligne deres resultater. De studerende afleverer opgaver både i form af designmodeller og som små forskningsartikler. 15

16 > Fagområderne og deres bidrag I Danmark har der i mange år været tradition for blandede forskningsmiljøer og forskningsnetværk, der retter sig mod særlige samfundsproblematikker og sektorer. Det gælder eksempelvis medieforskning, læringsforskning og en betydelig del af ITforskningen. Forskningen i brugerdreven innovation har også brug for, at der etableres et forskningsmiljø med bidrag fra mange faglige felter. Forskningsmiljøet må forene forståelsesorienterede og analytiske tilgange fra humaniora og samfundsvidenskab med forandrings- og handlingsorienterede tilgange fra f.eks. det erhvervsøkonomiske, det designfaglige og det tekniske område. Fra humaniora og samfundsvidenskab er det f.eks antropologi, sociologi og informationsvidenskab, der bør bidrage med viden om mennesker og kulturer, om kreativitet, om sammenhæng mellem mennesker og teknologi og om etnografisk metode. Fra det erhvervsøkonomiske felt kan væsentlige bidrag være orienteret mod undersøgelser af brugeradfærd, forretningsmodeller og innovationsøkonomi, innovationsledelse og -organisering, casestudier og komparativ forskning. Designfeltet bør inddrages for viden om designpraksis, produkters betydning, visualisering af nye muligheder, interaktionsdesign, servicedesign og for feltets evne til arbejde med provokerende og kritiske designforslag. Det tekniske område bør bidrage med viden om teknologiske ressourcer, brugerinvolvering i udviklingsprocesser, udviklingspraksis i virksomheder, teknologisk udvikling og aktionsforskning. Det interdisciplinære spændingsfelt Et succesrigtigt tværfagligt forskningssamarbejde opstår i et spændingsfelt mellem de forskellige poler, som etableres af de enkelte deltagere i samarbejdet. Kreativiteten og drivkraften ligger i gabet mellem polerne. Målet er ikke en ny disciplin, men et spændingsfelt der til stadighed næres af og bidrager til de bagvedliggende faglige miljøer. På den anden side må de enkelte forskningsprojekter være utvetydigt forankret i forskningssamarbejdet på en sådan måde, at de rækker udover, hvad der kunne opnås med forskernes individuelle bidrag. Udbyttet afhænger af, hvilke personer og kompetencer hver faglighed skyder ind i samarbejdet, hvordan de placerer sig i forhold til hinanden, og hvordan de fastholder relationen til baglandet. 16

17 > Der findes enkelte miljøer i Danmark, der har tradition for tværfaglig forskning, mens andre har meget lille erfaring med at indgå i samarbejder på tværs af discipliner. For at opnå et slagkraftigt tværfagligt forskningsmiljø må ansøgere udvikle modeller for samarbejde, der sikrer, at projektaktiviteter baserer sig på en integreret indsats af bidrag fra flere miljøer. Arbejdsgruppens anbefalinger: Det bør være et krav, at strategiske forskningsmiljøer inden for brugerdreven innovation kombinerer humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning med erhvervsøkonomi og teknisk/designmæssige udviklingsdiscipliner Ansøgere bør argumentere for, hvordan de vil opnå og udvikle det tværfaglige samspil. Fysisk samlokering vil være en væsentlig fordel, men det er forskningsledelse og kvaliteten i den måde forskerne bringes sammen på, der er afgørende. Man kan forestille sig at der udbydes netværksmidler, som kan søges til center-forberedende aktiviteter. 17

18 > Tværfaglig organisering af forskning Interactive Institute: Distribueret tværfaglig forskning Interactive Institute blev etableret af det Svenske Strategiske Forskningsråd i 1998 som en ti-årig indsats hvor IT-forskning, designforskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed tilsammen skal etablere udviklingsorienterede og eksperimenterende forskningsmiljøer i dialog med samfund og industri. Interactive Institute er organiseret som et fritstående forskningsinstitut, med omkring 130 forskere fordelt over mere end 10 regionale forskningsstudier. Hvert af forskningsstudierne er i sig selv tværfaglige og autonome, men en fælles ledelse sikrer koordinering og synergi. Studierne er typisk etableret i tilknytning til universiteter, men har ikke selv undervisningsansvar. w3.tii.se/ii.asp INCITE: Et sociologisk forskningscenter Incite er et forskningscenter oprettet indenfor sociologi på University of Surrey af professor Nina Wakeford. Centret har forskningskontrakter med større virksomheder som Intel og søger at skabe samarbejde mellem etnografer og f.eks. ingeniører og dataloger i et studio-miljø. Forskerne gennemfører brugerstudier og arbejder med hvordan socio-kulturelle teorier kan få betydning i designprojekter. Equator: Teknologiforskning baseret på brugerdrevet innovation Equator er en tværfaglig forskningsindsats, der samler forskere fra 8 universiteter om udfordringen at forstå, hvordan computerteknologi integreres i de fysiske omgivelser. I en række forskningsprojekter arbejder antropologer, dataloger og designere sammen med brugere for at undersøge nye tekniske muligheder. Offentlige institutioner som museer, skoler og biblioteker er sammen med deres brugere ofte særdeles attraktive samarbejdspartnere. I Equator-projektet har man bl.a. udviklet nye innovative anvendelser af mobil IT som støtte for skolebørns besøg på frilandsmuseer. d school, Stanford University d school er et eksempel på at flere universitetsdiscipliner går sammen om at udbyde en tværfaglig master-uddannelse. d står for Design, og skolen knytter studerende og faculty fra ingeniørvidenskab, medicin, business, humaniora, og pædagogik sammen med store og små virksomheder, skoler, nonprofit-organisationer og den offentlige sektor. Fysisk er d school placeret i ingeniørområdets bygning i et forsøg på at skabe et fælles innovativt miljø, hvor studerende og partnere kan mødes i fælles projekter. Det er d'schools idé at denne diversitet af nye perspektiver støtter innovation. 18

19 Succeskriterier > Med hensyn til succeskriterier er det også for forskning i brugerdreven innovation relevant at tage udgangspunkt i Det Strategiske Forskningsråds egen definition på strategisk kvalitet, som består af tre ligeværdige kriterier: forskningens relevans, effekt og forskningshøjde. Områdets særlige tværfaglige natur og de unikke muligheder for at skabe en førende dansk position inden for området giver anledning til konkret fokus inden for hver af de tre kriterier: Med hensyn til relevans bør det være afgørende, at forskningen i brugerdreven innovation i sig selv er brugerdrevet. Det vil sige, at forskning bør ske i en reel dialog med erhvervsliv og andre eksterne interessenter og være baseret på en forståelse af disses fremtidige praksis. Med hensyn til effekt er det naturligt, at fokusere særligt på forskningens fornyende og innovative perspektiver. Det er vigtigt, at være innovativ for at skabe en førende international position på området. Forskningen i brugerdreven innovation bør i sig selv være fornyende, samfundsudfordrende og ambitiøs. Med hensyn til kriteriet om forskningshøjde er det den tværfaglige indsats, der bør prioriteres særligt. Betyder dette, at forskningen i brugerdreven innovation ikke skal generere internationale forskningspublikationer i førende tidsskrifter, sådan som man traditionelt har vurderet god forskning? Nej, tværtimod. God forskning i brugerdrevet innovation skabes bedst med en to-strenget indsat, hvor den første streng er et stærkt samspil mellem forskere og erhvervsliv eller offentlige institutioner (samt disses brugere) i kreativ dialog og formidling. Den anden streng bør være et stærkt fokus på forsknings-output såsom peer-reviewed tidskriftartikler, der kan give danske forskere den status i udlandet, der gør dem til attraktive samarbejdspartnere for udenlandske virksomheder og forskere. Ansøgere bør kunne sandsynliggøre, at begge dimensioner er mulige, da god formidling fordrer godt testede forskningsresultater for at udgøre gode råd. Det er derfor vigtigt, at ansøgere demonstrerer potentiale til at skabe forskning i verdensklasse og til at kunne bruge denne forskning direkte i arbejdet med partnere i industrien og det offentlige. Arbejdsgruppens anbefalinger: Forskningsindsatsen bør særligt vurderes på forskningens Relevans: Forskningsindsatsen bør i sig selv være brugerdrevet, dvs. udfolde sig i stadigt samspil med private og offentlige virksomheder, uddannelse, samfundet, og den bør angribe relevante samfundsudfordringer. Effekt: Forskningsindsatsen bør producere innovative resultater, gavne innovationsprocesser i private og offentlige virksomheder, påvirke uddannelsessystemet og udvise samfundsnytte. Forskningshøjde: Forskningens resultater kombinerer det bedste fra humanistiske, erhvervsøkonomiske og designmæssige/tekniske områder i interdisciplinært samspil. 19

20

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Innovationsstrategi Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker

Innovationsstrategi Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Innovationsstrategi Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker At skabe ideer er at være kreativ, at omsætte ideer til resultater er at være innovativ. At gøre det organiseret og brugerorienteret er det

Læs mere

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10 BioMedical Design er en interdisciplinær og toneangivende efteruddannelse. Formålet med efteruddannelsen er, at uddanne mennesker der kan tænke og agere kreativt og løsningsorienteret samt identificere

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling

Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling Vi arbejder med den mest dyrebare ressource: Mennesker Vores blåstempling, dit konkurrenceparameter 1 Uddannelses Akkrediteringer I ønsket

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

HR & Uddannelse. Region Hovedstadens Tværgående Projektlederuddannelse

HR & Uddannelse. Region Hovedstadens Tværgående Projektlederuddannelse HR & Uddannelse Region Hovedstadens Tværgående Projektlederuddannelse Projektlederuddannelsen i Region Hovedstaden version 2.0 Formål Det er projektlederuddannelsens formål at: styrke lokalt projektarbejde

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI

FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI VÆSE NTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER O G INTRO VÆSENTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER OG SKABER FORANDRING MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal beskytte og

Læs mere

VISION & STRATEGI 2013-2015

VISION & STRATEGI 2013-2015 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Philip de Langes Allé 10 1435 København Danmark +45 4170 1500 info@kadk.dk www.kadk.dk KADK KADK I TAL PR. 1.10.2012 ARKITEKTUR

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Trafikkonference 2011

Trafikkonference 2011 Trafikkonference 2011 Jacob Rolf Jensen Innovationsnetværket Service Platform Alexandra Instituttet A/S jacob.r.jensen@alexandra.dk 1 Brugerdrevet innovation hvad er det? Hvorfor involvere brugerne i innovation?

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster

Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster Af Mia Reinholt Chefkonsulent i DAMVAD og adjunkt ved Copenhagen Business School 1 Præsentationens centrale punkter Fra

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter

Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter Dette notat er et forsøg på at lave en (stikordsagtig) vejledning i forbindelse med ansøgninger om forskningsprojekter. Tanken er at vejledningen skal dække

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society 1. Adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Performance Design og Dansk Performance Design og Historie

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc C. Analyse af arbejdsdelingen/grænsefladerne mellem DMU og den miljøforskning der foregår ved andre sektorforskningsinstitutioner,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

I centret indgår 3 eller flere professorer/kliniske professorer, et antal lektorer med forskningsopgaver, postdocs og ph.d.-studerende.

I centret indgår 3 eller flere professorer/kliniske professorer, et antal lektorer med forskningsopgaver, postdocs og ph.d.-studerende. 25-03-2014 Indkaldelse af interessetilkendegivelser. Pulje til støtte af centre for klinisk excellence i Region Syddanmark 2014. Ansøgningsfrist 3. juni. 2014 kl. 8.00. Ansøgningsskema findes på : http://www.regionsyddanmark.dk/

Læs mere