Brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktisk design et perspektiv på anvendt forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktisk design et perspektiv på anvendt forskning"

Transkript

1 Brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktisk design et perspektiv på anvendt forskning Karsten Gynther, lektor cand. pæd. Forskning og Udvikling, University College Sjælland. Behovet for at kunne designe nye og re-designe eksisterende uddannelser bliver stadig større i en virkelighed, der kalder på kontinuerlig omstilling af medarbejdere i virksomheder og institutioner, en differentieret studentermasse og massive efter/videreuddannelsesbehov for ansatte i institutioner og virksomheder. Region Sjælland har derudover to store regionale uddannelsesudfordringer, som fordrer nytænkning og udvikling af nye uddannelses- og undervisningsformer. Regionale uddannelsesudfordringer i Region Sjælland For det første betyder de store afstande i regionen, at der er behov for udvikling af nye uddannelseskoncepter og måder at organisere undervisningen på. Fleksibilitet, mobilitet og nye former for organisering af tid og rum er her den centrale uddannelsesudfordring. For det andet har alle uddannelsesinstitutioner i regionen en række sociale og kulturelle udfordringer. Generelt er uddannelsesniveauet i regionen lavere end i andre regioner, og inden for regionen er der forskelle i uddannelsesniveauet, idet kommuner tættest på hovedstaden generelt har et højere uddannelsesniveau end regionens udkantskommuner (Region Sjælland, 2008). Regionen har også en særlig problemstilling vedr. fastholdelse af unge i uddannelse en problemstilling som er størst i erhvervsuddannelserne og i regionens yderområder. Gennemførselsfrekvenserne i regionen er under landsgennemsnittet, og igen er der en særlig yderkantsudfordring, idet langt færre unge begynder på en uddannelse og fuldfører en uddannelse end landsgennemsnittet, hvis man ser på den samlede uddannelsesprofil i regionen med de 24 årige som eksempel (KL, 2006). Region Sjælland har dertil en udfordring i forhold til uddannelse til særlige grupper, som i dag er underrepræsenteret i uddannelsessystemet. Det gælder især drenge og etniske grupper, som på såvel ungdomsuddannelsesniveau, erhvervsuddannelsesniveau og i forhold til de videregående uddannelser er underrepræsenteret i forhold til andre grupper. Didaktisk design Som en del af løsningen på ovenstående uddannelsesudfordringer er udviklingen af nye didaktiske designs en påkrævet opgave. Didaktisk design er et nyere begreb inden for uddannelsesforskningen (Andreasen, Lars Birch mfl. (red.), 2008) og betyder formgivning af undervisnings- og læreprocesser med henblik på, at nogen (elever/studerende) får muligheder for at tilegne sig viden og færdigheder. Etienne Wenger definerer design som en systematisk, planlagt og gennemtænkt kolonisering af tid og rum i et foretagenes tjeneste (Wenger, 2004 s. 258). Læring kan ikke designes, 1 men et godt didaktisk design kan understøtte deltagernes læreprocesser, ligesom et dårligt didaktisk design kan ekskludere nogle fra læringsmuligheder. Samtidig sætter begrebet didaktisk design fokus på, at der i vidensamfundet er to didaktiske designere med hver sin rolle i undervisningen, nemlig lærerne og eleverne/studerende (Gynther og Christiansen i Gynther (red.), 2010). Didaktisk design handler om valg, som formgiver en hel uddannelse et helt fag eller en konkret undervisnings- eller læringssituation. Vi skelner derfor mellem begreberne uddannelsesdesign, undervisningsdesign og læringsdesign. Uddannelsesdesign sætter bl.a. fokus på strukturer/organisationsformer i tid og rum. Et uddannelsesdesign kan f.eks. skille sig ud ved at lægge vægt på en bestemt måde at organisere undervisningen i forhold til tid og sted. UCSJ udbyder primært et traditionelt uddannelsesdesign, hvor de studerende møder op på uddannelsesstedet hver dag, men i de senere år har der været et stadigt stigende behov for andre typer af designs. UCSJ udbyder derfor en lang række uddannelser organiseret som fjernundervisning eller forskellige former for 1 "Læring kan ikke designes.læring sker design eller ikke design" (Wenger, 2004 s. 255).

2 blended learning. 2 Et uddannelsesdesign reflekterer ikke kun valg relateret til tid og sted, men indeholder også overvejelser vedr. forholdet mellem forskellige rum og praksisformer i uddannelsen. Her har professionshøjskolerne mange års erfaringer med vekseluddannelser (praktik/uddannelsesinstitution), og de problemer det skaber, når man skal koble den praksis, der foregår på uddannelsesinstitutionen med den praksis, som foregår, når de studerende er i praktik. Hvor begrebet uddannelsesdesign har fokus på overordnede didaktiske overvejelser, som karakteriserer en hel uddannelse (eller fag), så sætter begrebet undervisningsdesign fokus på formgivningen af en konkret undervisningsrelation dvs. en bestemt intentionel kommunikationssituation og de velkendte didaktiske overvejelser i den forbindelse. Begrebet læringsdesign anvender vi derudover, når vi sætter fokus på design af de artefakter (læremidler, IT mv.), som den lærende møder i en formel eller uformel læringssituation. Da læring jo ikke kan designes (jf. note 1), så kunne vi også tale om et interaktionsdesign mellem den lærende og de artefakter, som den lærende anvender. Innovation af didaktisk design Udfordringen er udviklingen af nye og bedre didaktiske designs dvs. udvikling og implementering af en ny og bedre didaktisk praksis. Her bliver innovationsbegrebet centralt, og innovationsbegrebet er da også det helt overordnede strategiske orienteringspunkt i disse år for bl.a. EU, OECD og den danske regering. Innovation kan defineres som ideer omsat til en bedre praksis (Jensen mfl., 2008). Hvor evalueringsforskning ofte forsøger at afdække best practice, så handler innovation om udvikling af next practice (op. cit.), og denne nye praksis er kun innovativ, hvis den (af deltagerne) opleves som en forbedring af eksisterende praksis. Innovation er derfor ikke det samme som en god ide, en opfindelse eller et udviklingsarbejde båret af nogle ildsjæle. Der er kun tale om innovation, hvis en god ide f.eks. en opfindelse af nye produkter, processer eller organisationsformer mere bredt implementeres og derved bliver til ny gældende praksis. Der findes forskellige drivere for innovation, ligesom der også findes forskellige forståelser af relationen mellem en driver og så det ønskede resultat = en bedre praksis. I denne artikel vil fokus være uddannelsesforskning, uddannelse og brugerne som drivere for innovation af nye didaktiske designs. 3 Forskning og uddannelse som driver for innovation? Hvis man iagttager uddannelse og uddannelsesforskning (hvor sidstnævnte er en del af det videnskabelige system) som funktionssystemer, der begge er dannet for at varetage bestemte ydelser (Rasmussen mfl. 2007), så har man en del af forklaringen på, at dele af uddannelsesforskningen ikke ser det som en forskningsopgave at udvikle nye og bedre didaktiske praksisformer. Uddannelsesforskning skal producere ny viden og iagttager derfor uddannelsespraksis gennem koden sand/usand (op. cit.). og ikke gennem koden eksisterende/bedre praksis. Det er som udgangspunkt ikke det videnskabelige systems opgave at være anvendelsesorienteret eller normativ. Uddannelsessystemet uddanner og vejleder ud fra koden vejledende/ikke vejledende i forhold til best practice og har derfor grundlæggende set heller ikke som opgave at udvikle nye og bedre praksisformer. Denne meget skarpe definition af det videnskabelige systems ydelse og kode er selvfølgelig udfordret fra flere sider med henblik på at fremme forskningens betydning for samfundsmæssig innovation. Grundforskning, anvendt forskning og en lineær innovationstænkning Det paradigme, som har præget hele efterkrigstiden, formuleres af Vannevar Bush ved afslutningen af 2. Verdenskrig (Bush reprinted 1990). Bush argumenterer for en klar adskillelse mellem Basic research (grundforskning) og Applied research (anvendt forskning). Samtidig lanceres en lineær innovationsmodel, som også har været dagsordenssættende lige siden. 2 UCSJ udbyder bl.a. en række netbaserede uddannelser, hvor de studerende møder på uddannelsesstedet 3-5 dage om måneden, og der udbydes også uddannelser, hvor de studerende har fremmødet to dage om ugen, mens resten af undervisningen foregår over nettet. 3 Teknologiudvikling og priskonkurrence nævnes også ofte som drivere for innovation. 2/10

3 (Rasmussen mfl. 2007) En af de banebrydende kritikere af denne lineære innovationsmodel er Donald E. Stokes (Stokes, 1997). Stokes anerkender, at målet med grundforskning er frembringelse af generel viden uden tanke for praksis, og at grundforskning er kendetegnet ved forskerens frihed til at definere forskningens grundproblemstillinger. Men Stokes tror ikke på den skarpe adskillelse mellem grundforskning og anvendt forskning. Og han tror slet ikke på den lineære forestilling, at resultater på de enkelte trin i modellen er afhængig af de forudgående trin (fra forskning til innovation eller fra forskning til faktura!). I stedet for en lineær model foreslår Stokes derfor en todimensionel model over forskellige forskningsinteresser en tanke som har fundet stor udbredelse. Pasteurs Qvadrant Stoke bruger Pasteurs forskning som et eksempel på, at todelingen mellem grundforskning og anvendt forskning er for simpel. Stoke danner sin berømte kvadrant ud fra to nøglespørgsmål til forskningen: 1. Er målet med forskningen grundlæggende forståelse (Koden sand/usand)? 2. Indgår der overvejelser vedr. anvendelsesperspektiver i forskningen (Koden: nuværende/bedre praksis)? (Stoke, 1997 s. 73) Ifølge Stokes bryder den lineære model og dermed the post war paradigm sammen sidst i forrige århundrede, og OECD sætter i udpræget grad fokus på det, som Stoke kalder anvendelsesinspireret grundforskning. Dette kan bl.a. følges gennem de forskellige udgaver af OECDs Frascati manual. Den seneste manual definerer de tre grundbegreber grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde på følgende måde: Basic research is experimental or theoretical work undertaken primarily to acquire new knowledge of the underlying foundation of phenomena and observable facts, without any particular application or use in view. Applied research is also original investigation undertaken in order to acquire new knowledge. It is, however, directed primarily towards a specific practical aim or objective. Experimental development is systematic work, drawing on existing knowledge gained from research and/or practical experience, which is directed to producing new materials, products or devices, to installing new processes, systems and services, or to improving substantially those already produced or installed. (OECD, 2002 s. 30) 3/10

4 Professionshøjskolernes vidensproblem Fra professionshøjskolernes perspektiv er det dobbelt problematisk, at den grundlæggende vidensmodel i Danmark er en lineær innovationstænkning, som opererer med klare skel mellem grundforskning, anvendt forskning, udvikling og praksis. Rasmusen mfl. udfordrer denne model og konstaterer, at forskningsviden, professionsviden (udviklingsviden) og praksisviden har sin egen ret (Rasmussen mfl. 2007). Denne tilgang ser man også i professionshøjskolernes politik for vidensbasering, som med reference til EU-kommissionen i stedet for en lineær udviklingsmodel er fortaler for en videntrekant som et samspil mellem forskning, uddannelse og praksis (Professionshøjskolerne, 2009 s. 2). Her går EU dog et skridt videre, idet The Knowledge Triangle defineres som samspillet mellem forskning, uddannelse og innovation (Rådet, 2009). EUs interesse er her ikke så meget, at forskning, uddannelse og praksis repræsenterer forskellige vidensformer med hver sin ret, men derimod spørgsmålet om, hvordan samspillet mellem forskellige perspektiver kan innovere praksis. I Danmark har professionshøjskolerne store problemer med opdelingen mellem grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde, og dette skyldes ikke kun, at der er sat institutionsadresser på de forskellige vidensformer. Adresserne er nemlig af ældre dato. I Tyskland skelnede man allerede i begyndelsen af det 19 århundrede mellem traditionelle universiteter (som skulle bedrive grundforskning) og højskoler (som skulle bedrive anvendt forskning). Problemet i Danmark er derfor ikke, at forskellige institutionstyper bedriver forskellige typer af forskning, men derimod at regeringen de sidste mange år ikke har ønsket, og derfor heller ikke har givet penge til, at professionsskolerne kan bedrive anvendt forskning inden for eget fagområde (velfærdsydelser). Til forskel fra andre nordiske lande må professionsuddannelserne i Danmark så at sige enten stå med hatten i hånden og købe forskning på universiteterne (Olesen, 2010) eller etablere et partnerskab mellem professionshøjskolerne og universiteterne om konkrete forskningsprojekter. Her og nu må professionshøjskolerne prioritere partnerskaber med universiteterne, hvis professionshøjskolerne vil have udviklet nye og bedre didaktiske designs på et forskningsbaseret grundlag. Herved er vi tilbage ved det fundamentale spørgsmål - om uddannelsesforskning som videnskabeligt system skal og kan bidrage til løsning af de samfundsproblemer og uddannelsesudfordringer, som blev skitseret i artiklens indledning. Kan og skal videnskab innovere praksis? Skal og kan uddannelsesforskning overhovedet beskæftige sig med et sådan værdiperspektiv - og kan denne normative tilgang overhovedet karakteriseres som forskning? Svaret er ja, men kun hvis man følger nogle bestemte principper og kriterier, som bl.a. er formuleret i designbased research (Cobb mfl. 2003), og i det som Ib Ravn kalder transformativ forskningsmetode (Ravn, 2010). Den transformative forskningsmetode adskiller sig klart fra mere kendte metoder i samfundsforskningen. Ravn opererer med fire forskellige forskningstilgange, som kan eksemplificeres med forskellige former for uddannelsesforskning i drenges uddannelsesproblemer i udkantsområderne i Danmark. En uddannelsesforsker kan vælge at beskrive de uddannelsesudfordringer, som drenge har i udkantsområderne. Han/hun kan også vælge at forklare/forstå de fænomener, som iagttages, og endelig kan uddannelsesforskeren kritisere de samfundsforhold, som antages at ligge til grund for de problemer, der kendetegner drengenes problemer. Men som Ib Ravn peger på, kan forskeren også ønske at bidrage til at forandre og forbedre samfundets institutioner og menneskers handlingsmuligheder, og det mere direkte og konstruktivt end gennem kritik (Ravn, 2010 s. 51). Ravns opdeling i beskrivende, forklarende/forstående og kritiske forskningsmetoder finder man også i Launsø og Riepers oversigt over forskningstyper i samfundsforskningen (Launsø og Rieper, 2005). 4/10

5 Forskningstyper Den beskrivende Den forklarende Den forstående Den handlingsrettede Kernespørgsmål Typisk design Randomiserede kontrollerede eksperimenter Kvalitetskriterier Dominerende perspektiv Den udforskedes i dialog med forskeren Anvendelsesoriente-ring Hvordan fordeler x sig på y? Survey Pålidelighed, gyldighed, generaliserbarhed Hvilke x er årsag til y? Hvordan udvikles indsigter og handlinger ud fra den viden som tilegnes/ formidles i forskningsprocessen? Pålidelighed, gyldighed, generaliserbarhed forudsigbar Hvilken mening tillægger x, y i konteksten z? Case studier Gyldighed, helhed, genkendelig-hed, overførbarhed Forskerens Forskerens Den udforskedes Ligger uden for forskningens metodik Ligger uden for forskningens metodik Ligger uden for forskningens metodik Aktionsforskning Formativ evaluering Gyldighed, Finder læring og forandring sted? Tager forandringen den ønskede retning? Indbygget i forskningens metodik Rationalitetsform Målrationalitet Målrationalitet Kommunikativ rationalitet Frigørende rationalitet (empowerment) Transformativ forskningsmetode og det som Cobb mfl. kalder Design Experiments i uddannelsesforskningen adskiller sig på flere områder fra ovenstående forskningstyper. Forskningstype Kernespørgsmål Typisk design Kvalitetskriterier Dominerende perspektiv Anvendelsesorientering Brugerdrevet, forskningsbaseret innovation (Transformativ forskningsmetode/ designbased research) Hvordan udvikles en bedre praksis? Designbaserede eksperimenter Teorier (om en bedre praksis) er vidensbaserede Teorier og afledte hypoteser er testbare Brugerdrevet, forskningsbaseret Udgangspunkt for forskningens metodik Rationalitetsform Innovationspotentiale Målrationalitet 5/10

6 Metoder i transformativ forskning I såvel den transformative forskningsmetode som i design based research er tilgangen inspireret af den hypotetisk deduktive metode, og designeksperimenter er afgørende for udviklingen og afprøvningen af teorier om den kompleksitet, som f.eks. drenges uddannelse i udkantsområder er indlejret i. Designeksperimenter er interventioner i praksis (ofte i form af prototyper for en ny praksis) med den interesse både at udvikle teori og samtidig forbedre praksis. Processen i designbased research er iterativ og veksler mellem prospektive og reflekterende faser. Det afgørende er, at den teori, som udvikles, must do real work (Coob mfl., 2003, s. 10), det vil sige den må adressere og orientere sig direkte mod de problemer, som praktikere oplever i deres arbejde eller uddannelse på en måde, så den bidrager til både at udvikle teori og innovere selvsamme praksis. Brugerne af og medarbejderne i den uddannelsespraksis, som skal udvikles, har derfor en direkte og meget vigtig rolle at spille, der direkte kan aflæses i den tilgang, som kaldes brugerdreven forskningsbaseret innovation (Qvortrup, 2006). Brugerdreven innovation I Danmark har man i de senere år fokuseret på det brugerdrevne perspektiv i innovationsprocesser stærkt inspireret af den forskning i innovation, som forgår på MIT i Boston (Von Hippel, 2005). Der findes to hovedtraditioner inden for brugerdreven innovation. Den ene handler om at identificere løsninger hos såkaldte lead-users. Den anden handler om at identificere erkendte og uerkendte behov hos den almindelige bruger (Voice of the Customer) og gennem designeksperimenter udvikle løsninger på brugerbehov (Nordisk Ministerråd, 2006). Lead-usermetoden ser vi bl.a. inden for arbejdet med at integrere IT i undervisningen. Her har strategien i en årrække været, at man skulle understøtte de såkaldte ildsjæle (lead-users) i håb om, at deres arbejde kunne spredes til hele organisationen. Som bl.a. EVA rapporten viser, er denne tilgang ikke særlig udbytterig, idet de løsninger, som ildsjælene har gennemført i egen praksis, stort set aldrig spredes til en bredere kreds af undervisere (Danmarks Evalueringsinstitut, 2009). Generelt må man da også sige, at leadusermetoden ikke er særlig velegnet som innovationsmetode, når det gælder udvikling af nye didaktiske designs, og dette gælder ikke kun IT-integration. I UCSJ har vi da også valgt at arbejde med udgangspunkt i den brugerdrevne tradition, som tænker i designudvikling. Designbegrebet bliver derved en dobbeltinspiration for os i vores forskning og udviklingsprojekter. For det første er det et mål at udvikle nye og bedre didaktiske designs. For det andet er designudvikling (designbased research) også den metode, vi anvender for at nå vores mål. En vigtig tilgang i denne innovationsforståelse er at møde konstaterede konkrete didaktiske behov hos brugerne med spørgsmålet: hvad nu hvis?. Hvad nu hvis vi tilrettelagde undervisningen på den og den måde hvad vil der så ske? Designtraditionen inden for brugerdreven innovation er som sådan i sit udgangspunkt fremadrettet og eksperimenterende og retter sig som sagt mod udviklingen af next practice. Men hvem er egentlig brugerne, når vi taler om udvikling af didaktisk design? I vores projekter er der to typer af brugere, som vi involverer i vores udviklingsprojekter. Først og fremmest er der de egentlige brugere nemlig de studerende. Men uden medarbejderinvolvering ingen innovation, da nye ideer (designs) ikke slår igennem i undervisernes praksis uden, at de er involveret meget direkte i selve innovationsprocessen. Vores forskning og udviklingsprojekter bygger derfor på såvel bruger- som medarbejderdreven innovation. Innovationsmodeller Der findes mange innovationsmodeller, som kan inspirere konkrete innovationsprojekter, men ikke mange som har et brugerdrevent, forskningsbaseret udgangspunkt. I ELYK-projektet, hvor UCSJ er projektleder, har vi derfor sammen med de tre andre partnere i projektet, RUC, SDU og UC-Syd udviklet en innovationsmodel. 4 Innovationsmodellen anvender vi i en række af de brugerdrevne forskerbaserede udviklingsprojekter, UCSJ deltager i, og skal i det følgende kort introduceres. 4 Projektet ELYK: E-læring, yderområder og klyngedannelse er et treårigt projekt støttet af EUs strukturfondsmidler. Projektet skal forske i nye former for E-læringsbaseret kompetenceudvikling på små og mellemstore virksomheder i udkantsområderne i region Sjælland og region Syddanmark. Projektet løber fra 1. marts marts Projektpartnerne er University College Sjælland (projektleder), University College Syd, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet. Læs mere på 6/10

7 Model for brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktiske designs: 5 En iterativ model i fire faser ELYK-innovationsmodellen skitserer en iterativ proces i fire faser. Selve udviklingen af modellen er i ELYK-projektet i sig selv en iterativ proces, som er integreret i projektet, men i skrivende stund er innovationsprocessen opdelt i de fire faser: undersøgelse, prototyping, eksperiment og implementering. Denne opdeling findes også i mange andre innovationsmodeller, ligesom modellens understregning af, at forløbet er en iterativ proces, også er velkendt i andre modeller. Det, som kendetegner ELYK modellens forskningsbaserede udgangspunkt, er imidlertid skitseret i modellens fire kategorier: praksis, iagttagelse, refleksion og deltagelse. Desuden ligger der også en række forskningsmetodiske overvejelser vedr. overgangene fra en fase til den næste, hvilket grafisk er illustreret med pilene repræsentation. Undersøgelse I fase 1 er nøgleaktiviteten iagttagelse af den eksisterende didaktiske praksis med fokus på at beskrive, forklare og forstå de problemstillinger, som for deltagerne karakteriserer den eksisterende praksis. Det brugerdrevne perspektiv handler her om, at projektdeltagerne skaffer sig domænespecifik viden om, hvad der kendetegner en specifik praksis. Her anvendes velkendte metoder fra kvalitativ forskning, men med det særlige perspektiv at den indsamlede data ikke kun skal være genstand for en traditionel analyse. Data skal også kunne anvendes som afsæt for næste fase i modellen. De indsamlede data skal repræsenteres eller danne afsæt for udvikling af det, som man i den transformative forskningsmetode kalder udvikling af en teori om en bedre tingenes tilstand (Ravn, 2010 s 58). I ELYK-projektet kalder vi dette teoriarbejde for formulering af de designprincipper, som skal ligge til grund for udviklingen af protyper. Nogle af de designprincipper vi har arbejdet med, er f.eks. kollaborativ læring, videndeling, fra løst koblede erfaringer til systematiske læreprocesser, tingsliggørelse af videndelingsprocesser eller praksisnær kompetenceudvikling, og disse principper relateres så til andre typer af designprincipper som f.eks. mobilitet, fleksibilitet og koblede kontekster. 6 5 Modellen bygger på forarbejde af Niels Henrik Helms, Knowledgelab SDU. 6 Designprincippet koblede kontekster er et designprincip for undervisningsdesigns, der synkront eller asynkront kobler den praksis, der er på uddannelsesstedet, med den praksis, som er i virksomheden/professionen. Synkrone mobile virksomhedsbesøg, hvor to studerende besøger en virksomhed som repræsentanter for deres hold samtidig med, at de gennem et videolink kan kommunikere med deres hold (og vice versa fra holdet til virksomheden), er et eksempel på en prototype for et nyt undervisningsdesign i UCSJ, som er inspireret af ELYK projektet. 7/10

8 Prototyping Med formulering af designprincipper er vi allerede langt inde i fase 2 prototyping, der som afsæt har en refleksion over iagttagelserne. Refleksion over iagttagelser kan tage form af egentlig forskningsrefleksion (teorigenerering, fastlæggelse af designprincipper og formulering af hypoteser for en ny og bedre praksis), men refleksionen kan også have form at ide-genererende aktiviteter i form af forskellige typer af workshops. Vi inddrager f.eks. i fase 2 mange forskellige slags mennesker med allehånde kompetencer i ideudviklingen. En almindelig fejltagelse er her kun at satse på, at brugerne selv kan udvikle ideer om en ny og bedre praksis. Her viser vores erfaringer, at man ofte bliver skuffet. Didaktisk praksis er præget af didaktiske rutiner, som deltagerne ofte selv har svært ved at se som andet end selvfølgeligheder. Der skal her helt særlige metoder til for, at brugerne selv kommer op med nye ideer, der kan omsættes til innovation. Fremtidsværksteder er en af de mere kendte måder, og en anden metode er det som organisationsforskeren Russel Ackoff kalder idealiseret design (Ackoff, 1994). Ackoff sagde f.eks. til de mennesker, han arbejdede med: jeres organisation brændte ned i nat, hvorefter de skulle prøve at formulere et idealiseret design for en ny organisation. Et idealiseret design kan også være prototyper, som andre end brugerne har udviklet, som en slags hypotese for en ny og bedre praksis. ELYK-innovationsmodellen understreger netop prototyping som en måde at intervenere i og efterfølgende iagttage praksis. En af de grundteser, vi pt. arbejder med, er da også, at innovation (som begrebet er defineret i denne artikel) kun kan iagttages ved at intervenere i praksis med en eksperimentel prototype i form af en ny og bedre praksis. Hermed er vi på vej over i næste fase af modellen: eksperiment. Fra prototype til eksperiment Men inden vi når så langt, er der en vigtig mellemfase, som skal overvejes. Hvordan sætter vi et eksperiment op for en ny og bedre didaktisk praksis? Eller sagt med ELYK-innovationsmodellens begreber: hvordan repræsenteres en prototype for et nyt didaktisk design ind i en konkret undervisningssituation, hvis de personer, som skal gennemføre eksperimentet, ikke er de samme, som dem, der har udviklet prototypen? Lige præcis på dette spørgsmål adskiller innovation af nye undervisningsdesigns sig fundamentalt fra innovation af produkter som mobiltelefoner, I-Pads mv. Prototyper for didaktiske designs ligger her tættere på de designprincipper, som lå til grund for prototypen end på den konkrete didaktiske praksis. Et eksempel er her det velkendte didaktiske design problemorienteret projektarbejde. Dette i dag velkendte design har i sin tid været en prototype inspireret af bl.a. Knud Illeris og Oskar Negts designprincipper (Illeris, 1981, Negt, 1975) (vel vidende at disse to ikke benyttede begreber fra designvidenskaben). Men prototypen var mest af alt formuleret som nogle designprincipper for didaktisk praksis i form af de kendte principper: problemorientering, deltagerstyring og eksemplarisk indlæring. Disse tre designprincipper er da også på allehånde måder blevet omsat i meget forskellige konkrete didaktiske designs af forskellige undervisere. De prototyper som udvikles i ELYK-innovationsmodellen vil på samme måde kunne transformeres til mange forskellige konkrete didaktiske designs. Hvis teorier og hypoteser (omsat i didaktiske prototyper) skal være testbare og det skal de, hvis vi fortsat vil postulere at innovationsprocessen er forskningsbaseret så må det praktiske forskningsdesign sikre, at eksperimenterne i fase 3 så vidt muligt følger de designprincipper, som ligger til grund for de udviklede prototyper. Dette betyder rent praktisk, at den repræsentation, der skitseres i modellen med pilen mellem fase 2 og fase 3, helt konkret må betyde oplæring eller opkvalificering af de undervisere, som skal udføre eksperimentet. Her har vi pt. arbejdet med flere forskellige typer af opkvalificeringsforløb i form af workshops og sparring på undervisernes egne designforslag. Eksperiment Eksperimentfasen i ELYK-innovationsmodellen kendes fra andre modeller. Brugerne inddrages her igen direkte i afprøvning, test og i forløb, som indsamler brugernes feedback og forslag til forbedring af den prototype, der afprøves. Forskningsperspektivet i denne fase kendes fra evalueringsforskningen, idet eksperimenterne følges og dokumenteres med det formål at indsamle data til den iterative proces, som består i at videreudvikle prototypen. I ELYK-innovationsmodellen kalder vi dette for reflekteret deltagelse. Cirkelforløbet at udvikle prototypen, afprøve prototypen og vurdere erfaringerne kan gentages mange gange, indtil projektdeltagerne er klar til at gå fra enkeltstående eksperimenter til mere generelle implementeringsovervejelser. 8/10

9 Implementering Innovationsmodellens sidste fase handler om de overvejelser, der skal til for, at et projekt kan gå fra at være et udviklingsprojekt til egentlig innovation. Repræsentationspilen mellem fase 3 og fase 4 er her et udtryk for en række helt nødvendige overvejelser vedr. det, som i den transformative forskningsmetode kaldes generalisering. Projektdeltagerne må overveje betydningen af den kontekst, som det konkrete eksperiment er foretaget i. Hvad er de særlige betingelser og den særlige kontekst, som eksperimentet er gennemført under, og på hvilke områder har konteksten mere almen karakter, hvilket gør det plausibelt, at eksperimentet kunne tænkes at virke også andre steder? Generaliseringsovervejelserne kan derefter føre til forsøg med implementering mere bredt i uddannelsesinstitutionens gældende praksis. Fra innovationsproces til ny gældende praksis Lykkedes det at implementere prototyperne mere bredt i organisationen kan man tale om en innovation. Hermed er innovationsprocessen gået fra deltagelse i udviklingen af en ny praksis til blot at være gældende praksis. Referencer Ackoff, Russel L (1994): The Democratic Corporation, Oxford University Press Andreasen, Lars Birch mfl. (red.) (2008): Digitale medier og didaktisk design. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Bush, Vannevar (1990/reprinted): Science The Endless Frontier: A report to the President on a Program for Postwar Scientific Research. Washington, National Science foundation. Coob, Paul mfl (2003): Design Experiments in Educational Research, In: Educational Researcher, Vol. 32 No 1 pp 1-13 Danmarks Evalueringsinstitut (2009). IT i skolen undersøgelse af erfaringer og perspektiver. Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Akademisk forlag. Helms, Niels Henrik og Larsen, Lasse Juul (2007): Brugerdreven innovation en introduktion. Hippel, Von Eric (2005): Democratizing Innovation. Creative Commons Illeris, K. (1981). Modkvalificeringens pædagogik - problemorientering, deltagerstyring og eksemplarisk læring. København, Unge Pædagoger. Jensen, Kirsten Engholm m.fl. (2008): Principper for offentlig innovation fra best practice til next practice. Børsens forlag. Kommunernes landsforening (2006): KLs ungenøgle. Negt, O. (1975): Sociologisk fantasi og eksemplarisk indlæring. Roskilde: RUC forlag. Nordisk ministerråd (2006): Understanding userdriven innovation, Olesen, Søren Gytz (2010): Hvornår ligestilles professionshøjskolerne? Avisen Information, 9. marts. 9/10

10 Launsø og Rieper (2005): Forskning om og med mennesker - Forskningstyper og Forskningsmetoder i Samfundsforskning. Nyt Nordisk Forlag Professionshøjskolerne (2009): Professionshøjskolernes politik for vidensbasering. OECD (2002): Frascati Manual. Qvortrup, Lars (2006): Brugerdrevet forskningsbaseret innovation. Rasmussen mfl. (2007): Viden om uddannelse. København: Hans Reitzels forlag. Region Sjælland (2008): Strategi for læring. Stokes, Donald E. (1997): Basic Science and Technological Innovation. Washington, Brookings Institution Press Ravn, Ib (2010): Transformative forskningsmetode belyst gennem et projekt om mødefacilitering. In: Tidsskrift for arbejdsliv, 12 årg. nr. 1. Rådet, EU (2009): Konklusioner vedtaget af Rådet om udvikling af uddannelsessystemernes rolle i en fuldt fungerende videntrekant. In: Den Europæiske Unions Tidende Wenger, Etienne (2004): Praksisfællesskaber. København: Hans Reitzels forlag. 10/10

Brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktisk design transformative metoder i forsknings- og udviklingsprojektet ELYK 1

Brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktisk design transformative metoder i forsknings- og udviklingsprojektet ELYK 1 13.04.10 ELYK metoder Working Paper 1 Brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktisk design transformative metoder i forsknings- og udviklingsprojektet ELYK 1 Karsten Gynther, lektor cand. pæd.

Læs mere

AT REALISERE DET MULIGE... FRA EN AKAVET POSITION

AT REALISERE DET MULIGE... FRA EN AKAVET POSITION AT REALISERE DET MULIGE... FRA EN AKAVET POSITION Øjebliksbilleder fra Forskning og Udvikling i University College Sjælland Johny Lauritsen Karsten Gynther Charlotte Wurr René B. Christiansen Randi Andersen

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen 22.2.2013 Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen Denne projektbeskrivelse indeholder beskrivelse af opgaver, processer, tidsplan og milepæle for det arbejde, du har sagt ja til at

Læs mere

Design-Based Research en introduktion

Design-Based Research en introduktion Design-Based Research en introduktion Karsten Gynther, videncenterchef, Educationlab, www.educationlab.dk,ucsj Formålet med denne artikel er at introducere til principperne i Design-Based Research med

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Den digitale patientmappe Et brugerdrevet innovationsprojekt for fysioterapeutisk praksis

Den digitale patientmappe Et brugerdrevet innovationsprojekt for fysioterapeutisk praksis Den digitale patientmappe Et brugerdrevet innovationsprojekt for fysioterapeutisk praksis Udarbejdet af Ove Christensen, Karsten Gynther og Trine Brun Petersen Ove Christensen, Karsten Gynther og Trine

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Ove Christensen Karsten Gynther Trine Brun Petersen. Den digitale. Brugerdrevet innovation og koblede kontekster. Redigeret af Anne-Mette Nortvig

Ove Christensen Karsten Gynther Trine Brun Petersen. Den digitale. Brugerdrevet innovation og koblede kontekster. Redigeret af Anne-Mette Nortvig Ove Christensen, Karsten Gynther og Trine Brun Petersen Ove Christensen Karsten Gynther Trine Brun Petersen Den digitale Den digitale Patientmappe Brugerdrevet innovation og koblede kontekster Redigeret

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Anne Lippert, Overlæge, vice-institutleder, Dansk Institut for Medicinsk

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Nr. 1 April 2010. Klynger og kanter DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Vi investerer i din fremtid

Nr. 1 April 2010. Klynger og kanter DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Vi investerer i din fremtid Nr. 1 April 2010 Klynger og kanter DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid Indhold Kan klynger redde kanten? Henrik Helms, Knowledge Lab, Syddansk Universitet

Læs mere

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole (Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro

Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro Kursusintro Om de mange aspekter af innovation Centrale innovationsbegreber, professor, dr. scient. Centerleder, Pervasive Healthcare CS/AU & Alexandra Instituttet

Læs mere

Kvalitativ og kvantitativ kortlægning af potentialer og barrierer for udvikling af blended learning-uddannelser på Ingeniørhøjskolen i København

Kvalitativ og kvantitativ kortlægning af potentialer og barrierer for udvikling af blended learning-uddannelser på Ingeniørhøjskolen i København Kvalitativ og kvantitativ kortlægning af potentialer og barrierer for udvikling af blended learning-uddannelser på Ingeniørhøjskolen i København Jan Frederiksen Ove Christensen Karsten Gynther Trine Brun

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Lean Startup Introduktion

Lean Startup Introduktion Lean Startup Introduktion Introduktion til Lean Startup Lean Startup tager Lean produktionsmetoder, som er udviklet af Toyota i Toyota Production System og anvender dem til processen med at starte en virksomhed.

Læs mere

FSUS konference den 5. og 6. oktober 2015

FSUS konference den 5. og 6. oktober 2015 Fagligt selskab for undervisende sygeplejersker FSUS konference den 5. og 6. oktober 2015 Konferencen afholdes på Comwell Roskilde Vestre Kirkevej 12, Himmelev 4000 Roskilde Hvis digital læring er svaret,

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Kortlægning af potentialer og barrierer for udvikling af blended learning-uddannelser på Ingeniørhøjskolen i København

Kortlægning af potentialer og barrierer for udvikling af blended learning-uddannelser på Ingeniørhøjskolen i København Kortlægning af potentialer og barrierer for udvikling af blended learning-uddannelser på Ingeniørhøjskolen i København Hvis der ikke havde været mulighed for e-learning, så havde vi bare fortsat i vores

Læs mere

E-læring i University College Sjælland

E-læring i University College Sjælland E-læring i University College Sjælland (Notat til bestyrelsen i UCSJ) Karsten Gynther Sorø Oktober 2008 Indledning Der eksisterer mange myter om anvendelse af E-læring i professionsuddannelserne i Danmark,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere