Brugerdreven innovation - fra et aktionsforskningsperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerdreven innovation - fra et aktionsforskningsperspektiv"

Transkript

1 Brugerdreven innovation - fra et aktionsforskningsperspektiv Roskilde Universitets Center Virksomhedsstudier Forfatter: Kasper Johansen!!!!!!!! Maj 2011! Vejleder: Margit Neising

2 Abstract! Kapitel: Indledning! Motivation:! Problemfelt! Problemformulering! Arbejdsspørgsmål! Kapitel: Metode! Case præsentation: Teori og Praksis! Vision og mission! Case studier! Videnskabsteori! Det videnskabelige problem! Aktionsforskningen som løsning! Aktionsforskningens ontologi! To Skandinaviske tilgange til Aktionsforskning! Praktisk håndtering! Interviews! Data fra workshop! Metodologi - Analysestrategi! Kapitel: Teoretisk ramme! Introduktion til innovationsparadigmet! Det nye innovationsparadigme! Brugerdreven innovation! Eric Von Hippel - ʻLead-userʼ innovation! Designtraditionen! Konceptuel opdagelse! Case Præsentation: Teori og Praksis!

3 4.1 T&P Baggrund! Caseforløbet! Fra problemstilling til konceptimplementering! Fire vidensformer! Community involvering! Kapitel: Analyse af processen! Discover! Forberedelse til workshopsforløbet og identificering af community! Explore! Shape! Verify! Udkom af caseforløbet! Kapitel: Diskussion af de metodiske tilgange til brugerdreven innovation! Hvor kan vi problematisere brugerdreven innovation?! Paradoks i designtraditionen! Lead users og manglende fokus på den brede brugergruppe! Balancen mellem lead users og kommercialiseringspotentialet! Kapitel: Konklusion! Kapitel: Perspektivering! Kapitel: Kilder! Kapitel: Bilag! Bilag 1a InterviewGuide: Richard Trovatten! Bilag 1b. InterviewGuide: Morten Lundholm! Bilag 1c. InterviewGuide 2: Richard Trovatten & Morten Lundholm! Bilag 2a. Transkription Under: Richard Trovatten - Dato 16. feb ! Bilag 2b. Transskription Efter: Richard Trovatten - Dato 5. april !

4 Bilag 2.c. Transskription Under: Morten Lundholm - Dato 11. marts 2011.! Bilag 2.d. Transskription Efter: Morten Lundholm - Dato 9. april 2011! Bilag 3. Workshopsforløbet! Forberedelse 1!138 Workshop 1 - framing the right questions!138 Forberedelse 2!140 Workshop 2 - Insights and possibilities.!142 Forberedelse 3!145 Workshop 3. - From Possibilities to Concepts!145 4

5 Abstract New communications and computing technology, and a wider and more open economy, give rise to more choices for the consumers, diverse customer needs can be satisfied, and supply alternatives are more evident. In turn product development has become more customer centric. User-driven innovation is considered one way of ensuring that customer needs inform innovation processes and product and service development. Companies approach this from a wide range of methods, and the literature on this matter are divided into a design oriented tradition, and a lead user tradition, therefore no deeper understanding of best practise has been uncovered. On the basis of a casestudy, of a specific user-driven innovation process, this thesis aims to uncover a deeper understanding of the methods of this approach to innovation. The study discuss how the focus on uncovering user needs during the innovation process minimize risk when designing and introducing new products or services to the market, as well as how this process might lead to minor incremental innovations. On the other hand lead user process involvement does not ensure, that the innovations developed has a relevance in a wider market sense. There is no easy answer to how best practice can be ensured; instead companies should evaluate what kind of innovation they are seeking, which in turn will lead them towards one or the other method. Moreover it is important to understand, that the science of user needs, is not an exact one, especially when you focus on future needs. Therefore risk will always play a part when introducing new innovations to the market. 5

6 1. Kapitel: Indledning Dette indledende kapitel præsenterer indeværende projekts genstandsfelt i afsnittene Motivation, Problemfelt, Problemformulering og Arbejdsspørgsmål. 6

7 1.1 Motivation: Forskning- og Innovationsstyrelsen (2010) beskriver i deres handlingsplan for den danske innovationsindsats, at vi både i det offentlige og det private må fokuserer endnu mere på forskning og udvikling (FoU), fordi vi fremadrettet må skabe større grobund for innovation. Virksomhederne er nødt til at investere endnu flere penge i forskning og udvikling og det gælder også de små og mellemstore. Samtidig skal der større fokus på innovation, dvs. på at skabe nye produkter, processer og serviceydelser ud fra ny viden. (Forskning- og Innovationsstyrelsen 2010, s. 6, l. 6-11).a Udmeldinger som disse er sigende for den fokusering på innovation, som aldrig har været større. Som baggrund kan man påpege, at finans- og økonomisk krise og den stadig stigende konkurrence fra de ny industrialiserede lande, har medført et langt større pres på Danmark. Vores høje lønomkostninger betragtes som en af hovedårsagerne til, at specielt lavteknologisk produktion har store vanskeligheder i denne konkurrence, hvorfor vi også har kunnet iagttage en omfattende outsourcing af produktion fra en række større virksomheder (Drejer 2004). Kort sagt, så kan Danmark ikke konkurrere på pris, hvorfor vi må konkurrere på knowhow - viden og teknologi. Disse betragtninger kender de fleste af os, som den klassiske forståelse af overgangen fra industrisamfund til videnssamfund, hvor Danmark står med en række udfordringer i forhold til forsat kunne bevare og udvikle den velstand, som præger vores samfund (ibid). OECD beskriver viden, som det nye centrale fokus område, for de væsentlige landes konkurrenceevne: Today, knowledge in all its forms plays a crucial role in economic processes. Nations which develop and manage effectively their knowledge assets perform better. Firms with more knowledge systematically outperform those with less. Individuals with more knowledge get better paid jobs. This strategic role of knowledge underlies increasing investments in research and development, education and training, and other intangible investments, which have grown more rapidly than physical investment in most countries and for most of the last decades. (OECD 1996). Udover konkurrencen fra ny-industrialiserede lande, så står virksomheder også overfor et skiftende marked, hvor en række faktorer har ændret den måde, hvorpå forbrugerne efterspørger produkter og service. Specielt den øgede hastighed og tilgængelighed af informationer, som internettet har været hovedeksponent for, har medført, hvad man kan beskrive som en demokratisering af informationer. Dette har gjort forbrugerne langt bedre informerede omkring produkter, og ligeledes givet dem muligheden for i langt højere grad, at kommunikerer deres behov (Norden 2008, Drejer 2004). Derfor skal virksomhederne betragte forbrugerne med helt andre øjne end tidligere, og omstille sig til at kunne løse stadigt mere individuelle og komplekse problemstillinger. Begreber som 7

8 oplevelsesøkonomi 1 og arvetageren transformationsøkonomi 2, beskriver disse tendenser, der præger vor tids marked, og dermed også de krav som stilles til virksomhedernes forståelse af forbrugernes behov. Det er derfor ikke nok for den moderne virksomhed, blot at være fokuseret på en langt større investeringsindsats i FoU, de er også nødsaget til at forstå, hvilke metoder, der på bedst mulig vis, kan skabe de produkter og den service, som i sidste ende reflekterer forbrugerens reelle behov. Den generelle tendens, som flere teoretikere peger på er, at virksomheder og organisationer har bevæget sig over mod mere åbne strukturer i deres udviklingsprocesser, hvilket betyder at virksomhedens innovationsprocesser i højere grad bliver lagt ud til brugere, underleverandører, hybride virksomhedssamarbejder og andre nye åbne arbejdsformer. (Chesbrough 2003, Tapscott 2006, Hippel 2005). Derfor stilles der også nogle helt nye krav til virksomhedernes håndtering af innovation. I denne rapport vil jeg gå i dybden med et af disse nye åbne innovationsperspektiver, hvilket overordnet beskrives, som brugerdreven innovation. 1.2 Problemfelt Eric Von Hippel udgav i 1988 sin bog The sources of innovations, hvor brugere (lead-users) præsenteres som en ny stærk innovatør. Dette var et af første reelle videnskabelige bidrag omhandlende brugerdreven innovation, hvorved Von Hippel åbnede for at inddrage brugerne i virksomhedernes innovationsproces. Dette er senere blevet startskuddet bølge af buzz-words, hvor brugeren inddrages i innovationsprocessen. Derfor kan brugerdreven innovation heller ikke betragtes ud fra en samlet forståelse, hvorfor der også er meget forskellige perspektiver til, hvordan brugeren kan bidrages til innovation. Opdeling af brugerdreven innovation kan overordnet inddeles i en WHAT og HOW fase, som henholdvis forholder sig til hvad virksomhedens skal tilbyde sine kunder, dvs. hvilke behov og problemer de skal besvare for brugerne, og efterfølgende hvordan de så kan imødekomme disse 1 Begrebet der udfordrede den klassiske forståelse af et produkt eller en service, der blot løste et konkret behov, til at disse skulle indeholde en oplevelse for brugeren 2 Begrebet der beskriver hvordan produkter og services, skal bidrage til den menneskelige transformation. 8

9 behov, dvs. udviklingen af produkter og services, som kan afhjælpe disse behov. I denne sammenhæng skelnes der mellem om, brugeren inddrages til selve konceptudviklingsfasen, eller om bruger blot bidrager med indsigter omkring brugerbehov. I et forskningsprojekt udarbejdet af FORA (2010), kan vi yderligere inddele brugerdreven innovation i 4 kategorier, der beskriver de overordnede metodiske tilgange, som FORA har kunnet erkende blandt virksomhedernes arbejde med brugerdreven innovation: 1) User test. 2) User exploration. 3) User innovation. 4) User participation. På trods af disse mange forskellige metodiske tilgange til brugerdreven innovation, så må vi betragte en forskning, som stadigvæk på væsentlige områder er præget af mangler og huller, hvorfor vi kan iagttage et behov for en større og mere koordineret forskningsindsats (Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2006). Litteraturen indenfor brugerdreven innovation, kan overordnet placeres indenfor to traditioner, som bidrager med vidt forskellige perspektiver til forståelsen af denne innovationsform, som overordnet adskilles i designtraditionen og Von Hippels lead users orienterede tradition. Det er mit ærinde i dette projekt, at gå videre fra præsentationerne og definitionerne af brugerdreven innovation, til faktisk at diskutere, hvad disse metoder egentlig sætter på spil. Denne rapport vil indenfor rammerne af den teoretiske forståelse af brugerdreven innovation, undersøge, hvordan man kan skabe værdi, der afspejler brugernes reelle behov. Undersøgelsens genstandsfelt er den proces, hvor brugerne inddrages i konceptudviklingsprocessen og hvordan man efterfølgende omsætter brugernes indsigter til mulighedsrum, som i sidste ende kan udvikles til egentlige koncepter. Derfor refererer dette projekt til en erkendelse af brugerdreven innovation, som indbefatter både HOW og WHAT. På den måde er dette et speciale, der søger at udfordre de metodiske overvejelser for, hvordan brugerdreven innovation kan bidrage til innovationsprocesser. Case For at undersøge og diskutere de metodiske forståelser af brugerdreven innovation, har jeg afdækket et case forløb af sådan proces på nært hold og igennem en længere periode. Casen er et københavnsk baseret vidensdelingsprojekt ved navn Teori og Praksis (T&P)(teoriogpraksis.dk), som jeg selv er projektdeltager i. Det unikke ved projektet var, at man indgik i en brugerdreven innovationsproces, hvor målet var at gentænke projektets værdiforslag i henhold til brugernes 9

10 behov. Denne proces fandt sted i perioden 5. februar til 19. marts. Jeg valgte dette caseforløb, fordi jeg betragtede det empiriske potentiale, som værende i stand til at bidrage med nogle mere uddybende forståelser af brugerdreven innovation på et intraorganisatorisk niveau, hvorved jeg mente at kunne udfordre de teoretiske forståelser af brugerdreven innovation, ud fra en alternativ ny tilgang. Med denne tilgang, så jeg det som en mulighed, at bidrager med nogle alternative perspektiver, end den måde hvorpå jeg betragtede litteraturen omkring brugerdreven innovation. Igennem projektet havde jeg mulighed for, at vurdere og tilpasse processen løbende, hvilket altså skyldes min kobling til processen. Derfor handler dette projekt om at afdække de brugerdrevne inspirerede metodiske overvejelser bag caseforløbet, og om hvad disse overvejelser betyder for de endelige resultater. Dertil hvordan caseforløbet kunne bidrage generaliserbare perspektiver, som kunne udfordre de teoretiske traditioner indenfor brugerdreven innovation. 1.3 Problemformulering Ved inddragelse af denne case har jeg undersøgt følgende problemformulering: Hvordan bidrager brugerdreven innovation som metode til udviklingen af behovsorienterede værdiforslag, og hvilke metodiske problemstillinger og overvejelser kan man identificere igennem en sådan proces? 1.4 Arbejdsspørgsmål For at arbejde med ovenstående problemformulering, har jeg valgt at opdele spørgsmålet i en række arbejdsspørgsmål, som bidrager med en fokusering af projektet. Dermed bidrager arbejdsspørgsmålene til en styring af projektet i forhold til de perspektiver, som vi skal gennemløbe. a) I henhold til, at kunne udfordrer de metodiske betragtninger indenfor litteraturen af brugerdreven innovation, har jeg fokuseret på af afdække de teoretiske betragtninger af dette begreb: Hvad indholder betegnelsen brugerdreven innovation, og hvordan reflekteres dette i innovationslitteraturen? b) I henhold til, at kunne forstå hvordan den metodiske betragtning bag caseforløbet, har jeg afdække sammenhængen mellem case og innovationslitteraturen: 10

11 Fra hvilke perspektiver, fra innovationslitteraturen, drager caseforløbet sine metodisketilgange? c) I henhold til de metodiske betragtninger undersøges problemstillinger ved afdækkelse af brugerbehov og inddragelse af bruger til konceptudvikling Hvordan afdækkes brugerbehov i casestudiet? Hvordan inddrages brugerne til udviklingen af egentlige koncepter? d) I henhold til en generaliseringen af resultaterne ved caseforløb, diskuteres forståelsen af brugerdreven innovation, hvor tilgangen indenfor litteraturen vurderes. Hvordan bidrager de forskellige metodiske perspektiver til innovationprocessen? 11

12 2. Kapitel: Metode I dette metodeafsnit vil jeg indledende give en kort præsentation af casen, med henblik på at give læseren en baggrundsforståelse af de metodiske betragtninger, som efterfølgende præsenteres. Jeg vil midlertidigt vente med den endelige case præsentation til kapitel 4 og 5, hvor jeg vil gå i dybden med genstandsfeltet. Herefter præsenteres casestudiet som metode, og indgår i en metode diskussion af de fordele og ulemper, som er forbundet ved denne forskningstilgang. Ved inddragelse af aktionsforskningen vil jeg argumentere for min egen dobbeltrolle i projektet, som både forsker og projektdeltager, hvilket umiddelbart tilføjede specialet nogle videnskabsteoretiske problemstillinger. Udover de metodiske udredninger, som har et videnskabsteoretisk perspektiv, så vil jeg i dette afsnit også afdække de metodiske overvejelser, som jeg gjorde mig i forhold til indsamlingen af empiri, hvilket skabte nogle umiddelbare problemstillinger pga. min tætte kobling til projektet. 12

13 2.1 Case præsentation: Teori og Praksis Som kort nævnt tidligere, så har jeg igennem dette speciale undersøgt en brugerdreven innovationsproces, ved at deltage i og tæt observere et forløb med projektet Teori og Praksis. Derfor vil give en kort præsentation af casen, og dens relevans i forhold til netop denne undersøgelse. Det vil jeg gøre ved, at præsentere de aktiviteter som T&P har udført igennem deres første leveår, og derudover forklare, hvad T&P har forsøgt at udvikle i forbindelse med dette forløb. Hensigten med dette er at lette læserens tilgang til at forstå indholdet af de metodiske overvejelser, som jeg efterfølgende vil gå i dybden med i dette kapitel Vision og mission Teori og Praksis er et projekt der startede i foråret 2010, hvor man har arbejdet ud fra en målsætning om at være en facilitator eller inkubator i København for vidensdeling og vidensbærende arrangementer. Projektet har derfor arbejdet med, at sætte fokus på vidensorienterede aktiviteter i København. Konkret har dette udfoldet sig gennem en række aktiviteter, som grundlæggende kan splittes i to retninger. 1) Den ene retning er Teoriogpraksis.dk, der fungerer som en arrangements kalender og community for vidensbærende arrangementer i København. Yderligere kan man forklare T&P, som et medie for vidensorienterede events i København. På sitet præsenteres udvalgte arrangementer for sites brugere, med baggrundsmateriale omkring foredragsholder, afsender og rum. Sitet informerer altså værdien af arrangementer til brugeren, og giver dem et overblik over København indenfor dette felt. 13

14 2) Den anden retning af Teori og Praksis er egne arrangementer. Her har man fokuseret på at skabe arrangementer og møder i byen, hvor interesserede har kunnet networke og vidensdele indenfor forskellige fagområder. Konkret har Teori og Praksis afholdt to arrangementsrækker, hvor den første i foråret 2010 havde titlen Science and Cocktails, og var en anderledes tilgang til at præsentere kompliceret materiale, som fysik, kemi og andet. Det komplicerede materiale, blev blandet med en uformel stemning med drinks og hygge. Den anden arrangementsrække i efteråret 2010, havde titlen Kurateret Torsdag, som præsenterede byens bedste idéer; de idéer, der havde brug for at blive præsenteret for et publikum. Her præsenterede man alt fra MasterClass i Projektledelse, til Ny Nordisk Mad. Baggrunden for denne tvedeling af T&Ps aktiviteter er et udtryk for den vision, som præger projekts værdier. På TeorogPraksis.dk skabes overblikket over byen, og til arrangementsrækkerne skabes mødet og netværket med byen. De teknologiske muligheder på websitet, skaber overblik og informere brugerne, og ved mødet til arrangementerne, tilstræbes der at engagere, passionere og involvere disse brugere. Selvom man i løbet af dette år har haft et skiftende fokus, så har man overordnet arbejdet indenfor retningen af følgende vision og mission i projektet: Vision: Teori og praksis vil skabe rammerne for en kritisk, sjovere og mere spændende kultur, hvor det er fedt at gøre sig klog og mange aktivt og frivilligt tager del i at præge udviklingen af nye idéer og projekter. Mission: Teori og Praksis vil skabe et åbent netværk for inspiration og vidensdeling i København. Et netværk, hvor eksperter, professionelle, studerende og nysgerrige frit kan dele og udvikle idéer og projekter, hvor det både er muligt at finde inspiration af høj kvalitet og med en klar værdi for ens professionelle arbejde såvel som at lade sig inspirere af spændende og ny viden på tværs af professioner, studier og interesser. Et netværk, der er præget af overlappende interessefællesskaber, 14

15 åbenhed og tilgængelighed, hvor netværkets forskelligartede felter og distribuerede erfaring giver interessenter muligheder for at reagere på inspiration og danne egne netværk og projekter. Projektdeltagerne i Teori og Praksis er alle frivillige, og med fordi de brænder for projektet, men også fordi projektet åbner muligheder for, at arbejde med konkrete problemstillinger, som udvikler deres kompetencer. De er enten studerende, eller nyligt uddannede. For disse projektdeltagere tilbyder T&P en mulighed for, at få erfaringer og interessante arbejdsopgaver. Denne frivillige baggrund har også præget projektet i forhold til den måde, hvorpå projektet har arbejdet. Udgangspunktet for de valg og fravalg, som projektet har taget igennem det forløbende år, har ikke bygget på nogle egentlige bruger- eller markedsundersøgelser, i stedet er disse valg taget på baggrund af de involverede projektdeltagers interesse og fornemmelse for, hvad der havde relevans i en større sammenhæng. Den omtalte brugerinddragelsesproces skal derfor også betragtes som en måde, hvorpå T&P kunne gentænke projektet, således at det i langt højere grad byggede på en relevans for brugerne. Dermed er processen også et forsøg på, at udvikle et koncept, hvorpå T&P kunne blive økonomisk sikret. I kapitel 4 og 5 vender jeg tilbage med en uddybende forklaring af projektet og det caseforløb, som projektet refererer til. Som en afslutning på denne korte præsentation af caseforløbet, kan jeg præsenterer baggrunden for den proces, som dette speciale tager sit udgangspunkt i. T&P var så heldige, at komme i kontakt med Morten Lundholm, som har stor erfaring med brugerdreven innovation fra sine år på IDEO og senere hos Lego. Og det var rent faktisk på hans opfordring, at T&P til valgte at gennemfører dette forløb. Derfor tager processen også sit udgangspunkt i Lundholms metodiske forståelse af dette felt. 2.2 Case studier Case studiet er først inden for de seneste årtier blevet accepteret, som en legitim forskningstilgang indenfor samfundsforskningen, hvilket skyldes tidligere kritiske ryster, specielt i forhold til metodens generaliserbarhed. I 1994 introducerer Michael Gibbon et nyt videnskabsteoretisk paradigme, som kaldtes The New Production of Knowledge - the dynamics of science and research in contemporary societies. Her 15

16 argumenteres der for, at vidensproduktionen har et nyt fokus, hvilket skyldes det senmoderne samfunds øgede kompleksitet. Vidensproduktionen handler derfor i højere grad om, at beskrive de mindre lokale og kontekstuelle sammenhæng, hvorved higen efter generaliserbar viden mister sin gennemslagskraft. Med disse nye forståelser af vidensproduktion, anerkendes casestudie hermed som metodisk indgangsvinkel til videnskabelige studier. Ifølge Rober Yin er det interessante ved case studier det forhold, at man igennem sin case, kan afsøge et fænomen inden for dets kontekst, hvor det empiriske materiale kan repræsenterer en række forskellige kilder (Yin 2009). Dette betyder også, at man ved denne form har fordelen af, at kombinerer forskellige empiriske data og derved styrke gyldigheden og nuancerne af ens data, hvilket også har været yderst relevant i indeværende case. Casestudiet er derfor også en en videnskabelig form, hvor man empirisk søger de nuancerede og komplekse studier, og derfor passer casestudie også til godt sammen med Gibbons nye videnskabsteoretiskeparadigme. Alligevel må vi stadigvæk problematisere generaliserbarheden af casebaseret forsknings. Bent Flybjerg påpeger, at en lang række forskere har kritiseret case studiet som emprisk metode, for ikke at kunne overføres til generaliserbare samfundstendenser; One can validly explain a particular case only on the basis of general hypotheses. All the rest is uncontrollable, and so of no use (Flybjerg 2004). Disse betragtninger tager Flybjerg kraftig afstand fra, ud fra en kritik af deres manglende forståelse af væsentligheden af kontekstafhængig viden, som igen kan perspektiveres til Gibbon. Flybjerg peger på, at den menneskelige forståelse netop dannes i kraft af kontekstafhængig viden. (Flybjerg 2004). Selvom de ovenstående forklaringer tillægger casestudiet kvaliteter i forhold til at beskrive de microsituationelle betragtninger i det sociale univers, så kan casestudiet også generere generaliserbare resultater. Flybjerg (2004) påpeger, at valget af case, set i forhold til genestandsfeltets karakter, er væsentligt i forhold til, hvordan generaliserbarheden kan betragtes. Derfor må vi også meget nøje vurdere, hvordan casestudiet kan tilbyde forklaringer i en større sammenhæng. I denne sammenhæng kan jeg ikke argumentere for, at T&P skal forstås som et strategisk valg, men i stedet som et valg, der var grundlagt i de potentialer, der kunne erkendes i det forløb, som T&P skulle gennemgå. Det interessante ved caseforløbet skal derfor betragtes i forhold til det forløb af 16

17 workshops, som T&P gennemgik i samarbejde med Morten Lundholm, som bidrog med muligheden for at erhverve en erkendelse af brugerdreven innovation fra en praksisorienteret tilgang, men også med en forståelse af en række perspektiver i relation til litteratur og studier om brugerdreven innovation. Derfor tilbyder dette casestudiet en mulighed for at vurdere og diskutere de metodiske betragtninger i forhold til hinanden. I sidste ende betyder det også, at dette casestudie bidrager med nogle perspektiver og muligheder, som jeg ikke ville kunne indhente igennem andre metodiske tilgange. 2.3 Videnskabsteori Som sagt, så er og var jeg deltager i projektet T&P inden jeg besluttede mig for at inddrage projektet, som case i mit speciale. Derfor er det væsentligt at konstatere, at jeg under alle omstændigheder ville have deltaget og involveret mig i T&P, om jeg havde skrevet speciale om denne case eller ej. Det er også et faktum, at T&P ville have udarbejdet dette workshopsforløb, uanset om jeg skrev speciale omkring forløbet eller ej. Derfor var det i udgangspunktet den videnskabelige værdi i dette caseforløb, som skulle være udslagsgivende for at jeg ville skrive mit speciale omkring denne proces; og hermed en meget væsentlig forudsætning, at jeg personligt kunne forudse en videnskabelig relevans, hvis jeg skulle involvere mit speciale i denne proces. Dertil kom jeg hurtigt frem til, at jeg igennem det tætte forhold til en sådan proces, havde en unik mulighed for, at afdække processerne omkring brugerdreven innovation helt ned på et intraorganisatorisk niveau (micro). Hermed fik jeg muligheden for at tegne et anderledes indblik i innovationsprocessen, end den tilgang som jeg mener præger de fleste innovationsstudier. Når jeg har læst rapporter og videnskabelige artikler inden for dette felt, så er de i langt højere grad præget af retrospektive cases, hvor forskeren betragter casen udefra, hvilket også bevirker at litteraturen oftest er præget af generaliserede teoretiske modeller. Med min tilgang ville jeg kunne fokusere på undersøgelsen af selve innovationsprocessen, og hvordan den bidrager til projektets værdiskabelse. Det viste sig også, at jeg ved at være med, og dermed helt inde i maskinrummet af T&P, har kunnet forstå og vurderere betydning og metoden i denne proces, hvilke jeg mener har gjort denne undersøgelse unik, specielt i forhold til det videnskabelige perspektiv, som forløbet bidrager med Det videnskabelige problem Det umiddelbare problem, som dette speciale og denne metode lægger op til, kan identificeres som en klassisk videnskabsteoretisk problemstilling, der har præget vidensforståelsen, lige siden man 17

18 begyndte at omtale disse forestillinger. Denne problemstillinge handler om selve kernen af det at bedrive videnskab, altså om forståelsen af epistemologi og ontologi. For at konkretisere dette kunne man eksempelvis tage fat positivismen, som tager sit udgangspunkt i den naturvidenskabelige vidensforståelse, hvor arbejdet med en epistemologi handler om det objektive eller neutrale forsøg. Ontologien handler derfor om at afdække de lovmæssigheder som styrer verdenen, altså en forståelse af epistemologi, hvor viden er indesamlingen af observationer, som skal omformes til teori. Udover det klassiske induktionsproblem 3, så er vi specielt indenfor samfundsvidenskaberne nået langt videre end denne sondring om objektiv viden, og de fleste har, inden for samfundsvidenskaben, stort set afvist positivismens forståelse om objektivitet. Alligevel handler den videnskabsteoretiske forståelse af epistemologi, stadigvæk for de fleste videnskabsteoretiske bidrag, om at stræbe efter objektivitet i forskningen. Om det gøres igennem bearbejdelsen af forskerens egen forforståelse, som er hermeneutikken videnskabelige program, eller om man betragter viden, som socialkonstrueret og derfor må forstå vidensproduktionen i dens kontekstuelle og historisk form, så fokuserer man i vidensproduktionen på, at beskrive genstandsfeltet uden om forskerens subjektive præg. Dette er selvfølgelig et centralt spørgsmål i alt videnskabeligt arbejde, men måske endnu mere centralt i dette speciale. Hvordan sikrer jeg objektivitet? Hvordan skal jeg kunne forholde mig objektiv, omkring et projekt, som jeg har deltaget i, igennem længere tid og for hvilket jeg er tæt knyttet? Vil jeg ikke være svært farvet af mine egne udviklede opfattelser på en sådan vis, at jeg vil have svært ved at beskrive projektet udefra? Aktionsforskningen som løsning En tilgang som netop tager fat i denne problemstilling og vender den til noget positivt, er den videnskabsteoretiske tilgang, som hører ind under aktionsforskningen. Her er det anerledes normative tilgang, der præsenterer en helt ny måde, hvorpå vi forstå forskningsprojektet. Aktionsforskning kan ikke betragtes som en samlet videnskabsteoretisk forståelse, men som en tilgang, der forsøger at give forklaring på forskernes participation i deres forskning. Da 3 Induktionsproblemet følger af Hume s diskussion (kritik) af kausalitetsprincippet: Blot fordi en begivenhed er fulgt efter en anden et stort antal gange tidligere, kan man ikke antage, at dette også vil ske i fremtiden. 18

19 aktionsforskningen er præget af mange grene og fortolkninger af hvad det vil sige, at deltage i forskningsobjektet, vil jeg i det følgende udrede min tilgang, igennem en diskussion af forskellige bidrag inden for denne videnskabsteoretiske retning. Kurt Levin betragtes af flere, som faderen til aktionsforskning (Bradbury & Reason 2001, Aagaard Nielsen 2006). Hans bidrag var på den ene side en kritik af positivismens objektivitet, som jeg kort beskrev tidligere, og på den anden side en forståelse af, hvordan en normativ tilgang til videnskaben kunne bidrage positivt til, hvad han beskrev som den demokratiske udviklingsproces (ibid). Udgangspunktet for Levin handlede om, at forskning skulle og kunne bidrage til den produktive udvikling af participanternes virkelighed, hvorved det er forskerens rolle på baggrund af hans viden, at bidrage med en kvalificering af det forløb der arbejdes med. Denne tilgang fik en uventet hjælp fra de klassiske Hawthorne forsøg, som blev udført i årene Disse forsøg var inspireret af en positivistisk tilgang, hvorigennem man ville undersøge, hvordan man kunne forbedre arbejdsmiljø og sikrer produktivitetsstigninger. Modsat dette deskriptive og objektive mål, så endte disse forsøg med at demonstrere, hvordan den videnskabelige praksis og agenda, influerede medarbejderne til produktivitetsstigninger. Dette er netop den indsigt, som ligger bag den klassiske aktionsforsknings agenda, at tilbyde en positiv mulighed for udvikling på baggrund af forskerens skabende normative udgangspunkt. Dermed modbeviste forsøget sit eget objektive udgangspunkt og bidrog med en værdifuld indsigt, som aktionsforskerne har taget til sig. (Aagaard Nielsen 2004). I forhold til Levins forståelse af videnskab, så bidrager Herbert Altrichter et. al. (2002) med en ramme, som tilbyder en overordnet forståelse af det fokus, der kan betragtes som aktionsforskningen videnskabelige program: Action research is a form of collective, self- reflective inquiry that participants in social situations undertake to improve: 1) the rationality and justice of their own social or educational practices; 2) the participants' understanding of these practices and the situations in which they carry out these practices. Groups of participants can be teachers, students, parents, workplace colleagues, social activists or any other community members ± that is, any group with a shared concern and the motivation and will to address their shared concern. The approach is action research only when it is collaborative and achieved through the critically examined action of individual group members. (Altrichter et. al ) For aktionsforskningen handler det om, at forandre og udvikle forståelsen af praksis hos de implicerede deltagere i et projekt. Overfører vi det til mit speciale, så passer denne perception 19

20 sammen med det, hvor jeg søger at udvikle den metodiske forståelse af brugerdreven innovation, og samtidigt bidrage med en kvalificering af casen. Det er altså et videnskabsteoretisk ståsted, som bidrager til den videnskabelige proces, men hvad betyder dette for mit undersøgelsesdesign og ud fra hvilken tilgang til aktionsforskning baserer jeg min metodologi? Aktionsforskningens ontologi Hans Skjervheim var den første til at nedfælde en egentlig ontologi for aktionsforskningen. Skjervheim argumenterer for i sin afhandling Deltaker og Tilskodar fra 1957, at forskeren aldrig kan uddrage sig selv fra den videnskabelige proces, han vil altid repræsentere et minimum af subjekt. Derfor kritiserer han de objektivistiske videnskaber for, at søge en falsk sandhed, når de forsøger at opstille objektive undersøgelser (ibid). Skjervheim (1957) forklarer at det videnskabelige ærinde, i lighed med Levin og resultaterne fra Hawthorne forsøgene, handler om at bruge den forskningsmæssige ressource til, at influerer den videnskabelige proces mod udviklingen af de involverede deltagers kompetencer. Derved indfører Skjervheim også det praktiske element til den hermeneutiske erkendelse. (Aagaard Nielsen 2004). Jürgen Habermas anerkender Skjervheims videnskabelig bidrag for, at bidrage til indførelsen af det normative projekt i hermeneutikken, men kritiserer ham for at gå for langt i forhold til medvirkelsen i selve sanktionerne. Ifølge Habermas påfører denne tilgang en enorm risiko for det han betegner som instrumental bias, hvilket vil sige at forskeren ikke kan sætte sig uden om selve metoden, og på den måde ikke kan vurderer metodens objektivitet (ibid). På den anden side påpeger Habermas nødvendigheden af, at forskeren har en meget dyb og tæt kobling til de involverede, hvilket dog skal holde sig til en sproglig distance. For Habermas handler det for forskeren om, at være i stand til at forstå de komplekse sproglige forhold, der konstituerer de involverede. En kompleksitet som ifølge Habermas er stigende i denne moderne tidsalder. (Aargaard Nielsen & Nielsen 2006). Forskellen mellem Skjervheim og Habermas opstiller en af de væsentligste problemstillinger for aktionsforskningen, som også har præget udviklingen inden for denne videnskabsteoretiske retning. Ved at gennemgå to skandinaviske tilgange, som hver kan videreføres fra disse to lejre, vil jeg afdække hvordan min tilgang til aktionsforskningen skal forstås. 20

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Fordi lys skaber liv VELUX Gruppen Etableret i 1941 Mere end 10.000 ansatte globalt heraf 2.600

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Master Mind - Innovation i praksis Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Hall of shame. Udgangspunkt Rejsen Ønsket resultat At vælge: Brugerdreven innovation: input

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtalen et strategisk ledelsesværktøj

Medarbejderudviklingssamtalen et strategisk ledelsesværktøj Medarbejderudviklingssamtalen et strategisk ledelsesværktøj Om medarbejderudviklingssamtalens betingelser og betydning i et strategisk perspektiv 10. semesters specialerapport på uddannelsen Læring og

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. A perfect storm in global healthcare 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth KPMG Global Healthcare 1 2 KPMG Healthcare "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth 1 KPMG's globale healthcare team Global 1. Global

Læs mere

Bestyrelsesevaluering

Bestyrelsesevaluering Bestyrelsesevaluering 7. JANUAR 2014 VAGN SØRENSEN Jan-14 VAGN SØRENSEN 1 Bestyrelsesevaluering - FORMÅL Evalueringsprocessen skal danne baggrund for en kontinuerlig forbedring af bestyrelsesarbejdetog

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten

Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten Gruppe nr.: 23 Fagmodulsprojekt A, HA Erhvervsøkonomi 4. Semester - Forår 2015 Mads Brogaard -

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere