Brugerdreven innovation i praksis. Praksis i brugerdreven innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerdreven innovation i praksis. Praksis i brugerdreven innovation"

Transkript

1 Brugerdreven innovation i praksis Praksis i brugerdreven innovation Et speciale af: Mette Storm og Mari S. Kannelønning og Vejleder: Peter Carstensen IT-Universitetet i København Marts 2007

2 Abstract The objective of this thesis is to get closer to an understanding of the Danish use and description of the term userdriven innovation (brugerdreven innovation), as well as exploring possible consequences of this kind of innovation practice. On the basis of an empirical study we identify problems and challenges, which can appear when employing this particular design approach. These issues will be explored through a review of the literature on userdriven innovation and by testing methods and techniques associated with userdriven innovation at a public Danish library (Gentofte Hovedbibliotek). Additionally, userdriven innovation will be analysed by comparing it with related design approaches, primarily Participatory Design. This comparison will be conducted through central parameters defined by analysing userdriven innovation. Finally the thesis will, by regarding userdriven innovation through a theoretical perspective inspired by scholars within Science and Technology Studies, question the extent to which userdriven innovation is interested in the users, the validity of the data derived when employing userdriven innovation, and the responsibility of userdriven innovation with regards to the consequences of the design. Thus will central issues of userdriven innovation be questioned and problematised. The project is mainly empirically driven and the results consist of descriptive knowledge about the notion of userdriven innovation including problems and challenges in relation to the practice of userdriven innovation, specific characteristics in relation to others related approaches, and general weaknesses in relation to theoretical and scientific arguments. The contribution of the thesis illuminates central aspects and impacts in relation to userdriven innovation but calls for further research and practice within the area as it is important, and one case study is not sufficient in understanding all the aspects and impacts of userdriven innovation.

3 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING SPECIALETS TILGANG OG BIDRAG SPECIALETS OPBYGNING 8 2 DESIGNTEORI BRUGERE I DESIGNPROCESSEN PARTICIPATORY DESIGN USER-CENTERED DESIGN BRUGERDREVEN INNOVATION 15 3 UNDERSØGELSESMETODE FELTSTUDIET ETNOGRAFI OG DESIGN UNDERSØGELSESDESIGN UNDERSØGELSENS TRE FASER VORE RELATIONER TIL FELTEN REFLEKSIONER OVER DEN VALGTE TILGANG FORDELE OG ULEMPER MED KVALITATIVE INTERVIEWS FORDELE OG ULEMPER MED OBSERVATION ANDRE TILGANGE BEARBEJDNING OG ANALYSE AF DATA ARBEJDE MED UNDERSØGELSESMATERIALET 32 4 CASEINTRODUKTION DET DANSKE BIBLIOTEKSVÆSEN FOLKEBIBLIOTEKER GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK FOLKEBIBLIOTEK OG CENTRALBIBLIOTEK OM ORGANISATIONEN GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK OG INNOVATION UDVIKLINGSPROJEKTER UNDERSØGELSENS INFORMANTER 38 5 EMPIRI OG ANALYSE TILGANGEN BRUGERDREVEN INNOVATION FOKUS PÅ BRUGERNE METODER BAG BRUGERDREVEN INNOVATION OPSAMLING PÅ BRUGERDREVEN INNOVATION GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEKS FORANDRINGS-PRAKSIS UDGANGSPUNKT 45 1

4 5.2.2 KONTEKST AKTØRER INTERAKTION METODER ANALYSE AFPRØVNING AF HYPOTESER HYPOTESE I HYPOTESE II HYPOTESE III CENTRALE PROBLEMER OG UDFORDRINGER DELKONKLUSION KARAKTERISTIKA VED BRUGERDREVEN INNOVATION GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEKS NUVÆRENDE FORANDRINGSPRAKSIS PROBLEMER OG UDFORDRINGER VED BRUGERDREVEN INNOVATION 67 6 BRUGERDREVEN INNOVATION VS. ANDRE DESIGNTILGANGE BRUGERDREVEN INNOVATION VS. PARTICIPATORY DESIGN FORMÅL GRADEN AF INVOLVERING AF BRUGERNE METODER BRUGERDREVEN INNOVATION OG PARTICIPATORY DESIGN 74 7 BRUGERDREVEN INNOVATION I ET TEORETISK PERSPEKTIV BRUGERCENTREREDE DESIGNTILGANGES INTERESSE FOR BRUGERNE UNDERSØGELSESRESULTATERS PÅLIDELIGHED DESIGNS KONSEKVENSER BRUGERDREVEN INNOVATIONS INTERESSE FOR BRUGERNE BRUGERDREVNE INNOVATIONERS PÅLIDELIGHED BRUGERDREVNE INNOVATIONERS KONSEKVENSER OPSUMMERENDE 89 8 REFLEKSIONER OVER PROJEKTET FREMGANGSMÅDE OG RESULTAT 92 9 KONKLUSION PROBLEMER OG UDFORDRINGER BRUGERDREVEN INNOVATION VERSUS ANDRE DESIGNTILGANGE BRUGERDREVEN INNOVATION I ET TEORETISK PERSPEKTIV LITTERATURLISTE BILAGSLISTE 105 2

5 1 Indledning Brugerdreven innovation er et begreb, der i de sidste par år er kommet et betydelig fokus på. Det er et begreb, der særligt er knyttet til virksomheders muligheder for at skabe nye innoverende produkter på baggrund af en forståelse af brugeren. Ved at tage udgangspunkt i brugeren ses der en mulighed for bedre at tilpasse produktet til brugernes behov og dermed stå stærkere i konkurrencen med andre virksomheder. I forlængelse heraf kan brugerdreven innovation ses som et af de sidste skud på stammen af en række designtilgange, der tager udgangspunkt i at designe med fokus på brugerne. Brugerdreven innovation adskiller sig dog fra disse ved den bemærkelsesværdige betydning, den er blevet tilskrevet i løbet af de seneste år. En betydning blandt andet den danske regering, Danmarks Erhvervsråd, Globaliseringsrådet, Innovationsrådet, Håndværksrådet og Økonomi- og Erhvervsministeriet er med til at fremhæve. Nævnte parter er tilsyneladende alle enige om, at brugerdreven innovation kan være et af svarene på de udfordringer, der er fulgt med globaliseringen. Brugerdreven innovation er således blevet tilskrevet en rolle som vækstskaber og værktøj til at sikre danske virksomheders fremtid (FORA, 2005:10; Danmarks Erhvervsråd, 2005:3-4): En satsning på brugerdreven innovation [...] kan være med til at sikre Danmarks velfærd i morgendagens samfund. (Danmarks Erhvervsråd, 2005:3) Brugerdreven innovation ilægges således den betydning, at den kan være med til at sikre Danmarks fremtid og er dermed ikke kun en ny designtilgang. De økonomiske fordele, der kan ligge i at bedrive brugerdreven innovation, blev ligeledes fremhævet i Økonomi- og Erhvervsminister, Bendt Bendtsens, tale ved Økonomi- og Erhvervsministeriets konference Insight i brugerdreven innovation 2006, afholdt den 6. juni 2006: Der er et stort økonomisk potentiale i, at danske virksomheder bliver mere innovative over en bred kam. I den sammenhæng er brugerdreven innovation ét af de vigtige redskaber. (Bendtsen, 2006) 3

6 Når begrebet brugerdreven innovation bringes på bane, er det således ud fra det perspektiv, at det er nøglen til at sikre konkurrencedygtige innovationer. En konkurrencedygtig innovation kan i denne sammenhæng betegnes som en innovation, der baserer sig på en afdækning af brugerbehov. På trods af, at man anvender en tilgang som brugerdreven innovation, vil resultatet altid være behæftet med en vis form for usikkerhed og uforudsigelighed. Vil innovationen eksempelvis leve op til det tiltænkte formål? Vil brugerne overhovedet tage innovationen i brug? Grundlæggende kan man sige, at brugerdreven innovation, ved at fokusere på brugerne, handler om at foregribe denne usikkerhed i forhold til innovationers fremtid og levedygtighed. Meget af den aktivitet, der foregår i selve innovationsprocessen, kan dog være afgørende for at nå dette mål, hvilket endvidere rejser spørgsmål til, hvordan man bedriver brugerdreven innovation, og hvad det indebærer for en virksomhed at praktisere samme. Vores interesse for brugerdreven innovation ligger således i, at mange taler om det, men tilsyneladende få ved, hvad det drejer sig om, særligt når det kommer til praksis. Det lader til at kunne være så mangt, men hvad? Denne usikkerhed om begrebets betydning gjaldt ligeledes for os selv inden specialets påbegyndelse. Vores ønske med dette speciale har derfor været at dykke ned i denne form for designtilgang for at se nærmere på aspekter såsom, hvad indebærer det at bedrive brugerdreven innovation og hvad bringer denne tilgang af nyt på banen. Vores valg af brugerdreven innovation som specialeemne tager dermed også afsæt i en generel interesse for forskellige former for designtilgange der fokuserer på brugerne. Brugerdreven innovation er derudover ikke en etableret og velargumenteret akademisk tilgang, men fremstår derimod mere som et buzzword, hvorfor vi finder det spændende at udforske emnet nærmere og sætte det op mod teori og litteratur fra mere forskningsbaserede traditioner. 4

7 1.1 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående vil vi i dette speciale besvare følgende forskningsspørgsmål: Hvilke problemer og udfordringer forekommer i forhold til, at en organisation skal kunne skabe brugerdrevne innovationer? I forlængelse af dette spørgsmål, og i samsvar med de tidligere nævnte problemstillinger, ser vi det endvidere naturligt, at der også belyses følgende to, ligestillede forskningsspørgsmål: Hvordan afviger brugerdreven innovation fra andre designtilgange? Hvordan kan man se brugerdreven innovation i et teoretisk perspektiv? Vi ønsker at undersøge disse tre forskningsspørgsmål med udgangspunkt i et konkret projekt. Hertil har vi hentet en case fra biblioteksverdenen. Dette blandt andet fordi, som Jørgen Rosted, udviklingsdirektør i FORA (Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse), udtrykker det i et interview med Danmarks BiblioteksCenters avis, DBC-Avisen: Globaliseringen rammer jo også bibliotekerne. Man kan i dag søge informationer og få adgang til bøger på mange andre måder end ved at gå på biblioteket. Bliver den udvikling ved, er der færre, der vil benytte bibliotekerne til de traditionelle ting. Så det gælder også for bibliotekerne om at være på forkant med udviklingen.[...] Hvis man ikke forstår kunderne, og ikke er på forkant med udviklingen, så forsvinder de. Og det gælder også brugerne af bibliotekerne. De vil også langsomt forsvinde, hvis ikke bibliotekerne forstår at udvikle de ting, brugerne ikke engang ved, de har brug for. (DBC-Avisen, 2005) På baggrund heraf kan mange bibliotekers fremtidige eksistens således opfattes som truet, hvis de ikke formår at fremstille nye produkter og services, der modsvarer tidens 5

8 og befolkningens behov. Ud fra dette perspektiv må bibliotekerne altså i højere grad end tidligere udvikle nye produkter og services med fokus på brugerne, for derigennem at være på forkant med udviklingen og imødekomme problematikken om brugere, der forsvinder og dermed truer bibliotekernes fremtid. Nærværende speciales mere specifikke case vil være Gentofte Hovedbibliotek (jvf. 4 Caseintroduktion). Valget af Gentofte Hovedbibliotek hænger sammen med, at de har mange af de nødvendige rammer for, at innovationsprocesser kan fuldføres. Herunder eksempelvis ledelsens opbakning samt økonomiske ressourcer. For at kunne besvare det første af de tre ovenfor nævnte forskningsspørgsmål, vil vi med udgangspunkt i denne case indledningsvis i empiriindsamlingen undersøge følgende to underspørgsmål: 1) Hvordan kan vi forstå begrebet brugerdreven innovation? 2) Hvordan er Gentofte Hovedbiblioteks nuværende forandringspraksis? For at besvare speciales tre forskningsspørgsmål vil vi anvende en kvalitativ tilgang med et etnografisk inspireret feltstudie som hovedbestanddel. Således vil materialet blandt andet bygge på observationer og kvalitative interviews med centrale aktører inden for feltet brugerdreven innovation og fra Gentofte Hovedbibliotek. Eftersom specialets omdrejningspunkt er en designtilgang, der tager udgangspunkt i brugeren, nærmere bestemt brugerdreven innovation, vil der også blive inddraget andre lignende designtilgange. Formålet hermed vil være at kunne klarlægge ligheder og forskelle mellem disse og brugerdreven innovation. Således vil vi derfor inddrage den skandinaviske designtradition i form af Participatory Design (jvf. 2 Designteori). Aspekter ved brugerdreven innovation vil derudover blive diskuteret med inspiration fra teoretikere inden for forskningstraditionen Science and Technology Studies (jvf. 7 Brugerdreven innovation i et teoretisk perspektiv). 6

9 1.2 Afgrænsning Nærværende speciale er afgrænset i forhold til kun at beskæftige sig med brugerdreven innovation i en bibliotekskontekst. Det vil således ikke blive belyst, hvordan det forholder sig med brugerdreven innovation i praksis i en anden sammenhæng. Herudover er casen afgrænset til kun at se på folkebiblioteker, i form af Gentofte Hovedbibliotek (jvf. 1.1 Problemformulering). Dermed har vi afgrænset os til kun at belyse emnet i forhold til ét folkebibliotek og dermed ikke folkebiblioteker mere generelt. Ved at afgrænse til kun at se på brugerdreven innovation i forhold til en bibliotekskontekst, vil det med dette speciale ikke være muligt at sige noget endegyldigt om, hvilke udfordringer og problemer, der måtte forefindes i andre kontekster. Det har dog ikke været dette speciales hensigt at generalisere. Det har derimod været vores mål at afprøve brugerdreven innovation i praksis, hvortil vi har fundet det hensigtsmæssigt at anvende én case og dermed kun afprøvet denne tilgang i én specifik kontekst. 1.3 Specialets tilgang og bidrag En forskningsartikel kan, i følge Carsten Sørensen, overordnet anlægge to forskellige forskningstilgange. For det første kan der anlægges en teoretisk eller empirisk tilgang, og for det andet kan artiklen herudover resultere i et analytisk eller konstruktivt bidrag (Sørensen, 2002). Nærværende speciale er karakteriseret ved at placere sig som et empiriskdrevet speciale, der primært resulterer i et analytisk bidrag. Det er således empiri frem for teori, der hovedsageligt driver projektet, hvorfor det også er os frem for en teoretisk ramme, der tilrettelægger specialet. Den teori, der inddrages, er således enten med til at underbygge aspekter ved empirien eller en vigtig inspirationskilde til at udvide centrale perspektiver ved projektet. En af grunderne til, at vi har valgt at lade empirien styre projektet, er specialeemnets, brugerdreven innovation, art og det her manglende teoretiske fundament. Således vil vore undersøgelser af brugerdreven innovation og Gentofte Hovedbibliotek sætte kursen, der i nærværende speciale navigeres efter. 7

10 Specialets bidrag kan kort opsummeres i følgende hovedpunkter: et indblik i, hvad brugerdreven innovation er for en størrelse, og hvordan denne tilgang kan fungere i praksis en forståelse for mulige problemer og udfordringer i forbindelse med at skabe brugerdrevne innovationer en perspektivering af brugerdreven innovation ud fra en teoretisk vinkel 1.4 Specialets opbygning Nærværende speciale består af i alt ni kapitler. Kapitel 2 Designteori indledes med et kort oprids af den historiske udvikling i forhold til brugernes rolle i designprocessen. Derudover redegøres der for allerede eksisterende brugercentrerede designtilgange. På denne måde vil det fremgå, hvor brugerdreven innovation placerer sig i forhold til disse, og videre hvor fokuset for dette projekt ligger. Hermed præsenteres ligeledes noget af den litteratur, der senere er med til at besvare problemformuleringens andet spørgsmål. I kapitel 3 Undersøgelsesmetode uddybes projektets anvendte metoder, herunder undersøgelsesdesign og refleksioner i forhold til den valgte tilgang. Gennem kapitel 4 Caseintroduktion fremlægges en neutral beskrivelse af casen, herunder fakta om biblioteksvæsenet, den specifikke cases organisation, nuværende udviklingsprojekter samt centrale aktører i forhold til vore undersøgelser. I kapitel 5 Empiri og analyse forefindes en beskrivelse og analyse af den indsamlede empiri. Kapitlet vil være struktureret efter tre dele: 1) Analyse af begrebet brugerdreven innovation og hvad der karakteriserer dette. 2) Beskrivelse og analyse af Gentofte Hovedbiblioteks nuværende forandringspraksis. På baggrund af de her nævnte dele blev der nedsat tre hypoteser, der blev testet i den tredje del 3) Beskrivelse og analyse af resultaterne fra hypoteseafprøvning. Kapitel 5 besvarer således problemformuleringens første spørgsmål. I kapitel 6 Brugerdreven innovation vs. andre tilgange diskuteres, hvordan brugerdreven innovation afviger fra andre brugercentrerede designtilgange, således besvares det andet forskningsspørgsmål. Kapitel 7 Brugerdreven innovation i et teoretisk perspektiv introducerer indledningsvis den teori, der senere i samme kapitel vil bidrage til en diskussion og problematisering af aspekter ved brugerdreven innovation og samtidig belyse problemformuleringens tredje spørgsmål. Kapitel 8 Refleksioner over projekt fremlægger refleksioner over projektet, den tilgang 8

11 samt bidrag, der gælder for dette speciale. I kapitel 9 Konklusion præsenteres specialets konklusion på problemformuleringen. Efter specialets konklusion forefindes 10 Litteraturliste samt 11 Bilagsliste. Derudover er en CD indeholdende lydfiler fra interviews samt opsamlinger på to workshops vedlagt. For at kunne afspille disse lydfiler, kræves der henholdsvis Windows Media Player og QuickTime Player. 9

12 2 Designteori Formålet med nærværende kapitel er at præsentere relevant designteori, der vil danne grundlag for en senere diskussion af, hvordan brugerdreven innovation afviger fra andre designtilgange. På baggrund af en vurdering af, at en undersøgelse, der går mere i dybden, er bedre end én, der kun afdækker overfladisk, vil den pågældende diskussion have sin hovedvægt på en designtradition som Participatory Design (PD) versus brugerdreven innovation. I følgende afsnit vil der derfor lægges betydelig vægt på en gennemgang af PD og brugerdreven innovation for således at sætte rammen for den senere diskussion. Udover en introduktion til PD og brugerdreven innovation, vil hensigten med dette kapitel være en skitsering af en række designtilgange, der alle har interessen for brugerne til fælles. Dette for at placere både PD og brugerdreven innovation i denne sammenhæng og samtidig fremhæve det område, der er omdrejningspunktet for dette speciale. Det skal indledningsvis præciseres, at begrebet design vil blive anvendt i betydningen at skabe noget. Begrebet vil således også blive anvendt i forbindelse med brugerdreven innovation, hvor vi ser innovation og design som to betegnelser for samme: det at skabe noget nyt. Vi er opmærksomme på, at innovation har et yderligere aspekt, nemlig at skabe noget nyt, der ikke er set før i den pågældende sammenhæng. Eftersom denne skelnen ikke er noget, vi vil komme nærmere ind på i dette speciale, har vi valgt kun at anvende termen design. En innovationsproces vil således også gå under betegnelsen designproces. 2.1 Brugere i designprocessen Som ansporet i indledningen kan en tilgang som brugerdreven innovation ses som det sidste nye skud på stammen inden for designtilgange, der tager udgangspunkt i brugerne. Vi er opmærksomme på, at det for enkelte synes at være en helt ny ting at fokusere på brugerne i udviklingen af produkter. Gennem de senere årtier er der særligt inden for 10

13 IT-området opstået en stigende interesse for brugerne af de informationsteknologier, der udvikles. Dermed er det at have fokus på brugerne gennem designprocessen ikke en helt nyopstået tanke, hvilket der i det følgende kort vil blive redegjort for. I takt med en stigende konkurrence og kamp for at beholde samt erhverve markedsandele begyndte større IT-virksomheder i løbet af 1970erne og 1980erne til en vis grad at fokusere på de potentielle brugere i udviklingsprocessen. Udover den stigende konkurrence skete denne udvikling også på baggrund af, at IT ikke længere var noget forbeholdt en lille gruppe af personer med særlig IT baggrund. Der skete en stigning i antallet af personer, der erhvervede sig en computer eller dagligt i forbindelse med eksempelvis arbejde anvendte computere. På denne baggrund opstod der derfor et behov for at udvikle og designe systemer, der understøttede brugernes behov og ikke udelukkende var designet på baggrund af udviklernes behov og ønsker (Grudin, 1991:59). Det kan med andre ord siges, at der på denne måde skete et form for skifte fra den mere traditionelle systemudvikling, der i høj grad bar præg af en distance mellem designeren af en given teknologi og brugeren af samme. Således lægges der i den traditionelle systemudvikling ikke særlig vægt på interessen for brugeren af det givne system, men derimod er tilgangen karakteriseret ved at tage afsæt i en kravsspecifikation, som informationsteknologien skal imødekomme. Kravsspecifikationen fremsættes her som regel ikke af de personer, der forventes at skulle anvende den givne informationsteknologi (Berg, 1998:457). En dominerende gren inden for designtraditioner, der har fokus på brugerne, er den såkaldte skandinaviske tradition, der opstod i løbet af 1970erne. Denne tradition havde sit udspring i den udvikling, der fandt sted som følge af en stigende implementering af computersystemer i arbejdssammenhænge. En udvikling der havde store konsekvenser for arbejderne, og hvor kløften mellem designer og bruger blev anskuet som værende af politisk karakter (Ibid:457). Med politisk karakter henvises der også til fagforeningernes rolle samt argumentationen for, at computersystemer udgjorde endnu et redskab for ledelsen til at udøve kontrol og overvåge arbejderne (Kensing, 2003:368). Udgangspunktet for denne designtradition var i grove træk at tage brugernes parti i den teknologiske udvikling og ved at inddrage brugerne skabe mere demokratiske teknolo- 11

14 gier centreret omkring brugerne og dermed tilpasset deres behov. En af de grundlæggende tanker i den skandinaviske tradition bygger således på, at brugerne er eksperter på sig selv, mens designerne, der er eksperter på design, inddrager brugerne i designprocessen (Berg, 1998:457). Ved at få brugerne i tale kan designeren omsætte den viden, der kan udledes heraf til en teknologi, der er bedre tilpasset brugerne. En lang række designtraditioner har taget sit udspring i denne skandinaviske tradition, heraf eksempelvis Participatory Design (PD), der kan siges at være en af de mest markante. 2.2 Participatory Design PD startede som en modreaktion på den måde, hvorpå computerbaserede systemer blev introduceret på arbejdspladser, og på den indflydelse implementeringen af informationssystemer havde på arbejderne. Flere PD forskere argumenterede for, at computersystemer var endnu et ledelsesredskab til at kunne kontrollere arbejderne, og det var en generel opfattelse, at systemer ikke blev implementeret for at give de ansatte bedre arbejdsbetingelser. Arbejderne og fagforeningerne var derfor bekymret for, at introduktionen af computere ville reducere deres kontrol over den midlertidige arbejdssituation såvel som overtage deres arbejdsopgaver (Kensing & Blomberg, 1998:169). Den grundlæggende tanke i PD var således et ønske om at give arbejderne mere indflydelse på udviklingen af de systemer, der skulle implementeres på den pågældende arbejdsplads. Ved en inddragelse af brugerne i designprocessen mente man, at teknologien, der skulle designes, ville bygge på et mere demokratisk fundament, idet de berørte parter blev hørt. Der blev anvendt metoder til at inddrage brugerne på mere lige vilkår med designerne, eksempelvis gennem interviews og feltstudier, hvorigennem brugernes hverdag og deres interaktion med andre maskiner og teknologier blev undersøgt. Hermed kom designerne og brugerne i dialog med hinanden. Brugerne blev endvidere inddraget i arbejdet med at udvikle mock-ups og prototyper. Disse metoder fokuserede på at bidrage til et høj niveau af brugerinddragelse i udviklingsprocessen (Grudin & Pruitt, 2003:1). 12

15 Et af de allerførste PD projekter fandt sted i starten af 1970erne, hvor den norske jern- og metalunion ønskede at sikre deres indflydelse på indførelsen af ny teknologi. Fagforeningen havde en opfattelse af, at indførelsen af computere ville betyde en rationalisering af arbejdet, der ville få en effekt på medlemmernes arbejdspladser. Et centralt diskussionspunkt for forskere var, på dette tidspunkt, om de eksisterende teknologier satte begrænsninger for arbejdernes indflydelse på tekniske og organisatoriske ændringer på arbejdspladsen. Holdningen var, at arbejdere og deres fagforeninger skulle have indsigt og indflydelse på introduktionen af informationsteknologier. Efterfølgende fulgte en lang række projekter, såsom eksempelvis det svenske projekt DEMOS (DEMOkratiske Styringssystemer) og det danske DUE (Demokrati, Udvikling og Edb). Et af de mest kendte PD projekter er det dansk-svenske UTOPIA, der fokuserede på typografernes arbejde. UTOPIA var et forsøg på at influere den aktuelle teknologiske udvikling og bidrage til en udvikling af kompetenceudviklende redskaber til grafikerne (Clement & Besselaar, 1993:30). PD projekterne har gennem årene undergået en forandring. Hvor fokus i de tidlige år lå omkring demokratisering og en opkvalificering af arbejderne samt et mål om at udvikle systemer, der ville være med til at forbedre arbejdernes vilkår, er fokus i de senere projekter metoder til at bedrive PD i organisatoriske kontekster, hvor både bruger, systemdesigner og ledelse involveres (Ibid.:32). Siden hen er der opstået flere tilgange, der har sine rødder i PD. Disse tæller eksempelvis tilgange som Contextual Design og MUST (Metode til forundersøgelse i Systemudvikling og Teori herom). Contextual Design, der er udviklet af Beyer og Holztblatt, er en metode, der søger at afdække brugernes behov, og hvordan der kan designes et system, der imødekommer disse. Den indsamlede empiri danner grundlaget for beslutningen om, hvilke behov der skal adresseres, og hvad det givne design skal kunne. Contextual Design beskæftiger sig med processen fra at finde ud af, hvem brugerne er til at teste en specifik løsning med brugerne (Beyer & Holtzblatt, 1999:33). Contextual Design adskiller sig fra PD, ved at brugerne ikke involveres aktivt i udviklingsprocessen. I PD er intentionen at involvere brugerne aktivt, og at brugerne får en rolle som ligeværdig 13

16 partnere i designteamet. Designet udvikles således i et samarbejde mellem brugerne og designerne (Preece et al. 2002:306). En anden metode med rødder i PD er som nævnt MUST-metoden, der har fokus på samarbejde mellem bruger, ledelse og interne IT-professionelle, der er ansvarlige for design og implementering af computerbaserede systemer. MUST bygger på fire grundprincipper: en samlet vision, reel brugerdeltagelse, arbejdspraksis skal opleves samt forankring. En efterlevelse af disse skal være med til at sikre bæredygtige IT-anvendelser i organisatoriske sammenhænge. Hvor den oprindelige PD havde et tæt samarbejde med fagforeningerne, og hvor det handlede om empowerment til arbejderne overfor ledelsens kontrol, har ledelsen i MUST en central rolle. Dette eftersom repræsentanter fra ledelsen sidder med i styregruppen, der er med til at tage afgørende beslutninger (Bødker et al., 2000). Udover designtilgange som Contextual Design og MUST, findes der flere lignende tilgange, hvor fællesnævneren blandt andet er, at det handler om at designe med fokus på brugerne. En af disse er User-Centered Design. 2.3 User-Centered Design User-Centered Design (UCD) har sine rødder i kognitionspsykologen Donald Norman og blev især udbredt efter publikationen: User-Centered System Design: New Perspectives on Human-Computer Interaction (Norman & Draper, 1986). Senere har blandt andet den såkaldte usabilityguru, Jakob Nielsen, bygget videre på Normans ideer i hans tilgang til web-design (Abras, Maloney-Krichmar, og Preece, 2004:2-3). User-Centered Design hører hjemme i HCI feltet, der beskæftiger sig med interaktionen mellem menneske og maskine. Det overordnede udgangspunkt for UCD er således at undersøge, hvilke mål og ønsker brugerne har med interaktion. Mere præcist kan UCD karakteriseres som en designfilosofi, der baserer sig på brugernes behov og interesser, hvor der lægges særlig vægt på at udvikle produkter, der er brugbare og forståelige for de brugere, der skal interagere med dem. Det skal med andre ord være synligt for brugeren, hvilke handlinger der er mulige, og designets intention og brugsmuligheder skal 14

17 være hurtige at identificere (Norman, 1998:188). Målet i UCD er således at forbedre brugervenligheden og brugsværdien. UCD adskiller sig primært fra PD ved, at designeren involverer brugeren i knap så radikal grad. Modsat PD konsulteres brugeren kun i UCD. Endvidere indsamler designerne empiri om brugerne for derefter, uden indflydelse fra brugerne, at tolke og efterfølgende udvikle et design på baggrund heraf. Sidstnævnte er ligeledes tilfældet for tilgangen brugerdreven innovation. Da der senere i dette speciale, nærmere betegnet i afsnit 5.1 Tilgangen brugerdreven innovation vil forefindes en uddybning af, hvad brugerdreven innovation indbefatter, vil det følgende afsnit fungere som et kort introducerende oprids af samme. 2.4 Brugerdreven innovation Begrebet brugerdreven innovation blev første gang anvendt i Danmark i rapporten Et benchmark studie af innovation og innovationspolitik hvad kan Danmark lære? (FORA:2003). Denne rapport blev udgivet af Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse, FORA. Det er således også FORA, der mere eller mindre har opfundet det danske begreb brugerdreven innovation. Siden er der på opfordring fra Erhvervsministeriet udgivet en række rapporter om emnet, disse tæller eksempelvis rapporter fra FORA (2003, 2005) og Danmarks Erhvervsråd (2004, 2005). I opfindelsen af begrebet har FORA hentet inspiration fra den amerikanske MIT- professor Eric von Hippel og hans tanker om User-Centered Innovation. Men hvor User- Centered Innovation i von Hippelsk forstand dækker over innovationer, der i bogstaveligste forstand skabes af brugeren selv (Hippel, 2005), så ser FORA begrebet ud fra et lidt andet og bredere perspektiv. Brugerdreven innovation handler i FORAs udlægning af begrebet om, at innovationen tager udgangspunkt i kunden eller brugeren. Det er således en dybere forståelse af brugerbehov, der er selve kilden til innovationen (FORA, 2005:4). Men brugeren er ikke nødvendigvis aktivt deltagende i udviklingen af produktet, som det gælder i von Hippels udlægning (FORA, 2005:34). 15

18 Som det også var tilfældet for PD, synes også brugerdreven innovation at genspejle de mere generelle ændringer i samfundet. Brugerdreven innovation kan ses som et resultat af den øgede globalisering, der i den vestlige verden, har medført en stigende konkurrence fra især asiatiske lande, der kan producere billigere produkter grundet blandt andet lavere lønninger (Danmarks Erhvervsråd, 2004:3). I følge FORA synes den stigende interesse for brugerdreven innovation desuden at være forbundet med især det vestlige samfunds stigende velstand, hvor: flere og flere mennesker har råd til forbrugsvalg som er forbundet med særlige værdier og oplevelser (FORA, 2005:33). Vidensamfundets forbrugere er således blevet langt mere kritiske, end industrisamfundets forbrugere var det. Når vi oplever et marked med ensartede produkter, efterspørger vi, ifølge Danmarks Erhvervsråd, de produkter, der adskiller sig fra andre, dette kan eksempelvis være i form af, at de er tilpasset netop vore behov (Danmarks Erhvervsråd, 2004:18). Hermed er der også skabt en konkurrence på innovationsområdet, der ikke kun handler om innovation af ny teknologi, men også om at konkurrere på kundeforståelse og afdækning af brugerbehov (FORA, 2005:4). Det drejer sig med andre ord i høj grad ligeledes om at opnå den bedste forståelse for kunderne og deres behov for derigennem at skabe innovationer, der imødekommer disse behov bedre end ens konkurrenter formår (Ibid:10). Årsagen til at brugerdreven innovation vinder frem, kan derfor ses som globaliseringen og det øgede fokus på innovation og konkurrence på kundeforståelse. Hvor de tidligere beskrevne designtilgange har haft sit fokus og anvendelsesområde særligt inden for design af IT, er brugerdreven innovations anvendelsesområde som hentydet bredere. Brugerdreven innovation er således en tilgang, der kan anvendes i forhold til innovationer generelt. På denne baggrund har vi i nærværende speciale valgt at undersøge brugerdreven innovation ud fra et mere generelt perspektiv i form af vores case Gentofte Hovedbibliotek. Hermed menes, at det ikke har været specialets mål at undersøge brugerdreven innovation i en specifik IT-mæssig udviklingskontekst. Set i lyset af brugerdreven innovations generelle anvendelsesområde finder vi, at nærværende speciales undersøgelsesresultater vil kunne overføres til udviklingsprojekter med netop et IT-mæssigt perspektiv. 16

19 Inden specialets undersøgelsesmetode præsenteres, skal det præciseres, at det er brugerdreven innovation, som introduceret ovenfor, der er omdrejningspunkt i dette speciale. Det er dog ikke kun det felt, denne tilgang befinder sig indenfor, der vil være specialets fokusområde. Brugerdreven innovation vil også anskues fra en mere teoretisk vinkel, hvor der vil inddrages teori fra forskningstraditionen Science and Technology Studies (STS). Ud fra et STS perspektiv tages der blandt andet afstand fra den dikotomi, som de ovennævnte designtilgange lægger op til, hvor mennesket og teknologi ses som to adskilte størrelser. Inden for STS ses mennesket og dets materielle omgivelser som to uadskillelige fænomener, der kun eksisterer i kraft af hinanden (Berg, 1998). Teorier fra denne forskningstradition benyttes vil blive anvendt til at stille spørgsmål til aspekter som: hvor interesseret er brugerdreven innovation egentlig i brugeren, hvor pålidelige er undersøgelsesresultaterne som brugerdreven innovation bygger på, samt i hvilken udstrækning er brugerdreven innovation med til at foregribe et designs mulige konsekvenser. En nærmere introduktion af den teori, der tages udgangspunkt i og den efterfølgende diskussion og problematisering af aspekter ved brugerdreven innovation, vil først forefindes i et af specialets afsluttende kapitler (jvf. 7 Brugerdreven innovation i et teoretisk perspektiv). Begrundelsen herfor er, at vi ser emnet komme i naturlig forlængelse af resultaterne fra specialets analyse og senere diskussion af brugerdreven innovation versus andre designtilgange. 17

20 3 Undersøgelsesmetode Nærværende kapitel vil præsentere dette speciales anvendte metoder og undersøgelsesdesign. I forlængelse heraf vil vi komme ind på en række metodiske refleksioner. Specialets empiriske materiale er baseret på en kvalitativ tilgang inspireret af det etnografiske feltstudie og omfatter således interviews og observationer. Herudover bygger empirien også på to workshops. 3.1 Feltstudiet Specialets feltstudie strækker sig over en periode på cirka 1! måned. Gennem denne periode opholdte vi os dagligt på Gentofte Hovedbibliotek, hvor vi havde eget kontor (jvf Vore relationer til felten). Vores feltstudie har haft til formål at komme nærmere en forståelse af bibliotekarernes arbejde og omgivelser, deres verden og kontekst. Overordnet set handler etnografi om at forstå menneskelig adfærd i den kontekst, hvori adfærden finder sted. Det handler således om at deltage i menneskers hverdagsliv, se hvad der sker, høre hvad der bliver sagt og stille spørgsmål til dette. Det er også det, Blomberg refererer til som natural settings, der netop henfører til, at data indsamles gennem feltarbejde og opleves på førstehånd frem for at blive indsamlet på baggrund af, hvad der udspiller sig i et laboratorium (Blomberg et. al, 1993:125). Det handler her om at indsamle de data, der er tilgængelige og som kan kaste lys over de emner, der er fokus for ens studier (Hammersley & Atkinson, 1997:1). På denne måde har det flere lighedstræk med den rutinemæssige måde, mennesker giver mening til den verden, hverdagslivet består af. I modsætning til andre videnskabelige metoder er det inden for etnografien ikke muligt at vide, hvad man skal stille spørgsmål til, inden man går i gang med sine undersøgelser. Dette eftersom man ikke på forhånd har kendskab til det, man skal stille spørgsmål til, hvilket således også har været tilfældet for vores feltstudie, der dermed har været 18

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Digital Kommuneplan Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Indhold Introduktion Afklaring af behov: Hvad skal digitale kommuneplaner kunne? Udarbejdelse og test af løsning: Hvordan skal digitale kommuneplaner

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Datalogi V-Systemdesign og HCI

Datalogi V-Systemdesign og HCI Datalogi V-Systemdesign og HCI 4. feb 2002 I kurset behandles emnerne interaktive systemer, systemudvikling og projektledelse. Fokus er indledende tilegnelse af metoder, teknikker og værktøjer, som effektivt

Læs mere

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering. Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Dansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet

Dansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet 1 Dansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet Equipped with his five senses, man explores the universe around him and calls the adventure Science. Edwin Hubble 2 Undersøgelse

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis

Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis Projektbeskrivelse: Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis Baggrund: Begrundelse og relevans Ungepakke 2 og den tilhørende lovgivning på vejledningsområdet blev vedtaget

Læs mere

Forebygger deeskalering tvang?

Forebygger deeskalering tvang? Forebygger deeskalering tvang? Foreløbige erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt Lene Lauge Berring 1 Studiet Studiet Aktionsforskning Setting Deeskalering Tvang 2 Studiet Sammen med patienter og personale

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Trafikkonference 2011

Trafikkonference 2011 Trafikkonference 2011 Jacob Rolf Jensen Innovationsnetværket Service Platform Alexandra Instituttet A/S jacob.r.jensen@alexandra.dk 1 Brugerdrevet innovation hvad er det? Hvorfor involvere brugerne i innovation?

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation Hvad vil det sige at inddrage brugerne? Kristina Risom Jespersen Aarhus Universitet 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 1 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 2 1 11/11/2008

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro

Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro Kursusintro Om de mange aspekter af innovation Centrale innovationsbegreber, professor, dr. scient. Centerleder, Pervasive Healthcare CS/AU & Alexandra Instituttet

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Borgerinvolvering via Smartphone

Borgerinvolvering via Smartphone Borgerinvolvering via Smartphone Et Move-projekt i University College Lillebælt Afslutningsrapport LHN 03-08-2015 1 Indhold Et Move-projekt i University College Lillebælt... 1 Afslutningsrapport... 1 Indledning...

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere