Brugerdreven innovation i praksis. Praksis i brugerdreven innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerdreven innovation i praksis. Praksis i brugerdreven innovation"

Transkript

1 Brugerdreven innovation i praksis Praksis i brugerdreven innovation Et speciale af: Mette Storm og Mari S. Kannelønning og Vejleder: Peter Carstensen IT-Universitetet i København Marts 2007

2 Abstract The objective of this thesis is to get closer to an understanding of the Danish use and description of the term userdriven innovation (brugerdreven innovation), as well as exploring possible consequences of this kind of innovation practice. On the basis of an empirical study we identify problems and challenges, which can appear when employing this particular design approach. These issues will be explored through a review of the literature on userdriven innovation and by testing methods and techniques associated with userdriven innovation at a public Danish library (Gentofte Hovedbibliotek). Additionally, userdriven innovation will be analysed by comparing it with related design approaches, primarily Participatory Design. This comparison will be conducted through central parameters defined by analysing userdriven innovation. Finally the thesis will, by regarding userdriven innovation through a theoretical perspective inspired by scholars within Science and Technology Studies, question the extent to which userdriven innovation is interested in the users, the validity of the data derived when employing userdriven innovation, and the responsibility of userdriven innovation with regards to the consequences of the design. Thus will central issues of userdriven innovation be questioned and problematised. The project is mainly empirically driven and the results consist of descriptive knowledge about the notion of userdriven innovation including problems and challenges in relation to the practice of userdriven innovation, specific characteristics in relation to others related approaches, and general weaknesses in relation to theoretical and scientific arguments. The contribution of the thesis illuminates central aspects and impacts in relation to userdriven innovation but calls for further research and practice within the area as it is important, and one case study is not sufficient in understanding all the aspects and impacts of userdriven innovation.

3 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING SPECIALETS TILGANG OG BIDRAG SPECIALETS OPBYGNING 8 2 DESIGNTEORI BRUGERE I DESIGNPROCESSEN PARTICIPATORY DESIGN USER-CENTERED DESIGN BRUGERDREVEN INNOVATION 15 3 UNDERSØGELSESMETODE FELTSTUDIET ETNOGRAFI OG DESIGN UNDERSØGELSESDESIGN UNDERSØGELSENS TRE FASER VORE RELATIONER TIL FELTEN REFLEKSIONER OVER DEN VALGTE TILGANG FORDELE OG ULEMPER MED KVALITATIVE INTERVIEWS FORDELE OG ULEMPER MED OBSERVATION ANDRE TILGANGE BEARBEJDNING OG ANALYSE AF DATA ARBEJDE MED UNDERSØGELSESMATERIALET 32 4 CASEINTRODUKTION DET DANSKE BIBLIOTEKSVÆSEN FOLKEBIBLIOTEKER GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK FOLKEBIBLIOTEK OG CENTRALBIBLIOTEK OM ORGANISATIONEN GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK OG INNOVATION UDVIKLINGSPROJEKTER UNDERSØGELSENS INFORMANTER 38 5 EMPIRI OG ANALYSE TILGANGEN BRUGERDREVEN INNOVATION FOKUS PÅ BRUGERNE METODER BAG BRUGERDREVEN INNOVATION OPSAMLING PÅ BRUGERDREVEN INNOVATION GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEKS FORANDRINGS-PRAKSIS UDGANGSPUNKT 45 1

4 5.2.2 KONTEKST AKTØRER INTERAKTION METODER ANALYSE AFPRØVNING AF HYPOTESER HYPOTESE I HYPOTESE II HYPOTESE III CENTRALE PROBLEMER OG UDFORDRINGER DELKONKLUSION KARAKTERISTIKA VED BRUGERDREVEN INNOVATION GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEKS NUVÆRENDE FORANDRINGSPRAKSIS PROBLEMER OG UDFORDRINGER VED BRUGERDREVEN INNOVATION 67 6 BRUGERDREVEN INNOVATION VS. ANDRE DESIGNTILGANGE BRUGERDREVEN INNOVATION VS. PARTICIPATORY DESIGN FORMÅL GRADEN AF INVOLVERING AF BRUGERNE METODER BRUGERDREVEN INNOVATION OG PARTICIPATORY DESIGN 74 7 BRUGERDREVEN INNOVATION I ET TEORETISK PERSPEKTIV BRUGERCENTREREDE DESIGNTILGANGES INTERESSE FOR BRUGERNE UNDERSØGELSESRESULTATERS PÅLIDELIGHED DESIGNS KONSEKVENSER BRUGERDREVEN INNOVATIONS INTERESSE FOR BRUGERNE BRUGERDREVNE INNOVATIONERS PÅLIDELIGHED BRUGERDREVNE INNOVATIONERS KONSEKVENSER OPSUMMERENDE 89 8 REFLEKSIONER OVER PROJEKTET FREMGANGSMÅDE OG RESULTAT 92 9 KONKLUSION PROBLEMER OG UDFORDRINGER BRUGERDREVEN INNOVATION VERSUS ANDRE DESIGNTILGANGE BRUGERDREVEN INNOVATION I ET TEORETISK PERSPEKTIV LITTERATURLISTE BILAGSLISTE 105 2

5 1 Indledning Brugerdreven innovation er et begreb, der i de sidste par år er kommet et betydelig fokus på. Det er et begreb, der særligt er knyttet til virksomheders muligheder for at skabe nye innoverende produkter på baggrund af en forståelse af brugeren. Ved at tage udgangspunkt i brugeren ses der en mulighed for bedre at tilpasse produktet til brugernes behov og dermed stå stærkere i konkurrencen med andre virksomheder. I forlængelse heraf kan brugerdreven innovation ses som et af de sidste skud på stammen af en række designtilgange, der tager udgangspunkt i at designe med fokus på brugerne. Brugerdreven innovation adskiller sig dog fra disse ved den bemærkelsesværdige betydning, den er blevet tilskrevet i løbet af de seneste år. En betydning blandt andet den danske regering, Danmarks Erhvervsråd, Globaliseringsrådet, Innovationsrådet, Håndværksrådet og Økonomi- og Erhvervsministeriet er med til at fremhæve. Nævnte parter er tilsyneladende alle enige om, at brugerdreven innovation kan være et af svarene på de udfordringer, der er fulgt med globaliseringen. Brugerdreven innovation er således blevet tilskrevet en rolle som vækstskaber og værktøj til at sikre danske virksomheders fremtid (FORA, 2005:10; Danmarks Erhvervsråd, 2005:3-4): En satsning på brugerdreven innovation [...] kan være med til at sikre Danmarks velfærd i morgendagens samfund. (Danmarks Erhvervsråd, 2005:3) Brugerdreven innovation ilægges således den betydning, at den kan være med til at sikre Danmarks fremtid og er dermed ikke kun en ny designtilgang. De økonomiske fordele, der kan ligge i at bedrive brugerdreven innovation, blev ligeledes fremhævet i Økonomi- og Erhvervsminister, Bendt Bendtsens, tale ved Økonomi- og Erhvervsministeriets konference Insight i brugerdreven innovation 2006, afholdt den 6. juni 2006: Der er et stort økonomisk potentiale i, at danske virksomheder bliver mere innovative over en bred kam. I den sammenhæng er brugerdreven innovation ét af de vigtige redskaber. (Bendtsen, 2006) 3

6 Når begrebet brugerdreven innovation bringes på bane, er det således ud fra det perspektiv, at det er nøglen til at sikre konkurrencedygtige innovationer. En konkurrencedygtig innovation kan i denne sammenhæng betegnes som en innovation, der baserer sig på en afdækning af brugerbehov. På trods af, at man anvender en tilgang som brugerdreven innovation, vil resultatet altid være behæftet med en vis form for usikkerhed og uforudsigelighed. Vil innovationen eksempelvis leve op til det tiltænkte formål? Vil brugerne overhovedet tage innovationen i brug? Grundlæggende kan man sige, at brugerdreven innovation, ved at fokusere på brugerne, handler om at foregribe denne usikkerhed i forhold til innovationers fremtid og levedygtighed. Meget af den aktivitet, der foregår i selve innovationsprocessen, kan dog være afgørende for at nå dette mål, hvilket endvidere rejser spørgsmål til, hvordan man bedriver brugerdreven innovation, og hvad det indebærer for en virksomhed at praktisere samme. Vores interesse for brugerdreven innovation ligger således i, at mange taler om det, men tilsyneladende få ved, hvad det drejer sig om, særligt når det kommer til praksis. Det lader til at kunne være så mangt, men hvad? Denne usikkerhed om begrebets betydning gjaldt ligeledes for os selv inden specialets påbegyndelse. Vores ønske med dette speciale har derfor været at dykke ned i denne form for designtilgang for at se nærmere på aspekter såsom, hvad indebærer det at bedrive brugerdreven innovation og hvad bringer denne tilgang af nyt på banen. Vores valg af brugerdreven innovation som specialeemne tager dermed også afsæt i en generel interesse for forskellige former for designtilgange der fokuserer på brugerne. Brugerdreven innovation er derudover ikke en etableret og velargumenteret akademisk tilgang, men fremstår derimod mere som et buzzword, hvorfor vi finder det spændende at udforske emnet nærmere og sætte det op mod teori og litteratur fra mere forskningsbaserede traditioner. 4

7 1.1 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående vil vi i dette speciale besvare følgende forskningsspørgsmål: Hvilke problemer og udfordringer forekommer i forhold til, at en organisation skal kunne skabe brugerdrevne innovationer? I forlængelse af dette spørgsmål, og i samsvar med de tidligere nævnte problemstillinger, ser vi det endvidere naturligt, at der også belyses følgende to, ligestillede forskningsspørgsmål: Hvordan afviger brugerdreven innovation fra andre designtilgange? Hvordan kan man se brugerdreven innovation i et teoretisk perspektiv? Vi ønsker at undersøge disse tre forskningsspørgsmål med udgangspunkt i et konkret projekt. Hertil har vi hentet en case fra biblioteksverdenen. Dette blandt andet fordi, som Jørgen Rosted, udviklingsdirektør i FORA (Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse), udtrykker det i et interview med Danmarks BiblioteksCenters avis, DBC-Avisen: Globaliseringen rammer jo også bibliotekerne. Man kan i dag søge informationer og få adgang til bøger på mange andre måder end ved at gå på biblioteket. Bliver den udvikling ved, er der færre, der vil benytte bibliotekerne til de traditionelle ting. Så det gælder også for bibliotekerne om at være på forkant med udviklingen.[...] Hvis man ikke forstår kunderne, og ikke er på forkant med udviklingen, så forsvinder de. Og det gælder også brugerne af bibliotekerne. De vil også langsomt forsvinde, hvis ikke bibliotekerne forstår at udvikle de ting, brugerne ikke engang ved, de har brug for. (DBC-Avisen, 2005) På baggrund heraf kan mange bibliotekers fremtidige eksistens således opfattes som truet, hvis de ikke formår at fremstille nye produkter og services, der modsvarer tidens 5

8 og befolkningens behov. Ud fra dette perspektiv må bibliotekerne altså i højere grad end tidligere udvikle nye produkter og services med fokus på brugerne, for derigennem at være på forkant med udviklingen og imødekomme problematikken om brugere, der forsvinder og dermed truer bibliotekernes fremtid. Nærværende speciales mere specifikke case vil være Gentofte Hovedbibliotek (jvf. 4 Caseintroduktion). Valget af Gentofte Hovedbibliotek hænger sammen med, at de har mange af de nødvendige rammer for, at innovationsprocesser kan fuldføres. Herunder eksempelvis ledelsens opbakning samt økonomiske ressourcer. For at kunne besvare det første af de tre ovenfor nævnte forskningsspørgsmål, vil vi med udgangspunkt i denne case indledningsvis i empiriindsamlingen undersøge følgende to underspørgsmål: 1) Hvordan kan vi forstå begrebet brugerdreven innovation? 2) Hvordan er Gentofte Hovedbiblioteks nuværende forandringspraksis? For at besvare speciales tre forskningsspørgsmål vil vi anvende en kvalitativ tilgang med et etnografisk inspireret feltstudie som hovedbestanddel. Således vil materialet blandt andet bygge på observationer og kvalitative interviews med centrale aktører inden for feltet brugerdreven innovation og fra Gentofte Hovedbibliotek. Eftersom specialets omdrejningspunkt er en designtilgang, der tager udgangspunkt i brugeren, nærmere bestemt brugerdreven innovation, vil der også blive inddraget andre lignende designtilgange. Formålet hermed vil være at kunne klarlægge ligheder og forskelle mellem disse og brugerdreven innovation. Således vil vi derfor inddrage den skandinaviske designtradition i form af Participatory Design (jvf. 2 Designteori). Aspekter ved brugerdreven innovation vil derudover blive diskuteret med inspiration fra teoretikere inden for forskningstraditionen Science and Technology Studies (jvf. 7 Brugerdreven innovation i et teoretisk perspektiv). 6

9 1.2 Afgrænsning Nærværende speciale er afgrænset i forhold til kun at beskæftige sig med brugerdreven innovation i en bibliotekskontekst. Det vil således ikke blive belyst, hvordan det forholder sig med brugerdreven innovation i praksis i en anden sammenhæng. Herudover er casen afgrænset til kun at se på folkebiblioteker, i form af Gentofte Hovedbibliotek (jvf. 1.1 Problemformulering). Dermed har vi afgrænset os til kun at belyse emnet i forhold til ét folkebibliotek og dermed ikke folkebiblioteker mere generelt. Ved at afgrænse til kun at se på brugerdreven innovation i forhold til en bibliotekskontekst, vil det med dette speciale ikke være muligt at sige noget endegyldigt om, hvilke udfordringer og problemer, der måtte forefindes i andre kontekster. Det har dog ikke været dette speciales hensigt at generalisere. Det har derimod været vores mål at afprøve brugerdreven innovation i praksis, hvortil vi har fundet det hensigtsmæssigt at anvende én case og dermed kun afprøvet denne tilgang i én specifik kontekst. 1.3 Specialets tilgang og bidrag En forskningsartikel kan, i følge Carsten Sørensen, overordnet anlægge to forskellige forskningstilgange. For det første kan der anlægges en teoretisk eller empirisk tilgang, og for det andet kan artiklen herudover resultere i et analytisk eller konstruktivt bidrag (Sørensen, 2002). Nærværende speciale er karakteriseret ved at placere sig som et empiriskdrevet speciale, der primært resulterer i et analytisk bidrag. Det er således empiri frem for teori, der hovedsageligt driver projektet, hvorfor det også er os frem for en teoretisk ramme, der tilrettelægger specialet. Den teori, der inddrages, er således enten med til at underbygge aspekter ved empirien eller en vigtig inspirationskilde til at udvide centrale perspektiver ved projektet. En af grunderne til, at vi har valgt at lade empirien styre projektet, er specialeemnets, brugerdreven innovation, art og det her manglende teoretiske fundament. Således vil vore undersøgelser af brugerdreven innovation og Gentofte Hovedbibliotek sætte kursen, der i nærværende speciale navigeres efter. 7

10 Specialets bidrag kan kort opsummeres i følgende hovedpunkter: et indblik i, hvad brugerdreven innovation er for en størrelse, og hvordan denne tilgang kan fungere i praksis en forståelse for mulige problemer og udfordringer i forbindelse med at skabe brugerdrevne innovationer en perspektivering af brugerdreven innovation ud fra en teoretisk vinkel 1.4 Specialets opbygning Nærværende speciale består af i alt ni kapitler. Kapitel 2 Designteori indledes med et kort oprids af den historiske udvikling i forhold til brugernes rolle i designprocessen. Derudover redegøres der for allerede eksisterende brugercentrerede designtilgange. På denne måde vil det fremgå, hvor brugerdreven innovation placerer sig i forhold til disse, og videre hvor fokuset for dette projekt ligger. Hermed præsenteres ligeledes noget af den litteratur, der senere er med til at besvare problemformuleringens andet spørgsmål. I kapitel 3 Undersøgelsesmetode uddybes projektets anvendte metoder, herunder undersøgelsesdesign og refleksioner i forhold til den valgte tilgang. Gennem kapitel 4 Caseintroduktion fremlægges en neutral beskrivelse af casen, herunder fakta om biblioteksvæsenet, den specifikke cases organisation, nuværende udviklingsprojekter samt centrale aktører i forhold til vore undersøgelser. I kapitel 5 Empiri og analyse forefindes en beskrivelse og analyse af den indsamlede empiri. Kapitlet vil være struktureret efter tre dele: 1) Analyse af begrebet brugerdreven innovation og hvad der karakteriserer dette. 2) Beskrivelse og analyse af Gentofte Hovedbiblioteks nuværende forandringspraksis. På baggrund af de her nævnte dele blev der nedsat tre hypoteser, der blev testet i den tredje del 3) Beskrivelse og analyse af resultaterne fra hypoteseafprøvning. Kapitel 5 besvarer således problemformuleringens første spørgsmål. I kapitel 6 Brugerdreven innovation vs. andre tilgange diskuteres, hvordan brugerdreven innovation afviger fra andre brugercentrerede designtilgange, således besvares det andet forskningsspørgsmål. Kapitel 7 Brugerdreven innovation i et teoretisk perspektiv introducerer indledningsvis den teori, der senere i samme kapitel vil bidrage til en diskussion og problematisering af aspekter ved brugerdreven innovation og samtidig belyse problemformuleringens tredje spørgsmål. Kapitel 8 Refleksioner over projekt fremlægger refleksioner over projektet, den tilgang 8

11 samt bidrag, der gælder for dette speciale. I kapitel 9 Konklusion præsenteres specialets konklusion på problemformuleringen. Efter specialets konklusion forefindes 10 Litteraturliste samt 11 Bilagsliste. Derudover er en CD indeholdende lydfiler fra interviews samt opsamlinger på to workshops vedlagt. For at kunne afspille disse lydfiler, kræves der henholdsvis Windows Media Player og QuickTime Player. 9

12 2 Designteori Formålet med nærværende kapitel er at præsentere relevant designteori, der vil danne grundlag for en senere diskussion af, hvordan brugerdreven innovation afviger fra andre designtilgange. På baggrund af en vurdering af, at en undersøgelse, der går mere i dybden, er bedre end én, der kun afdækker overfladisk, vil den pågældende diskussion have sin hovedvægt på en designtradition som Participatory Design (PD) versus brugerdreven innovation. I følgende afsnit vil der derfor lægges betydelig vægt på en gennemgang af PD og brugerdreven innovation for således at sætte rammen for den senere diskussion. Udover en introduktion til PD og brugerdreven innovation, vil hensigten med dette kapitel være en skitsering af en række designtilgange, der alle har interessen for brugerne til fælles. Dette for at placere både PD og brugerdreven innovation i denne sammenhæng og samtidig fremhæve det område, der er omdrejningspunktet for dette speciale. Det skal indledningsvis præciseres, at begrebet design vil blive anvendt i betydningen at skabe noget. Begrebet vil således også blive anvendt i forbindelse med brugerdreven innovation, hvor vi ser innovation og design som to betegnelser for samme: det at skabe noget nyt. Vi er opmærksomme på, at innovation har et yderligere aspekt, nemlig at skabe noget nyt, der ikke er set før i den pågældende sammenhæng. Eftersom denne skelnen ikke er noget, vi vil komme nærmere ind på i dette speciale, har vi valgt kun at anvende termen design. En innovationsproces vil således også gå under betegnelsen designproces. 2.1 Brugere i designprocessen Som ansporet i indledningen kan en tilgang som brugerdreven innovation ses som det sidste nye skud på stammen inden for designtilgange, der tager udgangspunkt i brugerne. Vi er opmærksomme på, at det for enkelte synes at være en helt ny ting at fokusere på brugerne i udviklingen af produkter. Gennem de senere årtier er der særligt inden for 10

13 IT-området opstået en stigende interesse for brugerne af de informationsteknologier, der udvikles. Dermed er det at have fokus på brugerne gennem designprocessen ikke en helt nyopstået tanke, hvilket der i det følgende kort vil blive redegjort for. I takt med en stigende konkurrence og kamp for at beholde samt erhverve markedsandele begyndte større IT-virksomheder i løbet af 1970erne og 1980erne til en vis grad at fokusere på de potentielle brugere i udviklingsprocessen. Udover den stigende konkurrence skete denne udvikling også på baggrund af, at IT ikke længere var noget forbeholdt en lille gruppe af personer med særlig IT baggrund. Der skete en stigning i antallet af personer, der erhvervede sig en computer eller dagligt i forbindelse med eksempelvis arbejde anvendte computere. På denne baggrund opstod der derfor et behov for at udvikle og designe systemer, der understøttede brugernes behov og ikke udelukkende var designet på baggrund af udviklernes behov og ønsker (Grudin, 1991:59). Det kan med andre ord siges, at der på denne måde skete et form for skifte fra den mere traditionelle systemudvikling, der i høj grad bar præg af en distance mellem designeren af en given teknologi og brugeren af samme. Således lægges der i den traditionelle systemudvikling ikke særlig vægt på interessen for brugeren af det givne system, men derimod er tilgangen karakteriseret ved at tage afsæt i en kravsspecifikation, som informationsteknologien skal imødekomme. Kravsspecifikationen fremsættes her som regel ikke af de personer, der forventes at skulle anvende den givne informationsteknologi (Berg, 1998:457). En dominerende gren inden for designtraditioner, der har fokus på brugerne, er den såkaldte skandinaviske tradition, der opstod i løbet af 1970erne. Denne tradition havde sit udspring i den udvikling, der fandt sted som følge af en stigende implementering af computersystemer i arbejdssammenhænge. En udvikling der havde store konsekvenser for arbejderne, og hvor kløften mellem designer og bruger blev anskuet som værende af politisk karakter (Ibid:457). Med politisk karakter henvises der også til fagforeningernes rolle samt argumentationen for, at computersystemer udgjorde endnu et redskab for ledelsen til at udøve kontrol og overvåge arbejderne (Kensing, 2003:368). Udgangspunktet for denne designtradition var i grove træk at tage brugernes parti i den teknologiske udvikling og ved at inddrage brugerne skabe mere demokratiske teknolo- 11

14 gier centreret omkring brugerne og dermed tilpasset deres behov. En af de grundlæggende tanker i den skandinaviske tradition bygger således på, at brugerne er eksperter på sig selv, mens designerne, der er eksperter på design, inddrager brugerne i designprocessen (Berg, 1998:457). Ved at få brugerne i tale kan designeren omsætte den viden, der kan udledes heraf til en teknologi, der er bedre tilpasset brugerne. En lang række designtraditioner har taget sit udspring i denne skandinaviske tradition, heraf eksempelvis Participatory Design (PD), der kan siges at være en af de mest markante. 2.2 Participatory Design PD startede som en modreaktion på den måde, hvorpå computerbaserede systemer blev introduceret på arbejdspladser, og på den indflydelse implementeringen af informationssystemer havde på arbejderne. Flere PD forskere argumenterede for, at computersystemer var endnu et ledelsesredskab til at kunne kontrollere arbejderne, og det var en generel opfattelse, at systemer ikke blev implementeret for at give de ansatte bedre arbejdsbetingelser. Arbejderne og fagforeningerne var derfor bekymret for, at introduktionen af computere ville reducere deres kontrol over den midlertidige arbejdssituation såvel som overtage deres arbejdsopgaver (Kensing & Blomberg, 1998:169). Den grundlæggende tanke i PD var således et ønske om at give arbejderne mere indflydelse på udviklingen af de systemer, der skulle implementeres på den pågældende arbejdsplads. Ved en inddragelse af brugerne i designprocessen mente man, at teknologien, der skulle designes, ville bygge på et mere demokratisk fundament, idet de berørte parter blev hørt. Der blev anvendt metoder til at inddrage brugerne på mere lige vilkår med designerne, eksempelvis gennem interviews og feltstudier, hvorigennem brugernes hverdag og deres interaktion med andre maskiner og teknologier blev undersøgt. Hermed kom designerne og brugerne i dialog med hinanden. Brugerne blev endvidere inddraget i arbejdet med at udvikle mock-ups og prototyper. Disse metoder fokuserede på at bidrage til et høj niveau af brugerinddragelse i udviklingsprocessen (Grudin & Pruitt, 2003:1). 12

15 Et af de allerførste PD projekter fandt sted i starten af 1970erne, hvor den norske jern- og metalunion ønskede at sikre deres indflydelse på indførelsen af ny teknologi. Fagforeningen havde en opfattelse af, at indførelsen af computere ville betyde en rationalisering af arbejdet, der ville få en effekt på medlemmernes arbejdspladser. Et centralt diskussionspunkt for forskere var, på dette tidspunkt, om de eksisterende teknologier satte begrænsninger for arbejdernes indflydelse på tekniske og organisatoriske ændringer på arbejdspladsen. Holdningen var, at arbejdere og deres fagforeninger skulle have indsigt og indflydelse på introduktionen af informationsteknologier. Efterfølgende fulgte en lang række projekter, såsom eksempelvis det svenske projekt DEMOS (DEMOkratiske Styringssystemer) og det danske DUE (Demokrati, Udvikling og Edb). Et af de mest kendte PD projekter er det dansk-svenske UTOPIA, der fokuserede på typografernes arbejde. UTOPIA var et forsøg på at influere den aktuelle teknologiske udvikling og bidrage til en udvikling af kompetenceudviklende redskaber til grafikerne (Clement & Besselaar, 1993:30). PD projekterne har gennem årene undergået en forandring. Hvor fokus i de tidlige år lå omkring demokratisering og en opkvalificering af arbejderne samt et mål om at udvikle systemer, der ville være med til at forbedre arbejdernes vilkår, er fokus i de senere projekter metoder til at bedrive PD i organisatoriske kontekster, hvor både bruger, systemdesigner og ledelse involveres (Ibid.:32). Siden hen er der opstået flere tilgange, der har sine rødder i PD. Disse tæller eksempelvis tilgange som Contextual Design og MUST (Metode til forundersøgelse i Systemudvikling og Teori herom). Contextual Design, der er udviklet af Beyer og Holztblatt, er en metode, der søger at afdække brugernes behov, og hvordan der kan designes et system, der imødekommer disse. Den indsamlede empiri danner grundlaget for beslutningen om, hvilke behov der skal adresseres, og hvad det givne design skal kunne. Contextual Design beskæftiger sig med processen fra at finde ud af, hvem brugerne er til at teste en specifik løsning med brugerne (Beyer & Holtzblatt, 1999:33). Contextual Design adskiller sig fra PD, ved at brugerne ikke involveres aktivt i udviklingsprocessen. I PD er intentionen at involvere brugerne aktivt, og at brugerne får en rolle som ligeværdig 13

16 partnere i designteamet. Designet udvikles således i et samarbejde mellem brugerne og designerne (Preece et al. 2002:306). En anden metode med rødder i PD er som nævnt MUST-metoden, der har fokus på samarbejde mellem bruger, ledelse og interne IT-professionelle, der er ansvarlige for design og implementering af computerbaserede systemer. MUST bygger på fire grundprincipper: en samlet vision, reel brugerdeltagelse, arbejdspraksis skal opleves samt forankring. En efterlevelse af disse skal være med til at sikre bæredygtige IT-anvendelser i organisatoriske sammenhænge. Hvor den oprindelige PD havde et tæt samarbejde med fagforeningerne, og hvor det handlede om empowerment til arbejderne overfor ledelsens kontrol, har ledelsen i MUST en central rolle. Dette eftersom repræsentanter fra ledelsen sidder med i styregruppen, der er med til at tage afgørende beslutninger (Bødker et al., 2000). Udover designtilgange som Contextual Design og MUST, findes der flere lignende tilgange, hvor fællesnævneren blandt andet er, at det handler om at designe med fokus på brugerne. En af disse er User-Centered Design. 2.3 User-Centered Design User-Centered Design (UCD) har sine rødder i kognitionspsykologen Donald Norman og blev især udbredt efter publikationen: User-Centered System Design: New Perspectives on Human-Computer Interaction (Norman & Draper, 1986). Senere har blandt andet den såkaldte usabilityguru, Jakob Nielsen, bygget videre på Normans ideer i hans tilgang til web-design (Abras, Maloney-Krichmar, og Preece, 2004:2-3). User-Centered Design hører hjemme i HCI feltet, der beskæftiger sig med interaktionen mellem menneske og maskine. Det overordnede udgangspunkt for UCD er således at undersøge, hvilke mål og ønsker brugerne har med interaktion. Mere præcist kan UCD karakteriseres som en designfilosofi, der baserer sig på brugernes behov og interesser, hvor der lægges særlig vægt på at udvikle produkter, der er brugbare og forståelige for de brugere, der skal interagere med dem. Det skal med andre ord være synligt for brugeren, hvilke handlinger der er mulige, og designets intention og brugsmuligheder skal 14

17 være hurtige at identificere (Norman, 1998:188). Målet i UCD er således at forbedre brugervenligheden og brugsværdien. UCD adskiller sig primært fra PD ved, at designeren involverer brugeren i knap så radikal grad. Modsat PD konsulteres brugeren kun i UCD. Endvidere indsamler designerne empiri om brugerne for derefter, uden indflydelse fra brugerne, at tolke og efterfølgende udvikle et design på baggrund heraf. Sidstnævnte er ligeledes tilfældet for tilgangen brugerdreven innovation. Da der senere i dette speciale, nærmere betegnet i afsnit 5.1 Tilgangen brugerdreven innovation vil forefindes en uddybning af, hvad brugerdreven innovation indbefatter, vil det følgende afsnit fungere som et kort introducerende oprids af samme. 2.4 Brugerdreven innovation Begrebet brugerdreven innovation blev første gang anvendt i Danmark i rapporten Et benchmark studie af innovation og innovationspolitik hvad kan Danmark lære? (FORA:2003). Denne rapport blev udgivet af Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse, FORA. Det er således også FORA, der mere eller mindre har opfundet det danske begreb brugerdreven innovation. Siden er der på opfordring fra Erhvervsministeriet udgivet en række rapporter om emnet, disse tæller eksempelvis rapporter fra FORA (2003, 2005) og Danmarks Erhvervsråd (2004, 2005). I opfindelsen af begrebet har FORA hentet inspiration fra den amerikanske MIT- professor Eric von Hippel og hans tanker om User-Centered Innovation. Men hvor User- Centered Innovation i von Hippelsk forstand dækker over innovationer, der i bogstaveligste forstand skabes af brugeren selv (Hippel, 2005), så ser FORA begrebet ud fra et lidt andet og bredere perspektiv. Brugerdreven innovation handler i FORAs udlægning af begrebet om, at innovationen tager udgangspunkt i kunden eller brugeren. Det er således en dybere forståelse af brugerbehov, der er selve kilden til innovationen (FORA, 2005:4). Men brugeren er ikke nødvendigvis aktivt deltagende i udviklingen af produktet, som det gælder i von Hippels udlægning (FORA, 2005:34). 15

18 Som det også var tilfældet for PD, synes også brugerdreven innovation at genspejle de mere generelle ændringer i samfundet. Brugerdreven innovation kan ses som et resultat af den øgede globalisering, der i den vestlige verden, har medført en stigende konkurrence fra især asiatiske lande, der kan producere billigere produkter grundet blandt andet lavere lønninger (Danmarks Erhvervsråd, 2004:3). I følge FORA synes den stigende interesse for brugerdreven innovation desuden at være forbundet med især det vestlige samfunds stigende velstand, hvor: flere og flere mennesker har råd til forbrugsvalg som er forbundet med særlige værdier og oplevelser (FORA, 2005:33). Vidensamfundets forbrugere er således blevet langt mere kritiske, end industrisamfundets forbrugere var det. Når vi oplever et marked med ensartede produkter, efterspørger vi, ifølge Danmarks Erhvervsråd, de produkter, der adskiller sig fra andre, dette kan eksempelvis være i form af, at de er tilpasset netop vore behov (Danmarks Erhvervsråd, 2004:18). Hermed er der også skabt en konkurrence på innovationsområdet, der ikke kun handler om innovation af ny teknologi, men også om at konkurrere på kundeforståelse og afdækning af brugerbehov (FORA, 2005:4). Det drejer sig med andre ord i høj grad ligeledes om at opnå den bedste forståelse for kunderne og deres behov for derigennem at skabe innovationer, der imødekommer disse behov bedre end ens konkurrenter formår (Ibid:10). Årsagen til at brugerdreven innovation vinder frem, kan derfor ses som globaliseringen og det øgede fokus på innovation og konkurrence på kundeforståelse. Hvor de tidligere beskrevne designtilgange har haft sit fokus og anvendelsesområde særligt inden for design af IT, er brugerdreven innovations anvendelsesområde som hentydet bredere. Brugerdreven innovation er således en tilgang, der kan anvendes i forhold til innovationer generelt. På denne baggrund har vi i nærværende speciale valgt at undersøge brugerdreven innovation ud fra et mere generelt perspektiv i form af vores case Gentofte Hovedbibliotek. Hermed menes, at det ikke har været specialets mål at undersøge brugerdreven innovation i en specifik IT-mæssig udviklingskontekst. Set i lyset af brugerdreven innovations generelle anvendelsesområde finder vi, at nærværende speciales undersøgelsesresultater vil kunne overføres til udviklingsprojekter med netop et IT-mæssigt perspektiv. 16

19 Inden specialets undersøgelsesmetode præsenteres, skal det præciseres, at det er brugerdreven innovation, som introduceret ovenfor, der er omdrejningspunkt i dette speciale. Det er dog ikke kun det felt, denne tilgang befinder sig indenfor, der vil være specialets fokusområde. Brugerdreven innovation vil også anskues fra en mere teoretisk vinkel, hvor der vil inddrages teori fra forskningstraditionen Science and Technology Studies (STS). Ud fra et STS perspektiv tages der blandt andet afstand fra den dikotomi, som de ovennævnte designtilgange lægger op til, hvor mennesket og teknologi ses som to adskilte størrelser. Inden for STS ses mennesket og dets materielle omgivelser som to uadskillelige fænomener, der kun eksisterer i kraft af hinanden (Berg, 1998). Teorier fra denne forskningstradition benyttes vil blive anvendt til at stille spørgsmål til aspekter som: hvor interesseret er brugerdreven innovation egentlig i brugeren, hvor pålidelige er undersøgelsesresultaterne som brugerdreven innovation bygger på, samt i hvilken udstrækning er brugerdreven innovation med til at foregribe et designs mulige konsekvenser. En nærmere introduktion af den teori, der tages udgangspunkt i og den efterfølgende diskussion og problematisering af aspekter ved brugerdreven innovation, vil først forefindes i et af specialets afsluttende kapitler (jvf. 7 Brugerdreven innovation i et teoretisk perspektiv). Begrundelsen herfor er, at vi ser emnet komme i naturlig forlængelse af resultaterne fra specialets analyse og senere diskussion af brugerdreven innovation versus andre designtilgange. 17

20 3 Undersøgelsesmetode Nærværende kapitel vil præsentere dette speciales anvendte metoder og undersøgelsesdesign. I forlængelse heraf vil vi komme ind på en række metodiske refleksioner. Specialets empiriske materiale er baseret på en kvalitativ tilgang inspireret af det etnografiske feltstudie og omfatter således interviews og observationer. Herudover bygger empirien også på to workshops. 3.1 Feltstudiet Specialets feltstudie strækker sig over en periode på cirka 1! måned. Gennem denne periode opholdte vi os dagligt på Gentofte Hovedbibliotek, hvor vi havde eget kontor (jvf Vore relationer til felten). Vores feltstudie har haft til formål at komme nærmere en forståelse af bibliotekarernes arbejde og omgivelser, deres verden og kontekst. Overordnet set handler etnografi om at forstå menneskelig adfærd i den kontekst, hvori adfærden finder sted. Det handler således om at deltage i menneskers hverdagsliv, se hvad der sker, høre hvad der bliver sagt og stille spørgsmål til dette. Det er også det, Blomberg refererer til som natural settings, der netop henfører til, at data indsamles gennem feltarbejde og opleves på førstehånd frem for at blive indsamlet på baggrund af, hvad der udspiller sig i et laboratorium (Blomberg et. al, 1993:125). Det handler her om at indsamle de data, der er tilgængelige og som kan kaste lys over de emner, der er fokus for ens studier (Hammersley & Atkinson, 1997:1). På denne måde har det flere lighedstræk med den rutinemæssige måde, mennesker giver mening til den verden, hverdagslivet består af. I modsætning til andre videnskabelige metoder er det inden for etnografien ikke muligt at vide, hvad man skal stille spørgsmål til, inden man går i gang med sine undersøgelser. Dette eftersom man ikke på forhånd har kendskab til det, man skal stille spørgsmål til, hvilket således også har været tilfældet for vores feltstudie, der dermed har været 18

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Modul 2 - "Usability at work" Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner

Modul 2 - Usability at work Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner World Usability Day 2006 14. november, Århus Modul 2 - "Usability at work" Af Kristian Krämer I dette modul var overskriften Usability at work og det dækkede bl.a. over usability-folkets arbejdsvilkår

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro

Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro Kursusintro Om de mange aspekter af innovation Centrale innovationsbegreber, professor, dr. scient. Centerleder, Pervasive Healthcare CS/AU & Alexandra Instituttet

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Workshop - Mindset, vilje og holdning

Workshop - Mindset, vilje og holdning Workshop Mindset, vilje og holdning Mindset? Hvad sælger I ud over jeres produkter? Hvad er jeres overordnet fokus? Hvad er det egentlig for et problem i løser Kommunikation: Adfærd og Mindset Service:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark

Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark Casebeskrivelse af NFBi s miniprojekt: Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark Baggrund Private virksomheder og offentlige institutioner har med udgangspunkt i brugerdrevet innovation

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Design:Lab. En struktureret proces til dialog med brugere. INFORMATIK OSLO 24. September 2009. Eva Brandt, Ph.D. Lektor, Danmarks Designskole

Design:Lab. En struktureret proces til dialog med brugere. INFORMATIK OSLO 24. September 2009. Eva Brandt, Ph.D. Lektor, Danmarks Designskole Design:Lab En struktureret proces til dialog med brugere Eva Brandt Danmarks Designskole Dansk Center for Designforskning 1995-1999 User Centered Design Gr. Industrial Ph.D. Nessie Smart Window Vision

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

SEMINAR 2 ( Kolding-gruppen ) Fra behovslandskabet til innovationsmuligheder

SEMINAR 2 ( Kolding-gruppen ) Fra behovslandskabet til innovationsmuligheder SEMINAR 2 ( Kolding-gruppen ) Fra behovslandskabet til innovationsmuligheder Samskabende godmorgen øvelse Siden sidst Seminar 1 Seminariet hvor mindset var i fokus Seminariet hvor samskabende proces var

Læs mere

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Dette blinkende apparat er en prototype på en hel ny type lege- og træningsredskab, som er udviklet i udviklingsprojektet ispace, hvor erfaringer fra

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere