Brugerdreven innovation i praksis. Praksis i brugerdreven innovation
|
|
- Adam Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brugerdreven innovation i praksis Praksis i brugerdreven innovation Et speciale af: Mette Storm og Mari S. Kannelønning mstorm@itu.dk og mari@itu.dk Vejleder: Peter Carstensen IT-Universitetet i København Marts 2007
2 Abstract The objective of this thesis is to get closer to an understanding of the Danish use and description of the term userdriven innovation (brugerdreven innovation), as well as exploring possible consequences of this kind of innovation practice. On the basis of an empirical study we identify problems and challenges, which can appear when employing this particular design approach. These issues will be explored through a review of the literature on userdriven innovation and by testing methods and techniques associated with userdriven innovation at a public Danish library (Gentofte Hovedbibliotek). Additionally, userdriven innovation will be analysed by comparing it with related design approaches, primarily Participatory Design. This comparison will be conducted through central parameters defined by analysing userdriven innovation. Finally the thesis will, by regarding userdriven innovation through a theoretical perspective inspired by scholars within Science and Technology Studies, question the extent to which userdriven innovation is interested in the users, the validity of the data derived when employing userdriven innovation, and the responsibility of userdriven innovation with regards to the consequences of the design. Thus will central issues of userdriven innovation be questioned and problematised. The project is mainly empirically driven and the results consist of descriptive knowledge about the notion of userdriven innovation including problems and challenges in relation to the practice of userdriven innovation, specific characteristics in relation to others related approaches, and general weaknesses in relation to theoretical and scientific arguments. The contribution of the thesis illuminates central aspects and impacts in relation to userdriven innovation but calls for further research and practice within the area as it is important, and one case study is not sufficient in understanding all the aspects and impacts of userdriven innovation.
3 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING SPECIALETS TILGANG OG BIDRAG SPECIALETS OPBYGNING 8 2 DESIGNTEORI BRUGERE I DESIGNPROCESSEN PARTICIPATORY DESIGN USER-CENTERED DESIGN BRUGERDREVEN INNOVATION 15 3 UNDERSØGELSESMETODE FELTSTUDIET ETNOGRAFI OG DESIGN UNDERSØGELSESDESIGN UNDERSØGELSENS TRE FASER VORE RELATIONER TIL FELTEN REFLEKSIONER OVER DEN VALGTE TILGANG FORDELE OG ULEMPER MED KVALITATIVE INTERVIEWS FORDELE OG ULEMPER MED OBSERVATION ANDRE TILGANGE BEARBEJDNING OG ANALYSE AF DATA ARBEJDE MED UNDERSØGELSESMATERIALET 32 4 CASEINTRODUKTION DET DANSKE BIBLIOTEKSVÆSEN FOLKEBIBLIOTEKER GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK FOLKEBIBLIOTEK OG CENTRALBIBLIOTEK OM ORGANISATIONEN GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK OG INNOVATION UDVIKLINGSPROJEKTER UNDERSØGELSENS INFORMANTER 38 5 EMPIRI OG ANALYSE TILGANGEN BRUGERDREVEN INNOVATION FOKUS PÅ BRUGERNE METODER BAG BRUGERDREVEN INNOVATION OPSAMLING PÅ BRUGERDREVEN INNOVATION GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEKS FORANDRINGS-PRAKSIS UDGANGSPUNKT 45 1
4 5.2.2 KONTEKST AKTØRER INTERAKTION METODER ANALYSE AFPRØVNING AF HYPOTESER HYPOTESE I HYPOTESE II HYPOTESE III CENTRALE PROBLEMER OG UDFORDRINGER DELKONKLUSION KARAKTERISTIKA VED BRUGERDREVEN INNOVATION GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEKS NUVÆRENDE FORANDRINGSPRAKSIS PROBLEMER OG UDFORDRINGER VED BRUGERDREVEN INNOVATION 67 6 BRUGERDREVEN INNOVATION VS. ANDRE DESIGNTILGANGE BRUGERDREVEN INNOVATION VS. PARTICIPATORY DESIGN FORMÅL GRADEN AF INVOLVERING AF BRUGERNE METODER BRUGERDREVEN INNOVATION OG PARTICIPATORY DESIGN 74 7 BRUGERDREVEN INNOVATION I ET TEORETISK PERSPEKTIV BRUGERCENTREREDE DESIGNTILGANGES INTERESSE FOR BRUGERNE UNDERSØGELSESRESULTATERS PÅLIDELIGHED DESIGNS KONSEKVENSER BRUGERDREVEN INNOVATIONS INTERESSE FOR BRUGERNE BRUGERDREVNE INNOVATIONERS PÅLIDELIGHED BRUGERDREVNE INNOVATIONERS KONSEKVENSER OPSUMMERENDE 89 8 REFLEKSIONER OVER PROJEKTET FREMGANGSMÅDE OG RESULTAT 92 9 KONKLUSION PROBLEMER OG UDFORDRINGER BRUGERDREVEN INNOVATION VERSUS ANDRE DESIGNTILGANGE BRUGERDREVEN INNOVATION I ET TEORETISK PERSPEKTIV LITTERATURLISTE BILAGSLISTE 105 2
5 1 Indledning Brugerdreven innovation er et begreb, der i de sidste par år er kommet et betydelig fokus på. Det er et begreb, der særligt er knyttet til virksomheders muligheder for at skabe nye innoverende produkter på baggrund af en forståelse af brugeren. Ved at tage udgangspunkt i brugeren ses der en mulighed for bedre at tilpasse produktet til brugernes behov og dermed stå stærkere i konkurrencen med andre virksomheder. I forlængelse heraf kan brugerdreven innovation ses som et af de sidste skud på stammen af en række designtilgange, der tager udgangspunkt i at designe med fokus på brugerne. Brugerdreven innovation adskiller sig dog fra disse ved den bemærkelsesværdige betydning, den er blevet tilskrevet i løbet af de seneste år. En betydning blandt andet den danske regering, Danmarks Erhvervsråd, Globaliseringsrådet, Innovationsrådet, Håndværksrådet og Økonomi- og Erhvervsministeriet er med til at fremhæve. Nævnte parter er tilsyneladende alle enige om, at brugerdreven innovation kan være et af svarene på de udfordringer, der er fulgt med globaliseringen. Brugerdreven innovation er således blevet tilskrevet en rolle som vækstskaber og værktøj til at sikre danske virksomheders fremtid (FORA, 2005:10; Danmarks Erhvervsråd, 2005:3-4): En satsning på brugerdreven innovation [...] kan være med til at sikre Danmarks velfærd i morgendagens samfund. (Danmarks Erhvervsråd, 2005:3) Brugerdreven innovation ilægges således den betydning, at den kan være med til at sikre Danmarks fremtid og er dermed ikke kun en ny designtilgang. De økonomiske fordele, der kan ligge i at bedrive brugerdreven innovation, blev ligeledes fremhævet i Økonomi- og Erhvervsminister, Bendt Bendtsens, tale ved Økonomi- og Erhvervsministeriets konference Insight i brugerdreven innovation 2006, afholdt den 6. juni 2006: Der er et stort økonomisk potentiale i, at danske virksomheder bliver mere innovative over en bred kam. I den sammenhæng er brugerdreven innovation ét af de vigtige redskaber. (Bendtsen, 2006) 3
6 Når begrebet brugerdreven innovation bringes på bane, er det således ud fra det perspektiv, at det er nøglen til at sikre konkurrencedygtige innovationer. En konkurrencedygtig innovation kan i denne sammenhæng betegnes som en innovation, der baserer sig på en afdækning af brugerbehov. På trods af, at man anvender en tilgang som brugerdreven innovation, vil resultatet altid være behæftet med en vis form for usikkerhed og uforudsigelighed. Vil innovationen eksempelvis leve op til det tiltænkte formål? Vil brugerne overhovedet tage innovationen i brug? Grundlæggende kan man sige, at brugerdreven innovation, ved at fokusere på brugerne, handler om at foregribe denne usikkerhed i forhold til innovationers fremtid og levedygtighed. Meget af den aktivitet, der foregår i selve innovationsprocessen, kan dog være afgørende for at nå dette mål, hvilket endvidere rejser spørgsmål til, hvordan man bedriver brugerdreven innovation, og hvad det indebærer for en virksomhed at praktisere samme. Vores interesse for brugerdreven innovation ligger således i, at mange taler om det, men tilsyneladende få ved, hvad det drejer sig om, særligt når det kommer til praksis. Det lader til at kunne være så mangt, men hvad? Denne usikkerhed om begrebets betydning gjaldt ligeledes for os selv inden specialets påbegyndelse. Vores ønske med dette speciale har derfor været at dykke ned i denne form for designtilgang for at se nærmere på aspekter såsom, hvad indebærer det at bedrive brugerdreven innovation og hvad bringer denne tilgang af nyt på banen. Vores valg af brugerdreven innovation som specialeemne tager dermed også afsæt i en generel interesse for forskellige former for designtilgange der fokuserer på brugerne. Brugerdreven innovation er derudover ikke en etableret og velargumenteret akademisk tilgang, men fremstår derimod mere som et buzzword, hvorfor vi finder det spændende at udforske emnet nærmere og sætte det op mod teori og litteratur fra mere forskningsbaserede traditioner. 4
7 1.1 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående vil vi i dette speciale besvare følgende forskningsspørgsmål: Hvilke problemer og udfordringer forekommer i forhold til, at en organisation skal kunne skabe brugerdrevne innovationer? I forlængelse af dette spørgsmål, og i samsvar med de tidligere nævnte problemstillinger, ser vi det endvidere naturligt, at der også belyses følgende to, ligestillede forskningsspørgsmål: Hvordan afviger brugerdreven innovation fra andre designtilgange? Hvordan kan man se brugerdreven innovation i et teoretisk perspektiv? Vi ønsker at undersøge disse tre forskningsspørgsmål med udgangspunkt i et konkret projekt. Hertil har vi hentet en case fra biblioteksverdenen. Dette blandt andet fordi, som Jørgen Rosted, udviklingsdirektør i FORA (Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse), udtrykker det i et interview med Danmarks BiblioteksCenters avis, DBC-Avisen: Globaliseringen rammer jo også bibliotekerne. Man kan i dag søge informationer og få adgang til bøger på mange andre måder end ved at gå på biblioteket. Bliver den udvikling ved, er der færre, der vil benytte bibliotekerne til de traditionelle ting. Så det gælder også for bibliotekerne om at være på forkant med udviklingen.[...] Hvis man ikke forstår kunderne, og ikke er på forkant med udviklingen, så forsvinder de. Og det gælder også brugerne af bibliotekerne. De vil også langsomt forsvinde, hvis ikke bibliotekerne forstår at udvikle de ting, brugerne ikke engang ved, de har brug for. (DBC-Avisen, 2005) På baggrund heraf kan mange bibliotekers fremtidige eksistens således opfattes som truet, hvis de ikke formår at fremstille nye produkter og services, der modsvarer tidens 5
8 og befolkningens behov. Ud fra dette perspektiv må bibliotekerne altså i højere grad end tidligere udvikle nye produkter og services med fokus på brugerne, for derigennem at være på forkant med udviklingen og imødekomme problematikken om brugere, der forsvinder og dermed truer bibliotekernes fremtid. Nærværende speciales mere specifikke case vil være Gentofte Hovedbibliotek (jvf. 4 Caseintroduktion). Valget af Gentofte Hovedbibliotek hænger sammen med, at de har mange af de nødvendige rammer for, at innovationsprocesser kan fuldføres. Herunder eksempelvis ledelsens opbakning samt økonomiske ressourcer. For at kunne besvare det første af de tre ovenfor nævnte forskningsspørgsmål, vil vi med udgangspunkt i denne case indledningsvis i empiriindsamlingen undersøge følgende to underspørgsmål: 1) Hvordan kan vi forstå begrebet brugerdreven innovation? 2) Hvordan er Gentofte Hovedbiblioteks nuværende forandringspraksis? For at besvare speciales tre forskningsspørgsmål vil vi anvende en kvalitativ tilgang med et etnografisk inspireret feltstudie som hovedbestanddel. Således vil materialet blandt andet bygge på observationer og kvalitative interviews med centrale aktører inden for feltet brugerdreven innovation og fra Gentofte Hovedbibliotek. Eftersom specialets omdrejningspunkt er en designtilgang, der tager udgangspunkt i brugeren, nærmere bestemt brugerdreven innovation, vil der også blive inddraget andre lignende designtilgange. Formålet hermed vil være at kunne klarlægge ligheder og forskelle mellem disse og brugerdreven innovation. Således vil vi derfor inddrage den skandinaviske designtradition i form af Participatory Design (jvf. 2 Designteori). Aspekter ved brugerdreven innovation vil derudover blive diskuteret med inspiration fra teoretikere inden for forskningstraditionen Science and Technology Studies (jvf. 7 Brugerdreven innovation i et teoretisk perspektiv). 6
9 1.2 Afgrænsning Nærværende speciale er afgrænset i forhold til kun at beskæftige sig med brugerdreven innovation i en bibliotekskontekst. Det vil således ikke blive belyst, hvordan det forholder sig med brugerdreven innovation i praksis i en anden sammenhæng. Herudover er casen afgrænset til kun at se på folkebiblioteker, i form af Gentofte Hovedbibliotek (jvf. 1.1 Problemformulering). Dermed har vi afgrænset os til kun at belyse emnet i forhold til ét folkebibliotek og dermed ikke folkebiblioteker mere generelt. Ved at afgrænse til kun at se på brugerdreven innovation i forhold til en bibliotekskontekst, vil det med dette speciale ikke være muligt at sige noget endegyldigt om, hvilke udfordringer og problemer, der måtte forefindes i andre kontekster. Det har dog ikke været dette speciales hensigt at generalisere. Det har derimod været vores mål at afprøve brugerdreven innovation i praksis, hvortil vi har fundet det hensigtsmæssigt at anvende én case og dermed kun afprøvet denne tilgang i én specifik kontekst. 1.3 Specialets tilgang og bidrag En forskningsartikel kan, i følge Carsten Sørensen, overordnet anlægge to forskellige forskningstilgange. For det første kan der anlægges en teoretisk eller empirisk tilgang, og for det andet kan artiklen herudover resultere i et analytisk eller konstruktivt bidrag (Sørensen, 2002). Nærværende speciale er karakteriseret ved at placere sig som et empiriskdrevet speciale, der primært resulterer i et analytisk bidrag. Det er således empiri frem for teori, der hovedsageligt driver projektet, hvorfor det også er os frem for en teoretisk ramme, der tilrettelægger specialet. Den teori, der inddrages, er således enten med til at underbygge aspekter ved empirien eller en vigtig inspirationskilde til at udvide centrale perspektiver ved projektet. En af grunderne til, at vi har valgt at lade empirien styre projektet, er specialeemnets, brugerdreven innovation, art og det her manglende teoretiske fundament. Således vil vore undersøgelser af brugerdreven innovation og Gentofte Hovedbibliotek sætte kursen, der i nærværende speciale navigeres efter. 7
10 Specialets bidrag kan kort opsummeres i følgende hovedpunkter: et indblik i, hvad brugerdreven innovation er for en størrelse, og hvordan denne tilgang kan fungere i praksis en forståelse for mulige problemer og udfordringer i forbindelse med at skabe brugerdrevne innovationer en perspektivering af brugerdreven innovation ud fra en teoretisk vinkel 1.4 Specialets opbygning Nærværende speciale består af i alt ni kapitler. Kapitel 2 Designteori indledes med et kort oprids af den historiske udvikling i forhold til brugernes rolle i designprocessen. Derudover redegøres der for allerede eksisterende brugercentrerede designtilgange. På denne måde vil det fremgå, hvor brugerdreven innovation placerer sig i forhold til disse, og videre hvor fokuset for dette projekt ligger. Hermed præsenteres ligeledes noget af den litteratur, der senere er med til at besvare problemformuleringens andet spørgsmål. I kapitel 3 Undersøgelsesmetode uddybes projektets anvendte metoder, herunder undersøgelsesdesign og refleksioner i forhold til den valgte tilgang. Gennem kapitel 4 Caseintroduktion fremlægges en neutral beskrivelse af casen, herunder fakta om biblioteksvæsenet, den specifikke cases organisation, nuværende udviklingsprojekter samt centrale aktører i forhold til vore undersøgelser. I kapitel 5 Empiri og analyse forefindes en beskrivelse og analyse af den indsamlede empiri. Kapitlet vil være struktureret efter tre dele: 1) Analyse af begrebet brugerdreven innovation og hvad der karakteriserer dette. 2) Beskrivelse og analyse af Gentofte Hovedbiblioteks nuværende forandringspraksis. På baggrund af de her nævnte dele blev der nedsat tre hypoteser, der blev testet i den tredje del 3) Beskrivelse og analyse af resultaterne fra hypoteseafprøvning. Kapitel 5 besvarer således problemformuleringens første spørgsmål. I kapitel 6 Brugerdreven innovation vs. andre tilgange diskuteres, hvordan brugerdreven innovation afviger fra andre brugercentrerede designtilgange, således besvares det andet forskningsspørgsmål. Kapitel 7 Brugerdreven innovation i et teoretisk perspektiv introducerer indledningsvis den teori, der senere i samme kapitel vil bidrage til en diskussion og problematisering af aspekter ved brugerdreven innovation og samtidig belyse problemformuleringens tredje spørgsmål. Kapitel 8 Refleksioner over projekt fremlægger refleksioner over projektet, den tilgang 8
11 samt bidrag, der gælder for dette speciale. I kapitel 9 Konklusion præsenteres specialets konklusion på problemformuleringen. Efter specialets konklusion forefindes 10 Litteraturliste samt 11 Bilagsliste. Derudover er en CD indeholdende lydfiler fra interviews samt opsamlinger på to workshops vedlagt. For at kunne afspille disse lydfiler, kræves der henholdsvis Windows Media Player og QuickTime Player. 9
12 2 Designteori Formålet med nærværende kapitel er at præsentere relevant designteori, der vil danne grundlag for en senere diskussion af, hvordan brugerdreven innovation afviger fra andre designtilgange. På baggrund af en vurdering af, at en undersøgelse, der går mere i dybden, er bedre end én, der kun afdækker overfladisk, vil den pågældende diskussion have sin hovedvægt på en designtradition som Participatory Design (PD) versus brugerdreven innovation. I følgende afsnit vil der derfor lægges betydelig vægt på en gennemgang af PD og brugerdreven innovation for således at sætte rammen for den senere diskussion. Udover en introduktion til PD og brugerdreven innovation, vil hensigten med dette kapitel være en skitsering af en række designtilgange, der alle har interessen for brugerne til fælles. Dette for at placere både PD og brugerdreven innovation i denne sammenhæng og samtidig fremhæve det område, der er omdrejningspunktet for dette speciale. Det skal indledningsvis præciseres, at begrebet design vil blive anvendt i betydningen at skabe noget. Begrebet vil således også blive anvendt i forbindelse med brugerdreven innovation, hvor vi ser innovation og design som to betegnelser for samme: det at skabe noget nyt. Vi er opmærksomme på, at innovation har et yderligere aspekt, nemlig at skabe noget nyt, der ikke er set før i den pågældende sammenhæng. Eftersom denne skelnen ikke er noget, vi vil komme nærmere ind på i dette speciale, har vi valgt kun at anvende termen design. En innovationsproces vil således også gå under betegnelsen designproces. 2.1 Brugere i designprocessen Som ansporet i indledningen kan en tilgang som brugerdreven innovation ses som det sidste nye skud på stammen inden for designtilgange, der tager udgangspunkt i brugerne. Vi er opmærksomme på, at det for enkelte synes at være en helt ny ting at fokusere på brugerne i udviklingen af produkter. Gennem de senere årtier er der særligt inden for 10
13 IT-området opstået en stigende interesse for brugerne af de informationsteknologier, der udvikles. Dermed er det at have fokus på brugerne gennem designprocessen ikke en helt nyopstået tanke, hvilket der i det følgende kort vil blive redegjort for. I takt med en stigende konkurrence og kamp for at beholde samt erhverve markedsandele begyndte større IT-virksomheder i løbet af 1970erne og 1980erne til en vis grad at fokusere på de potentielle brugere i udviklingsprocessen. Udover den stigende konkurrence skete denne udvikling også på baggrund af, at IT ikke længere var noget forbeholdt en lille gruppe af personer med særlig IT baggrund. Der skete en stigning i antallet af personer, der erhvervede sig en computer eller dagligt i forbindelse med eksempelvis arbejde anvendte computere. På denne baggrund opstod der derfor et behov for at udvikle og designe systemer, der understøttede brugernes behov og ikke udelukkende var designet på baggrund af udviklernes behov og ønsker (Grudin, 1991:59). Det kan med andre ord siges, at der på denne måde skete et form for skifte fra den mere traditionelle systemudvikling, der i høj grad bar præg af en distance mellem designeren af en given teknologi og brugeren af samme. Således lægges der i den traditionelle systemudvikling ikke særlig vægt på interessen for brugeren af det givne system, men derimod er tilgangen karakteriseret ved at tage afsæt i en kravsspecifikation, som informationsteknologien skal imødekomme. Kravsspecifikationen fremsættes her som regel ikke af de personer, der forventes at skulle anvende den givne informationsteknologi (Berg, 1998:457). En dominerende gren inden for designtraditioner, der har fokus på brugerne, er den såkaldte skandinaviske tradition, der opstod i løbet af 1970erne. Denne tradition havde sit udspring i den udvikling, der fandt sted som følge af en stigende implementering af computersystemer i arbejdssammenhænge. En udvikling der havde store konsekvenser for arbejderne, og hvor kløften mellem designer og bruger blev anskuet som værende af politisk karakter (Ibid:457). Med politisk karakter henvises der også til fagforeningernes rolle samt argumentationen for, at computersystemer udgjorde endnu et redskab for ledelsen til at udøve kontrol og overvåge arbejderne (Kensing, 2003:368). Udgangspunktet for denne designtradition var i grove træk at tage brugernes parti i den teknologiske udvikling og ved at inddrage brugerne skabe mere demokratiske teknolo- 11
14 gier centreret omkring brugerne og dermed tilpasset deres behov. En af de grundlæggende tanker i den skandinaviske tradition bygger således på, at brugerne er eksperter på sig selv, mens designerne, der er eksperter på design, inddrager brugerne i designprocessen (Berg, 1998:457). Ved at få brugerne i tale kan designeren omsætte den viden, der kan udledes heraf til en teknologi, der er bedre tilpasset brugerne. En lang række designtraditioner har taget sit udspring i denne skandinaviske tradition, heraf eksempelvis Participatory Design (PD), der kan siges at være en af de mest markante. 2.2 Participatory Design PD startede som en modreaktion på den måde, hvorpå computerbaserede systemer blev introduceret på arbejdspladser, og på den indflydelse implementeringen af informationssystemer havde på arbejderne. Flere PD forskere argumenterede for, at computersystemer var endnu et ledelsesredskab til at kunne kontrollere arbejderne, og det var en generel opfattelse, at systemer ikke blev implementeret for at give de ansatte bedre arbejdsbetingelser. Arbejderne og fagforeningerne var derfor bekymret for, at introduktionen af computere ville reducere deres kontrol over den midlertidige arbejdssituation såvel som overtage deres arbejdsopgaver (Kensing & Blomberg, 1998:169). Den grundlæggende tanke i PD var således et ønske om at give arbejderne mere indflydelse på udviklingen af de systemer, der skulle implementeres på den pågældende arbejdsplads. Ved en inddragelse af brugerne i designprocessen mente man, at teknologien, der skulle designes, ville bygge på et mere demokratisk fundament, idet de berørte parter blev hørt. Der blev anvendt metoder til at inddrage brugerne på mere lige vilkår med designerne, eksempelvis gennem interviews og feltstudier, hvorigennem brugernes hverdag og deres interaktion med andre maskiner og teknologier blev undersøgt. Hermed kom designerne og brugerne i dialog med hinanden. Brugerne blev endvidere inddraget i arbejdet med at udvikle mock-ups og prototyper. Disse metoder fokuserede på at bidrage til et høj niveau af brugerinddragelse i udviklingsprocessen (Grudin & Pruitt, 2003:1). 12
15 Et af de allerførste PD projekter fandt sted i starten af 1970erne, hvor den norske jern- og metalunion ønskede at sikre deres indflydelse på indførelsen af ny teknologi. Fagforeningen havde en opfattelse af, at indførelsen af computere ville betyde en rationalisering af arbejdet, der ville få en effekt på medlemmernes arbejdspladser. Et centralt diskussionspunkt for forskere var, på dette tidspunkt, om de eksisterende teknologier satte begrænsninger for arbejdernes indflydelse på tekniske og organisatoriske ændringer på arbejdspladsen. Holdningen var, at arbejdere og deres fagforeninger skulle have indsigt og indflydelse på introduktionen af informationsteknologier. Efterfølgende fulgte en lang række projekter, såsom eksempelvis det svenske projekt DEMOS (DEMOkratiske Styringssystemer) og det danske DUE (Demokrati, Udvikling og Edb). Et af de mest kendte PD projekter er det dansk-svenske UTOPIA, der fokuserede på typografernes arbejde. UTOPIA var et forsøg på at influere den aktuelle teknologiske udvikling og bidrage til en udvikling af kompetenceudviklende redskaber til grafikerne (Clement & Besselaar, 1993:30). PD projekterne har gennem årene undergået en forandring. Hvor fokus i de tidlige år lå omkring demokratisering og en opkvalificering af arbejderne samt et mål om at udvikle systemer, der ville være med til at forbedre arbejdernes vilkår, er fokus i de senere projekter metoder til at bedrive PD i organisatoriske kontekster, hvor både bruger, systemdesigner og ledelse involveres (Ibid.:32). Siden hen er der opstået flere tilgange, der har sine rødder i PD. Disse tæller eksempelvis tilgange som Contextual Design og MUST (Metode til forundersøgelse i Systemudvikling og Teori herom). Contextual Design, der er udviklet af Beyer og Holztblatt, er en metode, der søger at afdække brugernes behov, og hvordan der kan designes et system, der imødekommer disse. Den indsamlede empiri danner grundlaget for beslutningen om, hvilke behov der skal adresseres, og hvad det givne design skal kunne. Contextual Design beskæftiger sig med processen fra at finde ud af, hvem brugerne er til at teste en specifik løsning med brugerne (Beyer & Holtzblatt, 1999:33). Contextual Design adskiller sig fra PD, ved at brugerne ikke involveres aktivt i udviklingsprocessen. I PD er intentionen at involvere brugerne aktivt, og at brugerne får en rolle som ligeværdig 13
16 partnere i designteamet. Designet udvikles således i et samarbejde mellem brugerne og designerne (Preece et al. 2002:306). En anden metode med rødder i PD er som nævnt MUST-metoden, der har fokus på samarbejde mellem bruger, ledelse og interne IT-professionelle, der er ansvarlige for design og implementering af computerbaserede systemer. MUST bygger på fire grundprincipper: en samlet vision, reel brugerdeltagelse, arbejdspraksis skal opleves samt forankring. En efterlevelse af disse skal være med til at sikre bæredygtige IT-anvendelser i organisatoriske sammenhænge. Hvor den oprindelige PD havde et tæt samarbejde med fagforeningerne, og hvor det handlede om empowerment til arbejderne overfor ledelsens kontrol, har ledelsen i MUST en central rolle. Dette eftersom repræsentanter fra ledelsen sidder med i styregruppen, der er med til at tage afgørende beslutninger (Bødker et al., 2000). Udover designtilgange som Contextual Design og MUST, findes der flere lignende tilgange, hvor fællesnævneren blandt andet er, at det handler om at designe med fokus på brugerne. En af disse er User-Centered Design. 2.3 User-Centered Design User-Centered Design (UCD) har sine rødder i kognitionspsykologen Donald Norman og blev især udbredt efter publikationen: User-Centered System Design: New Perspectives on Human-Computer Interaction (Norman & Draper, 1986). Senere har blandt andet den såkaldte usabilityguru, Jakob Nielsen, bygget videre på Normans ideer i hans tilgang til web-design (Abras, Maloney-Krichmar, og Preece, 2004:2-3). User-Centered Design hører hjemme i HCI feltet, der beskæftiger sig med interaktionen mellem menneske og maskine. Det overordnede udgangspunkt for UCD er således at undersøge, hvilke mål og ønsker brugerne har med interaktion. Mere præcist kan UCD karakteriseres som en designfilosofi, der baserer sig på brugernes behov og interesser, hvor der lægges særlig vægt på at udvikle produkter, der er brugbare og forståelige for de brugere, der skal interagere med dem. Det skal med andre ord være synligt for brugeren, hvilke handlinger der er mulige, og designets intention og brugsmuligheder skal 14
17 være hurtige at identificere (Norman, 1998:188). Målet i UCD er således at forbedre brugervenligheden og brugsværdien. UCD adskiller sig primært fra PD ved, at designeren involverer brugeren i knap så radikal grad. Modsat PD konsulteres brugeren kun i UCD. Endvidere indsamler designerne empiri om brugerne for derefter, uden indflydelse fra brugerne, at tolke og efterfølgende udvikle et design på baggrund heraf. Sidstnævnte er ligeledes tilfældet for tilgangen brugerdreven innovation. Da der senere i dette speciale, nærmere betegnet i afsnit 5.1 Tilgangen brugerdreven innovation vil forefindes en uddybning af, hvad brugerdreven innovation indbefatter, vil det følgende afsnit fungere som et kort introducerende oprids af samme. 2.4 Brugerdreven innovation Begrebet brugerdreven innovation blev første gang anvendt i Danmark i rapporten Et benchmark studie af innovation og innovationspolitik hvad kan Danmark lære? (FORA:2003). Denne rapport blev udgivet af Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse, FORA. Det er således også FORA, der mere eller mindre har opfundet det danske begreb brugerdreven innovation. Siden er der på opfordring fra Erhvervsministeriet udgivet en række rapporter om emnet, disse tæller eksempelvis rapporter fra FORA (2003, 2005) og Danmarks Erhvervsråd (2004, 2005). I opfindelsen af begrebet har FORA hentet inspiration fra den amerikanske MIT- professor Eric von Hippel og hans tanker om User-Centered Innovation. Men hvor User- Centered Innovation i von Hippelsk forstand dækker over innovationer, der i bogstaveligste forstand skabes af brugeren selv (Hippel, 2005), så ser FORA begrebet ud fra et lidt andet og bredere perspektiv. Brugerdreven innovation handler i FORAs udlægning af begrebet om, at innovationen tager udgangspunkt i kunden eller brugeren. Det er således en dybere forståelse af brugerbehov, der er selve kilden til innovationen (FORA, 2005:4). Men brugeren er ikke nødvendigvis aktivt deltagende i udviklingen af produktet, som det gælder i von Hippels udlægning (FORA, 2005:34). 15
18 Som det også var tilfældet for PD, synes også brugerdreven innovation at genspejle de mere generelle ændringer i samfundet. Brugerdreven innovation kan ses som et resultat af den øgede globalisering, der i den vestlige verden, har medført en stigende konkurrence fra især asiatiske lande, der kan producere billigere produkter grundet blandt andet lavere lønninger (Danmarks Erhvervsråd, 2004:3). I følge FORA synes den stigende interesse for brugerdreven innovation desuden at være forbundet med især det vestlige samfunds stigende velstand, hvor: flere og flere mennesker har råd til forbrugsvalg som er forbundet med særlige værdier og oplevelser (FORA, 2005:33). Vidensamfundets forbrugere er således blevet langt mere kritiske, end industrisamfundets forbrugere var det. Når vi oplever et marked med ensartede produkter, efterspørger vi, ifølge Danmarks Erhvervsråd, de produkter, der adskiller sig fra andre, dette kan eksempelvis være i form af, at de er tilpasset netop vore behov (Danmarks Erhvervsråd, 2004:18). Hermed er der også skabt en konkurrence på innovationsområdet, der ikke kun handler om innovation af ny teknologi, men også om at konkurrere på kundeforståelse og afdækning af brugerbehov (FORA, 2005:4). Det drejer sig med andre ord i høj grad ligeledes om at opnå den bedste forståelse for kunderne og deres behov for derigennem at skabe innovationer, der imødekommer disse behov bedre end ens konkurrenter formår (Ibid:10). Årsagen til at brugerdreven innovation vinder frem, kan derfor ses som globaliseringen og det øgede fokus på innovation og konkurrence på kundeforståelse. Hvor de tidligere beskrevne designtilgange har haft sit fokus og anvendelsesområde særligt inden for design af IT, er brugerdreven innovations anvendelsesområde som hentydet bredere. Brugerdreven innovation er således en tilgang, der kan anvendes i forhold til innovationer generelt. På denne baggrund har vi i nærværende speciale valgt at undersøge brugerdreven innovation ud fra et mere generelt perspektiv i form af vores case Gentofte Hovedbibliotek. Hermed menes, at det ikke har været specialets mål at undersøge brugerdreven innovation i en specifik IT-mæssig udviklingskontekst. Set i lyset af brugerdreven innovations generelle anvendelsesområde finder vi, at nærværende speciales undersøgelsesresultater vil kunne overføres til udviklingsprojekter med netop et IT-mæssigt perspektiv. 16
19 Inden specialets undersøgelsesmetode præsenteres, skal det præciseres, at det er brugerdreven innovation, som introduceret ovenfor, der er omdrejningspunkt i dette speciale. Det er dog ikke kun det felt, denne tilgang befinder sig indenfor, der vil være specialets fokusområde. Brugerdreven innovation vil også anskues fra en mere teoretisk vinkel, hvor der vil inddrages teori fra forskningstraditionen Science and Technology Studies (STS). Ud fra et STS perspektiv tages der blandt andet afstand fra den dikotomi, som de ovennævnte designtilgange lægger op til, hvor mennesket og teknologi ses som to adskilte størrelser. Inden for STS ses mennesket og dets materielle omgivelser som to uadskillelige fænomener, der kun eksisterer i kraft af hinanden (Berg, 1998). Teorier fra denne forskningstradition benyttes vil blive anvendt til at stille spørgsmål til aspekter som: hvor interesseret er brugerdreven innovation egentlig i brugeren, hvor pålidelige er undersøgelsesresultaterne som brugerdreven innovation bygger på, samt i hvilken udstrækning er brugerdreven innovation med til at foregribe et designs mulige konsekvenser. En nærmere introduktion af den teori, der tages udgangspunkt i og den efterfølgende diskussion og problematisering af aspekter ved brugerdreven innovation, vil først forefindes i et af specialets afsluttende kapitler (jvf. 7 Brugerdreven innovation i et teoretisk perspektiv). Begrundelsen herfor er, at vi ser emnet komme i naturlig forlængelse af resultaterne fra specialets analyse og senere diskussion af brugerdreven innovation versus andre designtilgange. 17
20 3 Undersøgelsesmetode Nærværende kapitel vil præsentere dette speciales anvendte metoder og undersøgelsesdesign. I forlængelse heraf vil vi komme ind på en række metodiske refleksioner. Specialets empiriske materiale er baseret på en kvalitativ tilgang inspireret af det etnografiske feltstudie og omfatter således interviews og observationer. Herudover bygger empirien også på to workshops. 3.1 Feltstudiet Specialets feltstudie strækker sig over en periode på cirka 1! måned. Gennem denne periode opholdte vi os dagligt på Gentofte Hovedbibliotek, hvor vi havde eget kontor (jvf Vore relationer til felten). Vores feltstudie har haft til formål at komme nærmere en forståelse af bibliotekarernes arbejde og omgivelser, deres verden og kontekst. Overordnet set handler etnografi om at forstå menneskelig adfærd i den kontekst, hvori adfærden finder sted. Det handler således om at deltage i menneskers hverdagsliv, se hvad der sker, høre hvad der bliver sagt og stille spørgsmål til dette. Det er også det, Blomberg refererer til som natural settings, der netop henfører til, at data indsamles gennem feltarbejde og opleves på førstehånd frem for at blive indsamlet på baggrund af, hvad der udspiller sig i et laboratorium (Blomberg et. al, 1993:125). Det handler her om at indsamle de data, der er tilgængelige og som kan kaste lys over de emner, der er fokus for ens studier (Hammersley & Atkinson, 1997:1). På denne måde har det flere lighedstræk med den rutinemæssige måde, mennesker giver mening til den verden, hverdagslivet består af. I modsætning til andre videnskabelige metoder er det inden for etnografien ikke muligt at vide, hvad man skal stille spørgsmål til, inden man går i gang med sine undersøgelser. Dette eftersom man ikke på forhånd har kendskab til det, man skal stille spørgsmål til, hvilket således også har været tilfældet for vores feltstudie, der dermed har været 18
From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design
? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereParticipation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation
Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereArbejdsformer i datalogiske forundersøgelser
Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereDesign Thinking i den daglige praksis. 21. September 2018
Design Thinking i den daglige praksis 21. September 2018 Plan for dagen 09.00 09.15: Velkomst og opstart 09.15 10.00: Intro til teorien bag Design Thinking 10.00 10.15: Pause 10.15 12.00: Ane Schjødt Koch
Læs mere9. KONKLUSION... 119
9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereEksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010
Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereVideo, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation
Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,
Læs mereBrugerdreven Innovation
Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereCATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN
CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereDesignprocessen. Alle faserne gennemgår som udgangspunkt tre forskellige tilstande med det formål at kunne konkludere og levere til næste fase.
Designprocessen Designprocessen består af forskellige faser, som hver især kan ses på de følgende sider. Procesmodellen skal ikke forstås som en vandfaldsmodel, men derimod mere cirkulær, hvor man kan
Læs mereBACHELORPROJEKT FORÅR 2018
BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 Orienteringsmøde for HA-studerende PROJEKTET Bachelorprojektet er den sidste studieaktivitet på HA-uddannelsen og bygger på den viden samt de færdigheder og kompetencer, den
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereFaglige Udviklingsfora
Side 1 af 7 - Gentofte Centralbibliotek Faglige Udviklingsfora 2013 Nytænkning af vagtbegrebet (2) - fra tanker til forandring Formidling uden udlån Civilsamfundet metoder til samarbejder og brugerinvolvering
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereNyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mere1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?
1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens
Læs mereIVA København 24.November 2010
IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereVarighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.
Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb på plejefamilieområdet. Auditforløb 16.3
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb på plejefamilieområdet Auditforløb 16.3 Marts - april 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereKvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode
Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereIS IT A BIRD making change for the common good
making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold
Læs mereUndersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis
Projektbeskrivelse: Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis Baggrund: Begrundelse og relevans Ungepakke 2 og den tilhørende lovgivning på vejledningsområdet blev vedtaget
Læs mereKortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.
Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Dette gør I ved at undersøge, hvad der allerede er gjort af indsatser i forhold til udfordringen, både af politiet
Læs mereTIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.
TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2019 1 Eksamensprojekt 2018-2019 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereFormidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 1. møde, 20. januar 2017
Formidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 1. møde, 20. januar 2017 Program formiddag: Kl.09.00-09.45: Kl.09.45-10.45: Kl.10.45-11.00: Kl.11.00-11.45: Kl.11.45-12.30: Velkomst, check ind og introduktion
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereOpgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag
13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mered e t o e g d k e spør e? m s a g
d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.
Læs mereHvad er formålet med en VTV-rapport?
Hvad er formålet med en VTV-rapport? Inspiration Ny viden på området Fortælling, fx artikel 1. 2. 3. 4. 5. VTV rapport Business case VTV-processen bidrager med: Helhedsvurdering af teknologien De fire
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereVejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis
Læs merePROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION. Foråret 2019
PROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION Foråret 2019 DEL 1: DIGITAL TRANSFORMATION LEDELSE AF DIGITALE PROCESSER Modul 1: Digital transformation Før-forløb Introduktion til Del 1 og Modul 1 Selvevaluering
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereATeksamensopgaven januar 2018 / MG
ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereGrænser. Overordnede problemstillinger
Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereAlmen studieforbedelse hvordan?
Almen studieforbedelse hvordan? EKSAMEN 2016 Læs folderen grundigt FØR UNDER EFTER Du har lavet din synopsis. Sørg for at bruge vejlederne, mens du kan! Altså indtil synopsen er afleveret. Derefter er
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereLæseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 3. semester Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige 4. juni 2015 Undervisere: Ekstern lektor Henrik Bendix og Ekstern lektor Dan Bonde
Læs mereDatalogi V-Systemdesign og HCI
Datalogi V-Systemdesign og HCI 4. feb 2002 I kurset behandles emnerne interaktive systemer, systemudvikling og projektledelse. Fokus er indledende tilegnelse af metoder, teknikker og værktøjer, som effektivt
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL
PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience
Læs mereMateriale til kursus i brugercentreret design
Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,
Læs mereSynopsisvejledning til Almen Studieforberedelse
1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereVIRKSOMHEDSSIMULERING
KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereBrug servicedesign til at udvikle attrak tive og effektive serviceydelser
S E R V I C E D E S I G N K U R S U S Kursusforløb: Brug servicedesign til at udvikle attrak tive og effektive serviceydelser Service Design Institute udbyder både lukkede og åbne kursusforløb i servicedesign
Læs mereINNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB
PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs merePatient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb
Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,
Læs mereInnovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1
Innovation i AT AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Program for dagen 10.00 Velkomst v. Benedicte Kieler, Undervisningsministeriet
Læs mereVHGs vejledning til eksamens-at i 3.g
VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereWorkshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent
Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs merePraktikhæfte 4. praktik
Praktikhæfte 4. praktik Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg I perioden fra Uge 41 2017 til uge 2 2018 Indholdsfortegnelse:... 1 1. Indledende præsentation af bachelorprojektet... 3 2. Praktik i bachelorperioden...
Læs mereEkstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder
Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en
Læs mereAgenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse
Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereDansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet
1 Dansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet Equipped with his five senses, man explores the universe around him and calls the adventure Science. Edwin Hubble 2 Undersøgelse
Læs mereBilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper
Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.1 Januar Marts 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereUsability-arbejde i virksomheder
Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mere