Standardforside til projekter og specialer
|
|
- Alma Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration Socialvidenskab EU-studies Scient. Adm.(Lang Forvaltning) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Nudging og Governmentalitet myndiggørelse af borgere Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Nina Helena Nielsen Werge Bachelorprojekt PA-B2 Stinne Møller Grønne Bachelorprojekt PA-B2 Mads Hyldahl Fogh Bachelorprojekt PA-B2 Jonatan Würtz Petersen Bachelorprojekt PA-B2 Vejleders navn: Andreas Hagedorn Krogh Afleveringsdato: Antal normalsider: (Se næste side) 74 (Anslag: ) Tilladte normalsider jvt. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) 75 OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal normalsider kan dit projekt afvises indtil 1 uge efter aflevering af censor og/eller vejleder
2
3 Nudging & Governmentalitet - myndiggørelse af borgere af Nina Helena Nielsen Werge Jonatan Würtz Petersen Stinne Møller Grønne Mads Hyldahl Fogh Vejleder: Andreas Hagedorn Krogh Politik & Administration Roskilde Universitet Bachelorprojekt Forår 2013
4
5 Resumé Projektet undersøger fænomenet nudging og dets anvendelighed ift. myndiggørelse af borgere. Vi udfører en governmentality-analyse af fænomenet nudging for at afdække dets styringsteknikker og rationale. Thaler og Sunsteins bog Nudge fungerer her som empiri. Derudover undersøger vi muligheder og begrænsninger ift. at anvende nudging til myndiggørelse af borgere med inddragelse af vores case projektet Fra patient til borger ved Hospitalsenheden Horsens. Projektrapporten konkluderer, at nudgings styringsteknikker er baseret på en indirekte styring, der påvirker individer til at træffe det, der betragtes som det bedste valg for dem. Styringsrationalet består af en paternalistisk tilgang om, at individer har bedst af at blive styret, suppleret med en hensigt om at bevare individets frie valg. Nudgings forståelse af mennesker som Humans er en begrænsning for nudgings anvendelse til myndiggørelse, men dele af nudgings teknikker, herunder særligt de kommunikative, kan anvendes til myndiggørelsen af borgere.
6 Abstract This project intends to examine the phenomena nudging and how it can be used to empower citizens. As we intend to uncover the techniques and the rationality of government it is necessary to perform an analysis of government. The book Nudge by Thaler and Sunstein will serve as empirical data. Furthermore we will examine the possibilities as well as limitations with regards to the empowerment of citizens through nudging. The project Fra patient til borger by Hospitalsenheden Horsens will help serve this purpose. We will conclude that nudging s techniques of government is based upon an indirect form of governing. It influences individuals into making the decision that is in their best interest, as judged by themselves. The rationality of government draws upon paternalism and liberalism. Therefore it focuses on the fact that people benefit from being governed as well as the preservation of the freedom to choose. Nudging perceives individuals as Humans, which is a limitation of nudging s ability to empower. However there are some parts of the techniques that serve a more communicative purpose and these are more useful regarding empowerment of citizens.
7
8 Politik & Administration, Forår 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Uddybning af problemformulering Afgrænsning Projektdesign Metode Operationalisering af analysen Valg af metodisk udgangspunkt Governmentality- analysens relevans Valg af teori Valg af Foucault Valg af governmentality teori Valg af liberalisme Valg af empiri Nudge Improving decisions about health, wealth and happiness (2009) af Richard H. Thaler & Cass R. Sunstein Hospitalsenheden Horsens Fra patient til borger Casestudiet Kvalitativ metode ved interview Valg af interviewpersoner Kapitel 3: Teori Magt og styring Magt Magt og viden Governmentality Conduct of conduct Styring i governmentality Liberal styring Liberalisme som styringsteknologi og - rationalitet Styring i neoliberalismen Liberalistiske normer Empowerment Klassisk liberalisme Paternalisme Metodologi Identifikation af problematiseringer Nudging som styringsregime Empiri Nudging Liberal paternalisme At øve indflydelse på beslutninger Fra Patient til Borger Vision og ambitioner Metodisk tilgang Analyse Analyse af nudging som styringsregime Identifikation af problematiseringer... 40
9 Politik & Administration, Forår Styringsregimets fire dimensioner Opsamling Diskussion: Teknikker og styringsrationalet bag nudging Analyse af myndiggørelse Indledning HEH s oversættelse af nudging Hensigt og mål Vidensformer Anvendelse og teknikker Identiteter Opsamling Diskussion: Myndiggørelsens mulighed og begrænsning Konklusion Kvalitetsvurdering Litteraturliste Bilagsoversigt... 83
10 Politik & Administration, Forår Indledning 1.1 Problemfelt Igennem de seneste år har den danske velfærdsstat været underlagt nedskæringer i forlængelse af den finansielle krise. Man kan sige, at den offentlige sektor i Danmark dækker mange områder af samfundsstyringen, og derigennem er der et ønske om et højt serviceniveau, fra både borger og politiker (Web 1). Med denne ambition følger der et stort pres på de forskellige områders levering af serviceydelser og i særlig grad finansieringen af disse. Da der er færre midler til rådighed for den offentlige sektor, kræver dette en innovativ tilgang til, hvordan man fortsat løser det offentliges opgaver for færre midler. Den danske offentlige sektor er presset på ressourcer, og der ledes konstant efter nye redskaber, som kan give resultater til færre penge. Her rummer adfærdsøkonomi et potentiale, som flere ministerier undersøger. (Burmeister 2012:30) Dette har ført til, at man har været nødsaget til at nytænke måden, hvorpå man styrer den offentlige sektor, og herunder særligt, hvordan den offentlige sektor styrer borgerne. Styring er en aktivitet, der former borgernes adfærd, og derved søger at give borgernes frihed form (Dean 2008:48). Man antager samtidigt i et liberalt samfund, at borgerne skal have frie valgmuligheder og frihedsrettigheder, hvilket skal sikres af statens styring og kontrol. Det er netop diskussion af at ville styre borgernes adfærd, og samtidigt sikre deres frie valg, vi finder interessant i denne sammenhæng. Denne balancering mellem styring og frihed bliver særligt interessant i den offentlige styring, når de pressede budgetter kræver nytænkning i udnyttelsen af ressourcer. Danmark er ikke det eneste sted, hvor det offentlige skal trimme budgetterne. Mange lande rundt omkring, i bl.a. Europa, kæmper med den samme problemstilling. Et bud på en løsning finder man hos de amerikanske professorer Richard Thaler og Cass Sunstein. De har skabt et nyt teoretisk perspektiv på styring, nemlig nudging. Dette begreb har fundet anvendelse i den offentlige sektor i bl.a. USA, hvor Cass Sunstein har været ansat som rådgiver for Obama, og i England, hvor der er oprettet en såkaldt Nudge- Unit i staten. Thaler og Sunstein beskriver begrebet i deres bog Nudge Improving decisions about health, wealth 1
11 Politik & Administration, Forår 2013 and happiness (2009): Grundessensen i nudging er, at man kan påvirke menneskers valg, da mennesker, ifølge dem, ikke agerer, som økonomiske modeller foreskriver. Opgøret med ideen om mennesker som et rationelt og kalkulerende individ har medført en ny måde at forstå indretningen af den offentlige sektor. Nudging foreskriver nogle teknikker, man kan anvende for at gøre det nemmere for borgere at træffe de rigtige valg. Nudging falder derfor ind i en kontekst, hvor man ønsker at sikre det frie valg, men samtidigt at styre borgere. Nudging ligger derfor både op til at være en ny forståelse af systemets interaktion med borgeren og en ny forståelse af borgerens kapaciteter eller måske mangel på samme. Mulighederne i at udnytte borgernes egne kapaciteter er noget, der kan genfindes i debatten om, hvordan man bedst udvikler velfærdsstaten. I debatoplægget Ny dansk forvaltningspolitik 1 betegnes det som en del af visionen at, Borgerne skal i det hele taget inddrages meget mere aktivt i den offentlige sektor, og skal ikke placeres i en passiv, krævende og ansvarsløs kunderolle. (Torfing et al. 2012:9) Opfattelsen af at borgerne har nogle kapaciteter, som kan udnyttes, er noget som Hospitalsenheden Horsens (HEH) har taget til sig i projektet Fra patient til borger. HEH har en ambition om, at man skal udnytte de ressourcer, som borgeren besidder: De mener, at der er mange ressourcer at hente ved bl.a. at formidle information mere hensigtsmæssigt til borgeren. Hvis dette er tilfældet, vil det være en ændring af, hvordan man har tænkt den offentlige sektors rolle overfor borgeren. Til dette har HEH bl.a. valgt at anvende nudging som et redskab i forsøget på at myndiggøre borgeren. Da nudging er et populært emne i debatten om udformningen af den offentlige forvaltning og dets udfordringer, så finder vi det interessant, at se på hvad nudging præcis bidrager med i styringen af individet og samfundet (Burmeister 2012). For at finde ud dette, er det relevant af foretage en nærmere undersøgelse af nudgings styringsrationale og potentiale. En analyse af nudging, som styringstankegang i det offentlige, er derfor højaktuel i en tid, hvor kravene om innovation og 1 Ny dansk forvaltningspolitik er et debatoplæg, der er skrevet af en bred kreds af danske forskere. Formålet er at skabe en ny balance mellem ønsket om politisk og økonomisk styring og behovet for bedre kvalitet, fælles ansvar og udvikling af nye og kreative løsninger. 2
12 Politik & Administration, Forår 2013 effektivisering er stigende. At analysere hvordan nudging som styringsform fungerer omhandler derfor også spørgsmål om; hvordan man ønsker at styre; i hvilken grad man skal styre; og ikke mindst, hvordan kan man styre? Derfor har Hospitalsenheden Horsens anvendelse af nudging vakt vores interesse. I takt med, at vi vil afdække nudgings styringsrationale og teknik, vil HEH bidrage med en praktisk vinkling på nudging som styringstankegang, samt de muligheder og begrænsninger, der ligger i en den offentlige sektors ønske om at myndiggøre borgeren. Dette leder os derfor frem til vores problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvad kendetegner nudging som styringsteknik og rationale, og hvilke muligheder og begrænsninger er der ved at anvende nudging til myndiggørelse af borgere? 1.3 Uddybning af problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående problemformulering vil vi gå bag om begrebet og fænomenet nudging, for derigennem at afdække de styringsteknikker og rationaler, der ligger til grund for fænomenet. Begrebet styringsteknikker i problemformuleringen henviser her til de teknikker, der ligger bag en given styringsform. Vi ønsker således, at afsøge og undersøge, hvilke styringsteknikker der kendetegner nudging, og hvordan styringen fungerer igennem disse. Dette leder os videre til vores forståelse af et styringsrationale. Det forstår vi som værende de rationaler og logikker, der ligger til grund for forståelsen og anvendelsen af nudging. Helt konkret er det altså den styring, der udøves gennem nudging, som vi ønsker at finde. Med myndiggørelse af borgere forstår vi, at borgernes egne kapaciteter og kompetencer udnyttes til øget medindflydelse, ansvar og selvbestemmelse. Myndiggørelse forudsætter, i vores forståelse, at borgerne aktivt inddrager deres egne forventninger og ønsker i myndiggørelsen. 3
13 Politik & Administration, Forår Afgrænsning Vi vil her forklare, hvilke andre mulige tilgange og teorier vi i dette projekt har afgrænset os fra. I dette projekt har vi valgt at anvende begrebet nudging. Begrebet bliver beskrevet af Richard Thaler og Cass Sunstein i deres bog Nudge Improving decisions about health, wealth and happiness. Da vi har valgt at analysere deres bog, har vi således valgt at afgrænse os fra andre teoretiske beskrivelser af begrebet. Dermed afgrænser vi os fra at bruge andre bredere forståelser af nudging som adfærdspsykologi, behaviorisme mm. Vi har i dette projekt valgt en governmentality- analyse. Dermed afgrænser vi os fra andre tilgange til magt og styring, som f.eks. Peter Bachrach og Morton Baratz teori om indirekte magt (Christensen & Jensen 2009:43). Afslutningsvis har vi afgrænset os til at se på nudging i en styringskontekst. Vi finder det væsentligt ift. vores problemstilling at se på nudging som styring i en forvaltningskontekst, men vi er bekendt med, at nudging kan bruges i mange andre kontekster. Vi afgrænser os yderligere ved udelukkende at se på nudgings muligheder og begrænsninger for myndiggørelse af borgeren. Det betyder, at vi har fravalgt se på muligheder og begrænsninger ved andre problemstillinger og den eventuelle implementering af nudging i den offentlige sektor Projektdesign Formålet med dette afsnit er at skabe et overblik over projektets kapitler og afsnit, samt deres indhold og relevans for besvarelsen af projektets problemformulering. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i vores projektdesign, der er illustreret nederst i dette afsnit. De første bokse i vores projektdesign viser problemfeltet og problemformuleringen, som er fremstillet i dette kapitel. Projektrapportens kapitel 2, ses i projektdesignets boks kaldet Metode. I dette kapitel vil projektets metodiske overvejelser og fremgangsmåde fremstå. Først 4
14 Politik & Administration, Forår 2013 præsenteres projektets operationalisering; hvordan projektet er bygget op, samt på hvilken måde de forskellige dele af projektet bidrager til en besvarelse af vores problemformulering. Dernæst forklarer vi valget af vores governmentality- tilgang, og hvilken betydning dette valg har for projektet. Kapitel 2 indeholder desuden vores overvejelser i forbindelse med valg og fravalg af empiri og teori. Dertil kommer vores overvejelser omkring indsamling af empiri. Kapitel 3 er en introduktion til projektets teoriapparat; forstået som de teorier vi vil benytte i vores analyse. Først præsenteres vores teoretiske forståelsesramme af magt og styring som har udgangspunkt i Michel Foucaults teori. Dernæst præsenteres teorien om governmentality, moderne liberal styring og liberalisme, herunder redegøres for klassisk liberalisme og paternalisme. Kapitlet afsluttes med vores metodologi, som er vores teoretiske operationalisering af en governmentality analyse. Boksen Empiri i projektdesignet illustrerer projektets fjerde kapitel. Her introduceres først Thaler og Sunsteins teori om nudging, som den er fremstillet i deres bog Nudge. Herefter præsenteres vores case; projektet Fra patient til borger ved Hospitalsenheden Horsens. Kapitlet giver et overblik over empirien, men der vil løbende i rapporten blive inddraget mere empiri. Projektrapportens kapitel 5 danner rammen om vores første analyse, der behandler nudging som styringsregime. Denne efterfølges af en diskussion af nudgings styringsteknikker- og rationale. Kapitel 6 indeholder vores anden analyse, som analyserer nudgings anvendelsesmuligheder til myndiggørelse af borgere med baggrund i vores case. Analysen efterfølges af en diskussion af myndiggørelsens muligheder og begrænsninger. I kapitel 7 præsenteres den endelige konklusion på vores problemformulering, på baggrund af analyserne, og herunder diskussionernes resultater. 5
15 Politik & Administration, Forår 2013 Dette efterfølges af en kvalitetsvurdering, hvor vi vil forholde os kritisk til projektets besvarelse. Figur 1 Projektdesign 6
16 Politik & Administration, Forår Metode Vi vil i dette kapitel introducere projektets metode. Indledningsvis præsenteres operationaliseringen af analysen, altså hvordan de forskellige dele af projektet bidrager til vores problemformulering. Yderligere vil vi i dette kapitel præsentere vores valg af metodisk udgangspunkt, governmentality, samt introducere vores valg af teori og empiri. Vi vil derudover præsentere, vores refleksioner over valget om at inddrage et casestudie og, i forlængelse heraf, vores interviewmetode. 2.1 Operationalisering af analysen Genstandsfeltet for analysen er fænomenet nudging, og med ønsket om at analysere hvorledes dette fænomen udspiller sig som styringsform, har vi valgt at tage udgangspunkt i Foucaults teori om governmentality. Den første analyse er baseret på nudging som styringsteknik og rationale. Målet er her, at afdække og denaturalisere nudging som styringsfænomen, for derigennem at forholde os kritisk til dette. Anden analyse vil med udgangspunkt i første analyse, undersøge den praktiske anvendelse af nudging i vores case med fokus på myndiggørelsen af borgere i det offentlige i Danmark. Hvor vores første analyse bidrager til en forståelse af nudging styringsrationale og -teknikker, ønsker vi med den anden analyse at give et billede af nudgings egentlige muligheder og begrænsninger i henhold til myndiggørelse. Vores analyser tager udgangspunkt i Foucaults teoriunivers. Det skyldes, at vi anser denne tilgang for velegnet til at gå bag om styringsfænomener. Foucault opstillede ikke selv en metodisk fremstilling af governmentality, og vi har derfor valgt, at anvende den analytik som Mitchell Dean har operationaliseret ud fra governmentality. Analyserne vil bruge denne analytik til at analysere fænomenet nudging; først ud fra Thaler og Sunsteins beskrivelse af begrebet, og derefter ud fra vores case ved Hospitalsenheden Horsens. I vores første analyse vil Thaler og Sunsteins Nudge-teori fungere som empiri for analysen af nudging som styringsregime. Nudge-teorien vil blive analyseret med henblik på, at klarlægge hvordan magt og styring tænkes og udøves i nudging. 7
17 Politik & Administration, Forår 2013 Denne del af analysen vil tage udgangspunkt i vores metodologi, som vi opstiller i afsnit 3.4 på baggrund af Deans analytik. Dermed vil vi analysere nudging som styringsregime, ud fra dets mål, vidensformer, identiteter og teknikker. Således bidrager denne analyse gennem en denaturalisering til et indblik i nudgings rationale og hvorledes styring forgår igennem nudging. Yderligere vil resultaterne af denne analyse, denaturaliseringen af nudging, anvendes som grundlag for den videre analyse af myndiggørelse i kapitel 6. Analysen vil munde ud i en diskussion af nudgings umiddelbare styringsrationale; liberal paternalisme, set i forhold til hhv. klassisk liberal og neoliberal forståelse af styring, samt de tre styringsretninger, Public Administration (PA), New Public Management (NPM) og New Public Governance (NPG). Denne diskussion skal bringe os nærmere en forståelse nudgings egentlige styringsrationale, samt give et indblik i det samspil, der eksisterer mellem liberalisme og paternalisme i nudging. Vores samlede mål med denne del af analysen er derfor at afdække nudgings styringsteknikker og - rationale. I anden analyse vil vi analysere og diskutere nudgings muligheder og begrænsninger ift. myndiggørelse af borgere i den offentlige sektor. Dette vil eksemplificeres gennem vores case, ved forsøget på at benytte nudging til myndiggørelse af patienterne igennem projektet Fra patient til borger i Hospitalsenheden Horsens (HEH). Indledende i denne analyse, vil vi afsøge hvordan HEH benytter sig af nudging som styringstilgang, og hvorledes dette adskiller sig fra Thaler og Sunsteins fremstilling af nudging. Dette vil vi bl.a. gøre ved at afsøge de dimensioner, der også danner rammen om vores første analyse, samt at analysere patienternes kapacitet til myndiggørelse. I analysen inddrager vi empowerment- tilgangen, da denne vil bidrage med én forståelse af, hvordan patienterne kan blive myndiggjort gennem nudging i HEH. Denne del af analysen munder ud i en diskussion af nudgings muligheder og begrænsninger ved myndighedsgørelse af borgere i HEH. Med diskussionen ønsker vi at bidrage med en diskussion af, hvorvidt nudging kan være et svar på, hvordan borgerne i det danske samfund kan myndiggøres og selv tage ansvar i en tid med pressede offentlige budgetter. 8
18 Politik & Administration, Forår Valg af metodisk udgangspunkt Dette afsnit vil behandle muligheder og begrænsninger ved valget af vores metodiske udgangspunkt, i en governmentality-analyse. I vores første analyse anvender vi denne governmentality-tilgang til at denaturalisere nudging, for herigennem at kunne forholde os kritisk til denne styringspraksis. Derfor er selve sammentrækningen af government og mentality, som udgør Foucaults begreb governmentality, centralt for at forstå, hvorfor vi har valgt denne analytiske tilgang til nudging. Vi ønsker således ikke kun at forstå nudging som redskab til at styre (govern), men også hvilke rationaliteter og tænkning, der ligger bag begrebets udvikling og funktion, som kan overføres til mentality. Resultaterne af denne første analyse vil således blive udgangspunktet for vores anden analyse, hvor vi vil diskutere nudgings muligheder og begrænsninger ved myndiggørelse af borgere. Her vil vi løbende analysere og diskutere resultaterne fra governmentality-analysen af nudging som styringsteknik og rationale, samt vores empiriske materiale fra Hospitalsenheden Horsens (HEH) i form af interviews og rapportartikler, for således at nå frem til en besvarelse af vores problemformulering Governmentality- analysens relevans Governmentality- analysens hovedformål er et forsøg på at forstå, hvordan vi styrer vores egen og andres adfærd. Dette gøres gennem et grundlæggende analytisk fokus på omstændighederne eller forholdene, hvori styring opstår, eksisterer og forandres (Dean 2010:30f). En governmentality-analyse undersøger på hvilken måde en given styring udfolder sig, og hertil hvilke teknikker, instrumenter og mekanismer, der knytter sig specielt til styringen i dets forsøg på at nå de endelige mål og effekter. Altså hvilke styringsteknikker der gør sig gældende for, at styring kan opnås og hvordan disse praksisser anvendes for at kunne styre (Ibid.:31). I stedet for at beskrive de magtpositioner og styringsformer, der er alment accepteret, så handler en governmentality analyse om; dels at identificere styring hvor den udføres uden, at den styrede er bevidst om det, og dels om at analysere på hvilken måde styringen udfoldes. Hermed giver governmentality-tilgangen os mulighed for ikke blot at undersøge hvordan tingene er, men også for at problematisere og kritisere styringspraksisser, for 9
19 Politik & Administration, Forår 2013 derved at gøre op med de praksisser som forstås som en selvfølgelighed og tages for givet (Ibid.:48). Tilgangen er som nævnt en vej til at tænke og analysere, hvordan vi styrer os selv og andre, og dermed et forsøg på at opnå en vis klarhed over måderne hvorpå vi gør dette (Dean 2010:48). At analysere nudging som styringsværktøj ud fra denne form for analytik gør, at vi kan afdække værdierne og logikkerne bag begrebet nudging og dermed denaturalisere begrebet. Dette betyder, at vi ikke ser på effekterne af nudging generelt, men at vi i stedet interesserer os for rationalerne bag, og hvorledes de spiller ind på nudgings anvendelse ift. myndiggørelse (Triantafillou 2012:32). Vi har netop valgt en governmentality-tilgang, da vi ønsker at forstå logikkerne og rationalerne bag nudging som styringsredskab, frem for blot at analysere på nudgings fremgangsmåde og effekt. Derudover har governmentality ikke en normativ tilgang til analysens objekt, da ambitionen ikke er at dømme styringens bagtanker, men at afdække måder hvorpå der udøves styring (Triantafillou 2012:27). Dette stemmer godt overens med vores intention om først at forstå nudgings essens uden at forholde os til, hvorvidt nudging er problematisk som styringsform. Først når vi har analyseret nudging som et styringsregime uden en normativ tilgang, vil vi se på mulighederne og begrænsningerne ved brugen af nudging til myndiggørelsen af borgere. Dog adskiller vi os fra Foucault, da vi ikke anskuer nudging i dets historiske kontekstualitet. Vi er således ikke interesserede i, at udvinde den historiske udvikling af nudging og de lag og vidensformer som gennem tiden har udviklet sig og placeret sig sammen i fænomenet nudging. Vi anvender derfor vores egen analytiske fremgangsmåde i governmentalitytilgangen, der er baseret på tekst ved Thaler og Sunstein, samt kvalitativ metode; repræsenteret ved interviews og rapporter fra HEH. Især ved interviews adskiller vi os fra Foucaults metodiske fokus. Vi må derfor sige, at vores governmentality-analytik og metode er baseret på Mitchell Deans governmentality-analytik. Samtidig har vi valgt de metodiske dele, vi finder relevante for at kunne analysere den praktiske del af nudging ved vores case, men også sammensætningen og rækkefølgen af de dimensioner som Dean præsenterer, er vores egen selvvalgte metodologi. Dette tydeliggøres yderligere i afsnittet om vores metodologi, jf. afsnit
20 Politik & Administration, Forår Valg af teori I dette afsnit vil vi beskrive, hvorfor vi har valgt at anvende Foucault og governmentality-teorien. Derudover vil vi forklare, hvorfor vi har valgt at inddrage liberalisme og neoliberalisme, samt hvilket formål disse teorier tjener for vores opgave Valg af Foucault Vi har fundet det relevant at inddrage den franske filosof og professor Michel Foucaults teori om magt, styring og governmentality. Foucault anså erkendelse som en reflekterende praksis, hvor enhver historisk, social eller teoretisk sammenhæng kan tages op, ikke for at løse problemet, men for at gøre det muligt at tage stilling til denne på kvalificeret vis (Lindgren 2010:331). Dette er hvad vi ønsker at gøre med nudging i denne projektrapport. Målet for os er at udforme en kritik af nudging bl.a. på baggrund af Foucault, hvis formål er at denaturalisere, og dermed afsløre hvordan styring og magt udøves herigennem som styringsform. Det er derfor oplagt at benytte Foucaults teori om governmentality for at vise de magtmekanismer, som er på spil i styring. Vi anvender i projektet Foucault som en teoretisk ramme for vores forståelse af magt, viden og styringsformer. Dertil anvender vi hans forståelse af styring og governmentalitybegrebet, som udvides i forlængelse af Mitchell Dean Valg af governmentality teori En svaghed ved at benytte Foucaults governmentality begreb er, at hans tekster er komplekse og ikke er entydige. For at imødekomme dette, har vi valgt at inddrage Mitchell Dean, der har videreudviklet Foucaults forskning af den moderne styring og governmentality-begrebet. Governmentality omhandler styringsmentalitet og styringstænkning, og ved at anvende Deans teoriudvikling af governmentality får vi mulighed for at udvikle en metodologi til anvendelse i en governmentality-analyse. At Deans governmentality-teori er relevant, er i høj grad forbundet med, at han formår at opstille en måde, hvorpå man kan udføre en governmentality-analyse. Dean formår at fremstille en forståelse af governmentality-teorien, som er praktisk analytisk anvendelig. Her mener vi både den analytik han udarbejdede til foretagelsen af 11
21 Politik & Administration, Forår 2013 governmentality-analyser, samt at hans teori bidrager til en forståelse af governmentality-begrebet. Deans formål er samtidig, at en analytik af styring skal fungere som et instrument til udøvelse af kritik, hvilket ligger i forlængelse af Foucaults metode, men er også vores formål i analysen af nudging (Dean 2010:3). Hans videreudvikling af selve governmentality-begrebet er derfor både omfattende, interessant og relevant for os i vores forståelse af den del af governmentality-begrebet, som ligger udover selve den metodologiske tilgang som vi har opstillet. Dette vil blive uddybet i afsnit Valg af liberalisme Den liberale ideologi anses i den vestlige verden i dag, som den styrende ideologi og kan opfattes som en meta- ideologi, som kan omfavne en bred vifte af værdier og anskuelser (Heywood 2007:45). Man kan argumentere for, at styring i den vestlige verden grundlæggende bygger på liberale værdier om menneskets frihedsrettigheder. Vi har derfor valgt at anvende liberalisme, da vi anser denne form for tankegang som herskende i forståelsen af, hvordan man indretter og styrer samfundet. Vi har valgt at dele liberalismen op i to beskrivelser, hhv. den klassiske og den neoliberale. Vores forståelse af liberalisme skal derfor anvendes til at undersøge nudgings styringsrationale. Dertil går diskussionen om myndiggørelsen af borgerne også ind i den liberale diskussion af balancen mellem at styre for meget, eller at styre for lidt Klassisk liberalisme Den klassiske opfattelse af liberalisme anvender vi til at forstå det liberale element i nudgings forklaring af liberal paternalisme. Thaler og Sunstein fremhæver selv Milton Friedman i deres forståelse af liberalismen som værnende om individets frihed og frihed til selv at vælge. Vi har derfor inddraget den klassiske liberalisme for at forstå synet på individet heri og deraf relatere det til nudging. Samtidig mener vi, at den klassiske forståelse af liberalisme også er den gængse samfundsforståelse af liberalisme. Det er derfor nødvendigt for os at have denne viden med for at forstå, hvordan nudgings styringsrationale og teknik er udtænkt. 12
Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereAppendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX
Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereOle Abildgaard Hansen
Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for
Læs mereAbstract Inequality in health
Abstract Inequality in health The paper examines how Bourdieu s theory of capitals, habitus and social reproduction and environment, and how the Danish governments health regulation KRAM can explain why
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereForvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab
Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereHRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereSTYRING I VELFÆRDSSYSTEMET
Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereTilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Kritisk urban geografi Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Geografi kandidatkursus dansk / engelsk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereVelkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs mereSyddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018
Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Forår 2018 Beskrivelse af fagene: Forandringsledelse Innovationsstrategi og forretningsmodeludvikling Strategisk kommunikation Corporate Governance
Læs mereØjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen
Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereLæseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 3. semester Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige 4. juni 2015 Undervisere: Ekstern lektor Henrik Bendix og Ekstern lektor Dan Bonde
Læs mereTilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens
Læs mereForskning i studieliv og forestillinger om rigtige studerende og rigtige psykosociale problemer
Forskning i studieliv og forestillinger om rigtige studerende og rigtige psykosociale problemer Trine Wulf-Andersen, Roskilde Universitet Studieliv og Mental Sundhed 15. marts 2019 Studielivsprojektet
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereFrom Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design
? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereTea Party - skabelsen af en magtfaktor
Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk
Læs mereCURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Læs mere4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mere1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?
1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereForvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab
Specialiseringskursus: Sociale patologier Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus Dansk Tilmelding sker
Læs mereSlip kontrollen og håndter tilværelsen.
Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereForebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013
Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Lektor, Trine Kjær COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk
Læs mereIndledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel
Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette
Læs mereDiffusion of Innovations
Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereUndervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.
Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereAt skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereArtikler. Aktivitet er defineret med inspiration fra begrebet 'perdurant' i DOLCE (A Descriptive Ontology for Linguistic and Cognitive Engineering).
1 af 6 15-01-2015 12:49 Artikler 35 artikler. entitet Generel definition: hvad der kan erkendelses Entiteter kan være: - eksisterende (fx en reol, rengøring), tidligere eksisterende (fx en dinosaur, et
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereHANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn
HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereTilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Fra krise til shitstorm: Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kommunikation kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Fagprojekt (1-2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Plan by og proces kandidatprojekt Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,
Læs mereNew Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs merePage 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Bachelorfag (F10) International politik og organisation International Relations Fagnr. 9305202 Esbjerg Kolding Odense Scient.pol.
Læs mereDel 2 Bevidstheden om valget!
Reservatet ledelse og erkendelse side 1 Del 2 Bevidstheden om valget! Vi har gennem Del 1 fokuseret på det erkendelsesteoretiske og på de overvejelser af mere akademisk karakter, du som leder kan lægge
Læs mereRÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016
1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se
Læs mereLedelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet
Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne
Læs mereVHGs vejledning til eksamens-at i 3.g
VHGs vejledning til eksamens-at i 3.g - 2018 Til sommereksamen i 3.g - 2018 skal du op i AT (almen studieforberedelse). Det er en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i din afleverede synopsis (er
Læs mereAt konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund
At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereEtiske dilemmaer i forebyggelse
Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereFagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mere