Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration Socialvidenskab EU-studies Scient. Adm.(Lang Forvaltning) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Nudging og Governmentalitet myndiggørelse af borgere Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Nina Helena Nielsen Werge Bachelorprojekt PA-B2 Stinne Møller Grønne Bachelorprojekt PA-B2 Mads Hyldahl Fogh Bachelorprojekt PA-B2 Jonatan Würtz Petersen Bachelorprojekt PA-B2 Vejleders navn: Andreas Hagedorn Krogh Afleveringsdato: Antal normalsider: (Se næste side) 74 (Anslag: ) Tilladte normalsider jvt. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) 75 OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal normalsider kan dit projekt afvises indtil 1 uge efter aflevering af censor og/eller vejleder

2

3 Nudging & Governmentalitet - myndiggørelse af borgere af Nina Helena Nielsen Werge Jonatan Würtz Petersen Stinne Møller Grønne Mads Hyldahl Fogh Vejleder: Andreas Hagedorn Krogh Politik & Administration Roskilde Universitet Bachelorprojekt Forår 2013

4

5 Resumé Projektet undersøger fænomenet nudging og dets anvendelighed ift. myndiggørelse af borgere. Vi udfører en governmentality-analyse af fænomenet nudging for at afdække dets styringsteknikker og rationale. Thaler og Sunsteins bog Nudge fungerer her som empiri. Derudover undersøger vi muligheder og begrænsninger ift. at anvende nudging til myndiggørelse af borgere med inddragelse af vores case projektet Fra patient til borger ved Hospitalsenheden Horsens. Projektrapporten konkluderer, at nudgings styringsteknikker er baseret på en indirekte styring, der påvirker individer til at træffe det, der betragtes som det bedste valg for dem. Styringsrationalet består af en paternalistisk tilgang om, at individer har bedst af at blive styret, suppleret med en hensigt om at bevare individets frie valg. Nudgings forståelse af mennesker som Humans er en begrænsning for nudgings anvendelse til myndiggørelse, men dele af nudgings teknikker, herunder særligt de kommunikative, kan anvendes til myndiggørelsen af borgere.

6 Abstract This project intends to examine the phenomena nudging and how it can be used to empower citizens. As we intend to uncover the techniques and the rationality of government it is necessary to perform an analysis of government. The book Nudge by Thaler and Sunstein will serve as empirical data. Furthermore we will examine the possibilities as well as limitations with regards to the empowerment of citizens through nudging. The project Fra patient til borger by Hospitalsenheden Horsens will help serve this purpose. We will conclude that nudging s techniques of government is based upon an indirect form of governing. It influences individuals into making the decision that is in their best interest, as judged by themselves. The rationality of government draws upon paternalism and liberalism. Therefore it focuses on the fact that people benefit from being governed as well as the preservation of the freedom to choose. Nudging perceives individuals as Humans, which is a limitation of nudging s ability to empower. However there are some parts of the techniques that serve a more communicative purpose and these are more useful regarding empowerment of citizens.

7

8 Politik & Administration, Forår 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Uddybning af problemformulering Afgrænsning Projektdesign Metode Operationalisering af analysen Valg af metodisk udgangspunkt Governmentality- analysens relevans Valg af teori Valg af Foucault Valg af governmentality teori Valg af liberalisme Valg af empiri Nudge Improving decisions about health, wealth and happiness (2009) af Richard H. Thaler & Cass R. Sunstein Hospitalsenheden Horsens Fra patient til borger Casestudiet Kvalitativ metode ved interview Valg af interviewpersoner Kapitel 3: Teori Magt og styring Magt Magt og viden Governmentality Conduct of conduct Styring i governmentality Liberal styring Liberalisme som styringsteknologi og - rationalitet Styring i neoliberalismen Liberalistiske normer Empowerment Klassisk liberalisme Paternalisme Metodologi Identifikation af problematiseringer Nudging som styringsregime Empiri Nudging Liberal paternalisme At øve indflydelse på beslutninger Fra Patient til Borger Vision og ambitioner Metodisk tilgang Analyse Analyse af nudging som styringsregime Identifikation af problematiseringer... 40

9 Politik & Administration, Forår Styringsregimets fire dimensioner Opsamling Diskussion: Teknikker og styringsrationalet bag nudging Analyse af myndiggørelse Indledning HEH s oversættelse af nudging Hensigt og mål Vidensformer Anvendelse og teknikker Identiteter Opsamling Diskussion: Myndiggørelsens mulighed og begrænsning Konklusion Kvalitetsvurdering Litteraturliste Bilagsoversigt... 83

10 Politik & Administration, Forår Indledning 1.1 Problemfelt Igennem de seneste år har den danske velfærdsstat været underlagt nedskæringer i forlængelse af den finansielle krise. Man kan sige, at den offentlige sektor i Danmark dækker mange områder af samfundsstyringen, og derigennem er der et ønske om et højt serviceniveau, fra både borger og politiker (Web 1). Med denne ambition følger der et stort pres på de forskellige områders levering af serviceydelser og i særlig grad finansieringen af disse. Da der er færre midler til rådighed for den offentlige sektor, kræver dette en innovativ tilgang til, hvordan man fortsat løser det offentliges opgaver for færre midler. Den danske offentlige sektor er presset på ressourcer, og der ledes konstant efter nye redskaber, som kan give resultater til færre penge. Her rummer adfærdsøkonomi et potentiale, som flere ministerier undersøger. (Burmeister 2012:30) Dette har ført til, at man har været nødsaget til at nytænke måden, hvorpå man styrer den offentlige sektor, og herunder særligt, hvordan den offentlige sektor styrer borgerne. Styring er en aktivitet, der former borgernes adfærd, og derved søger at give borgernes frihed form (Dean 2008:48). Man antager samtidigt i et liberalt samfund, at borgerne skal have frie valgmuligheder og frihedsrettigheder, hvilket skal sikres af statens styring og kontrol. Det er netop diskussion af at ville styre borgernes adfærd, og samtidigt sikre deres frie valg, vi finder interessant i denne sammenhæng. Denne balancering mellem styring og frihed bliver særligt interessant i den offentlige styring, når de pressede budgetter kræver nytænkning i udnyttelsen af ressourcer. Danmark er ikke det eneste sted, hvor det offentlige skal trimme budgetterne. Mange lande rundt omkring, i bl.a. Europa, kæmper med den samme problemstilling. Et bud på en løsning finder man hos de amerikanske professorer Richard Thaler og Cass Sunstein. De har skabt et nyt teoretisk perspektiv på styring, nemlig nudging. Dette begreb har fundet anvendelse i den offentlige sektor i bl.a. USA, hvor Cass Sunstein har været ansat som rådgiver for Obama, og i England, hvor der er oprettet en såkaldt Nudge- Unit i staten. Thaler og Sunstein beskriver begrebet i deres bog Nudge Improving decisions about health, wealth 1

11 Politik & Administration, Forår 2013 and happiness (2009): Grundessensen i nudging er, at man kan påvirke menneskers valg, da mennesker, ifølge dem, ikke agerer, som økonomiske modeller foreskriver. Opgøret med ideen om mennesker som et rationelt og kalkulerende individ har medført en ny måde at forstå indretningen af den offentlige sektor. Nudging foreskriver nogle teknikker, man kan anvende for at gøre det nemmere for borgere at træffe de rigtige valg. Nudging falder derfor ind i en kontekst, hvor man ønsker at sikre det frie valg, men samtidigt at styre borgere. Nudging ligger derfor både op til at være en ny forståelse af systemets interaktion med borgeren og en ny forståelse af borgerens kapaciteter eller måske mangel på samme. Mulighederne i at udnytte borgernes egne kapaciteter er noget, der kan genfindes i debatten om, hvordan man bedst udvikler velfærdsstaten. I debatoplægget Ny dansk forvaltningspolitik 1 betegnes det som en del af visionen at, Borgerne skal i det hele taget inddrages meget mere aktivt i den offentlige sektor, og skal ikke placeres i en passiv, krævende og ansvarsløs kunderolle. (Torfing et al. 2012:9) Opfattelsen af at borgerne har nogle kapaciteter, som kan udnyttes, er noget som Hospitalsenheden Horsens (HEH) har taget til sig i projektet Fra patient til borger. HEH har en ambition om, at man skal udnytte de ressourcer, som borgeren besidder: De mener, at der er mange ressourcer at hente ved bl.a. at formidle information mere hensigtsmæssigt til borgeren. Hvis dette er tilfældet, vil det være en ændring af, hvordan man har tænkt den offentlige sektors rolle overfor borgeren. Til dette har HEH bl.a. valgt at anvende nudging som et redskab i forsøget på at myndiggøre borgeren. Da nudging er et populært emne i debatten om udformningen af den offentlige forvaltning og dets udfordringer, så finder vi det interessant, at se på hvad nudging præcis bidrager med i styringen af individet og samfundet (Burmeister 2012). For at finde ud dette, er det relevant af foretage en nærmere undersøgelse af nudgings styringsrationale og potentiale. En analyse af nudging, som styringstankegang i det offentlige, er derfor højaktuel i en tid, hvor kravene om innovation og 1 Ny dansk forvaltningspolitik er et debatoplæg, der er skrevet af en bred kreds af danske forskere. Formålet er at skabe en ny balance mellem ønsket om politisk og økonomisk styring og behovet for bedre kvalitet, fælles ansvar og udvikling af nye og kreative løsninger. 2

12 Politik & Administration, Forår 2013 effektivisering er stigende. At analysere hvordan nudging som styringsform fungerer omhandler derfor også spørgsmål om; hvordan man ønsker at styre; i hvilken grad man skal styre; og ikke mindst, hvordan kan man styre? Derfor har Hospitalsenheden Horsens anvendelse af nudging vakt vores interesse. I takt med, at vi vil afdække nudgings styringsrationale og teknik, vil HEH bidrage med en praktisk vinkling på nudging som styringstankegang, samt de muligheder og begrænsninger, der ligger i en den offentlige sektors ønske om at myndiggøre borgeren. Dette leder os derfor frem til vores problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvad kendetegner nudging som styringsteknik og rationale, og hvilke muligheder og begrænsninger er der ved at anvende nudging til myndiggørelse af borgere? 1.3 Uddybning af problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående problemformulering vil vi gå bag om begrebet og fænomenet nudging, for derigennem at afdække de styringsteknikker og rationaler, der ligger til grund for fænomenet. Begrebet styringsteknikker i problemformuleringen henviser her til de teknikker, der ligger bag en given styringsform. Vi ønsker således, at afsøge og undersøge, hvilke styringsteknikker der kendetegner nudging, og hvordan styringen fungerer igennem disse. Dette leder os videre til vores forståelse af et styringsrationale. Det forstår vi som værende de rationaler og logikker, der ligger til grund for forståelsen og anvendelsen af nudging. Helt konkret er det altså den styring, der udøves gennem nudging, som vi ønsker at finde. Med myndiggørelse af borgere forstår vi, at borgernes egne kapaciteter og kompetencer udnyttes til øget medindflydelse, ansvar og selvbestemmelse. Myndiggørelse forudsætter, i vores forståelse, at borgerne aktivt inddrager deres egne forventninger og ønsker i myndiggørelsen. 3

13 Politik & Administration, Forår Afgrænsning Vi vil her forklare, hvilke andre mulige tilgange og teorier vi i dette projekt har afgrænset os fra. I dette projekt har vi valgt at anvende begrebet nudging. Begrebet bliver beskrevet af Richard Thaler og Cass Sunstein i deres bog Nudge Improving decisions about health, wealth and happiness. Da vi har valgt at analysere deres bog, har vi således valgt at afgrænse os fra andre teoretiske beskrivelser af begrebet. Dermed afgrænser vi os fra at bruge andre bredere forståelser af nudging som adfærdspsykologi, behaviorisme mm. Vi har i dette projekt valgt en governmentality- analyse. Dermed afgrænser vi os fra andre tilgange til magt og styring, som f.eks. Peter Bachrach og Morton Baratz teori om indirekte magt (Christensen & Jensen 2009:43). Afslutningsvis har vi afgrænset os til at se på nudging i en styringskontekst. Vi finder det væsentligt ift. vores problemstilling at se på nudging som styring i en forvaltningskontekst, men vi er bekendt med, at nudging kan bruges i mange andre kontekster. Vi afgrænser os yderligere ved udelukkende at se på nudgings muligheder og begrænsninger for myndiggørelse af borgeren. Det betyder, at vi har fravalgt se på muligheder og begrænsninger ved andre problemstillinger og den eventuelle implementering af nudging i den offentlige sektor Projektdesign Formålet med dette afsnit er at skabe et overblik over projektets kapitler og afsnit, samt deres indhold og relevans for besvarelsen af projektets problemformulering. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i vores projektdesign, der er illustreret nederst i dette afsnit. De første bokse i vores projektdesign viser problemfeltet og problemformuleringen, som er fremstillet i dette kapitel. Projektrapportens kapitel 2, ses i projektdesignets boks kaldet Metode. I dette kapitel vil projektets metodiske overvejelser og fremgangsmåde fremstå. Først 4

14 Politik & Administration, Forår 2013 præsenteres projektets operationalisering; hvordan projektet er bygget op, samt på hvilken måde de forskellige dele af projektet bidrager til en besvarelse af vores problemformulering. Dernæst forklarer vi valget af vores governmentality- tilgang, og hvilken betydning dette valg har for projektet. Kapitel 2 indeholder desuden vores overvejelser i forbindelse med valg og fravalg af empiri og teori. Dertil kommer vores overvejelser omkring indsamling af empiri. Kapitel 3 er en introduktion til projektets teoriapparat; forstået som de teorier vi vil benytte i vores analyse. Først præsenteres vores teoretiske forståelsesramme af magt og styring som har udgangspunkt i Michel Foucaults teori. Dernæst præsenteres teorien om governmentality, moderne liberal styring og liberalisme, herunder redegøres for klassisk liberalisme og paternalisme. Kapitlet afsluttes med vores metodologi, som er vores teoretiske operationalisering af en governmentality analyse. Boksen Empiri i projektdesignet illustrerer projektets fjerde kapitel. Her introduceres først Thaler og Sunsteins teori om nudging, som den er fremstillet i deres bog Nudge. Herefter præsenteres vores case; projektet Fra patient til borger ved Hospitalsenheden Horsens. Kapitlet giver et overblik over empirien, men der vil løbende i rapporten blive inddraget mere empiri. Projektrapportens kapitel 5 danner rammen om vores første analyse, der behandler nudging som styringsregime. Denne efterfølges af en diskussion af nudgings styringsteknikker- og rationale. Kapitel 6 indeholder vores anden analyse, som analyserer nudgings anvendelsesmuligheder til myndiggørelse af borgere med baggrund i vores case. Analysen efterfølges af en diskussion af myndiggørelsens muligheder og begrænsninger. I kapitel 7 præsenteres den endelige konklusion på vores problemformulering, på baggrund af analyserne, og herunder diskussionernes resultater. 5

15 Politik & Administration, Forår 2013 Dette efterfølges af en kvalitetsvurdering, hvor vi vil forholde os kritisk til projektets besvarelse. Figur 1 Projektdesign 6

16 Politik & Administration, Forår Metode Vi vil i dette kapitel introducere projektets metode. Indledningsvis præsenteres operationaliseringen af analysen, altså hvordan de forskellige dele af projektet bidrager til vores problemformulering. Yderligere vil vi i dette kapitel præsentere vores valg af metodisk udgangspunkt, governmentality, samt introducere vores valg af teori og empiri. Vi vil derudover præsentere, vores refleksioner over valget om at inddrage et casestudie og, i forlængelse heraf, vores interviewmetode. 2.1 Operationalisering af analysen Genstandsfeltet for analysen er fænomenet nudging, og med ønsket om at analysere hvorledes dette fænomen udspiller sig som styringsform, har vi valgt at tage udgangspunkt i Foucaults teori om governmentality. Den første analyse er baseret på nudging som styringsteknik og rationale. Målet er her, at afdække og denaturalisere nudging som styringsfænomen, for derigennem at forholde os kritisk til dette. Anden analyse vil med udgangspunkt i første analyse, undersøge den praktiske anvendelse af nudging i vores case med fokus på myndiggørelsen af borgere i det offentlige i Danmark. Hvor vores første analyse bidrager til en forståelse af nudging styringsrationale og -teknikker, ønsker vi med den anden analyse at give et billede af nudgings egentlige muligheder og begrænsninger i henhold til myndiggørelse. Vores analyser tager udgangspunkt i Foucaults teoriunivers. Det skyldes, at vi anser denne tilgang for velegnet til at gå bag om styringsfænomener. Foucault opstillede ikke selv en metodisk fremstilling af governmentality, og vi har derfor valgt, at anvende den analytik som Mitchell Dean har operationaliseret ud fra governmentality. Analyserne vil bruge denne analytik til at analysere fænomenet nudging; først ud fra Thaler og Sunsteins beskrivelse af begrebet, og derefter ud fra vores case ved Hospitalsenheden Horsens. I vores første analyse vil Thaler og Sunsteins Nudge-teori fungere som empiri for analysen af nudging som styringsregime. Nudge-teorien vil blive analyseret med henblik på, at klarlægge hvordan magt og styring tænkes og udøves i nudging. 7

17 Politik & Administration, Forår 2013 Denne del af analysen vil tage udgangspunkt i vores metodologi, som vi opstiller i afsnit 3.4 på baggrund af Deans analytik. Dermed vil vi analysere nudging som styringsregime, ud fra dets mål, vidensformer, identiteter og teknikker. Således bidrager denne analyse gennem en denaturalisering til et indblik i nudgings rationale og hvorledes styring forgår igennem nudging. Yderligere vil resultaterne af denne analyse, denaturaliseringen af nudging, anvendes som grundlag for den videre analyse af myndiggørelse i kapitel 6. Analysen vil munde ud i en diskussion af nudgings umiddelbare styringsrationale; liberal paternalisme, set i forhold til hhv. klassisk liberal og neoliberal forståelse af styring, samt de tre styringsretninger, Public Administration (PA), New Public Management (NPM) og New Public Governance (NPG). Denne diskussion skal bringe os nærmere en forståelse nudgings egentlige styringsrationale, samt give et indblik i det samspil, der eksisterer mellem liberalisme og paternalisme i nudging. Vores samlede mål med denne del af analysen er derfor at afdække nudgings styringsteknikker og - rationale. I anden analyse vil vi analysere og diskutere nudgings muligheder og begrænsninger ift. myndiggørelse af borgere i den offentlige sektor. Dette vil eksemplificeres gennem vores case, ved forsøget på at benytte nudging til myndiggørelse af patienterne igennem projektet Fra patient til borger i Hospitalsenheden Horsens (HEH). Indledende i denne analyse, vil vi afsøge hvordan HEH benytter sig af nudging som styringstilgang, og hvorledes dette adskiller sig fra Thaler og Sunsteins fremstilling af nudging. Dette vil vi bl.a. gøre ved at afsøge de dimensioner, der også danner rammen om vores første analyse, samt at analysere patienternes kapacitet til myndiggørelse. I analysen inddrager vi empowerment- tilgangen, da denne vil bidrage med én forståelse af, hvordan patienterne kan blive myndiggjort gennem nudging i HEH. Denne del af analysen munder ud i en diskussion af nudgings muligheder og begrænsninger ved myndighedsgørelse af borgere i HEH. Med diskussionen ønsker vi at bidrage med en diskussion af, hvorvidt nudging kan være et svar på, hvordan borgerne i det danske samfund kan myndiggøres og selv tage ansvar i en tid med pressede offentlige budgetter. 8

18 Politik & Administration, Forår Valg af metodisk udgangspunkt Dette afsnit vil behandle muligheder og begrænsninger ved valget af vores metodiske udgangspunkt, i en governmentality-analyse. I vores første analyse anvender vi denne governmentality-tilgang til at denaturalisere nudging, for herigennem at kunne forholde os kritisk til denne styringspraksis. Derfor er selve sammentrækningen af government og mentality, som udgør Foucaults begreb governmentality, centralt for at forstå, hvorfor vi har valgt denne analytiske tilgang til nudging. Vi ønsker således ikke kun at forstå nudging som redskab til at styre (govern), men også hvilke rationaliteter og tænkning, der ligger bag begrebets udvikling og funktion, som kan overføres til mentality. Resultaterne af denne første analyse vil således blive udgangspunktet for vores anden analyse, hvor vi vil diskutere nudgings muligheder og begrænsninger ved myndiggørelse af borgere. Her vil vi løbende analysere og diskutere resultaterne fra governmentality-analysen af nudging som styringsteknik og rationale, samt vores empiriske materiale fra Hospitalsenheden Horsens (HEH) i form af interviews og rapportartikler, for således at nå frem til en besvarelse af vores problemformulering Governmentality- analysens relevans Governmentality- analysens hovedformål er et forsøg på at forstå, hvordan vi styrer vores egen og andres adfærd. Dette gøres gennem et grundlæggende analytisk fokus på omstændighederne eller forholdene, hvori styring opstår, eksisterer og forandres (Dean 2010:30f). En governmentality-analyse undersøger på hvilken måde en given styring udfolder sig, og hertil hvilke teknikker, instrumenter og mekanismer, der knytter sig specielt til styringen i dets forsøg på at nå de endelige mål og effekter. Altså hvilke styringsteknikker der gør sig gældende for, at styring kan opnås og hvordan disse praksisser anvendes for at kunne styre (Ibid.:31). I stedet for at beskrive de magtpositioner og styringsformer, der er alment accepteret, så handler en governmentality analyse om; dels at identificere styring hvor den udføres uden, at den styrede er bevidst om det, og dels om at analysere på hvilken måde styringen udfoldes. Hermed giver governmentality-tilgangen os mulighed for ikke blot at undersøge hvordan tingene er, men også for at problematisere og kritisere styringspraksisser, for 9

19 Politik & Administration, Forår 2013 derved at gøre op med de praksisser som forstås som en selvfølgelighed og tages for givet (Ibid.:48). Tilgangen er som nævnt en vej til at tænke og analysere, hvordan vi styrer os selv og andre, og dermed et forsøg på at opnå en vis klarhed over måderne hvorpå vi gør dette (Dean 2010:48). At analysere nudging som styringsværktøj ud fra denne form for analytik gør, at vi kan afdække værdierne og logikkerne bag begrebet nudging og dermed denaturalisere begrebet. Dette betyder, at vi ikke ser på effekterne af nudging generelt, men at vi i stedet interesserer os for rationalerne bag, og hvorledes de spiller ind på nudgings anvendelse ift. myndiggørelse (Triantafillou 2012:32). Vi har netop valgt en governmentality-tilgang, da vi ønsker at forstå logikkerne og rationalerne bag nudging som styringsredskab, frem for blot at analysere på nudgings fremgangsmåde og effekt. Derudover har governmentality ikke en normativ tilgang til analysens objekt, da ambitionen ikke er at dømme styringens bagtanker, men at afdække måder hvorpå der udøves styring (Triantafillou 2012:27). Dette stemmer godt overens med vores intention om først at forstå nudgings essens uden at forholde os til, hvorvidt nudging er problematisk som styringsform. Først når vi har analyseret nudging som et styringsregime uden en normativ tilgang, vil vi se på mulighederne og begrænsningerne ved brugen af nudging til myndiggørelsen af borgere. Dog adskiller vi os fra Foucault, da vi ikke anskuer nudging i dets historiske kontekstualitet. Vi er således ikke interesserede i, at udvinde den historiske udvikling af nudging og de lag og vidensformer som gennem tiden har udviklet sig og placeret sig sammen i fænomenet nudging. Vi anvender derfor vores egen analytiske fremgangsmåde i governmentalitytilgangen, der er baseret på tekst ved Thaler og Sunstein, samt kvalitativ metode; repræsenteret ved interviews og rapporter fra HEH. Især ved interviews adskiller vi os fra Foucaults metodiske fokus. Vi må derfor sige, at vores governmentality-analytik og metode er baseret på Mitchell Deans governmentality-analytik. Samtidig har vi valgt de metodiske dele, vi finder relevante for at kunne analysere den praktiske del af nudging ved vores case, men også sammensætningen og rækkefølgen af de dimensioner som Dean præsenterer, er vores egen selvvalgte metodologi. Dette tydeliggøres yderligere i afsnittet om vores metodologi, jf. afsnit

20 Politik & Administration, Forår Valg af teori I dette afsnit vil vi beskrive, hvorfor vi har valgt at anvende Foucault og governmentality-teorien. Derudover vil vi forklare, hvorfor vi har valgt at inddrage liberalisme og neoliberalisme, samt hvilket formål disse teorier tjener for vores opgave Valg af Foucault Vi har fundet det relevant at inddrage den franske filosof og professor Michel Foucaults teori om magt, styring og governmentality. Foucault anså erkendelse som en reflekterende praksis, hvor enhver historisk, social eller teoretisk sammenhæng kan tages op, ikke for at løse problemet, men for at gøre det muligt at tage stilling til denne på kvalificeret vis (Lindgren 2010:331). Dette er hvad vi ønsker at gøre med nudging i denne projektrapport. Målet for os er at udforme en kritik af nudging bl.a. på baggrund af Foucault, hvis formål er at denaturalisere, og dermed afsløre hvordan styring og magt udøves herigennem som styringsform. Det er derfor oplagt at benytte Foucaults teori om governmentality for at vise de magtmekanismer, som er på spil i styring. Vi anvender i projektet Foucault som en teoretisk ramme for vores forståelse af magt, viden og styringsformer. Dertil anvender vi hans forståelse af styring og governmentalitybegrebet, som udvides i forlængelse af Mitchell Dean Valg af governmentality teori En svaghed ved at benytte Foucaults governmentality begreb er, at hans tekster er komplekse og ikke er entydige. For at imødekomme dette, har vi valgt at inddrage Mitchell Dean, der har videreudviklet Foucaults forskning af den moderne styring og governmentality-begrebet. Governmentality omhandler styringsmentalitet og styringstænkning, og ved at anvende Deans teoriudvikling af governmentality får vi mulighed for at udvikle en metodologi til anvendelse i en governmentality-analyse. At Deans governmentality-teori er relevant, er i høj grad forbundet med, at han formår at opstille en måde, hvorpå man kan udføre en governmentality-analyse. Dean formår at fremstille en forståelse af governmentality-teorien, som er praktisk analytisk anvendelig. Her mener vi både den analytik han udarbejdede til foretagelsen af 11

21 Politik & Administration, Forår 2013 governmentality-analyser, samt at hans teori bidrager til en forståelse af governmentality-begrebet. Deans formål er samtidig, at en analytik af styring skal fungere som et instrument til udøvelse af kritik, hvilket ligger i forlængelse af Foucaults metode, men er også vores formål i analysen af nudging (Dean 2010:3). Hans videreudvikling af selve governmentality-begrebet er derfor både omfattende, interessant og relevant for os i vores forståelse af den del af governmentality-begrebet, som ligger udover selve den metodologiske tilgang som vi har opstillet. Dette vil blive uddybet i afsnit Valg af liberalisme Den liberale ideologi anses i den vestlige verden i dag, som den styrende ideologi og kan opfattes som en meta- ideologi, som kan omfavne en bred vifte af værdier og anskuelser (Heywood 2007:45). Man kan argumentere for, at styring i den vestlige verden grundlæggende bygger på liberale værdier om menneskets frihedsrettigheder. Vi har derfor valgt at anvende liberalisme, da vi anser denne form for tankegang som herskende i forståelsen af, hvordan man indretter og styrer samfundet. Vi har valgt at dele liberalismen op i to beskrivelser, hhv. den klassiske og den neoliberale. Vores forståelse af liberalisme skal derfor anvendes til at undersøge nudgings styringsrationale. Dertil går diskussionen om myndiggørelsen af borgerne også ind i den liberale diskussion af balancen mellem at styre for meget, eller at styre for lidt Klassisk liberalisme Den klassiske opfattelse af liberalisme anvender vi til at forstå det liberale element i nudgings forklaring af liberal paternalisme. Thaler og Sunstein fremhæver selv Milton Friedman i deres forståelse af liberalismen som værnende om individets frihed og frihed til selv at vælge. Vi har derfor inddraget den klassiske liberalisme for at forstå synet på individet heri og deraf relatere det til nudging. Samtidig mener vi, at den klassiske forståelse af liberalisme også er den gængse samfundsforståelse af liberalisme. Det er derfor nødvendigt for os at have denne viden med for at forstå, hvordan nudgings styringsrationale og teknik er udtænkt. 12

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Lektor, Trine Kjær COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Om filosofi Om dilemaet Frie informerede valg Konsekventialisme / deontologi / værdighed Autonomi Hvorfor

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Problematikker og grænsetilfælde ved brugen af nudging

Problematikker og grænsetilfælde ved brugen af nudging Problematikker og grænsetilfælde ved brugen af nudging Projektet er udarbejdet af: Hus: 19.1 Gruppe: 18 Gruppemedlemmer: 4 Camilla Hjort Pedersen, 55382 Camilla Hvass, 55353 Cathrine Uhde Pedersen, 54797

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Etiske dilemmaer i forebyggelse Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet-

!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- -!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- - - - - - - - SPECIALE- Af-Marie-Johanne-Mørch- &-Niels-Rasmus-Rue-

Læs mere

Del 2 Bevidstheden om valget!

Del 2 Bevidstheden om valget! Reservatet ledelse og erkendelse side 1 Del 2 Bevidstheden om valget! Vi har gennem Del 1 fokuseret på det erkendelsesteoretiske og på de overvejelser af mere akademisk karakter, du som leder kan lægge

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere