Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration Socialvidenskab EU-studies Scient. Adm.(Lang Forvaltning) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Nudging og Governmentalitet myndiggørelse af borgere Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Nina Helena Nielsen Werge Bachelorprojekt PA-B2 Stinne Møller Grønne Bachelorprojekt PA-B2 Mads Hyldahl Fogh Bachelorprojekt PA-B2 Jonatan Würtz Petersen Bachelorprojekt PA-B2 Vejleders navn: Andreas Hagedorn Krogh Afleveringsdato: Antal normalsider: (Se næste side) 74 (Anslag: ) Tilladte normalsider jvt. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) 75 OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal normalsider kan dit projekt afvises indtil 1 uge efter aflevering af censor og/eller vejleder

2

3 Nudging & Governmentalitet - myndiggørelse af borgere af Nina Helena Nielsen Werge Jonatan Würtz Petersen Stinne Møller Grønne Mads Hyldahl Fogh Vejleder: Andreas Hagedorn Krogh Politik & Administration Roskilde Universitet Bachelorprojekt Forår 2013

4

5 Resumé Projektet undersøger fænomenet nudging og dets anvendelighed ift. myndiggørelse af borgere. Vi udfører en governmentality-analyse af fænomenet nudging for at afdække dets styringsteknikker og rationale. Thaler og Sunsteins bog Nudge fungerer her som empiri. Derudover undersøger vi muligheder og begrænsninger ift. at anvende nudging til myndiggørelse af borgere med inddragelse af vores case projektet Fra patient til borger ved Hospitalsenheden Horsens. Projektrapporten konkluderer, at nudgings styringsteknikker er baseret på en indirekte styring, der påvirker individer til at træffe det, der betragtes som det bedste valg for dem. Styringsrationalet består af en paternalistisk tilgang om, at individer har bedst af at blive styret, suppleret med en hensigt om at bevare individets frie valg. Nudgings forståelse af mennesker som Humans er en begrænsning for nudgings anvendelse til myndiggørelse, men dele af nudgings teknikker, herunder særligt de kommunikative, kan anvendes til myndiggørelsen af borgere.

6 Abstract This project intends to examine the phenomena nudging and how it can be used to empower citizens. As we intend to uncover the techniques and the rationality of government it is necessary to perform an analysis of government. The book Nudge by Thaler and Sunstein will serve as empirical data. Furthermore we will examine the possibilities as well as limitations with regards to the empowerment of citizens through nudging. The project Fra patient til borger by Hospitalsenheden Horsens will help serve this purpose. We will conclude that nudging s techniques of government is based upon an indirect form of governing. It influences individuals into making the decision that is in their best interest, as judged by themselves. The rationality of government draws upon paternalism and liberalism. Therefore it focuses on the fact that people benefit from being governed as well as the preservation of the freedom to choose. Nudging perceives individuals as Humans, which is a limitation of nudging s ability to empower. However there are some parts of the techniques that serve a more communicative purpose and these are more useful regarding empowerment of citizens.

7

8 Politik & Administration, Forår 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Uddybning af problemformulering Afgrænsning Projektdesign Metode Operationalisering af analysen Valg af metodisk udgangspunkt Governmentality- analysens relevans Valg af teori Valg af Foucault Valg af governmentality teori Valg af liberalisme Valg af empiri Nudge Improving decisions about health, wealth and happiness (2009) af Richard H. Thaler & Cass R. Sunstein Hospitalsenheden Horsens Fra patient til borger Casestudiet Kvalitativ metode ved interview Valg af interviewpersoner Kapitel 3: Teori Magt og styring Magt Magt og viden Governmentality Conduct of conduct Styring i governmentality Liberal styring Liberalisme som styringsteknologi og - rationalitet Styring i neoliberalismen Liberalistiske normer Empowerment Klassisk liberalisme Paternalisme Metodologi Identifikation af problematiseringer Nudging som styringsregime Empiri Nudging Liberal paternalisme At øve indflydelse på beslutninger Fra Patient til Borger Vision og ambitioner Metodisk tilgang Analyse Analyse af nudging som styringsregime Identifikation af problematiseringer... 40

9 Politik & Administration, Forår Styringsregimets fire dimensioner Opsamling Diskussion: Teknikker og styringsrationalet bag nudging Analyse af myndiggørelse Indledning HEH s oversættelse af nudging Hensigt og mål Vidensformer Anvendelse og teknikker Identiteter Opsamling Diskussion: Myndiggørelsens mulighed og begrænsning Konklusion Kvalitetsvurdering Litteraturliste Bilagsoversigt... 83

10 Politik & Administration, Forår Indledning 1.1 Problemfelt Igennem de seneste år har den danske velfærdsstat været underlagt nedskæringer i forlængelse af den finansielle krise. Man kan sige, at den offentlige sektor i Danmark dækker mange områder af samfundsstyringen, og derigennem er der et ønske om et højt serviceniveau, fra både borger og politiker (Web 1). Med denne ambition følger der et stort pres på de forskellige områders levering af serviceydelser og i særlig grad finansieringen af disse. Da der er færre midler til rådighed for den offentlige sektor, kræver dette en innovativ tilgang til, hvordan man fortsat løser det offentliges opgaver for færre midler. Den danske offentlige sektor er presset på ressourcer, og der ledes konstant efter nye redskaber, som kan give resultater til færre penge. Her rummer adfærdsøkonomi et potentiale, som flere ministerier undersøger. (Burmeister 2012:30) Dette har ført til, at man har været nødsaget til at nytænke måden, hvorpå man styrer den offentlige sektor, og herunder særligt, hvordan den offentlige sektor styrer borgerne. Styring er en aktivitet, der former borgernes adfærd, og derved søger at give borgernes frihed form (Dean 2008:48). Man antager samtidigt i et liberalt samfund, at borgerne skal have frie valgmuligheder og frihedsrettigheder, hvilket skal sikres af statens styring og kontrol. Det er netop diskussion af at ville styre borgernes adfærd, og samtidigt sikre deres frie valg, vi finder interessant i denne sammenhæng. Denne balancering mellem styring og frihed bliver særligt interessant i den offentlige styring, når de pressede budgetter kræver nytænkning i udnyttelsen af ressourcer. Danmark er ikke det eneste sted, hvor det offentlige skal trimme budgetterne. Mange lande rundt omkring, i bl.a. Europa, kæmper med den samme problemstilling. Et bud på en løsning finder man hos de amerikanske professorer Richard Thaler og Cass Sunstein. De har skabt et nyt teoretisk perspektiv på styring, nemlig nudging. Dette begreb har fundet anvendelse i den offentlige sektor i bl.a. USA, hvor Cass Sunstein har været ansat som rådgiver for Obama, og i England, hvor der er oprettet en såkaldt Nudge- Unit i staten. Thaler og Sunstein beskriver begrebet i deres bog Nudge Improving decisions about health, wealth 1

11 Politik & Administration, Forår 2013 and happiness (2009): Grundessensen i nudging er, at man kan påvirke menneskers valg, da mennesker, ifølge dem, ikke agerer, som økonomiske modeller foreskriver. Opgøret med ideen om mennesker som et rationelt og kalkulerende individ har medført en ny måde at forstå indretningen af den offentlige sektor. Nudging foreskriver nogle teknikker, man kan anvende for at gøre det nemmere for borgere at træffe de rigtige valg. Nudging falder derfor ind i en kontekst, hvor man ønsker at sikre det frie valg, men samtidigt at styre borgere. Nudging ligger derfor både op til at være en ny forståelse af systemets interaktion med borgeren og en ny forståelse af borgerens kapaciteter eller måske mangel på samme. Mulighederne i at udnytte borgernes egne kapaciteter er noget, der kan genfindes i debatten om, hvordan man bedst udvikler velfærdsstaten. I debatoplægget Ny dansk forvaltningspolitik 1 betegnes det som en del af visionen at, Borgerne skal i det hele taget inddrages meget mere aktivt i den offentlige sektor, og skal ikke placeres i en passiv, krævende og ansvarsløs kunderolle. (Torfing et al. 2012:9) Opfattelsen af at borgerne har nogle kapaciteter, som kan udnyttes, er noget som Hospitalsenheden Horsens (HEH) har taget til sig i projektet Fra patient til borger. HEH har en ambition om, at man skal udnytte de ressourcer, som borgeren besidder: De mener, at der er mange ressourcer at hente ved bl.a. at formidle information mere hensigtsmæssigt til borgeren. Hvis dette er tilfældet, vil det være en ændring af, hvordan man har tænkt den offentlige sektors rolle overfor borgeren. Til dette har HEH bl.a. valgt at anvende nudging som et redskab i forsøget på at myndiggøre borgeren. Da nudging er et populært emne i debatten om udformningen af den offentlige forvaltning og dets udfordringer, så finder vi det interessant, at se på hvad nudging præcis bidrager med i styringen af individet og samfundet (Burmeister 2012). For at finde ud dette, er det relevant af foretage en nærmere undersøgelse af nudgings styringsrationale og potentiale. En analyse af nudging, som styringstankegang i det offentlige, er derfor højaktuel i en tid, hvor kravene om innovation og 1 Ny dansk forvaltningspolitik er et debatoplæg, der er skrevet af en bred kreds af danske forskere. Formålet er at skabe en ny balance mellem ønsket om politisk og økonomisk styring og behovet for bedre kvalitet, fælles ansvar og udvikling af nye og kreative løsninger. 2

12 Politik & Administration, Forår 2013 effektivisering er stigende. At analysere hvordan nudging som styringsform fungerer omhandler derfor også spørgsmål om; hvordan man ønsker at styre; i hvilken grad man skal styre; og ikke mindst, hvordan kan man styre? Derfor har Hospitalsenheden Horsens anvendelse af nudging vakt vores interesse. I takt med, at vi vil afdække nudgings styringsrationale og teknik, vil HEH bidrage med en praktisk vinkling på nudging som styringstankegang, samt de muligheder og begrænsninger, der ligger i en den offentlige sektors ønske om at myndiggøre borgeren. Dette leder os derfor frem til vores problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvad kendetegner nudging som styringsteknik og rationale, og hvilke muligheder og begrænsninger er der ved at anvende nudging til myndiggørelse af borgere? 1.3 Uddybning af problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående problemformulering vil vi gå bag om begrebet og fænomenet nudging, for derigennem at afdække de styringsteknikker og rationaler, der ligger til grund for fænomenet. Begrebet styringsteknikker i problemformuleringen henviser her til de teknikker, der ligger bag en given styringsform. Vi ønsker således, at afsøge og undersøge, hvilke styringsteknikker der kendetegner nudging, og hvordan styringen fungerer igennem disse. Dette leder os videre til vores forståelse af et styringsrationale. Det forstår vi som værende de rationaler og logikker, der ligger til grund for forståelsen og anvendelsen af nudging. Helt konkret er det altså den styring, der udøves gennem nudging, som vi ønsker at finde. Med myndiggørelse af borgere forstår vi, at borgernes egne kapaciteter og kompetencer udnyttes til øget medindflydelse, ansvar og selvbestemmelse. Myndiggørelse forudsætter, i vores forståelse, at borgerne aktivt inddrager deres egne forventninger og ønsker i myndiggørelsen. 3

13 Politik & Administration, Forår Afgrænsning Vi vil her forklare, hvilke andre mulige tilgange og teorier vi i dette projekt har afgrænset os fra. I dette projekt har vi valgt at anvende begrebet nudging. Begrebet bliver beskrevet af Richard Thaler og Cass Sunstein i deres bog Nudge Improving decisions about health, wealth and happiness. Da vi har valgt at analysere deres bog, har vi således valgt at afgrænse os fra andre teoretiske beskrivelser af begrebet. Dermed afgrænser vi os fra at bruge andre bredere forståelser af nudging som adfærdspsykologi, behaviorisme mm. Vi har i dette projekt valgt en governmentality- analyse. Dermed afgrænser vi os fra andre tilgange til magt og styring, som f.eks. Peter Bachrach og Morton Baratz teori om indirekte magt (Christensen & Jensen 2009:43). Afslutningsvis har vi afgrænset os til at se på nudging i en styringskontekst. Vi finder det væsentligt ift. vores problemstilling at se på nudging som styring i en forvaltningskontekst, men vi er bekendt med, at nudging kan bruges i mange andre kontekster. Vi afgrænser os yderligere ved udelukkende at se på nudgings muligheder og begrænsninger for myndiggørelse af borgeren. Det betyder, at vi har fravalgt se på muligheder og begrænsninger ved andre problemstillinger og den eventuelle implementering af nudging i den offentlige sektor Projektdesign Formålet med dette afsnit er at skabe et overblik over projektets kapitler og afsnit, samt deres indhold og relevans for besvarelsen af projektets problemformulering. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i vores projektdesign, der er illustreret nederst i dette afsnit. De første bokse i vores projektdesign viser problemfeltet og problemformuleringen, som er fremstillet i dette kapitel. Projektrapportens kapitel 2, ses i projektdesignets boks kaldet Metode. I dette kapitel vil projektets metodiske overvejelser og fremgangsmåde fremstå. Først 4

14 Politik & Administration, Forår 2013 præsenteres projektets operationalisering; hvordan projektet er bygget op, samt på hvilken måde de forskellige dele af projektet bidrager til en besvarelse af vores problemformulering. Dernæst forklarer vi valget af vores governmentality- tilgang, og hvilken betydning dette valg har for projektet. Kapitel 2 indeholder desuden vores overvejelser i forbindelse med valg og fravalg af empiri og teori. Dertil kommer vores overvejelser omkring indsamling af empiri. Kapitel 3 er en introduktion til projektets teoriapparat; forstået som de teorier vi vil benytte i vores analyse. Først præsenteres vores teoretiske forståelsesramme af magt og styring som har udgangspunkt i Michel Foucaults teori. Dernæst præsenteres teorien om governmentality, moderne liberal styring og liberalisme, herunder redegøres for klassisk liberalisme og paternalisme. Kapitlet afsluttes med vores metodologi, som er vores teoretiske operationalisering af en governmentality analyse. Boksen Empiri i projektdesignet illustrerer projektets fjerde kapitel. Her introduceres først Thaler og Sunsteins teori om nudging, som den er fremstillet i deres bog Nudge. Herefter præsenteres vores case; projektet Fra patient til borger ved Hospitalsenheden Horsens. Kapitlet giver et overblik over empirien, men der vil løbende i rapporten blive inddraget mere empiri. Projektrapportens kapitel 5 danner rammen om vores første analyse, der behandler nudging som styringsregime. Denne efterfølges af en diskussion af nudgings styringsteknikker- og rationale. Kapitel 6 indeholder vores anden analyse, som analyserer nudgings anvendelsesmuligheder til myndiggørelse af borgere med baggrund i vores case. Analysen efterfølges af en diskussion af myndiggørelsens muligheder og begrænsninger. I kapitel 7 præsenteres den endelige konklusion på vores problemformulering, på baggrund af analyserne, og herunder diskussionernes resultater. 5

15 Politik & Administration, Forår 2013 Dette efterfølges af en kvalitetsvurdering, hvor vi vil forholde os kritisk til projektets besvarelse. Figur 1 Projektdesign 6

16 Politik & Administration, Forår Metode Vi vil i dette kapitel introducere projektets metode. Indledningsvis præsenteres operationaliseringen af analysen, altså hvordan de forskellige dele af projektet bidrager til vores problemformulering. Yderligere vil vi i dette kapitel præsentere vores valg af metodisk udgangspunkt, governmentality, samt introducere vores valg af teori og empiri. Vi vil derudover præsentere, vores refleksioner over valget om at inddrage et casestudie og, i forlængelse heraf, vores interviewmetode. 2.1 Operationalisering af analysen Genstandsfeltet for analysen er fænomenet nudging, og med ønsket om at analysere hvorledes dette fænomen udspiller sig som styringsform, har vi valgt at tage udgangspunkt i Foucaults teori om governmentality. Den første analyse er baseret på nudging som styringsteknik og rationale. Målet er her, at afdække og denaturalisere nudging som styringsfænomen, for derigennem at forholde os kritisk til dette. Anden analyse vil med udgangspunkt i første analyse, undersøge den praktiske anvendelse af nudging i vores case med fokus på myndiggørelsen af borgere i det offentlige i Danmark. Hvor vores første analyse bidrager til en forståelse af nudging styringsrationale og -teknikker, ønsker vi med den anden analyse at give et billede af nudgings egentlige muligheder og begrænsninger i henhold til myndiggørelse. Vores analyser tager udgangspunkt i Foucaults teoriunivers. Det skyldes, at vi anser denne tilgang for velegnet til at gå bag om styringsfænomener. Foucault opstillede ikke selv en metodisk fremstilling af governmentality, og vi har derfor valgt, at anvende den analytik som Mitchell Dean har operationaliseret ud fra governmentality. Analyserne vil bruge denne analytik til at analysere fænomenet nudging; først ud fra Thaler og Sunsteins beskrivelse af begrebet, og derefter ud fra vores case ved Hospitalsenheden Horsens. I vores første analyse vil Thaler og Sunsteins Nudge-teori fungere som empiri for analysen af nudging som styringsregime. Nudge-teorien vil blive analyseret med henblik på, at klarlægge hvordan magt og styring tænkes og udøves i nudging. 7

17 Politik & Administration, Forår 2013 Denne del af analysen vil tage udgangspunkt i vores metodologi, som vi opstiller i afsnit 3.4 på baggrund af Deans analytik. Dermed vil vi analysere nudging som styringsregime, ud fra dets mål, vidensformer, identiteter og teknikker. Således bidrager denne analyse gennem en denaturalisering til et indblik i nudgings rationale og hvorledes styring forgår igennem nudging. Yderligere vil resultaterne af denne analyse, denaturaliseringen af nudging, anvendes som grundlag for den videre analyse af myndiggørelse i kapitel 6. Analysen vil munde ud i en diskussion af nudgings umiddelbare styringsrationale; liberal paternalisme, set i forhold til hhv. klassisk liberal og neoliberal forståelse af styring, samt de tre styringsretninger, Public Administration (PA), New Public Management (NPM) og New Public Governance (NPG). Denne diskussion skal bringe os nærmere en forståelse nudgings egentlige styringsrationale, samt give et indblik i det samspil, der eksisterer mellem liberalisme og paternalisme i nudging. Vores samlede mål med denne del af analysen er derfor at afdække nudgings styringsteknikker og - rationale. I anden analyse vil vi analysere og diskutere nudgings muligheder og begrænsninger ift. myndiggørelse af borgere i den offentlige sektor. Dette vil eksemplificeres gennem vores case, ved forsøget på at benytte nudging til myndiggørelse af patienterne igennem projektet Fra patient til borger i Hospitalsenheden Horsens (HEH). Indledende i denne analyse, vil vi afsøge hvordan HEH benytter sig af nudging som styringstilgang, og hvorledes dette adskiller sig fra Thaler og Sunsteins fremstilling af nudging. Dette vil vi bl.a. gøre ved at afsøge de dimensioner, der også danner rammen om vores første analyse, samt at analysere patienternes kapacitet til myndiggørelse. I analysen inddrager vi empowerment- tilgangen, da denne vil bidrage med én forståelse af, hvordan patienterne kan blive myndiggjort gennem nudging i HEH. Denne del af analysen munder ud i en diskussion af nudgings muligheder og begrænsninger ved myndighedsgørelse af borgere i HEH. Med diskussionen ønsker vi at bidrage med en diskussion af, hvorvidt nudging kan være et svar på, hvordan borgerne i det danske samfund kan myndiggøres og selv tage ansvar i en tid med pressede offentlige budgetter. 8

18 Politik & Administration, Forår Valg af metodisk udgangspunkt Dette afsnit vil behandle muligheder og begrænsninger ved valget af vores metodiske udgangspunkt, i en governmentality-analyse. I vores første analyse anvender vi denne governmentality-tilgang til at denaturalisere nudging, for herigennem at kunne forholde os kritisk til denne styringspraksis. Derfor er selve sammentrækningen af government og mentality, som udgør Foucaults begreb governmentality, centralt for at forstå, hvorfor vi har valgt denne analytiske tilgang til nudging. Vi ønsker således ikke kun at forstå nudging som redskab til at styre (govern), men også hvilke rationaliteter og tænkning, der ligger bag begrebets udvikling og funktion, som kan overføres til mentality. Resultaterne af denne første analyse vil således blive udgangspunktet for vores anden analyse, hvor vi vil diskutere nudgings muligheder og begrænsninger ved myndiggørelse af borgere. Her vil vi løbende analysere og diskutere resultaterne fra governmentality-analysen af nudging som styringsteknik og rationale, samt vores empiriske materiale fra Hospitalsenheden Horsens (HEH) i form af interviews og rapportartikler, for således at nå frem til en besvarelse af vores problemformulering Governmentality- analysens relevans Governmentality- analysens hovedformål er et forsøg på at forstå, hvordan vi styrer vores egen og andres adfærd. Dette gøres gennem et grundlæggende analytisk fokus på omstændighederne eller forholdene, hvori styring opstår, eksisterer og forandres (Dean 2010:30f). En governmentality-analyse undersøger på hvilken måde en given styring udfolder sig, og hertil hvilke teknikker, instrumenter og mekanismer, der knytter sig specielt til styringen i dets forsøg på at nå de endelige mål og effekter. Altså hvilke styringsteknikker der gør sig gældende for, at styring kan opnås og hvordan disse praksisser anvendes for at kunne styre (Ibid.:31). I stedet for at beskrive de magtpositioner og styringsformer, der er alment accepteret, så handler en governmentality analyse om; dels at identificere styring hvor den udføres uden, at den styrede er bevidst om det, og dels om at analysere på hvilken måde styringen udfoldes. Hermed giver governmentality-tilgangen os mulighed for ikke blot at undersøge hvordan tingene er, men også for at problematisere og kritisere styringspraksisser, for 9

19 Politik & Administration, Forår 2013 derved at gøre op med de praksisser som forstås som en selvfølgelighed og tages for givet (Ibid.:48). Tilgangen er som nævnt en vej til at tænke og analysere, hvordan vi styrer os selv og andre, og dermed et forsøg på at opnå en vis klarhed over måderne hvorpå vi gør dette (Dean 2010:48). At analysere nudging som styringsværktøj ud fra denne form for analytik gør, at vi kan afdække værdierne og logikkerne bag begrebet nudging og dermed denaturalisere begrebet. Dette betyder, at vi ikke ser på effekterne af nudging generelt, men at vi i stedet interesserer os for rationalerne bag, og hvorledes de spiller ind på nudgings anvendelse ift. myndiggørelse (Triantafillou 2012:32). Vi har netop valgt en governmentality-tilgang, da vi ønsker at forstå logikkerne og rationalerne bag nudging som styringsredskab, frem for blot at analysere på nudgings fremgangsmåde og effekt. Derudover har governmentality ikke en normativ tilgang til analysens objekt, da ambitionen ikke er at dømme styringens bagtanker, men at afdække måder hvorpå der udøves styring (Triantafillou 2012:27). Dette stemmer godt overens med vores intention om først at forstå nudgings essens uden at forholde os til, hvorvidt nudging er problematisk som styringsform. Først når vi har analyseret nudging som et styringsregime uden en normativ tilgang, vil vi se på mulighederne og begrænsningerne ved brugen af nudging til myndiggørelsen af borgere. Dog adskiller vi os fra Foucault, da vi ikke anskuer nudging i dets historiske kontekstualitet. Vi er således ikke interesserede i, at udvinde den historiske udvikling af nudging og de lag og vidensformer som gennem tiden har udviklet sig og placeret sig sammen i fænomenet nudging. Vi anvender derfor vores egen analytiske fremgangsmåde i governmentalitytilgangen, der er baseret på tekst ved Thaler og Sunstein, samt kvalitativ metode; repræsenteret ved interviews og rapporter fra HEH. Især ved interviews adskiller vi os fra Foucaults metodiske fokus. Vi må derfor sige, at vores governmentality-analytik og metode er baseret på Mitchell Deans governmentality-analytik. Samtidig har vi valgt de metodiske dele, vi finder relevante for at kunne analysere den praktiske del af nudging ved vores case, men også sammensætningen og rækkefølgen af de dimensioner som Dean præsenterer, er vores egen selvvalgte metodologi. Dette tydeliggøres yderligere i afsnittet om vores metodologi, jf. afsnit

20 Politik & Administration, Forår Valg af teori I dette afsnit vil vi beskrive, hvorfor vi har valgt at anvende Foucault og governmentality-teorien. Derudover vil vi forklare, hvorfor vi har valgt at inddrage liberalisme og neoliberalisme, samt hvilket formål disse teorier tjener for vores opgave Valg af Foucault Vi har fundet det relevant at inddrage den franske filosof og professor Michel Foucaults teori om magt, styring og governmentality. Foucault anså erkendelse som en reflekterende praksis, hvor enhver historisk, social eller teoretisk sammenhæng kan tages op, ikke for at løse problemet, men for at gøre det muligt at tage stilling til denne på kvalificeret vis (Lindgren 2010:331). Dette er hvad vi ønsker at gøre med nudging i denne projektrapport. Målet for os er at udforme en kritik af nudging bl.a. på baggrund af Foucault, hvis formål er at denaturalisere, og dermed afsløre hvordan styring og magt udøves herigennem som styringsform. Det er derfor oplagt at benytte Foucaults teori om governmentality for at vise de magtmekanismer, som er på spil i styring. Vi anvender i projektet Foucault som en teoretisk ramme for vores forståelse af magt, viden og styringsformer. Dertil anvender vi hans forståelse af styring og governmentalitybegrebet, som udvides i forlængelse af Mitchell Dean Valg af governmentality teori En svaghed ved at benytte Foucaults governmentality begreb er, at hans tekster er komplekse og ikke er entydige. For at imødekomme dette, har vi valgt at inddrage Mitchell Dean, der har videreudviklet Foucaults forskning af den moderne styring og governmentality-begrebet. Governmentality omhandler styringsmentalitet og styringstænkning, og ved at anvende Deans teoriudvikling af governmentality får vi mulighed for at udvikle en metodologi til anvendelse i en governmentality-analyse. At Deans governmentality-teori er relevant, er i høj grad forbundet med, at han formår at opstille en måde, hvorpå man kan udføre en governmentality-analyse. Dean formår at fremstille en forståelse af governmentality-teorien, som er praktisk analytisk anvendelig. Her mener vi både den analytik han udarbejdede til foretagelsen af 11

21 Politik & Administration, Forår 2013 governmentality-analyser, samt at hans teori bidrager til en forståelse af governmentality-begrebet. Deans formål er samtidig, at en analytik af styring skal fungere som et instrument til udøvelse af kritik, hvilket ligger i forlængelse af Foucaults metode, men er også vores formål i analysen af nudging (Dean 2010:3). Hans videreudvikling af selve governmentality-begrebet er derfor både omfattende, interessant og relevant for os i vores forståelse af den del af governmentality-begrebet, som ligger udover selve den metodologiske tilgang som vi har opstillet. Dette vil blive uddybet i afsnit Valg af liberalisme Den liberale ideologi anses i den vestlige verden i dag, som den styrende ideologi og kan opfattes som en meta- ideologi, som kan omfavne en bred vifte af værdier og anskuelser (Heywood 2007:45). Man kan argumentere for, at styring i den vestlige verden grundlæggende bygger på liberale værdier om menneskets frihedsrettigheder. Vi har derfor valgt at anvende liberalisme, da vi anser denne form for tankegang som herskende i forståelsen af, hvordan man indretter og styrer samfundet. Vi har valgt at dele liberalismen op i to beskrivelser, hhv. den klassiske og den neoliberale. Vores forståelse af liberalisme skal derfor anvendes til at undersøge nudgings styringsrationale. Dertil går diskussionen om myndiggørelsen af borgerne også ind i den liberale diskussion af balancen mellem at styre for meget, eller at styre for lidt Klassisk liberalisme Den klassiske opfattelse af liberalisme anvender vi til at forstå det liberale element i nudgings forklaring af liberal paternalisme. Thaler og Sunstein fremhæver selv Milton Friedman i deres forståelse af liberalismen som værnende om individets frihed og frihed til selv at vælge. Vi har derfor inddraget den klassiske liberalisme for at forstå synet på individet heri og deraf relatere det til nudging. Samtidig mener vi, at den klassiske forståelse af liberalisme også er den gængse samfundsforståelse af liberalisme. Det er derfor nødvendigt for os at have denne viden med for at forstå, hvordan nudgings styringsrationale og teknik er udtænkt. 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

)#*+, -*%-../ 012!% %

)#*+, -*%-../ 012!% % -!"# $! %" & '&( )#*+, -*%-../ 012!% % Resumé I dette projekt undersøges det, om den strategi Det Radikale Venstre kalder Den ny meter, kan forstås som en ny måde at tænke politisk indflydelse og styring

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Civilsamfundet som ansvarlige medborgere

Civilsamfundet som ansvarlige medborgere Civilsamfundet som ansvarlige medborgere - En iagttagelse af frivilliges inddragelse i løsningen af velfærdsopgaver Kandidatafhandling af Line Steenberg Copenhagen Business School Cand.soc. i Politisk

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD BACHELOR PROJEKT MAJ 2015 RESUME Bachelorprojektet har, med et hermeneutisk og socialkonstruktivistisk udgangspunkt, undersøgt, skildrer en fødsel og hvordan billedet

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester BP2:

Forside til projektrapport 2. semester BP2: Forside til projektrapport 2. semester BP2: År: 2015 Sam bach. Semester: 2 Projekttitel: Borgerinddragelse i Ballerup Kommune Projektvejleder: Sine Kirkegaard Nielsen Hus: 22.1 Studerende for gruppe 1

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN Den bedst tjenende virksomhed Vækst og bæredygtighed GYLDENDAL BUSINESS Indhold Forord 9 DEL I: Riv siloerne ned 15 Kapitel 1: Isoleret i siloer 17 Jan Carlzon:

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

make connections share ideas be inspired

make connections share ideas be inspired make connections share ideas be inspired Integration af prædiktive analyser og operationelle forretningsregler med SAS Decision Manager Kristina Birch, chefkonsulent Professional Services, Banking & Mortgage

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere