Brugerdreven cykelfremme
|
|
- Sven Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Brugerdreven cykelfremme Marie Kåstrup, mariek@tmf.kk.dk Københavns Kommune Marie Brøndum Bay, a80p@tmf.kk.dk Københavns Kommune Abstrakt Formålet med projektet er at identificere hvilke faktorer der indvirker på transportvalg, særligt i forhold til at vælge cyklen versus bilen som transportmiddel i København. Derudover er formålet at identificere potentialer for hvilke nye tiltag, der kan overflytte bilture til cykelture samt fastholde eksisterende cykelture, med særligt fokus på tre konkrete projekter der afgrænser sig til henholdsvis en bilistkampagne, innovativ cykelinfrastruktur og forbedret vejvisning af cykelforbindelser. 1. Baggrund Københavns Kommune har en ambitiøs målsætning om at 50 % skal ankomme på cykel til arbejde eller uddannelse i Derfor arbejdes med en vifte af tiltag, der spænder fra det hårde infrastruktur over det mere informative, f.eks. i form af skilte og cykelplannere, til det såkaldt bløde, blandt andet i form af kampagner og uddeling af hjælpemidler Proces på tværs af tre projekter For at sikre at kommunens tiltag har størst mulig effekt for de brugere, de er tænkt til, har vi arbejdet med brugerdreven konceptudvikling i regi af tre konkrete projekter: Indsats målrettet færre korte bilture Projektet indbefatter en kampagne med formål at gøre det mere attraktivt for bilister at skifte bilen ud med cyklen på ture op til 5 km. Den brugerdrevne konceptudvikling skal give svar på følgende spørgsmål: o Hvilke faktorer har indflydelse på om bilister vil og kan skifte bilen ud med cyklen? o Hvilke kampagneelementer kan bedst understøtte et transportvaneskift? Fremtidens cykelveje Projektet består i at udvikle og afprøve nye løsninger indenfor cykelinfrastruktur. Målet er at øge cyklisters tryghed, komfort og fremkommelighed. Den brugerdrevne konceptudvikling skal give svar på følgende spørgsmål: o Hvordan opleves det at cykle i København? Hvilke faktorer har betydning for oplevelsen af komfort, tryghed, flow og rejsettid? o Hvilken rolle spiller den eksisterende cykelinfrastruktur for cykeloplevelsen? Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
2 o Hvilke nye funktioner eller udformninger af cykelinfrastrukturen vil give mening for cyklisterne? Vejvisning af cykelforbindelser Projektet går ud på at udvikle et samlet koncept for skiltning af cykelforbindelser i storbyer med udgangspunkt i København. Den brugerdrevne konceptudvikling skal give svar på følgende spørgsmål: o Hvordan finder københavnere vej på cykel før og undervejs på turen? o Hvad er særligt ved navigation og vejvisning for cyklister i storbyer som København? Hvilke faktorer har betydning for rutevalg? o Hvordan vil forskellige skiltekoncepter blive opfattet og brugt, både af cyklister og andre transportbrugere? 1.2. Den samlede transportoplevelse Projekterne spænder tilsammen over hele/store dele af den samlede transportoplevelse, dvs. både individets personlige oplevelse før, under og efter rejsen, de sociale eller interpersonelle aspekter af transportoplevelsen, samt de fysiske forhold. Figur 1 giver et overblik over fokuspunkter på tværs af de tre projekter. Figur 1 Overblik over fokuspunkter i den samlede transportrejse Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation understøtter aktiv involvering af potentielle brugere i udviklingen af produkter, services og systemer. Typisk inddrages slutbrugeren i alle udviklingsprocessens faser, hvorved brugerne og brugskonteksten bliver grundlaget for de beslutninger, der tages løbende i udviklingsprocessen. Brugerdreven innovation beskrives ofte som bestående af følgende faser (Nye innovationsformer, 2013): Mapping (Kortlægning af brugerindsigter) Ideation (Idegenerering) Prototyping (indledende test af potentielle koncepter) Implementering (eksekvering af endeligt koncept) 1.4. Brugerindsigter og konceptudvikling Etnografiske metoder såsom observation og interviews anvendes ofte for at opnå dyb indsigt i brugernes behov, oplevelser, omgivelser og aspirationer. Disse indsigter vil udfordre eller bekræfte eksisterende fordomme og antagelser om brugernes adfærd og er ligeledes omdrejningspunkt for idegenerering og Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
3 udvælgelse af ideer. Brugere involveres mere og mere co-kreativt i udviklingsprocesser. Herved går brugeren fra informationskilde til at spille en aktiv ekspertrolle i idegenerering og konceptudvikling. Et centralt virkemiddel for at komme i dialog med borgere er, at eksperimentere med fysiske interventioner i byen. Når ideer gøres fysiske skabes rammerne for dialog og diskussion, idet alle ser det samme frem for at have individuelle forestillinger (Skab din by, 2013). Destinationsinterview, foto: IS IT A BIRD 1.5. Prototyping Når et nyt koncept introduceres i en kontekst, vil eksisterende praksisser og adfærd ændres. Hvordan vil f.eks. fremtidige koncepter for kampagner og infrastruktur passe ind i eksisterende praksisser for transport og cykling, og hvordan vil folk ændre deres adfærd eller reagere på nye tiltag? Prototyping dvs. løbende tests af potentielle løsninger - er en billig og hurtig måde, hvorpå man kan undersøge om en konkret ide giver den ønskede brugeroplevelse og -adfærd. Fordelen ved at teste ideer i form af fysiske prototyper tidligt i forløbet er, at man tidligt får afgjort en given løsnings potentiale. Således vil udvikling af ideer og koncepter samt evaluering heraf foregå iterativt under hele projektforløbet Samarbejde med konsulentfirma I dette forløb fik Københavns Kommune hjælp fra IS IT A BIRD, et strategisk innovationsbureau, der udvikler og nytænker organisationer, produkter og services. IS IT A BIRD faciliterede en brugerdreven udviklingsproces og stod herunder for rekruttering af brugere, etnografisk undersøgelse og analyse samt planlægning og styring af idegenereringsworkshops og prototypetests. Processen forløb fra marts til juni og bestod af følgende nedslag: 1) Opstartsworkshop (videnscreening blandt interne medarbejdere) 2) Feltarbejde (m. logbøger, destinationsinterviews og etnografiske interviews) 3) Ideation (ideworkshop med eksperter og brugere) 4) Prototype-test ude blandt brugerne 5) Løbende brugertests 6) Videreudvikling af koncepter Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
4 Opstartsworkshop, foto: IS IT A BIRD 2. Indsigt i københavneres transportoplevelser I det følgende opsummeres udvalgte brugerindsigter fra den etnografiske undersøgelse Ikke skarpt skel mellem cyklister og bilister En overraskende indsigt var, at flere brugere, der opfatter sig selv som værende cyklister, der cykler meget ifølge projektteamets definition af målgruppen i kategorien bilister eller cykler lidt. Generelt var billedet, at mange respondenter identificerede sig som cyklister uanset hvor meget eller lidt de kørte bil. Dette tyder på at der i København er en inklusiv cykelkultur, hvor cykel-identitet er så normaliseret at det ikke begrænses af konkret praksis. Pointen understøttes af kvantitative studier, der påviser betydelige overlap i brug af hhv. bil og cykel blandt københavnerne (Københavns Kommunes Cykelregnskab 2012) Interaktion, anerkendelse og humor Flertallet af respondenterne reagerede positivt på tiltag, der åbenlyst anerkender deres betydning for cykeltrafikken i København. Brugerne værdsætter både at anerkendelsen foregår i byrummet, der hvor brugerne i forvejen færdes på cykel, og at sprogtonen er uhøjtidelig og venlig. Det at man kan se nummeret på cykeltælleren skifte når man kører forbi, opleves meningsfuldt man bliver del af en større udvikling og kan se sin egen betydning. Også fodhvilerne blev modtaget meget positivt, igen fordi de kommunikerer at når man cykler så fortjener man anerkendelse, også i det små. Respondenterne efterlyste flere sådanne interaktive og anerkendende tiltag og prioriterede denne type tiltag allerhøjest til fordel for fx krydsombygninger, kampagner mv Navigation i fiskestimen Der kan opstå usikkerhed omkring hvordan man forholder sig i brændpunkter med lettere kaotiske tilstande og ved trængsel på cykelstien. På den ene side ønskes en høj grad af adskillelse på trængselsbelastede strækninger. For eksempel roses overhalingsbanerne på Nørrebrogade fordi det er let at forstå, hvor man skal placere sig. Men samtidig beskrives tonen på sådanne effektive cykelstier som gør-plads-her-kommer-jeg attitude og det er hos nogen kilde til stor irritation, hvis der afviges fra den forventede adfærd. På den anden side tager alle mere hensyn til hinanden på strækninger med færre retningslinjer for adfærden (fx nævnes tilslutningen til Bryggebroen som eksempel herpå). På sådanne strækninger er det ikke nemt at forudsige de andres adfærd, derfor holdes bedre øje med hinanden og tonen er venligere. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
5 2.4. De gode cykeloplevelser er varierede Rejsetid er et væsentligt parameter for både cyklister og bilister, og derfor vælger man per automatik som regel den hurtigste og mest direkte rute. Men samtidig kan transport på cykel tilbyde en mere intens oplevelse af byen, dens liv og variationen af bymiljøer, som bilen ikke kan konkurrere med i samme grad. Nøgleordet er variation; det opleves som et stort plus at være tæt på byen i alle dens afskygninger i løbet af en cykeltur, både det utæmmede fx på byggepladser, det pæne fx på villaveje, det urbane fx i brokvartererne, det historiske i middelalderbyen mv. Dette bør indtænkes både i planlægningen af cykelruter, men der kan også være et stort potentiale i at informere om allerede eksisterende smutveje og ruter, der forbinder forskellige bymiljøer på tværs af byen Bilturen er kvalitetstid Generelt blev biltransport forbundet med komfort, afslapning, samvær og hygge. Hvor det ofte kan opleves hektisk at cykle i København særligt i myldretiden var stress ikke kendetegnende for bilturen. Selv når man sidder fast i bilkøen udnytter man tiden til at høre radio, tale i telefon eller andet. Dette kan både ses som udtryk for, at kapaciteten for cykelstierne i byen er stærkt udfordret i myldretiden, hvilket skaber utryghed og konstant behov for at være på forkant med trafiksituationen. Dels kan det ses som udtryk for at byens infrastruktur generelt er designet på bilernes præmisser, så det opleves som intuitivt og dermed afslappende at køre i bil i byen, også under trængsel. Her kan man med fordel undersøge, hvordan cykelinfrastrukturen gøres ligeså intuitiv, både ved at øge kapaciteten og ved at gøre det tydeligere hvor man skal placere sig både på strækninger og i kryds. Endelig er det en pointe, at det generelt ikke opleves som hverken specielt dyrt eller besværligt at have bil i København. 3. Fra brugerindsigt til nye ideer Idegenereringsworkshop med deltagelse af interne medarbejdere Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
6 4. Prototypetests På baggrund af screeningen af ideer med brugere, blev der udvalgt tre ideer, som havde potentiale til at blive testet. Kriterier for udvælgelsen af ideer var bl.a. brugerindsigter, mulighed for test indenfor projektets økonomiske rammer samt mulighed for at udføre testen i løbet af en enkelt dag. Fx blev ideer til krydsændringer og lignende valgt fra fordi disse ville kræve yderligere undersøgelser og et langt større budget Tracking og hjælp til køreklar cykel Indsats målrettet korte bilture hentede inspiration i følgende brugerindsigter: Der er generelt mange bilister der gerne vil cykle mere, og som opfatter sig som cyklister lige så vel som bilister. Derfor er fokus ikke på holdningsbearbejdelse men på at afhjælpe de praktiske barrierer der er for at cykle. Man kan godt opfatte sig som en der cykler uden at man reelt cykler så meget i hverdagen. Der er derfor potentiale i at gøre bilejere mere opmærksomme på deres reelle transportadfærd, fx i form af tracking af cykelture. Når man har en bil og ens cykel går i stykker er det bekvemt bare at køre i bil i stedet for at cykle, og det er en barriere at få afleveret cyklen til reparation. Dette understøttes af TU-tal, der viser at 30 % af alle korte bilture i Københavns Kommune udføres af folk uden adgang til køreklar cykel. De fleste forbinder ikke transportcykling med daglig motion og det vil være en motiverende faktor at tydeliggøre sundhedsgevinsten ved at skifte bilen ud med cyklen overfor den enkelte bilist Boligen har potentiale som arena for adfærdspåvirkning, idet de fleste ture starter eller slutter her, og man ubevidst spejler sig i sine naboers adfærd. Vaneskift motiveres af at man er flere, der skifter vaner sammen evt. i en konkurrencekontekst. Helt konkret valgte vi at prototype-teste et kampagnekoncept, der centrerede sig om en ejerforening i byudviklingsområdet Sluseholmen. Her har mange beboere bil og let adgang til underjordisk parkeringskælder, samtidig med at der er langt til nærmeste cykelhandler. Deltagerne fik tilbud om gratis at låne en cykel eller få repareret deres cykel hvis den var i stykker. Til gengæld skulle de så tracke deres cykelture via app en Endomondo, i hele testperioden, der varede en uge fra søndag til søndag. Der blev trukket lod om 3 gavekort som belønning for deltagelsen. I alt deltog 11 beboere, heraf 5 bilister der sjældent cyklede og 5 bilister der cyklede regelmæssigt. Prototypetesten understregede et stort potentiale i muligheden for at få repareret sin cykel uden at skulle helt hen til en cykelhandler med den en stor barriere for mange. Også muligheden for at låne særligt elcykler viste sig at have et vist potentiale. Fællesskabsfølelsen i boligforeningen var en stærkt motiverende faktor, som bør udnyttes mere, fx i form af en decideret konkurrence hvor man kan konkurrere med andre boligforeninger eller mod hinanden. Brugerne efterspurgte også en mere fleksibel model for gratis cykelreparation der ikke afhang af om man var hjemme på en specifik dag. Endelig var der feedback på brugen af Endomondo, som vil indgå i videreudviklingen af det endelige kampagnekoncept. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
7 Prototype-test af Indsats målrettet korte bilture i boligforening i Sluseholmen. Foto: IS IT A BIRD 4.2. Start- og stopzoner Fremtidens Cykelveje indhentede inspiration i følgende brugerindsigter: Der er stor tilfredsstillelse forbundet med at være i flow fx ved grønne bølger og få lyskryds. De største irritationsfaktorer, som medvirker oplevelsen af forringet flow er vejarbejde, flaskehalse i infrastrukturen og smalle strækninger, hvor det fx ikke er muligt at overhale ladcykler. Der kan være usikkerhed omkring hvordan cyklister forholder sig i brændpunkter som fx trængsel på cykelstien. På nogle strækninger er det simpelthen ikke muligt at øge kapaciteten ved at udvide bredden af cykelstien og lave overhalingsbaner. Derfor valgte vi at arbejde videre med et koncept for start/stop zoner, hvor cyklister der ønsker at stoppe kan komme væk fra cykelstien på en hurtig og tryg måde. Meningen er, at cyklisten der stopper ikke skaber flaskehalse for de cyklister, der kommer bagved (ofte i høj fart), men i stedet står af cyklen oppe på fortovet. En sådan start/stop zone kan fx markeres ved at male stencils med kridtspray af en person der trækker sin cykel på fortovet ud for en rampe. Testen skal bl.a. undersøge om man er villig til at køre lidt længere for at kunne stå af cyklen på en tryg måde, tryghedsfølelsen for cyklister og fodgængere, forståelsen af konceptet mm Vejvisning af cykelforbindelser Vejvisning af cykelforbindelser indhentede inspiration i følgende brugerindsigter: De fleste bruger deres intuition, når de navigerer gennem byen på cykel og finder vej ved hjælp af kendte pejlemærker såsom pladser, parker, broer, bygninger og store veje. Kort og ruteplannere anvendes mest til dobbelttjek inden turen. Når folk der ikke cykler eller cykler lidt ikke kender de gode cykelveje til en given destination, kan det være en barriere for at vælge cyklen som transportmiddel. For de fleste er det ikke så interessant at vide, hvor mange kilometer, der er mellem a og b mere interessant er, hvor mange minutter turen kan klares på. Placeringen af skilte har stor betydning for om folk på cykel overhovedet opdager, at der er vejvisning rettet mod cyklister, især i en stor by som København, hvor der er mange opmærksomhedspunkter. På baggrund heraf vil det være ideelt at teste tid som supplement til afstandsangivelse på vejvisningsskilte, vejvisning til pejlemærker i tillæg til ruteafmærkning (som det er normen i dag), forskellige placeringer af informationen fx på cykelstien. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
8 Det er afgørende, at test af både start/stop zoner og forskellige koncepter og placeringer af vejvisningsinformation sker i gaderummet frem for fx at forklare og illustrere koncepterne ved hjælp af tegninger i en fokusgruppe eller udføre testen i et lukket område såsom en parkeringsplads. Herved får man et mere realistisk billede af brugerens oplevelse, idet det simpelthen ikke er muligt at gengive en så kompleks kontekst på fx en lukket parkeringsplads. Prototypetests af disse to tiltag er pt. i bero mens der arbejdes på at få tilladelse fra politi og evt. Vejdirektoratet Fremadrettet brug af indsigter I denne proces har vi kørt et relativt kort idegenereringsforløb for at sikre fremdrift i de tre konkrete projekter. De mange brugerindsigter vi har indsamlet vil imidlertid også inspirere vores arbejde fremadrettet i regi af andre projekter og vi vil kunne genbesøge indsigterne sammen med nye interessenter, som ser tingene fra andre perspektiver end os. For at understøtte kendskabet til brugerindsigterne bredt i organisationen har vi indlagt en forankringsworkshop i sensommeren 2013 med deltagelse af kollegaer som arbejder med relevante indsatsområder. 5. Anbefalinger 5.1. Begrænsede ressourcer? Ofte vil brugerindsigter kunne bruges på tværs af forskellige konkrete tiltag. Overvej derfor at pulje flere projekter så du kan skabe luft i budgettet til brugerinddragende aktiviteter Kombiner med kvantitative undersøgelser Det er ofte nyttigt at supplere kvalitative brugerindsigter med kvantitative data. En ting er at kvalificere udformningen af det konkrete projekt, noget andet er at kommunikere om nødvendigheden for den givne løsning, og her er tal og statistik værdifulde redskaber, både overfor pressen og for det politiske lag Fail faster Jo hurtigere dine ideer bliver kvalificeret fx i form af brugerfeedback og prototypetests - jo mere tid sparer du senere i processen. Derfor kan det være en fordel at inddrage brugerne meget tidligt i processen, også før du har en klar idé om hvilken løsning det vil være mest relevant at teste. Selvom der er visse ressourcer forbundet med brugerinddragelse og prototypetests er det vores erfaring, at disse ressourcer er en god investering. De sikrer nemlig at du bruger værdifuld tid og penge på at udvikle en løsning, som brugerne ikke oplever som relevant eller attraktiv i sidste ende Udfordringer med test Prototype-tests af infrastrukturløsninger i 1:1 skala kan være en udfordring, idet der skal indhentes tilladelse fra Politiet og evt. Vejdirektoratet. Det er derfor værd at overveje på forhånd, hvordan prototypetesten kan udformes, så der ikke gås på kompromis med sikkerheden Brug af eksterne konsulenter En af de største fordele ved at bruge eksterne konsulenter er, at de typisk er eksperter på området og dermed løfter det metodiske niveau. Desuden kan det være en fordel, at brugerindsigterne og dialogen omkring ideer og koncepter går via en neutral part, der ikke er forudindtaget i forhold til hvilke løsninger der allerede er prøvet af, ikke er politisk gangbare eller er besværlige at implementere. Dermed kan eksterne konsulenter sikre mere omfattende og valide brugerinputs, dels kan de legitimere brugerinputs der ellers ikke opleves som relevante i organisationen. Har man begrænsede ressourcer til rådighed vil det dog også være muligt at integrere brugerdreven konceptudvikling uden hjælp udefra. Lidt har også ret! Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
Transportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFærre korte bilture i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCykel Score når chips sætter gang i cyklisterne
Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til
Læs mereHENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1
Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereFRA ASFALT TIL ADFÆRD
Præsentation af findings FRA ASFALT TIL ADFÆRD Ved IS IT A BIRD 13. maj 2014 Rasmus Thomsen, rasmus@isitabird.dk FRA ASFALT FRA CYKELSTI TIL ADFÆRD TIL ANDERS WICKED PROBLEM 35% I DAG 50% I 2015 (kilde:
Læs mereHvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.
Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter. Hans Skov-Petersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Projektmedarbejdere i øvrigt:
Læs mereINDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist
HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVarighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.
Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereAbstrakt. Baggrund og formål
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereAnvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning
Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereMotivators to participate in the Danish bike-to-work campaign Kira Hyldekær Janstrup, Thomas Kjær Rasmussen, Sigal Kaplan, Otto Anker Nielsen
Trafikdage på Aalborg Universitet, 22. august 2016 Motivators to participate in the Danish bike-to-work campaign Kira Hyldekær Janstrup, Thomas Kjær Rasmussen, Sigal Kaplan, Otto Anker Nielsen Formål Forstå
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereVejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAbstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET
ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET Hvad er MOBILITET Mobilitet er mere end rejsen fra a til b. Mobilitet handler ikke kun om afstanden fra a til b Uden god mobilitet hænger det moderne liv dårligt sammen.
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af ITS
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereIdékatalog for cykeltrafik 2011
Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige
Læs mereSupercykelstier den korte version
4. september 2014 Supercykelstier Et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne skal gøre det let, fleksibelt og trygt
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs mereSUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH
BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereElever som ambassadører for tryg cykeltrafik
Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen
Læs mereTest en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt
Abstract Test en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt 1.1 Baggrund 1. august 2013 søsatte Gate 21, 8 kommuner og 8 hospitaler i Region Hovedstaden med støtte fra Cykelpuljen Danmarks største elcykelprojekt.
Læs mereSELVKØRENDE KØRETØJER SET FRA KØBENHAVNS KOMMUNE
SELVKØRENDE KØRETØJER SET FRA KØBENHAVNS KOMMUNE / Anders Rody Hansen, Projektleder Teknik- og Miljøforvaltningen, København Kommune Elbilnetværksmøde for kommuner tirsdag d. 15. maj 2018 Selvkørende Køretøjer
Læs mereTryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011
Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk
Læs mere1000 gule cyklister. Troels Andersen troels.andersen@fredericia.dk Fredericia Kommune
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFriluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCYKLING OG DETAILHANDEL
ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereINTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereFORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY
FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt
Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt Bilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt 1.1 Baggrund Elcyklen er et nyt transportmiddel i Danmark,
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereKom sund frem! 25. maj 2016
Kom sund frem! 25. maj 2016 Indhold Hvad er Supercykelstier? Et samarbejde, et løft, et reelt alternativ til cykelpendlere Status Hvad er anlagt, hvad er på vej? En god forretning Trængsel, klima og sundhed
Læs mereAbstrakt. Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs merePendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet
Læs mereCykling i Region Hovedstaden. Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014
Cykling i Region Hovedstaden Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014 1 af 5 danske regioner Regioner, hovedsæde og befolkningsstørrelse Nordjylland (Aalborg - 500.000) Midtjylland (Viborg
Læs mereFind det rigtige, hurtigere og billigere ved hjælp af prototyper
GRANYON WHITE PAPERS: PROTOTYPING Find det rigtige, hurtigere og billigere ved hjælp af prototyper Prototyper i forskellig udformning gør det muligt at afprøve og teste den e-handels løsning, webside,
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBylivsindex fokus på de bløde trafikanter og kvalitativ data
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs mereDen 4. november MERVÆRDI LAB
Den 4. november MERVÆRDI LAB 1 Program Før frokost: Rammesætning Fokusering og merværdi Efter frokost: Test og merværdi Ekspertpanel 2 Vores formål med i dag Udfordre os selv og jer: hvordan kan merværdien
Læs mereOplæg til visionsworkshop. D. 19. november 2018 Hos Destination Fyn
Oplæg til visionsworkshop D. 19. november 2018 Hos Destination Fyn Fokus Tre fokusområder: Kvalitet Invitation og adgang Differentiering Samt et grundlag: Det skal være bæredygtigt Kvalitet Mål: Cykelturisterne
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs mereUDDANNELSE Innovationsagent 2017
UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse
Læs mereUDDANNELSE Innovationsagent 2017
UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse
Læs mereStrategiske Mål for 2016
Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereVELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A
VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCykelplejestationen skal udvikles i samarbejde med en industriel designer/arkitekt eller lignende.
Ansøgning om midler fra Cykelfremkommelighedspuljen Det udfyldte ansøgningsskema bør maksimalt fylde 4 sider med den nuværende skrifttype og -størrelse. Send det udfyldte ansøgningsskema til dvc@regionh.dk
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012
KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD Verdens bedste cykelby. Intet mindre. Det er Københavns mål for 2015. Og vi er allerede godt på vej. Hvert år tiltrækker vores unikke cykelkultur
Læs mereSTRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden
STRATEGI FOR STUDIEMILJØ Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden 2016-2021 indledning Aalborg Universitets strategi for 2016-2021, Viden for Verden, beskriver studiemiljøet som et af sine
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mere& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3 " #)
#$ & '( #) * + #, $/)01 /)0/* * 0 0 00 * 02 * 3 /)0/* * #) '( 2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereI dialog med felten -Giver det værdi?
I dialog med felten -Giver det værdi? DES konference 2017 Sara Henriksen & Kamilla Damgaard Dagsorden Indhold 1 Intro- mindset 2 Cyklisters adfærd -om case og metoder 3 Smugkig i data 4 Læring At forstå
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereSamskabende udviklingsarbejde
Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens
Læs mereHvorfor transporterer vi os, som vi gør? Line Sassersen, Movia, Trafik og Planlægning, Analyse
Udvidet resumé 97 Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012
KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver
Læs mereBilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen
Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen
Læs mereCYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ
CYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ I Vejle vil vi også cykle vi ønsker at den enkelte person kan bevæge sig rundt i byen på mange forskellige måder, alt efter ønske og ærinde. Cyklen er en vigtig brik
Læs mereDe tre eksempler på inddragelse rummer: den helt brede den brede på udvalgte områder den begrænsede
Udkast til tre eksempler pa scenarier for pa overordnet niveau Forudsætning De tre eksempler på mulige scenarier for tager afsæt i udkastet til rammesætning. Det betyder, at er udkastet til rammesætning
Læs mereEvaluering af ladcykelordningen 2017
Evaluering af ladcykelordningen 2017 Udlån af ladcykler fra Miljøpunkt Indre By Christianshavn i perioden januar til december 2016. Evaluering af ladcykelordningen Denne evaluering skal undersøge og dokumentere,
Læs mere