Pervasive Healthcare:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pervasive Healthcare:"

Transkript

1 Institut for Informations- og Medievidenskab, Århus Universitet Speciale, Juni 2010 Pervasive Healthcare: Om patienter Empowerment og brugerdreven innovation Vejleder: Finn Olesen Skrevet Af: Thomas J. Kristensen ( )

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemformulering... 8 Metode... 8 Disposition Praksis som omdrejningspunkt - Teoretisk udgangspunkt SSK & SCOT Konstruktion af teknologi Multiplicitet og praksis Anders og HbA1c testen Pervasive Healthcare en vision i sin vorden Patienter som Brugere Brugeren i centrum Hjælp til selvhjælp Brugerne som udviklingsressource Empowerment Disciplinering Bernd og den selvdefinerede kontrol Compliance eller concordance Brug af Pervasive Healthcare Non-use Side 2 af 80

3 Brugerdreven Innovation Brugerdreven innovation i sundhedsvæsenet Baggrund omkring innovation Brugerdreven Innovation MaXi projektet Udfordringer i brugerdreven innovation Proving or improving Konklusion English Résumé Litteraturliste Tegn inkl. mellemrum i opgaven: Svarende til ca. 65 normalsider á tegn. Side 3 af 80

4 Indledning Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Sundhedsvæsenet I forebyggelseskommissionens rapport Vi kan leve længere og sundere: Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats beskrives hvordan den demografiske udvikling i den danske befolkning er med til, at sætte et større pres på sundhedsvæsenet. Andelen af befolkningsgruppen over 65 år forventes eksempelvis at stige fra 16% til over 25% i år Dette giver flere opgaver til sundhedsvæsenet, idet mange behandlingskrævende sygdomme, stiger med alderen. I forebyggelseskommissionens rapport beskrives hvordan det stigende pres indtil videre har udmøntet sig på sygehusvæsenet: Det samlede antal ambulante besøg på sygehusene er steget med ca. 4,5 pct. årligt i perioden Bag denne aggregerede udvikling kan det bl.a. nævnes, at antallet af ambulante besøg som følge af de fem store folkesygdomme kræft, hjerte-kar-sygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), muskel- og skeletsygdomme og type 2-diabetes steget med mellem 30 og 200 pct. Samtidig har antallet af sengedage været faldende over perioden for de samme sygdomme. Dette afspejler bl.a., at der sideløbende med udviklingen i sygdomsbilledet sker en teknologisk udvikling i sundhedsvæsenet, som muliggør mere effektive og korte behandlingsforløb. 2 Det vil sige at selvom der har været et stigende pres på sygehusene i form af flere ambulante besøg, er det lykkedes at nedbringe antallet af sengedage, blandt andet på grund af teknologi, der har muliggjort kortere indlæggelse. Pervasive Healthcare er et eksempel på teknologi, der blandt andet har til formål at afkorte behandlingsforløb og indlæggelsesdage på sygehuset. 1 Forebyggelseskommissionen, 2009; s Forebyggelseskommissionen, 2009; s Side 4 af 80

5 Blandt de store folkesygdomme nævnes blandt andet KOL og type-2 diabetes, som begge er kroniske, hvilket betyder at de ikke lader sig helbrede. Herved er især de kroniske sygdomme et område hvor det er nærliggende at anvende Pervasive Healthcare. Dette Speciale vil beskæftige sig med Pervasive Healthcare og ikke mindst brugerne heraf. I rapporten Sundhedsydelser med IT Pervasive Healthcare i den danske sundhedssektor, udgivet at teknologirådet i 2006, beskrives muligheder og udfordringer forbundet med Pervasive Healthcare. Pervasive Healthcare betegnes som, allestedsnærværende sundhedsydelser og omsorg, der gør det muligt at adskille sundhedsydelser fra sted, tid, art og organisation. 3 Det vil sige at Pervasive Healthcare muliggør at noget af den behandling, som før fandt sted på sygehuset, og giver flere sengedage på sygehusene, nu kan finde sted i patienternes eget hjem. Rapporten er et debatoplæg, som indeholder en række anbefalinger og vurderinger. I rapporten beskrives behovet for Pervasive Healthcare, som en konsekvens af følgende omstændigheder: En af de store udfordringer er den aldrende befolkning, som resulterer i flere behandlingskrævende borgere. Især antallet af kronisk syge vil vokse. Samtidig bliver der færre erhvervsaktive at rekruttere sundhedspersonalet fra og til at finansiere sundhedsydelserne. Endvidere vil forbedrede behandlingsmuligheder og stigning i livsstilssygdomme øge presset på sundhedssektoren. 4 I teknologirådets rapport lægges altså også vægt på sammenhængen mellem en aldrende befolkning, kroniske patienter og behovet for teknologi i behandlingen af disse. Der tegnes hermed et billede af et stigende pres på det danske sundhedsvæsen bestående af livsstilssygdomme 5, flere kronikere, flere ældre, mindre sundhedspersonale, færre penge. Men forståelsen af hvad det vil sige at være patient er også væsentlig i denne sammenhæng. Hvis patienter i højere grad bliver inddraget i behandlingen af deres egen sygdom, medfører dette 3 Teknologirådet, 2006; s Teknologirådet, 2006; s. 5 5 Livsstilssygdomme er en samlende betegnelse af sygdomme, som helt eller delvist er forsaget af en usund livsstil, såsom overvægt, rygning og alkoholmisbrug. Side 5 af 80

6 nødvendigvis også at et større ansvar overdrages til patienterne. Omvendt er der fra patienternes side også stigende forventninger til fleksibel sygdomsbehandling og eksempelvis informeret samtykke som beskrives i Sundhedslovens 15, hvor det bekendtgøres at: Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. 6 Herved lægges der op til at patienten skal involveres og inddrages i sin egen behandling. I 2007 udkom en opfordring til forandring og nytænkning af hvad det vil sige at være patient i form af rapporten: Brugernes Sundhedsvæsen: Oplæg til en patientreform, der er udarbejdet i samarbejde mellem Mandag Morgen, Innovationsrådet, Patientforum, Danske Regioner og Oxford Health Alliane. Opfordringen til forandring af patienthåndtering beskrives kort herunder: I dette debatoplæg om brugernes sundhedsvæsen foreslås gennemført en samlet koordineret indsats i form af en patientreform for at geare hele sundhedssektoren til en situation, hvor brugerne inddrages langt mere aktivt i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. 7 Sammenhængen mellem forandrede patientroller (i form af brugerinddragelse) og Pervasive Healthcare, beskrives også i et debatoplæg af Dansk Sundhedsinstitut med titlen: Er behandlingen af mennesker med kroniske sygdomme på rette spor?. Debatoplægget nævner blandt andet brugerinddragelse som et væsentligt potentiale i forbedringen af behandlingen af kroniske patienter. Moderne informationsteknologi åbner bl.a. muligheden for en mere fleksibel dialog mellem patienter og mellem patienter og behandlingspersonale ved hjælp af inertaktive hjemmesider med screenings- og læringsredskaber, brugerstyrede netværk, webcams mm. Informationsteknologien kan kombineres med måleredskaber, fx til måling af lungefunktion, som patienter og pårørende administrerer i hjemmet alene eller i dialog med sundhedspersonalet. 8 Herved understreges det at der ses en sammenhæng mellem brugerinddragelse og anvendelsen af informationsteknologi i behandlingen af kronikere. Bland mulighederne for brugerinddragelse nævnes eksempelvis øget egenbehandling, mulighed for mere fleksibel kontakt mellem patient og sundhedsvæsen, der kan tilpasses patientens dagligliv og 6 Sundhedsloven, 2005; 15 7 Mandag Morgen, 2007; s. 5 8 Madsen et. al., 2010; s. 25 Side 6 af 80

7 muligheden for at nå patienterne hvor de er og på en måde der i højere grad tilpasses patienternes behov. Hvis ambitionerne i debatoplægget skal indfries, vil det medføre en større involvering af kronikere i deres behandling i det danske sundhedsvæsen. Side 7 af 80

8 Problemformulering Som der er lagt op til i ovenstående indledning, tager jeg i dette speciale udgangspunkt i relationerne mellem sundhedsvæsenet (der er under øget pres), patienterne (der i højere grad er aktive brugere) og teknologien (der muliggør en forskydning af behandling i tid og sted). Jeg ønsker i denne sammenhæng at undersøge: Hvilke forandringer sker der i opfattelse og konstitueringen af hvad det vil sige at være patient og bruger af Pervasive Healthcare på samme tid? Hvad betyder dette eksempelvis for hvad man kan forvente af en patient, i forbindelse med at denne bliver aktiveret og selvbehandlende i eget hjem? I denne sammenhæng vil jeg især lægge vægt på forholdet mellem Pervasive Healthcare og aktivering af patienten. Idet patienten er aktiv og bruger af Pervasive Healtcare, gøres det muligt at denne kan være udgangspunkt for nye behandlingsmetoder eller teknologier, via brugerdreven innovation. Denne forståelse af den aktive og innovative patient, som nu er blevet bruger, ønsker jeg at undersøge nærmere. Metode Dette speciale er først og fremmest et litteraturstudie af relationerne mellem Pervasive Healthcare, sundhedsvæsenet og patienterne. Derfor vil jeg her bringe et par overvejelser omkring de valg jeg har taget vedrørende den litteratur jeg har anvendt. Jeg har søgt bredt efter litteratur, der beskæftiger sig med emner der er relevante for Pervasive Healthcare og på denne baggrund, har kunnet finde anvendelse i nærværende speciale. Som tre hovedkilder der er faldet inden for dette kriterium er valget faldet på følgende tekster, som jeg her vil præsentere kort, sammen med en beskrivelse af hvordan de kan bidrage i nærværende sammenhæng. Teknologirådets Sundhedsydelser med IT, fra Denne rapports primære styrke i nærværende sammenhæng, er at den har Pervasive Healthcare som det primære fokusområde. Samtidig skrives rammerne og bevæggrundene for anvendelse af Pervasive Healthcare ind som en del af rapporten. Hermed bidrager rapporten med et godt helhedsbillede på det sundhedsvæsen, samfund og de Side 8 af 80

9 patienter Pervasive Healthcare kan implementeres i. Dog har jeg valgt ikke at gøre bruge af de cases som beskrives i sidste halvdel af rapporten, da disse efter min vurdering mere har værdi som en positiv beskrivelse af mulighederne i Pervasive Healthcare, en som egentlige beskrivelser af hvilke forandringer Pervasive Healthcare medfører. Mandag Morgen og Innovationsrådets Brugernes Sundhedsvæsen fra Her præsenteres en tilgang til det danske sundhedsvæsen, hvor der argumenteres for at patienter i højere grad kan opfattes som brugere. Herigennem udfordres det traditionelle billede på forholdet mellem patient og sundhedsvæsen. På den ene side beskriver rapporten meget skarpt, hvordan der finder en udvikling sted, hvori forholdet mellem patient og sundhedsvæsen er under forandring. Men samtidig beskriver og foreslår rapporten også nogle grundlæggende forandringer i strukturen af sundhedsvæsenet, som jeg gerne vil opponere mod. Peter Danholts Ph.d. afhandling; Interacting Bodies: Posthuman Enactments of the Problem of Diabetes fra Denne afhandling finder relevant anvendelse i dette speciale, på baggrund af dens teoretiske og analytiske tilgang, som blandt andet er baseret på STS og Annemarie Mol s beskrivelser af multiple praksisser. Afhandlingen bidrager altså med en teoretisk vinkel, som jeg gerne vil skive op ad og de praktiske beskrivelser omkring livet med diabetes, kan derfor bruges frugtbart, som kilde til beskrivelser af praksisser med kronisk sygdom. Med ovenstående angivelse af tre de hovedkilder, for nærværende speciale, kan det forekomme underligt at jeg ikke har anvendt flere nyere kilder. Eksempelvis er Sundhedsydelser med IT helt tilbage fra 2006, hvilket kan betragtes som gammelt i forhold, der omhandler informationsteknologi. I forhold til mine valg af litteratur, vil jeg derfor blot fremhæve, at disse ikke har bestået af fravalg af spritnye rapporter, der beskriver forholdene omkring Pervasive Healtcare, patienter og empowerment. Sådanne rapporter har nemlig ikke været eksisterende, hvilket er årsagen til at jeg ikke har kunnet vælge dem. Litteraturen om Pervasive Healthcare er præget af visioner eller rapporter, hvori man beskriver mulighederne for fremtidig anvendelse af Pervasive Healthcare og teknologi i sundhedssektoren generelt. Udbuddet af undersøgelser og litteratur, der analyserer konkrete anvendelser af Pervasive Healthcare, forekommer stærkt begrænset. Mit primære mål, da jeg påbegyndte nærværende speciale om Pervasive Healthcare, var derfor også at deltage i et sådant konkret studie, for at kunne bidrage med en analyse af hvordan Pervasive Side 9 af 80

10 Healthcare udvikles og implementeres. Dette lykkedes dog ikke og efter flere mislykkede kontakter til projekter, arbejdende med Pervasive Healthcare, valgte jeg at koncentrere mig om emnet, som et litteraturstudie i stedet. Årsagen til at det ikke lykkedes mig at etablere en kontakt, som deltager i projektfasen af et projekt der arbejder med udvikling af Pervasive Healthcare kan skyldes, at der ikke har været tid og ressourcer til at have en specialestuderende koblet på projekterne. Jeg har således haft kontakt med både projektleder Birthe Dinesen fra TELEKAT projektet og Anne Sorknæs, der er forskningssygeplejerske og tilknyttet med sit Ph.d.-projekt på den fynske KOL-kuffert. Begge udviste stor interesse for min indgang til emnet, men måtte alligevel melde fra overfor et specialesamarbejde på grund af tidsmangel. Jeg har også mødt projektledere der udtrykte deres bekymring for at jeg som deltager i deres projekt, kunne være et forstyrrende element overfor gruppen af patienter, som på grund af deres kroniske sygdom har været sårbare eller svækkede. Dette har jeg fuld forståelse for. I udviklingen af teknologi, til brug i medicinsk behandling, er det væsentlig at denne vurderes sagligt og veldokumenteret. Derfor er det muligt at man har villet afskærme denne saglighed og rationalitet for, udefrakommende med et andet fokus eller andre dagsordener. Mit undersøgelsesområde, som går på samspillet mellem sundhedsvæsen informationsteknologi og patienter, i forbindelse med udviklingen af Pervasive Healthcare, kan have været et potentielt forstyrrende element i forhold til denne saglighed. Hvorvidt det kan skyldes den ene eller den anden årsag, der gjorde at det var problematisk som specialestuderende, at etablere et projektsamarbejde, kan jeg selvfølgelig ikke vide. Men jeg ved at Pervasive Healthcare introduceres i en sammenhæng, hvor mange elementer har betydning og at disse betydninger og sammenhænge fortjener nærmere undersøgelse. Derfor mener jeg absolut at et litteraturstudie af samspillet og relationerne mellem Pervasive Healthcare, patienter og sundhedsvæsen, har sin berettigelse. Disposition Jeg vil indlede specialet med en præsentation af det teoretiske afsæt, som jeg gennem specialet tager udgangspunkt i. Side 10 af 80

11 Herefter vil jeg beskrive lidt nærmere hvad der i denne sammenhæng kan forstås ved Pervasive Healthcare og komme med eksempler på projekter der involverer Pervasive Healthcare. Dette vil desuden have til formål, at afgrænse den forståelse af Pervasive Healthcare, som jeg efterfølgende vil benytte mig af. Efterfølgende vil jeg analysere hvorledes patienten i højere grad er placeret i centrum af det danske sundhedsvæsen og hvorledes denne kan opfattes som bruger. Desuden vil jeg beskæftige mig med hvordan denne konstituering af patienten, finder sted i samspil med Pervasive Healthcare. Efter at det er blevet tydeliggjort hvordan patienten i samspil med Pervasive Healthcare aktiveres, vil jeg beskæftige mig med empowerment. Her vil jeg især beskæftige mig med spørgsmålet om hvorvidt empowerment kan betragtes som et disciplinerende redskab. Desuden vil jeg også komme ind på risikoen ved at Pervasive Healthcare, kommer til at indgå som et styringsredskab, der sammen med empowerment gør patienterne mere effektive i sundhedsvæsenet. I forlængelse heraf vil jeg i afsnittet Brugen af Pervasive Healthcare beskæftige mig med patienter, som brugere af Pervasive Healthcare. Herunder vil jeg også illustrere hvordan fravalget af Pervasive Healthcare, kan komme til udtryk, som et bevidst fravalg der ikke foretages på baggrund af manglende evner. I stedet vil jeg fokusere på fravalg, som et udtryk for et fravalg af de inskriptioner, som på forhånd kan være indlejret i den informationsteknologi, der indgår i Pervasive Healthcare. Det afsluttende tema for opgaven vil være brugerdreven innovation som metode i udviklingen af Pervasive Healthcare. Her vil jeg analysere og diskutere denne tilgang, som en mulighed for at rette blikket mod patienternes behov og den praksis, hvori Pervasive Healthcare indgår i. Desuden vil jeg beskæftige med mulige problemer ved anvendelsen af denne udviklingsmetode for Pervasive Healthcare. Side 11 af 80

12 Praksis som omdrejningspunkt - Teoretisk udgangspunkt Det teoretiske udgangspunkt for dette speciale, baserer sig på STS Science Technology and Society Studies. Idet STS trækker på så forskellige baggrunde som filosofi, sociologi, antropologi, geografi, feminisme, økonomi, historie, kulturteori og socialpsykologi, kan man med rette betegne det som et bredt funderet felt. 9 Hermed kan STS, som sådan også være vanskeligt at karakterisere, som en konkret sammenhængende teori. Dette forstærkes også af, at der inden for STS ikke entydigt er enighed omkring afgørende faktorer. 10 Men samtidig fungerer denne diversitet også som et udmærket udgangspunkt til at beskrive, hvad STS beskæftiger sig med. Jeg vil i det efterfølgende fremhæve temaer og tilgange, som jeg finder relevante og brugbare i nærværende speciale. Centralt i STS står undersøgelser af hvorledes videnskabelige fakta etableres. SSK & SCOT Op gennem 70 erne og 80 erne etableredes en tilgang kaldet SSK Sociology of Scientific Knowledge. Heri beskæftigede man sig med udgangspunktet for videnskabelige fakta og fandt at disse ikke primært udsprang af naturens egenskaber, men derimod af samfundsmæssige interesser. 11 I forlængelse heraf argumenteres der gennem tilgangen SCOT Social Construction of Technology, for at også udviklingen af teknologi kan undersøges og opfattes som socialt konstrueret. Tilgangen tager udgangspunktet i at anvende et sociologisk perspektiv på teknologisk udvikling, der bryder med traditionelle antagelser. I bogen The Social Construction of Technological Systems, redigeret af Wiebe E. Bijker m.fl., gennemgås centrale pointer i SCOT. Jeg vil her præsentere nogle af disse, med udgangspunkt i bogens første kapitel; The Social Construction of Facts and Artifacts: Or How the Sociology of Science ant the Sociology of Technology Might Benefit Each Other. En af pointerne består her i brugen af det social konstruktivistiske symmetriprincip, der indebærer at: alle videnskabelige påstande skal undersøges med samme udgangspunkt, uanset hvorvidt de 9 Jensen, et al., 2007; s Som eksempel på uenighed mellem positioner, der kan placeres under STS, kan man se anden del af bogen: Science as Practice and Culture, der er redigeret af Andrew Pickering. 11 Jensen, et al., 2007; s. 12 Side 12 af 80

13 fremstår som sande eller falske. 12 Herved bringes fokus væk fra hvad der er videnskabeligt beviseligt og over på de sociale processer der er med til at etablere en videnskabelig påstand som faktuel viden. Denne tilgang hentes fra SSK, som lægger vægt på at videnskaben konstrueres socialt, og derfor ikke på nogen måde er hævet over andre måder at tilegne sig viden på. Dette resulterer eksempelvis i at, en meteorolog på ingen måde, er videnskabeligt hævet over en regndanser. Begges viden er et resultat af sociale konstruktioner og bør derfor behandles med samme udgangspunkt symmetrisk Herved fokuseres der på etableringen af videnskab eller teknologi, frem for at acceptere en forståelse af de to som givne på forhånd. Manglen på indblik i de processer der finder sted i udviklingen af teknologi, mener Pinch og Bijker også at kunne aflæse i traditionelle innovationsstudier. Her rettes der kritik af forståelsen af innovation som en rationel og ensrettet proces, bestående af adskilte stadier, som alle peger i samme retning. Der gengives her en figur fra Pinch og Bijkers artikel der illustrerer denne forståelse af innovationsprocessen: Basic Research Applied Research Technological Development Product Development Production Usage Figur 1 13 Denne forståelse af innovation, kan betegnes, som om teknologien er determinerende i udviklingen, hvilket vil sige at det udelukkende er egenskaber der er besiddende i teknologien i sig selv, der er afgørende i dens udvikling. Denne forståelse af teknologisk udvikling, tages der i SCOT afstand fra. Teknologien udvikler sig derimod, ifølge SCOT, som en multidirectional model. 14 Dette vil sige at teknologiske artefakter, som ikke bliver alment udbredte i samfundet, også er relevante. Det lineære syn på teknologisk udvikling opstår således ved et historisk tilbageblik, der kun fokuserer på udviklingen af de teknologier som blev til noget. Den multidirectional(e) model bringer derimod også fokus på ikke færdigudviklede teknologier, som kunne være blevet til udbredte teknologiske 12 Pinch, et al., 1989; s Figuren er gengivet fra: Pinch, et at., 1989; s Pinch, et al., 1989; s. 28 Side 13 af 80

14 løsninger. Herved opponerer SCOT mod teknologideterminisme, idet teknologien ikke skal opfattes som en selvstændig enhed der påvirker samfundet gennem en udvikling, som på forhånd er afgjort. I SCOT fokuserer man tværtimod på, hvordan samfundet, gennem sociale processer, er med til at bestemme den teknologiske udvikling. Disse sociale processer foregår gennem at forskellige sociale grupper, tilskriver teknologi forskellige betydninger. Denne fortolkningsmæssige fleksibilitet, er med til at afgøre hvilke brugsmetoder og betydninger teknologien tilskrives og dermed også på hvilken måde teknologien kan finde anvendelse. 15 Herved er SCOT med til at bringe langt større fokus på brugerne af teknologi, idet disse får en central betydning i forståelse af innovation og teknologisk udvikling. Konstruktion af teknologi I bogen How Users Matter: The Co-Construction of Users and Technology redigeret af Nelly Oudshoorn og Trevor Pinch, der også er medforfatter i SCOT, videreføres brugernes betydning, samtidig med at denne placeres i et samspil med teknologi. Brugere og teknologi ses heri som gensidigt konstituerende. I introduktionen af denne bog beskrives det hvorledes, der kan rettes kritik mod tidlige tekster om SCOT, idet der ensidigt fokuseres på brugere af teknologi og at man kun fokuserer på de tidlige stadier af teknologisk udvikling. Man lukkede så at sige brugernes betydning ned, for tidligt i forløbet. Senere har man gennem SCOT i højere grad rettet blikket mod samspillet og dynamikken mellem brugere og teknologi, efter teknologiens færdigudvikling. Det vil sige at man også forsøger at rette blikket mod forandringer af teknologi, der er blevet etableret en stabil fortolkning og brugsform af. Herved betegnes forståelsen af innovation, brugere og teknologi, som et samspil der etableres, hvorigennem alle har en betydning i den praksis hvori de indgår. Dette samspil beskrives således i Introduktionen af How Users Matter: The Co-Construction of Users and Technology : Users and technology are seen as two sides of the same problem-as co-constructed. The aim is to present studies of the co-contruction of users and technologies that go beyond technological determinist views of technology and essential views of users identities Oudshoorn, et al., 2005; s Oudshoorn, et. al., 2005; s. 3 Side 14 af 80

15 Herved distancerer man sig fra tilgange der risikerer at reducere eksempelvis brugere til isolerede individer, hvis interaktion med teknologi, er begrænset til simpel brug eller interaktion med på forhånd givne produkter. Denne tilgang kan betegnes som diffusion af teknologi, hvilket indikerer at denne blot diffunderes, uden påvirkning fra de omgivelser den indgår i. I denne tilgang degraderes brugernes betydning, til blot at fungere som medium der kan yde større eller mindre modstand i diffusionen. Bruno Latour, der kan betegnes som en af hovedkilderne, i etableringen af ANT aktør netværksteori, beskriver i Science in Action: How to follow scietists and engineers through society, hvordan man kan skelne mellem Ready Made Science og Science in the Making. 17 Denne skelnen kan forstås som en distinktion mellem, translationsmodellen og diffusionsmodellen. Begge modeller betegner hver deres måde, hvorpå man kan beskrive og fortolke teknologisk udvikling. I den forståelse af teoretisk og teknologisk udvikling, Latour betegner diffusionsmodellen, bliver det der betegnes som en black box til en selvfølge, der etableres i kraft af sin egen indre inerti. 18 Begrebet black box kan generaliseres til et netværk hvori alle aktører arbejder mod samme formål. Latour beskriver denne tilstand som det at: [to] turn a gathering of forces into a whole that then may be used to control the behaviour of the enrolled groups. [ ] When many elements are made to act as one, this is what I will now call a black box. 19 Selvom der ofte skal samarbejde mellem mange aktører til, for at etablere en opfindelse, fremhæves i diffusionsmodellen kun én opfinder. Idet én person tilskrives æren for manges arbejde, overdrives denne persons gerninger. Grunden til at begrebet black box er relevant i forbindelse med ANT er, at ANT netop fokuserer på, hvordan en sådan etableres. Herved fokuseres der altså på de mekanismer der er på spil, før en given teori eller teknologi bliver en veletableret selvfølge. Begrebet black box peger netop på den mekanisme, der punktualiserer netværket til en enkelt enhed og dermed fjerner fokus fra, hvordan netværket hænger sammen. 17 Latour, 1987; s Latour, 1987; s Latour, 1987; s. 131 Side 15 af 80

16 Translationsmodellen derimod peger på de mekanismer, der får et netværk til at hænge sammen og dermed, hvad der er inde i den sorte boks. Hermed en vigtig egenskab ved ANT: at kunne beskrive, hvordan facts og artefacts konstrueres i samspil mellem mange aktører. Det vil sige at translationsmodellens opgave består i at se opfindelser og videnskaber, som åbne bokse, hvor ikke én enkelt aktør, men mange aktører skaber forbindelser mellem hinanden i et netværk. Multiplicitet og praksis Med Annemarie Mols tilgang om multiplicitet der udformes i praksis, kan man argumentere for at hun placerer sig i forlængelse af ANT. I kapitlet Post-ANT fra bogen Introduktion til STS, beskriver Christopher Gad og Casper Bruun Jensen, netop Annemarie Mol s multiple tilgang som et eksempel på Post-ANT. Ligesom STS, kan være mange ting, består Post-ANT også af flere strømninger. Jeg har valgt her udelukkende at koncentrere mig om Annemarie Mol s tilgang med multiplicitet og praksis, som udgangspunkt. Hvorfor Mols fokus på praksis er relevant i denne sammenhæng, vil jeg her forklare. Denne tilgang vil jeg selv forsøge at advokere for i nærværende speciale. Dette vil forhåbentlig også forekomme tydeligt i specialet, ved at jeg beskriver Pervasive Healthcare som en praksis, frem for et teknologisk artefakt eller en politisk vision. Som det også fremgår af min indledning, er der mange elementer der indgår i denne praksis, såsom den demografiske udvikling, det stigende pres på sundhedsvæsenet, behovet for at effektivisere og teknologiens lovende potentiale. Formålet eller berettigelsen om man vil, ved denne praksisorienterede tilgang, er at dette blik gør det lettere at se hvordan de enkelte elementer indvirker på hinanden og fungerer i en helhed. Annemarie Mol s bog The body multiple, tager udgangspunkt i en etnografisk undersøgelse af behandlingen af aterosclerose (åreforkalkning) på et hollandsk hospital. Teoretisk trækker bogen på så forskelligartede baggrunde som, filosofi, antropologi, STS Science Technology and Society Studies, feministisk teori, sociologi og politisk teori. 20 I bogen beskæftiger Mol sig med praksis som omdrejningspunkt, frem for perspektiver. Herved søger Mol gennem en empirisk filosofi, at undersøge hvordan objekter træder frem eller forsvinder som en del af praksis. Praksis skal dermed 20 Mol, 2002; s. ix Side 16 af 80

17 ikke forveksles med begreber som almen praksis eller lægepraksis der betegner den praktiserende læges arbejde. Mol angiver bogens plot som følgende: It is possible to refrain from understanding objects as the central points of focus of different people s perspectives. It is possible to understand them instead as things manipulated in practices. If we do this if instead of bracketing the practices in which objects are handled we foreground them this has far-reaching effects. Reality multiplies. 21 Multiplicitet bliver herved et resultat af, at objekter formes i praksisser. Denne multiple tilgang medfører at Mol distancerer sig fra en epistemologisk tilgang, der beskæftiger sig med forudsætningerne for sand viden. I stedet fokuserer hun på viden som noget der etableres gennem praksis. 22 Som et eksempel på hvorledes virkeligheden bliver multipel, vil jeg henvise til det efterfølgende afsnit hvor diabetikeren Anders forhold til en blodsukkertest med betegnelsen HbA1c, får multiple betydninger. Blodsukkertestens betydning er i dette eksempel ikke noget der eksisterer i sig selv, men noget der etableres og udføres i praksis. En væsentlig pointe ved Mol s tilgang, består i hendes afstandstagen til det hun kalder perspectivalism, hvorigennem der sker en adskillelse i opfattelsen af objekter, gennem forskellige perspektiver. Eksempelvis beskriver hun hvordan man i socialvidenskaben skelner mellem disease og illness. Dette bliver ifølge Mol et udgangspunkt for undersøgelse af illnes, som patienternes oplevelse af sygdom og disease, som lægernes undersøgelse af sygdommen i sig selv. 23 Herved opbygges perspektiver, der hver især forsøger at tilgå objektet disease, som ingen af dem opnår reel adgang til. Samtidig deles opfattelsen af sygdommen i flere perspektiver, som ikke kan se sygdommen fra andet end én vinkel ad gangen: Perspectivalism puts docters and patients on a par, with a great divide between them, because they cast their views from different angels.[...] So there it is. A cleavage. A perspective from one point of view differs from that of the other. 21 Mol, 2002; s Mol, 2002; s Mol, 2002; s. 9 Side 17 af 80

18 In stories that tell about events-in-practice this is different. However shared or solitary perspectives may be, the practice of diagnosing and treating diseases inevitably requires cooperation. 24 Herved bliver Mol s undersøgelse af sygdom-i-praksis, en måde at undgå en adskillelse i perspektiver, som ikke kan krydse hinanden. En anden bog af Annemarie Mol med titlen The logic of care, er særligt frugtbar som teoretisk udgangspunkt for nærværende speciale. I denne beskæftiger hun sig også med udfoldelsen af praksisser, men her beskrives praksisser omkring livet med diabetes. Som titlen indikerer, berører bogen de logikker som er på spil, i sundhedsvæsenets bevægelse hen imod kunderelationer mellem sundhedsvæsen og patient. Da nærværende speciale både berører livet med kronisk sygdom og relationerne mellem sundhedsvæsen og patienter, heriblandt kunde-leverandør prægede forhold, er Mol s tilgang altså frugtbar at gøre brug af. Desuden kan Mol, som jeg ovenfor har redegjort for, indskrives i min tilgang til STS. I bogen beskriver Mol to grundlæggende forskellige praksisser, i forholdet mellem patient og sundhedsvæsen. Disse praksisser redegør hun for, som the logic of choice og the logic of care. Idet Mol beskæftiger sig med logikker, der omgiver de to tilgange, undgår hun en diskussion for eller imod patienters valgfrihed. 25 Det kan være svært at argumentere mod frit valg og patienters autonomi. Stiller man spørgsmålet: Vil du gerne være i stand til at kunne vælge selv?, ude af kontekst, er det nærliggende at enhver vil foretrække at kunne vælge selv. Man vi ifølge Mol kunne kritisere valgfrihed, med ved at stille spørgsmålstegn ved hvorvidt alle patienter er i stand til at foretage informerede valg. Men denne diskussion vil hun gerne undgå og i stedet for at fokusere på hvorvidt patienter er i stand til at kunne vælge, ønsker hun at fokusere på praksisser hvori patienter gives frit valg. Idet Mol placerer muligheden for at kunne vælge, i en praksis og benævner dette som the logic of choice, bliver spørgsmålet om at kunne vælge, mere nuanceret. Hermed ønsker Mol at fokusere på hvordan en praksis organiseres omkring eksempelvis the logic of choice: 24 Mol, 2002; s Mol, 2008; s. 8 Side 18 af 80

19 In what kinds of practices do situations of choice arise? By shifting focus in this way it becomes possible to show that the ideal of choice carries a whole world with it: a specific mode of organising action and interaction; of understanding bodies, people and daily lives; of dealing with knowledge and technologies; of distinguishing between good and bad; and so on. 26 Denne logik beskæftiger sig altså med de rationaler, som er aktive i den praksis hvor man beskæftiger sig med patienter. Hermed fokuseres der på hvilke handlinger der er mulige i en given situation og hvilke der ikke er det. Men ifølge Mol forudsættes det i the logic of choice at patienten kan foretage informerede valg på baggrund af saglig og neutral information. Disse forudsætninger, hvor lægen fremlægger neutral information, som patienten kan tillægge sine egne værdier og foretage et valg på baggrund af, forefindes ikke i praksis. For at illustrere dette beskriver Mol, diabetikeren Mr. Zomer s første besøg hos lægen, efter at han har fået konstateret diabetes. Her skal lægen forklare Mr. Zomer om sygdommen og forberede ham på hvordan hans liv vil være som diabetiker: What is going on here: do we witness a moment where a professional engages in the task of providing value-free information? No, we don t. In circumstances like this, or so the logic of care has it, passing a package of bare facts across the table by talking clearly, or by handing out a coloured brochure, is not enough. Mr Zomer is not a student who needs to acquire knowledge about diabetes but a patient who has to learn to live with it. 27 Forudsætningerne for at kunne praktisere the logic of choice er altså ikke eksisterende ifølge Mol. Dette understreger hun også ved at pege på at forsøg på at måle blodsukkerværdien og sammenligne denne med niveauet for normale blodsukkerværdier. Her peger Mol på at der ikke er etablerede normative grænser for, hvorvidt en diabetikers blodsukkerværdi er for høj eller for lav. Der findes øvre og nedre grænser ja, men en præcis angivelse af disse er problematisk. Vurderingen af hvorvidt en diabetiker ligger over et anbefalet maksimum for blodsukkerværdien, må derfor tage udgangspunkt i en helhed. Dermed kan blodsukkerværdien ifølge Mol netop karakteriseres som en værdi og ikke som et faktum, der kan stå alene. 28 Blodsukkerværdiens funktion i forhold til 26 Mol, 2008; s Mol, 2008; s Mol, 2008; s. 50 Side 19 af 80

20 diabetes, får også multiple betydninger i den kommende beskrivelse. Som et eksempel på hvorledes en analyse af praksis, kan beskrive livet med kronisk sygdom, vil jeg her bringe en beskrivelse af Anders liv med type 2 diabetes, fra Peter Danholts Ph.d. afhandling Interacting Bodies: Posthuman Enactments of the Problem of Diabetes. Danholt tager teoretisk afsæt i STS og en forståelse af etableringen af videnskab og teknologi, som performative praksisser. 29 Anders og HbA1c testen Anders er 78 år gammel og lever et simpelt liv med en dagligdag bygget op omkring mange faste rutiner og kun få afbrydelser. Derfor har han ikke problemer med at følge anvisningerne for indtagelse af insulin på faste tidspunkter. Anders ser heller ikke diabetes som et stort problem i hans liv. Tværtimod er mange af Anders sociale aktiviteter centreret omkring diabetes i form af, at han deltager aktivt i en gruppe med andre diabetikere på det lokale ældrecenter. 30 I forbindelse med at Anders er skiftet fra at anvende langtidsvirkende insulin, til at anvende en kombination af kort- og langtidsvirkende insulin, har han fået foretaget en HbA1c test. Denne test har til formål at give et bedre overblik over udviklingen i Anders blodsukker, idet hans blodsukkerprocent måles fire gange dagligt, over en periode på tre måneder. Herved gives en bedre diagnostik over hvorledes Anders behandling fungerer, frem for de enkeltstående målinger, som kun giver et øjebliksbillede. Anders har gennemført disse målinger med stor punktlighed og præcision, men hans blodsukkerprocent ligger ca. 1% over den anbefalede værdi på 7,5%. Dette er Anders bestemt ikke tilfreds med: During our talks Anders expressed concern with his blood sugar level. He was keen to get below the recommended maximum level. However, the diabetes nurse and physician prefer that his blood sugar level is slightly above rather than below the recommended level. This is because of his age and the fact that he has no threatening secondary complications from diabetes. In his case keeping a high average is medically preferable because due to his relative high age and mild symptoms, there is little risk that he, in his lifetime, will suffer from complications due to mal-regulated diabetes. There is a greater risk related to having too low a blood sugar level in the form of blackouts, falling accidents or strokes. The medical opinion is that there is no need to submit Anders stringently to the recommended HbA1c standard. 29 Danholt, 2008; s Danholt, 2008; s Side 20 af 80

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Hvordan genererer vi viden i projektet?

Hvordan genererer vi viden i projektet? #TEORIER Dagens program Hvad skal vi med teori? Hvad er teori ift. design? Hvordan genererer vi viden i projektet? Latour (online) Fallman 2003 Kimbell 2009 Zimmerman et al. 2007 Spørgsmål Hvad er en bruger?

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Mange forskellige forløb giver. udveksling mellem kommune og. Dorthe Skou Lassen MedCom

Mange forskellige forløb giver. udveksling mellem kommune og. Dorthe Skou Lassen MedCom Mange forskellige forløb giver udfordring i dokumentation og udveksling mellem kommune og sygehuse Dorthe Skou Lassen MedCom v MedCom kommune projekter sygehus-kommune/hjemmepleje j Kronikerplaner hjemmepleje-lægepraksis

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Horsens På Forkant med Sundhed

Horsens På Forkant med Sundhed Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet. E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør

Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet. E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør "Would you tell me, please, which way I ought to go from here?" "That depends

Læs mere

IKT-baserede Tjenesteydelser til Plejesektoren

IKT-baserede Tjenesteydelser til Plejesektoren IKT-baserede Tjenesteydelser til Plejesektoren Albena Mihovska, Lektor og Neeli Prasad, Lektor Center for TeleInfrastruktur (CTIF) Aalborg Universitet {albena, np}@es.aau.dk Plejesektorens udfordringer-og

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. A perfect storm in global healthcare 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth KPMG Global Healthcare 1 2 KPMG Healthcare "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth 1 KPMG's globale healthcare team Global 1. Global

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

En flowkultur kommer frem i lyset

En flowkultur kommer frem i lyset En flowkultur kommer frem i lyset Implementeringsforskning Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin 27. november 2013 Jeane&e Wassar Kirk, sygeplejerske, cand. cur, ph.d. studerende Kirurgi

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringssvar bedes sendt til helle.hoestrup@regionh.dk senest d. 20. april 2011. Udfyldt af: Lotte Fonnesbæk og Elisabeth

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Digital sundhed Status og perspektiver. v/ Konst. Cheflæge Kent Kleinschmidt

Digital sundhed Status og perspektiver. v/ Konst. Cheflæge Kent Kleinschmidt Digital sundhed Status og perspektiver v/ Konst. Cheflæge Kent Kleinschmidt Hvad er digitaliseret i Sundhedsvæsenet? Laboratorie systemet Røntgen systemet Elektronisk patient journal (EPJ) i primær sektoren

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Lotte Huniche, Lektor, Syddanske Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning Birthe Dinesen, Lektor, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Projekt Sundhedsbarometer

Projekt Sundhedsbarometer Projekt Sundhedsbarometer Præsentation af resultater Caretech Innovation, projekt C-02 0 Projekt partnere Caretech Innovation, Alexandra Instituttet A/S Wei-con ApS Mercon A/S Aarhus Universitet, Institut

Læs mere