1 Ernæring og aldring, Ugeskrift for Læger 2002; 164(49): : Ernæring og diætetik, DSR 3 Emner markeret med fede tekst findes beskrevet

Transkript

1

2

3

4 1 Ernæring og aldring, Ugeskrift for Læger 2002; 164(49): : Ernæring og diætetik, DSR 3 Emner markeret med fede tekst findes beskrevet fortløbende i denne mappe.

5 6DPWLGLJW PHG DW YL KDU KHQWHW YLGHQ IUD EUXJHUQH KDU YL VRP QRJHW Q\W SU YHW DW W\GHOLJJ UH DOOH GH DNW UHU GHU LQGJnU VRP OHG L GHQ N GH DI KDQGOLQJHU RJ RSJDYHU GHU I UHU IUHP WLO DW ERUJHUHQ PRGWDJHU HW PnOWLG PDG 'HW KDU YL JMRUW YHG DW VS UJH GH IRUVNHOOLJH DNW UHU GYV OHYHUDQG UHUQH YLVLWDWLRQHQ VHOYH RUJDQLVDWLRQHQ GHU XGI UHU RSJDYHQ RJ EUXJHUQH RP KYDG GHU VNHU IUD GHQ I UVWH NRQWDNW PHG EUXJHUHQ WLO KDQ KXQ InU OHYHUHW PLGGDJVPDGHQ 'HQQH YLGHQ VDPPHQKROGHU YL L GHW YL NDOGHU HW VHUYLFHEOXHSULQW 3n GHQQH PnGH RSQnV HW VDPOHW RYHUEOLN RYHU DNW UHUQHV UROOHU RJ LQGEOLN L KYRU L IRUO EHW GH IRUVNHOOLJH DNW UHU RSOHYHU KXOOHU PHOOHP GHQ IRUYHQWHGH RJ RSOH YHGH VHUYLFH 'HQQH LQGVLJW NDQ EUXJHV WLO DW YXUGHUH KYRU L IRU O EHW IRUEHGULQJHU YLO VNDEH Y UGL IRU IOHVW PXOLJH Vn HNVHPSHOYLV XKHQVLJWVP VVLJH RYHUJDQJH XQGJnV )RU DW XGYLNOH LGHHU WLO KYRUGDQ YL EHGUH NDQ LP GHNRPPH ERUJHU QHV QVNHU RJ EHKRY WLO PDG VHUYLFH KDU YL Sn HQ LGHFDPS VDPOHW LQQRYDWLYH LOGVM OH IDJIRON OHYHUDQG UHU EUXJHUH SnU UHQGH SURGXFHQWHU P IO IRU VDPPHQ DW JHQHUHUH LGHHU (IWHU GHQQH LGHFDPS VDPPHQVDWWH YL XG IUD GHOWDJHUNUHGVHQ Sn LGHFDPSHQ HQ RSI OJQLQJVJUXS SH VRP HQJDJHUHW KDU GHOWDJHW L GHW YLGHUH DUEHMGH 2SI OJQLQJVJUXSSHQ KDU SULRULWHUHW VXSSOHUHW PHG Q\H LGHHU GU IWHW UHOHYDQV DI LGHHU RVY (NVHPSHOYLV KDU YL InHW IOHUH LGHHU YHG DW EHV JH HW NRPPXQDOW N NNHQ GHU L IOHUH nu KDU DUEHMGHW LQQRYDWLYW PHG GHUHV NXQGHVHUYLFH 0HQ HW HU LGHHU QRJHW DQGHW HU KYDG ERUJHUQH V\QHV RP LGHHUQH 9L KDU L GHWWH SURMHNW WHVWHW WR NRQNUHWH LGHHU KRV ERUJHUQH 'HQ HQH WHVWHGH LGH HU DW ERUJHUH GHU HU XQGHUY JWLJH JHQQHP HW YHMOHGQLQJVEHV J DI HQ NOLQLVN GL WLVW InU UnG RJ YHMOHGQLQJ RP KYRUGDQ ERUJHUHQ VHOY NDQ V UJH IRU DW G NNH VLQH EHKRY IRU PDG RJ GULNNH 'HQ DQGHQ WHVWHGH LGH HU DW ERUJHUH GHU HU YLVLWHUHW WLO PDGVHUYLFH InU PXOLJKHG IRU JHQQHP HQ WHVWSHULRGH DW SU YHVPDJH PDGHQ IUD GH YULJH OH YHUDQG UHU +HUPHG InU ERUJHUHQ NHQGVNDE WLO WLOEXGGHQH IUD DOOH WUH OHYHUDQG UHU LQGHQ GH WU IIHU GHUHV YDOJ DI OHYHUDQG U +YRUGDQ DUEHMGHV YLGHUH PHG RP HQ LGH KDU Y UGL" +HU L PDSSHQ ILQGHV HW UHGVNDE WLO DW YXU GHUH KYLONHQ Y UGL LGHHQ KDU IRU ERUJHUHQ PHGDUEHMGHUHQ OHGHUH SROLWLNHUH VDPW KYLONH EDU ULHUHU RJ LQYHVWHULQJHU LGHHQ YLO NU YH 9 UGLHQ DI LGHHQ YXUGHUHV VnOHGHV L HQ KHOKHG 'HW HU SURMHNW RJ RSI OJQLQJVJUXSSHQV DQEHIDOLQJ DW GHWWH UHGVNDE EUXJHV RJ DW LGHHUQH GHU LJHQ QHP JLYHU LQVSLUDWLRQ WLO EHVOXWQLQJVWDJHUH )UHPDGUHWWHW NDQ GHWWH DUEHMGH IRUKnEHQWOLJW LQGJn L HQ JHQHUHO SULRULWHULQJ DI DW PDG HU PHGLFLQ IRU ERUJHUQH

6 o o o o o o o o o o o o

7

8

9

10

11 VISITATOR IDEEN FORKLARING FORDI KONTAKT 1) Oprettelse af hotline vedr. mad og ernæring BEHOVSAFKLARING 2) Informationsfolder Borgerne har ET telefonnummer de kan ringe til vedr. alle spørgsmål om tilbuddene fra leverandørerne, frivillige ordninger, ernæring osv. fx: Hvordan skifter jeg leverandør? Kan jeg få menuer jeg kan tygge? Hvordan får jeg hjælp til morgenmåltidet? Hvad skal jeg spise for at tage på i vægt? Visitator og udførerdelen i samarbejde udformer en simpel oversigt over godkendte leverandører med relevant information til borgerne. Informationsfolderen afstemmes med leverandørerne, og anvendes ved besøg hos borgere, der visiteres til madservice. 3) Diætistbesøg * Borger har mulighed for at blive visiteret til individuel kostvejledning. Vejledningen kan også omfatte plejepersonalet omkring borgeren. 4) Udbringning af et bredt sortiment af købmandsvarer fra alle godkendte leverandører Borgere, der ikke selv har mulighed for at købe ind, kan blive visiteret til at få bragt købmandsvarer fra leverandøren sammen med den udbragte middagsmad. Bestillingen foregår vha. et billedkatalog over alle varerne. Ældre borgere kan have vanskeligt ved at finde rundt i hvem de skal ringe til med spørgsmål, der ikke lige vedrører leverancen fra deres leverandør. De tre godkendte leverandører har i dag på hver deres vis udarbejdet informationsmateriale til borgeren. Det kan dog være vanskeligt for borgere og visitatorer at finde ud at forskelle og ligheder hos de tre leverandører. Denne informationsfolder vil råde bod herpå. Den enkelte leverandør kan forsat have særskilt materiale til uddeling. Borger bliver bedre i stand til at tage vare på egen sundhed og hjælpepersonalet bliver bedre rustet til at kunne varetage opgaverne omkring maden. Mange skrøbelige og ældre borgere kan ikke selv varetage indkøb af dagligdagsvarer. Da leverandørerne kommer forbi alligevel med middagsmaden kan denne transport måske også medbringe købmandsvarer. *

12 VISITATOR - fortsat IDEEN FORKLARING FORDI 5) Støtte til madlavning Svage og undervægtige ældre kan visiteres til at få støtte til madlavning og anretning. Fx laver hjælper og borger middagsmaden i fællesskab Borgere, der er undervægtige med nedsat appetit, kan have svært ved at overskue at få tilstrækkeligt at spise til alle måltider. Hvis borgeren for en periode bliver visiteret til at få støtte til disse måltider kan borgeren (hurtigere)komme til kræfter igen. Hjælp til madlavningen øger også borgers mulighed for at bevare funktionsniveau og selvstændighed ift. daglige gøremål. 6) Forskellige portionsstørrelser 7) Madbilletter til udsatte borgere som kan indløses af de godkendte leverandører af middagsmad Borgere har mulighed for at vælge mellem minimum to forskellige portionsstørrelser til middagsmaden. I den senere foreslåede cafe (se 17) i Aarhus midtby kunne udsatte borgere hente deres middagsmad, ved at de har fået udleveret kommunale madbilletter. KONTAKTFORLØB 8) Testpakker * Borger har mulighed for at smage maden fra hver leverandør i 3 dage, inden borger bestemmer sig for hvilken af de 3 godkendte leverandører hun/han ønsker at få mad fra. I dag har borgerne kun mulighed for at bestille og betale for en bestemt portionsstørrelse. Denne portionsstørrelse er bestemt af Aarhus Byråd. Hvis borgeren ønsker en mindre portion, kan denne leveres men til samme pris som den store portion. Mange borgere løser dette ved at dele portioner over to dage. For at borgere får mere variation i middagsmåltidet og ikke skal spise "rester" hver anden dag, vil det være hensigtsmæssigt at kunden gives mulighed for at vælge mellem forskellige portionsstørrelser. Leverandørerne laver jo mad til mange samtidigt med at mange udsatte borgere sandsynligvis ikke får et ordentligt måltid mad i løbet af dagen. Borger får et bedre grundlag at vælge leverandør ud fra gennem oplevelsen af maden frem for at læse om maden. *

13 VISITATOR - fortsat LØBENDE KONTAKT 9) Opfølgende besøg hos borgeren IDEEN FORKLARING FORDI 10) Opfølgning på afmeldelse Et opfølgende besøg, hvor der bliver talt om hvordan ydelsen dækker borgerens behov for madservice, vil være udgangspunktet for at justere ydelsen. Når borgeren starter op med at få leveret mad, kan borgeren have særlige behov pga. sygdom, undervægt o.l. som kan ændre sig over tid. Når en borger melder fra (uden at der er tale om indlæggelse, dødsfald o.l.) er der en alarmklokke der ringer hos dem, der har visiteret borgeren til madservice. Det udløser en opfølgning på om borgeren på anden vis får dækket sine behov for mad og drikke eller om der er behov for andre tiltag fra visitationens side. 11) Borgerpanel Med kommunen som tovholder oprettes et borgerpanel, der har fokus på drift, tilbud, kvalitet og udvikling har de godkendte leverandører. Sammensætning af et sådant panel kan eksempelvis være: 1 repr. fra Ældrerådet 1 repr. fra Handicaprådet 2 kommende kunder 4-6 nuværende kunder Ældres ernæringsstatus kan på kort tid ændre sig pga. f.eks. ensomhed, sygdom og depression. For skrøbelige ældre betyder et vægttab på blot 1 kg en svækkelse af deres muligheder for selv at klare dagligdagens gøremål. Derfor giver det både for borgeren og tildelingen af ydelsen god mening at følge dette område nøje. Ældre borgere ønsker oftest ikke at være til besvær. Derfor kan det ikke forventes at eksempelvis en svækket undervægtig borger selv henvender sig med sit problem. Derfor bør der være et system i visitationen/organisationen, der sikre at der tages hånd om denne type borgere. Som organiseringen er i dag har leverandørerne kontakt til bestillerkontoret men ikke i en formaliseret form til kunder/borgerne. For at sikre at drift og udvikling opfylder kundernes behov giver det god mening at oprette et sådant panel, hvor bestillerkontor og udførerdelen indgår i et samarbejde som tovholdere.

14 LEVERANDØR IDEEN FORKLARING FORDI KONTAKT 12) Sammenhængende formidlingsstrategi målrettet kunden 13) Billeder af personager i produktionen Et logo der går igen i alt formidlingsmateriale (postkort, kuglepenne, køleskabsmagneter, på bilerne, på informationsmateriale osv.). Serviceminded tekst til kunden, der giver kunden det indtryk at han/hun er i centrum, har valgmuligheder og bliver hørt. Billeder der illustrerer kunderne og som underbygges af citater fra kunderne hænges op i produktionen. Leverandørens produktion skal være målrettet borgerens behov. Borgeren er kunden, som skal serviceres og som betaler for ydelsen. Til sammenligning i private virksomheder har kunden altid ret!. For at bevare kundens tilknytning er det som for alle virksomheder nødvendigt at formidle på en forståelig og enkel måde. Formidling via hjemmesider overvejes nøje med fokus på nem adgang, dvs. 1-2 klik og man er fremme ved valgmenuer og ikke 7-8 klik for at nå frem. Nogle køkkenledere giver udtryk for at tænkningen i produktionskøkkenet ofte er, at kunden/ borgeren kan tage mod tilbudet eller lade være. For at fastholde borgerne som kunde er det vigtigt at være serviceminded og tænke hvad har kunden brug for, og hvordan kan jeg hjælpe med hertil?. Personager skaber mere fokus på kunderne og inspiration og motivation til køkkenpersonalet. 14) Prøvesmagning for visitatorer m.m. 15) Åbent hus i køkkenet Alle godkendte leverandører inviterer samlet alle visitationsenheder dvs. medarbejdere og ledere til en prøvesmagning i lighed med den som Aarhus Byråd var inviteret til. Sådanne arrangementer kunne også indeholde oplæg om ernæring. Andre interessenter, som kunne indgå i lignende arrangementer er ældrerådet, it-afdelingen, hjemmeplejen, sygeplejersker. De hjemmeboende kommer forbi og ser, hvordan og af hvem deres mad bliver tilberedt. Leverandørerne har i dag sparsom kontakt med visitatorerne, og visitatorerne har sandsynligvis sparsom viden om den ydelse som de tre godkendte leverandører leverer til borgerne. En sammenkomst i uformelle rammer kunne være startskuddet til at styrke samarbejdet og viden om hinandens jobfunktioner. Det er med til at give borgerne en oplevelse af at de kender køkkenet.

15 LEVERANDØR - fortsat BEHOVSAFKLARING IDEEN FORKLARING FORDI 16) Leverandørstand Leverandører deltager med smagsprøver/bespisning ved by arrangementer, til møder med deltagelse af ældre fx møde for nye pensionister o.l. Alle leverandørerne kan også præsenteres ved buffetarrangement på lokalcentret. Ligeledes kan leverandørerne bespise diverse udvalg, råd o.l. i MSO. 17) Leverandør-cafe Leverandørerne kan sammen (eller på skift) drive en cafe i Midtbyen (pt. nævnes ledig butik i Frederiksgade ved Rema 1000, som kan lejes/lånes). Evt. mulighed for at indløse madbilletter udstedt af kommunen 18) Energi- og proteintætte måltider fremstilles som udgangspunkt 19) Levering af separat energi og proteinpulver Udgangspunktet i produktionen er at fremstille energi- og proteinrige retter, da hovedparten af kunderne/borgerne har behov herfor. Med andre ord lad normalen for de ældre borgere være disse retter. Sammen med maden leveres proteinpulver doseret til den enkelte dag, så den undervægtige kunde efter vejledning selv beriger sine måltider For at skabe øget PR og viden om leverandørernes arbejde og tilbud. Mange borgere og pårørende kender ikke til leverandørerne før den dag, hvor de selv bliver visiteret til en leverandør. For at udbrede kendskabet og skabe PR kunne en cafe være det udstillingsvindue, som leverandører har udad til i Aarhus. Ved at besøge en sådan cafe kan pårørende o.a. på en uforpligtigende måde få kendskab til leverandørerne. Evt. kunne frivillige kobles til betjeningen af en sådan cafe. En sådan cafe tjener også et socialt formål. Hovedparten af de ældre kunder spiser sparsom, og derfor har de behov for små energi- og proteinrige måltider. Lad dette være udgangspunktet for produktionen og producer i mindre grad magre og hjertevenlige menuer. Det mindretal af borgere der har brug for magre retter kan vejledes hertil og ud fra menuer kan disse være mærket med et hjerte eksempelvis Borger får medansvar for egen ernæring på baggrund af god ernæringsvejledning

16 LEVERANDØR - fortsat IDEEN FORKLARING FORDI 20) Tydelig angivelse af energitætte og energifattige menuer 21) "Sushi/tapas/konfektkoncept" I menuplanen angives med enkle symboler eller farver hvilken kategori menuen tilhører. F.eks. markerer et hjerte en hjertevenlig/fedtfattig menu, en sol markerer energitætte menuer osv. Mini-retter med fokus på æstetik, velsmag og næringstæthed. Samtidig produktion af desserter, supper, is o.l. i små bægre, som kunden kan købe som tilvalg. Kunden kan i dag have vanskelig ved at gennemskue hvilke menuer, der er til gavn for vedkommende. En simpel mærkning kan guide kunden. Den småtspisende får mere appetit og bliver ikke overvældet af store portioner. Mange små energi- og proteinrige mellemmåltider vil hjælpe den ældre med at få dækket næringsbehovet på en mere varieret måde. KONTAKTFORLØB 22) Understøtte borgers øvrige måltider Forstærke muligheden for køb af kolonialvarer /udportioneret morgen /middag/mellemretter fx via pda eller rullende supermarked ala Hjem-is-bil 23) Halvfabrikata Mulighed for bestilling af halvfabrikata. Fx kartofler som skal koges, krydderiblandinger, formet rå bøf 24) Magnet/kuglepen Leveres af madleverandør til at udfylde bestillingssedlen med og til at hænge bestillingssedlen op på køleskabet med 25) Kundebesøg Når kunden starter op med at få leveret mad fra leverandøren besøges kunden for at: - få nærmere kendskab til kundens behov - præsentation af leverandøren - information om leverandørens tilbud og hvordan disse bestilles - instruktion i at udfylde bestillingsseddel korrekt - instruktion i korrekt opbevaring og tilberedning - evt. afleverer mikrobølgeovn Borgers ernæringsmæssige behov kan i højere grad blive understøttet. Fordel ved rullende supermarked: borgeren kan bruge sine sanser evt. også mulighed for smagsprøver Små arbejdsopgaver i køkkenet er funktionsbevarende for de ældre Er en del af velkomsten til nye kunder og bestillingssedlen er lettere at finde for chaufføren Kundens/borgerens viden om leverandørens tilbud er afgørende for at borgeren udnytter tilbuddet optimalt og er tryg herved. Ved et besøg fra leverandøren etableres en personlig kontakt til og det giver borgeren et bedre tilhørsforhold til leverandøren. Opgaven bør varetages af bestemte medarbejdere, der er gode til at snakke med ældre.

17 LEVERANDØR - fortsat IDEEN FORKLARING FORDI 26) Opfølgende besøg/tlf. kontakt Følge op på de nye kunders tilfredshed med måltidsservicen fx efter 3 uger. Er der misforståelser, spørgsmål? LØBENDE KONTAKT 27) Postkort Leverandøren trykker postkort, som med jævne mellemrum udsendes til kunderne. På postkortet kan kunder skrive ris, ros, spørgsmål, nye opskrifter o.l. Postkortet kan f.eks. komme retur med chaufføren. Tilbagemeldingerne tages alvorligt på den måde, at der handles hurtigt og tydeligt på det fx ved nye menuer i næste menuplan. 28) Chauffør-service Når chaufføren afleverer maden gør han/hun det på en servicerende måde, med tanke på at borgeren er kunden. Chaufføren understøtter således den positive og servicerende ånd i produktionskøkkenet. Specifikke oplysninger om hver borger på køresedlen kan understøtte en god snak især for afløsere. Chaufførerne kan evt. også indgå i andre arbejdsfunktioner i produktionen fx opvask og pakning. Måltidsservice bliver målrettet den enkelte og borger får indtryk af at det er let at lave ændringer i måltidsservice efter behov. Kunden får mulighed for at komme til orde, og oplever (forhåbentligt), at dennes tilbagemelding tages alvorligt eksempelvis ved at forslag til ret kommer på menuen, kommentar bringes i nyhedsbrev e.l. Chaufføren er bindeleddet mellem køkkenet og kunde. Hvis man tænker i helheder, er chaufføren tjeneren for borgeren/kunden. Den personlige kontakt mellem chauffør og borger bør afspejle den service, som leverandøren ønsker at give kunden. Chaufføren bør derfor være serviceminded, god til at snakke med ældre og om nødvendigt hjælpe dem med småting. Hvis chaufførerne indgår i andre funktioner i produktionen kan de opnå større medejerskab og indsigt i forhold til kundebetjening. 29) Hjemmeside Der kan være mulighed for at bestille sin mad via nettet, give ris/ros, komme med forslag, se ofte stillede spørgsmål m.m. Der vil med tiden komme en generation, som er mere vant til at bruge Internettet som kommunikationskanal -også fjerntboende behjælpelige pårørende. Denne mulighed vil gøre det nemmere at skabe en dialog mellem kunden og leverandøren.

18 LEVERANDØR - fortsat IDEEN FORKLARING FORDI 30) Nyhedsbreve til kunderne samt til relevante samarbejdspartnere i kommunen Der udsendes nyhedsbreve med billeder, historier, forslag, ris, ros m.m. Gode historier kan handle om personalet, nyt personale, en god opskrift fra en kunde, billeder fra personaleudflugt osv. Det inddrager kunderne i hvad der rører sig i forretningen. Det synliggører og skaber en positiv omtale af leverandørens virksomhed og arbejdsfelt. 31) Overraskelser I menupakken fra leverandørerne medsendes små overraskelser som kunden ikke har bestilt og ikke skal betale for. Det kan eksempelvis være noget ekstra op til jul, påske og i sommerperioden såsom brunkager, lys servietter, en lille dug, jordbær o.l. - afhængigt af årstiden. Der bør ikke være system i overraskelserne, da det så bliver vendt til en forventning 32) Fødselsdagsgave Når kunden har fødselsdag, kan der automatisk følge fx et stykke lagkage med i menupakken 33) Hilsner Sendes med maden, fx om hvor råvarerne kommer fra (fx råvarer fra lokalområdet ("den gode historie")), hvor retten stammer fra (egnsretter, eksotiske retter).., en vittighed, ønske om en god weekend, ideer til mellemmåltider Kunden vil føle der bliver gjort noget ekstraordinært. Selv små overraskelser kan skabe stor glæde og kaste lys over en måske triviel hverdag. Kunden føler at leverandøren har fokus på netop hende/ham Personificerer køkkenpersonalet og øger evt. interessen for maden DIVERSE 34) Menukort ala restaurant 35) Årstidsbestemt menukort til kunden Menukortet beskriver udvalget af retter med tillægsord og evt. med billeder som på restaurant Leverandøren udarbejder 4 gange årligt et årstidsbestemt katalog, der præsenterer de tilbud, som leverandøren byder på de næste 3 måneder. Menuerne tager bl.a. udgangspunkt i årstidens grøntsager. Kunden oplever det frie valg og appetitten bliver visuelt stimuleret. Øger fornemmelsen af at blive kræset om som på en restaurant Kunden modtager maden fra leverandøren dag ud og dag ind. For at skabe variation og tydeliggør årstidernes skiften vil et årstidsbestemt katalog med alle tilbud de næste 3 måneder sandsynligvis være kærkomment hos kunden.

19 LEVERANDØR - fortsat IDEEN FORKLARING FORDI 36) Bestilling fra uge til uge 37) Intelligent emballage Kunden skal have mulighed for at bestille mad til 1 uge af gangen. Dvs. maden som bestilles i denne uge levers i næste uge. Fx mærkat der skifter farve når holdbarheden er overskredet 38) Styling af maden Maden pyntes med krydderurter, bær osv. 39) Gæstemad Hvis borgerne ønsker at invitere gæster, er der mulighed for at bestille en menu til flere, der er lidt ud over det almindelige eller blot flere kuverter af en almindelig ret. 40) Lav et manifest Ledere og medarbejder udarbejder sammen et manifest, der rummer de mål, der er med arbejdet. Hvad er det vi som virksomhed /leverandør vil med vores produktion? Et eksempel på et punkt kan være at Kunderne skal have det de bestiller. 41) Inspiration udefra Inspiration fra andre køkkener, andre faggrupper, andre institutioner osv. søges. Denne inspiration kan f.eks. være besøg, oplæg udefra, læse andre fagblade, kurser hos andre faggrupper osv. Det kan være svært at overskue, hvad man har lyst til 4 uger frem, samt hvilke aftaler der evt. kommer. Herved skabes mere kontinuitet for borgeren og bestillingskontoret undgår for mange rettelser og afbestillinger fra borgeren. Gør det lettere for borgeren at behandle maden rigtigt Maden ser mere indbydende ud og det øger kundens appetit Muligheden for at servere mad for gæster har stor betydning for manges følelse af gæstfrihed. De borgere, der er visiteret til måltidsservice, kan ej heller selv lave mad til gæster. Derfor giver det god mening, at de dels kan bestille til gæster og dels kan bestille menuer der er møntet på lidt ekstra lækkert til gæster. Ved at tydeliggøre og sætte ord på de mål, som ledere og medarbejdere fælles har for arbejdet, øges sandsynligheden for, at målene kan nås. Samtidigt øges inddragelsen af medarbejderne i målopfyldelsen, divergerende arbejdsrutiner bliver synlige og kan ændres. Der udvikles hele tiden nye ideer, nye typer emballager, nye koncepter, nye menuer osv. For til stadighed at videreudvikle måltidsservice til ældre kan medarbejder og ledere være åbne overfor sine omgivelser og lade sig inspirere til udvikling.

20 LEVERANDØR - fortsat IDEEN FORKLARING FORDI 42) Lav selv inspirationsmappe 43) Smagstest umiddelbart før udløbsdato for madens holdbarhed 44) Slutproduktet-test hos kunden Saml alle de gode ideer fra medarbejdere og ledere om fx. udflugter og overraskelser og snak om dem fx en gang hver måned, og prioriter hvad I vil arbejde videre med. I køkkener der producerer køle- vakuumpakket menuer: Menuerne smagstestes dagen før holdbarheden udløber. Der handles på resultat af testen. Leverandøren tester hvor indbydende maden er, når den når kunden fx. i forhold til udseende, sprødhed og smag. Det skaber større fleksibilitet i planlægningen, så man undgår at kører i de samme ideer gang på gang. For at udvikle madserviceområdet kræver det involvering af medarbejder og tydelig ledelsesmæssig opbakning. En inspirationsmappe kan være det fælles arbejdsredskab til denne udvikling. Middagsretter, der produceres som kølevacuumpakket, har en holdbarhed på 16 dage. For at sikre at den mikrobiologiske holdbarhed ikke overskygges af nedsat kulinariske værdi af maden gennemføres denne smagstest i køkkenerne. Hvis den kulinariske værdi ikke er tilfredsstillende kan holdbarheden evt. justeres. Dette skal også ses på baggrund af, at mange ældre oplever, at det er gammel mad de spiser, når maden har stået 5-6 dage i køleskabet. For at kunne modsvarer denne oplevelse, er det vigtigt at kunne stå inde for sine produkters kulinariske værdi. Produktionen af mad sker fjernt fra kunden i tid og sted -dog varierende afhængigt at produktionsog leveringsform. Men for alle leverandører gælder at det er levering af mad over afstand. Et er resultatet af produktionen i køkkenet noget andet er hvordan, produktet ser ud når kunden skal indtage måltidet.

21 KONTAKT BEHOVSAFKLARING 45) Madklub Tilbud om deltagelse i madklub -Frivillige kan evt. inddrages 46) Køre borgerne til maden 47) Besøgsven/frivillig til måltidet i eget hjem Køre borgerne til maden i stedet for maden til borgerne -fx frivillige som chauffører Besøgsven kommer og spiser sammen med en borger. Hvis borger er visiteret til mad leveres samme mad til besøgsvennen. Borgere har mulighed for at opleve fællesskaber omkring måltiderne. De kan samtidig opretholde deres funktionsniveau omkring måltidsfremstillingen og evt. udveksle gamle opskrifter eller nye ideer. Borgere kan indgå i fællesskaber omkring måltidet. Måltidsfællesskaber øger ofte appetitten. Borgeren kan opnå et fællesskab omkring måltidet i vante rammer KONTAKTFORLØB LØBENDE KONTAKT 48) Nye medier Maden præsenteres i lokalradio/tv/cd-rom. Radioprogram ala café Hack med lyden af andre der spiser og forskellige indslag om mad og musik. 49) Systematisk screening af borgers ernæringstilstand Fastlagt arbejdsgang hvor ældre borgere får vurderet deres ernæringstilstand og eventuelle tiltag iværksættes. Borgere som ikke har stærkt skriftsprog kan følge med i måltidstilbudene. Borgere, som bor alene og som ofte er for svage til at opsøge fællesskab har mulighed for at opleve et fællesskab omkring måltidet Forekomsten af fejlernærede ældre synliggøres. Screening er første led for at sænke denne forekomst og følger heraf. 50) Kontinuitet i ernæringsplejen mellem sygehus og hjem Et formaliseret samarbejde udvikles mellem Århus sygehus og hjemmeplejen omkring ernæringsplejen i overgangen mellem sygehus og hjem. I dag er der så vidt vides ingen systematik i forhold til at videregive viden om borgerens ernæringsbehov og ønsker til måltiderne. Dette giver risiko for at værdifuld viden går tabt og borgernes forlænges.

22

23

24

25

26