Vores By innovation og brugerinddragelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vores By innovation og brugerinddragelse"

Transkript

1 Vores By innovation og brugerinddragelse MASTERUDDANNELSEN I OPLEVELSESLEDELSE / RUC / 2. SEMESTER 2007 SKREVET AF Birgitte Sandhagen og Marianne Schibbye VEJLEDER Christjan Fussing Jensen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Interesse- og problemfelt Problemformulering Afgrænsning Valg af undersøgelses- og dataindsamlingsmetode Teoretiske perspektiver (teorivalg) og litteraturstudier 6 2. Innovation og strategi (Teoridel) Vores Bys proces Vores By som innovation Vores Bys brugerdrevne innovation Delkonklusion Brugerinddragelse i innovationsprocessen (Empiridel) Københavns Kommunes Ejendomme: Projektejer af Den Hvide Kødby Karrierebar: Ny bruger i Den Hvide Kødby Tre.d: Potentiel ny bruger i Den Hvide Kødby Paralleller til Vores By Delkonklusion Hovedkonklusion Perspektivering Referencestof Litteraturliste Bilagsmateriale 30 2

3 1. Indledning 1.1 Interesse- og problemfelt Carlsberg er kun en af mange spillere, som vil skabe et byområde, der skal tiltrække nye borgere og brugere. Landets kommuner har i en årrække konkurreret om forbrugernes gunst for herigennem at opnå en form for Bilbao-effekt. Vejle kommune manifesterer sig som landets bedste boligkommune og vil bl.a. bygge huse formet som store bølger og Greve kommune gør alt for at markere sig som landets mest effektive, firmatiserede kommune. I den skærpede konkurrence for at tiltrække forbrugerne er nye initiativer kommet til. Initiativer, som sætter fokus på forbrugernes drømme og idealer afstedkommet af bl.a. Slow city bevægelsen. Nøgleordene er kvalitet, et bæredygtigt miljø og tid til eftertanke. Således er Svendborg i gang med at skabe en ny landsby, som de kalder Tankefuld. Landsbyen skal opfylde forbrugernes drømme om, hvordan man bor, arbejder og lever i nærhed af natur og hinanden. Ventelisterne til den nybyggede middelalderby Jakrisborg udenfor Malmø er et andet eksempel på, at der er et marked for byer med identitet. Derudover fremhæver Københavns Tænketank 1 Carlsbergområdet, som et af de 9 fokusområder, der kan forvandle København til en vidensby i international topklasse. Den gamle Carlsberg grund, her kaldet Carlsberg Business District, skal tiltrække internationale virksomheder og få dem til at placere deres hovedsæder i byen. Carlsberg har indtil videre ikke vist interesse for at realisere Vores By som et Carlsberg Business District. Lars Holten Petersen, direktør i Carlsberg Ejendomme, udtrykker det i et interview 2 Området skal være en by og værdien af byen er oplevelse. Det skal være den historie, der bliver fortalt i byen, som gør den spændende. Den skal være spændende på en sådan facon, at den tiltrækker mennesker, for vi opfatter by som et sted, hvor der er mange mennesker. Bydelen er mere Christiania end Ørestaden. Carlsbergområdet er baseret på en industriproduktion, som ikke længere løber økonomisk rundt. Produktionen af konsumentvarer stopper i Valby ved udgangen af Carlsberg ser nye muligheder i det tidligere industriområde. Dette skal transformeres til en ny bydel, som Carlsberg kalder Vores By. Området har autenticitet gennem at være et gammelt industriområde, men Carlsberg ønsker ikke en historisk funderet bydel, men en bydel, hvis identitet bygger på brugernes engagement og oplevelser i området. De ønsker at finde nøglen til at skabe et identitetsskabende byliv. For at skabe opmærksomhed om projektet Vores By, har Carlsberg valgt at involvere borgerne bl.a. ved afholdelse af en åben international idékonkurrence og ved at Carlsberg besidder et så attraktivt område midt i byen. Således står der i idékonkurrenceprogrammet 3 : Carlsberg lægger op til en meget åben idékonkurrence med så få konkrete bindinger for deltagerne som muligt. Det er op til deltagerne selv at give det mest overbevisende bud på hvordan Vores By skal være og hvilket liv den skal rumme. 1 www3.kk.dk 2 3

4 Carlsberg ønsker meget mere end en arkitektonisk byplanlægning af området. De ønsker en iscenesættelse af bylivet og et svar på, hvad fremtidens forbrugere ønsker sig af en attraktiv bydel. Det vindende forslag fra arkitektfirmaet Entasis hedder Vores Rum og har som idé, at alle rum i gadeplan skal være åbne for besøgende og skal tilbyde en variation af muligheder. Al beboelse er således placeret i højden for at stimulere bylivet frem for den enkelte beboers behov. Forslaget beskriver området som en ramme for livet i bydelen, men kommer ikke med konkrete svar på hvorledes livet i bydelen skal udvikles. Opgavens formål er dels at undersøge om udvikling af byliv i projektet Vores By kan indgå i en innovationsproces og om brugerne kan inddrages i denne proces. Denne problemstilling munder ud i følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvordan kan brugerne inddrages i innovationsprocessen omkring udvikling af bylivet i Vores By? Følgende spørgsmål søges således besvaret. 1. Kan Vores By defineres som en innovation? 2. I hvilken udstrækning er brugerne inddraget i denne proces? 1.3 Afgrænsning Opgaven er delt i to dele. Den første del fokuserer på innovationsteorier med det formål dels at definere Vores By som en innovation og om innovationen kan ses som en strategisk innovation med fokus på udvikling af byliv samt brugerinddragelse. Byliv omhandler primært udvikling af rammen. På baggrund af den udarbejdede strategirapport for Vores By er brugere afgrænset i opgaven til den kreative klasse. Anden del fokuserer på i hvilken udstrækning brugerne er inddraget i innovationsprocessen. På nuværende tidspunkt har projektet ingen planer om at inddrage sine brugere i denne proces. Vi har derfor gennemført en undersøgelse af Den Hvide Kødby. I relation til Vores By, så har Den Hvide Kødby det samme omdrejningspunkt for økonomisk vækst via udvikling af byliv og den kreative klasse. Området har ligesom Vores By en attraktiv placering i Københavns Kommune.

5 1.4 Valg af undersøgelses- og dataindsamlingsmetode De spørgsmål, som vi stiller i vores problemformulering, belyser vi ved casen Vores By. Casestudier 4 er udbredte ved undersøgelse af virksomheder. Vores undersøgelse er et multipelt studie, da den også inddrager Den Hvide Kødby. Metoden i første del er en deduktiv fremgangsmåde 5, hvor vi tager udgangspunkt i innovationsteoriers anvendelighed for at besvare spørgsmål 1 i problemformuleringen. I anden del har vi valgt en induktiv 6 indgangsvinkel, hvor vi tager udgangspunkt i empirien for at besvare spørgsmål 2 i problemformuleringen. Empirien er opdelt i følgende afsnit. - Projektejer - Ny bruger - Potentiel ny bruger - Paralleller Formålet med opdelingen er at foretage en triangular evaluering 7, hvor man anvender to eller flere metoder til at undersøge det samme fænomen, som er i hvilken udstrækning er brugerne inddraget i innovationsprocessen. Empirien er begrænset til 3 interviews, som er foretaget med Københavns Kommune (projektejer), Karrierebar (ny bruger) og Tre.d (potentiel ny bruger). Interviewene er indarbejdet i de respektive afsnit. Herefter følger et afsnit om paralleller til Vores by fra afsnit 2. Antallet af interviews giver en begrænsning i forhold til omfanget af den efterfølgende analyse. Men da opgaven vedrører modul 2, er det vores opfattelse at dette antal er tilstrækkeligt. Analysen følger herefter i alle underafsnit og opsummeres i en separat delkonklusion for hvert hovedafsnit, set i relation til besvarelse af spørgsmålene i problemformuleringen. Delkonklusionerne samles i en hovedkonklusion og opdagelser undervejs skitseres gennem perspektiveringen. Som dataindsamlingsmetode 8 vedr. interviewene har vi anvendt primære data med en spørgeteknik, som omhandler et personligt og kvalitativt interview, der er kendetegnet ved ikke at have faste svarkategorier og kun er delvis struktureret. Denne dataindsamlingsmetode er valgt for at sikre åbenhed over for nye synsvinkler og informationer, som den interviewede kunne fremkomme med. Derudover har vi anvendt Steinar Kvale 9 analysemetode af interviewet med hensyn til strukturering og temaer. Ud fra hvert tema er der angivet en reference til et afsnit i opgaven, hvor empirien indgår. Dette fremgår af bilag A, B og C. 4 Ib Andersen, 112, Ib Andersen, 32, Ib Andersen, 32, Dansk Evalueringsselskab, Ib Andersen, 149, Steinar Kvale, 188, 1997

6 1.5 Teoretiske perspektiver (teorivalg) og litteraturstudier I henhold til vores problemformulering er der følgende teorier i spil: - Innovationsteorier, hvor vi vurderer om der i vores undersøgelse er tale om innovation og om innovationen indgår som en strategisk innovation. - Teorier omkring brugerinddragelse. I den forbindelse har vi inddraget innovationsteori om brugerdreven innovation. Opgaven vil primært fokusere på teorier indenfor innovation og strategi. Ledelse og organisering af innovationer vil kun blive meget overordnet berørt. Sammenfattet er litteratur udvalgt dels på baggrund af pensum på modul 2, og dels suppleret med litteratur, som kan give værdifuld information om eksisterende teorier, andres erfaringer, undersøgelser mv.

7 2. Innovation og strategi (Teoridel) 2.1 Vores Bys proces Ifølge strategirapporten 10 vil udviklingen af Vores By være kunstig, fordi projektet er iværksat og udviklet i et delvist kommercielt øjemed. Der vil ikke være en naturlig udvikling i forhold til de urbane pionerer og andre trendsættere, som normalt er de første, der rykker ind i et område og udvikler det. Derfor skal Carlsberg planlægge udviklingen af liv til bydelen og prioritere det ligeså højt som mursten til bydelen. Det altoverskyggende argument herfor er, at en vellykket udvikling med identitet, et unikt image og et levende byliv på sigt vil give Vores By det mest fordelagtige grundlag for profitabelt frasalg. Processen for projektet er som følger jf. figur 1: Indtil 1. november 2006 Ultimo /2008 Ultimo 2008 OFFENTLIG IDÈFASE KONKURRENCE VISION PLANGRUNDLAG BYGGERI Tekniske undersøgelser Dommerpanel Politisk behandling Offentlig høring og politisk godkendelse FIGUR 1: VORES BYS PROCES, Processen omhandler på nuværende tidspunkt konkretisering og bearbejdning af lokalplanen for området samt forhandling med Københavns Kommune. Ultimo 2008 flyttes produktionen til Fredericia. Herefter skal de første konkrete projekter igangsættes. Processen vil tage omkring år før hele området er færdigudbygget. Undervejs vil der blive afholdt arkitektkonkurrencer om de enkelte bygninger, udarbejdet konkrete lokalplaner, afholdt høringer m.v. Carlsberg er altså på den ene side i gang med en traditionel byggeproces, hvis mål er at få området til at fungere arkitektonisk og byplanmæssigt. På den anden side har de i deres udarbejdede strategirapport defineret byliv som omdrejningspunkt for økonomisk vækst samt den kreative klasse som beboere og brugere af bydelen. Strategirapporten 11 er udarbejdet på grundlag af interviews med udvalgte eksperter, Institut for Fremtidsforskning og teori. Der er forskellige teoretiske opfattelser omkring definition af begrebet den kreative klasse. En af 10 Vores Bys strategirapport, 2, Vores Bys strategirapport, 2,

8 teorierne er udviklet af Richard Florida 12. Kendetegnet ved den kreative klasse er, at de engagerer sig i arbejde, der sigter mod skabelsen af nye meningsfulde levemåder og livsformer. Målgruppen er et hurtigt voksende segment af arbejdsstyrken, hvorfra virksomhedernes profit og samfundets økonomiske vækst i stigende grad udspringer. Den kreative klasse kan igen underinddeles i tre grupper: - bohemerne (bl.a. yngre kunstnere) - den kreative kerne (bl.a. forskere, ingeniører, arkitekter og lærerer) - de kreative professionelle (bl.a. ledere, finansmedarbejdere og jurister) Selvom bohemerne udgør en lille del af den kreative klasse, er gruppen en afgørende dynamo for resten af klassen. Bohemerne tiltrækker nemlig de øvrige. Tiltrækningen af bohemegruppen er ifølge Carlsberg 13 det første skridt i udviklingen af Vores Bys identitet. Det er ikke sikkert, at bohemerne vil blive boende 10 eller 20 år frem i tiden. Men i overgangsfasen mellem industriområde og færdigudviklet ny bydel, vil bohemerne være den magnet, der tiltrækker de øvrige grupper fra den kreative klasse. Fremtidens stærke virksomheder vil naturligt søge til området og skabe økonomisk vækst. I følge strategirapporten er omdrejningspunktet for økonomisk vækst byliv med den kreative klasse som brugere og beboere. Ifølge vores opfattelse indeholder strategirapporten visse usikkerheder. Rapporten angiver ingen strategi for, hvorledes rammen for byliv skal udvikles i projektet. Derudover er der ingen undersøgelser eller henvisninger i rapporten, som dokumenterer hypotesen om, at den kreative klasse som brugere og beboere sikrer økonomisk vækst. Lars Holten Petersen, direktør i Carlsberg Ejendomme, har i et interview endvidere oplyst 14, at der ikke er udarbejdet en egentlig strategiplan i tillæg til rapporten. For nuværende anvender projektet alle sine ressourcer på udvikling af den arkitektoniske ramme. Vi vil i næste afsnit belyse, hvorvidt Vores By kan defineres som en innovation og om innovationen kan defineres som en strategisk innovation. 12 Søren Lybecker, 86, Interview med Carlsberg Ejendomme den

9 2.2 Vores By som en innovation Innovation Begrebet innovation 15 kommer af det latinske ord innovare, hvor in betyder deri og novare betyder at skabe nyt eller forandre. Innovation skal ikke forveksles med invention, som betyder opfindelse. Ifølge Schumpeter 16 er innovation, set ud fra en økonomisk betragtning, en aktivitet, der skaber samfundsøkonomisk vækst. Ifølge Lapierre og Mccelland 17 er innovation, set ud fra en sociologisk betragtning, en aktivitet, der betegner en fornyelse i social adfærd i samfundet. Innovation er således som udgangspunkt et makrofænomen, der handler om samfundsøkonomisk vækst. Men innovationsprocessen forgår også på mikroniveau hos en virksomhed eller en person. Not to innovate is to die skrev Christopher Freeman 18 for mere end 30 år siden. For at være konkurrencedygtige og sikre overlevelse må virksomheder løbende forny sig og tilpasse sig de forandringer der sker på markedet. Innovation er nødvendig, men er samtidig uforudsigelig og forbundet med store risici, da der er tale om mønsterbrud. Risici kan være både økonomiske og ressourcemæssige. Drivkraften bag innovation er jagten på konkurrencemæssige fordele og økonomisk vækst. Innovationer er intensiveret i takt med globaliseringen den vestlige verden kan ikke konkurrere på effektiviteten og prisen alene. Virksomhederne er i stigende grad bevidste om, at de er nødt til at innovere for at klare sig i markedskonkurrencen. Innovation er derfor blevet en vigtig faktor i den økonomiske udvikling 19 i de seneste år. Det er innovationsprocesserne i den enkelte virksomhed, som har betydning for virksomhedens udvikling og vækst, for den samfundsøkonomiske vækst og i sidste instans for den nationale konkurrenceevne. Innovationer kan være af forskellig slags inden for forskellige industrier og brancher. Ifølge Jon Sundbo 20, er servicesektoren af stigende betydning for økonomisk vækst og servicevirksomheder udgør en stor del af virksomhedsmassen. 56 % af værditilvæksten i den private sektor kommer fra service og skal ses i relation til afsnit 1.1. For at kunne inddrage den teoretiske forståelse for, hvorfor og hvordan innovationer opstår, vil vi gennemgå innovationsteoriernes udvikling på et overordnet niveau. Innovationsteoriernes udvikling Gamle teorier visner hen, nye opstår og de gamle teorier genoplives i ny form. 15 Michael Nørager, 2, Jon Sundbo, 10, Jon Sundbo, 10, Christopher Freemann, 256, Jon Sundbo, 11, Jon Sundbo, 17, 2001

10 Jon Sundbo har isoleret de tre grundlæggende drivkræfter til at udgøre mennesker, maskiner og markeder. Det er disse 3 drivkræfter, som frembringer innovation og vækst jf. figur 2 nedenfor. Psykologisk innovation Paradigme skifte Teknologisk innovation Paradigme skifte Sociologisk innovation MENNESKER MASKINER MARKEDER 1840 Den franske revolution 1880 USA ny økonomisk stormagt 1900 Den industrielle revolution 1960 Velstandsboom 1990 Globalisering FIGUR 2: HISTORISK PERSPEKTIV, SØREN LYBECKER, 14, 2007 Innovationsteoriens oprindelse og aktuelle gennembrud tilskrives oftest Joseph Schumpeters innovationsteori i økonomien. Den primære drivkraft for økonomisk fremgang var teknologisk innovation forstået som nye teorier, hvorfra nye industrier og produkter udsprang. Der er to overordnede opfattelser af 21, hvad der en vigtig faktor i forhold til initiering af innovationsprocessen og det drejer sig om henholdsvis technology push og demand pull tilgangen, som defineres på følgende måde: - Demand pull: Det er et erkendt behov hos brugerne, der tilskynder til innovation - Technology push: Det er de teknologiske muligheder/ nyopdagelser, der leder til innovation (teknologier, der leder efter markeder) Schumpeter argumenterer for at initieringen oftest følger en technology push tankegang, som er karakteriseret ved at man opfatter innovationsinitieringen som et intraorganisk fænomen. Videnskabelige fremskridt og inventioner bliver omsat af entreprenøren, som kan være en person, virksomhed eller organisation, der er i stand til at kombinere produktionsmæssige faktorer og på denne måde skabe nye varer og nye markedsområder. Entreprenøren skaber ikke selve opfindelsen af et nyt produkt, men er den, som forstår at udnytte opfindelsen kommercielt. Burgelman og Sayles udvidede innovations tankegangen med at entreprenøren kunne være andet end en person som nævnt ovenfor. Via virksomhedens teknologi bliver innovationerne således skubbet ud på markedet i forventning om, at forbrugerne opdager, at de har et behov for den pågældende innovation. Schmookler argumenteret for, at initieringen af en innovation typisk følger en demand pull proces, hvor det hovedsageligt er markedet og forbrugerne, der efterspørger nye og mere sofistikerede produkter hos virksomhederne. Dermed argumenteres for, at det er forbrugernes efterspørgsels træk, der normalt ligger bag initieringen af innovationer Michael Nørager, 3, 2005

11 I forhold til udvikling af byliv i Vores By har Carlsberg set et marked og har defineret den kreative klasse som projektetss målgruppe. Området skal udbygges arkitektonisk og byplanmæssigt, således at den kreative klasse vil opdage bydelen. Dette indebærer risici, da konkurrencesituation er skærpet. Set i relation til afsnit 1.1, har mange kommuner og områder ligesom Carlsberg erkendt, at den kreative klasse er katalysator for økonomisk vækst. Samtidig har Carlsberg bevæget sig fra kun at tænke i arkitektonisk ramme til at se på byliv som den faktor, der skal sælge området til den kreative klasse. Man kunne her sige at Carlsberg med sin strategi er på vej ind på et nyt marked et marked for byliv. I det følgende vil vi derfor se nærmere på innovation som en strategisk proces. Innovation som en strategisk proces Strategi 22 er et overordnet orienteringspunkt for virksomheden og synliggør virksomheden på markedet. Dette har betydning for evnen til at tiltrække kapital og kunder. Derudover er ledelsens vurderings- og beslutningsgrundlag en del af virksomhedens strategi og strategisk ledelse bliver således byggestenen til innovationer. Det er ledelsen, der ud fra virksomhedens strategi fastlægger, hvilke ideer der skal fremmes og hvilke innovationsprocesser der skal igangsættes og initieres. Strategien markerer også virksomhedens værdier. Ifølge Søren Lybecker 23 er udgangspunktet i strategisk innovation virksomhedernes markedsfunktioner, hvor Carlsbergs markedsfunktion er nævnt i afsnit 1.1 Forbrugerne i det højt udviklede markedsøkonomiske samfund har, i vid udstrækning, fået stimuleret deres basale behov. Det bliver stadigt vanskeligere at skabe en markedsmæssig vækst ved blot at etablere en ny virksomhed eller udvikle en teknologisk innovation. Strategi bliver hermed et centralt begreb, og viden om forbrugeradfærd bliver en central faktor i den strategiske innovation, som er meget pull-orienteret. Strategisk planlægning er en analytisk aktivitet, hvor man er bundet af den nuværende situation. En grundantagelse vil derfor være, at fremtiden ligner nutiden, og at den eksisterende forretningsmodel også vil være gældende i fremtiden. Men hvis fremtiden ikke ligner nutiden, så er der behov for en kreativ proces for skabe nye forretningsideer, der er uden for virksomhedens nuværende område. Strategisk innovation er med andre ord en helt anden arbejdsform og tænkemåde end strategisk planlægning, hvilket er illustreret jf. figur 3 næste side. 22 Jon Sundbo, 9, Søren Lybecker, 23,

12 Strategisk planlægning Analytisk Fokus på præsentationer Teknologidreven (inside out) Logisk og lineær Udvikling af nuværende forretningsmodel Skab mere værdi for virksomheden Antager at fremtiden ligner nutiden Følger regler og traditioner Strategisk innovation Kreativ Fokus på nye erkendelser Brugerdreven (outside-in) Gentagende og pædagogisk Udvikling af alternativ forretningsmodel Skab mere værdi for kunderne Antager at fremtiden er dynamisk Bryder regler og traditioner FIGUR 3: STRATEGISK PLANLÆGNING VERSUS STRATEGISK INNOVATION, SØREN LYBECKER, 26, 2007 Forskning indenfor strategisk innovation påpeger 24 endvidere at økonomisk vækst oftest genereres af et sammenhængende koncept. Det er ofte en iderig person (scene-maker), som skaber scenen eller i hvert fald strukturen til en scene. Iscenesætteren har egenskaber, som svarer til den klassiske entrepreneur type. Vedkommende tager initiativ og bygger på nye ideer, men grundlægger blot ikke en ny virksomhed som den klassiske entreprenør. Iscenesætteren skaber med andre ord en virtuel imaginær verden, som er i stand til at tiltrække forbrugerne. Dette er imidlertid heller ikke nok til at skabe en vedvarende positiv udvikling og økonomisk vækst. Resultaterne af forskningen viser, at scenen på en eller anden måde må konceptualiseres. Det vil sige organiseres, så den består af såvel håndgribelige attraktionselementer og faciliteter, samt at den vedligeholdes. Der skal være en iscenesætter, der udvikler scenen (projektet). Iscenesætteren kan i visse tilfælde være entreprenøren selv, som også udvikler scenen og får forskellige andre aktører engageret i projektet. Sagt med andre ord handler det strategiske perspektiv både om konceptet, men også om den organisatoriske struktur og om de ressourcer, der indgår heri. Strategisk innovation handler hermed om processen og metoden for hvordan man skaber strategisk innovation. Grundlæggende er der tre muligheder Top-down, hvor ledelsen beslutter og implementerer innovation gennem medarbejderne. - Bottom-up, hvor ledelsen tilvejebringer rammerne for at medarbejder kan få ideer og virkelig gøre dem - Eksperter, hvor innovationsudfordringen placeres hos ekspertgrupper, som typisk er eks terne Jan Mattson, Christjan Fussing Jensen and Jon Sundbo, Jon Sundbo, 37, 2001

13 På baggrund af teorigennemgangen kan vi udlede, at Carlsberg er entreprenøren, der genererer projektet Vores By. Projektet skal konceptualiseres for at skabe rammen for udvikling af byliv, der kan tiltrække den kreative klasse over en lang tidshorisont. Som nævnt i afsnit 2.1 er dette ingen garanti for økonomisk vækst. Projektet Vores By kan defineres som en strategisk innovation, såfremt rammen for byliv defineres og udvikles som et nyt marked. Det er uklart på nuværende tidspunkt om Carlsberg vil blive iscenesætteren, som udvikler projektet. Organiseringen af innovationsprocessen vil primært ligge hos ekspertgrupper, som typisk er eksterne. Dette skal ses i relation til, at projektet internt ikke har de fornødne ressourcer og kompetencer, samt at markedsområdet er nyt. Omkring brugen af ekspertgrupper henvises der til afsnit 1.1 vedrørende den arkitektoniske ramme og afsnit 2.1 vedrørende rammen for byliv og den kreative klasse. Udfordringen for Carlsberg er at vælge de aktører, som kan sikre den strategiske innovationsproces i projektet. En af måderne til at sikre den strategiske innovation er at kunne imødekomme brugerne her defineret som den kreative klasse. Vi vil i næste afsnit belyse, hvorledes brugerne kan inddrages i processen via brugerdreven innovation. 2.3 Vores Bys brugerdrevne innovation Baggrund I erhvervslivet har man i en årrække brugt begreberne business-to-business og business-to-consumer 26. I det lille ord to finder vi forklaringen på den model for værdiskabelse og markedsdannelse, der har præget de vestlige markedsøkonomier siden industrialiseringen. Nemlig at virksomheden skaber værdi i form af nye produkter, der så sælges til kunden. Den model er under opbrud. Dagens forbrugere oplever et marked fyldt med ensartede produkter og de går efter dem, som er tilpasset netop deres behov. Internettet giver forbrugerne mulighed for at sammenligne produkter, priser og ydelser fra virksomhederne kombineret med at forbrugerne i stigende grad deler informationer og holdninger. Forbrugerne er blevet både mere kritiske og kompetente. Udfordringen for virksomhederne er i dag at være så tæt på kunderne som muligt for herigennem at registrere selv de mindste forandringer i deres adfærd og perceptioner. Virksomhederne skal kunne reagere hurtigt, når det gælder udvikling og markedsføring af nye produkter. Senest har Carlsberg lavet en ny flaske 27 og en ny ølkasse til den velkendte gamle øl og sat prisen op. Forbrugernes reaktion var negativ. Størrelsen på den nye ølkasse fulgte ikke standardstørrelsen for ølkasser og flasken havde en form og et design, som forbrugerne ikke kunne se idéen i. Carlsbergs massive markedsføring og flotte reklamespots var slet ikke nok til at overbevise kunderne. Restauratørerne gik til pressen og forbrugerne klagede på Internettet. Carlsberg har efterfølgende måtte erkende, 26 Søren Lybecker, 63, Claus Buhl, 23,

14 at de ikke kendte deres kunder godt nok og har trukket flaskerne og prisforhøjelsen tilbage. I erkendelsen af at forbrugernes dom er altafgørende for nye produkters succes, så er en ny innovationsform vundet frem også kaldet brugerdreven innovation. Hvad er brugerdreven innovation? FORA 28 (Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse) beskriver brugerdreven innovation, som er viden om kundernes behov og evnen til at imødekomme dem. Kundens behov er blevet omdrejningspunktet for innovationen. I den relation er den kreative klasse omdrejningspunkt for den økonomiske udvikling i Vores By, jf. afsnit 2.2, og Den Hvide Kødby, jf. afsnit 3.1. På nuværende tidspunkt er der enighed omkring at brugerdreven innovation indebærer at øge træfsikkerheden i innovationsprocessen. Formålet er dermed at øge sandsynligheden for at ramme markedets behov rigtigt og dermed minimere forretningsrisikoen. Der er dog uenighed omkring hvilke metoder, der skal anvendes for at inddrage brugerne i innovationsprocessen. Fra politisk hold er der udarbejdet et program, som skal sætte Danmark på verdenskortet som et af de førende innovationssamfund. Programmets formål er at styrke udviklingen af nye produkter, serviceydelser, koncepter og processer på grundlag af et bedre kendskab til brugernes behov. Der er i indeværende år uddelt 58 mio.kr. til projekter, som vil udforske og skabe resultater på området. Programmet må ses som en prototype for test af brugerdreven innovation som metode. Tiden vil vise hvilke virksomheder, der forstår at udvikle metoderne og implementere dem som et stærkt konkurrenceparameter. Flere virksomheder har allerede meldt sig på banen som varme fortalere for deres metode. Hos Novo Nordisk og Lego inddrages ekspertbrugere (Lead Users) i innovationsprocessen. Ifølge Joe Tidd 29 kan det være problematisk at fokusere på ekspert brugere (Lead Users), da de måske repræsenterer en for lille gruppe og kan reagere kritisk mod en forandring af et eksisterende kendt produkt. Her kan det være en fordel at finde pionererne blandt de udvalgte brugere og inddrage dem i selve udviklingsprocessen. Eric von Hippel 30 støtter denne teori og han er fortaler for en ny type innovation, hvor innovationen er lagt ud til brugerne. Han kalder formen open source innovation. Denne type innovation tager udgangspunkt i, at de mest progressive brugere (Lead Users) er foran virksomhederne og resten af markedet. Disse ekspertbrugere kender bedst selv deres behov og er gode til at innovere. Den nye type innovation har potentialet til at ændre afgørende ved virksomhedernes værdiskabelse. Internettet har skabt muligheder for at innovative brugere kan mødes med ligesindede. Brugernes egne innovationer foregår i de internetbaserede netværk, hvor brugerne danner fællesskaber omkring produkterne. Virksomheder, som åbner op for denne mulighed for interaktion med disse netværk, vil i følge Eric von Hippel være blandt fremtidens mest succesfulde Joe Tidd, John Bessant, Keith Pavitt, 267, Eric von Hippel, 18, 2005

15 Eric von Hippels teori 31 udmunder sig i tre modeller for interaktion i mellem virksomheder og førende brugere jf. figur 4. Der er fordele og ulemper ved modellerne. Det vigtigste er, at virksomhederne ikke dræner brugerne for talent. Derudover skal begge parter være klar over, at motiver og kultur i netværket er væsentligt anderledes end den i virksomheden. Virksomheden hyrer førende brugere HYRING Førende brugere Virksomhed PARTNERSKAB Ad hoc partnerskaber opstår mellem virksomhed og førende brugere Førende brugere Virksomhed MEDLEMSKAB Virksomheden forlader sin gængse og integreres i brugerforening Førende brugere Virksomhed Netværk Førende brugere Førende brugere FIGUR 4: MODEL FOR VIRKSOMHEDERS INTERAKTION MED FØRENDE BRUGERE, ERIC VON HIPPEL, 18, 2005 Ifølge Instituttet for Fremtidsforskning 32 er der i brugernes innovationsevne et stort værdiskabende potentiale for virksomhederne. Inddragelse af brugerne som udviklere er fremtidens vigtigste kilder til succesfulde produkter. Flere og flere brugere lægger vægt på at udfolde deres kreativitet og opfindsomhed i deres forbrug. De forskellige metoder er i deres udviklingsform og området er endnu ikke fuldt ud belyst. Det er derfor ikke muligt at konkludere hvilke metoder, der i fremtiden vil åbne de fleste døre ind til forbrugernes behov. 31 Eric von Hippel, 18, Instituttet for Fremtidsforskning, 27,

16 Brugerdreven innovation i forhold til Vores By I forhold til Carlsbergs brugere, marked og produkt, vil vi se på fordele og ulemper ved at inddrage brugerne i innovationsprocessen omkring skabelsen af byliv. Brugerne Projektet har defineret deres brugere som den kreative klasse, jf. afsnit 2.1. Et supplement til denne definition er i følge Richard Florida 33, at den kreative klasse søger hen til de steder, hvor der er et pulserende byliv og autenticitet. En autenticitet, som kommer fra en blanding af nyt og gammelt. Et sammensurium af nyrige, indvandrer, studenter, fotomodeller og posedamer. Et autentisk sted, som kan tilbyde enestående og originale oplevelser. Florida angiver intet vidundermiddel til, hvordan der skabes en vindende strategi for tiltrækning og vedholdende stimulation af den kreative klasse. Han understreger dog at værdien af åbenhed, mangfoldighed og de lave indgangsbarrierer ikke kan overdrives. Dertil kommer at der skal fokuseres på unge mennesker de såkaldte bohemer, da det er dem, som kan tilføre den livsstil, som den kreative klasse i høj grad efterspørger. I det danske forskningsprojekt Teknologi, Talent og Tolerance 34 konkluderes det, at den danske kreative klasse er meget skævt fordelt geografisk med København og Århus som de største magneter. I dette perspektiv har Carlsberg et markedsforspring i forhold til de kommuner, der skal have den kreative klasse som nye tilflyttere, jf. afsnit 1.1. Men i hvilken udstrækning kan projektet overhovedet være sikkert på at områdets succes afhænger af at have den kreative klasse som beboere og brugere, jf. afsnit 2.1. På den anden side er det vigtigt for den strategiske innovation at vide hvem brugerne er, jf. afsnit 2.2. Her ligger et paradoks. Brugerne har i forhold til produktet byliv flere funktioner. På den ene side skal brugerne tiltrækkes af bylivet og opsøge Vores By. På den anden side skal de selv bidrage til bylivet enten som beboere i området eller besøgende og bliver herved en del af produktet. Markedet Charles Landry beskriver i The Creative City 35, at byer i dag skal være bevidste om den internationale konkurrencesituation. Unge mobile eliter (heriblandt bohemer) kan selv vælge, hvor de vil bo, og de kan nemt flytte. De unge vil i fremtiden bosætte sig i de bydele, som er mest attraktive for dem. Byernes centrale ressource er de særlige kompetencer, som byens indbyggere har. I fremtiden vil vi se en hård konkurrence om de bedste indbyggeres gunst. Landry fremhæver Barcelona som en by, der i dag formår at tiltrække disse unge eliter. Byen forener de kreative kræfter hos designere og andre intellektuelle leverandører på nye måder. Samtidig har Barcelona mange områder, som ikke er designet til turisterne. Charles Landry ser her en ny tendens, skabt af de teknologiske fremskridt. Vi er på vej ind i et trådløst netværkssamfund, som skaber mulighed for nye arbejdsformer og mobilitet på tværs af landegrænserne. Dette skaber mulighed for, at nye byer vil være fremtidens trækplastre. Dette fænomen underbyg- 33 Søren Lybecker, 86, Politiken,

17 ges også i en rapport fra RUCs afdeling for bystudier. Citat 36 : Moderne storbyer gennemgår i disse år dybe forandringer i kapløbet om en plads på det nye globale bykort. Der er tale om forandringsprocesser, der både er karakteriseret ved rekonstruktion og konstruktion, og som både genererer økonomisk aktivitet og arbejde, og det modsatte. Lidt populært sagt kan man tale om at samfundets magtfulde grupper er mobile og i stand til at flytte sig rundt og drage nytte af de informationer som cirkulerer i globale netværk. Set i lyset af disse tendenser er markedet for byliv under forandring. Carlsberg også skal kunne agere globalt. Den kreative klasse og specielt de unge eliter vil i fremtiden kunne tiltrækkes af markeder for byliv udenfor Danmarks grænser. Her er også indført et push element, da de nye teknologier skaber nye muligheder for at studere, bo og arbejde uafhængigt af det fysiske sted. Tendensen kan ses som en barriere eller risiko for Vores Bys succes. Samtidig må det ses som en fordel for projektet at kunne tiltrække nye grupper af brugere til bydelen. Den individuelle bevægelsesfrihed er dog afhængig af hvor åbne landegrænserne vil være i fremtiden. Produktet Vores By skal have et byliv, hvis værdi er oplevelser, identitet og mangfoldighed, jf. afsnit 1.1. Idékonkurrence har søgt svarene på i hvilken udstrækning disse værdier kan implementeres i byrummet. Traditionelt er det arkitektens rolle at skabe byrum og ikke byliv. Entasis forslag indeholder arkitektoniske løsninger med henblik på stimulering af byliv, men ikke hvordan produktet byliv skal udvikles. Carlsbergs strategi om at udvikle et byliv kan ses som endnu et produkt i Carlsberg regi. Nu vil de markedsføre sig gennem forbrugernes oplevelser i en bydel. Carlsberg 37 har før været gode til at udvide deres brand gennem f.eks. Carlsberg Natfilm festival. Her kobles en naturlig anledning til at drikke øl sammen med en dannelsesdimension. Øldrikning er her ikke lig med bøvsende fulderikker på en bænk, men aktive mennesker i en moderne, kulturel sammenhæng. Bylivet kan altså med fordel skabe en ny dimension til forbrugernes opfattelse af Carlsberg. Her kan man tale om markedsføring gennem oplevelser. Ifølge Lena Mossberg 38 er oplevelse markedsføring, når afsenderen er kendt og oplevelsen mindeværdig. Mindeværdige oplevelser etableres dels gennem forbrugernes følelsesmæssige engagement og gennem nyhedsværdi. Carlsberg skal altså, hvis vi følger Mossbergs teori, udvikle et byliv, som engagerer forbrugerne. Herved får Carlsberg lagt en merværdi til deres produkt. Bylivet i Vores By skal udvikles gennem brugernes engagement. Et eksempel på et succesfuldt koncept, der bygger på brugernes engagement, er Build a Bear 39. Hos Build a Bear får brugerne lov til at innovere eller være medskabere af det produkt, som de siden hen skal købe. Brugerne skal selv fremstille deres tøjdyr og herved tillægges produktet en oplevelsesværdi. Tøjdyret er ikke længere en masseproduceret ting, men et individ, som brugeren er personligt engage- 36 Anni Greve og Peter Skriver, Claus Buhl, 133, Mossberg, 71, Christian Jantzen, forelæsning,

18 ret i og sågar føler sig som mor eller far til. Forbrugeren er her selv kilden til oplevelsen og oplevelsen giver mening for individet. Hvis byliv kan betegnes som et produkt, hvis værdi er brugernes engagement og oplevelser, er det en fordel at involvere brugerne i innovationen. De fremtidige brugeres engagement bør afprøves og etableres gennem den brugerdrevne innovation. 2.4 Delkonklusion Vi ville undersøge om Vores By kan defineres som en innovation og hvorledes innovationen kan ses som en strategisk innovation med fokus på udvikling af byliv og brugerinddragelse. Vi har i vores analyse vist at: For at iværksætte en strategisk proces, kan projektet Vores By defineres og udvikles som en strategisk innovation, såfremt rammen for byliv defineres og udvikles som et nyt marked. Med andre ord kan Carlsberg iværksætte en strategisk markeds innovationsproces. Projektet skal altså konceptualiseres bl.a. med henblik på organiseringen. Det er uklart på nuværende tidspunkt om Carlsberg vil blive iscenesætteren, som udvikler projektet. Dette skal ses i relation til, at projektet internt ikke har de fornødne ressourcer og kompetencer, samt at markedsområdet er nyt. Udfordringen for Carlsberg at vælge de aktører, som kan sikre den strategiske markeds innovationsproces. I relation til innovationsprocessen for projektet kan vi henvise til, at omdrejningspunktet for projektet udover den arkitektoniske ramme, er en økonomisk vækst, som skal generes via byliv og den kreative klasse. Carlsberg bygger sine udsagn på en strategirapport, som ifølge vores opfattelse indeholder visse usikkerheder. Rapporten angiver ingen strategi for hvorledes rammen for byliv skal udvikles. Derudover er der ingen undersøgelser eller henvisninger inkluderet, som dokumenterer at den kreative klasse som brugere og beboere vil sikre økonomisk vækst. På nuværende tidspunkt har projektet ingen planer om at inddrage sine brugere i innovationsprocessen, men Carlsberg vil ind på et nyt marked, hvor de ikke kender deres brugere. Det vil her være en fordel for Carlsberg at tilegne sig indsigt i de fremtidige brugeres behov for herigennem at kunne imødekomme dem. Her er brugerdreven innovation brugbar. I det efterfølgende case afsnit vil vi analyserer i hvilken udstrækning brugerne er inddraget i Den Hvide Kødbys innovationsproces. 18

19 3. Brugerinddragelse i innovationsprocessen (Empiridel) Københavns Kommune ejer Den Hvide Kødby, som blev bygget i 1934 og senere fredet (1996). Området består af 125 lejemål. Lejerne har indtil i dag bestået af engros- og produktionsvirksomheder indenfor kød- og fødevareerhverv. De har haft en markant lavere husleje end markedspriserne i området, primært fordi de selv har stået for den indvendige vedligeholdelse. Grundet fraflytning og et vedligeholdelsesefterslæb på hen mod 200 mio.kr. vedtog Københavns Kommune primo 2007 en helhedsplan for Den Hvide Kødby. Helhedsplanen er udarbejdet af arkitektfirmaet Mutopia og konkluderer bl.a., at eksisterende fødevareerhverv og nye kreative virksomheder bør blandes for at skabe aktivitet i bydelen. Helhedsplanen definerer de kreative virksomheder, som de ønskede fremtidige lejere i området, da de vil kunne skabe aktivitet og genere en værdistigning i området. Helhedsplanen for Den Hvide Kødby vil skabe byliv gennem: - at åbne op for nye kreative erhverv - at tilføre bygningerne nye funktioner - at lade alle facader i gadeplan være åbne for offentligheden - at lade 50 % være eksisterende fødevareerhverv og 50 % nye kreative virksomheder. Inspirationen kommer fra New York Citys Meatparking District, hvor smarte barer, tegnestuer og dyre butikker ligger side om side med slagterivirksomhederne. I marts 2007 blev Den Hvide Kødby åbnet for offentligheden. 3.1 Københavns Kommunes Ejendomme: Projektejer af Den Hvide Kødby Vi har interviewet Rasmus Sanchez Hansen, Projektleder, Københavns Kommunes Ejendomme. Interviewet er gengivet i afsnit 6.2 bilag A. Det er en analyse og vores tolkning, som er gengivet i det efterfølgende. Strategi Projektets formål er at øge værdien på ejendommene gennem en udlejningsstrategi samt at bevillinger jf. helhedsplanen kan godkendes af Københavns Kommune. De nye lejere skal selv stå for istandsættelsen samt betale en forhøjet husleje, som er reguleret til markedspriser. Provenuet mellem den tidligere husleje og den regulerede husleje skal anvendes til større renoveringer i henhold til helhedsplanen. Byliv De kreative virksomheder skal rykke ind og gøre bydelen interessant. Det vægtes højt at de kreative virksomheder har noget specielt og unikt at vise. Derudover placeres de i stueplan, hvor virksomhederne vil kunne synliggøre sig selv overfor hinanden og besøgende i bydelen. På længere sigt skal det være et byliv med flere brugere f.eks. turister. Derudover skal der være aktiviteter og events som f.eks. Øksnehallen, som forpagtes af DGI. 19

20 Brugerinddragelse Københavns kommune har ingen konkrete planer på nuværende tidspunkt om at inddrage deres nye lejere i en innovationsproces omkring udviklingen af byliv. Til gengæld er der nedsat et rådgivningspanel, som udvælger lejerne ud fra følgende kriterier: - deres unikhed - hvad de vil kunne bidrage med til fællesskabet i området - om de passer ind i de ledige lokationer - om de vil kunne danne synergi med de øvrige lejere - deres interesse i at renovere og forbedre især de store lejemål Det er vores opfattelse, at Københavns Kommune bevidst udvælger sine ekspertbrugere (Lead Users) og lader dem flytte ind i bydelen først, jf. afsnit 2.3. De kreative virksomheder skal udvikle et interessant byliv, som genererer økonomiske værdistigninger på ejendommene i området, jf. helhedsplanen. Københavns kommune har dog ingen garanti for at de får udvalgt de brugere, som vil kunne udvikle det interessante byliv. Københavns kommune har pt. modtaget 375 ansøgninger fra interesserede lejere. Trods begrænset markedsføring har dette store antal ansøgere fundet frem til den internetside, hvor ansøgningsskemaet kan downloades. Kommunen ser derfor et stort potentiale i at markedsføre projektet kraftigere via internettet og f.eks. få udarbejdet en 3d model af området, som brugerne kan gå på opdagelse i. Vi opfatter, at det ikke er en bevidst strategi fra Københavns Kommune, at brugerne i det virtuelle rum skal innoveres. Produktet kan med fordel udvikles i projektet, jf. afsnit 2.3. Projektet indeholder bl.a. risici, som skyldes begrænset ressourcer og økonomiske midler. Den mere proaktive markedsføring af området er derfor i idéfasen. Københavns Kommune har udvalgt Karrierebar, som nogle af de første nye lejere og betegner virksomheden som et fyrtårn for området. 3.2 Karrierebar: Ny bruger i Den Hvide Kødby Karrierebar åbnede medio november 2007 og ligger centralt på Flæsketorvet. Indehaverne er den anerkendte kunstner Jeppe Hein og hans søster Lærke Hein. Vi har interviewet Peter Kirkhoff Eriksen, projektleder og en af de 3 initiativtagere. Interviewet er gengivet i afsnit 6.2 bilag B. Det er en analyse og vores tolkning, som er gengivet i det efterfølgende. Strategi For at undgå at området ikke bliver for turistpræget og mondænt, så er det vigtigt at de nye virksomheder har en høj kvalitet og noget unikt at tilbyde. Det er blevet enormt trendy at være med i dansk kunst, og her kan Karrierebar udfylde et hul. Et slags offentligt rum, hvor kunstværkerne skaber en dialog mellem mennesker, og der er plads til alle. Berlin har sådan et sted. New York og Paris har. Og nu får Den Hvide Kødby en tilsvarende scene. 20 Stedets ånd findes i de eksisterende erhverv, da de er en vigtig del af stedets historie. Den Hvide Kødby skal blive et nyt Meatpacking District som i New York, Chicago eller Stockholm.

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs udgangspunkt Oplevelsesøkonomi Viden Stort innovationspotentiale

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

Notat. Vedr. SMARTE løsninger Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD EXECUTIVE SUMMARY REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Den Europæiske Kulturhovedstad er et initiativ, der blev søsat af EU i 1985. Athen var den første Europæiske Kulturhovedstad,

Læs mere

VISION - en bæredygtig fremtid

VISION - en bæredygtig fremtid DNA & VISION MANIFEST KPH er ikke bare et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er et møde mellem forskellige brancher med en fælles vision. En vision om en bæredygtig

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Skabeloner for forretningsmodellering

Skabeloner for forretningsmodellering Skabeloner for forretningsmodellering En kreativ proces for generering af forretningsmodeller Søren Eskildsen, Forretningsudvikler, Alexandra Instituttet A/S Hvad er en forretningsmodel? En beskrivelse

Læs mere

Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL. Projektoversigt med tidsplan

Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL. Projektoversigt med tidsplan 1 Bilag: Uddybende projektbeskrivelse med tidsplan Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL Projektoversigt med tidsplan 6 måneder

Læs mere

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet Dagtilbudskonference, 14. November, 2014 Nyt fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN - om det er muligt at være lidt mere grænseoverskridende i dansk planlægning? Michael Sloth, regionsdirektør, Kuben Management [klip I] HVORFOR ER DET HER KLIP RELEVANT? Forstå

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

Oplevelsesbaseret innovation

Oplevelsesbaseret innovation Oplevelsesbaseret innovation I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser oplevelser som fremtidens konkurrenceparameter i fødevarebranchen

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Skabelon til afrapportering for 2012

Skabelon til afrapportering for 2012 Denne skabelon er udarbejdet til afrapportering af projekter fra Call for Projects og Strategisk Pulje i Sundhedsfaglig Højskole. Formålet er at medvirke til at øge kendskabet til aktuelle FoU-aktiviteter

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling

Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling v/ Chefkonsulent Peder Lind Pedersen, Realdania By Projektsekretær Britt Lindy Knudsen, FredericiaC Norske arkitekters landsforbund Oslo, 20.

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Du hjælper dit erhvervsliv til vækst. Et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for kommunalt ansatte med erhvervskontakt

Du hjælper dit erhvervsliv til vækst. Et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for kommunalt ansatte med erhvervskontakt Et uddannelsesforløb i virksomhedsudvikling og vækst for kommunalt ansatte med erhvervskontakt Brand It Brand You Brand Us Leg en idé Du hjælper dit erhvervsliv til vækst Fremtidsfabrikken Sydfyn tilbyder

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere