Vores By innovation og brugerinddragelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vores By innovation og brugerinddragelse"

Transkript

1 Vores By innovation og brugerinddragelse MASTERUDDANNELSEN I OPLEVELSESLEDELSE / RUC / 2. SEMESTER 2007 SKREVET AF Birgitte Sandhagen og Marianne Schibbye VEJLEDER Christjan Fussing Jensen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Interesse- og problemfelt Problemformulering Afgrænsning Valg af undersøgelses- og dataindsamlingsmetode Teoretiske perspektiver (teorivalg) og litteraturstudier 6 2. Innovation og strategi (Teoridel) Vores Bys proces Vores By som innovation Vores Bys brugerdrevne innovation Delkonklusion Brugerinddragelse i innovationsprocessen (Empiridel) Københavns Kommunes Ejendomme: Projektejer af Den Hvide Kødby Karrierebar: Ny bruger i Den Hvide Kødby Tre.d: Potentiel ny bruger i Den Hvide Kødby Paralleller til Vores By Delkonklusion Hovedkonklusion Perspektivering Referencestof Litteraturliste Bilagsmateriale 30 2

3 1. Indledning 1.1 Interesse- og problemfelt Carlsberg er kun en af mange spillere, som vil skabe et byområde, der skal tiltrække nye borgere og brugere. Landets kommuner har i en årrække konkurreret om forbrugernes gunst for herigennem at opnå en form for Bilbao-effekt. Vejle kommune manifesterer sig som landets bedste boligkommune og vil bl.a. bygge huse formet som store bølger og Greve kommune gør alt for at markere sig som landets mest effektive, firmatiserede kommune. I den skærpede konkurrence for at tiltrække forbrugerne er nye initiativer kommet til. Initiativer, som sætter fokus på forbrugernes drømme og idealer afstedkommet af bl.a. Slow city bevægelsen. Nøgleordene er kvalitet, et bæredygtigt miljø og tid til eftertanke. Således er Svendborg i gang med at skabe en ny landsby, som de kalder Tankefuld. Landsbyen skal opfylde forbrugernes drømme om, hvordan man bor, arbejder og lever i nærhed af natur og hinanden. Ventelisterne til den nybyggede middelalderby Jakrisborg udenfor Malmø er et andet eksempel på, at der er et marked for byer med identitet. Derudover fremhæver Københavns Tænketank 1 Carlsbergområdet, som et af de 9 fokusområder, der kan forvandle København til en vidensby i international topklasse. Den gamle Carlsberg grund, her kaldet Carlsberg Business District, skal tiltrække internationale virksomheder og få dem til at placere deres hovedsæder i byen. Carlsberg har indtil videre ikke vist interesse for at realisere Vores By som et Carlsberg Business District. Lars Holten Petersen, direktør i Carlsberg Ejendomme, udtrykker det i et interview 2 Området skal være en by og værdien af byen er oplevelse. Det skal være den historie, der bliver fortalt i byen, som gør den spændende. Den skal være spændende på en sådan facon, at den tiltrækker mennesker, for vi opfatter by som et sted, hvor der er mange mennesker. Bydelen er mere Christiania end Ørestaden. Carlsbergområdet er baseret på en industriproduktion, som ikke længere løber økonomisk rundt. Produktionen af konsumentvarer stopper i Valby ved udgangen af Carlsberg ser nye muligheder i det tidligere industriområde. Dette skal transformeres til en ny bydel, som Carlsberg kalder Vores By. Området har autenticitet gennem at være et gammelt industriområde, men Carlsberg ønsker ikke en historisk funderet bydel, men en bydel, hvis identitet bygger på brugernes engagement og oplevelser i området. De ønsker at finde nøglen til at skabe et identitetsskabende byliv. For at skabe opmærksomhed om projektet Vores By, har Carlsberg valgt at involvere borgerne bl.a. ved afholdelse af en åben international idékonkurrence og ved at Carlsberg besidder et så attraktivt område midt i byen. Således står der i idékonkurrenceprogrammet 3 : Carlsberg lægger op til en meget åben idékonkurrence med så få konkrete bindinger for deltagerne som muligt. Det er op til deltagerne selv at give det mest overbevisende bud på hvordan Vores By skal være og hvilket liv den skal rumme. 1 www3.kk.dk 2 3

4 Carlsberg ønsker meget mere end en arkitektonisk byplanlægning af området. De ønsker en iscenesættelse af bylivet og et svar på, hvad fremtidens forbrugere ønsker sig af en attraktiv bydel. Det vindende forslag fra arkitektfirmaet Entasis hedder Vores Rum og har som idé, at alle rum i gadeplan skal være åbne for besøgende og skal tilbyde en variation af muligheder. Al beboelse er således placeret i højden for at stimulere bylivet frem for den enkelte beboers behov. Forslaget beskriver området som en ramme for livet i bydelen, men kommer ikke med konkrete svar på hvorledes livet i bydelen skal udvikles. Opgavens formål er dels at undersøge om udvikling af byliv i projektet Vores By kan indgå i en innovationsproces og om brugerne kan inddrages i denne proces. Denne problemstilling munder ud i følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvordan kan brugerne inddrages i innovationsprocessen omkring udvikling af bylivet i Vores By? Følgende spørgsmål søges således besvaret. 1. Kan Vores By defineres som en innovation? 2. I hvilken udstrækning er brugerne inddraget i denne proces? 1.3 Afgrænsning Opgaven er delt i to dele. Den første del fokuserer på innovationsteorier med det formål dels at definere Vores By som en innovation og om innovationen kan ses som en strategisk innovation med fokus på udvikling af byliv samt brugerinddragelse. Byliv omhandler primært udvikling af rammen. På baggrund af den udarbejdede strategirapport for Vores By er brugere afgrænset i opgaven til den kreative klasse. Anden del fokuserer på i hvilken udstrækning brugerne er inddraget i innovationsprocessen. På nuværende tidspunkt har projektet ingen planer om at inddrage sine brugere i denne proces. Vi har derfor gennemført en undersøgelse af Den Hvide Kødby. I relation til Vores By, så har Den Hvide Kødby det samme omdrejningspunkt for økonomisk vækst via udvikling af byliv og den kreative klasse. Området har ligesom Vores By en attraktiv placering i Københavns Kommune.

5 1.4 Valg af undersøgelses- og dataindsamlingsmetode De spørgsmål, som vi stiller i vores problemformulering, belyser vi ved casen Vores By. Casestudier 4 er udbredte ved undersøgelse af virksomheder. Vores undersøgelse er et multipelt studie, da den også inddrager Den Hvide Kødby. Metoden i første del er en deduktiv fremgangsmåde 5, hvor vi tager udgangspunkt i innovationsteoriers anvendelighed for at besvare spørgsmål 1 i problemformuleringen. I anden del har vi valgt en induktiv 6 indgangsvinkel, hvor vi tager udgangspunkt i empirien for at besvare spørgsmål 2 i problemformuleringen. Empirien er opdelt i følgende afsnit. - Projektejer - Ny bruger - Potentiel ny bruger - Paralleller Formålet med opdelingen er at foretage en triangular evaluering 7, hvor man anvender to eller flere metoder til at undersøge det samme fænomen, som er i hvilken udstrækning er brugerne inddraget i innovationsprocessen. Empirien er begrænset til 3 interviews, som er foretaget med Københavns Kommune (projektejer), Karrierebar (ny bruger) og Tre.d (potentiel ny bruger). Interviewene er indarbejdet i de respektive afsnit. Herefter følger et afsnit om paralleller til Vores by fra afsnit 2. Antallet af interviews giver en begrænsning i forhold til omfanget af den efterfølgende analyse. Men da opgaven vedrører modul 2, er det vores opfattelse at dette antal er tilstrækkeligt. Analysen følger herefter i alle underafsnit og opsummeres i en separat delkonklusion for hvert hovedafsnit, set i relation til besvarelse af spørgsmålene i problemformuleringen. Delkonklusionerne samles i en hovedkonklusion og opdagelser undervejs skitseres gennem perspektiveringen. Som dataindsamlingsmetode 8 vedr. interviewene har vi anvendt primære data med en spørgeteknik, som omhandler et personligt og kvalitativt interview, der er kendetegnet ved ikke at have faste svarkategorier og kun er delvis struktureret. Denne dataindsamlingsmetode er valgt for at sikre åbenhed over for nye synsvinkler og informationer, som den interviewede kunne fremkomme med. Derudover har vi anvendt Steinar Kvale 9 analysemetode af interviewet med hensyn til strukturering og temaer. Ud fra hvert tema er der angivet en reference til et afsnit i opgaven, hvor empirien indgår. Dette fremgår af bilag A, B og C. 4 Ib Andersen, 112, Ib Andersen, 32, Ib Andersen, 32, Dansk Evalueringsselskab, Ib Andersen, 149, Steinar Kvale, 188, 1997

6 1.5 Teoretiske perspektiver (teorivalg) og litteraturstudier I henhold til vores problemformulering er der følgende teorier i spil: - Innovationsteorier, hvor vi vurderer om der i vores undersøgelse er tale om innovation og om innovationen indgår som en strategisk innovation. - Teorier omkring brugerinddragelse. I den forbindelse har vi inddraget innovationsteori om brugerdreven innovation. Opgaven vil primært fokusere på teorier indenfor innovation og strategi. Ledelse og organisering af innovationer vil kun blive meget overordnet berørt. Sammenfattet er litteratur udvalgt dels på baggrund af pensum på modul 2, og dels suppleret med litteratur, som kan give værdifuld information om eksisterende teorier, andres erfaringer, undersøgelser mv.

7 2. Innovation og strategi (Teoridel) 2.1 Vores Bys proces Ifølge strategirapporten 10 vil udviklingen af Vores By være kunstig, fordi projektet er iværksat og udviklet i et delvist kommercielt øjemed. Der vil ikke være en naturlig udvikling i forhold til de urbane pionerer og andre trendsættere, som normalt er de første, der rykker ind i et område og udvikler det. Derfor skal Carlsberg planlægge udviklingen af liv til bydelen og prioritere det ligeså højt som mursten til bydelen. Det altoverskyggende argument herfor er, at en vellykket udvikling med identitet, et unikt image og et levende byliv på sigt vil give Vores By det mest fordelagtige grundlag for profitabelt frasalg. Processen for projektet er som følger jf. figur 1: Indtil 1. november 2006 Ultimo /2008 Ultimo 2008 OFFENTLIG IDÈFASE KONKURRENCE VISION PLANGRUNDLAG BYGGERI Tekniske undersøgelser Dommerpanel Politisk behandling Offentlig høring og politisk godkendelse FIGUR 1: VORES BYS PROCES, Processen omhandler på nuværende tidspunkt konkretisering og bearbejdning af lokalplanen for området samt forhandling med Københavns Kommune. Ultimo 2008 flyttes produktionen til Fredericia. Herefter skal de første konkrete projekter igangsættes. Processen vil tage omkring år før hele området er færdigudbygget. Undervejs vil der blive afholdt arkitektkonkurrencer om de enkelte bygninger, udarbejdet konkrete lokalplaner, afholdt høringer m.v. Carlsberg er altså på den ene side i gang med en traditionel byggeproces, hvis mål er at få området til at fungere arkitektonisk og byplanmæssigt. På den anden side har de i deres udarbejdede strategirapport defineret byliv som omdrejningspunkt for økonomisk vækst samt den kreative klasse som beboere og brugere af bydelen. Strategirapporten 11 er udarbejdet på grundlag af interviews med udvalgte eksperter, Institut for Fremtidsforskning og teori. Der er forskellige teoretiske opfattelser omkring definition af begrebet den kreative klasse. En af 10 Vores Bys strategirapport, 2, Vores Bys strategirapport, 2,

8 teorierne er udviklet af Richard Florida 12. Kendetegnet ved den kreative klasse er, at de engagerer sig i arbejde, der sigter mod skabelsen af nye meningsfulde levemåder og livsformer. Målgruppen er et hurtigt voksende segment af arbejdsstyrken, hvorfra virksomhedernes profit og samfundets økonomiske vækst i stigende grad udspringer. Den kreative klasse kan igen underinddeles i tre grupper: - bohemerne (bl.a. yngre kunstnere) - den kreative kerne (bl.a. forskere, ingeniører, arkitekter og lærerer) - de kreative professionelle (bl.a. ledere, finansmedarbejdere og jurister) Selvom bohemerne udgør en lille del af den kreative klasse, er gruppen en afgørende dynamo for resten af klassen. Bohemerne tiltrækker nemlig de øvrige. Tiltrækningen af bohemegruppen er ifølge Carlsberg 13 det første skridt i udviklingen af Vores Bys identitet. Det er ikke sikkert, at bohemerne vil blive boende 10 eller 20 år frem i tiden. Men i overgangsfasen mellem industriområde og færdigudviklet ny bydel, vil bohemerne være den magnet, der tiltrækker de øvrige grupper fra den kreative klasse. Fremtidens stærke virksomheder vil naturligt søge til området og skabe økonomisk vækst. I følge strategirapporten er omdrejningspunktet for økonomisk vækst byliv med den kreative klasse som brugere og beboere. Ifølge vores opfattelse indeholder strategirapporten visse usikkerheder. Rapporten angiver ingen strategi for, hvorledes rammen for byliv skal udvikles i projektet. Derudover er der ingen undersøgelser eller henvisninger i rapporten, som dokumenterer hypotesen om, at den kreative klasse som brugere og beboere sikrer økonomisk vækst. Lars Holten Petersen, direktør i Carlsberg Ejendomme, har i et interview endvidere oplyst 14, at der ikke er udarbejdet en egentlig strategiplan i tillæg til rapporten. For nuværende anvender projektet alle sine ressourcer på udvikling af den arkitektoniske ramme. Vi vil i næste afsnit belyse, hvorvidt Vores By kan defineres som en innovation og om innovationen kan defineres som en strategisk innovation. 12 Søren Lybecker, 86, Interview med Carlsberg Ejendomme den

9 2.2 Vores By som en innovation Innovation Begrebet innovation 15 kommer af det latinske ord innovare, hvor in betyder deri og novare betyder at skabe nyt eller forandre. Innovation skal ikke forveksles med invention, som betyder opfindelse. Ifølge Schumpeter 16 er innovation, set ud fra en økonomisk betragtning, en aktivitet, der skaber samfundsøkonomisk vækst. Ifølge Lapierre og Mccelland 17 er innovation, set ud fra en sociologisk betragtning, en aktivitet, der betegner en fornyelse i social adfærd i samfundet. Innovation er således som udgangspunkt et makrofænomen, der handler om samfundsøkonomisk vækst. Men innovationsprocessen forgår også på mikroniveau hos en virksomhed eller en person. Not to innovate is to die skrev Christopher Freeman 18 for mere end 30 år siden. For at være konkurrencedygtige og sikre overlevelse må virksomheder løbende forny sig og tilpasse sig de forandringer der sker på markedet. Innovation er nødvendig, men er samtidig uforudsigelig og forbundet med store risici, da der er tale om mønsterbrud. Risici kan være både økonomiske og ressourcemæssige. Drivkraften bag innovation er jagten på konkurrencemæssige fordele og økonomisk vækst. Innovationer er intensiveret i takt med globaliseringen den vestlige verden kan ikke konkurrere på effektiviteten og prisen alene. Virksomhederne er i stigende grad bevidste om, at de er nødt til at innovere for at klare sig i markedskonkurrencen. Innovation er derfor blevet en vigtig faktor i den økonomiske udvikling 19 i de seneste år. Det er innovationsprocesserne i den enkelte virksomhed, som har betydning for virksomhedens udvikling og vækst, for den samfundsøkonomiske vækst og i sidste instans for den nationale konkurrenceevne. Innovationer kan være af forskellig slags inden for forskellige industrier og brancher. Ifølge Jon Sundbo 20, er servicesektoren af stigende betydning for økonomisk vækst og servicevirksomheder udgør en stor del af virksomhedsmassen. 56 % af værditilvæksten i den private sektor kommer fra service og skal ses i relation til afsnit 1.1. For at kunne inddrage den teoretiske forståelse for, hvorfor og hvordan innovationer opstår, vil vi gennemgå innovationsteoriernes udvikling på et overordnet niveau. Innovationsteoriernes udvikling Gamle teorier visner hen, nye opstår og de gamle teorier genoplives i ny form. 15 Michael Nørager, 2, Jon Sundbo, 10, Jon Sundbo, 10, Christopher Freemann, 256, Jon Sundbo, 11, Jon Sundbo, 17, 2001

10 Jon Sundbo har isoleret de tre grundlæggende drivkræfter til at udgøre mennesker, maskiner og markeder. Det er disse 3 drivkræfter, som frembringer innovation og vækst jf. figur 2 nedenfor. Psykologisk innovation Paradigme skifte Teknologisk innovation Paradigme skifte Sociologisk innovation MENNESKER MASKINER MARKEDER 1840 Den franske revolution 1880 USA ny økonomisk stormagt 1900 Den industrielle revolution 1960 Velstandsboom 1990 Globalisering FIGUR 2: HISTORISK PERSPEKTIV, SØREN LYBECKER, 14, 2007 Innovationsteoriens oprindelse og aktuelle gennembrud tilskrives oftest Joseph Schumpeters innovationsteori i økonomien. Den primære drivkraft for økonomisk fremgang var teknologisk innovation forstået som nye teorier, hvorfra nye industrier og produkter udsprang. Der er to overordnede opfattelser af 21, hvad der en vigtig faktor i forhold til initiering af innovationsprocessen og det drejer sig om henholdsvis technology push og demand pull tilgangen, som defineres på følgende måde: - Demand pull: Det er et erkendt behov hos brugerne, der tilskynder til innovation - Technology push: Det er de teknologiske muligheder/ nyopdagelser, der leder til innovation (teknologier, der leder efter markeder) Schumpeter argumenterer for at initieringen oftest følger en technology push tankegang, som er karakteriseret ved at man opfatter innovationsinitieringen som et intraorganisk fænomen. Videnskabelige fremskridt og inventioner bliver omsat af entreprenøren, som kan være en person, virksomhed eller organisation, der er i stand til at kombinere produktionsmæssige faktorer og på denne måde skabe nye varer og nye markedsområder. Entreprenøren skaber ikke selve opfindelsen af et nyt produkt, men er den, som forstår at udnytte opfindelsen kommercielt. Burgelman og Sayles udvidede innovations tankegangen med at entreprenøren kunne være andet end en person som nævnt ovenfor. Via virksomhedens teknologi bliver innovationerne således skubbet ud på markedet i forventning om, at forbrugerne opdager, at de har et behov for den pågældende innovation. Schmookler argumenteret for, at initieringen af en innovation typisk følger en demand pull proces, hvor det hovedsageligt er markedet og forbrugerne, der efterspørger nye og mere sofistikerede produkter hos virksomhederne. Dermed argumenteres for, at det er forbrugernes efterspørgsels træk, der normalt ligger bag initieringen af innovationer Michael Nørager, 3, 2005

11 I forhold til udvikling af byliv i Vores By har Carlsberg set et marked og har defineret den kreative klasse som projektetss målgruppe. Området skal udbygges arkitektonisk og byplanmæssigt, således at den kreative klasse vil opdage bydelen. Dette indebærer risici, da konkurrencesituation er skærpet. Set i relation til afsnit 1.1, har mange kommuner og områder ligesom Carlsberg erkendt, at den kreative klasse er katalysator for økonomisk vækst. Samtidig har Carlsberg bevæget sig fra kun at tænke i arkitektonisk ramme til at se på byliv som den faktor, der skal sælge området til den kreative klasse. Man kunne her sige at Carlsberg med sin strategi er på vej ind på et nyt marked et marked for byliv. I det følgende vil vi derfor se nærmere på innovation som en strategisk proces. Innovation som en strategisk proces Strategi 22 er et overordnet orienteringspunkt for virksomheden og synliggør virksomheden på markedet. Dette har betydning for evnen til at tiltrække kapital og kunder. Derudover er ledelsens vurderings- og beslutningsgrundlag en del af virksomhedens strategi og strategisk ledelse bliver således byggestenen til innovationer. Det er ledelsen, der ud fra virksomhedens strategi fastlægger, hvilke ideer der skal fremmes og hvilke innovationsprocesser der skal igangsættes og initieres. Strategien markerer også virksomhedens værdier. Ifølge Søren Lybecker 23 er udgangspunktet i strategisk innovation virksomhedernes markedsfunktioner, hvor Carlsbergs markedsfunktion er nævnt i afsnit 1.1 Forbrugerne i det højt udviklede markedsøkonomiske samfund har, i vid udstrækning, fået stimuleret deres basale behov. Det bliver stadigt vanskeligere at skabe en markedsmæssig vækst ved blot at etablere en ny virksomhed eller udvikle en teknologisk innovation. Strategi bliver hermed et centralt begreb, og viden om forbrugeradfærd bliver en central faktor i den strategiske innovation, som er meget pull-orienteret. Strategisk planlægning er en analytisk aktivitet, hvor man er bundet af den nuværende situation. En grundantagelse vil derfor være, at fremtiden ligner nutiden, og at den eksisterende forretningsmodel også vil være gældende i fremtiden. Men hvis fremtiden ikke ligner nutiden, så er der behov for en kreativ proces for skabe nye forretningsideer, der er uden for virksomhedens nuværende område. Strategisk innovation er med andre ord en helt anden arbejdsform og tænkemåde end strategisk planlægning, hvilket er illustreret jf. figur 3 næste side. 22 Jon Sundbo, 9, Søren Lybecker, 23,

12 Strategisk planlægning Analytisk Fokus på præsentationer Teknologidreven (inside out) Logisk og lineær Udvikling af nuværende forretningsmodel Skab mere værdi for virksomheden Antager at fremtiden ligner nutiden Følger regler og traditioner Strategisk innovation Kreativ Fokus på nye erkendelser Brugerdreven (outside-in) Gentagende og pædagogisk Udvikling af alternativ forretningsmodel Skab mere værdi for kunderne Antager at fremtiden er dynamisk Bryder regler og traditioner FIGUR 3: STRATEGISK PLANLÆGNING VERSUS STRATEGISK INNOVATION, SØREN LYBECKER, 26, 2007 Forskning indenfor strategisk innovation påpeger 24 endvidere at økonomisk vækst oftest genereres af et sammenhængende koncept. Det er ofte en iderig person (scene-maker), som skaber scenen eller i hvert fald strukturen til en scene. Iscenesætteren har egenskaber, som svarer til den klassiske entrepreneur type. Vedkommende tager initiativ og bygger på nye ideer, men grundlægger blot ikke en ny virksomhed som den klassiske entreprenør. Iscenesætteren skaber med andre ord en virtuel imaginær verden, som er i stand til at tiltrække forbrugerne. Dette er imidlertid heller ikke nok til at skabe en vedvarende positiv udvikling og økonomisk vækst. Resultaterne af forskningen viser, at scenen på en eller anden måde må konceptualiseres. Det vil sige organiseres, så den består af såvel håndgribelige attraktionselementer og faciliteter, samt at den vedligeholdes. Der skal være en iscenesætter, der udvikler scenen (projektet). Iscenesætteren kan i visse tilfælde være entreprenøren selv, som også udvikler scenen og får forskellige andre aktører engageret i projektet. Sagt med andre ord handler det strategiske perspektiv både om konceptet, men også om den organisatoriske struktur og om de ressourcer, der indgår heri. Strategisk innovation handler hermed om processen og metoden for hvordan man skaber strategisk innovation. Grundlæggende er der tre muligheder Top-down, hvor ledelsen beslutter og implementerer innovation gennem medarbejderne. - Bottom-up, hvor ledelsen tilvejebringer rammerne for at medarbejder kan få ideer og virkelig gøre dem - Eksperter, hvor innovationsudfordringen placeres hos ekspertgrupper, som typisk er eks terne Jan Mattson, Christjan Fussing Jensen and Jon Sundbo, Jon Sundbo, 37, 2001

13 På baggrund af teorigennemgangen kan vi udlede, at Carlsberg er entreprenøren, der genererer projektet Vores By. Projektet skal konceptualiseres for at skabe rammen for udvikling af byliv, der kan tiltrække den kreative klasse over en lang tidshorisont. Som nævnt i afsnit 2.1 er dette ingen garanti for økonomisk vækst. Projektet Vores By kan defineres som en strategisk innovation, såfremt rammen for byliv defineres og udvikles som et nyt marked. Det er uklart på nuværende tidspunkt om Carlsberg vil blive iscenesætteren, som udvikler projektet. Organiseringen af innovationsprocessen vil primært ligge hos ekspertgrupper, som typisk er eksterne. Dette skal ses i relation til, at projektet internt ikke har de fornødne ressourcer og kompetencer, samt at markedsområdet er nyt. Omkring brugen af ekspertgrupper henvises der til afsnit 1.1 vedrørende den arkitektoniske ramme og afsnit 2.1 vedrørende rammen for byliv og den kreative klasse. Udfordringen for Carlsberg er at vælge de aktører, som kan sikre den strategiske innovationsproces i projektet. En af måderne til at sikre den strategiske innovation er at kunne imødekomme brugerne her defineret som den kreative klasse. Vi vil i næste afsnit belyse, hvorledes brugerne kan inddrages i processen via brugerdreven innovation. 2.3 Vores Bys brugerdrevne innovation Baggrund I erhvervslivet har man i en årrække brugt begreberne business-to-business og business-to-consumer 26. I det lille ord to finder vi forklaringen på den model for værdiskabelse og markedsdannelse, der har præget de vestlige markedsøkonomier siden industrialiseringen. Nemlig at virksomheden skaber værdi i form af nye produkter, der så sælges til kunden. Den model er under opbrud. Dagens forbrugere oplever et marked fyldt med ensartede produkter og de går efter dem, som er tilpasset netop deres behov. Internettet giver forbrugerne mulighed for at sammenligne produkter, priser og ydelser fra virksomhederne kombineret med at forbrugerne i stigende grad deler informationer og holdninger. Forbrugerne er blevet både mere kritiske og kompetente. Udfordringen for virksomhederne er i dag at være så tæt på kunderne som muligt for herigennem at registrere selv de mindste forandringer i deres adfærd og perceptioner. Virksomhederne skal kunne reagere hurtigt, når det gælder udvikling og markedsføring af nye produkter. Senest har Carlsberg lavet en ny flaske 27 og en ny ølkasse til den velkendte gamle øl og sat prisen op. Forbrugernes reaktion var negativ. Størrelsen på den nye ølkasse fulgte ikke standardstørrelsen for ølkasser og flasken havde en form og et design, som forbrugerne ikke kunne se idéen i. Carlsbergs massive markedsføring og flotte reklamespots var slet ikke nok til at overbevise kunderne. Restauratørerne gik til pressen og forbrugerne klagede på Internettet. Carlsberg har efterfølgende måtte erkende, 26 Søren Lybecker, 63, Claus Buhl, 23,

14 at de ikke kendte deres kunder godt nok og har trukket flaskerne og prisforhøjelsen tilbage. I erkendelsen af at forbrugernes dom er altafgørende for nye produkters succes, så er en ny innovationsform vundet frem også kaldet brugerdreven innovation. Hvad er brugerdreven innovation? FORA 28 (Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse) beskriver brugerdreven innovation, som er viden om kundernes behov og evnen til at imødekomme dem. Kundens behov er blevet omdrejningspunktet for innovationen. I den relation er den kreative klasse omdrejningspunkt for den økonomiske udvikling i Vores By, jf. afsnit 2.2, og Den Hvide Kødby, jf. afsnit 3.1. På nuværende tidspunkt er der enighed omkring at brugerdreven innovation indebærer at øge træfsikkerheden i innovationsprocessen. Formålet er dermed at øge sandsynligheden for at ramme markedets behov rigtigt og dermed minimere forretningsrisikoen. Der er dog uenighed omkring hvilke metoder, der skal anvendes for at inddrage brugerne i innovationsprocessen. Fra politisk hold er der udarbejdet et program, som skal sætte Danmark på verdenskortet som et af de førende innovationssamfund. Programmets formål er at styrke udviklingen af nye produkter, serviceydelser, koncepter og processer på grundlag af et bedre kendskab til brugernes behov. Der er i indeværende år uddelt 58 mio.kr. til projekter, som vil udforske og skabe resultater på området. Programmet må ses som en prototype for test af brugerdreven innovation som metode. Tiden vil vise hvilke virksomheder, der forstår at udvikle metoderne og implementere dem som et stærkt konkurrenceparameter. Flere virksomheder har allerede meldt sig på banen som varme fortalere for deres metode. Hos Novo Nordisk og Lego inddrages ekspertbrugere (Lead Users) i innovationsprocessen. Ifølge Joe Tidd 29 kan det være problematisk at fokusere på ekspert brugere (Lead Users), da de måske repræsenterer en for lille gruppe og kan reagere kritisk mod en forandring af et eksisterende kendt produkt. Her kan det være en fordel at finde pionererne blandt de udvalgte brugere og inddrage dem i selve udviklingsprocessen. Eric von Hippel 30 støtter denne teori og han er fortaler for en ny type innovation, hvor innovationen er lagt ud til brugerne. Han kalder formen open source innovation. Denne type innovation tager udgangspunkt i, at de mest progressive brugere (Lead Users) er foran virksomhederne og resten af markedet. Disse ekspertbrugere kender bedst selv deres behov og er gode til at innovere. Den nye type innovation har potentialet til at ændre afgørende ved virksomhedernes værdiskabelse. Internettet har skabt muligheder for at innovative brugere kan mødes med ligesindede. Brugernes egne innovationer foregår i de internetbaserede netværk, hvor brugerne danner fællesskaber omkring produkterne. Virksomheder, som åbner op for denne mulighed for interaktion med disse netværk, vil i følge Eric von Hippel være blandt fremtidens mest succesfulde Joe Tidd, John Bessant, Keith Pavitt, 267, Eric von Hippel, 18, 2005

15 Eric von Hippels teori 31 udmunder sig i tre modeller for interaktion i mellem virksomheder og førende brugere jf. figur 4. Der er fordele og ulemper ved modellerne. Det vigtigste er, at virksomhederne ikke dræner brugerne for talent. Derudover skal begge parter være klar over, at motiver og kultur i netværket er væsentligt anderledes end den i virksomheden. Virksomheden hyrer førende brugere HYRING Førende brugere Virksomhed PARTNERSKAB Ad hoc partnerskaber opstår mellem virksomhed og førende brugere Førende brugere Virksomhed MEDLEMSKAB Virksomheden forlader sin gængse og integreres i brugerforening Førende brugere Virksomhed Netværk Førende brugere Førende brugere FIGUR 4: MODEL FOR VIRKSOMHEDERS INTERAKTION MED FØRENDE BRUGERE, ERIC VON HIPPEL, 18, 2005 Ifølge Instituttet for Fremtidsforskning 32 er der i brugernes innovationsevne et stort værdiskabende potentiale for virksomhederne. Inddragelse af brugerne som udviklere er fremtidens vigtigste kilder til succesfulde produkter. Flere og flere brugere lægger vægt på at udfolde deres kreativitet og opfindsomhed i deres forbrug. De forskellige metoder er i deres udviklingsform og området er endnu ikke fuldt ud belyst. Det er derfor ikke muligt at konkludere hvilke metoder, der i fremtiden vil åbne de fleste døre ind til forbrugernes behov. 31 Eric von Hippel, 18, Instituttet for Fremtidsforskning, 27,

16 Brugerdreven innovation i forhold til Vores By I forhold til Carlsbergs brugere, marked og produkt, vil vi se på fordele og ulemper ved at inddrage brugerne i innovationsprocessen omkring skabelsen af byliv. Brugerne Projektet har defineret deres brugere som den kreative klasse, jf. afsnit 2.1. Et supplement til denne definition er i følge Richard Florida 33, at den kreative klasse søger hen til de steder, hvor der er et pulserende byliv og autenticitet. En autenticitet, som kommer fra en blanding af nyt og gammelt. Et sammensurium af nyrige, indvandrer, studenter, fotomodeller og posedamer. Et autentisk sted, som kan tilbyde enestående og originale oplevelser. Florida angiver intet vidundermiddel til, hvordan der skabes en vindende strategi for tiltrækning og vedholdende stimulation af den kreative klasse. Han understreger dog at værdien af åbenhed, mangfoldighed og de lave indgangsbarrierer ikke kan overdrives. Dertil kommer at der skal fokuseres på unge mennesker de såkaldte bohemer, da det er dem, som kan tilføre den livsstil, som den kreative klasse i høj grad efterspørger. I det danske forskningsprojekt Teknologi, Talent og Tolerance 34 konkluderes det, at den danske kreative klasse er meget skævt fordelt geografisk med København og Århus som de største magneter. I dette perspektiv har Carlsberg et markedsforspring i forhold til de kommuner, der skal have den kreative klasse som nye tilflyttere, jf. afsnit 1.1. Men i hvilken udstrækning kan projektet overhovedet være sikkert på at områdets succes afhænger af at have den kreative klasse som beboere og brugere, jf. afsnit 2.1. På den anden side er det vigtigt for den strategiske innovation at vide hvem brugerne er, jf. afsnit 2.2. Her ligger et paradoks. Brugerne har i forhold til produktet byliv flere funktioner. På den ene side skal brugerne tiltrækkes af bylivet og opsøge Vores By. På den anden side skal de selv bidrage til bylivet enten som beboere i området eller besøgende og bliver herved en del af produktet. Markedet Charles Landry beskriver i The Creative City 35, at byer i dag skal være bevidste om den internationale konkurrencesituation. Unge mobile eliter (heriblandt bohemer) kan selv vælge, hvor de vil bo, og de kan nemt flytte. De unge vil i fremtiden bosætte sig i de bydele, som er mest attraktive for dem. Byernes centrale ressource er de særlige kompetencer, som byens indbyggere har. I fremtiden vil vi se en hård konkurrence om de bedste indbyggeres gunst. Landry fremhæver Barcelona som en by, der i dag formår at tiltrække disse unge eliter. Byen forener de kreative kræfter hos designere og andre intellektuelle leverandører på nye måder. Samtidig har Barcelona mange områder, som ikke er designet til turisterne. Charles Landry ser her en ny tendens, skabt af de teknologiske fremskridt. Vi er på vej ind i et trådløst netværkssamfund, som skaber mulighed for nye arbejdsformer og mobilitet på tværs af landegrænserne. Dette skaber mulighed for, at nye byer vil være fremtidens trækplastre. Dette fænomen underbyg- 33 Søren Lybecker, 86, Politiken,

17 ges også i en rapport fra RUCs afdeling for bystudier. Citat 36 : Moderne storbyer gennemgår i disse år dybe forandringer i kapløbet om en plads på det nye globale bykort. Der er tale om forandringsprocesser, der både er karakteriseret ved rekonstruktion og konstruktion, og som både genererer økonomisk aktivitet og arbejde, og det modsatte. Lidt populært sagt kan man tale om at samfundets magtfulde grupper er mobile og i stand til at flytte sig rundt og drage nytte af de informationer som cirkulerer i globale netværk. Set i lyset af disse tendenser er markedet for byliv under forandring. Carlsberg også skal kunne agere globalt. Den kreative klasse og specielt de unge eliter vil i fremtiden kunne tiltrækkes af markeder for byliv udenfor Danmarks grænser. Her er også indført et push element, da de nye teknologier skaber nye muligheder for at studere, bo og arbejde uafhængigt af det fysiske sted. Tendensen kan ses som en barriere eller risiko for Vores Bys succes. Samtidig må det ses som en fordel for projektet at kunne tiltrække nye grupper af brugere til bydelen. Den individuelle bevægelsesfrihed er dog afhængig af hvor åbne landegrænserne vil være i fremtiden. Produktet Vores By skal have et byliv, hvis værdi er oplevelser, identitet og mangfoldighed, jf. afsnit 1.1. Idékonkurrence har søgt svarene på i hvilken udstrækning disse værdier kan implementeres i byrummet. Traditionelt er det arkitektens rolle at skabe byrum og ikke byliv. Entasis forslag indeholder arkitektoniske løsninger med henblik på stimulering af byliv, men ikke hvordan produktet byliv skal udvikles. Carlsbergs strategi om at udvikle et byliv kan ses som endnu et produkt i Carlsberg regi. Nu vil de markedsføre sig gennem forbrugernes oplevelser i en bydel. Carlsberg 37 har før været gode til at udvide deres brand gennem f.eks. Carlsberg Natfilm festival. Her kobles en naturlig anledning til at drikke øl sammen med en dannelsesdimension. Øldrikning er her ikke lig med bøvsende fulderikker på en bænk, men aktive mennesker i en moderne, kulturel sammenhæng. Bylivet kan altså med fordel skabe en ny dimension til forbrugernes opfattelse af Carlsberg. Her kan man tale om markedsføring gennem oplevelser. Ifølge Lena Mossberg 38 er oplevelse markedsføring, når afsenderen er kendt og oplevelsen mindeværdig. Mindeværdige oplevelser etableres dels gennem forbrugernes følelsesmæssige engagement og gennem nyhedsværdi. Carlsberg skal altså, hvis vi følger Mossbergs teori, udvikle et byliv, som engagerer forbrugerne. Herved får Carlsberg lagt en merværdi til deres produkt. Bylivet i Vores By skal udvikles gennem brugernes engagement. Et eksempel på et succesfuldt koncept, der bygger på brugernes engagement, er Build a Bear 39. Hos Build a Bear får brugerne lov til at innovere eller være medskabere af det produkt, som de siden hen skal købe. Brugerne skal selv fremstille deres tøjdyr og herved tillægges produktet en oplevelsesværdi. Tøjdyret er ikke længere en masseproduceret ting, men et individ, som brugeren er personligt engage- 36 Anni Greve og Peter Skriver, Claus Buhl, 133, Mossberg, 71, Christian Jantzen, forelæsning,

18 ret i og sågar føler sig som mor eller far til. Forbrugeren er her selv kilden til oplevelsen og oplevelsen giver mening for individet. Hvis byliv kan betegnes som et produkt, hvis værdi er brugernes engagement og oplevelser, er det en fordel at involvere brugerne i innovationen. De fremtidige brugeres engagement bør afprøves og etableres gennem den brugerdrevne innovation. 2.4 Delkonklusion Vi ville undersøge om Vores By kan defineres som en innovation og hvorledes innovationen kan ses som en strategisk innovation med fokus på udvikling af byliv og brugerinddragelse. Vi har i vores analyse vist at: For at iværksætte en strategisk proces, kan projektet Vores By defineres og udvikles som en strategisk innovation, såfremt rammen for byliv defineres og udvikles som et nyt marked. Med andre ord kan Carlsberg iværksætte en strategisk markeds innovationsproces. Projektet skal altså konceptualiseres bl.a. med henblik på organiseringen. Det er uklart på nuværende tidspunkt om Carlsberg vil blive iscenesætteren, som udvikler projektet. Dette skal ses i relation til, at projektet internt ikke har de fornødne ressourcer og kompetencer, samt at markedsområdet er nyt. Udfordringen for Carlsberg at vælge de aktører, som kan sikre den strategiske markeds innovationsproces. I relation til innovationsprocessen for projektet kan vi henvise til, at omdrejningspunktet for projektet udover den arkitektoniske ramme, er en økonomisk vækst, som skal generes via byliv og den kreative klasse. Carlsberg bygger sine udsagn på en strategirapport, som ifølge vores opfattelse indeholder visse usikkerheder. Rapporten angiver ingen strategi for hvorledes rammen for byliv skal udvikles. Derudover er der ingen undersøgelser eller henvisninger inkluderet, som dokumenterer at den kreative klasse som brugere og beboere vil sikre økonomisk vækst. På nuværende tidspunkt har projektet ingen planer om at inddrage sine brugere i innovationsprocessen, men Carlsberg vil ind på et nyt marked, hvor de ikke kender deres brugere. Det vil her være en fordel for Carlsberg at tilegne sig indsigt i de fremtidige brugeres behov for herigennem at kunne imødekomme dem. Her er brugerdreven innovation brugbar. I det efterfølgende case afsnit vil vi analyserer i hvilken udstrækning brugerne er inddraget i Den Hvide Kødbys innovationsproces. 18

19 3. Brugerinddragelse i innovationsprocessen (Empiridel) Københavns Kommune ejer Den Hvide Kødby, som blev bygget i 1934 og senere fredet (1996). Området består af 125 lejemål. Lejerne har indtil i dag bestået af engros- og produktionsvirksomheder indenfor kød- og fødevareerhverv. De har haft en markant lavere husleje end markedspriserne i området, primært fordi de selv har stået for den indvendige vedligeholdelse. Grundet fraflytning og et vedligeholdelsesefterslæb på hen mod 200 mio.kr. vedtog Københavns Kommune primo 2007 en helhedsplan for Den Hvide Kødby. Helhedsplanen er udarbejdet af arkitektfirmaet Mutopia og konkluderer bl.a., at eksisterende fødevareerhverv og nye kreative virksomheder bør blandes for at skabe aktivitet i bydelen. Helhedsplanen definerer de kreative virksomheder, som de ønskede fremtidige lejere i området, da de vil kunne skabe aktivitet og genere en værdistigning i området. Helhedsplanen for Den Hvide Kødby vil skabe byliv gennem: - at åbne op for nye kreative erhverv - at tilføre bygningerne nye funktioner - at lade alle facader i gadeplan være åbne for offentligheden - at lade 50 % være eksisterende fødevareerhverv og 50 % nye kreative virksomheder. Inspirationen kommer fra New York Citys Meatparking District, hvor smarte barer, tegnestuer og dyre butikker ligger side om side med slagterivirksomhederne. I marts 2007 blev Den Hvide Kødby åbnet for offentligheden. 3.1 Københavns Kommunes Ejendomme: Projektejer af Den Hvide Kødby Vi har interviewet Rasmus Sanchez Hansen, Projektleder, Københavns Kommunes Ejendomme. Interviewet er gengivet i afsnit 6.2 bilag A. Det er en analyse og vores tolkning, som er gengivet i det efterfølgende. Strategi Projektets formål er at øge værdien på ejendommene gennem en udlejningsstrategi samt at bevillinger jf. helhedsplanen kan godkendes af Københavns Kommune. De nye lejere skal selv stå for istandsættelsen samt betale en forhøjet husleje, som er reguleret til markedspriser. Provenuet mellem den tidligere husleje og den regulerede husleje skal anvendes til større renoveringer i henhold til helhedsplanen. Byliv De kreative virksomheder skal rykke ind og gøre bydelen interessant. Det vægtes højt at de kreative virksomheder har noget specielt og unikt at vise. Derudover placeres de i stueplan, hvor virksomhederne vil kunne synliggøre sig selv overfor hinanden og besøgende i bydelen. På længere sigt skal det være et byliv med flere brugere f.eks. turister. Derudover skal der være aktiviteter og events som f.eks. Øksnehallen, som forpagtes af DGI. 19

20 Brugerinddragelse Københavns kommune har ingen konkrete planer på nuværende tidspunkt om at inddrage deres nye lejere i en innovationsproces omkring udviklingen af byliv. Til gengæld er der nedsat et rådgivningspanel, som udvælger lejerne ud fra følgende kriterier: - deres unikhed - hvad de vil kunne bidrage med til fællesskabet i området - om de passer ind i de ledige lokationer - om de vil kunne danne synergi med de øvrige lejere - deres interesse i at renovere og forbedre især de store lejemål Det er vores opfattelse, at Københavns Kommune bevidst udvælger sine ekspertbrugere (Lead Users) og lader dem flytte ind i bydelen først, jf. afsnit 2.3. De kreative virksomheder skal udvikle et interessant byliv, som genererer økonomiske værdistigninger på ejendommene i området, jf. helhedsplanen. Københavns kommune har dog ingen garanti for at de får udvalgt de brugere, som vil kunne udvikle det interessante byliv. Københavns kommune har pt. modtaget 375 ansøgninger fra interesserede lejere. Trods begrænset markedsføring har dette store antal ansøgere fundet frem til den internetside, hvor ansøgningsskemaet kan downloades. Kommunen ser derfor et stort potentiale i at markedsføre projektet kraftigere via internettet og f.eks. få udarbejdet en 3d model af området, som brugerne kan gå på opdagelse i. Vi opfatter, at det ikke er en bevidst strategi fra Københavns Kommune, at brugerne i det virtuelle rum skal innoveres. Produktet kan med fordel udvikles i projektet, jf. afsnit 2.3. Projektet indeholder bl.a. risici, som skyldes begrænset ressourcer og økonomiske midler. Den mere proaktive markedsføring af området er derfor i idéfasen. Københavns Kommune har udvalgt Karrierebar, som nogle af de første nye lejere og betegner virksomheden som et fyrtårn for området. 3.2 Karrierebar: Ny bruger i Den Hvide Kødby Karrierebar åbnede medio november 2007 og ligger centralt på Flæsketorvet. Indehaverne er den anerkendte kunstner Jeppe Hein og hans søster Lærke Hein. Vi har interviewet Peter Kirkhoff Eriksen, projektleder og en af de 3 initiativtagere. Interviewet er gengivet i afsnit 6.2 bilag B. Det er en analyse og vores tolkning, som er gengivet i det efterfølgende. Strategi For at undgå at området ikke bliver for turistpræget og mondænt, så er det vigtigt at de nye virksomheder har en høj kvalitet og noget unikt at tilbyde. Det er blevet enormt trendy at være med i dansk kunst, og her kan Karrierebar udfylde et hul. Et slags offentligt rum, hvor kunstværkerne skaber en dialog mellem mennesker, og der er plads til alle. Berlin har sådan et sted. New York og Paris har. Og nu får Den Hvide Kødby en tilsvarende scene. 20 Stedets ånd findes i de eksisterende erhverv, da de er en vigtig del af stedets historie. Den Hvide Kødby skal blive et nyt Meatpacking District som i New York, Chicago eller Stockholm.

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs udgangspunkt Oplevelsesøkonomi Viden Stort innovationspotentiale

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Den kreative klasse i Danmark og Norden

Den kreative klasse i Danmark og Norden Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Den Hvide Kødby. - udvikling som kreativ bydel. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- & Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme

Den Hvide Kødby. - udvikling som kreativ bydel. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- & Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme Den Hvide Kødby - udvikling som kreativ bydel www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- & Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme 04.09.2007 Arkitekturen Den Hvide Kødby blev tegnet i 1930 af stadsarkitekt

Læs mere

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Tre budskaber 1. Vi skal kunne forestille os verden og fremtiden for at kunne navigere

Læs mere

Innovation på e-designuddannelsen

Innovation på e-designuddannelsen Innovation på e-designuddannelsen Innovation på e-design: Da vi er en uddannelse, som kombinerer entrepreneurship og design, så er begge begreber vigtige at medtænke, når vi skal definere, hvad vi forstår

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Fredag den 25. september 2015 Jan Stentoft Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker alle de emner, du som

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere