Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger"

Transkript

1 Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger

2

3 Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger 2016

4 Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

5 Indhold Indledning 5 Fem kendetegn ved en velfungerende samarbejdspraksis 7 Litteratur 14

6

7 Indledning I dette notat præsenterer Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), hvilke bud litteraturen har på, hvad der kendetegner et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger om undervisningen i grundskolen, og hvilke forhold der er afgørende for, at en velfungerende samarbejdspraksis mellem de to fagligheder kan etableres og udvikles med henblik på at styrke elevernes læring, udvikling og trivsel. Notatet er udarbejdet som led i EVA s undersøgelse Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen (2016). Notatet beskriver fem forskellige kendetegn ved en velfungerende samarbejdspraksis, og disse kendetegn danner grundlag for både en kvantitativ og en kvalitativ del i undersøgelsen, herunder udvælgelsen af undersøgelsens seks cases. Ved at gennemgå nyere forskningsresultater, reviews og øvrige relevante undersøgelser og evalueringer har vi identificeret fem forskellige kendetegn, som litteraturen peger på, har betydning for et velfungerende samarbejde. I forbindelse med udvælgelsen af litteraturen har vi lagt vægt på relevans i forhold til det specifikke fokus, undersøgelsen har på de to faggruppers samarbejde om undervisningen i folkeskolen, og altså ikke faggruppernes samarbejde om fx overgang fra børnehave til skole. Derudover søger vi særligt at inddrage litteratur, der er handlingsanvisende for praksis, og som kan give os indblik i, hvordan et velfungerende samarbejde mellem de to faggrupper ser ud i praksis. Vi har ligeledes søgt at inddrage så meget relevant international litteratur inden for området som muligt. Det har i den sammenhæng vist sig, at forskelle mellem skolesystemer og mellem sammensætningen af de forskellige grupper af fagprofessionelle, der samarbejder i grundskolen, i mange tilfælde gør det vanskeligt at sammenligne direkte med danske forhold. Det skyldes primært, at pædagogens (eller tilsvarendes) rolle i grundskolen, specielt i en amerikansk kontekst, er væsentlig anderledes end herhjemme. Derfor handler hovedparten af den internationale forskning, vi inddrager, om forskellige varianter af begrebet co-teaching, der bedst kan sammenlignes med forskellige typer af tolærerordninger (Andersen m.fl. 2014), eller at mindst to professionelle med forskellige fagligheder underviser sammen (Hansen m.fl. 2014). Det betyder, at hovedparten af den internationale litteratur bidrager med viden om en velfungerende samarbejdspraksis mellem forskellige lærertyper, fx mellem lærer og speciallærer, og ikke direkte mellem lærer og pædagog. Der er dog stadig meget værdifuld viden at hente i denne litteratur med hensyn til, hvordan man etablerer et velfungerende samarbejde i en undervisningssituation med mere end en fagprofessionel i klasserummet. Den litteratur, der ligger til grund for de identificerede kendetegn, rummer både studier baseret på kvantitative målinger af betydningen af fagprofessionelles samarbejde om undervisningen og mere kvalitative studier, der går i dybden med forskellige tilgange til samarbejdet, og hvordan de gavner elevernes trivsel og læringsprocesser. Vi har i den sammenhæng valgt ikke at skelne mellem forskning, evalueringer, rapporter og lærebøger, da der er behov for at få alle disse kilder og vinkler med for at få belyst lærere og pædagogers samarbejde specifikt i en dansk kontekst. Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger 5

8 Notatet er ikke udtømmende med hensyn til den litteratur, der er på området, og vi er opmærksomme på, at der kan være kendetegn ved en velfungerende samarbejdspraksis, som vi ikke har fået identificeret. Vi forventer i den forbindelse, at undersøgelsens kvalitative del vil bidrage til at uddybe og nuancere de opstillede kendetegn og give konkrete billeder på, hvordan et velfungerende samarbejde fungerer i praksis. Dette notat og de beskrevne kendetegn er drøftet med og kvalitetssikret af den ekspertgruppe 1, der er nedsat i forbindelse med undersøgelsen. 1 Ekspertgruppen består af Andy Højholdt, lektor på Professionshøjskolen Metropol, Trine Ankerstjerne, professionskonsulent på UCC og Merete Monrad, adjunkt på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet. Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger 6

9 Fem kendetegn ved en velfungerende samarbejdspraksis Vi har identificeret fem kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger, der ser ud til at have en positiv betydning for samarbejdet og derigennem styrker undervisningen og elevernes læring, udvikling og trivsel. Kendetegnene er: 1 Der er klarhed over faggruppernes roller og mulige bidrag, så begge gruppers faglighed og kompetencer bringes i spil. 2 Lærere og pædagoger planlægger og evaluerer i fællesskab undervisningen. 3 Lærere og pædagoger giver hinanden sparring, og begge parter oplever, at de udvikler deres faglighed i samarbejdet. 4 Begge parter betragter hinanden som ligeværdige i samarbejdet. 5 Ledelsen bakker op om og leder samarbejdet. Kendetegnene vil i praksis kunne overlappe hinanden og potentielt være forudsætninger for hinanden. Når vi i det følgende præsenterer dem hver for sig, er det således et udtryk for en analytisk skelnen, der skal gøre os i stand til at synliggøre og konkretisere enkelte og adskilte dele af en velfungerende samarbejdspraksis. 1. Der er klarhed over faggruppernes roller og mulige bidrag, så begge gruppers faglighed og kompetencer bringes i spil Litteraturen peger overordnet på følgende Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen er kendetegnet ved en klar rollefordeling, der muliggør, at begge faggrupper formår at bevare egen faglighed og bringe deres særegne kompetencer i spil over for eleverne. Klarheden over rolle- og arbejdsdelingen sikres, ved at parterne løbende forventningsafstemmer med hinanden, har en dybdegående viden om hinandens faglighed og sammen taler sig frem til et fælles mål med samarbejdet og en fælles forståelse af, hvordan de hver især bedst bidrager i forbindelse med samarbejdet om elevernes udvikling, læring og trivsel. Kendetegn ved en tydelig rollefordeling Der er sat ord på eller formuleret beskrivelser af, hvad lærere og pædagoger hver især kan bidrage med, og parterne har et stort kendskab til hinandens faglighed, så de har en grundlæggende forståelse af hinandens bidrag. Der er en vis grad af formalisering med hensyn til rollefordelingen, som muliggør en tydelig kommunikation om samarbejdet over for elever og forældre og mellem parterne selv. Forventningsafstemning og rollefordeling er noget, der sker både som en indledende øvelse, som en løbende udmøntning og som en kontinuerlig justering. Parterne taler sig frem til klarhed om og mål for deres samarbejde. Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger 7

10 Uddybende pointer fra litteraturen I EVA s rapport Udfordringer og behov for viden (2013) fremhæver begge faggrupper pædagogernes deltagelse i skolen som noget positivt og nødvendigt. Men der peges samtidig på udfordringerne relateret til samarbejdet. En af udfordringerne handler om risikoen for en uklar rollefordeling, hvor en manglende forventningsafstemning netop får den konsekvens, at pædagogernes kompetencer ikke kommer tilstrækkeligt i spil, og at skolerne dermed ikke profiterer tilstrækkeligt af samarbejdet. Pædagogerne oplever i stedet at blive hjælpelærere eller lærerens højre hånd og ikke i så høj grad at bidrage med egen faglighed og egne kompetencer. Det er derfor vigtigt, at rollerne er klare, at forventningerne er afstemt, og at der er formuleret fælles mål og formål med samarbejdet, så pædagogen får mulighed for at få en anden rolle end den såkaldte hjælpelærers (2013). Den samme tendens kan ses i den internationale litteratur, hvor der peges på nødvendigheden af en tydelig rollefordeling, hvor der hersker klarhed om de forskellige faggruppers kompetencer, og hvor der bliver investeret i at bringe dem i spil (Friend m.fl. 2010, Scruggs m.fl. 2007). På den baggrund kan der etableres et velfungerende og ligeværdigt samarbejde med en klar rollefordeling frem for en situation, hvor den ene part agerer assistent for den anden. Højholdt m.fl. (2012) peger på, at et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger øger elevernes trivsel og læring. Men en vigtig forudsætning herfor er, at begge faggruppers faglighed i praksis formår at blive bragt i spil, så de komplimenterer hinanden, og så man profiterer af deres forskellige kompetencer. Højholdt peger blandt andet på, at en klar og tydelig rollefordeling mellem de pågældende lærere og pædagoger samt forståelsen af et fælles mål med samarbejdet er essentielle faktorer (Højholdt 2009, Højholdt m.fl. 2012). I tråd hermed peger andre dele af litteraturen på, at det vanskelige ved samarbejdet netop kan være uklarheden om rollerne og en helt grundlæggende mangel på eller uklarhed om et fælles mål og en fælles retning for samarbejdet (Jensen m.fl. 2001, Nielsen 2010). Andre peger på, at tydelig rollefordeling kan modvirke hierarkidannelse og statusforskelle lærere og pædagoger imellem (Rasmussen ). En del af litteraturen peger på, at faggrupperne for at sikre klarhed om roller og mål må have en indgående viden om hinandens faglighed og kompetencer for at være i stand til at trække på det bedste fra dem begge (EVA 2014, Højholdt 2009, Nielsen 2010, Friend m.fl. 2010). I tråd hermed beskriver Andersen m.fl. (2014), at den fælles dialog om, hvordan man bedst udnytter hinandens kompetencer, er afgørende for at opnå de positive effekter af samarbejdet. Lærere og pædagoger skal altså løbende have tid til at drøfte rollefordelingen, ligesom de skal tale om forventninger og ønsker til samarbejdet og indgå konkrete aftaler om, hvordan deres kompetencer og faglighed skal komme til udtryk i undervisningen (Andersen m.fl. 2014). Rolleafklaring handler også om at tydeliggøre over for eleverne, hvilken rolle pædagogen har i undervisningen, da det kan være svært for eleverne at skelne mellem pædagogens funktion hhv. i skolen og på fritidshjemmet (EVA 2014). Endelig indebærer rolleafklaring og forventningsafstemning nogle grundlæggende diskussioner af, hvad der egentlig skal samarbejdes om, og at formulere nogle fælles mål, der kan give retning og sikre, at faggrupperne ikke modarbejder hinanden (Jensen m.fl. 2001, Broström 2015b). Rambøll (2012) fremhæver i den forbindelse, at det også kan være givtigt for samarbejdet, at der, specielt ved opstart, er fastlagt nogle grundlæggende procedurer og formuleret nogle grundlæggende retningslinjer for de arbejdsopgaver, parterne er tiltænkt at skulle have i samarbejdet, idet disse netop kan bidrage til, at faggrupperne bliver bevidste om roller og ansvar i forbindelse med samarbejdet. Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger 8

11 2. Lærere og pædagoger planlægger og evaluerer i fællesskab undervisningen Litteraturen peger overordnet på følgende Lærerne og pædagogerne mødes og gennemfører såvel planlægning af kommende undervisning som efterfølgende evaluering af de gennemførte undervisningsforløb sammen. Den fælles planlægning sker både på lang sigt (fx årsplanlægning) og på kort sigt (fx planlægning umiddelbart op til undervisningen). Den fælles planlægning medfører, at begge faggrupper har ejerskab til og tager ansvar for undervisningen og andre fælles aktiviteter. Kendetegn ved en fælles planlægning og evaluering af undervisningen Der afsættes tid til at planlægge undervisningen sammen, så begge parter føler ejerskab til og tager ansvar for undervisningen. Der afsættes tid til sammen at foretage løbende evaluering af elevernes udbytte og progression. Uddybende pointer fra litteraturen En del af litteraturen lægger vægt på vigtigheden af faggruppernes fælles planlægning og løbende evaluering (EVA 2014, Gately & Gately 2001, Højholdt m.fl. 2012, Murawski 2006, Rambøll 2012). EVA peger i Inspiration til arbejdet med skolereformen (2014) på vigtigheden af at have tid til den fælles planlægning og evaluering, da tiden sammen er med til at skabe et fælles sprog blandt de to faggrupper og bidrager til en fælles forståelse af læringsmålene for undervisningen. EVA lægger i materialet vægt på, at samarbejdet bør være organiseret i teams, og at disse teams planlægger og evaluerer undervisningen (ibid.). Et internationalt review af 32 kvalitative studier viser ligeledes, at det velfungerende samarbejde er betinget af tilstrækkelig og fælles forberedelsestid, og at dette er specielt vigtigt i opstartsfasen, hvor der skal etableres en fælles praksis med hensyn til undervisningen (Scruggs m.fl. 2007). Denne pointe bakkes op i et canadisk litteraturreview, hvor det også fremhæves, at mangelfuld forberedelsestid er en af de hyppigst forekommende grunde til samarbejdsvanskeligheder (Andersson 2008). Dele af litteraturen peger også på, at der i forbindelse med den fælles planlægning er behov for faste strukturer i og om samarbejdet i form af skemalagte møder med klare mål, fokuseret indhold og tilstrækkelig tid, da disse forhold er en betingelse for, at teamene kan tilrettelægge undervisningen i fællesskab (Højholdt m.fl. 2012, Jensen m.fl. 2001). Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger 9

12 3. Lærere og pædagoger giver hinanden sparring, og begge parter oplever, at de udvikler deres faglighed i samarbejdet Litteraturen peger overordnet på følgende Når samarbejdet så at sige virker efter hensigten og rykker noget for eleverne, er det kendetegnet ved, at begge professioner udvikles. I samarbejdet er der plads til, at parterne ikke nødvendigvis er enige eller ens, men at de bruger eventuelle uenigheder til at lære af hinanden, udvikle sig og udvikle deres praksis. Der er tid til fælles sparring og feedback, så begge parter oplever at udvikle sig i samarbejdet. Kendetegn ved et udviklende/lærende samarbejde Der afsættes tid til fælles faglig refleksion over undervisningen. Det prioriteres at give hinanden feedback, så begge parter oplever at udvikle sig i samarbejdet med den anden faglighed. De to fagligheder arbejder hen mod en fælles didaktik, en fælles pædagogik og et fælles læringsbegreb og læringssyn. Uddybende pointer fra litteraturen En del af litteraturen lægger vægt på vigtigheden af faggruppernes løbende sparring med hinanden om undervisningen og elevernes læring (EVA 2014, Gately & Gately 2001, Højholdt m.fl. 2012, Murawski 2006). Fx ses det i EVA s undersøgelse, at der kan være en sammenhæng mellem, hvor svær lærerne oplever hhv. inklusions- og undervisningsdifferentieringsopgaven, og hvor meget sparring de oplever at få fra pædagogerne. De lærere, der oplever at få en høj grad af sparring fra pædagogerne, oplever samtidig opgaverne som lettere (EVA 2013). Der fremhæves ligeledes i litteraturen et løbende behov for at kvalificere og udvikle praksis i samarbejdet med hensyn til både form, indhold og koordinering (Friend m.fl. 2010, Hansen m.fl. 2014). Dette er i særdeleshed vigtigt, da samarbejdets karakter adskiller sig markant fra, hvad de fagprofessionelle kender fra andre undervisningsformer. Begge parter må derfor udvikle deres respektive faglighed yderligere ved kontinuerligt at evaluere samarbejdet og afstemme forventninger til undervisningen samt ved at søge indsigt i hinandens faglige forcer og svagheder (Hansen m.fl. 2014). Derudover fremhæves det flere steder i litteraturen, at det er vigtigt, at de to fagligheder arbejder hen mod en fælles didaktik, en fælles pædagogik og et fælles læringsbegreb og læringssyn (Broström 2015a, Ankerstjerne & Hannibal 2015). Litteraturen peger imidlertid også på, at et tværprofessionelt samarbejde, hvor parterne sparrer, udvikles og lærer, kan opleves som frustrerende og som en besværlig forstyrrelse. Man skal derfor være klædt på til det, før det bliver godt. At være klædt på til samarbejdet handler om at kende til de overordnede formål med samarbejdet og de centrale udfordringer forbundet hermed, og det handler om, at både lærere og pædagoger har en positiv og åben indstilling til samarbejdet. Begge parter må således være åbne for at modtage feedback og gå til samarbejdet med ønsket om at lære og udvikle sig (Andersen m.fl. 2014, Højholdt 2009). Begrebet professionelle læringsfællesskaber skal også fremhæves i denne forbindelse, idet lærere og pædagogers samarbejde ideelt skal være et professionelt læringsfællesskab, hvor man som fagprofessionel er åben over for andres oplevelser af ens undervisningspraksis, over for kritik af virkningen af undervisningen og over for at lave professionelle vurderinger af, hvordan en given praksis påvirker elevernes læring (Hattie 2013). Begge parter skal altså reflektere sammen over progression og proces og give hinanden feedback på undervisningen, hvad angår formen, indholdet, aktiviteterne m.m., således at begge professioner er i udvikling og lærer af hinanden (Murawski 2006, Nielsen 2010, Albrechtsen 2013). Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger 10

13 4. Begge parter betragter hinanden som ligeværdige i samarbejdet Litteraturen peger overordnet på følgende Lærerne og pædagogerne oplever, at begge parters fagligheder, kompetencer og bidrag til samarbejdet anerkendes. Begge fagligheder får en central plads og betragtes som ligeværdige, og faglighedernes forskelligheder værdsættes. Der er en kultur, hvor forskellighederne faggrupperne imellem netop ses som et gode og som noget, der skal holdes fast i. Kendetegn ved en ligeværdig og åben kultur, hvor der er accept af hinandens fagligheder Der er en kultur på skolen kendetegnet ved ligeværd og åbenhed over for hinanden. Der er accept af forskelligheder og et beredskab til at håndtere forskellighed som et gode. Uddybende pointer fra litteraturen Store dele af litteraturen peger på, at en grundlæggende accept og anerkendelse af hinandens fagligheder er afgørende for, at begge faggruppers kompetencer og styrker bliver udnyttet tilstrækkeligt i undervisningen (Alborz m.fl. 2009, Andersen m.fl. 2014, Gately & Gately 2001, Murawski 2006, Rambøll 2012, Ejrnæs m.fl. 2015). EVA s rapport Udfordringer og behov for viden viser, at især pædagogerne kan opleve, at deres faglighed ikke anerkendes tilstrækkeligt, og at de får en rolle i undervisningen, hvor deres kompetencer ikke til fulde bringes i spil, fordi de indtager en rolle, hvor de oplever at være underordnet læreren (EVA 2013). Pædagogerne efterspørger i den sammenhæng en mere ligeværdig rolle i forbindelse med at agere i en arena, flere af dem peger på som forholdsvis ny (ibid.). I tråd hermed peger Højholdt m.fl. (2012) på, at der skal ligeværdige faglige dialoger til, idet de fremmer muligheden for at udnytte de to faggruppers forskellige fagligheder til gavn for eleverne. Dialogen skal finde sted både før, under og efter undervisningen, da den er med til at udvide forståelsen dels af elevernes handlinger, dels af faggruppernes forskellige håndtering heraf og dels af deres arbejde med eleverne (ibid.). Der lægges desuden i litteraturen vægt på, at ligeværdet ikke skal blive til lighed, og at anerkendelsen af de faglige forskelligheder også har at gøre med at opbygge en kultur, hvor forskelligheder og uenighed opfattes som noget positivt. Flere peger på, at det, når forskellighederne får lov at fylde, og uenigheden gøres legitim, netop kan give indsigt i potentielle udviklingsmuligheder (Ejrnæs 2004, Jensen m.fl. 2001, Nielsen 2010). Hvis enighed i for høj grad tilstræbes, er der en risiko for, at pædagogen tilpasser sig og indtager en rolle som kopilærer (Nielsen 2010). Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger 11

14 5. Ledelsen bakker op om og leder samarbejdet Litteraturen peger overordnet på følgende Ledelsen spiller en stor rolle med hensyn til at rammesætte lærere og pædagogers samarbejde. Rammesætningen er af både praktisk og organisatorisk karakter og handler også om at præge samarbejdskulturen på skolen på en frugtbar måde. Kendetegn ved ledelsens opbakning og rammesætning af samarbejdet Ledelsen prioriterer begge faggrupper og signalerer, at alle er vigtige. Ledelsen sikrer rammer i form af tid, passende grad af formalisering og hensigtsmæssig organisering (i teams). Ledelsen sikrer kompetenceudvikling for de to grupper sammen og hver for sig både fagligt, og hvad angår samarbejdet. Ledelsen er i stand til at lede teams og særligt tværfaglige teams. Ledelsen fremmer en samarbejdskultur, hvor forskellighed er noget positivt. Uddybende pointer fra litteraturen: Hovedparten af den gennemgåede litteratur peger på, at tilstedeværelsen af en stærk ledelsesmæssig opbakning ofte har en afgørende betydning for et velfungerende samarbejde, når de fagprofessionelle er fælles om undervisningen (Scruggs m.fl. 2007, Friend m.fl. 2010, Hansen m.fl. 2014, Murawski 2006). Ledelsen kan organisatorisk bidrage til at skabe kontinuitet og stabilitet i samarbejdsrelationerne, og ledelsen kan skabe plads til, at de fagprofessionelle får mulighed for at arbejde med de resterende kendetegn ved det velfungerende samarbejde. Praktisk/organisatorisk er ledelsen ansvarlig for, at visse af de ovenstående elementer føres ud i livet, konkret ved at ledelsen skal afsætte ressourcer til forventningsafstemning og rolleafklaring, til fælles planlægning i det daglige samt til (fælles) kompetenceudvikling. At de to faggrupper har brug for kompetenceudvikling, og at det er givtigt, hvis den foregår som fælles kompetenceudvikling, peger flere af kilderne på (Alborz m.fl. 2009, Albreckt 2013, EVA 2013, Murawski 2006). Det er også ledelsens opgave at sørge for at organisere teams bestående af både lærere og pædagoger, som kan udgøre et logisk organisatorisk udgangspunkt for samarbejdet og for de løbende drøftelser (EVA 2014). Derudover skal ledelsen sørge for klare procedurer og retningslinjer for samarbejdet (Højholdt m.fl. 2012), så parterne bliver bevidste om roller og ansvar i forbindelse med samarbejdet (Rambøll 2012, Andersen m.fl. 2014). Ledelsen skal også igangsætte og rammesætte en dialog om, hvordan man bedst udnytter hinandens kompetencer og sikrer, at disse kompetencer kommer til udtryk i undervisningen (Andersen m.fl. 2014). Dette sker konkret, ved at ledelsen tildeler tid til forventningsafstemning både på institutions- og teamniveau og i forbindelse med samarbejdet mellem de enkelte lærere og pædagoger (EVA 2014). Ledelsen har en vigtig signaleffekt (Rambøll 2012), fx ved at opfordre til samarbejdet og signalere begge parters ligeværd (Højholdt m.fl. 2012) og væsentlige bidrag til undervisningen. Ledelsen spiller en rolle med hensyn til at skabe en gunstig kultur omkring samarbejdet, fx ved at: Udtrykke en forventning om, at både læreres og pædagogers kompetencer skal bringes i spil (Alborz m.fl. 2009) Lægge op til, at grupperne accepterer hinandens forskellige fagligheder (Jensen m.fl. 2001) Acceptere de faglige uenigheder, der udspringer af forskellighederne (Ejrnæs 2004, Jensen m.fl. 2001) Sørge for et beredskab til at håndtere uenigheder og forskelligheder på skolen (Ejrnæs 2004). Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger 12

15 Ledelsen skal arbejde på at skabe en organisationskultur, hvor uenigheder er legitime og værdsatte (Ejrnæs 2004), og hvor konsensus ikke nødvendigvis er målet. Uenighederne skal tages som udtryk for den faglige forskellighed, der netop er ønskværdig, fordi den er udtryk for, at grupperne kan bidrage med noget forskelligt og supplere hinanden (Jensen m.fl. 2001). Endelig fremhæves det flere steder i litteraturen, at en grad af frivillighed med hensyn til deltagelse i det tværprofessionelle samarbejde kan spille en rolle i forbindelse med kvaliteten af samarbejdet (Scruggs m.fl. 2007, Andersson 2008). I den sammenhæng fokuseres der særligt på, at ledelsen bør forsøge at indtænke fagpersonernes ønsker og bekymringer med hensyn til, hvem de skal samarbejde med, i det omfang det kan lade sig gøre. Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger 13

16 Litteratur Alborz, A., Pearson, D., Farrell, P. & Howes, A. (2009). The impact of adult support staff on pupils and mainstream schools: A systematic review of evidence. London: EPPI-Centre, Social Science Research Unit, Institute of Education, University of London. Albrechtsen, T.R.S. (2013). Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling. Frederikshavn: Dafolo. Albreckt, J. (2013). Godt for eleverne, svært for pædagogerne. Børn & unge. Forskning. Nr. 18, Andersen, S.C., Beuchert-Pedersen, L.V., Nielsen, H.S. & Thomsen, M.K. (2014). 2L Rapport: Undersøgelse af effekten af tolærerordninger. TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet. Andersson, K. (2008). Co-Teaching: A Literature Review. Saskatchewan: Ministry of Education, Canada. Ankerstjerne, T. & Hannibal, S. (2015). Fremtidens folkeskole refleksioner, visioner og perspektiver. I Broström, S. (ed.). Pædagoger og lærere i skolen: sammen om elevernes trivsel og læring (1. udg.). Frederikshavn: Dafolo. Broström, S. (2015a). Udvikling af en fælles didaktik og et fælles læringsbegreb. I Broström, S. (ed.). Pædagoger og lærere i skolen: sammen om elevernes trivsel og læring (1. udg.). Frederikshavn: Dafolo. Broström, S. (2015b). Samarbejde mellem pædagoger og lærere historisk, aktuelt og i fremtiden. I Broström, S. (ed.). Pædagoger og lærere i skolen: sammen om elevernes trivsel og læring (1. udg.). Frederikshavn: Dafolo. Ejrnæs, M. (2004). Faglighed og tværfaglighed: Vilkårene for samarbejdet mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere. København: Akademisk Forlag. Ejrnæs, M., Espersen, R.B., Fuglsang, T. & Monrad, M. (2015). Pædagoger i folkeskolen. København: Aalborg Universitet København. EVA (2013). Udfordringer og behov for viden En kortlægning af centrale aktørers perspektiver på udfordringer i folkeskolen. EVA (2014). Inspiration til arbejdet med skolereformen De første erfaringer med en længere og mere varieret skoledag. Friend, M., Cook, L., Hurley-Chamberlain, D. & Shamberger, C. (2010). Co-teaching: An illustration of the complexity of collaboration in special education. Journal of Educational and Psychological Consultation, 20(1), Gately, S.E. & Gately, F.J. (2001). Understanding coteaching components. Teaching exceptional children, 33(4), Hansen, J.H., Andersen, B.B., Højholdt, A. & Morin, A. (2014). Afdækning af forskning og viden i relation til ressourcepersoner og teamsamarbejde. København: Undervisningsministeriet. Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger 14

17 Hattie, J.A.C. (2013). Synlig læring for lærere. København: Dafolo. Holm, L. (2010). Svært, men muligt at skabe pædagog-lærersamarbejde. Liv i skolen, 12(3), Højholdt, A. (2009). Den tværprofessionelle praktiker. København: Hans Reitzels Forlag. Højholdt, A., Hersom, H. & Sederberg, M. (2012). Det gode samarbejde lærere og pædagogers samarbejde i skolen. BUPL. Jensen. U.H., Jensen. T.P., Bøttcher, L. & Schimmell, G. (2001). Men det skal ikke være, som det var før!: Evaluering af projekt Ændret Skolestart i Rødovre Kommune. København: AKF. Murawski, W.W. (2006). Student outcomes in co-taught secondary English classes: how can we improve?. Reading & Writing Quarterly, 22(3), Nielsen, P.R. (2010). Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger. Viden og værktøj. København: Dafolo. Rambøll (2012). Evaluering af forsøg med skolestart rapport. København: Ministeriet for Børn og Undervisning. Rambøll (2013). Effekten af en intensiveret pædagogindsats i skolen. København: Rambøll. Rasmussen, G.L. (2014). Pædagogen ind i klasseværelset professionsidentitet og det tværprofessionelle samarbejde. I Ritchie, T. & Tofteng, Ditte (eds.). Pædagog i skole og fritid, perspektiver på tværprofessionelt samarbejde i skolen. Billesø & Baltzer. & Baltzer Scruggs, T.E., Mastropieri, M.A. & McDuffie, K.A. (2007). Co-teaching in inclusive classrooms: A metasynthesis of qualitative research. Exceptional Children, 73(4), Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger 15

18 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk H Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Læs mere om EVA på vores hjemmeside, Her kan du også downloade alle EVA s udgivelser trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.

Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger

Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger Indhold SIDE 3 Indledning SIDE 4 Fem kendetegn ved en velfungerende samarbejdspraksis SIDE 5 1. Der er klarhed over faggruppernes roller

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 3555 0101 E eva@eva.dk H www.eva.dk Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.

Læs mere

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Denne rapport handler om lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen i folkeskolen. Hensigten med rapporten er at give et overblik over samt at undersøge

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

CO-teaching. Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016

CO-teaching. Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016 CO-teaching Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016 Co-Teaching? Co-teaching occurs when two or more certified teachers jointly deliver substantive instruction to a diverse, or blended, group of students

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

Et sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune

Et sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune Et sammenhængende børneliv Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune Baggrund for projektet Et sammenhængende børneliv har politisk bevågenhed herunder vigtigheden af at skabe sammenhæng

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Merete Monrad : Profession, holdning og habitus : forholdet mellem pædagogers og forældres holdninger til pædagogiske spørgsmål i daginstitutioner Dette materiale er lagret

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og

Læs mere

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Status på den nye pædagoguddannelse. Sammenfattende analyse

Status på den nye pædagoguddannelse. Sammenfattende analyse Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 1 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 2016 Status på den nye pædagoguddannelse 2016 Danmarks

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO

PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO SKOLE OG KLUB ROSKILDE KOMMUNE Pejlemærker for et godt børneliv i SFO Udarbejdet i september 2018 af Skole og klub Roskilde Kommune 1 INDHOLD FORORD... 3 INDLEDNING...

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende

Læs mere

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering

Læs mere

Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog

Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Inspirationskatalog Inspiration til arbejdet med dokumentation i dagtilbud 3 Skab mening og tydelighed i forhold til en god dokumentationspraksis til forvaltningen

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og

Læs mere

Veje til et styrket forældresamarbejde

Veje til et styrket forældresamarbejde www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Co-teaching. Fagfestival, Brønderslev Tirsdag den 6.august v/ Anne Hejgaard, adjunkt Pædagogik & Læring

Co-teaching. Fagfestival, Brønderslev Tirsdag den 6.august v/ Anne Hejgaard, adjunkt Pædagogik & Læring Co-teaching Fagfestival, Brønderslev Tirsdag den 6.august 2019 v/ Anne Hejgaard, adjunkt Pædagogik & Læring Hvem er giraffen? Anne Hejgaard Adjunkt v. UCN act2learn Pædagogik & Læring ahe@ucn.dk Program

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Skolen i Sydhavnen Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger

Læs mere

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes

Læs mere

Pædagogfaglighed i fritid og skole

Pædagogfaglighed i fritid og skole Pædagogfaglighed i fritid og skole Et inspirationshæfte til pædagoger, lærere, SFO- og skoleledere Pædagogfaglighed i fritid og skole // 1 Indhold Refleksionsredskab I samarbejdet med dine: Refleksionsredskab...2

Læs mere

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på

Læs mere

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente? Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Inklusionsstrategi

Inklusionsstrategi Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i

Læs mere