Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri- FødevareErhverv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri- FødevareErhverv"

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri- FødevareErhverv Notat vedr. kortlægning af indsatser indenfor Mad til Mange, Innovation og Uddannelse i forbindelse med indholdsbestemmelsen af MadEksperimentariet Syntese af kortlægningen 1

2 1. Syntese af kortlægningen Regeringen har i sin strategi for Grøn Vækst 1, hvis formål er at fremme et grønnere og mere konkurrencedygtigt dansk landbrugs- og fødevareerhverv, formuleret en indsats vedr. oprettelsen af et MadEksperimentarium. Formålet 2 med etableringen af et MadExperimentarium er at: Fremme innovation og erhvervs- og produktudvikling Sætte fokus på madhåndværket, maddannelse og sunde kostvaner Etablere nye uddannelser, der skal medvirke til at fremme den danske hverdagskost. Analysearbejdet præsenteret i dette notat skal i henhold til beslutningsgrundlag 3 om igangsættelse af arbejdet fra Fødevareministeriet indeholde en kortlægning af igangværende aktiviteter inden for de tre hovedområder, som MadExperimentariet forventes at dække. Hovedområderne er: Mad til mange: Innovation inden for fødevareområdet Uddannelser Der er gennemført en kortlægning af aktiviteter inden for de tre temaer. 1.1 Overordnet konklusion & syntese Kortlægningen leder bl.a. frem til følgende konklusioner: 1 Regeringen: Grøn Vækst, april, Fødevareministeriet: Kommissorium og udvalg for etablering af et MadEksperimentarium, 2009, udateret. 3 Direktoratet for Fødevareerhverv: Timepriskontrakt om konsulentbistand vedr. analysearbejde i forbindelse med projektering af MadEksperimentariet, bilag 1, Kbh,

3 1.1.1 Mad til mange Hvilke aktører findes der inden for området Mad til Mange? Kortlægningen viser helt overordnet, at der pågår mange og varierende aktiviteter med fokus på Mad til mange. Det være sig både i statsligt, regionalt, kommunalt og privat regi. Mad til mange fremmes i offentligt regi primært af Fødevareministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet samt Sundhedsstyrelsen. Myndighedernes rolle er primært at være rammeskabende for det operationelle arbejde, som især kommunerne har ansvaret for. Her anvendes forskellige implementeringsstrategier spændende fra en høj grad af brugerinddragelse og indflydelse enten i form af, at børnene inddrages aktivt i madlavning, de ældre adspørges om madpræferencer mm. til ingen eller en meget lav grad af inddragelse, hvor mad som instrument og social begivenhed ikke spiller den store rolle i dagligdagen. Hospitalssektoren står ligeledes for en betydelig bespisning af sine patienter. Her er der igangsat initiativer på en række sygehuse med intentionen om at fremme kvaliteten af den mad, som patienterne indtager både for at give patienterne en bedre kulinarisk oplevelse og for at lade bespisningen være en integreret del af behandlingen af patienten. Nogle af disse projekter samarbejder med en eller flere af de få, men markante forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som aktivt beskæftiger sig med Mad til mange og som via forskning og uddannelse er med til at rådgive om, hvorledes teoretisk, faktabaseret viden omsættes til daglige operationelle løsningsmodeller. Det kommercielle aktørmarked er præget af en række store spillere. Dog synes de at agere forskelligt herunder i forhold til hvor de ønsker forretningsmæssigt at have deres fokus. Eksempelvis fremføres det af en stor aktør, at de ikke har prioriteret den offentlige sektor, fordi der er for få penge til rådighed, til at de kan levere en forsvarlig kvalitet. Argumentationen er, at pengene ikke rækker til, at man kan møde de forventninger, som borgerne har. Derfor har de valgt at holde deres primære fokus på private kantiner, hvor de kan levere høj kvalitet og tage den pris, som der skal til, for at det bliver en god forretning. Der er endvidere en lang række mindre private aktører, der på mere eller mindre innovativ vis forsøger at bidrage til løsninger for Mad til Mange. Kvaliteten synes blandt denne gruppe af aktører at være stærkt varierende, men synes også at indeholde en betydelig del nytænkning og kreativitet. Detailhandlen spiller også en væsentlig rolle i forbindelse med udbuddet af sunde fødevarer og af halv- og helfærdige måltider. Endelig spiller interesseorganisationerne en væsentlig rolle i at udvikle Mad til mange koncepter. Dels i form af at de aktivt går ind og samarbejder fx med private kommercielle aktører jf. også nedenfor, dels i form af deres rolle som formidler til medlemmer og netværk. Især det sidste synes at være et område, hvor de kan spille en endnu større rolle. Hvordan hænger de mange indsatser sammen? Og hvilke samarbejdsflader eksisterer der? Der synes umiddelbart ikke at være nogen entydig sammenhæng internt mellem de kommunale aktørers indsats, ej heller mellem de kommercielle aktører, ud over de opsatte rammebetingelser (lovgivning, politik). Videndelingen er beskeden, og aktørerne er præget af at agere i et kommercielt og konkurrencepræget miljø. Der er dog visse samarbejdsflader inden for specifikke projekter i regionalt regi, eks. mellem kommuner på børne- og institutionsområdet og på hospitalsområdet. Hvor er der behov for en øget indsats? En af de udfordringer, der nævnes, er behovet for at tænke hele værdikæden igennem vedrørende bespisning af småtspisende patienter spændende fra, hvorledes råvarerne anvendes, hvorledes kosten 3

4 bedst sammensættes til, hvorledes den serveres, til videnopbygning blandt personalet omkring kost og ernæring. En udfordring, der hænger sammen med behovet for mere ledelsesinvolvering vedr. betydningen af maden på hospitalerne. Herudover synes der at være en udfordring gående på videnopsamling og videndeling mellem de forskellige modeller som pt. afprøves, fordi der ikke på nuværende tidspunkt findes et sted, hvor aktørerne kan søge oplysninger og inspiration om best/good practices for, hvordan mad til mange bedst håndteres. I forlængelse heraf er der desuden behov for at få øget videndelingen kommunerne imellem om: Pris og brugerbetaling Distribution hvilke løsninger findes der på markedet? Overholdelse af fødevaresikkerhedslovgivning Opsamling på erfaring med leverandører Man skal dog her være opmærksom på, at ikke alle aktører har en stor interesse i at videndele, idet de agerer på markedsvilkår. Herudover nævnes behovet for øget fokus på ledelse omkring mad til mange samt en større gennemsigtighed i markedet og i udbuddet af ydelser Innovation indenfor Fødevareområdet Hvilke aktører? Den danske fødevaresektor befinder sig i en stærk international konkurrencesituation og eksporten spiller en betydelig rolle for investeringer i sektoren generelt og dermed for forskning og innovation. Det gælder i særlig grad for landbruget og de store eksportorienterede virksomheder. Det har været fremført under kortlægningen, at de store virksomheder har været tvunget til at orientere deres forsknings- og innovationsindsats mod at produktivitetsfremme, men det synes at ændre sig i disse år mod et øget fokus på produktudvikling og de attraktive muligheder i koblingen mellem proces- og produktinnovation. Den økologiske branche har også betydet meget for sektorens innovationer. Op mod 80 % af de markedsførte kvalitetsvarer er under Ø-mærket, og det er oftest små virksomheder, der står for innovationen. Innovationstilgangene er forskellige i visse tilfælde holdes det indenfor egne mure, mens virksomheder i andre tilfælde samarbejder med eksperter fra fx forskningen eller gastronomien. De små producenter forsøger endvidere at imødegå distributions- og leveringssikkerhedsproblemer ved at gå sammen i regionale netværk og klyngesamarbejde. Detailhandlen spiller en væsentlig rolle i vareudbud og markedsadgang for innovative produkter og virksomheder. Innovation indenfor gastronomien pågår i høj grad i køkkenet typisk i de eksklusive restauranter, men også i stigende grad hos såvel små som store virksomheder. Den tidligere dominerende udviklingsindsats rettet mod produktivitetsfremme og nye, bedre processer er suppleret med innovation med afsæt i gastronomien og i den mere eksklusive produktudvikling. Den megen køkken innovation, der har fundet sted har bl.a. resulteret i, at Danmark gennem de senere år har oplevet en stærk udvikling inden for gastronomien. Det er bl.a. kommet til udtryk ved, at der i dag er flere stjerne-restauranter i Danmark end nogensinde tidligere. Innovation gennemføres og støttes ligeledes af en række offentlige og internationale aktører fx gennem offentlige og private partnerskaber dog med forskellig relevans for nærværende kortlægning. Fødevareministeriet er aktiv deltager og giver støtte til forskning, udvikling og investeringer i hele fødevareværdikæden, mens Økonomi- og Erhvervsministeriet via Erhvervs og Byggestyrelsen primært er rammeskabende for innovation.forsknings- og innovationsstyrelsen støtter via FØSU-programmet (Fødevarer og Sundhed) årligt forskningsprojekter inden for en samlet ramme på flere hundrede millioner 4

5 kroner. Herudover spiller Forsknings- og Innovationsstyrelsen også en rolle på fødevareområdet via sin erhvervs-phd-uddannelse og via Rådet for Teknologi og Innovation Også inden for forskning, udvikling og teknologisk service er der flere aktører med stor betydning for udviklingen i alle led i kæden fra jord til bord. Opsummerende kan det anføres, at der i dag findes en lang række forskellige aktører, som på forskellig vis beskæftiger sig med fødevaresektoren spændende fra uddannelse over forskning og metodeudvikling til assistance til erhvervslivet. Der er med andre ord i dag allerede genereret en del viden indenfor Mad til mange. På hvilke områder er der behov for øget innovation og forskning? Kortlægningen viser, at der er behov for øget innovation og forskning i relation til Anvendelsesorienteret støtte til SME innovation, både specifikke emner (sensorik, gastronomi, ernæring, økonomi sikkerhed, markedsføring, ledelse, strategi, bæredygtighed) og ud fra en mere helhedsorienteret betragtning En Åben Innovationsplatform Bedre adgang til markedet (detailkæder, platforme mv.) Stabilitet og ensartethed i kvalitet og volumen af leverancer fra SME Folkeliggørelse af den gastronomiske innovation blandt kokke Videnskabelig dokumentation af gastronomiens kvaliteter og af betydningen af råvarer og terroir (stedets smag) for produktkvalitet, bl.a. i forhold til Ny Nordisk Mad/Diæt Styrkelse af den narrative tilgang til produktudvikling, måltidsfortællingen og den gode historie om maden Nye produkter til de internationale markeder, der kan skabe øget vækst Eksisterer der særlige udfordringer og vilkår for øget udvikling og innovation? Nedenfor anføres nogle af de særlige udfordringer, der er fremkommet under kortlægningen: SMEer har vanskeligt ved at finde tid og ressourcer til innovation og har brug for støtte. Der er et stort udbud af denne form for støtte, men gennemsigtigheden i markedet er tilsyneladende ikke optimal, desuagtet der er etableret mange netværk (Smagen af Danmark) og Innovationsplatforme (VIFU) og findes flere teknologiske rådgivere og innovationsrådgivere både i offentlig og privat regi. Ekspertisen blandt de primære aktører (virksomheder, kokke m.fl.) er typisk dyb og specialiseret, men savner helhed (eks. gastronomi uden ernæring, nyt produkt uden tilstrækkelig sikkerhed/holdbarhed) Nye offentlige initiativer er på vej: Madzonen i EBST og etablering af Center for Brugerdreven Innovation og Videndeling i regi af EBST i forlængelse af program for brugerdreven innovation. Der er behov for at se på integrationen mellem oplevelsesøkonomien og fødevareområdet med henblik på fremme af innovation i dette krydsfelt. Nordisk InnovationsCenter i regi af det nordiske samarbejde fokuserer på dette aspekt, og her kan der findes inspiration til innovation. Mangfoldighed i udbuddet af fødevarer kan med fordel fremmes 5

6 1.1.3 Uddannelser Som det fremgår af det udarbejdede bilag 4, er udbuddet af Uddannelser meget stort og omfatter såvel ungdomsuddannelser, videregående uddannelser af forskellig længde og kompleksitet samt efter- og videreuddannelse på alle niveauer (AMU, diplom, master). Især indenfor efter og videreuddannelse sker der en livlig knopskydning både i offentligt og privat regi, eks. inden for sensorik, kvalitet og innovation. Hvordan spiller de forskellige uddannelser sammen? Der er angiveligt kun beskeden sammenhæng mellem de mange uddannelsesudbud, desuagtet de principielt og formelt kan ses i en hierarkisk sammenhæng. Flere aktører anfører dog også, at der er en god rød tråd gennem uddannelsessystemet, mens andre anfører, at der er vanskeligheder med meritoverførsel og opkvalificering gennem systemet. Hvor er der behov for yderligere uddannelsestilbud og på hvilket niveau? Kortlægningen viser atder er behov for: At styrke mulighederne for integration af forskellige uddannelser, bl.a. gennem meritering og overførsel af meritter mellem niveauerne. Her igennem styrkes sammenhængen mellem håndværk og videnskab. At styrke entreprenørskab, innovation og produktudvikling på alle uddannelsesniveauer At sikre komplementære kompetencer (mere ernæring og sikkerhed i kokkeuddannelsen; mere gastronomi i mange teknisk orienterede uddannelser med fokus på ernæring og sikkerhed) Uddannelse af personalet i offentlige institutioner og i private kantiner, hvor Mad til Mange skal implementeres. Øget stolthed i faget gennem uddannelserne Øget maddannelse og madkundsab blandt børn og unge, eks. i folkeskole-undervisningens hjemkundskab, således at efterspørgslen efter madvarer kvalificeres. Mad-analfabetismen skal knægtes. Italesættelse af måltidet som social begivenhed og ramme for det gode liv, udvikling af måltidets og madens sprog Et generelt kvalitetsløft på alle niveauer gennem uddannelsessystemet 1.2 Syntesetabel Til brug for det videre arbejde har vi syntetiseret kortlægningen i nedenstående tabel. Vi har gjort det på den måde, at de analysespørgsmål, der skal besvares med kortlægningen besvares for hvert tema. Endvidere peger kortlægningen frem mod identifikation af nogle behov eller problemstillinger, der kan gøres til genstand for yderligere overvejelser eller egentlig handling, uden at det behøver at være i regi af et kommende MadEksperimentarium. Endelig rummer tabellen en kolonne med supplerende kommentarer til hvert af de tre emner. Ovenstående konklusion og syntesen tabellen foldes ud i de efterfølgende 3 kapitler og bilag. 6

7 MadEx emner Hvilke aktører arbejder i dag Hvilken karakter har de eksisterende indsatser? Hvordan hænger indsatserne sammen? Hvor er der behov for en Øvrige kommentarer med at fremme Hvilke øget indsats? den gode samarbejdsflader hverdagsmad? eksisterer der? MAD TIL MANGE Listen over aktører er lang og omfatter brugere af Mad til mange løsninger i kommuner (eks. København) og hospitaler (eks. Herlev), offentlige og private kantiner. Endvidere er private madleverandører meget aktive (eks. ISS, Fazer Amica, Eurest, Meyers Kantiner). Indsatsen er overvejende kommercielt orienteret og båret af øget opmærksomhed omkring mad og sundhed både generelt og ift pleje og hospitaler samt af deraf følgende lovgivningsmæssige krav børneinstitutionsområdet. Indsatsen er præget af pilotprojekter, hvor forskellige modeller afprøves både i kommuner og i hospitalssektoren. Der er ingen entydig sammenhæng ud over de opsatte rammebetingelser (lovgivning, politik). Videndelingen er beskeden mellem aktørerne, der er præget af at agere i et kommercielt og konkurrencepræget miljø. Der er visse samarbejdsflader inden for specifikke projekter i regionalt regi, eks. mellem kommuner og hospitaler. Gennemsigtighed i markedet og i udbuddet af ydelser Øget videndeling blandt især offentlige brugere af forskellige Mad til Mange modeller, herunder erfaringer med forskellige leverandører Uddannelse og kompetenceløft hos medarb. i offentlige institutioner Mad til Mange fremmes også af offentlige myndigheder, især Fødevarestyrelsen, og af adskillige interesseorganisationer, blandt andet inden for fagbevægelsen (Kost- og Ernæringsforbundet, NNF m.fl. ) Der er flere meget oplysende web-sites i brug bl.a. og Der er tæt sammenhæng mellem Mad til Mange og Uddannelse, og Innovation. Endelig foregår der en del F&U og rådgivning både i offentlig og privat regi (DTU, AaU, VIFFOS, K&E Forbundet m.fl.). Øget ledelsesfokus på Mad til Mange Formulering af en national vision for indsatsen Mad til Mange 7

8 Hvor foregår innovation (og Hvilke centrale aktører eksisterer Hvilken type af innovation og På hvilke områder er der behov for øget Eksisterer der særlige forskning) i dag (inden for på dette område? forskning er dominerende for innovation og forskning? udfordringer og vilkår for øget fødevareområdet) den nuværende udvikling og? indsats? innovation ex. virksomhedernes størrelse? INNOVATION I FØDEVARESEKTOR EN Betydelig F&U indsats i offentlige regi på universiteter og teknologiske institutter. Stor indsats inden for innovation blandt de store virksomheder inden for sektoren samt inden for ingredienssektore n Stigende innovativt aktivitetsniveau blandt SMEer Udvikling af flere regionale/lokale innovationsplatfor me for samarbejde og erfaringsudvekslin g, rådgivning mv. Gastronomisk innovation blandt mange kokke både på restauranter og i virksomheder Offentlig innovationsfremme FVM/FERV (LDP: innovation, kvalitet, genetiske ressourcer m.fl.) EBST (Brugerdreven innovation), Regionale vækstfora Offentlige F&U: LMC, KU-LIFE, DTU, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, SDU Offentlig Innovation og rådgivning:i, AgroTech, VIFFOS Store virksomheder: ARLA, Danish Crown, Tulip, Carlsberg, Novozymes, Danisco, Chr. Hansen. Rådgivningscentret i Skejby Innovationsplatfor me: Nordic Food Lab, VIFU, FOODLIFE, AgriBusiness Park Private netværk: Offentlig forskning understøtter i stor udstrækning den eksportorientere de sektor med fokus på fremme af produktivitet, teknologiudviklin g mv. samt af bredere samfundsmæssi ge interesser vedr. sikkerhed, sundhed og ernæring. De teknologiske institutter og regionale innovations platforme mv. støtter også SME. Der pågår endvidere innovation ift Mad til Mange både i forskning (OPUS) og mere kommercielt (Tulip, VIFFOS m.fl.) Der pågår endelig gastronomisk innovation blandt de danske kokke Anført øget behov for F&U (anvendelsesorienter et) til støtte for SME innovation, både specifikke emner (sensorik, gastronomi, ernæring, økonomi sikkerhed, markedsføring, ledelse, strategi, bæredygtighed) og ud fra en mere helhedsorienteret betragtning Behov for en Åben Innovationsplatform Behov for bedre adgang til markedet (detail, kæder, platforme mv.) Behov for stabilitet i ensartethed i kvalitet og volumen af leverancer fra SME Behov for folkeliggørelse af den gastronomiske innovation blandt kokke Behov for en videnskabelig dokumentation af gastronomiens kvaliteter og af betydningen af terroir (stedets SMEer har vanskeligt ved at finde tid og ressourcer til innovation og har brug for støtte. Der er et stort udbud af denne form for støtte, men gennemsigtigheden i markedet er tilsyneladende ikke optimal, desuagtet der er etableret mange netværk (Smagen af Danmark) og Innovationsplatfor me (VIFU) og findes flere teknologiske rådgivere og innovationsrådgiver e både i offentlig og privat regi. Ekspertisen blandt de primære aktører (virksomheder, kokke m.fl.) er typisk dyb og specialiseret, men savner helhed (eks. gastronomi uden ernæring, nyt produkt uden tilstrækkelig sikkerhed/holdbarh ed) Nye offentlige initiativer er på vej: Madzonen i EBST og etablering af Center for Brugerdreven 8

9 Smagen af Danmark m.fl. smag) for produktkvalitet, bl.a. i forhold til Ny Nordisk Mad/Diæt Behov for styrkelse af den narrative tilgang til produkt udvikling, måltidsfortællingen og den gode historie om maden Omvendt Innovationslov: Efterspørg løsninger på centrale problemer, fx markedsvækst, og yd tilskud til de kreative ideer Innovation og Videndeling i regi af EBST i forlængelse af program for brugerdreven innovation. Der er behov for at se på integrationen mellem oplevelsesøkonomi en og fødevareområdet mhp fremme af innovation og udnyttelse af vækstmulighederne i dette krydsfelt. Nordisk InnovationsCenter i regi af det nordiske samarbejde fokuserer på dette aspekt og her kan der findes inspiration til innovation. Mangfoldighed i udbuddet af fødevarer skal fremmes 9

10 Hvilke uddannelser eksisterer i dag på Hvordan spiller de forskellige Hvor er der behov for yderligere uddannelsestilbud Kommentarer i øvrigt området? uddannelser sammen? og på hvilket niveau? UDDANNELSE Uddannelsesudbuddet er meget stort og omfatter såvel ungdomsuddannelser, videregående uddannelser af forskellig længde og kompleksitet samt efter og videreuddannelse på alle niveauer (AMU, diplom, master). Der sker en livlig knopskydning af efter og videreuddannelse på kursusniveau både i offentligt og privat regi, eks. inden for sensorik, kvalitet og innovation Der er angiveligt kun beskeden sammenhæng mellem de mange uddannelsesudbud, desuagtet de principielt og formelt kan ses i en hierarkisk sammenhæng Styrke mulighederne for integration af forskellige uddannelser, bl.a. gennem meritering og overførsel af meritter mellem niveauerne. Her igennem styrkes sammenhængen mellem håndværk og videnskab. Der savnes entreprenørskab, innovation og produktudvikling på alle uddannelsesniveauer Specifikke uddannelser er fagligt specialiserede, hvilket er godt, men mangler komplementære kompetencer (mere ernæring og sikkerhed i kokkeuddannelsen; mere gastronomi i mange teknisk orienterede uddannelser med fokus på ernæring og sikkerhed) Uddannelse af personalet i offentlige institutioner og i private kantiner, hvor Mad til Mange skal implementeres. Øget stolthed i faget gennem uddannelserne Øget maddannelse og madkundskab blandt børn og unge, eks. i folkeskoleundervisningens hjemkundskab, således at efterspørgslen efter madvarer kvalificeres. Madanalfabetismen skal knægtes. Udbuddet af uddannelser og antallet af aktører er betragteligt, se Det kan overvejes, om en gentænkning af det samlede uddannelsesudbud vil være relevant. Der gennemføres mange informationskampagner mv. mhp at fremme den sunde mad: 6 om dagen (frugt og grønt), 2 gange om ugen (fisk), ligesom der er tilskudsordninger til mælk til skolebørn, og til frugt og grønt til børn mv. Der kan findes inspiration blandt kampagner gennemført med succes i udlandet, eks. Food Dude i Irland og ikon/rollemodel baserede kampagner for mælk i både Sverige og Finland. Der er behov for at sætte fødevareområdet i scene uden for bekymringsindustriens skygge Italesættelse af måltidet som social begivenhed og ramme for det gode liv, udvikling af måltidets og madens sprog 10

11 11

Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium

Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Den 16 juni 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om Grøn Vækst, hvis formål er at fremme et grønnere og mere konkurrencedygtigt

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 Claus Meyer Gastronomisk entreprenør Adj. Professor i Fødevarevidenskab, KU LIFE Meyer Gruppen 1 Claus Meyer Adm. Dir. Tage Nielsen Support Økonomi: M.v. Buchwald Kommunik.:

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

Brugerdreven innovation. Jens Møller Tomas Vedsmand

Brugerdreven innovation. Jens Møller Tomas Vedsmand VIFFOS: Videncenter for Fødevarer og Sundhed Brugerdreven innovation redskab til nyt samarbejde mellem leverandør og køkken Jens Møller Tomas Vedsmand Kulinarisk kvalitet med fokus på sensorik og innovation

Læs mere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere Bliv partner Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere DU KAN DELTAGE NEMT AT SPISE SUNDERE Måltidspartnerskabet samarbejder om, at danskere i fremtiden skal have nemt ved og lyst til at træffe sundere

Læs mere

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Madexperimentarium, madanalfabetisme og maddannelse Jan Krag Jacobsen præsident i Det danske Gastronomiske Akademi 10.

Madexperimentarium, madanalfabetisme og maddannelse Jan Krag Jacobsen præsident i Det danske Gastronomiske Akademi 10. Madexperimentarium, madanalfabetisme og maddannelse Jan Krag Jacobsen præsident i Det danske Gastronomiske Akademi 10. februar 2010 Fødevareministeren skriver i kommissoriet for Madexperimentariet: Et

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kursusnummer.: 12 Hvornår: 27.9., 2.10., 23.10. og 7.11.2013 Hvor: UCR; Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde Deltagergebyr:

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014 Program Besøg af fødevareminister Dan Jørgensen i Aarhus d. 10. februar 2014 Side 1 af 5 deltager i besøget fra kl. 9. Oplægsholdere er skraveret med gråt. Overordnet tema: Udviklingen af Danmark som et

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

Med udgangspunkt i det gode tilbud v/ Merete Holst Direktør i Meyer Kantiner A/S 26. januar 2012

Med udgangspunkt i det gode tilbud v/ Merete Holst Direktør i Meyer Kantiner A/S 26. januar 2012 MEYER KANTINER - OM KUNDER OG CORPORAT KOMMUNIKATION Med udgangspunkt i det gode tilbud v/ Merete Holst Direktør i Meyer Kantiner A/S 26. januar 2012 Jo bedre udbud jo bedre tilbud! og hvad er så et godt

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

www.futurefoodinnovation.dk

www.futurefoodinnovation.dk Værdi Hvilken værdi vil vi skabe: At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen på nye måder, så de kan udvikle, afprøve og dokumentere

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Hvilken værdi: Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland

Hvilken værdi: Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland Future Food Innovation Hvilken værdi: Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland Formål At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1

Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Forord Vores liv påvirkes på godt og ondt af vores madvaner. Mad, måltider og motion giver os gode oplevelser, trivsel og

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs udgangspunkt Oplevelsesøkonomi Viden Stort innovationspotentiale

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Pippi skal med os i 2012 Anne-Birgitte Agger Idéen er en helhed EAT-fabrik med flere EAT-skoler og gymnasier

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Fødevareerhverv i. forandring. kan vi det vi skal kunne? Region Midtjylland Regional Udvikling

Fødevareerhverv i. forandring. kan vi det vi skal kunne? Region Midtjylland Regional Udvikling Fødevareerhverv i forandring kan vi det vi skal kunne? Region Midtjylland Regional Udvikling Region Midtjyllands særlige indsats Klog hverdagsmad som sund forretning understøtter indsatser, der bidrager

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (olhe@kora.dk)

Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (olhe@kora.dk) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (olhe@kora.dk) Oplæggets hovedpointer 1. Innovation: lovende idéer men også meget varm luft 2. OPI defineret og

Læs mere

Appetit på Forandring Food Festival 2012 Aarhus

Appetit på Forandring Food Festival 2012 Aarhus Appetit på Forandring Food Festival 2012 Aarhus En bred kreds af partnere skaber i 2012 en festival for alle de mennesker, kokke, producenter, udviklere og avlere, der forbedrer og udvikler den danske

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Hvorfor er det tyske food - service marked interessant?

Hvorfor er det tyske food - service marked interessant? Hvorfor er det tyske food - service marked interessant? Food service i Tyskland - opdeling og definition Food Service i Tyskland Gemeinschaftsverpflegung/ institutionsmarkedet Care Business Education Dagligt

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere