DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET I MORSØ KOMMUNE.
|
|
- Jens Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BØRNE- OG FAMILIEENHEDEN MORSØ KOMMUNE Den 1. december DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET I MORSØ KOMMUNE. Politikernes involvering Kommunalpolitikerne har en vigtig rolle i de indledende faser i formuleringen af en sammenhængende børnepolitik. Kommunalbestyrelsens myndighedsansvar understreges i mange af de udarbejdede redskaber. Det er således Kommunalbestyrelsen, der vedtager og offentliggør en sammenhængende børnepolitik. Tilsvarende er det Kommunalbestyrelsens ansvar, at der løbende er sammenhæng mellem serviceniveau og de dermed forbundne økonomiske ressourcer. Kommunalpolitikernes ejerskab er betinget af deres involvering, og af at de påtager sig en fremtrædende rolle i formuleringen af politikken. Forslag til den direkte politiske involvering i de indledende faser: Fastlæggelse af Kommunalbestyrelsens værdier i forhold til børn, unge og familier i vores kommune. Dette er allerede indarbejdet, udarbejdet og vedtaget politisk og til stor del implementeret organisatorisk i Børn på Mors og ved implementering af anbringelsesreformen. Fastlæggelse af målgrupperne for den sammenhængende børnepolitik. Fastlæggelse af mål og serviceniveau i forhold til målgrupperne. Den sammenhængende børnepolitik skal med andre ord binde hele børne-/ungeområdet sammen, så der ydes en sammenhængende indsats for udsatte børn og unge. 1
2 Familiens ressourcer er grundlaget Kommunalbestyrelsen er grundlæggende af den opfattelse, at alle familier og det enkelte barn eller den enkelte unge besidder nogle ressourcer. I Morsø Kommune vil vi til enhver tid understøtte og bygge på eksisterende ressourcer i familien. Al indsats er rettet mod at se muligheder i stedet for barrierer. Intention Det er Kommunalbestyrelsens opfattelse, at tidlig indgriben sikrer mulighed for løsning tæt på barnets og den unges hverdag inden for eller tæt på, hvad der ville blive opfattet som normalsystemet i forhold til barnets eller den unges alder og udviklingstrin. Det er Kommunalbestyrelsens holdning, at barnets eller den unges trivsel er afhængig af de relationer, barnet/den unge indgår i. Kommunalbestyrelsen forventer, at der fra alle sider udvises opmærksomhed i forhold til det enkelte barns trivsel og adfærd. For medarbejdere direkte beskæftiget med børn og unge er der pligt til skærpet opmærksomhed. Kommunalbestyrelsen forventer, at barnets eller den unges problemer altid forstås og undersøges i den sammenhæng, problemerne optræder herunder netværk, familie, skole og kammerater. Vi ønsker alene kommunal indgriben, når det er nødvendigt, men en bekymring skal give anledning til ekstra opmærksomhed og rettidig indgriben uden hensyntagen til faglige eller organisatoriske afgrænsninger. Når indgriben er nødvendig, skal indsatsen tage udgangspunkt i de ressourcer og den problemforståelse, der findes i de berørte familier og netværket. Barnets og den unges egen forståelse og ønsker er centrale ved valg af handling. Organisering af den kommunale myndighed og dennes samspil med leverandører kommunale som ikke kommunale skal understøtte fokus på barnet eller den unge. Kommunalbestyrelsen forventer, at Morsø Kommune til stadighed sammensætter en tilbudsvifte, der gør det muligt at levere tilbud målrettet det enkelte barn eller den enkelte unges behov. I direkte forlængelse heraf forventer Kommunalbestyrelsen, at alle ydelser omfatter det rigtige tilbud i den rigtige mængde på det rigtige tidspunkt. Styring Kommunalbestyrelsen ønsker den stærke prioritering af børn og unge i kommunen understøttet af en effektiv styring. Kommunens mål og rammestyring suppleres derfor med ovennævnte sæt af værdier, der skal kendetegne indsatsen både fra myndighedsside, fra leverandører og fra andre samarbejdspartnere. 2
3 Målgruppe Den sammenhængende børnepolitik i Morsø Kommune er rettet mod alle kommunens børn og unge, og politikken omfatter generel forebyggelse såvel som særlig støtte i form at specifikke forebyggende foranstaltninger og anbringelser i forhold til den mest belastede del af målgruppen som beskrevet i Børn på Mors og i anbringelsesreformen. Kommunalbestyrelsen har valgt at tage udgangspunkt i fire hovedkategorier: 1. Børn og unge, der på grund af særlige forhold, relateret til dem selv eller deres nærmeste familie, vurderes at være i risiko for at komme i en situation, der ikke kan klares uden hjælp fra anden side risikobørn. 2. Børn og unge, der er sårbare, fordi de belastes af alvorlige, men ofte forbigående problemer i deres familie og nære miljø. 3. Børn og unge, der er truede, fordi de vedvarende belastes af utilstrækkelig og mangelfuld omsorg i deres familie og nære miljø. 4. Børn og unge, der har svære problemer, f.eks. fordi de i deres opvækst har været belastet af deres forældres grundlæggende mangel på tilstrækkelig omsorgsevne. De fire kategorier har det til fælles, at de fokuserer på en problemforståelse, der som udgangspunkt forklarer barnets eller den unges problemer med udgangspunkt i de vilkår, barnet lever i. Denne problemforståelse afspejler Kommunalbestyrelsens børne- og familiesyn. Risikobørnene omfatter tillige børn og unge, hvor problemerne i væsentlig grad relaterer sig til barnets eller den unges varigt nedsatte fysiske og/eller psykiske funktionsevne. Politiske mål Målsætningerne understøtter kommunalbestyrelsens værdier, som kommer til udtryk i børne- og familiesynet. Heraf følger, at vægten i særlig grad er lagt på forebyggende og tidlig indsats synliggjort i forhold til hele gruppen af børn og unge i Morsø Kommune. Kommunalbestyrelsen forventer, at antallet af risikobørn vil være stabilt frem til Kommunalbestyrelsen vil gennem en massiv indsats på det generelt forebyggende område fastholde en større del af risikobørnene på normalområdet. Målet er at gøre den generelt forebyggende indsats så god, at antallet af børn og unge, der visiteres til foranstaltning efter Servicelovens 40, stk. 3, reduceres. 3
4 For sårbare og truede børn og unge der visiteres til en foranstaltning efter Servicelovens 40, stk.3, lægges der stor vægt på tilbud, der kan forebygge anbringelse. Tilbudsviften skal være sammensat, så den skaber vidtgående muligheder for at kunne dække målgruppens behov for anbringelsesforebyggende indsats. Dette skal ske ved et sammenhæng mellem almen- og specialsystemet. Den handlingsorienterede indsats skal til største del sikre barnets dagligdag. Kommunalbestyrelsen ønsker den forebyggende indsats intensiveret på alle niveauer. Kommunalbestyrelsen erkender, at anbringelser er uundgåelige. Det er Kommunalbestyrelsens udtrykte ønske, at en anbringelse, der ikke kan undgås, i så stor udstrækning som muligt gennemføres frivilligt i samarbejde med barnet eller den unge og familien og i egen kommune. Kommunalbestyrelsen ønsker viften af tilbud udviklet og gjort dynamisk med særlig vægt på løsning i lokalområdet. Det gælder især på forebyggelsessiden både den generelle del og forebyggende foranstaltninger efter Servicelovens 40. Målet er, at alle tilbud også i form af anbringelser i minimum 95% af alle sager skal løses i lokalområdet, medmindre en faglig vurdering fører til, at et tilbud uden for lokalområdet i sig selv er en del af løsningen. Tilbuddene skal i alle tilfælde være økonomisk konkurrencedygtige. Når flere tilbud kan dække det samme behov med den samme kvalitet, vælges det økonomisk mest fordelagtige. Ved modsatrettede interesser prioriteres faglig kvalitet og forventninger til output højt, og forventningerne til langsigtet effekt går forud for forventningerne om resultater på kort sigt. Samfundets interesse går forud for kommunens. Højeste prioritet har barnet eller den unge og barnets eller den unges familie. Leverancer på baggrund af afgørelser truffet efter Servicelovens 40 baseres på en kontrakt. Målet er, at 90% af alle afgørelser effektueres efter indgåelse af standardkontrakt mellem myndighed og leverandør. Samtlige foranstaltninger gennemføres på et skriftligt grundlag, hvilket betyder, at der for de maksimalt 10% af afgørelserne, der ikke efterfølges af en standardkontrakt, skal være anden skriftlig aftale. Kommunalbestyrelsen ønsker, at Morsø Kommune karakteriseres ved og være kendt for et højt kompetenceniveau. Ledere og medarbejdere skal gøres i stand til at levere opgaveløsning på højt niveau. For at sikre målopfyldelse og forudsætninger for myndighedens handlekraft kræves overblik. Målet er at opbygge et ledelsesinformationssystem, der forsyner både den administrative og den politiske ledelse med de data, der er tilstrækkelige for at kunne vurdere målopfyldelsen, sætte ind med korrigerende handlinger, hvor det er påkrævet, samt formulere nyt mål. 4
5 Operationalisering af de politiske mål De politiske mål operationaliseres og synliggøres i forhold til de specificerede målgrupper. Operationaliseringen indebærer en nedbrydning af det politiske mål til delmål og den eller de handlinger, der skal gennemføres for at realisere målsætningen. En del af operationaliseringen består i beskrivelse af standarder på 5 udvalgte områder, der fremgår af loven. Denne del indgår i politikken. På øvrige områder har Kommunalbestyrelsen i nedenstående tabel sat nogle pejlemærker på operationaliseringen. Den videre operationalisering gennemføres af forvaltningen. Primær målgruppe Risikobørn Politisk mål Øget vægt på generelt forebyggende indsats med henblik på, at færre børn og unge kommer i en situation, hvor der er behov for en 38- undersøgelse Operationelle mål og handlinger Målet bygger på antagelsen om, at det er muligt at gribe ind, og at indgriben har en effekt, når den sker betids. Effekten skal i den forbindelse ses som fastholdelse af barnet eller den unge inden for normalområdet. Det indebærer formulering af operationelle mål og gennemførelse af 3 indsatsområder. Handlemulighederne, herunder tilbudsvifte med relevant indhold og de økonomiske forudsætninger, skal være tilstede. Processen, hvor personlighed og faglighed i det professionelle miljø, skal gøre det muligt at spotte et problem, gribe hurtigt og konsekvent ind og følge effektivt op. Processen skal som beskrevet i standarderne sikre godt samspil med barnet og familien. Medarbejderen er den professionelle og skal have de rigtige holdninger og den fornødne kompetence til at håndtere barnet og familien. Den professionelle skal demonstrere evnen til at tænke i helheder og forstå problemet i den sammenhæng, det opstår. Risikobørn og sårbare børn Forbedret spil på tværs af organisationen Både myndigheden og normalområdet samt evt. leverandørerne, hvor disse indgår, skal betegne det tværprofessionelle samarbejde som tilfredsstillende eller bedre. Der udvikles og implementeres et redskab, der kan måle aktørernes tilfredshed med det tværprofessionelle samspil. Redskabet er rettet mod de primære aktører bortset fra brugerne. D.v.s. myndigheden, normalområdet og evt. leverandørerne. 5
6 Sårbare børn og truede børn Sårbare børn og truede børn Øget indsats på specifikke foranstaltninger der forebygger anbringelser Tilbudsviften gøres dynamisk og med vægt på løsningsuligheder i lokalområdet Det politiske mål bygger på antagelsen om, at en specifik og målrettet forebyggende foranstaltning kan modvirke behovet for anbringelse. Muligheden for at handle og handle rigtigt hænger sammen med viden. Det indebærer formulering af operationelle mål og gennemførelse af fire indsatsområder. Vidensopbygning. Indsatsen er rettet mod opbygning af viden på primært to områder. For det første om flowet. Hvilke børn og unge drejer det sig om, hvor gamle er de, hvor kommer de fra, og hvad er deres behov? For det andet, hvor sker der med dem? Hvor mange kan uden visiteret foranstaltning overlades til normalområdet igen, og hvor mange kan efter ophør af visiteret foranstaltning overlades til normalområdet igen? Sidstnævnte er knyttet til viden om, hvad der virker, hvordan og hvor hurtigt og efterfølgende varigheden af effekten. Udvidet og udviklet samarbejde mellem normalområdet og området for særligt udsatte. Det tværprofessionelle samarbejde skal sikre, at en 38-undersøgelse alene gennemføres, når der foreligger et reelt behov, samt at input til 38 er af høj kvalitet. Det tværprofessionelle skal, hvor det er relevant, fortsætte efter afslutning af 38- undersøgelsen. Tilbudsviften skal tilrettelægges, så den til enhver tid rummer de nødvendige handlemuligheder, jf. senere. Sagsbehandlerens kapacitet skal udnyttes optimalt. Forbedret ressourcestyring skal medvirke til, at ingen børn eller unge tabes på grund af manglende sagsbehandlingskapacitet. Samtidig skal sagsbehandlingen tilrettelægges således, at der ikke bindes unødige ressourcer heri. Det politiske mål tager udgangspunkt i, at relevante tilbud skal være kendte, og at der skal være adgang til dem. Der lægges vægt på lokale handlemuligheder. Det indebærer formulering af operationelle mål og gennemførelse af to indsatsområder. Tilbud skal være velbeskrevne og forståelsesmæssigt tilgængelige for sagsbehandlerne. Det gælder især de tilbud, hvor Morsø Kommune har myndighedsansvaret. Kendskab til øvrige tilbud tilvejebringes via Servicelovens tilbudsportal. Myndigheden skal sikre en tilbudsvifte med adgang til relevante tilbud. Myndigheden skal samtidig sikre, at tilbud inden for Morsø Kommunes myndighedsområde, der ikke længere er relevante, ikke binder økonomi eller personeleressourcer. 6
7 Truede børn og børn med svære problemer Håndtering af relativt flere anbringelsessager som frivillige anbringelser Det politiske mål bygger på en antagelse om, at en frivillig anbringelse som hovedregel vil have en mere positiv virkning end en tvangsanbringelse. Det gælder både i forhold til den umiddelbare oplevelse for barnet eller den unge og for effekten på kort sigt. Når anbringelse ikke kan eller skal undgås, skal det sikres, at den i videst mulig udstrækning gennemføres som frivillig anbringelse. Det indebærer formulering af operationelle mål og gennemførelse af to indsatsområder. Sagsgangen skal være klar og gennemsigtig for de involverede parter, herunder især barnet eller den unge og familien. Det stiller krav både til processen og den måde, processen gennemføres på. Det kræver særlige kompetencer hos sagsbehandleren at gennemføre en anbringelsessag som frivillig og altså som udgangspunkt uden brug af formelle magtmidler, idet det forudsættes, at kravene til hurtig og konsekvent indgriben, når behovet tilsiger det, vil vokse yderligere. Denne kompetence, herunder kommunikative og relationelle evner skal udvikles hos sagsbehandlerne. Truede børn og børn med svære problemer Styringen af leverandører skal forbedres Det politiske mål tager udgangspunkt i, at dokumentation og kvalitet bygger på skriftlighed, herunder skriftlige kontrakter mellem myndighed og leverandør. Der skal snarest efter 1. januar 2007 ibrugtages en standardkontrakt for sammenhængen mellem bestiller og udfører. Styringsprocessen omkring standardkontrakt skal udvikles og beskrives. Tilsvarende skal processen beskrives for de situationer, hvor standardkontrakt ikke kan anvendes. Beskrivelsen skal i særlig grad lægge vægt, at kontrolproceduren rummer både målopfyldelse og evaluering. For samtlige afgørelser, der træffes fra 1. januar 2007, skal leverancen baseres på skriftlighed. Fra 1. januar 2008 skal 90% af samtlige leverandørforhold være omfattet af standardkontrakt. Samtlige målgrupper Udvikling af myndighedens kompetencer Der er i 2006 udarbejdet en norm for et tilfredsstillende kompetenceniveau i tre dimensioner, viden, kunnen og holdninger. Denne norm skal være styrende for kompetenceudviklingen fra 1. januar Målet er en høj opfyldelsesgrad i forhold til normen for et tilfredsstillende kompetenceniveau. 7
8 Konsekvenser af de politiske mål De mest markante ændringer for de væsentligste interessenter fremgår af nedenstående skema: Brugerne Den politiske myndighed Den administrative myndighed Leverandører Større involvering og medindflydelse på afgørelse og handleplan Flere løsninger i netværk og/eller det nære miljø Tættere og mere kvalitativ opfølgning både i sagsbehandlingstiden og i perioden, hvor de modtager en foranstaltning I mindre grad og/eller i kortere tid at stå alene med problemer professionelle medarbejdere både i forhold til generel og specifik forebyggelse samt ved anbringelse Mere direkte indflydelse på serviceniveauet Relativt mere vægt på forebyggelse både i indsats og økonomi Større klarhed om målsætninger Viden om målopfyldelsesgrad Højere og mere synligt serviceniveau Neutral eller positiv økonomisk udvikling mere kvalitet for pengene professionelle medarbejdere både i forhold til generel og specifik forebyggelse samt ved anbringelse Større klarhed om målsætninger Viden om målopfyldelsesgrad Større forventning om styring af kvalitet og ressourcer Mere kompetent sagsbehandling sagsbehandlere professionelle medarbejdere både i forhold til generel og specifik forebyggelse samt ved anbringelse Bedre tværprofessionelt samarbejde Klarere grænseflade til myndigheden og tydelig opgavespecifikation Må være indstillet på i større udstrækning at skulle retfærdiggøre sine ydelser og løbende optimere på kvalitet og pris professionelle medarbejdere både i forhold til generel og specifik forebyggelse samt ved anbringelse Bedre styring på baggrund af standardkontrakt eller andet skriftligt grundlag 8
Børnepolitik
Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn
Læs mereSammenhængende børnepolitik 2
ESBJERG KOMMUNE Indledning... 3 Kommunalbestyrelsens børne- og familiesyn... 3 Målgruppe... 5 Politiske mål... 5 Operationalisering af de politiske mål... 8 Konsekvenser af de politiske mål...11 Økonomi...12
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereKvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.
Læs mereIntroduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Læs mereSårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Læs mereSammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik
Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereFlest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.
Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus
Læs mereSammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune
Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 18.11. 2010 Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune Børne- og Familieforvaltningen Jammerbugt Kommune 2010 Eksemplarer
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs merePrincipper for det specialiserede børneområde
Principper for det specialiserede børneområde 1. Indledning Med afsæt i tidligere temadrøftelser i Undervisnings- og Børneudvalget vedrørende det specialiserede område, herunder myndighedsområdet for børn
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereForebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune Strategiens fundament Projektets overordnede formål: At forebygge anbringelser udenfor hjemmet At forebygge eksklusion fra normalområdet At sikre en sammenhængende indsats Den sammenhængende
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereSammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune
Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte Randers Kommune - 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 BYRÅDETS BØRNE-, UNGE- OG FAMILIESYN...3 POLITISK HANDLEGRUNDLAG...3
Læs mereIndsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereAnbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Læs mereSERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1
SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015
3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereBørn med særlige behov - En del af Dragør Kommunes Børne- og Ungepolitik
Børn med særlige behov - En del af Dragør Kommunes Børne- og Ungepolitik DRAGØR KOMMUNE Marts 2007 Børn med særlige behov En del af Dragør Kommunes Børne- og Ungepolitik Indholdsfortegnelse 1. En politik
Læs mereCenter for Familie, Social & Beskæftigelse
Faxe Kommunes kvalitetsstandard for Servicelovens 85 Socialpædagogisk indsats. Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereHandicap, psykiatri og socialt udsatte Serviceloven 108
Kvalitetsstandard Overskrift Modtagere Længerevarende botilbud Handicap, psykiatri og socialt udsatte Serviceloven 108 Længerevarende botilbud efter Servicelovens 108 er for borgere, der på grund af betydelig
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mere1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup
Notat om anvendelse og sammenhæng i støtte til unge i udsatte positioner på tværs af forskellige myndighedsområder Der findes flere støttemuligheder til unge i forskellige lovgivninger, som dels kan tilbydes/bevilges
Læs mereBilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud
Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Bilag 1 Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)
Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85) Indhold 1. Indledning...
Læs mereFormålet med indsatsen
Kvalitetsstandard Overskrift Modtagere Botilbud i almene boliger til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Handicap, psykiatri og socialt udsatte Lov om almene boliger
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereDen Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungeudvalget Oktober 2007 INDLEDNING Silkeborg Kommunes overordnede sammenhængende Børne- og Ungepolitik beskriver de værdier og holdninger, der skal
Læs mereKvalitetsstandard. Overskrift. Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne.
Kvalitetsstandard Overskrift Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne Handic ap Lov om almene boliger 105 og Servicelovens 85 Modtagere Botilbud i
Læs mereNOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge
Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereKvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereForslag til kvalitetsstandard for samværstilbud jf. serviceloven 104 Januar 2016
Forslag til kvalitetsstandard for samværstilbud jf. serviceloven 104 Januar 2016 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud
Læs mereKvalitetsstandard - Social & Ældre - Vejen Kommune Længerevarende botilbudslignende tilbud Almenboligloven 105/Serviceloven 85
Kvalitetsstandard - Social & Ældre - Vejen Kommune Kvalitetsstandard Lovgrundlag Formål Længerevarende botilbudslignende tilbud Almenboligloven 105/Serviceloven 85 ABL 105. Kommunalbestyrelsen drager omsorg
Læs mereHandicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
Kvalitetsstandard Overskrift Bostøtte/hjemmevejledning Handicap, psykiatri og socialt udsatte Servicelovens 85 Lovgrundlag Servicelovens 85 Se lovtekst sidst i kvalitetsstandarden. Modtagere Formål Borgere
Læs mereTruede Børn - en sammenhængende børnepolitik
Truede Børn - en sammenhængende børnepolitik Høringsudgave VIBORG KOMMUNE Indhold Indledning 3 Viborg Kommunes børne- og familiesyn 5 Viborg Byråds politiske målsætninger 6 Status 7 Udfordringer 8 Indsatsområder
Læs mereRedskaber Service December 2007
Redskaber Service December 2007 Service Indholdsfortegnelse Indledning...1 Service...1 Redskaberne stilles til rådighed for alle kommuner...2 Indsatsviften...3 Formål...3 Indhold...3 Fremgangsmåde...5
Læs mereTilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune
Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.
Læs mereTilsyn med aflastning (SEL 84)
1 Tilsyn med aflastning (SEL 84) Socialtilsyn Midt tilbyder tilsyn med aflastning jf. serviceloven 148 a, stk. 4. Tilkøbet omfatter tilsyn med tilbudslignende enheder jf. 84, som ikke hører under Socialtilsyn
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 7
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 7 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereInspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter
Inspirationsnotat nr. 5c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 12. april 2010 Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter Her er samlet en række forslag til udarbejdelsen af en kommunal kvalitetskontrakt.
Læs mereHolstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik
Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....
Læs mereKvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereBørne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune
Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereIMPLEMENTERING AF STRATEGI OG HANDLEPLAN - ANALYSE AF SERVICELOVSSAGER AFRAPPORTERING 8. DECEMBER 2017 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
IMPLEMENTERING AF STRATEGI OG HANDLEPLAN - ANALYSE AF SERVICELOVSSAGER AFRAPPORTERING 8. DECEMBER 2017 DAGSORDEN Hvad har BDO undersøgt? Hvordan har vi gjort det? Resultaterne Opmærksomhedspunkter HVAD
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereTemadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge
Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereKVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104
KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...
Læs mereBaggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap
Bilag 1 Den 12. februar 2019 Baggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap Baggrund for opstart af arbejdet Borgercenter Handicap indleder arbejdet med at beskrive
Læs mere1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Læs mereSpecialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur
Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereUndersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012
Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling
Læs mereKvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41
Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard
Læs mereKvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)
Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105) Indhold
Læs merekoldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereLov om social service 107
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 107 Midlertidigt botilbud Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015
4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereBilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:
Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver: Sagsbehandler: Distrikt: Skoledistrikt: Aktuelle foranstaltninger Sæt X Pris pr.mdr Varighed Konsulentbistand
Læs merePOLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD
POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereKvalitetsstandard. Overskrift. Længerevarende botilbud. Handic ap. Servic elovens 108
Kvalitetsstandard Overskrift Længerevarende botilbud Handic ap Servic elovens 108 Modtagere Længerevarende botilbud efter Servicelovens 108 er for borgere, der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk
Læs mereAlle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.
Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mere"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.
Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Vores vej // Politik for brugerinddragelse // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE
Læs mereKvalitetsstandard. Socialpsykiatri Serviceloven 107. Lovgrundlag Serviceloven 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.
Kvalitetsstandard Overskrift Midlertidige botilbud Socialpsykiatri Serviceloven 107 Lovgrundlag Serviceloven 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Midlertidigt botilbud Borgere med
Læs mereRedskaber Politik December 2007
Redskaber Politik December 2007 Politik Indholdsfortegnelse Indledning...1 Politik...2 Redskaberne stilles til rådighed for alle kommuner...2 Indhold i den sammenhængende børnepolitik...3 Formål...3 Indhold...3
Læs mereKvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104
Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Godkendt i Byrådet den 24. januar 2017. 1 Indledning. Kvalitetsstandarder præsenteres hermed og synliggør det politisk godkendte serviceniveau i Horsens
Læs mereIT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST
IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens
Læs mere