Litteraturlæsning med nye medier fra e-bog til i-bog
|
|
- Ingrid Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Litteraturlæsning med nye medier fra e-bog til i-bog Projektresumé Nye medier som pc ere, ipads, mobiltelefoner og interaktive tavler danner nye forudsætninger for at læse skønlitteratur, og medierne skaber nye litteraturlæsere, der orienterer sig anderledes i litteraturen og anvender den til nye formål. Det kræver udvikling af en ny type skønlitteratur, der udnytter mediernes muligheder, og nye måder at læse og undervise på. Projektet vil fokusere på måder, skolebiblioteket kan befordre fiktionslæsningen med nye medier såvel som et redskab for udviklingen af læsekompetencer og læselyst som en vej for udvikling og erkendelse hos barnet. I forløbet afprøver fire skoler en ny litteraturform, som løbende udvikles. Deltagere: Projektgruppe: Følgeforsker: Deltagende skoler: - Ayoe Quist Henkel, lektor, Videncenter for Børn og Unges Kultur VIA UC (projektleder) - Alice Bonde Nissen, lektor, Videncenter for e-læring og medier VIA UC - Gitte Frausing, Direktør ved Kommunernes Skolebiblioteksforening - Anette Øster, redaktør, Forlaget Høst & Søn - Camilla Hübbe, forfatter - Rasmus Meisler, visuel designer - Mie Buhl, professor i ikt, didaktik og visuel kultur, Ålborg Universitet - Oehlenschlægersgades Skole - Molsskolen - Sunds Skole - Læssøesgades Skole Projektet har opnået tilskud fra Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker. Formål Formålet er dels at undersøge, hvordan børn læser litteratur, som ikke er papirbåret, dels at udvikle en ny form for medialiseret litteratur, som fremover kan bidrage til læselyst og udvikling af fiktionsindsigt hos børn faciliteret af skolebiblioteket.
2 Mål Projektets mål er at udvikle og afprøve en ny form for litteratur og undersøge, hvordan i-litteratur kan bidrage til fiktionsindsigt gennem udvikling af strategier for undervisning og vejledning. Helt konkret er målene: at generere viden om litteraturlæsning af i-bøger i folkeskolens klasse at udvikle i-bogen Tavs af Camilla Hübbe og Rasmus Meisler og litteraturpædagogiske læringsstrategier for arbejdet med denne bog, som har eksemplarisk værdi at udvikle samarbejde mellem skolebibliotekarer, it-vejledere, læsevejledere og dansklærere Baggrund og projektets karakter PISA-undersøgelsen fra 2009 viser, at selv om danske elever læser en smule bedre end i 2006, er de blevet dårligere til at fortolke og reflektere over det læste. De er over gennemsnittet til at finde og uddrage information, men under i at sammenkæde, fortolke, reflektere og vurdere. Undersøgelsen viser, at læselysten er faldende, og at den daglige læsning dykker, bl.a. på grund af ændrede medievaner. Projektet vil tværfagligt sammensætte eksperter og aktører, der vil fokusere på, hvordan de ændrede medievaner konstruktivt kan udnyttes til at befordre udviklingen af kompetente og engagerede litteraturlæsere, og hvordan litteraturen kan udvikles. Medialiseringen medfører, at stadigt flere skønlitterære bøger udgives som e-bøger og i-bøger. At fortolke skønlitteratur er en måde at gå til og forstå verden på, og nye medier kræver nye måder at fortolke på. Ved at tale om og fortolke fiktion tilegner barnet sig viden om verden: Prøver at forstå frem for at forklare. Denne narrativ-fortolkende vej til viden og erkendelse foregår i dag og i fremtiden også med nye medier. Projektet vil undersøge vilkår for fiktionslæsning med nye medier baseret på bl.a. multimodalitet og øget visualisering. Derfor vil projektet udvikle samarbejde mellem forskellige faggrupper og veje for læsning med nye medier, som har eksemplarisk værdi og kan bidrage til udvikling af i-bøger og ny biblioteksbrug. Multimodal og digitaliseret skønlitteratur er generelt i sin vorden. Det gælder såvel på det børnelitterære som det voksenlitterære felt. Papirbøger udgives i stadig højere grad også som e-bøger, og folkebibliotekerne er i gang med at udvikle platforme for udlån af e-bøger, fx gennem projektet ereolen.dk. Udviklingen fra e-bøger til i-bøger er især i gang hos forlag, der udvikler undervisningsmaterialer. På den måde kan undervisningsmateriale kombinere bogens sekventielle og lineære struktur med interaktive muligheder som video, lyd og alternative navigationsmuligheder. Her ligger helt bestemt et potentiale for fagbøger og for den faglige læsning i skolen og motivationsfaktorer, når man eksempelvis kan kombinere læsning af et forfatterskab med videoklip og oplæsning. Faktiske tekster, der er karakteriserede ved at formidle viden og have et direkte og eksplicit budskab, synes at være oplagte som i-bøger. Imidlertid er det langt mindre belyst og måske også mindre oplagt, hvordan fiktive tekster, der er karakteriserede ved flertydighed samt konnotative og symbolske former, og som inviterer læseren til at finde, følge og forholde sig til litterære mønstre og anderledes universer, livsvilkår og eksistentielle udsagn, kan udvikles som i-bøger. Det er i hvert fald det billede, det aktuelle marked for skønlitterære i-bøger afspejler, da der her overvejende findes værker for helt små børn og enkelte eksempler på fiktion i i-bogsformat for voksne, fx Liv Mørks Begravelsen
3 (Liv Mørk er pseudonym for Merete Pryds Helle og Morten Søndergaard). Derfor vil nærværende projekt undersøge og bidrage til at udvikle den skønlitterære i-bog for unge læsere. Den skønlitterære tekst er et æstetisk artefakt, der realiseres på anderledes betingelser i form af øget brug af visualisering, rekursivitet og hypertekstualitet som i-bog. I-bogsformatet er med til at udfordre læseren og skabe nye ikke-lineære veje ind i de narrative og litterære universer. Skønlitteratur vil altid, uanset format og modalitet, være en måde vi fortolker og bliver klogere på os selv og den verden, vi lever i, og når skønlitteraturen tager nye former, bliver det væsentligt at undersøge og udvikle litteraturen, så den ikke blot bliver en motivationsfaktor, men også en væsentlig del af børn og unges dannelsesproces. I Reading images The Grammar of Visual Design (1996) definerer Kress og Leeuwen en modalitet som et særligt træk ved en repræsentationsform, nemlig måden (lat. modus) repræsentationen forholder sig til det repræsenterede indhold på. Modaliteterne, det vil sige samspillet mellem billede og tekst, kan være komplementerende, kontrasterende eller usammenhængende. Denne proces og tilegnelse af fiktionsindsigt, når den unge læser multimodal skønlitteratur på/gennem medier, hvor forskellige modaliteter som billede, tekst og lyd interagerer, er omdrejningspunktet for projektet. Multimodal literacy Medieudviklingen har på det seneste sat sit aftryk på den litterære produktion. Interaktive tavler, Ipads, smartphones, computere og e-bogslæsere er alle sammen nye digitale medier, der på den ene side skaber muligheder for at etablere nye fortolkningsfællesskaber, og på den anden side skaber nye måder at læse litteratur på. Vi har på kort tid bevæget os fra en monomodal kultur, hvor mundtlighed og skriftlighed har været dominerende udtryks- og læringsformer. I dag er det svært at forestille sig en simpel lærebogstekst, en webside, et digitalt læremiddel, en web. 2.0 teknologi, som ikke er multimodal. Multimodaliteten er qua den teknologiske udvikling på mange måde over os og omkring os, men ikke særligt integreret i den pædagogiske praksis. Fælles Mål 2009 for Dansk fastholder stadig faget i et monomodalt fagsyn på baggrund af den traditionelle opdeling af de gængse udtryksformer; læse, skrive, tale, lytte, om end digitale tekster og elektroniske medier er indføjet. Multimodal literacy synes for alvor at blive prioriteret med Faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen, som dog grundet sin fagoverskridende karakter kan mangle forpligtelse fra og forankring i folkeskolens fag. Udviklingen af e-bogslæsere og i-bøger er kun begyndelsen på digitaliseringen af de litterære genrer. Vi ser en stigende tendens til modale eksperimenter i litteraturen som fx Lene Kaaberbøl med romanalbummet Sirene, eller Merete Pryds Helles med ipad-roman Begravelsen. Det stigende antal multimodale tekster i vores hverdag er og bliver i stigende grad en del af børn og unges hverdag, og de vil fremover sandsynligvis orientere sig anderledes i litteraturen og anvende den til nye formål. Det giver anledning til at nytænke vores opfattelse af læsning af og det pædagogiske arbejde med litteratur. En læse- og litteraturtilgang, der kun beskæftiger sig med, hvordan man skaber mening på baggrund af skriftsproglige og papirbårne tekster, er ikke længere tidssvarende for et moderne samfund med det tekstudbud, vi er omgivet af i dag. Det er en af grundene til, at børn og unge ikke blot skal lære at afkode og forstå de enkelte modaliteter. De skal tillige lære at forholde sig analytisk til repræsentationerne som kilder til information, oplevelse, indsigt og udvikling.
4 Succeskriterier Et udvidet samarbejde mellem skolebibliotek, it-vejledere og læsevejledere, så de i fællesskab kan skabe basis for udvikling af tidssvarende vejledning af elever og lærere, her særligt dansklærere. Udvikling af viden og generelle principper og metoder for skønlitterære i-bøger og børns læsning heraf. Målgruppe Den primære målgruppe er børn og unge, som vil kunne bruge deres naturlige omgang med medier til at udvikle læse-og fiktionskompetencer. Sekundær målgruppe er skolebibliotekarer og vejledere, der vil kunne få ny viden og litteraturpædagogiske strategier. Erfaringerne vil kunne bruges på skole-og folkebiblioteker i hele landet og som basis for videre litteraturudvikling. Aktiviteter og metode Forår 2012 Efterår 2012 Udvidet projektbeskrivelse og projektplan Udarbejdelse af udfoldet projektbeskrivelse. 6. feb. :Møde i projektgruppen 13. april: Møde i projektgruppen i København Fælles seminar og første afprøvning 6. september: Fælles startseminardag for alle involverede partere. De fire skolebiblioteksteam initierer elevers læsning af en i-bog under udarbejdelse: Tavs af forfatteren Camilla Hübbe og illustrator Rasmus Meisler. Bogen udvikles gennem brugerdreven innovation samt vejledning af projektgruppen, som udleder viden om og metoder for læsning af i-bøger. Tilgang og metode Udvikling af brugergenereret procesmodel, faglig opkvalificering gennem kursus og konsulent- og ekspertbistand. Detailplanlængning og konkretisering af projektramme. Etablering af projektnetværk bestående af undervisere, kontakter og øvrige relevante samarbejdspartnere. Studier af andre skønlitterære i-bøger samt international forskning om digital læring, multimodal composing og new media literacies. Dels brugerdreven innovation, dels vejledning og sparring af projektgruppen med karakter af aktionsforskning. Metodeudviklingen er spiralisk, idet den samme i-bog bearbejdes i tre faser ud fra respondering fra aktørerne og iagttagelser og vejledning fra projektgruppen.
5 Forår 2013 Anden og tredje afprøvning De fire skolebiblioteksteam initierer anden og tredje læsning af i-bogen under udarbejdelse: Tavs af forfatteren Camilla Hübbe og illustrator Rasmus Meisler med nye klasser. Bogen udvikles gennem brugerdreven innovation samt vejledning af projektgruppen, som udleder viden om og metoder for læsning af i-bøger. Som under efterår 2012 Løbende dataindsamling og evaluering. Vidensgenerering og udvikling af generelle principper og metoder for skønlitterære i-bøger og børns læsning heraf. Efterår 2013 Efterbehandling og formidling af resultater Følgeforskers slutrapport Udgivelse af publikation Afholdelse af konference, som er åben for alle interesserede Databehandling og analyse Vidensdeling Afrapportering Evalueringsplan Alice B. Nissen og Ayoe Q. Henkel følger skolernes undervisningsforløb og interagerer, evaluerer og justerer løbende samt afrapporterer kvartalsvis ifølge regelsættet for projektbevillinger. Forlag og forfattere implementerer skolernes erfaringer i i-bogen. Projektgruppen mødes seks gange med henblik på evaluering og videreudvikling. Følgeforsker Mie Buhl følger projektet løbende. Dels i udvekslende form, hvor Alice og Ayoe sender bl.a. redigerede videoobservationer og fotodokumentation til forskeren, dels gennem ekstern iagttagelse og analyse med henblik på at udarbejde en slutrapport. Faglige statusrapporter og andet sekundært materiale tilgår følgeforskeren, ligesom hun får mulighed for at foretage kvalitative interview med parterne. Som en del af erfaringsopsamlingsprocessen afholdes et eller flere skypemøder mellem styregruppen og følgeforskeren for at sikre en dialogisk og gensidig form. Gitte Frausing følger forløbene på skolerne og laver fotodokumentation med henblik på udarbejdelse af slutpublikationen, der både vil bero på følgeforskerens rapport og på andet materiale udarbejdet af deltagerne i projektgruppen og de medvirkende skoler.
6 Formidling af resultater Trykt inspirationshæfte (48 s.) med skolernes erfaringer og eksempler på gode løsninger udsendes til hele landet. Følgeforskers evalueringsrapport offentliggøres. Landskonference med indlæg af forsker, projektgruppe og skoler. Artikler via forskellige medier. Litteratur UVM (2010) Faghæfte 48: It- og mediekompetencer i folkeskolen Buhl, Mie og Ingelise Flensborg (2011): Visuel kulturpædagogik. København: Hans Reitzels Forlag Gynther, Karsten (2010): Didaktik 2,0. København: Akademisk Forlag Kress, Gunther R. (2003): Literacy in the new media age. New York: Routledge Judith A. Langer (2005): Litterära föreställningsvärldar. Litteraturundervisning og litterär förståelse. Göteborg: Daidalos Kontaktoplysninger Gitte Frausing Kommunernes Skolebiblioteksforening Farvergade 27 D., 2.sal 1463 København K Tlf gf@ksbf.dk Ayoe Quist Henkel Læreruddannelse i Silkeborg og Videncenter for Børn og Unges Kultur, VIA UC Nattergalevej Silkeborg Tlf.nr aqh@viauc.dk Alice Bonde Nissen Læreruddannelsen i Silkeborg og Videncenter for e-læring og medier, VIA UC Nattergalevej Silkeborg Tlf.nr abod@viauc.dk
7 Anette Øster Rosinante & CO/Høst & Søn Købmagergade 62, 4. Postboks København K Tlf.nr ao@rosinante-co.dk Camilla Hübbe og Rasmus Meisler Molsskolen Tina Sejling t.sejling@molsskolen.dk Skoletoften Knebel (Syddjurs Kommune) Sunds Skole Maria Louise Aunsholt Christiansen @VIAUC.DK mc@sunds-skole.dk Nøddevej Sunds (Herning Kommune) Læssøegades Skole Marie Busck ( PBU) @VIAUC.DK mariebusck@gmail.com Læssøesgades Skole Læssøesgade Århus C (Aarhus Kommune) Oehlenschlægersgades Skole Ane Vestergaard Hansen anehan@buf.kk.dk og Lea Hebbelstrup lh@oeh.dk Oehlenschlægersgade København V / Mie Buhl Professor, PhD AAU København, Institut for Kommunikation Lautrupvang, 2750 Ballerup mib@hum.aau.dk
Alice Bonde Nissen og Ayoe Quist Henkel, VIA UC
Bevægende børnelitteratur Hvordan kan børnelitteratur udnytte mediernes multimodale, interaktive og digitale muligheder? Hvordan læser børn denne litteratur? Hvilke potentialer har den i danskundervisningen
Læs mereDIGITAL LITTERATUR - Erfaringer med udvikling og læsning af digital skønlitteratur
Velkommen til konferencen: DIGITAL LITTERATUR - Erfaringer med udvikling og læsning af digital skønlitteratur 15. januar 2014, VIA UC Campus Aarhus N ved Alice B. Nissen og Ayoe Quist Henkel, VIA UC Projektet:
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereKrav og forventninger til anmeldere
Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...
Læs mereSøges der om fortsat projekttilskud, angiv da projekttitel, journalnummer og tilskudsperiode:
Projektbeskrivelse Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre 2017 De nedenfor angivne antal max tegn er inkl. mellemrum. Institutionens navn: Vejle Bibliotekerne Projekttitel:(Max.
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereMultimodale tekster i skole 2.0
Multimodale tekster i skole 2.0 Munkebjergkonferencen 2012 Ph.D-studerende Aalborg Universitet Lektor, UCN Når læse- og skrivematerialet ændrer sig, får det konsekvenser for, hvordan man kan læse og skrive
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereSide 2 af 6 Hjælpetekst til felt 18: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående oplysninger om ansøger 18. Postadresse (evt. fortsat) Hjælpetekst til felt 19: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående
Læs mereLæremiddelkulturer 2,0
Læremiddelkulturer 2,0 Karsten Gynther Medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk Læremiddel.dk Nye læremiddelkulturer i folkeskolen læremiddelkulturer 2,0 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget
Læs mereKREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
Læs mereeskolermidt Afslutningskonference
eskolermidt Afslutningskonference Opsamling på eskolermidt Temaer, nedslag og perspektiver e-læring i fremtiden Hvordan vil du være beskæftiget med e-læring i de kommende år? Særlig metode? Særlig problemstilling
Læs mereLÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk
LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110 Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk SKOLEBIBLIOTEKETS DAG 2010 - LÆREMIDLERNE OG SKOLENS LÆRINGSCENTER [ ét enkelt af spørgsmålene.]:
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC
Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC
Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet
Læs mereBent Haller Af Louise Molbæk
1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige
Læs merePÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling
Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015
Læs mereSkolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen
Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:
Læs merenår modellens begreber er kontekstbestemte
Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når
Læs merePadlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse
Padlet som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse Indholdsfortegnelse Intro Mål Fra Fælles mål Kompetenceområder Faglige mål Teknologiske mål
Læs mereDanske børn: Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning
Danske børn: Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning Det er særligt mor, der inspirerer børn og unge til at læse. Mor ligger nemlig i top 3 på listen over inspirationskilder til læsning
Læs merePodcastanmeldelse produceret i GarageBand
Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer
Læs mereIT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er
Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere
Læs mereMedialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg
Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning
Læs mereTeknologibaseret læsning og skrivning. Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College
Teknologibaseret læsning og skrivning Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning: Den læsning og skrivning mennesker
Læs mereVi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN
Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereÅrsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013
Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereDIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN
DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN LÆREMIDDELLANDSKABET læremiddellandskabet Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereDidaktisk design i dansk
Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda
Læs mereBilledkunst. Kompetenceområder
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs mereDigital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereBogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration
Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling
Læs mereWeb2Beviset - Digitale kompetencer
MOVE Projektrapport Projektnummer 1920320313 Link til Teamshare arbejdsområde ID nummer I Teamdesk 444 Sidst opdateret 03-06-2013 14:10:39 Dokumentejer Web2Beviset - Digitale kompetencer Projektrapport
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs mereAnsøgning om projekttilskud til Digital dannelse af Furesøs unge digitale borgere.
PROJEKTBESKRIVELSE Baggrunden for projektet I vinteren 2017 vil Furesø Bibliotek og Borgerservice sætte fokus på temaet spor. Dette sker i forbindelse med vores årlige læsefestival, som handler om at samle
Læs mereBrug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur
Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord
Læs mereLyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012
, 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereDansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
Læs mere80 Nummer 14 september 2013. Hvor skrift, musik, lydkulisser, stillbilleder,
Det kommer mere ind i hovedet og kører rundt når børn læser multimodal og interaktiv børnelitteratur på skærm Alice Bonde Nissen, lektor, Center for E-læring og Medier og Læreruddannelsen i ilkeborg, VIA
Læs mereFælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
Læs mereForskningsafdelingen i Blå Kors Danmark
Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereValgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst
Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereDanish University Colleges. Ingen nem opskrift. Henkel, Ayoe Qvist; Nissen, Alice. Published in: Børn & bøger. Publication date: 2013
Danish University Colleges Ingen nem opskrift Henkel, Ayoe Qvist; Nissen, Alice Published in: Børn & bøger Publication date: 2013 Document Version Pre-print Link to publication Citation for pulished version
Læs mereBevægende børnelitteratur Udviklingsprojekt afslører digital læselyst
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 109 Offentligt (02) Bevægende børnelitteratur Udviklingsprojekt afslører digital læselyst Kommunernes Skolebiblioteksforening 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereFREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH
FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH ATV en uafhængig, medlemsdrevet tænketank Danmark skal være en
Læs mere6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for
Læs mereSkabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011
Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereSprogværksted i børnehøjde
Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune
Læs mereNÅR SKOLEHVERDAGEN BLIVER DIGITAL
WORKSHOP NÅR SKOLEHVERDAGEN BLIVER DIGITAL Sådan gør I: Start med at udvælge en eller to, som tager ansvar for workshoppen og som sammen planlægger dagen og guider jer godt igennem. På selve workshoppen:
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereAnna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet
Fagbøger for børn Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet Udgangspunkt Fagbøgerne findes og udgør en stor del af børnelitteraturen (1/5-1/4 1/4 del af titlerne), men de opfattes ikke altid
Læs mereHvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
Læs mereLæremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk
Læremiddelformidling - en introduktion Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling faglig kommunikationsform styrke anvendelse af læremidler i praksis institutionel afsender faglig og professionel
Læs mereStrategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC
Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere
Læs merenyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 5, (12054) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM
1.-6. klasse, basis hold 5, (12054) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011
Læs mereProjekt: Professionsuddannelse og læremidler
Projekt: Professionsuddannelse og læremidler Delprojekt: Udvikling af fælles elektronisk læringsplatform og e- port folie mellem studerende, underviser og klinisk vejleder. Projektbeskrivelse Baggrund:
Læs mereTil de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH Modul 1: Læring og læringsressourcer
Bilag 6a Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-13611 Modul 1: Læring og læringsressourcer Efteråret 2013 Læringsmål Den studerende har kendskab til evalueringsteori, metoder
Læs mereEvaluering af Gyldendals abc.dk. Lene Illum Hansen Martin Reng
Evaluering af Gyldendals abc.dk Lene Illum Hansen Martin Reng Intro Lidt usædvanlig øvelse: Sekundært fokus på resultaterne fra evalueringen Primært: forsøge at sætte undersøgelsen og dens redskaber til
Læs merePIRLS 2011 LÆSEKOMPETENCE I 4. KL.
PIRLS 2011 LÆSEKOMPETENCE I 4. KL. JAN MEJDING SENIORFORSKER LOUISE RØNBERG PH.D. STIPENDIAT UNI VERSITET GENERELT OM PIRLS PIRLS undersøger læsekompetence Målgruppen er elever, der har modtaget fire års
Læs mereMedier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk
opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes
Læs mereGodkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne
Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereIt, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv
It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet
Læs mereHvilke pædagogiske muligheder og udfordringer giver ipad i forhold til børns sprogudvikling?
Hvilke pædagogiske muligheder og udfordringer giver ipad i forhold til børns sprogudvikling? Lektor og videcentermedarbejder Hanne Kusk. VIA University College Vingstedkurset. Vejle, torsdag den 18. September
Læs mereSkolebiblioteket og skolen som læringscenter
Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret
Læs mere2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281
Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereInvitation til at bidrage
Invitation til samskabelse af bogen INNOVATIV UNDERVISNING I DEN DANSKE FOLKESKOLE -den første samskabende konference for innovativ undervisning 21.-22. januar 2016 i København Invitation til at bidrage
Læs mereINTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS
23. & 25. FEBRUAR 2015 INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS SENIORFORSKER UNI VERSITET INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2011 2015 MEN DET BEGYNDTE FOR LÆNGE
Læs mereHvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet?
Hvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet? Lektor og videcentermedarbejder Hanne Kusk. VIAUC Sprogpædagogik i hverdagen. Århus, Onsdag den 14. Maj 2014 Hvis IPad er svaret - hvad er så spørgsmålet?
Læs mereTUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er
Læs merePå Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på
På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige
Læs mereTillæg til IT strategi 2011-13 April 2012
Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Indledning Formål med tillægget Dette tillæg anbefaler veje til at bringe skolerne videre frem mod de mål, der blev opstillet i "IT strategi 2011-13". Tillægget
Læs mereWeb 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0
Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen
Læs merel ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
digita mid ll eer l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereOrdblinde og it-konferencen 8. april 2014
Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling
Læs mereProjektbeskrivelse - Pulje til nye partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner
Projektbeskrivelse - Pulje til nye partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner Punkt 1, Ansøgere: Kulturskibet (Tidl. Kerteminde Musikskole) Tyrebakken 11, 5300 Kerteminde Kulturskoleleder: Morten
Læs mereDREJEBOG TIL BIBLIOTEKAR
DREJEBOG TIL BIBLIOTEKAR Litteratur i digital transformation er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og er udviklet i et samarbejde mellem Litteratursiden.dk Aarhus Kommunes Biblioteker Helsingør Biblioteker
Læs mereet taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning
et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for
Læs mereAnsøgning om tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker 2011
Tak for din ansøgning. Den er nu registreret i Styrelsen for Bibliotek og Medier. Denne kvittering udskrives i 2 eksemplarer: Det ene eksemplar underskrives af den økonomisk ansvarlige (institutionens
Læs mereTil de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence
Bilag 6c Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence Efteråret 2014 10 ECTS-Point, intern prøve Undervisere: Hachmann -
Læs mereVeje og stier i et vadested Papir- eller e-bog?
Veje og stier i et vadested Papir- eller e-bog? Følgegruppemøde den 6. december 2011 Dagsorden 16.00 - Netværk for lærebøger De studerendes brug af lærebøger Hvordan ser fremtidens lærebøger ud? Studerende
Læs mereMIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING
MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt
Læs mere