I VÆRTENS BEDSTE HÆNDER? Analysepapir om værtskab som princip og praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I VÆRTENS BEDSTE HÆNDER? Analysepapir om værtskab som princip og praksis"

Transkript

1

2 I VÆRTENS BEDSTE HÆNDER? Analysepapir om værtskab som princip og praksis INDHOLD 1 intro: i værtskabets vildnis 1 2 værter og værtskab: hvad mener vi? 3 3 værtskabets praksis 6 Direkte værtskab 7 Indirekte værtskab 11 4 outro: cykeloplevelsens forbindelser 13 Marie Bøttcher Christensen og Mads Daugbjerg Aarhus Universitet, Afd. for Antropologi og Etnografi Januar 2011 Udarbejdet på grundlag af feltstudier foretaget som del af udviklingsprojektet Den gode cykeloplevelse, under ledelse af VisitDenmark og støttet af Erhvervs og Byggestyrelsens program for brugerdreven innovation. I projektet indgår også følgende partnere: Aktiv Danmark, de regionale turismeudviklingsselskaber, HORESTA, Feriehusudlejernes Brancheforening, Campingrådet, Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Dansk Cyklist Forbund. 1

3 1 intro: i værtskabets vildnis Værtskab er et nøglebegreb i den danske turisme. Det handler om den helt centrale relation mellem vært og gæst, og betydningen af et godt værtskab anskues som et essentielt parameter for tiltrækningen af turister. Den nationale turismeorganisation VisitDenmark har i 2009 haft ansatte, der specifikt arbejder med værtskab, og sammen med andre aktører udviklet kursusrækken Danske Værter. 1 Her arbejder man ud fra rationalet om, at et godt værtskab indebærer, at en god vært har hjertet med og har fokus på at give gæsten en god, nærværende og autentisk oplevelse. Det vil motivere gæsten til at komme Værtskab handler om igen og varmt anbefale Danmark som et feriemål til venner den helt centrale relation mellem vært og familie, som det formuleres i en brochure om kurserne. og gæst turismen Dette papir er en forlængelse og uddybning af en række pointer fra den rapport, vi som led i udviklingsprojektet Den Gode Cykeloplevelse udarbejdede på basis af vores antropologiske feltarbejde blandt cykelturister og værter i sommeren I det følgende vil vi referere til rapporten som Etnografien og trække på det omfattende datasæt af interviews, feltnoter, dagbøger og andet materiale, som blev indsamlet af projektets fem feltarbejdere. I Etnografien fokuserer vi især på det, vi kalder det indirekte værtskab, forstået som en tillidsrelation mellem gæster og vært, som så at sige er bygget ind i turistprodukter og tilbud, men uden at forholdet nødvendigvis omfatter direkte ansigt-til-ansigt kontakt mellem parterne. Pointeringen af de indirekte aspekter er tænkt som en nuancering af den direkte forståelse af værtskabet, som oftest ligger i den måde, begrebet bliver brugt og omtalt på i den danske turisme. Vores valgte fokus betyder selvsagt ikke, at Vi skelner mellem direkte (ansigt-tilansigt) værtskab og indirekte ansigt til ansigt-møderne er irrelevante eller uvigtige i turismen. I Etnografien gives der både værtskab, forstået som en eksempler på cykelturister, der planlægger så tillidsrelation mellem vært og gæst godt som alt på egen hånd og derfor mestendels uden ansigt-til-ansigt kontakt har brug for den diskrete vært, der i høj grad lader gæsten organisere og sammensætte sine oplevelser selv, og på andre cykelturister, som køber en færdig pakkerejse, hvor forventningerne til værterne er anderledes håndfaste, da disse gæster langt oftere møder værterne ansigt til ansigt. Sådanne differentierede handlingsmønstre kendes naturligvis fra andre 1 Opgaven er nu udliciteret til den private virksomhed Danske Værter. Se for yderligere informationer. 2 Daugbjerg, Mads og Marie Bøttcher-Christensen: Den Gode Cykeloplevelse. En etnografi over cykelturismens præmisser, praksis og paradokser. Aarhus Universitet. Kan downloades fra VisitDenmarks website: 2

4 feriekontekster, hvor de indirekte og de direkte tendenser måske tydeligst eksemplificeres af henholdsvis den individuelt orienterede backpacker og den kollektivt anlagte charterturist. Papiret her diskuterer værtskabets betydning mere indgående, med særlig vægt på de direkte møder mellem værter og gæster. Vi giver eksempler på, hvordan interaktioner mellem gæster og værter tager sig ud i forskellige sammenhænge, og på, hvordan disse møder indvirker på skabelsen af gode (cykel)oplevelser. Selvom vi i sagens natur trækker på materiale om cykelturisme, er det håbet og målet, at vores analyser og pointer kan overføres til andre turismeformer, hvor cykler ikke er indblandet. Diskussionen af værtskab handler først og fremmest om menneskelige relationer mellem værter og gæster, og som sådan rækker den naturligvis ud over et snævert fokus på cykelferien. Den undersøgelse, dette papir bygger på, er metodemæssigt af kvalitativ art. Det centrale redskab i det kvalitative antropologiske feltarbejde er feltarbejderen selv, som gennem deltagerobservation involverer sig og erfarer den verden, hans eller hendes informanter deler. Til forskel fra det kvantitative paradigme, hvor videnskabeligheden bygger på en bredere og tilstræbt repræsentativ indsamling af data, opererer den kvalitative videnskab i dybden og søger den grundigst mulige forståelse af et afgrænset område eller felt på bekostning af bredden. I vores tilfælde har vi udvalgt tre danske og to udenlandske destinationer (Bornholm, Sydfyn og Øerne, den jyske Hærvej, Donau Radweg i Østrig, samt Berlin, Tyskland). I alle Det centrale redskab i det kvalitative antropologiske tilfælde har hensigten været, at cykelturisterne feltarbejde er feltarbejderen selv, skulle mødes på cykel eller i hvert fald derude, som gennem deltagerobservation hvor de ferierer og at indfange og dele både gode involverer sig og erfarer den og mindre gode oplevelser med informanterne. 3 verden, hans eller hendes Det samlede materiale, vi har indsamlet og informanter deler trækker på, omfatter: et omfattende noteapparat fra de fem destinationer 78 optagne, semistrukturerede interviews med 129 informanter 14 korte videooptagelser 62 postkort, som vi fik cykelturister til at sende til os efter deres ferie 7 dagbøger, ført af turisterne selv 400+ fotos medieomtaler, artikler, websider, pr-materiale, mødereferater og andet kontekstuelt materiale 3 For mere om undersøgelsens metodik, se Daugbjerg og Bøttcher-Christensen: Den gode cykeloplevelse s Ligesom i Etnografien fremtræder alle informanter her under pseudonym. 3

5 I det følgende sætter vi først, i afsnit 2, selve begrebet værtskab til diskussion og påpeger nogle måder, hvorpå det ligner men også adskiller sig fra de beslægtede termer gæstfrihed og service. Efter disse principielle overvejelser ser vi i papirets hoveddel, afsnit 3, på, hvordan erfaringer med værtskab kommer til udtryk i praksis i cykelturismen, ved at trække på eksempler fra vores feltmateriale. Herunder præciseres det, hvad vi mener med skellet mellem direkte og indirekte værtskab. Vi runder papiret af med i afsnit 4 at understrege og nuancere ideen om, at værtskab må tænkes som forbindelser, og giver et bud på, hvordan en rudimentær opdeling af sådanne forbindelser kan åbne for det videre arbejde og At tænke værtskab som forbindelser kan åbne for det konkretisere nogle nedslagspunkter, hvor parolerne videre arbejde og konkretisere om værtskab ikke blot bliver et vildnis af modeord og nogle nedslagspunkter for tomme kalorier, men netop refererer til konkrete turismen forbindelser mellem mennesker, ting og rum. 2 værter og værtskab: hvad mener vi? Hvad mener man egentlig, når man taler om værtskab? Først og fremmest er der tale om et begreb, der primært anvendes af folk inden for turismebranchen. Det er ikke et begreb, som det lader til, turister anvender. Nogle få turister i vores undersøgelser nævner ordet værter, når de taler om deres oplevelser af overnatningssteder. For eksempel forklarer danske Poul, at en god vært er som en god sælger; han skal få mig til at føle, at han er der for mig. Selvom Poul bruger betegnelsen vært, er det indlysende, at hans udtalelse ud over at omhandle værtskab også vedrører beslægtede termer som service og gæstfrihed. Forskellene mellem de tre begreber forekommer meget hårfin, og en indledende afklaring kan derfor være på sin plads. Forskellene mellem de tre Man kan til en start anføre, at værtskab er en mere begreber værtskab, service og følelses- eller atmosfære-båret relation end begrebet gæstfrihed forekommer meget service, som refererer til en mere basal og hårfin og trænger til afklaring mekanisk grundydelse. Værtskabet involverer en dybere investering fra værternes side; det, brochuren fra Danske Værter citeret i indledningen kalder en nærværende og autentisk oplevelse. På den svenske webside hvis grundlægger Märit Torkelson angiveligt formulerede ideen om værtskab som den første i 2003, kan man læse følgende: 4

6 Värdskap är ett vackert ord. Ett ord som andas både välkommen och låt mig få ta hand om dig. För oss betyder värdskap konsten att få människor att känna sig välkomna. Värdskap känns i hela kroppen. Det är upplevelsen av engagemang, att någon bryr sig och att jag som gäst är både viktig och värdefull. Værtskab beskrives endvidere både som en praktisk filosofi, som et holdningsspørgsmål, og som et ønske om at tjene andre i form af et tjenende lederskab på den svenske side. 4 Og det fremføres, at man i bestræbelserne på at tjene andre opbygger både ( ) stolthed og lønsomhed. En filosofi, altså, men også en filosofi om lønsomhed og profit. Det kan betale sig at udøve et godt værtskab, påpeges det, men det kræver også mere af den enkelte virksomhed og den enkelte medarbejder end leveringen af service. Helt i tråd med dette finder man på danskevaerter.dk fremhævningen af, at service er noget man giver, værtskab er noget man påtager sig det handler om din holdning! På den måde er værtskabstanken med sin helhedstænkning beslægtet med den efterhånden mere end ti år gamle lancering af oplevelsesøkonomien, som de amerikanske marketingsforskere Joseph Pine og James Gilmore brød igennem med i Deres bog, som ikke mindst i Danmark omgående vandt stor indflydelse i kulturpolitikken, hviler på den grundtanke, at en tidligere æras serviceøkonomi i dag er afløst af en oplevelsesøkonomi, som netop baserer sig på noget mere, og noget mere atmosfærisk, end blot og bar levering af service. Også her med en klar kommerciel dagsorden: hvis udbyderen formår at indpakke sit produkt i en samlet oplevelse af mening og værdi, kan det sælges til langt over dets værdi som serviceprodukt. Værtskabstanken er med sin Værtskabets insisteren på en dybere og mere helhedstænkning beslægtet med Pine autentisk værdi er derfor helt i tråd med de og Gilmores begrebliggørelse af oplevelsesøkonomiske teorier. Hvorvidt der under oplevelsesøkonomien fra 1999 de flotte ord om gensidighed, ægte følelser og tjenende lederskab så rent faktisk bør forefindes et ægte engagement, en blivende og dybfølt relation til gæsten, er en lang og kompliceret diskussion. Kritikere vil hævde, at når det primære mål for såvel oplevelsesøkonomien som værtskabet er profit, har det konsekvenser for udbydernes (her: værternes) følelsesmæssige engagement. Tilbage i 1983 slog sociolog Arlie Hochschild en kritisk tone an, da hun i et klassisk studium af flypersonales følelsesarbejde påpegede de problematiske langtidsvirkninger af det, hun kaldte 4 En dansk aflægger af det svenske moderselskab findes i København; se 5 Pine, Joseph & James Gilmore: The Experience Economy. Work is Theatre & Every Business a Stage. Harvard Business School Press,

7 kommercialiseringen af de menneskelige følelser. 6 Dette er ikke stedet til en lang diskussion af den kritik, men det kan være værd i arbejdet med værtskab løbende at holde sig spørgsmålene for øje, (1) om det giver mening at tale om dybfølte og autentiske relationer mellem værter og gæster, (2) på hvilken måde disse i givet fald stikker dybere end tidligere tiders servicekrav, og ikke mindst (3) hvordan en fortsat insisteren på et følelsesmæssigt engagement kan påvirke værternes balancering af arbejde og privatliv. Hvad angår gæstfrihed, synes også det begreb at henføre til noget mindre systematisk og ikke nær så altomfattende som værtskab. De to termer er naturligvis nært beslægtede; man kan dårligt forestille sig en god vært, der er ugæstfri. Men gæstfrihed kan næppe som hos vardskapet.se betragtes som en hel filosofi eller et blik på verden, og rummer ikke på samme måde som værtskabsfilosofien en insisteren på et fælles engagement og skabelsen af et autentisk nærvær. Man kan tilføje, at det at være gæstfri er en almen menneskelig kvalitet, som ikke forudsætter en systematik eller en teori om stolthed og lønsomhed, sådan som værtskabsparadigmet i hvert fald principielt gør. Værtskabstanken er så at sige en systematisering af relationen vært-gæst, i hvilken gæstfriheden også må være indbygget som et (centralt) element. Værtskabstanken er en systematisering af relationen Endelig kan det være nyttigt også at nuancere vært-gæst, med gæstfrihed indbygget som et centralt betegnelsen værter. Hvem refereres der til, når man element bruger ordet? I den fremherskende brug af termen i turismen underforstås værterne oftest som de faktiske turismearbejdere, turisten kommer i kontakt med; typisk frontlinjestaben. Men nogle steder tænkes der mere vidtrækkende; som når man hos Ferieregion Sønderborg hævder, at konceptet til det gode værtskab involverer alle de personer, som turisten kommer i kontakt med før, under og efter ferien. Det er ikke blot personalet på turistbureauer, overnatningssteder og attraktioner, men eksempelvis også detailhandlen, transportvirksomheder og parkeringsvagter. 7 Og ikke nok med det; i samme artikel formuleres det mål, at vi [i Sønderborg] inden for en årrække har gjort samtlige borgere til Sønderborg Ambassadører. I denne sidste udlægning skal værterne altså forstås, i hvert fald potentielt, som alle indbyggere i og omkring den pågældende destination. 6 Hochschild, Arlie: The Managed Heart. Commercialization of Human Feeling. University of California Press, Vi vil være Danmarksmestre i værtskab. Artikel i Nyhedsbrevet Sønderborg, nr. 4/2006, Sønderborg Kommune. 6

8 Man kan spørge, om ikke værtskabsbegrebet udvandes, og om ikke uddannelsesprocessen hen mod det gode værtskab kompliceres, hvis de, der skal uddannes, omfatter den totale befolkning i et område. Som nævnt er det da også i den snævrere Det anbefales, at man i hver enkel forstand, begrebet oftest anvendes, men det sammenhæng præciserer, hvilke ændrer naturligvis ikke ved, at turister kommer i personer eller grupper, man taler om, kontakt med og ofte positivt fremhæver deres når man henviser til værterne møder med lokalbefolkningen og andre, som ikke er knyttet til turismen i nogen direkte forstand. En total udredning og stram definition af begrebet værter er sikkert hverken mulig eller ønskelig, men det må anbefales, at man i hver enkel sammenhæng præciserer, hvilke personer eller grupper, man taler om, når man henviser til værterne. 3 værtskabets praksis Hvis vi med disse indledende overvejelser i bagagen vender os til selve cykelturismen og dens involverede parter, er det først og fremmest klart, at der ikke hersker enighed eller klarhed om begrebet værtskab og dets status. Alligevel finder man hos mange turismearbejdere, vi har talt med, en forståelse som flugter med vores ovenstående afklaring. En turismearbejder i vores interviewmateriale forklarer for eksempel om forskellen på værtskab og service: Jamen, det er jo en lille fin balance, og den vil givetvis ikke eksistere. Men jeg vil sige: [hvis du er] serviceminded, så opfylder du det krav, som virksomheden har sat til, at du skal yde den her opgave. Værtskab, det er, når du går ud over det. Så at folk, når de kommer hjem, siger: ved du hvad jer har oplevet? Dér er bare rigtig godt at tage hen. Når det går fra det formelle til det personlige. Bevægelsen fra det formelle (service) til det personlige (værtskab) er en ret præcis indkredsning af værtskabstanken. Som det fremgår, handler oplevelsen af et godt værtskab derfor i den grad om forventninger, en pointe, vi også fremfører og understøtter i Etnografien. Deri er det en Turisternes forventninger både de, hovedpointe, at turisternes forventninger både der bliver brudt, og de, der overgås er afgørende for oplevelsen af et godt de, der bliver brudt, og de, der overgås er værtskab afgørende for oplevelsen af et godt værtskab. For mange rummer cykelturismen en uformuleret søgen efter det uventede, eller ligefrem en forventning om det uventede. 8 8 Daugbjerg og Bøttcher-Christensen: Den gode cykeloplevelse s

9 Etnografien rummer en række eksempler på positive såvel som negative ferieoplevelser, som har bund i turisternes forventninger og den måde, mødet med virkeligheden står i forhold til disse forventninger på. Heraf følger derfor også, at arbejdet med at aflæse og afstemme kundernes forventninger bør stå centralt for turismens aktører. Direkte værtskab Det skinner tydeligt igennem i vores analysemateriale, at begrebet værtskab i turismebranchen frem for alt henviser til konkrete ansigt-til-ansigt møder mellem gæster og værter. En turismearbejder siger for eksempel: De [turisterne] skal have haft nogle gode oplevelser, når de er ude at cykle, ikke? De skal have mødt nogle rare mennesker og være budt velkommen de steder. Altså, det gode værtskab skal de jo have mødt. ( ) Ja, hos lokalbefolkningen, om bord på færgen, i modtagelsen på hotellet. Ikke bare værelset men også modtagelsen, ikke? Det er jo væsentligt. Her ser vi uklarheden om, hvem værterne er, og om afgrænsningen af projektet. Tvivlen bliver endnu tydeligere, når den pågældende turismearbejder fortsætter ved at forklare, at vi [på turistkontoret] diskuterer det tit. Og diskuterer, om man skal være flinke, hvis nu det ikke er en del af vores kultur. Vi er jo mere reserverede, det vil jo begynde at ændre hele lokalsamfund, og nu skal folk bare være åbne. Altså kan du det? Og skal du det? Denne usikkerhed peger tilbage på de allerede citerede udmeldinger fra Sønderborg, hvor alle skulle gøres til værter eller ambassadører, men også og mere grundlæggende på spørgsmålet, om værtskab skal forstås som en påtaget maske, man i turismens navn bør påføre sig et påklistret smil, groft sagt eller om det med nogen ret kan siges at referere til en gensidighed og autentisk dybde i mødet mellem mennesker. For denne turismeaktør, som ikke betragter det at være flink som en del af vores kultur, er der under alle omstændigheder ikke noget indlysende eller nemt svar. Men uanset svarene på disse store spørgsmål forstås Begrebet værtskab forstås i turismebranchen frem for alt værtskabet som det direkte møde mellem individer. som konkrete ansigt-til-ansigt Cykelturisten Poul, som vi i vores indledning citerede om møder mellem individer hans blik på den gode vært, er et godt eksempel på en turist, som har oplevet et godt, direkte værtskab. Han fortæller om opholdet på et bestemt vandrerhjem og betydningen af ejerens tilstedeværelse: Jeg vil sige, at da vi kom her, på det vandrerhjem her, det er unikt. Den oplevelse, som vi havde i går aftes, og værtsparret, atmosfæren og sådan noget, det, altså [hvis man kan få] ti stjerner, så får han femten! Alle i 8

10 den gruppe, Poul var en del af, gav udtryk for, at de nød, at værten ofte var personligt til stede og snakkede med dem. Denne vært blev af turisterne fremhævet for at yde det lille ekstra. Det, de ikke havde regnet med; altså en positiv uoverensstemmelse med forventningerne. Og i dette tilfælde var det tydeligt, at turisterne ikke så værtens job som en rolle, han påtog sig: det var sådan han var. Som sådan er det et eksempel på, hvordan den lidt diffuse idé om et autentisk nærvær i værtskabet faktisk forefindes og opleves i praksis. Som noget dybere og mere ægte end det (upersonlige) lag af service, man som turist er vant til og forventer. I den forbindelse er det værd at påpege, at en del cykelturister i vores feltstudier giver udtryk for, at det grundlæggende serviceniveau mange steder ikke er på plads. I Etnografien beskriver vi skuffelser og negative oplevelser med blandt andet udlejningscyklers standard, med det kollektive transportsystems (togs, færgers, bussers) mangler set fra cykelturistens perspektiv, og med specifikke overnatningssteder, der helt åbenlyst ikke lever op til det, der hævdes i deres PRmateriale. I sådanne tilfælde gælder, at så længe kravene til den formelle og forventelige service ikke indfries, er det omsonst at forsøge at lægge et ekstra og mere personligt lag af værtskab ovenpå. Hvis betingelserne for tilfredsstillende og basal service ikke er til stede, kan man ikke tage det næste skridt mod et autentisk, personligt værtskab. Hvis betingelserne for tilfredsstillende og basal service ikke er til stede, kan man ikke tage det næste skridt mod et autentisk, personligt værtskab Denne skelnen og idé om progression (først basal service, så en overbygning af værtskab) er naturligvis ikke nødvendigvis til stede hos turisten selv, for hvem en oplevelse af dårlig basisservice kan føre til vidtrækkende generaliseringer. Et eksempel på det er en gruppe canadiere, som har booket en pakketur på Sydfyn og understreger, at de overordnet set har haft en fantastisk tur, men også fortæller, at de er overraskede over det lave udstyrs- og serviceniveau, de har mødt. Og de er især forundrede over den manglende fleksibilitet, når noget går galt, som de forklarer i denne interviewbid: Daniel: Nogen af os havde forventet en stærkere service-orientering. At når der er problemer, løser de det; når der er en forespørgsel eller klage, tager de ansvar og klarer det. Som den dag, hvor vi skulle have flyttet bagagen der var ikke megen fleksibilitet. Vi skulle flytte hotel, fordi de kun havde booket enkeltværelser. Men vi skulle selv flytte bagagen en kilometer. De kunne ikke finde nogen, der kunne køre bagagen derover. Og næste morgen stod der en bil fra hotellet, så de kunne jo godt have kørt bagagen, hvis de havde gidet ringe. 9

11 Marc: Daniel: Alice: Marc: Det var et godt hotel og sådan. Men mange ville forvente en højere service end det. Specielt nordamerikanere er vant til et vist serviceniveau, når ting går galt. Men de reagerede dårligt i receptionen. I Canada ville de have mere autoritet. Der ville altid være to folk på vagt, selv på en søndag aften. Eller de ville kunne ringe efter nogen, der straks kunne komme og hjælpe. Og frontlinjepersonalet ville have mandat til at tage beslutninger selv. Og vi var alt for trætte til at protestere, dengang hun sagde, at vi blev nødt til at gå med bagagen. Der er noget med, at danskere har deres egen måde at gøre tingene på. Og hvis det ikke er godt nok for kunden, så er det kundens problem. Her ser vi, hvor hurtigt et specifikt, lokalt problem og en oplevelse af brudte forventninger til service kan føre til uflatterende generaliseringer om danskere som ufleksible værter. Og at spørgsmål om service derfor også er spørgsmål om værtskab. En af de underarter af cykelturisme, hvor det direkte værtskab de konkrete møder og udvekslinger mellem værter og gæster står helt centralt, er den arrangerede og guidede cykeltur. Danske Mette, der har valgt at deltage på en arrangeret cykeltur med guide, fortæller her om de fordele, hun ser i at have købt en pakkerejse, hvor andre har stået for alt det praktiske: Det er egentlig rart til en forandring ikke at skulle tage beslutninger om noget, altså bestemme noget. Der er nogen, der har ordnet det, og så følger man bare med. Og så får man nogle oplevelser ud af det, som er uventede og overraskende og, ja, spændende. Endnu en gang ser vi, at forventningerne og det uventede fremhæves som kernen i cykeloplevelsen. Det giver sig selv, at forventningerne til service, udstyr, organisation og problemløsning er fundamentalt anderledes, hvis man har betalt for en pakkerejse, end forventningerne til en spartansk, selvorganiseret cykelferie som vi så det i eksemplet med de skuffede canadiere ovenfor. Men Cykelturismen er idéen om det uventede er en central brik i begge typer turisme. I kendetegnet af et Etnografien beskriver vi det, vi kalder det eksplicitte fællesskab på spændingsforhold de guidede gruppeture; en fællesskabsfølelse, som kan opstå mellem mellem trangen til en gruppe turister og opdyrkes af den dygtige guide. Vi fremhæver, tryghed og følelsen at den kompetente guide er i stand til at skabe en stemning blandt af frihed deltagerne, så de føler sig taget med på råd og ikke slavisk slæbt med, i tråd med vores overordnede pointe om, at cykelturismen kendetegnes af et spændingsforhold eller en ambivalens mellem trangen til tryghed og følelsen af frihed. 9 9 Daugbjerg & Bøttcher-Christensen: Den gode cykeloplevelse, s

12 Et aspekt af det direkte værtskab, vi derimod ikke uddyber ret meget i Etnografien, er den oplevelsesmæssige merværdi, den gode guide kan tilføre. For at en guidet tur kan opleves som en succes, er det helt centralt, at deltagerne oplever, at dette kunne de ikke have gjort på egen hånd. Den frihed, de så at sige giver køb på ved at lade en anden lægge ruten og bestemme farten, må opvejes af et oplevet udbytte af noget ekstra. Den følelse af eksklusivitet, som er forbundet med, at man bevæger sig gennem og tilføres en forstærket forståelse af steder, som de andre ikke har adgang til, er essentiel på den guidede cykeltur. Man giver køb på en grad af frihed, men hvis man samtidig bibringes noget andet og mere, kan oplevelsen ikke mindst oplevelsen af de utilgængelige, eksklusive eller hemmelige rum langs ruten behæftes med en merværdi, som gør den attraktiv. Den frihed, turisten på den guidede Denne oplevelse af merværdi er tydelig i det tur giver køb på ved at lade en anden delstudie af guidede cykelture i Berlin, som lægge ruten og bestemme farten, må Etnografien også rummer. Her bliver de dygtige opvejes af et oplevet udbytte af noget guider af turisterne betragtet som stedkendte ekstra stifindere og en slags mæglere, der kan lokalisere, navigere og formidle storbyens ukendte og eksklusive rum og stier. I Etnografien skriver vi, at Berlin udgør et komplekst, indviklet, uoverskueligt og risikofyldt rum. Men også et rum, hvor hemmelighederne og historierne snart sagt står i kø, og hvor åbningen af disse rum og ruter i hvert fald hvis man kun har en eftermiddag til at finde dem opfattes som afhængig af en kyndig guide. 10 Den tyske operatør, som var vært for delstudiet, har netop succes, fordi turisterne konkret erfarer en merværdi; noget, de ikke selv kunne have gjort. Samtidig står denne kvalitet i et spændingsforhold til, og vejes op imod, den angst, som mere anarkistisk anlagte gæster har for at være eller blive opfattet som masseturister. Som hos danske Mikkel på ferie i Berlin, der forklarer, at han er lidt forsigtig med at involvere sig i de guidede ture, fordi der let går for meget Dronning Margrethe i det. Han uddyber senere i samme interview: Det er for mig lidt halvproblematisk, det der med at tage på tur og så altså det der med at man er ude og rejse, og så grupperer man sig med turister. Der er et eller andet dér, som jeg er lidt imod. Jeg kan ikke så godt lide, at man får spoonfulde af, altså, det hele lige ind i kæften. Altså, er du med? Så det er lidt faren, jeg ser ved de der guidede ture. Refleksioner som denne peger på den ambivalens, som kendetegner mange cykelturister, og som netop handler om, hvor selvkørende man så at sige er eller mener, man bør være som turist og måske i særlig grad som cykelturist. Cykelferie bliver for et stort segment af turister betragtet som tæt knyttet til en individualistisk og improvisatorisk adfærd, hvor man er sin egen herre, og hvor det 10 Daugbjerg & Bøttcher-Christensen: Den gode cykeloplevelse, s

13 er en central ambition at undgå en tæt kontakt til turismen i dens forskellige afskygninger. Mikkels kommentar og tvivl leder derfor også fint frem til en uddybende diskussion af den del af værtskabet, vi har døbt indirekte. Indirekte værtskab Ikke alle cykelturister ønsker den direkte kontakt med værterne. For dem bliver det tværtimod nærmest en pointe at undgå den direkte kontakt til turismens aktører. For eksempel fulgtes vi et stykke med et fransk par, på cykelferie i det sydfynske med deres to børn, for hvem den direkte turismekontakt er decideret uønsket. Den kan, fortæller de, føles anmassende og forstyrrende i deres private ferie. For turister som disse frembyder cykelferien først og fremmest en mulighed for at undgå (og for at opleve sig selv i kontrast til) den klassiske For nogle turister bliver det masse- og charterturisme. Valérie, moderen i den franske en pointe at undgå den familie, fremhæver de små, gratis og lokale oplevelser af det direkte kontakt til turismens aktører anmasse. hverdagslige: Jeg elsker at cykle og se, hvad folk sælger; blommer og kartofler. Det er dejligt. Det er vigtigt for mig at se, hvordan folk lever og bor. Jeg kan bare godt lide at kigge på husene, arkitekturen, se på de forskellige slags vinduer. Børnene elsker at kigge i øjeblikket høster alle. Så der er alle traktorerne og mejetærskerne på markerne. Vi ved ikke noget om høst, vi er byfolk, og i dag så vi en stor lastbil med en stor pumpe, der sugede al kornet op. Børnene elskede det. Det er næsten lige så vigtig en oplevelse som at se et slot eller et museum. At se, hvordan de høstede, og bare opleve naturen. Og det er gratis. Det er omgivelserne, som er gratis. Og omgivelserne er lige så vigtige som slotte og den slags. Og man opdager det på en meget spontan og ærlig måde. For jeg synes ikke, turisme er ærlig. Når man betaler for en oplevelse, bliver den pludselig meget mindre ærlig. Her ser vi, hvordan de uplanlagte og uiscenesatte aktiviteter langs landevejen opleves som spontane og ærlige i kontrast til turismen, som Valérie ligefrem opfatter som uærlig i kraft af dens kommercielle natur. Selvom de færreste formulerer sig så skarpt, fremhæver mange af vores informanter de gratis eller såkaldt uturistede steder og begivenheder som højdepunkter. Den type turist søger mere eller mindre bevidst netop ikke den omnipotente vært, men foretrækker at opdage ting på egen hånd. Udfordringen for turismen består i disse tilfælde i at honorere kravene til selvorganisering og skabe rammerne for oplevelsen af noget spontant. Det, vi i Etnografien kalder at gå fra rollen som instruktør af oplevelser til iscenesætter af oplevelser. 11 For til trods for hendes hårde udfald mod turismen som uærlig er Valéries kommentar ovenfor ikke uden referencer til værtskab. 11 Daugbjerg og Bøttcher-Christensen: Den gode cykeloplevelse s

14 Værtskab er nemlig meget mere end værter. Naturligvis er de direkte møder med turismens værter overordentlig vigtige, men oftest er forholdet mellem vært og gæst sløret eller medieret af en eller flere materielle genstande vi kunne kalde dem rekvisitter, for at blive i den dramaturgiske sprogbrug og af feriens skiftende rumlige forhold ( scener og kulisser ). Disse materielle og rumlige mediatorer skyder sig så at sige ind mellem vært og gæst og formidler men omformer eller ligefrem forvrænger derved også kommunikationen mellem parterne. Det indirekte værtskab skal altså forstås som facilitering frem Forholdet mellem vært og for personlige møder. Det kan være den lille detalje, som en gæst medieres af eller flere værter har ydet, for at gæsten føler sig velkommen materielle genstande og fornemmer, at der passes på ham eller hende, til trods for ( rekvisitter ) og feriens rumlige forhold ( scener at værten ikke fysisk er til stede. Den frit tilgængelige og kulisser ) cykelpumpe, som hænger langs ruten, den lille bod med frugt ved vejkanten, hvor man betaler i en cigarkasse, eller det veldesignede shelter, som overgår de forventninger, man ankom med. Alt sammen eksempler på indirekte værtskab: oplevelser, man støder ind i, mens man er på farten, og som er med til at forme ens samlede indtryk. Men også alle sammen elementer, der på et eller andet tidspunkt er blevet tilvejebragt af nogen, vi kan kalde værter. Det samme gør sig gældende for brugen af cykelstier, skilte og landkort. Uden at konkrete møder mellem værter og gæster nødvendigvis finder sted, kan en gennemtænkt og intuitiv sammenhæng mellem dette hardware løfte oplevelsen og frembringe følelsen hos turisten af, at nogen har tænkt på ham eller hende og åbnet landskabet. Omtanken og hensynet til cykelturisten bliver værdsat. Astrid, som er på cykeltur på Fyn, siger om sin oplevelse: Egeskov har jeg været forbi mange gange, men der er sådan nogle småbyer dernede, hvor jeg bare kommer [i bil] på landevejen normalt, og hvor man skal tage en afstikker og køre derind. Så den har de lagt godt det er også en rimelig sikker rute. Det, hun peger på, er det, vi har kaldt iscenesættelsen af turismeoplevelsen, som den eksplorative cykelturist efterspørger. At føle sig vejledt, taget hånd om, men alligevel og samtidig fri til at improvisere og ikke trukket rundt i manegen. Man kan sige, at det gode værtskab er til stede, ikke som en direkte interaktion mellem gæst og vært, men derimod som en interaktion mellem gæsten og et værtsudviklet koncept eller produkt. Det gode indirekte værtskab forløber ikke som en direkte interaktion mellem gæst og vært, men som en interaktion mellem gæsten og et værts-udviklet koncept eller produkt 13

15 4 outro: cykeloplevelsens forbindelser Værtskab handler om forbindelser. Mellem mennesker, naturligvis, men også forbindelser, hvor materielle, rumlige og teknologiske forhold spiller væsentlige roller for eksempel i form af cykler, landkort, kroer, restauranter, hjemmesider og applikationer til mobiltelefoner. Traditionelt opfattes værtskab som forholdet mellem vært og gæst, og det er da også en helt central relation, selvom den med fordel kan udstrækkes til at omfatte mere indirekte tjenester og forbindelser, som vi Udover forbindelsen mellem vært og har gjort opmærksom på. Men der er mindst gæst har to andre vigtige relationer to andre vigtige relationer, som også har indflydelse på turismeoplevelsen: indflydelse på turismeoplevelsen: forholdet forholdet mellem vært og vært, og mellem vært og vært, og forholdet mellem forholdet mellem gæst og gæst gæst og gæst. De tre kerneforbindelser kan tegnes helt enkelt op sådan her: vært-vært turismebranchens interne relationer; fx forholdet mellem destinationsbureauer og turoperatører, restauratører osv. vært-gæst Den relation, som normalt forbindes med værtskabsbegrebet. Forholdene mellem turister og turismens udbydere og aktører. gæst-gæst Feriens sociale relationer turisterne imellem: kontakter og udvekslinger både internt i rejsegruppen og eksternt til andre (cykel)turister. Opstillingen kunne nuanceres betydeligt ved at underopdele de enkelte kategorier, for eksempel sådan at begrebet vært blev opdelt i lokalbefolkning og turismearbejdere. Og for alle typer af relationer gælder det, at de forefindes i meget direkte (ansigt-til-ansigt) udgaver såvel som mere indirekte og medierede former. Et eksempel på en indirekte gæst-gæst relation kunne være den erfaringsdeling, der finder sted på brugerdrevne websider som tripadvisor.com, mens en direkte gæst-gæst relation for eksempel kan være en cykelvenlig campingplads, hvor erfaringsdelingen mellem turisterne bunder i deres fysiske nærvær. Interviewbidden her med en turismearbejder beskriver netop forsøget på at skabe rum, der understøtter de sociale gæst-gæst relationer: Interviewer: Hvad er det gode ved campingplads, hvis man er på cykelferie og vælger camping frem for hotel? Turismearbejder: Jamen, oplevelsen i sig selv ved at være på en campingplads. Der sker altid noget... 14

16 Interviewer: Turismearbejder: Kan du komme med nogen eksempler? Jamen, altså, nu kan du jo se, at her ligger legepladsen jo inde i midten, ikke, og det vil jo så sige, at du ikke kan lade være med at kigge hen på legepladsen. Det gode kammeratskab, du har ved at lave mad ovre i køkkenet for eksempel det er jo helt vildt! Du kan sidde udenfor her og spise din mad ( ) Interviewer: Turismearbejder Så det er meget udendørsaktiviteter i forhold til hotel? Jamen, et hotelværelse, det er jo kedeligt. Det kan du ikke bruge til noget. Altså her, der kan du jo være ude hele tiden, og der er andre du kan snakke med, og det hele. Arbejdet med at fremme mulighederne for gæst-gæst-interaktion Hvordan forbedrer vi er et godt eksempel på et indirekte men meget konkret område, turisternes muligheder for intern hvor man mange steder i turismen kan sætte ind. Spørgsmålet er erfaringsudveksling og altså: hvordan forbedrer vi turisternes muligheder for intern socialisering? erfaringsudveksling og socialisering? Det begrænser sig naturligvis ikke til campingpladser; for eksempel udgør striben af nyindrettede herberger langs den jyske Hærvej i mange tilfælde nogle meget vellykkede rum, hvor relativt ligesindede turister mødes og deler dagens oplevelser og udveksler tips. Og selvom de, der overnatter på campingpladser og i herberger, ikke hører til blandt de turister, der lægger flest penge, er der ingen grund til at antage, at den samme grundpointe om fokus på gæst-gæst relationen ikke kan udstrækkes til også at gælde mere luksuøst anlagte former for cykelturisme (og turisme mere generelt). Der er ikke noget, der indikerer, at luksus nødvendigvis er forbundet med mere asocial adfærd eller et mindre behov for at dele erfaringer med andre. At tænke værtskabet som forbindelser kan bidrage til at rette fokus mod, hvor det præcist er, man som turismearbejder kan sætte ind. Det sætter spot på spørgsmål om, hvilke relationer der er de væsentlige i den specifikke situation; om hvor i den pågældende relation kommunikationen er vellykket, og hvor der modsat kan være behov for forbedringer; om, hvor direkte eller indirekte man bør arbejde med at optimere den pågældende relation; og om, hvilke rum og rekvisitter der indgår i forbindelsen og som kan eller bør modificeres. Nøglespørgsmål til arbejdet med værtskab: Hvilke relationer er de væsentlige? Hvor i den enkelte relation er kommunikationen vellykket? Hvor direkte eller indirekte bør man arbejde med at optimere relationen? Hvilke rum og rekvisitter indgår i forbindelsen og kan modificeres? 15

17 Til slut er det værd at påpege, at forbindelserne ikke blot må forstås som øjeblikke eller her-og-nu forbindelser, men at cykeloplevelsen og enhver turismeoplevelse er udstrakt i tid. Den er et sammenkog af før-under-efter, 12 hvor værtskabsrelationerne tager form både før ferien, i form af planlægning, pakning, drømmen om den gode ferie, osv., under ferien, naturligvis, og efter ferien, når materielle, digitale og mentale minder og erindringer lagres og cirkuleres. Værtskabets forbindelser er ikke blot her-og-nu forbindelser men udstrakt i tid: de tager form både før, under og efter ferien 12 Daugbjerg og Bøttcher-Christensen: Den gode cykeloplevelse s. 28. De to turismeforskere Jonas Larsen og Michael Haldrup har slået til lyd for et stærkere fokus på ferieoplevelsens efterliv i deres bog Tourism, Performance and the Everyday (Routledge, 2009). 16

18 17

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012

Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012 Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012 2 typer Turister på cykel Det er de turister, der allerede har valgt Danmark som feriemål og som har base i et feriehus,

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

DANSK CYKELTURISME & HORESTA/ NATURLIGT SAMSPIL

DANSK CYKELTURISME & HORESTA/ NATURLIGT SAMSPIL DANSK CYKELTURISME & HORESTA/ NATURLIGT SAMSPIL Giv turisten let adgang til oplevelser i naturen Guide til pakketering - Tjen penge på naturen Naturligt Samspil drives af HORESTA med støtte fra Naturstyrelsen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

TYSKLAND: GULDHORNENE

TYSKLAND: GULDHORNENE TYSKLAND: GULDHORNENE Guldhornene Alder: 45 70 år Typisk gruppestørrelse: 2 Volumen: 10.400.000 Hjemland: Tyskland Ferietype: Tyskland generelt Højsæson: Opholdslængde: Samlet forbrug: Døgnforbrug: Aktiv

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Om Værtskab. kunsten at få mennesker til at føle sig velkomne

Om Værtskab. kunsten at få mennesker til at føle sig velkomne Om Værtskab kunsten at få mennesker til at føle sig velkomne 1 VÄRDSKAPET AB LAYOUT Form & Funktion i Sverige AB TRYK Åtta45, Sverige, sept 2008 FOTOS ImageState, Banana Stock, Ada Elmgart OVERSÆTTELSE

Læs mere

Fra felt til værktøjer. kort fortalt

Fra felt til værktøjer. kort fortalt Indsigter i frivilligledelse Fra felt til værktøjer kort fortalt // Samarbejde om nye indsigter i frivilligledelse Hvordan leder man frivillige? Og hvordan kan man styrke motivationen af frivillige, så

Læs mere

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI VÆRKTØJ til formulering af mål og opgørelse af ROI INTRODUKTION Hvis ikke vi formulerer et mål, vil vi aldrig kunne opgøre hvor langt vi når på vores møder. Og så kan vi ikke retfærdiggøre den investering

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 104 105 KAPITEL 6 Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 106 Involvér hele virksomheden i TripAdvisor-indsatsen Jo mere du inddrager dine medarbejdere og gør projektet omkring TripAdvisor

Læs mere

Om Værtskab. kunsten at få mennesker til at føle sig velkommen

Om Værtskab. kunsten at få mennesker til at føle sig velkommen 1 Om Værtskab kunsten at få mennesker til at føle sig velkommen Dette dokument er skrevet og produceret af VÆRTSKABET DK og VÄRDSKAPET. Vi er glade for I deler vores budskab, men husk at citere os som

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

DEN GODE CYKELOPLEVELSE

DEN GODE CYKELOPLEVELSE DEN GODE CYKELOPLEVELSE DEN GODE CYKELOPLEVELSE En etnografi over cykelturismens præmisser, praksis og paradokser 2 DEN GODE CYKELOPLEVELSE DEN GODE CYKELOPLEVELSE 4 DEN GODE CYKELOPLEVELSE Indhold Projektet

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003 Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning

Læs mere

Turismestrategi frem mod 2021

Turismestrategi frem mod 2021 Turismestrategi frem mod 2021 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Overordnet om turistpolitiske overvejelser... 4 1.1 Regionale samarbejder... 5 1.1.1. Destination Fyn... 5 1.1.2 Naturturisme I/S... 6 2.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser Vision Vi har en vision om at alle nationalparkens interessenter, herunder frivillige værter med personlig kontakt til gæster i nationalparken arbejder bevidst med værtskab. 1 Værtskab i Nationalpark Thy

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvorfor ga r de ikke pa museum i deres ferie? Museet for Varde by og Ringkøbing-Skjern Museum Brugerundersøgelse 2013 Bork Vikingehavn

Hvorfor ga r de ikke pa museum i deres ferie? Museet for Varde by og Ringkøbing-Skjern Museum Brugerundersøgelse 2013 Bork Vikingehavn Brugerundersøgelse november 2013 Hvorfor ga r de ikke pa museum i deres ferie? Museet for Varde by og Ringkøbing-Skjern Museum Brugerundersøgelse 2013 Bork Vikingehavn 1 Brugerundersøgelse november 2013

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

TYSKLAND: DET GODE LIV

TYSKLAND: DET GODE LIV TYSKLAND: DET GODE LIV Det gode liv Alder: 45+ år Typisk gruppestørrelse: 2 Volumen: 23.900.000 Hjemland: Tyskland Ferietype: Tyskland generelt Højsæson: Opholdslængde: Samlet forbrug: Døgnforbrug: Strandhoteller

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet!

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet! Dette scenarie har meget meget lidt at gøre med vores vision for vandog wellnessprojektet. Men denne visionære mand fra en helt anden tidsalder er alligevel et godt udgangspunkt for at belyse nutidens

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Med Rimo på Bornholm 2013.

Med Rimo på Bornholm 2013. Med Rimo på Bornholm 2013. Hold 4 5 6 og 7 tog i weekenden d. 17. 19. august på tur til Bornholm, for at køre Bornholm Rundt søndag d. 18.08.13. Her er (endelig) en lille stemningsrapport.. Rimo s (næsten)

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Det gode liv. Karakteristik. Beskrivelse* Rejseadfærd* og motiver

Det gode liv. Karakteristik. Beskrivelse* Rejseadfærd* og motiver NORGE:DET GODE LIV Det gode liv Alder: 45+ år Typisk gruppestørrelse: 2 Volumen: 240.000 Hjemland: Norge Ferietype: Sæson: Norge generelt Opholdslængde: Samlet forbrug: Døgnforbrug: Strandhoteller og feriecentre

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Case Small Danish Hotels

Case Small Danish Hotels Case Small Danish Hotels Konverteringsvækst og perfekte gavekort løfter Small Danish Hotels Illumi leverede ny cms-platform, der gav en vækst på 50 % i kundekonverteringerne på hjemmesiden og topkaraktereren

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Autenticitet. Af Jan Halberg Madsen

Autenticitet. Af Jan Halberg Madsen Autenticitet Af Jan Halberg Madsen Pine og Gilmores bog Authenticity what the consumers really want fra 2007 er en opfølgning på The Experience Economy. Forfatterne beskæftiger sig med begrebet ud fra

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND T A L E N T B E S K R I V E L S E HVORDAN OPFØRER TALENTET SIG? 1. Strategisk Du har strategisk overblik, kan forudse forhindringer og finder

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

NORGE: DE GRÅ BYBESTIGERE

NORGE: DE GRÅ BYBESTIGERE NORGE: DE GRÅ BYBESTIGERE De grå bybestigere Alder: 55+ år Typisk gruppestørrelse: 1-2 Volumen: 1.300.000 Hjemland: Norge Motiver Baggrund for ferie: Sol og strand Kultur Besøge familie og venner Ferietype:

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

TYSKLAND:CAMPISTERNE

TYSKLAND:CAMPISTERNE TYSKLAND:CAMPISTERNE Campisterne Alder: 35 65 år Typisk gruppestørrelse: 2 el. 4 Volumen: 3.800.000 Hjemland: Tyskland Ferietype: Højsæson(generelt): Tyskland camping Opholdslængde: Samlet forbrug: Døgnforbrug:

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Det fremtidige arbejde med. Vestkystruten

Det fremtidige arbejde med. Vestkystruten Det fremtidige arbejde med Vestkystruten Henrik Lythe Jørgensen og Peter Ole Sørensen Projekt Rekreative ruter Cyklistforbundet og Dansk Cykelturisme August 2016 Cykelrute i nogenlunde tilstand Der er

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Aktivt medborgerskab. Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab (debatoplæg) Dragør Kommune

Aktivt medborgerskab. Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab (debatoplæg) Dragør Kommune Aktivt medborgerskab Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab (debatoplæg) Dragør Kommune 2014-2017 Indhold Gode rammer og god dialog...3 Baggrund...4 Aktivt medborgerskab...4 Frivillighed...4

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere