Innovationscenter. Nuuk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovationscenter. Nuuk"

Transkript

1 Idé-oplæg: Innovationscenter i Nuuk Interessentanalyse August 2008

2 2

3 Innovationscenter i Nuuk Idéoplæg Interessentanalyse August

4 4

5 Indhold INDHOLD... 5 FIGURLISTE... 5 TABELLISTE INDLEDNING INTERESSENTER OG ROLLER HVEM ER OPGAVESTILLEREN? HVEM ER INTERESSENTERNE OG HVEM ER BRUGERNE? BRUGERNE AF CENTRET ER ALLE SPÆNDT FOR LOKOMOTIVET? UDVIKLING AF KOMPETENCEKLYNGER HVEM HAR BEHOV FOR INFORMATION OM UDVIKLINGSARBEJDET? HVEM SKAL UDFØRE UDVIKLINGSARBEJDET OG DRIFTEN AF CENTRET? ORGANISERING I DRIFTSFASEN Ledelse af centret Rådgivende udvalg Brugergruppe Organisering i kompetenceklynger o.l Protektorat BRUGERDREVEN INNOVATION FORSLAG TIL SPØRGESKEMA: Figurliste FIGUR 1. INTERESSENTANALYSENS OPDELING I GRUPPERS MEDVIRKEN OG INDFLYDELSE FIGUR 2. FIVE FORCES MODEL MED OFFENTLIGE SEKTOR FIGUR 3. TRE KOMPETENCEKLYNGER I INNOVATIONSCENTRET? FIGUR 4. FORSLAG TIL ORGANISATION

6 Tabelliste TABEL 1. PRIMÆRE INTERESSENTER I UDVIKLING AF INNOVATIONSCENTER

7 1 Indledning En interessentanalyse skal normalt være med til at identificere, hvem der har interesse i et projekt, samt fastlægge, hvordan de vigtigste interessenter håndteres, herunder vurdere, hvilke interessekonflikter, der kan opstå. Formålet med at gennemføre en interessentanalyse i idéfasen i forbindelse med etablering af et innovationscenter kan opdeles i fire punkter: 1. En interessentanalyse skal identificere, hvem der har interesse i et projekt, herunder alle, der påvirkes af udviklingen af et innovationscenter. 2. Analysen skal samtidigt fastlægge, hvordan kontakten og inddragelsen af de enkelte interessenter skal ske. 3. Analysen skal forsøge at forudse potentialer for samarbejder og muligheder for konflikter. 4. Analysen skal belyse, hvordan der skabes størst mulig opbakning bag idéen omkring et innovationscenter. På basis af interessentanalysen kan der udvikles alliancer og partnerskaber, der bliver afgørende for realisering af centret på optimale vilkår. I idéfasen skal der primært være fokus på, hvem der har ledelsen af projektet. Den øvrige del af interessentanalysen kan kun skitseres. Her er der behov for at inddrage f.eks. brugerne i form af dannelsen af for eksempel fokusgrupper eller ved gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse. Et innovationscenter skal være åben for al nytænkning. Alle aktører kan have en viden, som er nødvendig for centret eller de processer, der skal foregå i centret, og netop samspillet med omverdenen bliver en af centrets vigtigste roller. Interessenter vil ikke kun være borgere, virksomheder, myndigheder og institutioner samt foreninger i kommunen, men også eksterne aktører, der er indstillet på at involvere sig aktivt i kommunens erhvervsudvikling. 7

8 I denne idéfase gives et foreløbigt overordnet bud på væsentlige interessenter. I det videre arbejde skal interessentanalysen videreudvikles og ajourføres løbende for at sikre en optimal placering af innovationscentret som et nøgleredskab i kommunens erhvervspolitiske udvikling. Det er vigtigt at gentage interessentanalysen i udviklingsprocessen, fordi projekter kan have en tendens til at glide i en utilsigtet retning på grund af stærke særinteresser, og der er også mulighed for, at interessenter skifter standpunkt og mål, og at der kommer nye interessenter til. 1.1 Interessenter og roller I denne analyse gennemføres en brainstorming, hvor vigtige interessenter identificeres, og hvor der for de væsentligste interessenter gives en beskrivelse af deres interesser i projektet, herunder deres forventede ønsker. Endvidere gives forslag til, hvordan de enkelte interessenter håndteres i processen. Interessenterne og interessenternes rollefordeling findes frem ved at besvare bl.a. følgende syv spørgsmål: a. Hvem er opgavestilleren? b. Hvem er interessenterne? c. Hvem er brugerne af innovationscentret? d. Hvem berøres af udviklingen af et innovationscenter? e. Hvem har behov for information om udviklingsarbejdet? f. Hvem skal udføre udviklingsarbejdet og driften af centret? g. Hvilke instanser bidrager til centret? I en traditionel interessentanalyse opdeles typisk i fire grupper af interessenter i forhold til grad af nødvendighed til medvirken og i forhold til grad af indflydelse, jf. Figur 1 på næste side. De fire kategorier af interessenter kan defineres således: A. Ressourcepersoner: Interessenter, der medvirker meget i arbejdet og som har stor indflydelse. Skal involveres og deltage i styregruppe og lignende. Eksempler: Projektteam, repræsentanter fra kommunens daglige ledelse, repræsentanter fra sagsbehandlende centrale og decentrale myndigheder. 8

9 B. Grå eminencer: Medvirker meget lidt i arbejdet, men har alligevel meget stor indflydelse. Skal høres og skal modtage information. Kan deltage i styregruppe. Eksempler: Bestyrelse og direktion fra virksomheder, repræsentanter fra relevant landstingsudvalg, relevante landsstyremedlemmer og kommunalbestyrelsesmedlemmer, ledelsen af arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. C. Gidsler: Medvirker meget, men har kun lille indflydelse. Skal indgå delvist i projektet og skal informeres. Eksempler: Repræsentanter fra andre kommunale afdelinger, repræsentanter fra hjemmestyrets departementer og styrelser, borgergrupper, foreninger. D. Eksterne: Medvirker meget lidt og har kun lille indflydelse. Skal orienteres. Vil normalt ikke deltage aktivt i processen. Eksempler: Repræsentanter fra pressen, andre offentlige myndigheder, politikere i øvrigt. Figur 1. Interessentanalysens opdeling i gruppers medvirken og indflydelse. Nødvendig Gidsel Ressourceperson Medvirken Ikke nødvendig Eksterne Grå eminence Lille Indflydelse Stor I denne interessentanalyse er der sat speciel fokus på eventuelle konfliktpotentialer på basis af synlige interessekonflikter. Mange af disse konflikter vil måske ikke opstå, men desto hurtigere potentielle konflikter kan erkendes, desto nemmere er det at finde en løsning, der bedst muligt tilfredsstiller alle parter. 9

10 I næste fase af udviklingsarbejdet foreslås udarbejdet en totalliste over interessenter, hvor hver enkelt interessent vurderes i forhold til de fire klasser i ovennævnte figur. 10

11 2 Hvem er opgavestilleren? Nuuk Kommune og den nye Kommuneqarfik Sermersooq har ejerskabet til opgaven vedrørende en forbedring af de erhvervsmæssige rammer for kommunens virksomheder. En positiv vækst i erhvervene vil give kommunen gode muligheder for generelt at løfte borgernes velfærd og ikke mindst at skabe økonomisk råderum for fortsat at forbedre vilkårene for vores børn, de ældre og de svageste i befolkningen. Kommunen fremstår derfor klart som opgavestiller. Landsstyret har fokus på sin rolle i forbindelse med udvikling af gode rammer for innovation i det grønlandske erhvervsliv. Når Grønlands dominerende kommune tager initiativ til at udvikle et innovationscenter må det forventes, at der er gode muligheder for et positivt samspil mellem landsstyre og kommune. Landsstyret har på Landstingssamlingen foråret 2008 fremlagt rapporten Tilpasning af arbejdsstyrken til nye væksterhverv. Rapporten sætter netop fokus på behovet for nødvendige forandringer af erhvervsstrukturen, så fokus sættes på nye væksterhverv. Etablering af et effektivt innovationssystem vil være en naturlig følge af landsstyrets indstillinger. I den sammenhæng vil det være formålstjenligt, at der i indledende fase drages omsorg for en fælles drøftelse mellem kommune og landsstyre om kommunens innovationspolitik set i lyset af det samlede innovationssystem for Grønland. På basis af en politisk fælles tilkendegivelse af samarbejde på området kan koordinationen gennemføres af kommunens administration, projektleder og de af hjemmestyret udpegede administratorer af støtteordninger, Grønlands Turist- og Erhvervsråd og Greenland Venture A/S. I den udstrækning, at der sker medfinansiering af centret fra Grønlands Hjemmestyre, vil idéen kunne forandres, hvis hjemmestyret samtidigt ønsker medindflydelse i idéudvikling eller i drift. Det synes klart, at det er kommunens opgave at gennemføre udviklingsarbejdet, og kommunen bør også fortsætte en dominerende rolle i opstartsfasen, indtil centret er etableret og egentlig drift kan starte. Men 11

12 på sigt vil kommunens rolle være en iagttagende rolle, og i den udstrækning at alle parter omkring centrets virke selv fortsætter en positiv udvikling, vil kommunens rolle primært være selv at være en aktiv bruger af innovationscentrets faciliteter, samtidigt med at kommunen bør spille en aktiv rolle i sit ejerskab af centret i forbindelse med hele tiden at fundraise for yderligere midler til centrets virke, og i forbindelse med at hjælpe brugere med at skabe netværk med partnere uden for kommunen. Kommunens rolle bør således varetages som en balancegang, hvor det på den ene side klart fremgår, at det er kommunen, der ejer projektet, men på den anden side samtidigt giver relativt frie rammer for de fremtidige brugere af projektets resultater. En af de væsentligste konklusioner på den position for kommunen synes derfor at være, at kommunen både i udviklingsfasen og i driftfase uddelegerer ansvaret for centrets virke til en projektleder, som dermed mere neutralt kan varetage samspillet mellem ejere og brugere af centret samt i øvrigt have ansvaret for at skabe kompromiser og løse konflikter. I den udstrækning, at der herefter opstår alvorlige konflikter kan kommunen, eventuelt via sin placering i centrets bestyrelse, til hver en tid udskifte projektlederen. 12

13 3 Hvem er interessenterne og hvem er brugerne? En brainstorm kan give et godt overblik over mulige interessenter i udvikling og drift af et innovationscenter. Der er mange valg at foretage, som straks får betydning for udpegning af interessenter. For det første kan konceptet for innovationscenter begrænses til kun at omfatte innovation inden for bestemte områder eller bestemte brancher og sektorer. Her i landet er der allerede etableret to innovationsmiljøer, som er tonet til at arbejde med bestemte brancher eller sektorer. Innovationscentret i Maniitsoq er specialiseret i fødevaresektoren, mens centret i Sisimiut koncentrerer sig om bygge og anlæg, miljø m.v. I det følgende er forudsat, at denne afgrænsning ikke gennemføres på nuværende tidspunkt. Centrets virke er derimod regionalt, idet den omfatter innovationsudvikling i den nye storkommune. Men også denne begrænsning kan ikke siges at være helt fast. Der er flere grunde, der peger på at give mulighed for, at centret også vil have interessenter uden for kommunen. For det første den grundlæggende holdning, at der både lands- og kommunalpolitisk ønskes at sikre hovedstadskommunen en rolle som lokomotiv for vækst i hele landet. For det andet må det forventes at ville blive et naturligt samarbejde med de tre forskningsmiljøer i Nuuk by. Disse forskningsmiljøer er lokaliseret i Nuuk, men har et virke, der omfatter hele landet. For det tredje må det forventes, at der på sigt skabes en landsdækkende innovationsmiljø, hvor de lokale innovations- og vidensmiljøer samarbejder i en eller anden form for netværk. For det fjerde vil der selv for hovedstaden være begrænsede ressourcer at finde på en lang række områder lokalt. Derfor vil det være naturligt, at innovationscentret eller projekter tilknyttet centret kobles til miljøer i andre innovationscentre i udlandet. 13

14 De primære interessenter vil som udgangspunkt være følgende oplistet i Tabel 1: Tabel 1. Primære interessenter i udvikling af innovationscenter Kommunen og underliggende institutioner Det lokale erhvervsliv Hjemmestyre og underliggende relevante departementer og styrelser Grønlands Turist- og Erhvervsråd Greenland Venture A/S Forskningsinstitutionerne Uddannelsesinstitutionerne, herunder folkeskolen Erhvervslivets organisationer Arbejdstagerorganisationer Andre lokale interesseorganisationer Samarbejdspartnere i udlandet Andre grønlandske innovationsmiljøer Der er en vigtig pointe, det synes væsentligt at fremhæve omkring samspillet mellem disse primære interessenter. Eksisterende råd og nævn har udviklet sig til et mødested for offentlige institutioner og interesseorganisationernes ledelse. Det kommer der nødvendigvis ikke nogen større innovation ud af. Innovationscentret skal have fat i en primærbruger, f.eks. en virksomhedsejer, der arbejder konkret og målrettet efter at løse en opgave på en ny spændende, utraditionel måde. Organisationerne er vigtige, når der skal sættes fokus på de fælles rammebetingelser, men det kan være opfattelsen, at hvis organisationernes ledelse dominerer et videnmiljø, fastholdes diskussionsemner i generelle overvejelser, og der er langt mellem de nye input, der gør et vidensmiljø frugtbart og tiltrækkende. Det kan også være opfattelsen, at hvis et center domineres af mere politisk arbejdende organisationer samt primært teoretisk arbejdende forskere, vil incitamentet for en lokal erhvervsleder eller en iværksætter til at komme i centret være lille. Dette er et godt eksempel på, hvordan der er behov for til stadighed at forny interessentanalysen. Flere miljøer i Nuuk kan karakteriseres af de brugergrupper, der har erobret stederne. Kunderne i byens cafémiljøer er nøje opdelt. Nogle miljøer tiltrækker den højere middelklasse. Andre miljøer tiltrækker gymnasieungdommen osv. Her må ledelsen af centret spille en aktiv rolle for at vigtige brugergrupper tiltrækkes, selv om andre brugergrupper kommer til at virke dominerende. Ved udvælgelsen af primære ressource-personer eller organisationer er det vigtigt at have fokus på, i hvilken udstrækning at de pågældende 14

15 personer eller organisationer reelt råder over kompetence og ressourcer til at spille en positiv, aktiv rolle i udviklingen af innovationsmiljøet. En hvilken som helst organisation vil bestræbe sig på at være med i så mange sammenhæng som muligt. Erfaringerne har vist os, at råd og nævn er gået en stille død i møde, fordi den politiske eller administrative ledelse af rådene ikke havde ressourcer eller kompetence til at løfte opgaven men for at få magt og kontrol havde påtaget sig den, måske velvidende om, at det nok ikke blev meget, de kunne bidrage med. En kommende projektledelse skal derfor evaluere alle de ressourcepersoner, der kommer i spil, før der uddelegeres indflydelse i form af ledelsesopgaver og lignende. 3.1 Brugerne af centret I det følgende beskrives de potentielle brugere af innovationscentret lidt mere detaljeret. Ud over at præsentere brugergrupper, vil der blive lagt vægt på at beskrive, hvordan brugerne kan påvirke centret, og hvordan brugerne selv påvirkes, når et center er etableret. Nøglebrugerne af innovationscentret må forventes at være allerede etablerede virksomheder eller grupper af virksomheder. Gode, moderne rammer og gode samspilsmuligheder med adgang til nødvendige ressourcer skal lokke virksomhederne til fortsat at udvikle deres virksomhed meget gerne i samarbejde med andre virksomheder og med forskere m.v. Det bør overvejes, om der skal sikres nogen faglig toning af innovationsmiljøet. Skal der opnås en høj standard er det vigtigt, at der afsættes ressourcer til at bære større innovationsprojekter igennem, i stedet for at satse på mange små miljøer, hvor der i den sidste ende måske vil komme for lidt ud af arbejdet. I næste kapitel ses der nærmere på muligheden for at udvikle egentlige kompetenceklynger i innovationsmiljøet. Men også iværksættere eller grupper af iværksættere kan udpeges som nøglebrugere. Det vil ofte være personer med en god idé og med viden af højde som et fyrtårn på et enkelt område, der har behov for nogle rammer til at søsætte deres nye idé i tæt samspil med rådgivere og finansieringspartnere. 15

16 Offentlige virksomheder, herunder offentligt ejede virksomheder, vil også have en naturlig tilgang til innovationsmiljøet. Organisatoriske, offentlige processer og serviceprodukter ligner på mange måder, de processer og produkter, der eksisterer i det private erhvervsliv. Det vil være et ønske, at ejerne af de offentligt ejede selskaber opfordrer disse selskaber til at være medvirkende til at få innovationsmiljøet til at blomstre. De største af selskaberne har alle hjemsted i Nuuk, og de offentligt ejede selskaber udgør en meget stor del af landets samlede økonomi, dels i form af egne aktiviteter, dels i form af den omfattende efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser, som de skaber lokalt og ved import. Landsstyret har bebudet, at disse offentligt ejede selskaber skal indskrænkes til at kun at dække deres kernekompetence, samt at bestræbelserne på at privatisere dem fortsætter. Netop i sådanne omstillinger vil der være behov for innovative processer i forhold til nyorganisering m.v. Hvis et af de offentligt ejede selskaber viser speciel interesse for dette projekt, vil det være en fordel at invitere selskabet til at blive involveret i styrelsen af centret. Hvis et eller flere af de offentligt ejede selskaber viser manglende vilje til at indgå i et lokalt innovationsmiljø i Nuuk, kan det være en alvorlig trussel mod hele projektet. Lige som Nuuk opfattes som lokomotiv for udvikling af hele landets økonomi, så kan flere af disse selskaber også opfattes som lokomotiv inden for deres respektive sektorer. Uden deres deltagelse vil det være vanskeligt at etablere interessante kompetenceklynger m.v. i innovationscentret. På den baggrund foreslås der tidligt at tage kontakt til disse selskaber for at bane vejen for, at deres interesser bliver fremmet allerede fra de indledende forhandlinger om udviklingen af det samlede innovationsmiljø. Samspillet mellem store offentligt ejede selskaber og mindre private virksomheder er ikke problemfrit. Der fremføres ofte synspunkter fra de private virksomheder om, at de offentligt ejede selskaber udnytter deres dominans og monopolstilling til at ødelægge især spirende nye virksomheder. Der kan således forventes, at der vil være konfliktfyldte relationer og utryghed mellem mange parter. 16

17 De tre forskningsmiljøer, der vil have hjemsted i Nuuk, bør også være centralt placerede brugere. I dag synes der at være for lidt fokus hos de eksisterende forskningsmiljøer til at skabe forskning og innovation i samarbejde med lokale virksomheder. På denne baggrund foreslås, at en kommende projektledelse for innovationsmiljøet tager kontakt til såvel ledelsen af forskningsmiljøerne og til landsstyret for at være med til at skabe fuld opbakning til en yderligere fokusering af forskningsindsatsen mod at være et aktivt element i det nye innovationsmiljø. Dette gælder også andre vidensbærende institutioner i lokalområdet, f.eks. uddannelsesinstitutionerne. Det bør overvejes, hvorvidt kommunen selv kan være en inspirerende kraft i det nye innovationsmiljø. Innovation vedrørende et offentligt anliggende af relativ stor betydning vil i samarbejde med relevante lokale institutioner og virksomheder inden for området kunne udgøre en interessant hjørnesten i det samlede innovationsmiljø. Som eksempel kan nævnes teknik og miljø-området samt socialområdet. Foreninger og netværk er bærere af omfattende viden indenfor områder, der også har erhvervsmæssig interesse. Det er vigtigt, at disse grupper har en naturlig tilgang til at mødes og komme i innovationscentret med en relativ høj hyppighed. Et succeskriterie for et nyt innovationscenter vil være at skabe kreative rammer for foreninger og netværk, samtidigt med at innovationscentrets ledelse skal stimulere til, at der skabes nye foreninger og netværk til styrkelse af videnspredning og innovation på alle tænkelige områder. Menneskelige ressourcer er nøglen til enhver form for fornyelsesproces, derfor skal der ikke blot være fokus på eksisterende organisationer og selskaber, men også enkeltpersoner, der har idéer og holdninger til at deltage i udvikling af innovationscenter. Innovationscentret skal virke åben og venlig for alle, der forsøger at få kontakt. 3.2 Er alle spændt for lokomotivet? Forskellige personer og grupper af personer, der skal udpege interessenter og brugere af et innovationscenter vil have hver deres opfattelse af, hvem der skal sættes på listen. Der er nogle grundlæggende overvejelser, der bør foretages i den sammenhæng. For det første skal man være opmærksom på, at det eksi- 17

18 sterende erhvervsliv, og dette erhvervslivs opfattelse af, hvad der bør gøres, og hvad der kan lade sig gøre, ikke nødvendigvis afspejler det reelle potentiale for udvikling af erhvervsudvikling i kommunen. Mange brancher og sektorer præges af store virksomheder, der virker mætte og tilfredse, og som egentlig ikke ser nogen grund til at gøre noget anderledes, end de har gjort de seneste tyve år. Sådan vil situationen altid være. Der vil være forskellig opfattelse af, hvor vigtig behovet er for forandring på et hvilket som helst tidspunkt, og det kan endog forventes, at nogle erhvervskræfter vil føle sig truet af nye initiativer, der på sigt kan true deres egen position på markedet. Den nye storkommune vil netop være i en position, hvor forandringerne bedst kan betegnes som en transitionsøkonomi. En økonomi præget af påvirkningen af bloktilskuddet fra staten, skal erstattes af en ny økonomi, der er tilpasset landets egen formåen. Hidtil levedygtige dele af økonomien, vil kun kunne overleve, hvis de er omstillingsparate. Det er der nu ikke så meget nyt i. Erhvervslivet i de fem kommuner, der nu samlet bliver en ny storkommune, har i hele perioden siden 1950erne været gennemstrømmet af store forandringsprocesser. F.eks. er beskæftigelsen i de kommuner, der nu kommer til at danne den nye storkommune vokset med ca. 29 pct. i perioden 1987 til 2007, og samtidigt er beskæftigelsen inden for f.eks. fiskeri og fangst faldet med ca. 61 pct. I den endelige interessentanalyse er det vigtigt at sætte fokus på, om der er grupper af mulige interessenter, der ikke involveres. F.eks. bør der sættes fokus på kønsfordeling, på forskellige aldersgrupper, og på forholdet mellem personer med forskellige uddannelsesniveauer. Den endelige interessentanalyse bør også besvare, hvordan den endelige plan for innovationscentret godkendes. Her skal der igen sikres en afvejning af en vis styring af projektet, men samtidigt fortsat tage hensyn til, at flest mulige interessenter har opfattelsen af, at det er vores center. 18

19 4 Udvikling af kompetenceklynger Der er forskellige måder at organisere innovationsarbejde på. En metode, der med fordel kan anvendes, er udvikling af egentlige kompetenceklynger omfattende en hel sektor. En sektor kan f.eks. være råstofsektoren. Sektorens kerne er selve råstofbranchen, omfattende efterforsknings- og mineselskaber. Men råstofaktiviteterne skaber en række økonomiske effekter, der samlet set skaber en sektor. Sektoren omfatter foruden råstofbranchen de virksomheder, som leverer varer og tjenesteydelser til selve branchen. For efterforskningsvirksomhed er det typisk logistik og specielle kompetencer som kerneboring, laboratorievirksomhed, geologisk kendskab m.v. For mineselskaberne er det outsourcede opgaver inden for f.eks. transport og entreprenørarbejde, catering, vedligeholdelse af lejr og maskiner m.v. Hertil kommer andre virksomheder, der i større eller mindre omfang leverer til råstofaktiviteterne, f.eks. hotelvirksomhed, flyselskaber, lokale værksteder m.v. En af de mest anvendte forståelser af kompetenceklynge-strategien er udviklet af Michael E. Porter. Porter udviklede en five-forces model, som angiver en klynge af samarbejdende virksomheders konkurrenceevne. Denne model er illustreret i Figur 2. I et samfund som det grønlandske, hvor mange opgaver varetages af den offentlige sektor og offentligt ejede selskaber, er det nødvendigt at medtage en sjette force i form af den offentlige sektor. En kompetenceklynge består således af en gruppe af virksomheder og offentlige institutioner, som via deres indbyrdes relationer skaber fælles kompetencer og et fælles vidensgrundlag, der gør dem i stand til at producere med relativt høje præstationer form af Indtjening. Indkomst. Beskæftigelse. 19

20 Figur 2. Five forces model med offentlige sektor Konkurrenter Offentlige institutioner Leverandører Industri Aftagere Substituerende produkter + nye aktører Kilde: Søndergaard, Janus m.fl.: Analyse af fødevarekæder, Dette vil ske under fortsat konkurrence og rivalisering, men også i en tilpasset form for samarbejde og tillid, der sikrer, at den fælles kage fra en given aktivitet lokalt bliver større for alle parter. Denne organisationsform vil være oplagt at etablere i et fælles innovationsmiljø, hvor kommunens rolle bliver at skabe de bedst mulige rammer for, at samfundet som helhed bedre udnytter de nye vækstområder som f.eks. råstofvirksomhed, turisme og energiintensiv industri. Samfundsøkonomisk vil det positive resultat være en forøgelse af værditilvæksten her i landet forbundet med et givet væksterhverv. For de enkelte virksomheder vil det sikre en forøget mulighed for integration i væksterhvervs projekter, fordi de får adgang til viden om, hvad der efterspørges, kontakter til udenlandske aktører, og kravene til at indgå i kontrakter om outsourcede opgaver eller som følgevirksomhed i form af salg af varer og tjenesteydelser. Lokalområdet, som enten vil være kommunen som helhed, eller enkelte bosætninger vil via virksomhedens forøgelse af beskæftigelse og deraf følgende skatteindtægter få større økonomisk nytte i lokale væksterhverv, og samtidigt via deltagelse i kompetenceklynge få større indsigt i erhvervsprojekterne. Samlet set vil det give bedre handlemuligheder på 20

21 politisk niveau ved fortsat udvikling af nye og forbedrede rammevilkår for det lokale erhvervsliv. En kompetenceklynge med hjemsted i innovationscentret vil skulle løfte en lang række opgaver, der alle stiller konkrete krav til indretning af centret og til centrets økonomi. For det første skal centret have faciliteter, så det fungerer som et videnscenter på området, hvori kompetenceklyngen agerer. Dvs. adgang til international litteratur om erhvervet samt opbygning af et bibliotek med bøger og tidsskrifter. Et væsentligt element vil være undervisning og information om internationale kvalitetsstandarder, f.eks. ISO-systemet, hvor virksomhederne samarbejder for at opnå en certifikation, der forbedrer deres muligheder på markedet. Hjemmestyret, kommunen og forsyningsselskaber skal medvirke i forbindelse med fortsat forbedring af rammebetingelser samt fjernelse af barrierer for udvikling. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis disse institutioner og virksomheder har en konkret tilknytning til centret i form af fysiske faciliteter. Der skal etableres møderum, hvor der kan gennemføres offentligt eller brugerbetalte møder og andre fora med mulighed for udveksling af viden og erfaringer. Der skal sikres kontaktflade til internationale selskaber, der er aktører i vækstsektoren. Dette kan ske ved, at disse får finansieret deltagelse i mødevirksomhed i centret samt ved udvikling af et fælles web-vindue for lokale virksomheder i kompetenceklyngen. Samtidigt skal der være mulighed for at dække behovet for inddragelse af internationalt knowhow i form af invitation af rådgivere og foredragsholdere til deltagelse i kompetenceklyngen. Alle aktiviteter skal ses i et cost-benefit perspektiv. Hvad er omkostningen for lokalsamfundet, og hvad forventer vi at få ud af det? Kompetenceklyngen kan således blive en vigtig adgang for lokale virksomheder til nye markeder i forbindelse med nye væksterhverv. Råstofdirektoratet har allerede taget initiativ til at udvikle samarbejdsaftalekoncept omfattende en aftale mellem mineselskaber, lokalområder og 21

22 centrale myndigheder. Det vil være oplagt i en sådan tre-partsaftale, at få mineselskabernes forpligtelser i forhold til en kompetenceklynge i innovationscentret indskrevet som et væsentligt element. Hvis der anvendes en kompetenceklynge organisationsform vil der opstå flere klynger, der er indbyrdes forbundne, dels fordi at deltagere i en klynge også kan være deltager i en anden klynge, dels fordi at klyngerne vil have et fælles behov for viden af basal karakter. Figur 3. Tre kompetenceklynger i innovationscentret? sektoren ITsektoren Råstofsektoren Miljø- Hvilke kompetenceklynger, der skal prioriteres afhænger af, hvordan brugerne stiller sig. Det er oplagt at starte med at fokusere på f.eks. de tre muligheder, som er angivet i figuren. Råstofsektoren er i høj vækst, og langt de største erhvervsinvesteringer i Grønland i dag, sker inden for denne sektor. IT-sektoren er også et godt bud. I løbet af de næste måneder bliver Nuuk forbundet med søkabel til det internationale cyberspace. Dette vil give fantastiske muligheder for lokale virksomheder, men det vil også kræve innovation i forhold til at udnytte de muligheder, som de nye forbindelser skaber, og i forhold til at imødegå den større konkurrence, der vil opstå, når IT-virksomheder i udlandet med fordel kan servicere IT-anlæg her i landet. Miljøsektoren er ligeledes en oplagt mulighed for kompetenceklynge i et nyt innovationscenter. Energiprisernes udvikling peger på behovet for anvendelse af alternativ energi her i landet, effektivisere ressourceforbruget, så importen kan begrænses samt skabe basis for virksomheder, 22

23 der kan udvikle og etablere vandrensningsanlæg, forbrændingsanlæg og i det hele taget realisere det politiske ønske om at skabe en bæredygtig udvikling. Kompetenceklynge organisering har internationalt vist sig at være en meget effektiv organisationsform. Af kendte kompetenceklynger kan nævnes ur-fabrikation i Schweiz, møbelindustri i Norditalien og telekommunikation i Nordjylland. Med hensyn til sidstnævnte er NOVI Innovation A/S udpeget som et af Danmarks otte innovationsmiljøer. NOVI Innovation A/S investerer på vegne af Erhvervsministeriet penge i nye forretningsmuligheder og fokuserer primært på telekommunikation, IT og sundhedsteknologi blandt andet med tæt kontakt til Aalborg Universitet. En anden organisationsform, der ligner kompetenceklynge organisering meget er etablering af konsortier. Konsortier udvikles for at danne ambitiøse og koordineret indsats omkring f.eks. store udviklingsprojekter. I Danmark er der f.eks. dannet et Klimakonsortium, der er et offentligtprivat partnerskab, hvis opgave det er at koordinere indsats for erhvervsaktiviteter i forbindelse med Danmarks værtskab for FN s klimakonference i 2009 i København. I forhold til dannelse af kompetenceklyngen er konsortiedannelse mere bindende og normalt også mere topdown styret. 23

Innovationscenter. Nuuk

Innovationscenter. Nuuk Idé-oplæg: Innovationscenter i Nuuk Hovedrapport August 2008 2 Innovationscenter i Nuuk Idéoplæg Hovedrapport August 2008 3 4 Forord Formålet med dette idéoplæg er at påvise behovet og muligheden for at

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Status på proces vedrørende frontløberinitiativ IT-hus Silkeborg

Status på proces vedrørende frontløberinitiativ IT-hus Silkeborg Status på proces vedrørende frontløberinitiativ IT-hus Silkeborg Resumé: IT er én af Silkeborgs erhvervsmæssige styrkepositioner. Erfaringer indhentet fra udviklingsmiljøer i andre sammenlignelige kommuner

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland Notat Direktionen Journalnr: 88.20.08-P20-1-14 Ref.: Lars Peter Schou Dato: 13-02-2014 Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland De nordjyske kommuner er med forbehold for politisk

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere