Tegn der overskrider Bedre boligforhold for flygtninge/indvandrere i almene boligbyggerier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tegn der overskrider Bedre boligforhold for flygtninge/indvandrere i almene boligbyggerier"

Transkript

1 Tegn der overskrider Bedre boligforhold for flygtninge/indvandrere i almene boligbyggerier Mark Vacher Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

2

3 Tegn der overskrider Bedre boligforhold for flygtninge/indvandrere i almene boligbyggerier Mark Vacher Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

4 Indhold 3 Forord 5 At være flygtning/indvandrer i almen bolig 5 Integration 6 At leve med længsel 8 En dansk udfordring 8 En tilværelse i Danmark 8 Ude eller inde 11 Indsatsområder 12 At fremme lysten til forandring 14 At forandre gennem brugerne 17 At ophæve skel mellem ude og inde 19 Oversigt indsatsområder 20 Indsats kræver viden og kompetencer Fotos Fotos fra boliger er taget af de interviewpersoner, som venligt har åbnet deres døre for undersøgelsen.

5 Bedre boligforhold for flygtninge/indvandrere i almene boligbyggerier I 2007 finansierede Realdania en antropologisk undersøgelse af flygtninge/indvandreres boligforhold i den almene boligsektor. Målsætningen var at udvikle forslag til forbedringer af sektoren ikke mindst den del, der med begreber som ghetto og ghettoisering fremstilles som problematisk og dysfuntionel. Undersøgelsen viser: at flygtninge/indvandrere trækker et skarpt skel mellem indenfor i lejligheden og udenfor. at det opfattes som en kvalitet ved lejligheden, at man uden indblanding fra en dansk majoritet, kan udfolde sig som minoritet og pleje længsel efter en tilværelse uden marginalisering og afsavn. at uden for hoveddøren sjældent regnes med til boligen, og at der derfor hverken gøres krav på eller føles ansvar for dette område. En konsekvens af denne skelnen mellem inden for og uden for lejligheden er, at visse boligområder fremstår som forfaldne og rammes af hærværk, og at beboerne set med udenforståendes øjne kan virke uengagerede, utilpassede og uintegrerede. Dette billede af beboerne står imidlertid i stærk kontrast til livet bag mange hoveddøre i den almene boligsektor. Pointen er, at der er et stort potentiale i at overskride skellet mellem indenfor og udenfor. Kunne noget af det engagement og ansvar, som udfoldes i lejligheden, gennem tegn og symboler bringes ud i opgange og lignende, ville det medvirke til at transformere anonyme og ensformige arealer til beboede områder. Med udgangspunkt i undersøgelsen præsenteres nedenfor en række forslag til forbedringer i den almene boligsektor. For en bredere empirisk og analytisk redegørelse henvises til rapporten Flygtninge og Indvandrere i den almene boligsektor bidrag til en forståelse af flygtninge/indvandreres forhold til deres bolig, som kan rekvireres hos Center for bolig og Velfærd (www.bovel.dk) Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning Februar 2008

6 En pakistansk dagligstue. Her ser vi tv sammen om aftenen. En tyrkisk families sofa. Den her sofa er dejlig. Jeg bruger den til at slappe af på. Her ligger jeg og hviler mig. Et tyrkisk vitrineskab. Det er et stel fra min mors landsby.

7 At være flygtning/indvandrer i almene boliger Hvorved adskiller flygtninge/indvandrere sig fra andre beboere i den almene boligsektor? I det følgende redegøres kort for resultaterne af en antropologisk undersøgelse blandt flygtninge/indvandrere bosiddende i almennyttige boliger i Danmarks tre største byer. Der viser sig i undersøgelsen to gennemgående temaer, som særegent har stor indflydelse på betydningen af boligen, og måden den indrettes og anvendes på. Disse er henholdsvis integration og det at leve med længsel. Integration Et gennemgående træk hos interviewpersonerne er, at integration ikke opfattes som en udveksling, men som en hierarkisk proces belagt med prøver og eksaminer, og for en stor dels vedkommende en vis nedværdigelse. Særligt højtuddannede flygtninge udtrykker frustration over at uddannelser ikke anerkendes i Danmark. For de fleste deltagere i undersøgelsen er det imidlertid ikke underkendelse af uddannelse, som udgør den største kilde til frustration. Især fremhæves det forhold, at vurderinger vedrørende integration tilsyneladende kan foretages af alle etniske danskere. Det er således, ifølge de interviewede, ikke kun sagsbehandlere og sprogskolelærere, der vurderer flygtninge/indvandreres integration. Også folk i bussen, i venteværelset ved lægen, i supermarkedet, og på arbejdet mener sig tilsyneladende i stand til at vurdere flygtninge/indvandreres integrationsproces og ytre sig herom. Sådanne ytringer kan have forskellig form og variere fra ros til fordømmelse. Eksempelvis fortæller samtlige interviewede danskfødte efterkommere af indvandrere, hvorledes de er blevet rost for deres danske sprog (også af folk, som ved de er født og opvokset i Danmark). Angående fordømmelse kommer denne til udtryk i alt fra direkte tiltale til blikke og stille modvilje mod fx at give plads i bussen. Alle kan på alle tidspunkter så tvivl om din identitet. Det frustrerende ved, at alle tilsyneladende tillader sig at udtrykke deres vurderinger af flygtninge/indvandrere, er, forklares det, at der på alle tidspunkter og af alle mennesker kan sås tvivl om ens identitet.

8 Hjemmet er et sted, hvor man slapper af fra integrationsvurderende blikke. Oplevelsen af risikoen for at blive evalueret af alle afføder hos mange flygtninge/indvandrere et behov for frirum. For de fleste medvirkende i undersøgelsen består en væsentlig kvalitet ved hjemmet netop i muligheden for at lukke døren til den danske integrationsproces. Hjemmet opfattes som et sted, man slapper af fra integrationsvurderende blikke. Dette har afgørende betydning for forholdet til boligens ydre omgivelser. Således er det gennemgående, at flygtninge/indvandrere opretholder et skarpt skel mellem lejligheden og det, der ligger uden for. Grundliggende betyder det, at alle tegn, symboler og identitetsmarkører vender ind i lejligheden. Den eneste undtagelse er navneskiltet på fordøren, som imidlertid er opsat af boligselskabet, hvilket medfører et standardiseret og anonymt udtryk. Pointen er, at verden udenfor hoveddøren ikke opfattes som del af hjemmet. Det gælder især trappeopgange, parkeringsarealer for beboere uden bil og til en vis grad legepladser. Disse steder hører nok formelt til boligen, men de bebos ikke. Konsekvensen er, at semi-offentlige arealer overlades til sig selv. Der sker ingen trimning, og snavs, papir og lignende får i vid udstrækning lov til at ligge. Det skarpe skel mellem inden og uden for lejligheden findes ikke kun hos flygtninge/indvandrere, men er en generel tendens i større almene boligblokke. En væsentlig forskel på danske beboere og flygtninge/indvandrere er imidlertid, at flygtninge/indvandrere i lyset af deres oplevelse med integration ud over en mere almen ligegyldighed over for fællesarealer i mange tilfælde udtrykker en personlig resignation i forhold til verden udenfor. At leve med længsel Det andet gennemgående tema, som adskiller flygtninge/indvandrere fra andre beboere i den almene boligsektor, er en nærværende længsel. Det, der kendetegner denne længsel er dens diasporiske karakter. Diaspora knytter sig typisk til historien om det fordrevne jødiske folk, men anven-

9 des inden for human- og socialvidenskaberne generelt om befolkningsgrupper som: er spredt fra et defineret oprindelsessted. har bibeholdt en erindring, drømmebillede, myte om deres oprindelsessted. mener ikke at være helt accepteret af deres værtsland. opfatter oprindelsesstedet som et sted, man eventuelt kunne vende tilbage til, hvis forholdende ændrede sig. til stadighed er engageret i oprindelsesstedet. identificerer sig som del af et fællesskab gennem reference til oprindelsesstedet. (Kilde: James Clifford: 1994, Cultural Anthropology 9(3), side 304) Det væsentlige ved diaspora er i denne sammenhæng ikke de enkelte punkter, men den oplevelse af længsel/nostalgi som et diasporisk liv medfører. Denne længsel/nostalgi sætter sine tydelige spor i en lang række facetter af flygtninge/indvandreres liv. Man længes efter at smage, føle, dufte, lytte og se på det oprindelige. Dette kommer tydeligt til udtryk i hjemmet, som i mange tilfælde fungerer som iscenesættelse for madlavning, udsmykning og socialt samvær med andre, som deler længslen efter oprindelseslandet. Konsekvensen er, at mange hjem er rigt udsmykkede med genstande fra oprindelseslandet, og at traditioner plejes og dyrkes med en særlig intensitet. Således er flygtninge/indvandrere i det omfang, de længes og plejer denne længsel, aktive tegnmagere med et ofte stort behov for at manifestere deres diasporiske livsvilkår. En længsel efter en tilværelse som andet end minoritet. I boligen dyrkes traditioner med en særlig intensitet. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at længselen ikke er typisk for oprindelseslandet, men netop diasporisk. Folk i oprindelseslandet føler den ikke. De lever ikke med en daglig erfaring af at være anderledes. Længselen fødes af fravær og afstand og udspringer af flygtningen/indvandrerens vilkår den er med andre ord knyttet til Danmark.

10 En dansk udfordring Afdækningen af ovennævnte tendenser (integration og diasporisk længsel) leder til to væsentlige iagttagelser: At flygtninge/indvandreres ønsker og behov ikke kan forstås alene i lyset af oprindelseslandet. At flygtninge/indvandrere skelner skarpt mellem inden for og uden for fordøren. Det er vigtigt ikke at forveksle fx pakistanere i Danmark med pakistanere i Pakistan. En tilværelse i Danmark Som det fremgår har både integrationsprocesser og diasporisk længsel afgørende betydning for flygtninge/indvandreres tilværelse. Disse er som nævnt fænomener, der udspiller sig i Danmark og i forhold til en dansk sammenhæng. Dette præmis er en vigtig forudsætning for, at tiltag i forhold til flygtninge/indvandrere skal forekomme målgruppen meningsfyldte og relevante. Denne pointe understøttes af de gennemførte interviews, der viser, at der er tale om folk, der har gennemlevet store omvæltninger, og som i mange henseender er beskæftiget med at tilegne sig nye omgivelser. At udtænke modeller for lejligheder ud fra en forestilling om et hjemland risikerer derfor at resultere i eksotiske anakronismer. Dels fordi de tiltænkte beboere har forandret sig, ikke bare siden de rejste, men også ved selve det at rejse, og dels fordi de lande de rejste fra har forandret sig. Sagt med andre ord er det vigtigt ikke at forveksle fx pakistanere i Danmark med pakistanere i Pakistan. Derfor vil der i nedenstående anvisninger hverken blive henvist til levevis i fremmede lande eller foreslået opførelse af etniske boliger inspireret af viden om arkitektur og indretning andre steder i verden. I stedet vil der blive taget udgangspunkt i en dansk sammenhæng. Dels fordi, der er tale om mennesker, som bor til leje i dansk boligbyggeri, og ikke mindst fordi, de største udfordringer udspringer af en dansk sammenhæng. Inde eller ude Den anden væsentlige iagttagelse gælder eksistensen af et skarpt skel mellem inden for og uden for lejligheden. Dette skel er resultatet af integration og diasporisk længsel som to modsatrettede tendenser. 10

11 Hvad angår integration, medfører følelsen af (endnu) ikke at være et anerkendt medlem af det danske samfund hos flertallet af de interviewede en modvilje mod at ytre sig og agere præventivt i forhold til fx hærværk uden for hoveddøren. Der er tale om en stærk selvvalgt indskrænkning af såvel individuelle som kollektive markeringer, hvilket resulterer i fremmedgjorte arealer, som man ikke føler ansvar for. Dette ansvar overlades til andre (teknisk personel, varmemestre osv). I forhold til diasporisk længsel er konsekvenserne i vid udstrækning de modsatte. Her kommer stærke symbolske markeringer rettet mod at pleje en længsel til udtryk. Disse markeringer er identitetsbærende, og resulterer i både kollektive og individuelle markeringer af værdier og tilhørsforhold. Imidlertid opfattes diasporisk længsel som intim og personlig, hvorfor den overvejende kommer til udtryk bag en lukket hoveddør. Konsekvensen er, at flere almene boligområder udadtil fremstår som fremmedgjorte for beboerne, med et stereotypt udtryk som følge af ensrettet og standardiseret vedligeholdelse. Endvidere betyder et manglende engagement i udearealer og opgange, at hærværk, affald og forfald i nogle områder (fx Gellerup) bliver de eneste synlige tegn i det offentlige rum på beboelse. Dette skaber et dårligt og i de fleste tilfælde uretfærdigt image, som risikerer at forstærke de negative konsekvenser af at være underlagt andre menneskers vurderinger og opfattelser (jf. oplevelsen af integration i Danmark). Forfald i opgange og udearealer aflæses udefra som den samlede tilstand i et boligområde. 11

12 En udsigt. En opgang på Amager. Gardinerne er syet på mål i Tyrkiet. 12 Indvandrere

13 Indsatsområder En af de største udfordringer i forhold flygtninge/indvandreres liv i almen bolig gælder arealer uden for lejligheden. Dette fremgår i undersøgelsen dels af konkrete udsagn i forbindelse med interviews, men også af den konstaterede modsætning mellem et beboet indenfor og et fremmedgjort udenfor. Problemet er, at arealerne uden for lejligheden ikke inddrages af beboerne, hvilket medfører at boligområderne risikere at fremstå forfaldne og/eller kolde og stereotype og i nogle tilfælde som beboet af mennesker, der ikke kan/vil tage ansvar for, tilpasse eller engagere sig i deres nærmiljø. Netop denne tilsyneladende mangel på tilpasning og engagement udgør en central indikator på en proces, der af den danske regering betegnes som ghettoisering. Midlet til at imødegå denne proces er ifølge regeringens strategi mod ghettoisering ((Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2004) bl.a. at justere beboersammensætningen gennem udvidet kommunal anvisningsret og etablering af forskellige lejer/ejerformer, forbygge kriminalitet via børn og unge-konsulenter og forældre tænke-tanke, samt at fremme frivillig social indsats via kultur-, sports- og politiske organisationer. I det følgende præsenteres med udgangspunkt i den gennemførte undersøgelse en række tiltag, der i vid udstrækning adresserer samme problematik, men fra et anderledes udgangspunkt. Frem for at fokusere på beboersammensætning, kriminalitet og institutioner, vil der blive taget udgangspunkt i det forhold, at der i områder, der fremstår fremmedgjorte bor mennesker, som bag fordøren aktivt forholder sig til deres bolig, og i mange tilfælde tillægger dens fremtoning stor moralsk værdi. Forandringsmulighederne kan grupperes i tre hovedindsatsområder: A At fremme lysten til forandring B At forandre gennem brugerne C At ophæve skellet mellem ude og inde 13

14 Indsatsområde A at fremme lysten til forandring Udfordring: at turde indfri sine ønsker En af årsagerne til, at nogle flygtninge/indvandrere vælger at udfolde deres identitet bag en lukket dør, findes i oplevelsen af en dansk integrationsproces. Som nævnt føler mange flygtninge/indvandrere, at deres tilstedeværelse i Danmark vurderes og kommenteres af danskere som ikke kender dem eller har anden baggrund for at vurdere og kommentere end en oplevelse af at se noget eller nogen, der er anderledes. Ifølge interviewpersonerne handler mange kritiske kommentarer fra danskere om, hvordan man kan og bør udfolde sig. Disse vurderinger er langt fra entydige eller sammenhængende, hvorfor det at udfolde sig individuelt eller kreativt i en dansk sammenhæng for mange flygtninge/indvandrere er behæftet med megen usikkerhed. Dette gælder også tiltag i forhold boligen, som kræver tilladelse fra fx boligselskabet. Således er det gennemgående for undersøgelsens deltagere, at almene boliger opfattes som svære at foretage ændringer i, fordi ændringer i vid udstrækning opfattes som værende i strid med boligselskabets love og vedtægter. Dette gælder også forhold, som ikke omtales i boligselskabets informationsmateriale, og som i realiteten ikke er underlagt forbud eller begrænsninger. Tendensen er, viser undersøgelsen, at man frem for at undersøge muligheder resignerer og undlader at gennemføre ændringer. Dette gælder især i forbindelse med køkkener og opbevaringsplads. Angående køkkener ønsker mange familier med køkken-alrum at etablere en adskillende væg mellem køkken- og stuesektionen. Motivationen for en sådan adskillelse er dels at undgå lugten af madlavning i stuen, og dels at kunne bruge køkkenet som arbejdsrum med mulighed for at efterlade opvask osv., når der er gæster. Vedrørende opbevaringsplads udspringer ønsket i høj grad af flygtningenes/indvandrernes diasporiske livssituation. Således oplever flere familier 14

15 at modtage besøg af slægtninge, som har rejst langt og bliver længe (3 måneders ophold, hvilket er den maksimale varighed på et turistvisum til Danmark, er ikke usædvanlig). I den forbindelse stiger presset på boligen væsentligt. Typisk overlades soveværelset til gæsterne, mens værterne selv reder op på gulvet. Dette kræver dels en stor beholdning af sengetøj og madrasser, og dels fleksible opbevaringsmuligheder eftersom opholdsrum som stue og børneværelser skal være tilgængelige i dagtimerne. Konsekvensen er i mange tilfælde, at boligen fremstår mindre funktionel og i nogle tilfælde besværlig at have gæster i, hvilket for mange flygtninge/indvandrere er et alvorligt problem. Mulige tiltag: fra forbud til inspiration Der er i mange tilfælde tale om et kommunikationsproblem. Ofte opstår kommunikationen mellem flygtninge/indvandrere og boligselskabet, når førstnævnte ikke overholder regler og forpligtelser. Ved sådanne lejligheder gøres lejeren tydeligt opmærksom på sit ansvar. Når det derimod gælder indfrielse af ønsker og ideer er kommunikationen sjældent så tydelig. For at ændre på dette kan boligselskabet i tillæg til for- og påbud, med fordel foreslå og inspirere til ændringer. Disse ændringer kan have en karakter, som eksempelvis øger den arkitektoniske og funktionelle værdi og bringer boligmassen op til nutidig standard. Endvidere kan der af boligselskabet foreslås finansieringsordninger, som gør selv udgiftstunge ændringer mulige også i lejligheder, hvor der bor beboere med lav indkomst. Lejligheder kan med andre ord i højere grad præsenteres som mulighedsrum, hvilket vil kunne bidrage til at aflive en udbredt forestilling om, at de fleste ændringer er forbudte eller senere skal afmonteres. Derved bliver det nemmere at indskrive lejligheden i et livsprojekt i stil med ejerboligen, hvilket frem for at bekræfte en diasporisk midlertidighed inviterer til forankring. Dette sker allerede i en række boligselskaber (fx Højstrup og Boligkontoret Danmark). Et gennemgående problem er imidlertid, at eksempler, pjecer og publikationer i høj grad omfatter andre beboerty- Bedre kommunikation Nye finansieringsmuligheder 15

16 Pjece om forandringsmuligheder per end flygtninge/indvandrere. Som eksempel kan nævnes Boligkontoret Danmarks publikation fra 2007 Din bolig - dit valg da lejerne blev herre i eget hus. Heri præsenteres lejeboligen gennem 18 eksempler i høj grad som en dynamisk livsbolig, men karakteristisk er, at der ingen flygtninge/ indvandrere medvirker i bogen. Dette kan med fordel justeres i fremtidige publikationer, således at gode eksempler også omfatter andre end danske familier. Signalet vil i den sammenhæng være tilhørsforhold frem for negligering, idet der med inddragelse af andre eksempler end etniske danskeres hjem vil være tale om inklusion af såvel andre beboere som deres tegn og symboler. Dette vil afgjort være et skridt i retning af en anerkendelse af individuelle tiltag, som kan lede til et øget engagement ikke bare inden i lejligheden, men også i forhold til forarealer så som opgange og de fjernere udearealer. Indsatsområde B at forandre gennem brugerne Udfordring: at få det gode initiativ til at blomstre Hovedtemaet i undersøgelsen har været det problematiske forhold mellem livet inden i lejlighederne og verden uden for fordøren. Det har vist sig, at overgangen mellem disse sfærer forekommer vanskelig, og at konsekvensen ofte er en resignation i forhold til fælles- og udearealer. Det er imidlertid ikke alle flygtninge/indvandrere, som begrænser den personlige udfoldelse til lejlighedens kontrollerede univers. Der findes i de forskellige boligselskaber mennesker, som overskrider grænser og sætter deres præg på det offentlige rum på måder, som ikke er hærværk, grafitti osv. At identificere og understøtte sådanne praktikker kan på sigt have konstruktiv indflydelse på det offentlige rum og medføre ændringer i form af nye relationer, der kan danne grobund for fremvæksten af et bredere beboerfællesskab. Udfordringen ved denne indsats er, at initiativet kommer fra beboeren, og således ikke kan planlægges eller introduceres af boligselskabet. Endvidere afhænger potentialet af et givet initiativ i vid udstrækning af den 16

17 Haven Som eksempel på brugerdreven innovation, der er udfoldet i praksis, kan nævnes en tyrkisk kvinde, som ekstraordinært har fået lov til at anlægge en forhave foran hendes opgang. Der er 8 lejligheder i opgangen. I første omgang havde hun fået tilsagn fra beboerne til højre i opgangen (hvor hun selv bor), herefter havde hun søgt boligselskabet om tilladelse til at beplante arealet til højre for indgangspartiet. Året efter fik hun tilsagn fra beboerne til venstre i opgangen og udvidede haven til at omfatte begge sider af arealet foran indgangspartiet. Inspireret af kvinden søgte en dansk mandlig beboer i naboopgangen på lignende vis om tilladelse til at arrangere en forhave foran sin opgang. De to haver er adskilt af en lav hæk, og både den tyrkiske kvinde og den danske mand bruger ifølge kvinden megen tid på haverne og på at sammenligne og udveksle erfaringer og idéer. specifikke sammenhæng. Sagt med andre ord er det ikke sikkert, at det, der er en succes i en opgang eller en boligblok også er det i en anden. Ikke desto mindre er der tale om et redskab med stort potentiale til at påvirke karakteren af et boligområde, fordi, det netop er baseret på et lokalt ønske om at engagere sig. Mulige tiltag: at understøtte brugerdreven innovation I dette tilfælde kommer initiativet til forandring fra beboerne selv. Det stiller i høj grad krav til en opsøgende og lydhør praksis, hvor boligselskabet må bestræbe sig på at identificere, anerkende og vurdere brugerdreven innovation. Grundet sin særlige karakter er det hverken muligt eller frugtbart at opstille en generel retningslinie for anvendelsen af brugerdreven innovation. I stedet følger to konkrete eksempler, hvoraf det første er udfoldet, mens det andet indikerer et uudnyttet potentiale: Den tyrkiske kvindes have er et godt eksempel på brugerdreven innovation. Arealet, hun har tilsået, har ikke før været tænkt som forhave, og udnyttelsen var ud over et cykelstativ ikke nærmere defineret. Gennem hendes praksis er det ikke desto mindre lykkes hende, at definere 17

18 et fællesskab (de beboere hun har søgt tilladelse hos), redefinere et offentligt areal, tilføre det et individuelt islæt og etablere relationer på tværs af opgang, etnicitet, køn og familie. Hendes praksis har med andre ord skabt grobund for et moralsk og engageret community, der rækker ud i området. Endelig har hendes have medført positive tilkendegivelser fra boligselskabet tekniske personale, som ved enkelte lejligheder har været behjælpelig med redskaber. Støtte til initiativer I dette tilfælde er der tale om uformel hjælp og anerkendelse, men i et fleksibelt boligselskab burde det være muligt aktivt at identificere og understøtte lignende aktiviteter. Således kunne man eksempelvis være behjælpelig med kompost, havefræser og andre redskaber. Begivenheden Havedyrkning er et vedvarende og pladskrævende projekt, som kræver tid og regelmæssig udfoldelse. Dette tiltaler langt fra alle beboere i den almene boligsektor. Imidlertid forekommer andre aktiviteter, som er snævrere afgrænset i tid og rum, men som vil kunne understøttes som konstruktive udfoldelser uden for hoveddøren. Her skal som et sidste eksempel antydes potentialet i fejringen af en pilgrim, der vender hjem fra Mekka se historien overfor. Ligesom haveprojektet er der her tale om en favnende praksis, idet hele opgangen inddrages i fejringen. En væsentlig forskel er, at fejringen er forbigående, og at der efter velkomsten følger en oprydning. I modsætning til fx graffiti, som også mærker det offentlige rum, er tegnsætning i dette tilfælde rettet mod en bestemt person, som i princippet kan drages til ansvar. Det, at velkomsten er tænkt som en fejring, betyder, at der skal ryddes op, hvis ikke det efterfølgende rod skal knyttes til den hjemvendte og dennes venner og familie. At være Haj (at have gennemført en pilgrimsfærd) er for muslimer forbundet med stor anseelse og respekt. Sandsynligheden for, at der vil blive ryddet op og gjort rent er med andre ord temmelig stor. 18

19 Begivenheden En yngre irakisk familiefar svarer på flg. spørgsmål: Hvornår har I sidst brugt opgangen til andet end at komme ind i lejligheden? Det var, da min far kom hjem fra Mekka. Når nogen kommer hjem fra pilgrimsfærd, pynter man opgangen med skilte og flag ja, her er det kun opgangen, men hvis det havde været dernede [Bagdad red.], havde det været hele gaden. Det, den irakiske mand udtrykker, er imidlertid, at man i Danmark lægger bånd på sig selv, idet man begrænser markeringen til opgangen. Netop heri ligger et potentiale i forhold til at understøtte et om end skrøbeligt engagement i verden uden for hoveddøren. Pointen er, at et boligselskab, der fx udlåner stiger til udsmykning eller lignende, på den ene side gennem anerkendelse af et kortvarigt arrangement medvirker til at fremstille ydre arealer som beboede og beboerne som afholdte, inkluderede og som hørende hjemme. Ikke mindst fordi fejringen bogstavelig talt er udtryk for et velkommen hjem. På den anden side er boligselskabet sikret en væsentlig kontrol med arrangementet, fordi det i modsætning til fx grafitti og hærværk er en tilgængelig og synlig praksis. Fleksibilitet overfor arrangementer Indsatsområde C at ophæve skel mellem ude og inde Udfordring: at komme uden for døren Et oplagt tiltag i forhold til den almene boligsektor kunne i lyset af ovenstående være at iværksætte en proces hen imod en overskridelse af skellet mellem inde og ude. Formålet med en overskridelse er gennem individuelle og kollektive tegn og symboler, at få de arealer, som hidtil har haft karakter af ingenmandsland til at fremstå som beboede. Udfordringen i denne sammenhæng er at skabe en forbindelse mellem den hjemliggjorte lejlighed og et område, der opfattes som et fremmed domæne. 19

20 Nydesign Individelt Design af navneskilte design på døre af tavle ved indgang Mulige tiltag: navnet-døren-tavlen Et gennemgående træk ved almene lejeboliger er et standardiseret og anonymt ydre. Således er alle døre i en opgang typisk ens, og beboernes navneskilte sat med samme bogstavtyper. At ændre på dette forhold kan gøres relativt enkelt. Konkret kan navneskilte udbydes i forskellige design og endog indeholde flere sprog. Således kunne en fx arabisktalende families navn stå både med latinske og arabiske bogstaver. Døren selv kan males i udvalgte farver, hvorved opgangen kommer til at fremgå mindre ensartet. Endvidere kan der opsættes en tavle ved siden af døren, til opsætning af klistermærker, flag, dekorationer mm., som muliggør et personligt og individuelt udtryk. Fælles for disse forslag er, at de kan gennemføres og kontrolleres af boligselskabet, idet valg af dørfarve og navneskilt kan ske i form af afkrydsning på en blanket i forbindelse med indgåelse af lejemål. Endvidere betyder en afgrænset markering i form af en tavle, at oprydning i forbindelse med opsigelse af lejemål vil være relativt uproblematisk. Afhængig af designet vil en tavle være nem at rengøre og i det tilfælde, den går i stykker, nem at udskifte. Fordelen ved at male døre og øge udbuddet af dørskilte er, at lejligheden allerede ved indflytning leveres med individuelle tegn, der rækker ud af lejligheden. Dette gælder også tavlen, selv om den som udgangspunkt er tom, idet den tydeligt tilhører den enkelte lejlighed, og derfor har den karakter af forhave, som man som ejer er moralsk og symbolsk forpligtet på. I det omfang tavlen kommer til at fungere som udstillingsvindue for hjemmet, er der mulighed for, at tavlen fyldes med individuelle tegn og symboler, som kan bruges til at markere fx højtider og mærkedage. Velovervejet og gennemtænkt. Væggene betyder meget. Min kone har malet billedet til den væg. 20

21 Oversigt indsatsområder At fremme lysten til forandring Bedre kommunikation Pjecer og informationsmateriale, som inddrager flygtninge/indvandrere som gode eksempler i forbindelse med fx indretning af hjem og udnyttelse af fællesarealer Målrettet information om finansieringsmuligheder af ændringer af rumfordeling og udvidelse eller afskærmning af fx køkken, bad og opbevaringsplads At forandre gennem brugerne At lære fra brugerne At gennemføre ændringer med udgangspunkt i brugernes praksis At se og understøtte potentialer i afgrænsede steder og begivenheder At understøtte etableringer af brede fællesskaber At ophæve skellet mellem ude og inde At tage udgangspunkt i mangfoldighed frem for ensartethed At fremme udadrettede tegn og symboler At udstikke og definere rammer for individuelle udtryk gennem et udvalg af valgmuligheder 21

22 Indsats kræver viden og kompetencer Det er vigtigt at understrege, at de præsenterede tiltag ikke skal opfattes som lette løsninger på komplekse problematikker, men at fx understøttelse af brugerdreven innovation forudsætter kvalificerede kompetencer i forhold til at identificere, analysere og vurdere komplekse sociale sammenhænge. Ikke mindst er det nødvendigt for at kunne skelne eksempler med community-skabende potentiale fra eksempler som opretholder eller resulterer i større skel mellem områdets beboere. Dette gælder også vurderinger vedrørende omfanget af de nævnte tiltag. Det er ikke alle, der ønsker eller magter at præsentere velholdte hjem. Det gælder både inden for hoveddøren og på en eventuel tavle. Det er heller ikke alle opgange, som huser en beboer, der ønsker at dyrke have eller er hjemvendende pilgrim. Kunsten ligger i vid udstrækning i at dyrke det gode eksempel, frem for at forvente at alle beboere formår at bidrage og berige på lige fod. Set i lyset heraf er det vigtigt at sikre, at boligselskabet besidder de nævnte kompetancer. Dette sikres enten gennem relevant konsulentbistand eller ved, udover teknisk/administrative kvalifikationer, også at prioritere medarbejdere med viden om komplekse sociale og kulturelle forhold. Endelig er det at bo til leje i alment bolig byggeri et præmis, som omfatter mange andre end flygtninge/indvandrere. Det er fx ikke kun flygtninge/ indvandrere, som bor i såkaldte ghettoområder og skelner mellem inde og ude. Det samme gør danskere, og selv om de ikke skal præstere i forhold til en integrationsproces eller lever med diasporisk længsel, vil overskridelsen af et tegn- og symbolrigt indenfor til et tegn- og symbolfattigt udenfor også for dem formodentlig være ensbetydende med bedre boligforhold. 22

Flygtninge og Indvandrere i den almene boligsektor

Flygtninge og Indvandrere i den almene boligsektor Flygtninge og Indvandrere i den almene boligsektor bidrag til forståelse af flygtninge og indvandreres forhold til deres bolig Post.doc. Mark Vacher Institut for Antropologi, Københavns Universitet og

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Ref.: Per Juulsen Tlf.nr. 2475 Integrationspolitikkens

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Borgmesteren indledte med at byde velkommen til stormøde mellem kommunen og jer almene boligselskaber.

Borgmesteren indledte med at byde velkommen til stormøde mellem kommunen og jer almene boligselskaber. Vedrørende: Dato: 28. november 2011 Sted: Lille Friheden Fællesmødet m. de almene boligselskaber Borgmesteren indledte med at byde velkommen til stormøde mellem kommunen og jer almene boligselskaber. Status

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Velkommen til Haugegaard! Eleverne Vi er et botilbud for unge mellem 18-35 år med lettere

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Ghettoer hvad er problemet

Ghettoer hvad er problemet Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Center for Udvikling og Støtte Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Udarbejdet 1. marts 2015 1 Ydelseskatalog for Café Oasen Indhold Indledning... 3 Formål...

Læs mere

Strategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1

Strategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Fremtidens Dagtilbud 2014-2020 Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Sammen udvikler vi vores børn med fokus på den enkelte som en del af fremtidens samfund. Med stadigt stigende velstand

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

Fredensborg. En tryg kommune for alle - alle steder

Fredensborg. En tryg kommune for alle - alle steder Fredensborg En tryg kommune for alle - alle steder Oplæg til styrkelse af tryghed og integration udarbejdet af Hossein Armandi, Borgernes Stemme, og Knud Løkke Rasmussen, Venstre Overordnede principper

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek Rummelig Rummelighed Mangfoldighed novation Innovation ssionalisme Professionalisme Dialog Empowerment Vollsmose Medborgercenter på Vollsmose Bibliotek Vollsmose Medborgercenter er et tilbud til borgerne

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Velkommen til Ghetto Bingo!

Velkommen til Ghetto Bingo! Velkommen til Ghetto Bingo! Hvem får først jammerpladen fuld? Hvor elendigt er der på Nørremarken Alt det vi ikke kan eller hvordan var det engang? Dette belastede område med de ressourcesvage beboere

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen. 8. kreds

Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen. 8. kreds Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen 8. kreds 2 Indledning Danmarks almene boliger har igennem tiden været en meget væsentlig del af løsningen, når borgere med en anden baggrund

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Mangfoldighedsorganisering - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Organisering handler om at involvere og engagere medlemmerne og gøre fagforeningen til en konkret, nærværende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 9. marts 2015 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Notat om boligplacering

Notat om boligplacering Lene Mølgaard Kristensen & Bente Bondebjerg d. 3.november 2016 Notat om boligplacering Indledning Med det stigende pres på kommunerne i forhold til at boligplacere flygtninge er der for Dansk Flygtningehjælps

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Selvevaluering Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5:

Selvevaluering Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5: Selvevaluering 2015 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5: Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere