Tegn der overskrider Bedre boligforhold for flygtninge/indvandrere i almene boligbyggerier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tegn der overskrider Bedre boligforhold for flygtninge/indvandrere i almene boligbyggerier"

Transkript

1 Tegn der overskrider Bedre boligforhold for flygtninge/indvandrere i almene boligbyggerier Mark Vacher Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

2

3 Tegn der overskrider Bedre boligforhold for flygtninge/indvandrere i almene boligbyggerier Mark Vacher Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

4 Indhold 3 Forord 5 At være flygtning/indvandrer i almen bolig 5 Integration 6 At leve med længsel 8 En dansk udfordring 8 En tilværelse i Danmark 8 Ude eller inde 11 Indsatsområder 12 At fremme lysten til forandring 14 At forandre gennem brugerne 17 At ophæve skel mellem ude og inde 19 Oversigt indsatsområder 20 Indsats kræver viden og kompetencer Fotos Fotos fra boliger er taget af de interviewpersoner, som venligt har åbnet deres døre for undersøgelsen.

5 Bedre boligforhold for flygtninge/indvandrere i almene boligbyggerier I 2007 finansierede Realdania en antropologisk undersøgelse af flygtninge/indvandreres boligforhold i den almene boligsektor. Målsætningen var at udvikle forslag til forbedringer af sektoren ikke mindst den del, der med begreber som ghetto og ghettoisering fremstilles som problematisk og dysfuntionel. Undersøgelsen viser: at flygtninge/indvandrere trækker et skarpt skel mellem indenfor i lejligheden og udenfor. at det opfattes som en kvalitet ved lejligheden, at man uden indblanding fra en dansk majoritet, kan udfolde sig som minoritet og pleje længsel efter en tilværelse uden marginalisering og afsavn. at uden for hoveddøren sjældent regnes med til boligen, og at der derfor hverken gøres krav på eller føles ansvar for dette område. En konsekvens af denne skelnen mellem inden for og uden for lejligheden er, at visse boligområder fremstår som forfaldne og rammes af hærværk, og at beboerne set med udenforståendes øjne kan virke uengagerede, utilpassede og uintegrerede. Dette billede af beboerne står imidlertid i stærk kontrast til livet bag mange hoveddøre i den almene boligsektor. Pointen er, at der er et stort potentiale i at overskride skellet mellem indenfor og udenfor. Kunne noget af det engagement og ansvar, som udfoldes i lejligheden, gennem tegn og symboler bringes ud i opgange og lignende, ville det medvirke til at transformere anonyme og ensformige arealer til beboede områder. Med udgangspunkt i undersøgelsen præsenteres nedenfor en række forslag til forbedringer i den almene boligsektor. For en bredere empirisk og analytisk redegørelse henvises til rapporten Flygtninge og Indvandrere i den almene boligsektor bidrag til en forståelse af flygtninge/indvandreres forhold til deres bolig, som kan rekvireres hos Center for bolig og Velfærd (www.bovel.dk) Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning Februar 2008

6 En pakistansk dagligstue. Her ser vi tv sammen om aftenen. En tyrkisk families sofa. Den her sofa er dejlig. Jeg bruger den til at slappe af på. Her ligger jeg og hviler mig. Et tyrkisk vitrineskab. Det er et stel fra min mors landsby.

7 At være flygtning/indvandrer i almene boliger Hvorved adskiller flygtninge/indvandrere sig fra andre beboere i den almene boligsektor? I det følgende redegøres kort for resultaterne af en antropologisk undersøgelse blandt flygtninge/indvandrere bosiddende i almennyttige boliger i Danmarks tre største byer. Der viser sig i undersøgelsen to gennemgående temaer, som særegent har stor indflydelse på betydningen af boligen, og måden den indrettes og anvendes på. Disse er henholdsvis integration og det at leve med længsel. Integration Et gennemgående træk hos interviewpersonerne er, at integration ikke opfattes som en udveksling, men som en hierarkisk proces belagt med prøver og eksaminer, og for en stor dels vedkommende en vis nedværdigelse. Særligt højtuddannede flygtninge udtrykker frustration over at uddannelser ikke anerkendes i Danmark. For de fleste deltagere i undersøgelsen er det imidlertid ikke underkendelse af uddannelse, som udgør den største kilde til frustration. Især fremhæves det forhold, at vurderinger vedrørende integration tilsyneladende kan foretages af alle etniske danskere. Det er således, ifølge de interviewede, ikke kun sagsbehandlere og sprogskolelærere, der vurderer flygtninge/indvandreres integration. Også folk i bussen, i venteværelset ved lægen, i supermarkedet, og på arbejdet mener sig tilsyneladende i stand til at vurdere flygtninge/indvandreres integrationsproces og ytre sig herom. Sådanne ytringer kan have forskellig form og variere fra ros til fordømmelse. Eksempelvis fortæller samtlige interviewede danskfødte efterkommere af indvandrere, hvorledes de er blevet rost for deres danske sprog (også af folk, som ved de er født og opvokset i Danmark). Angående fordømmelse kommer denne til udtryk i alt fra direkte tiltale til blikke og stille modvilje mod fx at give plads i bussen. Alle kan på alle tidspunkter så tvivl om din identitet. Det frustrerende ved, at alle tilsyneladende tillader sig at udtrykke deres vurderinger af flygtninge/indvandrere, er, forklares det, at der på alle tidspunkter og af alle mennesker kan sås tvivl om ens identitet.

8 Hjemmet er et sted, hvor man slapper af fra integrationsvurderende blikke. Oplevelsen af risikoen for at blive evalueret af alle afføder hos mange flygtninge/indvandrere et behov for frirum. For de fleste medvirkende i undersøgelsen består en væsentlig kvalitet ved hjemmet netop i muligheden for at lukke døren til den danske integrationsproces. Hjemmet opfattes som et sted, man slapper af fra integrationsvurderende blikke. Dette har afgørende betydning for forholdet til boligens ydre omgivelser. Således er det gennemgående, at flygtninge/indvandrere opretholder et skarpt skel mellem lejligheden og det, der ligger uden for. Grundliggende betyder det, at alle tegn, symboler og identitetsmarkører vender ind i lejligheden. Den eneste undtagelse er navneskiltet på fordøren, som imidlertid er opsat af boligselskabet, hvilket medfører et standardiseret og anonymt udtryk. Pointen er, at verden udenfor hoveddøren ikke opfattes som del af hjemmet. Det gælder især trappeopgange, parkeringsarealer for beboere uden bil og til en vis grad legepladser. Disse steder hører nok formelt til boligen, men de bebos ikke. Konsekvensen er, at semi-offentlige arealer overlades til sig selv. Der sker ingen trimning, og snavs, papir og lignende får i vid udstrækning lov til at ligge. Det skarpe skel mellem inden og uden for lejligheden findes ikke kun hos flygtninge/indvandrere, men er en generel tendens i større almene boligblokke. En væsentlig forskel på danske beboere og flygtninge/indvandrere er imidlertid, at flygtninge/indvandrere i lyset af deres oplevelse med integration ud over en mere almen ligegyldighed over for fællesarealer i mange tilfælde udtrykker en personlig resignation i forhold til verden udenfor. At leve med længsel Det andet gennemgående tema, som adskiller flygtninge/indvandrere fra andre beboere i den almene boligsektor, er en nærværende længsel. Det, der kendetegner denne længsel er dens diasporiske karakter. Diaspora knytter sig typisk til historien om det fordrevne jødiske folk, men anven-

9 des inden for human- og socialvidenskaberne generelt om befolkningsgrupper som: er spredt fra et defineret oprindelsessted. har bibeholdt en erindring, drømmebillede, myte om deres oprindelsessted. mener ikke at være helt accepteret af deres værtsland. opfatter oprindelsesstedet som et sted, man eventuelt kunne vende tilbage til, hvis forholdende ændrede sig. til stadighed er engageret i oprindelsesstedet. identificerer sig som del af et fællesskab gennem reference til oprindelsesstedet. (Kilde: James Clifford: 1994, Cultural Anthropology 9(3), side 304) Det væsentlige ved diaspora er i denne sammenhæng ikke de enkelte punkter, men den oplevelse af længsel/nostalgi som et diasporisk liv medfører. Denne længsel/nostalgi sætter sine tydelige spor i en lang række facetter af flygtninge/indvandreres liv. Man længes efter at smage, føle, dufte, lytte og se på det oprindelige. Dette kommer tydeligt til udtryk i hjemmet, som i mange tilfælde fungerer som iscenesættelse for madlavning, udsmykning og socialt samvær med andre, som deler længslen efter oprindelseslandet. Konsekvensen er, at mange hjem er rigt udsmykkede med genstande fra oprindelseslandet, og at traditioner plejes og dyrkes med en særlig intensitet. Således er flygtninge/indvandrere i det omfang, de længes og plejer denne længsel, aktive tegnmagere med et ofte stort behov for at manifestere deres diasporiske livsvilkår. En længsel efter en tilværelse som andet end minoritet. I boligen dyrkes traditioner med en særlig intensitet. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at længselen ikke er typisk for oprindelseslandet, men netop diasporisk. Folk i oprindelseslandet føler den ikke. De lever ikke med en daglig erfaring af at være anderledes. Længselen fødes af fravær og afstand og udspringer af flygtningen/indvandrerens vilkår den er med andre ord knyttet til Danmark.

10 En dansk udfordring Afdækningen af ovennævnte tendenser (integration og diasporisk længsel) leder til to væsentlige iagttagelser: At flygtninge/indvandreres ønsker og behov ikke kan forstås alene i lyset af oprindelseslandet. At flygtninge/indvandrere skelner skarpt mellem inden for og uden for fordøren. Det er vigtigt ikke at forveksle fx pakistanere i Danmark med pakistanere i Pakistan. En tilværelse i Danmark Som det fremgår har både integrationsprocesser og diasporisk længsel afgørende betydning for flygtninge/indvandreres tilværelse. Disse er som nævnt fænomener, der udspiller sig i Danmark og i forhold til en dansk sammenhæng. Dette præmis er en vigtig forudsætning for, at tiltag i forhold til flygtninge/indvandrere skal forekomme målgruppen meningsfyldte og relevante. Denne pointe understøttes af de gennemførte interviews, der viser, at der er tale om folk, der har gennemlevet store omvæltninger, og som i mange henseender er beskæftiget med at tilegne sig nye omgivelser. At udtænke modeller for lejligheder ud fra en forestilling om et hjemland risikerer derfor at resultere i eksotiske anakronismer. Dels fordi de tiltænkte beboere har forandret sig, ikke bare siden de rejste, men også ved selve det at rejse, og dels fordi de lande de rejste fra har forandret sig. Sagt med andre ord er det vigtigt ikke at forveksle fx pakistanere i Danmark med pakistanere i Pakistan. Derfor vil der i nedenstående anvisninger hverken blive henvist til levevis i fremmede lande eller foreslået opførelse af etniske boliger inspireret af viden om arkitektur og indretning andre steder i verden. I stedet vil der blive taget udgangspunkt i en dansk sammenhæng. Dels fordi, der er tale om mennesker, som bor til leje i dansk boligbyggeri, og ikke mindst fordi, de største udfordringer udspringer af en dansk sammenhæng. Inde eller ude Den anden væsentlige iagttagelse gælder eksistensen af et skarpt skel mellem inden for og uden for lejligheden. Dette skel er resultatet af integration og diasporisk længsel som to modsatrettede tendenser. 10

11 Hvad angår integration, medfører følelsen af (endnu) ikke at være et anerkendt medlem af det danske samfund hos flertallet af de interviewede en modvilje mod at ytre sig og agere præventivt i forhold til fx hærværk uden for hoveddøren. Der er tale om en stærk selvvalgt indskrænkning af såvel individuelle som kollektive markeringer, hvilket resulterer i fremmedgjorte arealer, som man ikke føler ansvar for. Dette ansvar overlades til andre (teknisk personel, varmemestre osv). I forhold til diasporisk længsel er konsekvenserne i vid udstrækning de modsatte. Her kommer stærke symbolske markeringer rettet mod at pleje en længsel til udtryk. Disse markeringer er identitetsbærende, og resulterer i både kollektive og individuelle markeringer af værdier og tilhørsforhold. Imidlertid opfattes diasporisk længsel som intim og personlig, hvorfor den overvejende kommer til udtryk bag en lukket hoveddør. Konsekvensen er, at flere almene boligområder udadtil fremstår som fremmedgjorte for beboerne, med et stereotypt udtryk som følge af ensrettet og standardiseret vedligeholdelse. Endvidere betyder et manglende engagement i udearealer og opgange, at hærværk, affald og forfald i nogle områder (fx Gellerup) bliver de eneste synlige tegn i det offentlige rum på beboelse. Dette skaber et dårligt og i de fleste tilfælde uretfærdigt image, som risikerer at forstærke de negative konsekvenser af at være underlagt andre menneskers vurderinger og opfattelser (jf. oplevelsen af integration i Danmark). Forfald i opgange og udearealer aflæses udefra som den samlede tilstand i et boligområde. 11

12 En udsigt. En opgang på Amager. Gardinerne er syet på mål i Tyrkiet. 12 Indvandrere

13 Indsatsområder En af de største udfordringer i forhold flygtninge/indvandreres liv i almen bolig gælder arealer uden for lejligheden. Dette fremgår i undersøgelsen dels af konkrete udsagn i forbindelse med interviews, men også af den konstaterede modsætning mellem et beboet indenfor og et fremmedgjort udenfor. Problemet er, at arealerne uden for lejligheden ikke inddrages af beboerne, hvilket medfører at boligområderne risikere at fremstå forfaldne og/eller kolde og stereotype og i nogle tilfælde som beboet af mennesker, der ikke kan/vil tage ansvar for, tilpasse eller engagere sig i deres nærmiljø. Netop denne tilsyneladende mangel på tilpasning og engagement udgør en central indikator på en proces, der af den danske regering betegnes som ghettoisering. Midlet til at imødegå denne proces er ifølge regeringens strategi mod ghettoisering ((Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2004) bl.a. at justere beboersammensætningen gennem udvidet kommunal anvisningsret og etablering af forskellige lejer/ejerformer, forbygge kriminalitet via børn og unge-konsulenter og forældre tænke-tanke, samt at fremme frivillig social indsats via kultur-, sports- og politiske organisationer. I det følgende præsenteres med udgangspunkt i den gennemførte undersøgelse en række tiltag, der i vid udstrækning adresserer samme problematik, men fra et anderledes udgangspunkt. Frem for at fokusere på beboersammensætning, kriminalitet og institutioner, vil der blive taget udgangspunkt i det forhold, at der i områder, der fremstår fremmedgjorte bor mennesker, som bag fordøren aktivt forholder sig til deres bolig, og i mange tilfælde tillægger dens fremtoning stor moralsk værdi. Forandringsmulighederne kan grupperes i tre hovedindsatsområder: A At fremme lysten til forandring B At forandre gennem brugerne C At ophæve skellet mellem ude og inde 13

14 Indsatsområde A at fremme lysten til forandring Udfordring: at turde indfri sine ønsker En af årsagerne til, at nogle flygtninge/indvandrere vælger at udfolde deres identitet bag en lukket dør, findes i oplevelsen af en dansk integrationsproces. Som nævnt føler mange flygtninge/indvandrere, at deres tilstedeværelse i Danmark vurderes og kommenteres af danskere som ikke kender dem eller har anden baggrund for at vurdere og kommentere end en oplevelse af at se noget eller nogen, der er anderledes. Ifølge interviewpersonerne handler mange kritiske kommentarer fra danskere om, hvordan man kan og bør udfolde sig. Disse vurderinger er langt fra entydige eller sammenhængende, hvorfor det at udfolde sig individuelt eller kreativt i en dansk sammenhæng for mange flygtninge/indvandrere er behæftet med megen usikkerhed. Dette gælder også tiltag i forhold boligen, som kræver tilladelse fra fx boligselskabet. Således er det gennemgående for undersøgelsens deltagere, at almene boliger opfattes som svære at foretage ændringer i, fordi ændringer i vid udstrækning opfattes som værende i strid med boligselskabets love og vedtægter. Dette gælder også forhold, som ikke omtales i boligselskabets informationsmateriale, og som i realiteten ikke er underlagt forbud eller begrænsninger. Tendensen er, viser undersøgelsen, at man frem for at undersøge muligheder resignerer og undlader at gennemføre ændringer. Dette gælder især i forbindelse med køkkener og opbevaringsplads. Angående køkkener ønsker mange familier med køkken-alrum at etablere en adskillende væg mellem køkken- og stuesektionen. Motivationen for en sådan adskillelse er dels at undgå lugten af madlavning i stuen, og dels at kunne bruge køkkenet som arbejdsrum med mulighed for at efterlade opvask osv., når der er gæster. Vedrørende opbevaringsplads udspringer ønsket i høj grad af flygtningenes/indvandrernes diasporiske livssituation. Således oplever flere familier 14

15 at modtage besøg af slægtninge, som har rejst langt og bliver længe (3 måneders ophold, hvilket er den maksimale varighed på et turistvisum til Danmark, er ikke usædvanlig). I den forbindelse stiger presset på boligen væsentligt. Typisk overlades soveværelset til gæsterne, mens værterne selv reder op på gulvet. Dette kræver dels en stor beholdning af sengetøj og madrasser, og dels fleksible opbevaringsmuligheder eftersom opholdsrum som stue og børneværelser skal være tilgængelige i dagtimerne. Konsekvensen er i mange tilfælde, at boligen fremstår mindre funktionel og i nogle tilfælde besværlig at have gæster i, hvilket for mange flygtninge/indvandrere er et alvorligt problem. Mulige tiltag: fra forbud til inspiration Der er i mange tilfælde tale om et kommunikationsproblem. Ofte opstår kommunikationen mellem flygtninge/indvandrere og boligselskabet, når førstnævnte ikke overholder regler og forpligtelser. Ved sådanne lejligheder gøres lejeren tydeligt opmærksom på sit ansvar. Når det derimod gælder indfrielse af ønsker og ideer er kommunikationen sjældent så tydelig. For at ændre på dette kan boligselskabet i tillæg til for- og påbud, med fordel foreslå og inspirere til ændringer. Disse ændringer kan have en karakter, som eksempelvis øger den arkitektoniske og funktionelle værdi og bringer boligmassen op til nutidig standard. Endvidere kan der af boligselskabet foreslås finansieringsordninger, som gør selv udgiftstunge ændringer mulige også i lejligheder, hvor der bor beboere med lav indkomst. Lejligheder kan med andre ord i højere grad præsenteres som mulighedsrum, hvilket vil kunne bidrage til at aflive en udbredt forestilling om, at de fleste ændringer er forbudte eller senere skal afmonteres. Derved bliver det nemmere at indskrive lejligheden i et livsprojekt i stil med ejerboligen, hvilket frem for at bekræfte en diasporisk midlertidighed inviterer til forankring. Dette sker allerede i en række boligselskaber (fx Højstrup og Boligkontoret Danmark). Et gennemgående problem er imidlertid, at eksempler, pjecer og publikationer i høj grad omfatter andre beboerty- Bedre kommunikation Nye finansieringsmuligheder 15

16 Pjece om forandringsmuligheder per end flygtninge/indvandrere. Som eksempel kan nævnes Boligkontoret Danmarks publikation fra 2007 Din bolig - dit valg da lejerne blev herre i eget hus. Heri præsenteres lejeboligen gennem 18 eksempler i høj grad som en dynamisk livsbolig, men karakteristisk er, at der ingen flygtninge/ indvandrere medvirker i bogen. Dette kan med fordel justeres i fremtidige publikationer, således at gode eksempler også omfatter andre end danske familier. Signalet vil i den sammenhæng være tilhørsforhold frem for negligering, idet der med inddragelse af andre eksempler end etniske danskeres hjem vil være tale om inklusion af såvel andre beboere som deres tegn og symboler. Dette vil afgjort være et skridt i retning af en anerkendelse af individuelle tiltag, som kan lede til et øget engagement ikke bare inden i lejligheden, men også i forhold til forarealer så som opgange og de fjernere udearealer. Indsatsområde B at forandre gennem brugerne Udfordring: at få det gode initiativ til at blomstre Hovedtemaet i undersøgelsen har været det problematiske forhold mellem livet inden i lejlighederne og verden uden for fordøren. Det har vist sig, at overgangen mellem disse sfærer forekommer vanskelig, og at konsekvensen ofte er en resignation i forhold til fælles- og udearealer. Det er imidlertid ikke alle flygtninge/indvandrere, som begrænser den personlige udfoldelse til lejlighedens kontrollerede univers. Der findes i de forskellige boligselskaber mennesker, som overskrider grænser og sætter deres præg på det offentlige rum på måder, som ikke er hærværk, grafitti osv. At identificere og understøtte sådanne praktikker kan på sigt have konstruktiv indflydelse på det offentlige rum og medføre ændringer i form af nye relationer, der kan danne grobund for fremvæksten af et bredere beboerfællesskab. Udfordringen ved denne indsats er, at initiativet kommer fra beboeren, og således ikke kan planlægges eller introduceres af boligselskabet. Endvidere afhænger potentialet af et givet initiativ i vid udstrækning af den 16

17 Haven Som eksempel på brugerdreven innovation, der er udfoldet i praksis, kan nævnes en tyrkisk kvinde, som ekstraordinært har fået lov til at anlægge en forhave foran hendes opgang. Der er 8 lejligheder i opgangen. I første omgang havde hun fået tilsagn fra beboerne til højre i opgangen (hvor hun selv bor), herefter havde hun søgt boligselskabet om tilladelse til at beplante arealet til højre for indgangspartiet. Året efter fik hun tilsagn fra beboerne til venstre i opgangen og udvidede haven til at omfatte begge sider af arealet foran indgangspartiet. Inspireret af kvinden søgte en dansk mandlig beboer i naboopgangen på lignende vis om tilladelse til at arrangere en forhave foran sin opgang. De to haver er adskilt af en lav hæk, og både den tyrkiske kvinde og den danske mand bruger ifølge kvinden megen tid på haverne og på at sammenligne og udveksle erfaringer og idéer. specifikke sammenhæng. Sagt med andre ord er det ikke sikkert, at det, der er en succes i en opgang eller en boligblok også er det i en anden. Ikke desto mindre er der tale om et redskab med stort potentiale til at påvirke karakteren af et boligområde, fordi, det netop er baseret på et lokalt ønske om at engagere sig. Mulige tiltag: at understøtte brugerdreven innovation I dette tilfælde kommer initiativet til forandring fra beboerne selv. Det stiller i høj grad krav til en opsøgende og lydhør praksis, hvor boligselskabet må bestræbe sig på at identificere, anerkende og vurdere brugerdreven innovation. Grundet sin særlige karakter er det hverken muligt eller frugtbart at opstille en generel retningslinie for anvendelsen af brugerdreven innovation. I stedet følger to konkrete eksempler, hvoraf det første er udfoldet, mens det andet indikerer et uudnyttet potentiale: Den tyrkiske kvindes have er et godt eksempel på brugerdreven innovation. Arealet, hun har tilsået, har ikke før været tænkt som forhave, og udnyttelsen var ud over et cykelstativ ikke nærmere defineret. Gennem hendes praksis er det ikke desto mindre lykkes hende, at definere 17

18 et fællesskab (de beboere hun har søgt tilladelse hos), redefinere et offentligt areal, tilføre det et individuelt islæt og etablere relationer på tværs af opgang, etnicitet, køn og familie. Hendes praksis har med andre ord skabt grobund for et moralsk og engageret community, der rækker ud i området. Endelig har hendes have medført positive tilkendegivelser fra boligselskabet tekniske personale, som ved enkelte lejligheder har været behjælpelig med redskaber. Støtte til initiativer I dette tilfælde er der tale om uformel hjælp og anerkendelse, men i et fleksibelt boligselskab burde det være muligt aktivt at identificere og understøtte lignende aktiviteter. Således kunne man eksempelvis være behjælpelig med kompost, havefræser og andre redskaber. Begivenheden Havedyrkning er et vedvarende og pladskrævende projekt, som kræver tid og regelmæssig udfoldelse. Dette tiltaler langt fra alle beboere i den almene boligsektor. Imidlertid forekommer andre aktiviteter, som er snævrere afgrænset i tid og rum, men som vil kunne understøttes som konstruktive udfoldelser uden for hoveddøren. Her skal som et sidste eksempel antydes potentialet i fejringen af en pilgrim, der vender hjem fra Mekka se historien overfor. Ligesom haveprojektet er der her tale om en favnende praksis, idet hele opgangen inddrages i fejringen. En væsentlig forskel er, at fejringen er forbigående, og at der efter velkomsten følger en oprydning. I modsætning til fx graffiti, som også mærker det offentlige rum, er tegnsætning i dette tilfælde rettet mod en bestemt person, som i princippet kan drages til ansvar. Det, at velkomsten er tænkt som en fejring, betyder, at der skal ryddes op, hvis ikke det efterfølgende rod skal knyttes til den hjemvendte og dennes venner og familie. At være Haj (at have gennemført en pilgrimsfærd) er for muslimer forbundet med stor anseelse og respekt. Sandsynligheden for, at der vil blive ryddet op og gjort rent er med andre ord temmelig stor. 18

19 Begivenheden En yngre irakisk familiefar svarer på flg. spørgsmål: Hvornår har I sidst brugt opgangen til andet end at komme ind i lejligheden? Det var, da min far kom hjem fra Mekka. Når nogen kommer hjem fra pilgrimsfærd, pynter man opgangen med skilte og flag ja, her er det kun opgangen, men hvis det havde været dernede [Bagdad red.], havde det været hele gaden. Det, den irakiske mand udtrykker, er imidlertid, at man i Danmark lægger bånd på sig selv, idet man begrænser markeringen til opgangen. Netop heri ligger et potentiale i forhold til at understøtte et om end skrøbeligt engagement i verden uden for hoveddøren. Pointen er, at et boligselskab, der fx udlåner stiger til udsmykning eller lignende, på den ene side gennem anerkendelse af et kortvarigt arrangement medvirker til at fremstille ydre arealer som beboede og beboerne som afholdte, inkluderede og som hørende hjemme. Ikke mindst fordi fejringen bogstavelig talt er udtryk for et velkommen hjem. På den anden side er boligselskabet sikret en væsentlig kontrol med arrangementet, fordi det i modsætning til fx grafitti og hærværk er en tilgængelig og synlig praksis. Fleksibilitet overfor arrangementer Indsatsområde C at ophæve skel mellem ude og inde Udfordring: at komme uden for døren Et oplagt tiltag i forhold til den almene boligsektor kunne i lyset af ovenstående være at iværksætte en proces hen imod en overskridelse af skellet mellem inde og ude. Formålet med en overskridelse er gennem individuelle og kollektive tegn og symboler, at få de arealer, som hidtil har haft karakter af ingenmandsland til at fremstå som beboede. Udfordringen i denne sammenhæng er at skabe en forbindelse mellem den hjemliggjorte lejlighed og et område, der opfattes som et fremmed domæne. 19

20 Nydesign Individelt Design af navneskilte design på døre af tavle ved indgang Mulige tiltag: navnet-døren-tavlen Et gennemgående træk ved almene lejeboliger er et standardiseret og anonymt ydre. Således er alle døre i en opgang typisk ens, og beboernes navneskilte sat med samme bogstavtyper. At ændre på dette forhold kan gøres relativt enkelt. Konkret kan navneskilte udbydes i forskellige design og endog indeholde flere sprog. Således kunne en fx arabisktalende families navn stå både med latinske og arabiske bogstaver. Døren selv kan males i udvalgte farver, hvorved opgangen kommer til at fremgå mindre ensartet. Endvidere kan der opsættes en tavle ved siden af døren, til opsætning af klistermærker, flag, dekorationer mm., som muliggør et personligt og individuelt udtryk. Fælles for disse forslag er, at de kan gennemføres og kontrolleres af boligselskabet, idet valg af dørfarve og navneskilt kan ske i form af afkrydsning på en blanket i forbindelse med indgåelse af lejemål. Endvidere betyder en afgrænset markering i form af en tavle, at oprydning i forbindelse med opsigelse af lejemål vil være relativt uproblematisk. Afhængig af designet vil en tavle være nem at rengøre og i det tilfælde, den går i stykker, nem at udskifte. Fordelen ved at male døre og øge udbuddet af dørskilte er, at lejligheden allerede ved indflytning leveres med individuelle tegn, der rækker ud af lejligheden. Dette gælder også tavlen, selv om den som udgangspunkt er tom, idet den tydeligt tilhører den enkelte lejlighed, og derfor har den karakter af forhave, som man som ejer er moralsk og symbolsk forpligtet på. I det omfang tavlen kommer til at fungere som udstillingsvindue for hjemmet, er der mulighed for, at tavlen fyldes med individuelle tegn og symboler, som kan bruges til at markere fx højtider og mærkedage. Velovervejet og gennemtænkt. Væggene betyder meget. Min kone har malet billedet til den væg. 20

21 Oversigt indsatsområder At fremme lysten til forandring Bedre kommunikation Pjecer og informationsmateriale, som inddrager flygtninge/indvandrere som gode eksempler i forbindelse med fx indretning af hjem og udnyttelse af fællesarealer Målrettet information om finansieringsmuligheder af ændringer af rumfordeling og udvidelse eller afskærmning af fx køkken, bad og opbevaringsplads At forandre gennem brugerne At lære fra brugerne At gennemføre ændringer med udgangspunkt i brugernes praksis At se og understøtte potentialer i afgrænsede steder og begivenheder At understøtte etableringer af brede fællesskaber At ophæve skellet mellem ude og inde At tage udgangspunkt i mangfoldighed frem for ensartethed At fremme udadrettede tegn og symboler At udstikke og definere rammer for individuelle udtryk gennem et udvalg af valgmuligheder 21

22 Indsats kræver viden og kompetencer Det er vigtigt at understrege, at de præsenterede tiltag ikke skal opfattes som lette løsninger på komplekse problematikker, men at fx understøttelse af brugerdreven innovation forudsætter kvalificerede kompetencer i forhold til at identificere, analysere og vurdere komplekse sociale sammenhænge. Ikke mindst er det nødvendigt for at kunne skelne eksempler med community-skabende potentiale fra eksempler som opretholder eller resulterer i større skel mellem områdets beboere. Dette gælder også vurderinger vedrørende omfanget af de nævnte tiltag. Det er ikke alle, der ønsker eller magter at præsentere velholdte hjem. Det gælder både inden for hoveddøren og på en eventuel tavle. Det er heller ikke alle opgange, som huser en beboer, der ønsker at dyrke have eller er hjemvendende pilgrim. Kunsten ligger i vid udstrækning i at dyrke det gode eksempel, frem for at forvente at alle beboere formår at bidrage og berige på lige fod. Set i lyset heraf er det vigtigt at sikre, at boligselskabet besidder de nævnte kompetancer. Dette sikres enten gennem relevant konsulentbistand eller ved, udover teknisk/administrative kvalifikationer, også at prioritere medarbejdere med viden om komplekse sociale og kulturelle forhold. Endelig er det at bo til leje i alment bolig byggeri et præmis, som omfatter mange andre end flygtninge/indvandrere. Det er fx ikke kun flygtninge/ indvandrere, som bor i såkaldte ghettoområder og skelner mellem inde og ude. Det samme gør danskere, og selv om de ikke skal præstere i forhold til en integrationsproces eller lever med diasporisk længsel, vil overskridelsen af et tegn- og symbolrigt indenfor til et tegn- og symbolfattigt udenfor også for dem formodentlig være ensbetydende med bedre boligforhold. 22

Flygtninge og Indvandrere i den almene boligsektor

Flygtninge og Indvandrere i den almene boligsektor Flygtninge og Indvandrere i den almene boligsektor bidrag til forståelse af flygtninge og indvandreres forhold til deres bolig Post.doc. Mark Vacher Institut for Antropologi, Københavns Universitet og

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab.

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab. Gældende ordensregler vedtaget på afdelingsmødet i Bispehaven den 2. september 2008. Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6 HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6 Indhold 1. Bestyrelse og ejendomsservice 2. Husdyr 3. Navneskilte 4. Nøgler 5. Pulterrum 6. Støj 7. Musiceren og fester 8. Værktøj og vaskemaskiner mv. 9. Ophold

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv.

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Indholdsfortegnelse 1. Om vejledningen. 3 2. Iværksættelse af tv-overvågning på områder, der benyttes til almindelig færdsel. 3 3. Iværksættelse af

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Parkering Danmark Postboks 301 1502 København V Tlf. 31148908 Mail: info@parkeringdanmark.dk Side 1 af 18 Kontortid: Mandag - Torsdag 14-16 Indhold Tilfredshedsanalyse... 3 Analysens

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Landsforeningen LEVs. byggestrategi

Landsforeningen LEVs. byggestrategi Landsforeningen LEVs byggestrategi for 2011 til 2015 byggestrategi Landsforeningen LEV har fastlagt sin boligvision med afsæt i FNs Handicapkon ven tion, sådan at landforeningen arbejder for, at mennesker

Læs mere

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Center for Udvikling og Støtte Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Udarbejdet 1. marts 2015 1 Ydelseskatalog for Café Oasen Indhold Indledning... 3 Formål...

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

MØLLEHAVEN VELKOMMEN 26-03-2015 1

MØLLEHAVEN VELKOMMEN 26-03-2015 1 MØLLEHAVEN VELKOMMEN 26-03-2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL MØLLEHAVEN... 3 BELIGGENHED... 3 FAKTA OM MØLLEHAVEN... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 KONTAKTPERSON... 4 HUSENES TELEFONNUMRE...

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 Forord En andelsboligforening er et miniaturesamfund. Beboerne bliver mere eller mindre afhængige af hinanden man bliver fælles om mange

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan. Postnr.: By: Tlf.nr.: Mobil:

Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan. Postnr.: By: Tlf.nr.: Mobil: Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan Kolonihaveforeningen fremlejer have nr. til: Navn: Adresse: Postnr.: By: Mail: Tlf.nr.: Mobil: Havens areal udgør: For lejemålet

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2 HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2 Lovgrundlag Der henvises til lov om almene boliger og AlmenBo s vedtægter Reglernes ikrafttræden Med virkning fra den 1.oktober 2009 erstatter dette ordensreglement tidligere

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund Frydenslund Grønnegade 10 - Silkeborg 1 Frydenslund Nyt og spændende bo- og aktivitetstilbud åbner i efteråret 2013 Nu får du, som er borger med varig funktionsnedsættelse, mulighed for at bo i en top-moderne

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Velkommen til Reginehøj - afdeling 9

Velkommen til Reginehøj - afdeling 9 Velkommen til Reginehøj - afdeling 9 Juni 2011 Indledning Meningen med denne folder er først og fremmest at byde VELKOMMEN i afdelingen. REGINEHØJ bebyggelsen består af 5 stk. 7 etages blokke, som indeholder

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat 19. juli 2001 Indledning Projektet har indsamlet materiale fra 7 danske investeringsforeninger bestående af dels offentligt tilgængeligt materiale, dels fortrolige

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Husorden. for. På sporet. Samvirkende Boligselskab. Samvirkende Boligselskaber 3044-6 - På sporet

Husorden. for. På sporet. Samvirkende Boligselskab. Samvirkende Boligselskaber 3044-6 - På sporet for På sporet Samvirkende Boligselskab E-mail: kab@kab-bolig.dk Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Side 1 af 8 GENERELT En boligafdeling kan sammenlignes med et miniaturesamfund. I bliver mere eller mindre afhængige

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Region Hovedstaden - Handicap Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Regionsgården Blok E-stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.handicap-regionh.dk Dato for tilsyn: 1. november

Læs mere

Medejerboliger i Kløvermarken

Medejerboliger i Kløvermarken Medejerboliger i Kløvermarken September 2013 Baggrund Den almene medejerbolig bygger dels på en filosofi om, at mange tiltales af tanken om et lokalt og et forpligtende fælleskab og naboskab, dels at ens

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere