Alrummet - Rummet for Alle

Transkript

1 Alrummet - Rummet for Alle - Brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov Helle - Bente - Inger - Marie - Lise - Bjørn - Carsten - Bent - Camille - Trine - Martine - Benny - Carl - Lauritz - Kasper - Bø Karen - Mette - Henrik - Aske - John - Kirsten - Sara - Martin - Dorte - Lars - Tom - Inge - Poul Erik - Trine - Gry - Niels - M Emil - Aage - Klaus - Bettina - Heidi - Sanne - Hanne - Frederik - Lars - Kristian - Karoline - Emma - Lene - Bo - Karin - Lo Angela - Asger - Orla - Ellen - Henry - Harry - Trille - Leif - Boye - Kim - Hans - Sonja - Carlos - Liza - Astrid - Sigrid - Ger atima - Kasper - BRUGERDREVEN INNOVATON - Jørgen - Ulla - Joakim - Margrethe - Kristoffer - Ingrid - Knud - Claes - Con Susanne - Sabina - Annelene - Louise - Daniel - Erik - Leon - Martin - August - Anna Grethe - Annette - Lea - Sebastian - S Torben - Kristine - Henny - Ibi - Maria - Mikkel - Tobias - Emilie - Axel - Magnus - Eleanor - Peter - Caspar - Carl Emil - ustav - Merian - Stefan - Mary - Anne Marie - Aase - Gulla - Natsja - Maja - Majse - Merle - Inga - Dirk - Gunnar - Peder - Rasmus - Lillian - Jan - Niels - Jane - Magny - Rikke - Gitte - Merethe - TEKNOLOGI - Anja - Trine - Gry - Niels - Mads - Em Aage - Klaus - Bettina - Heidi - Sanne - Hanne - Frederik - Lars - Kristian - Karoline - Emma - Lene - Bo - Karin - Lone - An Asger - Orla - Ellen - Henry - Harry - Trille - Leif - Boye - Kim - Hans - Sonja - Carlos - Liza - Astrid - Sigrid - Gerda - Fatim Kasper - DESIGN FOR ALLE - Jørgen - Ulla - Joakim - Margrethe - Kristoffer - Ingrid - Knud - Clars - Connie - Susanne - Sa Annelene - Louise - Daniel - Erik - Leon - Martin - August - Anna Grethe - Annette - Lea - Hans - Sune - Jette - Britta - Ma Stine - Pia - Jakob - Nick - Thomas - Marcus - Mattias - Eva - Anna - INDSIGT - Ingeborg - Jess - Jonatan - Else - Michael - lexander - Agnes - Danny - Cindie - Kristine - Henny - Ibi - Maria - Mikkel - Tobias - Emilie - Axel - Magnus - Eleanor - Pe Caspar - Carl Emil - Gustav - Merian - Stefan - Mary - Anne Marie - Aase - Gulla - Natsja - Maja - Majse - Merle - Inga - Di Gunnar - Peder - Ruth - Rasmus - Lillian - Jan - Niels - Jane - Magny - Rikke - Gitte - Merethe - Anja - FLEKSIBILITET - Bo Karin - Lone - Angela - Asger - Orla - Ellen - Henry - Harry - Trille - Leif - Boye - Kim - Hans - Sonja - Carlos - Liza - Astri Sigrid - Gerda - Fatima - Kasper - Jørgen - Ulla - Joakim - Margrethe - Kristoffer - Ingrid - Knud - Claes - Connie - Susanne Sabina - Annelene - Louise - Daniel - Erik - Leon - Martin - August - Anna Grethe - Camilla - Emmy - Jesper - Stig - Esben Liselotte - Marlene - Lilly - Halfdan - Johannes - Jørn - Lisbeth - Ina - Bjarne - Randi - Connie - Susanne - Sabina - Annelen Louise - Daniel - Erik - Leon - Martin - August - Anna Grethe - Annette - Lea - Hans - Sune - Jette - Britta - Maj - Stine - P Jakob - Nick - Thomas - Marcus - Mattias - Eva - Anna - FUNKTION - Ingeborg - Jess - Jonatan - Else - Michael - Alexande Agnes - Danny - Cindie - Kristine - Henny - Ibi - Maria - Mikkel - Tobias - Emilie - Axel - Magnus - Eleanor - Peter - Caspar Carl Emil - Lonnie - TVÆRFAGLIGHED - Gustav - Merian - Stefan - Ulla - Joakim - Margrethe - Kristoffer - Ingrid - Knud - laes - Connie - Susanne - Sabina - Annelene - Louise - Daniel - Erik - Leon - Martin - August - Anna Grethe - Camilla - Emm Jesper - Stig - Esben - Liselotte - Marlene - Lilly - Halfdan - Johannes - Jørn - Lisbeth - Leif - Metteline - Marianne - Per - F Hans Peter - Vivi - Helle - Brian - Mathilde - Therese - Naja - Lukas - Ivan - Michel - Gunhild - Nicolai - Alexandra - Maja Majse - Merle - Inga - Dirk - Gunnar - Peder - Ruth - Rasmus - Lillian - Jan - Niels - Jane - Magny - Rikke - Gitte - Merethe Anja - Trine - Gry - Niels - Mads - Emil - Irma - Rosa - Sanne - Noah - Olaf - Otto - Sissel - Andrea - Kristoffer - Ingrid - Kn Claes - Connie - Susanne - Sabina - Annelene - Louise - Daniel - Erik - Leon - Martin - August - Anna Grethe - Annette - Le

2 Titel: Alrummet - Rummet for Alle - Brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov. Forfattere: Karin Bendixen, Angela Bock Lund, Lone K. Storgaard Forside og layout: DESIGN CONCERN A/S Udgivet af DESIGN CONCERN A/S, Nørre Allé 46, DK-8000 Aarhus C. Findes i elektronisk version. Online version kan bestilles: dc@designconcern.com ISBN: udgave Citat tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentet er sat med Rotis 11 pt. Forfatterne: Karin Bendixen er ergoterapeut, journalist (DJ) og indehaver af Bexcom. Tlf.: , k.bendixen@bexcom.dk, Angela Bock Lund er industriel designer og Human Ressource konsulent. Tlf.: , abl@designconcern.com, Lone Kobberholm Storgaard er Ph.D., industriel designer og indehaver af DESIGN CONCERN A/S. Tlf.: , lks@designconcern.com, Projektet er støttet af Gigtforeningen. August 2006.

3 FORORD Alrummet Rummet for Alle henvender sig til producenter, produktudviklere og designere. Gennem brugerinterview og research belyser og synliggør denne rapport gigtramtes behov for funktionelt og fremtidsrettet boliginventar i det multifunktionelle alrum. Det er vores ønske, at producenter, produktudviklere og designere vil benytte rapporten som baggrundsviden. Rapporten skal give inspiration til at inddrage mennesker med funktionsnedsættelse og deres behov i hele designprocessen, når nye innovative Design for Alle-produkter og boliginventar skal udvikles. Vi håber, at denne indsigt i og forståelse for (slut)brugerens behov kan give nye muligheder for at udvikle produkter, der kan forbedre konkurrenceevnen og sikre funktionelle produkter for alle (for)brugere. Alrummet Rummet for Alle er støttet af Gigtforeningens Udviklingspulje. Puljens midler er øremærkede til projekter, der er utraditionelle og som umiddelbart kan komme mennesker med gigt til gode. Projektet har primært inddraget gigtramte i brugerundersøgelsen. Herudover har fageksperter samt repræsentanter fra andre organisationer deltaget. Sammenholdt med undersøgelser og viden om andre brugergrupper, giver projektet således et billede af problemer og muligheder i forhold til alrummets indretning, inventar og produkter. Projektet er et forprojekt. I det øjeblik der er behov for at udvikle et særligt produkt eller produktområde, vil der være behov for mere detaljerede brugerundersøgelser med inddragelse af flere brugergrupper. Alrummet - Rummet for Alle 3

4 DESIGN CONCERN A/S har taget initiativ til projektet, der er gennemført som et tværfagligt samarbejdsprojekt i to dele: Del 1: Del 2: Brugerundersøgelse. Undersøgelsen er gennemført af Karin Bendixen Research. Denne del er gennemført af Angela Bock Lund og Lone Kobberholm Storgaard. En stor tak til de mange brugere og fagfolk, der velvilligt og engageret har stillet op til interview og gjort det muligt at gennemføre projektet. Tak til FNUG (Foreningen af Unge med Gigt), til Århus Amts Gigtforeningen, til Marselisborgcentret, til Design for Alle.dk. Og en særlig tak til Gigtforeningen for støtte til denne type projekt. Århus, august Lone Kobberholm Storgaard Angela Bock Lund Karin Bendixen 4 Alrummet - Rummet for Alle

5 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD s. 3 INDLEDNING s. 7 OM GIGT OG OM AT LEVE MED GIGT s. 11 DEL 1: BRUGERUNDERSØGELSE s. 15 Undersøgelsesmetode s. 18 Resultat og analyse s. 22 Familiemønster og accept s. 23 Alrummet: husets kommandocentral s. 25 Æstetik og funktionalitet: æstetikken vinder s. 28 Fysiske rammer: slåskamp med greb og låse s. 30 Inventar og produkter: stik mig en rørtang! s. 34 Arbejdsgange: meget at vinde s. 45 Teknologi: kaffen er klar... s. 46 Information: en mangelvare s. 48 Sammendrag del 1 s. 50 Del 2: Research s. 57 ALRUMMET s. 59 FAMILIESTRUKTUR s. 65 ALDRING - EN MEGATREND s. 69 FREMTIDENS FORBRUGERE s. 73 Alrummet - Rummet for Alle 5

6 FREMTIDENS BOLIG s. 75 HJEMMEARBEJDSPLADS s. 77 Informationsteknologi i boligen s. 82 SAMMENDRAG DEL 2 s. 87 Konklusion s. 91 APPENDIKS s. 97 Litteraturliste s. 98 HENVISNINGER Design for Alle - deklaration s. 104 FN s standardregler s. 105 Dansk Standard 3028:2001 s. 105 Brugerdreven innovation s. 106 Pladskrav s. 107 Hjælpemiddeldatabasen s. 108 Hjælpemiddelcentralerne s. 108 Det digitale hjem s. 108 RFID-system s. 109 BILAG Bilag 1: Overordnet interviewramme s. 110 Bilag 2: Brugerdeltagelse - oversigt s Alrummet - Rummet for Alle

7 INDLEDNING Regeringen har for nyligt taget initiativ til at fremme brugerdreven innovation og satser på at gøre Danmark til et førende innovativt samfund. På konferencen Indsigt i brugerdreven innovation 2006, afholdt den 6. juni 2006 talte økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen om brugerdreven innovation og udtalte: Brugerdreven innovation handler om at lære i dag, hvad brugerne har behov for i morgen. Når vi udvikler nye produkter, handler det om at forstå brugernes reelle behov og ønsker og benytte deres egne erfaringer. Mange gigtramte og ældre har dagligt problemer med at fungere optimalt i boligen, og for mange mennesker med funktionsnedsættelse er det et stort ønske at leve så normalt som muligt. Vi har valgt at fokusere på boligens alrum. Det er et rum i stadig udvikling, og hvor flere rum og funktioner smelter sammen. Det er her, der tilberedes måltider, spises, ses tv, leges, hygges, laves lektier og hjemmearbejde m.m. IPod - et eksempel på brugerdreven innovation. Foto: Angela Bock Lund Det er dog ikke altid lige let at fungere i alrummet, fordi inventar og møbler ikke er udviklet med udgangspunkt i brugernes behov. Særligt gælder det, hvis man har en funktionsnedsættelse f.eks. relateret til en gigtsygdom. I brugernes eget hjem bærer inventaret i høj grad præg af, at brugernes faktiske behov og ønsker ikke har været i fokus under udviklingen af produktet. Alrummet Rummet for Alle er et forprojekt, som tager udgangspunkt i gigtramtes forskelligartede behov og ønsker i boligen. Ved at inddrage denne brede målgruppe erfarer vi, hvilke reelle erkendte og ikke-erkendte behov brugerne har for at kunne fungere i alrummet. Samtidig undersøger og belyser vi problemer og muligheder i fremtidens alrum. Herved sætter vi fokus på udfordringen i at udvikle nye produkter for alle til boligens alrum, der også inkluderer gigtramtes krav og behov. Alrummet - Rummet for Alle 7

8 Undersøgelser viser, at mennesker med funktionsnedsættelse får større selvværd, når de i højere grad kan klare sig selv i boligen. Der ligger således et stort markedspotentiale i at udvikle produkter, der kan benyttes af alle. Samtidig er der et stort potentiale i at reducere såvel offentlige som private udgifter, der er forårsaget af, at omgivelserne ikke fungerer. Alene det faktum at 43 procent af alle langtidssygemeldinger skyldes problemer i bevægeapparatet, svarende til et samfundsøkonomisk tab på knap 10 mia. kr. på årsbasis. Det giver stof til eftertanke. Tænk, hvis blot nogle af disse mange sygemeldte f.eks. kunne fungere fra en hjemmearbejdsplads, og hvis flere ældre kunne blive længere i egen bolig. Det kan opnås, hvis man fra starten tager hensyn til brugenes behov, når der udvikles nye produkter. Viden om brugerens behov er altafgørende og brugerdreven innovation er et af midlerne mod målet: At gøre boligens alrum fleksibelt og anvendeligt ved at udvikle nye produkter, der fungerer for alle. Det lægges der allerede op til i dag i EU-direktiver bl.a. ved offentlige indkøb. Rapporten anskueliggør gigtramtes problemområder i boligens alrum. Den kan benyttes som baggrundsviden af f.eks. producenter, produktudviklere og designere i udviklingen af nye Design for Alle-produkter og -inventar. I Danmark har vi ingen undersøgelser, der angiver, hvor meget eller hvordan virksomhederne inddrager brugere med funktionsnedsættelse i forbindelse med produktudvikling. Men fra en nordisk undersøgelse inden for hjælpemiddelområdet ved vi, at hjælpemiddelbranchen heller ikke inddrager brugere med funktionsnedsættelse i tilstrækkelig grad. Det er der flere årsager til, bl.a. manglende kendskab til at identificere og kontakte relevante brugere og styre og lede logistikken i processen. 8 Alrummet - Rummet for Alle

9 Foto: Inger-Lise Volsgaard Alrummet - Rummet for Alle 9

10 Manglende kompetence og erfaring med brugerinddragelse bidrager ligeledes til en forklaring. På den baggrund konkluderer den nordiske undersøgelse, at der er behov for research på området samt udvikling af metoder for brugerinddragelse m.m Forprojektet består af to dele Del 1: Brugerundersøgelse Afsnittet indeholder ekspertinterview og interview af gigtramte i eget hjem. I alt har 27 personer deltaget. Afsnittet giver et indblik i dagligdagens udfordringer samt i erkendte og ikke erkendte behov i forhold til boligens alrum. Del 2: Research Afsnittet etablerer overblik over eksisterende viden og facts, som er relevante, når det gælder brugerdreven innovation og produktudvikling af produkter for alle i alrummet. Vi ser bl.a. på aldring - en af tidens megatrends og familiemønstre. Vi ser også på alrummets historie og fremtid. Her fokuseres der på hjemmearbejdsplads og muligheder med informationsteknologi samt enkelte udvalgte eksempler på produkter for alle. Rapporten henviser endvidere til relevant litteratur, standarder m.m. Arkitektoniske betragtninger omkring selve boligens indretning er ikke inddraget, da Design for Alle-inventar i sagens natur skal kunne fungere, uanset om man bor i lejlighed eller hus. Rapporten gør ikke krav på at være udtømmende. 10 Alrummet - Rummet for Alle

11 OM GIGT OG om AT LEVE MED GIGT Gigt er den hyppigste årsag til kroniske smerter, og rigtig mange mennesker er berørt af gigt. Når man har fået konstateret gigt, er det blandt andet vigtigt, at omgivelserne er korrekt udformet, så det bliver nemmere at leve med sygdommen i hverdagen. Kun ved at kende til gigtramtes situation skabes der mulighed for at udvikle nyt inventar og produkter der kan medvirke til at lette hverdagen for mennesker med gigt uanset alder og diagnose. I dette afsnit fortælles kort om gigt og om at leve med gigt. Gigt er fællesbetegnelsen for sygdomme og undergrupper af sygdomme i bevægeapparatet f.eks.: ryglidelser, slidgigt, leddegigt, bindevævslidelser, muskelsygdomme og andre betændelsestilstande. Gigt kan være delvist arveligt eller skyldes overvægt og livsstil. Særligt ved slidgigt er livsstil en vigtig faktor for øget risiko. Eksempelvis har eliteidrætsudøvere 40 gange så stor risiko for at få slidgigt som andre. Foto: Karin Bendixen En folkesygdom Muskel- og skeletsygdomme er meget udbredte og hører til blandt de alders- og livsstilsbetingede folkesygdomme, som er stærkt stigende i disse år. Der findes ingen officielle statistikker over, hvor mange, der lider af de forskellige gigtrelaterede sygdomme, men slidgigt er den mest udbredte form: Muskel- og skeletsygdomme berører ca danskere 1. Slidgigt berører ca danskere. Leddegigt berører ca danskere. Heraf er omkring unge og yngre mennesker. Flere kvinder end mænd får gigt. Det gælder specielt i de ældre aldersgrupper. 43 procent af alle langtidssygemeldinger skyldes problemer i bevægeapparatet. Det svarer til et samfundsøkonomisk tab på knap 10 mia. kr. om året. 2 Alrummet - Rummet for Alle 11

12 Samlet udgør de samfundsøkonomiske omkostninger ved muskelog skeletsygdomme i størrelsesordenen 34 mia. kr. årligt. Efter 6-10 års sygdom mister en stor del af gigtramte deres erhvervsevne. En leddegigt-patient kan forvente at leve 8-10 år kortere end befolkningen som helhed. Foto: Karin Bendixen En traditionel og ofte anvendt termokande bl.a. inden for det offentlige. Den har et stort bredt og lavt skruelåg og giver derfor et meget dårligt greb uanset om man har mange eller få kræfter i hænderne. Foto: Karin Bendixen Næsten hver tredje dansker lider af en kronisk sygdom, og antallet forventes at stige, fordi antallet af ældre i befolkningen stiger. Derfor er det nødvendigt, at rette fokus mod øget livskvalitet for mennesker med gigt og funktionsnedsættelse. At leve med gigt Mennesker med gigt, både leddegigt, slidgigt og andre former for gigt, oplever i det daglige nedsat kraft og bevægelighed samt varierende grad af hævelse af led, smerter og træthed. Endvidere kan der komme føleforstyrrelser specielt i fingrene. Det kan knibe med kræfter i fingre og hænder om morgenen, når produkter skal håndteres eller emballager åbnes. Gigtramte har som følge af sygdommen ofte morgenstivhed i kroppen. Det betyder, at det tager længere tid at komme i gang, fordi led og muskler skal varmes op. Derfor er det yderligere problematisk, hvis produkter har vanskelige greb og stramme åbningsmekanismer. En lille snip på en emballage eller en alt for stor grebsflade f.eks. på en termokande kan medvirke til, at den gigtramte og mange andre bliver afhængige af både hjælpemidler og personhjælp. En proces Når et menneske får konstateret en langvarig eller kronisk sygdom eller får en livslang funktionsnedsættelse, gennemlever personen, og ofte også pårørende, en proces, der også betegnes som rehabiliteringsprocessen. Processen handler om accept af sygdommen og berører den enkeltes opfattelse af den nye situation, selvværd, evne til at handle samt egne følelser og reaktioner. Forløbet er individuelt og kan strække sig over lang tid. Det får også indflydelse på, hvornår den 12 Alrummet - Rummet for Alle

13 enkelte og familien er parate til mere aktivt at tage del i planlægning af fremtiden og i undersøgelse af muligheder for at indrette sig hensigtsmæssigt, hvad angår boliginventar og produkter. Aflastning af led Udover den medicinske behandling er ledbeskyttelse en væsentlig del af behandlingen. Det handler om at skåne de små led, undgå at belaste hænderne og fingerled i yderstillinger og bruge kroppen i rigtige bevægemønstre og hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Men det handler også om at finde inventar og produkter, der lægger op til at bruge kroppen rigtig i forbindelse med de daglige aktiviteter lige fra redskaberne i køkkenet til hjemmearbejdspladsen. Dagligdagen I bogen Viljen til det gode liv, som udkom i foråret 2006, fortæller ti kvinder med leddegigt, hvordan det er at leve med smertefuld leddegigt. Ti rheumatologer fortæller om deres erfaringer med personer, som får stillet diagnosen leddegigt. Bogen beskriver også, hvordan tabet af funktionsevne ofte viser sig at være mest problematisk, når det påvirker dagligdagens aktiviteter og arbejdssituationen. Men der findes gode ordninger som flexjob og muligheden for at arbejde hjemme. Det er et år siden, jeg fik stillet diagnosen leddegigt, nu er jeg i god behandling og inde i en god periode. Men jeg har ikke accepteret sygdommen. Jeg tænker meget på, hvad jeg spiser, og så tror jeg en positiv indstilling er vigtig for forløbet. Mine venner og familie hjælper mig. Jeg er ikke interesseret i hjælpemidler, for når man har fået konstateret leddegigt og er ung, så har man ikke lyst til at starte med at se på hjælpemidler. Det er vigtigt at mit hjem ikke kommer til at ligne et sygehjem, men at tingene falder naturlig ind i mit hjem Citat fra denne brugerundersøgelse. 33 årig kvinde. Reumatolog Gina Kollerup, Bispebjerg hospital fortæller, at patienter, som får konstateret leddegigt, gerne vil blive på arbejdsmarkedet, og at mange gigtramte kan have svært ved at få det sagt på arbejdspladsen af frygt for at miste deres arbejde. Men det er der ingen grund til med de gode behandlingsmuligheder, der findes i dag: ligesom der er mulighed for at rette opmærksomheden på indretningen af arbejdspladsen, hvor bl.a. stol, tastatur og bord kan tilpasses den enkelte. Alrummet - Rummet for Alle 13

14 Brugerundersøgelser i ph.d.afhandlingen Det multifunktionelle køkken - en undersøgelse af og forsøg med særlige brugerbehov påpeger, at det for brugere med funktionsnedsættelse er vigtigt at kunne prioritere, hvad man vil bruge sine kræfter til. Samtidig synliggøres det, at en funktionsnedsættelse bliver mindre markant, når omgivelser og inventar er indrettet og designet for alle 3. Netop derfor er det vigtigt, at boliginventar til alrummet udvikles med udgangspunkt i brugernes behov og design for alle for derved at sikre, at det virkelig fungerer og letter dagligdagen for den enkelte. Kilder: 1) Gigtforeningens nøgletal. Marts ) DSI Institut for Sundhedsvæsen: De samfundsøkonomiske konsekvenser ved behandling af slidgigt i Danmark ) Det multifunktionelle køkken, Lone K. Storgaard. 14 Alrummet - Rummet for Alle

15 DEL 1: brugerundersøgelse Vi betragter vores alrum som et værkstedsrum, fordi der kan foregå så mange ting Vi har køkken og spiseplads og et hjørne med computerbord og computer til vores børn til både lektier og spil. Alrummet er direkte forbundet med børnenes værelser. Det giver flere fordele, fordi børnene hurtigt og nemt kan få hjælp til lektier, og vi kan tale sammen, selv om de er på deres værelser årig kvinde med slidgigt. Familie år.1 med børn på ni og 13

16 Del 1: Brugerundersøgelse Indledning Brugerinddragelse er central og nødvendig i designprocessen. I det følgende afsnit får læseren et indblik i, og måske en forståelse for, de udfordringer, som en person med funktionsnedsættelse primært gigtramte har, når dagligdagens aktiviteter skal gennemføres. 27 personer inklusiv familiemedlemmer har deltaget i projektet. Heraf er 12 gigtramte interviewet i hjemmet, nogle af dem sammen med familien. Vi har set på den gigtramtes hverdag i forbindelse med alrummet og de aktiviteter, der foregår her sammen med familien. Vi har undersøgt, hvilke produkter, der bruges og hvordan de bruges og i hvilken kontekst? Hvad fungerer, hvad fungerer ikke? Er der behov for nye? Osv. Mennesker med gigt både leddegigt, slidgigt og andre former for gigtoplever i det daglige nedsat kraft og bevægelighed bl.a. i ryg, ben, arme og hænder samt varierende grad af smerter. Om morgenen kan det være særlig vanskeligt at komme i gang på grund af morgenstivhed og smerter. Noget af det, der kan være vanskeligt for gigtramte i forbindelse med dagligdagens aktiviteter, er at: Gribe og holde om ting (bl.a. glatte overflader samt at åbne skruelåg) Udføre pincetgreb (tommel / pegefingergreb) Betjene knapper Løfte og flytte tunge ting Nå ting i gulvhøjde Nå ting på hylder, der er over skulderniveau 16 Alrummet - Rummet for Alle

17 Formålet med brugerundersøgelsen er at give producenter, produktudviklere og designere indsigt, viden og forståelse om (slut)brugeren, her den gigtramte og dennes hverdag og aktiviteter. Dermed skabes et bedre udgangspunkt og herigennem mulighed for at udvikle produkter designet for alle. Foto: Karin Bendixen Alrummet - Rummet for Alle 17

18 Undersøgelsesmetode Det är viktigt att den funktionshindrade ser sitt eget varde. Fixerengen av intresset på funktionshindret förstärker underlägsenhetskänslan. Klumpiga och fula hjälpmedel drat andras ögon till det avvikende och verkar negativt. Sven-Olof Brattgård: Livsinställing och rörelseshinder. Brugerdreven innovation og Design for Alle konceptet er centrale begreber i dette projekts undersøgelsesmetode. Alrummet er for alle i boligen. Derfor har vi valgt at møde brugeren i eget hjem og omgivelser sammen med familien. På den måde belyses alrummets funktion og anvendelse, fra så mange vinkler som muligt. Design for Alle-metoden introduceres i dette projekt. Den sikrer, at brugere med funktionsnedsættelse inddrages både før og under designprocessen. I dette projekt kommer vi dog ikke igennem designprocessen. Design for Alle-metoden er holistisk og praksisorienteret. Den inddrager det tværfaglige aspekt, viden om mennesket, funktionsnedsættelse, ergonomi og rehabilitering. Den har fokus på mennesket, familien og den sammenhæng, de fungerer i. Undersøgelsesmetoden, som den anvendes i projektet, har træk til fælles, med den antropologiske og etnologiske tilgang. Det bærende i dette projekt er: Interviews med gigtramte og deres familie i eget hjem. Som forberedelse til interviewene i hjemmene er der gennemført: Enkeltinterview (telefoninterview og face to face interview) med eksperter: fagfolk og brugere. Fokusgruppe med eksperter: fagfolk og brugere. Research af inventar og produkter til alrummet fra Århus Amts Hjælpemiddelcentrals udstilling, der er amtets Videncenter for hjælpemidler og boligændringer for handicappede til bolighuset Thorsen Møbler, Århus, der har et af landets største udvalg af designmøbler til både private og erhvervslivet. Ligeledes blev Hjælpemiddelinstituttets hjælpemiddeldatabase 1 undersøgt. Kilder: 1) 18 Alrummet - Rummet for Alle

19 Ekspertinterview Formålet med de kvalitative enkeltinterview og fokusgruppe-interviewet har været at indkredse gigtramtes problemområder og udfordringer i forbindelse med alrum og de aktiviteter, som foregår dér, for derigennem at finde områder og vinkler, som vi i projektet ikke havde taget højde for eller tænkt på. Endvidere skulle de indledende interview bruges til at præcisere interviewene i hjemmene. Der blev opstillet en række kriterier for udvælgelsen af deltagere til henholdsvis enkeltinterview og fokusgruppeinterview og til brugerinterview i hjemmet. For deltagerne i ekspertinterviewene og fokusgruppen blev følgende kriterier opstillet: Både mænd og kvinder skulle være repræsenteret. De skulle have faglig indsigt i og erfaring med gigtramte og de barrierer, de møder i dagligdagen: herunder viden om hvilke behov gigtramte har for boligændringer, hjælpemidler og hjælp i hverdagen, samt indblik i, hvad de efterspørger. Der skulle indgå gigtramte, eksperter i eget liv med forskellige gigtlidelser (f.eks. leddegigt og slidgigt), og de skulle være engageret i f.eks. Gigtforeningen eller FNUG. Brugerne skulle så vidt muligt have et alrum i boligen eller evt. stå overfor en ombygning eller en flytning, hvor alrummet skulle have en central plads. Fagfolkene skulle have viden og erfaring med rådgivning og træning af gigtramte, viden om hjælpemidler og viden om Design for Alle i praksis. De Samvirkende Invalideorganisationer og netværket Design for Alle.dk skulle være repræsenteret for at sikre, at alle brugerbehov og krav blev inddraget. Alrummet - Rummet for Alle 19

20 Både enkeltinterview og fokusgruppeinterview blev foretaget ud fra en overordnet stikordsguide med spørgsmål til boligen og alrummet generelt dets anvendelse og muligheder. Arbejds- og fritidsopgaver / aktiviteter i hjemmet for alle: Huslige opgaver, herunder køkkenarbejde Personlige behov, f.eks. træning Hobby / afslapning / læse / musik / it m.m. Arbejde / hjemmearbejde, herunder studie / lektier / it Arbejdsgange Boligindretning / produktdesign og funktionalitet Teknologi i hjemmet Lys og støj Gode og dårlige erfaringer med produkter og indretning Æstetik og design kontra funktionalitet og vise versa Visioner og krav Brugerprofil for hjemmeinterview For hjemmeinterviewene var det også et krav, at der skulle deltage både kvinder og mænd. Aldersspredning mellem 25 år og 60 år. Enlige og par med børn i alle aldre, således at Design for Alle aspektet i forhold til alder også blev tilgodeset. Forskellige gigtlidelser skulle være repræsenteret. Deltagerne skulle kunne komme omkring ved egen hjælp. Primært bo i parcelhus, rækkehus o.l. Kunne tilberede et let måltid mad selvstændigt og være i stand til at kunne gribe om og holde på et krus. Så vidt muligt have tilknytning til arbejdsmarkedet. Endvidere var deltagerens motivation og engagement i emnet vigtig for projektet. Derfor skulle deltageren have gjort sig tanker om alrummets eller husets indretning. 20 Alrummet - Rummet for Alle

21 Deltagerne skulle endvidere være indstillet på at åbne deres hjem og inddrage den øvrige familie ved hjemmebesøget. Deltagerne i undersøgelsen er fundet via: Århus Amts Gigtforenings interessegrupper, FNUGs kontaktpersoner, De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI, Design for Alle.dk s netværk og opråb på FNUGs hjemmeside. Alle modtog udførlig skriftlig information om projektet pr. mail og mundtligt. Interviewramme Den konkrete dataindsamling (interviewramme) er inspireret af den ergoterapeutiske undersøgelsesmetode, der identificerer og afdækker brugerens hverdagsaktiviteter i forbindelse med egen omsorg, husligt arbejde og hjemmearbejde herunder brug af computer og fritid (hobby, læse, gæster, træning m.m.). Hvordan ser brugerens hverdag ud, hvornår og hvordan indgår produkter i hverdagslivet. (Se bilag 1). Observation og fotos Under hjemmeinterviewene er der også foretaget observation af arbejdsgange og håndtering af produkter m.m., og der er taget fotos af produkter, indretning og arbejdsgange med henblik på dokumentation og inspiration. Alrummet - Rummet for Alle 21

22 Resultat og analyse Dette afsnit indeholder resultat og analyse af ekspert- og fokusgruppeinterview, brugerinterview og observation i hjemmene. Brugerdeltagelse 27 personer inklusiv familiemedlemmer (fem) har deltaget i projektet. To har deltaget i både fokusgruppeinterview og i hjemmeinterview. De er dog kun talt med én gang. Fem har deltaget i enkeltekspert interviewene alle kvinder. Syv har deltaget i et fokusgruppeinterview tre mænd og fire kvinder. (12 var inviteret, men fem dukkede enten ikke op eller meldte afbud af forskellige årsager). 12 gigtramte har deltaget i hjemmeinterview ni kvinder og tre mænd. (Seks af disse har hjemmeboende børn. Yngste fem år, ældste 18 år. Ved fem interview har familiemedlemmer deltaget, og ved tre interview har den interviewede samlet informationer fra familien til anvendelse i interviewet). For detaljeret oversigt over brugerdeltagelse se bilag 2 Analysen herunder er grupperet i otte fokusområder, der svarer til projektets undersøgelsesområde. Endvidere er familiemønster og accept, arbejdsgange og information kommet med som selvstændige punkter, fordi de nævnes af flere af de interviewede og er fremtrædende punkter i analysen. Rækkefølgen er ikke prioriteret: 1. Familiemønster og accept 2. Alrummet generelt 3. Æstetik og funktionalitet 4. Fysiske rammer 5. Inventar og produkter 22 Alrummet - Rummet for Alle