BIV EVALUERING. BIV set i bakspejlet Indsigter og læring fra evalueringen af BIV. Efteråret Udarbejdet af LB Analyse. I et samarbejde mellem
|
|
- Emil Frank
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BIV EVALUERING Udarbejdet af LB Analyse Efteråret 2013 BIV set i bakspejlet Indsigter og læring fra evalueringen af BIV I et samarbejde mellem
2 Indhold Evalueringens hovedresultater... 3 Kort beskrivelse af delprojekter og -aktiviteter... 4 INIVA.nu... 5 NutriButler... 5 Fremtidens OP-stue Incubator Medicinhåndtering... 6 Genoptræn.dk... 6 BIV Evaluering... 7 Indledning... 7 BIV som forandringsagent... 8 Masser af indsigt of a-ha-oplevelser Fra velfærdsteknologi til sundhedsinnovation Hvor dybt stikker innovationen? Inddragelsen af virksomheder er svær Behov for den offentlige ja-hat Hvad har BIV lært os? Appendix BIV Resultatmatrix BIV Forventet effekt per projekt på tre bundlinjer BIV Evaluering BIV set i bakspejlet 2
3 Evalueringens hovedresultater BIV har ført til udbredelse og anvendelse af brugerdreven innovation (BDI) Fokus på afdækning af brugerbehov har ført til ny forståelse og indsigt Centrale problemer og nye løsningsmuligheder er identificeret Personale og medarbejdere har fået nye kompetencer ift. BDI Der er ikke (bare) ny teknologi og nye produkter, der er brug for Innovation på sundhedsområdet er meget andet end ny (velfærds)teknologi Anvendelsen af BDI-metoder har flyttet fokus mod behovet for ændrede arbejdsgange og vaner BIV har vist, at der er i høj grad brug for organisatorisk og processuel innovation i sundhedsvæsenet Det har været svært at få virksomhederne inddraget i projekter Det kan være svært at finde de rigtige virksomheder til projekterne Det kan være svært for virksomhederne at se sig selv i projekterne Organisatorisk og processuel innovation kræver andre virksomhedstyper end produktinnovation Nyhedsværdien af de valgte løsninger er ofte lav Ambitionerne i de enkelte projekter har måttet afstemmes med innovationsparatheden i organisationerne Det er svært at vurdere nyhedsværdien af organisatorisk og processuel innovation Nyhedsværdien er højere på idéer i Incubatorprogrammet Implementering af nye løsninger sker ikke af sig selv Selvom der er fundet nye, gode løsninger kan der være stor organisatorisk modstand De mange forskellige hensyn og agendaer i den offentlige sektor bremser ofte implementering Den enkelte offentlige organisation har ikke nødvendigvis et incitament til udbredelse Vejen til effekt gennem brugerinddragelse og OPI er lang Der kræver kulturændring på organisationsniveau for, at innovation reelt kan slå igennem BIV s projekterne er med til starte en forandringsproces hos de deltagende parter BIV projekterne har en kortere tidshorisont end den nødvendige kulturændring og dermed realiseringen af langtidseffekter Ovenstående observationer og udsagn uddybes på de følgende sider. God læselyst BIV Evaluering BIV set i bakspejlet 3
4 Kort beskrivelse af delprojekter og -aktiviteter Det overordnede formål med projekt Brugerdreven Innovation til udvikling af Velfærdsteknologier, BIV, var at sikre anvendelse af brugerdreven innovationsmetoder, BDI, i udviklingen af velfærdsteknologier i Region Syddanmark. Under denne overskrift har projektet haft to primære formål: at sikre kendkskab til BDI hos sundhedsvæsenets brugere og udbrede BDI i udviklingen af nye produkter eller tilpasning af eksisterende produkter blandt private teknologileverandører. Projektet blev startet 1. februar 2010 og afsluttet 31. august Det samlede budget var 13,9 mio. DKK. EU's Regionalfond finansierede projektet med 50%, og Erhvervsstyrelsens Program for brugerdreven innovation finansierede 25%. De sidste 25% var egenfinansiering. - en portal for brugernes idéer og behov Designskolen Kolding har som partner i projekt BIV bidraget med kompetencer indenfor brugerindsigter og hermed i at observere, generere indsigter og omsætte dem til koncepter og/eller produkter/services for at udvikle meningsfuld sundhedsinnovation. Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet har som partner i BIV projektet haft fokus på, hvordan offentlige velfærdsproblemer kan omsættes til idéer, modnes/udvikles og blive til fremtidige forretningsområder for private virksomheder til gavn for den offentlige sektor. Nedenfor beskrives helt kort de delprojekter og aktiviteter, der er udviklet i projekt BIV: BIV Evaluering BIV set i bakspejlet 4
5 Formålet med portalen er at opsamle gode idéer og behov fra patienter, personale og pårørende og gøre dem flyvefærdige gennem behovsafdækning, potentialevurdering, matchmaking og udvikling. NutriButler Formålet med projekt NutriButler var at udvikle koncepter og produkter til forplejning af patienter på Sygehus Sønderjylland på baggrund af brugernes behov og krav for at få dem til at spise mere og bedre. Deltagere: Sygehus Sønderjylland, designer Johanne Aarup, Designskolen Kolding, INVIAd/Syddansk Sundhedsinnovation. Løsninger: Prototyper på koncept for fremtidens bespisning Incubator Formålet med Incubator var at understøtte Region Syddanmarks sundhedsfaglige medarbejdere med gode forretningsidéer frem mod virksomhedsdannelse. Deltagere: Sundhedsfaglige medarbejdere fra Region Syddanmarks somatiske og psykiatriske sygehus, Welfare Tech, Welfare Invest, Vækstfonden, SDU Institut for Entrepreneurskab og Relationsledelse Løsninger: To projekter klar til virksomhedsdannelse og en prototype på et medicinprodukt klar til godkendelse Fremtidens OP-stue Formålet med projekt Fremtidens OP-stue var at belyse mulige teknologiske og designmæssige løsningskoncepter for fremtidens operationsstuer. Deltagere: Sygehus Sønderjylland, Developa, Ascom, INVIA/G10/Syddansk Sundhedsinnovation. Løsninger: Holding Bay, medarbejderudveksling og kommunikationsløsning implementeret på Sygehus Sønderjylland. BIV Evaluering BIV set i bakspejlet 5
6 Medicinhåndtering Medicinhåndtering havde til formål at skabe bedre forudsætninger for korrekt og sikker medicinhåndtering på Sygehus Lillebælt med henblik på at mindske fejlmedicinering. Deltagere: Sygehus Lillebælt, Designskolen Kolding, Designastronaut, Syddansk Sundhedsinnovation Resultat: tjekliste til lægemidddelordination, ipad stativ med små videoer, Rumlebogen til forældre, opmærksomhedskampagne vedrørende afbrydelser og forstyrrelser. Formålet med projektet genoptræn.dk var at udvikle en fleksibel, motiverende træningsplatform, der kan få patienter til at gennemføre deres genoptræning. Deltagere: Sønderborg, Odense, Sønderborg og Haderslev kommuner, MobileFitness, INVIA Løsning: Online portalen implementeret i tre kommuner i Region Syddanmark, pilottest på sygehuse og kommuner i Region Sjælland. BIV Evaluering BIV set i bakspejlet 6
7 Indledning Det danske velfærdssamfund står i dag over for et voksende omkostnings- og forventningspres, hvor bl.a. sundhedsudgifterne forventes at kunne stige med over 10 pct. af BNP i Disse udfordringer skyldes dels en voksende ældrebyrde, dalende arbejdsstyrke, ændrede servicekrav fra kvalitetsbevidste brugere og pressede offentlige budgetter. Udviklingen er ikke bare et dansk, men et globalt fænomen. Nye samarbejdsmodeller omkring innovation med private aktører og brugere om udviklingen af velfærdsydelser er en af løsningerne. BDI (brugerdreven innovation) og OPI (offentlig privat innovation) tillægges derfor stor betydning og tiltros en stor rolle i afsøgningen af mulige måder at håndtere udfordringerne. Metoderne og samarbejdet er baseret på en fælles integreret idéudvikling og vidensudveksling mellem deltagere fra den private og offentlige sektor med henblik på at finde nye løsninger på konkrete problemer, som samtidig tager højde for borgernes/brugernes behov. BDI og OPI er nye tilgange inden for udvikling af den offentlige sektor, som også betegner en kompleks tilgang på grund af bl.a. de mange forskellige aktører og hensyn. Denne evaluering ser på resultaterne af projektet Brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier (BIV) med særligt fokus på anvendelsen af BDI og OPI. Det fremgår af ansøgningen til BIV 1 projektet at: Projektet "Brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier" (BIV) har til formål at sikre anvendelse af BDI i udviklingen af velfærdsteknologier i regionen. Et yderligere mål er at udbrede kendskabet til BDI hos både brugere og private leverandører af velfærdsteknologiske produkter. Øget brug af BDI i udviklingsprocessen forventes at skabe bedre og mere brugbare teknologier, hvilket vil øge leverandørernes afsætningsmuligheder. BIV har bevæget sig ud i ukendt land. Det var bestemt ikke klart ved projektets etablering, hvordan opgaven skulle gribes an. Ingen kunne vide det. Derfor er et meget væsentligt resultat af projektet, at der nu er gjort en masse erfaringer og skabt en masse læring, der kan bidrage konstruktivt til det videre arbejde med sundhedsinnovation. For at få erfaringer og læring frem i lyset blev LB Analyse koblet på projektet som evaluator, men med klart fokus på læringen af projektet. Tilgangen har været baseret på et bottom-up perspektiv, hvor der er taget udgangspunkt i de enkelte delprojekter under BIV programmet for specifikt at kunne identificere anvendelsen af BDI/OPI og kompleksitetens udfordringer forbundet hermed. Evalueringen har overordnet set på BIV projektets definerede effektmål, men det primære formål har været at fremdrage centrale indsigter og læring om delprojekternes og BIVs samledes succes, der er væsentlige at inddrage i et videre arbejde med BDI og OPI. Det er denne læring vi har søgt at samle i denne lille og forhåbentligt let læselige rapport. For de som ønsker et samlet overblik over de involverede projekter under BIV og observationerne omkring dem, er dette samlet i et opsummerende skema bagerst i rapporten. God læselyst! 1 Ansøgning til Program for Brugerdreven Innovation vedr. BIV (2009), p. 5 BIV Evaluering BIV set i bakspejlet 7
8 BIV som forandringsagent En central idé med BIV er at etablere en platform hvor udfordringer, idéer, forslag til løsninger osv. kan fremlægges, for derved at udnytte den store ressource der består i medarbejderes og brugeres viden og erfaring. Dette er bl.a. sket ved etableringen af Invias idédatabase og et innovationspanel, som har arbejdet videre med ideerne, hvilket er en ny regional tilgang til bringe ideer i spil og skabe et succesfuldt samarbejde mellem offentlige og private parter. Etableringen af en digital projektbørs er i sig selv en nytænkning, da det har skabt en central platform for open innovation, hvor ideer kan fødes ind fra alle, og alle interesserede (virksomheder, andre fagpersoner mv.) har mulighed for at arbejde videre på dem. Antallet af ideer og tilhørende kommentarer mv. understreger projektbørsens centrale betydning i BIV til identifikation og udvikling af centrale sundshedsrelaterede problemstillinger 2. Denne tilgang har samtidig signaleret en forpligtende tilgang fra Region Syddanmark i forhold til at behandle ideer seriøst og transparent. I forlængelse heraf er der oprettet et innovationspanel, som kvalificerer ideerne og anbefaler et videre forløb. De delprojekter i BIV, som danner grundlag for denne evaluering, er eksempler på hvordan ideer er blevet kvalificeret og ført videre i en struktureret BDI-proces. BIV har herigennem grundlæggende nået målene omkring idéopsamling, kvalificering og udvikling via BDI. Som det fremgår af de oprindelige oplæg 3 vedrørende BIV-projektet kan der være væsentligt usikkerhedsmomenter forbundet med innovationsprojekter og offenligt-privat samarbejde. Netop innovationens særegne karakter, de forskellige aktører og brugen af brugerdreven innovationsmetoder, BDI, er central for at forstå projektets overordnede resultater og den afledte effekt. Dette er således en væsentlig præmis for at vurdere de langsigtede effektmål for projektet, som er opstillet i henhold til Vækstforums effektmodel og kravene i for strukturfondsansøgningerne. Gennem nærværende evaluering er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige entydigt hvorvidt de langsigtede effekter vil blive opfyldt, da denne evaluering afsluttes før den angivne tidshorisont for effekterne. Men på baggrund af delprojekternes resultater peger meget dog på, at effektmålene fra Vækstforum kun sporadisk vil blive opfyldt på grund af nogle af de faktorer, der er identificeret i denne evaluering. Ambitionen om antal af samarbejder, nye produkter og øget innovationskompetencer, som indgår i strukturfondskravene er derimod sandsynlige resultater af BIV-projektet. Selvom projektets langsigtede effektmål således ikke kan forventes at være fuldt realiserbare på baggrund af projektet, rummer projektet en lang række positive afledte effekter og læring, som bl.a. fremhæver centrale usikkerhedsmomenter, men også påpeger aspekter, der forventes, at være afgørende for fremtidig succefuld sundhedsinnovation i regionen. I særdeleshed understreger projektet, at en helt central læring er, at BIV og Invia i udpræget grad ikke blot fungerer som facilitator for BDI-metoder og offentlig-privat samarbejde men er afgørende som forandringsagent. Hvor facilitatoren har fokus på at hjælpe en projektgruppe med at håndtere en problemstilling fx via BDI metoder, så er forandringsagenten med til at ændre adfærden og tankegangen hos en bredere målgruppe og organisationerne bag projekterne. Hvor facilitator-rollen mest orienterer sig mod de enkelte projekter, er forandringsagenten også orienteret mod den organisation og kultur der ligger bag projekterne og disses deltagere. Organisationerne skal være klar til at tage imod, da projekterne sætter gang i en kulturforandring. En forandring hvor man begynder at tænke innovation Analysen viser, at et centralt element netop er at skabe sociale, kulturelle og adfærdsændringer for at kunne arbejde optimalt med innovationsprocessen, men især for at kunne skabe den opbakning og forankring, der har betydning for resultaterne på lang sigt. Dette er en mere omfattende og langstrakt proces end ledelse af effektive BDI forløb, da dette tidsmæssigt rækker ud over det enkelte delprojekt. Som projektdeltagerne beskriver det: Den nye løsning betyder ikke ekstra arbejde for afdelingen/organisationen tværtimod, men det kræver en ændring i tankegang og kultur. Og det er afgørende for implementeringen og den langsigtede effekt. 2 På kan ideer mv. findes. Per august/september 2013 er der således noteret 145 ideer, herunder 13 under udvikling. 3 Indstillingsskema til Vækstforum (2009) BIV Evaluering BIV set i bakspejlet 8
9 Forandringsagentrollen rammer således også ned i moderorganisationernes innovationsparathed, som er afgørende for fx projektdeltagernes råderum, innovationshøjden og villighed til implementering af nye løsninger. Andre undersøgelser 4 omkring innovationskultur og dennes betydning for innovationernes succes påpeger, at den største udnyttelse af potentiale og opnåelse af succes sker, når der er en særlig adfærd og et mind-set tilstede. Anvendelse af metoder og processer er første skridt til at udvikle en egentlig innovationskultur og parathed. Eksistensen af et innovationsmindset, der gennemsyrer en hel organisation i den måde der arbejdes og tænkes på, er kendetegnende en stærk innovationskultur. Gennem analysen står det dog klart, at BIV delprojekter generelt er startet i organisationer med en meget lille eller ingen innovationskultur, og hvor projektdeltagerne i delprojekterne ofte har været blandt de mest innovationsparate i organisationen. Især de offentlige organisationer har således ikke været fuldt ud gearet til at følge med i delprojekternes innovationstempo. Som en af deltagerne udtrykte det: I og med at ændring af kultur og adfærd er en mere langstrakt proces end facilitering af konkrete innovationsprojekter, opstår der således en tidsmæssig forskydning, som understreger, at BIV kan have svært ved at realisere alle de definerede effektmål, da der i de oprindelige projektansøgninger ikke er taget højde for betydningen af moderorganisationernes innovationsparathed. BIV projekterne har på den måde fungeret, som væsentlig organisationsmodning for innovation i sundhedssektoren. Dette må formodes at have en positiv indvirkning på fremtidige innovationsprojekter og disses resultater, da en større forståelse for innovation vil styrke beslutningseffektiviteten og forankringsvilligheden, og dermed øge sandsynligheden for realisering af de ønskede langsigtede effekter. Vi var forud for vores tid med projektet Selvom projekterne kan være forud for organisatinernes tid, så er en væsentlig positiv afledt konsekvens, at projekterne har rykket organisationerne. Som det fremgår af nedenståedende figur 1 er en af de centrale læringer fra BIV projektet, at der er sket en forandring hos de deltagende organisationer fx ved at blive mere innovationsorienterede og igangsætte nye innovationsprojekter, som udspringer af BIV projekterne. Figur 1 4 Stubbe &Erett (2010):Der Wandel zur Innovationskultur, Fachbericht Unity AG BIV Evaluering BIV set i bakspejlet 9
10 Masser af indsigt og a-ha-oplevelser Det fremgår af de oprindelige ansøgninger 5 til BIV projektet, at projektet Brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier (BIV) bl.a. har til formål at sikre anvendelse af og udbrede kendskabet til BDI og BDI metoder. Ifølge Designskolen Koldings Designmetode i praksis (2012) er BDI en måde, at designe og udvikle nye produkter, services mv., gennem dialogbaseret udforskning af brugeres praksis og behov. Via en iterativ proces skabes ideer og løsninger, som forventes at øge træfsikkerheden på markedet, hvilket er illustreret i figur 2 nedenfor: Figur 2 fx ikke nødvendigvis kun om at kunne få mad nok, men i lige så høj grad om at skabe situationer, hvor der opstår appetit. Generelt fremgår det fra projekternes innovationsprocesser, at deltagerne har fået nye indsigter om brugernes behov, andre faggrupper, problemstillingen og egen virkelighed. Indsigter, som har betydning for de løsninger, som udvikles gennem projekterne. BDI har således givet en masse ny viden til projekterne, gjort problemerne mere skarpe og skabt mange gode ideer. Generelt har projekterne fat i nogle centrale problemstillinger inden for sundhedssektoren, hvor der er et potentiale for nytænkning og resultater. Samtidig har metoder og tilgange til innovation for deltagerne været med til at åbne disses øjne for nye muligheder, øget forståelsen for innovation og skabt værdifuld læring. Både INIVA, senere Syddansk Sundhedsinnovation og Designskolen Koldings rolle, som facilitator for innovationsforløbene har været med til at sikre anvendelsen og udbredelsen af BDI. Invia har været med til vende tingene på hovedet, hvilket helt klart har givet en bedre løsning. BIV skal bringe BDI metoder i spil, hvilket kræver viden og kompetence, hvorfor bl.a. INIVA, senere Syddansk Sundhedsinnovation og Designskolen Kolding har været centrale i de enkelte projekters udviklingsforløb. Her gælder det om at facilitere en åbning af problemforståelsen, sikre brugerinddragelse i hele processen fra behov til implementering m.v. I samspil hermed gælder det også om at facilitere et godt innovationsklima, hvor parter der ikke er vant til at samarbejde skal bringes sammen og få udviklet en fælles forståelse af formål og roller m.v. Designskolen Kolding var fx involveret i Nutributler projektet 6 om ernæringsscreening, hvor BDI var med til at give nye indsigter for personalet omkring betydningen af ernæringsscreening. Indsigtsfasen førte til, at hele arbejdsgangen omkring ernæringsscreening kunne gentænkes såvel som nytænkning af screeningsværktøjerne. Øget viden om den faglige relevans ved fx ernæringsscreening er en ting, men involveringen af brugerne har også været en øjenåbner for patienternes virkelighed. For svage patienter drejer sig BDI har således givet en masse ny viden til projekterne, gjort problemerne mere skarpe og skabt mange gode ideer. Generelt har projekterne fat i nogle centrale problemstillinger inden for sundhedssektoren, hvor der er et potentiale for nytænkning og resultater. Samtidig har metoder og tilgange til innovation for deltagerne været med til at åbne disses øjne for nye muligheder, øget forståelsen for innovation og skabt værdifuld læring. Både INIVA, senere Syddansk Sundhedsinnovation og Designskolen Koldings rolle, som facilitator for innovationsforløbene har været med til at sikre anvendelsen og udbredelsen af BDI. Samtidig skal det fremhæves, at innovationsprocessen også har en række positive afledte konsekvenser for især deltagerne i projektet, som rækker udover en forbedret udvikling af produkter og services. Positive konsekvenser, der spiller sammen med BIV s rolle som forandringsagent. Rent illustrativt understreges nogle af mest markante positive afledte effekter gennem følgende citater fra deltagere i delprojekterne: 5 Indstillingsnotat til Vækstforum (2009) & Ansøgning til Program for Brugerdreven Innovation (2009) 6 Designskolen Kolding, 2012, pp.31 BIV Evaluering BIV set i bakspejlet 10
11 Vores nærmeste kollegaer har også været helt oppe at flyve af interesse. Projektet har helt klart inspireret andre til at komme i gang med nye projekter og ideer. BDI delen har fokus på brugerne og overordnet set deres forståelse af kvalitet ved en given løsning, hvorimod den offentlige og private part har en anden forståelseshorisont i forhold til den værdi en idé/løsning skal bidrage med. At gå fra et værdi-sæt til et andet kan derfor kræve en vis oversættelse eller eksplicitering, hvis ideerne skal føres helt ud i livet. Projekter, som dette skaber social kapital, som gør det nemmere at samarbejde og tænke fremad. Medarbejderne er ikke længere angste for fremtiden, men parate til fremtiden Der har dog også været visse udfordringer forbundet med BDI tilgangen. Det er blevet nævnt fra flere deltagere, at selve transformationen fra innovationsprocessens idegenerering til den konkrete løsning er kritisk. Overordnet handler det om at kunne oversætte bl.a. de antropologiske BDI indsigter til andre relevante parter. Det kan være til virksomheder, som skal kunne se hvordan indsigterne kan omformes til konkrete produkter, services mv. Ligeledes er kan der være en udfordring i at få oversat historien til ledelsens sprog eller for den sags skyld andre personalegrupper udenfor projektet, hvilket har betydning for forankringen. Dette understreger en særlig udfordring, når det gælder OPI-projekter, da der er tale om tre bundlinjer med hver deres fokus, hvilket, groft skitseret, illustreres i nedenstående figure 3: Figur 3 BIV Evaluering BIV set i bakspejlet 11
12 Fra velfærdsteknologi til sundhedsinnovation Brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier er projektets fulde titel. I en af beskrivelserne 7 bag projektet fremgår det at formålet med projektet bl.a. var at skabe mere langtidsholdbare produkter, bedre forudsætninger for udbredelse af produktet til andre brugere, samt øget efterspørgsel efter velfærdsteknologier. BIV er således et projekt, der er skabt med et klart fokus på teknologi og produkter. Men innovation er meget mere end ny teknologi og nye produkter. Når man taler om innovation skelner man ifølge OECD s typologi mellem fire typer innovation 8 : produkt, marked, organisation og proces. I praksis har BIV helt overvejende haft fokus på organisatorisk innovation og procesinnovation, som det fremgår af figur 4. efter vores vurdering nøjagtigt den samme indsigt, som BIV har ført til; at innovation på sundhedsområdet handler om langt mere end produktinnovation og teknologifokus. At nye dimser ikke alene løser problemerne. Via BDI tages brugernes perspektiv ind i arbejdet, som måske netop i sundhedssektoren, vil være forbundet med en række relationelle forhold og fremhæve værdier, som omsorg, tryghed, angst, der ofte ikke alene kan løses fuldt ud gennem et produkt. BIV-delprojekterne om anvendelse af sansestimulerende redskaber i psykiatrien, der kan reducere angst og motorisk uro, som alternativ til tvang (bæltefiksering), samt delprojekterne Nutributler og Medicinhåndtering har således alle været uløseligt forbundet med ændringer i personalets arbejdsgange og metoder bl.a. i form af øget tværfagligt samarbejde. Figur 4 Der er flere årsager til dette skift i fokus. Den brugerdrevne tilgang har i flere tilfælde været medvirkende til at flytte fokus fra en teknisk løsning til en organisatorisk eller processuel forandring. Men samtidigt spiller det ind, at en del af de problemer, som BIV har taget op, har været komplekse, og både har indeholdt potentiale for produktinnovation, organisatorisk innovation og procesinnovation. Men at de løsninger man primært har fokuseret på i første omgang har været ændret organisering og arbejdsgange og vaner. Skiftet fra produkt- og teknologifokus til fokus på organisering og arbejdsgange er imidlertid ikke kun karakteristisk for BIV. I den periode BIV har eksisteret har hele sprogbrugen på området ændret sig, så man i dag i højere grad taler om sundhedsinnovation end om velfærdsteknologi. Dette skift i terminologien afspejler 7 Indstillingsskema til Vækstforum (2009), p OECD (2005): Oslo Manual - Guidelines for Collecting and Interpreting Innovation Data, Paris BIV Evaluering BIV set i bakspejlet 12
13 Hvor dybt stikker innovationen? Selve idéen bag BIV, hvor brugerdreven innovation anvendes systematisk til udvikling af velfærdsteknologi (der blev til sundhedsinnovation) har høj nyhedsværdi. Men hvor dybt stikker innovationen i de enkelte delprojekter, som BIV har arbejdet med? Når man skal vurdere hvor nyt og innovativt resultatet af en innovationsproces er, ser man bl.a. på innovationens nyhedsværdi. Er det nyt for organisationen, for branchen/sektoren, nationalt eller internationalt, men også hvorvidt der arbejdes videre på en eksisterende løsning/teknologi eller om den ikke er set før. Når det er interessant at se på nyhedsværdien, så skyldes det, at den kan være afgørende for, hvor sandsynligt det er at innovationen spredes og dermed får effekt på de tre bundlinjer uden for selve innovationsprojektet. Med øget nyhedsværdi hører således også øget sandsynlighed for skalering af den fundne løsning, hvorved den kan få effekt og føre til vækst for de private virksomheder. De løsninger der kom ud af de projekter, der blev gennemført i den tidlige fase af BIV var vurderet på denne skala præget af relativ lav nyhedsværdi, mens løsningerne i projekterne inden for iværksætterprogrammet Incubator har højere nyhedsværdi, som illustreret i figur 5. Figur 5 Dette resultat skal ikke forstås sådan, at man er gået i gang med projekter uden perspektiver og muligheder. Men disse har ikke alle kunnet udfoldes inden for projektets rammer. om organisering af arbejdet og ændring af arbejdsgange og vaner og kun i begrænset omfang om nye teknologier. I et enkelt af projekterne vurderer en af deltagerne ligefrem, at løsningen bar meget præg af, at man gerne ville støtte og bruge noget lokalt udviklet. At der blev arbejdet med problemstillinger, der fordrede organisatorisk og procesinnovation, betød også, at det ikke blev vurderet som relevant at inddrage virksomheder i den tidlige fase af projekterne. Virksomhederne kom derfor sent ind i processen og har navnlig bidraget med modifikationer af eksisterende løsninger eller anvendelse af eksisterende løsninger på områder, hvor de ikke tidligere blev anvendt. Det innovative er at man får sat noget i gang på dette område Det er generelt sværere for deltagerne at vurdere nyhedsværdien af organisatorisk innovation og procesinnovation. En ændring af organiseringen af arbejdet eller arbejdsgangene på en given afdeling kan jo være radikal for netop den pågældende afdeling, uagtet at den samme organisering eller de samme arbejdsgange allerede benyttes på andre sygehuse. Man er derfor også nødt til at se de aktuelle projekter, som led i en længerevarende udvikling. Det skyldes efter vores vurdering, at projektlederne har måttet foretage en vurdering af, hvad der kunne være et realistisk mål for projektet givet den innovationsparathed, der har eksisteret i helholdsvis projektgruppen og i den moderorganisation, hvor projektets løsninger efterfølgende skulle implementeres. Organisatorisk innovation og procesinnovation kan meget vel bidrage til at øge innovationsparatheden i de moderorganisationer, der har huset innovationsprocesserne, og dermed er blevet klar til at tage nye skridt i retning af at finde nye løsninger på de udfordringer, de arbejder med. Men projektledelsen har måttet fastlægge nogle mål, der var realistisk med den innovationsparathed og de ressourcer, der udgjorde projektets rammer. Dermed er der blevet skruet ned for nyhedsværdien til fordel for realismen i projektmålene. Dette resultat hænger sammen med det forhold, at de problemer, som de tidlige projekter primært har arbejdet med (f.eks. medicinske patienters ernæring, genoptræning og medicinhåndtering) som gennemgået i sidste afsnit var karakteriseret ved at være komplekse problemstillinger, hvor løsningen i meget høj grad handler BIV Evaluering BIV set i bakspejlet 13
14 Figur 6 Med Incubator er projekternes nyhedsværdi helt klart steget. Her har perspektivet i højere grad været at tænke i kommercialisering af idéer, der gror frem i sundhedsvæsenet. Her kan projekterne gøre sig mere fri af hensyn til implementering og alene se på mulighederne for kommercialisering fx ved etableringen af spin-off virksomheder. BIV Evaluering BIV set i bakspejlet 14
15 Inddragelsen af virksomheder er svær Da BIV blev formuleret, var der store forventninger til virksomhedernes udbytte: Et centralt omdrejningspunkt i projektet vil være udvikling af projektbørser på alle regionens sygehuse, hvor brugernes erfaringer, gode ideer og opfindelser systematisk indsamles, og hvor der arbejdes med erkendte og ikke-erkendte behov i forskellige situationer. De identificerede behov rummer central viden for virksomheder ift. at udvikle og producere stærke produkter, hvorfor der i alle faser af projektet arbejdes systematisk med at identificere og inddrage virksomheder i udviklingsarbejdet. Åbenhed omkring behov m.v. bliver således startskuddet for egentligt udviklingssamarbejde med deltagelse af virksomheder og udviklingseksperter fra social- eller sundhedsområdet. Da BIV blev udviklet som projekt i 2009 var der kun sparsomme erfaringer med inddragelse af virksomheder i OPI samarbejder. I perioden mens BIV er blevet gennemført er der gennemført en række andre OPIprojekter med og uden fokus på brugerdreven innovation. Det er en erfaring på tværs af disse erfaringer, at det er vanskeligt at få inddraget private virksomheder i det omfang man gerne vil. Hvordan er det så gået i BIV? Evalueringen har vist, at virksomhederne overvejende er blevet fastholdt i en leverandørrolle, når den ønskede løsning var fundet. BDI processen er blevet gennemført med fokus på problemafklaring, identificering af mulige løsningsrum og fastlæggelse af de løsninger der skal arbejdes videre med, før virksomhederne er blevet koblet på, illustreret herunder i figur 7. at indgå i projekterne? Virksomhederne har derimod opnået nyttig viden om sektoren, fået etableret et netværk og fået nogle strategiske input. For en del virksomheder er denne type input i sig selv af stor værdi. Dialog er det der skaber værdi og er interessant for os Privat virksomhed. Etableringen af Incubator understreger, at der kan være flere veje til vækst gennem sundhedsinnovation. Den der umiddelbart var i tankerne, da projektet blev formuleret, handler om at få udviklet nye produkter, som virksomheder bagefter kan producere og sælge i større skala, hvilket kan skabe vækst. Fokus er her på, at det offentlige har nogle udfordringer, som private virksomheder kan hjælpe med at løse. Denne type effekt er som gennemgået ikke opstået i BIV. Men med Incubator er fokus skiftet til at tænke i, om der internt i sundhedssystemet findes nogle idéer og mulige løsninger, der kan danne grundlag for nye virksomhed, så væksten opstår som resultat af spin-offs snarere end i eksisterende virksomheder. Det ser ud til at være en spændende og perspektivrig tilgang til skabelse af vækst gennem sundhedsinnovation, og helt konkret ser Incubator ud til at kunne føre til etableringen af to nye iværksættervirksomheder (Certificering og Neowarm). Men vejen til vækst gennem spin-off er også lang og kan kræve tilførsel af helt andre kompetencer end de, som idémagerne umiddelbart besidder. Figur 7 Vi er jo bare sygeplejesker, så vi kan ikke selv overskue at skulle starte firma, især da vi opdagede, at hvis vi skulle noget, skulle vi ud over Danmark. Vi har jo slet ikke nogen distributionskanaler. Og vi vil også bare gerne blive ved med at være sygeplejesker. I forhold til deres produkt-portefølje og udviklingen af nye markeder, omsætning mv. vurderes projekterne derfor også at have haft begrænset effekt for virksomhederne. Men spørgsmålet er også, om det var økonomisk effekt på bundlinjen som virksomhederne havde forventet ved Som allerede påpeget flere gange har mange af projekterne handlet om ny organisering og ændrede arbejdsgange og vaner. Denne ændring slår også igennem i forhold til inddragelse af virksomheder på to måder. BIV Evaluering BIV set i bakspejlet 15
OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd
Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej
UDDANNELSE Innovationsagent 2017
UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse
J.nr.: 09/5571 Projektnavn: Brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier (BIV) Ansøger: Afdeling for Kommunesamarbejde Adresse:
Bilag 20b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 5.994.416,50 kr. 5.994.416,50 kr. Ansøger
BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! 2. OKTOBER 2013. Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I.
BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! Velkommen til Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I.V 2. OKTOBER 2013 hos Syddansk Sundhedsinnovation Forskerparken
Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst
Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI): en tværsektoriel samarbejdsform,
Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)
19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,
OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.
OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation
Den erhvervsmæssige satsning på Sundheds- og velfærdsinnovation
Den erhvervsmæssige satsning på Sundheds- og velfærdsinnovation v Afdelingschef Dorthe Kusk 1 Møde i Innovationsudvalget den 17. februar 2014 Vision I 2020 er Syddanmark internationalt førende inden for
Udviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Evaluering af OPI i praksis
Evaluering af OPI i praksis Oplæg på workshop om evaluering og effektvurdering af OPI projekter Odense, 11. april 2012 v/stefan Brendstrup, Partner, ph.d. Mit erfaringsgrundlag Eksempler på gennemførte
PAJ SYSTEMTEKNIK/POUL JESSEN. Sønderborg. Ingen partnere i projektet. Mekatronikklyngen, CVR.nr. XXXXXXXX. Velfærdsteknologi og service
Bilag 25a Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 1.799.264 kr. 1.799.264 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om
HIT HjerteinsufficiensTelemedicin
HIT HjerteinsufficiensTelemedicin Et Offentligt Privat Innovationsprojekt Marianne B. Lauritsen Region Hovedstaden Baggrund Innovationsprocessen Samarbejdet med borgere og virksomheder De gode historier
Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6.
Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6. oktober 2011 Hvem er Welfare Tech Region? Welfare Tech Region er erhvervslivets
Vejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Med det offentlige som mægler i OPI
1 Med det offentlige som mægler i OPI Dorthe Kjerkegaard, projektleder, Region Syddanmark - Syddansk Sundhedsinnovation Konference 1. dec. 2016, Innovation i udbud nye veje til salg og effektive partnerskaber
Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Målrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor
Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Jacob Torfing Seminar om grøn omstilling 2. December, 2013 Fokus på offentlig innovation Siden Schumpeter har innovation været set som kilde til øget
Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation
Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne
VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION
Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.
Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI
Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse
Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Session C: Borgeren som samarbejdspartner
Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske
Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast
Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000
Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10
BioMedical Design er en interdisciplinær og toneangivende efteruddannelse. Formålet med efteruddannelsen er, at uddanne mennesker der kan tænke og agere kreativt og løsningsorienteret samt identificere
OPI PixiboG. - Fordi ingen kan løse velfærdsudfordringerne alene. Udgivet af:
OPI PixiboG - Fordi ingen kan løse velfærdsudfordringerne alene Udgivet af: Om pixibogen Kære læser, Dette er OPALLs visitkort i pixibogformat. Her har vi samlet vores vigtigste viden om at lave offentlige-private
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Digitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Patientens rejse i sundhedssektoren -
Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup
Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Sundhed, udvikling og samarbejde i Nordjylland
Sundhed, udvikling og samarbejde i Nordjylland 1 Velkommen Landskabet Ideklinikken 2012, KL Eir, CV LANDSKABET Eks. på aktiviteter Mulige indgange FORSKNING Teknologisk-klinisk forskning Forskningssamarbejder:
Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
OPI hvorfor, hvornår, hvordan?
OPI hvorfor, hvornår, hvordan? Danske Regioners netværksdage om sygehusbyggeri 28. august 2012 Susan Dalum, projektleder, OPI-Lab OPILab 2 Hvad er OPI? Er ikke et traditionelt leverandør-aftager forhold
Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd
Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige
EFFEKTEN AF INNOVATIONSRADAR.DK
EFFEKTEN AF UNDERSØGELSE AF BYGGERIETS FORUDSÆTNINGER OG ERFARINGER MED DEN DANSKE FUNDINGVERDEN HAR YDET RÅDGIVNING TIL MERE END 150 VIRKSOMHEDER OG UDVIKLINGSPROJEKTER I DET BYGGEDE MILJØ 1/8 EFFEKTEN
Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Personlig interaktiv hjemmeside
2012 Vision Ortopædkirurgisk Afdeling ESA 2 på Aarhus Universitetshospital ønsker at skabe et mere målrettet og personligt informations- og vejledningskoncept til patienter, som skal have nyt hofteled.
Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation
Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding
Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang
DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med
Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering
Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering 2017-2020 Indledning Om 20 år vil antallet af 80-årige være fordoblet i Danmark. Bag den gode nyhed forventes også en stigning i antallet af år med
Effektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00
VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og
Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet
Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:
Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan?
Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Jacob Torfing Vintermøde om Jord- og Grundvandsforurening Vingstedcentret, 6. Marts, 2013 Hvorfor offentlig innovation?
Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar
Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVORFOR INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT
Brugerdreven Innovation
Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation
Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering
Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje
Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder
EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00
EVALUERING 19-12-2016 12:07 Innovationsagent uddannelse Hold: S121-16-01 Dato/tid: 08-12-2016 kl. 09:00-15:00 16/16 kursister valgt. 13/16 kursister har evalueret. Spørgsmål 1. Hvorfra blev du tilmeldt
KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab
KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing
Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing Kommunernes Netværksdage Kolding, 6. September, 2012 Innovation er på alles læber u Kreativitet er at få en god ide, men
Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017
Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Erfaringer fra OPI - samarbejdet Opsamling og interviews, om offentlig-privat
Innovative samarbejder
Innovative samarbejder 1 Indledning 2 Afsluttende undersøgelse i Innogate-projektet Denne undersøgelse er lavet som en afslutning på Innogate- rede resultater er produktet af en lille interviewundersøgelse
Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG
AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse
Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region
Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk
Teknologisk Partnerskab. Velfærdsteknologiseminar Kick-off
Teknologisk Partnerskab Velfærdsteknologiseminar Kick-off Forventet udvikling i antal af ældre 2010 2015 2020 2025..tusinde.. Antal 65+ 903 1.042 1.137 1.224 Antal 75+ 387 419 497 604 index Antal 65+
Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring
Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring September 2016 Baggrund for projektet: Med en betydelig stigning i antallet af ældre i de kommende år, vil det være væsentligt at fokusere på kost og
Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.
Udviklingspartnerskabet på Sundhedsområdet
Udviklingspartnerskabet på Sundhedsområdet 1. Om Udviklingspartnerskabet i Gribskov og erfaringer med at få partnerskaber til at virke 2. Om erfaringer med at arbejde med velfærdsteknologi i partnerskabet
Session C: Borgeren som samarbejdspartner
Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Program Intro - Rammesætning: Hvad er samskabelse - Kort intro til Fremfærd Fremfærd særlige behov - Fremfærd Særlige Behov 5 projekter
VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A
VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ
Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation
Følgeskab med patienten - at se med patientens øjne erfaringer fra OUH Udviklingskonsulent Mette Mollerup
Følgeskab med patienten - at se med patientens øjne erfaringer fra OUH Udviklingskonsulent Mette Mollerup MA in Business and Concept Innovation, Lean Black Belt, MCC, DN, RN Afdelingen for Kvalitet og
Et stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen
vil I ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen OPI Dyrk samarbejdet! Et OPI-projekt samler deltagere på tværs af sektorer. Det betyder, at projektet skal favne mange forskellige kulturer, værdier og forventninger
Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag?
Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Uddannelse i brugerinddragelse og innovation udbydes nu af Syddansk Sundhedsinnovation i samarbejde med Koncern HR
Kick off Kursus i Innovation og brugerinddragelse Den 18 marts 2013 SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION
Kick off Kursus i Innovation og brugerinddragelse Den 18 marts 2013 Agenda 9.30 09.50. Velkommen og præsentation af underviserne i auditoriet. 9.50 10.50. Præsentation af SDSI, metoder og leverancer. Gennemgang
Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag?
Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Kurset er et samarbejdsprojekt mellem Syddansk Sundhedsinnovation, sygehusene i Region Syddanmark og Koncern HR Personaleudvikling.
Innovative Indkøb. Netværksdage om. sygehusbyggeri sep. 2015
Innovative Indkøb Netværksdage om sygehusbyggeri sep. 2015 2 Innovative indkøb i Region Syddanmark Hvad? Et gensidigt ønske mellem Indkøb og Innovation om et ambitiøst, konkret og operationelt samarbejde
Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport
Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport Velfærdsteknologi Vejen kommune drømme og forventninger! Den 13.11 afholdt Vejen Kommune temadag omkring velfærdsteknologi. Dagens overskrift lød: Drømme
Projekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Værdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION
REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger
Offentlig Privat Innovation
24. maj 2012 Offentlig Privat Innovation udfordringer og løsningsveje 1 Peter Bamberg Jensen, OPI projektleder Syddansk Sundhedsinnovation Region Syddanmark Peter.Bamberg.Jensen@regionsyddanmark.dk Mobil:
Rammer for innovationsledelse
Rammer for innovationsledelse Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet Kurt Espersen, vicedirektør, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 1 Betingelser for det danske sundhedsvæsen Forventninger Øget
Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016
Organisering Syddjurs Kommune 1. december 2016 1 Organisering Vi ønsker at realisere målene igennem en række netværk, initiativer og projekter, som er forankret lokalt, og som udvikles i samspil mellem
Innovationens Syv Cirkler
Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for
Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Program for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET
SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går
Ringsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL
Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Samarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst