Hovedsagener at det er din avis

Transkript

1 hovedsagen hjælper dit nytårsforsæt på vej»2 Akutplanen får ros»3 forundring fryder: Flere opgaver til fysioterapeuterne»bagsiden ved sag gen er at det er din avis er at det er din avis» Nr januar 2009 Vi er her for at hjælpe soldaterne europæisk samarbejde om klinisk forskning styrkes» Læs mere på side 4-5 flere videnskabsetiske komitéer»9 Læge Per Lehnert på besøg på et lokalt hospital i Gereshk. Han er i Afghanistan for at give de danske soldater den bedste sundhedsmæssige behandling. Tolken vil ikke genkendes af frygt for Taleban. Foto: Camilla Fuhr Nilsson. ledermåling Din leder skal gå forrest effektiv, men dyr biomedicin hjælper patienterne»10-11 overblik præventionshjælp til udsatte grupper patienterne skal spørges hvert år flere ansøgere end job på frederiksberg læserne sætter pris på hovedsagen»9»9»10»11 En god leder skal konstant udvikle sig. Derfor starter Region Hovedstaden en stor måling af lederne, hvor deres medarbejdere og kolleger giver deres besyv med. Som leder tror man nogle gange, at man bliver opfattet på en bestemt måde uden at der egentlig kommer nogle kommentarer tilbage på det. Så derfor bliver målingen en mulighed for at reflektere over sin egen ledelsesstil. Og her skal toplederne gå forrest. Ordene kommer fra en af toplederne selv, regionsdirektør Helle Ulrichsen. I disse dage skyder Region Hovedstaden en såkaldt 360 graders måling i gang. Det vil sige, at de målte ledere kommer til at modtage respons fra både chefer, kollegaer og medarbejdere. I første omgang er det regionens topledere, der står for tur, men det er meningen initiativet skal føres videre ned i ledelsesrækkerne. Vi ved nemlig, at når en medarbejder forlader os, så er det ofte på grund af dårlig ledelse. Så det er tæt forbundet med rekruttering, fastholdelse og udvikling af medarbejderne. Hun bakkes op af professor i personaleudvikling ved CBS, Henrik Holt Larsen. Livet er for kort til dårlig ledelse. Medarbej - d erne stiller større og større krav til gode ledere, og her er ledermåling en af de metoder, man kan bruge til at få et billede af, hvordan lederen opleves. måling Skal gentages Ingen af lederne skal dog være bange for at blive låst fast i en bås, mener regionsdirektøren. Det handler ikke om at sige, du er god og du er dårlig. Målingen er ikke sandheden, men en af mange sandheder, som man som leder kan bruge til at reflektere over, siger hun. Helle Ulrichsen mener, at regionens medarbejdere er meget værdifulde i forhold til målingen, fordi de med deres bidrag kan være med til at sikre, at de får en god leder, som jo også er med til at nå regionens mål til gavn for borgerne. Medarbejderne vil kunne mærke, at de får en chef, der forstår deres virkelighed. Og som leder er det vigtigt, at man bliver ved med at udvikle sig. Der er ingen, der kan stoppe op og sige nu er jeg den bedste leder i verden. Så jeg forestiller mig, at målingen skal gentages måske hver tredje år. Men måling gør det ikke alene. Der er forudsætninger, der skal være opfyldt, før man kan få en effekt af målingen, siger Henrik Holt Larsen. Man skal måle på noget relevant og bruge en pålidelig metode. Man skal sørge for at skabe opmærksomhed omkring det, og så skal man følge op og handle på basis af målingens resultater både de positive og de negative. line Frederiksen Læs mere på side 6-7

2 2 3 I 2009 vil jeg At holde nytårsforsættet kan være lidt af en udfordring. iler til med et udvalg af hjælp til, hvordan du holder de tre mest almindelige forsætter. Dyrke mere motion Hvis den sunde mad ikke hjælper dig helt af med julefedtet, kan du svede resten væk ved at benytte de mange sjove motionstilbud. Og husk altid at tage trappen, når du går fra et sted til et andet. Man kan træne 24 timer i døgnet her og få en gratis programlægning fra en af vores uddannede instruktører. Der er både træningsmaskiner, håndvægte og holdtræning fire gange om ugen, hvor pump og spinning er rigtig effektive til fedtforbrænding, fortæller Ole Hyrd-Hansen, bestyrer af Trimmeren, Hillerød Hospital. Hillerød Hospital tilbyder fitness træning nede i kælderen hos Trim meren. Det koster 75 kr. om måneden, som trækkes over lønnen. Der er 600 kvadratmeter at boltre sig på plus badefaciliteter. Herlev Hospital praler af det bedst udstyrede motionscenter. Få syn for sagen mandag til fredag kl , hvor der også tilbydes fysioterapeutisk vejledning og holdundervisning i aerobic. Regionsgården sørger for, at kontor folket også kan komme til at svede i Pumpehuset, hvor bl.a. fitness maskiner står klar på hverdage fra 7.00 til og i weekender fra Det koster 45 kr. om måneden, som trækkes over lønnen. Er du mere til frisk luft, er der også mulighed for en fælles løbetur i Dyrehaven hver onsdag kl og fredag kl Amager Hospital er med på løbe dillen med egen løbeklub, der løber hver tirsdag kl til i strandparken. Mødestedet er kantinen ved Italiensvej. Bornholms Hospital tilbyder et program med 25 min. pulstræning på fitnessmaskine, 25 min. styrketræning med store bolde og 10 min. udstrækning med alt til grine-, mave- og rygmuskler. Og så kan du jo også tage cyklen til arbejde! Gentofte Hospital punkterer dine dårlige undskyldninger med egen cykelsmed, der udfører småreparationer ml. kl og Læs mere om dine lokale tilbud på intranettet. Illustration: Rasmus Meisler, SpildAfTid Tabe de overflødige kilo Al for lækker julemad sætter sig de forkerte steder. Så det er tid til at tænke fornuftigt på dine spisevaner også i en travl hverdag, hvor det er nemt og bekvemt at gribe til take-away-mad. Vi vil gerne give personalet et lødigt og velsmagende måltid hverdagsmad med en lav fedtprocent. Det skal være et alternativ til den usunde pizza med 70 % fedt, som man ellers ville tage med hjem til familien, når man kører sulten fra arbejde, siger Michael Allerup Nielsen, køkkenchef, Herlev Hospital. Herlev Hospital sælger en portion sund take-away-mad til 31 kr. Maden har en fedtprocent på kun % og kan bestilles på senest klokken 9.00 hver dag. Gentofte Hospital leverer et stykke gratis frugt om dagen til personalet. Frederiksberg Hospital sælger årstidens frugter for 1 kr. pr. styk i kantinen. Holde op med at ryge Når trangen melder sig til endnu en cigaret, kan du besøge hospitalernes rygestopvejledere, hvor du får god støtte. Hav også et stykke papir i lommen med tre gode grunde til, at du gerne vil stoppe. Der er lige så mange motivationsfaktorer, som der er mennesker. En god idé er at finde på et alternativ til rygningen på forhånd det kniber nemlig med kreativiteten, når rygetrangen for alvor sætter ind. Det kan være alt lige fra at spise gulerødder til at male eller grave ude i haven, siger Birgit Munk, Rygestopkonsulent, Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospitals Rygestopcafé giver gratis nikotinprodukter, hvis du melder dig til et syv ugers behandlingsforløb i hold eller individuelt. Der er åbent mandag til torsdag kl Frederiksberg Hospital giver råd og vejledning til rygestop hos rygestopvejleder Steffen Hogg Christensen hver torsdag kl ved vej 4, indgang 5. Bispebjerg Hospital giver nikotinprodukter, hvis du melder dig til et seks ugers behandlingsforløb, hvor din rygestopdato fastsættes i forløbet. Hver onsdag kl (eller når det ellers passer). Mytepunktering: Ambulanceudbuddet Hvad siger du, når du er til middag hos dine venner, og de spørger, hvad det er, regionen har gang i med ambulanceudbuddet? iler med hjælp til at punktere myterne. HVORFOR SENDES AMBULANCE- KØRSEL I UDBUD? Det er der både EU- og danske regler for. Alle regioner skal sende ambulancekørsel i offentligt udbud, hvis regionerne ikke selv vil drive en ambulancetjeneste. Et udbud skal skabe gennemskuelighed for alle, specielt i forhold til kontrakter og økonomi. Regionerne skal sikre, at opgaven udbydes i konkurrence mellem alle interesserede og kvalificerede ambulancetjenester, så borgerne får mest muligt ud af de penge, der er sat af til ambulancekørsel. BLIVER RESPONSTIDERNE LÆNGERE? Responstiderne i regionen bliver bedre med de nye kontrakter og hjælpen bliver mere kvalificeret. Regionens serviceniveau og krav er helt uafhængige af hvem, der skal køre ambulancerne. Regionen opretholder lave responstider og vil med de nye kontrakter specielt i yderområderne forbedre responstiderne væsentligt. Responstiderne har tidligere været opgjort som gennemsnitlige responstider. Dette er ikke et godt mål for kvalitet, fordi reponstiden i gennemsnit kan være lav, samtidig med at en relativ stor del af kørslerne kommer meget sent frem til borgeren. Derfor indføres der nu nye og højere kvalitets krav, nemlig tiden inden for hvilken 90 % af alle ambulancer aller senest skal være fremme hos borgeren. En af grundene til, at responstiderne i fremtiden kan blive bedre med et uændret beredskab er, at alle ambulancer kommer på overvågning via GPS. Dermed vil vagtcentralen altid kunne se, hvilken ambulance der er tættest på det sted, hvor der er behov. Det betyder, at en ambulance fra et konkurrerende selskab i dag kan være meget tæt på en ulykke, men ikke vil blive sendt til ulykkesstedet. Dette ændres med udbuddet og er en af grundene til, at responstiderne bliver bedre. BLIVER BEREDSKABET DÅRLIGERE? Beredskabet i Region Hovedstanden bliver bedre i fremtiden og vi får flere paramedicinere (ambulancebehandlere med særlig kompetencer). I regionen bliver der 36 døgnambulancer med 24 timers aktivitet og hertil kommer yderligere ambulancer med 12 timers aktivitet. Samtidig opgraderes 12 ud af 36 ambulancer til ambulancer bemandet med paramedicinere. Desuden findes regionens akutlægebiler bemandet med en speciallæge og en ambulancebehandler. Lotte Thorn Lotte.thorn@regionh.dk HAR DU FLERE SPØRGSMÅL? Kig på regionens hjemmeside, hvis du vil have svar. Klik ind på sundhed > akutmedicin og beredskab > ambulanceudbuddet. Samariten kører i garage Regionsrådet har besluttet at løse Samariten Ambulans AB fra deres bud på ambulancekørsel i regionen. Hurtigere hjælp til de rigtige patienter Hjerteforeningen og Lægeforeningen roser regionen for at turde tænke nyt med en fælles vagtcentral med sundhedsfagligt personale. Det er udtryk for nytænkning og bedre behandling at indføre sundhedsfaglig visitation og prioritere efter, hvem der har brug for ambulancen med det samme, og hvem der kan vente, siger Ulla Davidsen, lægechef i Hjerteforeningen om Region Hovedstadens beslutning om at etablere en regional vagtcentral, som skal betjenes af sundhedsfagligt personale. Et stort skridt i den rigtige retning, siger Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningens bestyrelse. Fra 1. september skal alle 36 ambulancer i regionen dirigeres fra denne ene vagtcentral, uanset hvilken leverandør, der kører dem. Og dem der tager telefonen på vagtcentralen, er sygeplejersker, læger eller ambulancebehandlere. De skal vurdere, om behovet er en ambulance med en paramediciner her og nu. Samtidig skal et GPS-system sikre, at den ambulance, der er nærmest på patienten, bliver sendt af sted. Det kan så være, at en anden patient med et mindre akut behov for behandling må vente lidt længere. Men ingen i regionen kommer til at vente mere end højst 12 minutter, hvor nogle i dag måske venter op til 20 minutter, og den gennemsnitlige ventetid bliver under det halve. Og ambulancerne får telemedicin, så de kan kommunikere med vagtcentralen og skadestuen på vejen. På den måde får patienterne en både hurtigere og bedre behandling, siger Freddy Lippert, enhedschef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab i Region Hovedstaden. Den svenske ambulancetjeneste Samariten Ambulans AB kommer ikke til at køre ambulance i Region Hovedstaden. Svenskerne skulle have kørt fire beredskaber ud af Region Hovedstadens 44 udbudte beredskaber. Samariten vandt ambulancekørslen i dele af København, da de havde givet det mest fordelagtige bud. Region Hovedstaden kunne ifølge udbudsreglerne ikke tage et andet bud. TRYGHED OG TOLKNING For patienter med fx hjertestop, hjertesvigt eller en blodprop tæller hvert minut i forhold til overlevelse og videre funktionsniveau. Derfor ser vi i Hjerteforeningen ikke på de gennemsnitlige ventetider, men på at den patient, der har størst behov, får ambulancen først. Vi er helt enige i, at prioriteringen skal ske efter behov, så de akut syge får livreddende hjælp i tide, siger Ulla Davidsen. Hun ser det som en klar kvalitetsforbedring, at det er sundhedsfaglige eksperter, der tager telefonerne og dirigerer ambulancerne, for det at få den rigtige behandling fra det øjeblik telefonen ringer, vil forbedre akut syge hjertepatienters mulighed for overlevelse. Vi er så endda lidt mere ambitiøse, tilføjer Ulla Davidsen. Vi lægger også vægt på tryghed, tolkning og kyndighed i hjertesygdom. Vi mener, at alarmcentraler bør have tolke, der kan tolke på de største fremmedsprog i Danmark. Og vi kunne godt tænke os, at man tænkte i tryghed også i forhold til den der har ringet til alarmcentralen og står derude ved siden af en syg person. For i den situation kan tre minutter føles som tre år. Det kunne være i form af en telefonisk back op, og det ideelle ville være, at en sundhedsfaglig person pr. telefon kunne vejlede i livreddende førstehjælp. DIFFERENTIERET BEHANDLING Når der bliver færre akutte modtagelser, er det selvfølgelig særlig vigtigt Region Hovedstaden har herefter tildelt Københavns Brandvæsen opgaven. Københavns Brandvæsen var eneste anden byder i dette område. Regionsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) ser nu frem til, at der bliver skabt klarhed om sagen. Det overordnede hensyn er, at vi får et sikkert og godt beredskab, og det ønsker vi politikere ikke at gå på at have et velfungerende beredskab på vej til hospitalet. Vi har i Lægeforeningen fremlagt en plan med forslag om vagtcentraler bemandet med sundhedsfaglige personer, så Region Hovedstadens indsats er et stort skridt i den rigtige retning. Det er vigtigt, at der sidder sundhedsfaglige personer ved telefonen, både for at de der ringer kan få den rigtige sundhedsfaglige rådgivning og for at kunne disponere de sparsomme ressourcer hensigtsmæssigt, så lægerne og ambulancerne kommer ud de rigtige steder, siger Jens Winther Jensen, der også finder det oplagt at opkvalificere personalet i ambulancerne med fx paramedicinere. Ikke i stedet for lægen, men fordi de kan sætte en behandling i gang og mødes med lægen undervejs til hospitalet. Lægeforeningen ser i det hele taget gerne, at regioner og kommuner gør endnu mere for at få en differentieret behandling tidligt ud til patienterne, fx i forbindelse med hjertestop. Vi foreslår en første beredskabsenhed, så ventetiden på hjælp kan blive endnu kortere. Den kunne etableres i de kommunale beredskaber i form af personale, som er uddannet til at bruge en hjertestarter, og som kan rykke endnu hurtigere ud end lægebiler og ambulancer. De skal ikke komme i stedet for lægen, men først. Annie Hagel kompromis med. Samariten har bedt om at blive løst fra deres bud på de fire beredskaber. Akutberedskabet er utrolig vigtigt for borgerne og en vigtig samfundsopgave. Derfor er jeg glad for at vi har fundet en løsning, så det er Københavns Brandvæsen, der løser opgaven, siger Vibeke Storm Rasmussen. er Region Hovedstadens medarbejderavis. Den udkommer to gange om måneden, dog med pauser i jule- og sommerferien. Redaktion: Konstitueret Kommunikationsdirektør Bjørn Borup (ansvarshavende redaktør), Marianne Uldall Jepsen, Lotte Thorn (redaktør),, Koncern Kommunikation. Grafisk Produktion: Bocca Reklamebureau Tryk: Dansk AvisTryk Oplag: Artikler eller større uddrag må kun gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Kontakt redaktøren på Læs det seneste nummer af på regionens intranet Vidste du at VIKARERNE PÅ BORNHOLMS HOSPITAL ER EKSTRA MILJØVENLIGE. Siden 1994 har et solfangeranlæg sørget for varmt vand til 24 lejeboliger for vikarerne på hospitalet. Anlægget består af 21 kvm solfangere som kan yde op til.000 Kwh om året. Det svarer til godt halvdelen af boligkompleksets forbrug af varmt vand. J Regionens korsangere fejrede Sangens År Ingen skal sove i nat. Sådan sang tidligere Operasanger Erik Warburg, da Hille rød Hospitalkor overraskede Region Hovedstadens andre indbudte kor til det årlige kortræf 7. november sidste år med en uventet gæsteoptræden. Arien hedder Nessum Dorma og blev oprindeligt skrevet af italieneren Giacomo Puccini. Det var tydeligt at fornemme overraskelsen blandt de andre kor. For os er det dog vigtigst, at vi får en kollektiv oplevelse, der ryster os sammen igennem sangen, siger korsanger fra Hillerød Hospitalskor, Sofie Koch, der var medarrangør. Sammenhold igennem sang var korenes største ønske på dagen, hvor omkring 100 indbudte korsangere deltog. At dømme ud fra korenes begejstring for dagen i musikkulturens tegn, var der ingen af korsangerne, der fik sovet den nat derpå. Vidste du at Den store hækkesaks skal frem, når der skal klippes hæk ved Bispebjerg Hospital. Det grønne område omkring hospitalet indeholder nemlig i alt 4 kilometer hæk. Haven hører også med til det oprindelige hospital, som blev grundlagt i Under hele området løber 3 kilometer tunnel. DIF Allstars gav et brag af en julekoncert DIF Allstars, kendt fra TV2-udsendelsen Allstars, sang stjernerne ned fra himlen og sendte medarbejdere og deres familier på en velfortjent juleferie på Bornholms Hospital. Korets koncerthonorar blev doneret til børneafsnittet. Afdelingssygeplejerske Dorte Hansen inviterede korleder René Dif til et besøg på afsnittet, hvor han skal være med til at afgøre, hvad pengene skal bruges til. Koret lovede at sende invitationen videre til korlederen, der desværre var syg på dagen. Det bornholmske kor Dif Allstars gav en julekoncert med masser af skøn sang. Vidste du at AMAGER HOSPITAL I VIRKELIGHEDEN ER ET GAMMELT NONNEHOSPITAL. Skt. Elisabeth Søstrenes nonneorden åbnede i oktober 1905 Skt. Elisabeth Hospital med plads til 60 sengeliggende patienter. Nonnerne drev hos pitalet helt frem til 1970, hvor Københavns Amt overtog driften. For mere end ti år siden blev det tidligere nonnehospital fusioneret med det daværende Sundby Hospital under Hovedstadens Sygehusfællesskab, og grunden blev lagt til det Amager Hospital, vi kender i dag fra Region Hovedstaden.

3 4 5 Vi er her for at hjælpe soldaterne To yngre læger fra Region Hovedstaden arbejder i infirmeriet i Camp Price i Afghanistan. Opholdet er en lærerig måde at opnå erfaring på. En erfaring som de ikke ville kunne få i deres nuværende job. Her har vi i gennemsnit et traume om dagen. Det er langt flere, end der ankommer på et normalt traumecenter hjemme. Og her er det tit meget voldsomme skader, patienterne kommer ind med. Per Lehnert undersøger en soldat, der klager over tandpine. Bo Bojesen er 37 år og til daglig er han i gang med at færdiguddanne sig til speciallæge i psykiatri på Psykiatrisk Center Skt. Hans. Han har valgt at tage orlov i syv uger i november og december 200 for at arbejde i Afghanistans tørre og støvede ørken. Fotos: Camilla Fuhr Nilsson. Det værste er savnet. Bo Bojesen er ikke et sekund i tvivl. Lemlæstede soldater, bomber, miner, og raketangreb. Han har krigstraumer tæt inde på livet, men alligevel er det ikke Afghanistans frontlinje, der skræmmer ham mest. Det er heller ikke de meget enkle og primitive forhold og faciliteter eller det allestedsnærværende fine støv, der er det værste. Det er derimod savnet af hans to sønner på to og fem år. Dem savner jeg rigtig meget. Og min kone også selvfølgelig, tilføjer han med et smil. Bo Bojesen er 37 år og fra Nordsjælland. Til daglig er han i gang med at færdiguddanne sig til speciallæge i psykiatri på Psykiatrisk Center Skt. Hans. På trods af uddannelsen valgte han at tage orlov i syv uger i november og december 200 for at arbejde i Afghanistans tørre og støvede ørken. Her er ingen psykiatriske patienter, eller rettere det er ikke det, der er hans hovedopgave i Helmand. Hovedopgaven er at stabilisere de soldater, der bliver bragt ind på infirmeriet i den engelskdanske militærlejr Camp Price i den sydlige Helmand provins. Infirmeriet består i Afghanistan af en traumeskadestue og en lægekonsultation. Soldater fra den internationale NATO-ledede militærstyrke, der er sårede efter kampe med Taleban eller på grund af miner, bliver bragt til infirmeriet i Camp Price eller direkte til felthospitalet i Camp Bastion. Bo Bojesen arbejder sammen med kollegaen Per Lehnert, som også er uddannet læge. Før opholdet i Afghanistan har Per Lehnert været ansat på thorax kirurgisk afdeling på Gentofte Hospital. Han er 31 år og fra København, uddannet læge i 2005 og har en kæreste, der har to små børn. Begge læger er civil kontraktansatte i forsvaret, mens de er udsendte. Simple forhold og ekstrem god kaffe Infirmeriet er placeret lige inden for hovedindgangen i militærlejren. Midt på en stor plads foran skadestuen spiller et par af medarbejderne i infirmeriet fodbold. Sandet gør det umuligt at spille, og i stedet tager de bolden op i hænderne og kaster den rundt til hinanden. Der er ikke travlt i dag, men det er en god ting på disse kanter, råber de ud i den tørre luft. Camp Price ligger lige uden for Gereshk by i det sydlige Afghanistan og tæt på Green Zone, hvor Taleban ofte opholder sig. Green Zone er, som den lyder, forholdsvis grøn og frodig og fyldt med majsplanter. Der kan Talebanoprørere gemme sig i den ellers golde ørken. Selve lejren er bygget af luksuriøse store telte med indbygget aircondition, rindende rent vand og gode bade- og sanitetsforhold. De ydre mure i lejren er Hesco bastioner. Den enkelte bastion eller enhed er et bur af metaltråd foret med en tyk plasticdug. Stoppet med sten eller sand kan bastionen stoppe kugler, granatsplinter og raketter, så der er sikkert inde i lejren. Uden for infirmeriet kører kampvogne forbi med soldater på vej til eller fra kampmissioner, og store Chinook transporthelikoptere lander i baggrunden. Selve lejren er rolig, og der er mere sand i luften end fare. Et par containere klodset op imod hinanden med presenninger spændt henover som tag agerer traumestue, klinik, opholdsrum, toilet og forsyning i infirmeriet. Pansrede køretøjer står bag ved infirmeriet, klædt i sløring, og dækket af støv. Sløring består af farvet stof med store huller i. Det er ambulancer, der bemandet med sygehjælpere og reddere, bringer de sårede ind til traumecentret, og de skal kunne gemme sig i ørkenen. Indenfor i infirmeriet er der bænke, kontorer, sygeleje og kaffe. Rigtig god kaffe. Traumeledere på skift Bo Bojesen og Per Lehnert danner ledelsesteamet i infirmeriet, og sammen med en anæstesisygeplejerske fra Skejby, et par reddere og sygehjælpere fra Danmark, Irland og England, udgør de traumegruppen. De er alle klædt i uniform, for det skal de være, når de er sendt ud af forsvaret. Som de står i deres militære beklædning, ligner de mere soldater end læger fra Danmark, og de bærer fragmentationsveste, hjelm og gevær lige så snart, de bevæger sig ud af lejren. De to læger er skiftevis behandlende læge og traumeleder, så når den ene er på vagt som leder, er den anden behandlende. Det fungerer rigtig godt, og det er spændende at observere og tilgå patienten i et lille og dynamisk team, fortæller Per Lehnert. Set ud fra et lægeligt synspunkt er opholdet på feltskadestuen en lærerig måde at opnå erfaring på for de to læger. En erfaring som de ikke ville kunne få i deres nuværende job på regionens hospitaler. Det er de begge to enige om. Her er det mig, der bestemmer alt, hvor man derhjemme skal være overlæge, for at få lov til det samme, forklarer Bo Bojesen. Per Lehnert supplerer: Det jeg kan lære hernede, er noget jeg først kan komme tæt på som 1. reservelæge. Mini mum. Derudover kommer soldaterne ind med skud i hovedet eller maven, eller de er blevet ofre for eksplosioner. Lignende kan jeg ikke komme til hjemme som læge, siger han. Bo Bojesen nikker: Her har vi i gennemsnit et traume om dagen. Det er langt flere, end der ankommer på et normalt traumecenter hjemme. Og her er det tit meget voldsomme skader, patienterne kommer ind med. Der har været hårdt brug for infirmeriet. I august måned sprængte en selvmordsbomber sig selv i luften i Gereshk, og infirmeriet fik 2 svært tilskadekomne ind. Vi havde hørt, at de kom væltende ind på bårer og havde store traumer i hovedet, på kroppen og manglede lemmer. Da kom alle ind og hjalp, alle der havde en erfaring inden for sundhedsvæsnet. Både englændere, amerikanere og danskere. Alle kom og var på arbejde sammen, og det er det, vi skal. Vi er her for at hjælpe, og det gjorde vi i den grad, fortæller Bo Bojesen. Når de sårede soldater er blevet stabiliserede, skal de klargøres og flyves videre til den større militærlejr Camp Bastion, hvor felthospitalet ligger. Lejren befinder sig 35 kilometer fra Camp Price, og patienterne flyves med helikopter til hospitalet sammen med en Infirmeriet i Camp Price. sygehjælper. De skal flyves, fordi det tager over en time at køre med pansrede vogne til hospitalet. Det kræver også et større mandskab til beskyttelse, for vejene er usikre på grund af bomber og muligheden for angreb fra Taleban. Taleban har desuden ikke våben, der kan skyde helikopteren ned, så det er den sikreste måde at transportere de sårede soldater på. På felthospitalet behandles patienterne for deres traumer, og nogle gange kommer patienterne tilbage til Camp Price for en længerevarende medicinsk behandling. Andre gange er de så tilskadekomne, at de enten dør og sendes hjem i kister eller så hårdt sårede, at de sendes hjem til danske hospitaler, hvor de viderebehandles. Det er ikke hver dag, at så store traumer som den pågældende dag i august ankommer til infirmeriet, men der har været flere store traumer i Bo Bojesens og Per Lehnerts udsendelse. Tandpine og tørre hænder En normal vagt for de to læger begynder klokken :30 med en konsultation kaldet sick parade. Vagterne er typisk på vagt 24 timer ad gangen, men de ansatte er altid på tilkaldevagt. Hvis der kommer traumer, så er man på, uanset at man har fri. Den eneste forskel på en vagt og en tilkaldevagt er, at man som vagthavende også får almenmedicinske patienter i infirmeriet, siger Per Lehnert. I dag har han indtil videre kun haft en soldat med tandsmerter. Men ellers er det sår, muskel- eller mavesmerter, tørre hænder, solskader og andre mere almindelige sygdomme eller symptomer, der behandles. De fleste patienter i infirmeriet er soldater eller civilansatte i lejren, men nogle gange kommer der også en lokal afghaner eller to. Vi behandler dem, hvis det er meget slemt, men ellers ikke, siger Per Lehnert. En sanitetssoldat en soldat, der er uddannet sygehjælper bliver sendt op til hovedvagten, hvis de får et opkald om en akut syg person. Lægerne tager ikke ud, da de ved, at de så vil have sværere ved at afvise patienten. Lægeløftet gælder også i Helmand. Forsyningskontor i containeren. Det er ikke vores primære fokus at behandle dem, og derfor er det ikke os, der tager op til patienten. Vi ser mange patienter alligevel, og nogle af dem kan være Taleban. Vi behøver ikke at være mistroiske, men vi behandler dem kun, hvis det er alvorligt og akut, og vi ikke har en patient fra ISAF (den NATO-ledede koalitionsstyrke i Afghanistan), siger Per Lehnert. Erfaring tæller mest Begge læger er glade for, at de tog beslutningen om at arbejde under de simple forhold. Her er rengøring eller mangel på samme heller ikke det vigtigste. Der er rent indenfor i infirmeriet, men i ambulancen er alt dækket af støv, og det er umuligt at undgå i tøj og hår. Derfor bliver alt renset med sprit, udover hænder, toiletter og redskaber både før og efter brug. Den personlige hygiejne er i højsædet, så man undgår smittefare. De to læger er ikke bekymrede over forholdene. Den ekstra erfaring og at redde soldaternes liv tæller højest. Bo Bojesen vil gerne ud i en mission igen efter dette ophold i Afghanistan. Han har tidligere været udsendt til Kosovo, og da han læste medicin, var han også en tur i Bosnien som reserveofficer. Unge læger vil gerne være anæstesieller thorax-specialister, og den erfaring, de får herfra, kan hjælpe dem til at få den stilling derhjemme. Det er også derfor, jeg er her, siger han. Per Lehnert mener ikke, man skal tage til Afghanistan med idealer om en humanitær indsats. Det svarer ikke til at tage herned med Læger uden Grænser eller Røde Kors. Vi er hernede for at hjælpe soldater. Jeg tog herned, fordi jeg mener, at når vi vælger at sende soldater herned, så skal de også have den bedste sundhedsmæssige behandling. Og det får de hos os, fortæller den unge læge. Camilla Fuhr Nilsson

4 6 7 Ledermåling Toplederne måles først Den Udvidede Direktion i Region Hovedstaden består af de fem direktører i regionen og direktørerne for hospitalerne, psykiatrien og handicap. Disse 20 personer skal gennemgå en Topledermåling i starten af Det skal de, fordi ledelsen og kvaliteten af det hospitaler, psykiatri og handicap leverer, hele tiden skal udvikle sig. Tanken er, at hvis ledelsen er dygtig, veluddannet og i konstant udvikling, så er der gode rammer for få flere nye medarbejdere og fastholde dem, der allerede arbejder i regionen. Der er tale om en såkaldt 360 graders evaluering, hvilket betyder, at direktørerne bliver kigget på fra alle vinkler populært sagt. Spørgeskemaet vil indeholde spørgsmål fordelt på fem temaer: 1. Strategisk ledelse 2. Ledelse af hverdagen 3. Ledelse af relationer 4. Personlig ledelsesstil 5. Ledelse i dilemmaer og kompleksitet. Det er medarbejdere fra lederens egen arbejdsplads og relevante stabs ledere og direktionsmedlemmer, der skal udtale sig om lederes evner. Lederen har selv ansvaret for at melde tilbage til de medarbejdere, der svarer på spørgsmålene, og vedkommende skal selv orientere arbejdspladsens MEDudvalg. Fra næste år er det andre ledere længere nede i organisationen, der skal måles. Topledermåling er en slags pilotprojekt og erfaringerne vil blive indarbejdet i det fælles koncept. Som deklarationen på en æblemost Ledermåling Direktøren for Region Hovedstaden - Handicap glæder sig til at blive målt, fordi hun tror på gennemsigtighed i sin egen ledelsesstil. Lad lederne tage deres egen medicin Medarbejderne stiller større og større krav til gode ledere, og ledermåling kan bruges til at få et billede af, hvordan lederen opleves. Det er også et vigtigt personligt værktøj for lederen til at blive bedre til deres job. Kan noget så abstrakt, kompliceret og sammensat som ledelse måles? Ja, det kan man skam, understreger Henrik Holt Larsen, som er en af landets førende eksperter i leder- og ledelsesudvikling: Ja, det foregår jo mange steder. Så det kan man. Helt sikkert. Man kan gøre det på mange måder. Det kan være helt uformelt, som når vi som medarbejdere danner os en mening om lederen. Men det kan også gøres mere systematisk, som det typisk er tilfældet ved en ledervurdering, forklarer professoren og uddyber: Det er ikke let at lave en systematisk ledervurdering, men det lader sig gøre, og man skal frem for alt ikke bilde sig ind, at der ikke foregår måling og evaluering af lederne, hvis man ikke har et system til det. Det gør der. Helt pr. automatik. Livet er for kort til dårlig ledelse Henrik Holt Larsen er overbevist om, at det største udbytte ligger i en systematiseret ledervurdering, og at en sådan kan blive af stor gavn for medarbejderne: Livet er for kort til dårlig ledelse. Medarbejderne stiller større og større krav til gode ledere, og her er ledermåling en af de metoder, man kan bruge til at få et billede af, hvordan lederen opleves. Samtidig er det også en myte, at lederne selv ikke bryder sig om at blive målt og vejet. Der er sikkert dem, der er bange for det, men andre ledere føler, at måling er et vigtigt personligt værktøj i deres bestræbelser på at blive bedre til deres job, siger Henrik Holt Larsen. Men måling gør det ikke alene. Der er forudsætninger, der skal være opfyldt, før man kan få en effekt at målingen. Man skal måle på noget relevant og bruge en pålidelig metode. Man skal sørge for at skabe opmærksomhed omkring det, og så skal man følge op og handle på basis af målingens resultater både de positive og de negative. Ledere der går forrest Den valgte metode i Region Hovedstaden, 360 graders måling, høster anerkendelse fra Henrik Holt Larsen. Den kombinerer måling oppefra, nedefra, fra kolleger og fra personen selv. Det er en kompliceret måde at gøre det på, men træfsikkerheden er meget større, end hvis man kun ser det fra én side. Det ville svare til, at man kun målte hygiejnen i et supermarked på, om der er rent i kølemontren med mejeriprodukter. Fordelen ved 360 graders måling er, at man dels giver et talerør til relevante bidragydere, dels udvisker den skævhed, det giver, hvis lederen fra en enkelt person eller gruppe vurderes meget ekstremt enten positivt eller negativt, forklarer han. Og af samme grund er der også anerkendende nik til ledelsen, der har valgt metoden. Jeg synes, det signalerer, at de går foran. Det styrker deres troværdighed, og bør også styrke tilliden til dem som ledere. På den her måde tager de deres egen medicin, konkluderer professoren, der afslutningsvis tegner følgende billede af den moderne leder. Lederen har i stigende grad fire roller: Hun skal lede nedad til medarbejderne, lede opad i forhold til andre ledelsesniveauer, lede udad mod relevante interessenter uden for virksomheden og lede på tværs, så man bidrager til fælles fodslag og forståelse i hele organisationen. Ulf Joel Jensen Hvad er god ledelse for dig? Fotos: Poul Rasmussen Et godt samarbejde kan man ikke bare putte i firkantede kasser. Der skal en åben og fornuftig drøftelse til. Åbenhed og en god dialog er de vigtigste redskaber til ledelse, mener direktøren for Region Hovedstaden Handicap, Jette Pio Trampe. Men hun håber også, at topledermålingen kan give hende endnu flere gode værktøjer til arbejdet som leder. Foto: Joachim Rode. Keld Justesen, portør, Varemodtagelsen, Rigshospitalet: En god ledelse er jo en synlig ledelse. Det er en ledelse, som tager sig af ens problemer med det samme hvis der er nogen. Det er, hvad jeg forventer af en god chef. Jane Christensen, Informationsskranken, Hvidovre Hospital: At jeg har en sparringspartner i min chef. Det er vigtigt for mig. Én jeg kan komme i kontakt med, når jeg oplever problemer. Anerkendelse er vigtig. Man skal huske at give et skulderklap, så man ved, at man gør sit arbejde godt nok. Randi Hansen, sygeplejerske, Skadestuen, Frederiksberg Hospital: Som personale vil man tages alvorligt, respekteres og høres. Så en god ledelse er en synlig ledelse, der inddrager medarbejderne i beslutningsprocesserne. De skal være bekendt med arbejdsforholdene, så de faktisk ved, hvad der foregår i front. De skal uddelegere ansvar, og have tilliden til, at personalet er kompetent til at udføre opgaverne. Maria Kyhl, informationsmedarbejder, Rigshospitalet: En god leder er en sparringspartner, som selvfølgelig ved, at beslutningsansvaret ligger hos vedkommende selv, men omvendt ikke er bange for at overlade dagligdagens beslutninger og gøremål til medarbejderne. En god leder har også øje for medarbejdernes udvikling og sørger for, at de ikke kommer til at arbejde for ensidigt. Endelig handler det også om at være synlig og nærværende både fagligt og socialt. De kritiske øjne bliver inden længe kastet på regionens topledere hele vejen rundt. Både direktion, lederkollegaer og medarbejdere skal svare på en række spørgsmål om ledernes personlige stil i en 360-graders-måling. Noget som måske kunne få de nervøse trækninger frem hos den leder, der skal lægge ryg til, men slet ikke hos Jette Pio Trampe, der er direktør i Region Hovedstaden Handicap. Jeg har det fint med at blive målt, fordi jeg altid har troet på åbenhed og gennemsigtighed i alt, hvad vi foretager os som ledelse. Ligesom da Dagmar Andreasen i sin tid satte varedeklarationen på forsiden af Rynkeby Æblemost; lad os være helt åbne omkring indholdet, siger hun. Jette Pio Trampe sammenligner målingsprocessen med, hvad der sker efter en utilsigtet hændelse, når den ikke bliver gemt af vejen, men taget frem, så alle kan lære af den. Lad os få de private følelser omkring det ud i åbenheden, hvor vi kan tage diskussionen og reflektere over den videre handling, mener hun. En god snak Det er vigtigt for Handicap-direktøren, at hun selv går forrest i den nye proces, som kan føles lidt utryg for nogle af hendes forstandere på de 23 handicapinstitutioner i regionen, selvom hun godt ved, at de selv har efterspurgt værktøjer til god ledelse hos hende. Som leder arbejder man meget gennem andre, men derfor er det jo alligevel vigtigt at udvikle sig. Så jeg vil gerne være med til at skabe et fælles fundament for, hvad god ledelse er i Region Hovedstaden, siger Jette Pio Trampe. Hvis barometeret skulle svinge ud til den mindre positive side efter målingen, er hun som direktør klar til at tage en god snak med kollegaer og medarbejdere om, hvordan de kan styrke samarbejdet i fremtiden. Jeg tror, jeg får noget at vide, som jeg godt ved i forvejen. For eksempel er jeg god til at agere hurtigt i komplekse relationer, mens jeg godt kan mangle noget nærvær på driftsområdet. Men det er jo let at blive blind på sig selv, så jeg skal nok også få noget at vide, som jeg ikke vidste i forvejen, fordi det bliver set fra et andet perspektiv end mit eget, siger Jette Pio Trampe. Ikke kun personligt Dialogen som et værktøj til god ledelse og styrkelse af samarbejdet, ligger hende meget på sinde. Et godt samarbejde kan man ikke bare putte i firkantede kasser. Der skal en åben og fornuftig drøftelse til, siger Jette Pio Trampe og vender endnu engang tilbage til åbenheden om æblemostens indhold på varedeklarationen. På samme måde kan topledermålingen kan være til glæde for regionens mange medarbejdere. Derfor mener jeg også, målingen går dybere end noget rent personligt, siger Jette Pio Trampe og punkterer samtidig myten om den narcissistiske direktør. Jeg halser ikke efter projektørlyset, men mere efter at medarbejderne udlever de værdier, jeg efterlyser. For eksempel er det rigtig dejligt, når en medarbejder omtaler institutionen som beboernes hjem i stedet for en arbejdsplads, siger Jette Pio Trampe og slutter af med at nævne den vigtigste egenskab, hun mener, man skal have som leder på alle niveauer: Man skal holde af andre mennesker. Og så er det en fundamental nødvendighed at være et lærende menneske hele livet igennem, så vi kan bruge os selv bedre i ledelsen.

5 9 Få del i 30 milliarder kroner CREOdk står for Capital Region Denmark EU Office og er etableret i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Region Hovedstaden. Kontoret er etableret i efteråret 200 og bliver officielt indviet den 2. januar Kontoret har tre danske medarbejdere. EU s program for forskning og udvikling, 7. ramme program, uddeler i perioden milliarder kr. til forskning og udvikling. Hoved parten af dette beløb uddeles efter Rammeprogrammet omfatter blandt andet temaer som sundhed, klima, energi og miljø, bioteknologi, fødevarer og informationsteknologi. Læs mere på regionh.dk/menu/forskning/creodk/ Arbejdspres udløser to nye videnskabsetiske komitéer Region Hovedstaden har allerede fire videnskabsetiske komitéer, men på grund af den store arbejdsmængde nedsættes yderligere to komitéer. Hjælp til klinik for udsatte grupper Med en ny aftale kan Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik komme udsatte grupper i hele Region Hovedstaden til gavn. Den fremtidige drift af Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik på Rosenørns Allé i København er nu sikret med hjælp fra Region Hovedstaden. Det kommer udsatte grupper i hele Region Hovedstaden til gavn. Hvert år dør cirka 300 danskere af usikker sex, der fører til indlæggelser, ambulante behandlinger og årlige merudgifter i sundhedsvæsnet på omkring 23 millioner kroner. Ifølge regionsformand Vibeke Storm Rasmussen har Region Hovedstaden valgt at indgå en aftale med Sex & Samfund, da der er et stort behov for hjælp til specielt udsatte grupper. Disse grupper tæller blandt andet unge piger under 16 år, etniske kvinder, døgninstitutionsanbragte, prostituerede og narkomaner. Vi mener, at klinikken vil være et godt supplement til de øvrige tilbud på området i Region Hovedstaden. Der er et stort behov for rådgivning om prævention og behandling af seksuelt overførte sygdomme specielt for udsatte grupper. Det er derfor vigtigt at informere og forebygge der er både menneskelig og økonomisk gevinst at hente, siger Vibeke Storm Rasmussen (S). Regionsrådsformanden ser det også som et stort plus i aftalen, at Region Hovedstadens praktiserende læger og hospitaler i fremtiden kan drage nytte af samarbejde og erfaringsudveksling med Sex og Samfund. Aftalen mellem Sex & Samfund og Region Hovedstaden trådte i kraft fra nytår. Medarbejderne på CREOdk i Bruxelles skal arbejde for, at den danske hovedstadsregion får mere indflydelse på brugen de penge, som EU deler ud til forskning og udvikling. Birgitte Wederking (tv) er daglig leder, og skal sammen med sine medarbejdere Mattias Andersson og Anne Meidahl Petersen arbejde for at få flere af regionens prioriteter ind i de arbejdsprogrammer, der er helt afgørende for, at forskere kan komme igennem med deres projektforslag. Foto: Erik Lundtaig. Europæisk samarbejde om klinisk forskning styrkes Hovedstadsregionens nye EU-kontor skal lette vejen til EU s pengetank for forskerne på regionens hospitaler. Opgaven er at få indflydelse på fordelingen af EU s forskningsmilliarder Dialog og netværksdannelse mellem EU-institutionerne og forskere i Region Hovedstaden. Det bliver hverdagen for de tre danske medarbejdere på Hovedstadsregionens nye lobbykontor i Bruxelles, CREOdk Capital Region Denmark EU Office. CREOdk er etableret i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Danmarks Tekniske Universitet og Køben havns Universitet. Kontoret skal arbejde for, at den danske hovedstadsregion får mere indflydelse på brugen af de 30 milliarder kroner, som EU deler ud til forskning og udvikling i perioden under det 7. ramme program. Rammeprogrammet er EU s vigtigste initiativ til at finansiere mere og bedre forskning i Europa. Vores væsentligste opgave er at påvirke emne, fokus og mål i de europæiske forskningsprogrammer. Målet er, at få flere af regionens prioriteter ind i de arbejdsprogrammer, der er helt afgørende for, at vores forskere kan komme igennem med deres projektforslag, fortæller Birgitte Wederking, chef for CREOdk. I Region Hovedstadens forskningsråd, som rådgiver om regionens forskningspolitik, glæder man sig til at få gavn af det nye kontor og håber, at det kan bidrage til at få hospitalernes kliniske forskning endnu mere på dagsordenen. Man kan sige, at klinisk forskning er det svage led i kæden fra basal forskning til klinisk anvendelse, siger overlæge Inge Marie Svane, som er medlem af forskningsrådet og leder af en forskningsafdeling på Herlev Hospital. Kliniske ansøgninger trænger ikke rigtigt igennem i de danske forskningsråd, måske fordi læger ofte har for lidt tid til at lave en god ansøgning med klare mål, tilføjer hun. Sundhedsforskning skal prioriteres Cirka 11 % eller godt 40 milliarder af EU s 30 milliarder kroner til forskning og udvikling går til sundhedsforskning. Det er især her CREOdk vil samle kræfterne. Det er utroligt vigtigt for os, at sundhedsområdet bliver prioriteret højt, siger Joost Nielsen, stabsdirektør i Koncern Regional Udvikling og repræsentant i CREOdk s styregruppe. Vi vil gerne styrke den kliniske forskning på vores hospitaler ved at give bedre muligheder for, at vores forskere kommer med i europæiske projekter. Vi vil være med i front, når det gælder om at skabe verdens bedste system for behandling og forebyggelse. Og det kræver internationalt samarbejde, fortæller Joost Nielsen. Birgitte Wederking glæder sig til, at samarbejde med forskerne på regionens hospitaler. Hun håber de vil udnytte de muligheder, som CREOdk tilbyder. Vi ser frem til, at forskerne kommer til Bruxelles og præsenterer deres projekter, især over for Europa-Kommissionen. Vi håber også, at mulighederne for at blive udstationeret på kontoret i Bruxelles vil blive brugt flittigt, siger Birgitte Wederking. Mere forskning giver glade medarbejdere Når Region Hovedstaden satser på forskning, er det også for at gøre sine hospitaler til spændende arbejdspladser for både forskere, læger og sygeplejersker, laboranter og assistenter. Inge Marie Svane mener også, at mere europæisk samarbejde om klinisk forskning kan gøre en forskel for medarbejderne. Jeg tror helt klart, at mere forskning kan betyde noget på den behandlingsmæssige side, siger Inge Marie Svane. Det kan give inspiration, så man ikke kører fast i sine rutiner og det tror jeg giver større arbejdsglæde for de fleste. Anne Petersen ampe@regionh.dk Formændene og medlemmerne af regionens videnskabsetiske komitéer har haft en stor arbejdsbyrde. Derfor har regionen taget initiativ til at etablere yderligere to komitéer, så hver enkelt komité ikke skal behandle lige så mange forskningsansøgninger som hidtil. Illstration: Flemming Dupont, Gul Stue. Siden april 2007 har fire videnskabsetiske komitéer i Region Hovedstaden taget stilling til videnskabsetiske spørgsmål i forbindelse med over nye forskningsprojekter. Projekterne inddrager mennesker eller levende biologisk materiale som fx væv, celler og lignende. Det er en meget spændende opgave, men er også et omfattende og krævende arbejde, fortæller Lars Hviid, professor i Center for medicinsk parasitologi på Københavns Universitet og formand for en af komitéerne. Vi tager som komitémedlemmer vores ansvar meget alvorligt og ønsker fx ikke, at nogen forsøgspersoner udsættes for en risiko, som de ikke burde have været udsat for. Arbejdet i de videnskabsetiske komitéer er omfattende, bl.a. fordi forsøgene med ny medicin eller nye behandlingsmetoder er blevet så store og komplicerede, at medlemmerne må bruge meget tid på at sætte sig ind i ansøgningerne. Formændene fra de fire gamle komitéer henvendte sig til Regionsrådet i efteråret, fordi de oplevede, at arbejdsmængden i komitéerne var for stor. Vi har derfor taget initiativ til at etablere to yderligere komitéer, så hver enkelt komité ikke skal behandle lige så mange forskningsansøgninger som hidtil, fortæller regionsdirektør Helle Ulrichsen. Samfundsopgave Mange forsøg blandt patienter foregår på regionens hospitaler. Det er en vigtig samfundsopgave fortsat at kunne forske og udvikle ny viden. Det gavner først og fremmest nuværende og kommende patienter og sikrer dem den bedst mulige behandling og helbredelse. Men forskning er også en væsentlig del af hele den sundhedsvidenskabelige sektor i Danmark, som både tilbyder mange arbejdspladser og en stor indtjening til det danske samfund. De videnskabsetiske komitéer gør i den forbindelse et stort arbejde på alle borgeres vegne. Der ligger en tryghed i, at både forsøgspersoner og ansatte i sundhedsvæsnet ved, at forsøg på patienterne først sker efter en nøje vurdering af en uvildig komité og derfor foregår på en så etisk korrekt og uangribelig måde som mulig, pointerer Helle Ulrichsen. Garanti for forsøgspersoner Komitéerne er sammensat, så der er 11 medlemmer i hver af dem. Halvdelen af medlemmerne har en faglig baggrund og arbejder selv inden for den sundhedsvidenskabelige verden. Den anden halvdel, seks af medlemmerne og dermed et flertal, er lægfolk som regel politikere i regionen eller kommuner. I samarbejde vurderer komitéernes medlemmer to spørgsmål i forbindelse med nye forskningsprojekter nemlig om det videnskabelige grundlag for at gennemføre forskningsprojektet er i orden og om forsøgspersonerne er beskyttet tilstrækkeligt? Vurderingen af det videnskabelige grundlag indebærer, at formålet med den videnskabelige undersøgelse skal være klart og forståeligt, ligesom undersøgelsen skal være tilrettelagt, så der kommer et svar på det spørgsmål, forskningsprojektet vil undersøge. Hensynet til forsøgspersonerne vejer Eksempler på spørgsmål, der diskuteres i komitéerne: Er forsøgspersonerne forsikret ordent ligt, hvis der sker noget i forbindelse med forsøget? Får forsøgspersonerne forståelig information om de bivirkninger og smerter, som de kan opleve i forbindelse med forsøget? Er der information om, hvilken behandling, patienterne i stedet kan få tilbudt, hvis de vælger at sige nej til at deltage i et forsøg? Hvilken honorering skal personerne modtage for at deltage i forsøget? Kan forsøget gennemføres med et mindre antal blodprøver? tungt først og fremmest overvejer komitéerne, om personerne udsættes for unødig ulempe eller risiko i forbindelse med forsøget. Det kan fx betyde, at forskerne bliver bedt om at afprøve et medikament på voksne i stedet for på børn. Derudover er informationen til forsøgspersonerne væsentlig den skal være forståelig og uden fagudtryk. Spørgsmål for alle, der arbejder med mennesker De etiske problemer, som komitéerne behandler, er relevante for alle, der arbejder med forsøg, som involverer mennesker. Konkret kan vi fx skulle tage stilling til, hvordan deltagerne i et forsøg skal honoreres. I mange forsøg er der et ønske om at give deltagerne en pæn økonomisk kompensation, men den danske lovgivning forhindrer, at honoreringen er så stor, at nogle deltager i forsøg af den grund. Det er derfor en balancegang at finde et passende beløb for forskellige typer af forsøg, som vi vurderer hver gang, siger Lars Hviid. Anne Frederiksen Formændene for de fire videnskabsetiske komitéer Lars Hviid Professor i Center for medicinsk parasitologi på Københavns Universitet. Leila Lindén Regionspolitiker for Socialdemokratiet. Mette Rasmussen Professor, Ph.d. Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Københavns Universitet. Birgit Tystrup Medlem af partiet Venstre. Nu skal patienterne spørges hvert år Fra 2009 gennemføres den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) efter et nyt koncept. Fremover vil et stort udsnit af patienter fra alle landets hospitaler én gang årligt få mulighed for at give udtryk for deres oplevelser af kvaliteten inden for en række forskellige temaer. Det nye koncept indebærer nemlig, at LUP en skal gennemføres hvert år, mod tidligere hvert andet. Undersøgelsen, der er baseret på spørgeskemaer, omfatter nu både indlagte og ambulante patienter. Spørgeskemaerne bliver udsendt ultimo maj 2009, hedder det i et nyhedsbrev fra Enheden for Brugerundersøgelser. Resultaterne af undersøgelsen bliver opdelt på afdelingsniveau, sygehusniveau, specialeniveau, regionalt niveau og på landsplan. Det vil således fx være muligt at sammenligne en specifik afdeling med andre afdelinger inden for samme speciale. Spørgeskemaerne vil bestå af 20 spørgsmål, som er de samme over hele landet og ca. 20 spørgsmål, som de enkelte regioner selv formulerer. Den regionale undersøgelse er valgfri og består af spørgsmål, som den enkelte region ønsker at få evalueret. Formålet med den regionale del af undersøgelsen er at give regionerne mulighed for at få tilbagemeldinger fra patienter vedrørende oplevelser og vurderinger af temaer, som ikke indgår i den landsdækkende undersøgelse eller en yderligere uddybning af de landsdækkende temaer, samt muligheden for systematisk at kunne følge udviklingen i patienternes oplevelser og vurderinger over tid på andre niveauer end den nationale del, fx afsnits- eller diagnoseniveau. Lotte Thorn lotte.thorn@regionh.dk Nye MED-uddannelseskurser for 2009 På kurserne bliver MED-udvalgsmedlemmer eller suppleanter klædt på til at varetage arbejdet i MED-udvalget. I 2009 udbydes kurserne: Se mere på regionens intranet MED start (2-dags kursus) og klik dig videre under personale > MED MED i fusionsprocesser (1-dags kursus) MED om arbejdsbetinget stress (1-dags kursus) MED om sundhedsfremme (1-dags kursus) MED udviklingskursus (1-2 dags kursus)

6 10 11 Løsningen på avisens Sudoku, dvs. den diagonale talrække, er: Særligt design til hospitalsplanen skal hjælpe patienterne på vej På Gentofte Hospital bliver et nyt design til formidling af hospitalsplanen snart taget i brug både udendørs og indendørs. Hospitalet bruger designet til at fortælle om de forbedringer, som nybygningen og den igangværende renovering medfører. Derudover bliver det brugt til at vise patienterne vej gennem det byggerod, der præger hospitalet nu For tiden venter 10 sygeplejersker på et job på Frederiksberg Hospitals kirurgiske center, Elektivt Kirurgisk Center. Centerchefsygeplejerske Susanne Bartholdy må jævnligt skuffe uopfordrede ansøgere. Vi bliver anbefalet efter mund-tiløre metoden som stedet, hvor der er gode kollegaer og en synlig ledelse. Derfor oplever vi stadig oftere, at vi må afvise sygeplejersker, der henvender sig for at arbejde hos os. Dem vil vi gerne fastholde kontakten til, og har derfor taget initiativ til en ny service, siger Susanne Bartholdy. Den nye -service går i sin enkelhed ud på, at sygeplejersker går ind på hospitalets hjemmeside og udfylder et og frem til år Designet bliver om kort tid stillet til rådighed for alle hospitaler og psykiatriske centre. Designlinjen indeholder blandt andet skabeloner til plakater, foldere og annoncer, der kan bruges til at gøre kommunikationen om hospitals- og psykiatriplanen nærværende for patienter, pårørende og medarbejdere. Hvem skal have Kvalitetspris 200? Der er både penge og anerkendelse til en afdeling eller enhed, der har gjort en særlig indsats. Regionsrådet uddeler en pris på kr. til en afdeling eller enhed i en af Region Hovedstadens virksomheder, der i 200 har gjort en særlig indsats for at højne kvaliteten på et eller flere områder: Pleje og behandling, patientsikkerhed, brugertilfredshed, organisation og sektorsamarbejde. Prisen tildeles den afdeling eller enhed, hvor indsatsen er foregået, og kan anvendes efter afdelingens/enhedens egen beslutning. Prisen kan ikke tildeles enkeltpersoner. Det kan dreje sig om afprøvning af nye metoder til udvikling og sikring af kvaliteten, men kan også omhandle indsatser til implementering og spredning af god praksis. Indsatsen kan godt være startet før 200, men skal være afsluttet og beskrevet i 200. Der lægges vægt på, at indsatsen er beskrevet på en sådan måde, at den vil kunne danne baggrund for lignende indsatser på andre afdelinger, og at effekten af indsatsen er dokumenteret. Kriterier Indsatsen skal være foregået med bred deltagelse af personalegruppen, og i forbindelse med indsatsen er der sket overvejelser om, hvordan de opnåede resultater kan fastholdes, efter den særlige indsats er ophørt. Kandidater til kvalitetsprisen indstilles gennem virksomhedsdirektionerne til Koncern Plan og Udvikling. Her samles indstillingerne og forelægges en bedømmelseskomité bestående af koncerndirektør Helle Ulrichsen, koncerndirektør Svend Hartling, enhedschef Inge Kristensen og repræsentant for Region Hovedstadens MED-udvalg Poul Møller. Find et skema til indstilling af kandidater på regionens intranet regi.dk. Deadline for indsendelse af kandidater er 16. februar. Skemaet skal sendes til virksomhedens direktion. Mikkel Bruun Pedersen mikkel.pedersen@regionh.dk Sygeplejersker i kø for at få job Frederiksberg Hospitals kirurgiske center er en eftertragtet arbejdsplads for sygeplejersker. skema med oplysninger om, hvor de ønsker at arbejde på Elektivt Kirurgisk Center. Når der er et ledigt job, vil sygeplejerskerne automatisk få besked. På Elektivt Kirurgisk Center er der i alt 465 ansatte, heraf 262 fuldtidsstillinger som sygeplejerske. Chefen for HR & Udvikling på Frederiksberg Hospital Anne Hertz Rose glæder sig over udviklingen. I en tid, hvor der er hård konkurrence om sygeplejerskerne, er det er uhyre positivt, at der er så stor søgning til centret. Det er et udtryk for, at vores langsigtede strategi for medarbejderpleje virker. Opgaven med at rekruttere og fastholde medarbejdere bliver ikke mindre i fremtiden, siger Anne Hertz Rose. En bekostelig affære Biomedicin er dyrt, besværligt at fremstille, og i stadig vækst i regionen. Men endnu flere gigtpatienter burde tilbydes medicinen, mener professor i gigtforskning gode danske kroner. Så meget skal sundhedsvæsnet hoste op med om året, når en læge beslutter sig for at ordinere behandling med biologisk medicin til en enkelt gigtpatient. En stor del af forklaring på det høje beløb skal findes i fremstillingen af medicinen. Det er besværligt at fremstille, fordi det kræver en kompliceret bakterieproces i molekylerne, forklarer professor i gigtforskning Henning Bliddal fra Parker Instituttet v/frederiksberg Hospital. I Region Hovedstaden bruges 250 millioner kroner årligt på biomedicin til gigtpatienter. De penge tages ud af hospitalernes samlede lægemiddelbudget på i alt 2,3 milliarder, og væksten i behandling med biomedicin stiger aktuelt med % om året. Derfor er der fastsat ens retningslinjer over hele regionen for brug af den dyre medicin. Alligevel kan Henning Bliddal godt forstå, at lægerne tøver med at give medicin i det prisleje til deres patienter, men han tvivler ikke på, at effekten er alle pengene værd. Vi ved, at medicinen er dyr og besværlig at fremstille, men til gengæld er den ikke farlig at give til patienterne. Faktisk er det farligere at lade være. Når man vejer tingene op mod hinanden må det veje tungest i den gode vægtskål at stoppe gigtens ødelæggelse, siger han. Pakker eller ej? På Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, der også varetager formandskabet for Region Hovedsta- Hvad er biomedicin? Biomedicin er en fællesbetegnelse for lægemidler, der er fremstillet ved hjælp en kompliceret biologisk proces i molekylerne. Fremstillingen sker i laboratorier, primært på forsøgsdyr. Flere af de biomedicinske lægemidler indeholder infliximab et antistof, der neutraliserer signalstoffet Tumor Nekrosis Faktor alfa. Hos gigtpatienter dens Lægemiddelkomité, er man ikke uenig i den afvejning. Men når det nu er sådan en dyr post, vil vi også gerne prioritere at få mest muligt for pengene. Nu har vi tre lige effektive former for biomedicin, og så vælger vi naturligvis det billigste, siger overlæge og formand i komitéen Hanne Rolighed Christensen. Før en patient kan komme i biomedicinsk behandling, skal han eller hun leve op til en række krav og gennemgå forskellige undersøgelser. Patienten bliver altid vurderet ved en biokonference for at se, om vedkommende er egnet, men ifølge Henning Bliddal går der generelt alt for lang tid, inden sådan en vurdering bliver sat i værk. Blandt andet fordi der mangler reumatologer til at gennemføre behandlingen. Flere patienter får ødelagt deres liv og led og når at ryge helt ud af arbejdsmarkedet, inden de får tilbudt biomedicinsk behandling. Det gør mig meget ondt. Jeg ville ønske, at der blev lavet nogle mere effektive pakkeforløb for gigtpatienterne, ligesom der er for kræftpatienterne, siger Henning Bliddal. For Hanne Rolighed Christensen ligger løsningen dog ikke nødvendigvis i en gigtpakke. Jeg går ikke ind for, at der er nogle sygdomme, der bliver gjort finere end andre med pakker. I stedet skal vi fokusere på at vælge det mest effektive præparat til patienten, siger hun. Pas på bivirkninger Region Hovedstaden har lige nu det største forbrug pr indbyggere bliver dette signalstof nemlig produceret i alt for store mængder, som rea gerer mod kroppens egne celler. Det skaber en gigtaktivitet i kroppen, som giver patienten betændelse og nedbrudte led, hvis den ikke bliver behandlet. De biomedicinske lægemidler gives som infusion gennem PVK (Perifert Vene-Kateder) eller gennem huden. af biomedicin på landsplan, hvilket også hænger sammen med, at regionen har det højeste antal reumatologer ansat på trods af den generelle mangel på arbejdskraft inden for faggruppen. Henning Bliddal vil derfor opfordre de reumatologiske afdelinger til at få en hurtigere afklaring på, om deres patienter lever op til kravene for behandling med biomedicin og evt. sætte en behandling i gang hurtigst muligt. Hanne Rolighed Christensen er ikke afvisende overfor at bruge mere biomedicin, da hun som overlæge er bekendt med fagmiljøets definering af biomedicin som særdeles effektivt. Selvom det er dyrt, tror jeg godt, at det kan være rigtigt, at det på lang sigt er billigere, fordi gigtpatienterne i behandling med biomedicin kan fortsætte på arbejdsmarkedet uden problemer, siger hun. Alligevel ønsker Hanne Rolighed Christensen endnu ikke at gå direkte til behandlingen uden at have afprøvet de traditionelle præparater for gigt først. Vi skal huske, at biomedicinen også kan vise sig at have nogle langsigtede bivirkninger, eftersom den griber ind i kroppens fysik på en helt ny måde. Det har vi ingen evidens for, så derfor er der lige nu et begrænset forbrug, som vi indsamler erfaringer på. Og så kan vi senere tage stilling til, om vi skal bruge det noget mere, mener hun. Ved udgangen af 2007 var patienter med kronisk leddegigt i behandling med biologisk medicin på landsplan. I 2007 blev 11 patienter pr indbyggere sat i gang med biomedicinsk behandling i Region Hovedstaden. Hver behandling koster det offentlige sundhedsvæsen kr. om året. Julie Bech gør klar til Henrik Bomans infusion med biomedicin. Han er en af de gigtpatienter, som har glæde af den dyre bio medicin, og for hans vedkommende har det betydet mere end en halvering i dosis af den traditionelle gigtmedicin. Foto: Claus Boesen. Et liv med færre piller og hospitalsbesøg Henrik Boman har leddegigt, men er i behandling med biomedicin. Derfor behøver han nu kun at komme på hospitalet hver. uge. Lettelsen lyser ud af Henrik Boman. For selvom en kronisk leddegigt har plaget hans krop siden 2001, er han nu ikke længere så hyppig en gæst på Frederiksberg Hospital. Han har nemlig været i behandling med biomedicin i mere end to år. Før skulle jeg møde op på hospitalet hver eneste uge for at få en indsprøjtning, og psykisk fik det mig til at føle mig meget syg. Nu kan jeg nøjes med en indkaldelse hver. uge, som jeg så bare lægger ind i mine planer, siger en glad Henrik Boman. Det var hans læge, der i sin tid anbefalede ham at prøve biomedicinen. Henrik Boman havde kun hørt om nogle spæde tiltag på området, men var mere end villig til at prøve noget nyt. På det tidspunkt blev han behandlet med et mere traditionelt gigtpræparat i form af piller, som godt nok hjalp på smerterne, men samtidig gav ham kvalme, hovedpine og til tider vrøvl med maven. Kræver godt helbred Inden Henrik Boman kunne begynde sin behandling skulle hans situation vurderes af det reumatologiske personale på en biokonference. De var heldigvis enige om, at han levede op til de medicinske krav om behandling, og han kunne gå videre til de obligatoriske undersøgelser med ultralyd og røntgenfotografering for at tjekke for tuberkulose. Da biomedicinen hæmmer immunsystemet i kampen mod antistoffet Tumor Nekrosis Faktor alfa, kræver det, at patienten har et godt helbred bortset fra gigten. I dag tager Henrik Boman stadig pillerne, men med den biomedicinske behandling i tilgift er dosis blevet reduceret fra 25 mg om ugen til 10 mg om ugen, og han kan tydeligt mærke en forskel til det bedre. Også selvom han må tage folinsyre for at dæmpe de gener, som tarmen kan give under den biomedicinske behandling. Heller ikke sygeplejerske Julie Bech er i tvivl om, at det er den sundhedsfaglige rigtige behandling at give. Hun fortæller, at flere af hendes patienter har samme positive erfaringer med biomedicinen som Henrik Boman. Det kan betale sig Når Henrik Boman bliver indkaldt til behandling får han først taget en blodprøve for at sikre, at alt er, som det skal være i forhold til CRP-niveauet og påvirkningen af lever og andre indre organer. Prøverne bliver gennemgået af lægen, hvorefter Henrik Boman skal sidde med en PVK-infusion i cirka en time og slutter af med at skylle med saltvand. Det hele er overstået på under to timer, og det passer Henrik Boman rigtigt godt. Det er fint, at det ikke tager længere tid, for der er kun to timers parkering hernede, griner han. I øjeblikket behandler Julie Bech og hendes kollegaer fire gigtpatienter om dagen med biomedicin. Men hun håber, det kan blive til mange flere. Især nu da Frederiksberg Hospitals reumatologiske afdeling skal modtage flere gigtpatienter fra områdehospital Bispebjerg. Det er vejen frem, mener Julie Bech og afviser samtidig problematikken i den dyre behandling. Bare se på en patient som Henrik. Hvilke konsekvenser ville det ikke få, hvis han ikke kunne passe sit arbejde på grund af gigt? Så jeg mener godt, det kan betale sig i det store regnestykke, siger Julie Bech. Læserne sætter pris på Avisen du sidder med i hænderne er blevet analyseret og vurderet af læserne. Resultatet er allermest positivt, men med plads til forbedringer. er efterhånden ved at være 1½ år gammel og avisen har ligesom små mennesker på den alder fået en personlighed og fundet sit ståsted. Der er masser af erfaringer, der skal trækkes på og arbejdes videre med. Så redaktionen bag avisen er super glade for, at så mange medarbejdere i Region Hovedstaden i efteråret gad tage sig tid til at svare på spørgsmål om avisen, så vi kan hjælpe videre i denne verden til gavn og glæde for læserne. Resultaterne viser, at 75 % af alle medarbejdere i regionen læser. Heraf siger 30 %, at de læser alle eller de fleste udgaver af bladet. 25 % af medarbejderne læser aldrig bladet, og den manglende læsning skyldes for langt størstedelens vedkommende (0 %), at de ikke modtager bladet. Blandt de, der læser bladet, er det sygeplejersker, de ledende sygeplejersker, administrerende personale i koncernledelsen og SOSU assistenter, der læser mest i bladet % læser alle eller de fleste udgaver. Ca. 60 % får information, som de kan bruge i det daglige arbejde eller som de ønsker, mens 33 % synes bladet er interessant, men finder det ikke så anvendeligt. Vi har en vinder Vi udskrev en konkurrence blandt deltagerne i læserundersøgelsen, hvor vinderen får en uge i et af Region Hovedstadens Ferie Fonds sommerhuse. Vinderen er sygeplejerske Ulla Bræstrup Lillemæhlum fra Afd. Y Intensiv Afsnit 13 på Glostrup Hospital. Jeg har aldrig vundet noget i hele mit liv. Vi skal helt sikkert til Italien, siger en begejstret Ulla Bræstrup Lillemæhlum, som nu Ønskes svar på spørgsmål Undersøgelsen afdækker nogle emneområder, hvor læserne har betydeligt højere forventninger, end de føler bliver indfriet i avisen. Det drejer sig især om et sted, hvor man får sine spørgsmål besvaret af ledelsen af Region Hovedstaden, og avisen skal blive bedre til at sætte gang i nye diskussioner. Læserne vil også gerne have nye idéer, som kan bruges i det daglige arbejde. Artikler, som formidler nye metoder og erfaringer, er populær læsning. Både spørgeskemaundersøgelsen og gruppeinterviewene viser, at medarbejderne stiller spørgsmålstegn ved s troværdighed. 50 % af læserne mener, at avisen giver et ærligt billede af Region Hovedstaden. Redaktionen bag avisen vil nu arbejde videre med de områder, der trænger til at blive skærpet, så selvom læserne ikke kommer til at møde en markant anderledes avis i fremtiden, så kommer der til at ske ændringer. Lotte Thorn lotte.thorn@regionh.dk skal ind på Ferie Fondens hjemmeside for at se på alle de fantastiske sommerhuse, som medarbejderne har mulighed for at leje. Ferie Fonden har blandt andet en lejlighed i Umbrien i Italien, hvor altså Ulla regner med at tilbringe en uge. Redaktionen på takker for den store interesse om læseranalysen og specielt for alle de kommentarer, avisen har fået med på vejen. Det blev sygeplejerske Ulla Bræstrup Lillemæhlum, der vandt konkurrence om 1 uges ophold i et af regionens sommerhuse. Foto: Ernst Tobisch.

7 Bagsiden Bro. vært Sara e og radio sø g n y L e iselott ielsen og L ne Skare N n A e n er k tidsfors ift af frem rives på sk sk en m m Klu dene rykker ind på vores domæne, hvad skal det så ikke ende med? At mænd faktisk kan få lov til at have følelser og feminine tilbøjeligheder uden automatisk at blive klassificerede som homoseksuelle? Hvor skal vores klichéer og fordomme mon gå hen, når de går ud? Måske er mænd langt mere sarte og intuitive, end vi går og tror. Mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus, siger man, men vi bor dog alligevel på den samme planet. Så måske vi bare skal have plads til noget mere romantik i hverdagen. Forelskelse udjævner nemlig kønsforskellene. En italiensk forsker har påvist, at forelskede mænd producerer mindre testosteron end normalt, mens forelskede kvinder producerer mere. Mænd bliver med andre ord mere feminine og kvinder mere maskuline, når de er fortryllede af kærligheden. Naturen udjævner de kønsbestemte Endnu engang runder depechen fordelingen af arbejdsopgaver mellem de forskellige faggrupper. I sidste nummer spurgte formanden for Danske Fysioterapeuter i Region Hovedstaden, Tine Nielsen: forfatter og partner i Future Navigator. forskelle for at hjælpe os med at overkomme alle barrierer. I så fald kan vi måske se en fremtid i møde, hvor det bliver nemmere at løse verdens store problemer. Hvis mænd og kvinder virkelig kunne lære at arbejde sammen, er der intet, der ikke kan overvindes. Fx vil det endelig kunne lade sig gøre at samle en IKEA-reol, parallelparkere en bil i fællesskab uden hån og skændsel, og måske endda bruge det sidste tandpasta i tuben, før den tørrer ud, fordi hætten ikke er blevet væk. Det vil være en verden, hvor man aldrig løber tør for toiletpapir i hjemmet, hvor der aldrig står en karton mælk indeholdende 0,5 ml i køleskabet, og hvor mænd forstår, hvorfor det er nødvendigt, at man skal have 50 par sko. Krigen i Mellemøsten og køerne på hospitalerne må være en snild sag at ordne derefter. Set i lyset af regionernes stigende udfordring med at få besat læge stillinger, inden for hvilke områder ser du, at fx fysioterapeuter kan være med til at løse opgaverne? Torben Mogensen, lægelig direktør på Hvidovre Hospital svarer: Mange af de patienter, der kommer i skadestuen, kommer på grund af skader på bevægeapparatet. Jeg kunne sagtens forestille mig, at fysioterapeuter undersøgte og behandlede disse patienter selvstændigt. Som eksempel kunne nævnes patienter med forstuvet fod og patienter med akut lændehold. Jeg er sikker på, at patienterne ville kunne få en behandling, som er på mindst samme niveau som i dag. Endvidere så jeg gerne fysio- og ergoterapeuter mere integreret i de kliniske afdelinger, specielt inden for medicinen. Man kunne forestille sig, at nogle sygeplejerskestillinger, som ikke kan besættes blev besat med fysioterapeuter, som så udnyttede deres faglige viden til at sikre hurtigere genoptræning under indlæggelsen. Denne form for opgaveglidning vil kræve stor vilje til omstilling både blandt de læger og sygeplejersker, som skal afgive opgaverne, men også hos de terapeuter, der skal overtage dem. Det vil således kræve, at terapeuterne indgår på lige fod med øvrige personalegrupper i dækning af hospitalets døgndrift, når der er behov for deres faglige kompetence. Som du kan se, er der brug for fysioterapeuternes kompetencer rigtig mange steder i hospitalet Jeg undrer mig over Torben Mogensen vil gerne spørge næstformand i RegionH-Med Vibeke Westh: I USA er brugen af frivillige et meget vigtigt element i driften af et hos pital. Set i lyset af personalemangel, # 13 hvordan ser du, at man bedst kan udnytte brugen af frivillige? Og hvordan bør brugen organiseres? 5 4 skaffer svar på Torben Mogensens spørgsmål. Solution, tips and computer program at Puzzles by Pappocom Sudoku Løsningen, den diagonale talrække, findes øverst på side 11. OPTRAPNING AF SUNDHEDEN. Personalet på hospitalerne i Region Hovedstaden vil gerne holde nytårsforsættet med nye sundhedstiltag. Bl.a. en sund kantine, opfordring til at bruge trapperne og tage cyklen på arbejde. 5 1 EASY Illustration: Bob Katzenelson Illustration: Line Krüger Jeg købte en kærlighedsfilm i denne uge. En sød, charmerende, og sjov feel-good movie. En rigtig pigefilm. Ikke til mig selv, men til min 2 meter høje, maskuline, rugbyspiller af en mand, som sådan har glædet sig til den udkom på DVD. Den er bare rigtig sød, sagde den unge, mandlige tankpasser. Jeg har købt den til mig selv, og set den 3 gange. Skal mænd ikke være til film med lige dele biljagter, blodig krig og babes i bikinier? Skal de ikke rulle med øjnene og stønne Åh føøølelser, når pigerne snakker langsnak med veninderne, før de kører op til brøleaben Carl Mar Møller for at blive slæbt nøgne gennem mudderet på en traktortrukken madras? At kvinder rykker ind på mændenes domæne, sporten, militæret og topposterne i erhvervslivet, det er selvfølgelig i orden. Men når mæn- Anne Skare Nielsen er fremtidsforsker, Perspektiv er udelukkende udtryk for skribentens holdning. Åh føøølelser ForUndring Fryder EASY # 15