Det er helt ok, at bede folk vise/gentage det, som de lige gjorde før, for kameraet, så I får mulighed for at optage fra flere vinkler.

Transkript

1 Optagelse af dokumentarfilm hvordan gør man det Når I optager en dokumentarfilm, kan I aldrig være helt sikre på, hvad der kommer til at ske. Alligevel skal I forsøge at planlægge mest muligt på forhånd (fx ved at skrive et idéoplæg), samtidig med at I er åbne for nye, uforudsete handlinger. Alt dette gælder også, når I rent praktisk skal optage dokumentarfilmen. I er et lille filmhold, hvilket gør jer meget mobile, så I altid kan være på pletten, når der sker noget uforudset. Det er bare med at holde øjnene åbne. Samtidig kan I godt planlægge optagelser af flere af handlingerne på forhånd, fordi de er forudsigelige. Brug storyboard og/eller gulvplan med indstillingsliste. Uanset om I planlægger optagelserne på forhånd eller er faldet over en situation, som I bare må optage, så skal alle situationer dækkes med mindst tre indstillinger (om muligt). Det vil typisk være: et totalbillede af situationen et nærbillede af den/de medvirkende detaljebilleder af hvad de foretager sig. Det er helt ok, at bede folk vise/gentage det, som de lige gjorde før, for kameraet, så I får mulighed for at optage fra flere vinkler. Hvis man optager på denne måde, bliver det muligt at klippe filmen, så billedsiden fortæller en stor del af historien. Der er selvfølgelig undtagelser, som fx et interview, hvor der ofte kun vil være en indstilling af den interviewede selvom det kan være en god idé med flere indstillinger, fx journalisten, der nikker, eller den interviewedes hænder, mens der tales) Inden I selv går i gang med at planlægge de forudsigelige situationer i jeres film, kan I på de følgende sider se et par eksempler på, hvordan det kan gøres ved hjælp af storyboard og gulvplaner. Eksemplerne er taget fra en dokumentarfilm om at lave en film. KORTE KURSER

2 Eksempel 1 på dokumentaroptagelser (4 storyboardtegninger + gulvplan): De fire medlemmer af production design-gruppen (to piger, to drenge) er ved at vise kostumerne frem for resten af filmholdet Storyboardtegninger: Gulvplan: KORTE KURSER

3 Eksempel 2 på dokumentaroptagelser: En sminkør lægger sminke på en skuespiller, inden han skal medvirke i en filmscene. Storyboardtegninger: Gulvplan: KORTE KURSER

4 Redskabsliste til produktion af en dokumentarfilm Dokumentariske grundelementer: Interviewet Synlig/usynlig interviewer. Er jeres spørgsmål med eller ej. Undgå spørgsmål, der kan besvares med ja/nej. Brug hv-spørgsmål: hvad, hvordan, hvorfor, hvornår osv. Dækbilleder til at lægge oven på interviewene. Så det ikke bliver for kedeligt, men også så man kan klippe i det sagte. Handlingssekvens når en række sammenklippede billeder fortæller en lille historie i sig selv. Ofte med musik under. Kaldes også montage. Musik skaber stemning og karakteriserer personer. Grafik/titler Præsentere personer, give facts (fx citater, diagrammer osv.). Voice over = fortællerstemme: Den simpleste måde at forklare og binde en film sammen på. Fortællerstemmen guider ofte hele forløbet i filmen. Forslag til hvad I ellers kan gøre: Vox-pops 1-2 korte spørgsmål (de samme) stillet til en række mennesker. Kan klippes sammen hurtigt efter hinanden. Etableringsskud startbilleder, der fortæller os hvor vi er geografisk, tidsmæssigt, emnemæssigt. Ofte totalbilleder. Temposkift mellem langsom og hurtig klipning (korte og lange klip). Fast forward kører billederne i højt tempo. Virker som om kameraet løber, og folk har travlt. Slow motion kører billederne langsomt. Still billeder fotos fra produktionen. Kan bruges som et stilelement. Ikke-bevægelige billeder mellem de bevægelige billeder. Perspektiver Frøperspektiv = filmet nedefra, person virker magtfuld og dominerende. Fugleperspektiv= filmet oppefra, person virker lille og domineret. Lydbro lyden kommer før billedklippet og fører os ind i det rum, hvor lyden kommer fra (tale, musik, almindelig baggrundsstøj osv.). KORTE KURSER

5 Interviewguide til dokumentarfilm I løbet af optagelserne skal I hele tiden være opmærksomme på, om der sker noget, som I kan bruge til jeres film. Det gør der helt sikkert, for man kan ikke planlægge alt hjemmefra, når man laver dokumentarfilm. Når det sker, skal instruktøren lave nogle improviserede spørgsmål, der kan være med til at uddybe sagen: Hvad sker der lige nu? Forklar lige hvad, du laver? Osv. Men I skal også planlægge interviewene på forhånd. Det gør man ved at skrive interviewguides. I en interviewguide omhandler hvert hovedspørgsmål et helt emne, som I gerne vil have belyst af interviewpersonen. Det betyder, at der tit skal stilles opfølgende spørgsmål til hovedspørgsmålet. Bliv ved med at spørge, til I har et tilfredsstillende svar. Her er nogle eksempler på gode hovedspørgsmål til en person, der dyrker en spændende sportsgren: Hvad skal man være særligt god til inden for din sportsgren? Hvorfor har du valgt den her sportsgren? Hvad glæder du dig til? Hvad bliver det sjove? Hvad bliver det svære? Hvad er du bekymret over? Disse hovedspørgsmål er eksempler, der kan inspirere jer til at finde på nogle spørgsmål, der passer særligt til jeres dokumentarfilm. Husk, at det sjældent er nok med ét interview med hovedpersonen. Det er en god idé at spørge ind til bestemte problemstillinger flere gange gennem forløbet, så det bliver muligt at klippe en udvikling sammen af materialet. KORTE KURSER