Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "http://www.arcliive.org/details/frilandsexpeditiooscav"

Transkript

1

2

3

4 Digitized by the Internet Archive in 2011 With funding from University of Toronto

5

6

7 FRILANDSEXPEDITIONEN

8

9 PEER SCAVENIUS FRILANDSEXPEDITIONEN DENS TILBLIVELSE FORLØB OG UNDERGANG \^^ju^ KJØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SON) FR. BAGGES BOGTRYKKERI 1897

10 S3> Motto: Grau, theurer Freund, ist alle Theorie und griin des Lebens goldner Baum Goethe.

11 FORORD K.un tre Aar ere forløbne siden hin Vinterdag, da Frilandsexpeditionen afsejlede til Afrikas Østkyst. En Snes Mennesker, hvoraf endnu største Parten er i Live, deltoge i den, alle vare de Vidner hver paa sin Vis meget interesserede Vidner til dens jammerlige Skæbne, dens uafvendelige Undergang, og de Fleste af dem vide ret god Besked med den Række af samvirkende Aarsager, der med en Naturlovs Nødvendighed førte til det endelige Skibbrud. Og dog synes det som om ingen at Deltagerne i hine Dages Kampe og Nederlag har havt Mod eller Vilje, eller maaske Evne, til at nedskrive en Beretning om de mærkelige Begivenheder, de dunkle, indviklede Intriger, det Spil af Stupiditet og Begejstring, af ussel Vindesyge og højt personligt Mod, af smaalig Ærgerrighed og højsindet Selvfornægtelse alt dette, som de selv stod midt i, som fyldte dem med Kærlighed og Had, med Beundring og dyb Foragt, med fortvivlet Mismod og uslukkeligt Haab om Oprejsning og Hevn. Jeg kender de Faa, der kunde have skrevet en

12 II saadan Bog, men En har ikke turdet bringe sin surt erhvervede StilHng i Fare, en Anden har tabt sit Mod paa anden Vis. Thi en Beretning om hin svundne Tids dunkle Hændelser maatte skulde den have blivende Værd jo gaa i Detailler, genere Godtfolk her og der, udrede det filtrede Vævs hundrede Traade og kaste klart Dagslys ind i de mest forborgne Kroge, kort sagt og her har Modet svigtet baade den Ene og den Anden en saadan Beretning maatte sige Sandheden uden Persons Anseelse. Eftersom nu ingen anden har vovet eller villet eller kunnet skrive en saadan Bog, og efter at man forgæves har ventet paa en officiel Redegørelse fra Dr. Hertzkas eller Dr. Wilhelms Haand, har jeg fundet Anledning til, efter min Overbevisning om, hvad der var Ret og hvad der var Uret, at nedskrive Expeditionens Historie, for at den virkelige og fulde Sandhed kan komme for Dagens Lys. Om min Kompetence kan neppe strides, thi jeg deltog fra først til sidst i Expeditionen, ja jeg gjorde endog Tjeneste i dens Interesse adskillig Tid efter dens Opløsning, og jeg var en daglig Deltager i og et dagligt øjen- og ørevidne til Begivenhedernes skæve Gang og til Intrigekampen mellem Expeditionens forskellige Partier. Min Fremstilling støttes yderligere ved mine under hele Expeditionen førte Dagbøger, ved en Mængde Breve og tildels Dagbøger fra forskellige Medlemmer af Expeditionen og andre Personer, der havde dels med denne, dels med Frilandsbevægelsen hjemme i Europa at gøre, samt endelig ved hele det trykte Materiale, der direkte behandler Frilandsbevægelsen og Frilandsexpeditionen, navnlig Dr. Hertzkas Organ Freiland", Aargang

13 III 1894, og dets danske Aflægger, Frilandsbladet", samme Aargang. Jeg benytter Lejligheden til at rette en hjertelig Tak til de Mange, der paa forskellig Vis, særlig ved at sætte mig i Besiddelse af Dokumenter, authentiske Oplysninger af forskellig Art, ved velvillig Besvarelse af ofte omstændelige Spørgsmaal, og paa mange andre Maader med Raad og Daad have staaet mig bi under dette Værks Udarbejdelse. Det er mit Haab, at de, som læse Bogen, ikke ville fortryde at have anvendt nogle faa Timer paa den, thi de ville føle, at Skildringen i sin nøgterne Objektivitet søger at klarlægge Begivenhederne, som de virkelig fandt Sted, at kaste Lys over alt det Meget, som skete i Mørke, men som burde være sket i Solens Skin om det saa overhovedet var sket. Jeg har holdt mig strængt til mit Æmne, hvorfor Bogen ogsaa slutter med Expeditionens definitive Ophør, uden at beskæftige sig med mine senere private Rejser og Oplevelser. Overhovedet handler denne Bog ikke om sin Forfatter, der kun træder frem paa Skuepladsen, naar Begivenhedernes Gang paa den ene eller anden Maade bringer ham i Forgrunden men alene om Frilandsexpeditionens Skæbne og Nød. En Fremstilling af Frilandsexpeditionen, af de Begivenheder, der medførte dens Tilblivelse, og af dem, der bevirkede dens Undergang, har ogsaa sin uomtvistelige Interesse i kulturhistorisk og social Henseende, fordi denne Expedition fremtræder som et hverken uvigtigt eller tanketomt Led i den lange Række af

14 IV kommunistiske Forsøg i dette Aarhundrede, Forsøg, som mindre have deres Rod i de store Massers Utilfredshed med de Livsvilkaar, hvorunder de leve, end i enkelte intelligente, om de men idealistisk anlagte Mænds Overbevisning nuværende Samfundstilstandes Uholdbarhed. Derfor vil et Værk om vort Aarhundredes aktive Kommunisme ikke kunne skrives uden ogsaa indgaaende at behandle den hertzkaske Frilandsbevægelse og den mærkværdige afrikanske Expedition, som denne Bevægelse løb ud i. Det er da mit Haab, at fremtidige Forfattere med Tillid og virkeligt Udbytte kunne tage min Bog i Hænde som et ikke helt uvæsentligt Bidrag til de mange kommunistiske Forsøgs Historie og Psychologi. Sandsynligvis vil min Beskrivelse af Frilandsexpeditionens kranke Lykke blive gjort til Genstand for skarp Kritik fra visse, ikke uinteresserede. Sider, men saadan Kritik vil netop i sig selv jo heftigere og hadefuldere den bliver indeholde det bedste Bevis for mit Grundsyns Korrekthed og mine Dommes Berettigelse, thi Fremtiden vil vise, at man i intet Væsentligt vil være istand til at afkræfte min Fremstilling. Løse Paastande ville i hvert Fald ikke være tilstrækkelige. For imidlertid til Fulde at forstaa de i det Følgende skildrede Begivenheder, for at indse, at saadan som det gik, maatte det gaa, bør man stadigt have for Øje, at ligesaa længe Expeditionen varede, bekrigede tre Parter hverandre indenfor dens Rækker, og at Kampene først stilnede af længe efter Expeditionens definitive Opløsning: Dr. Wilhelms Parti, altid kun lille og til Slutning bestaaende af én Mand, Doktoren

15 selv, men just da gaaende af med den endelige Sejr, dernæst de engelske Expeditionsmedlemmers Parti, ganske vist et Mindretal indenfor Deltagernes Kreds, men dog under største Delen af Expeditionens Ophold paa afrikansk Jord det absolut dominerende paa Grund af de lokale engelske Autoriteters hemmelige og aabenlyse Understøttelse og endelig den tredie Gruppe, langt den største, men ogsaa langt den svageste, fordi den manglede det Rygstød, som den disciplinære Underordnelse under en dygtig og energisk Chef stedse afgiver, og fordi den retslig og moralsk stod ganske ubeskyttet. Til denne Gruppe hørte alle eller de fleste ikkeengelske Expeditionsmedlemmer, og i deres Rækker kæmpede ogsaa jeg. Om hine Dages Kampe og om det store, moralske og finansielle Nederlag, der blev deres endelige Resultat, er det, at denne Bog handler.

16

17 O O) O, X <u tn O G u > O O es

18 i

19 FORSTE DEL EXPEDITIONENS TILBLIVELSE

20 \

21 FORSTE KAPITEL Den nuværende Samfundsorden. Den politiske Liberalisme. Den frie Konkurrence. Socialismen. Dens Statsideal. Anarkismen. Dens Udspring fra Liberalismen. Den europæiske Arbejder. Den socialdemokratiske Solidaritet. Anarkismens Frihed. Et Kompromis. Den sociale Treenighed. Selv de mest enragerede Beundrere af den bestaaende kapitalistiske Samfundsorden maa indrømme, at nuværende Grundlag for denne er underkastet, og i det stigende Grad, en Forskydning, der varsler om kommende Tiders betydelige Forandringer, Tider i hvilke de nuværende Samfundsformer ville blive betragtede som forlængst tilbagelagte Kulturstadier og sikkert med Forbauselse over det korte Spand af Tid, i hvilke de havde almen Gyldighed. Den store Revolution proklamerede Menneskenes sociale og politiske Frihed og Lighed, og paa disse Grundsætninger byggedes en hel ny Verden op. I Aarhundredets Midte skete det store Gennembrud, Fyrsterne formaaede ikke længere at dæmme op for Folkenes Frihedstrang, og hin straalende Frihedsgudinde, som de gamle Revolutionsmænd vagt havde skuet gennem dampende Blodtaager, gik atter engang sin Sejersvej gennem Europa.

22 4 Men Begejstringens Rus varede kun kort. Det gik hurtigt op for Folkenes Masser, at den som et Lægemiddel mod alle Onder ansete politiske Frihed just tjente til at trykke de Besiddelsesløse yderligere ned, hvorimod den var et mægtigt Vaaben i Kapitalismens Haand, der frigjordes for Monarkiets regulerende Tryk. Der kom den Tid, da store Dele af Verden vaagnede til Erkendelse af, at Friheden, Frihedsnavnet, kun tjente til Skalkeskjul for egennyttige Klasseinteresser, idet man forvexlede og med Flid sammenblandede den berettigede politiske Frihed med hin tøjlesløse Nedbrydning af Nationernes Velstand, som man har kaldt den frie Konkurrence. Den politiske Liberalisme er endt i økonomisk Anarki, Friheden forpagtet af den moderne Storkapitalisme, der har genindført Slaveriet, som Kristendommen halvandet Tusind Aar tilbage vandt Sejr over og derigennem o\'er Verden. Alt, først og fremmest Samfundet, er underkastet Forvandlingens Lov, men medens i tidligere Aarhundreder Udviklingens Resultater fuldbyrdedes fra Slægt til Slægt, synes vor Tid at skulle blive Vidne til en stedse voldsommere Opløsningsproces, en Staternes Destruktion, der er en naturlig Følge af Rigdommens Ophobning og Massernes Forarmelse. Den sociale Liberalismes, den frie Konkurrences logiske Konsekvens: Laugenes Tilintetgørelse, Haandværkets Ruin, Storkapitalens Udbytning af Arbejderstanden er i Virkeligheden Følgen af den Liberalisme, der kun har politiske Maal, og som i sin Ensidighed tror, at fordi politisk og personlig Frihed er et af Nationernes højeste Goder, maa Frihed", d. v. s. fri Konkurrence paa Erhvervslivets Omraade, ogsaa være det. Mindre som en Protest mod det regulerende autoritære Monarki, end som en forbitret Reaktion mod denne I

23 Manchesterliberalisme der gav Folket Stene for Brød, der uophørlig raabte op om P'rihed", medens de, der vare Førere og Ledere, som Børskonger, Fabrikanter og Storhandlende, samlede Rigdomme i nøjagtigt Forhold til Massernes stigende Armod fremstod Socialismen med sit bestemt formulerede Krav om Arbejdets Regulering, med sin Fordring om Produktionsmidlernes Expropriation til Fordel for det hele arbejdende Samfund. Derfor er Socialismen en absolut reaktionær Bevægelse, i sin inderste Kærne en skarp Protest mod det, der fuldbyrdedes i Aaret 1848 rundt om i Europa. Socialismen, der ikke er istand til at tage Hensyn til Individernes personlige Frihedsfølelse, der i sit Væsen er autoritær, lovgivende og regulerende. Statsbegrebets Apotheose, det lovbundent Regelrettes Elysium, Læren om de ligestore, nøjagtigt afvejede Portioner har trods den i alle Samfundsklasser stigende Misfornøjelse, ikke formaaet at vinde ret mange Tilhængere udover de store Arbejdermasser, der til Gengæld med desto større Begejstring har samlet sig under det nye Evangeliums røde Faner. Idet mange intelligente og højtbegavede men religionsløse Mænd og Kvinder i Fortvivlelse over Slægtens stigende Elendighed stille sig i Opposition til det herskende Samfundssystem, oprøres de dog i ligesaa høj Grad over Socialismens Ufrihed, over den Individualiteternes Tilintetgørelse, der vil blive den uundgaaelige Følge af Lærens konsekvente Gennemførelse i Praxis. Disse Mennesker sige som saa: Hellere sulte og være fri som Raadyrene i vskovene ved Vintertid end staa som numererede røde.malkekøer indespærrede hver i sin Baas, om saa Fodret er aldrig saa godt og Stalden aldrig saa lun. Man har kaldt disse Mennesker for Anarkister, deres Lære, Læren om Individernes Selvbestemmelsesret

24 i allervideste Forstand, for Anarkismen. Anarkisternes Had til det nuværende Samfund er endnu større end Socialisternes, maaske fordi de i endnu højere Grad end disse bygge paa dets Grundvold, thi idet Anarkisterne intet anerkende udover det menneskelige Jeg, vise de just heri deres Udspring fra, deres intime Berøring med den moderne Liberalisme, hvis Grundsætninger, førte ud i deres yderste Konsekvenser, de i Virkeligheden ere yderligtgaaende Talsmænd for, men intet mere. Alt Despoti ender med Aagets Afkastelse, før eller senere, og al slap Liberalisme bærer henimod Anarkiet, der atter kun kan afløses af Despotiet. Bevægelsen er hverken helt ny eller særlig original, kun interessant som det mest fortvivlede, mest ubændige Frihedsskrig, vor Tid har været Vidne til. Instinktmæssig har de europæiske xa.rbejdermasser forstaaet, at de ingen Brug havde for Anarkismens Frihed", men vel for Socialismens Løfte om den menneskelige Solidaritet. Derfor har denne den moderne Liberalismes sygelige Udvæxt næsten udelukkende sine Tilhængere i de saakaldte dannede Klasser og i den højeststaaende Del af Haandværkerstanden. Det er disse tre Bevægelser, den moderne Liberalisme, repræsenterende den frie Konkurrence, Socialismen med sin Arbejdsstat og endelig Anarkismen med sin Fordring om Individernes Suverænitet, der kæmpe om Herredømmet over Verden i politisk, social og økonomisk Forstand. Nu kunde det antages, at den Tid kunde komme, da Nationerne i Fortvivlelse over det nuværende Samfunds løveriske Udbytning mere og mere vendte sig mod nye Former for Tilværelsen, Samfundsformer, der i højere Grad end nu beskytte de Svage mod de Stærke. Men tillige kan ingen uhildet Mand et eneste Øjeblik

25 tro, at de socialistiske Idealer i deres fulde Udstnekning nogensinde skulle kunne blive til Virkelighed eller som Samfundslivets endelige Norm blive akcepteret af den arbejdende Menneskehed, ikke alene af Haandens men ogsaa af Aandens Arbejdere. Men endnu langt mindre kunne de anarkistiske Ideer nogensinde tænkes realiserede, uden at først Kulturen, Resultatet af Menneskehedens Arbejde gennem Aartusinder, maatte tilintetgøres. Derfor kan man lade dem, praktisk set, ude af Betragtning, om end naturligvis Idealister ogsaa i disse vilde Theorier kunne finde Mangt og Meget, der kunde passe ind i en ideal Samfundsbygning. Om man end saaledes kommer til det Resultat, at Fremtiden hverken tilhører Liberalismen, Socialismen eller Anarkismen, ligger den Tanke dog nær, at de tre Systemer kunne forbindes ved et sindrigt Kompromis, en social-økonomisk Treenighed af hidtil useet Art. Om et saadant Kompromis og dets ingenlunde uinteressante Ophavsmand skal jeg nu gaa over til at fortælle. ANDET KAPITEL Dr. Theodor Hertzka. Hans Ideer, Freiland. Dr. Hertzkas Kompromis. Socialliberalisme. Hertzka og Fouriers kommunistiske System. Religionen kontra Egenkærligheden. Det Tilstande. I er ikke alene Tilhængerne af de revolutionerende Retninger, der ere misfornøjede med de herskende alle Samfundsklasser findes der nok af uafhængigt tænkende Mennesker, der med stedse større Uvillie og

26 8 Afsky ere Vidne til de nuværende Forholds Udvikling den stigende Pauperisme til den ene Side og Rigdommenes Sammenhobning til den anden men som alligevel skulle have sig meget frabedt at blive slaaede i Hartkorn med Socialisterne, og som mindst af Alt ville opgive den personlige Frihed til Fordel for den kimæriske Lighed. Thi Frihed er og vil altid vedblive at være et større Gode end Lighed, men da disse Begreber ere inkommensurable, kan Socialismen kun tænkes realiseret paa den individuelle Friheds Bekostning, fordi ikke Friheden, men Ligheden for den er det Afgørende. Imidlertid er Socialismen konsekvent, men Anarkismen, der fordrer den skrankeløse Frihed, kommer just gennem denne Fordring i Modsætningsforhold til Lighedsprincippet, der er Massernes naturlige Dogme og derigennem i Strid med sig selv, forsaavidt som Massernes Lyksaliggørelse tilsigtes. Dette Modsætningsforhold, denne indre Selvmodsigelse er Grunden til, at Anarkismen relativt kun har vundet faa Tilhængere, i den egentlige Arbejderstand næsten ingen. Den Slags Betragtninger har ført adskillige begavede Mænd ind paa Tankeexperimenter, der enten ere endte i taaget, daadløs Idealisme, eller have givet sig Udslag paa mere eller mindre praktisk Maade gennem Forfatter- og Journalistvirksomhed eller gennem haandgribelige Forsøg paa deres Ideers Virkeliggørelse. En saadan Mand er Dr. Theodor Hertzka i Wien, en i Mellemeuropa velbekendt nationaløkonomisk Forfatter, Taler og Agitator. Hertzka er navnlig bekendt, fordi han er Fader til et sindrigt Samfundssystem, som han nærmere har udviklet i et større Værk Freiland" (tildels oversat paa Dansk af Hr. Victor Figgé), i hvilken Bog, der karak-

27 teristisk nok for Hertzka er skreven i Romanform, han skildrer en ideal Stats Dannelse og senere Udvikling, en Stat, i hvilken Nød, Forbrydelse og Fattigdom kun kendes af Navn, hvor den socialt og økonomisk gennemførte Lighed, parret med den absolutte personlige Frihed og det borgerlige Broderskab, baseret paa Kcurlighed mod Næsten, ere de herskende, de statsdannende Faktorer, Denne Idealstat henlægges i Hertzkas Roman til det Indre af Østafrika, til Højsletterne omkring Bjerget Kenia, der ligger under Ækvator, omtrent midtvejs mellem det indiske Ocean og det store afrikanske Indhav, Victoria Nyanza eller Ukerewesøen. Dr. Hertzka er en Mand, der med megen Læsning forbinder en livlig Fantasi og et varmt bankende Hjerte for de Fattige og Forurettede i Samfundet. Freiland" er en Bog, som paa hver Side bærer Vidnesbyrd om sin Forfatters brave Sind, om hans Tro paa Menneskene, om hans sangvinske Livsanskuelse. Indgaaende har han beskæftiget sig med denne Cirkelkvadratur, som saa mange gode Hoveder og forulykkede Genier før ham have grundet over: Hvorledes kan man skaffe Fattigdommen ud af Verden? Og som saa Mange før ham, er han overbevist om at have løst Problemet theoretisk. Det, det gælder om, er kun at føre Ideerne ud i Virkeligheden. Hans Frilands "theorier ligne for saa vidt Muhamedanismen, som de egentlig ikke i strængeste Forstand kunne siges at være originale. Dr. Hertzka er en intelligent Fribytter, der uden smaalige Hensyn tager, hvad han har Brug for, hvor han kan finde det. Som den fødte Bourgeois, han er, kan han ikke helt frigøre sig for det Tag, den gammelkendte parlamentariske Liberalisme fra første Færd har havt netop i de Samfundslag,

28 10 som Hertzka tilhører baade ved Fødsel, Opdragelse og Instinkt, det intelligente Bourgeoisie. Helt forlade Liberalismens ægyptiske Kødgryder hverken kan eller vil han, men som hans heldigere og mere energiske Forgænger, Muhamed, koketterede med Kristendommen og Jødedommen, saaledes koketterer Hertzka med Socialismen og hvorfor ikke i vore fordomsfrie Tider? med Anarkismen! Dog, man maa ikke misforstaa ham, han fordømmer selvfølgelig Daadsagitationen" ; det kunde aldrig falde ham ind personlig at slynge fyldte Sardindaaser mod Nogen eller Noget, men i sit Hjerte nærer han Sj^mpathi for Retningens stormende, ubændige Frihedskrav, dette Skrig paa Frihed, som han bilder sig ind at kunne sætte paa Noder, forvandle til en af ham selv skreven stemningsrig Kantate til F'reilands" Pris, Socialismen ængster ham ved sin kyniske Brutalitet, ved sin Tilbøjelighed til at spærre Menneskene inde i nette, ligestore, vel tillukkede Baase, hver forsynet med sit bestemte Kvantum Hø. Men ikke desto mindre gør han mange dybe Buk for Socialismen og piller ud af den, hvad han synes at have Brug for. Han kalder selv sit System Socialliberalisme. Vi kalde vort System Socialliberalisme'' siger Dr. Hertzka paa Grund af dets Berøringspunkter med det socialistiske og det liberale Program." Og videre udvikler Hertzka, hvorledes han stemmer overens med Socialdemokraterne i Kritikken af den borgerlige Samfundsorden, i Fordømmelsen af Kapitalismen og Menneskers Udbytning gennem Mennesker, kort sagt, han er begejstret for Socialismens negative Side. Det er paa det Positives Omraade han følger sine egne Veje, thi medens Socialdemokraterne se alle sociale Onders Hovedaarsag i, at der ikke produceres efter Forbruget, men efter Markedet, mener han, at selv om

29 11 der ikke produceres for Markedet men udelukkende efter Forbruget, saa vil Ondet, den sociale Kræftskade, vedblive at bestaa, saa længe det arbejdende Menneske ikke ejer sin egen Flids Produkter. Heri ser han Hovedaarsagen til den sociale Elendighed, og i Besejrelsen af dette unaturlige Forhold at Ikkeproducerende nyde Frugten af de Producerendes Arbejde øjner han Løsningen af det sociale Problem. Dr. Hertzka protesterer mod den Tanke, at det sociale Befrielsesværk kun kan være Arbejderpartiets Værk, og hævder, at der ogsaa i alle andre Samfundsklasser findes Mennesker nok, der harmes over den Udvikling, de nuværende Samfundsforhold efterhaanden have taget. Idet han saaledes tager Afstand fra Socialismen, siger han udtrykkelig, at han kalder sig socialliberal, fordi han vil virkeliggøre de samme Principper som Liberalismen opstiller. Her brister og maa det briste for Dr. Hertzka, thi det er umuligt paa en og samme Tid at ville Kapitalismen til Livs og saa alligevel ikke formaa at frigøre sig for Liberalismen, der alle Dage har været Kapitalismens naturlige Skjold og Sværd. Selvfølgelig havner han der, hvor han maa havne efter hele sin Betragtningsmethode i Anarkismen. Han vil afskaffe den individuelle Kapitalisme, og slet ikke høre Tale om den socialistiske Samfundskapitalisme, men ser paa anarkistisk Vis sit Ideal i frie Produktionsassociationer. Ad denne Vej vil han virkeliggøre den sande individuelle Frihed. Men hvorfor da ikke realisere Ideerne paa europæisk Grund? Hvorfor opsøge fjerne Lande? Ja," siger Dr. Hertzka, Grunden er simpelthen den, at vi ikke have Magten i Europa. Ikke just saameget, fordi det er Statsmagten, der hindrer os. Men vi have ikke Magten til at skaffe os det Antal

30 12 Tilhængere, som vil være nødvendigt for at gennemføre vore Ideer i de gamle Kulturlande. Uden Menneskenes \'illie lader det sig ikke gøre at hjælpe Menneskene, og denne Millionernes Villie, som vi have behov, kunne vi ikke naa i en overskuelig Fremtid Derfor ville vi gaa til et nyt, et jomfrueligt Land, hvor vi ved Hjælp af nogle faa hundrede Mennesker kunne naa vort sociale Maal. Vi ville give den skeptiske Verden et praktisk Bevis for Muligheden af at løse det sociale Spørgsmaal. Derfor er det, at vi have valgt Keniahøjlandene i Østafrika til vor Forsøgsmark." Dr. Hertzkas Ideer om Arbejdets Organisation bekræfte kun, hvad før er fremhævet, at Liberalismens Grundsætninger, som Doktoren jo vil hævde, nødvendigvis, som sidste logiske Konsekvens, ende i den rene Anarkisme, simpelthen fordi de ikke kunne ende andetsteds. Arbejdet i Friland" skal organiseres efter fri Sammenslutning, thi Hertzka mener, at en Forening af forstandige Mennesker bedre forstaar at organisere Produktionen end de højt over Skyerne tronende Autoriteter", men at Enhver skal uhindret have Ret til at slutte sig til en saadan Forening og atter forlade den efter Forgodtbefindende. Ingen skal have Ret til at nægte Nogen Tilslutning eller Bortgang. Produkterne af deres Arbejde skal disse Associationer fordele mellem sine Medlemmer i Forhold til Enhvers Arbejdsydelse. Kapitalens Tilvejebringelse vil Dr. Hertzka ordne gennem Samfundet og det saaledes, at Centralbanken" (eller rettere da det jo er Varer, det drejer sig om Centralmagasinet) tilbageholder en bestemt, efter Behovet vexlende Procentandel af den samlede Produktions Udbytte. Over Anvendelsen af de paa denne Maade samlede Kapitaler skal Samfundet ingen Kontrol have(!) Enhver skal have Ret til at faa saa meget han vil have.

31 13 dog skal enhver Association v^ære forpligtet til at tilbagebetale den modtagne Kapital (eller Varemasse) i Forhold til den Udstrækning, i hvilken Kreditten i de enkelte Tilfælde er benyttet. Dr. Hertzka siger selv: Jeg maa tilstaa, at det er en Række af Fordringer, som ved første øjekast maa forekomme Mange vanvittige." Dersom man nu vilde sige til Dr. Hertzka: Jamen Kære, De er jo decideret Anarkist i hele Deres Tankegang,'' da vilde denne brave, formuende Bourgeois indigneret protestere, han vilde hævde, at han var den ideale Liberalisme"s sande Talsmand. Og ikke uden Grund, thi den moderne kapitalistiske Liberalisme kan kun tænkes idealiseret i anarkistisk Klædebon. Helt kan Hertzka ikke slippe Liberalismens parlamentariske Udtryksformer, thi til Trods for sin socialistiske Lighed og sin anarkistiske Frihed kan han ikke tænke sig sit frilandske Samfund fungerende normalt (og heri har han visselig Ret) uden en Centralm3^ndighed, naturligvis liberal til det Yderste. Denne Statsautoritet inddeler han i tolv forskellige Forvaltningsgrene, der alle vælges og atter styrtes efter almindelig Folkemajoritet. Man vil saaledes se, at Dr. Hertzka er socialistisk i sin Kritik af det bestaaende Samfund, anarkistisk i sine ledende økonomiske Principper og liberal parlamentarisk, naar Talen er om hans Stats politiske Organisation. Imidlertid, Dr. Hertzkas Bog om Friland" er meget velskreven. Interessen vedligeholdes til det Sidste, og det er derfor ikke underligt, at Bogen er bleven oversat paa en Mængde forskellige Sprog og har vakt megen Opsigt..Men ikke alene Opsigt vakte denne nye Koran; i talrige Lande flokkedes begejstrede Tilhængere om Profeten Hertzkas verdensforløsende Lære. Rundt om oprettedes Frilandsforeninger", hvor Dr.

32 14 Hertzkas Friland" drøftedes og hyldedes. I Wien, Agitationens Arnested, stiftedes Bladet Freiland", der hurtigt fik Aflæggere rundt om i større europæiske Byer, blandt andet ogsaa i København, hvor en Frilandsforening" var bleven oprettet som en af de allerførste under den celebre Digter og Afholdsagitator, Hr. Victor Figgés Auspicier. Hvorvidt har nu Dr. Hertzka været under Indflydelse af ældre, i Realiteten skrinlagte, kommunistiske Samfundsdrømmerier? Man kan ikke undgaa at lægge Mærke til, at medens Dr. Hertzkas Frilandstheorier" tage bestemt Afstand fra det nuværende europæiske Socialdemokrati, har Systemet visse nærliggende Berøringspunkter med den ældre amerikanske Kommunisme, navnlig de sociale Anskuelser, der forfægtedes af Charles Fourier (f. 1772, f 1837), men som først bleve praktiserede længe efter hans Død. Medens Robert Owen der allerede i Aaret 1825 havde anlagt sit første kommunistiske Samfund New Harmony" i Staten Indiana, der dog styrtede sammen efter to Aars Forløb nærmest repræsenterede det rene kommunistiske Princip, om end med de Modifikationer, man kunde vente sig hos en Angelsachser hævdede I'ottrier de forskellige Individualiteters Bevaring, i Forbindelse med Privatejendommens Afskaffelse. Hans Organisation af det økonomiske Liv har derfor i mindre Grad end Owens et rent kommunistisk Præg; den hviler snarere paa samme Grundlag som Aktieselskaber, hvilket atter og atter kommer frem ved den af ham foreslaaede Fordeling af Aktieudbyttet mellem Kapitalen, det aandelige og det legemlige Arbejde. Der er ingen Tvivl om, at Hertzka har været stærkt paavirket af de Fourierske Theorier. I hans Bog om Freiland" kunne kyndige og opmærksomme Læsere Side efter Side finde Bekræftelse herpaa.

33 15 Mærkeligt nok ligner ogsaa i ydre Henseende den Skæbne, der blev de to Socialsystemer til Del i deres kortvarige positive Liv, hinanden meget. Ligesom der i vor Tid er bleven skrevet tykke Bind om Frilandssagen, længe før den blev gjort til Genstand for et Realisationsforsøg, og ligesom en ihærdig Presse søgte cit bane Vejen for den, saaledes forberedte man ogsaa omhyggeligt i sin Tid de Fourierske Ideers Succes ved en efter Datidens Forhold storartet journalistisk Virksomhed. Først tre Aar efter Fouriers Død blev hans Lære for første Gang prædiket i de forenede Stater i det af hans Elev Albert Brisbane skrevne Værk: Om Menneskets sociale Bestemmelse", der udkom i Aaret To Aar efter gjorde Fourierismen et stort Skridt fremad paa Vejen til Virkeliggørelse, idet Brisbane købte en Spalte i det store og udbredte Blad New-York Tribune", som derefter var ganske uafhængig af Bladets Redaktion. I mere end et Aar redigerede han med stor Dygtighed denne Fourierske Spalte og opnaaede selvfølgelig, at Theorierne bleve bekendte. Særligt var han stedse meget veltalende, naar han udviklede hvilket lykkeligt Liv den nye Tids Mennesker skulde føre i de saakaldte Falanx'er, hvor ca Mennesker skulde leve i Fællesskab. Ligesom Robert Owen anbefalede ogsaa Fourier, at større Kredse af Mennesker samlede sig i fælles Boliger, et meget yndet Tankeexperiment hos de ældre theoretiske Kommunister. Selvfølgelig har Dr. Hertzka forladt et saa forældet Standpunkt, men han sympathiserer med Fourier, naar denne paapeger, at der bestaar en almindelig Tiltrækningskraft mellem Menneskenes Tilbøjeligheder og de forskellige Livserhverv. Dette viser sig f. Ex. i Dr. Hertzkas Forslag om Enhvers Ret til at tiltræde og

34 16 atter forlade en hvilkensomhelst Produktionsassociation, netop en ægte Fouriersk Grundsætning. Fourier mente og Dr. Hertzka med ham at naar Samfundet grundlagdes paa de naturlige Love og Menneskene uhindret tilstedtes Adgang til efter Forgodtbefindende at deltage i denne eller hin Produktion, vilde ikke alene Samfundets Arbejde blive gjort, men det vilde tillige blive udført paa den, saavel for den Enkelte som for Samfundet, gavnligste og rentableste Maade. Hvorledes gik det nu med disse Grundsætninger, da de skulde staa deres Prøve i Virkeligheden? Ja, allevegne opstod der i Begyndelsen af Fyrrerne Fourierske Foreninger. Overalt i de forenede Stater var man begærlig efter at gøre Forsøg med Fouriers attraktive Industri", men allevegne faldt Forsøgene jammerligt ud; de fleste Fourierske Falanxer bestod ikke engang to Aar, før de, af de mest forskellige Grunde, afgik ved Straadøden. Den sidste Falanx og tillige den, der opnaaede den højeste Levealder opløstes 1855 efter en tolvaarig Tilværelse. Den hed the North American Phalanx", og med den gik Fourierismen for stedse over i Skyggernes Rige. Ogsaa i en anden Henseende kunne Dr. Hertzkas Frilandstheorier sammenlignes med den ældre amerikanske Kommunisme, idet denne, saavel hvad de Fourierske som fornemmelig de Ovvenske Samfund angaar, vare blottede for Religion, hvorved den skiller sig meget bestemt ud fra den yngre amerikanske Kommunisme, hvis forskelligartede Fremtoninger næsten alle hvile paa et intensivt religiøst sekterisk- kristeligt Grundlag. Dette er maaske den allervæsenligste Grund til, at disse yngre Samfund have vist sig i Besiddelse af saa betydeligt større Livskraft end hine ældre. Som alle moderne Samfundsforbedrere havde Dr. Hertzka nemlig ogsaa glemt at tage den Menneskene iboende,

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Prædiken til Pinse, 1941

Prædiken til Pinse, 1941 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Regnspoverne paa Heden

Regnspoverne paa Heden Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Han gør alle Ting vel

Han gør alle Ting vel Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI.

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. DIGTE OG UDKAST AF J. P. JACOBSEN. ANDET OPLAG. KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. I9OO. MMMÉMMÉMÉ (Til Bogens iste Oplag, Efteraaret 1886.) D igte og Udkast indeholder

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Kaj Munks Svar til Pastor Fibiger

Kaj Munks Svar til Pastor Fibiger Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere