Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "http://www.arcliive.org/details/frilandsexpeditiooscav"

Transkript

1

2

3

4 Digitized by the Internet Archive in 2011 With funding from University of Toronto

5

6

7 FRILANDSEXPEDITIONEN

8

9 PEER SCAVENIUS FRILANDSEXPEDITIONEN DENS TILBLIVELSE FORLØB OG UNDERGANG \^^ju^ KJØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SON) FR. BAGGES BOGTRYKKERI 1897

10 S3> Motto: Grau, theurer Freund, ist alle Theorie und griin des Lebens goldner Baum Goethe.

11 FORORD K.un tre Aar ere forløbne siden hin Vinterdag, da Frilandsexpeditionen afsejlede til Afrikas Østkyst. En Snes Mennesker, hvoraf endnu største Parten er i Live, deltoge i den, alle vare de Vidner hver paa sin Vis meget interesserede Vidner til dens jammerlige Skæbne, dens uafvendelige Undergang, og de Fleste af dem vide ret god Besked med den Række af samvirkende Aarsager, der med en Naturlovs Nødvendighed førte til det endelige Skibbrud. Og dog synes det som om ingen at Deltagerne i hine Dages Kampe og Nederlag har havt Mod eller Vilje, eller maaske Evne, til at nedskrive en Beretning om de mærkelige Begivenheder, de dunkle, indviklede Intriger, det Spil af Stupiditet og Begejstring, af ussel Vindesyge og højt personligt Mod, af smaalig Ærgerrighed og højsindet Selvfornægtelse alt dette, som de selv stod midt i, som fyldte dem med Kærlighed og Had, med Beundring og dyb Foragt, med fortvivlet Mismod og uslukkeligt Haab om Oprejsning og Hevn. Jeg kender de Faa, der kunde have skrevet en

12 II saadan Bog, men En har ikke turdet bringe sin surt erhvervede StilHng i Fare, en Anden har tabt sit Mod paa anden Vis. Thi en Beretning om hin svundne Tids dunkle Hændelser maatte skulde den have blivende Værd jo gaa i Detailler, genere Godtfolk her og der, udrede det filtrede Vævs hundrede Traade og kaste klart Dagslys ind i de mest forborgne Kroge, kort sagt og her har Modet svigtet baade den Ene og den Anden en saadan Beretning maatte sige Sandheden uden Persons Anseelse. Eftersom nu ingen anden har vovet eller villet eller kunnet skrive en saadan Bog, og efter at man forgæves har ventet paa en officiel Redegørelse fra Dr. Hertzkas eller Dr. Wilhelms Haand, har jeg fundet Anledning til, efter min Overbevisning om, hvad der var Ret og hvad der var Uret, at nedskrive Expeditionens Historie, for at den virkelige og fulde Sandhed kan komme for Dagens Lys. Om min Kompetence kan neppe strides, thi jeg deltog fra først til sidst i Expeditionen, ja jeg gjorde endog Tjeneste i dens Interesse adskillig Tid efter dens Opløsning, og jeg var en daglig Deltager i og et dagligt øjen- og ørevidne til Begivenhedernes skæve Gang og til Intrigekampen mellem Expeditionens forskellige Partier. Min Fremstilling støttes yderligere ved mine under hele Expeditionen førte Dagbøger, ved en Mængde Breve og tildels Dagbøger fra forskellige Medlemmer af Expeditionen og andre Personer, der havde dels med denne, dels med Frilandsbevægelsen hjemme i Europa at gøre, samt endelig ved hele det trykte Materiale, der direkte behandler Frilandsbevægelsen og Frilandsexpeditionen, navnlig Dr. Hertzkas Organ Freiland", Aargang

13 III 1894, og dets danske Aflægger, Frilandsbladet", samme Aargang. Jeg benytter Lejligheden til at rette en hjertelig Tak til de Mange, der paa forskellig Vis, særlig ved at sætte mig i Besiddelse af Dokumenter, authentiske Oplysninger af forskellig Art, ved velvillig Besvarelse af ofte omstændelige Spørgsmaal, og paa mange andre Maader med Raad og Daad have staaet mig bi under dette Værks Udarbejdelse. Det er mit Haab, at de, som læse Bogen, ikke ville fortryde at have anvendt nogle faa Timer paa den, thi de ville føle, at Skildringen i sin nøgterne Objektivitet søger at klarlægge Begivenhederne, som de virkelig fandt Sted, at kaste Lys over alt det Meget, som skete i Mørke, men som burde være sket i Solens Skin om det saa overhovedet var sket. Jeg har holdt mig strængt til mit Æmne, hvorfor Bogen ogsaa slutter med Expeditionens definitive Ophør, uden at beskæftige sig med mine senere private Rejser og Oplevelser. Overhovedet handler denne Bog ikke om sin Forfatter, der kun træder frem paa Skuepladsen, naar Begivenhedernes Gang paa den ene eller anden Maade bringer ham i Forgrunden men alene om Frilandsexpeditionens Skæbne og Nød. En Fremstilling af Frilandsexpeditionen, af de Begivenheder, der medførte dens Tilblivelse, og af dem, der bevirkede dens Undergang, har ogsaa sin uomtvistelige Interesse i kulturhistorisk og social Henseende, fordi denne Expedition fremtræder som et hverken uvigtigt eller tanketomt Led i den lange Række af

14 IV kommunistiske Forsøg i dette Aarhundrede, Forsøg, som mindre have deres Rod i de store Massers Utilfredshed med de Livsvilkaar, hvorunder de leve, end i enkelte intelligente, om de men idealistisk anlagte Mænds Overbevisning nuværende Samfundstilstandes Uholdbarhed. Derfor vil et Værk om vort Aarhundredes aktive Kommunisme ikke kunne skrives uden ogsaa indgaaende at behandle den hertzkaske Frilandsbevægelse og den mærkværdige afrikanske Expedition, som denne Bevægelse løb ud i. Det er da mit Haab, at fremtidige Forfattere med Tillid og virkeligt Udbytte kunne tage min Bog i Hænde som et ikke helt uvæsentligt Bidrag til de mange kommunistiske Forsøgs Historie og Psychologi. Sandsynligvis vil min Beskrivelse af Frilandsexpeditionens kranke Lykke blive gjort til Genstand for skarp Kritik fra visse, ikke uinteresserede. Sider, men saadan Kritik vil netop i sig selv jo heftigere og hadefuldere den bliver indeholde det bedste Bevis for mit Grundsyns Korrekthed og mine Dommes Berettigelse, thi Fremtiden vil vise, at man i intet Væsentligt vil være istand til at afkræfte min Fremstilling. Løse Paastande ville i hvert Fald ikke være tilstrækkelige. For imidlertid til Fulde at forstaa de i det Følgende skildrede Begivenheder, for at indse, at saadan som det gik, maatte det gaa, bør man stadigt have for Øje, at ligesaa længe Expeditionen varede, bekrigede tre Parter hverandre indenfor dens Rækker, og at Kampene først stilnede af længe efter Expeditionens definitive Opløsning: Dr. Wilhelms Parti, altid kun lille og til Slutning bestaaende af én Mand, Doktoren

15 selv, men just da gaaende af med den endelige Sejr, dernæst de engelske Expeditionsmedlemmers Parti, ganske vist et Mindretal indenfor Deltagernes Kreds, men dog under største Delen af Expeditionens Ophold paa afrikansk Jord det absolut dominerende paa Grund af de lokale engelske Autoriteters hemmelige og aabenlyse Understøttelse og endelig den tredie Gruppe, langt den største, men ogsaa langt den svageste, fordi den manglede det Rygstød, som den disciplinære Underordnelse under en dygtig og energisk Chef stedse afgiver, og fordi den retslig og moralsk stod ganske ubeskyttet. Til denne Gruppe hørte alle eller de fleste ikkeengelske Expeditionsmedlemmer, og i deres Rækker kæmpede ogsaa jeg. Om hine Dages Kampe og om det store, moralske og finansielle Nederlag, der blev deres endelige Resultat, er det, at denne Bog handler.

16

17 O O) O, X <u tn O G u > O O es

18 i

19 FORSTE DEL EXPEDITIONENS TILBLIVELSE

20 \

21 FORSTE KAPITEL Den nuværende Samfundsorden. Den politiske Liberalisme. Den frie Konkurrence. Socialismen. Dens Statsideal. Anarkismen. Dens Udspring fra Liberalismen. Den europæiske Arbejder. Den socialdemokratiske Solidaritet. Anarkismens Frihed. Et Kompromis. Den sociale Treenighed. Selv de mest enragerede Beundrere af den bestaaende kapitalistiske Samfundsorden maa indrømme, at nuværende Grundlag for denne er underkastet, og i det stigende Grad, en Forskydning, der varsler om kommende Tiders betydelige Forandringer, Tider i hvilke de nuværende Samfundsformer ville blive betragtede som forlængst tilbagelagte Kulturstadier og sikkert med Forbauselse over det korte Spand af Tid, i hvilke de havde almen Gyldighed. Den store Revolution proklamerede Menneskenes sociale og politiske Frihed og Lighed, og paa disse Grundsætninger byggedes en hel ny Verden op. I Aarhundredets Midte skete det store Gennembrud, Fyrsterne formaaede ikke længere at dæmme op for Folkenes Frihedstrang, og hin straalende Frihedsgudinde, som de gamle Revolutionsmænd vagt havde skuet gennem dampende Blodtaager, gik atter engang sin Sejersvej gennem Europa.

22 4 Men Begejstringens Rus varede kun kort. Det gik hurtigt op for Folkenes Masser, at den som et Lægemiddel mod alle Onder ansete politiske Frihed just tjente til at trykke de Besiddelsesløse yderligere ned, hvorimod den var et mægtigt Vaaben i Kapitalismens Haand, der frigjordes for Monarkiets regulerende Tryk. Der kom den Tid, da store Dele af Verden vaagnede til Erkendelse af, at Friheden, Frihedsnavnet, kun tjente til Skalkeskjul for egennyttige Klasseinteresser, idet man forvexlede og med Flid sammenblandede den berettigede politiske Frihed med hin tøjlesløse Nedbrydning af Nationernes Velstand, som man har kaldt den frie Konkurrence. Den politiske Liberalisme er endt i økonomisk Anarki, Friheden forpagtet af den moderne Storkapitalisme, der har genindført Slaveriet, som Kristendommen halvandet Tusind Aar tilbage vandt Sejr over og derigennem o\'er Verden. Alt, først og fremmest Samfundet, er underkastet Forvandlingens Lov, men medens i tidligere Aarhundreder Udviklingens Resultater fuldbyrdedes fra Slægt til Slægt, synes vor Tid at skulle blive Vidne til en stedse voldsommere Opløsningsproces, en Staternes Destruktion, der er en naturlig Følge af Rigdommens Ophobning og Massernes Forarmelse. Den sociale Liberalismes, den frie Konkurrences logiske Konsekvens: Laugenes Tilintetgørelse, Haandværkets Ruin, Storkapitalens Udbytning af Arbejderstanden er i Virkeligheden Følgen af den Liberalisme, der kun har politiske Maal, og som i sin Ensidighed tror, at fordi politisk og personlig Frihed er et af Nationernes højeste Goder, maa Frihed", d. v. s. fri Konkurrence paa Erhvervslivets Omraade, ogsaa være det. Mindre som en Protest mod det regulerende autoritære Monarki, end som en forbitret Reaktion mod denne I

23 Manchesterliberalisme der gav Folket Stene for Brød, der uophørlig raabte op om P'rihed", medens de, der vare Førere og Ledere, som Børskonger, Fabrikanter og Storhandlende, samlede Rigdomme i nøjagtigt Forhold til Massernes stigende Armod fremstod Socialismen med sit bestemt formulerede Krav om Arbejdets Regulering, med sin Fordring om Produktionsmidlernes Expropriation til Fordel for det hele arbejdende Samfund. Derfor er Socialismen en absolut reaktionær Bevægelse, i sin inderste Kærne en skarp Protest mod det, der fuldbyrdedes i Aaret 1848 rundt om i Europa. Socialismen, der ikke er istand til at tage Hensyn til Individernes personlige Frihedsfølelse, der i sit Væsen er autoritær, lovgivende og regulerende. Statsbegrebets Apotheose, det lovbundent Regelrettes Elysium, Læren om de ligestore, nøjagtigt afvejede Portioner har trods den i alle Samfundsklasser stigende Misfornøjelse, ikke formaaet at vinde ret mange Tilhængere udover de store Arbejdermasser, der til Gengæld med desto større Begejstring har samlet sig under det nye Evangeliums røde Faner. Idet mange intelligente og højtbegavede men religionsløse Mænd og Kvinder i Fortvivlelse over Slægtens stigende Elendighed stille sig i Opposition til det herskende Samfundssystem, oprøres de dog i ligesaa høj Grad over Socialismens Ufrihed, over den Individualiteternes Tilintetgørelse, der vil blive den uundgaaelige Følge af Lærens konsekvente Gennemførelse i Praxis. Disse Mennesker sige som saa: Hellere sulte og være fri som Raadyrene i vskovene ved Vintertid end staa som numererede røde.malkekøer indespærrede hver i sin Baas, om saa Fodret er aldrig saa godt og Stalden aldrig saa lun. Man har kaldt disse Mennesker for Anarkister, deres Lære, Læren om Individernes Selvbestemmelsesret

24 i allervideste Forstand, for Anarkismen. Anarkisternes Had til det nuværende Samfund er endnu større end Socialisternes, maaske fordi de i endnu højere Grad end disse bygge paa dets Grundvold, thi idet Anarkisterne intet anerkende udover det menneskelige Jeg, vise de just heri deres Udspring fra, deres intime Berøring med den moderne Liberalisme, hvis Grundsætninger, førte ud i deres yderste Konsekvenser, de i Virkeligheden ere yderligtgaaende Talsmænd for, men intet mere. Alt Despoti ender med Aagets Afkastelse, før eller senere, og al slap Liberalisme bærer henimod Anarkiet, der atter kun kan afløses af Despotiet. Bevægelsen er hverken helt ny eller særlig original, kun interessant som det mest fortvivlede, mest ubændige Frihedsskrig, vor Tid har været Vidne til. Instinktmæssig har de europæiske xa.rbejdermasser forstaaet, at de ingen Brug havde for Anarkismens Frihed", men vel for Socialismens Løfte om den menneskelige Solidaritet. Derfor har denne den moderne Liberalismes sygelige Udvæxt næsten udelukkende sine Tilhængere i de saakaldte dannede Klasser og i den højeststaaende Del af Haandværkerstanden. Det er disse tre Bevægelser, den moderne Liberalisme, repræsenterende den frie Konkurrence, Socialismen med sin Arbejdsstat og endelig Anarkismen med sin Fordring om Individernes Suverænitet, der kæmpe om Herredømmet over Verden i politisk, social og økonomisk Forstand. Nu kunde det antages, at den Tid kunde komme, da Nationerne i Fortvivlelse over det nuværende Samfunds løveriske Udbytning mere og mere vendte sig mod nye Former for Tilværelsen, Samfundsformer, der i højere Grad end nu beskytte de Svage mod de Stærke. Men tillige kan ingen uhildet Mand et eneste Øjeblik

25 tro, at de socialistiske Idealer i deres fulde Udstnekning nogensinde skulle kunne blive til Virkelighed eller som Samfundslivets endelige Norm blive akcepteret af den arbejdende Menneskehed, ikke alene af Haandens men ogsaa af Aandens Arbejdere. Men endnu langt mindre kunne de anarkistiske Ideer nogensinde tænkes realiserede, uden at først Kulturen, Resultatet af Menneskehedens Arbejde gennem Aartusinder, maatte tilintetgøres. Derfor kan man lade dem, praktisk set, ude af Betragtning, om end naturligvis Idealister ogsaa i disse vilde Theorier kunne finde Mangt og Meget, der kunde passe ind i en ideal Samfundsbygning. Om man end saaledes kommer til det Resultat, at Fremtiden hverken tilhører Liberalismen, Socialismen eller Anarkismen, ligger den Tanke dog nær, at de tre Systemer kunne forbindes ved et sindrigt Kompromis, en social-økonomisk Treenighed af hidtil useet Art. Om et saadant Kompromis og dets ingenlunde uinteressante Ophavsmand skal jeg nu gaa over til at fortælle. ANDET KAPITEL Dr. Theodor Hertzka. Hans Ideer, Freiland. Dr. Hertzkas Kompromis. Socialliberalisme. Hertzka og Fouriers kommunistiske System. Religionen kontra Egenkærligheden. Det Tilstande. I er ikke alene Tilhængerne af de revolutionerende Retninger, der ere misfornøjede med de herskende alle Samfundsklasser findes der nok af uafhængigt tænkende Mennesker, der med stedse større Uvillie og

26 8 Afsky ere Vidne til de nuværende Forholds Udvikling den stigende Pauperisme til den ene Side og Rigdommenes Sammenhobning til den anden men som alligevel skulle have sig meget frabedt at blive slaaede i Hartkorn med Socialisterne, og som mindst af Alt ville opgive den personlige Frihed til Fordel for den kimæriske Lighed. Thi Frihed er og vil altid vedblive at være et større Gode end Lighed, men da disse Begreber ere inkommensurable, kan Socialismen kun tænkes realiseret paa den individuelle Friheds Bekostning, fordi ikke Friheden, men Ligheden for den er det Afgørende. Imidlertid er Socialismen konsekvent, men Anarkismen, der fordrer den skrankeløse Frihed, kommer just gennem denne Fordring i Modsætningsforhold til Lighedsprincippet, der er Massernes naturlige Dogme og derigennem i Strid med sig selv, forsaavidt som Massernes Lyksaliggørelse tilsigtes. Dette Modsætningsforhold, denne indre Selvmodsigelse er Grunden til, at Anarkismen relativt kun har vundet faa Tilhængere, i den egentlige Arbejderstand næsten ingen. Den Slags Betragtninger har ført adskillige begavede Mænd ind paa Tankeexperimenter, der enten ere endte i taaget, daadløs Idealisme, eller have givet sig Udslag paa mere eller mindre praktisk Maade gennem Forfatter- og Journalistvirksomhed eller gennem haandgribelige Forsøg paa deres Ideers Virkeliggørelse. En saadan Mand er Dr. Theodor Hertzka i Wien, en i Mellemeuropa velbekendt nationaløkonomisk Forfatter, Taler og Agitator. Hertzka er navnlig bekendt, fordi han er Fader til et sindrigt Samfundssystem, som han nærmere har udviklet i et større Værk Freiland" (tildels oversat paa Dansk af Hr. Victor Figgé), i hvilken Bog, der karak-

27 teristisk nok for Hertzka er skreven i Romanform, han skildrer en ideal Stats Dannelse og senere Udvikling, en Stat, i hvilken Nød, Forbrydelse og Fattigdom kun kendes af Navn, hvor den socialt og økonomisk gennemførte Lighed, parret med den absolutte personlige Frihed og det borgerlige Broderskab, baseret paa Kcurlighed mod Næsten, ere de herskende, de statsdannende Faktorer, Denne Idealstat henlægges i Hertzkas Roman til det Indre af Østafrika, til Højsletterne omkring Bjerget Kenia, der ligger under Ækvator, omtrent midtvejs mellem det indiske Ocean og det store afrikanske Indhav, Victoria Nyanza eller Ukerewesøen. Dr. Hertzka er en Mand, der med megen Læsning forbinder en livlig Fantasi og et varmt bankende Hjerte for de Fattige og Forurettede i Samfundet. Freiland" er en Bog, som paa hver Side bærer Vidnesbyrd om sin Forfatters brave Sind, om hans Tro paa Menneskene, om hans sangvinske Livsanskuelse. Indgaaende har han beskæftiget sig med denne Cirkelkvadratur, som saa mange gode Hoveder og forulykkede Genier før ham have grundet over: Hvorledes kan man skaffe Fattigdommen ud af Verden? Og som saa Mange før ham, er han overbevist om at have løst Problemet theoretisk. Det, det gælder om, er kun at føre Ideerne ud i Virkeligheden. Hans Frilands "theorier ligne for saa vidt Muhamedanismen, som de egentlig ikke i strængeste Forstand kunne siges at være originale. Dr. Hertzka er en intelligent Fribytter, der uden smaalige Hensyn tager, hvad han har Brug for, hvor han kan finde det. Som den fødte Bourgeois, han er, kan han ikke helt frigøre sig for det Tag, den gammelkendte parlamentariske Liberalisme fra første Færd har havt netop i de Samfundslag,

28 10 som Hertzka tilhører baade ved Fødsel, Opdragelse og Instinkt, det intelligente Bourgeoisie. Helt forlade Liberalismens ægyptiske Kødgryder hverken kan eller vil han, men som hans heldigere og mere energiske Forgænger, Muhamed, koketterede med Kristendommen og Jødedommen, saaledes koketterer Hertzka med Socialismen og hvorfor ikke i vore fordomsfrie Tider? med Anarkismen! Dog, man maa ikke misforstaa ham, han fordømmer selvfølgelig Daadsagitationen" ; det kunde aldrig falde ham ind personlig at slynge fyldte Sardindaaser mod Nogen eller Noget, men i sit Hjerte nærer han Sj^mpathi for Retningens stormende, ubændige Frihedskrav, dette Skrig paa Frihed, som han bilder sig ind at kunne sætte paa Noder, forvandle til en af ham selv skreven stemningsrig Kantate til F'reilands" Pris, Socialismen ængster ham ved sin kyniske Brutalitet, ved sin Tilbøjelighed til at spærre Menneskene inde i nette, ligestore, vel tillukkede Baase, hver forsynet med sit bestemte Kvantum Hø. Men ikke desto mindre gør han mange dybe Buk for Socialismen og piller ud af den, hvad han synes at have Brug for. Han kalder selv sit System Socialliberalisme. Vi kalde vort System Socialliberalisme'' siger Dr. Hertzka paa Grund af dets Berøringspunkter med det socialistiske og det liberale Program." Og videre udvikler Hertzka, hvorledes han stemmer overens med Socialdemokraterne i Kritikken af den borgerlige Samfundsorden, i Fordømmelsen af Kapitalismen og Menneskers Udbytning gennem Mennesker, kort sagt, han er begejstret for Socialismens negative Side. Det er paa det Positives Omraade han følger sine egne Veje, thi medens Socialdemokraterne se alle sociale Onders Hovedaarsag i, at der ikke produceres efter Forbruget, men efter Markedet, mener han, at selv om

29 11 der ikke produceres for Markedet men udelukkende efter Forbruget, saa vil Ondet, den sociale Kræftskade, vedblive at bestaa, saa længe det arbejdende Menneske ikke ejer sin egen Flids Produkter. Heri ser han Hovedaarsagen til den sociale Elendighed, og i Besejrelsen af dette unaturlige Forhold at Ikkeproducerende nyde Frugten af de Producerendes Arbejde øjner han Løsningen af det sociale Problem. Dr. Hertzka protesterer mod den Tanke, at det sociale Befrielsesværk kun kan være Arbejderpartiets Værk, og hævder, at der ogsaa i alle andre Samfundsklasser findes Mennesker nok, der harmes over den Udvikling, de nuværende Samfundsforhold efterhaanden have taget. Idet han saaledes tager Afstand fra Socialismen, siger han udtrykkelig, at han kalder sig socialliberal, fordi han vil virkeliggøre de samme Principper som Liberalismen opstiller. Her brister og maa det briste for Dr. Hertzka, thi det er umuligt paa en og samme Tid at ville Kapitalismen til Livs og saa alligevel ikke formaa at frigøre sig for Liberalismen, der alle Dage har været Kapitalismens naturlige Skjold og Sværd. Selvfølgelig havner han der, hvor han maa havne efter hele sin Betragtningsmethode i Anarkismen. Han vil afskaffe den individuelle Kapitalisme, og slet ikke høre Tale om den socialistiske Samfundskapitalisme, men ser paa anarkistisk Vis sit Ideal i frie Produktionsassociationer. Ad denne Vej vil han virkeliggøre den sande individuelle Frihed. Men hvorfor da ikke realisere Ideerne paa europæisk Grund? Hvorfor opsøge fjerne Lande? Ja," siger Dr. Hertzka, Grunden er simpelthen den, at vi ikke have Magten i Europa. Ikke just saameget, fordi det er Statsmagten, der hindrer os. Men vi have ikke Magten til at skaffe os det Antal

30 12 Tilhængere, som vil være nødvendigt for at gennemføre vore Ideer i de gamle Kulturlande. Uden Menneskenes \'illie lader det sig ikke gøre at hjælpe Menneskene, og denne Millionernes Villie, som vi have behov, kunne vi ikke naa i en overskuelig Fremtid Derfor ville vi gaa til et nyt, et jomfrueligt Land, hvor vi ved Hjælp af nogle faa hundrede Mennesker kunne naa vort sociale Maal. Vi ville give den skeptiske Verden et praktisk Bevis for Muligheden af at løse det sociale Spørgsmaal. Derfor er det, at vi have valgt Keniahøjlandene i Østafrika til vor Forsøgsmark." Dr. Hertzkas Ideer om Arbejdets Organisation bekræfte kun, hvad før er fremhævet, at Liberalismens Grundsætninger, som Doktoren jo vil hævde, nødvendigvis, som sidste logiske Konsekvens, ende i den rene Anarkisme, simpelthen fordi de ikke kunne ende andetsteds. Arbejdet i Friland" skal organiseres efter fri Sammenslutning, thi Hertzka mener, at en Forening af forstandige Mennesker bedre forstaar at organisere Produktionen end de højt over Skyerne tronende Autoriteter", men at Enhver skal uhindret have Ret til at slutte sig til en saadan Forening og atter forlade den efter Forgodtbefindende. Ingen skal have Ret til at nægte Nogen Tilslutning eller Bortgang. Produkterne af deres Arbejde skal disse Associationer fordele mellem sine Medlemmer i Forhold til Enhvers Arbejdsydelse. Kapitalens Tilvejebringelse vil Dr. Hertzka ordne gennem Samfundet og det saaledes, at Centralbanken" (eller rettere da det jo er Varer, det drejer sig om Centralmagasinet) tilbageholder en bestemt, efter Behovet vexlende Procentandel af den samlede Produktions Udbytte. Over Anvendelsen af de paa denne Maade samlede Kapitaler skal Samfundet ingen Kontrol have(!) Enhver skal have Ret til at faa saa meget han vil have.

31 13 dog skal enhver Association v^ære forpligtet til at tilbagebetale den modtagne Kapital (eller Varemasse) i Forhold til den Udstrækning, i hvilken Kreditten i de enkelte Tilfælde er benyttet. Dr. Hertzka siger selv: Jeg maa tilstaa, at det er en Række af Fordringer, som ved første øjekast maa forekomme Mange vanvittige." Dersom man nu vilde sige til Dr. Hertzka: Jamen Kære, De er jo decideret Anarkist i hele Deres Tankegang,'' da vilde denne brave, formuende Bourgeois indigneret protestere, han vilde hævde, at han var den ideale Liberalisme"s sande Talsmand. Og ikke uden Grund, thi den moderne kapitalistiske Liberalisme kan kun tænkes idealiseret i anarkistisk Klædebon. Helt kan Hertzka ikke slippe Liberalismens parlamentariske Udtryksformer, thi til Trods for sin socialistiske Lighed og sin anarkistiske Frihed kan han ikke tænke sig sit frilandske Samfund fungerende normalt (og heri har han visselig Ret) uden en Centralm3^ndighed, naturligvis liberal til det Yderste. Denne Statsautoritet inddeler han i tolv forskellige Forvaltningsgrene, der alle vælges og atter styrtes efter almindelig Folkemajoritet. Man vil saaledes se, at Dr. Hertzka er socialistisk i sin Kritik af det bestaaende Samfund, anarkistisk i sine ledende økonomiske Principper og liberal parlamentarisk, naar Talen er om hans Stats politiske Organisation. Imidlertid, Dr. Hertzkas Bog om Friland" er meget velskreven. Interessen vedligeholdes til det Sidste, og det er derfor ikke underligt, at Bogen er bleven oversat paa en Mængde forskellige Sprog og har vakt megen Opsigt..Men ikke alene Opsigt vakte denne nye Koran; i talrige Lande flokkedes begejstrede Tilhængere om Profeten Hertzkas verdensforløsende Lære. Rundt om oprettedes Frilandsforeninger", hvor Dr.

32 14 Hertzkas Friland" drøftedes og hyldedes. I Wien, Agitationens Arnested, stiftedes Bladet Freiland", der hurtigt fik Aflæggere rundt om i større europæiske Byer, blandt andet ogsaa i København, hvor en Frilandsforening" var bleven oprettet som en af de allerførste under den celebre Digter og Afholdsagitator, Hr. Victor Figgés Auspicier. Hvorvidt har nu Dr. Hertzka været under Indflydelse af ældre, i Realiteten skrinlagte, kommunistiske Samfundsdrømmerier? Man kan ikke undgaa at lægge Mærke til, at medens Dr. Hertzkas Frilandstheorier" tage bestemt Afstand fra det nuværende europæiske Socialdemokrati, har Systemet visse nærliggende Berøringspunkter med den ældre amerikanske Kommunisme, navnlig de sociale Anskuelser, der forfægtedes af Charles Fourier (f. 1772, f 1837), men som først bleve praktiserede længe efter hans Død. Medens Robert Owen der allerede i Aaret 1825 havde anlagt sit første kommunistiske Samfund New Harmony" i Staten Indiana, der dog styrtede sammen efter to Aars Forløb nærmest repræsenterede det rene kommunistiske Princip, om end med de Modifikationer, man kunde vente sig hos en Angelsachser hævdede I'ottrier de forskellige Individualiteters Bevaring, i Forbindelse med Privatejendommens Afskaffelse. Hans Organisation af det økonomiske Liv har derfor i mindre Grad end Owens et rent kommunistisk Præg; den hviler snarere paa samme Grundlag som Aktieselskaber, hvilket atter og atter kommer frem ved den af ham foreslaaede Fordeling af Aktieudbyttet mellem Kapitalen, det aandelige og det legemlige Arbejde. Der er ingen Tvivl om, at Hertzka har været stærkt paavirket af de Fourierske Theorier. I hans Bog om Freiland" kunne kyndige og opmærksomme Læsere Side efter Side finde Bekræftelse herpaa.

33 15 Mærkeligt nok ligner ogsaa i ydre Henseende den Skæbne, der blev de to Socialsystemer til Del i deres kortvarige positive Liv, hinanden meget. Ligesom der i vor Tid er bleven skrevet tykke Bind om Frilandssagen, længe før den blev gjort til Genstand for et Realisationsforsøg, og ligesom en ihærdig Presse søgte cit bane Vejen for den, saaledes forberedte man ogsaa omhyggeligt i sin Tid de Fourierske Ideers Succes ved en efter Datidens Forhold storartet journalistisk Virksomhed. Først tre Aar efter Fouriers Død blev hans Lære for første Gang prædiket i de forenede Stater i det af hans Elev Albert Brisbane skrevne Værk: Om Menneskets sociale Bestemmelse", der udkom i Aaret To Aar efter gjorde Fourierismen et stort Skridt fremad paa Vejen til Virkeliggørelse, idet Brisbane købte en Spalte i det store og udbredte Blad New-York Tribune", som derefter var ganske uafhængig af Bladets Redaktion. I mere end et Aar redigerede han med stor Dygtighed denne Fourierske Spalte og opnaaede selvfølgelig, at Theorierne bleve bekendte. Særligt var han stedse meget veltalende, naar han udviklede hvilket lykkeligt Liv den nye Tids Mennesker skulde føre i de saakaldte Falanx'er, hvor ca Mennesker skulde leve i Fællesskab. Ligesom Robert Owen anbefalede ogsaa Fourier, at større Kredse af Mennesker samlede sig i fælles Boliger, et meget yndet Tankeexperiment hos de ældre theoretiske Kommunister. Selvfølgelig har Dr. Hertzka forladt et saa forældet Standpunkt, men han sympathiserer med Fourier, naar denne paapeger, at der bestaar en almindelig Tiltrækningskraft mellem Menneskenes Tilbøjeligheder og de forskellige Livserhverv. Dette viser sig f. Ex. i Dr. Hertzkas Forslag om Enhvers Ret til at tiltræde og

34 16 atter forlade en hvilkensomhelst Produktionsassociation, netop en ægte Fouriersk Grundsætning. Fourier mente og Dr. Hertzka med ham at naar Samfundet grundlagdes paa de naturlige Love og Menneskene uhindret tilstedtes Adgang til efter Forgodtbefindende at deltage i denne eller hin Produktion, vilde ikke alene Samfundets Arbejde blive gjort, men det vilde tillige blive udført paa den, saavel for den Enkelte som for Samfundet, gavnligste og rentableste Maade. Hvorledes gik det nu med disse Grundsætninger, da de skulde staa deres Prøve i Virkeligheden? Ja, allevegne opstod der i Begyndelsen af Fyrrerne Fourierske Foreninger. Overalt i de forenede Stater var man begærlig efter at gøre Forsøg med Fouriers attraktive Industri", men allevegne faldt Forsøgene jammerligt ud; de fleste Fourierske Falanxer bestod ikke engang to Aar, før de, af de mest forskellige Grunde, afgik ved Straadøden. Den sidste Falanx og tillige den, der opnaaede den højeste Levealder opløstes 1855 efter en tolvaarig Tilværelse. Den hed the North American Phalanx", og med den gik Fourierismen for stedse over i Skyggernes Rige. Ogsaa i en anden Henseende kunne Dr. Hertzkas Frilandstheorier sammenlignes med den ældre amerikanske Kommunisme, idet denne, saavel hvad de Fourierske som fornemmelig de Ovvenske Samfund angaar, vare blottede for Religion, hvorved den skiller sig meget bestemt ud fra den yngre amerikanske Kommunisme, hvis forskelligartede Fremtoninger næsten alle hvile paa et intensivt religiøst sekterisk- kristeligt Grundlag. Dette er maaske den allervæsenligste Grund til, at disse yngre Samfund have vist sig i Besiddelse af saa betydeligt større Livskraft end hine ældre. Som alle moderne Samfundsforbedrere havde Dr. Hertzka nemlig ogsaa glemt at tage den Menneskene iboende,

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

VANDRER MOD LYSET! MICHAEL AGERSKOV. Et Budskab til Menneskeheden fra den oversanselige Verden. Udgivet af

VANDRER MOD LYSET! MICHAEL AGERSKOV. Et Budskab til Menneskeheden fra den oversanselige Verden. Udgivet af VANDRER MOD LYSET! VANDRER MOD LYSET! Et Budskab til Menneskeheden fra den oversanselige Verden 127. Salme, 1. V.: Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa;... Udgivet

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere