Nyhedsjournalen. Nyt liv til Cambodia

Transkript

1 Nr. 47 maj 2003 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Nyhedsjournalen (Foto: Didier Lefevre/Editing) Nyt liv til Cambodia For bare et par måneder siden var Cham S. ved at tæres op af HIV-virus, men det er ikke til at se i dag. Det sidste års tid har han fået livsforlængende medicin hos Læger uden Grænser på Norodom Sihanouk-hospitalet i Phnom Penh. I dag er Cham S. et levende bevis på, at det nytter at tilbyde mennesker i den tredje verden den samme behandling og de samme muligheder, som den rige del af verdens befolkning har adgang til. Aids og genopbygning i Cambodia Irak Congo-Brazzaville Kort info Lynindsats mod Sars

2 2 Jeg er ikke bange længere Cham S. er HIV-positiv. Han havde sandsynligvis været død i dag, hvis det ikke var for den medicin, han får fra Læger uden Grænser. Nu holder medicinen hans sygdom i skak, og Cham S. kan hjælpe andre smittede til at leve videre, på trods af deres sygdom. Cham S. (navnet opdigtet) har brugt fem år af sit liv på at fortvivle og fortrænge at han var HIV-positiv. Men de sidste tretten måneder har han fået antiretroviral medicin, der hjælper ham til at leve længere på trods af sygdommen. Og denne morgen, ved hans månedlige konsultation, stråler han af glæde over at være her og over at kunne fortælle sin historie. "I 1995 fik jeg taget en blodprøve, fordi jeg ville giftes. Det var bare for at tjekke at jeg var ved godt helbred. Min test viste at jeg var HIV-positiv. Jeg var skrækslagen. Jeg nægtede at tro på det. Når nogen talte om AIDS i radio eller TV, slukkede jeg. Jeg fortalte det aldrig til den kvinde, jeg skulle giftes med. I det mindste havde jeg ikke smittet hende i Cambodia må man ikke gå i seng med sin kone før brylluppet. Men jeg blev ikke gift. Jeg løb min vej. Jeg skammede mig." Der gik mange måneder på den måde, og Chams helbred blev langsomt dårligere. "I fire år havde jeg mange problemer, meget diarré og ofte feber. En dag hørte jeg folk tale om antiretroviral medicin i radioen. Jeg havde penge, så jeg købte noget på markedet. Men efter omkring et år havde jeg ikke flere penge tilbage. Så stoppede jeg alt og blev syg." Cham blev indlagt på Norodom Sihanouk-hospitalet i Cambodias hovedstad Phnom Penh, hvor Læger uden Grænser arbejder, og efter et halvt år begyndte han på behandling med antiretroviral medicin. "På det tidspunkt kunne jeg slet ikke gå. Jeg vejede 48 kilo. Jeg var utroligt svag." Mit liv bliver kort men jeg er ikke bange Selvom hans krop i dag er tilbage til det normale, er han ikke den samme mand som før: Tidligere bekymrede han sig ikke meget om andre mennesker, men nu hjælper han andre patienter i en selvhjælpsgruppe for HIV/AIDS-smittede en gruppe, som Læger uden Grænser har startet og hjælper. "Jeg forklarer de andre, at de bliver A P P E L cambodianere er HIV-positive, og får så godt som ingen hjælp. Læger uden Grænser tilbyder nogle af dem gratis behandling med antiretroviralmedicin. Med din støtte kan vi hjælpe flere AIDS-patienter tilbage til livet. (Foto: Didier Lefevre/Editing)

3 nødt til at tage deres medicin, og jeg hjælper dem, når de bliver dårlige af medicinens bivirkninger. Mange mennesker med HIV i Cambodia nægter at acceptere deres sygdom. De bliver hjemme og prøver at behandle sig selv, nogen gange med traditionel medicin. Jeg kender den følelse, det er derfor jeg kan hjælpe dem og støtte dem." Cham S. fortryder ikke længere noget: "Jeg er stadig ikke gift, og bliver det sikkert aldrig. At jeg ikke fortalte den kvinde, jeg skulle giftes med, om min sygdom det var min sidste løgn. Jeg ved at mit liv sandsynligvis bliver kort, men jeg er ikke bange længere. Det eneste jeg vil nu er at hjælpe andre mennesker." Nyhedsjournalen nr AIDS i Cambodia Cambodias HIV-epidemi er den hurtigst voksende i Sydøstasien. Ud af en befolkning på 11,5 millioner regner man med at mennesker er HIV-positive, og har AIDS i udbrud. Disse mennesker får så godt som ingen hjælp fra Cambodias regering. I hele landet er der kun 100 senge til voksne AIDS-patienter. Nogle private organisationer arbejder med at behandle AIDSpatienternes følgesygdomme, men Læger uden Grænser er de eneste, der indenfor det offentlige sundhedssystem tilbyder gratis behandling med antiretroviral-medicin, som gør AIDS-patienter i stand til at leve længere. Læger uden Grænser arbejder på Norodom Sihanouk-hospitalet i Cambodias hovedstad Phnom Penh, hvor HIV/AIDS-patienter bliver tilbudt behandling med antiretroviral-medicin, og socialarbejdere giver psykologisk støtte til både patienter og pårørende. Hver måned går nye patienter ind i dette program. I oktober 2002 var der 273 mennesker med, i marts i år var tallet oppe på 554. Vi foretager HIV-tests, og behandler desuden 60 HIV-smittede, der er indlagt med følgesygdomme. Derudover arbejder vi også i korridorerne: Vi har været med til at støtte Cambodias regering i at tillade importen af billig kopi- AIDS-medicin til landet, således at flere patienter kan komme i behandling for de samme penge. April 2000: En mor sidder med sit underernærede barn på Sotnikum Hospital. Dette hospital er et af de projekter, som Cambodia nu selv kan køre videre. (Foto: Didier Lefevre/Editing) Tretten år i Cambodia Efter tretten års arbejde i Cambodia kan Læger uden Grænser nu overdrage de fleste af vores projekter til landet selv. Cambodia er ikke et land, der til daglig tiltrækker sig opmærksomhed, men Læger uden Grænser har arbejdet her siden Langsomt, men sikkert, har vi været med til at genopbygge landets sundhedssystem, der var i meget dårlig stand efter mange års konflikt. Vi har indført nyere og bedre typer malaria-medicin og bedre metoder til at finde ud af, om en patient har malaria. Vi har uddannet læger, sygeplejersker, ledelse og administrativt personale, og indført bedre redskaber til at styre økonomien på de hospitaler, hvor vi har arbejdet. Vi har indført nye lønsystemer til sundhedspersonalet, der ansporer dem til at henvise mennesker med behov til hospitalerne, så befolkningens sundhed forbedres. Vi har støttet private cambodianske organisationer i at opbygge et banebrydende system, hvor fattige patienter får tilskud til lægehjælp: en fjerdedel af patienterne i de hospitaler, som Læger uden Grænser har arbejdet i, fik dækket procent af deres omkostninger ved at være indlagt. Alt dette arbejde har været et langt sejt træk med mikroskoper, uddeling af piller og masser af skrivebordsarbejde. Det har givet så gode resultater, at vi i dag kan overdrage en stor del af vores projekter til Cambodia selv. Men arbejdet fortsætter. Cambodia gør endnu ikke meget for at behandle AIDS-patienter, så her fortsætter Læger uden Grænser arbejdet.

4 4 Der er mere information om Læger uden Grænsers arbejde under Irak-krigen på vores hjemmeside IRAK: Katastrofe, nej problemer, ja Irak er ikke i en katastrofesituation men derfor er der stadig masser af problemer i landet, sagde læge Morten Rostrup, international formand for Medicins Sans Frontieres under et pressemøde i Bruxelles den 23. april. Morten Rostrup anbefalede, at befolkning og medier træder et skridt tilbage og får øjnene op for, hvilken krise der reelt er i Irak og hvordan den løses og at vi prøver at sætte den i forhold til andre aktuelle kriser rundt omkring i verden. Morten Rostrup var medicinsk koordinator i Bagdad under krigen. Han beskrev, hvilke udfordringer Læger uden Grænser ser i Irak, og sagde blandt andet: "Vi har foretaget en foreløbig vurderinger i Bagdad og ni andre større byer i Irak. Vi har hverken fundet enorme lægelige behov eller nogen grund til at beskrive situationen i Irak som en humanitær katastrofe." "Der er selvfølgelig stadig betydelige problemer, specielt i Bagdad, hvor der stadig ikke er nogle større hospitaler, der er fuldt funktionelle. Disse problemer er primært knyttet til mangel på organisation og ledelse." "Vi har ikke set tegn på hungersnød eller epidemier i Irak. Vi har ikke set Når det handler om befolkningens behov for sundhed og lægehjælp, er der store behov i Irak, men ikke nogen katastrofe, siger Morten Rostrup. massive flygtningestrømme, som er de normale tegn på katastrofer. Vores oplevelser i Irak står i kontrast til det billede af humanitær katastrofe, der er skabt specielt i Europa." "Selvfølgelig er der problemer og behov for hjælp. Mange patienter med kroniske sygdomme kan ikke få deres medicin. Nogle patienter har brug for opfølgende operationer af deres krigsskader. Der var mangel på iltforsyninger og narkose. Lønnen til plejepersonalet er et stort problem. Det er meget, meget vigtigt at løse det administrative kaos. Men de irakiske læger er dygtige, og sundhedssystemet er relativt avanceret, så hvis man kan få disse ting til at fungere, vil irakerne kunne klare sig." "De mennesker, der har ansvaret for Irak i dag, er nødt til at tage fat på problemerne. Det er nødvendigt at tage sig af problemet med manglende ledelse og administration meget, meget hurtigt." "Der er en besættelsesmagt i Irak, og ifølge Geneve-konventionerne er det besættelsesmagten, der har ansvaret for at civilbefolkningens behov bliver opfyldt uden forsinkelser." Et spørgsmål om etik Som følge af den voldsomme mediedebat om indsamling af penge til Irak vil vi ganske kort redegøre for Læger uden Grænsers holdning til indsamlinger. For det virker jo mærkeligt, at en nødhjælpsorganisation, som tilmed er operationel i Irak, ikke deltager i en stor og indbringende indsamling. Læger uden Grænser valgte denne gang at sige nej tak, fordi vi på beslutningstidspunktet for indsamlingen ikke tilstrækkeligt kunne dokumentere de humanitære behov i Irak og dermed forudsige omfanget af vores indsats. Vi har ved alle givne lejligheder fremhævet, at der er behov for hjælp til Iraks befolkning, men af ovennævnte, principielle grunde, kunne Læger uden Grænser ikke være med til en større indsamling, hvilket blev meddelt de øvrige hjælpeorganisationer. Nogle vigtige principper Læger uden Grænsers arbejde bygger på egne undersøgelser og analyser Læger uden Grænser beder først om penge, når vores arbejde er gået i gang Læger uden Grænser modtager kun øremærkede midler i det omfang vi kan garantere, at pengene bliver anvendt til det lovede formål.

5 5 Det lille Al Zafarania-hospital i Bagdad oplevede plyndringer, men fik senere skaffet det meste tilbage igen. Under krigen assisterede et kirurgisk hold fra Læger uden Grænser ved rutineoperationer, og donerede desuden forskelligt kirurgisk materiale til hospitalet. (Foto: Morten Rostrup) I Bagdad under krigen Fem medlemmer af det første hold fra Læger uden Grænser i Bagdad. Fra venstre: Morten Rostrup, Ibrahim Younis, Peter Grohr, Mario de Vicchis og François Calas. Sudaneseren Ibrahim Younis, franskmanden François Calas og den lokalt ansat chauffør og tolk Munir Faiz Mohammad blev tilbageholdt i ni dage af det irakiske efterretningsvæsen. (Foto: Morten Rostrup) Siden 10. marts har Læger uden Grænser haft officiel tilladelse til at arbejde i Irak. Et lægehold på 6 personer var flere uger forinden rejst til Bagdad og traf selv beslutning om at forblive i landet, selv om krigen ville gå i gang. Lægeholdet valgte at støtte Al Kindihospitalet, som var udpeget til at modtage sårede og tilskadekomne i tilfælde af krig. Lægeholdet indgik i det faste vagtskifte på hospitalet under bombardementerne af Bagdad. Læger uden Grænsers arbejde blev midlertidigt standset den 2. april, da to af holdets hjælpearbejdere blev arresteret af Iraks hemmelige politi. Efter ni dages arrest og ophold i tre fængsler blev de løsladt og vendte uskadte tilbage. Arbejdet blev genoptaget hurtigt efter. Under krigen har 44 internationale hjælpearbejdere fra Læger uden Grænser arbejdet i Irak og i de omkringliggende lande. Situationsrapport fra Irak I slutningen af april evaluerede Læger uden Grænser (MSF) behovene på en række hospitaler i Bagdad og ni andre større byer i Irak. Dette er et sammendrag af evalueringen. Bagdad Mange af byens hospitaler er blevet plyndret, og kun cirka halvdelen af byens 34 hospitaler er i funktion. De hospitaler, som Læger uden Grænser har besøgt, er under pres på grund af manglende organisation og ledelse. Patienterne bliver behandlet, men situationen er langt fra optimal. På grund af mangel på elektricitet er nogle hospitalsafdelinger lukket. Patienter med kroniske lidelser har behov for hjælp, fordi der ikke er strøm til for eksempel dialyse-apparater og køleskabe til opbevaring af insulin. Hospitalerne har i en vis udstrækning tilstrækkelig medicin, men der er mangel på bedøvelsesmidler. De usikre forhold i byen samt mangel på offentlig transport, benzin og dieselolie betyder at mange ansatte på hospitalerne, især plejepersonalet, ikke møder på arbejde. Basra Fire af byens hospitaler fungerer, men ikke på samme niveau som tidligere på grund af mangel på personale og udstyr. To af byens fire uddannelseshospitaler er udplyndrede, ligesom mange af byens sundhedscentre. Mere end halvdelen af klinikkerne fungerer dog stadigvæk. Antallet af diarré-tilfælde er steget, fordi folk henter drikkevand direkte fra floden. Også hospitalerne melder om vandmangel på grund af mangel på elektricitet. Lokale kilder melder desuden om ernæringsproblemer som følge af protein-mangel. I byerne Tikrit, Al Hilla, Al Najaf, Al Nasariya, Al Qut, Mosul, Karbala og Samara var et enkelt hospital helt ude af drift efter plyndringer, men i det store og hele har hospitalerne været i stand til at klare sig. De mest almindelige problemer er først og fremmest mangel medicin mod den malaria-lignende sygdom kala azar desuden mangel på vand, elektricitet og narkosemidler, og i nogle tilfælde personale og forsyninger.

6 6 I marts i år stod 500 sorte kvindesilhouetter opstillet rundt om i Congo-Brazzavilles hovedstad med teksten "Voldtægt jeg siger nej!" i en kampagne for at få det tabubelagte emne voldtægt frem i dagens lys. (Foto: Alain Fredaigue/MSF) Tika viol nej til voldtægt! Undertrykkelse af kvinder i form af voldtægt er blevet et uhyggeligt stort problem i Congo-Brazzaville. Læger uden Grænser hjælper ofrene, og prøver at gøre noget ved årsagen. I Danmark bliver der anmeldt omkring 500 voldtægter om året. I Brazzaville, der er hovedstad i Congo-Brazzaville og har en million indbyggere, henvendte kvinder sig i løbet af blot otte måneder på en enkelt skadestue og fortalte at de var blevet voldtaget. Voldtægt er et enormt problem i Congo-Brazzaville. Læger uden Grænser sørger for nogle af disse ofre ved at behandle deres fysiske og psykiske skader. På grund af problemets omfang besluttede Læger uden Grænser desuden fornylig at lave en kampagne i Brazzaville for at få det tabu-belagte emne frem i dagens lys. Problemet med voldtægt er et resultat af mange års lovløshed og kaos i Congo-Brazzaville, der røg ud i borgerkrig i Under konflikten var voldtægtsmændene mest soldater og militsmænd, men den uhyggelige form for kvindeundertrykkelse har sat sig fast, og i dag er gerningsmanden i 6 ud af ti tilfælde en nær bekendt. "En mand voldtager som hævn, hvis han er blevet afvist, og for at vise sin styrke, virilitet og magt," siger dr. Grégoire, psykiater og leder af Læger uden Grænsers program for voldtægtsofre på Makélékélé-hospitalet i Brazzaville: "Men i Congo er det desuden en undertrykkende handling, der stemmer overens med det generelle klima af vold, anarki og lovløshed." Ind i samfundet igen På Makélékélé-hospitalet tager Læger uden Grænser sig i første omgang af de skader, kvinden må have fået under voldtægten. Hun får præventiv behandling mod kønssygdomme og AIDS, en HIV-test og en "morgenen-efter"-pille. Bliver hun gravid, får hun lægehjælp under graviditeten og i månederne efter. Læger uden Grænser tilbyder også psykologhjælp, især for at forebygge de problemer kvinden kan få med et barn, der er undfanget ved en voldtægt. At blive voldtaget betyder tit, at kvinden bliver udstødt af familie og venner. For at give hende mulighed for at få fodfæste i samfundet igen, tilbydes nogle af kvinderne tre måneders oplæring i at væve hatte og tasker. Det opmuntrer hende til selv at gøre noget og genoptage sit arbejdsliv. Programmet startede i marts 2000, og til og med 2002 har 548 voldtægtsofre fået hjælp. Et identisk program er sidenhen startet på Talangaï-hospitalet i Brazzaville.

7 KORT INFO KORT INFO KORT INFO KORT INFO 60 mål til fordel for MSF Der blev scoret kr. til Læger uden Grænser i semifinalekampen i kvindehåndbold mellem Viborg og Slagelse den 27. april i Viborghallen. Begge holds sponsorer henholdsvis forsikringsselskabet Topdanmark og Harboes Bryggeri gav kroner for hvert mål, der blev scoret. TV2, der sendte kampen, satte skilte på skærmen med et telefonnummer, hvor man kunne ringe bidrag ind, og Topdanmark havde givet deres bandereklamer til samme formål. I alt blev der indtelefoneret kr., målene gav kr., og spillernes trøjer blev inden kampen og i pausen bortauktioneret for i alt kr. Med hvad der samtidig er samlet ind i hallen, kom beløbet op på omkring kr. hvilket må siges at være hel pænt for en times håndbold. Nyhedsjournalen nr Succesfuldt møde med tysk medicinalgigant i København På initiativ fra Læger uden Grænsers danske formand, læge Søren Brix Christensen og Læger uden Grænser/ MSFs udsendte i Ukraine har repræsentanter fra MSF, UNICEF og den tyske medicinalgigant Bohringer-Ingelheim holdt møde den 21. januar i København. Målet for mødet var at afklare Bohringer-Ingelheims løfter om medicindonationer til blandt andet behandling af HIV-smittede gravide i Ukraine. Det tyske firma har hidtil doneret medicin af typen Nevirapin. Men distribueringen er foregået centralt og i uhensigtsmæssige pakninger, og medicinen har ikke nået de HIV-smittede mødre og børn. "Mødet var en succes, fordi Bohringer-Ingelheim medgav, at de hidtidige donationer har været upraktiske. Fremover vil firmaet levere medicinen i mindre pakninger, der bedre kan distribueres til de hospitaler, som behandler de HIV smittede," forklarer Søren Brix Christensen. Desuden vil Bohringer- Ingelheim undersøge mulighederne for at levere deres medicin i sprøjter, der er klar til brug, så medicinen lettere kan gives til de nyfødte børn. Behandlingen er meget simpel: 1 tablet til den gravide under fødslen og indenfor 72 timer efter fødslen samt få Topdanmark havde iklædt både holdet og de 3000 tilskuere til håndboldopgøret mellem Viborg og Slagelse den 27. april i trøjer med Læger uden Grænsers logo. (Foto: Take One) milliliter mixtur til barnet. Oven i købet er behandlingen effektiv, idet man sænker risikoen for smitteoverførsel fra procent uden behandling til under 10 procent med behandling. Over en million mærker Blot seks uger efter lanceringen kunne Post Danmark oplyse, at velgørenhedsfrimærket til fordel for Læger uden Grænser har været en kæmpe succes. Mere end 1 million frimærker er solgt, hvilket per 30. april indbringer kr. til Læger uden Grænsers arbejde. "Vi er ovenud lykkelige for frimærket", fortæller indsamlingschef Nana Cajus. "Udover en stor og uventet ekstraindtægt for Læger uden Grænser, er det en stor anerkendelse, at Post Danmark har peget på Læger uden Grænser som modtager af overskuddet fra dette års velgørenhedsfrimærke". "Desuden har velgørenhedsfrimærket givet en stor hjælp til vores markedsføring og kendskab. Det viser bedre end megen avisomtale, at Læger uden Grænser er en organisation, man kan støtte med private bidrag."

8 8 På vegne af HBH- Fonden overrakte Uffe Ellemann-Jensen den 20. februar en check på kroner til Læger uden Grænser, som anerkendelse for oplysningskampagnen om flygtninge, som Læger uden grænser gennemførte i foråret En glad direktør Philip Clarke takker for det store beløb. Foto: HBH-fonden Lyn-indsats mod SARS i Vietnam Efter en kort og succesfuld indsats mod lungesygdommen SARS i Vietnam trak Læger uden Grænser den 30. april sit specialisthold ud af landet. Vietnam var et af de første lande til at erklære en epidemi, men uden nye tilfælde siden 8. april kunne epidemi-alarmen afblæses. Det seks mand store hold har arbejdet på Bach Mai-hospitalet i Hanoi siden 19. marts, og har på baggrund af organisationens erfaringer med isolationskrævende, smitsomme sygdomme andre steder i verden assisteret og trænet det vietnamesiske hospitalspersonale, og har været med til at oprette en særlig isolationsafdeling til behandling af de smittefarlige patienter. "Da SARS-epidemien brød ud, havde plejepersonalet på hospitalet kun få erfaringer med at anvende smittebarrierer og beskyttelsesteknikker," fortæller Læger uden Grænsers projektleder Dan Sermand. "Vi trænede dem i at beskytte sig selv og det øvrige personale mod smitte. Vi fik også etableret et system, som kunne kontrollere menneskers færden ind og ud af hospitalet for derved at hindre spredning af virus." En vigtig årsag til den hurtige inddæmning af SARS er ifølge Læger uden Grænser, at Vietnams regering har haft en meget åben holdning til SARS-epidemien, men også det frugtbare samarbejde mellem de vietnamesiske sundhedsmyndigheder, hospitalspersonalet, WHO og Læger uden Grænser. Læger uden Grænser har med erfaringerne fra Vietnam fremstillet et særligt SARS-udstyr og har udviklet retningslinier for hospitaler med SARS-behandling, som vil blive stillet til rådighed for sundhedspersonale i andre lande. D A N S K E R E I F E L T E N 1 Othman El Tayeb, læge, Novokouznetsk, Rusland 2 Niels Hahn, logistiker, Monrovia, Liberia 3 Anne Dorte Hansen, sygeplejerske, Mariinsk, Rusland 4 Rosemarie Lopez Sterup, læge/kirurg, Monrovia, Liberia 5 Laura Thomsen, sygeplejerske, Kabala, Sierra Leone 6 Mette Louise Fryland, laboratorietekniker, Nairobi, Kenya 7 Marianne Looft, sygeplejerske, Nairobi, Kenya 8 Helle Wincentz Sørensen, medicinsk koordinator, Goma, Congo 9 Charlotte Fagerholt, laboratorietekniker, Maputo og Tete, Mozambique 10 Ingrid Annsberg, sygeplejerske, Lagos, Nigeria 11 Kate Bruun, sygeplejerske, Kunduz, Afghanistan 12 Lone Dorch Lund, sygeplejerske, Mapel, Sydsudan 13 Claudia Vivas, læge, Kajo Keti, Sydsudan 14 Zitta Harboe, læge, Jijiga, Etiopien 15 Ann-Sophie Iuel-Brockdorff, sygeplejerske, Kuito, Angola Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, telefon , fax , info@msf.dk, / Giro , Ansvarshavende redaktør Philip Clarke, Redaktion og tekst Michael Sander Loua, Nikolaj Lykke Nielsen, Søren Rugholdt, Redaktionen afsluttet 9. maj 2003, Oplag stk., ISSN Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Arco Grafisk A/S, Repro og trykning, og Nina Grut, Grafisk design,