Om det grønlandske. alkoholforbrug før og nu. eller hvordan inuitterne i løbet af tre generationer begyndte at løbe løbsk 1 D E B A T T

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om det grønlandske. alkoholforbrug før og nu. eller hvordan inuitterne i løbet af tre generationer begyndte at løbe løbsk 1 D E B A T T"

Transkript

1 D E B A T T Om det grønlandske alkoholforbrug før og nu eller hvordan inuitterne i løbet af tre generationer begyndte at løbe løbsk 1 Grønland er som bekendt verdens største ø med egen kontinentalsokkel (figur 1). Gennem de sidste ca. 50 år har den grønlandske befolkning gennemlevet en samfundsudvikling, som europæerne har haft godt 400 år til at gennemleve. Den hastige udvikling har medført mange menneskelige tragedier, som også har givet ekko i det traditionelle grønlandske kulturliv. Udviklingen har bevirket, at den grønlandske befolkning de fleste steder er koncentreret i større eller mindre bysamfund, og at den moderne teknologi, og dermed kravene til komfort, hurtig kommunikation og underholdning, har vundet indpas selv i mindre bygder. Det oprindelige erhverv som fanger spiller nu kun en lille rolle i samfundsøkonomien, men for knap 500 familier er det fortsat eksistensgrundlaget. For andre familier udgør jagt og fiskeri en skattet fritidsbeskæftigelse, som er en vigtig del af den kultu- 1. Foredrag holdt på NAD:s (Nordiska namnden for alkoholoch drogforskning) samfundsvidenskabelige rusmiddelforskermøde om "lokalsamfund, rusmiddelproblemer og interventioner" i Danmark den august relle arv. Jeg vil i dette indlæg redegøre for de tilgængelige oplysninger om Grønlands alkoholforbrug gennem tiderne, på det samfundsvidenskabelige plan som det er mig muligt. Befolkningen I 1901 boede der ca mennesker i Grønland. I løbet af 50 år fordobledes dette antal (figur 2), og i de næstfølgende 20 år fordobledes befolknings- Figur l. Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 10, 1993:3-155-

2 Figur 2. Befolkningen i Grønland. Antal 1000 mennesker Figur 3. Dødsårsagerne 1951 og a. den grønlanske befolkning i Totale befolkningsmængde 40 Personer født i Grønland Tuberculosis 36% Circulatory disease 3% Cancer 3% Sulclde 0% Accident 7% 10 O l_~====---~_ Lung disease 10% Measlea lo'" All other eau ses 23% Kilde: Statsministeriets Grønlandsafdeling, Danmarks Statistik, Grønlands Statistiske Kontor 3b. tallet atter - en tilvækst på 3,6 % årligt. Der har herefter været en årlig stigning på ca. 1,1 %. På grund af den politisk bestemte acceleration i samfundsudviklingen - med milliardinvesteringer i den grønlandske infrastruktur - resulterede udviklingen i en betydelig tilvandring af danske håndværkere og administratorer. Disse udgjorde 1/3 af tilvæksten i 1960'erne og 2/3 af tilvæksten i perioden I det følgende vil jeg belyse, hvordan befolkningsstrukturen ændrede sig i perioden 1950 til Jeg har valgt disse to årstal, da de er kardinalpunkter i den grønlandske alkoholpolitik, hvilket jeg senere skal komme ind på. I begyndelsen af 1950'erne bestod befolkningsrnassen af inuitter og en fastboende dansk embedsmandsgruppe på ca. 1 ODD, hvoraf langt de fleste kunne tale grønlandsk og til dels forstod den grønlandske kultur. I 1980 var den totale befolkning steget til 55 ODD, med en dansk tilflyttergruppe på knap 9 ODD, hovedsageligt håndværkere på kortvarigt ophold, der nærmest boede i lejre under kummerlige boligforhold. Man var i Grønland for at tjene penge. Gennem tiderne har den grønlandske befolkning været hærget af tuberkulosen, der har krævet tusinder af dødsofre. Det danske sundhedsvæsen udførte en stor indsats, men så sent som i 1951 (figur 3) tegnede sygdommen sig for 36 % af årets dødsfald. Clrculatory dlaeaae 22% Homicide 6% canc~::gar II Lung dlsesae 6% Congen. diaesae 3% Accident 9% All other causes 21% Figur 3 viser dødsårsagerne i den grønlandske befolkning i 1951 og Den første grafiske fremstilling er imidlertid baseret på usikre oplysninger, da man først i 1988 fik indført lovpligtigt medikolegalt ligsyn ved uventet, ikke-forklarlig død. I 1951 var tuberkulose og andre infektionssygdomme årsag til over 1/3 af samtlige dødsfald. Død ved ikke-naturlige årsager udgjorde ligeledes 1/3 af samtlige dødsfald. Befolkningen var på dette tidspunkt immunologisk ubeskyttet, og sygdomsmønsteret var i begyndelsen af 1950'erne præget af epidemier såsom mæslinger og polio. Den danske stat reagerede hurtigt med de undersøgelses- og behandlingsmuligheder som stod til rådighed. Befolkningen blev vaccineret sideløbende med sociale tiltag i form af kapital til forbedring af boligstandard og social tryghed parallelt med udbygning og en højst tiltrængt fornyelse af det grønlandske sundhedsvæsen. Med disse tiltag ændrede dødelighedsmønsteret sig gradvist. Nordisk Alkoholtidskrift Vol. la, 1993:3-156-

3 Grundlovsændringen af 1953 medførte liberalisering af erhvervslivet med frit salg af alle varer, inklusive alkoholholdige drikke. I takt hermed ændrede livsstilen sig lidt efter lidt. Når man betragter den kvalitative dødelighedssituation i 1990, ser man at infektionssygdommene ikke længere dominerer, samt at død ved ikke-naturlige årsager (drunkning og kuldedød, selvmord og mord) stadig forårsager ca. 1/3 af årets samtlige dødsfald. Kræft og kredsløbssygdomme og hermed beslægtede dødsårsager er ved at vinde indpas også i det grønlandske samfund. Alle er imidlertid enige om, at alkohol er en stærkt medvirkende faktor til fremkaldelse af vold og anden form for kriminalitet med døden til følge. Da tuberkulosen ikke længere var nogen folkesygdom, var der fri bane for en befolkningseksplosion, idet man gennem tiderne havde vænnet sig til at få 6-7 børn i hver søskendeflok for dog at have mindst 1-2 sønner til at forsørge sig i sin alderdom. For at dæmpe befolkningstilvæksten iværksatte man familieplanlægning, dels i form af oplysning, dels i form af omfattende prævention vha. spiral for alle tilgængelige fertile kvinder. Dette medførte i perioden et dramatisk, nærmest lineært fald i fødselsraten fra 50 til 18 promille. Langt om længe opdagede man den uheldige udvikling og begyndte at fjerne spiralerne, hvorved faldet efterhånden udjævnedes. Siden har fødselsraten stabiliseret sig omkring 22 promille. På denne baggrund bedes læseren sætte sig godt fast i kajakken, idet jeg nu går over til den konkrete baggrund for alkoholforbruget i Grønland. Kun til jul og nytår Før anden verdenskrig havde den almindelige grønlænder levet isoleret fra den øvrige verden. Da kontakten med Danmark blev afbrudt, overtog USA efter et års tid forsynings pligten mod betaling i kryolit og tog ansvaret for den militære beskyttelse med anlæggelse af et større antal baser med tilhørende lufthavne som transitstationer for transport af krigsmateriel til Europa. Man fik rationeringskort som i andre dele af verdenen, og pr. post kunne man bestille de varer man ønskede gennem de store amerikanske butikskæder. USA sendte film af underholdende og oplysende karakter. Grønlænderne opdagede, at der fandtes en verden udenfor, som også de kunne få del i. Det er en historisk kendsgerning, at den grønlandske befolkning stiftede bekendtskab med alkohol allerede i løbet af 1500-tallet. Dette skete i forbindelse med besøg af nordeuropæiske hvalfangere, som drev deres erhverv langs den grønlandske vestkyst med tyngdepunkt i området omkring Diskoøen. Denne tuskhandel kom efterhånden den centrale ledelse i København for øre, hvorfor man i 1782 lovgav på området, idet man udstedte en instruks for overvintrende hvalfangere med totalforbud mod at give inuitterne alkohol. Denne instruks har juridisk set været gældende indtil På grund af den ringe kontakt og manglende kontrol ændredes fortolkningen i tidens løb og man indførte stiltiende: 1) deputationsbrændevin som en vigtig del af lønnen,samt 2) ekstra brændevin som belønning til inuitterne vedsærlige lejligheder. I perioden efter 1782 fik ekstrabrændevinen rollen som murbrækker for tildeling af alkoholholdige drikke til inuitterne. I begyndelsen fandt dette kun sted til jul og nytår og på kongelige fødselsdage. I 1829 brugte inspektøren 240 potter brændevin og 9 3/4 skæpper malt på den grønlandske befolkning, og i 1830 gav han tilladelse til udskænkning af brændevin til grønlandske kvinder. I slutningen af 1800-tallet udfærdigede indenrigsministeriet en resolution samt en skrivelse, som betød alkoholrationering for statens embedsmænd med tildelinger fra 1/4 til 1 2/3 tønde brændevin p.a. (hakkeorden). I 1891 skrev Fridtjof Nansen: "De er nu lidenskabeligt glade for brændevin - ikke fordi det smager godt, men det er så dejligt at være fuld". Inuitters alkoholindtagelse betragtedes som legaliseret. Ifølge de oplysninger jeg har kunnet finde, startede importen af malt og humle for brygning af den grønlandske øl - immiaq - omkring midten af 1800-tallet. Importen steg gradvis, og brygningen systematiseredes til fælles immiaqbrygning i de større samfund, hvorefter tildelingen skete pr. husstand ifølge reglement af 1929, hvor hver husherre fik tildelt 18 kg malt pr. år. Dermed indførtes maltretten og hjemmebrygningen blev legitimiseret. Da malten imidlertid var rationeret, varede det ikke længe, før befolkningen fandt ud af at vand, sukker og gær kunne bruges til alkoholpro- Nordisk Alkoholtidskrift Vol. IO, 1993:3-157-

4 duktion. Resultatet af reglementet af 1929 blev, at alle i princippet lejlighedsvis havde adgang til at drikke sig beruset, hvis de ønskede det. Alkoholproduktionens omfang var ukendt for de offentlige myndigheder og således forblev det. Figur 4. Gennemsnitligt forbrug pr person over 14 år. Vestgrønland. Liter 100% alkohol Rationeringen ophæves I 1952 skete der en betydelig rationeringslempelse, og den 15. december 1954 ophævedes rationeringen helt. I foretog Udvalget for Samfundsforskning i Grønland en undersøgelse af alkoholforbruget i Vestgrønland under ledelse af forskningsleder, dr.jur. Verner Goldschmidt. Udvalget fremlagde i 1961 en rapport om "Alkoholsituationen i Vestgrønland". Undersøgelsens formål var at tilvejebringe et statistisk materiale til belysning af forbrugets omfang og udvikling før og efter rationeringens ophævelse. Man foretog derfor en statistisk bearbejdelse af foreliggende talmateriale vedrørende alkoholforbruget i Vestgrønland Desuden anvendte man i et vist omfang forbrugsundersøgeiser blandt grønlandske og udsendte danske husstande, foretaget Immiaqforbruget blev undersøgt på grundlag af maltimporten. De gamle grønlandske traditionelle bryggernetoder blev imiteret i danske laboratorier med assistance af en brygmester. Man fandt frem til, at man af 1 kg malt kunne fremstille ca. 30 liter immiaq med en usikkerhed på 25 %. På grundlag af alle disse oplysninger nåede man frem til det forbrugsmønster der fremgår af figur 4. Som det ses, sker der i denne periode en ændring i forbrugsmønsteret, idet forbruget af industrielt fremstillet spiritus tredobles, mens immiaqforbruget halveres. En del af årsagen til denne ændring af drikkevanerne må imidlertid tilskrives rationeringslempelsen i 1952, hvor enhver grønlandsk husstand med husherre over 23 år, samt alle selvstændige erhvervsdrivende grønlændere, årligt fik adgang til 12 fl. spiritus, 24 fl. vin og 200 øl. Højere tjenestemænd fik årligt adgang til 80 fl. spiritus samt ubegrænsede mængder af vin, øl og malt. Hermed var den industrielt fremstillede pilsner for alvor introduceret i den grønlandske alkoholmenu. Denne rationeringsordning fungerede som en overgangsperiode, inden man den 15. decem : Spiritusrationeringens ophævelse. Immioq Kilde: Alkoholsituationen i Vestgrønland. Rapport fra Udvalget for Samfundsforskning i Grønland ber 1954 ophævede al rationering af alkoholholdige drikkevarer. Ser man nærmere på figur 4 med udvalgets fortolkninger, påpeges det, at man i april 1950 forhøjede statens lønninger til den lokalt ansatte arbejdskraft med ca. 90 %, hvilket skulle kunne forklare forbrugs stigningen i De efterfølgende kraftige stigninger menes betinget af restriktionslempelser samt spiritusrationeringens ophævelse. Sidstnævnte medførte straks en stig- Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 10, 1993:3-158-

5 ning i forbruget af industrielt fremstillet spiritus på knap 50 % i , hvorefter forbruget holdt sig nogenlunde konstant. Immiaqforbruget har i registreringsperioden, som ovenfor nævnt, været stærkt faldende og er givetvis blevet kompenseret af industrielt fremstillet pilsner. Ved at se på totalforbruget kan det konstateres, at dette var 7,5 liter ren alkohol pr. person pr. år fra registreringsperiodens begyndelse til slutning. Jeg mener at kunne konkludere, at rationeringsophævelsen i 1954 ikke medførte nogen egentlig reboundeffekt. Figur 5. Alkoholforbruget pr. indbygger over 15 år. Liter 100% alkohol , Eksplosiv stigning i totalforbruget Ligesom den øvrige del af den industrialiserede verden oplevede også den grønlandske befolkning i 1960'erne og 1970'erne en stadig stigende velstand og i kølvandet et markant tiltagende spiritusforbrug - trods øget beskatning. Gadeuorden, husspektakler og vold hørte til dagens orden. Hvis man ønsker at studere spiritusforbruget i Grønland, er man stort set henvist til at undersøge totalforbruget, der måles ved hjælp af den monopoliserede import med skibsfragt. Hjemmebrænderier findes ikke. Smuglerier og indførsel med fly må anses for værende af minimal betydning i forhold til importen ad søvejen, der således afspejler forbruget. Når jeg i dette indlæg bruger ordet 'monopol: så menes der statens importmonopol. Al import pr. skib af alkoholholdige drikke til Grønland registreres af toldmyndigheden i Grønlandshavnen i Ålborg. Hvad der importeres pr. fly fra København, Island og Canada udgør kun promiller i forhold til totalimporten med skibsfragt. Vi har således ikke samme problemer som de øvrige nordiske lande, hvor de alkoholholdige drikke i princippet flyder frit over grænserne. Nordmændene holder dog traditionen tro fast ved deres destillationsapparat, hvilket får dem til at tale som Peer Gynt. Færingerne har det noget bedre: de muntrer sig i ølcafeerne og bestiller i øvrigt varerne over England. I Danmark, hvor man har den mest liberale alkoholpolitik, kan man bare rejse over den tyske grænse og købe pilsnere for 1-2 kr. pr. styk. 10 ~ ~ BO Bl Kilde: Grønlands statistik. På grund af isens favntag i de arktiske områder og forekomsten af storis i de kystnære farvande i det subarktiske, er skibsfarten periodisk og importen også af spiritusholdige drikkevarer "forskubbet". Der kan derfor teoretisk set være fejlkilder mht. tidsforløbet af befolkningens totalforbrug, men kvantitativt må konsumptionen anses for at være sand. Efter 1955 var der en uafbrudt stigning i totalforbruget indtil 1975, hvor det lykkedes at bremse udviklingen. Forbruget var da oppe på 19 liter ren alkohol pr. indbygger over 15 år (figur 5). Efter en vejledende folkeafstemning indførte Landstinget i august 1979 en rationeringsordning, der varede til april I denne periode kunne enhver borger over 18 år hver måned på sin fødselsdato få udleveret et ark med 72 points, svarende till pilsner = 1 point, 1 fl. spiritus = 24 points. I denne periode kunne man registrere en stigende velstand med deraf følgende mindre pres på socialvæsenet og øget investering i varige forbrugsgoder. Imidlertid viste det sig, at Grønland havde fået sin første sortbørsvaluta. Det udviklede sig til, at 6 points blev 100 kr. værd, og at studerende ligesom andre afholdsfolk på denne måde fik en ekstra sort indkomst på kr. pr. måned. Alle fik pludselig en utrolig kontrol med familievenners og bekendtes fødselsdage, tjenerne på værtshusene kunne sælge de samme mærker adskillige Nordisk Alkoholtidskrift Vol. IO, 1993:3-159-

6 gange, og turister og andre gæster var utrolig populære. I samme periode kom hashen til Grønland for at blive. 2 Da selv det kriminelle mønster ændrede sig, besluttede landets styrende organ at ophæve alkoholrationeringen. Som det fremgår af kurven blev virkningen på totalforbruget eksplosiv, med en stigning på ca. 10 liter ren alkohol. Dette skyldes behovet for at ligge med større lagre, samt et øget merforbrug på ca. 10 % i forhold til forbruget før rationeringsperioden. Vi kunne således i Grønland konstatere, at forbrugsudviklingen i en 3-årig periode efter rationeringens ophævelse gav et større merforbrug end det kvantitative forbrugsfald i rationeringsperioden. På baggrund af, at den grønlandske befolkning var uforberedt på ophævelsen af rationeringen og den hastige industrialisering af samfundet, hvor man fra at bo i jordhytter havde tilegnet sig alle et moderne samfunds karakteristika i løbet af godt tre generationer, var også individet i samfundet begyndt at løbe løbsk. Vi havde på ca. 50 år gennemlevet en udvikling, som Europa havde haft år til at gennemgå og tilpasse sig til. Fra 1987 til 1991 ses en markant nedgang i importen fra 22,4 til 14,93liter/år pr. person. Man behøvede ikke længere at indføre så store mængder som tidligere, da der var indtrådt et spontant fald i konsumptionen. Dette skyldes efter alt at dømme en kraftig øget alkoholbeskatning samt en tiltagende økonomisk afmatning, med efterfølgende opbremsning i bygge- og anlægsvirksomhed og afrejse af et større antal danske håndværkere. Inuuneq Nakuuneq Det grønlandske samfund har gennem årene diskuteret alkoholpolitik på et mere eller mindre 2. I Grønland findes der, i modsætning til alkoholimporten, ingen kontrol med importen af narkotika. Man forsøger at gennemføre en kontrol, men politiets muligheder er ringe. Det er på denne baggrund ikke muligt at vurdere forbruget af hash, som er det aktuelle stof fra brugernes synspunkt. Amfetamin og lign. samt hård narkotika er ikke konstateret med sikkerhed. I 1990 foretog man en screening af skoleelever fra 8. til 13. klasse i hele Grønland. Ca. 25 % havde prøvet at ryge hash, af de årige over 50 %. Undersøgelser på dette felt er i øvrigt yderst sparsomme. sagligt grundlag, som indimellem har betydet politisk afmagt og ført alkoholpolitikken som en kastebold ind i den almindelige partipolitik. Gennem årene har man imidlertid anvendt de klassiske metoder til begrænsning af forbruget - uden synderlig effekt. Bivirkningerne, som dem vi så under pointrationeringen, har man endnu ikke kunnet nå at registrere. Jeg tænker her på forbrugsfaldet efter 1987, der kan betegnes som en økonomisk betinget rationering. Som situationen er i dag kan man imidlertid konstatere, at det ud fra en økonomisk betragtning er billigere at ryge hash end at indtage alkoholholdige drikke, der har nær sagt samme virkning på centralnervesystemet. Den trådte Landstingslov nr. 10m ændring i Landstingslov om indførsel af varer og om indførselsafgifter i kraft. Det drejer sig om ganske store afgifter, men Landskassens indtægter fra alkoholafgifter har i de seneste år alligevel været stadig faldende på grund af nedgangen i totalkonsumptionen. Det fremgår af regnskaberne, hvor provenuet i 1990 var kr., i kr, samt for 1992 t.o.m. september kr. Den offentlige debat har gennem de sidste år i stigende grad været præget af problematikken omkring det pågående misbrug. De førende landspolitikere mener, at mange faktorer kan være medvirkende, blandt andet kultur konflikt og social elendighed. Det vigtigste våben må være en holdningsændring, hvor det enkelte individ sætter sig ned med sin familie og diskuterer problemet igennem, samtidig med at samfundet atter gennem massive oplysningskampagner påvirker befolkningens adfærd. Ved Landstingets forårssamling 1992 introduceredes begrebet "Inuuneq Nakuuneq" (styrk dit liv), hvor hovedmålsætningen er at forbedre livskvaliteten og skabe større sammenhold i samfundet og mellem generationerne. Det var alle medlemmer enige i. Under samme møde ændredes bestemmelserne, idet man ved "stærke drikke" nu forstår alle alkoholholdige drikke med en styrke på 4,10 vol. % alkohol og derover. Ved "svage drikke" forstås i loven alle lignende drikke med en styrke på mellem 2,50 og 4,10 vol. % alkohol. Samtidig ændredes bestemmelserne vedrørende forhandling og servering af "svage drikke", der blev tilladt for alle under 18 år. Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 70, 7993:

7 Figur 6. KNI's salg af letøl i 1990,91 og 92. (Målt i liter) liter Kilde: KNI OL- l Fra l.maj 1992 er 3,6 øl indregnet i gruppen letøl. Det sidste havde man overset under forårssamlingen 1992, og da man i slutningen af maj begyndte forhandling af øl med 3,6 vol. %, blev det en salgssucces for landets stedlige tapperiinstitution (figur 6). Alle uanset alder kunne i princippet købe denne øl fra kl. 6 om morgenen. Dette medførte en sand mediestorm i den skrevne presse og ordningen blev ændret. Landskassens indtægter på alkoholprovenuer har været stadig faldende, også de seneste år. Det fremgår af regnskaberne hvor provenuet i 1990 var kr., i kr. samt for ,1 mill. kr. - et forbrugsfald på godt 5 %. Under landstingets forårssamling 1993 vedtog man en yderligere adgiftsforhøjelse på salget af alkoholholdige drikkevarer på 8 1/4 %; dette for at dække et forventet underskud på giftgruppen på 20 mill. kr. Den jævne borger er imidlertid økonomisk så hårdt trængt, at den nye afgiftspakke vil forårsage et yderligere fald i tobaks- og alkoholprovenuerne. Som det er beskrevet ovenfor, har den grønlandske befolkning haft et skiftende forhoid til sit alkoholforbrug. De hyppige lovændringer har ikke givet grønlænderne mulighed for at få et normalt forhold til alkohol og en alkoholkultur, som man kender det i andre nordiske lande. Niels P. Broberg Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 70, 1993:

Indførsel af alkohol til Grønland 2001-2005

Indførsel af alkohol til Grønland 2001-2005 Alkoholstatistik 2006:1 Indførsel af alkohol til Grønland 2001-2005 Sammenfatning Stigning i samlede indførsel af alkohol Figur 1 Der blev i 2005 indført 515.000 liter ren alkohol i drikkevarer, jf. Figur

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Bryggeriforeningens alkoholpolitik

Bryggeriforeningens alkoholpolitik bryggeriforeningen.qxd 14/08/03 14:55 Side 2 Hvad er et moderat og ansvarligt forbrug? Bryggeriforeningen definerer et moderat og ansvarligt forbrug af øl, som: At drikke indenfor de grænser dit helbred

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Specialpublikation 2003:2 ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Side 2 Brug af rusmidler blandt unge i Grønland (ESPAD 2003) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Befolkningsvækst (Matematik, samfundsfag, geografi) Demografik Transition: Fødsler Dødsfald Befolkningsvækst

Befolkningsvækst (Matematik, samfundsfag, geografi) Demografik Transition: Fødsler Dødsfald Befolkningsvækst Befolkningsvækst (Matematik, samfundsfag, geografi) Man kan aflæse befolkningsvæksten i en graf, der viser antal fødsler og dødsfald i et givent land. En sådan graf kaldes også en demografisktransition.

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 34. Initiativer på kostområdet... 3 35. Indsatsområdet alkohol... 3 36.

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Alkoholpolitik. Alkohol under ansvar og med respekt for mennesket. Kommuneqarfik Sermersooq 2010 april 2013

Alkoholpolitik. Alkohol under ansvar og med respekt for mennesket. Kommuneqarfik Sermersooq 2010 april 2013 Alkoholpolitik Alkohol under ansvar og med respekt for mennesket Kommuneqarfik Sermersooq 2010 april 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Borgerrettede initiativer... 4 Gravide og børnefamilier...

Læs mere

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Indhold Introduktion Færøsk turisme 2012 Appendiks: Færøsk turisme i tal Ferðavinnufelagið er Færøernes brancheforening

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Brændevinens historie i korte træk

Brændevinens historie i korte træk Brændevinens historie i korte træk Brændevin i oldtiden Brændevin er som det fremgår af navnet brændt vin. Man har nok kun kendt til processerne i produktionen af brændevin i ca. 1000 år Aristoteles(384-322)

Læs mere

Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst

Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst STOF nr. 23, 2014 Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst Manglende kontinuitet i prioriteringen af området samt politisk berøringsangst har gjort det svært at forebygge

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Øknomi Side 1 af 5 PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Beckhoff øger sin omsætning med 17 procent og passerer 500 mio. Euro Stigning i omsætningen på 17 %

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Lov om røgfri miljøer

Lov om røgfri miljøer LOV nr 512 af 06/06/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 731 af 21/06/2007 LBK nr 903 af 12/07/2007 LBK nr 1020 af 21/10/2008

Læs mere

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 19. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende EM 2006/88: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at hæve lotteriafgiften og automatspilsafgiften således,

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Er rige mennesker lykkeligere?

Er rige mennesker lykkeligere? Er rige mennesker lykkeligere? De fleste antager, at rige mennesker må være meget lykkelige. Men forskning viser, at rige sjældent er lykkeligere end andre. Det er nemlig primært vores gener, der bestemmer,

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere