Om det grønlandske. alkoholforbrug før og nu. eller hvordan inuitterne i løbet af tre generationer begyndte at løbe løbsk 1 D E B A T T

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om det grønlandske. alkoholforbrug før og nu. eller hvordan inuitterne i løbet af tre generationer begyndte at løbe løbsk 1 D E B A T T"

Transkript

1 D E B A T T Om det grønlandske alkoholforbrug før og nu eller hvordan inuitterne i løbet af tre generationer begyndte at løbe løbsk 1 Grønland er som bekendt verdens største ø med egen kontinentalsokkel (figur 1). Gennem de sidste ca. 50 år har den grønlandske befolkning gennemlevet en samfundsudvikling, som europæerne har haft godt 400 år til at gennemleve. Den hastige udvikling har medført mange menneskelige tragedier, som også har givet ekko i det traditionelle grønlandske kulturliv. Udviklingen har bevirket, at den grønlandske befolkning de fleste steder er koncentreret i større eller mindre bysamfund, og at den moderne teknologi, og dermed kravene til komfort, hurtig kommunikation og underholdning, har vundet indpas selv i mindre bygder. Det oprindelige erhverv som fanger spiller nu kun en lille rolle i samfundsøkonomien, men for knap 500 familier er det fortsat eksistensgrundlaget. For andre familier udgør jagt og fiskeri en skattet fritidsbeskæftigelse, som er en vigtig del af den kultu- 1. Foredrag holdt på NAD:s (Nordiska namnden for alkoholoch drogforskning) samfundsvidenskabelige rusmiddelforskermøde om "lokalsamfund, rusmiddelproblemer og interventioner" i Danmark den august relle arv. Jeg vil i dette indlæg redegøre for de tilgængelige oplysninger om Grønlands alkoholforbrug gennem tiderne, på det samfundsvidenskabelige plan som det er mig muligt. Befolkningen I 1901 boede der ca mennesker i Grønland. I løbet af 50 år fordobledes dette antal (figur 2), og i de næstfølgende 20 år fordobledes befolknings- Figur l. Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 10, 1993:3-155-

2 Figur 2. Befolkningen i Grønland. Antal 1000 mennesker Figur 3. Dødsårsagerne 1951 og a. den grønlanske befolkning i Totale befolkningsmængde 40 Personer født i Grønland Tuberculosis 36% Circulatory disease 3% Cancer 3% Sulclde 0% Accident 7% 10 O l_~====---~_ Lung disease 10% Measlea lo'" All other eau ses 23% Kilde: Statsministeriets Grønlandsafdeling, Danmarks Statistik, Grønlands Statistiske Kontor 3b. tallet atter - en tilvækst på 3,6 % årligt. Der har herefter været en årlig stigning på ca. 1,1 %. På grund af den politisk bestemte acceleration i samfundsudviklingen - med milliardinvesteringer i den grønlandske infrastruktur - resulterede udviklingen i en betydelig tilvandring af danske håndværkere og administratorer. Disse udgjorde 1/3 af tilvæksten i 1960'erne og 2/3 af tilvæksten i perioden I det følgende vil jeg belyse, hvordan befolkningsstrukturen ændrede sig i perioden 1950 til Jeg har valgt disse to årstal, da de er kardinalpunkter i den grønlandske alkoholpolitik, hvilket jeg senere skal komme ind på. I begyndelsen af 1950'erne bestod befolkningsrnassen af inuitter og en fastboende dansk embedsmandsgruppe på ca. 1 ODD, hvoraf langt de fleste kunne tale grønlandsk og til dels forstod den grønlandske kultur. I 1980 var den totale befolkning steget til 55 ODD, med en dansk tilflyttergruppe på knap 9 ODD, hovedsageligt håndværkere på kortvarigt ophold, der nærmest boede i lejre under kummerlige boligforhold. Man var i Grønland for at tjene penge. Gennem tiderne har den grønlandske befolkning været hærget af tuberkulosen, der har krævet tusinder af dødsofre. Det danske sundhedsvæsen udførte en stor indsats, men så sent som i 1951 (figur 3) tegnede sygdommen sig for 36 % af årets dødsfald. Clrculatory dlaeaae 22% Homicide 6% canc~::gar II Lung dlsesae 6% Congen. diaesae 3% Accident 9% All other causes 21% Figur 3 viser dødsårsagerne i den grønlandske befolkning i 1951 og Den første grafiske fremstilling er imidlertid baseret på usikre oplysninger, da man først i 1988 fik indført lovpligtigt medikolegalt ligsyn ved uventet, ikke-forklarlig død. I 1951 var tuberkulose og andre infektionssygdomme årsag til over 1/3 af samtlige dødsfald. Død ved ikke-naturlige årsager udgjorde ligeledes 1/3 af samtlige dødsfald. Befolkningen var på dette tidspunkt immunologisk ubeskyttet, og sygdomsmønsteret var i begyndelsen af 1950'erne præget af epidemier såsom mæslinger og polio. Den danske stat reagerede hurtigt med de undersøgelses- og behandlingsmuligheder som stod til rådighed. Befolkningen blev vaccineret sideløbende med sociale tiltag i form af kapital til forbedring af boligstandard og social tryghed parallelt med udbygning og en højst tiltrængt fornyelse af det grønlandske sundhedsvæsen. Med disse tiltag ændrede dødelighedsmønsteret sig gradvist. Nordisk Alkoholtidskrift Vol. la, 1993:3-156-

3 Grundlovsændringen af 1953 medførte liberalisering af erhvervslivet med frit salg af alle varer, inklusive alkoholholdige drikke. I takt hermed ændrede livsstilen sig lidt efter lidt. Når man betragter den kvalitative dødelighedssituation i 1990, ser man at infektionssygdommene ikke længere dominerer, samt at død ved ikke-naturlige årsager (drunkning og kuldedød, selvmord og mord) stadig forårsager ca. 1/3 af årets samtlige dødsfald. Kræft og kredsløbssygdomme og hermed beslægtede dødsårsager er ved at vinde indpas også i det grønlandske samfund. Alle er imidlertid enige om, at alkohol er en stærkt medvirkende faktor til fremkaldelse af vold og anden form for kriminalitet med døden til følge. Da tuberkulosen ikke længere var nogen folkesygdom, var der fri bane for en befolkningseksplosion, idet man gennem tiderne havde vænnet sig til at få 6-7 børn i hver søskendeflok for dog at have mindst 1-2 sønner til at forsørge sig i sin alderdom. For at dæmpe befolkningstilvæksten iværksatte man familieplanlægning, dels i form af oplysning, dels i form af omfattende prævention vha. spiral for alle tilgængelige fertile kvinder. Dette medførte i perioden et dramatisk, nærmest lineært fald i fødselsraten fra 50 til 18 promille. Langt om længe opdagede man den uheldige udvikling og begyndte at fjerne spiralerne, hvorved faldet efterhånden udjævnedes. Siden har fødselsraten stabiliseret sig omkring 22 promille. På denne baggrund bedes læseren sætte sig godt fast i kajakken, idet jeg nu går over til den konkrete baggrund for alkoholforbruget i Grønland. Kun til jul og nytår Før anden verdenskrig havde den almindelige grønlænder levet isoleret fra den øvrige verden. Da kontakten med Danmark blev afbrudt, overtog USA efter et års tid forsynings pligten mod betaling i kryolit og tog ansvaret for den militære beskyttelse med anlæggelse af et større antal baser med tilhørende lufthavne som transitstationer for transport af krigsmateriel til Europa. Man fik rationeringskort som i andre dele af verdenen, og pr. post kunne man bestille de varer man ønskede gennem de store amerikanske butikskæder. USA sendte film af underholdende og oplysende karakter. Grønlænderne opdagede, at der fandtes en verden udenfor, som også de kunne få del i. Det er en historisk kendsgerning, at den grønlandske befolkning stiftede bekendtskab med alkohol allerede i løbet af 1500-tallet. Dette skete i forbindelse med besøg af nordeuropæiske hvalfangere, som drev deres erhverv langs den grønlandske vestkyst med tyngdepunkt i området omkring Diskoøen. Denne tuskhandel kom efterhånden den centrale ledelse i København for øre, hvorfor man i 1782 lovgav på området, idet man udstedte en instruks for overvintrende hvalfangere med totalforbud mod at give inuitterne alkohol. Denne instruks har juridisk set været gældende indtil På grund af den ringe kontakt og manglende kontrol ændredes fortolkningen i tidens løb og man indførte stiltiende: 1) deputationsbrændevin som en vigtig del af lønnen,samt 2) ekstra brændevin som belønning til inuitterne vedsærlige lejligheder. I perioden efter 1782 fik ekstrabrændevinen rollen som murbrækker for tildeling af alkoholholdige drikke til inuitterne. I begyndelsen fandt dette kun sted til jul og nytår og på kongelige fødselsdage. I 1829 brugte inspektøren 240 potter brændevin og 9 3/4 skæpper malt på den grønlandske befolkning, og i 1830 gav han tilladelse til udskænkning af brændevin til grønlandske kvinder. I slutningen af 1800-tallet udfærdigede indenrigsministeriet en resolution samt en skrivelse, som betød alkoholrationering for statens embedsmænd med tildelinger fra 1/4 til 1 2/3 tønde brændevin p.a. (hakkeorden). I 1891 skrev Fridtjof Nansen: "De er nu lidenskabeligt glade for brændevin - ikke fordi det smager godt, men det er så dejligt at være fuld". Inuitters alkoholindtagelse betragtedes som legaliseret. Ifølge de oplysninger jeg har kunnet finde, startede importen af malt og humle for brygning af den grønlandske øl - immiaq - omkring midten af 1800-tallet. Importen steg gradvis, og brygningen systematiseredes til fælles immiaqbrygning i de større samfund, hvorefter tildelingen skete pr. husstand ifølge reglement af 1929, hvor hver husherre fik tildelt 18 kg malt pr. år. Dermed indførtes maltretten og hjemmebrygningen blev legitimiseret. Da malten imidlertid var rationeret, varede det ikke længe, før befolkningen fandt ud af at vand, sukker og gær kunne bruges til alkoholpro- Nordisk Alkoholtidskrift Vol. IO, 1993:3-157-

4 duktion. Resultatet af reglementet af 1929 blev, at alle i princippet lejlighedsvis havde adgang til at drikke sig beruset, hvis de ønskede det. Alkoholproduktionens omfang var ukendt for de offentlige myndigheder og således forblev det. Figur 4. Gennemsnitligt forbrug pr person over 14 år. Vestgrønland. Liter 100% alkohol Rationeringen ophæves I 1952 skete der en betydelig rationeringslempelse, og den 15. december 1954 ophævedes rationeringen helt. I foretog Udvalget for Samfundsforskning i Grønland en undersøgelse af alkoholforbruget i Vestgrønland under ledelse af forskningsleder, dr.jur. Verner Goldschmidt. Udvalget fremlagde i 1961 en rapport om "Alkoholsituationen i Vestgrønland". Undersøgelsens formål var at tilvejebringe et statistisk materiale til belysning af forbrugets omfang og udvikling før og efter rationeringens ophævelse. Man foretog derfor en statistisk bearbejdelse af foreliggende talmateriale vedrørende alkoholforbruget i Vestgrønland Desuden anvendte man i et vist omfang forbrugsundersøgeiser blandt grønlandske og udsendte danske husstande, foretaget Immiaqforbruget blev undersøgt på grundlag af maltimporten. De gamle grønlandske traditionelle bryggernetoder blev imiteret i danske laboratorier med assistance af en brygmester. Man fandt frem til, at man af 1 kg malt kunne fremstille ca. 30 liter immiaq med en usikkerhed på 25 %. På grundlag af alle disse oplysninger nåede man frem til det forbrugsmønster der fremgår af figur 4. Som det ses, sker der i denne periode en ændring i forbrugsmønsteret, idet forbruget af industrielt fremstillet spiritus tredobles, mens immiaqforbruget halveres. En del af årsagen til denne ændring af drikkevanerne må imidlertid tilskrives rationeringslempelsen i 1952, hvor enhver grønlandsk husstand med husherre over 23 år, samt alle selvstændige erhvervsdrivende grønlændere, årligt fik adgang til 12 fl. spiritus, 24 fl. vin og 200 øl. Højere tjenestemænd fik årligt adgang til 80 fl. spiritus samt ubegrænsede mængder af vin, øl og malt. Hermed var den industrielt fremstillede pilsner for alvor introduceret i den grønlandske alkoholmenu. Denne rationeringsordning fungerede som en overgangsperiode, inden man den 15. decem : Spiritusrationeringens ophævelse. Immioq Kilde: Alkoholsituationen i Vestgrønland. Rapport fra Udvalget for Samfundsforskning i Grønland ber 1954 ophævede al rationering af alkoholholdige drikkevarer. Ser man nærmere på figur 4 med udvalgets fortolkninger, påpeges det, at man i april 1950 forhøjede statens lønninger til den lokalt ansatte arbejdskraft med ca. 90 %, hvilket skulle kunne forklare forbrugs stigningen i De efterfølgende kraftige stigninger menes betinget af restriktionslempelser samt spiritusrationeringens ophævelse. Sidstnævnte medførte straks en stig- Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 10, 1993:3-158-

5 ning i forbruget af industrielt fremstillet spiritus på knap 50 % i , hvorefter forbruget holdt sig nogenlunde konstant. Immiaqforbruget har i registreringsperioden, som ovenfor nævnt, været stærkt faldende og er givetvis blevet kompenseret af industrielt fremstillet pilsner. Ved at se på totalforbruget kan det konstateres, at dette var 7,5 liter ren alkohol pr. person pr. år fra registreringsperiodens begyndelse til slutning. Jeg mener at kunne konkludere, at rationeringsophævelsen i 1954 ikke medførte nogen egentlig reboundeffekt. Figur 5. Alkoholforbruget pr. indbygger over 15 år. Liter 100% alkohol , Eksplosiv stigning i totalforbruget Ligesom den øvrige del af den industrialiserede verden oplevede også den grønlandske befolkning i 1960'erne og 1970'erne en stadig stigende velstand og i kølvandet et markant tiltagende spiritusforbrug - trods øget beskatning. Gadeuorden, husspektakler og vold hørte til dagens orden. Hvis man ønsker at studere spiritusforbruget i Grønland, er man stort set henvist til at undersøge totalforbruget, der måles ved hjælp af den monopoliserede import med skibsfragt. Hjemmebrænderier findes ikke. Smuglerier og indførsel med fly må anses for værende af minimal betydning i forhold til importen ad søvejen, der således afspejler forbruget. Når jeg i dette indlæg bruger ordet 'monopol: så menes der statens importmonopol. Al import pr. skib af alkoholholdige drikke til Grønland registreres af toldmyndigheden i Grønlandshavnen i Ålborg. Hvad der importeres pr. fly fra København, Island og Canada udgør kun promiller i forhold til totalimporten med skibsfragt. Vi har således ikke samme problemer som de øvrige nordiske lande, hvor de alkoholholdige drikke i princippet flyder frit over grænserne. Nordmændene holder dog traditionen tro fast ved deres destillationsapparat, hvilket får dem til at tale som Peer Gynt. Færingerne har det noget bedre: de muntrer sig i ølcafeerne og bestiller i øvrigt varerne over England. I Danmark, hvor man har den mest liberale alkoholpolitik, kan man bare rejse over den tyske grænse og købe pilsnere for 1-2 kr. pr. styk. 10 ~ ~ BO Bl Kilde: Grønlands statistik. På grund af isens favntag i de arktiske områder og forekomsten af storis i de kystnære farvande i det subarktiske, er skibsfarten periodisk og importen også af spiritusholdige drikkevarer "forskubbet". Der kan derfor teoretisk set være fejlkilder mht. tidsforløbet af befolkningens totalforbrug, men kvantitativt må konsumptionen anses for at være sand. Efter 1955 var der en uafbrudt stigning i totalforbruget indtil 1975, hvor det lykkedes at bremse udviklingen. Forbruget var da oppe på 19 liter ren alkohol pr. indbygger over 15 år (figur 5). Efter en vejledende folkeafstemning indførte Landstinget i august 1979 en rationeringsordning, der varede til april I denne periode kunne enhver borger over 18 år hver måned på sin fødselsdato få udleveret et ark med 72 points, svarende till pilsner = 1 point, 1 fl. spiritus = 24 points. I denne periode kunne man registrere en stigende velstand med deraf følgende mindre pres på socialvæsenet og øget investering i varige forbrugsgoder. Imidlertid viste det sig, at Grønland havde fået sin første sortbørsvaluta. Det udviklede sig til, at 6 points blev 100 kr. værd, og at studerende ligesom andre afholdsfolk på denne måde fik en ekstra sort indkomst på kr. pr. måned. Alle fik pludselig en utrolig kontrol med familievenners og bekendtes fødselsdage, tjenerne på værtshusene kunne sælge de samme mærker adskillige Nordisk Alkoholtidskrift Vol. IO, 1993:3-159-

6 gange, og turister og andre gæster var utrolig populære. I samme periode kom hashen til Grønland for at blive. 2 Da selv det kriminelle mønster ændrede sig, besluttede landets styrende organ at ophæve alkoholrationeringen. Som det fremgår af kurven blev virkningen på totalforbruget eksplosiv, med en stigning på ca. 10 liter ren alkohol. Dette skyldes behovet for at ligge med større lagre, samt et øget merforbrug på ca. 10 % i forhold til forbruget før rationeringsperioden. Vi kunne således i Grønland konstatere, at forbrugsudviklingen i en 3-årig periode efter rationeringens ophævelse gav et større merforbrug end det kvantitative forbrugsfald i rationeringsperioden. På baggrund af, at den grønlandske befolkning var uforberedt på ophævelsen af rationeringen og den hastige industrialisering af samfundet, hvor man fra at bo i jordhytter havde tilegnet sig alle et moderne samfunds karakteristika i løbet af godt tre generationer, var også individet i samfundet begyndt at løbe løbsk. Vi havde på ca. 50 år gennemlevet en udvikling, som Europa havde haft år til at gennemgå og tilpasse sig til. Fra 1987 til 1991 ses en markant nedgang i importen fra 22,4 til 14,93liter/år pr. person. Man behøvede ikke længere at indføre så store mængder som tidligere, da der var indtrådt et spontant fald i konsumptionen. Dette skyldes efter alt at dømme en kraftig øget alkoholbeskatning samt en tiltagende økonomisk afmatning, med efterfølgende opbremsning i bygge- og anlægsvirksomhed og afrejse af et større antal danske håndværkere. Inuuneq Nakuuneq Det grønlandske samfund har gennem årene diskuteret alkoholpolitik på et mere eller mindre 2. I Grønland findes der, i modsætning til alkoholimporten, ingen kontrol med importen af narkotika. Man forsøger at gennemføre en kontrol, men politiets muligheder er ringe. Det er på denne baggrund ikke muligt at vurdere forbruget af hash, som er det aktuelle stof fra brugernes synspunkt. Amfetamin og lign. samt hård narkotika er ikke konstateret med sikkerhed. I 1990 foretog man en screening af skoleelever fra 8. til 13. klasse i hele Grønland. Ca. 25 % havde prøvet at ryge hash, af de årige over 50 %. Undersøgelser på dette felt er i øvrigt yderst sparsomme. sagligt grundlag, som indimellem har betydet politisk afmagt og ført alkoholpolitikken som en kastebold ind i den almindelige partipolitik. Gennem årene har man imidlertid anvendt de klassiske metoder til begrænsning af forbruget - uden synderlig effekt. Bivirkningerne, som dem vi så under pointrationeringen, har man endnu ikke kunnet nå at registrere. Jeg tænker her på forbrugsfaldet efter 1987, der kan betegnes som en økonomisk betinget rationering. Som situationen er i dag kan man imidlertid konstatere, at det ud fra en økonomisk betragtning er billigere at ryge hash end at indtage alkoholholdige drikke, der har nær sagt samme virkning på centralnervesystemet. Den trådte Landstingslov nr. 10m ændring i Landstingslov om indførsel af varer og om indførselsafgifter i kraft. Det drejer sig om ganske store afgifter, men Landskassens indtægter fra alkoholafgifter har i de seneste år alligevel været stadig faldende på grund af nedgangen i totalkonsumptionen. Det fremgår af regnskaberne, hvor provenuet i 1990 var kr., i kr, samt for 1992 t.o.m. september kr. Den offentlige debat har gennem de sidste år i stigende grad været præget af problematikken omkring det pågående misbrug. De førende landspolitikere mener, at mange faktorer kan være medvirkende, blandt andet kultur konflikt og social elendighed. Det vigtigste våben må være en holdningsændring, hvor det enkelte individ sætter sig ned med sin familie og diskuterer problemet igennem, samtidig med at samfundet atter gennem massive oplysningskampagner påvirker befolkningens adfærd. Ved Landstingets forårssamling 1992 introduceredes begrebet "Inuuneq Nakuuneq" (styrk dit liv), hvor hovedmålsætningen er at forbedre livskvaliteten og skabe større sammenhold i samfundet og mellem generationerne. Det var alle medlemmer enige i. Under samme møde ændredes bestemmelserne, idet man ved "stærke drikke" nu forstår alle alkoholholdige drikke med en styrke på 4,10 vol. % alkohol og derover. Ved "svage drikke" forstås i loven alle lignende drikke med en styrke på mellem 2,50 og 4,10 vol. % alkohol. Samtidig ændredes bestemmelserne vedrørende forhandling og servering af "svage drikke", der blev tilladt for alle under 18 år. Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 70, 7993:

7 Figur 6. KNI's salg af letøl i 1990,91 og 92. (Målt i liter) liter Kilde: KNI OL- l Fra l.maj 1992 er 3,6 øl indregnet i gruppen letøl. Det sidste havde man overset under forårssamlingen 1992, og da man i slutningen af maj begyndte forhandling af øl med 3,6 vol. %, blev det en salgssucces for landets stedlige tapperiinstitution (figur 6). Alle uanset alder kunne i princippet købe denne øl fra kl. 6 om morgenen. Dette medførte en sand mediestorm i den skrevne presse og ordningen blev ændret. Landskassens indtægter på alkoholprovenuer har været stadig faldende, også de seneste år. Det fremgår af regnskaberne hvor provenuet i 1990 var kr., i kr. samt for ,1 mill. kr. - et forbrugsfald på godt 5 %. Under landstingets forårssamling 1993 vedtog man en yderligere adgiftsforhøjelse på salget af alkoholholdige drikkevarer på 8 1/4 %; dette for at dække et forventet underskud på giftgruppen på 20 mill. kr. Den jævne borger er imidlertid økonomisk så hårdt trængt, at den nye afgiftspakke vil forårsage et yderligere fald i tobaks- og alkoholprovenuerne. Som det er beskrevet ovenfor, har den grønlandske befolkning haft et skiftende forhoid til sit alkoholforbrug. De hyppige lovændringer har ikke givet grønlænderne mulighed for at få et normalt forhold til alkohol og en alkoholkultur, som man kender det i andre nordiske lande. Niels P. Broberg Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 70, 1993:

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2003-2007. Indførslen af vin er fortsat stigende. 2008:1

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2003-2007. Indførslen af vin er fortsat stigende. 2008:1 Alkoholstatistik 2008:1 Indførsel og produktion af alkohol 2003-2007 Indførslen af vin er fortsat stigende. Lille stigning i den samlede indførsel af alkohol Der blev i 2007 indført ca. 511.800 liter ren

Læs mere

Alkoholstatistik. Indførsel af alkohol til Grønland. Indførsel af alkoholholdige drikkevarer i perioden 2000-2010

Alkoholstatistik. Indførsel af alkohol til Grønland. Indførsel af alkoholholdige drikkevarer i perioden 2000-2010 Alkoholstatistik Indførsel af alkohol til Grønland Indførsel af alkoholholdige drikkevarer i perioden 2000-2010 Mindre fald i den samlede indførsel af alkohol Figur 1. Der blev i 2010 indført 325.000 liter

Læs mere

Indførsel af alkohol til Grønland 2001-2005

Indførsel af alkohol til Grønland 2001-2005 Alkoholstatistik 2006:1 Indførsel af alkohol til Grønland 2001-2005 Sammenfatning Stigning i samlede indførsel af alkohol Figur 1 Der blev i 2005 indført 515.000 liter ren alkohol i drikkevarer, jf. Figur

Læs mere

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2015

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2015 Alkoholstatistik Indførsel og produktion af alkohol 2015 Der blev i 2015 indført og produceret 364 tusind liter ren alkohol i drikkevarer, jf. figur 1. I forhold til året før, faldt tilførslen af ren alkohol

Læs mere

Alkoholstatistik. Indførsel af alkohol til Grønland 1975-2001 2002:1. Indhold. Sammenfatning

Alkoholstatistik. Indførsel af alkohol til Grønland 1975-2001 2002:1. Indhold. Sammenfatning Alkoholstatistik 2002:1 Indførsel af alkohol til Grønland 1975-2001 Indhold Sammenfatning...1 Indførsel og forbrug...2 Alkoholindførslen til Grønland 1975-2001...3 Indførslen fordelt på hovedtyper...4

Læs mere

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2016

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2016 Alkoholstatistik Indførsel og produktion af alkohol 2016 Der blev i 2016 indført og produceret 383 tusind liter ren alkohol i drikkevarer, jf. figur 1. I forhold til året før, steg tilførslen af ren alkohol

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 15. oktober 2007 EM 2007/60 1. Lovforslagets baggrund Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Presset på de offentlige udgifter er stigende. Som følge heraf foreslås afgifterne på sukker,

Læs mere

Alkoholstatistik. Indførsel af alkohol til Grønland :1. Sammenfatning

Alkoholstatistik. Indførsel af alkohol til Grønland :1. Sammenfatning Alkoholstatistik 2010:1 Indførsel af alkohol til Grønland 2004-2009 Sammenfatning Lille stigning i indførsel af ren alkohol Figur 1 Der blev i 2009 indført ca. 459.000 liter ren alkohol i drikkevarer,

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

i liter ren alkohol Indførsel af ren alkohol pr. person og pr. person over 14 år

i liter ren alkohol Indførsel af ren alkohol pr. person og pr. person over 14 år Alkoholstatistik 2011:1 Indførsel af alkohol til Grønland 2006-2010 Sammenfatning Mindre fald i den samlede indførsel af alkohol Figur 1. Der blev i 2010 indført ca. 454.000 liter ren alkohol i drikkevarer,

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Alkoholstatistik. Indførsel af alkohol Sammenfatning

Alkoholstatistik. Indførsel af alkohol Sammenfatning Alkoholstatistik 2003-1 Indførsel af alkohol 1998-2002 Sammenfatning Forskel mellem indførsel og forbrug Alkoholpublikationen beskriver den overordnede udvikling inden for alkoholindførslen til Grønland

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Notat udarbejdet i forbindelse med Bryggeriforeningens foretræde for Folketingets skatteudvalg d. 30. november 2011

Notat udarbejdet i forbindelse med Bryggeriforeningens foretræde for Folketingets skatteudvalg d. 30. november 2011 Skatteudvalget 2011-12 L 33 Bilag 11 Offentligt 28. november 2011 Til Folketingets Skatteudvalg Notat udarbejdet i forbindelse med Bryggeriforeningens foretræde for Folketingets skatteudvalg d. 30. november

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Matematik temasæt Tema: Øl, alkohol og beruselse

Matematik temasæt Tema: Øl, alkohol og beruselse Vi lever i et moderne Danmark - på godt og ondt. Unge mennesker tjener mange penge - og bruger også mange penge, og ofte er der ekstra gang i tegnebøgerne fredag og lørdag aften, når byens discoteker og

Læs mere

Antal unge årige dømt for butikstyveri

Antal unge årige dømt for butikstyveri Antal unge 15-24 årige dømt for butikstyveri 3.540 3.520 3.500 3.480 3.460 3.440 3.420 3.400 3.380 2009 2010 Fig. 2.1 Unge dømt for butikstyveri i 2009 og 2010. Danskernes alkoholforbrug pr. indbygger

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning Turisme 21:2 Turismen 26-29 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 29 Figur 1. Hermed offentliggøres tallene for fly- og krydstogtpassagerstatistik. Publikationen indeholder et estimat over

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

De samfundsøkonomiske tab ved grænsehandlen er relativt små og nettobeskæftigelsesvirkningen er tæt på nul.

De samfundsøkonomiske tab ved grænsehandlen er relativt små og nettobeskæftigelsesvirkningen er tæt på nul. i:\april-2001\skat-b-04-01.doc Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 25. april 2001 GRÆNSEHANDEL: NÆSTEN BALANCE En rapport fra Skatteministeriet over den samlede grænsehandel viser, at danskerne

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Den 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel

Den 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt 7. april 2015 J.nr. 15-0450122 Samrådsspørgsmål X - Tale til besvarelse af spørgsmål X den 14. april 2015 Spørgsmål Ministeren

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Landstingets Finansudvalg. vedrørende

BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Landstingets Finansudvalg. vedrørende 19. oktober 2007 EM 2007/60,61 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg og Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Flere små selvstændige kører med underskud

Flere små selvstændige kører med underskud FSR ANALYSE / APRIL 2017 Flere små selvstændige kører med underskud De større selskaber klarer sig fortsat godt 2016 blev det første år siden 2012, hvor andelen af selskaber med underskud er steget. Stigningen

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne Landstinget. Nuuk den 9. august 2006. Den skattemæssige registrering af ægtefæller

Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne Landstinget. Nuuk den 9. august 2006. Den skattemæssige registrering af ægtefæller Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne Landstinget Nuuk den 9. august 2006 Den skattemæssige registrering af ægtefæller Det fremgår af det danske Ligestillingsnævns hjemmeside, at en borger kan klage

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Alkohol Hvad virker?

Alkohol Hvad virker? Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere