Potentialekortlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Potentialekortlægning"

Transkript

1 Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, Claus Ditlefsen og Henrik Olesen GEO-VEJLEDNING 4 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND MINISTERIET FOR KLIMA OG ENERGI G E U S

2

3 G E O - V E J L E D N I N G 4 Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, Claus Ditlefsen og Henrik Olesen DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET G E U S

4 Potentialekortlægning Vejledning ved udarbejdelse af potentialekort Geo-Vejledning 4 Særudgivelse Omslag: Henrik Klinge Fotos: Amdi Nedergaard, Anders Bækgaard, Claus Ditlefsen og Susie Mielby Repro: GEUS Oplag: Trykt: ISBN www: ISBN Vejledningen kan hentes på nettet: Pris (indbundet): 200 kr. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS Øster Voldgade 10 DK-1350 København K Telefon: E-post: Udarbejdet i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet. G E U S

5 Forord Med Folketingets vedtagelse af tillæg til Vandforsyningsloven i 1998 blev det besluttet, at der over en årrække skulle foretages en kortlægning af grundvandsforekomsterne i Danmark med henblik på fremtidig beskyttelse. Kortlægningen blev i 2003 indbygget i Miljømålsloven, og blev indtil 2006 udført af de nu nedlagte amter. Administrationen af kortlægningsopgaven videreføres nu af statens miljøcentre. GEUS s Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning fik til opgave at bistå med udviklingsprojekter, faglig koordinering og udarbejdelse af vejledninger, således at kortlægningen så vidt muligt kunne udføres mere ensartet, hvor der er tale om sammenlignelige problemstillinger. Vejledningerne udgives i en serie kaldet Geo-Vejledninger, og skal blandt andet kunne tjene som fagligt grundlag for de udbud af kortlægningsopgaver, som miljøcentrene foretager. Vejledningerne udarbejdes i samarbejde med de statslige miljøcentre. I foråret 2008 har Styregruppen for den nationale grundvandskortlægning vedtaget at nedsætte en projektgruppe med det formål at udarbejde en vejledning om potentialekortlægning. Geo-Vejledningen skal sammenfatte arbejdsprocessen ved etablering af potentialekort. Det er hensigten, at vejledningen kan benyttes til at opnå et ensartet og robust beslutningsgrundlag i forbindelse med vurdering af grundvandets strømningsretning, forureningstrusler og behovet for grundvandsbeskyttelse m.m. Arbejdet, der er udført ved GEUS med deltagelse af ekstern konsulent, er udført af: Susie Mielby, GEUS, projektleder Claus Ditlefsen, GEUS Henrik Olesen, Orbicon I forbindelse med projektet blev der nedsat en faglig følgegruppe med erfaring inden for pejlinger og potentialekortlægning. Følgegruppen har bestået af: Søren Tygesen Miljøcenter Ringkøbing Anne Esbjørn Miljøcenter Ribe Mette Klemen Moser Miljøcenter Roskilde Lisbeth Lauritsen Miljøcenter Odense Thomas Nyholm Miljøcenter Århus Jeppe Bender Jørgensen Miljøcenter Aalborg Carsten Reiter Miljøcenter Odense Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Miljøcenter Odense Joachim Mahrt Miljøcenter Roskilde Holger Lyngklip Strøm Region Midtjylland Christian Andersen Videncenter for Jordforurening Gyrite Brandt Kommunernes Landsforening Martin Hansen GEUS, Geologisk datacenter G E U S

6 G E U S

7 Indholdsfortegnelse Indledning 1 1. Hvad er potentialekort? Begreber Potentialet i forskellige hydrogeologiske situationer Potentialet i forskellige tidsperioder Typer af potentialekort Regionalt potentialekort for primære grundvandsmagasiner Regionalt potentialekort for overfladenære grundvandsmagasiner Magasinspecifikke potentialekort Lagspecifkke potentialekort Fremstilling af potentialekort Håndtegnede potentialekort Potentialekort fra grundvandsmodeller Anvendelse af en fælles hydrogeologisk reference De grundlæggende pejledata Datakilder Datakvalitet Kvaliteten af boringsoplysninger Kvalitet af den enkelte pejling Kvalitet af pejleserier Korrektion af fejlagtige boringsoplysninger og pejlinger Fremstilling af potentialekort Indledende overvejelser Databehandling Step 1: Valg af boringer/ pejleindtag til potentialekortet Step 2: Optegning af pejletidsserier Step 3: Valg af pejlinger til potentialekortet Step 4: Valg af støttepunkter til potentialekortet Step 5: Samlet punkttema til konturering/gridning Step 6: Gridning og optegning af potentialelinier Optegning af potentialekort Interpolationsrutiner Konturering og optegning af potentialelinier Beskrivelse og fortolkning af potentialekortet Forslag til pejleprogram Forbedring af potentialekortet Fremtidigt pejleprogram (overvågning) Procedure for opstilling af fremtidigt pejleprogram Opfølgning Digitalt slutprodukt Navngivning af filer og felter Metadata GIS-tabeller med data Opdatering af eksisterende potentialekort Kriterier for opdatering af potentialekort Procedure for opdatering Samling af eksisterende potentialekort Forudsætninger for at samle potentialekort Samling af pejlinger og støttepunkter Sammenstilling af potentialelinier Sammenstilling af potentialegrid Sammenfatning Referencer 68 G E U S

8 G E U S

9 Indledning Kort over vandspejlets højdeforhold har længe været anvendt til at illustrere grundvandsstrømningen, beliggenhed af grundvandsskel og om muligt hydrauliske barrierer. Stadsingeniørens Kontor ved Århus Kommune udarbejdede f.eks. allerede i 1934 et potentialekort for området mellem kysten og den vestlige del af Brabrand Sø. Blandt de første større regionale potentialekort kan nævnes G.O. Andrups potentialekort for hele Fyn, udarbejdet af den tidligere direktør for Odense Vandforsyning (Andrup, 1960). I halvfjerdserne blev der iværksat en række større kortlægninger og udredningsprojekter, som også omfattede analyse af pejledata som grundlag for modeller. De største af disse var Suså-undersøgelsen (Dyhr-Nielsen (eds.), 1981) og den tilsvarende hydrologiske undersøgelse i Karup Ås opland (Det danske Hedeselskab og Danmarks Geologiske Undersøgelse, 1983). Der blev endvidere udført større lokale undersøgelser og udarbejdet potentialekort for mange kildepladser ved de større købstæder, f.eks. ved Horsens (Danmarks Geologiske Undersøgelser, 1975). I forbindelse med vedtagelsen af vandforsyningsloven i 1978 udgav Miljøstyrelsen en vejledning om vandforsyningsplanlægning, herunder udarbejdelsen af kort over grundvandets trykniveau (Miljøstyrelsen, 1979) til brug for amterne, som med lovens vedtagelse overtog planlægning og administration af vandressourcen. Danmarks Geologiske Undersøgelse udarbejdede regionale potentialekort for en række amter, f. eks. Danmarks Geologiske Undersøgelse 1979 og I halvfemserne medførte de store anlægsprojekter i København med tilhørende grundvandssænkninger behov for opdateret viden om potentialeforholdene i Hovedstadsområdet. Der blev derfor i løbet af halvfemserne udført en række store synkrone pejlerunder kaldet store pejledag, og på baggrund heraf blev der fremstillet flere regionale potentialekort for kalkmagasinerne i København, f.eks. (Rambøll 1996). Da amterne i 1998 fik opgaven med detaljeret grundvandskortlægning, opstod der behov for at etablere nye opdaterede potentialekort på en ensartet dokumenteret måde. Dertil blev der i et samarbejde mellem en række amter og et rådgivende firma udviklet en GIS applikation kaldet Det aktive Potentialekort, (Dansk Geofysik, 2003). Den grundlæggende filosofi bag denne applikation var, at al dataudvælgelse foregik fra amternes centrale pejledatabaser, og arbejdet med pejlinger og støttetemaer blev foretaget ved hjælp af GIS software, der på det tidspunkt var blevet standardværktøj på amterne. I de fleste amter blev der i første omgang etableret regionale potentialekort, der som reglen illustrerede potentialeforholdene i de magasiner, hvor hovedparten af grundvandsindvindingen foregik, f.eks. potentialekort for Århus Amt (Dansk Geofysik, 2001). Senere blev der de fleste steder udarbejdet mere detaljerede lokale potentialekort for de enkelte magasiner i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se f.eks. (Dansk Geofysik, 2000). Blandt de mest omfattende arbejder med magasinspecifikke potentialekort var et arbejde på Fyn, hvor blandt andet indgår etablering af et atlas over potentialet i de 39 største grundvandsmagasiner samt 5 potentialekort over hele Fyn, hvor de 4 var lagspecifikke kort svarende til lagene i DK-modellen (den landsdækkende vandbalance- og grundvandsres- G E U S 1

10 sourcemodel), og det sidste bestod af et regionalt kort over potentialeforholdene i det overfladenære vandførende lag (Fyns Amt, 2005 og 2006 a, b). I forbindelse med kommunalreformen i 2007 opstod der et behov for at samle de regionale kort fra amterne, så de sømløst kunne benyttes af de nye regioner i deres arbejde med jordforurening. Forsøg med dette er gjort for de regionale potentialekort fra Århus, Viborg, Vejle og Ringkøbing amter til Region Midt, (Orbicon, 2007). I dag udarbejdes potentialekort af miljøcentrene i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning til beskyttelse af grundvandet og af kommuner i forbindelse med administration af vandforsynings- og miljøbeskyttelsesloven generelt. Potentialekort indgår således i forbindelse med sårbarhedszonering, vurdering af indvindingsoplande, vurdering af hydraulisk kontakt med overfladerecipienter, hydraulisk kontakt mellem grundvandsmagasiner, kvalitativ vurdering af grundvandsmodeller, tykkelse af umættet zone mv. Opmåling af grundvandsmagasinernes trykforhold og udarbejdelse af potentialekort er således en vigtig del af grundvandskortlægningen og administration af grundvandsressourcen. Potentialekort benyttes også ved regionerne i forbindelse med forureningsundersøgelser og risikovurdering overfor grundvand ved de enkelte forureninger. Potentialekortet kan fortælle noget om, hvilke forureninger, der potentielt kan true vandindvindinger. I forbindelse med risikovurderinger er det vigtigt at vide, i hvilken retning grundvandet strømmer, og om forureningen ligger i nærheden af et grundvandsskel, hvilket kan forårsage forureningens spredning i flere retninger. Formålet med denne Geo-Vejledning i potentialekortlægning er at give en række forslag og anbefalinger til de valg, der skal træffes, og de forudsætninger der skal opstilles, førend der kan udarbejdes et troværdigt potentialekort. Formålet er dog også, at dataudvælgelsen, optegningen af potentialekort, kvalitetssikring og afrapportering, fremover kan ske efter samme overordnede procedure. Dette uanset om der er tale om et regionalt potentialekort eller et magasinspecifikt potentialekort. Når pejledataene udvælges, kommenteres og navngives efter samme procedure og fremgangsmåde, sikres at potentialekortene og de bagvedliggende data kan læses, forstås og ikke mindst anvendes i flere forskellige sammenhænge. Ligeledes bliver det enklere at opdatere og sammenstille pejledata og potentialekort. Vejledningen henvender sig til de myndigheder og rådgivere, der anvender og udarbejder potentialekort. 2 G E U S

11 1. Hvad er potentialekort? I dette kapitel gives en introduktion til de grundlæggende begreber, der anvendes i forbindelse med pejlinger og potentialekort. Endvidere præsenteres de forskellige typer af potentialekort, som er relevante for kortlægning og administration. 1.1 Begreber Et potentialekort er et billede af grundvandets trykniveau i jorden det kaldes også grundvandsspejlet og grundvandspotentialet. Grundvandspotentialet følger overordnet landskabets former, se figur 1.1. Hvor terrænet ligger højt, er potentialet normalt også højt, mens det er lavt, hvor terrænet ligger lavt f.eks. ved vandløb og ådale. Grundvandet vil bevæge sig fra det høje potentiale mod det lave potentiale. Er trykniveauet højere end terrænkoten ved vandløb, søer eller vådområder, vil grundvandet strømme ud i disse recipienter, med mindre tætte lerlag under recipienterne hindrer vandgennemtrængning. Det grundvand, der ikke strømmer ud i recipienterne som overfladevand, vil til sidst nå kysten og strømme ud i havet. Figur 1.1. Skitsetegning af potentialforhold i jorden. Vi kan måle grundvandspotentialet i brønde og boringer. Grundvandspotentialet måles (pejles) i en boring, ved at fastlægge dybden til vandspejlet i boringen ud fra et givet pejlepunkt, f.eks. brøndkanten. Ofte bruges udtrykket nedstik og pejling for dybden til vandspejlet. Dybden til grundvandsspejlet (nedstikket) omregnes til en kote (DVR90), således at denne kan sammenholdes med vandspejlet i andre boringer (GEUS, 2005). Eftersom potentialets beliggenhed ændres over tid på grund af ændret nedbør, ændret indvinding, årstidsvariationer mv., er det en fordel såfremt de pejlinger, som sammenholdes og sammenstilles til et potentialekort i et givet område, er udført i stort set samme tidsperiode. Når der gennemføres pejlinger af potentialet inden for en kort tidsperiode (1-få dage) betegnes disse som synkronpejlinger. Nogle steder vil grundvandet strømme ud i f.eks. et vandløb, og herved kendes grundvandets trykniveau de pågældende steder. Således kan der langs vandløbet fastsættes støtte- G E U S 3

12 punkter med vandspejlskoter, men det forudsætter, at der er direkte hydraulisk kontakt mellem grundvandet og vandløbet, før man kan tilskrive grundvandet et trykniveau, der svarer til vandløbets kote. Anvendelsen af støttepunkter er derfor forbundet med en vis usikkerhed. På samme vis kan der optegnes støttepunkter for andre vådområder som søer, moser og kildevæld. Ligeledes kan der optegnes støttepunkter langs med kysten, da der her kan antages, at potentialet er nær kote 0. Afhængig af kystens udformning kan kote 0 for grundvandspotentialet dog ligge et stykke ude i havet. For at få et billede af potentialet i et givet kortlægningsområde, er det nødvendigt at anslå / beregne potentialet mellem de anvendte pejlinger. Dette kan gøres manuelt ved at tegne potentialelinier mellem pejlingerne, men gøres dog som regel med GIS relaterede gridningsrutiner. Omfordelingen af pejlepunkter til gridceller, som dækker kortlægningsområdet, kaldes interpolation. Ved geologiske og hydrologiske data benyttes ofte interpolationsrutinerne Kriging, Invers Distance eller Nearest Neighbour. Når der foretages en interpolation af pejlepunkttemaet, genereres et grid, som viser grundvandspotentialets beliggenhed. Det er dog visuelt lettere at se og forstå grundvandspotentialets beliggenhed og strømningsmønstret, såfremt der kontureres potentialelinier ud fra griddet. Ved kontureringen dannes potentialelinier med en valgt fast ækvidistance (trykforskel) mellem linierne. Ved valg af ækvidistance skal der tages hensyn til datatætheden og variationerne af dataværdierne. I forhold til potentialekort anvendes ofte ækvidistancer på 1, 2.5 eller 5 meter. Figur 1.2 viser sammenhængen mellem pejlepunkter og potentialelinier. Boring med vandspejlskote Potentialeliner med ækvidistance på 10 m Grundvandets strømningsretning (strømningspile) Figur 1.2. Pejlepunkter, potentialelinier og strømningsretning (modificeret efter Winther et al., 1998). 4 G E U S

13 Når potentialelinierne ligger tæt, falder/stiger vandspejlet markant, det vil sige, at vandspejlsgradienten er stor. Ved store afstande mellem potentialelinierne er der tale om et fladt vandspejl, hvor vandspejlsgradienten er lille. Et grundvandsskel repræsenterer områder/strækninger på potentialekortet, hvor potentialet udgør et toppunkt eller en skillelinje, hvorfra vandet strømmer væk. Da grundvandsstanden og dermed potentialet ofte varierer hen over året som følge af varierende nedbør og fordampning, kan det være relevant at optegne pejletidsserier for den enkelte boring, såfremt data er til stede. Kontinuerte pejlinger fra en datalogger giver det bedste grundlag for dette. Alternativt skal der som minimum foreligge 4 målinger jævnt fordelt over året for at eventuelle årstidsvariationer i potentialet kan udledes. Det kan være relevant at se på pejletidsserier over flere år, for at vurdere den overordnede udvikling i vandspejlet, da vandspejlet kan ændre sig som følge af ændrede klimaforhold, ændret indvinding m.m. De nævnte fagbegreber er resumeret i nedenstående tabel 1.1. Begreb Grundvandets trykniveau Grundvandsspejl Grundvandspotentiale Pejling Nedstik Pejlestuds Pejlepunkt Synkronpejling Støttepunkt Interpolation Konturering Gridning Ækvidistance Grundvandsskel Gradient Pejletidsserie Forklaring Grundvandsspejlets trykniveau er det niveau, som grundvandet vil stige til i en boring, og er derved et udtryk for trykforholdene i grundvandsmagasinet Andet ord for grundvandets trykniveau Andet ord for grundvandets trykniveau Måling af dybden til vandspejlet fra et givet pejlepunkt Dybden til vandspejlet fra et givet pejlepunkt Åbning i boringens topflange beregnet til pejling Målepunkt / referencepunkt, hvorfra der er pejlet, f.eks. en pejlestuds Pejlinger foretaget i et givet område indenfor et kort tidsinterval Et punkt, hvor man kender grundvandsspejlets kote, f.eks. langs visse vandløb Omregningsrutine fra spredte datapunkter til en sammenhængende gridflade Optegning af linier med dataværdier ud fra en gridflade Andet ord for interpolation Forskellen i vandspejlskoten mellem 2 potentialelinier Potentialets toppunkt eller skillelinie, hvor fra grundvandet strømmer væk Det hydrauliske fald/stigning i vandspejlet over en given afstand. Regnes ofte i promiller Optegning af pejlinger fra samme boring over tid. Viser udviklingen i vandspejlet Tabel 1.1. Hyppigt anvendte begreber i forbindelse med potentialekortlægning. 1.2 Potentialet i forskellige hydrogeologiske situationer Ved vurderingen potentialebilledet i forskellige grundvandsmagasiner skal opmærksomheden være rettet på, at grundvandets trykniveau er dannet gennem mange tusinde år. Det G E U S 5

14 betyder, at trykniveauet afspejler den ligevægtssituation, der er opstået i den forløbne tid, og gradienterne afspejler derfor ikke nødvendigvis den foretrukne strømningsvej. Der kan være stor forskel på magasinernes hydrauliske sammenhæng, og der kan være hydrauliske barrierer mellem dem. Ved udarbejdelse af potentialet i datasvage områder, ved kvalitetssikring af det endelige potentialekort og den efterfølgende brug af kortet, for eksempel ved vurdering af strømningsretningen ved en forurening eller effekten af en indvinding, er det relevant at supplere kendskabet til potentialet med viden om de geologiske og hydrogeologiske forhold for at se, om der er direkte hydraulisk kontakt (samme magasin), og om der er eventuelle hydrauliske barrierer. Viden om den lokale geologi kan således give informationer om, hvad der kan forventes med hensyn til grundvandets strømningsmønster. Til eksempel kan anføres, at: Kalkmagasiner ofte vil være opknust af istidens gletschervandringer og permeable i de øverste 10 til 50 meter, og hertil kommer at de er gennemsat af sprækker, hvorfor det kan forventes, at grundvandets strømning især forekommer i disse opknusningszoner og forløber i bestemte retninger Forkastningszoner og begravede dale vil ligeledes kunne give anledning til en foretrukken strømningsretning og dermed andre strømningsmønstre end i det omgivende terræn Dødislandskab vil ofte give anledning til små og usammenhængende magasiner Under moræneflader findes ofte områder med større uforstyrrede magasiner af smeltevandssand, mens der ved for eksempel randmoræner ofte vil kunne forekomme stærk dislokerede og skråtstillede lag, som giver anledning til vertikal vandudveksling, og at grundvandets strømning især forekommer i bestemte retninger. Den geologiske viden bør suppleres med hydrogeologisk information, som kan fås ved at inddrage information fra pejletidsserier, grundvandsmagasinernes udbredelse, prøvepumpninger, hydrauliske parametre mv. I det hydrologiske opland til vandløbene vil der kunne forventes størst udsving i grundvandspotentialet i de grundvandsdannende områder længst væk fra vandløbet, og mindst udsving ved oplandets udløb, hvor der typisk forekommer udstrømning. Ligeledes kan vandløbenes vandføring bidrage til en forståelse af forløbet af grundvandspotentialet, idet det overfladenære magasins potentialebillede ofte vil være stærkt præget af og følge den samlede afstrømning fra vandløbet og tilknyttede vådområder, mens de dybereliggende frie magasiners potentialebillede kan være præget af og følge den del af vandløbets afstrømning, der er grundvandsfødt hele året. Se figur G E U S

15 Figur 1.3. Indstrømning og udstrømning ved vandløb sammenholdt med potentialeliniernes udformning (modificeret efter Winther et al.,1998). Tilstrømningen af grundvand til vandløbet vil ideelt kunne præge potentialelinierne, idet disse vil knække ind mod vandløbet. Selv om der sker en tilstrømning af grundvand til vandløbene eller andre overfladerecipienter, og der således er en hydraulisk kontakt mellem grundvand og overfladevand, kan der ved spændte magasinforhold ikke tages udgangspunkt i vandspejlskoten i recipienten ved vurdering af potentialet, da potentialet i grundvandsmagasinet ofte vil være højere end recipientens vandspejl. 1.3 Potentialet i forskellige tidsperioder Hvis der er store årlige udsving i grundvandsspejlet, bliver der stor variation mellem de enkelte pejlinger, og dermed er det nødvendigt at udsortere pejlinger fra en bestemt tid på året. Overordnet skelner man mellem potentialekort, der viser et midlet potentialebillede, som afspejler en længere tidsperiode, og potentialekort, som repræsenterer pejlinger for en kort periode, f.eks. grundvandsspejlet om sommeren. Det kan i nogle tilfælde, hvor datagrundlaget tillader det, være en fordel at udarbejde potentialekortet for forskellige årstider for at vurdere, om strømningsmønsteret ændres over året. Der findes således eksempler på, at grundvandet strømmer i én retning ved en årstid, og i en anden retning ved en anden årstid. Ud over de årlige udsving i potentialebilledet ses ofte overordnede ændringer i potentialet over en længere årrække. Der kan således være stor forskel på pejlingerne i en boring fra start til slut af perioden, og det kan derfor være nødvendigt at udvælge pejlinger fra en kortere tidsperiode til potentialekortet. Herved udgør potentialebilledet kun et øjebliksbillede, G E U S 7

16 og der bør som supplement ud fra tidsserier undersøges, om der i den omkringliggende periode ses stigende, faldende eller konstant vandstand. 1.4 Typer af potentialekort Der er flere typer potentialkort. Overordnet skelner man mellem regionale potentialekort og lokale potentialekort. De regionale potentialekort vil ofte repræsentere større magasiner eller lag, som kun er delvist sammenhængende, mens lokale potentialekort ofte vil udarbejdes for specifikke magasiner eller velafgrænsede hydrologiske enheder i forbindelse med konkrete sager (forureninger mv.). For at få tilstrækkelig med data til et regionalt potentialekort, vil det ofte være nødvendigt at inddrage pejlinger fra forskellige perioder. For lokale potentialekort foreligger ofte data fra synkronpejlerunder, hvilket muliggør tilnærmelsesvis synkrone potentialekort. Nedenfor er den mest anvendte typer af potentialekort gennemgået Regionalt potentialekort for primære grundvandsmagasiner Potentialekort for de primære grundvandsmagasiner har i de senere år ofte været anvendt i forbindelse med administration af vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven, hvor der er brug for at kende dybden til vandspejl og strømningsretning. Ved vurderingen af strømningsretningen, er det nødvendigt at inddrage viden om den lokale geologi, herunder viden om sammenhæng mellem de grundvandsmagasiner og de hydrauliske barrierer, som forekommer i området. Beskrivelse Der tages normalt udgangspunkt i det primære grundvandsmagasin, det vil sige det grundvandsmagasin, hvor hovedparten af vandindvindingen foregår. Findes de primære grundvandsmagasiner i kvartære aflejringer, vil potentialekortet for det primære grundvandsmagasin i realiteten ofte udgøres af potentialet fra separate eller delvist sammenhængende grundvandsmagasiner, mens det i prækvartære aflejringer som kalk og miocænt sand, ofte tilnærmelsesvis vil være potentialet fra et sammenhængende grundvandsmagasin. De regionale potentialekort for de primære grundvandsmagasiner udarbejdes for et større område, der ikke tager udgangspunkt i et specifikt grundvandsmagasin, men i en type af grundvandsmagasiner inden for en given - ofte administrativ - afgrænsning, som f.eks. en kommune. 8 G E U S

17 Eksempel Et eksempel på et typisk regionalt potentialekort for de primære grundvandsmagasiner, ses på nedenstående kort (figur 1.4) fra det tidligere Vejle Amt (Vejle Amt, 2005). Kortet havde til formål at danne grundlag for amtets sagsbehandling i forhold til vandforsynings- og miljøbeskyttelsesloven. Figur 1.4. Udsnit af et regionalt potentialekort for de primære grundvandsmagasiner (Vejle Amt, 2005). Med udgangspunkt i boringer filtersat i det primære indvindingsmagasin, som er defineret inden for en række geologisk afgrænsede delområder, er der udarbejdet et potentialekort ud fra seneste pejling i de udvalgte boringer. Der er anvendt støttepunkter langs kysten og langs vandløb i kontakt med grundvandet. G E U S 9

18 Kortlægningsområdet (amtet) blev indledningsvist opdelt i en række geologiske delområder, da der er store geologiske variationer inden for området. I hvert delområde er det primære grundvandsmagasin defineret som værende det magasin, hvorfra hovedparten af indvindingen til drikkevandsforsyning foregår. Kortet repræsenterer således ikke et sammenhængende grundvandsmagasin, men flere adskilte magasiner, der dog med deres dybde og rimelig store udbredelse sandsynligvis er i en vis hydraulisk kontakt. Afvigende potentiale fra lokale sandlegemer er sorteret fra. De valgte pejlinger dækker tidsmæssigt over en stor periode, og vandspejlet må derfor betragtes som et midlet billede af potentialet Regionalt potentialekort for overfladenære grundvandsmagasiner Et regionalt potentialekort for overfladenære magasiner kan blandt andet anvendes til vurdering af en forurenings strømning til recipienter eller dens påvirkning af disse, men også i forhold til miljømålslovens vand- og handleplaner, herunder vurdering af den kvantitative påvirkning af recipienter. Ved vurderingen af strømningsretningen er det nødvendigt at inddrage viden om den lokale geologi, vandløb og topografi, da det terrænnære potentiale ofte er styret af disse faktorer. Beskrivelse Der tages udgangspunkt i de øverste grundvandsmagasiner, det vil sige de vandførende lag, som forekommer nærmest jordoverfladen De regionale potentialekort for de overfladenære grundvandsmagasiner dækker et større område, der tager udgangspunkt i forekommende overfladenære vandførende lag inden for en given ofte administrativ - afgrænsning, som f.eks. et hovedopland i en vandplan. Eksempel Et eksempel på et regionalt potentialekort er nedenstående kort (figur 1.5) for de overfladenære grundvandsmagasiner på Fyn (Fyns Amt, 2006b). Det overfladenære magasin er i dette eksempel defineret som det mest terrænnære grundvandsmagasin med udgangspunkt i DK-modellens 9 lag. Det vil sige, at der i dele af området indgår pejlinger fra lag 1, i andre områder pejlinger fra lag 3 hvor lag 1 er fraværende, og pejlinger fra lag 5 hvor lag 1 og 3 er fraværende osv. Potentialekortet blev udarbejdet til vurdering af spredningen af eventuel forurening fra jordoverfladen og den efterfølgende tilstrømning til recipienter. Kortet over det overfladenære potentiale vil være meget afhængigt af terrænet, og der kan således lokalt være afvigelser i potentialebilledet. Udbredelsen af de overfladenære vandførende lag er ofte usikkert bestemt, hvilket medfører en tilsvarende usikkerhed i potentialebilledet på et sådan kort. 10 G E U S

19 Figur 1.5. Udsnit af et regionalt potentialekort for de overfladenære grundvandsmagasiner på Fyn (Fyns Amt, 2006b). Det overfladenære grundvandsmagasin er defineret som det højest liggende vandførende lag i DKmodellen, og der er anvendt støttepunkter langs vandløb og kystlinier Magasinspecifikke potentialekort Magasinspecifikke potentialekort anvendes til at vurdere potentialets beliggenhed og ikke mindst strømningsretningen i det specifikke grundvandsmagasin. Hvis der er kendskab til potentialet i flere grundvandsmagasiner i forskellige niveauer inden for samme område, kan vandudvekslingen mellem magasinerne også vurderes. Kortet kan anvendes i administration efter vandforsynings-, miljømåls- og jordforureningsloven. I forbindelse med den nationale grundvandskortlægning udarbejdes ofte magasinspecifikke potentialekort. G E U S 11

20 Beskrivelse Det magasinspecifikke potentialekort dækker potentialet i et specifikt grundvandsmagasin. Det betyder, at grundvandsmagasinet skal være præcist defineret og afgrænset således, at der kan foregå en udvælgelse af pejlinger fra netop dette magasin. Eksempel Som eksempel kan nævnes en række potentialekort for specifikke grundvandsmagasiner på Fyn (Fyns Amt, 2006a). I dette projekt blev der taget udgangspunkt i en magasininddeling, som er kortlagt ud fra de geologiske (lithologiske og geofysiske) forhold. Der er således tale om et potentialekort, der alene indeholder pejlinger, der er målt i samme grundvandsmagasin (se figur 1.6). For at opnå en passende repræsentation af potentialet langs randen af magasinet er der dog suppleret med boringer fra en bufferzone uden for magasinet, og som er filtersat i samme regionale modellag (hydrostratigrafiske lag). Figur 1.6. Potentialekort for et specifikt grundvandsmagasin på Fyn (Fyns Amt, 2006a). Magasinet er frit og i hydraulisk kontakt med åen mod nord, hvorfor der her er indlagt støttepunkter. 12 G E U S

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

HVAD BETYDER EN LOKALISERING FOR BRUGEN AF BOREDATA?

HVAD BETYDER EN LOKALISERING FOR BRUGEN AF BOREDATA? FORMÅLET MED LOKALISERING Formålet med en lokalisering er at få en entydig beskrivelse af boringens beliggenhed i terrænet, en beskrivelse af dens tekniske indretning og en beskrivelse af den praktiske

Læs mere

Region Hovedstaden. Potentialekort for kalkmagasinet. Rekvirent. Rådgiver

Region Hovedstaden. Potentialekort for kalkmagasinet. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Kim Sørensen Telefon 4820 5564 E-mail ks@regionh.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 08 34 E-mail asb@orbicon.dk

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Inspirationspapir for en Trin 1 kortlægning

Inspirationspapir for en Trin 1 kortlægning G E U S Grundvandskortlægning Inspirationspapir for en Trin 1 kortlægning Introduktion Nærværende inspirationspapir er tænkt som oplæg til udarbejdelse af udbudsmateriale for trin 1 af grundvandskortlægningen.

Læs mere

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson,

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen COWI ARUP SYSTRA JV Foto: Roy William Gabrielsen 1 Magasin og lækageforhold Primære magasin inkl. sandlag, sekundære magasiner Sammenhænge lodret/vandret (prøvepumpninger,

Læs mere

Anmodning om tilbud på gennemførelse af boringsregistrering og synkronpejling i kortlægningsområde

Anmodning om tilbud på gennemførelse af boringsregistrering og synkronpejling i kortlægningsområde Anmodning om tilbud på gennemførelse af boringsregistrering og synkronpejling i kortlægningsområde Formål og baggrund Vedrørende kortlægning af grundvandsressourcen i området og skal data anvendes til

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Kapitel 7 STED DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Adam Brun Afdeling for Grundvand, Affald og Mikrobiologi, DHI - Institut for Vand og Miljø Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke stationær,

Læs mere

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Hvordan virker jordvarmeboringer og hvordan kan de påvirke hydrologi og grundvandskvalitet Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Disposition Lidt om GEUS Introduktion til projekt

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

EN GRUNDVANDSMODEL ET VÆRKTØJ TIL AT LØSE DE KOMMUNALE GRUNDVANDSOPGAVER

EN GRUNDVANDSMODEL ET VÆRKTØJ TIL AT LØSE DE KOMMUNALE GRUNDVANDSOPGAVER EN GRUNDVANDSMODEL ET VÆRKTØJ TIL AT LØSE DE KOMMUNALE GRUNDVANDSOPGAVER Civilingeniør Anders Korsgaard NIRAS A/S Geolog Merete Olsen Køge Kommune Vintermøde om jord- og grundvandsforurening Vingstedcentret

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Der er af Vejle Amt den 1. oktober 1998 meddelt vandindvindingstilladelse til 23.000 m 3 /år. Denne udløb 1. oktober 2013.

Der er af Vejle Amt den 1. oktober 1998 meddelt vandindvindingstilladelse til 23.000 m 3 /år. Denne udløb 1. oktober 2013. Jens Jørn Kirkegaard Bækvej 10 Hjortsvang 7160 Tørring Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sune Mikkelsen Dir: 79755659 Mob: e-mail: Sune.Mikkelsen @Hedensted.dk Sagsnr. 13.02.01-P19-11-13

Læs mere

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk Assensvejens Vandværk Handlingsplan er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side 1 Baggrund Assensvejens

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN)

FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN) FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN) Dato 2015-06-15 Udarbejdet Maj til november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune Beskrivelse Indsatsplan for

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Tilladelse til etablering af 3 undersøgelsesboringer i Silkeborg Kommune

Tilladelse til etablering af 3 undersøgelsesboringer i Silkeborg Kommune Naturstyrelsen Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Att.: Gudrun Gulbæk 2. januar 2014 Tilladelse til etablering af 3 undersøgelsesboringer i Silkeborg Kommune Naturstyrelsen har den 14. november 2013 ansøgt

Læs mere

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480.

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480. Bilag 4.13 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk som forsyner mindst 10 ejendomme. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand.

Læs mere

Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande

Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande (Delprojekt 1 om oplande) Claus Holst Iversen, GEUS, Thomas Wernberg, ALECTIA og o Thomas

Læs mere

Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1)

Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1) Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1) Vejledning i oplandsberegninger i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning Claus Holst Iversen, Lisbeth Ulsøe Lauritsen, Thomas

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt «Efternavn» «Firma» «Adresselinje1» «Adresselinje2» «Postnummer» «By» Jordforureningskontoret Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/03-0007 Ref.: KAJ/14 Den 22. januar 2004 Afslag på at tilføre

Læs mere

Afgrænsning af grundvandsforekomster

Afgrænsning af grundvandsforekomster D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 4 / 58 Afgrænsning af grundvandsforekomster Tredje revision af grundvandsforekomster i Danmark Lars

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen.

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen. Dato: 09-07-2015 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Sendt pr. mail til: rvcentral@mail.tele.dk Og lcs@dge.dk Tilladelse

Læs mere

Borearkivet har 75 års jubilæum "Vejenbælt" Et ældgammelt sund på tværs af Jylland Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK-grundvandsmodellen

Borearkivet har 75 års jubilæum Vejenbælt Et ældgammelt sund på tværs af Jylland Fra boringsdatabasen JUPITER til DK-grundvandsmodellen G E O L O G I N Y T F R A G E U S Borearkivet har 75 års jubilæum "Vejenbælt" Et ældgammelt sund på tværs af Jylland Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK-grundvandsmodellen N R. 3 N O V E M B E R 2 0

Læs mere

Tilladelse til boring af 10 overvågningsboringer

Tilladelse til boring af 10 overvågningsboringer GEO, Helle Hansen Sødalsparken 12 8220 Brabrand 8. juni 2015 Tilladelse til boring af 10 overvågningsboringer Beliggenhed Thyborøn. Placeringen fremgår af kortbilaget AnlægsID Boringer 10 boringer til

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand

Læs mere

Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering

Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering Flemming Jørgensen, Margrethe Kristensen, Anker Lajer Højberg, Knud Erik Strøyberg Klint, Christina Hansen, Birthe Eg Jordt, Niels Richardt og

Læs mere

THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG

THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 3 3. Boringer 5 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 7 4.1 Råvand

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem

Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Videreudvikling af matematisk vandressourcemodelsystem December 2000 Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 Afd.

Læs mere

Kemisk grundvandskortlægning

Kemisk grundvandskortlægning Kemisk grundvandskortlægning Birgitte Hansen, Lone Mossin, Loren Ramsay, Lærke Thorling, Vibeke Ernstsen, Jeppe Jørgensen og Margrethe Kristensen GEO-VEJLEDNING 6 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

National vandsressource model

National vandsressource model DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2009/2 National vandsressource model Opdatering af DK-model Bornholm med data fra detailkortlægningen Lars Troldborg, Per Nyegaard & Simon Stisen DE

Læs mere

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 W e l l P l o t A r c G I S BRUGERMANUAL 9.3.1 Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GIS ApS WellPlot ArcGIS Brugermanual 9.3.1 Software manual

Læs mere

BRYRUP NY VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

BRYRUP NY VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ BRYRUP NY VANDVÆRK BRYRUP NY VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 3 Boringer 5 Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 7 Råvand 7 Rentvand 7 Vandbehandling

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Kortlægningsområde Slimminge Ny Østergade 7 4000 Roskilde Tlf. 72546500

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for GKO Odsherred Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Kort: Copyright

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1

Læs mere

inger og prøvesteder aja A. Hansen

inger og prøvesteder aja A. Hansen inger og prøvesteder aja A. Hansen 2 Indhold Projektets formål Organisering Indhold og plan 3 B-boringer og prøvesteder projektets formål Projektet går ud på at opsamle prøvedata fra B-boringer og prøvesteder,

Læs mere

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Indledning Myndigheder og rådgivere som arbejder med den nationale grundvandskortlægning kan blive oprettet som bruger (redaktør) af rapportdatabasen. Herved får

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding Tilladelse til undersøgelsesboring på Kokbjerg 30, 6000 Kolding Geodrilling ApS har på vegne af TREFOR har søgt

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/79 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland Anker L. Højberg, Maria Ondracek, Per Nyegaard, Lars Troldborg, Simon Stisen &

Læs mere

Miniudbud om udførelsen af opgaver vedr. den afgiftsfinansierede del af den nationale grundvandskortlægning

Miniudbud om udførelsen af opgaver vedr. den afgiftsfinansierede del af den nationale grundvandskortlægning Udbudsbrev Miniudbud J.nr. 0044-00 Ref. Tofha/Oldje Den 05.07.2012 Miniudbud om udførelsen af opgaver vedr. den afgiftsfinansierede del af den nationale grundvandskortlægning Reference: Rammeaftale om

Læs mere

Faxe Kommune. Miljøvurdering af lokalplanforslag 1200-34 Et serviceområde ved Stop 37, Kongsted-Borup. Maj 2011

Faxe Kommune. Miljøvurdering af lokalplanforslag 1200-34 Et serviceområde ved Stop 37, Kongsted-Borup. Maj 2011 Faxe Kommune Miljøvurdering af lokalplanforslag 1200-34 Et serviceområde ved Stop 37, Kongsted-Borup Maj 2011 Udarbejdet af: Steen Vedby Kontrolleret af: Godkendt af: Dato: 11.5.2011, revideret 20.06.2011

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

INTRODUKTION TIL GRUNDVANDSSTRØMNINGER

INTRODUKTION TIL GRUNDVANDSSTRØMNINGER INTRODUKTION TIL GRUNDVANDSSTRØMNINGER Peter Engesgaard og Karsten Høgh Jensen Geologisk Institut Københavns Universitet April 2004 1 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 5 1.1 Hydrogeologi... 7 2 Et historisk

Læs mere

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen.

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen. Hjørring Kommune Vandværker, BNBO projekt Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den 04-08-2014 Sagsnr.:

Læs mere

Temadag 1. februar 2012

Temadag 1. februar 2012 Temadag 1. februar 2012 Energianlæg - en trussel for grundvandet? 05-02-2012 1 Karsten Juul Geolog Siden 1991: Vandforsyning Siden 1997: Grundvandskortlægning Siden 2008: Energianlæg baseret på grundvand

Læs mere

Vejledning i anvendelse af Modeldatabasen

Vejledning i anvendelse af Modeldatabasen Vejledning i anvendelse af Modeldatabasen Claus Ditlefsen, Morten Gausby, Jørgen Salomonsen og Martin Hansen GEO-VEJLEDNING 9 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND MINISTERIET FOR

Læs mere

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den

Læs mere

Indsatsplan Thyholm 2015

Indsatsplan Thyholm 2015 Indsatsplan Thyholm 2015 En dynamisk plan til beskyttelse af den fremtidige drikkevandsforsyning fra Jegindø Vandværk, Lyngs Vandværk, Oddesund Nord Vandværk, Søndbjerg Vandværk, Tambohus Vandværk, Thyholm

Læs mere

Matr. Nr. 2b, St. Fjelstervangs Nordlige Del, Vorgod (figur 1).

Matr. Nr. 2b, St. Fjelstervangs Nordlige Del, Vorgod (figur 1). Returadresse Land og vand Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Sten Laursen Overvej 4 6933 Kibæk TILLADELSE TIL MIDLERTIDIG GRUNDVANDSSÆNKNING NORD FOR FJELSTERVANG SOM KONSEKVENS AF RÅSTOFINDVINDING

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere