Potentialekortlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Potentialekortlægning"

Transkript

1 Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, Claus Ditlefsen og Henrik Olesen GEO-VEJLEDNING 4 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND MINISTERIET FOR KLIMA OG ENERGI G E U S

2

3 G E O - V E J L E D N I N G 4 Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, Claus Ditlefsen og Henrik Olesen DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET G E U S

4 Potentialekortlægning Vejledning ved udarbejdelse af potentialekort Geo-Vejledning 4 Særudgivelse Omslag: Henrik Klinge Fotos: Amdi Nedergaard, Anders Bækgaard, Claus Ditlefsen og Susie Mielby Repro: GEUS Oplag: Trykt: ISBN www: ISBN Vejledningen kan hentes på nettet: Pris (indbundet): 200 kr. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS Øster Voldgade 10 DK-1350 København K Telefon: E-post: Udarbejdet i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet. G E U S

5 Forord Med Folketingets vedtagelse af tillæg til Vandforsyningsloven i 1998 blev det besluttet, at der over en årrække skulle foretages en kortlægning af grundvandsforekomsterne i Danmark med henblik på fremtidig beskyttelse. Kortlægningen blev i 2003 indbygget i Miljømålsloven, og blev indtil 2006 udført af de nu nedlagte amter. Administrationen af kortlægningsopgaven videreføres nu af statens miljøcentre. GEUS s Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning fik til opgave at bistå med udviklingsprojekter, faglig koordinering og udarbejdelse af vejledninger, således at kortlægningen så vidt muligt kunne udføres mere ensartet, hvor der er tale om sammenlignelige problemstillinger. Vejledningerne udgives i en serie kaldet Geo-Vejledninger, og skal blandt andet kunne tjene som fagligt grundlag for de udbud af kortlægningsopgaver, som miljøcentrene foretager. Vejledningerne udarbejdes i samarbejde med de statslige miljøcentre. I foråret 2008 har Styregruppen for den nationale grundvandskortlægning vedtaget at nedsætte en projektgruppe med det formål at udarbejde en vejledning om potentialekortlægning. Geo-Vejledningen skal sammenfatte arbejdsprocessen ved etablering af potentialekort. Det er hensigten, at vejledningen kan benyttes til at opnå et ensartet og robust beslutningsgrundlag i forbindelse med vurdering af grundvandets strømningsretning, forureningstrusler og behovet for grundvandsbeskyttelse m.m. Arbejdet, der er udført ved GEUS med deltagelse af ekstern konsulent, er udført af: Susie Mielby, GEUS, projektleder Claus Ditlefsen, GEUS Henrik Olesen, Orbicon I forbindelse med projektet blev der nedsat en faglig følgegruppe med erfaring inden for pejlinger og potentialekortlægning. Følgegruppen har bestået af: Søren Tygesen Miljøcenter Ringkøbing Anne Esbjørn Miljøcenter Ribe Mette Klemen Moser Miljøcenter Roskilde Lisbeth Lauritsen Miljøcenter Odense Thomas Nyholm Miljøcenter Århus Jeppe Bender Jørgensen Miljøcenter Aalborg Carsten Reiter Miljøcenter Odense Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Miljøcenter Odense Joachim Mahrt Miljøcenter Roskilde Holger Lyngklip Strøm Region Midtjylland Christian Andersen Videncenter for Jordforurening Gyrite Brandt Kommunernes Landsforening Martin Hansen GEUS, Geologisk datacenter G E U S

6 G E U S

7 Indholdsfortegnelse Indledning 1 1. Hvad er potentialekort? Begreber Potentialet i forskellige hydrogeologiske situationer Potentialet i forskellige tidsperioder Typer af potentialekort Regionalt potentialekort for primære grundvandsmagasiner Regionalt potentialekort for overfladenære grundvandsmagasiner Magasinspecifikke potentialekort Lagspecifkke potentialekort Fremstilling af potentialekort Håndtegnede potentialekort Potentialekort fra grundvandsmodeller Anvendelse af en fælles hydrogeologisk reference De grundlæggende pejledata Datakilder Datakvalitet Kvaliteten af boringsoplysninger Kvalitet af den enkelte pejling Kvalitet af pejleserier Korrektion af fejlagtige boringsoplysninger og pejlinger Fremstilling af potentialekort Indledende overvejelser Databehandling Step 1: Valg af boringer/ pejleindtag til potentialekortet Step 2: Optegning af pejletidsserier Step 3: Valg af pejlinger til potentialekortet Step 4: Valg af støttepunkter til potentialekortet Step 5: Samlet punkttema til konturering/gridning Step 6: Gridning og optegning af potentialelinier Optegning af potentialekort Interpolationsrutiner Konturering og optegning af potentialelinier Beskrivelse og fortolkning af potentialekortet Forslag til pejleprogram Forbedring af potentialekortet Fremtidigt pejleprogram (overvågning) Procedure for opstilling af fremtidigt pejleprogram Opfølgning Digitalt slutprodukt Navngivning af filer og felter Metadata GIS-tabeller med data Opdatering af eksisterende potentialekort Kriterier for opdatering af potentialekort Procedure for opdatering Samling af eksisterende potentialekort Forudsætninger for at samle potentialekort Samling af pejlinger og støttepunkter Sammenstilling af potentialelinier Sammenstilling af potentialegrid Sammenfatning Referencer 68 G E U S

8 G E U S

9 Indledning Kort over vandspejlets højdeforhold har længe været anvendt til at illustrere grundvandsstrømningen, beliggenhed af grundvandsskel og om muligt hydrauliske barrierer. Stadsingeniørens Kontor ved Århus Kommune udarbejdede f.eks. allerede i 1934 et potentialekort for området mellem kysten og den vestlige del af Brabrand Sø. Blandt de første større regionale potentialekort kan nævnes G.O. Andrups potentialekort for hele Fyn, udarbejdet af den tidligere direktør for Odense Vandforsyning (Andrup, 1960). I halvfjerdserne blev der iværksat en række større kortlægninger og udredningsprojekter, som også omfattede analyse af pejledata som grundlag for modeller. De største af disse var Suså-undersøgelsen (Dyhr-Nielsen (eds.), 1981) og den tilsvarende hydrologiske undersøgelse i Karup Ås opland (Det danske Hedeselskab og Danmarks Geologiske Undersøgelse, 1983). Der blev endvidere udført større lokale undersøgelser og udarbejdet potentialekort for mange kildepladser ved de større købstæder, f.eks. ved Horsens (Danmarks Geologiske Undersøgelser, 1975). I forbindelse med vedtagelsen af vandforsyningsloven i 1978 udgav Miljøstyrelsen en vejledning om vandforsyningsplanlægning, herunder udarbejdelsen af kort over grundvandets trykniveau (Miljøstyrelsen, 1979) til brug for amterne, som med lovens vedtagelse overtog planlægning og administration af vandressourcen. Danmarks Geologiske Undersøgelse udarbejdede regionale potentialekort for en række amter, f. eks. Danmarks Geologiske Undersøgelse 1979 og I halvfemserne medførte de store anlægsprojekter i København med tilhørende grundvandssænkninger behov for opdateret viden om potentialeforholdene i Hovedstadsområdet. Der blev derfor i løbet af halvfemserne udført en række store synkrone pejlerunder kaldet store pejledag, og på baggrund heraf blev der fremstillet flere regionale potentialekort for kalkmagasinerne i København, f.eks. (Rambøll 1996). Da amterne i 1998 fik opgaven med detaljeret grundvandskortlægning, opstod der behov for at etablere nye opdaterede potentialekort på en ensartet dokumenteret måde. Dertil blev der i et samarbejde mellem en række amter og et rådgivende firma udviklet en GIS applikation kaldet Det aktive Potentialekort, (Dansk Geofysik, 2003). Den grundlæggende filosofi bag denne applikation var, at al dataudvælgelse foregik fra amternes centrale pejledatabaser, og arbejdet med pejlinger og støttetemaer blev foretaget ved hjælp af GIS software, der på det tidspunkt var blevet standardværktøj på amterne. I de fleste amter blev der i første omgang etableret regionale potentialekort, der som reglen illustrerede potentialeforholdene i de magasiner, hvor hovedparten af grundvandsindvindingen foregik, f.eks. potentialekort for Århus Amt (Dansk Geofysik, 2001). Senere blev der de fleste steder udarbejdet mere detaljerede lokale potentialekort for de enkelte magasiner i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se f.eks. (Dansk Geofysik, 2000). Blandt de mest omfattende arbejder med magasinspecifikke potentialekort var et arbejde på Fyn, hvor blandt andet indgår etablering af et atlas over potentialet i de 39 største grundvandsmagasiner samt 5 potentialekort over hele Fyn, hvor de 4 var lagspecifikke kort svarende til lagene i DK-modellen (den landsdækkende vandbalance- og grundvandsres- G E U S 1

10 sourcemodel), og det sidste bestod af et regionalt kort over potentialeforholdene i det overfladenære vandførende lag (Fyns Amt, 2005 og 2006 a, b). I forbindelse med kommunalreformen i 2007 opstod der et behov for at samle de regionale kort fra amterne, så de sømløst kunne benyttes af de nye regioner i deres arbejde med jordforurening. Forsøg med dette er gjort for de regionale potentialekort fra Århus, Viborg, Vejle og Ringkøbing amter til Region Midt, (Orbicon, 2007). I dag udarbejdes potentialekort af miljøcentrene i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning til beskyttelse af grundvandet og af kommuner i forbindelse med administration af vandforsynings- og miljøbeskyttelsesloven generelt. Potentialekort indgår således i forbindelse med sårbarhedszonering, vurdering af indvindingsoplande, vurdering af hydraulisk kontakt med overfladerecipienter, hydraulisk kontakt mellem grundvandsmagasiner, kvalitativ vurdering af grundvandsmodeller, tykkelse af umættet zone mv. Opmåling af grundvandsmagasinernes trykforhold og udarbejdelse af potentialekort er således en vigtig del af grundvandskortlægningen og administration af grundvandsressourcen. Potentialekort benyttes også ved regionerne i forbindelse med forureningsundersøgelser og risikovurdering overfor grundvand ved de enkelte forureninger. Potentialekortet kan fortælle noget om, hvilke forureninger, der potentielt kan true vandindvindinger. I forbindelse med risikovurderinger er det vigtigt at vide, i hvilken retning grundvandet strømmer, og om forureningen ligger i nærheden af et grundvandsskel, hvilket kan forårsage forureningens spredning i flere retninger. Formålet med denne Geo-Vejledning i potentialekortlægning er at give en række forslag og anbefalinger til de valg, der skal træffes, og de forudsætninger der skal opstilles, førend der kan udarbejdes et troværdigt potentialekort. Formålet er dog også, at dataudvælgelsen, optegningen af potentialekort, kvalitetssikring og afrapportering, fremover kan ske efter samme overordnede procedure. Dette uanset om der er tale om et regionalt potentialekort eller et magasinspecifikt potentialekort. Når pejledataene udvælges, kommenteres og navngives efter samme procedure og fremgangsmåde, sikres at potentialekortene og de bagvedliggende data kan læses, forstås og ikke mindst anvendes i flere forskellige sammenhænge. Ligeledes bliver det enklere at opdatere og sammenstille pejledata og potentialekort. Vejledningen henvender sig til de myndigheder og rådgivere, der anvender og udarbejder potentialekort. 2 G E U S

11 1. Hvad er potentialekort? I dette kapitel gives en introduktion til de grundlæggende begreber, der anvendes i forbindelse med pejlinger og potentialekort. Endvidere præsenteres de forskellige typer af potentialekort, som er relevante for kortlægning og administration. 1.1 Begreber Et potentialekort er et billede af grundvandets trykniveau i jorden det kaldes også grundvandsspejlet og grundvandspotentialet. Grundvandspotentialet følger overordnet landskabets former, se figur 1.1. Hvor terrænet ligger højt, er potentialet normalt også højt, mens det er lavt, hvor terrænet ligger lavt f.eks. ved vandløb og ådale. Grundvandet vil bevæge sig fra det høje potentiale mod det lave potentiale. Er trykniveauet højere end terrænkoten ved vandløb, søer eller vådområder, vil grundvandet strømme ud i disse recipienter, med mindre tætte lerlag under recipienterne hindrer vandgennemtrængning. Det grundvand, der ikke strømmer ud i recipienterne som overfladevand, vil til sidst nå kysten og strømme ud i havet. Figur 1.1. Skitsetegning af potentialforhold i jorden. Vi kan måle grundvandspotentialet i brønde og boringer. Grundvandspotentialet måles (pejles) i en boring, ved at fastlægge dybden til vandspejlet i boringen ud fra et givet pejlepunkt, f.eks. brøndkanten. Ofte bruges udtrykket nedstik og pejling for dybden til vandspejlet. Dybden til grundvandsspejlet (nedstikket) omregnes til en kote (DVR90), således at denne kan sammenholdes med vandspejlet i andre boringer (GEUS, 2005). Eftersom potentialets beliggenhed ændres over tid på grund af ændret nedbør, ændret indvinding, årstidsvariationer mv., er det en fordel såfremt de pejlinger, som sammenholdes og sammenstilles til et potentialekort i et givet område, er udført i stort set samme tidsperiode. Når der gennemføres pejlinger af potentialet inden for en kort tidsperiode (1-få dage) betegnes disse som synkronpejlinger. Nogle steder vil grundvandet strømme ud i f.eks. et vandløb, og herved kendes grundvandets trykniveau de pågældende steder. Således kan der langs vandløbet fastsættes støtte- G E U S 3

12 punkter med vandspejlskoter, men det forudsætter, at der er direkte hydraulisk kontakt mellem grundvandet og vandløbet, før man kan tilskrive grundvandet et trykniveau, der svarer til vandløbets kote. Anvendelsen af støttepunkter er derfor forbundet med en vis usikkerhed. På samme vis kan der optegnes støttepunkter for andre vådområder som søer, moser og kildevæld. Ligeledes kan der optegnes støttepunkter langs med kysten, da der her kan antages, at potentialet er nær kote 0. Afhængig af kystens udformning kan kote 0 for grundvandspotentialet dog ligge et stykke ude i havet. For at få et billede af potentialet i et givet kortlægningsområde, er det nødvendigt at anslå / beregne potentialet mellem de anvendte pejlinger. Dette kan gøres manuelt ved at tegne potentialelinier mellem pejlingerne, men gøres dog som regel med GIS relaterede gridningsrutiner. Omfordelingen af pejlepunkter til gridceller, som dækker kortlægningsområdet, kaldes interpolation. Ved geologiske og hydrologiske data benyttes ofte interpolationsrutinerne Kriging, Invers Distance eller Nearest Neighbour. Når der foretages en interpolation af pejlepunkttemaet, genereres et grid, som viser grundvandspotentialets beliggenhed. Det er dog visuelt lettere at se og forstå grundvandspotentialets beliggenhed og strømningsmønstret, såfremt der kontureres potentialelinier ud fra griddet. Ved kontureringen dannes potentialelinier med en valgt fast ækvidistance (trykforskel) mellem linierne. Ved valg af ækvidistance skal der tages hensyn til datatætheden og variationerne af dataværdierne. I forhold til potentialekort anvendes ofte ækvidistancer på 1, 2.5 eller 5 meter. Figur 1.2 viser sammenhængen mellem pejlepunkter og potentialelinier. Boring med vandspejlskote Potentialeliner med ækvidistance på 10 m Grundvandets strømningsretning (strømningspile) Figur 1.2. Pejlepunkter, potentialelinier og strømningsretning (modificeret efter Winther et al., 1998). 4 G E U S

13 Når potentialelinierne ligger tæt, falder/stiger vandspejlet markant, det vil sige, at vandspejlsgradienten er stor. Ved store afstande mellem potentialelinierne er der tale om et fladt vandspejl, hvor vandspejlsgradienten er lille. Et grundvandsskel repræsenterer områder/strækninger på potentialekortet, hvor potentialet udgør et toppunkt eller en skillelinje, hvorfra vandet strømmer væk. Da grundvandsstanden og dermed potentialet ofte varierer hen over året som følge af varierende nedbør og fordampning, kan det være relevant at optegne pejletidsserier for den enkelte boring, såfremt data er til stede. Kontinuerte pejlinger fra en datalogger giver det bedste grundlag for dette. Alternativt skal der som minimum foreligge 4 målinger jævnt fordelt over året for at eventuelle årstidsvariationer i potentialet kan udledes. Det kan være relevant at se på pejletidsserier over flere år, for at vurdere den overordnede udvikling i vandspejlet, da vandspejlet kan ændre sig som følge af ændrede klimaforhold, ændret indvinding m.m. De nævnte fagbegreber er resumeret i nedenstående tabel 1.1. Begreb Grundvandets trykniveau Grundvandsspejl Grundvandspotentiale Pejling Nedstik Pejlestuds Pejlepunkt Synkronpejling Støttepunkt Interpolation Konturering Gridning Ækvidistance Grundvandsskel Gradient Pejletidsserie Forklaring Grundvandsspejlets trykniveau er det niveau, som grundvandet vil stige til i en boring, og er derved et udtryk for trykforholdene i grundvandsmagasinet Andet ord for grundvandets trykniveau Andet ord for grundvandets trykniveau Måling af dybden til vandspejlet fra et givet pejlepunkt Dybden til vandspejlet fra et givet pejlepunkt Åbning i boringens topflange beregnet til pejling Målepunkt / referencepunkt, hvorfra der er pejlet, f.eks. en pejlestuds Pejlinger foretaget i et givet område indenfor et kort tidsinterval Et punkt, hvor man kender grundvandsspejlets kote, f.eks. langs visse vandløb Omregningsrutine fra spredte datapunkter til en sammenhængende gridflade Optegning af linier med dataværdier ud fra en gridflade Andet ord for interpolation Forskellen i vandspejlskoten mellem 2 potentialelinier Potentialets toppunkt eller skillelinie, hvor fra grundvandet strømmer væk Det hydrauliske fald/stigning i vandspejlet over en given afstand. Regnes ofte i promiller Optegning af pejlinger fra samme boring over tid. Viser udviklingen i vandspejlet Tabel 1.1. Hyppigt anvendte begreber i forbindelse med potentialekortlægning. 1.2 Potentialet i forskellige hydrogeologiske situationer Ved vurderingen potentialebilledet i forskellige grundvandsmagasiner skal opmærksomheden være rettet på, at grundvandets trykniveau er dannet gennem mange tusinde år. Det G E U S 5

14 betyder, at trykniveauet afspejler den ligevægtssituation, der er opstået i den forløbne tid, og gradienterne afspejler derfor ikke nødvendigvis den foretrukne strømningsvej. Der kan være stor forskel på magasinernes hydrauliske sammenhæng, og der kan være hydrauliske barrierer mellem dem. Ved udarbejdelse af potentialet i datasvage områder, ved kvalitetssikring af det endelige potentialekort og den efterfølgende brug af kortet, for eksempel ved vurdering af strømningsretningen ved en forurening eller effekten af en indvinding, er det relevant at supplere kendskabet til potentialet med viden om de geologiske og hydrogeologiske forhold for at se, om der er direkte hydraulisk kontakt (samme magasin), og om der er eventuelle hydrauliske barrierer. Viden om den lokale geologi kan således give informationer om, hvad der kan forventes med hensyn til grundvandets strømningsmønster. Til eksempel kan anføres, at: Kalkmagasiner ofte vil være opknust af istidens gletschervandringer og permeable i de øverste 10 til 50 meter, og hertil kommer at de er gennemsat af sprækker, hvorfor det kan forventes, at grundvandets strømning især forekommer i disse opknusningszoner og forløber i bestemte retninger Forkastningszoner og begravede dale vil ligeledes kunne give anledning til en foretrukken strømningsretning og dermed andre strømningsmønstre end i det omgivende terræn Dødislandskab vil ofte give anledning til små og usammenhængende magasiner Under moræneflader findes ofte områder med større uforstyrrede magasiner af smeltevandssand, mens der ved for eksempel randmoræner ofte vil kunne forekomme stærk dislokerede og skråtstillede lag, som giver anledning til vertikal vandudveksling, og at grundvandets strømning især forekommer i bestemte retninger. Den geologiske viden bør suppleres med hydrogeologisk information, som kan fås ved at inddrage information fra pejletidsserier, grundvandsmagasinernes udbredelse, prøvepumpninger, hydrauliske parametre mv. I det hydrologiske opland til vandløbene vil der kunne forventes størst udsving i grundvandspotentialet i de grundvandsdannende områder længst væk fra vandløbet, og mindst udsving ved oplandets udløb, hvor der typisk forekommer udstrømning. Ligeledes kan vandløbenes vandføring bidrage til en forståelse af forløbet af grundvandspotentialet, idet det overfladenære magasins potentialebillede ofte vil være stærkt præget af og følge den samlede afstrømning fra vandløbet og tilknyttede vådområder, mens de dybereliggende frie magasiners potentialebillede kan være præget af og følge den del af vandløbets afstrømning, der er grundvandsfødt hele året. Se figur G E U S

15 Figur 1.3. Indstrømning og udstrømning ved vandløb sammenholdt med potentialeliniernes udformning (modificeret efter Winther et al.,1998). Tilstrømningen af grundvand til vandløbet vil ideelt kunne præge potentialelinierne, idet disse vil knække ind mod vandløbet. Selv om der sker en tilstrømning af grundvand til vandløbene eller andre overfladerecipienter, og der således er en hydraulisk kontakt mellem grundvand og overfladevand, kan der ved spændte magasinforhold ikke tages udgangspunkt i vandspejlskoten i recipienten ved vurdering af potentialet, da potentialet i grundvandsmagasinet ofte vil være højere end recipientens vandspejl. 1.3 Potentialet i forskellige tidsperioder Hvis der er store årlige udsving i grundvandsspejlet, bliver der stor variation mellem de enkelte pejlinger, og dermed er det nødvendigt at udsortere pejlinger fra en bestemt tid på året. Overordnet skelner man mellem potentialekort, der viser et midlet potentialebillede, som afspejler en længere tidsperiode, og potentialekort, som repræsenterer pejlinger for en kort periode, f.eks. grundvandsspejlet om sommeren. Det kan i nogle tilfælde, hvor datagrundlaget tillader det, være en fordel at udarbejde potentialekortet for forskellige årstider for at vurdere, om strømningsmønsteret ændres over året. Der findes således eksempler på, at grundvandet strømmer i én retning ved en årstid, og i en anden retning ved en anden årstid. Ud over de årlige udsving i potentialebilledet ses ofte overordnede ændringer i potentialet over en længere årrække. Der kan således være stor forskel på pejlingerne i en boring fra start til slut af perioden, og det kan derfor være nødvendigt at udvælge pejlinger fra en kortere tidsperiode til potentialekortet. Herved udgør potentialebilledet kun et øjebliksbillede, G E U S 7

16 og der bør som supplement ud fra tidsserier undersøges, om der i den omkringliggende periode ses stigende, faldende eller konstant vandstand. 1.4 Typer af potentialekort Der er flere typer potentialkort. Overordnet skelner man mellem regionale potentialekort og lokale potentialekort. De regionale potentialekort vil ofte repræsentere større magasiner eller lag, som kun er delvist sammenhængende, mens lokale potentialekort ofte vil udarbejdes for specifikke magasiner eller velafgrænsede hydrologiske enheder i forbindelse med konkrete sager (forureninger mv.). For at få tilstrækkelig med data til et regionalt potentialekort, vil det ofte være nødvendigt at inddrage pejlinger fra forskellige perioder. For lokale potentialekort foreligger ofte data fra synkronpejlerunder, hvilket muliggør tilnærmelsesvis synkrone potentialekort. Nedenfor er den mest anvendte typer af potentialekort gennemgået Regionalt potentialekort for primære grundvandsmagasiner Potentialekort for de primære grundvandsmagasiner har i de senere år ofte været anvendt i forbindelse med administration af vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven, hvor der er brug for at kende dybden til vandspejl og strømningsretning. Ved vurderingen af strømningsretningen, er det nødvendigt at inddrage viden om den lokale geologi, herunder viden om sammenhæng mellem de grundvandsmagasiner og de hydrauliske barrierer, som forekommer i området. Beskrivelse Der tages normalt udgangspunkt i det primære grundvandsmagasin, det vil sige det grundvandsmagasin, hvor hovedparten af vandindvindingen foregår. Findes de primære grundvandsmagasiner i kvartære aflejringer, vil potentialekortet for det primære grundvandsmagasin i realiteten ofte udgøres af potentialet fra separate eller delvist sammenhængende grundvandsmagasiner, mens det i prækvartære aflejringer som kalk og miocænt sand, ofte tilnærmelsesvis vil være potentialet fra et sammenhængende grundvandsmagasin. De regionale potentialekort for de primære grundvandsmagasiner udarbejdes for et større område, der ikke tager udgangspunkt i et specifikt grundvandsmagasin, men i en type af grundvandsmagasiner inden for en given - ofte administrativ - afgrænsning, som f.eks. en kommune. 8 G E U S

17 Eksempel Et eksempel på et typisk regionalt potentialekort for de primære grundvandsmagasiner, ses på nedenstående kort (figur 1.4) fra det tidligere Vejle Amt (Vejle Amt, 2005). Kortet havde til formål at danne grundlag for amtets sagsbehandling i forhold til vandforsynings- og miljøbeskyttelsesloven. Figur 1.4. Udsnit af et regionalt potentialekort for de primære grundvandsmagasiner (Vejle Amt, 2005). Med udgangspunkt i boringer filtersat i det primære indvindingsmagasin, som er defineret inden for en række geologisk afgrænsede delområder, er der udarbejdet et potentialekort ud fra seneste pejling i de udvalgte boringer. Der er anvendt støttepunkter langs kysten og langs vandløb i kontakt med grundvandet. G E U S 9

18 Kortlægningsområdet (amtet) blev indledningsvist opdelt i en række geologiske delområder, da der er store geologiske variationer inden for området. I hvert delområde er det primære grundvandsmagasin defineret som værende det magasin, hvorfra hovedparten af indvindingen til drikkevandsforsyning foregår. Kortet repræsenterer således ikke et sammenhængende grundvandsmagasin, men flere adskilte magasiner, der dog med deres dybde og rimelig store udbredelse sandsynligvis er i en vis hydraulisk kontakt. Afvigende potentiale fra lokale sandlegemer er sorteret fra. De valgte pejlinger dækker tidsmæssigt over en stor periode, og vandspejlet må derfor betragtes som et midlet billede af potentialet Regionalt potentialekort for overfladenære grundvandsmagasiner Et regionalt potentialekort for overfladenære magasiner kan blandt andet anvendes til vurdering af en forurenings strømning til recipienter eller dens påvirkning af disse, men også i forhold til miljømålslovens vand- og handleplaner, herunder vurdering af den kvantitative påvirkning af recipienter. Ved vurderingen af strømningsretningen er det nødvendigt at inddrage viden om den lokale geologi, vandløb og topografi, da det terrænnære potentiale ofte er styret af disse faktorer. Beskrivelse Der tages udgangspunkt i de øverste grundvandsmagasiner, det vil sige de vandførende lag, som forekommer nærmest jordoverfladen De regionale potentialekort for de overfladenære grundvandsmagasiner dækker et større område, der tager udgangspunkt i forekommende overfladenære vandførende lag inden for en given ofte administrativ - afgrænsning, som f.eks. et hovedopland i en vandplan. Eksempel Et eksempel på et regionalt potentialekort er nedenstående kort (figur 1.5) for de overfladenære grundvandsmagasiner på Fyn (Fyns Amt, 2006b). Det overfladenære magasin er i dette eksempel defineret som det mest terrænnære grundvandsmagasin med udgangspunkt i DK-modellens 9 lag. Det vil sige, at der i dele af området indgår pejlinger fra lag 1, i andre områder pejlinger fra lag 3 hvor lag 1 er fraværende, og pejlinger fra lag 5 hvor lag 1 og 3 er fraværende osv. Potentialekortet blev udarbejdet til vurdering af spredningen af eventuel forurening fra jordoverfladen og den efterfølgende tilstrømning til recipienter. Kortet over det overfladenære potentiale vil være meget afhængigt af terrænet, og der kan således lokalt være afvigelser i potentialebilledet. Udbredelsen af de overfladenære vandførende lag er ofte usikkert bestemt, hvilket medfører en tilsvarende usikkerhed i potentialebilledet på et sådan kort. 10 G E U S

19 Figur 1.5. Udsnit af et regionalt potentialekort for de overfladenære grundvandsmagasiner på Fyn (Fyns Amt, 2006b). Det overfladenære grundvandsmagasin er defineret som det højest liggende vandførende lag i DKmodellen, og der er anvendt støttepunkter langs vandløb og kystlinier Magasinspecifikke potentialekort Magasinspecifikke potentialekort anvendes til at vurdere potentialets beliggenhed og ikke mindst strømningsretningen i det specifikke grundvandsmagasin. Hvis der er kendskab til potentialet i flere grundvandsmagasiner i forskellige niveauer inden for samme område, kan vandudvekslingen mellem magasinerne også vurderes. Kortet kan anvendes i administration efter vandforsynings-, miljømåls- og jordforureningsloven. I forbindelse med den nationale grundvandskortlægning udarbejdes ofte magasinspecifikke potentialekort. G E U S 11

20 Beskrivelse Det magasinspecifikke potentialekort dækker potentialet i et specifikt grundvandsmagasin. Det betyder, at grundvandsmagasinet skal være præcist defineret og afgrænset således, at der kan foregå en udvælgelse af pejlinger fra netop dette magasin. Eksempel Som eksempel kan nævnes en række potentialekort for specifikke grundvandsmagasiner på Fyn (Fyns Amt, 2006a). I dette projekt blev der taget udgangspunkt i en magasininddeling, som er kortlagt ud fra de geologiske (lithologiske og geofysiske) forhold. Der er således tale om et potentialekort, der alene indeholder pejlinger, der er målt i samme grundvandsmagasin (se figur 1.6). For at opnå en passende repræsentation af potentialet langs randen af magasinet er der dog suppleret med boringer fra en bufferzone uden for magasinet, og som er filtersat i samme regionale modellag (hydrostratigrafiske lag). Figur 1.6. Potentialekort for et specifikt grundvandsmagasin på Fyn (Fyns Amt, 2006a). Magasinet er frit og i hydraulisk kontakt med åen mod nord, hvorfor der her er indlagt støttepunkter. 12 G E U S

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen

Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen Susie Mielby, Projektsekretariatet / GEUS Joachim Mahrt, Miljøcenter Roskilde Søren Bagger, KMS / Miljøcenter Aalborg Martin Hansen, GEUS

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Hydrogeologi hvad er det egentlig, vi måler? 27-40 Civilingeniør Kim Sørensen, Region Hovedstaden

Hydrogeologi hvad er det egentlig, vi måler? 27-40 Civilingeniør Kim Sørensen, Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse Side Pejledata i det offentlige Danmark hvem, hvad, hvorfor? 1-14 Seniorrådgiver, hydrogeolog Susie Mielby, GEUS Det nationale pejleprogram 15-22 Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling,

Læs mere

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2 - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk Projektramme mål og forudsætninger Mål Udvikling af en metode/applikation, der

Læs mere

Hovedtemaerne fra sidste år

Hovedtemaerne fra sidste år Hovedtemaerne fra sidste år Organisering af Den nationale grundvandskortlægning Centrale faglige emner Nitratsårbarhed Indvindingsoplande ERFA-samarbejdet Interessentinddragelse Administrationsgrundlag

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Efter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal.

Efter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal. NOTAT Oplæg om grundvand. Af Carsten Christiansen, konsulent, Kontoret for teknik og miljø, KL Kommunerne får efter 1/1 2007 en række nye opgaver på grundvandsområdet med forvaltning efter vandforsyningsloven,

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

HVAD BETYDER EN LOKALISERING FOR BRUGEN AF BOREDATA?

HVAD BETYDER EN LOKALISERING FOR BRUGEN AF BOREDATA? FORMÅLET MED LOKALISERING Formålet med en lokalisering er at få en entydig beskrivelse af boringens beliggenhed i terrænet, en beskrivelse af dens tekniske indretning og en beskrivelse af den praktiske

Læs mere

Boringsregistrering og synkronpejling OSD Samsø Syd

Boringsregistrering og synkronpejling OSD Samsø Syd Viden der bringer mennesker videre--- Viden der bringer menneske Miljøcenter Århus Boringsregistrering og synkronpejling OSD Samsø Syd 2007/2008 Miljøcenter Århus Boringsregistrering og synkronpejling

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde

Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde November 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel

Læs mere

VEJLEDNING I REGISTRERING MED BORINGSFIKS- OG PEJLEPUNKTER

VEJLEDNING I REGISTRERING MED BORINGSFIKS- OG PEJLEPUNKTER VEJLEDNING I REGISTRERING MED BORINGSFIKS- OG PEJLEPUNKTER Formål Denne vejledning har til formål at beskrive, hvordan boringsfikspunkter, terrænkoter, pejlepunkter og andre afledede højdedata registreres

Læs mere

skal tilbagepejles efter pumpestart, flere gange de første 10 minutter og derefter med passende intervaller, indtil rovandspejlet

skal tilbagepejles efter pumpestart, flere gange de første 10 minutter og derefter med passende intervaller, indtil rovandspejlet Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Jens Studsgaard Jensen Vejlevej 54 7330 Brande 1. april 2014 Tilladelse til at etablere og prøvepumpe en ny boring - Vejlevej 54, Brande Boringens beliggenhed

Læs mere

Kommunerne skal som vandmyndighed administrere en skærpet lovgivning med fokus på VVM og naturværdier i den daglige sagsbehandling.

Kommunerne skal som vandmyndighed administrere en skærpet lovgivning med fokus på VVM og naturværdier i den daglige sagsbehandling. Kommunerne skal som vandmyndighed administrere en skærpet lovgivning med fokus på VVM og naturværdier i den daglige sagsbehandling. 30. september Helnan Marselis Hotel Strandvejen 25 Århus C Mødenr. 50

Læs mere

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Slutrapport: Dokumentation af informationer om modeller sikring af fremtidig anvendelse (+ datablade) Dokumentation

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Region Hovedstaden. Potentialekort for kalkmagasinet. Rekvirent. Rådgiver

Region Hovedstaden. Potentialekort for kalkmagasinet. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Kim Sørensen Telefon 4820 5564 E-mail ks@regionh.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 08 34 E-mail asb@orbicon.dk

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige

Læs mere

Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner

Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Med udgangspunkt i Frederikssund Kommune Geolog Jan Kürstein Geolog Bent Kjær Hansen Civilingeniør Dani Mikkelsen Vingstedcentret 8. 9.

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE

Høje-Taastrup Kommune. November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE Høje-Taastrup Kommune November 2012 UNDERSØGELSE AF VANDFORHOLD I VASBY- OG SENGELØSE MOSER. NATURA 2000 OMRÅDE PROJEKT NATURA 2000 OMRÅDE Høje-Taastrup Kommune Projekt nr. 210563 Version 3 Projekt nr.

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT

UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT Geolog Susanne Nørgaard Marcussen Ribe Amt ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006 RESUMÈ Udpegningen

Læs mere

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes anvendelse af kortlægningen Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1 (muligt forurenede) 16.786 grunde

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Inspirationspapir for en Trin 1 kortlægning

Inspirationspapir for en Trin 1 kortlægning G E U S Grundvandskortlægning Inspirationspapir for en Trin 1 kortlægning Introduktion Nærværende inspirationspapir er tænkt som oplæg til udarbejdelse af udbudsmateriale for trin 1 af grundvandskortlægningen.

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

Fejl, faldgruber og datavask

Fejl, faldgruber og datavask Fejl, faldgruber og datavask Program Lidt baggrundshistorie til Jupiter 1. DEL: Eksisterende og nye data: Stemmer databasen overens med virkeligheden? 2. DEL: Udtræk af Jupiter-data: Hvilke faldgruber

Læs mere

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson,

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

SKANDERBORG KOMMUNE Natur og Miljø. Geolog Carsten Vigen Hansen

SKANDERBORG KOMMUNE Natur og Miljø. Geolog Carsten Vigen Hansen SKANDERBORG KOMMUNE Natur og Miljø Geolog Carsten Vigen Hansen SKANDERBORG KOMMUNE Natur og Miljø Følgegruppemøde Disposition: 1. Præsentation af Natur og Miljø 2. Kommunes rolle Aktiv deltager i følgegrupper

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening

Læs mere

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Notat Frederikshavn Kommune Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Ansøgning om midlertidig tilladelse til indvinding/udledning af grundvand 30. september 2016 Version 1 Projekt nr. 226370 Dokument

Læs mere

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen 1 1 MENU Indledning Organisering af grundvandskortlægningen Udpegninger

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1429 Nibe Søren Bagger Koordinator, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

UDVIKLINGEN OG BRUGEN AF MAGASINER MED HENBLIK PÅ AREALREGULERING, GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG BASISANALYSE I FYNS AMT

UDVIKLINGEN OG BRUGEN AF MAGASINER MED HENBLIK PÅ AREALREGULERING, GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG BASISANALYSE I FYNS AMT UDVIKLINGEN OG BRUGEN AF MAGASINER MED HENBLIK PÅ AREALREGULERING, GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG BASISANALYSE I FYNS AMT Projektkoordinator, cand.scient. Susie Mielby Geolog, cand.scient Gert Laursen Fyns Amt

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere