Kommunikation med kort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation med kort"

Transkript

1

2

3 Kommunikation med kort Informationsdesign og visualisering af Lars Brodersen

4 Kommunikation med kort. Informationsdesign og visualisering af Lars Brodersen 1. udgave, 1. oplag 2008 Copyright Nyt Teknisk Forlag 2008 Forlagsredaktør: Bjarke Hansen, Omslag: Henrik Stig Møller og Lars Brodersen Grafisk tilrettelæggelse og dtp: Lars Brodersen Tryk: Narayana Press eisbn: ISBN-13: Bestillingsnummer: Bogen er sat med Garamond (brødtekst), Zürich (figurer) og Helvetica (overskrifter). Bogen er trykt på 115 g silk. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes. Bogens hjemmeside: Nyt Teknisk Forlag Ingerslevsgade København V Ekspedition: Erhvervsskolernes Forlag,

5 Indhold 5 Indhold Hvad er et godt kort? Hvad er et godt kort? Går det ikke meget godt? Skulle det være svært at lave kort? Korts kvaliteter har mange facetter Politik Planlægning Ejendom Miljø Navigation og transport Nutiden præges af fortiden Monopoler ophæves Moderne tider - mangfoldige muligheder Værdier, indhold, anvendelse og udtryk Arbejdskraft, implicit viden og eksplicit information Er kort egentligt for nørdede til at blive brugt? Forberedelse og udførelse Sådan laver man kort oversigt Ansvar og opgaver Hvordan man laver kort Kommunikation og information Forberedelse og udførelse Kommunikation handler om at opnå enighed Forståelseshorisont Systematik, bevidsthed og metode er nyttig... 48

6 6 Lars Brodersen - Kommunikation med kort Processer og tilstande Informationsdesign Værdier hvad vil man opnå Projektidentitet Projektidentitetens rolle Projektidentitetens elementer Prototype Analyse af muligheder Formål med prototype Udarbejdelsen af prototype (både it og analoge produkter) Anvendelsesmodel (interaktionsdesign) Anvendelsesmodellering (interaktionsdesign) Anvendelsesmodellering, it-baserede produkter Indhold Valg af indhold Semantisk generalisering Generaliseringsprincippet Generaliseringsopgaven Klassifikation af abstraktionsniveau Klassifikation af semantisk relation Klassifikation af rumlig relation (punkt, linje og areal) Rumlig analyse Udtryk Gestaltlove Visuelt hierarki (dominans) Abstraktionsniveau De grafiske variable Størrelsesforhold Sværtningsgrad Farve Orientering Form Tekstur Kombinationer af de grafiske variable Æstetik Geometrisk generalisering

7 Indhold 7 Kortets referencegrundlag Ikke-geografiske rum Administrative inddelinger Kvadratnet som referencegrundlag Tid som referencegrundlag Kortets udstyr Apparat (materiale) Handlemådemodellering Datamodellering Apparatdesign (materialedesign) it og andre apparattyper Distribution (medie og kanal) Medie Kanal-design Varedeklaration Brugskvalitet Brugskvalitetstest Produktionskvalitet Teori om kommunikation og informationsdesign Kommunikation og formidling Det problemorienterede Kommunikation = opnåelse af enighed Formidlingsmodellen Samtale og formidling Forståelseshorisont Projektidentitet, hypotese Viden, erfaring, evner og egenskaber Psykologiske processer og følelser Eksterne betingelser (infrastrukturen) Informationsdesign Model for informationsdesign

8 8 Lars Brodersen - Kommunikation med kort Litteraturliste Indhold- og informationsdesign Interaktionsdesign Rumlig analyse Udtryk Stikordsregister

9 Forord 9 Forord Idégrundlaget Et godt kort er resultatet af en omhyggeligt gennemført procedure, hvor der undervejs er taget beslutninger om værdi, indhold, system (form), anvendelse (handlemåde), udtryk og distribution. Ingen af delene er givet på forhånd eller kommer af sig selv. At skabe et godt kort er ikke blot et spørgsmål om at tegne nogle lækre streger eller at omsætte et GIS-programs omhyggeligt udarbejdede tabeller til grafik vha. programmets standardindstillinger. Hvis der skal skabes et godt kort, er der meget at tage stilling til undervejs i proceduren; der er en forberedelse og en udførelse. Bogen her er et synspunkt for, hvordan en sådan procedure kan være sammensat, så det fører til et godt kort. Det handler om informationsdesign og visualisering. Relationerne I 1999 udkom bogen "Kort som kommunikation". Det var den hidtil eneste lærebog på dansk, som beskrev en metode for udarbejdelsen af et godt kort. Nærværende "Kommunikation med kort" er en helt ny, gennemarbejdet lærebog til brug i undervisning og selvstudier. Bogens teoretiske grundlag er min doktordisputats "Geokommunikation", "Sémiologie graphique" af Jacques Bertin, principper om det objektorienterede og en hermeneutisk verdensanskuelse. Bogens praktiske grundlag er mit livslange lidenskabelige forhold til kort, mine 27 års erfaring med udarbejdelsen af kort, undervisning i informationsdesign og visualisering, undersøgelser af kort og studier af litteratur om kort, informationsdesign og visualisering. Det praktiske Enhver form for kommentar fra bogens læsere er altid meget velkommen. Bogens hjemmeside byder på: - udvalgte figurer fra bogen (i større størrelser) - ordforklaring (begrebsapparat) - eventuelle rettelser.

10 10 Lars Brodersen - Kommunikation med kort Tak til. Jesper Koch, Kort & Matrikelstyrelsen, for mange konstruktive og interessante diskussioner om alt, hvad der står i bogen, og for vejledning i layout og design af bogen. Uden Jespers input var bogen aldrig blevet til det, den er. Tak til følgende for vederlagsfrit at have stillet deres materiale til rådighed for bogen: Ernst Spiess - forelæsningsnoter om kortgrafik og -design Rudolf Knöpfli - materiale om semantisk generalisering Danmarks Meteorologiske Institut - Figur 1 og Figur 144 Jan K. Staunstrup - Figur 3 Henrik Haarder Hovgesen - Figur 4 Michael Peterson - Figur 7 Tankegang a-s - Figur 8 Politiken A/S - Figur 16 Morten Smidt - Figur 17 Boligsiden.dk - Figur 19 Home.dk - Figur 20 Boliga.dk - Figur 21 Jane Genovese - Figur 25 Rejseplanen.dk - Figur 26 Scankort A/S - Figur 68 Kort & Matrikelstyrelsen - Figur 69, Figur 71, Figur 105, Figur 106, Figur 107, Figur 116 og Figur 121 Danmark Meteorologiske Institut - Figur 90 Skanderborg Kommune - Figur 108 Jens Braae - Figur 169 Western Geographical Series - Figur 178 Bundesamt für Landestopografie swisstopo - Figur 188, Figur 194 og Figur 197. Top Food - Figur 192 Schweizerische Gesellschaft für Kartographie - Figur 195 Ole Jacobi - Figur 199 Berlingske Tidende - Figur 215 Systembolaget - Figur 228. Lars Brodersen Gistrup, april 2008

11 At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Søren Kierkegaard

12 12 Lars Brodersen - Kommunikation med kort

13 Hvad er et godt kort? 13 Hvad er et godt kort? Er det et godt kort? Er det et kort, og er det godt? Nogen kan godt li farverne, mens andre måske vil mene, at de er lidt skingre. Og hvorfor er sne rød? Detaljer er det småt med. Men er det egentlig ikke lige meget, hvis ellers kortet sætter nogen i stand til at løse visse opgaver? Hvis kortet gør det, må det betegnes som et godt kort. Figur 1. Danmarks Meteorologiske Instituts kort over aktuelle nedbørtyper. Er det et godt kort? Kilde: Figur 2. Kort over Karens følelsesrelationer. Er det et godt kort? Er det et godt kort? Er det overhovedet et kort? Jo, det kan vel betegnes som et kort over Karens følelsesrelationer; hvem Karen er nært knyttet til, og hvem der er mere perifer. Poul er tydeligvis et hemmeligt bekendtskab uden forbindelse til andre end Karen. Er det gode farver? Spørgsmål om farver er vist egentlig uden betydning her. Skulle der mere information på? Måske. Men hvis kortet hjælper nogen til at forstå Karen, som det er, må det betegnes som et godt kort.

14 14 Lars Brodersen - Kommunikation med kort Er det et godt kort? Kortet er et politisk debatindlæg og handler om, hvem der økonomisk er på den grønne gren, og hvem der er marginaliseret. Så, er det et godt kort? Ja, hvis kortet pirrer brugerens undren og dermed er med til at skabe en debat, må det betegnes som et godt kort. Det vigtigste spørgsmål i denne sammenhæng er dog nok mere, hvordan man styrer sit arbejde, så det gode resultat nås på en struktureret og bevidst måde frem for at satse på tilfældighedernes gunst. Figur 3. Danskere på den grønne gren og de marginaliserede. Er det et godt kort? Kilde: Jan K. Staunstrup, Aalborg Universitet. Er det tre gode kort? Farverne er lidt vilde, og hvor er bynavnene? Men egentlig er det da vist meget gode kort. De sætter i hvert fald tanker i gang hos stort set enhver læser. Det er dog noget! Men måske er det vigtigt først at undersøge, hvad der skal til, for at et kort kan betegnes som godt. Hvad er kriterierne for god kvalitet i et kort? Og hvordan sikrer man sig, at det bliver godt, når et kort skal udarbejdes? Det ville jo være rarere at kunne styre processen frem for at håbe på tilfældighedernes gunst. Figur 4. Pendlerstrømmenes udvikling mellem 1982 og Er det gode kort? Kilde: Henrik Haarder Hovgesen, Aalborg Universitet.

15 Hvad er et godt kort? 15 Er det et godt kort? Pæne farver, efterstræbelsesværdig enkelhed og spændende design. Men hvis man nu på trods heraf ikke synes, at det er et godt kort, hvad så? Hvordan kan man så undgå at komme til at lave kort med sådanne kvaliteter? Pæne farver, enkelhed og spændende design er ikke tilstrækkeligt. Der er mere, man skal have styr på for at være sikker på at kunne lave et godt kort. Figur 5. Parkeringsvejledning ved indkørslen til større by. Er det et godt kort? Figur 6. Et blandt flere kort visende en regionplan. Er det et godt kort? Kilde: Valget af Viborg Amt er tilfældigt; eksemplets egenskaber er af generel karakter. Er det et godt kort? Der er i hvert fald rigtig meget information! Men i dette tilfælde kan man blive i tvivl, om det er et godt kort. Hvis man nu ikke synes, det er et godt kort, hvad kan man så lære af eksemplet, så man bliver i stand til at lave bedre kort. Det kræver præcision mht. kriterierne for god eller dårlig kvalitet i kort. Farverne og tilsvarende grafiske aspekter har vist kun beskeden betydning i eksemplet. Der er andre aspekter, der er vigtige at diskutere og vigtige at beherske struktureret og bevidst.

16 16 Lars Brodersen - Kommunikation med kort Er det et godt kort? Udseendet (det grafiske udtryk) er måske lidt kedeligt. Og hvad handler kortet egentlig om? Kortet viser American Airlines flyvere over USA kl. 19:25. Det er et snapshot fra en film, som viser American Airlines flyvere i et døgn. Hent hele filmen på bogens hjemmeside. Er det et godt kort? Jo, i visse henseender er det et godt og uhyre interessant kort, fordi det pirrer nysgerrigheden. Figur 7. American Airlines flyvemaskiner over USA kl. 19:25. Er det et godt kort? Kilde: Michael Peterson, University of Nebraska, USA. Er det et godt kort? Er det overhovedet et kort? Jo, det kan vel betegnes som et kort over drikkevandets kredsløb. Kortet er oven i købet ledsaget af en rutevejledning i sund og fornuftig omgang med vandresurserne. Hverken kort eller rutevejledning refererer til koordinater på jordoverfladen (i forhold til ækvator og Greenwich), men har et andet referencegrundlag, og det kan vel være lige så vigtigt, rimeligt og godt? Hvis kortet kan vejlede en bruger, så denne bliver i stand til at løse sine opgaver bedre end uden at have kortet, er målet nået. Figur 8. Kort over drikkevandets kredsløb inklusive rutevejledning til den sunde og fornuftige omgang med vandresurserne. Er det et godt kort? Kilde: Tankegang a-s.

17 Går det ikke meget godt?

18 18 Lars Brodersen - Kommunikation med kort

19 Skulle det være svært at lave kort? 19 Skulle det være svært at lave kort? Kort kan være gode, dårlige og alt muligt der imellem. Men hvorfor er der forskel i kvaliteten? Er det de godt valgte farver, der er afgørende? Eller er det skrifttypen, der afgør det? Eller handler det måske mere om bare at lave nogle seje beregninger? Eller er det ikke bare noget med at lave kortet lidt lækkert? Er det der med at lave kort egentlig så svært? Er det ikke bare at tilsætte diverse farver og streger til nogle data, og vupti så har man et godt kort? Desværre nej, det er ikke nogen enkel sag at lave et kort, og endnu vanskeligere bliver det, hvis man på forhånd gerne vil være nogenlunde sikker på, at kortet bliver godt. Hvis man vil være god til at fremstille gode kort, må man være i stand til at identificere styrker og svagheder ved kort. Rigtig dygtig til at skabe gode kort bliver man, hvis man arbejder med kortets indhold og form på en systematisk og kontrolleret måde. Det handler om ordentlig forberedelse og udførelse. I den henseende er kort ikke anderledes end så mange andre produkttyper; tænk bare på fx biler, medicin og flyvemaskiner. NB! Hvad afgør, om et kort er godt? Farverne, indholdet, distributionsformen, skrifttypen eller noget helt femte? Figur 9. Enhver meddelelse bygges op over de fire grundelementer idé, indhold, form og udtryk. Fx når man taler, skriver eller synger, men også når man meddeler sig via kort. Figur 10. Udstyret for et traditionelt kort (dvs. signaturforklaring, korttitel m.m.) er nogenlunde givet som standard. Men hvordan gribes sagen an for så vidt angår selve indholdet i kortbilledet? Og hvad med kortets udseende? Og hvordan dannes indhold og udtryk, så der arbejdes systematisk og kontrolleret?

20 20 Lars Brodersen - Kommunikation med kort Figur 11. Der findes ikke 12 go'e farver (eller linjer eller måleforhold), som passer til ethvert kort. Figur 12. Giver det mening at sige: "Jeg har brug for en bygning på 188 m 2 ". Skal der ikke også tales om, hvad bygningen Når et kort skal dannes, er det forholdsvis let at skabe layoutet ved at "kopiere", fx ved at støtte sig til en skabelon eller kopiere et andet kort. På den måde får man fat i generelle elementer til kortet, som fx korttitel, signaturforklaring, marginalia m.m. Men hvordan gribes sagen an mht. indholdet i kortet? Hvad skal indholdet være? Hvad med grafikken, hvordan skal kortbilledet se ud? Hvilket materiale skal der bruges, en web-service eller en plakat? Der findes ingen love, standarder eller normer for, hvilket indhold et kort skal have, hvordan information udtrykkes på et kort, og heller ikke for hvilket materiale der skal bære informationen frem til brugeren. En almindelig opfattelse er, at korttegning da vist blot er noget med at tegne nogle streger og sætte nogle farver på, og vupti har man et kort. Det er grundlæggende noget vrøvl! Så skulle der fx findes 12 gode farver, som næsten altid vil føre til et godt kort. Altså at man bare lige griber ned i bunken med de 12 gode farver, og så går det nok ikke helt galt. Hvis der var 12 gode farver, måtte der vel også være 12 gode linjer, 12 gode måleforhold osv., og så var det at forvente, at det bare skulle lægges sammen, og et godt kort ville opstå. Det ville være så let, men nej! Den adfærd fører til ingenting! En sådan 12 go e adfærd er lige så fornuftig som at gå ind til en ejendomsmægler og sige Jeg har brug for en bygning på 188 kvadratmeter. Ejendomsmægleren vil med garanti sige "Fint!", men straks spørge Men hvad skal du bruge den til? Beboelse, fabrik, kirke, lager, grise, cykelsmed eller hvad?. Der findes ikke love eller standarder for hverken indhold eller udtryk i kort. Men der findes modeller og metoder, som hjælper en til på en ordentlig måde at finde ud af, hvilket indhold og udtryk kortet skal have. Ved at anvende modeller og metoder opnås, at indhold og udtryk skabes systematisk og kontrolleret, så kortet passer til brugerens opgaveløsning. En bonus er, at det dermed endda er dokumenteret, hvad det var, man gjorde. Det er ret smart! Foruden en systematisk og kontrolleret arbejdsfacon skal en kortproducent også kunne identificere styrker og svagheder i kort. I det efterfølgende kapitel (fra s. 21) gennemgås en række eksempler, hvor styrker og svagheder beskrives og diskuteres. Det skal her understreges, at gennemgangen på ingen måde handler om at hænge nogen ud for at lave dårlige kort. Det ville være mig meget imod. Hvis der overhovedet skulle uddeles anklager, skulle det eventuelt ske i retning af forskningen, som jeg selv er en del af, og som i nyere tid ikke har leveret tilstrækkelige teorier, modeller og metoder til sikring af god informationsdesign og visualisering. Udarbejdelsen af kort sker i en kompleks sammensætning af mange parter, interesser, forberedelser og udførelser. Det gælder om at have styr på, hvad der foregår, hvis man vil nå til et godt resultat.

21

22

23 Kommunikation og information 47 Forståelseshorisont Enhver person (producent eller bruger, det er lige meget i denne sammenhæng), handler i enhver sag på grundlag af; - det konkrete, aktuelle projekt - alt det, vedkommende har samlet sammen gennem hele livet af erfaring, oparbejdet viden og udviklede egenskaber - følelser (som bygger på alle livets oplevelser osv.) - de ydre rammer, som vedkommende og sagen befinder sig i. Alt dette, som personen har samlet sammen gennem hele livet, og udsigten til det nye projekt, beskrives ved begrebet forståelseshorisont. Forståelseshorisonten er altså personens samlede sunde fornuft og historicitet. Forståelseshorisonten er grundlaget for at tænke og handle. Der findes ikke to personer med ens forståelseshorisonter. Ingen steder i hele verden. Det er, fordi enhver person har levet et unikt liv. Selv ikke enæggede tvillinger har identiske liv, og dermed får de forskellige forståelseshorisonter. Figur 38. Forståelseshorisont er alt det medbragte fra hele livet, plus det aktuelle projekt. Kommunikation opstår, når to personers forståelseshorisonter overlapper. Det er selve definitionen på begrebet kommunikation. At opnå overlap kræver selvfølgelig, at de to personer udveksler meddelelser. Når man som producent skal forberede og udføre formidling af information vha. fx kort, kræves betydelig indsats af bevidsthed og struktur. Det er ikke nemt at lave gode kort. Der er meget, der skal tænkes over i forberedelsen og der er mange komplekse processer i udførelsen. Derfor bevidsthed og struktur! NB! Systematik er ikke det modsatte af kreativitet. Tværtimod kræver kreativitet udpræget systematik. Det er nødvendigt at kende mønstrene i virkemidlerne for at kunne skabe nye, gode og spændende resultater. En kunstmaler skal have grundig viden om syste-matikken i den tekniske opbygning af et maleri; grunding, farver, lak m.m. En komponist skal have grundig viden om musikteori for at kunne skabe god musik. Det nytter ikke bare at trykke løs på tangenter, trommer og strenge. Hvis man vil være god til at lave gode kort, må man kende til systematikken i mulige "byggesten" og virkemidler.

24 48 Lars Brodersen - Kommunikation med kort NB! Systematik (mønster) muliggør udarbejdelsen af en metode. En metode sikrer, at man gennem et projekt får stillet alle relevante spørgsmål i den rigtige rækkefølge, og at man får taget de logiske konsekvenser heraf. Metode sikrer endvidere, at projektets processer dokumenteres, både internt i organisationen og eksternt. Så ved man, hvad man har gjort, og det muliggør forbedringer på et struktureret og bevidst grundlag i stedet for at lade tilfældighederne råde. Eksempel: Gode kogebøger indeholder metodebeskrivelse (gør dette og hint i denne rækkefølge). De bedste kogebøger indeholder også beskrivelse af systematik, dvs. beskrivelse af hvordan man generelt gør dette og hint (fx omgang med fjerkræ). Systematik, bevidsthed og metode er nyttig Systematik er godt, fordi det giver indsigt i mønstre (strukturer), som ofte er skjult i vaner og løse antagelser. Eksempel: I hvilken rækkefølge spises lakridskonfekt? Figur 39. I hvilken rækkefølge spises lakridskonfekt? På baggrund af lakridskonfektposernes indhold kunne man antage, at der blandt brugerne lige gerne spises de syv typer lakridskonfekt. Men hvis man spørger en repræsentativ brugergruppe, finder man fx ud af, at 80% af gruppen spiser de gule kokos først, dernæst de orange osv., sidst de brune, og dem med prikkerne smides ud, fordi ingen kan li' dem. Dette er et mønster (systematik) for spisning af lakridskonfekt. Figur 40. Der viser sig en vis systematik (et mønster) hos en repræsentativ brugergruppe, idet de gule spises først, dernæst de orange osv., sidst de brune og dem med prikkerne smides ud, fordi ingen kan li' dem. Identificering og beskrivelse af denne systematik (mønsteret) muliggør kreativitet med forbedring af fx social adfærd, produktion og indkøbsmønster. Fx ses det, at indkøb af japan- og regnbuestænger fører til større tilfredshed for færre penge og mindre spild. Systematikken (erkendelsen af mønsteret) muliggør fx også, at man kan påvirke produktionen på et kvalificeret grundlag (forslag om at der laves flere af de gule og at stoppe produktionen af dem med prikker). Figur 41. Identificering af systematikken muliggør kreativitet med forbedring af fx indkøbsmønster. Dermed opnås større tilfredshed og mindre spild.

25

26

27 Værdier hvad vil man opnå 59 kvenser. Et it-projekt er jo et it-projekt, og kunne lige så godt omhandle et styresystem til et hønseslagteri. En anden risiko er, såfremt projektet ikke straks fra starten gives et godt navn, at projektet identificeres med fx varemærket på den it-hardware eller -software, der benyttes i projektet. Fx kan et projekt, der drejer sig om at flytte hele grundkortregistreringen over på et nyt og bedre databasesystem, og som tilfældigvis er den første anvender af et nyt databaseprogram, komme til at hedde fx Mirakeldatabaseprojektet. Det medfører risiko for, at projektet får tildelt alle mulige småopgaver, der i princippet kunne have gavn af Mirakeldatabasesoftwaren, men som intet har med projektets formål at gøre. Præcisering af projektidentiteten styrker muligheden for at projektet alt i alt ender det rigtige sted. Prototype En prototype er et udkast for selve produktet. En prototype indeholder alt, hvad producenten ved om produktets værdier, indhold, apparat/materiale, anvendelse og udtryk på det tidspunkt i projektet. Når et nyt projekt starter, er der en første prototype, som skabes efter projektidentitet på grundlag af analyse af muligheder. Senere i proceduren justeres (forbedres) prototypen mange gange, fordi producenten bliver klogere undervejs i projektet. Figur 53. Prototypen præsenterer producentens forestilling om produktet, dvs. dets værdier, indhold, interaktion, apparat (materiale) og udtrykket. Analyse af muligheder Projektidentitet er en teori (tanker). Mulighedsanalysen bringer projektet ud af tanketilstanden over i retning af den konkrete virkelighed. Mulighedsanalysen handler om at undersøge, hvordan teorien (tankerne) omsættes til et praktisk, konkret resultat. Dertil undersøges (1) værdier, bl.a. målgruppens forståelseshorisont, (2) muligt indhold, dvs. hvilke opgaver der søges løst, og hvad virkeligheden har at byde på, (3) muligt apparat (materiale), dvs. hvor og hvordan produktet skal bruges, og (4) muligt udtryk, dvs. hvordan produktet kunne tænkes at se ud. De fire ting skal passe sammen! Undersøgelsen af målgruppens forståelseshorisont og opgaver handler om at sætte sig ind i (a) hvilke opgaver målgruppen forventes at søge at løse og (b) målgruppens forudsætninger. Det drejer sig om (1) målgruppens følelser og drømme, (2) målgruppens forståelse af regler, strukturer og relationer, og (3) målgruppens konkrete handlinger og gøremål. Det lyder måske fjollet at undersøge målgruppens følelser og drømme i forbindelse med udarbejdelsen af kort. Men tænk bare på, hvordan følelserne kan komme i kog, når der er debat om kommuneplanen. Følelser og drømme skal tages alvorligt. NB! Projektidentitet er en teori (tanker). Mulighedsanalysen bringer projektet ud af tanketilstanden over i retning af den konkrete virkelighed.

28 60 Lars Brodersen - Kommunikation med kort Figur 54. En prototype er et udkast til selve produktet. Prototypen skabes på grundlag af projektidentitet og analyse af muligheder. Prototypen indeholder alt, hvad producenten ved på dette stade af proce- Mulighedsanalysen udføres med åbne øjne og sind. Det gælder om at identificere og beskrive nye muligheder for "udnyttelse" af virkeligheden, om at identificere og beskrive relevante objekter (ting), og om at identificere og beskrive de relationer (strukturer), der er mellem tingene ude i virkeligheden. Analysen af, hvad virkeligheden har at byde på, har intet at gøre med at kigge ned i skuffen og se efter, hvilke data der allerede findes. Det er nemlig ikke relevant at tænke på data på dette sted i proceduren. Data kommer ind i proceduren langt senere. Hvis man griber til at kigge ned i skuffen og tænker "nåmen så bruger vi da bare det, det ser da meget godt ud" begår man den fejl, at man kopierer tidligere projekter uden hensyntagen til det aktuelle projekts særlige egenskaber, herunder den aktuelle brugers unikke forståelseshorisont. Mulighedsanalysen omfatter også overvejelser om brugerens omgang med indholdet vha. apparatet (dvs. anvendelse-bruger-materiale). Hvordan skal apparatet være for at brugeren kan komme i kontakt med indholdet, så opgaverne kan blive løst? Hvordan skal produktet se ud (udtryk, udseende, fremtoning)? Mulighedsanalysen er en abstrakt og krævende proces. Men det ændrer ikke ved nødvendigheden heraf. Betænk hvad der sker, hvis man ikke undersøger mulighederne. Så er man henvist til kopiering af tidligere projekter, tilfældighedernes spil eller satse på, at man er et naturtalent (og i de to sidstnævnte tilfælde er der ingen muligheder for dokumentation). Resultatet af mulighedsanalysen er en prototype, som er producentens bedste bud på produktet på det stade i proceduren. NB! Analyse af muligheder omfatter: - Projektets idé - Brugerens forståelseshorisont - Muligt indhold (hvilke opgaver søges løst og hvad har virkeligheden at byde på) - Mulig interaktion - Muligt apparat (materiale) - Muligt udtryk (udseende, fremtoning). Formål med prototype En prototype tjener to formål: (1) Sikre at opgavestilleren er informeret bedst muligt (2) Teste produktidéen på brugeren. Det kan også formuleres således, at en prototype tjener både som dokumentation og som redskab i designprocessen. Som dokumentation handler det om to forhold. For det første at aftalegrundlaget er bedst muligt; afstemning af forventninger mellem opgavestiller og producent og justering af forståelseshorisonter. For det andet at projektorganisationen skaber passende dokumentation for, hvad der sker i projektet. Begge disse dokumentationsforhold bliver ikke yderligere berørt i denne bog. Prototypen som redskab i designprocessen er indledningen på anvendelsesmodelleringen. Her handler det om at teste, hvor godt producentens forestilling om produktet stemmer overens med brugerens forståelseshorisont,

29

30

31 Indhold 83 Klassifikation af semantisk relation Klassifikation af semantisk relation placerer indholdstyperne i tre klasser: Kvalitativ, ordnet og kvantitativ information. Outputtet fastholdes i tre yderligere kolonner i værdi- og indholdsskemaet, Figur 92. Kvalitativ information er ligeværdig og derfor blot i forskellige grupper, som fx "der kommer sne, som går over i slud og senere til regn". Ordnet information indeholder en rangorden, dvs. at noget er mere og noget er mindre. Blot ved man ikke størrelsen på dette mere og mindre ; fx "der forventes meget regn vest for Storebælt og kun lidt regn øst for Storebælt. Ordnet information er altid også af den kvalitative type. Kvantitativ information indeholder en mængdeangivelse med eksakte tal; fx "der forventes 30 mm nedbør". Kvantitativ information er altid også af den ordnede og kvalitative type; se fx Figur 14 og Figur 15 om dødsstraf i USA. Figur 89. Begreberne kvalitativ, ordnet og kvantitativ udtrykker relationer for informationens betydning. Det er en de facto standard i informationsdesign og visualisering.

32 84 Lars Brodersen - Kommunikation med kort Figur 90. Danmarks Meteorologiske Instituts nedbørstypekort indeholder information af både den kvalitative type (nedbørstype) og af den ordnede type (intensitet). Kilde: 21. februar Figur 91. Kort med kvantitativ information. Napoleon startede felttoget (fejltoget) mod Rusland med mand og returnerede med blot mand. Til venstre Polens østgrænse, hvor fejltoget startede og Moskva til højre i figuren, hvor de vendte om og drog hjemad. Kilde: Charles J. Minard, Kortet kan ses i fuld størrelse på fx

33

34

35 Udtryk 107 Hvis areal-størrelsen blandes sammen med en anden kvantitativ information, forleder det brugeren til at fortolke forkert (langt ud over, hvad der er belæg for). Statistiske informationer er oftest punktrelaterede hvis de absolut skal vises på administrative arealer. Allerbedst er det at vise statistisk information på et arbitrært referencegrundlag, fx på et kvadratnet. Det grundlæggende problem er, at fx kommunens areal intet har at gøre med fx indkomst. Kommunens areal (område) er blot en bekvem statistik-enhed. Figur 140. Hvis areal-størrelsen blandes sammen med anden kvantitativ information, leder det brugeren til at fortolke forkert (langt ud over, hvad der er belæg for). Statistisk information er oftest punktrelateret hvis det absolut skal vises på administrative arealer.

36 108 Lars Brodersen - Kommunikation med kort Figur 141. Tilsyneladende er der lige meget international teletrafik fra Australien og Grønland (jf. arealer og farve). Men med ca. 400 gange flere mennesker er der 400 gange mere teletrafik fra Australien end fra Grønland. Til gengæld virker de linjerelaterede tegn jo fremragende; dér opstår ingen tvivl. Figur 142. Hvis informationen i Figur 141 ganges med antal indbyggere i de enkelte lande og relateres til punkter fås et meget anderledes udtryk! Undertiden forsøges det at vise den kvantitative information på arealet på en måde, så der kompenseres for ovennævnte problem. Det gøres ved at multiplicere arealet med den kvantitative information. Resultatet er ofte mere underholdende end egentlig informativ (som fx i Figur 143), fordi succes med korttypen er betinget af, at brugeren på forhånd kender landenes arealer og placeringer. Hvis man i Figur 143 ikke kender forholdet mellem arealerne af fx Frankrig og Japan, hvilken glæde har man så af kortet? Udover at man kan blive imponeret over, at det kan lade sig gøre at lave sådanne kort.

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide er udarbejdet på baggrund af projektet: MobilGIS til natur- og arealforvaltere en web-baseret prototype. Projektet

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Informationsledelse med mindset-map

Informationsledelse med mindset-map Informationsledelse med mindset-map 100 tips til attraktiv og effektiv information for brugeren af Lars Brodersen Forlaget Projektkonsulenten Informationsledelse med mindset-map. 100 tips til attraktiv

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Geokommunikation MTM. Find 12 gode farver, og så bruger vi dem!

Geokommunikation MTM. Find 12 gode farver, og så bruger vi dem! Geokommunikation MTM Lars Brodersen www.land.aau.dk/~lars Kursets indhold Find 12 gode farver, og så bruger vi dem! Hvad afgør om en web-service med geokommunikation er god eller dårlig? Hvorfor er det

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Præsentationsportfolio for Hovedforløb 1. BEST WESTERN - BEST MEETING folder

Præsentationsportfolio for Hovedforløb 1. BEST WESTERN - BEST MEETING folder Præsentationsportfolio for Hovedforløb 1 BEST WESTERN - BEST MEETING folder Opgaven Jeg skal lave et oplæg af en BEST MEETING folder, til alle BEST WESTERN Hotellerne i Danmark. Jeg beslut- ter sammen

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Andreas Lauge V. Hansen klasse 3.3t Roskilde HTX

Andreas Lauge V. Hansen klasse 3.3t Roskilde HTX IT -Eksamen Andreas Lauge V. Hansen klasse 3.3t Roskilde HTX [Vælg en dato] Indhold Indledning... 2 Teori... 3 Hvorfor dette design... 4 Produktet... 4 Test og afprøvning... 9 Konklusion... 10 Indledning

Læs mere

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK REGELSTATEN Væksten i danske love og bekendtgørel ser 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Studier i offentlig politik

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

GIS. Hvad er kort? Virkelighed og information. Opbygning af kort. G I S. Programmet for i dag: geografi, landinspektør, plan & miljø 1.

GIS. Hvad er kort? Virkelighed og information. Opbygning af kort. G I S. Programmet for i dag: geografi, landinspektør, plan & miljø 1. GIS geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester Programmet for i dag: Hvad er kort? 1982 Virkelighed og information. Opbygning af kort. 1992 2002 Hvad er et kort? Hvad er et kort? Hvad er et kort?

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen Er en indføring i landmåling, og er primært tiltænkt studerende på uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landmålingstekniker. Den vil uden tvivl også kunne finde anvendelse på

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Klimaets kommunale tilstand

Klimaets kommunale tilstand Jens Hoff & Mikkel Giver Kjer Klimaets kommunale tilstand Klimapolitik i danske kommuner Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Jens Hoff & Mikkel Giver Kjer Klimaets kommunale tilstand Klimapolitik i

Læs mere

Håndtering af konflikter i IT-projekter

Håndtering af konflikter i IT-projekter Samtidig er IT-projekter ofte komplekse, under tidspres og med deltagere som kun har begrænset overskud, så der er risiko for konflikter, som i værste fald kan betyde at projektet mislykkes. Bogen er skrevet,

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Thomas Harboe Metode og

Thomas Harboe Metode og Thomas Harboe Metode og projektskrivning - en introduktion 2. udgave Thomas Harboe Metode og projektskrivning en introduktion 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2010 Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

- i medicinemballage for leddegigtpatienter

- i medicinemballage for leddegigtpatienter - i medicinemballage for leddegigtpatienter 10. semester Industriel Design Civilingeniør i Arkitektur & Design Aalborg Universitet Gammeltorv 6, 9000 Aalborg Vejledere: Søren Bolvig Poulsen Poul H. Kyvsgård

Læs mere

Specialiseringen Rapport Lavede Af Rasmus R. Sørensen Side 1 af 6

Specialiseringen Rapport Lavede Af Rasmus R. Sørensen Side 1 af 6 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRO 3 STARTEN AF SPECIALISERINGEN 3 ANKOMST TIL SKOTLAND 4 DATABASER 5 NETVÆRK 5 INTERAKTION 5 AFSLUTNING AF SPECIALISERINGEN 5 KONKLUSION 6 Side

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK STUDIER I DANSK POLITIK RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Krisevalg Økonomien og folketingsvalget 2011

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning

Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning Rådgivning Information Indsigt Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning www.clairvoyantforeningen.dk Hvad er clairvoyance Clairvoyance er formidling af råd fra den åndelige verden

Læs mere

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

En oplevelse for livet!

En oplevelse for livet! En oplevelse for livet! Hvor mange gange har du ikke hørt det fra vidt forskellige mennesker med vidt forskellige oplevelser bag sig? Der er nogle der har været en tur i Florida og svømme med Delfiner.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland og Danmark This page intentionally left blank Thomas Bredgaard & Flemming Larsen Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Indholdsfortegnelse. Min Styrkebog i Skolen få styrkerne i spil i klasseværelset

TIL GENNEMSYN. Indholdsfortegnelse. Min Styrkebog i Skolen få styrkerne i spil i klasseværelset Side 4 Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Indholdsfortegnelse Om forfatterne... s. 6 Forord... s. 7 Positiv psykologi og styrker... s. 7 Materialets mål... s. 8 De 24 styrker...

Læs mere

1. Indledning. 2. Laswell s fem spørgsmål. Hvem (afsender) Siger hvad (budskab)

1. Indledning. 2. Laswell s fem spørgsmål. Hvem (afsender) Siger hvad (budskab) Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Laswell s fem spørgsmål... 2 Hvem (afsender)... 2 Siger hvad (budskab)... 2 I Hvilken Kanal (Mediet)... 3 Til Hvem (Modtageren)... 3 Og Med Hvilken Effekt (Virkningen)...

Læs mere

EXCEL 2011 TIL MAC GODT I GANG MED PETER JENSEN GUIDE VISUEL

EXCEL 2011 TIL MAC GODT I GANG MED PETER JENSEN GUIDE VISUEL PETER JENSEN EXCEL 2011 TIL MAC GODT I GANG MED EXCEL 2011 TIL MAC VISUEL GUIDE 59 guides der får dig videre med Excel En instruktion på hver side - nemt og overskueligt Opslagsværk med letforståelig gennemgang

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF? Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Vores største ære ligger ikke i aldrig at falde, men derimod i at rejse os op hver gang vi falder. Kong-fu-tse

Vores største ære ligger ikke i aldrig at falde, men derimod i at rejse os op hver gang vi falder. Kong-fu-tse Projektlederbogen 1 2 Vores største ære ligger ikke i aldrig at falde, men derimod i at rejse os op hver gang vi falder. Kong-fu-tse Projektlederbogen 3 Bjarne Kousholt 3. UDGAVE Projektlederbogen 3. udgave,

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Infographic Klasse arbejdsmiljø

Infographic Klasse arbejdsmiljø Infographic Klasse arbejdsmiljø Skitse af vores tidlige design Rapport af : 1/7 Målgruppen Målgruppen for vores infographic er generelt eleverne som der går på ZBC i Vordingborg, dog skal det ikke undlades

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

GRAFIK & BILLEDBEHANDLING

GRAFIK & BILLEDBEHANDLING GRAFIK & BILLEDBEHANDLING OPGAVE At lave en sammenkopieret naturplakat med ud fra fast billedgalleri. ENESTÅENDE OVERVEJELSER - Hvilke stikord skal min plakat inspireres af? - Skal det være abstract og

Læs mere

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning

Læs mere

Arealforvaltning vha. lækre kort

Arealforvaltning vha. lækre kort Arealforvaltning vha. lækre kort Master i teknisk-videnskabelig miljøvurdering Lars Brodersen www.land.aau.dk/~lars kilde: www.miljoeportal.dk - problemstillingen - lidt om metode - lidt mere om generalisering

Læs mere

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer.

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Bilag 5 En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Indledning Vi har som led i projektet observeret en del lektioner, med helt eller delvis fokus på Maple-brug.

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Rapport Undervisningsmateriale.

Rapport Undervisningsmateriale. Skrevet af Morten & Jacob A. 1.5 HTX Roskilde 2011 Side 1 Rapport Undervisningsmateriale. Arbejdsgruppen bestod af: Morten, Jacob A. fra 1.5. Dato: 6. maj 2011 Skrevet af: Morten & Jacob A. Fag: Kom/IT.

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere