Kommunikation med kort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation med kort"

Transkript

1

2

3 Kommunikation med kort Informationsdesign og visualisering af Lars Brodersen

4 Kommunikation med kort. Informationsdesign og visualisering af Lars Brodersen 1. udgave, 1. oplag 2008 Copyright Nyt Teknisk Forlag 2008 Forlagsredaktør: Bjarke Hansen, Omslag: Henrik Stig Møller og Lars Brodersen Grafisk tilrettelæggelse og dtp: Lars Brodersen Tryk: Narayana Press eisbn: ISBN-13: Bestillingsnummer: Bogen er sat med Garamond (brødtekst), Zürich (figurer) og Helvetica (overskrifter). Bogen er trykt på 115 g silk. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes. Bogens hjemmeside: Nyt Teknisk Forlag Ingerslevsgade København V Ekspedition: Erhvervsskolernes Forlag,

5 Indhold 5 Indhold Hvad er et godt kort? Hvad er et godt kort? Går det ikke meget godt? Skulle det være svært at lave kort? Korts kvaliteter har mange facetter Politik Planlægning Ejendom Miljø Navigation og transport Nutiden præges af fortiden Monopoler ophæves Moderne tider - mangfoldige muligheder Værdier, indhold, anvendelse og udtryk Arbejdskraft, implicit viden og eksplicit information Er kort egentligt for nørdede til at blive brugt? Forberedelse og udførelse Sådan laver man kort oversigt Ansvar og opgaver Hvordan man laver kort Kommunikation og information Forberedelse og udførelse Kommunikation handler om at opnå enighed Forståelseshorisont Systematik, bevidsthed og metode er nyttig... 48

6 6 Lars Brodersen - Kommunikation med kort Processer og tilstande Informationsdesign Værdier hvad vil man opnå Projektidentitet Projektidentitetens rolle Projektidentitetens elementer Prototype Analyse af muligheder Formål med prototype Udarbejdelsen af prototype (både it og analoge produkter) Anvendelsesmodel (interaktionsdesign) Anvendelsesmodellering (interaktionsdesign) Anvendelsesmodellering, it-baserede produkter Indhold Valg af indhold Semantisk generalisering Generaliseringsprincippet Generaliseringsopgaven Klassifikation af abstraktionsniveau Klassifikation af semantisk relation Klassifikation af rumlig relation (punkt, linje og areal) Rumlig analyse Udtryk Gestaltlove Visuelt hierarki (dominans) Abstraktionsniveau De grafiske variable Størrelsesforhold Sværtningsgrad Farve Orientering Form Tekstur Kombinationer af de grafiske variable Æstetik Geometrisk generalisering

7 Indhold 7 Kortets referencegrundlag Ikke-geografiske rum Administrative inddelinger Kvadratnet som referencegrundlag Tid som referencegrundlag Kortets udstyr Apparat (materiale) Handlemådemodellering Datamodellering Apparatdesign (materialedesign) it og andre apparattyper Distribution (medie og kanal) Medie Kanal-design Varedeklaration Brugskvalitet Brugskvalitetstest Produktionskvalitet Teori om kommunikation og informationsdesign Kommunikation og formidling Det problemorienterede Kommunikation = opnåelse af enighed Formidlingsmodellen Samtale og formidling Forståelseshorisont Projektidentitet, hypotese Viden, erfaring, evner og egenskaber Psykologiske processer og følelser Eksterne betingelser (infrastrukturen) Informationsdesign Model for informationsdesign

8 8 Lars Brodersen - Kommunikation med kort Litteraturliste Indhold- og informationsdesign Interaktionsdesign Rumlig analyse Udtryk Stikordsregister

9 Forord 9 Forord Idégrundlaget Et godt kort er resultatet af en omhyggeligt gennemført procedure, hvor der undervejs er taget beslutninger om værdi, indhold, system (form), anvendelse (handlemåde), udtryk og distribution. Ingen af delene er givet på forhånd eller kommer af sig selv. At skabe et godt kort er ikke blot et spørgsmål om at tegne nogle lækre streger eller at omsætte et GIS-programs omhyggeligt udarbejdede tabeller til grafik vha. programmets standardindstillinger. Hvis der skal skabes et godt kort, er der meget at tage stilling til undervejs i proceduren; der er en forberedelse og en udførelse. Bogen her er et synspunkt for, hvordan en sådan procedure kan være sammensat, så det fører til et godt kort. Det handler om informationsdesign og visualisering. Relationerne I 1999 udkom bogen "Kort som kommunikation". Det var den hidtil eneste lærebog på dansk, som beskrev en metode for udarbejdelsen af et godt kort. Nærværende "Kommunikation med kort" er en helt ny, gennemarbejdet lærebog til brug i undervisning og selvstudier. Bogens teoretiske grundlag er min doktordisputats "Geokommunikation", "Sémiologie graphique" af Jacques Bertin, principper om det objektorienterede og en hermeneutisk verdensanskuelse. Bogens praktiske grundlag er mit livslange lidenskabelige forhold til kort, mine 27 års erfaring med udarbejdelsen af kort, undervisning i informationsdesign og visualisering, undersøgelser af kort og studier af litteratur om kort, informationsdesign og visualisering. Det praktiske Enhver form for kommentar fra bogens læsere er altid meget velkommen. Bogens hjemmeside byder på: - udvalgte figurer fra bogen (i større størrelser) - ordforklaring (begrebsapparat) - eventuelle rettelser.

10 10 Lars Brodersen - Kommunikation med kort Tak til. Jesper Koch, Kort & Matrikelstyrelsen, for mange konstruktive og interessante diskussioner om alt, hvad der står i bogen, og for vejledning i layout og design af bogen. Uden Jespers input var bogen aldrig blevet til det, den er. Tak til følgende for vederlagsfrit at have stillet deres materiale til rådighed for bogen: Ernst Spiess - forelæsningsnoter om kortgrafik og -design Rudolf Knöpfli - materiale om semantisk generalisering Danmarks Meteorologiske Institut - Figur 1 og Figur 144 Jan K. Staunstrup - Figur 3 Henrik Haarder Hovgesen - Figur 4 Michael Peterson - Figur 7 Tankegang a-s - Figur 8 Politiken A/S - Figur 16 Morten Smidt - Figur 17 Boligsiden.dk - Figur 19 Home.dk - Figur 20 Boliga.dk - Figur 21 Jane Genovese - Figur 25 Rejseplanen.dk - Figur 26 Scankort A/S - Figur 68 Kort & Matrikelstyrelsen - Figur 69, Figur 71, Figur 105, Figur 106, Figur 107, Figur 116 og Figur 121 Danmark Meteorologiske Institut - Figur 90 Skanderborg Kommune - Figur 108 Jens Braae - Figur 169 Western Geographical Series - Figur 178 Bundesamt für Landestopografie swisstopo - Figur 188, Figur 194 og Figur 197. Top Food - Figur 192 Schweizerische Gesellschaft für Kartographie - Figur 195 Ole Jacobi - Figur 199 Berlingske Tidende - Figur 215 Systembolaget - Figur 228. Lars Brodersen Gistrup, april 2008

11 At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Søren Kierkegaard

12 12 Lars Brodersen - Kommunikation med kort

13 Hvad er et godt kort? 13 Hvad er et godt kort? Er det et godt kort? Er det et kort, og er det godt? Nogen kan godt li farverne, mens andre måske vil mene, at de er lidt skingre. Og hvorfor er sne rød? Detaljer er det småt med. Men er det egentlig ikke lige meget, hvis ellers kortet sætter nogen i stand til at løse visse opgaver? Hvis kortet gør det, må det betegnes som et godt kort. Figur 1. Danmarks Meteorologiske Instituts kort over aktuelle nedbørtyper. Er det et godt kort? Kilde: Figur 2. Kort over Karens følelsesrelationer. Er det et godt kort? Er det et godt kort? Er det overhovedet et kort? Jo, det kan vel betegnes som et kort over Karens følelsesrelationer; hvem Karen er nært knyttet til, og hvem der er mere perifer. Poul er tydeligvis et hemmeligt bekendtskab uden forbindelse til andre end Karen. Er det gode farver? Spørgsmål om farver er vist egentlig uden betydning her. Skulle der mere information på? Måske. Men hvis kortet hjælper nogen til at forstå Karen, som det er, må det betegnes som et godt kort.

14 14 Lars Brodersen - Kommunikation med kort Er det et godt kort? Kortet er et politisk debatindlæg og handler om, hvem der økonomisk er på den grønne gren, og hvem der er marginaliseret. Så, er det et godt kort? Ja, hvis kortet pirrer brugerens undren og dermed er med til at skabe en debat, må det betegnes som et godt kort. Det vigtigste spørgsmål i denne sammenhæng er dog nok mere, hvordan man styrer sit arbejde, så det gode resultat nås på en struktureret og bevidst måde frem for at satse på tilfældighedernes gunst. Figur 3. Danskere på den grønne gren og de marginaliserede. Er det et godt kort? Kilde: Jan K. Staunstrup, Aalborg Universitet. Er det tre gode kort? Farverne er lidt vilde, og hvor er bynavnene? Men egentlig er det da vist meget gode kort. De sætter i hvert fald tanker i gang hos stort set enhver læser. Det er dog noget! Men måske er det vigtigt først at undersøge, hvad der skal til, for at et kort kan betegnes som godt. Hvad er kriterierne for god kvalitet i et kort? Og hvordan sikrer man sig, at det bliver godt, når et kort skal udarbejdes? Det ville jo være rarere at kunne styre processen frem for at håbe på tilfældighedernes gunst. Figur 4. Pendlerstrømmenes udvikling mellem 1982 og Er det gode kort? Kilde: Henrik Haarder Hovgesen, Aalborg Universitet.

15 Hvad er et godt kort? 15 Er det et godt kort? Pæne farver, efterstræbelsesværdig enkelhed og spændende design. Men hvis man nu på trods heraf ikke synes, at det er et godt kort, hvad så? Hvordan kan man så undgå at komme til at lave kort med sådanne kvaliteter? Pæne farver, enkelhed og spændende design er ikke tilstrækkeligt. Der er mere, man skal have styr på for at være sikker på at kunne lave et godt kort. Figur 5. Parkeringsvejledning ved indkørslen til større by. Er det et godt kort? Figur 6. Et blandt flere kort visende en regionplan. Er det et godt kort? Kilde: Valget af Viborg Amt er tilfældigt; eksemplets egenskaber er af generel karakter. Er det et godt kort? Der er i hvert fald rigtig meget information! Men i dette tilfælde kan man blive i tvivl, om det er et godt kort. Hvis man nu ikke synes, det er et godt kort, hvad kan man så lære af eksemplet, så man bliver i stand til at lave bedre kort. Det kræver præcision mht. kriterierne for god eller dårlig kvalitet i kort. Farverne og tilsvarende grafiske aspekter har vist kun beskeden betydning i eksemplet. Der er andre aspekter, der er vigtige at diskutere og vigtige at beherske struktureret og bevidst.

16 16 Lars Brodersen - Kommunikation med kort Er det et godt kort? Udseendet (det grafiske udtryk) er måske lidt kedeligt. Og hvad handler kortet egentlig om? Kortet viser American Airlines flyvere over USA kl. 19:25. Det er et snapshot fra en film, som viser American Airlines flyvere i et døgn. Hent hele filmen på bogens hjemmeside. Er det et godt kort? Jo, i visse henseender er det et godt og uhyre interessant kort, fordi det pirrer nysgerrigheden. Figur 7. American Airlines flyvemaskiner over USA kl. 19:25. Er det et godt kort? Kilde: Michael Peterson, University of Nebraska, USA. Er det et godt kort? Er det overhovedet et kort? Jo, det kan vel betegnes som et kort over drikkevandets kredsløb. Kortet er oven i købet ledsaget af en rutevejledning i sund og fornuftig omgang med vandresurserne. Hverken kort eller rutevejledning refererer til koordinater på jordoverfladen (i forhold til ækvator og Greenwich), men har et andet referencegrundlag, og det kan vel være lige så vigtigt, rimeligt og godt? Hvis kortet kan vejlede en bruger, så denne bliver i stand til at løse sine opgaver bedre end uden at have kortet, er målet nået. Figur 8. Kort over drikkevandets kredsløb inklusive rutevejledning til den sunde og fornuftige omgang med vandresurserne. Er det et godt kort? Kilde: Tankegang a-s.

17 Går det ikke meget godt?

18 18 Lars Brodersen - Kommunikation med kort

19 Skulle det være svært at lave kort? 19 Skulle det være svært at lave kort? Kort kan være gode, dårlige og alt muligt der imellem. Men hvorfor er der forskel i kvaliteten? Er det de godt valgte farver, der er afgørende? Eller er det skrifttypen, der afgør det? Eller handler det måske mere om bare at lave nogle seje beregninger? Eller er det ikke bare noget med at lave kortet lidt lækkert? Er det der med at lave kort egentlig så svært? Er det ikke bare at tilsætte diverse farver og streger til nogle data, og vupti så har man et godt kort? Desværre nej, det er ikke nogen enkel sag at lave et kort, og endnu vanskeligere bliver det, hvis man på forhånd gerne vil være nogenlunde sikker på, at kortet bliver godt. Hvis man vil være god til at fremstille gode kort, må man være i stand til at identificere styrker og svagheder ved kort. Rigtig dygtig til at skabe gode kort bliver man, hvis man arbejder med kortets indhold og form på en systematisk og kontrolleret måde. Det handler om ordentlig forberedelse og udførelse. I den henseende er kort ikke anderledes end så mange andre produkttyper; tænk bare på fx biler, medicin og flyvemaskiner. NB! Hvad afgør, om et kort er godt? Farverne, indholdet, distributionsformen, skrifttypen eller noget helt femte? Figur 9. Enhver meddelelse bygges op over de fire grundelementer idé, indhold, form og udtryk. Fx når man taler, skriver eller synger, men også når man meddeler sig via kort. Figur 10. Udstyret for et traditionelt kort (dvs. signaturforklaring, korttitel m.m.) er nogenlunde givet som standard. Men hvordan gribes sagen an for så vidt angår selve indholdet i kortbilledet? Og hvad med kortets udseende? Og hvordan dannes indhold og udtryk, så der arbejdes systematisk og kontrolleret?

20 20 Lars Brodersen - Kommunikation med kort Figur 11. Der findes ikke 12 go'e farver (eller linjer eller måleforhold), som passer til ethvert kort. Figur 12. Giver det mening at sige: "Jeg har brug for en bygning på 188 m 2 ". Skal der ikke også tales om, hvad bygningen Når et kort skal dannes, er det forholdsvis let at skabe layoutet ved at "kopiere", fx ved at støtte sig til en skabelon eller kopiere et andet kort. På den måde får man fat i generelle elementer til kortet, som fx korttitel, signaturforklaring, marginalia m.m. Men hvordan gribes sagen an mht. indholdet i kortet? Hvad skal indholdet være? Hvad med grafikken, hvordan skal kortbilledet se ud? Hvilket materiale skal der bruges, en web-service eller en plakat? Der findes ingen love, standarder eller normer for, hvilket indhold et kort skal have, hvordan information udtrykkes på et kort, og heller ikke for hvilket materiale der skal bære informationen frem til brugeren. En almindelig opfattelse er, at korttegning da vist blot er noget med at tegne nogle streger og sætte nogle farver på, og vupti har man et kort. Det er grundlæggende noget vrøvl! Så skulle der fx findes 12 gode farver, som næsten altid vil føre til et godt kort. Altså at man bare lige griber ned i bunken med de 12 gode farver, og så går det nok ikke helt galt. Hvis der var 12 gode farver, måtte der vel også være 12 gode linjer, 12 gode måleforhold osv., og så var det at forvente, at det bare skulle lægges sammen, og et godt kort ville opstå. Det ville være så let, men nej! Den adfærd fører til ingenting! En sådan 12 go e adfærd er lige så fornuftig som at gå ind til en ejendomsmægler og sige Jeg har brug for en bygning på 188 kvadratmeter. Ejendomsmægleren vil med garanti sige "Fint!", men straks spørge Men hvad skal du bruge den til? Beboelse, fabrik, kirke, lager, grise, cykelsmed eller hvad?. Der findes ikke love eller standarder for hverken indhold eller udtryk i kort. Men der findes modeller og metoder, som hjælper en til på en ordentlig måde at finde ud af, hvilket indhold og udtryk kortet skal have. Ved at anvende modeller og metoder opnås, at indhold og udtryk skabes systematisk og kontrolleret, så kortet passer til brugerens opgaveløsning. En bonus er, at det dermed endda er dokumenteret, hvad det var, man gjorde. Det er ret smart! Foruden en systematisk og kontrolleret arbejdsfacon skal en kortproducent også kunne identificere styrker og svagheder i kort. I det efterfølgende kapitel (fra s. 21) gennemgås en række eksempler, hvor styrker og svagheder beskrives og diskuteres. Det skal her understreges, at gennemgangen på ingen måde handler om at hænge nogen ud for at lave dårlige kort. Det ville være mig meget imod. Hvis der overhovedet skulle uddeles anklager, skulle det eventuelt ske i retning af forskningen, som jeg selv er en del af, og som i nyere tid ikke har leveret tilstrækkelige teorier, modeller og metoder til sikring af god informationsdesign og visualisering. Udarbejdelsen af kort sker i en kompleks sammensætning af mange parter, interesser, forberedelser og udførelser. Det gælder om at have styr på, hvad der foregår, hvis man vil nå til et godt resultat.

21

22

23 Kommunikation og information 47 Forståelseshorisont Enhver person (producent eller bruger, det er lige meget i denne sammenhæng), handler i enhver sag på grundlag af; - det konkrete, aktuelle projekt - alt det, vedkommende har samlet sammen gennem hele livet af erfaring, oparbejdet viden og udviklede egenskaber - følelser (som bygger på alle livets oplevelser osv.) - de ydre rammer, som vedkommende og sagen befinder sig i. Alt dette, som personen har samlet sammen gennem hele livet, og udsigten til det nye projekt, beskrives ved begrebet forståelseshorisont. Forståelseshorisonten er altså personens samlede sunde fornuft og historicitet. Forståelseshorisonten er grundlaget for at tænke og handle. Der findes ikke to personer med ens forståelseshorisonter. Ingen steder i hele verden. Det er, fordi enhver person har levet et unikt liv. Selv ikke enæggede tvillinger har identiske liv, og dermed får de forskellige forståelseshorisonter. Figur 38. Forståelseshorisont er alt det medbragte fra hele livet, plus det aktuelle projekt. Kommunikation opstår, når to personers forståelseshorisonter overlapper. Det er selve definitionen på begrebet kommunikation. At opnå overlap kræver selvfølgelig, at de to personer udveksler meddelelser. Når man som producent skal forberede og udføre formidling af information vha. fx kort, kræves betydelig indsats af bevidsthed og struktur. Det er ikke nemt at lave gode kort. Der er meget, der skal tænkes over i forberedelsen og der er mange komplekse processer i udførelsen. Derfor bevidsthed og struktur! NB! Systematik er ikke det modsatte af kreativitet. Tværtimod kræver kreativitet udpræget systematik. Det er nødvendigt at kende mønstrene i virkemidlerne for at kunne skabe nye, gode og spændende resultater. En kunstmaler skal have grundig viden om syste-matikken i den tekniske opbygning af et maleri; grunding, farver, lak m.m. En komponist skal have grundig viden om musikteori for at kunne skabe god musik. Det nytter ikke bare at trykke løs på tangenter, trommer og strenge. Hvis man vil være god til at lave gode kort, må man kende til systematikken i mulige "byggesten" og virkemidler.

24 48 Lars Brodersen - Kommunikation med kort NB! Systematik (mønster) muliggør udarbejdelsen af en metode. En metode sikrer, at man gennem et projekt får stillet alle relevante spørgsmål i den rigtige rækkefølge, og at man får taget de logiske konsekvenser heraf. Metode sikrer endvidere, at projektets processer dokumenteres, både internt i organisationen og eksternt. Så ved man, hvad man har gjort, og det muliggør forbedringer på et struktureret og bevidst grundlag i stedet for at lade tilfældighederne råde. Eksempel: Gode kogebøger indeholder metodebeskrivelse (gør dette og hint i denne rækkefølge). De bedste kogebøger indeholder også beskrivelse af systematik, dvs. beskrivelse af hvordan man generelt gør dette og hint (fx omgang med fjerkræ). Systematik, bevidsthed og metode er nyttig Systematik er godt, fordi det giver indsigt i mønstre (strukturer), som ofte er skjult i vaner og løse antagelser. Eksempel: I hvilken rækkefølge spises lakridskonfekt? Figur 39. I hvilken rækkefølge spises lakridskonfekt? På baggrund af lakridskonfektposernes indhold kunne man antage, at der blandt brugerne lige gerne spises de syv typer lakridskonfekt. Men hvis man spørger en repræsentativ brugergruppe, finder man fx ud af, at 80% af gruppen spiser de gule kokos først, dernæst de orange osv., sidst de brune, og dem med prikkerne smides ud, fordi ingen kan li' dem. Dette er et mønster (systematik) for spisning af lakridskonfekt. Figur 40. Der viser sig en vis systematik (et mønster) hos en repræsentativ brugergruppe, idet de gule spises først, dernæst de orange osv., sidst de brune og dem med prikkerne smides ud, fordi ingen kan li' dem. Identificering og beskrivelse af denne systematik (mønsteret) muliggør kreativitet med forbedring af fx social adfærd, produktion og indkøbsmønster. Fx ses det, at indkøb af japan- og regnbuestænger fører til større tilfredshed for færre penge og mindre spild. Systematikken (erkendelsen af mønsteret) muliggør fx også, at man kan påvirke produktionen på et kvalificeret grundlag (forslag om at der laves flere af de gule og at stoppe produktionen af dem med prikker). Figur 41. Identificering af systematikken muliggør kreativitet med forbedring af fx indkøbsmønster. Dermed opnås større tilfredshed og mindre spild.

25

26

27 Værdier hvad vil man opnå 59 kvenser. Et it-projekt er jo et it-projekt, og kunne lige så godt omhandle et styresystem til et hønseslagteri. En anden risiko er, såfremt projektet ikke straks fra starten gives et godt navn, at projektet identificeres med fx varemærket på den it-hardware eller -software, der benyttes i projektet. Fx kan et projekt, der drejer sig om at flytte hele grundkortregistreringen over på et nyt og bedre databasesystem, og som tilfældigvis er den første anvender af et nyt databaseprogram, komme til at hedde fx Mirakeldatabaseprojektet. Det medfører risiko for, at projektet får tildelt alle mulige småopgaver, der i princippet kunne have gavn af Mirakeldatabasesoftwaren, men som intet har med projektets formål at gøre. Præcisering af projektidentiteten styrker muligheden for at projektet alt i alt ender det rigtige sted. Prototype En prototype er et udkast for selve produktet. En prototype indeholder alt, hvad producenten ved om produktets værdier, indhold, apparat/materiale, anvendelse og udtryk på det tidspunkt i projektet. Når et nyt projekt starter, er der en første prototype, som skabes efter projektidentitet på grundlag af analyse af muligheder. Senere i proceduren justeres (forbedres) prototypen mange gange, fordi producenten bliver klogere undervejs i projektet. Figur 53. Prototypen præsenterer producentens forestilling om produktet, dvs. dets værdier, indhold, interaktion, apparat (materiale) og udtrykket. Analyse af muligheder Projektidentitet er en teori (tanker). Mulighedsanalysen bringer projektet ud af tanketilstanden over i retning af den konkrete virkelighed. Mulighedsanalysen handler om at undersøge, hvordan teorien (tankerne) omsættes til et praktisk, konkret resultat. Dertil undersøges (1) værdier, bl.a. målgruppens forståelseshorisont, (2) muligt indhold, dvs. hvilke opgaver der søges løst, og hvad virkeligheden har at byde på, (3) muligt apparat (materiale), dvs. hvor og hvordan produktet skal bruges, og (4) muligt udtryk, dvs. hvordan produktet kunne tænkes at se ud. De fire ting skal passe sammen! Undersøgelsen af målgruppens forståelseshorisont og opgaver handler om at sætte sig ind i (a) hvilke opgaver målgruppen forventes at søge at løse og (b) målgruppens forudsætninger. Det drejer sig om (1) målgruppens følelser og drømme, (2) målgruppens forståelse af regler, strukturer og relationer, og (3) målgruppens konkrete handlinger og gøremål. Det lyder måske fjollet at undersøge målgruppens følelser og drømme i forbindelse med udarbejdelsen af kort. Men tænk bare på, hvordan følelserne kan komme i kog, når der er debat om kommuneplanen. Følelser og drømme skal tages alvorligt. NB! Projektidentitet er en teori (tanker). Mulighedsanalysen bringer projektet ud af tanketilstanden over i retning af den konkrete virkelighed.

28 60 Lars Brodersen - Kommunikation med kort Figur 54. En prototype er et udkast til selve produktet. Prototypen skabes på grundlag af projektidentitet og analyse af muligheder. Prototypen indeholder alt, hvad producenten ved på dette stade af proce- Mulighedsanalysen udføres med åbne øjne og sind. Det gælder om at identificere og beskrive nye muligheder for "udnyttelse" af virkeligheden, om at identificere og beskrive relevante objekter (ting), og om at identificere og beskrive de relationer (strukturer), der er mellem tingene ude i virkeligheden. Analysen af, hvad virkeligheden har at byde på, har intet at gøre med at kigge ned i skuffen og se efter, hvilke data der allerede findes. Det er nemlig ikke relevant at tænke på data på dette sted i proceduren. Data kommer ind i proceduren langt senere. Hvis man griber til at kigge ned i skuffen og tænker "nåmen så bruger vi da bare det, det ser da meget godt ud" begår man den fejl, at man kopierer tidligere projekter uden hensyntagen til det aktuelle projekts særlige egenskaber, herunder den aktuelle brugers unikke forståelseshorisont. Mulighedsanalysen omfatter også overvejelser om brugerens omgang med indholdet vha. apparatet (dvs. anvendelse-bruger-materiale). Hvordan skal apparatet være for at brugeren kan komme i kontakt med indholdet, så opgaverne kan blive løst? Hvordan skal produktet se ud (udtryk, udseende, fremtoning)? Mulighedsanalysen er en abstrakt og krævende proces. Men det ændrer ikke ved nødvendigheden heraf. Betænk hvad der sker, hvis man ikke undersøger mulighederne. Så er man henvist til kopiering af tidligere projekter, tilfældighedernes spil eller satse på, at man er et naturtalent (og i de to sidstnævnte tilfælde er der ingen muligheder for dokumentation). Resultatet af mulighedsanalysen er en prototype, som er producentens bedste bud på produktet på det stade i proceduren. NB! Analyse af muligheder omfatter: - Projektets idé - Brugerens forståelseshorisont - Muligt indhold (hvilke opgaver søges løst og hvad har virkeligheden at byde på) - Mulig interaktion - Muligt apparat (materiale) - Muligt udtryk (udseende, fremtoning). Formål med prototype En prototype tjener to formål: (1) Sikre at opgavestilleren er informeret bedst muligt (2) Teste produktidéen på brugeren. Det kan også formuleres således, at en prototype tjener både som dokumentation og som redskab i designprocessen. Som dokumentation handler det om to forhold. For det første at aftalegrundlaget er bedst muligt; afstemning af forventninger mellem opgavestiller og producent og justering af forståelseshorisonter. For det andet at projektorganisationen skaber passende dokumentation for, hvad der sker i projektet. Begge disse dokumentationsforhold bliver ikke yderligere berørt i denne bog. Prototypen som redskab i designprocessen er indledningen på anvendelsesmodelleringen. Her handler det om at teste, hvor godt producentens forestilling om produktet stemmer overens med brugerens forståelseshorisont,

29

30

31 Indhold 83 Klassifikation af semantisk relation Klassifikation af semantisk relation placerer indholdstyperne i tre klasser: Kvalitativ, ordnet og kvantitativ information. Outputtet fastholdes i tre yderligere kolonner i værdi- og indholdsskemaet, Figur 92. Kvalitativ information er ligeværdig og derfor blot i forskellige grupper, som fx "der kommer sne, som går over i slud og senere til regn". Ordnet information indeholder en rangorden, dvs. at noget er mere og noget er mindre. Blot ved man ikke størrelsen på dette mere og mindre ; fx "der forventes meget regn vest for Storebælt og kun lidt regn øst for Storebælt. Ordnet information er altid også af den kvalitative type. Kvantitativ information indeholder en mængdeangivelse med eksakte tal; fx "der forventes 30 mm nedbør". Kvantitativ information er altid også af den ordnede og kvalitative type; se fx Figur 14 og Figur 15 om dødsstraf i USA. Figur 89. Begreberne kvalitativ, ordnet og kvantitativ udtrykker relationer for informationens betydning. Det er en de facto standard i informationsdesign og visualisering.

32 84 Lars Brodersen - Kommunikation med kort Figur 90. Danmarks Meteorologiske Instituts nedbørstypekort indeholder information af både den kvalitative type (nedbørstype) og af den ordnede type (intensitet). Kilde: 21. februar Figur 91. Kort med kvantitativ information. Napoleon startede felttoget (fejltoget) mod Rusland med mand og returnerede med blot mand. Til venstre Polens østgrænse, hvor fejltoget startede og Moskva til højre i figuren, hvor de vendte om og drog hjemad. Kilde: Charles J. Minard, Kortet kan ses i fuld størrelse på fx

33

34

35 Udtryk 107 Hvis areal-størrelsen blandes sammen med en anden kvantitativ information, forleder det brugeren til at fortolke forkert (langt ud over, hvad der er belæg for). Statistiske informationer er oftest punktrelaterede hvis de absolut skal vises på administrative arealer. Allerbedst er det at vise statistisk information på et arbitrært referencegrundlag, fx på et kvadratnet. Det grundlæggende problem er, at fx kommunens areal intet har at gøre med fx indkomst. Kommunens areal (område) er blot en bekvem statistik-enhed. Figur 140. Hvis areal-størrelsen blandes sammen med anden kvantitativ information, leder det brugeren til at fortolke forkert (langt ud over, hvad der er belæg for). Statistisk information er oftest punktrelateret hvis det absolut skal vises på administrative arealer.

36 108 Lars Brodersen - Kommunikation med kort Figur 141. Tilsyneladende er der lige meget international teletrafik fra Australien og Grønland (jf. arealer og farve). Men med ca. 400 gange flere mennesker er der 400 gange mere teletrafik fra Australien end fra Grønland. Til gengæld virker de linjerelaterede tegn jo fremragende; dér opstår ingen tvivl. Figur 142. Hvis informationen i Figur 141 ganges med antal indbyggere i de enkelte lande og relateres til punkter fås et meget anderledes udtryk! Undertiden forsøges det at vise den kvantitative information på arealet på en måde, så der kompenseres for ovennævnte problem. Det gøres ved at multiplicere arealet med den kvantitative information. Resultatet er ofte mere underholdende end egentlig informativ (som fx i Figur 143), fordi succes med korttypen er betinget af, at brugeren på forhånd kender landenes arealer og placeringer. Hvis man i Figur 143 ikke kender forholdet mellem arealerne af fx Frankrig og Japan, hvilken glæde har man så af kortet? Udover at man kan blive imponeret over, at det kan lade sig gøre at lave sådanne kort.

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide er udarbejdet på baggrund af projektet: MobilGIS til natur- og arealforvaltere en web-baseret prototype. Projektet

Læs mere

Informationsledelse med mindset-map

Informationsledelse med mindset-map Informationsledelse med mindset-map 100 tips til attraktiv og effektiv information for brugeren af Lars Brodersen Forlaget Projektkonsulenten Informationsledelse med mindset-map. 100 tips til attraktiv

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Præsentationsportfolio for Hovedforløb 1. BEST WESTERN - BEST MEETING folder

Præsentationsportfolio for Hovedforløb 1. BEST WESTERN - BEST MEETING folder Præsentationsportfolio for Hovedforløb 1 BEST WESTERN - BEST MEETING folder Opgaven Jeg skal lave et oplæg af en BEST MEETING folder, til alle BEST WESTERN Hotellerne i Danmark. Jeg beslut- ter sammen

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen Er en indføring i landmåling, og er primært tiltænkt studerende på uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landmålingstekniker. Den vil uden tvivl også kunne finde anvendelse på

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Værdistyret informationsarkitektur til GIS

Værdistyret informationsarkitektur til GIS Værdistyret informationsarkitektur til GIS Standard for design og udvikling af Kort & Matrikelstyrelsens GIS- og kartografiydelser Kort & Matrikelstyrelsen version 1.0 19. februar 2007 2 Kort & Matrikelstyrelsen,

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012, skoleår 2011/12 Institution Roskilde Handelsskole, Handelsgymnasiet Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

IZAK9 lærervejledning

IZAK9 lærervejledning IZAK9 lærervejledning Immersive learning by Copyright Qubizm Ltd. 2014 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Øvelser og organisering... 3 Hvordan er opgaverne udformet?... 4 Opgaveguide Videofilm på

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Projektledelse. 4. udgave. Bjarne Kousholt. Nyt Teknisk Forlag

Projektledelse. 4. udgave. Bjarne Kousholt. Nyt Teknisk Forlag Projektledelse 4. udgave Bjarne Kousholt Nyt Teknisk Forlag Projektledelse teori og praksis 4. udgave Nyt Teknisk Forlag 2012 Forlagsredaktion: Henrik Larsen, hl@nyttf.dk Layout: Henrik Stig Møller Tegninger:

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Rapport Undervisningsmateriale.

Rapport Undervisningsmateriale. Skrevet af Morten & Jacob A. 1.5 HTX Roskilde 2011 Side 1 Rapport Undervisningsmateriale. Arbejdsgruppen bestod af: Morten, Jacob A. fra 1.5. Dato: 6. maj 2011 Skrevet af: Morten & Jacob A. Fag: Kom/IT.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Projekt - Visual Basic for Applications N på stribe

Projekt - Visual Basic for Applications N på stribe Projekt - Visual Basic for Applications N på stribe Mikkel Kaas og Troels Henriksen - 03x 3. november 2005 1 Introduktion Spillet tager udgangspunkt i det gamle kendte 4 på stribe, dog med den ændring,

Læs mere

FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING

FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING Disse sider er ment som en hjælp til at overskue processen, fra du kommer med en ide til en udgivelse, til den færdige bog ligger i boghandlen. Har du en god

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Objektorienteret Analyse & Design

Objektorienteret Analyse & Design Objektorienteret Analyse & Design Lars Mathiassen, Andreas Munk-Madsen, Peter Axel Nielsen og Jan Stage ISBN: 87-7751-153-0 Udgave: 3. udgave Udgivelsesår: 2001 Antal sider: 452 Pris: Kr. 410,00 På de

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Skriftlig opgave. Designtanker i database-nære systemer

Skriftlig opgave. Designtanker i database-nære systemer Skriftlig opgave til eksamen for faget»databaser«designtanker i database-nære systemer Martin Ancher Holm Juni 2010 1 Intro Denne skriftlige opgave indeholder kort de daglige tanker jeg har omkring design

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning

Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning Rådgivning Information Indsigt Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning www.clairvoyantforeningen.dk Hvad er clairvoyance Clairvoyance er formidling af råd fra den åndelige verden

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

EXCEL 2011 TIL MAC GODT I GANG MED PETER JENSEN GUIDE VISUEL

EXCEL 2011 TIL MAC GODT I GANG MED PETER JENSEN GUIDE VISUEL PETER JENSEN EXCEL 2011 TIL MAC GODT I GANG MED EXCEL 2011 TIL MAC VISUEL GUIDE 59 guides der får dig videre med Excel En instruktion på hver side - nemt og overskueligt Opslagsværk med letforståelig gennemgang

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

SecureAware Workflow TNG

SecureAware Workflow TNG SecureAware Workflow TNG Manualen beskriver brugen af SecureAware version 4.5.0 og senere versioner Dokument opdateret: januar 2014 Om dette dokument Dette dokument beskriver brugen af Workflow TNG i SecureAware

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Indstillinger. 1. Built-in viewer 2. Built-in viewer embedded 3. Ekstern viewer

Indstillinger. 1. Built-in viewer 2. Built-in viewer embedded 3. Ekstern viewer TeXMaker guide TeXMaker er den editor, som vi anbefaler til at skrive LaTeX i. Det er en såkaldt cross-platform editor og kan benyttes til både Windows, Mac og Linux. TeXMaker er en ret almindelig editor

Læs mere

G I S GIS. geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester. kursusgang nr. 1. Lars Brodersen

G I S GIS. geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester. kursusgang nr. 1. Lars Brodersen GIS geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester kursusgang nr. 1 Lars Brodersen Program for 1. kursusgang 1. Kursusintroduktion. 2. Introduktion til GIS og kort; hvorfor er GIS og kort så effektivt

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Kapitel 13 Arbejde med Typografier:

Kapitel 13 Arbejde med Typografier: Kom i gang med Kapitel 13 Arbejde med Typografier: Introduktion til Typografier OpenOffice.org Rettigheder Dette dokument er beskyttet af Copyright 2005 til bidragsyderne som er oplistet i afsnittet Forfattere.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Industriel 3D måleteknik og digitalisering

Industriel 3D måleteknik og digitalisering Industriel 3D måleteknik og digitalisering Enestående service, professionelle teknikere og det bedste udstyr i verden gør Zebicon banebrydende indenfor industriel 3D scanning, 3D måling og digitalisering.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Lavet af Danni jensen og David Olsen

Lavet af Danni jensen og David Olsen Projekt Delfin Lavet af Danni jensen og David Olsen 19/5-2008 Indholdsfortegnelse. Side 1: Indholdsfortegnelse og forord. Side 2: Kravsliste. Side 3: Use Case Model. Side 4: Formandens aktørbeskrivelse

Læs mere

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer. Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde

Læs mere

Sælgerprofil Navn Virksomhed

Sælgerprofil Navn Virksomhed Sælgerprofil Navn Virksomhed Indhold PeopleTools Sælgerprofil Anvendelse af PeopleTools PeopleTools Kompetencehjul Fem sælgerroller Definitioner Udfordrende sælger Selvkørende sælger Problemløsende sælger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Informationsteknologi

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Anvendelse af pivottabeller

Anvendelse af pivottabeller Microsoft Excel 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning - Formålsbeskrivelse... 5 2. Indledning... 5 3. Deltagerinformation... 7 4. Vil du have overblik?... 9 4.1 Er dine data klar til at blive analyseret?...

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Matematik for stx C-niveau

Matematik for stx C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

5. OPSÆTNING DOKUMENTSKABELONER 5.1 TRIN

5. OPSÆTNING DOKUMENTSKABELONER 5.1 TRIN 5. OPSÆTNING DOKUMENTSKABELONER Under fanen Dok. skabeloner kan du arbejde med de skabeloner som du har i systemet, eller du kan oprette nye. I denne vejledning kigger vi på hvordan du kan tilrette selve

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

IKV-materiale til Fagfotograf Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

IKV-materiale til Fagfotograf Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse IKV-materiale til Fagfotograf Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet 30. november 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Lær talmængder med øjne, ører, hænder, krop

Lær talmængder med øjne, ører, hænder, krop Lær talmængder med øjne, ører, hænder, krop Denne materialekasse er blevet omhyggeligt designet til at hjælpe mindre børn med at takle udfordringerne ved at tælle og begynde at arbejde med tal. Det at

Læs mere