FUGLENE I VORUP ENGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FUGLENE I VORUP ENGE"

Transkript

1 FUGLENE I VORUP ENGE Før og efter naturgenopretningen

2 Titel: Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Forfattere: Lars Maagaard, Lars Tom-Petersen, Benny Kristensen, Birger Rasmussen og Thorkil Brandt Udgiver: Randers Kommune, Forvaltning for Miljø og Teknik, Laksetorvet, 8900 Randers Udgivelsesår: 2008 Bedes citeret: Maagaard, L.; Tom-Petersen, L.; Kristensen, B.; Rasmussen, B. & Brandt, T Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Redaktør: Lars Maagaard Farvetegninger: Jens Overgaard Christensen. Stregtegninger side 11: Lars Tom-Petersen Fotos: Benny Kristensen: s. 6, 7, 12, 15v, 16, 17, 19, 20, 21, 22, 23, 25, 26, 27, 28, 29, 31, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 42, 44, 46, 48, 50, 51, 52, 23, 54n, 55, 59, 60, 61, 62, 64, 66h, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 75, 76 og 77. Forside ø, n tv, n m, bagside og indholdsfortegnelse Birger Rasmussen: s. 33h, 40n Helge Sørensen: 24 og 65 Klaus Mortensen: 18n, 33v, 54ø. Forside n th Lars Maagaard: s. 4, 8n, 9, 13, 14ø, 15ø th, n, 18ø, 40ø, 41, 63, 66tv Lokalhistorisk Arkiv: s. 8ø Ole Kjellgård: 58 Ulrik Edelmann: s.14n Internetversion: Publikationen er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på Randers Kommunes hjemmeside ISBN: Design og produktion: BUCHS Publikationen er udgivet som et samarbejde mellem Randers Kommune og Dansk Ornitologisk Forening. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensen Naturfond

3 Forord... 5 Indledning... 6 Vorup Enges historie... 8 Fuglelivet før afvandingen Naturgenopretning Undersøgelsesområde Metoder til fugletælling Forekomst af trækfugle Bestandanalyse for tre arter Forekomst af ynglefugle Fuglelivet før og efter naturgenopretningen Storken i Vorup Enge Diskussion Specielle observationer Artsbeskrivelser Litteraturliste Kort over Vorup Enge... 78

4 Naturoplevelser er vigtige for den fremtidige naturbeskyttelse. 4 forord fuglene I VORUP ENGE

5 Af Mogens Nyholm, udvalgsformand for Miljø og Teknik, Randers Kommune Gudenåen og naturen omkring den har altid haft en stor betydning for befolkning i Randers. I de første tider levede man af naturen i form af jagt og fiskeri. Beboere i Randers har altid kunnet gå ned til åen for at fange en skalle hvis føden var knap. Senere udnyttede man de frodige enge til afgræsning og høslet. For endeligt at sætte store arealer under ploven i 1900-tallet. I dag er det de rekreative værdier langs Gudenåen, der har den største betydning for borgerne i Randers-området. Derfor er det også dejligt, at vi kan forene miljøhensyn i form af vandmiljøplan II vådområderne i Gudenådalen med det rekreative og det naturbeskyttende. Vorup Enge er det første naturgenopretningsprojekt, som er blevet gennemført i Gudenådalen mellem Randers og Langå. Og man kan sige det er en stor succes. Her kan vi fra Randers midtby gå direkte ud i et fantastisk naturområde med et spændene fugleliv, fugletårne og græssende dyr. Der er ingen tvivl om, at Vorup Enge har været et løft for Gudenådalen både naturmæssigt og rekreativt for befolkningen. Vi skal benytte naturen, men vi skal beskytte naturen. For at kunne beskytte naturen er det vigtigt at vide, hvad det er der skal beskyttes. Det er også vigtigt at formidle denne viden ud til befolkningen, således at alle kan se de naturmæssige værdier i et område og tage vare på dem. De fem ornitologer, der har taget initiativ til at undersøge fuglelivet i Vorup Enge i en periode på tre år har gjort et kæmpe arbejde. Og ikke nok med at de har talt fuglene, de har også formidlet resultaterne ud i form af denne publikation, således at vi andre kan få glæde af deres arbejde og vide, hvad det er vi skal beskytte. En stor tak til dem. Jeg skal også rette en tak til Aage V. Jensen Naturfond for at støtte udgivelsen økonomisk. FUGLENE I VORUP ENGE forord 5

6 Indledning Overvågningsgruppen for Vorup Enge. Lars Maagaard, Thorkil Brandt, Lars Tom-Petersen, Birger Rasmussen og Benny Kristensen. I februar 2004 blev der gravet hul i digerne til Vorup Enge og de bagved liggende enge blev oversvømmet. Endelig var et længe ventet projekt, hvis formål var at fjerne kvælstof fra de ferske vande efter vandmiljøplan II, blevet realiseret. Op gennem 1990 erne havde der været fokus på mulighederne for at få skabt mere natur langs Gudenåen og der var stor interesse i befolkningen for at få realiseret projektet i Vorup Enge. Men det var først i august 2003, da Aage V. Jensens Fonde gik ind og støttede Århus Amt med opkøb af jord, at projektet for alvor blev sat i gang. Samtidig blev det klart, at der ikke var planer om at lave undersøgelser af, hvordan naturen udviklede sig efter området blev oversvømmet. Igennem en årrække havde en lille gruppe ornitologer fra Randersområdet imidlertid fulgt med i fuglelivets udvikling langs Randers Fjord og Gudenåen. Gruppen var meget spændt på, hvordan fuglelivet ville udvikle sig, når området blev oversvømmet. Fugle er gode indikatorer for, hvordan et naturområde har det. Er der føde? Er der redepladser? Kommer der sjældne fugle? Alt sammen siger noget om naturområdets sundhedstilstand. Det blev derfor besluttet i gruppen at lave en systematisk optælling af fuglene i Vorup Enge for at kunne dokumentere, hvordan fuglelivet og Vorup Enge udviklede sig. En lille overvågningsgruppe blev nedsat. På de ugentlige fugletællinger mødte gruppen mange mennesker, der gik tur i området og som havde adskillige spørgsmål til fuglelivet. Også på naturturene var der meget stor interesse for fuglelivets udvikling, ligesom skolerne, der besøgte Randers Naturskole, havde stor interesse i at høre om fuglene. Formål På baggrund af den store interesse for Vorup Enge og fuglene blev vi i gruppen derfor enige om at lave denne publikation. Formålet er at give en dokumentation af, hvordan fuglelivet udvikler sig, når man etablerer et nyt vådområde. Som første led i et større ådalsprojekt langs Gudenåen mellem Randers og Langå, blev Vorup Enge naturgenoprettet. I det samlede 6 Indledning fuglene I VORUP ENGE

7 ådals projekt vil ca hektar blive naturgenoprettet. Væth Enge blev oversvømmet i efteråret 2007, og her i skrivende stund forbereder man Hornbæk Enge til oversvømmelse. Fuglelivets udvikling i Vorup Enge kan måske give en indikation af, hvordan fuglelivet vil udvikle sig i hele ådalen. Det er vores håb, at planlæggere af kommende naturgenopretningsprojekter vil kunne bruge vores resultater og anbefalinger. Når man laver genopretning af et naturområde forsøger man ofte at bringe naturen tilbage til den tilstand, der var før man inddæmmede, drænede og opdyrkede. Vi har derfor forsøgt at lave en historisk gennemgang af, hvorledes fuglelivet og til dels landskabet var før digerne blev bygget langs Gudenåen. Man kan så vurdere, om naturen og fuglelivet vender tilbage til samme tilstand som der var en gang. Mange mennesker har vist stort interesse i fuglelivets udvikling i Vorup Enge. Vi har derfor forsøgt at formidle vores resultater, således at både fagornitologer, almindelige borgere samt de ældste elever i skolerne vil kunne få glæde af vores arbejde. Vi håber at kunne inspirere endnu flere mennesker til at gå ud og se på fugle i Gudenådalen. Tak til Arkivar Tina Knudsen Jensen for kritisk gennemlæsning, information om det gamle Vorup Enge og udlån af billeder fra Lokalhistorisk Arkiv. Lektor Phd. Kim N. Mouritsen Biologisk Institut, Århus Universitet for statistisk analyse og kritisk gennem læsning. Jørgen Pagter, Hanne Wind Larsen og Lars Bo Jensen for kritisk gennemlæsning og kommentarer. Og ikke mindst Aage V. Jensen Naturfond for økonomisk støtte til projektet. De oversvømmede Vorup Enge tættest på Gudenåen danner en permanent engsø. FUGLENE I VORUP ENGE Indledning 7

8 Vorup Enges historie Udsigt over Vorup Enge fra kælkebakkerne i Vorup. Billedet er taget i begyndelsen af 1900-tallet. I baggrunden anes Randers. Det område, vi i dag kalder Vorup Enge, opstod under den sidste istid. Isen lå som en stor gletscher over den østlige del af Jylland. Da isen smeltede, løb smeltevandet ned gennem revner og sprækker for til sidst at danne en smeltevandsflod, der løb under isen mod vest. På den måde dannedes den tunneldal, som i dag er Gudenådalen. Senere, da isen var forsvundet fra landet, var Gudenådalen i hele sin bredde et hav eller en fjord med marine dyr og planter. Det kunne jægerstenalderens mennesker nyde godt af, idet de kunne fange fisk, samle østers og gå på jagt efter sæl og fugl. I dag kan man finde skaller fra østers og andre saltvandslevende muslinger, når man graver i engen. I jernalderen og vikingetiden blev fjordbunden til enge, og der var også menne skelig aktivitet i Gudenådalen på den tid. Fund af små knive, betalingssølv, fibulaer mm. viser, at mennesker har færdedes i engene på begge siden af Gudenåen, uden at vi dog ved, hvordan man har udnyttet engene (Kulturhistorisk Museum, Randers). Afgræsning og høslet I 1780 erne blev Vorup Enge opdelt i matrikelnumre svarende til gårdene i landsbyen Vorup. Hver gård fik et stykke eng, hvor man kunne sætte kreaturer på græs, ligesom man kunne Kreaturafgræsning har gennem tiderne plejet engene. 8 vorup enges historie fuglene I VORUP ENGE

9 slå hø til vinterens brug. Man gødede ikke engstykkerne, det sørgede Gudenåen for med sine oversvømmelser. Den dyrebare husdyrgødning blev udnyttet på de højere liggende kornagre. At man udnyttede engene optimalt, kan man se på de første fotos fra begyndelsen af 1900-tallet fra Vorup Enge og i Gudenådalen som helhed. Her kan man se et helt åbent landskab, til tider med græssende dyr, men fuldstændig uden træer og buske (Randers Lokalhistoriske Arkiv). Et billede på en intensiv afgræsning gennem lang tid. Men afgræsning til kreaturer og specielt arbejdsheste var også meget vigtig helt frem til 1950-erne. På det tidspunkt var der i Danmark en halv million arbejdsheste, der tilsammen skulle ernæres fra et landbrugsareal svarende til det fynske (Aarhus Amt 1997). Randersegnen var samtidig kendt for sit store opdræt af jyske heste (Seeberg 2007) og byen for sine store heste- og kvægmarkeder. Dette har også har været med til at øge behovet for græs og hø i ådalen. Diger og afvanding Det første forslag om at inddæmme Vorup Enge blev fremsat til Hedeselskabet i 1920 af områdets lodsejere. Først i 1945 besluttede lodsejerne at afvandingen skulle gennemføres, men kun på betingelse af, at staten støttede projektet. Statsstøtten blev bevilliget i Der blev nu gravet afvandingskanaler, bygget diger og et pumpehus, der kunne fjerne vandet fra området. Formålet med inddæmningen var især at skaffe arealer til intensivt landbrug, men også at skaffe tørre arealer til kolonihaver, hvilke der var stor efterspørgsel på efter anden verdenskrig (Randers Lokalhistoriske Arkiv). Afvandingen af Vorup Enge betød, at engene langsomt faldt sammen. Bunden består af tørv og dynd og når vandet forsvinder, synker det sammen. Samtidig bliver tørven iltet, hvilket betyder at mikroorganismer pludselig kan omsætte det organiske materiale, der er blevet opbygget gennem århundreder. Hele processen forstærkes af, at dele af engene er blevet pløjet og dyrket intensivt. Opmålinger i 1997 ved Aarhus Amt viser, at Vorup Enge i den 50-årige periode, hvor der havde været afvandet, var sunket op til en meter. Afgræssede enge har stor betydning for storken. FUGLENE I VORUP ENGE vorup enges historie 9

10 Fuglelivet før afvandingen Et af de tidligste fotografier fra Vorup Enge viser oversvømmelse ved vintertide. Fra Randers Fjords Naturhistorie. Den bedste samlede beskrivelse af fuglelivet ved Randers Fjord og Nedre Gudenå før inddæmningen af Vorup Enge i 1948 gives i værket Randers Fjords Naturhistorie (Johansen 1918). Her gennemgår ornitolog M. Klinge Fuglelivet i Randers Fjorddal, hvormed der menes Randers Fjord og engene langs Gudenåen. Selvom Vorup Enge er nævnt i værket kommer Klinge ikke direkte med observationer fra Vorup Enge, men omtaler engene vest for byen mere generelt. Tebbestrup Bredning, som ligger umiddelbart op til Vorup Enge, bliver dog nævnt flere gange. Klinge s beskrivelser giver os et godt billede af, hvordan fuglelivet var i Gudenådalen og dermed Vorup Enge. Engarealerne langs Gudenåen ved Randers har tilsyneladende haft stor betydning for specielt vadefuglene. Som Klinge så malerisk beskriver: Blandt vadefuglene er viben den individ rigeste og tillige den mest udbredte art, den er en ynglefugl næsten overalt på engene langs fjorden og aaen. Viben hører til fjorddalens bedst kendte fugle og som trækfugl er den et af egnens første foraarstegn. Allerede i slutningen af februar eller i begyndelsen af marts naar det indtræffer med få dages mildt vejr kan byens blade melde: viben er kommen og den hilses altid med glæde. Der er ingen tvivl om, at viben (Vanellus vanellus) virkelig har været en karakterart for engene. Klinge bemærker da også, at viben efter yngletiden samles i store flokke på flere hundrede individer på de tørre engarealer, og i slutning af august får de følge af store flokke af hjejler (Pluvialis apricaria) og stære (Sturnus vulgaris). En anden karakteristisk ynglefugl for de fugtige enge er brushanen (Philomachus pugnax). Der fandtes tilsyneladende en række spillepladser og dermed ynglepladser langs fjorden og åen. Men allerede i 1918 er det bemærket at fuglen er i tilbagegang som ynglefugl, som Klinge skriver: Ved Gudenåen hvor den, indtil 40 aar tilbage i tiden, er kendt fra engene vest for Tebbestrub Bredning, kan man højst vente at træffe indtil 5 kokke. Brushanen var dog ynglefugl i området vest for Vorup Enge på det tidspunkt. Og Klinge beklager forårsjagten på Skoggerpladserne, som han mener er årsagen til brushanens tilbagegang. 10 fuglelivet før afvandingen fuglene I VORUP ENGE

11 Anderledes positivt forholder det sig med en anden vadefugl: Til langt større glæde er derimod den Dobbelte Bekkasin, Horsegøgen (Gallinago gallinago), thi den er endnu en ret almindelig ynglefugl. Den kommer til kærene langs fjorden og åen med det tidlige foraar, og den er fra sin ankomst til langt ind i sommertiden en af de ejendommeligste og samtidig den hyggeligste af vore engfugle. En tidligere ornitologisk undersøgelse (Hedin1905) refererer også til dobbeltbekkasinen som almindelig: Dobbelt Bekkasin forekommer hvert aar og ikke sjældent ynglende, særlig i Vorup Enge. Gleerup (lokal ornitolog red.) har et kuld æg fra den 10/ På Randersegnen kaldes den dobbelte bekkasin som saa mange andre steder Horsegummer og Aagrøde. Hedin fremhæver altså Vorup Enge som ynglelokalitet for dobbeltbekkasin. Begge ornitologer bemærker, at vagtelkongen, som i dag hedder engsnarre (Crex crex), er almindelig ynglefugl i engene ganske tæt på byen. Den findes i begyndelsen af 1900-tallet på de særlig gunstige, men forholdsvis små lokaliteter nær op til Gudenåen ved Kongslon og Tebbestrub Bredning samt i Nedre Hornbæk Enge (Johansen 1918). Engsnarren er i dag sjælden som både ynglefugl og trækfugl i Danmark (Grell 1998). Blishøne (Fulica atra) og grønbenet rørhøne (Gallinula Dobbeltbekkasinen var en almindelig yngle- og trækfugl. chloropus) var til gengæld sjældne i midten af 1800-tallet (Fencker 1872), men i begyndelsen af 1900-tallet var de i fremgang og ganske almindelige ynglefugle (Johansen 1918). Andefugle så som gråand, krikand og pibeand kunne forekomme i store antal. Gravand, skeand, knarand, spidsand, atlingand og i hårde vintre hvinand og bjergand kunne ses i Gudenåstrømmen. Krikanden elsker at ligge i lavvandede oversvømmede områder langs Gudenåen. FUGLENE I VORUP ENGE fuglelivet før afvandingen 11

12 Naturgenopretning I efteråret 2003 gik gravemaskinerne i gang med at rydde projektområdet for træer og læhegn samt diger og kanaler. I februar 2004 blev Vorup Enge oversvømmet igen. Det skete som et led i folketingets vandmiljøplan II, der blev vedtaget i Vandmiljøplanen var en konsekvens af, at man i slutningen af 1900-tallet oplevede stadig større problemer med iltsvind i fjorde, bugter og havområder. Hovedårsagen til disse forringelser af vandmiljøet var, at mængden af udledt kvælstof fra rensningsanlæg og dyrkede marker var blevet for stor. For meget kvælstof i vandmiljøet betød hurtig opvækst af alger, som derefter rådnede og dermed skabte iltsvind og fiskedød. Fjernelse af kvælstof Ideen med vandmiljøplan II er, at man anlægger vådområder og ferske enge i stedet for intensiv landbrugsjord langs åer og vandløb. Vådområderne vil være med til at rense vandet for indholdet af kvælstof. Det skyldes, at der i engen findes bakterier, som omdanner gødningsstoffet nitrat til harmløst atmosfærisk kvælstof, som fordamper og herefter bliver inaktivt. Det var vandmiljøplanens mål, at der skulle anlægges Allerede fra starten var der stor interesse for projektet. 12 naturgenopretning fuglene I VORUP ENGE

13 ha vådområder og fjernes 5600 tons kvælstof på landsplan. I Vorup Enge er det beregnet, at der vil blive fjernet 27 tons kvælstof på årsbasis. Århus Amt udpegede Vorup Enge som et egnet område til naturgenopretning i 1997 (Århus Amtsråd 1997), og herefter gik amtet i gang med at skaffe de nødvendige økonomiske midler. Man indgik frivillige aftaler med lodsejerne og indhentede de nødvendige godkendelser til at gennemføre projektet. I september 2003 blev det fysiske arbejde med at fjerne dige, tildække kanaler og anlægge stier sat i gang, og februar 2004 var det meste af entreprenørarbejdet færdigt. Digekronen blev herefter brudt, således at vandet kunne strømme ind og oversvømme engene igen. Samarbejdspartnere Udover at få fjernet kvælstof fra vandmiljøet, så bidrager projektet til at genskabe et naturområde og et nyt levested for planter og dyr, som er knyttet til den fugtige eng. Endvidere er der gode rekreative muligheder, idet der er etableret naturstier, informationstavler og fugletårne. Naturgenopretningsprojek tet Vorup Enge er et samarbejdsprojekt mellem flere instanser. Det nu nedlagte Århus Amt, som forestod pro jektledelse og var bygherre i samarbejde med Randers Kommune, Skov og Naturstyrelsen og Aage V. Jensens Fonde, som i dag ejer området. Formidlingen af Vorup Enge foretages af Randers Naturskole og Randers Regnskov. Fugletårne og information er en vigtig del af projektet i Vorup Enge. FUGLENE I VORUP ENGE naturgenopretning 13

14 Undersøgelsesområde Der er gode adgangsforhold i Vorup Enge. Vorup Enge består af et område, der indgår i vandmiljøplan II-projektet på ca.119,5 hektar (Se kort over Vorup Enge side 78-79). Dette afgrænses mod nord af Gudenåen og det tidligere dige, som nu danner en række af aflange øer, der ved normal vandstand er tørre, men ved meget høje vandstande oversvømmes. Mod syd afgrænses vandmiljøplan II-området af et højere liggende areal, der består af afgræssede enge og dyrkede marker. Endvidere er der umiddelbart mod syd et kolonihaveområde, som er beskyttet af et dige. Mod øst afgrænses området af jernbanedæmningen. Mod vest afgrænses Vorup Enge til dels af Motorvejen og et fløjdige. Vandstand Den yderste nordlige del af området står under permanent vand. Engsøen afløses af en sumpet våd eng, der i perioder er oversvømmet. Det inderste stykke består af engarealer, der kun sjældent oversvømmes. Vandstanden i området bestemmes af vandstanden i Randers Fjord. Ved vindstuvning i forbindelse med f.eks. vinterstorme fra nordøst bliver hele Vandmiljøplan Første oversvømmelse af Vorup Enge i vinteren 2004 viser vandstanden på engene. 14 undersøgelsesområde fuglene I VORUP ENGE

15 Ved lavvande blotlægges mudderflader, hvor brushøns og rødben kan fouragere. Kreaturafgræsning plejer Vorup Enge. II-området af Vorup Enge oversvømmet. Ved lavvande bliver store mudderflader frilagt i engsøen. Der er dog pt. ikke lavet nogen systematiske målinger, der sammenholder vandstand i Randers Fjord, vejrforhold og vanddækningsgrad i Vorup Enge. Generelt svinger vandstanden op til en meter ved almindelige vejrforhold. Målinger registreres i Randers Havn og kan findes på Adgang I forbindelse med etableringen af Vorup Enge blev der etableret naturstier, således at publikum kan vandre på grænsen af vandmiljøplan II-området på den sydlige, østlige og vestlige side. På nordsiden, der udgøres af det tidligere dige, er der kun adgang til det første hul fra henholdsvis den vestlige og den østlige side. På østsiden står der her et fugletårn. Der er endvidere opstillet fugletårne i det sydvestlige hjørne ved motorvejen og nord for Gudenåen ved Randers Naturskole. Området indenfor stierne er indhegnet med henblik på kreatur afgræsning. Det er desuden besluttet under projektfasen, at publikum ikke skal have adgang i de indhegnede områder. Der drives hverken jagt eller fiskeri, og sejlads f.eks. med kano og kajak er ikke tilladt. Disse restriktioner er vedtaget for sikre, at fugle og dyr i området bliver mindst muligt forstyrret. Området ligger tæt ved Randers midtby, hvor risikoen for menneskelig forstyrrelse ellers kunne være ret stor. Afgræsning og naturpleje Hovedparten af projektområdet i Vorup Enge blev i sommeren 2004 indhegnet, og der blev udsat kreaturer, som har græsset de efterfølgende år. Det største indhegnede område var på ca. 90 hektar, heraf er ca. 23 hektar vanddækket i sommerhalvåret. På dette område har der været en nogenlunde vedvarende afgræsning i de tre undersøgelsesår. Der har i gennemsnit gået 20 kreaturer med 8-10 kalve (ifølge forpagter Eigil Pedersen). I resten af projektområdet har der været uregelmæssig afgræsning med et skiftende antal dyr. Selvom der har været afgræsning i projektområdet, har tilgroningen været tiltagende, siden området blev oversvømmet. Specielt er overgangszonen mellem engsø og eng vokset meget til i dunhammer. Måske fordi kreaturerne ikke kan og vil græsse i den sumpede bund. Derfor iværksatte ejerne af Vorup Enge, Aage V. Jensen Naturfond, en slåning af dunhammer og tagrør med en amfibievegetationsklipper i oktober Dette gav umiddelbart en god effekt, men allerede i forsommeren 2007 var tilgroningen den samme som året tidligere, da forårsopvæksten ikke blev afgræsset. De øverste højtliggende engarealer er bedre afgræssede, idet kreaturerne foretrækker at opholde sig der. Stier, diger og rabatter i øvrigt plejes af Randers Kommune. De vådeste områder af engene klippes med amfibiekøretøj. FUGLENE I VORUP ENGE undersøgelsesområde 15

16 Metoder til fugletælling Fuglene i Vorup Enge bliver optalt ved ugentlige tællinger. I forbindelse med naturgenopretningsprojektet i Vorup Enge blev der ikke afsat midler til eller planlagt nogen form for naturovervågning fra Århus Amt eller Statens side. De fem forfattere af denne udgivelse besluttede derfor at nedsætte en overvågningsgruppe, der kunne følge med i udviklingen af fuglelivet i Vorup Enge. Alle er erfarne ornitologer, og det var forholdsvis nemt at lave et overvågningsprogram, da alle i forvejen observerede fugle i området. Alle observationer blev indtastet i DOFbasen, som er en webbaseret database, der administreres af Dansk Ornitologisk Forening. På den måde kunne andre se data med det samme, og observationer kunne senere trækkes ud og analyseres. Fugletællingerne i Vorup Enge i denne publikation dækker observationer fra medio februar 2004, hvor engene blev oversvømmet til 31. december Derfor er observationer fra januar 2004 manglende i tallene for trækfugle. Trækfugletællinger For at kunne give et dækkende billede af trækfuglenes forekomst var det nødvendigt at lave regelmæssige tællinger. I andre Kærsanger registreres som ynglefugl ved dens territoriesang. 16 metoder til fugletælling fuglene I VORUP ENGE

17 overvågningsprogrammer f. eks i Skjern Enge (Bregnballe m.fl. 2005) laver man fugletællinger i tidages perioder. Men af hensyn til arbejds- og fritidsrytmen hos overvågningsgruppen for Vorup Enge blev det besluttet at lave ugentlige tællinger. På den måde ville man også få et mere dækkende billede af fugletrækket, da man ville få 52 tællinger på årsbasis i stedet for 36. Tællinger af trækfuglene blev foretaget i den del af Vorup Enge der er omfattet af vandmiljøplan II-projektet. Det vil sige engsø, engarealer, småøer og det tidligere dige. Der er primært registreret fugle, der rastede eller søgte føde, men også fugle, der fløj hen over området, blev registreret. Fuglene blev som minimum bestemt til art, nogen gange også til alder og køn. For at kunne lave en fyldestgørende tælling af alt hvad der lå i det 119,5 ha store område, var det nødvendigt at tælle fra højtliggende punkter. Der blev derfor talt fra de tre fugle tårne samt fra diget ved kolonihaverne og nogle gange fra det vestlige fløjdige. Men selvom området på den måde var dækket godt ind, kan der stadig godt have været fugle, der er blevet overset i vegetation og lavninger. Observationerne er derfor minimumstal, som i lignende undersøgelser (Bregnballe m. fl. 2005). For meget store flokke af visse arter (f.eks. krikand) er antallet ofte vurderet til det nærmeste runde tal, da det ikke altid er muligt at tælle alle individer af de rastende fugle. Ynglefugletællinger Registrering af ynglefugle i området blev foretaget i perioden april til juni i de tre undersøgelsesår ( ). Ynglefuglene blev registreret dels på de ugentlige tællinger og dels ved en gennemvandring af projektområdet to gange årligt. Ved disse ynglefugle-tællinger er der blevet observeret fugle med yngleadfærd. Det vil ofte være fugle, der markerer deres territorium: Viber og dobbeltbekkasiner flyver f.eks. i en karakteristisk parringsflugt over engene. De fleste sangere og rørspurve synger for at markere deres territorium. I få tilfælde er rederne blevet fundet. Det er dog kun tilfældet for arter, hvor reden er stor eller placeres meget synligt f.eks. knopsvane og blishøne. Senere på sæsonen har det været muligt at se ynglefuglene sammen med deres unger (især andefuglene). Rastende skarv kan ses hele året. FUGLENE I VORUP ENGE metoder til fugletælling 17

18 Forekomst af trækfugle Canadagæs ved vintertide. Gæssene foretrækker områder med godt udsyn. Kort efter, at engene var blevet oversvømmet, kunne det ses, at området ville blive et godt raste- og fourageringsområde for en række vandfugle. Samtidig viste det sig, at der var fuglearter, som forekom med en vis regelmæssighed. For at give et overskueligt billede er der udvalgt 24 arter. For disse arter har overvågningsgruppen vurderet, at Vorup Enge har haft en stor betydning som rastelokalitet. De øvrige fugle er kortfattet gennemgået i afsnittet Artsgennemgang. Hovedparten af de udvalgte fugle er vandfugle. Man kan sige, at det er fugle, hvis levevis er afhængigt af vand. Men derudover er der præsenteret fem arter af småfugle, som også forekommer i stort antal efter oversvømmelsen. De 24 udvalgte fuglearter er præsenteret i søjlediagrammer (Fig. 1-24). For hver måned kan man se det maksimale antal fugle observeret i Vorup Enge. Samtidig er tallene fra de tre år præsenteret samlet for hver måned, således at man nemt kan sammenligne forekomsten i de tre år. Hver søjle viser det maksimale antal fugle af hver enkelt art, kaldet maksimumsforekomster. Dette tal er det højeste antal observerede fugle af arten i en måned. Maksimumsforekomster giver et billede af, hvor mange individer der kan forekomme på en lokalitet i en given periode (Bregnballe m.fl. 2005). Viben er en talrig trækfugl. 18 forekomst af trækfugle fuglene I VORUP ENGE

19 skarv Skarven forekommer hele året i Vorup Enge. Den ses i hyppigst i perioden september april. Det største antal er 330 i april Om sommeren ses der kun få skarver (Fig. 1). Skarverne ses både rastende på øer og pæle og fødesøgende i engsøen. I Danmark forekommer der to racer, mellemskarv og storskarv. Mellemskarven yngler i kolonier i Danmark, og de fleste trækker til Middelhavet om vinteren. Storskarven yngler ved de norske kyster, og en del af bestanden overvintrer i Danmark. De første storskarver ankommer i august, og de trækker væk i april (Grell 1998). Det er ikke sandsynligt, at skarven begynder at yngle i Vorup Enge, da de egnede øer og holme oversvømmes regelmæssigt. De få skarver, der opholder sig i området om sommeren, er sandsynligvis mellemskarver fra den danske bestand, som ikke er kommet i gang med at yngle. I foråret (februar april) er der en stigende tendens i antallet af rastende skarver over de tre år. For de øvrige måneder er der ikke nogen klar tendens. Det er uvist, hvad stigningen i forårsmånederne skyldes. En mulighed er, at skarvens fourageringsmuligheder i området er blevet bedre, en anden at det tager tid for skarverne, før de lærer at bruge området. Generelt har skarvbestanden i Danmark været for nedadgående i undersøgelsesperioden (Bregnballe & Eskildsen 2007). Skarverne holder til på små holme i engsøen. Skarv Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 1: Månedlige maksimumsforekomster af skarv i perioden februar 2004 til december FUGLENE I VORUP ENGE forekomst af trækfugle 19

20 svaner Der forekommer to arter af svaner på træk i Vorup Enge. Knopsvanen findes som yngle- og trækfugl og kan opholde sig i Danmark hele året. Sangsvanen forekommer som vintergæst. Den yngler i det nordlige Rusland, Skandinavien og på Island. Sangsvaner opholder sig i Danmark fra november til foråret, hvor de finder føde på lavvandede vandområder, enge og vintergrønne marker (Grell 1998). Knopsvanerne kan ses hele året i Vorup Enge (Fig. 2). Flest ses fra maj til juli og igen september og oktober. Selvom der yngler enkelte par knopsvaner i Vorup Enge og tilstødende områder, så opholder der sig en del ikkeynglende fugle udvoksede som ungfugle, der benytter området til fødesøgning. Der er positiv udvikling i antallet af knopsvaner i undersøgelsesperioden. Tællingerne i 2006 viser generelt større forekomster i perioden maj til november end de to foregående år. Knopsvanerne kan ses hele året. Knopsvane Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 2: Månedlige maksimumsforekomster af knopsvane i perioden februar 2004 til december forekomst af trækfugle fuglene I VORUP ENGE

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU nr. 35 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø-

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Fugle på Nyord Enge 1982-1996

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ST NATUF k STORSTRØMS AMT

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VÅDOMRÅDER,

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Forbedring af levesteder for engfugle

Forbedring af levesteder for engfugle Forbedring af levesteder for engfugle et LIFE-Nature projekt Skov- og Naturstyrelsen Vestjylland 2009 Redaktion Simon Marsbøll og Henning Fjord Aaser Fotos Peter Bundgaard Jensen, Jan Skriver, Ib Nord

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Orbicon, oktober 2013 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Bodil Deen Petersen Telefon 89

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

MiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe

MiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe 3 MiljøBiblioteket Vildt arter og jagttider Red. Thomas Bregnballe Gads Forlag Thomas Bregnballe er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø. Han

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 35 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Rekvirent Rådgiver Fredensborg Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Egevangen 3B 4000 Roskilde 2980 Kokkedal Telefon 46 30 03 10 Fax 46 30 03 11 Telefon

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle.

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle. Færøerne: 13-20 juli 2001 Turen til Færøerne var ikke en fugletur, men der blev alligevel tid til mange gode natur og fugleobs. Vi var en gruppe, og klassiske smukke natursteder skulle beses. Vi boede

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 - med forslag til naturpleje Kunde Rådgiver Egedal Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Rådhustorvet 2 4000 Roskilde 3660 Stenløse Telefon 46 30 03 10 Telefon:

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med Velkommen i en trækfugls liv! I dag klækkede du som vadefugl af et æg oppe i Arktis. For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med 10 energipoint. Når du spiser vinder du energipoint.

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland.

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland. Vigsø Feriecenter Centret blev opført i perioden 1967-1970 på skrænten mod havet, det der i dag er kendt som A - byen. I 1972-1973 blev der bygget yderligere 25 huse, det vi i dag kalder B - byen. Senest,

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

PROFESSIONEL IT-LØSNING TIL GOLFKLUBBER

PROFESSIONEL IT-LØSNING TIL GOLFKLUBBER PROFESSIONEL IT-LØSNING TIL GOLFKLUBBER MEDIEINFORMATION 2009 Intro Høj indkomst Stor rejseaktivitet Interesse for investeringer Beskriver ovenstående DIN målgruppe?...så spiller DIN målgruppe sikkert

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Natura 2000-område nr. 14 Habitatområde H14 Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010

RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 Del 2: De enkelte reservater Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Traneturen 5. 7. april (3 dage)

Traneturen 5. 7. april (3 dage) Traneturen 5. 7. april (3 dage) Turleder: John Speich Det er med stor glæde, at Politiken Plus og Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Tranedansen ved Hornborgasjön ved Falköping, hvor op til 15.000

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Årgang 24 Nr. 1 April 2006. Dansk Ornitologisk Forening. Viborg Amt

Årgang 24 Nr. 1 April 2006. Dansk Ornitologisk Forening. Viborg Amt Årgang 24 Nr. 1 April 2006 Dansk Ornitologisk Forening Viborg Amt HJEJLEN HJEJLEN årgang 24 nr. 1 april 2006 MEDLEMSBLAD FOR DANSK ORNITOLOGISK FORENING, VIBORG AMT Ansvarshavende redaktør: Layout, grafik:

Læs mere

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Centerstaben for Sundhed & Pleje Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi kan efter lægehenvisning

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Konkursanalyse april 2015

Konkursanalyse april 2015 April 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i il 20 været 394 konkurser, hvilket er en stigning på hele 34,9 % sammenlignet med il 20, hvor der var 292 konkurser. For 3. måned i træk viser antallet

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst

Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst 2 Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst For 8. måned i træk viser danske virksomheder tiltagende styr på forretningsdriften. Over færre virksomheder gik konkurs i feriemåneden sammenlignet

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 Henning Skjelborg, DOF Køge Bugt Traner i store flokke på fourageringspladserne er et fascinerende syn. Og ikke blot synet af dem, men også den kurrende lyd fra tusindvis

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen 15. maj 2012 Efter ti år er der mange garvede brugere af DOFbasen. Måske er DU én af dem. Men kender du nu også basens muligheder til bunds? Her er en

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Hver tredje iværksætter er forsvundet

Hver tredje iværksætter er forsvundet PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange. Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område

Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange. Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område Teknisk Notat Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område nr. 39 September 2005 Endelig version Notat Miljø Industri & Marine IT

Læs mere

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove 2011 Flemming Ahlmann Hans Christophersen Anton Thøger Larsen Claus Rømer Thorkild Lund Tscherning Clausen Forord Denne overvågningsrapport

Læs mere

Nyetableringer, 1. kvartal 2013

Nyetableringer, 1. kvartal 2013 8. april 2013 Kommentar til udviklingen i nyetablerede selskaber Nye selskaber dækker over alle virksomheder, der får et CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen, og vil typisk være af formen A/S, ApS, I/S og

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Turen gik til: Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Ofte kan det være forbundet med en vis risiko at forsøge at gentage en succes. På trods af det meldte jeg mig under fanerne, da Orla Jessen

Læs mere