FUGLENE I VORUP ENGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FUGLENE I VORUP ENGE"

Transkript

1 FUGLENE I VORUP ENGE Før og efter naturgenopretningen

2 Titel: Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Forfattere: Lars Maagaard, Lars Tom-Petersen, Benny Kristensen, Birger Rasmussen og Thorkil Brandt Udgiver: Randers Kommune, Forvaltning for Miljø og Teknik, Laksetorvet, 8900 Randers Udgivelsesår: 2008 Bedes citeret: Maagaard, L.; Tom-Petersen, L.; Kristensen, B.; Rasmussen, B. & Brandt, T Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Redaktør: Lars Maagaard Farvetegninger: Jens Overgaard Christensen. Stregtegninger side 11: Lars Tom-Petersen Fotos: Benny Kristensen: s. 6, 7, 12, 15v, 16, 17, 19, 20, 21, 22, 23, 25, 26, 27, 28, 29, 31, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 42, 44, 46, 48, 50, 51, 52, 23, 54n, 55, 59, 60, 61, 62, 64, 66h, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 75, 76 og 77. Forside ø, n tv, n m, bagside og indholdsfortegnelse Birger Rasmussen: s. 33h, 40n Helge Sørensen: 24 og 65 Klaus Mortensen: 18n, 33v, 54ø. Forside n th Lars Maagaard: s. 4, 8n, 9, 13, 14ø, 15ø th, n, 18ø, 40ø, 41, 63, 66tv Lokalhistorisk Arkiv: s. 8ø Ole Kjellgård: 58 Ulrik Edelmann: s.14n Internetversion: Publikationen er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på Randers Kommunes hjemmeside ISBN: Design og produktion: BUCHS Publikationen er udgivet som et samarbejde mellem Randers Kommune og Dansk Ornitologisk Forening. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensen Naturfond

3 Forord... 5 Indledning... 6 Vorup Enges historie... 8 Fuglelivet før afvandingen Naturgenopretning Undersøgelsesområde Metoder til fugletælling Forekomst af trækfugle Bestandanalyse for tre arter Forekomst af ynglefugle Fuglelivet før og efter naturgenopretningen Storken i Vorup Enge Diskussion Specielle observationer Artsbeskrivelser Litteraturliste Kort over Vorup Enge... 78

4 Naturoplevelser er vigtige for den fremtidige naturbeskyttelse. 4 forord fuglene I VORUP ENGE

5 Af Mogens Nyholm, udvalgsformand for Miljø og Teknik, Randers Kommune Gudenåen og naturen omkring den har altid haft en stor betydning for befolkning i Randers. I de første tider levede man af naturen i form af jagt og fiskeri. Beboere i Randers har altid kunnet gå ned til åen for at fange en skalle hvis føden var knap. Senere udnyttede man de frodige enge til afgræsning og høslet. For endeligt at sætte store arealer under ploven i 1900-tallet. I dag er det de rekreative værdier langs Gudenåen, der har den største betydning for borgerne i Randers-området. Derfor er det også dejligt, at vi kan forene miljøhensyn i form af vandmiljøplan II vådområderne i Gudenådalen med det rekreative og det naturbeskyttende. Vorup Enge er det første naturgenopretningsprojekt, som er blevet gennemført i Gudenådalen mellem Randers og Langå. Og man kan sige det er en stor succes. Her kan vi fra Randers midtby gå direkte ud i et fantastisk naturområde med et spændene fugleliv, fugletårne og græssende dyr. Der er ingen tvivl om, at Vorup Enge har været et løft for Gudenådalen både naturmæssigt og rekreativt for befolkningen. Vi skal benytte naturen, men vi skal beskytte naturen. For at kunne beskytte naturen er det vigtigt at vide, hvad det er der skal beskyttes. Det er også vigtigt at formidle denne viden ud til befolkningen, således at alle kan se de naturmæssige værdier i et område og tage vare på dem. De fem ornitologer, der har taget initiativ til at undersøge fuglelivet i Vorup Enge i en periode på tre år har gjort et kæmpe arbejde. Og ikke nok med at de har talt fuglene, de har også formidlet resultaterne ud i form af denne publikation, således at vi andre kan få glæde af deres arbejde og vide, hvad det er vi skal beskytte. En stor tak til dem. Jeg skal også rette en tak til Aage V. Jensen Naturfond for at støtte udgivelsen økonomisk. FUGLENE I VORUP ENGE forord 5

6 Indledning Overvågningsgruppen for Vorup Enge. Lars Maagaard, Thorkil Brandt, Lars Tom-Petersen, Birger Rasmussen og Benny Kristensen. I februar 2004 blev der gravet hul i digerne til Vorup Enge og de bagved liggende enge blev oversvømmet. Endelig var et længe ventet projekt, hvis formål var at fjerne kvælstof fra de ferske vande efter vandmiljøplan II, blevet realiseret. Op gennem 1990 erne havde der været fokus på mulighederne for at få skabt mere natur langs Gudenåen og der var stor interesse i befolkningen for at få realiseret projektet i Vorup Enge. Men det var først i august 2003, da Aage V. Jensens Fonde gik ind og støttede Århus Amt med opkøb af jord, at projektet for alvor blev sat i gang. Samtidig blev det klart, at der ikke var planer om at lave undersøgelser af, hvordan naturen udviklede sig efter området blev oversvømmet. Igennem en årrække havde en lille gruppe ornitologer fra Randersområdet imidlertid fulgt med i fuglelivets udvikling langs Randers Fjord og Gudenåen. Gruppen var meget spændt på, hvordan fuglelivet ville udvikle sig, når området blev oversvømmet. Fugle er gode indikatorer for, hvordan et naturområde har det. Er der føde? Er der redepladser? Kommer der sjældne fugle? Alt sammen siger noget om naturområdets sundhedstilstand. Det blev derfor besluttet i gruppen at lave en systematisk optælling af fuglene i Vorup Enge for at kunne dokumentere, hvordan fuglelivet og Vorup Enge udviklede sig. En lille overvågningsgruppe blev nedsat. På de ugentlige fugletællinger mødte gruppen mange mennesker, der gik tur i området og som havde adskillige spørgsmål til fuglelivet. Også på naturturene var der meget stor interesse for fuglelivets udvikling, ligesom skolerne, der besøgte Randers Naturskole, havde stor interesse i at høre om fuglene. Formål På baggrund af den store interesse for Vorup Enge og fuglene blev vi i gruppen derfor enige om at lave denne publikation. Formålet er at give en dokumentation af, hvordan fuglelivet udvikler sig, når man etablerer et nyt vådområde. Som første led i et større ådalsprojekt langs Gudenåen mellem Randers og Langå, blev Vorup Enge naturgenoprettet. I det samlede 6 Indledning fuglene I VORUP ENGE

7 ådals projekt vil ca hektar blive naturgenoprettet. Væth Enge blev oversvømmet i efteråret 2007, og her i skrivende stund forbereder man Hornbæk Enge til oversvømmelse. Fuglelivets udvikling i Vorup Enge kan måske give en indikation af, hvordan fuglelivet vil udvikle sig i hele ådalen. Det er vores håb, at planlæggere af kommende naturgenopretningsprojekter vil kunne bruge vores resultater og anbefalinger. Når man laver genopretning af et naturområde forsøger man ofte at bringe naturen tilbage til den tilstand, der var før man inddæmmede, drænede og opdyrkede. Vi har derfor forsøgt at lave en historisk gennemgang af, hvorledes fuglelivet og til dels landskabet var før digerne blev bygget langs Gudenåen. Man kan så vurdere, om naturen og fuglelivet vender tilbage til samme tilstand som der var en gang. Mange mennesker har vist stort interesse i fuglelivets udvikling i Vorup Enge. Vi har derfor forsøgt at formidle vores resultater, således at både fagornitologer, almindelige borgere samt de ældste elever i skolerne vil kunne få glæde af vores arbejde. Vi håber at kunne inspirere endnu flere mennesker til at gå ud og se på fugle i Gudenådalen. Tak til Arkivar Tina Knudsen Jensen for kritisk gennemlæsning, information om det gamle Vorup Enge og udlån af billeder fra Lokalhistorisk Arkiv. Lektor Phd. Kim N. Mouritsen Biologisk Institut, Århus Universitet for statistisk analyse og kritisk gennem læsning. Jørgen Pagter, Hanne Wind Larsen og Lars Bo Jensen for kritisk gennemlæsning og kommentarer. Og ikke mindst Aage V. Jensen Naturfond for økonomisk støtte til projektet. De oversvømmede Vorup Enge tættest på Gudenåen danner en permanent engsø. FUGLENE I VORUP ENGE Indledning 7

8 Vorup Enges historie Udsigt over Vorup Enge fra kælkebakkerne i Vorup. Billedet er taget i begyndelsen af 1900-tallet. I baggrunden anes Randers. Det område, vi i dag kalder Vorup Enge, opstod under den sidste istid. Isen lå som en stor gletscher over den østlige del af Jylland. Da isen smeltede, løb smeltevandet ned gennem revner og sprækker for til sidst at danne en smeltevandsflod, der løb under isen mod vest. På den måde dannedes den tunneldal, som i dag er Gudenådalen. Senere, da isen var forsvundet fra landet, var Gudenådalen i hele sin bredde et hav eller en fjord med marine dyr og planter. Det kunne jægerstenalderens mennesker nyde godt af, idet de kunne fange fisk, samle østers og gå på jagt efter sæl og fugl. I dag kan man finde skaller fra østers og andre saltvandslevende muslinger, når man graver i engen. I jernalderen og vikingetiden blev fjordbunden til enge, og der var også menne skelig aktivitet i Gudenådalen på den tid. Fund af små knive, betalingssølv, fibulaer mm. viser, at mennesker har færdedes i engene på begge siden af Gudenåen, uden at vi dog ved, hvordan man har udnyttet engene (Kulturhistorisk Museum, Randers). Afgræsning og høslet I 1780 erne blev Vorup Enge opdelt i matrikelnumre svarende til gårdene i landsbyen Vorup. Hver gård fik et stykke eng, hvor man kunne sætte kreaturer på græs, ligesom man kunne Kreaturafgræsning har gennem tiderne plejet engene. 8 vorup enges historie fuglene I VORUP ENGE

9 slå hø til vinterens brug. Man gødede ikke engstykkerne, det sørgede Gudenåen for med sine oversvømmelser. Den dyrebare husdyrgødning blev udnyttet på de højere liggende kornagre. At man udnyttede engene optimalt, kan man se på de første fotos fra begyndelsen af 1900-tallet fra Vorup Enge og i Gudenådalen som helhed. Her kan man se et helt åbent landskab, til tider med græssende dyr, men fuldstændig uden træer og buske (Randers Lokalhistoriske Arkiv). Et billede på en intensiv afgræsning gennem lang tid. Men afgræsning til kreaturer og specielt arbejdsheste var også meget vigtig helt frem til 1950-erne. På det tidspunkt var der i Danmark en halv million arbejdsheste, der tilsammen skulle ernæres fra et landbrugsareal svarende til det fynske (Aarhus Amt 1997). Randersegnen var samtidig kendt for sit store opdræt af jyske heste (Seeberg 2007) og byen for sine store heste- og kvægmarkeder. Dette har også har været med til at øge behovet for græs og hø i ådalen. Diger og afvanding Det første forslag om at inddæmme Vorup Enge blev fremsat til Hedeselskabet i 1920 af områdets lodsejere. Først i 1945 besluttede lodsejerne at afvandingen skulle gennemføres, men kun på betingelse af, at staten støttede projektet. Statsstøtten blev bevilliget i Der blev nu gravet afvandingskanaler, bygget diger og et pumpehus, der kunne fjerne vandet fra området. Formålet med inddæmningen var især at skaffe arealer til intensivt landbrug, men også at skaffe tørre arealer til kolonihaver, hvilke der var stor efterspørgsel på efter anden verdenskrig (Randers Lokalhistoriske Arkiv). Afvandingen af Vorup Enge betød, at engene langsomt faldt sammen. Bunden består af tørv og dynd og når vandet forsvinder, synker det sammen. Samtidig bliver tørven iltet, hvilket betyder at mikroorganismer pludselig kan omsætte det organiske materiale, der er blevet opbygget gennem århundreder. Hele processen forstærkes af, at dele af engene er blevet pløjet og dyrket intensivt. Opmålinger i 1997 ved Aarhus Amt viser, at Vorup Enge i den 50-årige periode, hvor der havde været afvandet, var sunket op til en meter. Afgræssede enge har stor betydning for storken. FUGLENE I VORUP ENGE vorup enges historie 9

10 Fuglelivet før afvandingen Et af de tidligste fotografier fra Vorup Enge viser oversvømmelse ved vintertide. Fra Randers Fjords Naturhistorie. Den bedste samlede beskrivelse af fuglelivet ved Randers Fjord og Nedre Gudenå før inddæmningen af Vorup Enge i 1948 gives i værket Randers Fjords Naturhistorie (Johansen 1918). Her gennemgår ornitolog M. Klinge Fuglelivet i Randers Fjorddal, hvormed der menes Randers Fjord og engene langs Gudenåen. Selvom Vorup Enge er nævnt i værket kommer Klinge ikke direkte med observationer fra Vorup Enge, men omtaler engene vest for byen mere generelt. Tebbestrup Bredning, som ligger umiddelbart op til Vorup Enge, bliver dog nævnt flere gange. Klinge s beskrivelser giver os et godt billede af, hvordan fuglelivet var i Gudenådalen og dermed Vorup Enge. Engarealerne langs Gudenåen ved Randers har tilsyneladende haft stor betydning for specielt vadefuglene. Som Klinge så malerisk beskriver: Blandt vadefuglene er viben den individ rigeste og tillige den mest udbredte art, den er en ynglefugl næsten overalt på engene langs fjorden og aaen. Viben hører til fjorddalens bedst kendte fugle og som trækfugl er den et af egnens første foraarstegn. Allerede i slutningen af februar eller i begyndelsen af marts naar det indtræffer med få dages mildt vejr kan byens blade melde: viben er kommen og den hilses altid med glæde. Der er ingen tvivl om, at viben (Vanellus vanellus) virkelig har været en karakterart for engene. Klinge bemærker da også, at viben efter yngletiden samles i store flokke på flere hundrede individer på de tørre engarealer, og i slutning af august får de følge af store flokke af hjejler (Pluvialis apricaria) og stære (Sturnus vulgaris). En anden karakteristisk ynglefugl for de fugtige enge er brushanen (Philomachus pugnax). Der fandtes tilsyneladende en række spillepladser og dermed ynglepladser langs fjorden og åen. Men allerede i 1918 er det bemærket at fuglen er i tilbagegang som ynglefugl, som Klinge skriver: Ved Gudenåen hvor den, indtil 40 aar tilbage i tiden, er kendt fra engene vest for Tebbestrub Bredning, kan man højst vente at træffe indtil 5 kokke. Brushanen var dog ynglefugl i området vest for Vorup Enge på det tidspunkt. Og Klinge beklager forårsjagten på Skoggerpladserne, som han mener er årsagen til brushanens tilbagegang. 10 fuglelivet før afvandingen fuglene I VORUP ENGE

11 Anderledes positivt forholder det sig med en anden vadefugl: Til langt større glæde er derimod den Dobbelte Bekkasin, Horsegøgen (Gallinago gallinago), thi den er endnu en ret almindelig ynglefugl. Den kommer til kærene langs fjorden og åen med det tidlige foraar, og den er fra sin ankomst til langt ind i sommertiden en af de ejendommeligste og samtidig den hyggeligste af vore engfugle. En tidligere ornitologisk undersøgelse (Hedin1905) refererer også til dobbeltbekkasinen som almindelig: Dobbelt Bekkasin forekommer hvert aar og ikke sjældent ynglende, særlig i Vorup Enge. Gleerup (lokal ornitolog red.) har et kuld æg fra den 10/ På Randersegnen kaldes den dobbelte bekkasin som saa mange andre steder Horsegummer og Aagrøde. Hedin fremhæver altså Vorup Enge som ynglelokalitet for dobbeltbekkasin. Begge ornitologer bemærker, at vagtelkongen, som i dag hedder engsnarre (Crex crex), er almindelig ynglefugl i engene ganske tæt på byen. Den findes i begyndelsen af 1900-tallet på de særlig gunstige, men forholdsvis små lokaliteter nær op til Gudenåen ved Kongslon og Tebbestrub Bredning samt i Nedre Hornbæk Enge (Johansen 1918). Engsnarren er i dag sjælden som både ynglefugl og trækfugl i Danmark (Grell 1998). Blishøne (Fulica atra) og grønbenet rørhøne (Gallinula Dobbeltbekkasinen var en almindelig yngle- og trækfugl. chloropus) var til gengæld sjældne i midten af 1800-tallet (Fencker 1872), men i begyndelsen af 1900-tallet var de i fremgang og ganske almindelige ynglefugle (Johansen 1918). Andefugle så som gråand, krikand og pibeand kunne forekomme i store antal. Gravand, skeand, knarand, spidsand, atlingand og i hårde vintre hvinand og bjergand kunne ses i Gudenåstrømmen. Krikanden elsker at ligge i lavvandede oversvømmede områder langs Gudenåen. FUGLENE I VORUP ENGE fuglelivet før afvandingen 11

12 Naturgenopretning I efteråret 2003 gik gravemaskinerne i gang med at rydde projektområdet for træer og læhegn samt diger og kanaler. I februar 2004 blev Vorup Enge oversvømmet igen. Det skete som et led i folketingets vandmiljøplan II, der blev vedtaget i Vandmiljøplanen var en konsekvens af, at man i slutningen af 1900-tallet oplevede stadig større problemer med iltsvind i fjorde, bugter og havområder. Hovedårsagen til disse forringelser af vandmiljøet var, at mængden af udledt kvælstof fra rensningsanlæg og dyrkede marker var blevet for stor. For meget kvælstof i vandmiljøet betød hurtig opvækst af alger, som derefter rådnede og dermed skabte iltsvind og fiskedød. Fjernelse af kvælstof Ideen med vandmiljøplan II er, at man anlægger vådområder og ferske enge i stedet for intensiv landbrugsjord langs åer og vandløb. Vådområderne vil være med til at rense vandet for indholdet af kvælstof. Det skyldes, at der i engen findes bakterier, som omdanner gødningsstoffet nitrat til harmløst atmosfærisk kvælstof, som fordamper og herefter bliver inaktivt. Det var vandmiljøplanens mål, at der skulle anlægges Allerede fra starten var der stor interesse for projektet. 12 naturgenopretning fuglene I VORUP ENGE

13 ha vådområder og fjernes 5600 tons kvælstof på landsplan. I Vorup Enge er det beregnet, at der vil blive fjernet 27 tons kvælstof på årsbasis. Århus Amt udpegede Vorup Enge som et egnet område til naturgenopretning i 1997 (Århus Amtsråd 1997), og herefter gik amtet i gang med at skaffe de nødvendige økonomiske midler. Man indgik frivillige aftaler med lodsejerne og indhentede de nødvendige godkendelser til at gennemføre projektet. I september 2003 blev det fysiske arbejde med at fjerne dige, tildække kanaler og anlægge stier sat i gang, og februar 2004 var det meste af entreprenørarbejdet færdigt. Digekronen blev herefter brudt, således at vandet kunne strømme ind og oversvømme engene igen. Samarbejdspartnere Udover at få fjernet kvælstof fra vandmiljøet, så bidrager projektet til at genskabe et naturområde og et nyt levested for planter og dyr, som er knyttet til den fugtige eng. Endvidere er der gode rekreative muligheder, idet der er etableret naturstier, informationstavler og fugletårne. Naturgenopretningsprojek tet Vorup Enge er et samarbejdsprojekt mellem flere instanser. Det nu nedlagte Århus Amt, som forestod pro jektledelse og var bygherre i samarbejde med Randers Kommune, Skov og Naturstyrelsen og Aage V. Jensens Fonde, som i dag ejer området. Formidlingen af Vorup Enge foretages af Randers Naturskole og Randers Regnskov. Fugletårne og information er en vigtig del af projektet i Vorup Enge. FUGLENE I VORUP ENGE naturgenopretning 13

14 Undersøgelsesområde Der er gode adgangsforhold i Vorup Enge. Vorup Enge består af et område, der indgår i vandmiljøplan II-projektet på ca.119,5 hektar (Se kort over Vorup Enge side 78-79). Dette afgrænses mod nord af Gudenåen og det tidligere dige, som nu danner en række af aflange øer, der ved normal vandstand er tørre, men ved meget høje vandstande oversvømmes. Mod syd afgrænses vandmiljøplan II-området af et højere liggende areal, der består af afgræssede enge og dyrkede marker. Endvidere er der umiddelbart mod syd et kolonihaveområde, som er beskyttet af et dige. Mod øst afgrænses området af jernbanedæmningen. Mod vest afgrænses Vorup Enge til dels af Motorvejen og et fløjdige. Vandstand Den yderste nordlige del af området står under permanent vand. Engsøen afløses af en sumpet våd eng, der i perioder er oversvømmet. Det inderste stykke består af engarealer, der kun sjældent oversvømmes. Vandstanden i området bestemmes af vandstanden i Randers Fjord. Ved vindstuvning i forbindelse med f.eks. vinterstorme fra nordøst bliver hele Vandmiljøplan Første oversvømmelse af Vorup Enge i vinteren 2004 viser vandstanden på engene. 14 undersøgelsesområde fuglene I VORUP ENGE

15 Ved lavvande blotlægges mudderflader, hvor brushøns og rødben kan fouragere. Kreaturafgræsning plejer Vorup Enge. II-området af Vorup Enge oversvømmet. Ved lavvande bliver store mudderflader frilagt i engsøen. Der er dog pt. ikke lavet nogen systematiske målinger, der sammenholder vandstand i Randers Fjord, vejrforhold og vanddækningsgrad i Vorup Enge. Generelt svinger vandstanden op til en meter ved almindelige vejrforhold. Målinger registreres i Randers Havn og kan findes på Adgang I forbindelse med etableringen af Vorup Enge blev der etableret naturstier, således at publikum kan vandre på grænsen af vandmiljøplan II-området på den sydlige, østlige og vestlige side. På nordsiden, der udgøres af det tidligere dige, er der kun adgang til det første hul fra henholdsvis den vestlige og den østlige side. På østsiden står der her et fugletårn. Der er endvidere opstillet fugletårne i det sydvestlige hjørne ved motorvejen og nord for Gudenåen ved Randers Naturskole. Området indenfor stierne er indhegnet med henblik på kreatur afgræsning. Det er desuden besluttet under projektfasen, at publikum ikke skal have adgang i de indhegnede områder. Der drives hverken jagt eller fiskeri, og sejlads f.eks. med kano og kajak er ikke tilladt. Disse restriktioner er vedtaget for sikre, at fugle og dyr i området bliver mindst muligt forstyrret. Området ligger tæt ved Randers midtby, hvor risikoen for menneskelig forstyrrelse ellers kunne være ret stor. Afgræsning og naturpleje Hovedparten af projektområdet i Vorup Enge blev i sommeren 2004 indhegnet, og der blev udsat kreaturer, som har græsset de efterfølgende år. Det største indhegnede område var på ca. 90 hektar, heraf er ca. 23 hektar vanddækket i sommerhalvåret. På dette område har der været en nogenlunde vedvarende afgræsning i de tre undersøgelsesår. Der har i gennemsnit gået 20 kreaturer med 8-10 kalve (ifølge forpagter Eigil Pedersen). I resten af projektområdet har der været uregelmæssig afgræsning med et skiftende antal dyr. Selvom der har været afgræsning i projektområdet, har tilgroningen været tiltagende, siden området blev oversvømmet. Specielt er overgangszonen mellem engsø og eng vokset meget til i dunhammer. Måske fordi kreaturerne ikke kan og vil græsse i den sumpede bund. Derfor iværksatte ejerne af Vorup Enge, Aage V. Jensen Naturfond, en slåning af dunhammer og tagrør med en amfibievegetationsklipper i oktober Dette gav umiddelbart en god effekt, men allerede i forsommeren 2007 var tilgroningen den samme som året tidligere, da forårsopvæksten ikke blev afgræsset. De øverste højtliggende engarealer er bedre afgræssede, idet kreaturerne foretrækker at opholde sig der. Stier, diger og rabatter i øvrigt plejes af Randers Kommune. De vådeste områder af engene klippes med amfibiekøretøj. FUGLENE I VORUP ENGE undersøgelsesområde 15

16 Metoder til fugletælling Fuglene i Vorup Enge bliver optalt ved ugentlige tællinger. I forbindelse med naturgenopretningsprojektet i Vorup Enge blev der ikke afsat midler til eller planlagt nogen form for naturovervågning fra Århus Amt eller Statens side. De fem forfattere af denne udgivelse besluttede derfor at nedsætte en overvågningsgruppe, der kunne følge med i udviklingen af fuglelivet i Vorup Enge. Alle er erfarne ornitologer, og det var forholdsvis nemt at lave et overvågningsprogram, da alle i forvejen observerede fugle i området. Alle observationer blev indtastet i DOFbasen, som er en webbaseret database, der administreres af Dansk Ornitologisk Forening. På den måde kunne andre se data med det samme, og observationer kunne senere trækkes ud og analyseres. Fugletællingerne i Vorup Enge i denne publikation dækker observationer fra medio februar 2004, hvor engene blev oversvømmet til 31. december Derfor er observationer fra januar 2004 manglende i tallene for trækfugle. Trækfugletællinger For at kunne give et dækkende billede af trækfuglenes forekomst var det nødvendigt at lave regelmæssige tællinger. I andre Kærsanger registreres som ynglefugl ved dens territoriesang. 16 metoder til fugletælling fuglene I VORUP ENGE

17 overvågningsprogrammer f. eks i Skjern Enge (Bregnballe m.fl. 2005) laver man fugletællinger i tidages perioder. Men af hensyn til arbejds- og fritidsrytmen hos overvågningsgruppen for Vorup Enge blev det besluttet at lave ugentlige tællinger. På den måde ville man også få et mere dækkende billede af fugletrækket, da man ville få 52 tællinger på årsbasis i stedet for 36. Tællinger af trækfuglene blev foretaget i den del af Vorup Enge der er omfattet af vandmiljøplan II-projektet. Det vil sige engsø, engarealer, småøer og det tidligere dige. Der er primært registreret fugle, der rastede eller søgte føde, men også fugle, der fløj hen over området, blev registreret. Fuglene blev som minimum bestemt til art, nogen gange også til alder og køn. For at kunne lave en fyldestgørende tælling af alt hvad der lå i det 119,5 ha store område, var det nødvendigt at tælle fra højtliggende punkter. Der blev derfor talt fra de tre fugle tårne samt fra diget ved kolonihaverne og nogle gange fra det vestlige fløjdige. Men selvom området på den måde var dækket godt ind, kan der stadig godt have været fugle, der er blevet overset i vegetation og lavninger. Observationerne er derfor minimumstal, som i lignende undersøgelser (Bregnballe m. fl. 2005). For meget store flokke af visse arter (f.eks. krikand) er antallet ofte vurderet til det nærmeste runde tal, da det ikke altid er muligt at tælle alle individer af de rastende fugle. Ynglefugletællinger Registrering af ynglefugle i området blev foretaget i perioden april til juni i de tre undersøgelsesår ( ). Ynglefuglene blev registreret dels på de ugentlige tællinger og dels ved en gennemvandring af projektområdet to gange årligt. Ved disse ynglefugle-tællinger er der blevet observeret fugle med yngleadfærd. Det vil ofte være fugle, der markerer deres territorium: Viber og dobbeltbekkasiner flyver f.eks. i en karakteristisk parringsflugt over engene. De fleste sangere og rørspurve synger for at markere deres territorium. I få tilfælde er rederne blevet fundet. Det er dog kun tilfældet for arter, hvor reden er stor eller placeres meget synligt f.eks. knopsvane og blishøne. Senere på sæsonen har det været muligt at se ynglefuglene sammen med deres unger (især andefuglene). Rastende skarv kan ses hele året. FUGLENE I VORUP ENGE metoder til fugletælling 17

18 Forekomst af trækfugle Canadagæs ved vintertide. Gæssene foretrækker områder med godt udsyn. Kort efter, at engene var blevet oversvømmet, kunne det ses, at området ville blive et godt raste- og fourageringsområde for en række vandfugle. Samtidig viste det sig, at der var fuglearter, som forekom med en vis regelmæssighed. For at give et overskueligt billede er der udvalgt 24 arter. For disse arter har overvågningsgruppen vurderet, at Vorup Enge har haft en stor betydning som rastelokalitet. De øvrige fugle er kortfattet gennemgået i afsnittet Artsgennemgang. Hovedparten af de udvalgte fugle er vandfugle. Man kan sige, at det er fugle, hvis levevis er afhængigt af vand. Men derudover er der præsenteret fem arter af småfugle, som også forekommer i stort antal efter oversvømmelsen. De 24 udvalgte fuglearter er præsenteret i søjlediagrammer (Fig. 1-24). For hver måned kan man se det maksimale antal fugle observeret i Vorup Enge. Samtidig er tallene fra de tre år præsenteret samlet for hver måned, således at man nemt kan sammenligne forekomsten i de tre år. Hver søjle viser det maksimale antal fugle af hver enkelt art, kaldet maksimumsforekomster. Dette tal er det højeste antal observerede fugle af arten i en måned. Maksimumsforekomster giver et billede af, hvor mange individer der kan forekomme på en lokalitet i en given periode (Bregnballe m.fl. 2005). Viben er en talrig trækfugl. 18 forekomst af trækfugle fuglene I VORUP ENGE

19 skarv Skarven forekommer hele året i Vorup Enge. Den ses i hyppigst i perioden september april. Det største antal er 330 i april Om sommeren ses der kun få skarver (Fig. 1). Skarverne ses både rastende på øer og pæle og fødesøgende i engsøen. I Danmark forekommer der to racer, mellemskarv og storskarv. Mellemskarven yngler i kolonier i Danmark, og de fleste trækker til Middelhavet om vinteren. Storskarven yngler ved de norske kyster, og en del af bestanden overvintrer i Danmark. De første storskarver ankommer i august, og de trækker væk i april (Grell 1998). Det er ikke sandsynligt, at skarven begynder at yngle i Vorup Enge, da de egnede øer og holme oversvømmes regelmæssigt. De få skarver, der opholder sig i området om sommeren, er sandsynligvis mellemskarver fra den danske bestand, som ikke er kommet i gang med at yngle. I foråret (februar april) er der en stigende tendens i antallet af rastende skarver over de tre år. For de øvrige måneder er der ikke nogen klar tendens. Det er uvist, hvad stigningen i forårsmånederne skyldes. En mulighed er, at skarvens fourageringsmuligheder i området er blevet bedre, en anden at det tager tid for skarverne, før de lærer at bruge området. Generelt har skarvbestanden i Danmark været for nedadgående i undersøgelsesperioden (Bregnballe & Eskildsen 2007). Skarverne holder til på små holme i engsøen. Skarv Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 1: Månedlige maksimumsforekomster af skarv i perioden februar 2004 til december FUGLENE I VORUP ENGE forekomst af trækfugle 19

20 svaner Der forekommer to arter af svaner på træk i Vorup Enge. Knopsvanen findes som yngle- og trækfugl og kan opholde sig i Danmark hele året. Sangsvanen forekommer som vintergæst. Den yngler i det nordlige Rusland, Skandinavien og på Island. Sangsvaner opholder sig i Danmark fra november til foråret, hvor de finder føde på lavvandede vandområder, enge og vintergrønne marker (Grell 1998). Knopsvanerne kan ses hele året i Vorup Enge (Fig. 2). Flest ses fra maj til juli og igen september og oktober. Selvom der yngler enkelte par knopsvaner i Vorup Enge og tilstødende områder, så opholder der sig en del ikkeynglende fugle udvoksede som ungfugle, der benytter området til fødesøgning. Der er positiv udvikling i antallet af knopsvaner i undersøgelsesperioden. Tællingerne i 2006 viser generelt større forekomster i perioden maj til november end de to foregående år. Knopsvanerne kan ses hele året. Knopsvane Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 2: Månedlige maksimumsforekomster af knopsvane i perioden februar 2004 til december forekomst af trækfugle fuglene I VORUP ENGE

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011 UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 22-211 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Nibe og Gjøl. Vildtreservat

Nibe og Gjøl. Vildtreservat Nibe og Gjøl Bredninger Vildtreservat Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Nibe og Gjøl Bredninger Bredningerne i den østlige del af Limfjorden er karakteristisk ved de lavvandede grunde og øer. På

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

Hov Vig Vildtreservat

Hov Vig Vildtreservat Hov Vig Vildtreservat Jagttegnsmidler 2012 Naturstyrelsen, Vestsjælland, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. vsj@nst.dk 1 Hov Vig`s historie Hov Vig blev inddæmmet i 1870 året efter inddæmningen af Ringholm

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Buksør Odde (Areal nr. 28) Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord

Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord Arbejdsrapport fra DMU, nr. 230 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Jagt og vandfugle

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2016

Ynglefuglene på Tipperne 2016 Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Moniteringsrapport. LIFE-Engfugleprojektet LIFE/NAT/DK/158. (Restoration of Meadow Bird Habitats REMAB)

Moniteringsrapport. LIFE-Engfugleprojektet LIFE/NAT/DK/158. (Restoration of Meadow Bird Habitats REMAB) Moniteringsrapport LIFE-Engfugleprojektet 2006- LIFE/NAT/DK/158 (Restoration of Meadow Bird Habitats REMAB) Indledning For at kunne dokumentere effekten af de gennemførte tiltag i LIFE Engefugleprojektet

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Skema nr. Lokaliteter Kommune

Skema nr. Lokaliteter Kommune BILAG Skema nr. Lokaliteter Kommune 1 Hesteholmene Lejre 2 Ringøen Roskilde 3 Sivholm Lejre 4 Elleore Roskilde 5 Blak Frederikssund 6 Ægholm Frederikssund 7 Langholm L Lejre 8 Hyldeholm L Lejre 9 Skovholmene

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75 75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted

Læs mere

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND PROGRAM for borgermødet den 17. maj 2010 Kl. 19.00 Kl. 19.05 Kl. 19.15 Kl. 20.15 Kl. 20.35 Velkomst

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Ynglende fugle i Roskilde Fjord Med registrering af naturforhold. Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner

Ynglende fugle i Roskilde Fjord Med registrering af naturforhold. Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner Med registrering af naturforhold Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner Rekvirent Rådgiver Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner v/troels Karlog, Morten Vincents & Søren

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver:

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015 Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. oktober 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Men fuglene herunder udpegningsarterne - har dårlige forhold(knopsvane, sangsvane og blishøne) Og fjordens mennesker kan ikke se fuglene

Læs mere

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser Ynglende fugle 2014 Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser (Fuglebeskyttelsesområderne 103 og 104) Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde og Solrød Kommuner Rekvirent Roskilde og Solrød Kommuner, Morten

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2007

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2007 Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2007 - med registrering af naturforhold Ynglende knopsvaner på Øksneholm (Foto: E.M. Jacobsen). Rekvirenter Rådgiver Roskilde Kommune Orbicon A/S Køgevej 80 Ringstedvej

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

EF-Fuglebeskyttelsesområde nr 2 (Den del der ligger nord for Mariager Fjord). EU-Habitatområder nr 14 (Den del der ligger nord for Mariager Fjord).

EF-Fuglebeskyttelsesområde nr 2 (Den del der ligger nord for Mariager Fjord). EU-Habitatområder nr 14 (Den del der ligger nord for Mariager Fjord). Høringssvar til idéfase Natura 2000 handleplaner EF-Fuglebeskyttelsesområde nr 2 (Den del der ligger nord for Mariager Fjord). EU-Habitatområder nr 14 (Den del der ligger nord for Mariager Fjord). Vurdering

Læs mere

Vandfugle i Skjern Enge

Vandfugle i Skjern Enge Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandfugle i Skjern Enge 2002-2004 Forekomst i træktiden og forsøg med reguleret jagt Arbejdsrapport fra DMU, nr. 218 2. udgave [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Til Havvind Århus Bugt A/S Dokumenttype Rapport Dato Februar 2012 MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Revision 01 Dato 2011-01-24

Læs mere

- Forbehold for prototypemøller på arealet Opbakning til arealet Forbehold for arealet. forvejen er udlagt til vindmøller. Det bør fuglene og naturen.

- Forbehold for prototypemøller på arealet Opbakning til arealet Forbehold for arealet. forvejen er udlagt til vindmøller. Det bør fuglene og naturen. ID/Kommune Antal møller ID-nr. 100, Ringkøbing Skjern 2-4 møller op til 200 m. Miljømæssige påvirkninger + Uproblematisk påvirkning på det foreliggende grundlag - Risiko for negativ påvirkning, (f.eks.

Læs mere

Blisgås Anser albifrons

Blisgås Anser albifrons Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

1. Enø overdrev med holme, Karrebæk Fjord

1. Enø overdrev med holme, Karrebæk Fjord 1. Enø overdrev med holme, Karrebæk Fjord Observatør: 1996/97/98/99/00/01/02/03: Jens Mortensen, /06/07/08/09: John Bang Jørgensen, /06/07/08/09: Karsten Christoffersen 16/5, 19/5 1996 11/6 2/4, 19/5 delvis

Læs mere

Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009

Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009 Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009 Rapport til Nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav af Rasmus Bisschop-Larsen Datablad: Titel: Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009 Forfatter Billeder Udarbejdet

Læs mere

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2009

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2009 Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2009 - med registrering af naturforhold Rekvirenter Rådgiver Frederikssund Kommune Orbicon A/S Torvet 2 Ringstedvej 20 3600 Frederikssund 4000 Roskilde Tlf. 47 35 10 00

Læs mere