JORD & VIDEN. Der er grund til optimisme Side 11. Årets optag: Job & Liv 4. Repræsentantskabet 12. Jordbrugsforskning 18. August 2013 Nr.

Transkript

1 JORD & VIDEN August 2013 Nr. 5 Årgang 158 Årets optag: Der er grund til optimisme Side 11 Job & Liv 4 Repræsentantskabet 12 Jordbrugsforskning 18

2 [ LEDER ] Nyvalg og nye valg Vi kender det alle sammen - dilemmaet om, hvilket stykke kage man skal vælge? Et tilvalg er jo samtidig et fravalg. Var det nu det rigtige valg? Det er på samme måde i supermarkedet, når man skal vælge kø. Vores liv består konstant af valg. Nogle kan gøres om, mens andre er livsvarige. Lige nu er der en masse unge mennesker, som har haft travlt med at træffe det rette valg af studium. Det kan være et let valg, men alligevel give kriller i maven - kan drømmen nu holde? Til de unge, der er søgt ind på studierne inden for JAs område i såvel København som Aarhus, skal der lyde et STORT velkommen til. I vil helt sikkert blive frustrerede og trætte undervejs, men jeg er sikker på, at der også vil være masser af sjove stunder og spændende relevant læring, som vil give jer nogle gode redskaber til at være med til at skabe en god og grøn fremtid. I har helt sikkert truffet det rette valg - inden for vores fagområde kan og vil vi gøre en forskel. Som Lars J. Munkholm siger så rigtigt her i bladet, så skal vores viden bruges og gøre nytte. Et af de sikre kendetegn for os jordbrugsakademikere er, at vi ikke er nogen, der bare teoretiserer. Vi vil gøre noget, der duer og kan bruges. Det er en af grundene til, at vi elsker vores fag - og tro mig, den kærlighed kan sagtens holde hele livet. Jeg traf for ca. seks år siden et valg, jeg heller ikke har fortrudt: At stille op til posten som formand for JA. Det har været sjovt, lærerigt og meget berigende at få lov til at stå i spidsen for en forening af engagerede folk med jordforbindelse. Nu nærmer slutningen sig, og det har jeg det godt med, for jeg kan se, at der er mange gode kræfter, som vil bære foreningen og vores faglige fakkel videre. Ved repræsentantskabsvalget har vi fået en bred repræsentation på de forskellige ansættelsesområder, gode stabile folk og nye friske kræfter - den helt rigtige kombination. Desuden er der mindst én god kandidat, som stiller op til formandsvalget, og ham, vi kender til, er jeg helt tryg ved at give min anbefaling. Derfor glæder jeg mig til det kommende repræsentantskabsmøde, hvor vi skal træffe vigtige beslutninger og vælge den rette vej ind i fremtiden for JA. Vi har udfordringer i forhold til såvel uddannelsesområderne som vores jobmarked, men heldigvis har vi en stabil økonomi og et velfungerende sekretariat, som servicerer både medlemmer og folkevalgte på en god måde. Det vil sige, vi har grundlaget. Nu er det så op til os folkevalgte at træffe de rette valg, så vores forening fortsat er klædt på til matche de behov, som vi medlemmer har i dag og i morgen. Det er en vigtig opgave, vi skal løfte, og vi kan, hvis vi gør det sammen. Lad kampen fortsætte! Kirsten Holst Formand for JA 2 [ JORD & VIDEN august 2013 ]

3 [ INDHOLD ] Udgiver: JA Redaktion Marianne Tinggaard (ansv.) Mikael B. Hansen Adresse JORD & VIDEN Emdrupvej 28A 2100 København Ø T F JogV@ja.dk Internet: Annoncer DG Media as St. Kongengade København K T F epost@dgmedia.dk 8 14 Layout & Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S 04 Brug uddannelsen ude i verden Tryksag 07 Jobjagt med netværkeri Vedr. artikler Optagelse af artikler aftales med redaktionen. Der ydes normalt ikke honorar for artikler. Artikler og indlæg udtrykker forfatterens mening og kan ikke betragtes som JAs opfattelse, med mindre det direkte fremgår Annoncepriser 2013 Stillingsannoncer kr. 23,50 pr. spaltemm, bredde 43 mm Særskilte priser på faste formater Abonnementspriser 2013 Årsabonnement indland kr. 895 Årsabonnement, skoler, biblioteker og studerende kr. 450 (ekskl. moms, inkl. forsendelse) Årsabonnement udland kr (inkl. forsendelse) Næste nummer udkommer i uge 38/2013. Deadline for annoncer mandag den 9. september kl til DG Media Kontrolleret oplag: i perioden 1. januar juni 2012 Specialmediernes Oplagskontrol - FMK ISSN Forkælet af vejret, selskabet og oplægsholderne Ønsker du medindflydelse? 09 Debat Med LAF i Selsmosen 10 JA med mere 12 Nyt repræsentantskab på plads 14 Hvorfor nordisk samarbejde? 16 Ny læring - nødvendighed og luksus 18 Forskningen skal gøre nytte 20 En ph.d.grad er et godt afsæt til nye karriereveje 21 Skov & Landskab i ny struktur 22 Navne dit naturlige valg 12 Hortonom Dan Steffensen har boet og arbejdet i Colorado, USA siden Det har været spændende på mange måder, og han har mange erfaringer, oplevelser og praktiske tips at bidrage med, hvis du har lyst til at rejse ud. Han lægger desuden op til at oprette et netværk i JA-regi for udlandsdanskere og hører gerne fra andre interesserede jordbrugsakademikere. 4 Forsidefoto: Grith Neel Andersen LAF har været på rundvisning i Selsmosen i Høje Taastrup Kommune. dit naturlige valg [ JORD & VIDEN august 2013 ] 3

4 [ JOB & LIV ] Foto: Marianne Tinggaard Brug uddannelsen ude i verden Dan Steffensen har gennem et helt arbejdsliv prøvet sig selv af i udlandet. Han har i mange år set Danmark udefra, og han vil gerne dele fantastiske oplevelser og rige erfaringer med andre potentielle udlandsdanskere. Er der interesse for et netværk? TEKST: MARIANNE TINGGAARD, REDAKTØR Han er normalt i Danmark to til tre gange om året, men bor fast i USA, nærmere bestemt i Bailey, oppe i bjergene uden for Denver, Colorado. Og tilbage i maj måned passede et besøg for én gangs skyld med et JA-arrangement. - I begyndelsen af maj var jeg i Danmark på ferie for at deltage i en familiefest, og her fik jeg undtagelsesvist mulighed for at komme med til noget af det, som JA tilbyder medlemmerne. Det var konferencen om det biobaserede samfund på Landbohøjskolen, og jeg meldte mig til af flere grunde: Jeg håbede både at kunne møde gamle kollegaer og at etablere nogle nye kontakter - og jeg har desuden en idé om, at jeg kan tilbyde nyttig viden og information om at arbejde og bo i USA. Måske oven i købet etablere et netværk i JA-regi for udlandsdanskere, forklarer den 61-årige Dan Steffensen, der er hortonom fra Konferencen var både interessant og relevant, og den gav også et umiddelbart resultat på det personlige plan. Jeg mødte gamle kendinge, introducerede mig til JAs formand, Kirsten Holst, og fik kontakt med JAs karriere- og kompetencekonsulent Hanne Jensen. - Det gav mig yderligere inspiration og 4 [ JORD & VIDEN august 2013 ]

5 Fotos: Dan Steffensen lyst til at formidle min egen positive oplevelse. Jeg rejste ud med en god dansk uddannelse og et godt dansk produkt - og det eventyr begyndte i Undersøgende og rejselysten hortonom En lang overgang i gymnasiet mente Dan Steffensen, at han skulle fortsætte på biologistudiet, men tilfældighedernes spil førte ham til daværende KVL og hortonomstudiet i Interessen for faget blev hurtigt etableret, og han fik snart fat på et studierelevant arbejde på Højstenshus Champignon Gartneri. - Faget fængede, og da vi studerende fik tilbud om at komme til et aftenmøde på Vilvorde Havebrugshøjskole i Ordrup for at høre et foredrag og få information om, hvordan det var at undervise, så slog jeg naturligvis til. Nogle uger senere, hvor jeg var taget til England på studierejse, fik jeg en opringning fra Vilvorde og blev tilbudt et undervisningsjob. Naturligvis takkede jeg ja til jobbet, og derfor blev jeg først færdig som hortonom i 1982, husker Dan Steffensen og fortsætter: - Jeg befandt mig rigtig godt ved at arbejde med faglig formidling, og da Vilvorde flyttede til Tølløse, flyttede jeg med til Algestrup i Vestsjælland, og partnerskabet varede ved til Gartneriteknikeruddannelsen blev sat i gang i de år, og jeg tog studievejlederuddannelsen i erhvervsskole-regi. I den anledning begyndte jeg at interessere mig for, hvad der egentlig blev af eleverne efter endt uddannelse. Det viste sig, at ganske mange rejste til USA og enten selv etablerede planteskoler eller fik arbejde der. Det var spændende, at uddannelsen kunne føre til USA og værd at undersøge nærmere, og jeg søgte derfor bl.a. Rockwool Fonden om et legat til en studierejse i Det blev til en ti ugers rundrejse, hvor jeg dels besøgte universiteter, gartnerier og andre virksomheder, som havde med havebrug at gøre, dels nogle af de tidligere elever fra Vilvorde. Jeg var især optaget af uddannelserne, og hvordan der blev koblet mellem teori og praksis, og heldigvis kunne jeg også konstatere, at de danske gartneriteknikeres kompetencer blev respekteret. - Den tur gav mig for alvor lyst til at rejse ud, og da Grodan senere samme år søgte en eksportkonsulent i havebrug med base i USA, søgte jeg stillingen, fik jobbet og begyndte i maj spændende år på farten Dan Steffensen og hustru fik bopæl i New York, hvor arbejdet i den første tid gik med teknisk bistand samt tilsyn med salgsog marketingsindsatsen. Men allerede samme år fik han valget mellem at fortsætte i New York eller flytte til Denver og specialisere sig i salget. - Det var ikke noget svært valg for os. Vi flyttede til Colorado, og der har jeg været lige siden, siger Dan Steffensen med et smil og uddyber: - Jeg blev udnævnt til salgschef for Nordamerika og udviklede Grodans marked. Det var et job med stor rejseaktivitet rundt i USA og i det meste af verden i øvrigt, ligesom turen naturligvis også ofte gik til Danmark. Det var en meget spændende tid, markedet var positivt, og vi begyndte også på en lokal produktion. Det betød, at jeg også havde med personaleledelse at gøre, og det passede mig fint. - På begge områder kunne jeg bruge de samme kompetencer som i undervisningen. Jeg kan godt lide at udvikle og gå i dialog, og begge dele førte som regel til win-win situationer, når jeg forhandlede med gartnerier. I mange år var mit arbejde i virkeligheden et undervisningsområde, der blev ført ud i praksis. Siden udviklede jobbet sig til stadig mere administration, men fortsat med et link til det faglige produkt. - Det var også dengang lidt usædvanligt at foretage et skift fra formidling til salg, og der var da nok også nogle, som lurede på, om jeg nu også kunne klare jobbet som»handelsmand«. Jeg tror imidlertid, at min personlighed hjalp mig. Jeg er god til mennesker, og jeg har været i den heldige situation, at jeg kun har solgt produkter, som jeg selv kan stå bag. Mange af kollegaerne var desuden hortonomer, så for mig var det ikke noget stort spring at gå over i erhvervet. Og heldigvis kunne jeg tilstrækkeligt engelsk fra dag ét. - Det var nogle gode år, men sidst i 1990erne undergik Grodan nogle store strukturændringer og blev en overvejende hollandsk styret virksomhed. I 2001 blev jeg rent ud sagt overflødig i USA, og jeg [ JORD & VIDEN august 2013 ] 5

6 [ JOB & LIV ] Udsigt fra Dan Steffensens hus i The Rockies, Colorado. fik tilbuddet om at komme tilbage til Danmark. Ideologien skal følge med Han valgte dog at blive i USA, hvor han nu var vant til at være. Familien var i 1990 blevet udvidet ved adoption af et tvillingepar, og boligen var rykket op i tre kilometers højde i bjergene uden for Denver i et fantastisk naturområde med mulighed for bjørne og pumaer, skovbrande og snestorme - men med et fascinerende miljø i et godt klima efter Dan Steffensens mening. - Der er mange gode ting ved at bo i USA. Man får lov til at prøve sig selv af, man bliver respekteret for det, man kan, og det er let at komme i kontakt med folk. Alting er nemt i USA, hvis man vel at mærke har penge, men det er ærgerligt, at kapitalisme gør socialisme til et bandeord. Det nærmer sig hjernevask i Guds eget land, og jeg kan som dansker godt blive lidt fornærmet over, at mange amerikanere ikke har øje for, at der også er meget godt uden for USA. Man møder mange sort-hvide synspunkter, det er et mig-samfund, men der er bestemt en positiv udvikling i gang, betoner Dan Steffensen. - Dertil kom, at jeg var blevet skilt på det tidspunkt og fået forældreretten over Alexander og Rebecca. Det betød, at jeg besluttede mig for at tage mig særligt af tvillingerne et par år, hvor jeg så var aktiv i deres skoles bestyrelse og chauffør til deres mange sportsaktiviteter. De er danske statsborgere, og i dag studerer de begge i Sverige på Linnaeus Universitetet med henblik på en international karriere. - Efterhånden fik jeg dog behov for at kigge mig omkring for at finde nogle faglige udfordringer, og jeg opdagede, at et lokalt college søgte en havebrugslærer. Samme college samarbejdede med et ungdomsfængsel, der havde eget drivhus. Dét syntes jeg lød spændende, og jeg fik da også et job i fakultetet for uddannelsen af ungdomskriminelle. Det var nogle slemme drenge, men de elskede planter og at se ting gro og leve. For mig var det en nem opgave. Jeg kunne simpelthen give min egen begejstring videre, og det fungerede som både terapi og læring. De unge fik ny viden, de lærte at behandle tingene ordentligt, og de opdagede, at omsorg giver resultater. Den viden prøvede jeg at føre over i en mere generel ideologi. - Jobbet holdt i syv år, og der blev opbygget en god uddannelse. Nogle af de indsatte fik interesse for planter og landskab, og selv om det var et hårdt miljø og nogle barske skæbner, så var der et godt arbejdsmiljø - og det var for mig en meget udviklende, udfordrende og inspirerende tid, selv om jeg sommetider fik lidt for megen information fra mine elever. - For et års tid siden valgte jeg at stoppe, fordi jeg nu et par gange havde fået ny arbejdsgiver, og hver gang blev skruen strammet til fordel for bundlinjen, og der blev mindre og mindre plads til det terapeutiske aspekt. Derfor måtte jeg desværre erkende, at jeg ikke længere kunne stå inde for indholdet i jobbet, understreger Dan Steffensen. Hvem vil være med i et nyt netværk? - Faktisk har jeg nydt at være en slags halvpensionist, men alligevel er jeg nu begyndt at lede efter nye opgaver. Gerne langt bredere end havebrug, selv om jeg på den anden side er blevet mere kritisk med, hvad jeg vil. - Jeg har mere i mig, og jeg har mange erfaringer og oplevelser om både det ene og det andet, som jeg gerne vil give videre. Mon ikke det kunne være en idé at opbygge et netværk for udlandsdanskere? Vi er nogle jordbrugsakademikere, som kan bidrage med viden om både muligheder og faldgruber. Selv om det er meget nemmere at finde viden i dag, end da jeg tog af sted, så er den personlige fortælling og de personlige kontakter ikke at kimse ad, siger Dan Steffensen, der også mener, at et sådant netværk kan give udlandsdanskerne noget til gengæld. - Det er en fantastisk og spændende mulighed at arbejde i et andet land og se sit eget land udefra. Og jeg stiller mig derfor også gerne til rådighed, hvis der er virksomheder og organisationer inden for fx gartneri og havebrug, alternativ energi, vandkultur og dyrkningssubstrater eller måske andre, som har brug for kontakter i USA. - Jeg er stolt af at være dansker, vi har et godt ry, men jeg bliver nok i Colorado, hvor jeg bor sammen med Jodi, som er uddannet Massage Terapeut, slutter Dan Steffensen, der kan kontaktes på dan.steffensen1@gmail.com 6 [ JORD & VIDEN august 2013 ]

7 [ NETVÆRK ] Jobjagt med netværkeri En dejlig aften i maj mødtes Netværk for Ledige til årets event: Pinsefest med Henrik Skaanderup, der er kendt som Danmarksmester i Netværksdannelse. Han fortalte hudløst ærligt om opture og især nedture ved tilværelsen som ledig og det hårde arbejde ved at bruge sit netværk professionelt til karriereudvikling. Henrik Skaanderup havde en lynkarriere inden for ledelse. Derfor var chokket ekstra stort, da han stod med fyresedlen i hånden. - Man kan ikke vide, hvordan det er, hvis man ikke har prøvet det. Man lærer utrolig meget af det, og at rejsen er en del af målet. Men adspurgt om han ville gøre det hele igen, så var svaret et emfatisk»nej«. Hvordan får jeg foden indenfor? I kraft af sin lederstilling har Henrik Skaanderup ofte siddet i ansættelsesudvalg. Om det at søge nyt job siger han, at man skal huske at:»det er de personer, som er bedst til at skrive, der bliver taget ud til samtale«. Og ved selve samtalen er dét, der betyder mest,»om man passer ind i biksen, værdimæssig, kulturmæssig mv.«. - Vi bliver uddannet for at udvikle vores kompetencer, men bliver ansat på vores personlighed. Lær branchen, virksomhed og personer at kende, understregede Henrik Skanderup og pointerede, at man har brug for lytteposter, så man får informationen fra andre - før konkurrenterne. Budskabet var: Jo mere du forbereder dig, jo skarpere bliver du. Find ud af, hvad du vil, hvad du er god til, hvor du vil arbejde, og hvordan dit drømmejob ser ud. - Titler kan ikke bruges til ret meget, men beskriv hvilke arbejdsopgaver du har udført og giv eksempler på dine resultater. Sæt billeder på - så bliver du husket! Skydeskiven Henrik Skaanderup fortalte, at det allervigtigste ved at netværke er, at man udvikler en systematisk metode: Lav et system, hvori du noterer: Hvilke kontakter Personer, hvor der er følelser med i spillet Andre end din branche Henrik Skaanderups»Netværksskydeskive«. har du fat i, og hvor ofte skal du tage fat i dem? Et redskab, som Henrik Skaanderup har udviklet til den systematiske tilgang, er Netværksskydeskiven. Den har fire bekendtskabsområder: 1. Familiære relationer uden viden om din arbejdsmæssige formåen. 2. Samarbejdsrelationer. 3. Egen branche og 4. Andre brancher. Alle bekendtskaber placeres, og det noteres, hvilke der kan være interessante at dyrke. - Bemærk, at når du kontakter bekendtskaber, er det med henblik på at få et kort møde for at lære noget om firmaet/branchen. Det er aldrig for, at kontakten skal skaffe dig et job. Det skal dog altid være et mål for samtalen at få navnet på to personer, som kan tage dig videre i din jobjagt. Formålet er at blive refereret videre i Kender dig personligt godt, og kender også dit CV i detaljer Kender dig personligt godt, og lidt af dit CV Kender dig personligt, men ikke dit CV Folk, som du har arbejdet sammen med Fra din branche netværket - fx ved at din kontakt sender en mail til sine kontakter med besked om, at du vil kontakte dem. - Alternativt får du lov til at sende en mail til den nye kontakt og sige:»du kan hilse fra mig og sige «. Det tager 100 år at forberede sig - husk at Google dem. På et eller andet tidspunkt vil det lykkes at have et antal kontakter, som husker dig, når de skal finde en person til dit drømmejob. Det er hårdt arbejde, så husk at sætte afslapning på din kalender! Ønsker du at læse mere om Henrik Skaanderup, kan jeg varmt anbefale hans hjemmeside God jagt på drømmejobbet! Christine Fossing Dyrlæge [ JORD & VIDEN august 2013 ] 7

8 [ NETVÆRK ] Forkælet af vejret, selskabet og oplægsholderne Fotos: Anna-Christa Bjerg Torsdag den 30. maj mødtes 35 jordbrugsakademikere i Ry for at stævne ud med Hjejleselskabets båd Viking på en faglig og social tur med indlagt generalforsamling i Østjyske Jordbrugsakademikere. Naturen på Silkeborgsøerne viste sig fra sin absolut bedste side; solen skinnede, og genskinnet glimtede som tusindvis af juveler i de små bølger på søen. Vi gled forbi grønne marker og skove afbrudt af velholdte og idylliske villaer i alle størrelser og stilarter ned til søen. Rododendronerne blomstrede i mange farver i de velplejede haver langs kysten, hvor de gav en flot kontrast til de mange stråtage. Snakken gik til lyden af bølgernes møde med bådens sider. Ind imellem tav vi stille og lyttede til vandet eller historiefortæller Oluf Møllers beretninger om områdets udvikling, hændelser og personer. Efter en dejlig times afslapning i den varme sol på dækket eller i bådens mere kølige og skyggefulde salon nåede vi frem til Hotel Julsø. Her ventede ph.d. i biologi Gitte Blicher-Mathiesen fra Institut for Bioscience (tidligere DMU) os med et fagligt oplæg om»vidensgrundlaget for N-udledning i vandmiljøet«. Hun førte os ajour med, hvordan bestemmelse og monitering af N-udledningen foregår og med hvilken viden, der ligger til grund i dag. Denne viden arbejder man på at forbedre, så man i fremtiden kan nå frem til at kontrollere N-udledningen på en mere differentieret måde, der tager hensyn til de enkelte områders karakteristika og konkrete udledningsbillede. Målet er at nå frem til en differentieret måde at tackle moniteringen af N-udledningen på i de enkelte områder, eller endog den enkelte bedrift, hvis det er relevant. En sådan differentieret tilgang, hvor forskellige værktøjer bruges forskellige steder, kræver et meget robust fagligt grundlag. Gitte Blicher-Mathiesen udtrykte en vis ængstelse for, at der for hurtigt besluttes nye mål og værktøjer til moniteringen. Så hun slog til lyd for, at alle går ud og plæderer for, at politikerne giver tid, så fagfolkene kan udvikle tilstrækkeligt fagligt robuste redskaber, før de rulles ud over landet og landmændene. Mættet af viden gik vi i kast med Hotel Julsøs dejlige gourmetmiddag og nød både maden og det gode selskab. Efter en kaffe og»avec«i form af hotellets hjemmebrændte citronlikør gik vi over til Østjyske Jordbrugsakademikeres generalforsamling, som blev effektivt afviklet med formandens beretning, kassererens gennemgang af regnskabet, genvalg af kandidater til bestyrelsen og ideer fra forsamlingen. Hvis unge agronomer og andre jordbrugsakademikere læser disse linjer, kan de godt skrive sig bag ørene, at de er velkomne i foreningen, og at de også kan få lov at påvirke, hvilken slags arrangementer, der skal afholdes. Referat fra generalforsamlingen vil blive slået op på agronomnetvaerk-oj.dk, hvor man også kan se mere om afholdte arrangementer og finde kontaktdata. Til sidst gik eller kørte vi turen op til toppen af Himmelbjerget, satte os i bussen og blev kørt tilbage til vores biler, som ventede tålmodigt på os i Ry. En dejlig aften arrangeret af Østjyske Jordbrugsakademikere og støttet af JA var til ende. Anna-Christa Bjerg Ønsker du medindflydelse? JAs Bioteknetværk samt Økologisk Forum har et par ledige pladser i styregruppen. Det er styregruppen, som tilrettelægger årets aktiviteter. Har du en masse gode ideer eller ønsker til, hvad du gerne vil opleve af kurser, foredrag eller virksomhedsbesøg, så vil vi meget gerne høre fra dig. Jeg er JAs netværkskontakt, og du er meget velkommen til at kontakte mig pr. mail cn@ja.dk eller pr. tlf for nærmere information. Vi har alle en travl hverdag, så vi bestræber os på at holde ét planlægningsmøde og koordinere resten pr. mail. Jeg håber at høre fra dig! Cathrine Norup Netværkskontakt 8 [ JORD & VIDEN august 2013 ]

9 [ DEBAT ] [ NETVÆRK ] OK-forhold skal være i orden ved JA arrangementer I Jord & Viden fra april omtales et arrangement på Nørrebros Bryghus. Må jeg i den anledning gøre opmærksom på, at 3F fortsat har en helt normal fagretslig blokade mod spisestedet Nørrebros Bryghus, fordi man ikke vil indgå overenskomst med 3F, som har overenskomsten på hotel- og restaurationsområdet. Nørrebros Bryghus er derfor konfliktramt på samme måde, som fx Vejlegården var det, også selv om der ikke længere er fysisk blokade. Nørrebros Bryghus har indgået en langt ringere aftale med Kristelig Arbejdsgiverforening. En lønmodtagerorganisation som JA skulle holde sig for god til økonomisk og praktisk at støtte arrangementer på virksomheder, som er blokaderamte. Et tilsvarende arrangement kunne være gennemført på fx Brewpub i Vestergade, der har ordnede forhold. Den danske model forudsætter et organiseret arbejdsmarked, og både af den grund og for at vise solidaritet med resten af fagbevægelsen skal JA selvfølgelig bruge organiserede leverandører, når sådanne er til rådighed. Det er ganske let at finde ud af, hvor man kan spise, drikke og overnatte på steder med overenskomst. Det kan ses på og på app en okforhold. Jeg foreslår, at der fremover kun anvendes kontingentkroner på organiserede virksomheder og på virksomheder, der ikke er i konflikt med fagbevægelsen. Søren Høgh JA skal gøre det, der er bedst for medlemmerne Kære Søren. Du har ret. Vi burde naturligvis være opmærksomme på, om medlemsarrangementerne foregår på steder, hvor de løn- og ansættelsesmæssige forhold er i orden. Men det hører med til historien, at det var et medlemsønske at besøge Nørrebros Bryghus. Både fra de studerende og fra Biotek-netværket. Begrundelsen for besøget var ikke blot at få en øl i muntert lag. Der var en faglig grund. Man ville gerne høre om de gode ideer, der lå bag netop Nørrebros Bryghus. Om en dygtig brygger og innovatør, der valgte at starte for sig selv. En historie om mikrobryggerier, som kunne inspirere JA-kandidater til at starte egen virksomhed eller få øjnene op for nye muligheder. Men næste gang vil vi tænke på, om vi kunne få det samme et andet sted. Venlig hilsen Kirsten Holst Formand for JA Med LAF i Selsmosen En dejlig torsdag den 30. maj mødtes 20 medlemmer fra LAF til rundvisning i Selsmosen i Taastrup. Parkchef Claus Dahl og landskabsarkitekt Curt Mikkelsen fra Høje Taastrup Kommune guidede os rundt i vandparken, og vi fik mange gode ideer med hjem. Vandparken er et regnvandsprojekt, som blev nødvendigt efter de store regnskyl i sommeren 2007, hvor den eksisterende bynære mose gik over sine bredder og forårsagede oversvømmelse i området. Høje Taastrup Kommune besluttede, at den eksisterende mose, der fungerede som regnvandsbassin, skulle udvides fra m 2 til omkring m 2. Som en konsekvens af udvidelsen af Selsmosesøen blev størstedelen af parkens grønne områder inddraget, men som kompensation blev der etableret alternative rekreative aktiviteter og nye stiforbindelser mellem Taastrup Station og Taastrup Teater. Visionen var at skabe et nyt blåt parkrum i den østlige del og et oplevelsesrigt og engagerende miljø i den vestlige del. Vi drak kaffe på en terrasseret træbro, hvorfra vi kunne glæde os over at se børns leg med vand fra fem fontæner, der sprang på finurlig vis. Derudover var der en mindre platform med pumpebetjente vandkanoner, som sad på en kondicykel og blev aktiveret, når man trådte i pedalerne. Var man heldig, kunne vandstrålen ramme opsatte metalelementer og spille som et vandorgel. I forbindelse med anlæggelse og udgravning til det større vandreservoir blev en del af den oprindelige park bevaret. Den fremstår nu som to øer, hvor den gamle trærække er intakt. Området mellem søbredden og den vestlige ø danner rammen for en vandlabyrint med fleksible sluser. Endvidere er der en række alternative bevægelsesmuligheder og vandaktiviteter, som forbindelser til øerne: En klatrebro som balancebom, betontrædesten og to tømmerflåder med træktove, der er placeret parallelt, så der er mulighed for at konkurrere. Projektet er udviklet at tegnestuen FORCE4 ARCHITECTS i samarbejde med områdets borgere og brugere. Alle de sjove legeelementer er prototyper og er skabt specielt til Selsmosen, som skal opleves i 1:1. Så pak madkurven og tag børnene med, men husk tørt skiftetøj. Grith Neel Andersen Foto: Grith Neel Andersen [ JORD & VIDEN august 2013 ] 9

10 [ JA MED MERE ] Når du er ansat i en tidsbegrænset stilling Det sker indimellem, at JA bliver kontaktet af medlemmer, som ikke har modtaget en ansættelseskontrakt. En del af disse medlemmer er indgået i et tidsbegrænset ansættelsesforhold og har ikke umiddelbart overvejet, om de havde krav på en ansættelseskontrakt. For ansatte i en tidsbegrænset stilling gælder samme vilkår som i en fast stilling. Dvs. er du ansat til at arbejde mere end otte timer ugentligt i gennemsnit, og hvis varigheden er mere end en måned, så har du krav på en ansættelseskontrakt. Har du ikke modtaget en kontrakt inden for den første måned, skal du anmode din arbejdsgiver om den og gerne på skrift. Hvis du stadigvæk ikke modtager kontrakten, så kontakt sekretariatet. Når du bliver ansat i en tidsbegrænset stilling, er du omfattet af loven om tidsbegrænset ansættelse. Som udgangspunkt har du ifølge loven krav på de samme ansættelsesvilkår som en fastansat i en tilsvarende stilling. Din arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle dig og fx give dig lavere løn, ingen løn under barsel eller barns sygdom, ingen feriefridage osv. - med mindre forskelsbehandlingen kan begrundes i rent objektive forhold. Hvis du bliver opmærksom på, at du har dårligere vilkår end dine kolleger, fx lavere løn, pension eller lignende, kan du have krav på en godtgørelse og retten til det pågældende vilkår. Er du i tvivl om dine rettigheder, så ring til sekretariatet, som kan hjælpe dig med at vurdere, om der foreligger en overtrædelse af loven. Hvis det er tilfældet, kan sekretariatet kontakte din arbejdsgiver. JA har udarbejdet et forslag til en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, som du finder i arkivet på ja.dk > Privatansat > Ansættelseskontrakt > Kontrakt. Anne Jakobsen Forhandlingskonsulent Foto: Colourbox Husk forsikring i frivilligt arbejde Hvis du udfører frivilligt arbejde for en organisation eller privat virksomhed, skal du sikre, at du er omfattet af de nødvendige forsikringer. Som frivillig er du nemlig ikke umiddelbart omfattet af de lovpligtige forsikringer, som arbejdsgivere skal tegne, når de har ansatte. Nogle sociale organisationer og foreninger har tegnet forsikringer, som også dækker frivillige, men du er nødt til at være sikker, da du ellers risikerer at blive erstatningsansvarlig for rigtigt store beløb. Uanset hvilket frivilligt arbejde du udfører, kan du komme i berøring med andre personer eller deres ejendele. Reglerne er, at hvis du udfører (eller undlader at udføre) en handling, og det enten er forsætligt eller uagtsomt, vil du være erstatningsansvarlig for den skade, der sker. Derfor skal du sikre, at du har en familieforsikring, hvori der indgår en ansvarsforsikring, som dækker det erstatningsansvar, du som privatperson kan ifalde for skader på andre personer eller deres ejendele. Under dit arbejde som frivillig kan du også selv komme ud for en skade, som ikke er dækket af en arbejdsskadeforsikring. Så for at du er sikret erstatning, skal du selv tegne en privat ulykkesforsikring. Det kan enten være en fritidsulykkesforsikring eller en heltidsulykkesforsikring. Du kan læse mere om frivilligt arbejde og forsikringer på og AJ Nyt om refusion Pr. 1. juni er der kommet nye regler for arbejdsgiveres refusion for medarbejdere, der får løn under barsel. Det aspekt kan du til gengæld bruge i din forhandling med arbejdsgiveren om løn under barsel. Vær opmærksom på, at arbejdsgiveren nu kan få refusion for mødre i op til 29 uger mod tidligere 27 uger. Selve refusionen er ydermere steget pr. 1. juli med et par kroner i timen. Læs mere om refusion på M. 10 [ JORD & VIDEN august 2013 ]

11 Nye studerende Tallene for de jordbrugsakademiske uddannelser er slet ikke så ringe endda. Men så længe de rekordstore studieoptag ikke kan ses på vores områder, skal vi blive ved med at fremhæve vores særlige kvaliteter og tiltrække flere dygtige unge, udtaler formanden for JA Kirsten Holst. Hun tilføjer, at årets optag bestemt giver grund til optimisme. Den aktuelle fokus på naturen og fremtidens landbrug skulle også gerne øge interessen for fagområderne. Der er i 2013 stort set samme interesse for de jordbrugsakademiske uddannelser i København som i Optaget på alle videregående uddannelser er steget med ca. 2 pct., og på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet er stigningen dobbelt så stor. Derfor advarer de studerende om, at udviklingen kan give trængsel og dårlige betingelser for de nye studerende. Her har universitetet et ansvar for at sikre rum, faciliteter og ressourcer, påpeger Kirsten Holst. De studerende på fakultetet har orienteret JA om, at der er blevet skåret ned på pladsen til bl.a. studenterpolitiske aktiviteter, og mindre plads er med til at forringe miljøet. Men samtidig har naturressourcestudiet i år 56 ledige pladser og topper listen over studier med plads til flere. Sidste år faldt optaget med næsten 20 pct. I år er halvdelen vundet tilbage. Husdyrvidenskab har som den eneste jordbrugsakademiske uddannelse en adgangskvotient. Kirsten Holst vil gerne pege på, at universitetet og fakultetet har en udfordring i at sikre disse kandidater et godt udgangspunkt på arbejdsmarkedet. Manglende kendskab til de nye uddannelsers kvaliteter kan være en bremse for kandidaternes karriere. JA er opmærksom på problemet, og formanden vil gerne samarbejde om at finde løsninger, som det er gjort på biotekområdet. For JAs samarbejdspartnere i sekretariatet er optaget næsten uændret. Ligesom sidste år er dyrlægestudiet meget søgt og har en af de højeste adgangskvotienter på 10,7. Skov- og landskabsingeniøruddannelsen har en på 8,6, mens have- og parkingeniøruddannelsen optog alle kvalificerede ansøgere - og der er enkelte pladser til de hurtige. Årets glædelige nyhed kommer fra Aarhus. Her går det stødt fremad med optaget på agrobiologi, som sidste år hed jordbrug, fødevarer og miljø. Kirsten Holst finder det glædeligt at se, hvordan interessen stille og roligt vokser. - Vi har en plads i fremtidens bæredygtige udnyttelse af naturressourcerne. Danmark er et landbrugsland, og mange interesser skal tilgodeses på små arealer. Det stiller krav til eksperter som os med mange faglige kompetencer. Vores arbejdsløshed har altid været i den lave ende, og jeg tror, at der altid vil være brug for os. Det ser heldigvis ud til, at de unge er begyndt at se karrieremulighederne i de jordbrugsakademiske fagområder, slutter Kirsten Holst af. FBP Studieretning Optag Adgangskvotient 2013 Biotek ledige pladser Husdyrvidenskab ,4 Jordbrugsøkonomi ledige pladser Landskabsarkitektur ledige pladser Naturressourcer ledige pladser Agrobiologi ledige pladser Veterinær ,7 Skov- & land ,6 Have- & park ledige pladser Pas på din løn! JA modtager mange kontrakter, hvor det ikke fremgår, hvornår lønnen er til rådighed på kontoen. Og hvorfor er denne dato så vigtig? Så længe det går godt for din virksomhed, er det ikke et problem. Men hvis din arbejdsplads er på vej mod betalingsstandsning eller konkurs, så er sagen en anden. Hvis du ikke modtager din løn på det tidspunkt, der fremgår af din kontrakt, skal du snarest gøre din arbejdsgiver opmærksom på, at såfremt din løn ikke udbetales, hæver du ansættelsesforholdet og kræver erstatning for løn i opsigelsesperioden. Derfor er det vigtigt, at det fremgår af kontrakten, hvorvidt lønnen udbetales den sidste bankdag i måneden eller en fast dato. Får du ikke din løn til tiden, anbefaler JA, at du kontakter sekretariatet, som udfærdiger en korrekt skrivelse til din arbejdsgiver. Vi hjælper dig også - hvis din arbejdsgiver går konkurs - med at indberette dit krav til Lønmodtagernes Garantifond. AJ Check din pension JA har modtaget flere henvendelser fra medlemmer, som ifølge deres ansættelseskontrakt var berettiget til pension, men hvor det siden har vist sig, at arbejdsgiveren ikke har indbetalt det aftalte beløb. Pension er en del af din løn, så hvis din arbejdsgiver ikke har indbetalt den, er det en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. En sådan misligholdelse berettiger dig til at ophæve ansættelsesforholdet og kræve erstatning, såfremt pensionen ikke indbetales efter en afgivet frist. I din pension indgår ofte en forsikring for kritisk sygdom og død, som kan have stor betydning for dig eller dine nærmeste, hvis uheldet er ude. Derfor er det en god ide at give din pension et check indimellem for at være sikker på, at alle indbetalinger sker som aftalt. Hvis du bliver opmærksom på uregelmæssigheder eller manglende indbetaling, anbefaler JA, at du kontakter sekretariatet. AJ [ JORD & VIDEN august 2013 ] 11

12 [ REPRÆSENTANTSKABET ] Nyt repræsentantskab på plads Verden er i forandring, og JA er ingen undtagelse - tværtimod. Store beslutninger venter TEKST: Kirsten holst, på vegne af jas bestyrelse Når det nyvalgte repræsentantskab samles på Kursuscenter Severin i Middelfart fredag den 15. november kl. 12, så står deltagerne med en udfordrende dagsorden og sikkerhed for, at JA vil være ændret, inden man skilles igen lørdag over middag. Ny formand Kirsten Holst har siddet i tre valgperioder og kan ikke genopstille. Bestyrelsen peger på næstformand Jakob Svendsen-Tune som efterfølger, og repræsentantskabet skal træffe den endelige beslutning. Ethvert medlem af repræsentantskabet kan stille op til formandsvalget, og overvejer du dette, kan det være en god ide at fortælle det til hele repræsentantskabet og begrunde det i god tid inden mødet. Derudover er der en række andre tillidsposter, som skal besættes i løbet af mødet. Interesserede kan høre nærmere i sekretariatet eller læse på hjemmesiden ja.dk om arbejdet i bestyrelse og udvalg. Årets indsatsområder JA har i virksomhedsplanen for 2013 haft særlig fokus på fremtidens JA, den dobbelte faglighed, det private ansættelsesområde samt arbejdsløsheden. Vores arbejdsløshedskasse»akademikernes«er blevet en realitet efter sammenlægning af AAK og IAK (ingeniørernes). Derudover er der fra 2012 en særlig indsats på informationsområdet, som i 2013 har givet JA en ny gennemarbejdet hjemmeside, hvor det er blevet lettere at se og finde sig selv på siden. Repræsentantskabet kan samle op på indsatsen på de mange områder. Fremtiden for JA Et fokusområde i 2013 er, at JA skal overveje fremtiden. Repræsentantskabet taler løbende om, hvordan JA bliver endnu bedre, og hvordan man bedst varetager medlemmernes interesser. I år er det endnu mere aktuelt. En visionsgruppe med repræsentanter for de fire foreningsnet- Foreløbig dagsorden JAs repræsentantskabsmøde 2013 fredag den 15. november kl. 12 til lørdag den 16. november kl. 12 på kursuscenter Severin, Middelfart 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning om JAs virksomhed 3. Godkendelse af regnskaber 4. Forelæggelse af virksomhedsplan 5. Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent 6. Behandling af indkomne forslag* 7. Valg af formand 8. Valg af udvalgsformænd 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer 10. Valg af medlemmer til de faste udvalg 11. Valg af en statsautoriseret revisor 12. Valg af to parlamentariske revisorer 13. Eventuelt * Forslag fra medlemmer, som ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet, skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før repræsentantskabsmødet, således at forslagene kan udsendes sammen med den endelige dagsorden for mødet. (JAs vedtægter 27). Ud over den vedtægtsbestemte dagsorden vil der en del af fredagen være en fordybende debat, hvor deltagerne drøfter et eller flere konkrete emner, som bestyrelsen peger på. Et emne vil være JAs fremtid. Kom og vær med Selv om du ikke er medlem af repræsentantskabet, kan du godt være med. JAs tillidsrepræsentanter indbydes til at deltage hele fredagen. Derudover er alle medlemmer selvfølgelig velkomne til at overvære det ordinære repræsentantskabsmøde typisk fredag kl og lørdag kl Repræsentantskabet giver normalt alle fremmødte taleret. Tilmelding til mødet sker på JAs hjemmeside Her vil du også kunne se det endelige program ca. 2-3 uger før repræsentantskabsmødet. Ønsker du at deltage i arbejdet i et af JAs udvalg, men ikke er medlem af repræsentantskabet, så kan du meddele sekretariatet, at du ønsker at stille op. 12 [ JORD & VIDEN august 2013 ]

13 værk af agronomer, forstkandidater, hortonomer og landskabsarkitekter har gjort sig overvejelser om, hvordan JA bedst kombinerer fællesskab og faglighed. Som tiden går, forandres medlemmernes indstilling til, hvad en fagforening skal byde på. JA vil derfor gerne følge med tiden, og det kræver både nytænkning og bedre samarbejde inden for JA. Under arbejdet med visionen for fremtiden har både Dansk Hortonomforening og Landskabsarkitekternes Forening besluttet at deltage mere aktivt i JA, så alle de gamle foreningsnetværk nu er med ved repræsentantskabsmødet. Det giver en bredere kontakt til alle medlemsgrupperne og bedre mulighed for, at de fire foreningsnetværk kommer til orde i JA. Det kan betyde store eller små forandringer og skulle gerne føre til, at det enkelte medlem føler sig bedre knyttet til både JA og de mere faglige foreningsnetværk. JA har i efteråret en særlig fokus på den dobbelte faglighed. At jordbrugsakademikere både er tværfaglige og specialister, ligesom vi både er teoretikere og praktikere. Arrangementerne annonceres på hjemmesiden og på dette blads bagside. Nye omgivelser - rammer og grænser JAs sekretariat flytter i 2014 og kommer til at dele lokaler med flere AC-organisationer i Magisterforeningens (DM) ejendom på Peter Bangsvej. Med arkitekterne, dyrlægerne og de offentlige tandlæger lige om hjørnet er det en klar styrkelse af samarbejdet i»de 5«under Akademikerne (AC), ligesom samarbejdet med DM vil blive lettere. Flytningen giver også en besparelse på længere sigt og gode muligheder for effektiviseringer og samarbejde om bedre service. Men det rummer også debatten om, hvor tæt JA skal samarbejde med andre, hvem man vil samarbejde med, og hvor grænsen går for, hvad medlemmerne vil være med til. God tid til at mødes og tale sammen Repræsentantskabsmødet giver selvfølgelig også deltagerne en god lejlighed til at tale sammen om det, der er sket i årets løb. For de fleste er repræsentantskabet et netværk, som i det daglige kan hjælpe med at finde de relevante kontakter til problemløsning og karriereplanlægning. Til lykke med valget JA vil gerne sige velkommen til det nye Repræsentantskab Tak fordi I vil bidrage til at gøre JA endnu bedre. Til dem, der ikke tidligere har meldt sig, men gerne vil være med, så er der endnu enkelte ledige pladser. Indtil udgangen af august kan interesserede melde sig og blive en del af repræsentantskabet, hvis der er en ledig plads i valggruppen. Ledige pladser fremgår af listen (i parentes). Du skal blot kontakte sekretariatet, og besættelse sker efter princippet om først til mølle. JAs repræsentantskab Ansatte på tekniske skoler o. lign. (1) Thomas Jensen Undervisere og administrativt personale ved universiteter og højere læreanstalter Torben Bo Toldam-Andersen, Mogens Lund, Abdallah Said Ahmed Ali, Hanne Helene Hansen og Inga Christensen Bach (suppleant) Statsansatte Bo H. Kristensen, Julie Kurtzmann, Ulrik Winther, Bjarne Thomsen, Erik Andersen, Christina Reenberg, Jesper Stenild (afbud 2013) og Malene Qvistgaard (suppleant) Ansatte i Kommuner og Regioner Niels Bruun de Neergaard, Inger Hejlesen, Trine Sofie Nielsen, Bo Kiersgaard, Mette Jessen, Ole Suadicani, John Steno Petersen, Steen Gelsing Ansatte i private rådgivningsvirksomheder Knud Rose Pedersen, Michael Øllgaard Anden privat ansættelse (2) Kirstine Lauridsen, Sara Lindholt, Fanny Gry Møller, Eva Henriette Olsen, Hans- Henrik Jørgensen Ansatte i landøkonomiske foreninger (2) Martin L. Thysen, Martin Skovbo Hansen, Carsten L. Jakobsen, Bent Sørensen, Johannes P. Christensen, Heidi Sørensen, Martin U. Thomsen, Erik Nygaard Pedersen, John Ertmann, Skjalm Jakob Winther Nymand Udlandsansatte Jakob Svendsen-Tune Chefer / ledere (1) Kirsten Holst Sørensen, Jess Jørgensen, Kern Lærkholm Petersen, Anette Munk Ebbesen Forskere Henning Otte Hansen, Bjørn Øst Hansen, Jesper Overgård Lehmann, Eskild Bennetzen Selvstændige Erik Tybirk, Aiah Noack, Morten Kjærgaard og Anna-Christa Bjerg (suppleant) Dimittender Kresten Aarøe, Lena Karina Hinrichsen Der er i dette repræsentantskab ingen repræsentanter for Ansatte i jordbrugets interesseorganisationer (1) Ansatte i den biotekniske, kemiske og farmaceutiske industri (2) Ansatte i finanssektoren (1) [ JORD & VIDEN august 2013 ] 13

14 [ NLR 2013 ] TEKST: Kirsten Holst, formand for JA Hvorfor nordisk samarbejde? Nogle kan måske undre sig over, at vi i JA bruger tid og penge på de nordiske kontakter. Hvad kommer der ud af det, og hvorfor bliver det prioriteret? Svaret er, at kontakten dels giver ideer til bedre medlemstilbud, dels bedre overblik og refleksion over, hvad det egentlig er for et arbejde, vi udfører. Vi får altså bedre og mere effektivt arbejde i såvel bestyrelse som i selve medlemsarbejdet ud af det. I de seneste fem år har samarbejdet bl.a. givet inspiration til medlemskampagne, samarbejde med studerende, kommunikationsstrategi, profilering, faglige aktiviteter (med fokus på klima, landdistrikter, miljø, produktion såvel inden for som uden for EU), så som beskrivelsen af, hvad JA står for og ikke mindst en samarbejdsaftale, som sikrer vore medlemmer i forbindelse med arbejde i et af de andre nordiske lande. Se for dig selv på ja.dk under Om ja. Derudover har jeg som formand for JA haft et rum til at vende såvel arbejdet i JA som i Danmark med andre formænd og hørt om, hvordan de klarer deres udfordringer. Det har været med til at give brugbar inspiration. Derfor prioriterer vi det nordiske samarbejde, ligesom vi gør med det danske i både AC-kredsen og fællessekretariatet. For en forening af vores størrelse er samarbejde og netværk måden at øge vores styrke på. Pension: Den stærke danske model Vi skal arbejde mere og længere. Vi skal også betale en større del af pensionen selv, staten klarer det ikke alene. Disse meldinger er ikke nye, men vi er ikke alene. Det er samme udvikling, som er på vej i de øvrige nordiske lande, men den danske model har helt klart nogle fordele, som de andre misunder os. Det nordiske møde med JAs søsterorganisationer i Trondheim i juni måned havde pensioner med som tema. Det er samme dilemma man står overfor, befolkningerne ældes, og der bliver færre i arbejdsstyrken i forhold til dem, der skal forsørges/uddannes. Derfor skal der findes andre og nye modeller for pensionsdækningen end folkepension og tjenestemandspension. Island måtte lave deres model om efter krisen. Finland er ved at se på noget, der ligner den danske model. I Norge kæmper de med at finde nye modeller, som ikke bringer dem, der er midt i livet, i klemme, men som også kan være bæredygtige for fremtiden. Deres pensioner til offentligt ansatte minder noget om vores tjenestemandspension, som jo netop ikke er en opsparingsordning, men en der har brug for, at der er nok, som er i arbejde den dag, du skal på pension. Med flere ældre og færre unge, så er det en model, der spænder de kommende generationer hårdere og hårdere for skattevognen. Det er nødvendigt at finde modeller, hvor det ikke er dem i arbejde, som skal betale via skatten til pensionisterne. Det er den model, vi i de seneste 30 år har været ved at opbygge her i Danmark. Den danske arbejdsmarkedspension er måske ikke noget, der interesserer mange af os i dagligdagen, men den er opbygget som et solidt system, der ikke trækker på de nationale økonomiske kræfter. Vi bliver støttet lidt gennem reduceret skat ved indbetalingen, men staten får sine penge, når vi får vores pensioner udbetalt. Det betyder bl.a. også, at Danmark ikke er lige så udsat for ulemperne ved en større generation ældre, da der stadig kommer skatteindtægter ind, som kan være med til at finansiere velfærdsstaten. Det er altså det lange seje træk med at få opbygget et stabilt pensionssystem, og det er noget, andre misunder os nu - og det tager tid. Samtidig betyder det også, at der samles store formuer. De danske arbejdsmarkedspensioner har nu næsten en formue, som er på størrelse med den norske oliefond. Så meget poppet kan man sige, at danskerne sidder på deres egen gyldne fremtid. Ledighed: En ikke-ærefuld førsteplads Danmark har en kedelig førsteplads målt imellem de nordiske lande. Vi er det land med den suverænt højeste dimittendledighed. Vi ligger stadig med 24 pct. langt foran de øvrige, hvor især Norge ligger lavt med ledighed, såvel generelt som for dimittender. De øvrige nordiske lande har hver deres udfordringer. Island har været meget klemt af krisen, men er nu på vej op, men ledigheden er lavere, end man måske skulle forvente, hvilket til dels skyldes, at en del er udvandret eller har søgt over i ikke AC-job. I Norge er der stor søgning til off shore industrien, som er med til at holde ledigheden nede, men derudover er der generel god vækst med fokus på job inden for den grønne sektor. Det norske samfund har mange af de samme udfordringer som i Danmark, men det synes som om, der er større fokus og opbakning til arbejdet inden for jordbrug, miljø og det marine område, netop det felt som Naturviterne (JAs norske søsterorganisation) har som sin bane. Ledighed Norge Sverige Finland Danmark Island Pct. ledige 3,5 8,0 8,4 7,0 7,4 Pct. ledige inden for NLR* 1,06 4,0 3,8 3,8 ** * Ledigheden opgjort for de respektive JA søsterorganisationer i Nordiske Landbrugsakademikeres Råd (NLR), også AC-organisationer, i hver af de nordiske lande. ** Islands tal mangler pga. EDB-problemer. 14 [ JORD & VIDEN august 2013 ]

15 Foto: Kirsten Holst Artsbanken: I Norge samarbejdes om naturtyper og naturbeskyttelse Det var meget opløftende at besøge den norske artsbank ( i Trondheim. Direktør Ivar Myklebust bød os velkomne i den nybyggede bygning, som stod smukt i kobber og lærk. Besøget gav os et interessant indblik i, hvordan man i Norge udarbejder artsbeskrivelser, fx rødlistearter eller naturtypebeskrivelser. Artsbanken, som er en selvstændig enhed nedsat af Kulturministeriet, udgøres af et lille team på 15 ansatte. Derfor inddrages hjælp fra frivillige, NGOer, universiteter og offentlige myndigheder. Fx trækkes der på frivillige til indsamling af artskort over, hvor de forskellige arter findes i den norske natur. Der hyres ressourcer fra universiteter til større projekter. Endelig arbejder man meget med at inddrage alle relevante parter og derved nå en konsensus om definitioner, fx i forbindelse med fastlæggelse af de forskellige landskabstyper. Man arbejder på at fastlægge det faglige grundlag, derefter lader man det være op til politikerne at fastlægge udmøntningen. Ved at sikre inddragelse (altså at forsøge at få fleste mulige til at få et medejerskab for natur, flora og fauna) forebygges konflikter. Ligeledes ved at sikre et fælles grundlag for naturtypebeskrivelser, så gives der mulighed for at få lagt en politisk langtidsplanlægning med rammer, alle kan forstå og acceptere, da grundlaget er der for politiske beslutninger, strukturudvikling og -planlægning. Det lød noget hyggeligere end vores danske arbejdsform. Jeg tror, vi kunne lære en hel del af denne måde med medinddragelse og ved at lade en lille uafhængig enhed opbygge et tæt samarbejde i stedet for politiserende arbejdsformer og skyttegrave. Statoil: CO 2 lagring er en god ide, men endnu ikke lønsom Som en del af det nordiske NLR-møde i Trondheim var der besøg hos Statoils forskningsafdeling Rotvoll. Lidt langt væk fra det normale jordbrugsakademiske område, set med danske briller, men i Norge er det også en del af Naturviternes arbejdsfelt. Nemlig miljødelen i off shore branchen, hvor marinebiologer gør deres for at sikre viden inden for et stærkt felt i Norges undergrund, og hvor det er vigtigt med fokus på bæredygtig udvikling og hensyn til miljø. Besøget viste primært to sider af forskningsarbejdet, nemlig udvikling af transport af gas og olie under arktiske forhold og lagring af CO 2. For begge forskningsfelter gjaldt, at de formodentlig midlertidigt var sat lidt i bero pga. de faldende oliepriser og de øgede mængder naturgas som følge af skifergasudvindingen. Skifergassen har sænket verdensmarkedsprisen og dermed udsat investering i indvinding fra svært tilgængelige områder, hvor man skal udvinde gas og olie under is og transportere produkterne via lange rørføringer på havbunden. Dette er bekosteligt, men er område, som Statoil fortsat udvikler og forsker i, således at dette kan gennemføres med hensyn til de udsatte miljøer, som udvindingen skal ske i og de vanskelige klimatiske forhold. Vi hørte om de udfordringer, som de lange rørføringer og udvinding under havet medfører ved høje tryk. Der var også fokus på behovet for høj sikkerhed, bl.a. blev der henvist til de problemer, der havde været for BP i den mexicanske golf. Vi fik også set testanlæg for CO 2 lagring. Masser af rør, ledninger, målere, altså rigtigt ingeniørguf. Men beskrivelsen af arbejdet med at finde måder til at effektivisere CO 2 lagringen gav i høj grad mening. Statoil har de første storskalaanlæg kørende, men kun i forbindelse med boringer og oparbejdningsanlæg, et eksempel er anlægget i Algeriet. Den store udfordring bliver at få transporteret CO 2 fra land og undervejs klare såvel tryk som lave temperaturer. Vi kunne høre, at der arbejdes med det, men også at det er så omkostningskrævende, at det kun kan blive lønsomt ved væsentligt højere CO 2 priser. Der er altså viden, men der mangler økonomisk grundlag - den har vi jo hørt før, og det argument kommer helt sikkert igen. [ JORD & VIDEN august 2013 ] 15

16 [ EFTERUDDANNELSE ] Ny læring - nødvendighed og luksus En supplerende uddannelse kan give et stort udbytte - personlig udvikling såvel som ny konkret viden og nye værktøjer til brug i ens professionelle virke TEKST: ANNA-CHRISTA BJERG, SELVSTÆNDIG For at kunne manøvrere i en kompliceret verden skal man acceptere kompleksitet og udvikle evnen til at håndtere den. Med William Bowens ord: Grasping complexity - embracing it - is a critical capacity to be learned earlier rather than later in life (Bowen 2012). En master i informations- og kommunikationsteknologi og læring fra Aalborg Universitet (MIL) har bidraget til at udvikle mine evner til at håndtere kompleksitet og givet en større åbenhed over for forandringer. Jeg vil gå så langt som til at mene, at det i kombination med min agronomfaglighed og mine tidligere erhvervserfaringer har lagt grunden til, at jeg turde blive selvstændig - først på deltid og nu på fuld tid. Som selvstændig med eget firma bruger jeg både min hidtidige faglighed og erfaringer som agronom og den nye faglighed 16 [ JORD & VIDEN august 2013 ]

17 som master i IKT og læring. Til sammen giver de to uddannelser mig en større styrke og helhedsforståelse. Baggrund, udgangspunkt og det praktiske Jeg begyndte på MIL ved siden af mit arbejde som forlagsredaktør af undervisningsmaterialer og fagbøger for min daværende arbejdsgiver og nuværende samarbejdspartner Landbrugsforlaget på Videncentret for Landbrug. Efter nogle år med traditionelle agronomjob havde jeg i mange år arbejdet med uddannelse, efteruddannelse, undervisningsmaterialer og fagbøger. Forlagsbranchen er, og var allerede dengang, i færd med en omfattende omstillingsproces, hvor digitale udgivelser og samarbejdsformer spiller en større og større rolle. Derfor var MIL en oplagt mulighed for ny og nyttig viden, fordi det er åbenlyst, at både det digitale aspekt og viden om læring spiller en større og større rolle i det professionelle og det private liv. At bekoste en hel uddannelse er noget af en udskrivning, men jeg var så heldig, at uddannelsen blev finansieret delvist af Landbrugsforlaget, delvist af mig selv med støtte fra Agronomfonden. At finde tiden var nok det sværeste. Man skal lægge op til timer om ugen i løbet af et semester, typisk aften eller weekend. Møder med andre skal selvfølgelig foregå på aftalte tidspunkter, mens resten af tiden, faktisk to tredjedel, lægges frit efter ens egne ønsker og muligheder. Uddannelsen er tilrettelagt som fjernundervisning. Dvs. bortset fra to seminarer á 2-3 dage i hvert semester, så foregår al undervisning og opgaveløsning hjemme over internettet. Hvert semester er der 3-5 større eller mindre opgaver, som man skal løse i grupper eller alene samtidig med, at man skal deltage i faglige debatter om semesterets pensum over en fælles digital platform, som primært var Firstclass. Derudover holdt vi fælles undervisningssessioner i Adobe Connect, Skype og sågar i den virtuelle verden Second Life via avatar. Nyt stof og nye mennesker Det var dejligt at begynde på en ny uddannelse og lære en masse nyt, og det var ikke mindst en fornøjelse at møde en masse nye mennesker fra andre brancher og miljøer, hvor den fælles parameter var, at alle på en eller anden måde beskæftigede sig med uddannelse og efteruddannelse. Gruppearbejdet med unge og ældre fra andre undervisningsmiljøer var også noget, jeg var glad for og lærte meget af. Aldersmæssigt var folk spredt over hele spekteret med en overvægt af folk mellem 30 og 45 år. For de fleste var dette deres anden uddannelse, så der var en meget bred faglighed repræsenteret i diskussionerne. Aha-oplevelser og indsigter Der var mange aha-oplevelser imellem al den nye viden, jeg stiftede bekendtskab med og fik afprøvet. En af de nye ting, jeg valgte at gå helhjertet ind i pga. uddannelsen, var sociale medier. I begyndelsen var jeg en smule reserveret, men blev nødt til at sætte mig ind i det for at få det fulde indblik i nettets muligheder og brug. I dag er jeg glad for både min LinkedIn og Facebook profil, hvorimod Twitter og Pinterest (primært billedmedie) ikke bruges så aktivt, selv om jeg har en profil begge steder. Nogle mennesker er tilbøjelige til at afskrive sociale medier som spild af tid. Det kommer - som så meget andet - an på, hvordan man bruger dem. De er en kilde til at dele information og ideer med andre mennesker, også folk geografisk langt væk. Nogle vil mene, det er unødvendigt, at det er overfladisk, ja endda farligt - hvad kan man ikke bruge det til? Men de, der bruger sociale medier, har simpelthen adgang til flere mennesker og mere viden. Tiden, som sociale forandringer er om at slå igennem, holdt op mod menneskers levetid. Mennesker i dag skal klare at omstille sig til op mod fem sociale forandringer i deres levetid, og sandsyn-ligvis endnu flere i fremtiden. Man kan altså ikke nu som tidligere udelukkende bygge på det, man lærte som ung. (Knowles, p. 557). En væsentlig del af studiet er også læsningen af de store mængder af baggrundslitteratur, bl.a. om læringsteori, som det var noget nær umuligt at komme igennem på den givne tid, men som også gav mange spændende nye indsigter. Den udvalgte figur fra en tekst af Malcolm Knowles (2012) er et eksempel på sådan en indsigt. Figuren fortæller meget konkret, hvorfor man skal lære hele livet, og hvorfor det er endnu vigtigere i dag end for 100 år siden. Mit afsluttende speciale handlede om identitet, relation og læring for årige, med unge på grundforløbet i landbrugsuddannelsen som eksempel, og det gav også et spændende studieophold på en landbrugsskole. Bare gå i gang! Min ekstra uddannelse ser jeg både som en nødvendighed og en luksus. En nødvendighed, fordi jeg uden denne opdatering til nutiden og fremtiden ikke kunne tilbyde mine kunder en ordentlig service. En luksus, fordi det stadig er få forundt at få sig to uddannelser. Men hvis du har lyst, så bare gå i gang. Det er godt givet ud! Litteratur Bowen, William G. (2012): The Atlantic, 30. april 2012, lokaliseret den 24. juni 2012 på: increasing-thae-value-of-a-liberal-education/256524/ Knowles, Malcolm (2012): Andragogik - en kommende praksis for voksenlæring. I Illeriis, Knud (2012): 49 tekster om læring, Samfundslitteratur. [ JORD & VIDEN august 2013 ] 17

18 [ JORDBRUGSFORSKNING ] Forskningen skal gøre nytte Seniorforsker Lars J. Munkholm fra Aarhus Universitet har for nylig forsvaret sin doktordisputats om jordens smuldreevne. Ønsket om at gøre en forskel og lysten til at vide mere er nogle af nøglebegreberne i hans arbejdsliv. Og han vil hellere publicere færre, men solide artikler frem for at fokusere på ren produktion TEKST: LOTTE FRANDSEN, FREELANCE-JOURNALIST Det er afgørende for Lars J. Munkholm, at hans forskning giver en indsigt, der kan bruges i produktionen. Det videnskabelige arbejde skal være til gavn i praksis og ikke bare en akademisk øvelse. Dertil kommer en lyst til at finde videnshuller og forsøge at fylde dem. - Min forskning skal bidrage med noget, der gør en forskel. Og jeg har altid været nysgerrig efter at vide, hvordan ting fungerer. Det er en stor drivkraft i min forskning, forklarer Lars J. Munkholm, der gennem hele sin karriere har haft fokus på kvaliteten i forskningen. - Det er vigtigt, at vi ikke bliver fokuserede på ren produktion, men hele tiden har en kvalitetsbevidsthed med i alt, hvad vi gør. Vi forsker jo ikke for at få trykt en masse papir. Kvaliteten er vigtigst Lars J. Munkholm besluttede for et par år siden at samle sin forskning i en doktorafhandling. Han havde lyst til at sammenfatte og afrunde sin hidtidige videnskabelige produktion og vurderede, at der var substans nok til at kunne bære en doktorafhandling. - Jeg stod midtvejs i min karriere med nogle år som forsker bag mig og en del år foran mig, så det var et oplagt tidspunkt for mig at gøre status på: Hvad har jeg opnået, og hvad skal jeg bruge min energi på fremadrettet? Forsvaret gik rigtig godt og var for Lars J. Munkholm en unik lejlighed til at få re- spons på sin forskning og til at blive klogere. - Det var helt klart en dejlig dag og en enorm personlig tilfredsstillelse at tage det skridt. Jeg havde den ære at have englænderen Tony Dexter som opponent. Han er the grand old man inden for området og har virkelig præget hele vores forskningsområde de seneste fire årtier. Jeg har været meget inspireret af det, han har lavet, og det var stort at have mulighed for at diskutere mit arbejde med ham, siger Lars J. Munkholm. Det har givet en ro i sindet, at hans forskning er solid nok til en doktordisputats og til at opnå anerkendelse som ekspert på området. - Det er vigtigt for mig, at der er bund i det, jeg laver. Forskningen er ikke en pølsefabrik, hvor det bare handler om at få langet noget over disken, som er lige akkurat godt nok til at kunne passere. Men ifølge Lars J. Munkholm går udviklingen mod at producere mest muligt. - Desværre er der en global trend inden for forskning, hvor det hele drejer sig om, hvor mange publikationer og citationer, man har. Der bliver en ensidig fokus på produktion i stedet for det, det egentlig handler om: At skaffe større indsigt, der kan bruges til noget. Lars J. Munkholm medgiver, at han er glad for sine publikationer og for lugten af tryksværte. - Det giver da et kick at få noget publiceret i et tidsskrift, men om 30 år tæller det ikke, om man har fået publiceret syv eller ti arbejder. Der vil være nogle få nøglepublikationer, som andre kan bruge, og som har været med til at bringe området fremad. Det er dét, vi er her for - og ikke for gold produktion. Den indstilling forsøger Lars J. Munkholm at give videre til sine ph.d.studerende. - De får at vide, at de hellere skal lave tre solide publikationer i stedet for fem, som kunne være skrevet sammen. Vi skal hele tiden være fokuserede på kvaliteten og ikke gå efter ren produktion. Skriveprocessen er den sjoveste Interessen for at forske fik Lars J. Munkholm allerede under studiet, hvor han skrev speciale i Nigeria om sporstoffer i tropejord. - Jeg kan godt lide at fordybe mig i nogle områder. Intellektuelt er det enormt stimulerende at få en idé og så få afprøvet, om der er noget i den eller ej. Og jeg har en stor appetit på at vide mere, for når man åbner én dør og dykker ned i et emne, rejser der sig hele tiden nye spørgsmål, som det kunne være interessant at få besvaret. Der er både mange faktuelle ting, vi ikke ved ret meget om, og der er mange spørgsmål om, hvordan systemer fungerer. Jeg vil gerne være med til at udfylde nogle af de huller. Lars J. Munkholm trives med hele den videnskabelige proces med at få ideer, udarbejde forsøgsplaner, være ude i mar- 18 [ JORD & VIDEN august 2013 ]

19 Foto: Janne Hansen Lars J. Munkholm 45 år 1992 cand. agro planteavlskonsulent i Hobro og Mariager nu seniorforsker, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Maj 2013 dr. scient. på en afhandling om jordens smuldreevne Bor i Hviding i Midtjylland med sin kone og tre sønner på 14, 11 og 10 Foto: Janne Hansen ken og udtage prøver. Det er vigtigt for ham at være med i hele forløbet, så han ved, hvad der er foregået i stedet for bare at få stukket nogle tal ud. - Jeg vil have føling med processen hele vejen, fortæller han. Men særligt skriveprocessen tiltaler ham. - Det er det sjoveste. At kigge på egne data og se, hvordan man kan forklare dem, og se om andre har fundet noget tilsvarende. Det er også, mens jeg skriver diskussionen, at jeg sætter tingene i perspektiv, får øje på nye sammenhænge eller nye emner, der skal belyses. Her bliver det synligt, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved. Lars J. Munkholm genererer også nye ideer, når han snakker med kollegaer på den daglige arbejdsplads på Institut for Agroøkologi eller med udenlandske samarbejdspartnere fra især USA og Canada, hvor han har været på forskningsophold flere gange. - Jeg holder meget af at sidde og undre mig over noget og komme lidt videre i samspillet med kollegaer, så vi kollektivt bliver klogere. Som et eksempel på en frugtbar udveksling af viden nævner Lars J. Munkholm sit samarbejde med fysikerne på Aarhus Universitetshospital, hvor han i snart 15 år har CT scannet jord for at blive klogere på strukturerne. Han har også PET scannet planter for at se, hvordan de optager kulstof og transporterer det ned til rødderne. - Det har været enormt inspirerende at samarbejde med andre faggrupper, der arbejder med helt andre objekter og se, hvordan de behandler deres billeder, høre hvad de kan se på billederne og så koble det til, hvad vi kan gøre på jord. Fysikerne har maskinerne og teknikken, men det er ikke bare maskinstationsarbejde set fra deres side, for vi mødes i et ægte interessefællesskab om strukturer. Yderligere oplysninger: Seniorforsker Lars J. Munkholm, lars.munkholm@agrsci.dk, og Ifølge Lars J. Munkholm kan hans forskning bidrage til en mere intelligent jordbearbejdning, der kan medføre en bedre planteetablering og et mindre forbrug af energi. - Der er store potentialer for at gøre det bedre, end vi gør i dag. En god planteetablering er en forudsætning for at kunne udnytte de hjælpestoffer, man bruger i produktionen. Og man bruger meget energi på jordbearbejdning, især hvis man pakker jorden for meget, når man kører med tunge maskiner og bagefter er nødt til at løsne og harve jorden. Hvis jeg kan bidrage til en mere optimal udnyttelse af ressourcerne, har jeg opnået dét, jeg gerne vil: At gøre gavn med min forskning. [ JORD & VIDEN august 2013 ] 19

20 [ PH.D. ] En ph.d.grad er et godt afsæt til nye karriereveje Som jordbrugsakademiker med en ph.d.grad står du stærkt, når du skal videre ud i arbejdslivet. Har du spørgsmål til dine karrieremuligheder eller ønsker du inspiration og gode råd, så kontakt JA TEKST: HANNE JENSEN, KARRIERE- OG KOMPETENCEKONSULENT Når du har gjort din ph.d.grad færdig, vil du i nogle tilfælde kunne få ansættelse på samme arbejdsplads; men ofte må du i gang med at udforske nye karriereveje. Det er med andre ord tid til at gøre status og overveje dine karrieremuligheder. Hvilke resultater har du opnået i dit ph.d.projekt? Hvilke kernekompetencer har du lige nu? Hvordan ser det ud med dit netværk? Og hvordan kan det alt sammen hjælpe dig med både job og udvikling? Der er mange spørgsmål, som kræver et svar, inden du begiver dig ud på arbejdsmarkedet. På JAs hjemmeside er der et professionelt værktøj, Karrierenavigation, som kan guide dig igennem og give dig svar på mange af dine spørgsmål. JAs sekretariat er også klar med råd og inspiration til din ph.d.karriere. Specialist eller generalist Med en ph.d.grad i bagagen er det vigtigt at stille sig spørgsmålet:»er jeg specialist eller generalist?«. I andres øjne er du specialisten, som har taget en forskeruddannelse, der giver adgang Foto: Colourbox til forskerstillinger i det offentlige såvel som på det private arbejdsmarked. Når du søger som specialist, kan du ikke forvente at finde jobopslag, der matcher dine specielle kompetencer. Det er derfor en god idé at søge uopfordret. Det kræver indgående research af virksomheden, og ansøgningen skal være målrettet og fortælle, hvad du kan tilbyde. Slut af med at skrive, at du kontakter virksomheden. Send ansøgningen til den chef i virksomheden, som du forventer, vil være den ansvarlige for en eventuel ansættelse. Life Science Med en ph.d.grad er der gode muligheder inden for Life Science branchen, der rummer hele forsknings- og udviklingsområdet inden for bioteknologi, lægemidler, fødevarer og medico. Det er et af de mest succesrige og ekspansive områder i Danmark i de seneste 30 år, og ofte er det et krav at have en ph.d.grad som ballast for at opnå job i branchen. JA tog sammen med DDD et grundigt kig på branchen i efteråret På JAs hjemmeside ja.dk under Karriere og Kompetence finder du en firmadatabase, en database med jobbetegnelser og en karrieredatabase. Til sammen giver de tre databaser et unikt billede af branchen lige nu. Specialisten, der vil være generalist Som ph.d. kan det være en særlig udfordring at søge job, som ikke relaterer sig til forskning. På arbejdsmarkedet bliver du betragtet som specialisten, der kræver store fagspecifikke udfordringer i jobbet. Hvis du har besluttet dig for, at dit næste job skal være som generalist, fx inden for formidling, kræver det noget særligt at overbevise en kommende arbejdsgiver om, at du ikke vil kede dig i jobbet. Det stiller også andre krav til dit CV og din ansøgning, hvor vægten i højere grad skal være på dine generelle kompetencer som akademiker end på din fagspecifikke viden. Tag kontakt til JA, hvis du ønsker råd og vejledning. Uanset hvilken vej du vælger efter din ph.d., kan JA hjælpe dig med råd og sparring i forhold til dine ansøgninger, CV og muligheder på arbejdsmarkedet. Sekretariatet har et indgående kendskab til de kvaliteter, man kommer ud med som jordbrugsakademiker og ph.d. og derved også til karrieremulighederne. 20 [ JORD & VIDEN august 2013 ]