Vi skal stadig arbejde med de relationer, vi har til hinanden. Det gælder både medarbejder til medarbejder og mellem medarbejdere og ledelse.

Transkript

1 UU INFO Juli 2009 Kultur i UU fra de indre linier i UU Samarbejde med ungdomsuddannelserne Veloplagte forældre med arabisk og somalisk baggrund mødte UU Århus-Samsø UU på seminar i Fuglsø Hold fast - projekt til mindskelse af frafald på ungdomsuddannelserne og jeg fik en masse ud af det. Elevernes evaluering af introkurserne UU i Job Info i Jobcentret Personalia KORT NYT UU på Uddannelses- og Jobmesse Mentornetværk samling af byens mentorordninger Optagelsesprøverne hvordan gik det Kultur i UU - fra de indre linier i UU Helvede er, når vi er helt alene med os selv, og når vi ikke er i godt selskab. (K.E. Løgstrup) Af UU Leder Viggo Munk Kultur kan forstås på mange forskellige måder, men en ting er givet, og det er, at kultur er noget, vi skaber, og det er noget vi skaber sammen. Vi skaber en fælles referenceramme og et fælles sprog. I det daglige handler vores kultur om det, vi gør med hinanden, de måder hvorpå vi omgås og taler til og med hinanden, og de relationer vi indbyrdes har på kryds og tværs i organisationen og i det felt, hvor vores fællesskab funderes. De rammer eller normer, vi sammen eller andre sætter for arbejdet, har betydning for, hvad det er, vi siger og gør i dagligdagen, hvad vi ser som succeser og fiaskoer, hvad der er tilladt og ikke tilladt. og så er det helt klart, at de traditioner, vi opbygger sammen, betyder meget for opfattelsen af en fælles kultur og et fælles sprog. Et velfungerende fællesskab UU Århus-Samsø har været gennem en organisatorisk forandring, og det seneste år er gået med at indarbejde nye måder at være sammen på. Hovedformålet er at samle organisationen mere og skabe et fælles fundament for vejledningen af de unge, som jo er vores kerneopgave. Det er ledelsen oplevelse, at vi har et velfungerende fællesskab. Der er blandt medarbejderne stor gensidig anerkendelse af hinandens styrker og opgaver, og der er ikke mindst en stor vilje til hinanden. Medarbejderne er gode sammen, gode til at støtte og hjælpe hinanden og altid parate. Der er således et stort potentiale for yderligere udvikling eller forandring af organisationen. Målet er her at skabe endnu mere sammenhæng både overordnet og i den daglige praksis. Vi skal stadig arbejde med de relationer, vi har til hinanden. Det gælder både medarbejder til medarbejder og mellem medarbejdere og ledelse. Vi siger, at det at være vejleder i UU er et ensomt vagabonderende job, og vi organiserer det sådant set også stadig som sådant. Vi skal imidlertid gøre op med den privatpraktiserende vejleder. I stedet for at hver vejleder har mine unge eller mine klasser, skal vi i højere grad dele unge med hinanden. På den måde arbejder vi os også frem mod en fælles forståelse af, hvad en uu vejleder er og gør og væk fra opdelingen mellem grundskolevejledere og ungevejledere. Vi skal således skabe et fælles sprog om vejledningen i UU Århus-Samsø.

2 Det er tanken, at vejlederne skal sættes sammen i teams. Og i stedet for at tildele den enkelte vejleder vejledningsopgaven for en række skoler eller en gruppe af unge årige får teamet en klump opgaver og retten til at sammen at sikre, at opgaverne løses. Teamet kan så organisere sig, som det finder mest hensigtsmæssigt. Kommunikationen mellem medarbejdere og ledelse kan altid optimeres i en så spredt organisation som UU. Det er centralt, at ledelsen sikrer et højt informationsniveau og praktiserer stor åbenhed, og det er omvendt vigtigt, at medarbejderne bruger ledelsen aktivt i arbejdet med at løse opgaver og tilrettelægge arbejdet.. Vi har alle et ansvar for gode og ligeværdige relationer. En fælles platform for udveksling og dialog vil klart kunne styrke kommunikationen i UU. Det helt centrale i den sammenhæng er opgøret med det virtuelle UU, UU Århus-Samsø skal have rod et sted. Selvfølgelig skal vejledningen i grundskolen stadig sker ude på skolerne og tæt på den unge, men tanken er, at medarbejderne skal have oplevelsen af at høre til et sted og have adgang til at mødes med hinanden, forberede sig, udvikle vejledningsmetoder og værktøjer, og hvis det ønskes udføre de daglige administrative opgaver. En hver stærk kultur har en række traditioner, og det gælder også for UU. Vi er ved at opbygge disse med julearrangement, sommerarrangement, seminar og 15. marts fest. Og måske kommer der nye til. Der er ingen tvivl om, at organisationen har stort udbytte af traditionerne og de aktiviteter, der knytter sig til de forskellige arrangementer af både faglig og social karakter. Vejledningsprofessionen i UU Vores felt er vejledning, og den fælles faglighed, der knytter sig til vejledningsprofessionen, har en stærk sammenbindingskraft for UU. Vi er vejledere af Guds nåde, og alle sætter en stor ære i at levere god vejledning og medvirke til, at vejledningens kvalitet fastholdes og udvikles. Professionsområdet tegnes af en række faktorer i UU Århus-Samsø. For det første af det faktum at vejlederne har vejlederuddannelse og stor erfaring inden for feltet. For det andet af ydre rammer som lov og bekendtgørelse, etiske retningslinier og nationale målsætninger som fx 95% målet. Og endelig af den konkrete praksis vejledningen udfolder sig i. I UU vejledningens praksisfelt tegner der sig tre hovedopgaver, som hver især også rummer en faglighed. Der er grundskoleopgaven, ungedelsopgaven og specialvejledningsopgaven. Det er en stor opgave for os på en gang at opretholde den vejledningsfaglige kvalitet i hver af de tre opgaver og skabe et fælles sprog om vejledning og faglighed på tværs af disse tre områder. Men det er nødvendigt, da vi selv mærker de problemer, unge får, når vi overgiver dem fra et område til et andet. På en særlig måde kan vi tale om frafald i overgangen mellem grundskolevejledningen og ungevejledningen. Et vejledningsmæssigt frafald skabt af de strukturer, vi selv er herre over. Det skal vi arbejde med. Om svaret så er det, man betegner som helhedsorienteret vejledning (den unge hænger på samme vejleder fra sit 12. til sit 24. år) eller noget andet, er der ikke noget endegyldigt svar på lige nu. På tværs af opgaveopdelingen tegner der sig 3 niveauer i vores vejledning. Vi leverer på alle opgaveområder noget, vi kan betegne som ordinær/almindelig vejledning, noget der kan beskrives som det særlige og endelig det specielle. Den ordinære vejledning har fokus på at lære den unge at vælge uddannelse og erhverv. Skåret helt ind til benet skal vejledningen give den enkelte kompetence til at udarbejde en uddannelsesplan, som jo i et overordnet perspektiv har karakter af en karriereplan. Denne vejledning er også karakteriseret ved at foregå tæt på den unges eget miljø og indeholde en vifte af aktiviteter, der orienterer, udfordrer og giver oplevelser og erfaring. Den særlige vejledning er til dem, der uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse. For unge i grundskolen handler dette om særlige vejlednings- og undervisningsforløb, der kan tilbydes på de forskellige klassetrin. For unge årige udtrykkes den særlige vejledningsindsats ved de mange forskellige retninger, en ung kan gå på sin vej mod en gennemført ungdomsuddannelse. Det, vi i UU betegner som uddannelsestrappen, udgør et centralt værktøj for vejledningen og for begrebsliggørelsen af, at der er andre veje end den direkte vej, og at omveje meget vel kan vise sig at være nyttige i sidste ende. Den specielle vejledning er karakteriseret ved en høj grad af individualisering både i den tilgang, vejledningen vælger, og i de løsninger, der præsenteres for den enkelte. Vejledningen fordrer et udvidet samarbejde med de mange forskellige parter, der er omkring de unge, der på forskellige måde defineres som specielle. Vejledningen er i høj grad løsningsorienteret og praktisk i sin tilgang til den enkelte unge.

3 Et fælles sprog Det grundlæggende i den fortsatte udvikling af kulturen i UU handler således om at fokusere på det fælles sprog, den fælles praksis vi kan udvikle omkring vores vejledningsprofession, og om hvad god vejledning er. Det skal være et sprog, der kan skabe sammenhæng mellem de mange delelementer i vejledningen. Det skal således favne grundskole-, unge- og specialvejledningen, og det skal rumme det ordinære og det særlige og det specielle. Det skal understøtte vejledningens lærende og hjælpende elementer og således både rette sig mod unge som del af et kollektiv og som individ. Og det skal endelig give udgangspunkt for en vejledning, der på en gang er understøttende, håndholdt og udfordrende. Exit Det er vigtigt lige at vende tilbage til den indledende konstatering af, at der faktisk er et velfungerende fællesskab i UU Århus-Samsø, for det er jo det faktum, der skal bruges som udgangspunkt for at udvikle organisationen og vejledningen, så den bliver endnu bedre. Det er også det fundament, UU skal bruge til at samarbejde med alle de parter, der agerer i ungefeltet. Unge har et utømmeligt behov for hjælp og vejledning, og vejledere har et utømmeligt ønske om at støtte og udfordre. Vi kan ikke opfylde behovet, men det er klart, at ved at samarbejde på alle leder og kanter kan vi komme meget længere, end vi kan alene. Samarbejde med ungdomsuddannelserne Af UU Leder Viggo Munk UU Århus-Samsø siger den 31. juli tak for et godt samarbejde over de sidste 5 år med gruppen af sektoransvarlige vejledere fra ungdomsuddannelserne. De sektoransvarlige har udført en mission og har gjort det godt. De har med stor faglighed og dygtighed bidraget til at skabe et godt fundament for UU i forbindelse med centrets fødsel og i en række år derefter. Ophævelsen af sektoransvarsordningen er ikke et tegn på brud mellem UU og ungdomsuddannelserne, tværtimod. Der er fortsat brug for et tæt og godt samarbejde om unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser. Derfor er UU og ungdomsuddannelserne også i fællesskab gået i gang med at formulere samarbejdsrelationerne, så de matcher de udfordringer, vi står over for i vejledningen og i arbejdet med at medvirke til, at alle unge tager en uddannelse. UU s vejledere og vejlederne på ungdomsuddannelserne vil således også fremover have noget med hinanden blot under andre former, således vi sammen kan få nytte af den viden og indsigt, vi besidder, og således, vi kan styrke og udvikle vejledningen af unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Så kære sektoransvarlige. I skal have en stor tak for jeres engagement, og vi siger tak for samarbejdet og på gensyn i samarbejdet. Veloplagte forældre med arabisk og somalisk baggrund mødte UU Af uu vejleder Vibeke Genefke, uu vejleder Marianne Glien og leder af grundskolen Marie Thodberg Som opfølgning på det store møde i Globus1 i Brabrand i oktober 2008, har Vejledningscenteret i Brabrand taget initiativ til en række dialogmøder., hvor forældre til elever med andet sprog end dansk inviteres til en dialog om vejledning med Vejledningscenteret og vejledere fra UU Århus-Samsø. Det seneste møde blev holdt i Globus1 den 12. maj. Det overordnede tema for aftenen var forældrerollen, og hvordan man som forældre bedst muligt støtter sine børn i deres uddannelsesforløb.

4 Den fremmødte forældregruppe repræsenterede en bred vifte af grundskoler og uddannelsessteder i Århus, og de deltagende fordelte sig i to sproggrupper somalisk og arabisk. Følgende indtryk er et sammendrag af centrale diskussioner i de to grupper: Aftenen blev indledt med en kort præsentation af UU Århus-Samsø, som satte gang i en ivrig spørgelyst til uddannelsessystemet generelt og UU s opgaver/tilbud specifikt. Debatten kom i høj grad til at omhandle grundskoleproblematikker og tydeliggørelse af, hvem der har, hvilke roller i vejledningsforløbet, flere havde fx den opfattelse, at UU var det samme som skolen. En central pointe var vigtigheden i, at forældrene lytter til vejlederen og lærerne i forbindelse med deres barns uddannelsesvalg. En alt for stor del af de unge oplever nederlag, fordi de går i gang med en uddannelse før de er parate. Der var bred enighed om, at deltagelse i sine børns liv herunder også skoleliv er helt centralt.. En far opfordrede således til, at man er deltagende fra første færd, altså helt ned ved skolestart og både i det enkelte barns skolegang, såvel som i skolen som sådan. I forlængelse heraf kom aftenens andet store tema op, som skabte en del debat: Flere forældre problematiserede, at man som forældre til en ung over 18 år har meget ringe mulighed for at kunne holde sig orienteret om sit barns uddannelsesforløb. UU oplyste om tavshedspligten, som en stor del af forældrene oplevede som meget hæmmende og problematisk. Der blev dog også talt om måder, hvorpå man kommer om dette problem uden at fordre en lovændring på området. En anden far fortalte eksempelvis, hvordan han selv havde opsøgt Aarhus tekniske Skole og spurgt sin søns lærere om, hvordan det gik, og han opfordrede forældrene til at være opsøgende på de unges uddannelsesinstitutioner. UU orienterede om muligheden for at få den unges tilladelse til at måtte udveksle oplysninger fra eks. Uu vejleder til forældre. En del forældre påpegede det svære i dette, da de unge som regel ikke er så villige specielt ikke, hvis det ikke går så godt. Her blev det igen understreget, at grundstenen lægges så tidligt i barnets skolegang som muligt. Ligesom en far påpegede, at det i høj grad også handler om at skabe et godt og tillidsfuldt forhold til sine børn gennem deres opvækst, for så vil de ikke senere have et problem med at forældrene følger med. Problematikken omkring det, at drengene i ringere grad uddanner sig end pigerne kom også op. En af de mandlige forældre pegede på, at der var få manderollemodeller op igennem barnets liv i vuggestue, i børnehave og i skolegangen. Det var visse kvinder i forsamlingen ikke enige i. Nogle forældre gav udtryk for, at de havde oplevet, at den vejleding de og deres børn havde fået, var meget kategorisk. "Det kan du blive, og det kan du ikke blive, du skal til optagelsesprøve du skal ikke.". De efterlyste, at vi som vejledere skulle se flere muligheder i de unge. De oplevede det, som om vejlederne havde magt til at bestemme, hvilken uddannelse deres børn skulle tage. Det synes at være en rigtig god og berigende aften for alle parter, hvor konklusionen på aftenen da også var, at der skal være mange flere af denne type arrangementer. Vi har jo et fælles mål og kan drage stor nytte af hinanden i målet om at skabe det mest optimale skole/uddannelsesforløb som muligt for det enkelte barn. UU på seminar i Fuglsø Af Christian Bang Kristensen, konsulent i UU Århus-Samsø Onsdag morgen den 27. maj drog medarbejderne i UU Århus-Samsø til Fuglsøcentret på kanten af Mols Bjerge ved Ebeltoft Vig. I det følgende halvandet døgn var der fire vigtige temaer på dagsordenen: Kulturen i UU Århus-Samsø. Hvad er ledelsens strømpile. Tanker til tiden. Hvordan passer man på sig selv i en turbulent hverdag. Unge med særlige behov. Definition og identifikation. Socialt samvær, networking og kulturskabende aktiviteter.

5 Kulturen i UU Århus-Samsø UU leder Viggo Munk knytter arbejdspladskulturen i UU Århus-Samsø sammen med nogle centrale begreber: Sammenhæng, relationer, fælles sprog og rammer. Det kommer til at betyde, at der skal skabes større sammenhæng i organisationen. Både mellem grundskoledelen og ungedelen og mellem vejlederne og ledelsen. Ledelsen vil også arbejde for, at UU får et fysisk sted, hvor alle medarbejdere kan arbejde og mødes både fagligt og til sociale arrangementer. Ledelsen vil fokusere på kommunikationen i organisationen fx ved at styrke videndeling, fælles sprog og fælles vejledningsfaglig forståelse af opgaverne. Fremadrettet vil ledelsen arbejde på, at vejlederne organiseres i team. Arbejdstiden skal fremover (fra august 2010) for alle medarbejdere være 37 timer om ugen med 6 ugers ferie om året. For grundskolevejlederne betyder det, at i perioder, hvor der ikke er elever i skolerne, skal vejlederne bruge tiden til fx møder, udvikling, planlægning og administrativt arbejde. Der skabes nye traditioner for sociale arrangementer i UU: 15. martsfest, sommerafslutning, julefest og seminar (internat). Tanker til tiden Hvordan passer man på sig selv i en turbulent hverdag? En problemstilling som Poul Lundgaard Bak, læge og chef for Videncenter for Sundhed og Trivsel i Børn & Unge belyste gennem et spændende og engagerende foredrag. Foredraget tog afsæt i bogen: Tanker til tiden praktisk viden om tanker og følelser og hjernen, som Poul Bak har skrevet. Bogen opsamler den nyeste viden om hjernen, tanker og følelser og de processer, der får mennesker til at agere på bestemte måder i forskellige situationer. I foredraget satte Poul Bak fokus på eksempler og teorier, der har praktisk personlig anvendelsesværdi for os som medarbejdere på en arbejdsplads. Fra en vejledervinkel gav oplægget forståelse for, hvorfor og hvordan børn og unge reagerer i forskellige situationer således at vejlederen fx kan forudse og opløse konflikter, inden de opstår. I forordet til bogen skriver Poul Bak: Bogen handler meget om omtanke. Omtanke hjælper os med at sortere hvilke tanker og følelser skal omsættes til handlinger og hvilke tanker og følelser har bedst af bare at falde til ro. Videncenter for Sundhed og Trivsel er forankret i Børn & Unge og har fokus på aldersgruppen fra 0 18 år, men alle medarbejdere i Århus Kommune kan trække på hjælp og bistand fra centret. Unge med særlige behov Trine Harck indledte dagen med begejstring over, at være "hjemme igen". Flere af vejlederne har været igennem vejledermoduler, hvor Trine har været underviser. Trine bemærkede, at hun kender "hesten på travet", og derfor havde hun forberedt, at vi ikke skulle læne os tilbage og modtage et langt oplæg fra hende, men at vi skulle arbejde på at fabrikere nogle synspunkter, der kunne gøre os klogere på: "Hvem er de unge med særlige behov"?, og hvilke metoder bruger vi til at afsøge målgruppen i skolen? Trine holdt et kort oplæg som igangsætning af arbejdet. Herefter blev vi delt i grupper, hvor vi først parvis - og derefter i grupper skulle komme med overvejelser og iagttagelser af målgruppen.

6 Anden runde i arbejdet var akvariemodellen. Her var der "vidner", interviewere og plenum som refleksionsgruppe, der skulle komme med bud på, hvordan vi får øje på målgruppen. Det var meget inspirerende, fordi der netop var udgangspunkt i den praksis, som både special-, grundskole- og ungevejlederne ofte står i. I tredje runde blev vi delt i grundskole-, unge- og specialvejledere, og vi skulle komme med opsamling på handling ift. arbejdet med unge med særlige behov for vejledning. Det hele skulle samles på en planche, og der var mange målrettede forslag og ideer. Plancherne blev taget med hjem af ledelsen til videre arbejde. Socialt samvær, networking og kulturskabende aktiviteter Medarbejderne i UU Århus-Samsø er ansat i en speciel organisation, hvor de fysiske arbejdspladser er spredt over hele byen på mere end 70 forskellige postadresser. Alle mødes kun ved særlige lejligheder nogle få gange om året. Det betyder, at et arrangement som fx Fuglsøseminaret er overordentligt vigtigt for at bevare og udvikle kollegiale relationer og dermed også sammenhængskraften i UU. Gruppebillede med næsten alle Imellem og efter de store faglige programpunkter er der mere uformelle møder på tværs af distrikter og den daglige opgaveløsning. Og så er der morgenløb for de særligt friske, gåture i omegnen for de filosofiske og aftenfodbold for sportsdrengene. HOLD FAST Projekt til mindskelse af frafald på ungdomsuddannelserne I Region Midt og Syd Af Marie Thodberg, afdelingsleder for grundskolen i UU Århus-Samsø Ungdomsuddannelser, produktionsskoler og Børn og Unge deltager sammen med UU Århus-Samsø, UU Favrskov og UU Skanderborg Odder i et storstilet millionprojekt iværksat af region Midt og Syd. De mange millioner kommer fra den konkurrenceudsatte pulje, og Region Midt og Syd er gået sammen om at søge om projektet: Forbedrede rammevilkår på ungdomsuddannelserne (frafald) et toårigt projekt i til ca. 40 mio. kroner! Administrationen foregår centralt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Formål Projektet skal medvirke til at opnå regeringens og regionernes målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Projektet gennemfører én samlet koordineret indsats på tværs af ungdomsuddannelserne i de to regioner med henblik på at samle indsatsen mod frafald i ungdomsuddannelserne. Projektet søger at indtænke samtlige aktører fra det tidspunkt, de første unge begynder at falde fra i slutningen af Folkeskolen, til de unge har gennemført en ungdomsuddannelse. UU erne spiller en central rolle som bindeled mellem samtlige aktører.

7 Projektet drager nytte af de institutionsoverskridende samarbejdsflader ved forankring i lokale konsortier og gennem videndeling og erfaringsudveksling på tværs af regionerne. De deltagende partnere deler sig op i mindre geografiske enheder, såkaldte konsortier. Østjylland er et konsortium bestående af UU Skanderborg Odder, UU Favrskov og UU Århus-Samsø samt ungdomsuddannelser, Børn og Unge i Århus samt områdernes produktionsskoler. UU Djursland har dannet sit eget konsortium, og i region Midt er der i alt 6 konsortier. Projekter i konsortium Østjylland Konsortium Østjylland har vedtaget at udvikle følgende fem projekter, hvoraf de to er obligatoriske for alle konsortier. 1. Mentorprojekt udvikling af tværgående mentorforløb. 2. Indslusning med fokus på fastholdelse i perioden 15. marts til 1. september. 3. Introduktionsforløb faglig støtte og styrkelse af studiekompetencer. 4. Opsamlingskurser - tilbud til unge der er faldet fra en ungdomsuddannelse. 5. Praktikpladsprojekt udvikling af metoder til at skaffe praktikpladser til de svageste. Projekterne skal være repræsenteret i konsortiet, men ikke nødvendigvis hos hver partner. I projekterne er der i udgangspunktet ikke tale om at opfinde nyt, men at udvikle på allerede iværksatte aktiviteter. Det er tanken, at aktiviteterne skal kunne bringes i drift efter endt projektperiode. Organisering UU Århus-Samsø er koordinator i konsortiet, og Ruth Jensen er tilknyttet som faglig og administrativ medarbejder. I løbet af efteråret vil der blive afholdt planlægningsmøder med alle partnere i konsortiet med henblik på fastlæggelse af indhold i projekterne. Projektet får endeligt tilsagn om midler i januar 2010, hvorefter de egentlige aktiviteter vil blive iværksat.. og jeg fik en masse ud af det 8. klasse Introkurser Elevernes evaluering Ved Ruth Jensen, Bro-koordinator, UU Århus-Samsø Efter afslutningen af introkurser i 8. kl. i skoleåret har UU Århus-Samsø inviteret udvalgte 8. klasser til at deltage i en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. 8. klasse eleverne har deltaget i to obligatoriske intro-kurser af 3 dages og 2 dages varighed. I det følgende præsenteres kort hovedlinjer og resultater af denne evaluering. Hvem valgte introkurserne Det er i høj grad elevernes egen interesse, der har styret deres valg af introkurser, idet 78,9 % angiver egen interesse som den primære faktor. De væsentligste hjælpere i beslutningen er uu vejlederen og forældrene. 31,6 % angiver, at de har fået hjælp af dem i beslutningsprocessen omkring 3 dages besøget. Der er en interessant forskel til 2 dages besøget, hvor elevens egen interesse er dalet til 53,7 %, forældrenes indflydelse er dalet til 21 %, men uu vejlederens hjælp er steget til 48,4 %. Kammerater og klasselærer spiller en mindre rolle, idet kun ca. 11 % angiver dem som hjælpere i processen. Klasselæreren dog en smule højere ved 2 dages besøget. Vidste eleverne nok De fleste elever har en god viden om introkurserne, inden de starter. Elevernes viden om 3 dages kurset er bedre end deres viden om 2 dages kurset, til trods for at de har modtaget orienteringen om dem på samme tid af de samme personer. Der er ca % forskel i vidensniveau. Elevernes viden er størst om formålet med kurserne, mødetid og sted og transport og mindst om indholdet af kurserne (kun ca. 40 % angiver, at de vidste nok) til trods for, at de kan læse om dem på brobygning.net og har fået beskrivelserne printet ud af deres uu vejleder. De har primært fået deres viden fra uu vejlederen (ca. 70 %),

8 undervisningen i 8. klasse (ca. 38 %) og fra brobygning.net (ca. 14 %). Disse svar giver naturligt nok anledning til at vurdere, om beskrivelserne kan forbedres, så eleverne føler sig bedre orienteret. Blev de modtaget godt Eleverne angiver at være blevet vældig godt eller godt modtaget på introkurserne, og de opgaver, de blev stillet over for, var passende i omfang og sværhedsgrad, ligesom de har vurderet både det sociale miljø og undervisningen som helt i top eller godt nok. Dog er der her også en forskel på 3 dages og 2 dages kurserne, idet både modtagelsen og undervisningen på 2 dages kurserne vurderes mindre positivt end på 3 dages kurserne. Om det har noget med elevernes motivation at gøre, eller om 2 dages kurserne skal have en kritisk revision vil blive diskuteret i Bro-samarbejdet. Er de blevet klogere Hele 86,3 % angiver at have fået en større og bedre viden om de uddannelser, de har været på introkursus på, og 65,3 % angiver, at de er blevet mere afklaret om, i hvilken retning deres uddannelser skal gå, mens 29 % ikke er blevet mere afklaret. 48,4 % overvejer stadig den samme uddannelse, mens 25,6 % er i tvivl, og 11,4 % angiver at have skiftet ønske. Var det en succes Elevernes kommentarer om oplevelserne er ofte fornøjelig læsning, der spænder fra det meget positive: Jeg synes, det var fedt at være derhenne! til det mere negative: Jeg syntes, det var enormt kedeligt og trættende. Begge udsagn indeholder jo rigtig meget afklaring. Det er da også uu vejledernes og skolernes oplevelse, at introkurserne i 8. klasse har været en stor succes og har været en stor hjælp til at afklare eleverne om deres videre forløb i 9. klasse og senere. Det ses blandt andet ved, at disse elevers deltagelse i frivillig brobygning i 9. klasse i efteråret 2009 er dalet markant i forhold til efteråret 2008, hvor eleverne ikke havde været på introkurser i 8. klasse. Så der er heldigvis et godt grundlag at arbejde videre på i den fortsatte udvikling af introkurser og brobygning. Tak til alle samarbejdspartnere og deltagere i Introkurser UU i Job Info i Jobcenter Århus Af Poul Bøg, konstitueret afdelingsleder af ungedelen i UU Århus-Samsø Når unge mellem 15 og 25 år, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, henvender sig i Job Info henvises de til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). I april måned var 268 unge i denne aldersgruppe i kontakt med UU. 53 af henvendelserne udmøntede sig i vejledningssamtaler om uddannelse og jobsøgning herunder udarbejdelse af målgruppevurderinger til en produktionsskole og uddannelsesplaner. 36 af de 268 henvendelser havde et uddannelsesmæssigt perspektiv, men de unge havde for en kortere periode en forsørgelses-problemstilling, der skulle løses - inden de senere havde planer om at starte på uddannelse, uddannelsesforberedende aktiviteter eller afklarende forløb. 138 af henvendelserne til UU i april måned drejede sig primært om forsørgelse men hvor de unge mødes med et uddannelses- eller jobmæssigt perspektiv hos UU, inden de evt. går videre i Job Info. Gør de unge det, medbringer de et samarbejdspapir fra samtalen hos UU til andre medarbejdere i Job Info. For maj måned så henvendelserne til UU i Job Info således ud: 42 vejledningssamtaler om uddannelse og job, 41 samtaler der pegede mod uddannelse, men hvor forsørgelsen for øjeblikket ikke var på plads og 245 samtaler hvor den unges økonomiske situation primært var omdrejningspunktet for samtalen, og hvor uddannelses- og jobperspektivet ikke umiddelbart nåede igennem til den unge. UU havde i alt i maj måned 245 henvendelser i tiden 9-14 (torsdage fra 9-17).

9 To unge En mandag morgen sidst i juni kontakter UU et par unge, som denne morgen har henvendt sig i Job Info i Værkmestergade. Vi kontakter Anders og Khaled i forlængelse af den samtale - som alle unge under 25 år, der ikke har en ungdomsuddannelse skal have med UU. Anders, der er 21 år, fortæller at han straks følte sig godt tilpas i selskab med en uu vejleder. Tilfældet ville, at Anders og vejlederen kendte hinanden fra tidligere vejledningssamtaler. Under samtalen drøftede man et kort og et mere langsigtet perspektiv, hvor uddannelse indgår. Anders fortæller, at hans ærinde i Jobinfo primært skyldes, at han har mistet sit arbejde, og at han ikke har kunnet finde et nyt. Han har brug for økonomisk hjælp. Samtidig har han været udsat for et uheld, hvor han er kommet til skade. Anders fortæller endvidere, at han i det hele taget har brug for lidt ro til at få sin tilværelse lidt mere på rette spor. Anders er ikke afvisende over for - på et senere tidspunkt at påbegynde en uddannelse. Rent faktisk har Anders været i gang på en teknisk erhvervsuddannelse, men afbrød grundforløbet. Dengang var Anders 16 år. Inden Anders kom på Teknisk Skole, arbejdede han en tid. Han ønskede ikke at fortsætte direkte på en ungdomsuddannelse i forlængelse af 9. klasse. Siden afbruddet fra Teknisk Skole har Anders i nogle år været arbejdsmand inden for murerfaget. Khaled, der er 20 år, har afsluttet både 9. og 10. klasse. Ydermere har Khaled dygtiggjort sig på VUC, hvor han har taget 10. klasse igen. Desværre rækker karakteren i skriftlig dansk for øjeblikket ikke til, at han kan fortsætte på HF. Khaled fremlægger sin plan for UU. Han ønsker at starte på HF til august 2010, og planen inden da er, at Khaled tager et turbo-forløb på VUC fra januar Han håber på, at han kan rette sine karakterer op specielt i skriftlig dansk. Khaled startede i folkeskolen i 8. klasse. UU finder, at Khaleds plan er god og velovervejet. Khaleds problem lige nu er, at han ingen indtægt har. Khaled fortæller, at han har søgt tilbage til et firma, hvor han arbejdede 4 måneder i foråret og sommeren Men firmaet er ramt af mandskabsreduktioner, så der var ikke arbejde at få. Khaled har også arbejdserfaringer fra ansættelse i Dansk Supermarked. Khaled har mest arbejdet på et lager. Stod det Khaled, var han slet ikke indstillet på at søge offentlig hjælp. Khaled er tydeligt frustreret over, at det trods ihærdige forsøg ikke er lykkedes ham at få et job frem til januar 2010, hvor han skal starte på VUC igen. Khaled vil gerne arbejde. Personalia Af UU Leder Viggo Munk UU siger i år farvel til 4 vejledere, der har valgt et nyt liv, som det hedder, når man i dag går på efterløn eller pension. Og dertil siger vi farvel til en vejleder, der vælger at gå tilbage til lærerjobbet, og en vejleder vi har haft på lånt tid. Ole Steen Hansen, Jette Kristoffersen, Ole Kristoffersen og Keld Kristensen stopper. Birthe Rask bliver fuldtidslærer, og Annette Hansen bliver underviser på VIAUC. Og vi siger dem alle en stor tak for godt kollegaskab gennem mange år.

10 Efter mange år i vejledningsbranchen har de valgt at lægge vejlederrollen på hylden og nyde deres otium. Og det kan kun sige at være velfortjent, for de har alle været med længe - nogen af dem sådan set altid. Vi siger farvel til vejledere, der har brændt for de unge og for at de skulle hjælpes på en ordentlig måde. Vejledere der har gjort en kæmpe indsats båret af et særligt engagement. Det er vejledere, der er kendt for at være ordentlige og regulære og holde, hvad de lover. Det er jo gode egenskaber for en, som de unge har skullet have tillid til. Det er også stærke stemmer internt i UU, og det er personer, der har kæmpet de unges sag og sat mange relevante initiativer i gang, der har styrket indsatsen over for de unge inden for alle områder af vejledningen. På UU s vegne vil jeg siger jer mange tak for et godt og frugtbart samarbejde gennem årene. Samtidig kan vi sige goddag til 4 nye kollegaer fra 1. august. Mere uddybende præsentation vil følge i næste informationsbrev. Vi har ansat: Reza Karimi, socialrådgiver, 28 år. Reza skal være vejleder på Grønløkkeskolen, Skovvangskolen og ungevejleder for unge fra Skødstrup Skole. Kira Winther, cand.mag, 42 år. Kira skal være vejleder på Hasselager/Kolt Skole, Skåde Skole og Tranbjerg Skole Eva Geer, cand.pæd.soc, 45 år. Eva skal være vejleder på Risskov Skole, Skæring Skole og Sølystskolen. Hanne Raun Paulsen, lærer, 43 år. Hanne skal være vejleder på Holme Skole, Kragelundskolen, Rosenvangskolen og Selam Friskole. KORT NYT UU på Uddannelses- og Jobmesse Torsdag den 28. maj holdt Jobcentret Uddannelses- og Jobmesse i DGI- Huset. UU Århus-Samsø var repræsenteret med en vejledningsstand. Af de i alt 1336 besøgende gæster på messen var der 25 unge under 25 år, som fik vejledning på UU s stand. UU vejleder Kurt Rohde i samtale med 3 unge. Samme dag var Laura Hay, den nye Rådmand for Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse, på introduktion til sit kommende job og besøgte i den forbindelse messen. Det gav Poul Bøg, konstitueret afdelingsleder for ungedelen, anledning til at give Laura Hay en grundig introduktion til UU Århus-Samsø og vejledningsopgaverne, der spænder fra eleverne i grundskolen og op til de 24 årige unge. Mentornetværk samling af byens mentorordninger UU Århus Samsø vil i løbet af efteråret tage initiativ til samling af ungdomsuddannelsernes og UU s mentorordninger i et netværk. Det kommende netværk vil danne basis for at udvide kendskabet til hinanden, for udforskning af fremtidige samarbejdsflader og muligheder og for koordinering af kompetenceudvikling. Optagelsesprøverne hvordan gik det I alt blev 181 elever i foråret indstillet til optagelsesprøve på de gymnasiale uddannelser. Fra 9. klasse: 71 (39,2 %) og fra 10. klasse: 110 (60,8 %). Samlet bestod 81 (44,8 %) prøverne, 90 (49,7 %) bestod ikke og 10 (5,5 %) meldte enten afbud eller udeblev fra prøverne.

11 Resultatet af prøverne fordelt på årgang i absolutte tal og procent: Bestået Ikke bestået Afbud Udeblev I alt 9. klasse 34 (47,9 %) 33 (46,5 %) 2 (2,8 %) 2 (2,8 %) 71 (100 %) 10. klasse 47 (42,7 %) 57 (51,8 %) 0 (0,0 %) 6 (5,5 %) 110 (100 %) Resultatet af prøverne fordelt på uddannelsesretning og årgang i absolutte tal: Bestået Ikke best. Afbud Udeblev 9. kl. 10. kl. 9. kl. 10. kl. 9. kl. 10. kl. 9. kl. 10. kl. Alm. Gym. og HF HHX HTX Næste UU INFO udkommer i oktober 2009