389 Den aye Shabniag. Svvendc KaPit"l

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "389 Den aye Shabniag. Svvendc KaPit"l"

Transkript

1 389 Den aye Shabniag kommende L,,iv bringe ds1n en eller anden Anerkeudelse og Belontring fra ham, som sa de, at end ikke et Beger koldt Vand' der blev pivet tjl en ai hans Disciple i hans Navo, skulde gaa ubelonret hen, - Mattheus 10: 42; Markus 9:41. 3o Svvendc KaPit"l DEN NYE SKABNINGS LOV Naar cn Lov {ives. indbefatter det' at de dcn givcs til' cr.i St""a tii "i'f'oii"-a"n. - Cua. -tou."ar.oprindelig ind- "L.o""t i M;;;;;i.i-- D"r kunde ikke gives den faldne St*gt L" ii""t i.;. - Fo.lasningen et ilke al Lov, rnen al Ilaade. - Lo"papten blev oolyldt oa den nye Pagt hcscalet vcd K.i"ti Oli;. - Den sinaitislc Lov var kun tor d;t kodelige lti."l, - onn nve Pa11ts Lov. - Det Bud. hvorr:nder de hellioe udvikles, - Lle nye skabmngers Stillinp over for Gid oo hans Lov er forskelli$ lra alle andresl - Vekst i Fotslaaelse af den fuldkomne Lov. - Om at lobe imod Maalet o{ om at staa last ved det' - Den gyldne Rettesnor. - Frihedens {uldkomne Lov. AAR EN LOV bliver givet ai en kompetent Ovlili- I 'I hed, indbelatter dette, at de, til hvem den bliver Sivet, er i Stand til at holde den, eller ogsaa, at der er truifet en saadan Ordninf, at mulige Overtredelser kan blive sonet, Selve Udstedelsen ai Loven forudsatter Muligheden for, at den kan blive krenket, Derlor er der altid til en Lov knyttet et Strallesystem. Med Hensyn til Adam, om hvem det hedder, at han var skabt i Guds Biilede, og over hvqm der kom en Dodsdom paa Grund af haus Ulydighed mod Guds Vilje, sluiter vi, at ert Lov maa vare blevet ham foreskrevet, og at deo har veret tilstrekkelis tydelig; ellers kunde han ikle med Retferdighed vere blevet domt som Overtrader mod sin Skaber, Der siges udtrykkeligt, at Synden i Eden bestod i Ulydighed mod Guds Befaling, Om ilen Dodsdom, Cer blev feldet over Adam og {iennem ham paa naturlig Maade over hans Elterkornmere, var retferfis, maa dette indbefatte, at hao lorstod den Lov, han var under, og at han med Videode og Vilie overtraadte den. 389

2 390 Den nle Stu6.ing Ellers rilde Fejlen have ligget hos Lovgiverea, At AdaE var i ed Tilstand, hvor han kunde tage imod deo guddommelige Lov op adlyde den, bevises ogsaa ved den Omsteodighed, at der ikke var trulfet nogen Foranstaltning til at sone Overtredelser al Loven, at der ikke Iandtes eo Mellemmand, Som et Resultat af hans Synd kom den lulde Stral over ham, Der foreligger ikke nofien Beretning om, a[ Skaberen oversav Adao og Eva en Lovbog, skrevet paa Sl.en eller lignende. Da denne Form lor Lovgi'ninf er almindelig i vor Tid paa Grund al Menaeskenes Svaghed, er der mange, der ikhe kau se, paa hvilken Maade den fuldkonne Adam havde modiaget den luldkomne Lov, hvorelter hau blev provet, o6i hvorefter han blev domfeldt som Folge al sit Fald. Det er imidlertid en Feiltagelse at mene, at en Lov altid maa vere nedskrevet paa s]'nlig Vis - paa Papir, Sten eller lignende. Man maa kuaae forstaa, at den guddommelige Lov var givet paa en endnu hoiere Maade, at Mennesket var skabt saa luldl ud i Overeosstemmelse med Retlerdighedens Principper, at Loven - Forstaaelsen af Ret og Uret - derved var skrevet i selve den fuldkomne Organisme, Paa denae Maade er Guds Lov skrevet i Skaberens eget og saaledes er den ogsaa skrevet i alle Englene, ligesom den olisaa var det i Adam os Eva, De Iolte nger. Tilboielighed til at synde; tvaettimod falte de sig draget al Retiardigheden, De var retferdige, omgivet ai ret- Ierdige og luldkomne Tilstande. De kendte deres Pligter mod Skabereo og deres Ansvar med Hensyn til at adlyde alle hans Belalinger; og de vidste bestemt og \siagtigt, hvad det var, han havde befalet. Derfor havde de iagen Undskyldning for deres Overtredelse. Fra et Barmhjeriighedens Standpunkt kunde der vel fremlsres, at de var uerlaroe med Hensyn til Syndens Stral, lvlen den Omstendighed, at de maaske ikke fuldt ud Iorstod Straflen for Spden, Iorandrer ikke den Kendsgeroiog, at de vidste at skelne melleo Ret o{ Uret. D.nt 391 De vidstc, at det var ri{tigt at adlyde Gud og urigtigt at trodsc ham, - rent bortset Ira deree Forslaaelse af, hvilkea Strai der vilde komme som Folge al Ulvdighed' Apostelen bekrefter Mosebo$ens Beretdng i alle Enkeltheder, iclet han siger, at oadam blev -ikke bedrafet", at han begik Ove-rtredelsea- m3d Vidende os Vilie' o( at haa sialedee nedkaldte Forbandelsen over sig selv, den Dom over forsetli[ Synd, som Gud forud havde udtalt, neolid Doden, Naar vi ietragter Men-oeskeac om os i vor Tid. Iorstaar vi, at de har mistet meget af den oprindelige Lighed med Gud, i hvilken vore lerste Foreldre blev skabt. De har mistet meget nere end den rent instinktive Forstaaelse aj Ret od Urel. Den guddommelige Lov. der engang blev klai oe tydeligt indskreret i den merureskelige Natur, er for en me et stor Del blevet udvisket i de lorloboe sefts Tusinde Aar, medens Synden og Doden har hersket, Imidlerticl har Gud ved sit Samiund med oogle ai lrle!treskede i manges Hierter genfrelrkaldt meget af deo oprindelige Lov, idet han atter mere eller miodre dybt har indridset forskellige Treh a{ Retfardighedetr. Dog lindes der ingea selv ibland.t de mest civilieerede Kristne, der uden viilere tsr stole paa sit eset Skon om Ret og Uret i de forskellige Sporgsruaal. Derlor trenger vi bestandid til at have en guddorurelig Maalestok lor Oie, elter hvilken vi kaa berigtige vor Forstaaelse al Ret of Urel lor at bringe denne i netmere og nermere Overeasste,rnmelse med Guds Fordringer. Ikke desto mindre finder vi hyppig, selv iblandt de dybest suakne i den hedenske Verden, Bestanddele af Samvittigheden tilbage, visse mere eller nindre nojagiige Opfattelser af Ret o{ Uret. Dette er de fordrejede Levninfer ai dea opriadelige Lov i Menneskets Vesen, den Lov, Mennesket var. i Overensstemmelse med, da det til at be{ynde med blev skabt i Guds Lignelse. Apostelen hentyder til dette Forholil iblaadt Hednirgerne, naar haa taler om, at

3 392 Den nye Shabning "Tankerne iadbyrdes anklager eller ogsaa lorsvaler hverandrc^. Han erklarer, al dette viscr - Lovens Gernin skrevet i deres Hjerte" - Levtinger al den oprindelile Lov, hvilke giver os brudstykkeagtige Beviser for, at denne virkelig engang var nedlaft i llenneskene, - Ronene 2: 15, Det er almindeligt i menneskelige Lovsystemer, a1 der Iindes sarlige Love ior Forbrydere og andre Love lor dem, der ikke er Forbrydere, nemlig 1) Stralleloveae, der behandler Forbryderne med lorholdsvis stor Strenghed, rnen ikke i nogen Beiydning atr Ordel byder dem Friheder, og 2) borgerlilie l-ove, der garanterer de lydige Fred op Frihed o,s.v, og paa tjlsvarende Maade truer Overtraederne med Tab at Frihed, Forrettigheder o$ lignende i Fengslet. Saaledes er det ogsaa med den $uddommeiige Lov, Vi har Jor det forste den opriadelige Lov, som Adam var under, da han t'lev provet, Haa nad Forrettipheder og Yelsignelser til at be{ynde med - Liv, Fred, Lykke og alt, hvad der var gavnligt, Dette var garanteret ham, saa lenfe han vilde vere lydig mod sin Skaber. Men der var knyttet en Dsdssiraf ti1 Ulydighed. "Dseade skal du ds,o Denne Slral udstrakte sig paa en naturlig Maade til hans Elterkornrnere. Derfor var Adam lra dd Ajeblik af, da han var laldet, en skyldig, en overbevist Forbryder, det var bersvel de Livslorhaabainger, hao lor havde veret i Besiddelse af, berovet sit paradisiske }ljem, betovel sit tidligere Samfund rned Gud, Den uopdyrkede Jord var den store Stralleanstalt og Gravetr hans evige Fengsel, Den Lov, der tidligere havde hersket over ham, var nu til Ende i den Betydning, at den ikke landere fremholdt noset Haab om Liv for ham, men allerede havde domieldt ham til Dgden, Han var ilke langere under Livets Lov; heller ille blev oogeo ai hans Bsrn fsdt under denne Lov eller med nogen Udsigt til at opnaa det evige Liv, De var Dens Lou 393 alle Fanger, Syoden og Dsden var billedligt talt deres FaD evogtere og Bodler. S;lu ;m imidlertid den oprindelige Lov ikke lengere kunde linde DoEen An, endclse paa dem, men allcrede havde teldet Do"m-uo oo". dem var de do$ ikkc desto mindie underkastet visse naturlige Love' De fandt, at der i Fendslet virlcede cn Lov. ifolge hvilken enhver Krenkelse ai deres Samvrtiiihcd. er'hver Givea efter Ior det, de anerkendte son Synd, bra$te Dadeu og Odeleeggelsen hurtigere med si$, Omvendt saa de, at io omhysgeligere de s6gte at elterlalge det, de anerkendte som Ret, desto gunstiliere blev deres Faengselstilstand, selv om intet pe[ede i Qetnin{ af Losladelse. Apostelen taler om, at det ikke var muligt lor Gud at give vor laldne Sle{t en Livets Lov, Menneskene var blevet domieldt i RetfaerdiShed, ogi saa laeoge denne Dom stod ved Maft, kuade der ikke gives nofen ny Lov, hvorved de kunde sikre sig Belrielse lra Dsden, Fsr noeien saadao Livets Lov kunde gives Menoeskesla$ten, maalte den fsrste Lovs Dom opheves, dens Forbandelse, Dodsdommeo, maatte borttaees, Da kunde der trelles andre Bestemmelser, hvorefter det evige Liv kunde tilbydes Menneskene paa visse Betinselser, Men dette kunde ikke ske, for den Isrste Overtredelse var sonet og Dommeo derfor traadt ud al Kraft, Herren antydede, at han havde til Heasigt at udvirke en saadan Forsoning. ior Synden, for at Menoeskeslegten kunde faa en ny Lejlighed til at erhverve sig det evige Liv i Stedet for den, der blev Sivet Adarn, men gil tabt lor ham og lor alle hans Efterkommere. Men Guds LalTertar lidet udiorlige; de indeholdt kun titrstrzekkeligt til at ldgsre Grundlaget Ior et Haab, Derlor orntales Menoeskeoe i Kraft af Guds Forjattelscr som dem, der enbundne med Haabu, Fanger under Syndens os Dodens Herredsmne, En saadan Antydning orn en Forsoning laa der i Herrens Ord, da han samtidig med Dodsdommen udtalte, at Kvindens Sed til Slut skulde knuse Slan{ens Hoved.

4 394 Dcn nye Sf:abning {1 Mosebog 3; 15,) I clette dunkl e- Billedsprog talte Herren om Tilintel srelsen af dct ondes magl, om den^belr' der skulde komme ued saavel som for Adams Fot;,"u"t."" om KuinJnn" Saed blev, som vi alle ved' "piyfat i Ktittut Fire Tusirrde A-ar elter Faldet udsendle G'ui sin Ssn, "i"ai ut "n Kvinde' o saaledes Medlem af og torenet med dcn domfeldte Slegt' "[or--at han ved -Guds Naade skulde smage Doden lor alle"' for at han skulde!a1s Siralleo lor alle, bortiage lra allc Forbandelsen, Dodsdommen. o{ derved atter fremkalde en saadan Tilstand, at en ny Livels Lov kunde gives' hvorved det evi{e Livs Belsnoing kunde opnaas' m"" i-""a?"" Tid kom, da Guti udsendte sin Ssn oa u"j lu- udvirkede Slegtens Forlosning fra Dzdens i'"tu""a"f"", handlede --h""s han paa en serlig Maade m-ed Ai;.h;--;; SleSt, der senere kendes under W""-"i i"t.ititt"tne. Forst gav Gud Abraham, Isak og ij.u.o" eller mindre ;dlorlige Lofter, hvori han underrettede dera om sin Hensigt' at velsigne alle Jordens Sle{ter' Et saadant Budskab fra den slorc Do*-"., d.r-hunde fordsml maatte -indbefatte meaet. Det maatte betyde. at enten fandt der en uf fi"tl*tdiph"d"n St;d, idet Forbs!delsen, Dodsdomoen' uden videre" blev bortta$et, eller ogsaa havde den store Universcts Dommer en Plan for, ifolge hvilken harl f.""a" ttt" retfeerdig og dog udvise Barmhiertiphed imod saadanne Medlemmer a{ Slegten, der maatte-vise sid dertil ved at komme i Harmoni med bafls r.?t.raig"' Foranstaltninger. Patriarkerne gl edede. sig ou.. -d". dit-.. Lafler. De lorstod mere eller mindre klart' ut.r,u" et lrcmtidi t Liv ved Opstandelsen fra de docle, hvilket ikke blot vilde kornme dem o i deres Bit".ito.-"t" til gode, men o$saa til Slut medfsre en Velsionelse - for ethvert Medlem a[ Slegten' D:t;"r i Kralt af dette Lsfte til Abraham, at Herren pajiaai Bjerg lremsat[e en sarlig Lov Ioi- lsraelilternc' Lo""o tu, Grundlaget for eu Pagt med dem nvls Dens I'ou 395 de kunde holde dea. vilde de blive Awinger til alle Foriettelserne. Loven blev anerkendt som luldkommeo, retierdig of god i alte Enkeltheder; med "o-e da Israelittertre tur fulcl"ne ululdkomne, var det nodveodigt, at etr Mellemmand lorst blev udnevnt' oemlig Moses' o derrest. at der blev fundet en Maade, hvorpaa Orertredelserne mod LoveD hvert Aar paa forbilledlig Vis kuode botiljernes og Folket saaledes atter laa Lov til at lorlsatte med Beitrebelserne lor at holde Loven Ira Sle$t tit Sledt. Indsattelsen al Moses som Mellemmand og l;dlorels; ai de forbilledlige OIre lor Svnden viser, at det Folk, til hvilket PaEten og Loven blev givet, blev betragtet som udy(tift til at vise absolut Lydighed mod denne. Dette staail skarp Modsetning [il Forholdet med den oprindelige Lov i Eden, hvor der ikke var indsat nogel Mellemmaad, og hvor der heller ikke var gjort nogen lddrsmnelse ioi Kadets Svagheder' Alene dea Omstendighed taler i et utvetydigt Sprog om, at den Isrste Adarn var {uldkommen i Skaberens Lignelse' oli at han var i Stand til at vise absolut Lydighed mocl den gudilommelige Lov. Vi lorstaar, at Slegten i Mellemtiden var sunket dyb{. Den Ordnin$' der blev truflet i Forbindelse med Moseloveo, gialdt tydeligt rok faldne o{ fordervede Meonesker. Desuden har vi Aposteleas Forsikring om, at ingen Jsde med UndtaSelse a{ vor Herre Jesus aogen Siade har holdt Loven, o{ at derfor blot.lesus vandt og kunde 'vinde de Belonninger, som Lovpagten lremholdt lor Israel, Apostelens Ord lyder: "intet Kod vil blive lor ham af Lovens Gerninger,u Den isdiske Lov tiente altsaa et dobbelt Formaal, For det Iorste viste den, at inger af deo laldoe Slegi kunde holde den guddommelige Lov eller antagelig i Guds Oine; og Ior det andet erklerede dea vor Herre Jesus for luldkommen, idet han holdt den Lov, som intel ululdkommert Menneske kunde holde. Vecl at hoide Loveu blev harl eaeste Arviag til Pa{ten med Abraham.

5 396 Den nye Shabnine Han blev saaledes kendetegnet som den forud omtalte Abrahams Sed, i hvilken alle Jordens Slelter skulde velsignes. Denne PaAt endle, hvad Loftet om Velsignelsens Sed angik, med Opfvldelsen i Kristus Jesus. Inidlerlid vil vi, naar vi omhyggeligt betra{ter Forjettelsen, finde, at i nofle Heqseender i det mindste var den dobbelt: Den indbefattede en aandelig Sed saavel som en jordisk Sad, hvad der ligger i Ordene: "Dit Afkom skal vaere som Stjernerne paa Himmeleu os som Scndel, der er ved Havets Bred." - 1 Mosebog 22t!7. Elter at Papten var blevet oplyldt ai ror Herre Jesus, havde han det isin Magt at velsigne alle Jorders Slegter. I Overensstemmelse med Guds Plan, e{ter hvilken han stedse virker, vil han til Slut beaytte nogle ai den jordiske Sed, det naturlige Israel, som de jordiske Redskaber til at udlore dette Velsignelsesarbejde, Derlor er deone Pagt ikke luldsteendig til Ende med Hensyn til Israel elier Ksdet. Som Apostelen erkleeier, ventet der det naturlige Israel en Velsignelse, elter at det himmelske Rige er blevet oprettet ved ilerrens andet Komme, Apostelens Ord iyder: "Naade averne os sit Kald fortryder Gud ikke." nelter Udvalgelsen er de elskede for Fedrenes Skyld." "De vil laa Barmhjertighed ved dea Barmhjertighed, som er blevet eder lmenighedenl til Del. Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, Ior at han kunde lorbarme sig over alle," Det hedder, at Belrieren, der slal komme fua Ziot lor at velsigoe hele Menneskeslegten, vi1 alve de Ugudelighed lra Jakob Iorst, og at Jakob - Israel eller Ksdet - derelter vil faa Lov at arbejde med ved Verdens endelige Yelsignelse, - Romeroe 11t Vi ser da, at indtil Herrens Isrste Komme levede Verden uden nogen Lov, naar vi ikke medregner den almindelige Naturens Lov, den, der hersker i vor faldne og bundne Tilstand, den Lov, der siger, at vi kan fremskynde vore Tr.engsler, selv om det ikke staar i vor Magt at uadgaa dem, den Lov, der erklerer, at skont Dens Lov 91 Doden er es vis, som den opriddelige Dom lyder -paa' ;. ; ;i ikku kan huab" at undgaa den' kan vi do{- i ""p"i'd*l "a"*tte d"o. lndtted"tt o i i nogen Udstrek- ;?;n;; J"* S-"*". Vi hat set' at den eneste anden ff "ilp;; ;;lo."lundle'' var den' der blev livet I".u.i, ;l # huilt * Moses saa udtrvkheligt erklerer'.i a"i ;if."-et.iai noget andet Folk' id t han siger: "Ikke mej "-o". f*a""" sluttede Herren denoe Pagt' men med os, os her, saa maneie som er i Live i Dag " [5 Mosebog 5:31,) Vi har endvidere set, at saa langl i.r, ar Isra-elitterne blev rettardiggjorl ved denne Lov' oli saa langt fra, at de opnaaede de Velsigoelser' der var knyltet til deu, stsdte de alle an imod den, undtagen den ene - Menoesket Kristus Jesus, vor Herre og Frelser. La.l os her faa videre og se, hvorledes den guddommelige Lov nu rirker' V6r Herre Je-sus holdt, d.v's' oplyldte, ved sin Dsd den sinaitiske Gen$velse af Guds Lov' Den iodiske Lov lsd i Hovedtrekkene: "Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit Hierte og med hele din Siel og med hele din Styrke og med hele dit Sind og din Neste som dif selv,n Deo himmelske Fader styrede det saaledes, at hans elskede Ssn efter at have forladt den aandelige Tilstands Herlighed og elter at vere blevet et fuldkonment Menneske iblandt ululdkomne Mennesker fsrst af alt lerte at kende Faderens Vilie, - at han skulde blive Menneskets Frelser, Dette blev dof ikke paatvunget ham. Han havde sin fulde Frihed til, hvis han onskede det, at veere sig selv til Behag, Men derved kunde han ikke opfylde Loven, der erklerede, at alle, der var under den, maatte elske Gud fsrst oli lremrnest - mere, end de elskede si$ selv, - og at de maatte Iinde saa stort Behag i at Earc Guds Vilie, at de af Hensyn til den med Glede vilde opolre deres e{en Vilje, ja, Livet selv. Alt dette ligger der i Ordene: "Du skal elske Herren, dia Gud, ai hele dit Hierte oe med hele din Sjal og

6 398 Den nye Shabning med hele dh Sqnke.. Med en saadan Karligheil tit Gud vilde,_ infen tsve med at sette Liv og Styrke til som et_ vitligt OIIer i Overensstemmelse med den guddommelige Plan. Derfor siger ogsaa Apostelen, ai da Herren var blevet lundet i Skikkelse som et Menneske og klart lnydq lorstaaet Guds Plan, her{av han sio ulorbeholdent til at blive et OIIer lor Menneskenel Ja, det hedder om ham, at han gjorde det med Glede. Vi leser:,at gore dirr Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i a1it Inderste.n [Psalrre 40:9.) Karlighed til MennesLeoe, alsd hven han var forbundet ved sio iordiske Fodsel, spillede ogsaa en Rolle som Uo[ indbefattede dette, at han elskede dem som sif selv, ik.ke, at han skulde hengive sili som et Ofler lor deres Skyld, For at kurne bringe et saadant Ofler maatte han elske dem mere end sig selv. Det var Lydighed mod den fsrste Del af Loven, der fordrede Menaeskel Kristi Jesu Selvopolrelse. Vi ser da, at ali dette stod i Forbirdelse med at holde Lovpa ten, Jesus var fsdt under denne Pagt og var iorpligtet til at optylde alle dens Vilkaar, Han kunde aldris vere blevet Arving fil Abrahamsforiettelsen uden ved at vise en saada,n Lydighed lige til Dsden. Men ogsaa no{et andet blev luldlsrt ved hans Dsd, no[iet andet end dette, at han beviste sig selv verdig til at blive den foriettede Abrahamssed, berettiget til os i Stand til at velsigne Verden, Dette andet var Genlesningen al Adam og hans Slegt lra den oprindelige Dsdsdom. Elter Guds Plan blev disse to Tiag udvirket samtidig - ved det samme Offer, Dof maa vi klart skelne mellem dem. Ikke blot oplyldte Herren ved sin Lydighed til Dsden Lovpagten; men ved den samme Dsd s&rede han ogsaa i Overensstemmelse med Guds Plan en ny Pagt. Ved Lovpa{teo blev, som vi har set, hans personlige Verdighed bevist, Den nye Pagt angaar Memeskehedeo, Dsdsdoraoen hvilede over Slelten, og en vari{ Velsignelse kurde derlor ikke blive Der.s Loo 399 <leo til Dcl, Iorend den opriadetige Dom var udslettet i;;'ii;-il;;;e'; r; /"lvndieu'd til at velsigne it'd";;t" og lolte" dern op {ra Doden til Livet' fordi 'rt"r'i3a. r"afr-i. G..ds Dodsdom over dem' og Cud i"""i" *f." r"" S"k*ining at sin-eg n.lov reline, de skvldide for ansvarslsse' Hvor undertuldt lkke r*'.'c""i"'vr"t"- 'ii;;ai"g ii"., a* bevirkede' at ved den ene ;; ;;" lij" ttoi beviste Frelseren sin V"ertligh; tii ut lit" Slegtens Belrier og Hjelper' ^""li.gd" ;gt.. GetttosniigsUetalin$eu for -Adam og derseil fo-r alle hans Bsrn' som paa en naturlig Maade havde laaet Del mecl i Synclen og Doilent Vi har allerede tidligere betragtet clette Emne og vil dertor ikke her paa --V;; nermere ind paa Enkelthederne' ;"-';;d;1jije'.og"lse galder Sporgsmaalet om den {uddommelige Lov, Vi har set, at detr srnarrrs{e Lov kua havde at g-ore med Abrahams Daturlige Efterkommere. Resten al-jvlenneskene var uden Haab og uden Gud i Verden, uden Tilskl'ndelser' uden Opmuotringer' uden Forjettelser, Iremmede, UdlanfinSe'-. (Eleserne 2: 12,t Vi har se!, at den sinaitiske PaPt er til t'nde' hvad den store Prove og Beloaning angaar' Vi har oesaa set' at en try Pagt (Hebreerne 7:221 er blevel tilsikret ved i.i"ii gioa, Vi "pr.g". nu, om denne nye Pagt er taadt i Kralt, og om d* i "uu Fald er ledsa$el a[ en oy lov' li{esom din siaaitiske Pagt var ledsaget a[ der iodiske L-ov, Svaret lvder, at den nye Pagt ikke er traadt i Kraft' hvad Verden aneaari at den ikke fuldt ud vil trede i Kralt lar ved Kristi andet Komme, o$ at, som vi har set, Israel elter Ksdet vil blive de Isrste iblandt Menaeskene til at ilrage Fordel ai den nye Pag1. Dea nle Pagt vil ikke blot tilsige Fred over lor deo oprindeliel Forbandelse o$ erklere den for luldstendig ooh*o"t 1l Frelse;en, Den vil ikke blot love, at alle, der i Lvdiuhed lommer til Faderen ved ham. vil blive oenopreit"ilra den opriadelige Fordomoelse, meo den -vil oosaa tale om BarmhiertiEhed lor det kodelige Israel,

7 Den nye Shobning Dens Loo.to1 wir der yderligere er blevet fordsmt under Lovpa$ten, Den vil bibrin$e enhvet Skabning Kundskaben om. at der ikke blot er skallet til Veie en Forlosning fra de fortidi$e Synder, men at alle de'sva$heder og Ululdkommenheder, hvorunder Slepten endnu tteller, dcsudcn vil blive elierdivel, oe at-menneskene eftcr dens Opreltelse Iolgelig vil blivc beiiandtet eftcr, hvad de virkelig har opnaaet, og ved Lovene i Krisli Midlerrige faa Hjelp til mere ogi nere at sti e op fra den nuverende aandelige, moralske oc leoemlide Dodstilstand, op til Fuldl<ommenheden i de"n ri"no"ik"lig" Natur, hvor de vil vere i Stand til at bestaa Prsven ind for den Almegtige' i Stand til at lremvise en Karakter, der vil vere verdip til det evige Liv under Lovene i hans Rige' Dente ny. Pagt indbefatlcr derfor al den Barrnhiertighed og Guost, som Gud har i Sinde at skenle hele Menneskeslae6lten i Tusindaarsriget. Det er Tilgivelses-, Velsignelses- og Genoprettelsespaliten lor alle dern, der, naar deres Ajne og Eren er blevet opladt, vil tage imod denne Guds Naade i Kristus Jesus. Den aye Pagts LoY, Der vil blive knyttet en Lov til den nye Paft, Det er den samme uloranderlige Guds Lov, der til lorskellige Tider er blevet udtrykt mere eller mindre tydeligt Det er stadig den Lov, der elklerer, at Gud vil staa Synden imod, mea at hans Gunst og Yelsignelse vil vare med de retferdige, Deone fuldkomne Maalestok vil Verden bestandig have lor Eie i Tusindaarsriget; os ethvert Menneske vil blive oplordret til at komme saa ner op til den som muligt, Men for enhver, der Iorsoger at adlyde den, vil der blive giofi Indrommelser elter det Maal af Svaghed, han hindres al Genoprettelsen vil medfsre, at disse Skrobeiigheder gradvis forsvinder, elterhaanden som hver enkelt gaar frem i Lydi$hed' Der er skrevetr >Dette er den PaSt, jeg vil oprette med Israels Hus elter de Dage, siger Herren; Jeg vil give min Lov inden i dem og skrive den i deres Hierte",' Jed vil lorlade deres MisEerninq o ikke mere kornme der"es S.,nd i Hu," - HebrJerne 8: 10: Jeremias 31: 33, 34' Her omtales Udsletlelsen af-de foregaaende Tiders SyJet og Uretferdigheder, err Gernrn$, der -gradvis vil blive udfirt i Tusiniaarsriget; o$ her skildres ossaa' hvorledes Gl,d" Lou lidt efte; lidt paa ny vil blive skrevet i Menneskenes Hierter. saalremt de er lydige og villige' Dette er i Virkelioheden det samme som det, Apostelen taenker paa, naar hal taler om 'Genoprettelsestiderne, hvorom Gud har talt ved sine hellige Proleters Mund fra de eldste Dage", den Genoprettelse, der skal linde Sted under Kristi Re[ering, -lvlen vi maa ikke overse dei tydelige Udsagn: "Hvei Sjel, som ikke hsrer den Pro{et [hver Sjel, som ikke vil lade Guds Lov blive skrevet i sin Karakter], skal udryddes al Foiket," - Apostlenes Gernin$er 3: 25. Lad os nu gaa lidt tilbage. Vi har set, hvorledes den nye PaEt vil virke i Tusindaarsriget, den Tidsalder, da han, der genloste Verden, vil udsve sin Magt og Myndighed som den store Profet og Lerer, der velsigoer hele Menneskeslegten ved Genoprettelsen og paa ny indskriver den guddommelige Karakter i Menneskenes Hlerter, Nu vil vi {oretage en Undersogelse angaaende.&lellemtiden mellem Lovpagtens Oplyldelse i Jesus Kristus, vor Herre, ogi Oprettelsen ai den nye Paft i, Tusindaarsriget, Hvorledes vil Forholdet vere i der.ne Mellemtid? Gaelder der her nogen Pagi? Og om saa er, staar den i Forbindelse med nogen Lov? Vi svarer, at nu i Evangelietidsalderen, medens Herren udvelger Medlemmerne ai den nye Skabning, er der en Pagt i Virksomhed, og at den har ea Lov knyttet til sig. For at kunne forstaa dette maa vi huske paa Apostelens Ord>Loveo blev Ioiet til for Overtredelsernes Skyld, indtil den Seil kom, hvem Forjeltelsen gialdt." Det viser sig altsaa, at Lovpagten, der blev givet paa Sinai Bjerg, var en Tilfojelse til den tidligere Pagt;

8 4n2 ben nye Shabning bens Lot {03 oll naar vi kaster Blikket lilbage, Iinder vi, at Abrahams' pidten var den oprindeljde, at den havde bestaaet i 430 Aai, da Lovpagten blev tjlfojet. Apostelen henleder vor gppeerksomhed Daa dette, naar han siler, at 'Loven som blev til ISO Ac. senere*, iftke kunde omstsde Loven eller dsre den ugyldig' - Galaterne 3:19'17. Vi ser sailedes. at da Lovpaglen blev optyldt ai vor Herre Jesus, var endnu den oprindelige Abrahamspagt tilbaga den, der allerede lenge havde til, da Lovpadten kom, Dct er under denue Abrahamspagl, at iei nve Skabnin{ bliver udviklet PaSten med Abraham lsd: 'I din Sad skal alle Jordens Slegter blive velsi{net," Apostelen forklarer, at den Sed, der tales o- i d"oo" horiaettelse, er Kristus - Kristus Jesus, vor Herre: o han tilfojer:,men naar T hsrer Kristus til, da er I io.a=bruha-s Sed, Arviager ifolge Foriettelse ' - ilolpe Paptetr. - Galaterne 3r Nu- begy-nder vi at vinde no$en Forstaaelse al Forholdet.- Paa et andet Sted si$er Apostelen I "Vi, Bradte, er Foriettelsens Born i Lighed med Isak" - oaa en helt anden Maade end Jodeme under Loven var det, Han peger klart paa Forskellen mellem det aaadelige og det naturlige Israel, idet han siger, at Jakobs Bsrn eller Kodel ikke er de Abrahams Bsrn, der omtales i Forjettelsen, meu at Troers Boro regnes Ior Seden. Han lorklarer, at Abraham var el Billede oaa den himmelske Fader, at Sara, haos Hustru, var et Forbillede paa den oprindelige Pagt, fla hvilken ti1 siclst clen store Velsignelse skulde udgaa, men at ligesom Sara lor en Tid var ufru{tbar o$ ikke lodte den foriaettede Sed, saaledes vat ogsaa Guds Pa$t ulruftbar i nesten to Tusinde Aar. Den begyndte lorst ai lrembringe Forjattelsens Sed ved Kristi Opstandelse fta de dsde' Der blev Hovedet lor Abrahamsseden Isdt. Til sidst vil hele Kristi Legeme - den modbilledlige Isak - blive lorlsst. fsdt fia de dode til d o aandeliee Tilstand' Da er Szeden konmet, Forjettelsen eller Pagten vil saa blive ootvldt: Alle Jordens Slegter vil blive velsignel. Meden" den oprindelide Pagt saaledes var ufrugtbar. var del, at en und"n Fagt blev tilfsiet, oemlig den siaaitiske eller isdiske Pa{l, Lovpagtetr, Deo frembra$te Bs.n, en ksdeliq Sed, rnes ikke Foriattelsens Arviog r, ikke Bsrn, der var i Sland til at oplylde det oprindelige Lofte, Apostelen ;ee1, -at Lovpaglen blev forbilledligt fremstillet ved Saras Slavinde, Hagar, at Jsderne uuder Lovpatlteo bler fremstillet ved lsmael. hendes Son, og at ligesom Gud udtalle, at Trelkvindens (Hagars) Son ikke skulde arve med den irie Kvindes (Saras) Son, saaledes s,kulde heller ik}e i lvlodbilledet Joderne under Lovpapten vere ArvinSer til det oprindelige Abrahamslsfti dcr gialdt den aandelige Alt dette skildres smukt og udlorligt i Galaterne 4. Apostelen soger her at modbevise den falske Lere, at de Kristne maatte blive Jsder od komme ind uoder Moseloven for at kunne blive Arvi-nger til Abrahamslsftet. Paulus viser tvartimod, at alle de, der er under Loven, er i Tr:eldom, men at Abrahams aandelige Sed maa fri, ligesom Isak var det - ikke som Ismael, der var en Trel, Haos Bevis gaar endvidere ud paa, at hvis en Hedni{, der som saadan ikke er under Loven, stiller sig selv ind under den sioaitiske Lovpagt, tafer han derved Afstand fra den sande Abrahamssed og gar sig selv til en modbilledlig Ismaelit, Apostelens Ord lyder: "Jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lader eder omskere, vil Kristus irtet gavre eder; men ieli vidaer atler for hvert Menneske, som lader sig omskere ai haq er skyldig at oplylde hele Loven, I er tabt lor Kristus, I, som retlerciiggores ved Loven; I er laldet ud af Naaden,u Til de Joder, der er blevet belriet lra Lovpagtens Treldom ved Kristi Dod, og til de Hednioger, der aldrig har staael under Lorpagten, men som nu har tagi:t inood Kristus og er kommet ind under Naadepafteo, siger han:,saa staar nu fast i den Frihed, hvormed

9 404 Den nye Shabning Kristus har lrigjort os, og lad eder ikke atter holde urder Treldomsaap,- - Galaterne 5; l-4. Vi scr altsaa. aidet er den nye Slabning, Ior hvilken Kristus er Hovedet. der udlor Abrahamsseden ifolge den oprindelige Abrahamspagt, og at denne Sed skal velsigne Verdeu ysd Genlosnin$en og Genoprettelsen Det undrer os derfor ikke, at denne nye Skabning saavel i Forbilledern som i Herrens o[ Apostlenes Billedsprog uadertiden omtales som en Mand, idet Hovedet tremstiller Kristus Jesus, o6i Lemmerne Jremstiller Meni{heden, der er hans Legeme, (Eleserne 4113; Kolossenserne 1:18) Det hedder saaledes: "I, Brodre, er Foriettelsens Born i Lighed med Isak" - Lemmer paa den modbilledlige Isak, der har Jesus til Hoved. Herrel omtaler sig selv som Brudgomrnen og den trofaste I{eniphed som hans trolovede, der venter paa Brylluppe! venter paa at blive Bruden. Apostelen benytter det samme Billede, naar han siser: "Jeg har jo trolovet edet med een Mand for at fremstille en ren Jonlru lor Kristus,. faabenbatingen 21:2i 2 Korifihiet 11t2.J Det samme u<ltrykkes ogsaa i Forbilledet, hvor det hedder, at Abraham udsendte sin T;'ener, Elieser, der fremstillede den hellige Aand, lor at udssele en Brud til Isak. Rebekka, der glad tog imod Tilbudet' blev til sidst lsfi Irem lor Isak os blev hans Hustru, ligesom vi er kaldet til at blive Guds Arvinger og Jesu Kristi Medarvinger til den uforkreokelige, ubesmiltelige og uvisnelige Arv, Alle disse Billeder lremsetter den samme Lere, nemlig at Kristus, Hovedet og Le emet, Brudgommen og Brudeo i Folening, et Arving til Abrahamspagten og alle de Forjettelser, som iodbefattes deri, Apostelen erklzerer, at Sinai Bjerg og det iordiske.ierusalem sysrboliserede det naturliee Israel, der ikke opnaaede den aandelige Velsignelse, Den Levnin$ ai det naturlige Israel, der blev lundet verdi til at blive dela{ti{ i den aandelige Velsignelse, blev adskilt fra Dens Lou 405 Israel eftcr Ksdel op blev optaget i det sande Guds Israel sorn Medarvinper med den opstandne Kristus til de himmelske Ting, im Gud har i Beredskab for dem' der elsker ham, D"nn" Levninf ai det kodelige Israel o de andre af den samrne aandelige Klasse' soar Gud sideu har kaldet ud lra HedninSerne, er lorbilledligt fremstillet ved mere oohojede Billedel end Sinai od.terusalem, nemlid ved Zions Bierg og det himmelskc Jerusalem, hvis Hlrtighed symbolsk er skildret i Aabenbarirpet 21. Efter at vi nu har paavist, at den -nye Skabning i Guds Plan og Pagter er adskilt ikke blot fra Verden i Almindelighed, men ogsaa fra det kodelise Israel' og efter at vi ogsaa har set, at den nye Skabning ikhe er under Sinai- eller Lovpadten, men under den eprindelige Pagt, sporlier vir Hvilkel Lov er der da knyttet til den abrahamitiske Pagt? Hvilken Lov maa den nye Skabning lyde? Apostelen giver oe Svar paa vort Spotfsmaal, idet han siser: "I er ikhe under Lov, rnen uuder Naade." Hvad vil det sige? Er det muligt? Er de nye Skabninger i Kdstus Jesus virkelig ikke under nogeo Lov? Er de ti Bud i lloseloven ikke bindende for dem? Vi vil svare med et aodet Sporgsrnaal, Gialdt de ti Bud lor Abraham eller lor Isak? Hvis Svaret lyder: "Nej, de blev ikke givet dem, og Abraham og Isak var derfor ikke under deane Lovn, da svarer vi, at lige saa lidt blev de ti Bud givet til den nye Skabning. Alle de, der er kommet i Forbindelse med Gud som Medlemmer ai den aandelige Klasse, der kaldes Kristi Legeme og nye Skabninger i Kristus Jesus, er fri fra Fordsrrmelse og lri lra Loryagien, De nye Skabningers Stilling over lor Gud o over for hans Lov er forskellig {ra alle andres, De er eller regnet retferdige i Guds Oine, som vi allerede har set. Denne tilregnede Retferdighed, der er blevet dem til Del ved Kristi Olfers Fortjeneste, dakker ikke blot deres {ortidige Ululdkommenheder,

10 q6 Den nye Shabning meu vedbliver at vele over dem som en Retlerdighedens Klednir, der dekker olet enhver ulorsetlig Fejl i Ord, Tanke eller Gernin(. Som nye Skabninger er de billedligt tatt itsrt hvide Kled"r, d" helliges Retlerdighed, den tilre{rede Retferdiched, som de har modtaget lra Frelserea, deres Hoved. De nye Skabninger kommer irrd i denne Tilstand o ilette Forhold som Lemmer paa Kristi Legeme ved Bekeadelsen ai deres Kerlighed. Deres hdvielseserklering gaat ud paa, at de i den Grarl vardsetter Guds Barmhlertighed og Naade, der er aabenbaret ved hans Sons Dod, at de er saa taknemmelige {or Retlerdiepsrelsen i ham. og at de saa hoil elsher ham. der har vist dern al denne Gunst, at de med Glede vil fremstille deres Le$emer som leveode Ofre i Overensstemmelse med Guds Plan, De tilskyndes til at loretage denne Indvielse eller Opofrelse a{ de jordiske Interesser, Forhaabnin er o.lergerrigheder, itke ved Frygt eller noget selvisk Onske om at opnaa en Belon ng, men ved en ren Kerlighecl, ved Forstaaelsen al Guds Kaerlighed og Onsket om at vise ham Genkerlighed ved at samarbejde med ham i hans underlulde Plan, Naar deres Erklerinfer om Kerlighed og Hergiveahed er blevet antaget al Herren, tildeler han dem sin Aand, og de re(ides som Guds Bsm, avlet af deo hellige Aasd' ni elskede, mr er vi Guds Born, og det er eodnu ikke aabenbaret, hvad vi skal vorde [hvilken Forvandling vi skal gennem-!laa, naar vi modtager de nye Opstandelsesle{emer, som Herren har lovet os]. Vi ved, at naar han aabenbares, da skal vi vorde ham lig; thi vi skal se ham, som han ern - o de-re Tanke er tillredsstillende lor os' - 1 Johannes 312, Har den himmelske Fader stillet En$lene under dea sinaitiske Lov? Byder han dem, at de ikke maa have andre Guder, at de ikke maa Esre sig udskaaroe Billeder os tilbede dem' at de ikke maa begere eller sliele, sige falsk Vidoesbyrd eller slaa ihjel? Vi svarer; Deat Loo 4I\7 I.iei. Enplene er llalske sikkeri ikke stillet under en.uud-tou' Hvorior skulde vi da vente' at den aye 3i"ii'itn *t stillj-uuder en Lov al deune Art? Har' if.ii- I"i i,i.,oa.k" iud"t anlagel de nye Skabninger - S;;t;;, ;t hir han ikk" givet dem- sin Aand? ffu"i"t-t*i" tt"ravencligt at give saadanne Lovc til dem' d;il;;;f-a"o n-"ttig" Aand i Stedel' Ior deres eeen naturli{e 'vilie, deres egen selviske Karakter? Vi ti" ".,.i?"t "r'pua sio Flads at opslille I-ove lor Tlenere, Iordi d" ikke er saa levende optaget al der s H'"rr"t i"i"."."ii og ikk; har hans Aand eller SinCelag i lutdt Maal. Men -ouu, vi tanker paa eo fuldkommea Fader og paa luldkomne Ssnner, der er it al hans -Aancl og EladEr sigi over at gore hans- Vilie op vere hans Ifedarbeidere ved Udforelsen af hans Pianer, vilde det da vere'nadvendigt lor en saadaa Fader at siille saadanae Sonner under en Lov af denne Art?,Moses var vel tro i hele hans Hus som en Tieuer'" Dette Tienernes Hus blev med Rette stillet uuder Moseloven, der blev "Iojet til lor Overtredelsernes Skvld. indtil den Saed kom, hvem Foriettelsen gjaldt'* Jesus lorlod sin fordums Herlighed og lod sig lode i Kodet som en Tiener under Loven, for at han ikke blot kunde vise, at Loveo var retferdig, meir ogsaa, at han selv var fuldlommen elter Kodet, og ior at haa kunde {eolsse Verder, Da han opstod fra de dsde som den iorstelodt. ai de dsde*, blev han den Iorslefodte iblandt mange Brodre, Hovedet for des nye Skabning, -Elter Ksdet var han undet Loven; men den nye SkabninS' den oostandne Herre, er ikke under Loven, Han er blevet HoveJet ior det nye Sonnernes Hus, okristus er tro som en Son over hans Hus, Og hans Hus er vi, saalremt vi Iastholder Haabets FrinodiEhed,. Sksnt vi eodnu er i Kode!, et vi dog som nye Skabninger ikke af Ksdet' Vi bliver ikke behandlet, som om vi var Ksil Vi bliver ikke behandlet ai Gud, som den ovrige Verdeo bliver det. Gud beira ter os som oye Skabninger, der lor Tiden bor

11 408 Den nye Skabning i Kodet sorn i et Telt og venter paa Sonneudkaarelsen, nemlig det hele Legemes Forlosning, Ior al vere hos del herliggiorte Hoved"op blive ham lig.,,1 er ikke i Kodet ffra Guds Standpunf,t set], men i A-anden, om ellers Guds Aand bor i eder," - Romerne 8; 8, 9, Ingen han lorstaa dette klart, medmindre de betraster d_et ud fra Guds Synspunkt. Disse nye Skabninger, ler alle er avlet ai den hellige Aand, kunde ikke sai mepet som tenke sig al have en anden Gud: de kunde ikke gzre sig udskaarne Billeder lor at tilbede dem: det vilde aldrig falde dem ind at spotte Guds Navni de vilde ikke engan i Tanken stjcele fia andre, tvertimod vilde de ved enhver Lejlighed loretraekke at give lremlor selv at laa; de vilde ikke paa nogen Maade bere Ialsk Vidnesbyrd imod nogen, snarere vilde Kaerlidhedea tilskyode dem til at soge at skjule an<ires Feil, il.ke blot Brodrenes, loeo ogsaa Verdens i Almiodelighed; de vijde aldrig lalde paa at slaa ea Medskabning lh;el. de vilde meget snarere saele at Livet til for andre. Den hellige Aand vil drive dem til at sette Livet til Ior Bradrene, ligesom den samme A,aad tilskyndede vor Frelses O-phav_sman4 til at give sit Liv som eogenlosningsbetaling lor alle, Kan vi da ikke se, at hvis Gud hav?e Sivet den nye Skabning, Ssnnernes Hus, en Lov, saaledes som han gjorde det over for Tjenertes Hus, vilde det have verel fuldstendig unodvendigt, ja, iuldst:enclig upassende? Medlemmerne af dette Sonnernes l{us kurde ikke blive ansvarlige over for en saadan Lov uden at miste den hellige Aand, uden at ophare at vere nye Skaboinger. ntli oe nogieb ikke har Kristi Aond [Sindela{, Karakter], saa hzrer han ham ikke til.n - Romerne 8; 9, Men hvorledes kan de nye Skabniager leve uden nolien Lov, uden nogen Rettesnor? Vi svarer, at det hoieste Udtryk for Guds Lov er Karligheden. Guds Bud er i_dea_grad omfattende, ransagende oe nojercgnende, at de ikke kan opfyldes i den iuldstenldige. Beiydning Dens Loo 409 uden vsd Hjelp af Kerligheden. Hvis vi kunde tanke os, at enhver Tsddel i Loven blev oplyldt, uden at dog Kerlighedens Aond var til Stedc. vilde den gudiommelidc Lov ikke vere tilfredsstillel. Karligheden er Lovens Opfyldelse. Der, hvor Ke ighedet hersker, vil ethvert Trek i Guds Plan blive efterfulgt og adlydt, saa {odt som dea enkelte er i Stand til det, ikke af Tving, mea med Glede o i Kertighed. Den oye Skabninp diorde ved sin Indvjelsc Paastand naa a[ besidde "n oiduo Kerlighcd til Gud og hans Retfardighed. Kerligheden blev dens Lov, o den er Iast knyttet til deno; Kerlilhedens Lov lige til Dsden. Enhver Mangel paa LydiEhed mod dcnne Lov er en Kraokelse af Pagtsforioliet. ligesom Lydighed mod denne Lov, saa langt som Ku.ldskab o! Evner naar, hetyder Selvopofrelse eq Sejr over Verdens Aand, Kodets Skrobeligheder og"modstanderens Ar!reb. - idet Herrens Naade dekkerover de ufors"etligj Skrobeligheder og hjelper til Seir ved hars Navn o! Fotienest!, - saaledes vil paa den ander Side forseetlig Ulydighed mod denue_-kerlighedens Lov. en genremten-kt og;edholdende Krenkelse af den, bel.yde Udslukkele ai Sonneudkaarelsens Aand, bety<le. i[ den nye Skabning er d6d, har ophorl ot uere til. Apostelen talier dette Forhold med Naaden, der dekker over vore Ufuldkommenheder, op lii Undersogelse, i{an stiller o besvarei selv et taenkt Sporgsmaal," idet han siger: "Skal vi blive ved i Synden,'for- at Naaden kunde blive desto stsrre? Det vere langt fra! Vi, som er dode fta Synden, hvorledes skulde vi eodnu ieve i den?". (Romcrne. 6 : Da vi {oo i,nod TilEivelsen I l\nstus, bet<enclte vi, at vi var trette af Svnden. at vor Vilie var dod over Ior Slrden og hav<le begynclt et nyt Liv i Retierdighed. Ligesom dette, at vi"ilev leveode over {or Cud og Relfaerdiphedeo som nve Skabninger, forudsa{te, at vi var dodelver for Svnden. saaledes vilde omvendt det, at vj paa ny blev levende

12 4lO Dm nye Shabning Dens Lou 1lt over lor Synden, saa at vor Vilje, vort Hierte -og vor K*iligtr"d blev vendt fil Svnd o-g Uretferdi hed, vere "t.if.i"tt Te$l paa, at vi var dode som nye Skabninger' ui tl ;kk" ljuget"'uf Grrd og ians Foik kunde re$nes som ny" Skabning"r i Kristus Jesus, Ior hvem de $amle iing """ fotbig"o.jne. o$ hveo, saa vidt det angik lor Viljen i det minds-te. alle Tiog-var blevet aye b"t "t Aial"trla paa -sin Plads' at vi her sl'andser for at lecde Marke til Forskellen mellem et Feillrin I Kod* o-e- et Iorsetligt Fald fta Naaden' elter af vi -Guds har smaot {ode Ord og den kommende Verdens freii"t,' "fl. at'vi er bleuet delagtige i den hellige Aaoa. "i F"ta, Ira hvilket det vilde vere umuligt paa oy ut r"i." sig. (H.breerne d 4-6i 10 26') Vi maa klart "knlrrn -"ll"ri disse to Ting, foridi de er fuldstendig forskellige lra hinande-n En Smbleo i Kodet betegner blot, at iort dodeligc Legeme blev overlistet af en Feil u"i o"a"tu"t Svaphid eller ved Modstanderens Frislelse' men at Vilieo, Hlcrtet. slet ikke eller i hvert Fald ikke iutat ua su-tvt l"ae med Ksdet deri Det er sandt nok' at en saadan Snr,blen er beklagelig, og at vi maa kampe derimod, DoS kan den ved Guds Naade undertiden iti* tit "" Hlelp i Karakterudviklin$en' Vi kan derved lere ikke at stoll paa os selv, ikke at prale af von egen di"il". -rn komme til Klarhed over, at den Seir, der overvinder Verden, ognaas ved Tro' Medens den nye Skabning saaledes rn;d Sorg oudager, at hans {od.i ""J"" Ci"a har snublet, blivei han slyrket paa det Punkt lusr ttunt Svadhed er blevet bevist Han bliver sterkere i Herrea og i ians Veldes Kraft. mindre udsat for paa nu ;t """Ui" i Forbindelse med den samme Fristelse' ' Saaledes lerer vi Skridt lor Skridt som nye Skabninder ikke at selte vor Lid til Kodet' men at se heo tll -Herren. ira hvem vor Hlaelp kommer i enhver Nodeos Stuud, idet vi altid husker paa' at vi er, nye if.j"l"a"r, og at vi, fordi vi ved Tro er lorblevel under K]risti OIIers Fortjeneste og stadi{ bestreber os for at opfylde vor Kallighedspagt om Selvopolrelse, er elskede af Faderen selv,ion Mesteren salide, Vi skal ved godt Mod og huske paa, at den trye Skabnirll ikke synder, at Syndlkke tilre$nes den nys Skabnir$, oli at derfor ingen kan an.kla e os, Guds udvalgte, saa lenge vi kemper imod Syoden; thi ngud er den, som retfetdiggoru, os "Kristus 91 den, som et dad", - Romerne 8: 33, 34. VeLst I Forslaaetse ati dea luldkomne Lov. Skont Kerlighedens Lov var Grundvolden for vor Pagt med Herreq ilslge hvilken vi blev nye Skabninger. Iorstod vi dog til at beqrmde rned ikke luldt ud denae Lov. Siden har vi gaaetl Kristi Skole, hvor vi har lert at forstaa Kerligheden i dens Fylde, idet vi er vokset i Naade o{ i Kuadskab og har tillojet til vor Tro de lorskellige Bestanddele i Kaerligheden, Mildhed, Taalmodighed, Broderkeerlighed o. s. ", Vi bliver provet rned Hensyn til K;erligheden-, Ogsaa den al{otends Prove vil dreie sig om dette Punkt. Kun de, der naar freru til den luldkomne, den selvopofrende K:erlighed vil blive regnet til at opnaa ea Plads i deo nye Skabniog som Lemmer paa Kristi LeEeme. Om at lsbe inod Maalet og onr at staa last derved, Apostelen ligner i et Billede vore nuverende Er, {aringer ved et Vaeddelob, og han oplordrer os til at all elige edhver Byrde, enhver besnaerende Synd, enhver Svalhed i Kodet og enhver iordisk Arge;righed, Io1 at vi med Taalmodighed kan lobe paa den Bane, der Er os anvist i Evangeliet, for at vi kan naa frem til Sejrsprisens Maal, og for at vi efter at 'frofasthed have overvundet alt kan blive bestaaende i ved Maalet. Iuldendte i Kristus, (Filippenserne 3: 13, 14; Hebteerne 12r 1; Efeserne 6113,) Dette leder vor Tanke hen oaa et Veddelob med dets lorste, anden, tredje og fjeide Aldeling og med Vanskelighederne, Forhiadringerne og

13 412 Den nye Shabning Farerne underveis, Vi begynder paa dette Lab med Ansket om at naa frem til Maalet, den fuldkorone Kerlighed, Vi ved, at medmindre vi naar dette Maal' vil vi il<ke blive lidedalnet med Guds Sons Billede e6 vil derlor ikke i d"a Iuldeste BetydninS af Ordet kione vere Gud til V"lb"hug, hvorlor vi heller ikke vil kunne blive Medarvinger med Jesus til Riget. Fra Begyndelsen til Enden dreier hele Lobet sig om Karlighed, Naar vi staiter i Labe\ er det med taknemmelig Kerlighed til Gud Ior hans Naade imod os i Kristrrs, for Tildivelsen a{ vore Synder, Det er denne PliEtkarliphed, J"' {rar os til at lrernsiillc vote Legemer.o* l.uno-dn Oi:c. Vi si$er til os selv, at naar Gud har giort saa meget lor os, bor vi vise vor Taknemmelighed derlor, Kristus satte Livet til lor vor Skyld; derfor 6or vi seetle Livet til lcr Brsdrete, Denre Pligtkerlighed er rigiig og Iornulti ; men den er ikle iilstraekkeiig Den maa med Tiden fr:re os frem til er hojere Form Ior Kerlighed, Naar vi hzrr gennemlabet d.et tsrsle Aldeling ai Banen, har vi endnu Pligtkerlighed, men er udover den naaet lrem til en Yerdseltelseskerlighed, Vi har ieert bedre at verdsette Guds KeriigheC, at se, at der i den ikke var noget som helst -&[aal ai Egennytte, men at deo var et Udslag af hans storslaaede og edle Karakter. Vi har leert ai verdszette Guds Retlerdighed, Visdom, Magt og Kerlighed, og idet li betragter disse Egenskaber hos vor Gud, laarer vi at elske dem, Vi udover derlor Retfeerdi$hed, ikke blot lordi det er vor Pligt, men lordi vi elsker Retferdigheden. Idei vi nu haster lenfere Iremad paa Banen, naar vi titr Alslutningen paa anden Afdeling. Vi linder' at vi der ikke blot har lert ai elske Retferdigheden, meo i sarlme Forhold har lert at hade Synden, I vort Hjette Ioler vi en voksende Syrnpati med Guds Plao til Bortledelse ai den store Syndens Balge, der har overskyllet Verden og bragt Syndens Sold, Doden, med Dens Loo 413 si$. I{er Irembringes der i os en Virksqmhedstrang, en )Leveldegorelse., Vi onsker virksomt at tjene Ret- Ierdigheden os bekempe Synden. Vor KcerliAhed vokt"r, rnsdgas vi haster fremad lor at gennemlobe den tredie Aldelin$, Naar vi har tilbagelagt denne Straknind, er vor Pligtkerlighed saavel som r,or Kerlighed til Retfaerdidhedcns Principper blevet udvidet. sal vi ikke blot elskei Guds Karakter og tillige nerer Alsky ior alt, hvad der er ondt, Ior alt, hvad der gor Memeskene Fortred os etaar i Modstrid med Guds Karakter og Plan, men odsaa har Iaaet en mere omlattende Sympati meil andie. Guds Sindelag er vundet sterkere Irem i os, ikke blot i Retning ai Modstand nod Synden, men o{lsaa i RetninS al Kerlighed til og Sympati med alle dem, der sager at vandle i Retferdighed og Hellighed. Paa dette Tidspurkt er vi i Stand til at anerkende Brodrene paa en noliet anden Maade end tidligere, Vi kan nu se paa dem som nye Skabninger og skelne mellem dem og deres dodelige Legemer med de iojnelaldende Ufuldkommenheder. Vi laerer at elske Brsdtene som nye Skabninger o(i at have Medlslelse med dem, naar deres Kod gor sig skyldig i Snublen og lejltagelser, Saa levende bliver vor Kerlighed til dem, at vi med Glede setter vori Liv til {or deres Skyld, hver Dag og hver Stund, idet vi opofrer vore e{lne jordiske Interesser og Behageligheder og giver vor Tid, vor Indllydelse, eller hvad det nu han vere, for at hjzelpe og tjene dem, llen stadig lober vi fremad nod illaalet; thi der Iindes en endnu hojere Form for Kerlighed, som vi maa opnaa, Den fjerde og sidste Afdeliug af Banen maa $ennemlobes, {sr vi slaar ved Maalet, Sejrsprisen, Hvilken Slags Kerlighed er det, vi her maa opnaa? Hvorledes kan noget vere slstre end selvopolrende Kerlighed til Brodrene og fuld Hengivenhed for Gud, Ior Ret{erdighedens oli for Kerlighedens Principper? Vi svarer, at Herren taler om en endnu hoiere Keerlighed,

14 414 Dca nye Shabnin4 aaar han siger, at vi 64a lete al elske endo! vq56 Fjender. Vi var Fjender, fremmede eg Udlaadin{e lor Gud ved onde Gerninfer, da han i den Grad elskede os, at han hengav sin enbaarne Son lor vor Skyld. Det er Maalet for den luldkonne Kerlighed, og vi maa ikke standse, forend vi har naaet det, For at nogen kan blive antaget ai Herren soar Medlem ai den nye Skabning i Herligheden, aaa han have lert at elske sine Fiender. Det er ikke Meningeu, at vi skal elske vore Fiender i samme Grad, som vi elsker Brsdrene. Saaledes er ikke det Forbillede, der er sat frem for os, Gud elsker ikke sine Fiender i samme Grad, som han elsker sine Ssnner, siae Venner. Jesus elskede ikke sine Fiender, som han elskede sine Disciple. Men Gud elskede sine Fjeader saadan, at han var rede og villig til at gsre lor dem, hvad der med Retfzerdighed kunde gsres. Jesus elskede sire Fjender saadan, at han al Hiertet var villig til at g6re dem godt. Hao lolte ingen Bitterhed mod dem til Gengeld lor deres Had, Han er rede til i rette Tid at lade- dem faa Del i Tusindaarsrigets Velsignels6r, for at de alle kan komme til Erkendelse af Sandhedea, o lor at selv de, der ha! gennemstunget ham' kan se hen til harn o iaure over ham, naar Gud udgyder over dem Bsnoens og Naadens Aaod, (Sakarias 12:10.) Vi maa have den Kerlighed til vore Fieoder, som Herren taler on, naar han si{erlelsk eders Fieoder; velsign dem, som Iorbandet ede\ Cot dem godt, som hader eder, og bed lor dem, som krenker eder og lorfolger eder," (Ivlatthaus 5144,) Vi maa ikke lade nogen Bittelhed, noget Nag eller nogen fieodtlig Folelse bo i vort Hjerte, Vi maa vere saa lyldt med Kerlighed, at ikke eogang eo Fjenile kan frem-kalde nogen ond Fslelse i vort Hierte, Hvilkeu Langmodi{hed og Broderkerlighed maa der ikke lindes i en saadan Karakter, der ikke engang hos eo Fjende kan se noget, som kan lreurkalde Ondskab, Had eller Stridl Det er dette Maal, vi som nye Skabnirfer Dc;6 Loo 415 maa taa frem tit, Vi har aflagt Bekeudelse om vor Verdsettelse af denne Kerlighedens Aand. Vi har Siort Paastand oaa at vere deu hengivne' Vi har indviet vort Liv i Overensstemmelse med dens Pdncipper, og ou bliver vi orsvet, for at det kan blive afgiort, hvorvidt vore Bekendelser har veret sande, Herren giver os i sin Naade Tid til at denaemlsbe BaDefl og naa frem til denne Karakter. 'Han -ved. hvoraf vi er dan-net. Har kommer i Hu, at vi er Stsv.. Dop er det nodveadigt, at vi indordner os uader hans Veitedning, hvis vi vil opnaa at blive Medarvin er med Guds Son som Medlemmer af dea nye Skabaing, Vor Herre Jesus, vor Frelses Ophavsmand' behsvede ikke at gennemlobe denne Bane, Han behsvede ikke at udvikle disse lorskellige Kerlighedstrak; thi i sin Fuldkommeoled besad h1n dem i luldt Maal lra Begyndelsen ai. Den Prove, han blev underkastet, gik ud paa' om had vilde blive bestaaende i disse Principper, disse Egeaskaber. om haa vilde vedblive at elske Gud og Retlerdigheden over alle Ting, vedblive at elske Brodreue, saa at hao var villig til at sette Livet til lor dem, vedblive at elske sine Fiender. saa at det var hao en Glede at gore dem godt. Det gjaldt for ham om at blive staaenile last ved den fuldkomne Kerligheds Maal, Vi ved, at han viste Troskab urod Kaerligheden i alle dens Grader, idet hao satte Livet til ikl<e blot lor sine Venner, men ogsaa for sine Fjeader, der korslastede ham, Det samme maa vi opaaa, Vi maa naa lrem til at have den luldkomne Kerlighed i vort Hjerie, selv om ikke altid vort Kod er i Stand til at give Udtryk {or vort Hiertes Folelser, Nogle {enoemiober Banon meliet hurtilit, De gaar frem Ira den eae Afdeling til den anden og har snart opoaaet dea fuldkomne Kaerligheds Stilling, Andre, der ikke har saa megen Iver eller ikke ser saa ufravendt hen til Troens Ophavsmand, gsr langsommere Fremskridt paa Banea, Aar igenaem er de tilfredse med ai have opdaaet Pligt-

15 416 Den nye Shabning karliohed eller maaske at v re traaet lidt lengere lrem iil K-erlighed til Guds Karakter og Retferdishedeus Principper, Forunderli laa er det, der er naaet lrem "Brodrene, til de; til som {aar dem til med Clede at opofie sig selv for dcrved at tiene Troens eg:re' Og endnu lerre er'naact irem til den fuldkomne Kerligheid, Kerligheclm til Fienderne,.caa ct de ikke blot afholder si! ha at g-ore- dem Fortred i Ord eller Cerniap, m-en tilmcd $ledcr sig over at virke med til deres felsi(netse, \aar Herren har vist os stor Langmodigherl rid "t giu" os l.igelig Leilighcd til at nar lrem til Mialet, t rr U "gl*a" os over hans BarmhiertiShed os blive mere energiike, mere ivri$e elter at naa Maalct' naa Seirsorisen, idel vi huskcr paa, at Tiden er kort' oo at intei mindre end den iuldltomoe Keerlighed kan vire antagelig for Faderen hos den nye Skabning' Lipesoi H"er.en blev provet, medens han stod ved den flrlilkulmne Kerlighecls Maal, saaledes maa ogsaa vi alle orsves elter at vere naaet frern til dette, Vi rnaa derfor ikk. vente turst at qaa deite Maal i vor! Livs sidste Oieblik, men saa hurtigt som muligt' Graden al -vor Iver o{ vil blive last lor Dagen lor Li{d oo BrJdreoe red den Hurtighed hvormed vi jager mod Maalet, Apostlenes Ord: oi maa kunne bestaa elter at have Iuldbvrdet alt" fe{eserne 6113}, indbefaiter, at naar vi ", ouu.t Ir"* tii den luldkomne Kerligheds Maal, vil der endnu vare madge Prsvelser tilbage for os, Plover lor vor Tro, Ptsver for vor Taalmodighed, Ptsvet Iot alle de lorskeilige Bestanddele i K*rligheden' Verden kan ikke hjaelpe os Irem i den rigtige Retring Satan er vor stadige Modstander, Han vil soge at mepen Modstand imod os for om muligt at lvinge os uildae fra den Ptads. vi har opnaaet. Dette udgo.r uo, Fr""", Vi maa holde iast ved det, vi opnaar' Vi maa iage lrenad mod Maalct, indiil det koster os vort i."ai!t- tiu, idet vi saetter Livet ti! i Tieneste lor Gud Dens Loo 417 og Broclrene og gor godt mod alle' elter som vi hat Leilighed dertil. Trofait er han, som kaldte os, og som lovecl"e os Hialp i enhver Nsdens Stund Hans Naade er os nok, - i Thessaloniker 5t 24i 2Korinlhier l2t9' Denne Kerlighedslov "r, som vi allerede har set, den "u-." "o* d"o] G,rdt Sonner' EnElcDe' er underlagt' Deres Lydi{hed mod Guds Vilje og den indbyrdes Overenssiemteke mellem dem, er grundlast paa dan' Sksnt det i Tusindaarsriget vil blive opslillet Love, ReElsr og Retlesnore lor- Menneskene Ior at hielpe dem lremad under Rigets gunstife Forhold, vil dog ganske sikkert ile, dei ved SlutninSen al de tusinde Aar bliver agtet lil det euige Lia, have op.' naaet mere end blot Lvd-iched mod Love os Bud' De vil i deres Hjerter ha.'e indikt"uet Guds oprindelige Lov' Lydighed, o{ Ketlighedens Lov, der udsor en Del al Guds Karakter, Naai disse Guds Genoprettelsessonner paa ilet menneskelige Plan er blevet antaget ai ham, vil ogsaa de alle vare i Besiddelse af denne Karlighedens Aind. Uden den vil det vele umuligt for deo at beha$e Gud. Thi hao soger saadanne Tilbedere, som tilbeder ham i Aand o{ i Sandhed. Vi ser saaledes, at skont Himmelen saavel som Jorden maa have en Lov og maa fordre Lydighed mod den, naar dog Guds Maalestok lot Lydighed langt op over vore iordiske o! ululdkomoe Anskuelser og Re{ler. Det ene Ord Kerlighed udtry}ker Guds fuldstaeodige Lov, som alle hans Sonner paa ethvert Tilverelsesplan maa uuderkaste si$ Hvor u:rderluld og herlig er ikle vot Guds Karakter o Plant Kerligheden "r Lorreos Opfyldelse; vi kan overhovedet ikke teoke os no$en hajere Lov end deure, Vi har hidindtil behandlet vort Emne teoretisk. Nu vil vi henlede opmerksomheden paa, at de nye Skabninger, medens de eodnu bor i Koilet og mere eller mindre er underkastet dets Svagheder og Modstatrd, maa indordne deres Oplorsel mod hverandre og mod Verden under denoe Kerlighedens Lov, det rtye Bual, sorn Herren liav 14 S l'd

16 418 Den aye Shabning bent Loo 4t9 alle dem, der vilde blive haos Efterfolgere. Denne t_6y nar man mecl Kette Laldt Dea gyldne Retleslor, _Guld er, sour vi allerede har set, et Symbol paa det guddomatelige. Den gyldne Rettesnor beiyder' derfor den guddouneli e Ret{esnor, og den er, som vi ollsaa lige har set, Kerlighed. Del neermesle. det naturlige rvlenneske kan Lomme til denue Kerlighedens Lov, den allerhoieste Maalestok, der kan erk;de; ;I;ei naturlige Menaeske, udtrykkes ved Ordene:,Du skal rlr}re gsre imod din Neste. hvad du ikke vil, al din Nesle skal gore imod dig,, Dette er i det allerhoieste neoativ Godhed. Men den gyldne Karlighedens Rettesaor, -som flerre_n har givet der trye Skabning, o soa iagen andre end den nye Skabning kan verdsaatte eller forslaa nu 1 lidetr, er ai en positiv Art:,Gor imod andre, hvad I vil de skal gsre mod eder." fq11s er positiv Godhed, en levende, virksom Kerlighed. Hvis Medleromerne al den _nye Skabning til Tider uodlader at opfylde ethvert -Trek af denoe gyldne Rettesnor, selve - deres lrlverelses Lov, maa det blive til alvortig Allger og Sorg for dern, medmindre de blot er spu"d-" Bol pui den nye Vej. Hvis en Krenkelse af denne Rettesnor bringer Smerte_ o! Anger med sig, er det et sikkert tegn paa! al Krenkelsen ikke var lorsetlig, ikke var af t-iierlet, ikke betsd den nye Skabnings "Krenkelse ai Priocippef, men idet hojeste en Snublen i Kodet mod Aandens eller Sindets Znsker. Dog vil det oye Sind i sanme Grad, som det er leveude -ou", io" Gri.l og ivrigt elier at Esre haas Vilje, vere aarvaagent og energisk i at vofie paa Lerkarret, hvori det bor, Dei vil ilore sig Guds Rustniag, Ior at det kan vere i Stand til at _stride, den dode Strid iood Kodets Svagheder. Det _vil holde paa, at hvis der i Ord eller Hindling er blevet begaaet en Uret, skal den om muligi hurtigi gores god igen med Reoter, for at Lerkarret saaledes kan blive 4iort til Skaome og ved Modstanden blive eu nindre virksom Fiende at det nye Sind. De nve Skabninders Lov paavirker deres Forhold tjl Gud. De forstaar B"etvdninAen af UdtryLket: "Du skal elske Herrea, din G;d. sr;d hele dil Hjerte og med hele din Siel oc med hele dit Sind.. De finder ikj<e deri no en Plads- for Selvet, medmindre dette er i fuld Overensstemmelse med Gud, Det paavirker ogsaa deres Forholal til Brsalrene; thi hvorledes kan de elske Gud, som de ikke har set uadta{en med Troeos Ojne, hvis de ikke elsker Brsdrene, d6r har Guds Aaod, ogi som dc har set med det naturlife Syn? (1 Johannes 4t2O,2l.l Efterhaanden som de i "deres Omgang med Brodrene later al vere omhyggelige Ior at gare for ilem os mod dem, hvad de vil, at disse skal gore Io! o imod dem selv, finder de, at dette bevirker en stor Forandring i deres Liv, at dette slet ikke er den Rettesnor eller Lov, som de eller andre har var t vant til at leve, teoke, handle of tale efter. De forstaar, at ligesom de onsker, at Brsdrene skal handle venligl mod dem og tale mildt til deni, saaledes maa o saa de vere vealige i Ord og Handling over lor de andre. Ligesom de onsker, at disse skal have Taalmodighed med deres Ululdkommenheder og Svagheder og i Barmhiertighed kaste et Dekke over deres menneskelige Maogler, saaledes maa ogsaa de bere sig ad over lor deor, De forstaar, at li{e saa lidl som rle gerne vil, at Brsdteae skal tale ufordelagti{t om dem, selv om dei uiordelagtige, der siges, er sandt, lige saa lidt maa de tale oodt om andre, men tveertimod nere venlige Folelser over lor alle oli gsre godt imod alle, iser imod Troens egne. Ligesom de ikke gerne vil have andre til at vente mere ai dern, end de med Rimelighed kan udfore, saaledes bzr heller ikke de vente mere af de andre, end disse med Rimelighed kan vde, Det saurne Princip gelder ogsaa med Hensytr til Verden og deas Aaliggender. Derved vil hele deres Liv skifte Karakter.

17 420 Den aye Skabning Som Apostelen siper. Fotvandlin en i saume Grad. tom vi sku-er Herrens Herlighed, i samme Grad' som vi lerer at vardsatte og efterligne det storslaaede i Guds Karakter, der lolger denne Kerlighedens gyldne Rettesnor, - 2 Korinthier 3: 18, Vort nye Sind. vor nye Vilie, der er blevet avlet u"a a"" i"lfg"'-aand. udvikles ved gradvis at blive Iorvandlet t.u'h"rtistted til Herlighed, hvad Hiertets EEenskaber ulpuut. V"d saaledes at blive lorvandlet i Hjertet, i Sind?t, I Vilien, i Hensi$terne- og, saa.langt som det er muligt. ogsaa i den ydre UPlgrsel buver vi skikkeile til ii;lee Guds Lolte at opnaa den store' d;';j;lt;"'f;a"ndling i Opstaodelsen' naar det' der er blevet s'aaet i Skrsbeli hed og Vaneere' skal opstaa i ft"it og fi"tiigh"a.om d'n aandelige nve- Skabnias 'apostlene - C"a" ii;tit.. giver os forskellige gode og hieelpenile Raad og Formanioser, der bekreltes os!ent^i"j "iior"f,"ljle " Brsdr" som nvttige til Oplugtelse' iifn"u"a"iro o.lv Dog er, laar alt kommer iil alt' L;;: i." iuldstendige Lov, som den nve Skabning * ruif"i urrd", ui "it"hou"d' Karlighedens Lov' den Svldne Retl.esnor. Om den blev rigtig iagttag t'!'1ld det rredfore, a[ manee Ting, der nu gsr s at de nye Skaboin{er, ikke lengere vilde blive giort. og -a-t mange Ting, dei nu forsommes a{ dem, vilde blive udtort med Iver og Vedholdenhed. Frihedens loldkomne Lov' Hvis aogen til at be$1'nde med skulde vere tilbojelig til at mene-, at Herren har stillet de nye Skabninger alilor frit, uden de nodvendige Baand og Regler, vilde han uilen'tvivl ski{te Sind, naar han kom til at lorslaa Lenpden o Breddeo i denne Cuds Lov, der kori er.,o.,rl*"t"ii det ene Ord Kerlighed En Frihedens Lov' f.lij"t lpott"t"" den. (JaLob t:25.) Gud b-rin{er kun denne Friherleos Lov til Anvendelse over for de nye St ll"i"g"t, ilet er avlet ai hans Aand. Den kuode ikke Dens Lou 421 elde for andre. Alle andre er endnu enten under lvloset""o.o- Tjenere, iler ;kkq cr skikkede til deo Frihed' hvormed Kiistus har lri$iort Sonnerne' eller under den onrindelioe Lovs ForJonimelse, Dodsdommen, som Syod"ie,,le. iehandles som Iremmede o$ Udlendin$e' ti"" C"a op uden Haab i Vctden' De kender ikke engang Buclsfabet om deo Cuds Naade' der til sidst vil"bringe hele Verden et Tilbud om Frelse' men som hidirdtil blot er blevet aabenbaret for nolile, itlet den store.lvlaengde af Modstanderen er blevet hindlet i at hsre Budskibet om Guds Kerlighed og om Genlosningen' Satar har lorblinilet de lleste Menneskers Sind o$ tilstoppet deres Oreo med Damoners Lardomrne' - 2 Korinlhier 4:4; 1 Timotheus 4; l. Friheden er ikke lor de ondsindede, hvad ogsaa Samlundet vidner om, naar det holder saadanne indesperret i Fengslerne, Saaledes er heller ikke Frihedens luldkomne Lov for de oodsindede, men for de velsindede, de fuldhomne, Verden vil ikke i Tusindaarsriget blive stillet under Kerlighedens Lov, men vil blive regeret i Retferdighed pg Barmhjerti$hed under en Lov, der lordrer Lydighed mod Riget, Ikke Isr efter AIslutningen af de tusinde Aat, naar de Iorsatlige Syndere er blevet udryddet i den anden Dod, vil Slegten' der da er blevet luldkommen og er naaet til luld Overensstemmelse med Guds Maalestok, blive stillet under Frihedens Lov, Kerligheden, den $yldne Rettesnor. Saa lenge Menneskene billedligt talt er mindreaarifie, vil de Ior en stot Del blive behandlet som Tjenere, (Hebreerne 13t 17.1 De nye Skabninger er nu stillet under Frihedens Lov, Iordi de gamle Ting lor dem er forbigangne og alle Tin{ er blevet nye. De hader Synden od eisker Retferdi heden; de benl'lter Friheden, ikke so-m en Leilighed til at tillredsstille Ksdet, men for at dode det, ikke lor at leve i Synden, men lor al opolre deres jordiske Interesser i Samarbeidet med Herlen, der vil bortskalle Svnden o belri Verden saavel for

18 A2 Den nye Shabning den som for dens Sold, Daden. Kun de, der er blevet aviet paa ny til at have denae Aand, dette Sindelag, Guds Aand, og som er blevet Elever i Kristi Skole' hvoi de lerer al ham at vandre i hans Fodspor, kun de kan med Sikkerhed stilles under Frihedens Lov. Hvis tle mister Ssnneudkaarelsens Aand, ophorer de at vere Sonner, oohorct de at vare uader Frihetiens Lov De, der nu-terer at benytte deo Frihed, hvormed Kristus bar fri(iort dem, de, der ved Indvielse kommer ind under d"no. Ioldkomo" Kaetlighedens Lov. og som setter Livet til lor Sandhedens og Retferdighedens Skyld, disse trolaste vil blive regaet til at vere Herrens Redskaber og Medarvinger med hans Ssn ved Udlsrelsen ai dea store Gerning at velsigne Verden, Det et let at indse, at de, der skal vereverdens I{jelpere, Dornmere o Regerter og i denne Stilling velsigne alle Jordens Slegiter i Tusindaarsriget, forst luldt ud maa udvikle og ved Provelser blive grundfaestet i Kerlighed, Ior at de kao vare barmhiertige oli trofaste Pr ester paa Troneo, o% Ottende KaPitel DEN NYE SKABNINGS ITVILE ELLER SABBAT Guds Handlemaade Jotandredes ved Jesu Korsfestelse' - Aposl.lenes pr*tit "" i Svo"aoE"rne paa Sabbetcn var iagen OverLr:edelse "t den io<iisk-. Sabhri. :-: Bv6n io$cn, - hvori Evangeliet forkyndes, irar ineen Indlildelsc paa BudsLrbet. der lremfsres, o( Da{en heller ikke. - Aarstrdcd Lil. al den forste Dao i Ua=ea blev de Kristnes Sabbat, - Helligholdelsen af den -be{vadte len{e ior Konstantins Tid. - Nasten alle Herrens Aabenbu."lser elter hans Opstandelse fandt Sted paa den forste Dad, - Vi bor r are taknemmelige Ior Helli{holdelse! af den lirste Daf, - Dcn er do{ ikke Iastsat ai Gud, - Frankric o{ Svrtallct - lsrrels Sabbat rar {orbilledlif, - H"o'na"a. begyndte deu nye Skabninfs Sabbat, og hvor lenge vil den vare? \ /ORE UNDERSZGELSER i det Ioregaaende Kapitel V har klart og tydeligt vist os, al det ikke lindes nogen Lov lor dem, der er i Kristus Jesus, uden den altomlattende Kerlighedens Lov, Vi saa ogsaa, at den nye Skabniud, det aandelige Israel, ikke i nogen Forstand a{ Ordet er uniler Lovpagtea, der blev,lojet til for O vertreedelsernes Skyld" 430 Aar elter Oprettelsen ai den Pa{t, hvorunder deo nye Skabaing er antagelig, Det er saudt nok, at vor Herre Jesus i sit Kods Dage noje helligholdt dea syvende Dag i Ugen i Overensstemmelse med }loselovea, men ikke paa den Maade, som de skriftkloge o{ Fariseerne lordrede det ud lra deres forvendte Opfattelser, Jesus var io Jode ellet Ksdet, lodt under Moseloven, os derlor uuderkastet alle dens Bud, hvilke han opfyldte. Han naglede Loven til Korset os gjorde derved en Ende paa den, hvad angik ham selv os atle de Jade4 der kom til Faderen ved ham, Mea alle Joder, som ikke har tapet imod Kristus, er 423

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013 Tjenestedelingen mellem kvinde og mand Fossnes november 2013 Tjenestedelingen begynder i hjemmet a) Hjem b) Menighed Når der er en tjenestedeling i menigheden, er det, fordi der er en tjenestedeling i

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Forvandling. 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!

Forvandling. 2. Kor.5.17: Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til! Forvandling Bibeltime af Finn Wellejus 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!" Hvordan blev du frelst? - kære broder og søster.

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48 1 4. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 13. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 748/13/436/579//688/439/726/475 Åbningshilsen I dag er det barmhjertighedens søndag. Vi siger somme tider: Det

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus Eli Bibeltime af: Finn Wellejus 1.Sam.2.12-17: Men Elis sønner var niddinger; de ænsede hverken Herren eller præstens ret over for folket. Hver gang en mand bragte et slagtoffer, kom præstens tjener, medens

Læs mere

94 Den nye Shobnin1. Treide KaPitel DEN NYE SKABNINGS KALDELSE

94 Den nye Shobnin1. Treide KaPitel DEN NYE SKABNINGS KALDELSE 94 Den nye Shobnin1 Saptmodighedeos, Fredens o Keerlighedens Aand vil imi-dlerlid Iaa os til ikke at Isle os kr6enket over' at der bru es saadanne Navne om os' Vi maa anta ie' at J"i iu.. "L"" ilolge noget

Læs mere

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Skriftemål Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Fælles skriftemål forud for gudstjenesten Fælles skriftemål kan holdes forud for gudstjenesten imellem anden og tredje ringning efter følgende

Læs mere

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret.

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Er der faste regler for hvordan man skal bede? NEJ Men skriften giver os nogle gode anvisninger Ren i hjertet Frimodig Frimodig Frimodig Tro og

Læs mere

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011 Emne: jul; lyset, der kommer til verden Tekst: Joh 1,1-18 Varighed: 30 minutter Indledning: For nyligt havde jeg en snak med min søn, Levi. Han kom ud til mig på

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures

Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures Romerne 6:23 thi Syndens Sold er Død, men Guds Nådegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre. Romerne 8:2 Thi Livets Ånds Lov frigjorde mig i Kristus

Læs mere

Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død." Disse Ord rettede Martha til Jesus, da hendes Broder Lazarus var død. De udtrykker den dybe

Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død. Disse Ord rettede Martha til Jesus, da hendes Broder Lazarus var død. De udtrykker den dybe a a b. Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død." Disse Ord rettede Martha til Jesus, da hendes Broder Lazarus var død. De udtrykker den dybe Hjertesorg, der erfares af Millioner, naar deres

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse. Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer

Læs mere

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Prisen ved discipelskab. Kulturer bliver genoprettede

Læs mere

Aktivitet Tænd et takkelys til Gud

Aktivitet Tænd et takkelys til Gud Gudsperlen Denne perle er tegnet for den treenige, hellige Gud. Han er overalt, og har al magt. Han har en plan med hver enkelt af os, og han giver alle store og små en plads, vi skal udfylde. Johannes

Læs mere

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Konfirmandord - og der er vildt mange: Konfirmandord - og der er vildt mange: Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Oprettet: 14. december 2005 Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande.

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande. TEOKRATIET det er det, som har den største Betydning i Verden for Tiden, og om det skal meget snart Verdenshistoriens største Krig udkæmpes, Slaget ved Harmagedon. Folk i alle Lande adskilles nu i Anledning

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Den

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Vi vil i dag fortsætte med at se på forskellen mellem skøgen og bruden. Eftersom det er endetidens største problem og en faldgrube for mange kristne, tror

Læs mere

Prædiken i Helligåndskirken I

Prædiken i Helligåndskirken I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønnen. Ugens vers. Introduktion

Sønnen. Ugens vers. Introduktion 2 Sønnen TIL SABBATTEN 12. JULI 2014 Ugens vers Introduktion For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. (Mark 10,45). Efter

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Hele bedehæftet i PDF- format

Hele bedehæftet i PDF- format Hele bedehæftet i PDF- format Beskærmelses-bønner hvis du oplever uforklarlige fænomener i dit hjem? 1. Indledning 2. Ritual for renselse og velsignelse af en bolig eller et hjemsøgt sted 3. Morgen- og

Læs mere

SeLstende KaPiiel DEN NYE SKABNINGS NUVJIRENDE ARV En Aandens Forstefru{t. - Sande og lalske Forhaabninger' - Vort Haab. - Roverer i Paradis - Hvad

SeLstende KaPiiel DEN NYE SKABNINGS NUVJIRENDE ARV En Aandens Forstefru{t. - Sande og lalske Forhaabninger' - Vort Haab. - Roverer i Paradis - Hvad SeLstende KaPiiel DEN NYE SKABNINGS NUVJIRENDE ARV En Aandens Forstefru{t. - Sande og lalske Forhaabninger' - Vort Haab. - Roverer i Paradis - Hvad Paulus harde Lyst til, - Vor iordiske Teltbolig og vor

Læs mere

Jobs løser. Ugens vers

Jobs løser. Ugens vers 12 Jobs løser TIL SABBATTEN 17. DECEMBER 2016 Ugens vers Indledning Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud (Es

Læs mere

Det skal vi i eftermiddag møde gennem Jakobsbrevet, som er en af dagens tekster tre tekster. I har fået teksten udleveret af kirketjeneren.

Det skal vi i eftermiddag møde gennem Jakobsbrevet, som er en af dagens tekster tre tekster. I har fået teksten udleveret af kirketjeneren. 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 14. februar 2016 kl. 16.00. Prædikenskitse, stikordsagtig. Salmer: 624/45/439/336/634 Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Oprettet: 14. december 2005 Når vi efterlever Jesu Kristi evangelium, vokser vi i kundskaben om sandheden, og vores

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

19. Søndag efter Trinitatis

19. Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe:

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Indledning: Spil evt. lidt musik, mens I samles om alteret. Mesteren Jesus siger: Jeg Er Verdens lys. Den, der følger mig, skal

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. 19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man

Læs mere

Kristus loven og evangeliet

Kristus loven og evangeliet 9 TIL SABBATTEN 31. MAJ 2014 Kristus loven og evangeliet Ugens vers Introduktion For loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. (Joh 1,17). Et hundrede år før Kristus skrev den

Læs mere

Kristus og loven i Bjergprædikenen

Kristus og loven i Bjergprædikenen 4 TIL SABBATTEN 26. APRIL 2014 Kristus og loven i Bjergprædikenen Ugens vers Introduktion Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

#6 Den kristnes kilde til kraft

#6 Den kristnes kilde til kraft #6 Den kristnes kilde til kraft I Matthæus 5,20 sagde Jesus: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Hvad slags retfærdighed talte

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNES' FØRSTE BREV

SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNES' FØRSTE BREV SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNES' FØRSTE BREV Bogens hvem, hvad, hvor: Johannes har sandsynligvis skrevet dette brev som et rundbrev til menighederne i Lilleasien, for at opmuntre dem til at fortsætte i

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere