389 Den aye Shabniag. Svvendc KaPit"l

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "389 Den aye Shabniag. Svvendc KaPit"l"

Transkript

1 389 Den aye Shabniag kommende L,,iv bringe ds1n en eller anden Anerkeudelse og Belontring fra ham, som sa de, at end ikke et Beger koldt Vand' der blev pivet tjl en ai hans Disciple i hans Navo, skulde gaa ubelonret hen, - Mattheus 10: 42; Markus 9:41. 3o Svvendc KaPit"l DEN NYE SKABNINGS LOV Naar cn Lov {ives. indbefatter det' at de dcn givcs til' cr.i St""a tii "i'f'oii"-a"n. - Cua. -tou."ar.oprindelig ind- "L.o""t i M;;;;;i.i-- D"r kunde ikke gives den faldne St*gt L" ii""t i.;. - Fo.lasningen et ilke al Lov, rnen al Ilaade. - Lo"papten blev oolyldt oa den nye Pagt hcscalet vcd K.i"ti Oli;. - Den sinaitislc Lov var kun tor d;t kodelige lti."l, - onn nve Pa11ts Lov. - Det Bud. hvorr:nder de hellioe udvikles, - Lle nye skabmngers Stillinp over for Gid oo hans Lov er forskelli$ lra alle andresl - Vekst i Fotslaaelse af den fuldkomne Lov. - Om at lobe imod Maalet o{ om at staa last ved det' - Den gyldne Rettesnor. - Frihedens {uldkomne Lov. AAR EN LOV bliver givet ai en kompetent Ovlili- I 'I hed, indbelatter dette, at de, til hvem den bliver Sivet, er i Stand til at holde den, eller ogsaa, at der er truifet en saadan Ordninf, at mulige Overtredelser kan blive sonet, Selve Udstedelsen ai Loven forudsatter Muligheden for, at den kan blive krenket, Derlor er der altid til en Lov knyttet et Strallesystem. Med Hensyn til Adam, om hvem det hedder, at han var skabt i Guds Biilede, og over hvqm der kom en Dodsdom paa Grund af haus Ulydighed mod Guds Vilje, sluiter vi, at ert Lov maa vare blevet ham foreskrevet, og at deo har veret tilstrekkelis tydelig; ellers kunde han ikle med Retferdighed vere blevet domt som Overtrader mod sin Skaber, Der siges udtrykkeligt, at Synden i Eden bestod i Ulydighed mod Guds Befaling, Om ilen Dodsdom, Cer blev feldet over Adam og {iennem ham paa naturlig Maade over hans Elterkornmere, var retferfis, maa dette indbefatte, at hao lorstod den Lov, han var under, og at han med Videode og Vilie overtraadte den. 389

2 390 Den nle Stu6.ing Ellers rilde Fejlen have ligget hos Lovgiverea, At AdaE var i ed Tilstand, hvor han kunde tage imod deo guddommelige Lov op adlyde den, bevises ogsaa ved den Omsteodighed, at der ikke var trulfet nogen Foranstaltning til at sone Overtredelser al Loven, at der ikke Iandtes eo Mellemmand, Som et Resultat af hans Synd kom den lulde Stral over ham, Der foreligger ikke nofien Beretning om, a[ Skaberen oversav Adao og Eva en Lovbog, skrevet paa Sl.en eller lignende. Da denne Form lor Lovgi'ninf er almindelig i vor Tid paa Grund al Menaeskenes Svaghed, er der mange, der ikhe kau se, paa hvilken Maade den fuldkonne Adam havde modiaget den luldkomne Lov, hvorelter hau blev provet, o6i hvorefter han blev domfeldt som Folge al sit Fald. Det er imidlertid en Feiltagelse at mene, at en Lov altid maa vere nedskrevet paa s]'nlig Vis - paa Papir, Sten eller lignende. Man maa kuaae forstaa, at den guddommelige Lov var givet paa en endnu hoiere Maade, at Mennesket var skabt saa luldl ud i Overeosstemmelse med Retlerdighedens Principper, at Loven - Forstaaelsen af Ret og Uret - derved var skrevet i selve den fuldkomne Organisme, Paa denae Maade er Guds Lov skrevet i Skaberens eget og saaledes er den ogsaa skrevet i alle Englene, ligesom den olisaa var det i Adam os Eva, De Iolte nger. Tilboielighed til at synde; tvaettimod falte de sig draget al Retiardigheden, De var retferdige, omgivet ai ret- Ierdige og luldkomne Tilstande. De kendte deres Pligter mod Skabereo og deres Ansvar med Hensyn til at adlyde alle hans Belalinger; og de vidste bestemt og \siagtigt, hvad det var, han havde befalet. Derfor havde de iagen Undskyldning for deres Overtredelse. Fra et Barmhjeriighedens Standpunkt kunde der vel fremlsres, at de var uerlaroe med Hensyn til Syndens Stral, lvlen den Omstendighed, at de maaske ikke fuldt ud Iorstod Straflen for Spden, Iorandrer ikke den Kendsgeroiog, at de vidste at skelne melleo Ret o{ Uret. D.nt 391 De vidstc, at det var ri{tigt at adlyde Gud og urigtigt at trodsc ham, - rent bortset Ira deree Forslaaelse af, hvilkea Strai der vilde komme som Folge al Ulvdighed' Apostelen bekrefter Mosebo$ens Beretdng i alle Enkeltheder, iclet han siger, at oadam blev -ikke bedrafet", at han begik Ove-rtredelsea- m3d Vidende os Vilie' o( at haa sialedee nedkaldte Forbandelsen over sig selv, den Dom over forsetli[ Synd, som Gud forud havde udtalt, neolid Doden, Naar vi ietragter Men-oeskeac om os i vor Tid. Iorstaar vi, at de har mistet meget af den oprindelige Lighed med Gud, i hvilken vore lerste Foreldre blev skabt. De har mistet meget nere end den rent instinktive Forstaaelse aj Ret od Urel. Den guddommelige Lov. der engang blev klai oe tydeligt indskreret i den merureskelige Natur, er for en me et stor Del blevet udvisket i de lorloboe sefts Tusinde Aar, medens Synden og Doden har hersket, Imidlerticl har Gud ved sit Samiund med oogle ai lrle!treskede i manges Hierter genfrelrkaldt meget af deo oprindelige Lov, idet han atter mere eller miodre dybt har indridset forskellige Treh a{ Retfardighedetr. Dog lindes der ingea selv ibland.t de mest civilieerede Kristne, der uden viilere tsr stole paa sit eset Skon om Ret og Uret i de forskellige Sporgsruaal. Derlor trenger vi bestandid til at have en guddorurelig Maalestok lor Oie, elter hvilken vi kaa berigtige vor Forstaaelse al Ret of Urel lor at bringe denne i netmere og nermere Overeasste,rnmelse med Guds Fordringer. Ikke desto mindre finder vi hyppig, selv iblandt de dybest suakne i den hedenske Verden, Bestanddele af Samvittigheden tilbage, visse mere eller nindre nojagiige Opfattelser af Ret o{ Uret. Dette er de fordrejede Levninfer ai dea opriadelige Lov i Menneskets Vesen, den Lov, Mennesket var. i Overensstemmelse med, da det til at be{ynde med blev skabt i Guds Lignelse. Apostelen hentyder til dette Forholil iblaadt Hednirgerne, naar haa taler om, at

3 392 Den nye Shabning "Tankerne iadbyrdes anklager eller ogsaa lorsvaler hverandrc^. Han erklarer, al dette viscr - Lovens Gernin skrevet i deres Hjerte" - Levtinger al den oprindelile Lov, hvilke giver os brudstykkeagtige Beviser for, at denne virkelig engang var nedlaft i llenneskene, - Ronene 2: 15, Det er almindeligt i menneskelige Lovsystemer, a1 der Iindes sarlige Love ior Forbrydere og andre Love lor dem, der ikke er Forbrydere, nemlig 1) Stralleloveae, der behandler Forbryderne med lorholdsvis stor Strenghed, rnen ikke i nogen Beiydning atr Ordel byder dem Friheder, og 2) borgerlilie l-ove, der garanterer de lydige Fred op Frihed o,s.v, og paa tjlsvarende Maade truer Overtraederne med Tab at Frihed, Forrettigheder o$ lignende i Fengslet. Saaledes er det ogsaa med den $uddommeiige Lov, Vi har Jor det forste den opriadelige Lov, som Adam var under, da han t'lev provet, Haa nad Forrettipheder og Yelsignelser til at be{ynde med - Liv, Fred, Lykke og alt, hvad der var gavnligt, Dette var garanteret ham, saa lenfe han vilde vere lydig mod sin Skaber. Men der var knyttet en Dsdssiraf ti1 Ulydighed. "Dseade skal du ds,o Denne Slral udstrakte sig paa en naturlig Maade til hans Elterkornrnere. Derfor var Adam lra dd Ajeblik af, da han var laldet, en skyldig, en overbevist Forbryder, det var bersvel de Livslorhaabainger, hao lor havde veret i Besiddelse af, berovet sit paradisiske }ljem, betovel sit tidligere Samfund rned Gud, Den uopdyrkede Jord var den store Stralleanstalt og Gravetr hans evige Fengsel, Den Lov, der tidligere havde hersket over ham, var nu til Ende i den Betydning, at den ikke landere fremholdt noset Haab om Liv for ham, men allerede havde domieldt ham til Dgden, Han var ilke langere under Livets Lov; heller ille blev oogeo ai hans Bsrn fsdt under denne Lov eller med nogen Udsigt til at opnaa det evige Liv, De var Dens Lou 393 alle Fanger, Syoden og Dsden var billedligt talt deres FaD evogtere og Bodler. S;lu ;m imidlertid den oprindelige Lov ikke lengere kunde linde DoEen An, endclse paa dem, men allcrede havde teldet Do"m-uo oo". dem var de do$ ikkc desto mindie underkastet visse naturlige Love' De fandt, at der i Fendslet virlcede cn Lov. ifolge hvilken enhver Krenkelse ai deres Samvrtiiihcd. er'hver Givea efter Ior det, de anerkendte son Synd, bra$te Dadeu og Odeleeggelsen hurtigere med si$, Omvendt saa de, at io omhysgeligere de s6gte at elterlalge det, de anerkendte som Ret, desto gunstiliere blev deres Faengselstilstand, selv om intet pe[ede i Qetnin{ af Losladelse. Apostelen taler om, at det ikke var muligt lor Gud at give vor laldne Sle{t en Livets Lov, Menneskene var blevet domieldt i RetfaerdiShed, ogi saa laeoge denne Dom stod ved Maft, kuade der ikke gives nofen ny Lov, hvorved de kunde sikre sig Belrielse lra Dsden, Fsr noeien saadao Livets Lov kunde gives Menoeskesla$ten, maalte den fsrste Lovs Dom opheves, dens Forbandelse, Dodsdommeo, maatte borttaees, Da kunde der trelles andre Bestemmelser, hvorefter det evige Liv kunde tilbydes Menneskene paa visse Betinselser, Men dette kunde ikke ske, for den Isrste Overtredelse var sonet og Dommeo derfor traadt ud al Kraft, Herren antydede, at han havde til Heasigt at udvirke en saadan Forsoning. ior Synden, for at Menoeskeslegten kunde faa en ny Lejlighed til at erhverve sig det evige Liv i Stedet for den, der blev Sivet Adarn, men gil tabt lor ham og lor alle hans Efterkommere. Men Guds LalTertar lidet udiorlige; de indeholdt kun titrstrzekkeligt til at ldgsre Grundlaget Ior et Haab, Derlor orntales Menoeskeoe i Kraft af Guds Forjattelscr som dem, der enbundne med Haabu, Fanger under Syndens os Dodens Herredsmne, En saadan Antydning orn en Forsoning laa der i Herrens Ord, da han samtidig med Dodsdommen udtalte, at Kvindens Sed til Slut skulde knuse Slan{ens Hoved.

4 394 Dcn nye Sf:abning {1 Mosebog 3; 15,) I clette dunkl e- Billedsprog talte Herren om Tilintel srelsen af dct ondes magl, om den^belr' der skulde komme ued saavel som for Adams Fot;,"u"t."" om KuinJnn" Saed blev, som vi alle ved' "piyfat i Ktittut Fire Tusirrde A-ar elter Faldet udsendle G'ui sin Ssn, "i"ai ut "n Kvinde' o saaledes Medlem af og torenet med dcn domfeldte Slegt' "[or--at han ved -Guds Naade skulde smage Doden lor alle"' for at han skulde!a1s Siralleo lor alle, bortiage lra allc Forbandelsen, Dodsdommen. o{ derved atter fremkalde en saadan Tilstand, at en ny Livels Lov kunde gives' hvorved det evi{e Livs Belsnoing kunde opnaas' m"" i-""a?"" Tid kom, da Guti udsendte sin Ssn oa u"j lu- udvirkede Slegtens Forlosning fra Dzdens i'"tu""a"f"", handlede --h""s han paa en serlig Maade m-ed Ai;.h;--;; SleSt, der senere kendes under W""-"i i"t.ititt"tne. Forst gav Gud Abraham, Isak og ij.u.o" eller mindre ;dlorlige Lofter, hvori han underrettede dera om sin Hensigt' at velsigne alle Jordens Sle{ter' Et saadant Budskab fra den slorc Do*-"., d.r-hunde fordsml maatte -indbefatte meaet. Det maatte betyde. at enten fandt der en uf fi"tl*tdiph"d"n St;d, idet Forbs!delsen, Dodsdomoen' uden videre" blev bortta$et, eller ogsaa havde den store Universcts Dommer en Plan for, ifolge hvilken harl f.""a" ttt" retfeerdig og dog udvise Barmhiertiphed imod saadanne Medlemmer a{ Slegten, der maatte-vise sid dertil ved at komme i Harmoni med bafls r.?t.raig"' Foranstaltninger. Patriarkerne gl edede. sig ou.. -d". dit-.. Lafler. De lorstod mere eller mindre klart' ut.r,u" et lrcmtidi t Liv ved Opstandelsen fra de docle, hvilket ikke blot vilde kornme dem o i deres Bit".ito.-"t" til gode, men o$saa til Slut medfsre en Velsionelse - for ethvert Medlem a[ Slegten' D:t;"r i Kralt af dette Lsfte til Abraham, at Herren pajiaai Bjerg lremsat[e en sarlig Lov Ioi- lsraelilternc' Lo""o tu, Grundlaget for eu Pagt med dem nvls Dens I'ou 395 de kunde holde dea. vilde de blive Awinger til alle Foriettelserne. Loven blev anerkendt som luldkommeo, retierdig of god i alte Enkeltheder; med "o-e da Israelittertre tur fulcl"ne ululdkomne, var det nodveodigt, at etr Mellemmand lorst blev udnevnt' oemlig Moses' o derrest. at der blev fundet en Maade, hvorpaa Orertredelserne mod LoveD hvert Aar paa forbilledlig Vis kuode botiljernes og Folket saaledes atter laa Lov til at lorlsatte med Beitrebelserne lor at holde Loven Ira Sle$t tit Sledt. Indsattelsen al Moses som Mellemmand og l;dlorels; ai de forbilledlige OIre lor Svnden viser, at det Folk, til hvilket PaEten og Loven blev givet, blev betragtet som udy(tift til at vise absolut Lydighed mod denne. Dette staail skarp Modsetning [il Forholdet med den oprindelige Lov i Eden, hvor der ikke var indsat nogel Mellemmaad, og hvor der heller ikke var gjort nogen lddrsmnelse ioi Kadets Svagheder' Alene dea Omstendighed taler i et utvetydigt Sprog om, at den Isrste Adarn var {uldkommen i Skaberens Lignelse' oli at han var i Stand til at vise absolut Lydighed mocl den gudilommelige Lov. Vi lorstaar, at Slegten i Mellemtiden var sunket dyb{. Den Ordnin$' der blev truflet i Forbindelse med Moseloveo, gialdt tydeligt rok faldne o{ fordervede Meonesker. Desuden har vi Aposteleas Forsikring om, at ingen Jsde med UndtaSelse a{ vor Herre Jesus aogen Siade har holdt Loven, o{ at derfor blot.lesus vandt og kunde 'vinde de Belonninger, som Lovpagten lremholdt lor Israel, Apostelens Ord lyder: "intet Kod vil blive lor ham af Lovens Gerninger,u Den isdiske Lov tiente altsaa et dobbelt Formaal, For det Iorste viste den, at inger af deo laldoe Slegi kunde holde den guddommelige Lov eller antagelig i Guds Oine; og Ior det andet erklerede dea vor Herre Jesus for luldkommen, idet han holdt den Lov, som intel ululdkommert Menneske kunde holde. Vecl at hoide Loveu blev harl eaeste Arviag til Pa{ten med Abraham.

5 396 Den nye Shabnine Han blev saaledes kendetegnet som den forud omtalte Abrahams Sed, i hvilken alle Jordens Slelter skulde velsignes. Denne PaAt endle, hvad Loftet om Velsignelsens Sed angik, med Opfvldelsen i Kristus Jesus. Inidlerlid vil vi, naar vi omhyggeligt betra{ter Forjettelsen, finde, at i nofle Heqseender i det mindste var den dobbelt: Den indbefattede en aandelig Sed saavel som en jordisk Sad, hvad der ligger i Ordene: "Dit Afkom skal vaere som Stjernerne paa Himmeleu os som Scndel, der er ved Havets Bred." - 1 Mosebog 22t!7. Elter at Papten var blevet oplyldt ai ror Herre Jesus, havde han det isin Magt at velsigne alle Jorders Slegter. I Overensstemmelse med Guds Plan, e{ter hvilken han stedse virker, vil han til Slut beaytte nogle ai den jordiske Sed, det naturlige Israel, som de jordiske Redskaber til at udlore dette Velsignelsesarbejde, Derlor er deone Pagt ikke luldsteendig til Ende med Hensyn til Israel elier Ksdet. Som Apostelen erkleeier, ventet der det naturlige Israel en Velsignelse, elter at det himmelske Rige er blevet oprettet ved ilerrens andet Komme, Apostelens Ord iyder: "Naade averne os sit Kald fortryder Gud ikke." nelter Udvalgelsen er de elskede for Fedrenes Skyld." "De vil laa Barmhjertighed ved dea Barmhjertighed, som er blevet eder lmenighedenl til Del. Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, Ior at han kunde lorbarme sig over alle," Det hedder, at Belrieren, der slal komme fua Ziot lor at velsigoe hele Menneskeslegten, vi1 alve de Ugudelighed lra Jakob Iorst, og at Jakob - Israel eller Ksdet - derelter vil faa Lov at arbejde med ved Verdens endelige Yelsignelse, - Romeroe 11t Vi ser da, at indtil Herrens Isrste Komme levede Verden uden nogen Lov, naar vi ikke medregner den almindelige Naturens Lov, den, der hersker i vor faldne og bundne Tilstand, den Lov, der siger, at vi kan fremskynde vore Tr.engsler, selv om det ikke staar i vor Magt at uadgaa dem, den Lov, der erklerer, at skont Dens Lov 91 Doden er es vis, som den opriddelige Dom lyder -paa' ;. ; ;i ikku kan huab" at undgaa den' kan vi do{- i ""p"i'd*l "a"*tte d"o. lndtted"tt o i i nogen Udstrek- ;?;n;; J"* S-"*". Vi hat set' at den eneste anden ff "ilp;; ;;lo."lundle'' var den' der blev livet I".u.i, ;l # huilt * Moses saa udtrvkheligt erklerer'.i a"i ;if."-et.iai noget andet Folk' id t han siger: "Ikke mej "-o". f*a""" sluttede Herren denoe Pagt' men med os, os her, saa maneie som er i Live i Dag " [5 Mosebog 5:31,) Vi har endvidere set, at saa langl i.r, ar Isra-elitterne blev rettardiggjorl ved denne Lov' oli saa langt fra, at de opnaaede de Velsigoelser' der var knyltet til deu, stsdte de alle an imod den, undtagen den ene - Menoesket Kristus Jesus, vor Herre og Frelser. La.l os her faa videre og se, hvorledes den guddommelige Lov nu rirker' V6r Herre Je-sus holdt, d.v's' oplyldte, ved sin Dsd den sinaitiske Gen$velse af Guds Lov' Den iodiske Lov lsd i Hovedtrekkene: "Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit Hierte og med hele din Siel og med hele din Styrke og med hele dit Sind og din Neste som dif selv,n Deo himmelske Fader styrede det saaledes, at hans elskede Ssn efter at have forladt den aandelige Tilstands Herlighed og elter at vere blevet et fuldkonment Menneske iblandt ululdkomne Mennesker fsrst af alt lerte at kende Faderens Vilie, - at han skulde blive Menneskets Frelser, Dette blev dof ikke paatvunget ham. Han havde sin fulde Frihed til, hvis han onskede det, at veere sig selv til Behag, Men derved kunde han ikke opfylde Loven, der erklerede, at alle, der var under den, maatte elske Gud fsrst oli lremrnest - mere, end de elskede si$ selv, - og at de maatte Iinde saa stort Behag i at Earc Guds Vilie, at de af Hensyn til den med Glede vilde opolre deres e{en Vilje, ja, Livet selv. Alt dette ligger der i Ordene: "Du skal elske Herren, dia Gud, ai hele dit Hierte oe med hele din Sjal og

6 398 Den nye Shabning med hele dh Sqnke.. Med en saadan Karligheil tit Gud vilde,_ infen tsve med at sette Liv og Styrke til som et_ vitligt OIIer i Overensstemmelse med den guddommelige Plan. Derfor siger ogsaa Apostelen, ai da Herren var blevet lundet i Skikkelse som et Menneske og klart lnydq lorstaaet Guds Plan, her{av han sio ulorbeholdent til at blive et OIIer lor Menneskenel Ja, det hedder om ham, at han gjorde det med Glede. Vi leser:,at gore dirr Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i a1it Inderste.n [Psalrre 40:9.) Karlighed til MennesLeoe, alsd hven han var forbundet ved sio iordiske Fodsel, spillede ogsaa en Rolle som Uo[ indbefattede dette, at han elskede dem som sif selv, ik.ke, at han skulde hengive sili som et Ofler lor deres Skyld, For at kurne bringe et saadant Ofler maatte han elske dem mere end sig selv. Det var Lydighed mod den fsrste Del af Loven, der fordrede Menaeskel Kristi Jesu Selvopolrelse. Vi ser da, at ali dette stod i Forbirdelse med at holde Lovpa ten, Jesus var fsdt under denne Pagt og var iorpligtet til at optylde alle dens Vilkaar, Han kunde aldris vere blevet Arving fil Abrahamsforiettelsen uden ved at vise en saada,n Lydighed lige til Dsden. Men ogsaa no{et andet blev luldlsrt ved hans Dsd, no[iet andet end dette, at han beviste sig selv verdig til at blive den foriettede Abrahamssed, berettiget til os i Stand til at velsigne Verden, Dette andet var Genlesningen al Adam og hans Slegt lra den oprindelige Dsdsdom. Elter Guds Plan blev disse to Tiag udvirket samtidig - ved det samme Offer, Dof maa vi klart skelne mellem dem. Ikke blot oplyldte Herren ved sin Lydighed til Dsden Lovpagten; men ved den samme Dsd s&rede han ogsaa i Overensstemmelse med Guds Plan en ny Pagt. Ved Lovpa{teo blev, som vi har set, hans personlige Verdighed bevist, Den nye Pagt angaar Memeskehedeo, Dsdsdoraoen hvilede over Slelten, og en vari{ Velsignelse kurde derlor ikke blive Der.s Loo 399 <leo til Dcl, Iorend den opriadetige Dom var udslettet i;;'ii;-il;;;e'; r; /"lvndieu'd til at velsigne it'd";;t" og lolte" dern op {ra Doden til Livet' fordi 'rt"r'i3a. r"afr-i. G..ds Dodsdom over dem' og Cud i"""i" *f." r"" S"k*ining at sin-eg n.lov reline, de skvldide for ansvarslsse' Hvor undertuldt lkke r*'.'c""i"'vr"t"- 'ii;;ai"g ii"., a* bevirkede' at ved den ene ;; ;;" lij" ttoi beviste Frelseren sin V"ertligh; tii ut lit" Slegtens Belrier og Hjelper' ^""li.gd" ;gt.. GetttosniigsUetalin$eu for -Adam og derseil fo-r alle hans Bsrn' som paa en naturlig Maade havde laaet Del mecl i Synclen og Doilent Vi har allerede tidligere betragtet clette Emne og vil dertor ikke her paa --V;; nermere ind paa Enkelthederne' ;"-';;d;1jije'.og"lse galder Sporgsmaalet om den {uddommelige Lov, Vi har set, at detr srnarrrs{e Lov kua havde at g-ore med Abrahams Daturlige Efterkommere. Resten al-jvlenneskene var uden Haab og uden Gud i Verden, uden Tilskl'ndelser' uden Opmuotringer' uden Forjettelser, Iremmede, UdlanfinSe'-. (Eleserne 2: 12,t Vi har se!, at den sinaitiske PaPt er til t'nde' hvad den store Prove og Beloaning angaar' Vi har oesaa set' at en try Pagt (Hebreerne 7:221 er blevel tilsikret ved i.i"ii gioa, Vi "pr.g". nu, om denne nye Pagt er taadt i Kralt, og om d* i "uu Fald er ledsa$el a[ en oy lov' li{esom din siaaitiske Pagt var ledsaget a[ der iodiske L-ov, Svaret lvder, at den nye Pagt ikke er traadt i Kraft' hvad Verden aneaari at den ikke fuldt ud vil trede i Kralt lar ved Kristi andet Komme, o$ at, som vi har set, Israel elter Ksdet vil blive de Isrste iblandt Menaeskene til at ilrage Fordel ai den nye Pag1. Dea nle Pagt vil ikke blot tilsige Fred over lor deo oprindeliel Forbandelse o$ erklere den for luldstendig ooh*o"t 1l Frelse;en, Den vil ikke blot love, at alle, der i Lvdiuhed lommer til Faderen ved ham. vil blive oenopreit"ilra den opriadelige Fordomoelse, meo den -vil oosaa tale om BarmhiertiEhed lor det kodelige Israel,

7 Den nye Shobning Dens Loo.to1 wir der yderligere er blevet fordsmt under Lovpa$ten, Den vil bibrin$e enhvet Skabning Kundskaben om. at der ikke blot er skallet til Veie en Forlosning fra de fortidi$e Synder, men at alle de'sva$heder og Ululdkommenheder, hvorunder Slepten endnu tteller, dcsudcn vil blive elierdivel, oe at-menneskene eftcr dens Opreltelse Iolgelig vil blivc beiiandtet eftcr, hvad de virkelig har opnaaet, og ved Lovene i Krisli Midlerrige faa Hjelp til mere ogi nere at sti e op fra den nuverende aandelige, moralske oc leoemlide Dodstilstand, op til Fuldl<ommenheden i de"n ri"no"ik"lig" Natur, hvor de vil vere i Stand til at bestaa Prsven ind for den Almegtige' i Stand til at lremvise en Karakter, der vil vere verdip til det evige Liv under Lovene i hans Rige' Dente ny. Pagt indbefatlcr derfor al den Barrnhiertighed og Guost, som Gud har i Sinde at skenle hele Menneskeslae6lten i Tusindaarsriget. Det er Tilgivelses-, Velsignelses- og Genoprettelsespaliten lor alle dern, der, naar deres Ajne og Eren er blevet opladt, vil tage imod denne Guds Naade i Kristus Jesus. Den aye Pagts LoY, Der vil blive knyttet en Lov til den nye Paft, Det er den samme uloranderlige Guds Lov, der til lorskellige Tider er blevet udtrykt mere eller mindre tydeligt Det er stadig den Lov, der elklerer, at Gud vil staa Synden imod, mea at hans Gunst og Yelsignelse vil vare med de retferdige, Deone fuldkomne Maalestok vil Verden bestandig have lor Eie i Tusindaarsriget; os ethvert Menneske vil blive oplordret til at komme saa ner op til den som muligt, Men for enhver, der Iorsoger at adlyde den, vil der blive giofi Indrommelser elter det Maal af Svaghed, han hindres al Genoprettelsen vil medfsre, at disse Skrobeiigheder gradvis forsvinder, elterhaanden som hver enkelt gaar frem i Lydi$hed' Der er skrevetr >Dette er den PaSt, jeg vil oprette med Israels Hus elter de Dage, siger Herren; Jeg vil give min Lov inden i dem og skrive den i deres Hierte",' Jed vil lorlade deres MisEerninq o ikke mere kornme der"es S.,nd i Hu," - HebrJerne 8: 10: Jeremias 31: 33, 34' Her omtales Udsletlelsen af-de foregaaende Tiders SyJet og Uretferdigheder, err Gernrn$, der -gradvis vil blive udfirt i Tusiniaarsriget; o$ her skildres ossaa' hvorledes Gl,d" Lou lidt efte; lidt paa ny vil blive skrevet i Menneskenes Hierter. saalremt de er lydige og villige' Dette er i Virkelioheden det samme som det, Apostelen taenker paa, naar hal taler om 'Genoprettelsestiderne, hvorom Gud har talt ved sine hellige Proleters Mund fra de eldste Dage", den Genoprettelse, der skal linde Sted under Kristi Re[ering, -lvlen vi maa ikke overse dei tydelige Udsagn: "Hvei Sjel, som ikke hsrer den Pro{et [hver Sjel, som ikke vil lade Guds Lov blive skrevet i sin Karakter], skal udryddes al Foiket," - Apostlenes Gernin$er 3: 25. Lad os nu gaa lidt tilbage. Vi har set, hvorledes den nye PaEt vil virke i Tusindaarsriget, den Tidsalder, da han, der genloste Verden, vil udsve sin Magt og Myndighed som den store Profet og Lerer, der velsigoer hele Menneskeslegten ved Genoprettelsen og paa ny indskriver den guddommelige Karakter i Menneskenes Hlerter, Nu vil vi {oretage en Undersogelse angaaende.&lellemtiden mellem Lovpagtens Oplyldelse i Jesus Kristus, vor Herre, ogi Oprettelsen ai den nye Paft i, Tusindaarsriget, Hvorledes vil Forholdet vere i der.ne Mellemtid? Gaelder der her nogen Pagi? Og om saa er, staar den i Forbindelse med nogen Lov? Vi svarer, at nu i Evangelietidsalderen, medens Herren udvelger Medlemmerne ai den nye Skabning, er der en Pagt i Virksomhed, og at den har ea Lov knyttet til sig. For at kunne forstaa dette maa vi huske paa Apostelens Ord>Loveo blev Ioiet til for Overtredelsernes Skyld, indtil den Seil kom, hvem Forjeltelsen gialdt." Det viser sig altsaa, at Lovpagten, der blev givet paa Sinai Bjerg, var en Tilfojelse til den tidligere Pagt;

8 4n2 ben nye Shabning bens Lot {03 oll naar vi kaster Blikket lilbage, Iinder vi, at Abrahams' pidten var den oprindeljde, at den havde bestaaet i 430 Aai, da Lovpagten blev tjlfojet. Apostelen henleder vor gppeerksomhed Daa dette, naar han siler, at 'Loven som blev til ISO Ac. senere*, iftke kunde omstsde Loven eller dsre den ugyldig' - Galaterne 3:19'17. Vi ser sailedes. at da Lovpaglen blev optyldt ai vor Herre Jesus, var endnu den oprindelige Abrahamspagt tilbaga den, der allerede lenge havde til, da Lovpadten kom, Dct er under denue Abrahamspagl, at iei nve Skabnin{ bliver udviklet PaSten med Abraham lsd: 'I din Sad skal alle Jordens Slegter blive velsi{net," Apostelen forklarer, at den Sed, der tales o- i d"oo" horiaettelse, er Kristus - Kristus Jesus, vor Herre: o han tilfojer:,men naar T hsrer Kristus til, da er I io.a=bruha-s Sed, Arviager ifolge Foriettelse ' - ilolpe Paptetr. - Galaterne 3r Nu- begy-nder vi at vinde no$en Forstaaelse al Forholdet.- Paa et andet Sted si$er Apostelen I "Vi, Bradte, er Foriettelsens Born i Lighed med Isak" - oaa en helt anden Maade end Jodeme under Loven var det, Han peger klart paa Forskellen mellem det aaadelige og det naturlige Israel, idet han siger, at Jakobs Bsrn eller Kodel ikke er de Abrahams Bsrn, der omtales i Forjettelsen, meu at Troers Boro regnes Ior Seden. Han lorklarer, at Abraham var el Billede oaa den himmelske Fader, at Sara, haos Hustru, var et Forbillede paa den oprindelige Pagt, fla hvilken ti1 siclst clen store Velsignelse skulde udgaa, men at ligesom Sara lor en Tid var ufru{tbar o$ ikke lodte den foriaettede Sed, saaledes vat ogsaa Guds Pa$t ulruftbar i nesten to Tusinde Aar. Den begyndte lorst ai lrembringe Forjattelsens Sed ved Kristi Opstandelse fta de dsde' Der blev Hovedet lor Abrahamsseden Isdt. Til sidst vil hele Kristi Legeme - den modbilledlige Isak - blive lorlsst. fsdt fia de dode til d o aandeliee Tilstand' Da er Szeden konmet, Forjettelsen eller Pagten vil saa blive ootvldt: Alle Jordens Slegter vil blive velsignel. Meden" den oprindelide Pagt saaledes var ufrugtbar. var del, at en und"n Fagt blev tilfsiet, oemlig den siaaitiske eller isdiske Pa{l, Lovpagtetr, Deo frembra$te Bs.n, en ksdeliq Sed, rnes ikke Foriattelsens Arviog r, ikke Bsrn, der var i Sland til at oplylde det oprindelige Lofte, Apostelen ;ee1, -at Lovpaglen blev forbilledligt fremstillet ved Saras Slavinde, Hagar, at Jsderne uuder Lovpatlteo bler fremstillet ved lsmael. hendes Son, og at ligesom Gud udtalle, at Trelkvindens (Hagars) Son ikke skulde arve med den irie Kvindes (Saras) Son, saaledes s,kulde heller ik}e i lvlodbilledet Joderne under Lovpapten vere ArvinSer til det oprindelige Abrahamslsfti dcr gialdt den aandelige Alt dette skildres smukt og udlorligt i Galaterne 4. Apostelen soger her at modbevise den falske Lere, at de Kristne maatte blive Jsder od komme ind uoder Moseloven for at kunne blive Arvi-nger til Abrahamslsftet. Paulus viser tvartimod, at alle de, der er under Loven, er i Tr:eldom, men at Abrahams aandelige Sed maa fri, ligesom Isak var det - ikke som Ismael, der var en Trel, Haos Bevis gaar endvidere ud paa, at hvis en Hedni{, der som saadan ikke er under Loven, stiller sig selv ind under den sioaitiske Lovpagt, tafer han derved Afstand fra den sande Abrahamssed og gar sig selv til en modbilledlig Ismaelit, Apostelens Ord lyder: "Jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lader eder omskere, vil Kristus irtet gavre eder; men ieli vidaer atler for hvert Menneske, som lader sig omskere ai haq er skyldig at oplylde hele Loven, I er tabt lor Kristus, I, som retlerciiggores ved Loven; I er laldet ud af Naaden,u Til de Joder, der er blevet belriet lra Lovpagtens Treldom ved Kristi Dod, og til de Hednioger, der aldrig har staael under Lorpagten, men som nu har tagi:t inood Kristus og er kommet ind under Naadepafteo, siger han:,saa staar nu fast i den Frihed, hvormed

9 404 Den nye Shabning Kristus har lrigjort os, og lad eder ikke atter holde urder Treldomsaap,- - Galaterne 5; l-4. Vi scr altsaa. aidet er den nye Slabning, Ior hvilken Kristus er Hovedet. der udlor Abrahamsseden ifolge den oprindelige Abrahamspagt, og at denne Sed skal velsigne Verdeu ysd Genlosnin$en og Genoprettelsen Det undrer os derfor ikke, at denne nye Skabning saavel i Forbilledern som i Herrens o[ Apostlenes Billedsprog uadertiden omtales som en Mand, idet Hovedet tremstiller Kristus Jesus, o6i Lemmerne Jremstiller Meni{heden, der er hans Legeme, (Eleserne 4113; Kolossenserne 1:18) Det hedder saaledes: "I, Brodre, er Foriettelsens Born i Lighed med Isak" - Lemmer paa den modbilledlige Isak, der har Jesus til Hoved. Herrel omtaler sig selv som Brudgomrnen og den trofaste I{eniphed som hans trolovede, der venter paa Brylluppe! venter paa at blive Bruden. Apostelen benytter det samme Billede, naar han siser: "Jeg har jo trolovet edet med een Mand for at fremstille en ren Jonlru lor Kristus,. faabenbatingen 21:2i 2 Korifihiet 11t2.J Det samme u<ltrykkes ogsaa i Forbilledet, hvor det hedder, at Abraham udsendte sin T;'ener, Elieser, der fremstillede den hellige Aand, lor at udssele en Brud til Isak. Rebekka, der glad tog imod Tilbudet' blev til sidst lsfi Irem lor Isak os blev hans Hustru, ligesom vi er kaldet til at blive Guds Arvinger og Jesu Kristi Medarvinger til den uforkreokelige, ubesmiltelige og uvisnelige Arv, Alle disse Billeder lremsetter den samme Lere, nemlig at Kristus, Hovedet og Le emet, Brudgommen og Brudeo i Folening, et Arving til Abrahamspagten og alle de Forjettelser, som iodbefattes deri, Apostelen erklzerer, at Sinai Bjerg og det iordiske.ierusalem sysrboliserede det naturliee Israel, der ikke opnaaede den aandelige Velsignelse, Den Levnin$ ai det naturlige Israel, der blev lundet verdi til at blive dela{ti{ i den aandelige Velsignelse, blev adskilt fra Dens Lou 405 Israel eftcr Ksdel op blev optaget i det sande Guds Israel sorn Medarvinper med den opstandne Kristus til de himmelske Ting, im Gud har i Beredskab for dem' der elsker ham, D"nn" Levninf ai det kodelige Israel o de andre af den samrne aandelige Klasse' soar Gud sideu har kaldet ud lra HedninSerne, er lorbilledligt fremstillet ved mere oohojede Billedel end Sinai od.terusalem, nemlid ved Zions Bierg og det himmelskc Jerusalem, hvis Hlrtighed symbolsk er skildret i Aabenbarirpet 21. Efter at vi nu har paavist, at den -nye Skabning i Guds Plan og Pagter er adskilt ikke blot fra Verden i Almindelighed, men ogsaa fra det kodelise Israel' og efter at vi ogsaa har set, at den nye Skabning ikhe er under Sinai- eller Lovpadten, men under den eprindelige Pagt, sporlier vir Hvilkel Lov er der da knyttet til den abrahamitiske Pagt? Hvilken Lov maa den nye Skabning lyde? Apostelen giver oe Svar paa vort Spotfsmaal, idet han siser: "I er ikhe under Lov, rnen uuder Naade." Hvad vil det sige? Er det muligt? Er de nye Skabninger i Kdstus Jesus virkelig ikke under nogeo Lov? Er de ti Bud i lloseloven ikke bindende for dem? Vi vil svare med et aodet Sporgsrnaal, Gialdt de ti Bud lor Abraham eller lor Isak? Hvis Svaret lyder: "Nej, de blev ikke givet dem, og Abraham og Isak var derfor ikke under deane Lovn, da svarer vi, at lige saa lidt blev de ti Bud givet til den nye Skabning. Alle de, der er kommet i Forbindelse med Gud som Medlemmer ai den aandelige Klasse, der kaldes Kristi Legeme og nye Skabninger i Kristus Jesus, er fri fra Fordsrrmelse og lri lra Loryagien, De nye Skabningers Stilling over lor Gud o over for hans Lov er forskellig {ra alle andres, De er eller regnet retferdige i Guds Oine, som vi allerede har set. Denne tilregnede Retferdighed, der er blevet dem til Del ved Kristi Olfers Fortjeneste, dakker ikke blot deres {ortidige Ululdkommenheder,

10 q6 Den nye Shabning meu vedbliver at vele over dem som en Retlerdighedens Klednir, der dekker olet enhver ulorsetlig Fejl i Ord, Tanke eller Gernin(. Som nye Skabninger er de billedligt tatt itsrt hvide Kled"r, d" helliges Retlerdighed, den tilre{rede Retferdiched, som de har modtaget lra Frelserea, deres Hoved. De nye Skabninger kommer irrd i denne Tilstand o ilette Forhold som Lemmer paa Kristi Legeme ved Bekeadelsen ai deres Kerlighed. Deres hdvielseserklering gaat ud paa, at de i den Grarl vardsetter Guds Barmhlertighed og Naade, der er aabenbaret ved hans Sons Dod, at de er saa taknemmelige {or Retlerdiepsrelsen i ham. og at de saa hoil elsher ham. der har vist dern al denne Gunst, at de med Glede vil fremstille deres Le$emer som leveode Ofre i Overensstemmelse med Guds Plan, De tilskyndes til at loretage denne Indvielse eller Opofrelse a{ de jordiske Interesser, Forhaabnin er o.lergerrigheder, itke ved Frygt eller noget selvisk Onske om at opnaa en Belon ng, men ved en ren Kerlighecl, ved Forstaaelsen al Guds Kaerlighed og Onsket om at vise ham Genkerlighed ved at samarbejde med ham i hans underlulde Plan, Naar deres Erklerinfer om Kerlighed og Hergiveahed er blevet antaget al Herren, tildeler han dem sin Aand, og de re(ides som Guds Bsm, avlet af deo hellige Aasd' ni elskede, mr er vi Guds Born, og det er eodnu ikke aabenbaret, hvad vi skal vorde [hvilken Forvandling vi skal gennem-!laa, naar vi modtager de nye Opstandelsesle{emer, som Herren har lovet os]. Vi ved, at naar han aabenbares, da skal vi vorde ham lig; thi vi skal se ham, som han ern - o de-re Tanke er tillredsstillende lor os' - 1 Johannes 312, Har den himmelske Fader stillet En$lene under dea sinaitiske Lov? Byder han dem, at de ikke maa have andre Guder, at de ikke maa Esre sig udskaaroe Billeder os tilbede dem' at de ikke maa begere eller sliele, sige falsk Vidoesbyrd eller slaa ihjel? Vi svarer; Deat Loo 4I\7 I.iei. Enplene er llalske sikkeri ikke stillet under en.uud-tou' Hvorior skulde vi da vente' at den aye 3i"ii'itn *t stillj-uuder en Lov al deune Art? Har' if.ii- I"i i,i.,oa.k" iud"t anlagel de nye Skabninger - S;;t;;, ;t hir han ikk" givet dem- sin Aand? ffu"i"t-t*i" tt"ravencligt at give saadanne Lovc til dem' d;il;;;f-a"o n-"ttig" Aand i Stedel' Ior deres eeen naturli{e 'vilie, deres egen selviske Karakter? Vi ti" ".,.i?"t "r'pua sio Flads at opslille I-ove lor Tlenere, Iordi d" ikke er saa levende optaget al der s H'"rr"t i"i"."."ii og ikk; har hans Aand eller SinCelag i lutdt Maal. Men -ouu, vi tanker paa eo fuldkommea Fader og paa luldkomne Ssnner, der er it al hans -Aancl og EladEr sigi over at gore hans- Vilie op vere hans Ifedarbeidere ved Udforelsen af hans Pianer, vilde det da vere'nadvendigt lor en saadaa Fader at siille saadanae Sonner under en Lov af denne Art?,Moses var vel tro i hele hans Hus som en Tieuer'" Dette Tienernes Hus blev med Rette stillet uuder Moseloven, der blev "Iojet til lor Overtredelsernes Skvld. indtil den Saed kom, hvem Foriettelsen gjaldt'* Jesus lorlod sin fordums Herlighed og lod sig lode i Kodet som en Tiener under Loven, for at han ikke blot kunde vise, at Loveo var retferdig, meir ogsaa, at han selv var fuldlommen elter Kodet, og ior at haa kunde {eolsse Verder, Da han opstod fra de dsde som den iorstelodt. ai de dsde*, blev han den Iorslefodte iblandt mange Brodre, Hovedet for des nye Skabning, -Elter Ksdet var han undet Loven; men den nye SkabninS' den oostandne Herre, er ikke under Loven, Han er blevet HoveJet ior det nye Sonnernes Hus, okristus er tro som en Son over hans Hus, Og hans Hus er vi, saalremt vi Iastholder Haabets FrinodiEhed,. Sksnt vi eodnu er i Kode!, et vi dog som nye Skabninger ikke af Ksdet' Vi bliver ikke behandlet, som om vi var Ksil Vi bliver ikke behandlet ai Gud, som den ovrige Verdeo bliver det. Gud beira ter os som oye Skabninger, der lor Tiden bor

11 408 Den nye Skabning i Kodet sorn i et Telt og venter paa Sonneudkaarelsen, nemlig det hele Legemes Forlosning, Ior al vere hos del herliggiorte Hoved"op blive ham lig.,,1 er ikke i Kodet ffra Guds Standpunf,t set], men i A-anden, om ellers Guds Aand bor i eder," - Romerne 8; 8, 9, Ingen han lorstaa dette klart, medmindre de betraster d_et ud fra Guds Synspunkt. Disse nye Skabninger, ler alle er avlet ai den hellige Aand, kunde ikke sai mepet som tenke sig al have en anden Gud: de kunde ikke gzre sig udskaarne Billeder lor at tilbede dem: det vilde aldrig falde dem ind at spotte Guds Navni de vilde ikke engan i Tanken stjcele fia andre, tvertimod vilde de ved enhver Lejlighed loretraekke at give lremlor selv at laa; de vilde ikke paa nogen Maade bere Ialsk Vidnesbyrd imod nogen, snarere vilde Kaerlidhedea tilskyode dem til at soge at skjule an<ires Feil, il.ke blot Brodrenes, loeo ogsaa Verdens i Almiodelighed; de vijde aldrig lalde paa at slaa ea Medskabning lh;el. de vilde meget snarere saele at Livet til for andre. Den hellige Aand vil drive dem til at sette Livet til Ior Bradrene, ligesom den samme A,aad tilskyndede vor Frelses O-phav_sman4 til at give sit Liv som eogenlosningsbetaling lor alle, Kan vi da ikke se, at hvis Gud hav?e Sivet den nye Skabning, Ssnnernes Hus, en Lov, saaledes som han gjorde det over for Tjenertes Hus, vilde det have verel fuldstendig unodvendigt, ja, iuldst:enclig upassende? Medlemmerne af dette Sonnernes l{us kurde ikke blive ansvarlige over for en saadan Lov uden at miste den hellige Aand, uden at ophare at vere nye Skaboinger. ntli oe nogieb ikke har Kristi Aond [Sindela{, Karakter], saa hzrer han ham ikke til.n - Romerne 8; 9, Men hvorledes kan de nye Skabniager leve uden nolien Lov, uden nogen Rettesnor? Vi svarer, at det hoieste Udtryk for Guds Lov er Karligheden. Guds Bud er i_dea_grad omfattende, ransagende oe nojercgnende, at de ikke kan opfyldes i den iuldstenldige. Beiydning Dens Loo 409 uden vsd Hjelp af Kerligheden. Hvis vi kunde tanke os, at enhver Tsddel i Loven blev oplyldt, uden at dog Kerlighedens Aond var til Stedc. vilde den gudiommelidc Lov ikke vere tilfredsstillel. Karligheden er Lovens Opfyldelse. Der, hvor Ke ighedet hersker, vil ethvert Trek i Guds Plan blive efterfulgt og adlydt, saa {odt som dea enkelte er i Stand til det, ikke af Tving, mea med Glede o i Kertighed. Den oye Skabninp diorde ved sin Indvjelsc Paastand naa a[ besidde "n oiduo Kerlighcd til Gud og hans Retfardighed. Kerligheden blev dens Lov, o den er Iast knyttet til deno; Kerlilhedens Lov lige til Dsden. Enhver Mangel paa LydiEhed mod dcnne Lov er en Kraokelse af Pagtsforioliet. ligesom Lydighed mod denne Lov, saa langt som Ku.ldskab o! Evner naar, hetyder Selvopofrelse eq Sejr over Verdens Aand, Kodets Skrobeligheder og"modstanderens Ar!reb. - idet Herrens Naade dekkerover de ufors"etligj Skrobeligheder og hjelper til Seir ved hars Navn o! Fotienest!, - saaledes vil paa den ander Side forseetlig Ulydighed mod denue_-kerlighedens Lov. en genremten-kt og;edholdende Krenkelse af den, bel.yde Udslukkele ai Sonneudkaarelsens Aand, bety<le. i[ den nye Skabning er d6d, har ophorl ot uere til. Apostelen talier dette Forhold med Naaden, der dekker over vore Ufuldkommenheder, op lii Undersogelse, i{an stiller o besvarei selv et taenkt Sporgsmaal," idet han siger: "Skal vi blive ved i Synden,'for- at Naaden kunde blive desto stsrre? Det vere langt fra! Vi, som er dode fta Synden, hvorledes skulde vi eodnu ieve i den?". (Romcrne. 6 : Da vi {oo i,nod TilEivelsen I l\nstus, bet<enclte vi, at vi var trette af Svnden. at vor Vilie var dod over Ior Slrden og hav<le begynclt et nyt Liv i Retierdighed. Ligesom dette, at vi"ilev leveode over {or Cud og Relfaerdiphedeo som nve Skabninger, forudsa{te, at vi var dodelver for Svnden. saaledes vilde omvendt det, at vj paa ny blev levende

12 4lO Dm nye Shabning Dens Lou 1lt over lor Synden, saa at vor Vilje, vort Hierte -og vor K*iligtr"d blev vendt fil Svnd o-g Uretferdi hed, vere "t.if.i"tt Te$l paa, at vi var dode som nye Skabninger' ui tl ;kk" ljuget"'uf Grrd og ians Foik kunde re$nes som ny" Skabning"r i Kristus Jesus, Ior hvem de $amle iing """ fotbig"o.jne. o$ hveo, saa vidt det angik lor Viljen i det minds-te. alle Tiog-var blevet aye b"t "t Aial"trla paa -sin Plads' at vi her sl'andser for at lecde Marke til Forskellen mellem et Feillrin I Kod* o-e- et Iorsetligt Fald fta Naaden' elter af vi -Guds har smaot {ode Ord og den kommende Verdens freii"t,' "fl. at'vi er bleuet delagtige i den hellige Aaoa. "i F"ta, Ira hvilket det vilde vere umuligt paa oy ut r"i." sig. (H.breerne d 4-6i 10 26') Vi maa klart "knlrrn -"ll"ri disse to Ting, foridi de er fuldstendig forskellige lra hinande-n En Smbleo i Kodet betegner blot, at iort dodeligc Legeme blev overlistet af en Feil u"i o"a"tu"t Svaphid eller ved Modstanderens Frislelse' men at Vilieo, Hlcrtet. slet ikke eller i hvert Fald ikke iutat ua su-tvt l"ae med Ksdet deri Det er sandt nok' at en saadan Snr,blen er beklagelig, og at vi maa kampe derimod, DoS kan den ved Guds Naade undertiden iti* tit "" Hlelp i Karakterudviklin$en' Vi kan derved lere ikke at stoll paa os selv, ikke at prale af von egen di"il". -rn komme til Klarhed over, at den Seir, der overvinder Verden, ognaas ved Tro' Medens den nye Skabning saaledes rn;d Sorg oudager, at hans {od.i ""J"" Ci"a har snublet, blivei han slyrket paa det Punkt lusr ttunt Svadhed er blevet bevist Han bliver sterkere i Herrea og i ians Veldes Kraft. mindre udsat for paa nu ;t """Ui" i Forbindelse med den samme Fristelse' ' Saaledes lerer vi Skridt lor Skridt som nye Skabninder ikke at selte vor Lid til Kodet' men at se heo tll -Herren. ira hvem vor Hlaelp kommer i enhver Nodeos Stuud, idet vi altid husker paa' at vi er, nye if.j"l"a"r, og at vi, fordi vi ved Tro er lorblevel under K]risti OIIers Fortjeneste og stadi{ bestreber os for at opfylde vor Kallighedspagt om Selvopolrelse, er elskede af Faderen selv,ion Mesteren salide, Vi skal ved godt Mod og huske paa, at den trye Skabnirll ikke synder, at Syndlkke tilre$nes den nys Skabnir$, oli at derfor ingen kan an.kla e os, Guds udvalgte, saa lenge vi kemper imod Syoden; thi ngud er den, som retfetdiggoru, os "Kristus 91 den, som et dad", - Romerne 8: 33, 34. VeLst I Forslaaetse ati dea luldkomne Lov. Skont Kerlighedens Lov var Grundvolden for vor Pagt med Herreq ilslge hvilken vi blev nye Skabninger. Iorstod vi dog til at beqrmde rned ikke luldt ud denae Lov. Siden har vi gaaetl Kristi Skole, hvor vi har lert at forstaa Kerligheden i dens Fylde, idet vi er vokset i Naade o{ i Kuadskab og har tillojet til vor Tro de lorskellige Bestanddele i Kaerligheden, Mildhed, Taalmodighed, Broderkeerlighed o. s. ", Vi bliver provet rned Hensyn til K;erligheden-, Ogsaa den al{otends Prove vil dreie sig om dette Punkt. Kun de, der naar freru til den luldkomne, den selvopofrende K:erlighed vil blive regnet til at opnaa ea Plads i deo nye Skabniog som Lemmer paa Kristi LeEeme. Om at lsbe inod Maalet og onr at staa last derved, Apostelen ligner i et Billede vore nuverende Er, {aringer ved et Vaeddelob, og han oplordrer os til at all elige edhver Byrde, enhver besnaerende Synd, enhver Svalhed i Kodet og enhver iordisk Arge;righed, Io1 at vi med Taalmodighed kan lobe paa den Bane, der Er os anvist i Evangeliet, for at vi kan naa frem til Sejrsprisens Maal, og for at vi efter at 'frofasthed have overvundet alt kan blive bestaaende i ved Maalet. Iuldendte i Kristus, (Filippenserne 3: 13, 14; Hebteerne 12r 1; Efeserne 6113,) Dette leder vor Tanke hen oaa et Veddelob med dets lorste, anden, tredje og fjeide Aldeling og med Vanskelighederne, Forhiadringerne og

13 412 Den nye Shabning Farerne underveis, Vi begynder paa dette Lab med Ansket om at naa frem til Maalet, den fuldkorone Kerlighed, Vi ved, at medmindre vi naar dette Maal' vil vi il<ke blive lidedalnet med Guds Sons Billede e6 vil derlor ikke i d"a Iuldeste BetydninS af Ordet kione vere Gud til V"lb"hug, hvorlor vi heller ikke vil kunne blive Medarvinger med Jesus til Riget. Fra Begyndelsen til Enden dreier hele Lobet sig om Karlighed, Naar vi staiter i Labe\ er det med taknemmelig Kerlighed til Gud Ior hans Naade imod os i Kristrrs, for Tildivelsen a{ vore Synder, Det er denne PliEtkarliphed, J"' {rar os til at lrernsiillc vote Legemer.o* l.uno-dn Oi:c. Vi si$er til os selv, at naar Gud har giort saa meget lor os, bor vi vise vor Taknemmelighed derlor, Kristus satte Livet til lor vor Skyld; derfor 6or vi seetle Livet til lcr Brsdrete, Denre Pligtkerlighed er rigiig og Iornulti ; men den er ikle iilstraekkeiig Den maa med Tiden fr:re os frem til er hojere Form Ior Kerlighed, Naar vi hzrr gennemlabet d.et tsrsle Aldeling ai Banen, har vi endnu Pligtkerlighed, men er udover den naaet lrem til en Yerdseltelseskerlighed, Vi har ieert bedre at verdsette Guds KeriigheC, at se, at der i den ikke var noget som helst -&[aal ai Egennytte, men at deo var et Udslag af hans storslaaede og edle Karakter. Vi har leert ai verdszette Guds Retlerdighed, Visdom, Magt og Kerlighed, og idet li betragter disse Egenskaber hos vor Gud, laarer vi at elske dem, Vi udover derlor Retfeerdi$hed, ikke blot lordi det er vor Pligt, men lordi vi elsker Retferdigheden. Idei vi nu haster lenfere Iremad paa Banen, naar vi titr Alslutningen paa anden Afdeling. Vi linder' at vi der ikke blot har lert ai elske Retferdigheden, meo i sarlme Forhold har lert at hade Synden, I vort Hjette Ioler vi en voksende Syrnpati med Guds Plao til Bortledelse ai den store Syndens Balge, der har overskyllet Verden og bragt Syndens Sold, Doden, med Dens Loo 413 si$. I{er Irembringes der i os en Virksqmhedstrang, en )Leveldegorelse., Vi onsker virksomt at tjene Ret- Ierdigheden os bekempe Synden. Vor KcerliAhed vokt"r, rnsdgas vi haster fremad lor at gennemlobe den tredie Aldelin$, Naar vi har tilbagelagt denne Straknind, er vor Pligtkerlighed saavel som r,or Kerlighed til Retfaerdidhedcns Principper blevet udvidet. sal vi ikke blot elskei Guds Karakter og tillige nerer Alsky ior alt, hvad der er ondt, Ior alt, hvad der gor Memeskene Fortred os etaar i Modstrid med Guds Karakter og Plan, men odsaa har Iaaet en mere omlattende Sympati meil andie. Guds Sindelag er vundet sterkere Irem i os, ikke blot i Retning ai Modstand nod Synden, men o{lsaa i RetninS al Kerlighed til og Sympati med alle dem, der sager at vandle i Retferdighed og Hellighed. Paa dette Tidspurkt er vi i Stand til at anerkende Brodrene paa en noliet anden Maade end tidligere, Vi kan nu se paa dem som nye Skabninger og skelne mellem dem og deres dodelige Legemer med de iojnelaldende Ufuldkommenheder. Vi laerer at elske Brsdtene som nye Skabninger o(i at have Medlslelse med dem, naar deres Kod gor sig skyldig i Snublen og lejltagelser, Saa levende bliver vor Kerlighed til dem, at vi med Glede setter vori Liv til {or deres Skyld, hver Dag og hver Stund, idet vi opofrer vore e{lne jordiske Interesser og Behageligheder og giver vor Tid, vor Indllydelse, eller hvad det nu han vere, for at hjzelpe og tjene dem, llen stadig lober vi fremad nod illaalet; thi der Iindes en endnu hojere Form for Kerlighed, som vi maa opnaa, Den fjerde og sidste Afdeliug af Banen maa $ennemlobes, {sr vi slaar ved Maalet, Sejrsprisen, Hvilken Slags Kerlighed er det, vi her maa opnaa? Hvorledes kan noget vere slstre end selvopolrende Kerlighed til Brodrene og fuld Hengivenhed for Gud, Ior Ret{erdighedens oli for Kerlighedens Principper? Vi svarer, at Herren taler om en endnu hoiere Keerlighed,

14 414 Dca nye Shabnin4 aaar han siger, at vi 64a lete al elske endo! vq56 Fjender. Vi var Fjender, fremmede eg Udlaadin{e lor Gud ved onde Gerninfer, da han i den Grad elskede os, at han hengav sin enbaarne Son lor vor Skyld. Det er Maalet for den luldkonne Kerlighed, og vi maa ikke standse, forend vi har naaet det, For at nogen kan blive antaget ai Herren soar Medlem ai den nye Skabning i Herligheden, aaa han have lert at elske sine Fiender. Det er ikke Meningeu, at vi skal elske vore Fiender i samme Grad, som vi elsker Brsdrene. Saaledes er ikke det Forbillede, der er sat frem for os, Gud elsker ikke sine Fiender i samme Grad, som han elsker sine Ssnner, siae Venner. Jesus elskede ikke sine Fiender, som han elskede sine Disciple. Men Gud elskede sine Fjeader saadan, at han var rede og villig til at gsre lor dem, hvad der med Retfzerdighed kunde gsres. Jesus elskede sire Fjender saadan, at han al Hiertet var villig til at g6re dem godt. Hao lolte ingen Bitterhed mod dem til Gengeld lor deres Had, Han er rede til i rette Tid at lade- dem faa Del i Tusindaarsrigets Velsignels6r, for at de alle kan komme til Erkendelse af Sandhedea, o lor at selv de, der ha! gennemstunget ham' kan se hen til harn o iaure over ham, naar Gud udgyder over dem Bsnoens og Naadens Aaod, (Sakarias 12:10.) Vi maa have den Kerlighed til vore Fieoder, som Herren taler on, naar han si{erlelsk eders Fieoder; velsign dem, som Iorbandet ede\ Cot dem godt, som hader eder, og bed lor dem, som krenker eder og lorfolger eder," (Ivlatthaus 5144,) Vi maa ikke lade nogen Bittelhed, noget Nag eller nogen fieodtlig Folelse bo i vort Hjerte, Vi maa vere saa lyldt med Kerlighed, at ikke eogang eo Fjenile kan frem-kalde nogen ond Fslelse i vort Hierte, Hvilkeu Langmodi{hed og Broderkerlighed maa der ikke lindes i en saadan Karakter, der ikke engang hos eo Fjende kan se noget, som kan lreurkalde Ondskab, Had eller Stridl Det er dette Maal, vi som nye Skabnirfer Dc;6 Loo 415 maa taa frem tit, Vi har aflagt Bekeudelse om vor Verdsettelse af denne Kerlighedens Aand. Vi har Siort Paastand oaa at vere deu hengivne' Vi har indviet vort Liv i Overensstemmelse med dens Pdncipper, og ou bliver vi orsvet, for at det kan blive afgiort, hvorvidt vore Bekendelser har veret sande, Herren giver os i sin Naade Tid til at denaemlsbe BaDefl og naa frem til denne Karakter. 'Han -ved. hvoraf vi er dan-net. Har kommer i Hu, at vi er Stsv.. Dop er det nodveadigt, at vi indordner os uader hans Veitedning, hvis vi vil opnaa at blive Medarvin er med Guds Son som Medlemmer af dea nye Skabaing, Vor Herre Jesus, vor Frelses Ophavsmand' behsvede ikke at gennemlobe denne Bane, Han behsvede ikke at udvikle disse lorskellige Kerlighedstrak; thi i sin Fuldkommeoled besad h1n dem i luldt Maal lra Begyndelsen ai. Den Prove, han blev underkastet, gik ud paa' om had vilde blive bestaaende i disse Principper, disse Egeaskaber. om haa vilde vedblive at elske Gud og Retlerdigheden over alle Ting, vedblive at elske Brodreue, saa at hao var villig til at sette Livet til lor dem, vedblive at elske sine Fiender. saa at det var hao en Glede at gore dem godt. Det gjaldt for ham om at blive staaenile last ved den fuldkomne Kerligheds Maal, Vi ved, at han viste Troskab urod Kaerligheden i alle dens Grader, idet hao satte Livet til ikl<e blot lor sine Venner, men ogsaa for sine Fjeader, der korslastede ham, Det samme maa vi opaaa, Vi maa naa lrem til at have den luldkomne Kerlighed i vort Hjerie, selv om ikke altid vort Kod er i Stand til at give Udtryk {or vort Hiertes Folelser, Nogle {enoemiober Banon meliet hurtilit, De gaar frem Ira den eae Afdeling til den anden og har snart opoaaet dea fuldkomne Kaerligheds Stilling, Andre, der ikke har saa megen Iver eller ikke ser saa ufravendt hen til Troens Ophavsmand, gsr langsommere Fremskridt paa Banea, Aar igenaem er de tilfredse med ai have opdaaet Pligt-

15 416 Den nye Shabning karliohed eller maaske at v re traaet lidt lengere lrem iil K-erlighed til Guds Karakter og Retferdishedeus Principper, Forunderli laa er det, der er naaet lrem "Brodrene, til de; til som {aar dem til med Clede at opofie sig selv for dcrved at tiene Troens eg:re' Og endnu lerre er'naact irem til den fuldkomne Kerligheid, Kerligheclm til Fienderne,.caa ct de ikke blot afholder si! ha at g-ore- dem Fortred i Ord eller Cerniap, m-en tilmcd $ledcr sig over at virke med til deres felsi(netse, \aar Herren har vist os stor Langmodigherl rid "t giu" os l.igelig Leilighcd til at nar lrem til Mialet, t rr U "gl*a" os over hans BarmhiertiShed os blive mere energiike, mere ivri$e elter at naa Maalct' naa Seirsorisen, idel vi huskcr paa, at Tiden er kort' oo at intei mindre end den iuldltomoe Keerlighed kan vire antagelig for Faderen hos den nye Skabning' Lipesoi H"er.en blev provet, medens han stod ved den flrlilkulmne Kerlighecls Maal, saaledes maa ogsaa vi alle orsves elter at vere naaet frern til dette, Vi rnaa derfor ikk. vente turst at qaa deite Maal i vor! Livs sidste Oieblik, men saa hurtigt som muligt' Graden al -vor Iver o{ vil blive last lor Dagen lor Li{d oo BrJdreoe red den Hurtighed hvormed vi jager mod Maalet, Apostlenes Ord: oi maa kunne bestaa elter at have Iuldbvrdet alt" fe{eserne 6113}, indbefaiter, at naar vi ", ouu.t Ir"* tii den luldkomne Kerligheds Maal, vil der endnu vare madge Prsvelser tilbage for os, Plover lor vor Tro, Ptsver for vor Taalmodighed, Ptsvet Iot alle de lorskeilige Bestanddele i K*rligheden' Verden kan ikke hjaelpe os Irem i den rigtige Retring Satan er vor stadige Modstander, Han vil soge at mepen Modstand imod os for om muligt at lvinge os uildae fra den Ptads. vi har opnaaet. Dette udgo.r uo, Fr""", Vi maa holde iast ved det, vi opnaar' Vi maa iage lrenad mod Maalct, indiil det koster os vort i."ai!t- tiu, idet vi saetter Livet ti! i Tieneste lor Gud Dens Loo 417 og Broclrene og gor godt mod alle' elter som vi hat Leilighed dertil. Trofait er han, som kaldte os, og som lovecl"e os Hialp i enhver Nsdens Stund Hans Naade er os nok, - i Thessaloniker 5t 24i 2Korinlhier l2t9' Denne Kerlighedslov "r, som vi allerede har set, den "u-." "o* d"o] G,rdt Sonner' EnElcDe' er underlagt' Deres Lydi{hed mod Guds Vilje og den indbyrdes Overenssiemteke mellem dem, er grundlast paa dan' Sksnt det i Tusindaarsriget vil blive opslillet Love, ReElsr og Retlesnore lor- Menneskene Ior at hielpe dem lremad under Rigets gunstife Forhold, vil dog ganske sikkert ile, dei ved SlutninSen al de tusinde Aar bliver agtet lil det euige Lia, have op.' naaet mere end blot Lvd-iched mod Love os Bud' De vil i deres Hjerter ha.'e indikt"uet Guds oprindelige Lov' Lydighed, o{ Ketlighedens Lov, der udsor en Del al Guds Karakter, Naai disse Guds Genoprettelsessonner paa ilet menneskelige Plan er blevet antaget ai ham, vil ogsaa de alle vare i Besiddelse af denne Karlighedens Aind. Uden den vil det vele umuligt for deo at beha$e Gud. Thi hao soger saadanne Tilbedere, som tilbeder ham i Aand o{ i Sandhed. Vi ser saaledes, at skont Himmelen saavel som Jorden maa have en Lov og maa fordre Lydighed mod den, naar dog Guds Maalestok lot Lydighed langt op over vore iordiske o! ululdkomoe Anskuelser og Re{ler. Det ene Ord Kerlighed udtry}ker Guds fuldstaeodige Lov, som alle hans Sonner paa ethvert Tilverelsesplan maa uuderkaste si$ Hvor u:rderluld og herlig er ikle vot Guds Karakter o Plant Kerligheden "r Lorreos Opfyldelse; vi kan overhovedet ikke teoke os no$en hajere Lov end deure, Vi har hidindtil behandlet vort Emne teoretisk. Nu vil vi henlede opmerksomheden paa, at de nye Skabninger, medens de eodnu bor i Koilet og mere eller mindre er underkastet dets Svagheder og Modstatrd, maa indordne deres Oplorsel mod hverandre og mod Verden under denoe Kerlighedens Lov, det rtye Bual, sorn Herren liav 14 S l'd

16 418 Den aye Shabning bent Loo 4t9 alle dem, der vilde blive haos Efterfolgere. Denne t_6y nar man mecl Kette Laldt Dea gyldne Retleslor, _Guld er, sour vi allerede har set, et Symbol paa det guddomatelige. Den gyldne Rettesnor beiyder' derfor den guddouneli e Ret{esnor, og den er, som vi ollsaa lige har set, Kerlighed. Del neermesle. det naturlige rvlenneske kan Lomme til denue Kerlighedens Lov, den allerhoieste Maalestok, der kan erk;de; ;I;ei naturlige Menaeske, udtrykkes ved Ordene:,Du skal rlr}re gsre imod din Neste. hvad du ikke vil, al din Nesle skal gore imod dig,, Dette er i det allerhoieste neoativ Godhed. Men den gyldne Karlighedens Rettesaor, -som flerre_n har givet der trye Skabning, o soa iagen andre end den nye Skabning kan verdsaatte eller forslaa nu 1 lidetr, er ai en positiv Art:,Gor imod andre, hvad I vil de skal gsre mod eder." fq11s er positiv Godhed, en levende, virksom Kerlighed. Hvis Medleromerne al den _nye Skabning til Tider uodlader at opfylde ethvert -Trek af denoe gyldne Rettesnor, selve - deres lrlverelses Lov, maa det blive til alvortig Allger og Sorg for dern, medmindre de blot er spu"d-" Bol pui den nye Vej. Hvis en Krenkelse af denne Rettesnor bringer Smerte_ o! Anger med sig, er det et sikkert tegn paa! al Krenkelsen ikke var lorsetlig, ikke var af t-iierlet, ikke betsd den nye Skabnings "Krenkelse ai Priocippef, men idet hojeste en Snublen i Kodet mod Aandens eller Sindets Znsker. Dog vil det oye Sind i sanme Grad, som det er leveude -ou", io" Gri.l og ivrigt elier at Esre haas Vilje, vere aarvaagent og energisk i at vofie paa Lerkarret, hvori det bor, Dei vil ilore sig Guds Rustniag, Ior at det kan vere i Stand til at _stride, den dode Strid iood Kodets Svagheder. Det _vil holde paa, at hvis der i Ord eller Hindling er blevet begaaet en Uret, skal den om muligi hurtigi gores god igen med Reoter, for at Lerkarret saaledes kan blive 4iort til Skaome og ved Modstanden blive eu nindre virksom Fiende at det nye Sind. De nve Skabninders Lov paavirker deres Forhold tjl Gud. De forstaar B"etvdninAen af UdtryLket: "Du skal elske Herrea, din G;d. sr;d hele dil Hjerte og med hele din Siel oc med hele dit Sind.. De finder ikj<e deri no en Plads- for Selvet, medmindre dette er i fuld Overensstemmelse med Gud, Det paavirker ogsaa deres Forholal til Brsalrene; thi hvorledes kan de elske Gud, som de ikke har set uadta{en med Troeos Ojne, hvis de ikke elsker Brsdrene, d6r har Guds Aaod, ogi som dc har set med det naturlife Syn? (1 Johannes 4t2O,2l.l Efterhaanden som de i "deres Omgang med Brodrene later al vere omhyggelige Ior at gare for ilem os mod dem, hvad de vil, at disse skal gore Io! o imod dem selv, finder de, at dette bevirker en stor Forandring i deres Liv, at dette slet ikke er den Rettesnor eller Lov, som de eller andre har var t vant til at leve, teoke, handle of tale efter. De forstaar, at ligesom de onsker, at Brsdrene skal handle venligl mod dem og tale mildt til deni, saaledes maa o saa de vere vealige i Ord og Handling over lor de andre. Ligesom de onsker, at disse skal have Taalmodighed med deres Ululdkommenheder og Svagheder og i Barmhiertighed kaste et Dekke over deres menneskelige Maogler, saaledes maa ogsaa de bere sig ad over lor deor, De forstaar, at li{e saa lidl som rle gerne vil, at Brsdteae skal tale ufordelagti{t om dem, selv om dei uiordelagtige, der siges, er sandt, lige saa lidt maa de tale oodt om andre, men tveertimod nere venlige Folelser over lor alle oli gsre godt imod alle, iser imod Troens egne. Ligesom de ikke gerne vil have andre til at vente mere ai dern, end de med Rimelighed kan udfore, saaledes bzr heller ikke de vente mere af de andre, end disse med Rimelighed kan vde, Det saurne Princip gelder ogsaa med Hensytr til Verden og deas Aaliggender. Derved vil hele deres Liv skifte Karakter.

17 420 Den aye Skabning Som Apostelen siper. Fotvandlin en i saume Grad. tom vi sku-er Herrens Herlighed, i samme Grad' som vi lerer at vardsatte og efterligne det storslaaede i Guds Karakter, der lolger denne Kerlighedens gyldne Rettesnor, - 2 Korinthier 3: 18, Vort nye Sind. vor nye Vilie, der er blevet avlet u"a a"" i"lfg"'-aand. udvikles ved gradvis at blive Iorvandlet t.u'h"rtistted til Herlighed, hvad Hiertets EEenskaber ulpuut. V"d saaledes at blive lorvandlet i Hjertet, i Sind?t, I Vilien, i Hensi$terne- og, saa.langt som det er muligt. ogsaa i den ydre UPlgrsel buver vi skikkeile til ii;lee Guds Lolte at opnaa den store' d;';j;lt;"'f;a"ndling i Opstaodelsen' naar det' der er blevet s'aaet i Skrsbeli hed og Vaneere' skal opstaa i ft"it og fi"tiigh"a.om d'n aandelige nve- Skabnias 'apostlene - C"a" ii;tit.. giver os forskellige gode og hieelpenile Raad og Formanioser, der bekreltes os!ent^i"j "iior"f,"ljle " Brsdr" som nvttige til Oplugtelse' iifn"u"a"iro o.lv Dog er, laar alt kommer iil alt' L;;: i." iuldstendige Lov, som den nve Skabning * ruif"i urrd", ui "it"hou"d' Karlighedens Lov' den Svldne Retl.esnor. Om den blev rigtig iagttag t'!'1ld det rredfore, a[ manee Ting, der nu gsr s at de nye Skaboin{er, ikke lengere vilde blive giort. og -a-t mange Ting, dei nu forsommes a{ dem, vilde blive udtort med Iver og Vedholdenhed. Frihedens loldkomne Lov' Hvis aogen til at be$1'nde med skulde vere tilbojelig til at mene-, at Herren har stillet de nye Skabninger alilor frit, uden de nodvendige Baand og Regler, vilde han uilen'tvivl ski{te Sind, naar han kom til at lorslaa Lenpden o Breddeo i denne Cuds Lov, der kori er.,o.,rl*"t"ii det ene Ord Kerlighed En Frihedens Lov' f.lij"t lpott"t"" den. (JaLob t:25.) Gud b-rin{er kun denne Friherleos Lov til Anvendelse over for de nye St ll"i"g"t, ilet er avlet ai hans Aand. Den kuode ikke Dens Lou 421 elde for andre. Alle andre er endnu enten under lvloset""o.o- Tjenere, iler ;kkq cr skikkede til deo Frihed' hvormed Kiistus har lri$iort Sonnerne' eller under den onrindelioe Lovs ForJonimelse, Dodsdommen, som Syod"ie,,le. iehandles som Iremmede o$ Udlendin$e' ti"" C"a op uden Haab i Vctden' De kender ikke engang Buclsfabet om deo Cuds Naade' der til sidst vil"bringe hele Verden et Tilbud om Frelse' men som hidirdtil blot er blevet aabenbaret for nolile, itlet den store.lvlaengde af Modstanderen er blevet hindlet i at hsre Budskibet om Guds Kerlighed og om Genlosningen' Satar har lorblinilet de lleste Menneskers Sind o$ tilstoppet deres Oreo med Damoners Lardomrne' - 2 Korinlhier 4:4; 1 Timotheus 4; l. Friheden er ikke lor de ondsindede, hvad ogsaa Samlundet vidner om, naar det holder saadanne indesperret i Fengslerne, Saaledes er heller ikke Frihedens luldkomne Lov for de oodsindede, men for de velsindede, de fuldhomne, Verden vil ikke i Tusindaarsriget blive stillet under Kerlighedens Lov, men vil blive regeret i Retferdighed pg Barmhjerti$hed under en Lov, der lordrer Lydighed mod Riget, Ikke Isr efter AIslutningen af de tusinde Aat, naar de Iorsatlige Syndere er blevet udryddet i den anden Dod, vil Slegten' der da er blevet luldkommen og er naaet til luld Overensstemmelse med Guds Maalestok, blive stillet under Frihedens Lov, Kerligheden, den $yldne Rettesnor. Saa lenge Menneskene billedligt talt er mindreaarifie, vil de Ior en stot Del blive behandlet som Tjenere, (Hebreerne 13t 17.1 De nye Skabninger er nu stillet under Frihedens Lov, Iordi de gamle Ting lor dem er forbigangne og alle Tin{ er blevet nye. De hader Synden od eisker Retferdi heden; de benl'lter Friheden, ikke so-m en Leilighed til at tillredsstille Ksdet, men for at dode det, ikke lor at leve i Synden, men lor al opolre deres jordiske Interesser i Samarbeidet med Herlen, der vil bortskalle Svnden o belri Verden saavel for

18 A2 Den nye Shabning den som for dens Sold, Daden. Kun de, der er blevet aviet paa ny til at have denae Aand, dette Sindelag, Guds Aand, og som er blevet Elever i Kristi Skole' hvoi de lerer al ham at vandre i hans Fodspor, kun de kan med Sikkerhed stilles under Frihedens Lov. Hvis tle mister Ssnneudkaarelsens Aand, ophorer de at vere Sonner, oohorct de at vare uader Frihetiens Lov De, der nu-terer at benytte deo Frihed, hvormed Kristus bar fri(iort dem, de, der ved Indvielse kommer ind under d"no. Ioldkomo" Kaetlighedens Lov. og som setter Livet til lor Sandhedens og Retferdighedens Skyld, disse trolaste vil blive regaet til at vere Herrens Redskaber og Medarvinger med hans Ssn ved Udlsrelsen ai dea store Gerning at velsigne Verden, Det et let at indse, at de, der skal vereverdens I{jelpere, Dornmere o Regerter og i denne Stilling velsigne alle Jordens Slegiter i Tusindaarsriget, forst luldt ud maa udvikle og ved Provelser blive grundfaestet i Kerlighed, Ior at de kao vare barmhiertige oli trofaste Pr ester paa Troneo, o% Ottende KaPitel DEN NYE SKABNINGS ITVILE ELLER SABBAT Guds Handlemaade Jotandredes ved Jesu Korsfestelse' - Aposl.lenes pr*tit "" i Svo"aoE"rne paa Sabbetcn var iagen OverLr:edelse "t den io<iisk-. Sabhri. :-: Bv6n io$cn, - hvori Evangeliet forkyndes, irar ineen Indlildelsc paa BudsLrbet. der lremfsres, o( Da{en heller ikke. - Aarstrdcd Lil. al den forste Dao i Ua=ea blev de Kristnes Sabbat, - Helligholdelsen af den -be{vadte len{e ior Konstantins Tid. - Nasten alle Herrens Aabenbu."lser elter hans Opstandelse fandt Sted paa den forste Dad, - Vi bor r are taknemmelige Ior Helli{holdelse! af den lirste Daf, - Dcn er do{ ikke Iastsat ai Gud, - Frankric o{ Svrtallct - lsrrels Sabbat rar {orbilledlif, - H"o'na"a. begyndte deu nye Skabninfs Sabbat, og hvor lenge vil den vare? \ /ORE UNDERSZGELSER i det Ioregaaende Kapitel V har klart og tydeligt vist os, al det ikke lindes nogen Lov lor dem, der er i Kristus Jesus, uden den altomlattende Kerlighedens Lov, Vi saa ogsaa, at den nye Skabniud, det aandelige Israel, ikke i nogen Forstand a{ Ordet er uniler Lovpagtea, der blev,lojet til for O vertreedelsernes Skyld" 430 Aar elter Oprettelsen ai den Pa{t, hvorunder deo nye Skabaing er antagelig, Det er saudt nok, at vor Herre Jesus i sit Kods Dage noje helligholdt dea syvende Dag i Ugen i Overensstemmelse med }loselovea, men ikke paa den Maade, som de skriftkloge o{ Fariseerne lordrede det ud lra deres forvendte Opfattelser, Jesus var io Jode ellet Ksdet, lodt under Moseloven, os derlor uuderkastet alle dens Bud, hvilke han opfyldte. Han naglede Loven til Korset os gjorde derved en Ende paa den, hvad angik ham selv os atle de Jade4 der kom til Faderen ved ham, Mea alle Joder, som ikke har tapet imod Kristus, er 423

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Den nye Shabnin4. Ellevte KaPitel DEN NYE SKABNINGS PAASKE

Den nye Shabnin4. Ellevte KaPitel DEN NYE SKABNINGS PAASKE Den nye Shabnin4 de alle var blevet dsbt. od at deres Daab bete(nede eller symboliserede Dsden, soi vi i det foregaaende har set For at vise dem det urimelige og uholdbare i det nye Standpunkt sporger

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31).

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). 11 Pagten TIL SABBATTEN 12. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). Selv om Bibelen taler om pagter

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

302 Dea nye Shabning. Dens Otden og Discip/in 303

302 Dea nye Shabning. Dens Otden og Discip/in 303 300 Den nye Shabntng deri. e! LEerere. Ved sit Spsrllsmaal:,Er mon alle Larere?. viser Apostelen, at Leererne ell:r de ' ldste maa v@re s rli{ val{t til denue Gernin ' Men kun Itlend bst uel ei cl"rtll,

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

622 Den nye Shabning. Dens jotdiske Foryligtelser 623

622 Den nye Shabning. Dens jotdiske Foryligtelser 623 620 Den nye ShabninE under man{e ugunstige Omgivelser, men det {elder ikke andre, Den, der har Aosvaret lor Familien, bor derlor se til, at der ved Bordet saa vidt muligt tales om b hagelige og nyttige

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Dømmesyge eller barmhjertighed Salmer: 751, 498, 626; 276, 612 Evangelium: Luk. 6,36-42 Døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! Det er store ord der møder os i dagens tekst. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Irettesættelse og straf

Irettesættelse og straf 4 TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 Irettesættelse og straf Ugens vers Introduktion Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang (Jer 17,14). Det, der

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til 1.s.i fasten søndag d. 22. februar 2015 v/ Brian Christensen. Fjellerup valgmenighed og Lemvig Bykirke

Prædiken til 1.s.i fasten søndag d. 22. februar 2015 v/ Brian Christensen. Fjellerup valgmenighed og Lemvig Bykirke Prædiken til 1.s.i fasten søndag d. 22. februar 2015 v/ Brian Christensen. Fjellerup valgmenighed og Lemvig Bykirke Tekst: 1 mos 3,1-19; Matt 4,1-11 Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes

Læs mere

Salme 2,11 Overgiv dig til Herren med dyb ærefrygt. (Læs Salme 2) Fil 2,12 Gør jeres gerning i frygt og med bæven så I må nå frelst frem.

Salme 2,11 Overgiv dig til Herren med dyb ærefrygt. (Læs Salme 2) Fil 2,12 Gør jeres gerning i frygt og med bæven så I må nå frelst frem. 1 Salme 1,3 Han er som et træ, plantet ved bækken, hvor rødderne ikke mangler vand; et træ, som bærer frugt, når høsten er inde, bladene kan klare tørre tider. Alt, hvad han gør, bliver i sidste ende godt.

Læs mere

Velkommen. Guds kærlighed kom først

Velkommen. Guds kærlighed kom først Bedeuge Januar 2012 Velkommen Dette hæfte er udgivet af Evangelisk Alliance. De valgte emner afspejler den store Lausanne Konference i Cape Town, der for godt et år siden samlede kirke og organisationsledere

Læs mere

LIDT OM SPIRITISMEN. f////7/ NUMMER 6 15. MARTS 1927 76. AARGANG. som fra Tid til anden har Forbindelse med dødelige, er 1\\\W XX

LIDT OM SPIRITISMEN. f////7/ NUMMER 6 15. MARTS 1927 76. AARGANG. som fra Tid til anden har Forbindelse med dødelige, er 1\\\W XX f////7/ / 1\\\W XX SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 6 15. MARTS 1927 76. AARGANG LIDT OM SPIRITISMEN. Af Ældste Orson I. Whitney af de Tolvs Raad. Spiritismen er aldeles ikke, hvad mange Mennesker

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22).

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). 4 TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014 At være og at gøre Ugens vers Introduktion Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). William Niblo, også kendt som den store Blondin,

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Hvem er Gud? Syv Foredrag J. F. RUTHERFORD

Hvem er Gud? Syv Foredrag J. F. RUTHERFORD Spil. } Hvem er Gud? Syv Foredrag a f J. F. RUTHERFORD Side 3 Jehova 11 S atan 20 Hvem er Guds Vidner? 29 H ans N avn 38 Evighedens Konge 46 Den uselviske 54 De skal kende, a t Jehova er Gud Dommer R

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

IBELCAMPING Bibeltimer 2013

IBELCAMPING Bibeltimer 2013 BØRNEHÆFTE IBELCAMPING Bibeltimer 2013 tema lad Dyrene fortælle Dette hæfte tilhører: Tema: Gud ville menneskers og dyrs overlevelse Duen, ravnen og de øvrige dyr i Guds redningsbåd (Noas ark) Bibelord

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Titel: Heidelberg katekismus Forfattere: Zacharias Urinius og Caspar Olevianus

Titel: Heidelberg katekismus Forfattere: Zacharias Urinius og Caspar Olevianus Titel: Heidelberg katekismus Forfattere: Zacharias Urinius og Caspar Olevianus Om denne udgave: Dette er en revideret udgave af den danske oversættelse af Heidelberg katekismus fra 1928 (udgivet af Richard

Læs mere

INDLEDNINGSTALEN AF PRÆSIDENT HEBER J. GRANT. USANDHED PUBLISERET. in\\\w N. '////li i. nummer 24 15. DECEMBER 1922 71. AARGANG

INDLEDNINGSTALEN AF PRÆSIDENT HEBER J. GRANT. USANDHED PUBLISERET. in\\\w N. '////li i. nummer 24 15. DECEMBER 1922 71. AARGANG '////li i in\\\w N EVIGT LIV ER AT KENDE GUD OG HANS SØN JESUS KRISTUS nummer 24 15. DECEMBER 1922 71. AARGANG INDLEDNINGSTALEN AF PRÆSIDENT HEBER J. GRANT. Ved Generalkonferencen den 6. Oktober 1922.

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

HVIS DU GØR DIN DEL. NUMMER 3 1. EEBKUAR 1934 83. AARGANG. Ved Slutningen af dette Aar (1933) ser jeg med Tilfredshed

HVIS DU GØR DIN DEL. NUMMER 3 1. EEBKUAR 1934 83. AARGANG. Ved Slutningen af dette Aar (1933) ser jeg med Tilfredshed SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 3 1. EEBKUAR 1934 83. AARGANG HVIS DU GØR DIN DEL. Et Tiendevidnesb^rd, fortalt af Biskop Nicholas G. Smith. Ved Slutningen af dette Aar (1933) ser jeg med Tilfredshed

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, "THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES" Af John MacArthur.

Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES Af John MacArthur. Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, "THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES" Af John MacArthur. Feminist bevægelsen i det tyvende århundrede har angrebet kvindens traditionelt

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Verdensbefrielsen. Af J. F. RUTHERFORD, Forfatter til?»guds HarpeMillioner af nulevende Mennesker Bkal aldrig dotrøst for Folket«.

Verdensbefrielsen. Af J. F. RUTHERFORD, Forfatter til?»guds HarpeMillioner af nulevende Mennesker Bkal aldrig dotrøst for Folket«. Verdensbefrielsen En levende Fremstilling af Guds Plan med særligt Henblifc paa de Forholdsregler, Gud har truffet til at omstyrte Djævelens Magt og alle hans onde Institutioner samt til at udfri Folket

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere