Type 2-diabetes og det metaboliske syndrom diagnostik og behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Type 2-diabetes og det metaboliske syndrom diagnostik og behandling"

Transkript

1 Nr KLARINGSRAPPORT Type 2-diabetes og det metaboliske syndrom diagnostik og behandling Fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Intern Medicin i samarbejde med Dansk Endokrinologisk Selskab og Dansk selskab for almen medicin ISSN: Henning Beck-Nielsen (formand) Jan Erik Henriksen (sekretær) Kjeld Hermansen Lars Dudal Madsen Niels de Fine Olivarius Thomas R. Mandrup-Poulsen Oluf Borbye Pedersen Bjørn Richelsen Ole E. Schmitz

2 1 Klaringsrapport nr. 6, 2000 Type 2-diabetes og det metaboliske syndrom diagnostik og behandling Fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Intern Medicin i samarbejde med Dansk Endokrinologisk Selskab og Dansk selskab for almen medicin Henning Beck-Nielsen (formand) Jan Erik Henriksen (sekretær) Kjeld Hermansen Lars Dudal Madsen Niels de Fine Olivarius Thomas R. Mandrup-Poulsen Oluf Borbye Pedersen Bjørn Richelsen Ole E. Schmitz

3 3 Forord 4 Type 2-diabetes, en alvorlig sygdom 5 Prævalens, incidens og antidiabetisk behandling 5 Mortalitet 5 Klassifikation og diagnose af diabetes mellitus 5 Nye diagnostiske kriterier 6 Type 2-diabetens naturhistorie 6 Det metaboliske syndrom 7 Screening for uerkendt type 2-diabetes og prædiabetiske tilstande 8 Forebyggelse af type 2-diabetes 9 Patogenese og patofysiologi 9 Patogenese 9 Patofysiologi 10 Samfundsøkonomiske aspekter 10 Gennemgang af videnskabelige interventionsstudier med farmaka 11 Blodglukose 11 Makrovaskulære komplikationer 11 Mikrovaskulære komplikationer 11 Dødelighed 11 Tærskelværdi for blodglukose? 11 Blodtryk 11 Lipider 13 Multifaktorielle interventionsstudier 14 Sammenligning af forskellige interventioner 14 Målstyret behandling og samlet risikovurdering 15 Individuelle behandlingsmål 15 Risikovurdering 15 Diæt 15 Strategier ved diætbehandling hos patienter med type 2-diabetes 16 Mineraler og kosttilskud 17 Mineraler 17 Kosttilskud 17 Fedme 17 Betydningen af vægttab i behandling af overvægtige med type 2-diabetes 18 Farmakologisk behandling 18 Livsstilsændringer 19 Rygning 19 Baggrund 19 Rygeafvænning 19 Fysisk aktivitet 19 Baggrund 19 Råd om fysisk aktivitet til patienter med type 2-diabetes 19 Perorale antidiabetika 19 Sulfonylurinstoffer og repaglinid 20 Biguanid 21 α-glucosidasehæmmere 21 Thiazolidinedioner 21 Kombinationsbehandling 21 Insulinbehandling 21 Insulinbehandling bør tages i brug i en række situationer 21 Resultat af insulinbehandling 22 Hvorledes bruges insulinbehandling? 22 Kombinationsbehandling 22 Vægtøgning og hypoglykæmi 22 Farmakologisk behandling af dyslipidæmi 22 Baggrund 22 Behandlingsforslag 23 Farmakologisk behandling af hypertension og nefropati 24 Hypertension og nefropati definition og hyppighed 24 Klinisk betydning af hypertension og øget urinalbuminudskillelse 24 Blodtryksmåling 24 Hypertension: behandlingsmål 24 Antihypertensiv og nefroprotektiv behandling 25 Farmakologisk behandling af makroangiopati 25 Screening for kardiovaskulær sygdom (KVS) 25 Hvilken test kan anvendes? 26 Hvilken farmakologisk behandling bør overvejes? 26 Acetylsalicylsyre (ASA) 26 AMI og post-ami-behandling 27 Revaskularisering 27 Behandling af erektiv dysfunktion 27 Årsager 27 Udredning 27 Behandling 28 Fodsår 28 Den kvalificerede patient 29 Blodglukosemålinger 29 Diabetesdagbogen og årskontrollen 29 Diabetesdagbogen 29 Årskontrollen 30 Perspektiver 31 Litteratur 33

4 4 KLARINGSRAPPORT Forord Type 2-diabetes er en almindelig sygdom. Sygdommen er mest udbredt hos midaldrende og ældre, hvor prævalensen for personer over 60 år er omkring 10%. Sygdommens incidens er stigende, og nydiagnosticerede patienter bliver yngre; således diagnosticeres type 2-diabetes ofte i årsalderen. Sygdommen medfører en øget morbiditet og en 2-3 gange øget mortalitet, ligesom livskvaliteten forringes af følgesygdomme, væsentligst arteriosklerose i hjerte, underekstremiteter og cerebrum. Udgifterne til behandlingen er steget og ligger skønsmæssigt omkring 2 mia. kroner per år i Danmark. Forståelsen af sygdommens patofysiologi, kliniske manifestation og følgesygdomme er bedret betydeligt i de ti år, der er gået siden sidste klaringsrapport på området. Nye diagnostiske kriterier og behandlingstiltag er defineret, og mulighederne for forebyggelse synes i dag til stede. Type 2-diabetes udvikles specielt hos personer med insulinresistens og en ophobning af kardiovaskulære risikofaktorer som fedme, dyslipidæmi og arteriel hypertension i dag benævnt det metaboliske syndrom; dvs. et syndrom, som, ud over at disponere til diabetes, disponerer til kardiovaskulære sygdomme. En beskrivelse af dette velfærdssyndrom hører således med i en klaringsrapport om type 2-diabetes. Derfor titlen. Arbejdsgruppen, som består af læger med speciel ekspertise inden for dette sygdomskompleks, repræsenterer både Dansk Selskab for Intern Medicin (DSIM), Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk selskab for almen medicin (DSAM). Gruppen har arbejdet efter dette kommissorium: At revidere retningslinjer for diagnostik og behandling af type 2-diabetes samt dennes følgesygdomme, herunder udarbejde retningslinjer for tidlig opsporing og primær profylakse. At tage udgangspunkt i den nyeste forskningsbaserede viden og at udmønte denne i en klaringsrapport, der kan anvendes direkte i diagnostik, behandling, undervisning og kontrol af patienter med type 2-diabetes i samarbejde mellem primær- og sekundærsektoren. Vi har bestræbt os på at belyse problemerne videnskabeligt og at basere vore anbefalinger på videnskabelig evidens. Hvor denne ikke findes, har arbejdsgruppen på basis af den eksisterende viden rådgivet efter bedste overbevisning og kliniske erfaring. I teksten har vi bestræbt os på at anføre, hvornår anbefalingerne er evidensbaserede, og hvornår de er empirisk baserede. Gruppen har forsøgt at koordinere sine anbefalinger med de retningslinjer, der allerede foreligger fra både DSAM og Dansk Cardiologisk Selskab. Det er vor forventning, at denne klaringsrapport, som ikke prætenderer at være en fyldestgørende behandlingsmanual men snarere en opfølgning på en række konkrete områder, vil blive brugt som»fælles gods«af netop intern medicinere, almen medicinere, kardiologer og andre. Men det er først og fremmest vort håb, at denne rapport kan være med til at give den store gruppe af patienter med type 2-diabetes et bedre liv. Henning Beck-Nielsen Formand for arbejdsgruppen

5 5 TYPE 2-DIABETES, EN ALVORLIG SYGDOM Type 2-diabetes er en metabolisk sygdom karakteriseret ved hyperglykæmi og abnormiteter i glukose-, fedt- og proteinstofskiftet. Sygdommen skyldes insulinresistens, væsentligst i tværstribet muskulatur, og en betacelledefekt, som forhindrer, at en forøget insulinsekretion kompenserer for insulinresistensen. Type 2-diabetes har næsten altid været til stede i flere år, inden diagnosen stilles, og mere end halvdelen af alle nydiagnosticerede diabetespatienter viser tegn på sendiabetiske komplikationer. Disse omfatter særligt diabetiske storkarsygdomme i form af iskæmisk hjertesygdom, apopleksi og underekstremitetsiskæmi, men mikrovaskulære komplikationer som nefropati, retinopati, herunder særligt diabetisk makulopati, er hyppigt forekommende. Type 2-diabetes er forbundet med en fordobling af den aldersjusterede mortalitet, væsentligst på grund af øget kardio- og cerebrovaskulær mortalitet (Tabel 1). Prævalens, incidens og antidiabetisk behandling Det skønnes, at ca personer i Danmark har erkendt type 2-diabetes, svarende til en prævalens på ca. 2%. Hertil skal skønsmæssigt lægges ca personer med udiagnosticeret diabetes (1). Hos personer under 40 år er prævalensen mindre end 1%, mens den er 10-15% hos personer over 60 år. Prævalensen er stigende og vil formentlig være mellem 4 og 5% i år Incidensen er i Danmark kun bestemt nøjagtigt i udvalgte aldersgrupper. Den synes at stige jævnt med alderen fra 40-års-alderen for at toppe ved år. Gennemsnitsalder for diabetesdebut er omkring år, men mange diagnosticeres i dag i års alderen. I Danmark behandles 10-20% af type 2-diabetikere med insulin, 50-60% med perorale antidiabetika, mens 30-40% behandles med diabeteskost alene. Allerede på diagnosetidspunktet har halvdelen af type 2-diabetespatienterne mindst én diabetisk følgesygdom og tilsvarende høje niveauer af visse risikomarkører (Tabel 1). Tabel 1. Helbredsmæssige konsekvenser af type 2-diabetes. Prævalens hos Organmanifestationer ved debut nyopdagede (2) Perifer arteriosklerose % Iskæmisk hjertesygdom % Apopleksi % Retinopati % Mikroalbuminuri % Risikofaktorer ved debut Overvægt/fedme % Hypertension (>140/90 mmhg) % Dyslipidæmi % Mortalitet 2-3 gange baggrundsbefolkningen, 75% pga. kardiovaskulær sygdom Mortalitet Sammenlignet med den danske befolkning som helhed, er type 2-diabetikernes mortalitet ca. dobbelt så høj, selv ved nyopdaget diabetes. Overdødeligheden falder dog med stigende alder og alder på diagnosetidspunktet, men for midaldrende patienter med type 2-diabetes er den forventede restlevetid reduceret med 5-10 år. Næsten tre fjerdedele dør af kardio- eller cerebrovaskulær sygdom. Risikofaktorer for tidlig død inkluderer, ud over alder og diabetesvarighed, hypertension, dyslipidæmi, hyperglykæmi, rygning, mikroalbuminuri og fysisk inaktivitet (3). Type 2-diabetes er en livslang sygdom, som giver anledning til både mikro- og makrovaskulære følgesygdomme og som resulterer i en overdødelighed på omkring 100%. KLASSIFIKATION OG DIAGNOSE AF DIABETES MELLITUS Tidligere klassifikationer (National Diabetes Data Group 1979 og WHO 1980 og 1985) tog væsentligst afsæt i den farmakologiske behandling og gav anledning til opdelingen af diabetessyndromerne i to hovedgrupper: insulinkrævende og ikke-insulinkrævende diabetes mellitus. Med de seneste årtiers afklaring af diabetessygdommenes ætiologi og patogenese har en ekspertkomité under the American Diabetes Association (ADA) (4), senere understøttet af en WHO konsultationsgruppe (5), foreslået en ny klassifikation (Fig. 1) og nye diagnostiske kriterier for diabetes mellitus (se nedenfor). En forenklet udgave af den nye klassifikation omfatter fire hovedgrupper. En mere detaljeret klassifikation fremgår af reference 4 og 5. Den diagnostiske sondring mellem type 1- og type 2-diabetes er ikke sjældent forbundet med vanskeligheder i den daglige klinik. Den tidligere diagnostiske klassifikation baserede sig væsentligst på kliniske skøn om, hvorvidt patienten var afhængig eller ikke-afhængig af insulin kombineret med biokemiske vurderinger af betacellefunktionen. Den nye ætiologiske klassifikation vil i langt højere grad kræve supplerende parakliniske undersøgelser, hovedsagelig i form af øcelle-autoantistoffer. Nye højkapacitets-immunoassays med anvendelse af karakteriserede antigener (fx gluta- I II Type 1-diabetes (betacelledestruktion sædvanligvis medførende insulinafhængighed) A: immunmedieret B: idiopatisk Type 2-diabetes (strækkende sig fra insulinresistens med relativ insulinunderskud som det væsentlige til en overvejende sekretorisk defekt med insulinresistens) III Andre specifikke typer: a: genetiske betacellefunktionsdefekter b: genetiske defekter i insulinvirkning c: eksokrine pancreassygdomme med sekundær diabetes d: endokrinopatier med sekundær diabetes e: lægemiddelinduceret eller kemisk induceret diabetes f: infektionssygdomme ledsaget af diabetes g: usædvanlige former for immunmedieret diabetes h: andre genetiske syndromer, som kan ledsages af diabetes IV Gestationel diabetes mellitus (GDM) Fig. 1. Ætiologisk klassifikation af diabetes mellitus.

6 6 KLARINGSRAPPORT minsyredecarboxylase [GAD] og antistoffer mod tyrosinfosfataserne IA2 og IA2b) vil givetvis betyde en øget anvendelse af disse undersøgelser med henblik på den diagnostiske klassifikation. Anvendelsen af moderne molekylærbiologiske teknikker vil muliggøre nøjagtig klassifikation af monogene former for type 2-diabetes. Således kan den arveligt dominante type 2-diabetes hos unge individer (Maturity Onset Diabetes of the Young, MODY) nu inddeles i fem undertyper. På denne baggrund skønnes det relevant, at de lokale diabetesambulatorier varetager diabetesklassifikationen i tvivlstilfælde. Måling af faste-plasma-c-peptid vil være vejledende for klassificering, idet patienter med type 2-diabetes oftest har værdier >300 pmol/l (6, 7). En måling af GAD-antistoffer og faste-c-peptid vil sammen med anamnese, alder og legemsvægt kunne give et ret sikkert fingerpeg om diabetestype. I daglig klinik kan følgende tommelfingerregel anvendes: legemsvægt under middel samt alder under 40 år taler for type 1-diabetes, medens overvægt og alder over 40 år taler for type 2-diabetes. Nye diagnostiske kriterier De nye diagnostiske kriterier, som er vedtaget af ADA og af en konsultationsgruppe under WHO, fremgår af Fig. 2. I forhold til de tidligere diagnostiske kriterier er faste-plasmaglukose-koncentrationen nedsat (fra 7,8 til 7,0 mmol/l), medens grænsen for 2-timers OGTT (oral glukose tolerance test) er uændret. Argumenterne for at ændre de diagnostiske kriterier har været følgende: 1) Nyere epidemiologiske undersøgelser har påpeget en diskrepans mellem afskæringsniveauet for faste-plasmaglukose i forhold til 2-timers plasmaglukoseværdien under en oral glukosetoleranstest. Næsten alle individer med faste-plasmaglukose 7,8 vil have en 2-timers plasmaglukoseværdi på 11,1 mmol/l, mens kun en fjerdedel af individer med en 2-timers værdi >11,1 og uden tidligere kendt diabetes vil have et faste-plasmaglukose 7,8. 2) Et faste-plasmaglukose på 7 synes at være en bedre tærskelværdi for udvikling af mikrovaskulære komplikationer. Diagnosen diabetes mellitus kan stilles på to måder: 1) Symptomer på diabetes defineret som polyuri, polydipsi og uforklaret vægttab plus et tilfældigt plasmaglukose på 11 mmol/l. (Tilfældigt defineres som et hvilket som helst tidspunkt på dagen uden relation til sidste måltid). 2) Faste-plasmaglukose 7,0 mmol/l, svarende til en fastefuldblodsglukose 6,1 mmol/l (hvor faste defineres som intet kalorieindtag de forudgående min. 8 timer). Disse kriterier bekræftes ved gentagen test på en uafhængig dag. Den orale glukosetoleranstest anbefales ikke til brug i daglig klinisk praksis, men diagnosen diabetes kan stilles ved en 2-timers plasmaglukosekoncentration 11,1 mmol/l under en oral glukosetoleranstest udført som beskrevet af WHO (75 g glukosebelastning). Endvidere benyttes OGTT-testen som hidtil, hvis en tilfældig glukosebestemmelse ikke med sikkerhed konfirmerer eller udelukker diabetes, og hvis fasteværdien ikke er diagnostisk. Fig. 2. Kriterier for diagnosen diabetes mellitus. 3) Ud fra de tidligere kriterier blev mange individer, som ville have en 2-timers plasmaglukoseværdi 11,1 mmol/l, ikke testet med oral glukosebelastning, fordi de ikke havde symptomer eller havde et faste-plasmaglukose <7,8 mmol/l. Den orale glukosetoleranstest burde derfor blive brugt obligatorisk som diagnostisk test, hvis alle skulle diagnostiseres i henhold til de tidligere kriterier. Imidlertid bruges den orale glukosetoleranstest kun sjældent (næsten aldrig) og væsentligst til at klassificere patienter med faste-plasmaglukose mellem 6 og 7 mmol/l. Faste-glukosekoncentrationen bør måles på plasmaprøve, da denne bestemmelse er mere pålidelig end bestemmelse af fuldblodsglukose. Faste-plasmaglukosekoncentration til diagnostisk brug bestemmes på klinisk kemisk afdeling (ikke på glykometer), enten ved henvisning af patienten eller ved indsendelse af plasma fra blodprøve, der straks efter blodprøvetagningen (inden for fem minutter) er centrifugeret og afpipetteret. Indførelsen af de nye diagnostiske kriterier vil i Danmark teoretisk bevirke en nedsættelse af incidensen af diabetes (8). Dette skyldes, at der stadig er en del patienter med type 2-diabetes med forhøjet 2-timers glukosekoncentration, men uden forhøjet faste-glukoseværdi, også efter den lavere grænseværdi. I praksis vil incidensen dog formentlig stige, da flere vil få stillet diagnosen af den simple grund, at det er mere enkelt at stille denne via en faste-plasmaglukose-koncentrationsbestemmelse i forhold til udførelse af den tidskrævende OGTT. Diagnosen diabetes mellitus stilles ved måling af fasteplasmaglukose to gange. Er begge værdier 7,0 mmol/l har patienten diabetes. Ved faste-plasmaglukose mellem 6,0 og 7,0 mmol/l kan diagnosen stilles med OGTT (2-timers plasmaglukose 11,0 mmol/l). TYPE 2-DIABETENS NATURHISTORIE Type 2-diabetes er en folkesygdom, som forekommer i både en diagnosticeret og udiagnosticeret form. Sidstnævnte er et problem, da både morbiditet og mortalitet for ikke-diagnosticerede type 2-diabetikere er øget i forhold til baggrundsbefolkningen. Nyere undersøgelser tyder på, at patienter med type 2-diabetes kan have hyperglykæmi op til ti år, før diagnosen stilles. Dette kan skyldes, at hyperglykæmi først giver symptomer, når fasteplasmaglukose når et niveau omkring 10 mmol/l. I denne periode er patienterne også karakteriseret ved hyperinsulinæmi, samt ofte dyslipidæmi og arteriel hypertension, ligesom abdominal fedme er et karakteristisk træk (Tabel 2). Disse metaboliske abnormiteter forklarer, hvorfor omkring 50% af patienterne med type 2-diabetes på diagnosetidspunktet viser tegn på mikro- eller makroangiopati (Tabel 1). Da den gennemsnitlige debutalder for type 2-diabetes i Danmark er omkring år, betyder dette fund, at hyperglykæmi (faste-plasmaglukose 7 mmol/l) ofte starter allerede omkring års-alderen. Imidlertid passerer diabetespatienter i deres udvikling til manifest diabetes gennem en fase med glukoseintolerans (2-timers plasmaglukose efter

7 7 Tabel 2. Type 2-diabetens naturhistorie (10). Prædiabetisk stadium Type 2-diabetes WHO har netop foreslået nedennævnte definition ( Der er dog endnu ikke total enighed om, hvilke komponenter der skal indgå, eller afskæringsgrænsen mellem normale og patologiske værdier. Således synes mikroalbuminuri ikke at høre til syndromet. For at definere insulinresistens kræves en»clamp-undersøgelse«, som ikke er velegnet til rutinebrug. Derfor anvendes oftest i dag et surrogatmål, nemlig faste-plasmainsulin. Ved faste-plasmainsulinværdier inden for den øverste kvartil for en repræsentativ kontrolpopulation opfattes en person som værende insulinresistent. Faste-plasmainsulinværdier >55 pmol/l, målt med et dobbelt antistof-assay til bestemmelse af specifikt insulin med en detektionsgrænse på 9 pmol/l, har vist sig i et dansk normalmateriale at kunne anvendes som deskriminationsgrænse (1) De fleste patienter med type 2-diabetes vil opfylde kriterierne for metabolisk syndrom, men insulinresistensen kan være såvel primær som sekundær, og en diagnose af syndromet på dette tidspunkt vil ikke ændre behandlingen. Det har derfor på nuværende tidspunkt ingen terapeutisk betydning at måle graden af insulinresistens hos en person, som allerede har diabetes. Derimod synes det relevant at diagnosticere patienter med metabolisk syndrom i den prædiabetiske eller præarteriosklerotiske tilstand, idet dette åbner for forebyggelse af både diabetes og kardiovaskulære sygdomme. Værdien af denne diagnose er dog stadig afhængig af, at man kan intervenere, dvs. forhindre progression til diabetes og/eller arteriosklerose. Sådanne interventionsstudier mangler endnu, men specifikke medikamenter som glitazoner synes at kunne bedre insulinfølsomheden. Diagnosticering af det metaboliske syndrom synes at kunne anvendes til at skærpe både patientens og lægens opmærksomhed om situationens alvor og bør føre til overvejelser om livsstilsændringer (mere motion samt energirestriktion og mindre fedt, alkohol og tobak), da sådanne ændringer kan øge insulinfølsomheden og reducere morbiditeten, i det mindste hos personer med IGT, hypertension og dyslipidæmi. Arbejdsgruppen anbefaler, at man hos personer, som øn- præ- diagnoklinisk se tids- NGT IGT fase punkt Sent Fastende hyperglykæmi... Fastende hyperinsulinæmi. ( ) ( ) Insulinsekretion (IVGTT).. Insulinresistens ( ) Dyslipidæmi ( ) Abdominal fedme ( ) VO 2max Hypertension ( ) Makroangiopati (+) Mikroalbuminuri (+) Nefropati (+) (+) + Retinopati NGT = normal glukosetolerans, IGT = nedsat glukosetolerans, IVGTT = intravenøs glukosetolerans test, VO 2max = maksimal iltoptagelse., øget,, nedsat. + = til stede, = fraværende. OGTT mellem 7,8 og 11,1 mmol/l) kaldet IGT (impaired glucose tolerance). Dette betyder, at den periode, hvor en diabetiker er postprandial hyperglykæmisk, begynder endnu tidligere måske allerede i års-alderen. Patienter med IGT har også en helbredsmæssig risiko, da de, ud over hyperglykæmi, ofte har metaboliske forstyrrelser af samme karakter som personer med manifest diabetes, således er deres risiko for kardiovaskulær sygdom øget, ligesom deres mortalitet (9, 10). Den klassiske type 2-diabetes, som i Danmark udvikles i moden alder, og som er karakteriseret ved overvægt, synes at kunne udvikles på baggrund af det metaboliske syndrom. Om en person med syndromet udvikler diabetes, afhænger af vedkommendes betacellefunktion. Den klassiske type 2-diabetespatient i Danmark synes således, forud for udviklingen af hyperglykæmi, fænotypisk at være karakteriseret ved abdominal fedme, hyperinsulinæmi og ofte dyslipidæmi samt tendens til arteriel hypertension. Denne fase af sygdommens udvikling synes at kunne starte allerede i 20-års-alderen, måske i barnealderen. Den klassiske type 2-diabetes naturhistorie kan således beskrives, som det fremgår af Tabel 2. Forstadier til type 2-diabetes karakteriseres ved metaboliske ændringer, der kan diagnosticeres op til år før sygdommens debut. DET METABOLISKE SYNDROM Ved det metaboliske syndrom forstås en ophobning af risikofaktorer for udvikling af kardiovaskulær sygdom, hvoraf insulinresistens, abdominal fedme og dyslipidæmi er det centrale, men også glukoseintolerans og arteriel hypertension indgår i syndromet. Syndromet, som findes med en prævalens omkring 10-15% blandt voksne ikke-diabetespatienter i Europa, kan føre til både type 2-diabetes og kardiovaskulær sygdom. Nedsat glukosetolerans eller diabetes Insulinresistens (under hyperinsulinæmiske, euglykæmiske betingelser: Glukoseoptagelse under nederste kvartil for baggrundspopulationen) Forhøjet blodtryk 140/90 mmhg Forhøjede plasmatriglycerider ( 1,7 mmol/l) og/eller lav HDL-kolesterol (<0,9 mmol/l for mænd; <1,0 mmol/l for kvinder) Central adipositas (talje hofte-ratio, mænd: >0,90, kvinder: >0,85), og/eller BMI >30 kg/m 2 Mikroalbuminuri (urin-albuminudskillelse: 20 µg min 1 eller albumin/kreatininratio 2,0 mg/mmol) Er insulinresistens og/eller glukoseintolerans til stede sammen med to eller flere af de øvrige komponenter, har patienten det metaboliske syndrom per definition (WHO).

8 8 KLARINGSRAPPORT skes undersøgt for det metaboliske syndrom, måler fasteplasmainsulin, glukose, lipider, blodtryk, BMI og livvidde. På baggrund af ovennævnte foreslår vi følgende operationelle definition af det metaboliske syndrom, som adskiller sig fra WHO s ved, at man anvender faste-plasmainsulin som surrogatmål for insulinresistens, livvidden i stedet for hofte/ taljemål, og udelader tilstedeværelsen af mikroalbuminuri. Det metaboliske syndrom synes at kunne medføre både type 2-diabetes og kardiovaskulær sygdom. Konstatering af syndromet vil således identificere personer i relativ høj risiko for disse sygdomme og kan derved danne basis for en forebyggende indsats. SCREENING FOR UERKENDT TYPE 2-DIABETES OG PRÆDIABETISKE TILSTANDE Som nævnt har udiagnosticerede type 2-diabetikere stort set samme morbiditet og mortalitet som diagnosticerede tilfælde, hvorfor man naturligvis må gøre sig de største anstrengelser for at reducere antallet af disse, ikke mindst set i lyset af UK Prospective Diabetes Study (UKPDS) (12-15), som viste en prognoseforbedring ved behandling af type 2- diabetes og den medfølgende hypertension. Når det gælder IGT, er interventionsstudierne mere begrænsede, men der er dog sikre holdepunkter for, at prognosen kan forbedres ved livsstilsændringer som diæt, motion og vægtreduktion (16). I UKPDS-undersøgelsen behandlede man patienter med faste-plasmaglukose ned til 6 mmol/l, hvilket betyder, at patienter med IGT blev behandlet efter de samme regler som manifest diabetes. Undersøgelsen viste, at der også hos denne gruppe af patienter med»mild«diabetes var effekt af reduktion af plasmaglukose og blodtryk. Derfor må screening for både type 2-diabetes og prædiabetiske tilstande overvejes. Ved screening er der mange forhold, som skal tages i betragtning, fx screeningsmetode, økonomi og etiske konsekvenser. WHO har i 1968 opstillet en række kriterier for, hvornår screening bør overvejes. Disse krav er stort set alle opfyldt i dag, når det gælder dette sygdomskompleks. Set fra et etisk synspunkt er det vigtigt ikke at sygeliggøre raske Det metaboliske syndrom (Arbejdsgruppens operationelle definition * ) Faste-plasmainsulin: øvre 25% kvartil samt mindst to af følgende komponenter: 1) Glukoseintolerans: Faste-plasmaglukose >6,0 mmol/l 2) Arterielt blodtryk: 140/90 mmhg ** 3) Faste-plasmatriglycerid: >2,0 mmol/ l ** og/eller faste-plasma HDL-kolesterol: <1,0 mmol/l ** 4) Abdominal fedme: livvidde: for mænd >94 cm, for kvinder >80 cm eller BMI >30 kg/m 2 *) I overensstemmelse med EGIRs (European Group for the study of Insulin Resistance) definition (11). **) Eller i antihypertensiv respektive dyslipoproteinæmisk behandling. mennesker og på den anden side ikke at overse behandlingskrævende sygdom. Arbejdsgruppen finder, at man på nuværende tidspunkt må tage mest hensyn til det første argument, hvorfor vi anbefaler en screening af højrisikopersoner, når disse kommer i kontakt med sundhedsvæsenet, både i primær- og sekundærsektoren, altså en screening baseret på risikofaktorer (se nedenfor). Patienter med højrisikofaktorer anbefales testet med bestemmelse af faste-plasmaglukosekoncentrationen. Faste-plasmaglukose bør måles to gange for at sikre den diagnostiske præcision, og begge målinger bør ligge over testgrænsen, før diagnosen kan stilles. Hvis testen er negativ, må man overveje opfølgning senere afhængig af risikofaktorer og testværdier (Fig. 3). Økonomisk vil denne anbefaling naturligvis være omkostningstung, men nyere amerikanske undersøgelser viser, at tidlig screening (mellem 25- og 35-års-alderen) for type 2- diabetes ikke blot er udgiftsneutral, men faktisk reducerer livstidsomkostningerne per patient (17). En screening af højrisiko-individer vil naturligvis ikke sikre, at alle behandlingskrævende patienter nås af sundhedsvæsenet, hvorfor en mere generel kampagne, evt. i patientforeningers regi, bør overvejes. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at den amerikanske diabetesforening Fig. 3. Screening for diabetes og prædiabetiske tilstande (metabolisk syndrom). Risikofaktorer BMI >30 kg/m 2 (>25% overvægt) Type 2 hos mindst to førstegradsslægtninge Tidligere gestationel diabetes Ved tilstedeværelse af en eller flere af ovenstående faktorer undersøges for de øvrige risikofaktorer samt lipider, blodtryk og faste-plasmaglukose. Ved faste-plasmaglukose 7,0 mmol/l Diabetes mellitus <7,0 mmol/l Ved tilstedeværelse af fedme og dyslipidæmi, hyperglykæmi eller hypertension er metabolisk syndrom sandsynlig (se definition ovenfor). Faste-plasmainsulin kan måles til bekræftelse af diagnosen. Stilles diagnosen metabolisk syndrom, bør man overveje livsstilsændringer samt behandling af risikofaktorer. Ved faste-plasmaglukose imellem 6,0 og 7,0 mmol/l kan OGTT udføres til endelig vurdering af, om patienten har diabetes. Kontrol af plasmaglukose, legemsvægt, blodtryk og lipider hvert år hos risikopersoner.

9 9 (ADA) har besluttet at anbefale screening af alle personer over 45 år med en faste-plasmaglukosemåling hvert tredje år. Flere videnskabelige undersøgelser på dette område er nødvendige, men udvalget anbefaler screeningsproceduren, som skitseret i Fig. 3, til diagnosticering af uerkendt diabetes mellitus eller det metaboliske syndrom. Forebyggelse af type 2-diabetes Nedsat glukosetolerans (IGT) skønnes at forekomme hos omkring 10-30% af befolkningen over 60 år, og omkring 10% af disse personer vil udvikle type 2-diabetes hvert år (9). Risikoen for at udvikle iskæmisk hjerte-kar-sygdom hos disse er dobbelt så stor som i baggrundsbefolkningen. Udvikling af mikroangiopati ses derimod sjældent. Mange vil spontant opnå normal glukosetolerans, mens andre fortsat vil have uændret, nedsat glukosetolerans gennem talrige år (16, 18-20). Der er gennemført flere interventionsstudier med henblik på at forebygge udviklingen af type 2-diabetes, primært blandt overvægtige personer med nedsat glukosetolerans. Interventionsstrategierne har været forskellige, men ofte har det drejet sig om en kombination af strategier, der omfatter kosten (hypokalorisk diæt og ændringer i sammensætningen), øget fysisk aktivitet, adfærdsmodifikation og langvarig opfølgning. I det kinesiske DaQing-studie (16) indgik 577 personer med IGT. Efter seks års kost- og fysisk aktivitets-intervention fandtes en reduktion i forekomsten af type 2-diabetes på 30-40% i interventionsgruppen. Dette fund kunne dog ikke relateres til vægttab, da det var ens i interventions- og i kontrolgruppen. I Malmö-studiet (20) indgik mænd i fyrreårsalderen i et moderat diæt- og motionsprogram, som efter fem år var effektivt i forebyggelsen af udviklingen af IGT til manifest diabetes. Ved 12-års-opfølgningen fandtes interventionen at have normaliseret den øgede mortalitet blandt personer med IGT (dødelighed 6,5 versus 14 per patientår). Det er dog ikke alle studier, der har kunnet vise en positiv virkning af forsøg på livsstilsændringer på udviklingen af type 2-diabetes (21, 22). De mest overbevisende data inden for behandling og forebyggelse af type 2-diabetes kommer fra studier, hvor vægttabet blandt svært overvægtige patienter er opnået ved kirurgisk intervention, og hvor relativt store vægttab kan opretholdes over lang tid. Resultater fra en større svensk undersøgelse (Swedish Obese Subjects SOS) viser, at der allerede efter to års opfølgning er en ca. 30 ganges reduktion i udviklingen af type 2-diabetes i interventionsgruppen (vægttab på ca. 28 kg opnået ved gastrisk kirurgi) i forhold til kontrolgruppen (vægttab=0 kg), idet 0,2% versus 6,5% udviklede diabetes (23). Der foreligger endnu ikke studier, hvor man har interveneret direkte mod det metaboliske syndrom. PATOGENESE OG PATOFYSIOLOGI Patogenese Type 2-diabetes formodes at skyldes et uheldigt samspil mellem genetiske risikofaktorer og påvirkninger fra levevis og miljø (10, 24). Studier af enæggede og tveæggede tvillinger Type 2-diabetes er asymptomatisk i mange år og kan derfor bedst diagnosticeres gennem screening. Vi anbefaler en screening af højrisikopersoner for uerkendt diabetes mellitus og for de prædiabetiske tilstande nedsat glukosetolerans og metabolisk syndrom. Tidlig intervention heroverfor bør overvejes. Der er sikre holdepunkter for, at man ved livsstilsændringer hos personer med IGT kan forebygge udviklingen af type 2-diabetes. peger på, at de arvelige forhold spiller en vis rolle. Hvis den ene enæggede tvilling har udviklet type 2-diabetes, udvikler den anden også samme type diabetes i omkring 75% af tilfældene. Hos tveæggede tvillinger er livstidskonkordansen omkring 60%, hvilket også understreger betydningen af miljøfaktorer (1). Søskende eller børn, hvor en af forældrene har type 2-diabetes har en livstidsrisiko på omkring 40% for selv at få sygdommen. Fra et genetisk synspunkt omfatter den nuværende klassifikation af type 2-diabetes flere forskellige sygdomme. Ved de hyppige former for type 2-diabetes er arvegangen ukendt, og det vides ikke, om der her er tale om en række forskellige monogene sygdomme eller undergrupper af diabetes med en mere kompleks, polygen arv, hvor varianter i flere forskellige gener samtidigt er til stede hos den pågældende person (25). Selv om der er identificeret flere genvarianter, som synes at være involveret i patogenesen til de mere udbredte former for type 2-diabetes, er forholdene i øjeblikket langtfra afklarede. Fænotypisk kan de hyppige idiopatiske former for type 2-diabetes opdeles i en adipøs, væsentligst insulinresistent gruppe (omkring 70-80%) og en normalvægtig gruppe (10-20%), som væsentligst kendetegnes ved defekter i insulinsekretionen. Hos mange midaldrende og ældre (omkring 10% af al diabetes) debuterer diabeten med symptomer og organkomplikationer, som er forenelige med type 2-diabetes, men vurderet ud fra forekomst af HLA-genotyper og antistoffer mod øcelle-antigener, har denne gruppe af diabetespatienter en langsomt fremadskridende type 1-diabetes, som er blevet benævnt LADA (Latent Autoimmune Diabetes of Adults) (26). Fedme, som sandsynligvis har både genetiske og ikke-genetiske årsager, disponerer kraftigt til type 2-diabetes, men også mangel på fysisk aktivitet og kostens indhold af mættede fede syrer synes at være væsentlige risikofaktorer i patogenesen til type 2-diabetes. Lav fødselsvægt hos børn født til terminen disponerer ligeledes til udvikling af type 2-diabetes senere i livet (27). Hvorvidt den lave fødselsvægt afspejler et ugunstigt føtomaternelt miljø (for eksempel virkninger af malnutrition eller tobaksrygning) eller genetiske faktorer, er uvist, men dyreeksperimenter taler for det første. MODY (Maturity Onset Diabetes of the Young) har en autosomal dominant arvegang. Sygdommen debuterer typisk før det 25. år og udgør 2-5% af al diabetes. Selvom MODY klinisk præsenterer sig med mange fællestræk, er sygdommen genetisk set heterogen (28). Indtil nu er der afdækket fejl i fem forskellige gener. Præcist hvordan mutationer i MODY-

10 10 KLARINGSRAPPORT generne forårsager diabetes, vides ikke i øjeblikket, men alle fem gendefekter resulterer i nedsat insulinsekretion. Til de monogene type 2-diabetes-sygdomme hører også MIDD (Maternally Inherited Diabetes and Deafness), der skyldes en mutation i det mitokondrielle genom, hvorfor den nedarves fra moderen (29). Sygdommen, der oftest ledsages af et let høretab, er sjælden (<0,5%) og er karakteriseret ved nedsat insulinsekretion. Patofysiologi De fleste adipøse og især individer med android fedtfordeling er insulinresistente og hyperinsulinæmiske, men mindre end 20% udvikler type 2-diabetes. Dette forhold illustrerer, at i mange tilfælde er fedmeassocieret insulinresistens i sig selv ikke tilstrækkelig til at fremkalde diabetes, men type 2-diabetes antages kun at udvikles hos personer, som ud over insulinresistens har en nedsat betacellemasse eller betacellereaktivitet. Ved lette former for hyperglykæmi hos adipøse ses hyperinsulinæmi, men ved faste-blodglukose >8 mmol/l ses aftagende plasmainsulinværdier, antageligt som udtryk for, at patienterne ikke længere kan kompensere for den nedsatte insulinfølsomhed ved at øge insulinsekretionen. Hos normalvægtige patienter med type 2-diabetes er patofysiologien domineret af den nedsatte eller helt manglende første fase insulinrespons efter intravenøs injektion af glukose. Undersøgelser af betacellernes patofysiologi ved fuldt udviklet type 2-diabetes har også vist manglende eller abnorme oscillationer i sekretionen af insulin. Betacellemassen er karakteristisk mindsket med cirka 40%. Amyloid, et polypeptid bestående af 37 aminosyrer, syntetiseres i betacellerne, og ved type 2-diabetes ses øgede aflejringer af amyloid i betacellerne, men det er uvist, om dette forhold har patogenetisk betydning (30). Patofysiologien ved type 2-diabetes er også kendetegnet ved forstyrrelser i sekretionen af glukagon. Under faste er indholdet af glukagon i blodet som regel normalt, men der ses en øget glukagonsekretion i forbindelse med fødestimulation, og glukagon supprimeres ikke tilstrækkeligt effektivt af hyperglykæmi. Dette forhold bidrager til øget frisætning af glukose fra leveren. Hvorvidt disse forhold afspejler primære betacelledefekter i de Langerhansske øer, er uafklaret. Postprandialt omsættes en betydelig del af fødens kulhydrater i tværstribet muskel. En nedsat insulinstimuleret glukoseoptagelse i muskelvævet (insulinresistens) er et gennemgående træk i patofysiologien hos patienter med type 2-diabetes. Abnormiteten træder tydeligst frem, når patienterne undersøges under euglykæmi ved hjælp af insulin-glukose-clamp-teknik. Leverens basale produktion af glukose er let øget (10-20%), og det forhold bidrager til hyperglykæmien både under faste og efter fødestimulation. I fedtvævet ses en øget lipolyse og fedtsyrerne vil forstærke hyperglykæmien ved at hæmme den insulinstimulerede glukoseomsætning i muskelvæv (lipotoksicitet). For at muskelvævet hos diabetespatienter kan optage og omsætte samme mængde glukose som hos raske, må blodglukosen stige efter et måltid. Den forhøjede koncentration af glukose vil via massevirkning øge glukoseoptagelsen i vævene og på den måde kompensere for den nedsatte insulinstimulerede glukoseomsætning. Den kroniske hyperglykæmi fremkalder imidlertid en nedsat følsomhed for insulin i muskelvævet (glukosetoksicitet). Men både kronisk hyperglykæmi og vedvarende forhøjede koncentrationer af frie fede syrer i blodet er også hæmmende for betacellerne og resulterer i nedsat insulinsekretion. I de tidlige faser af type 2-diabetessygdommen er det sekundære betacellesvigt og den sekundære insulinresistens begge betingede af den abnorme metabolisme delvist reversible. Type 2-diabetes udvikles hos insulinresistente personer, hvor betacellen ikke kan kompensere for denne abnormitet. Genetisk disposition synes at spille en rolle, men miljøfaktorer som overvægt og nedsat fysisk aktivitet er afgørende. SAMFUNDSØKONOMISKE ASPEKTER Type 2-diabetes er en dyr sygdom for samfundet ikke mindst på grund af udgifterne til komplikationsbehandling under indlæggelse. I Danmark anvendes omkring 2 mia. kr. per år på denne sygdom. Ambulant behandling i et diabetesambulatorium er beregnet til at koste omkring kr. per patient per år (data fra Odense Universitetshospital), mens behandling under indlæggelse i forbindelse med metaboliske katastrofer eller komplikationer koster det 10-dobbelte (31). Dette betyder, at der er penge at spare ved at kontrollere diabetikerne, således at komplikationer, der kræver indlæggelse, ikke opstår. Nye amerikanske undersøgelser bekræfter da også denne antagelse (17). I UKPDS, hvor intensiv kontrol af såvel blodglukose som blodtryk blev institueret, viste resultaterne ligeledes, at de ekstraudgifter, som er forbundet med intensiv behandling (hyppige kontroller, mere medicin etc.), blev mere end opvejet ved en reduktion i udgifterne til behandling af komplikationer (32). Uden at det har kostet ekstra, og uden at patienterne følte sig besværede af den ekstra kontrol, har man kunnet intensivere behandlingen og dermed reducere de alvorlige komplikationer af såvel mikro- som makrovaskulær karakter. I UKPDS indgik ikke en specielt intensiv behandling af dyslipidæmi, hvorfor der ikke findes cost-effectiveness-analyser på dette område. Sammenholdt med de tidligere nævnte beregninger af screening og tidlig intervention kan vi således konkludere, at såvel ved tidligere indsættende som ved bedre behandling kan man forbedre patientens livskvalitet (færre invaliderende komplikationer), uden at dette koster samfundet ekstra, og måske kan der endda på længere sigt opnås en besparelse. Vi konkluderer, at det er omkostningseffektivt at intensivere diabetesbehandlingen.

11 11 GENNEMGANG AF VIDENSKABELIGE INTERVENTIONSSTUDIER MED FARMAKA Blodglukose Mikrovaskulære komplikationer For type 1-diabetes har flere randomiserede forsøg i både USA og Europa vist, at optimering af den glykæmiske kontrol fører til forsinket udvikling af de mikrovaskulære komplikationer retinopati, nefropati og neuropati (33, 34). I Diabetes Control and Complications Trial (DCCT) var den relative risiko (interventionsgruppe versus konventionelt behandlet gruppe) for udvikling af retinopati hos patienter uden retinopati i forvejen således 0,26 og»number needed to treat«29. For type 2-diabetes har observationelle studier med langtidsopfølgning dokumenteret en sammenhæng imellem hyperglykæmi og senere udvikling eller forværring af mikrovaskulære komplikationer (35, 36). I det japanske randomiserede Kumamoto-studie, som involverede slanke, insulinbehandlede type 2-diabetespatienter, så man den samme gunstige effekt af stram blodglukosekontrol som ved type 1-diabetes på udviklingen af mikrovaskulære komplikationer efter seks års opfølgning (37) (Tabel 3). I United Kingdom Prospective Diabetes Study (UKPDS) indgik næsten personer med relativt nyopdaget type 2-diabetes (FPG >6,0 mmol/l), som blev randomiseret til en konventionelt behandlet gruppe og en intensivt behandlet gruppe, der som udgangspunkt skulle behandles med enten insulin eller sulfonylurinstof (12). Under ti års opfølgning opnåedes en gennemsnitlig forskel i HbA1c imellem de to grupper på 0,9% (7,0% versus 7,9%, referenceinterval: 4,5-6,2%). Sammenlignet med den konventionelt behandlede gruppe var risikoen for»any diabetes related end point«12% lavere (p=0,029) i den intensivt behandlede gruppe (Tabel 3). Forskellen skyldtes primært en relativ risikoreduktion på 25% i de mikrovaskulære komplikationer, som inkluderede fotokoagulation af retina og kataraktekstraktion. Makrovaskulære komplikationer For personer med type 2-diabetes er en sammenhæng imellem relativt højt blodglukoseniveau og udviklingen af kardiovaskulær sygdom fundet i flere observationelle studier (38, 39). En metaanalyse tyder sågar på, at sammenhængen imellem blodglukoseniveau og udviklingen af kardiovaskulær sygdom 12 år senere strækker sig helt ned i normalområdet for blodglukose, i det mindste for mænd (40), ligesom også andre risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom er fundet at gøre det i Framinghamundersøgelsen (41). Imidlertid har ingen eksperimentelle undersøgelser påvist nogen klar forskel i udviklingen af makrovaskulære komplikationer imellem aktive og kontroller i protokollerne. Det gælder både det omstridte University Group Diabetes Program, UGDP, som blev udført i (42), og UKPDS, som ellers havde betydeligt flere makrovaskulære end mikrovaskulære udfald (12). Det er således muligt, at den sammenhæng imellem blodglukoseniveau og kardiovaskulær sygdom, som ses i tværsnitsopgørelser, blot skyldes, at blodglukoseniveauet afspejler sygdommens sværhedsgrad i form af arvelig belastning og niveauet af andre metaboliske faktorer, såsom blodtryk, lipider og koagulationsforhold. Det skal dog i denne forbindelse nævnes, at overvægtige patienter, der i UKPDSundersøgelsen primært blev randomiseret til metforminbehandling, i forhold til patienter randomiseret til konventionel behandling, havde en risikoreduktion for diabetesrelateret død på 36%, og at denne risikoreduktion var signifikant højere sammenlignet med risikoreduktionen hos overvægtige patienter randomiseret til intensiv behandling med enten sulfonylurinstof eller insulin (13). Dødelighed Flere langtidsopfølgende, observationelle undersøgelser har fundet, at den glykæmiske regulation, enten vurderet ved periodens start eller som gennemsnit over hele perioden, er relateret til den generelle og/eller kardiovaskulære dødelighed (43, 44). Type 2-diabetespatienters høje generelle overdødelighed har imidlertid ikke kunnet påvirkes i noget randomiseret forsøg, hvor omhyggelig blodglukoseregulation har været formålet (12, 42). Tærskelværdi for blodglukose? Sammenhængen imellem HbA1c og progression i retinopati og nefropati er i såvel Kumamoto-studiet som i UKPDS tilnærmelsesvis eksponentiel (37). Der synes ikke at være nogen tærskelværdi over den øvre grænse for HbA1c s referenceinterval, hvorunder der ikke er nogen effekt på komplikationsudviklingen af at sænke blodglukoseniveauet (37). Ifølge upublicerede resultater fra UKPDS vil en reduktion af HbA1c hos en dårligt reguleret person med diabetes imidlertid medføre en større reduktion i risikoen for at udvikle mikrovaskulære komplikationer end en tilsvarende HbA1creduktion hos en relativt velbehandlet person. Samme konklusion kan drages af DCCT (45). Ifølge DCCT medfører ni års eksposition for et HbA1c-niveau på 8% den samme risiko for at udvikle diabetisk retinopati som 2,5 års udsættelse for et HbA1c-niveau på 11% (46). I en amerikansk undersøgelse af type 2-diabetikeres sygdomsforløb efter start af insulinbehandling havde patienter med HbA1c på 13% et tre gange større fald i HbA1c end patienter med HbA1c på 9% (47). Det vil sige, at hos dysregulerede patienter med type 2-diabetes er kvaliteten af den glykæmiske regulation lettere at forbedre, og effekten er større end hos relativt velregulerede patienter. Endeligt må det ikke glemmes, at god glykæmisk regulation ofte følges af færre symptomer og større alment velbefindende (48, 49). Blodtryk Hos nyopdagede patienter med type 2-diabetes findes BT >160/95 mmhg (den tidligere grænse) eller iværksat hypertensionsbehandling hos 50% af mændene og næsten 70% af kvinderne (2, 50). Det systoliske blodtryk er en risikofaktor for udvikling af kardiovaskulær sygdom og død (38, 50). I baggrundsbefolkningen giver blodtryksreduktion nedsat forekomst af nye apopleksier og akutte myokardieinfarkter, også hos ældre (51, 52). I UKPDS randomiseredes personer med type 2-diabetes til stram henholdsvis mindre stram blodtryksregulation (15). I interventionsgruppen anvendtes primært enten captopril eller atenolol, men 29% af patienterne endte med at

12 12 KLARINGSRAPPORT Tabel 3. Randomiserede undersøgelser af værdien af at sænke blodglukose, blodtryk eller lipider. Alder ved BMI ved Opfølgnings- Intervention: Risikofaktorens niveau undersøgelsens undersøgelsens periodens Reduktion af Undersøgelse start, år start kg/m 2 længde, år risikofaktoren... intensiv behandling kontrolbehandling Kumamoto study Blodglukose 8,7 * 12,3 * UKPDS 54 27,2 10,0 Blodglukose 7,0 (HbA1c) * 7,9 (HbA1c) * UKPDS ,4 Blodtryk = 10/ 5 ** 144/82 ** 154/87 ** SHEP study Systolisk blodtryk = 9,8/ 2,2 ** Syst-Eur trial 70 28,3 2 Systolisk blodtryk = 8,6/ 3,9 *** HOT study 61 28,4 3,8 Diastolisk blodtryk =?/ 4,1 ***?/81,1 ***?/85,2 *** 4S ,2 5,3 Total-kolesteroler = 27% + CARE LDL-kolesterol = 28% + HHS 49 kun mænd 28,5 5 Triglycerider = 21% + SENDCAP study 51 28,7 3 Triglycerider = 33% ++ = +4% ++ Kumamoto study. Diabetisk retinopati = mindst to trins forværring på 19-trins skala. *) Gennemsnit over alle årene. Blodglukose i mmol/l. UKPDS = United Kingdom Prospective Diabetes Study. Any diabetes related end point = pludselig død, død af hyper/hypoglykæmi, AMI, angina, hjerteinkompensation, apopleksi, uræmi, amputation, glaslegemeblødning, retinal fotokoagulation, blindhed på et øje, kataraktekstraktion. Mikrovaskulær komplikation = retinal fotokoagulation, glaslegemeblødning og/eller uræmi. HbA1c i procent. **) = forskellen i BT imellem de to grupper; og BT er gennemsnit over alle årene, mmhg. SHEP = the Systolic Hypertension in the Elderly Program. Storkarsygdom: AMI, pludselig død, koronar bypass operation, apopleksi, TCI, aneurisme og endarterektomi. Syst-Eur = Systolic Hypertension in Europe. Storkarsygdom: bl.a. apopleksi, AMI, hjerteinkompensation og pludselig død. Alder er for alle patienter (diab. og ikke-diab.) ***) Forskellen i BT i mmhg ved opfølgningsperiodens slutning. HOT=Hypertension Optimal Treatment. Storkarsygdom: AMI, apopleksi og alle andre kardiovaskulære dødsfald. I tabellen sammenlignes de to målgrupper for diastolisk blodtryk: 80/ 90 mmhg. Baggrundsdata er for alle patienter. få mindst tre forskellige antihypertensiva (inklusive diuretika). Det gennemsnitlige blodtryk i interventionsgruppen var 144/82 mmhg imod 154/87 mmhg i kontrolgruppen under 8,4 års opfølgning. Interventionen reducerede antallet af»any diabetes related end points«, og der var en virkning på de sekundære effektmål, apopleksi og mikrovaskulær sygdom (Tabel 3). Der var derimod ingen virkning på den generelle dødelighed. I Systolic Hypertension in the Elderly Program (SHEP) vurderedes i et dobbeltblindt, randomiseret design effekten af lavdosis chlortalidon med evt. tillæg af atenolol eller reserpin hos ældre personer uden betydende hjerte-karsygdom, men med isoleret systolisk hypertension (systolisk blodtryk 160 mmhg, diastolisk blodtryk <90 mmhg), heraf 583 personer med type 2-diabetes (53). I en post hoc-analyse opnåede diabetesgruppen en gennemsnitlig systolisk blodtryksreduktion over fem år på 10 mmhg, når aktivbehandling og placebobehandling blev sammenlignet. Interventionen havde effekt på udviklingen af storkarsygdom, men ikke på den generelle dødelighed (Tabel 3). I Hypertension Optimal Treatment (HOT) undersøgelsen blev overvejende ældre personer med diastolisk hypertension randomiseret til tre forskellige mål for det diastoliske blodtryk: 90/ 85/ 80 mmhg (54). Basisbehandling var felodipin med evt. trinvis tillæg af ACE-hæmmere eller beta-blokkere og endelig diuretika. I de tre grupper opnåedes en gennemsnitlig reduktion af det diastoliske blodtryk på 20,3/22,3/24,3 mmhg, mens det systoliske blodtryk gik ned med 26,2/28,0/29,9 mmhg. Efter næsten fire års opfølgning fandtes i en undergruppeanalyse af de type 2-diabetiske patienter, at antallet af nye tilfælde af storkarsygdom var lavere, jo mere intenst blodtrykket var blevet behandlet (Tabel 3). The Systolic Hypertension in Europe (Syst-Eur) Trial inkluderede personer på 60 år eller derover med isoleret systolisk hypertension (systolisk blodtryk fra 160 til 219 mmhg og diastolisk blodtryk <95 mmhg i siddende stilling, og systolisk blodtryk 140 mmhg i stående stilling) (55). I et dobbeltblindt, placebokontrolleret, randomiseret design var målet at nedbringe det systoliske blodtryk med mindst 20 mmhg ved hjælp af nitrendipin, eventuelt med tillæg af analapril og/eller hydrochlorthiazid. En post hoc-analyse af de 492 diabetiske patienter viste, at interventionen nedsatte antallet af nye tilfælde af storkarsygdom (Tabel 3). Efter kor-

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Temadag om diabetes. Dansk Sygeplejeråd 2019

Temadag om diabetes. Dansk Sygeplejeråd 2019 Temadag om diabetes Dansk Sygeplejeråd 2019 Type 1 diabetes Definition. Diabetes med insulinmangel udløst af en autoimmun destruktion af ß-cellerne i pancreas. Ætiologi Type 1 diabetes skyldes et samspil

Læs mere

NY OVERENSKOMST 2018

NY OVERENSKOMST 2018 NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

Maturity-onset diabetes of the young (MODY) #606391

Maturity-onset diabetes of the young (MODY) #606391 Maturity-onset diabetes of the young (MODY) OMIM #606391 Maturity-onset diabetes of the young (MODY) er en klinisk og genetisk heterogen undergruppe af ikke-autoimmun diabetes (Fajans SS et al.: N Engl

Læs mere

Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.

Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity

Læs mere

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (VOKSNE)

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (VOKSNE) FAKD S R AMMEPLANER Revideret for FaKD s kvalitetsudvalg af Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. Januar 2001 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. UNDERSØGELSER... 5 3. DIÆTPRINCIPPER...

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (voksne) Rammeplanen er revideret for FaKD`s kvalitetssikringsudvalg af: Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. januar 2001 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,

Læs mere

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål? Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke

Læs mere

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445 Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Type 2-diabetes i almen praksis

Type 2-diabetes i almen praksis Klinisk vejledning Type 2-diabetes i almen praksis En evidensbaseret vejledning Dansk selskab for almen medicin - 2004 Type 2-diabetes i almen praksis En evidensbaseret vejledning (2004) Denne vejledning

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

TEMAType 2-diabetes. Type 2-diabetes i Danmark. 2132 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/37 10. september 2012. Henning Beck-Nielsen & Jan Erik Henriksen

TEMAType 2-diabetes. Type 2-diabetes i Danmark. 2132 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/37 10. september 2012. Henning Beck-Nielsen & Jan Erik Henriksen 2132 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/37 10. september 2012 Antallet af mennesker med type 2-diabetes i Danmark er stigende. Et øget antal overvægtige personer som følge af ændrede kostvaner og for lidt motion

Læs mere

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

et metabolisk syndrom

et metabolisk syndrom Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Tobak Lipider Hblc Blodtryk Vægt Fysisk aktivitet Nyrepåvikning Hjerte-kar-sygdom Dansk Selskab for lmen Medicin 2012 Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Dansk Selskab

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST

Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST Regionshospitalet Randers Afdelingbetegnelse Skovlyvej 1 DK-8900 Randers Tel. +45 8910 2000 Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST Der er møde i Randersklyngen d. 26. januar 2009 kl. 14.00 16.00 i mødelokalet

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database 1 Inklusionsdiagnoser, diabetesambulatorierne E10.0 - E10.9: Insulinkrævende sukkersyge (IDDM) (Type 1) E11.0 E11.9: Ikke insulinkrævende sukkersyge (NIDDM) (Type 2) E13.0 E13.9: Anden form for sukkersyge

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Type 2-diabetes Kontrol og behandling

Type 2-diabetes Kontrol og behandling Forside Klinisk vejledning Type 2-diabetes Kontrol og behandling Dansk Selskab for Almen Medicin 2019 1 Skrivegruppens forord Formålet med denne vejledning har været at opdatere DSAM s kliniske vejledning

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database

Dansk Voksen Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Datadefinitioner Version 4.0 Marts 2015 2 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard

Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge

Læs mere

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. DIABETES, PRÆDIABETES OG GENER Resumé af artikel af Glümer C., Jørgensen T. og Borch-Johnsen

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning

Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning Udgiver Region Hovedstaden > Center for Sundhed & Sundhedsfaglig råd - Endokrinologi Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk og Dansk Endokrinologisk Selskab Diabetes og Hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr. 2 Diabetes og hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr.2 Udgivet august 2008 af :

Læs mere

Orale manifestationer ved diabetes mellitus

Orale manifestationer ved diabetes mellitus Orale manifestationer ved diabetes mellitus 14 ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN 1 Introduktion På verdensplan er omkring 150 millioner mennesker ramt af diabetes mellitus. Uden forebyggelse skønnes antallet af

Læs mere

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2-diabetes

Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2-diabetes Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2-diabetes 2016 Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2-diabetes Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Type 2-diabetes opfølgning og behandling

Type 2-diabetes opfølgning og behandling Klinisk vejledning for almen praksis Type 2-diabetes opfølgning og behandling Dansk Selskab for Almen Medicin 2019 KLINISK VEJLEDNING FOR ALMEN PRAKSIS TYPE 2-DIABETES - OPFØLGNING OG BEHANDLING Type 2-diabetes

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Mål for behandlingen af diabetes

Mål for behandlingen af diabetes Mål for behandlingen af diabetes Oplever livskvalitet og fravær af symptomer Forebygge udvikling af senkomplikationer Behandle opståede senkomplikation Behandlingen afhænger af: Egenomsorg / hvad vil pt.

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Type 2-diabetes i almen praksis

Type 2-diabetes i almen praksis Klinisk vejledning Type 2-diabetes i almen praksis En evidensbaseret vejledning Dansk selskab for almen medicin - 2004 Type 2-diabetes i almen praksis En evidensbaseret vejledning (2004) Denne vejledning

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes

Kort fortalt. Type 1½-diabetes Kort fortalt Type 1½-diabetes EN ENSOM SYGDOM Mennesker med diabetes har dobbelt så høj risiko for at få en depression og nedsat psykisk trivsel i forhold til andre i befolkningen. Selv om du er velreguleret,

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner Bilag IV Videnskabelige konklusioner 1 Videnskabelige konklusioner Natriumglukose-co-transportør 2 (SGLT2)-hæmmere anvendes sammen med diæt og motion hos type 2-diabetikere, enten alene eller i kombination

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Motion/Sport med DIABETES MELLITUS? kan man det? Vigtigt i rådgivningssituationen Hjælper motion på Type 1 diabetes? Forholdsregler

Læs mere

Undersøgelse for åreforkalkning

Undersøgelse for åreforkalkning TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående

Læs mere

_ Sygehuskode Afdelingskode. Type 1DM Type 2 DM MODY ANDET Uoplyst. Diabetesklassifikation Udført Ikke udført Uoplyst

_ Sygehuskode Afdelingskode. Type 1DM Type 2 DM MODY ANDET Uoplyst. Diabetesklassifikation Udført Ikke udført Uoplyst DanDiabKids REGISTRERINGSSKEMA (vejledning nederst) Gældende fra 01.07 2019 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter under 18 år med diabetes: BAGGRUNDSOPLYSNINGER CPR-nr.

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Forslag til: Nationale retningslinjer for undervisning af personer med diabetes

Forslag til: Nationale retningslinjer for undervisning af personer med diabetes Forslag til: Nationale retningslinjer for undervisning af personer med diabetes Februar 2006 Forord Sundhedsvæsenet bruger mange ressourcer på at undervise personer med diabetes, så de kan håndtere deres

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere