El-scooter et forbrugsgode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "El-scooter et forbrugsgode"

Transkript

1 El-scooter et forbrugsgode Motorized scooter a consumption good udarbejdet af ergoterapeut Margit Schøler Vejleder er ergoterapeut, MPH og ph.d. Åse Brandt Professionshøjskolen Metropol Afgangsprojekt ved den Sundhedsfaglige diplomuddannelse Oktober tekstsider og tegn. I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 782 af 17. aug bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk. 1 og 2. Opgaven må anvendes internt på uddannelsen.

2 En forskel, der gør en forskel. Gregory Bateson, 1981 Billederne er taget på en sommerdag, Foto: Margit Schøler

3 Resumé Projektet belyser bevillingsgrundlaget for en el-scooter som forbrugsgode efter, at Ankestyrelsen i 2008 i en principafgørelse ændrede en el-scooter fra at være et hjælpemiddel til et forbrugsgode. Projektet er en komparativ, retrospektiv og kvalitativ undersøgelse af dokumentationen for bevillingsgrundlaget for en el-scooter som forbrugsgode i Ankestyrelsens principafgørelser og fire cases fra et lokalområdekontors sagsbehandling i perioden Empirien er tematiseret ud fra Ankestyrelsens formulering af væsentlige faktorer og analysen af denne. Projektresultaterne viser konsensus mellem to sociale systemer, Ankestyrelsen og et lokalområdekontor, om en række temaer så som borgers evne til at færdes selv, helhedsvurdering, helbredsforhold, afgørelsestekst, økonomi og afprøvning. Temaerne, definition af hjælpemiddel/forbrugsgode, kompensationsprincippet, manglende retslig stillingtagen til hvilke genstande, der er hjælpemiddel eller forbrugsgode, forbrugsgodeværdi, øvrige hjælpeforanstaltninger, rådgivning og opfølgning, anvendes kun i det ene system, men det kan i et vist omfang tolkes således, at begge systemer implicit forstår temaernes betydning for bevillingsgrundlaget. Temaerne, behov for et aktivitetsniveau svarende til andre personer på samme alder og i samme livssituation samt delvist forbrugsgodeværdi rummer et paradoks ift. et normalitetsbegreb. De ikke er operationelle ift. bevillingsgrundlaget, men kan være styret af vilkårlighed og sagsbehandlerens egne normer. Temaet, økonomi, kan blive sagsbehandlerens dilemma ift. en bevidsthed om afgørelsens økonomiske og mobilitetsmæssige konsekvenser for borgeren. Projektet viser, at der mangler viden om bevillingsgrundlagets konsekvenser ift. sammenhængen mellem mobilitetshandicap og økonomi. Fund i litteraturen peger på manglende generel viden om, hvordan ældre med mobilitetshandicap klarer sig ift. levevilkår, uddannelse og økonomi, og betydningen af den offentlige hjælpemiddelformidling i denne forbindelse.

4 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Mobilitet...1 El-scooteren - et mobilitetshjælpemiddel...1 El-scooteren et forbrugsgode...2 Sagsbehandling...2 For-forståelse...3 Mål med projektet...3 Problemformulering...3 Definitioner...4 Teori...4 Metode...6 Præsentation af empiri...8 Empiriens temaer...9 Delkonklusion...15 Ankestyrelsens og lokalområdekontorets kommunikation...16 Delkonklusion...19 Vurdering og kritik...20 Konklusion...22 Perspektivering...23 Litteraturliste Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4

5 Indledning Mobilitet I dag betragtes det at være mobil som et basalt behov for et menneske i et moderne samfund. Det har en afgørende betydning for personen med et mobilitetshandicap, at der igangsættes med rehabilitering og tildeling af hjælpemidler således, at vedkommende bliver i stand til at udføre dagligdags aktiviteter og deltage i samfundets fællesskab (Hansen og Vedsmand, 2010, s.127). Derfor er det af betydning, at Danmarks regering i 2009 ratificerede FN s Handicapkonvention, hvor man sikrer personen med handicap retten til den personlige mobilitet og størst mulige uafhængighed, samt at samfundet arbejder mod at være tilgængeligt (Det Centrale Handicapråd, 2008). Mobilitet er et fagområde indenfor hjælpemiddelformidlingen, der omfatter viden om lovgivning, sagsbehandling, sygdomme, funktionsevnevurdering, valg og tildeling af tekniske mobilitetshjælpemidler og opfølgning (Brandt og Jensen, 2010, s.28). El-scooteren - et mobilitetshjælpemiddel El-scooteren er et udbredt mobilitetshjælpemiddel, og en amerikansk undersøgelse beskriver elscooteren, som et teknologisk hjælpemiddel, der er et synligt eksempel på den nyere teknologis revolution i et samfund ved at være tilgængelig for mennesker med fysiske begrænsninger (Hoening m.fl., 2007). Herhjemme har Hjælpemiddelinstituttets rapport over forbrug af mobilitetshjælpemidler i 33 kommuner i vist, at el-scooterbevillinger er fordoblet i perioden, og på landsbasis i 2006 er det anslået til el-scootere (Brandt, 2009). Kvalitative interviewundersøgelser har vist, at el-scootere er vigtige for ældre, handicappede borgere (Brandt, 2003; Evans m.fl., 2007). 89 % af de interviewede over 65 år mener, at el-scooteren giver mere uafhængighed, og der påpeges, at indførelse af brugerbetaling på en el-scooter vil få en social slagside for de svageste borgere, de, som er syge og/eller har lav indkomst (Brandt, 2001, s.61). For nogle ældre er el-scooteren den eneste mulighed for at opnå uafhængig mobilitet, da de ikke har de fornødne kræfter til at køre en manuel kørestol (Auger m.fl., 2010). Der er evidens for, at interventionen med en el-scooter som et mobilitetshjælpemiddel til ældre med nedsat mobilitetsfunktion har positiv betydning for deltagelse i sociale aktiviteter i lokalområdet. Graden af udøvelsen af social deltagelse i lokalområdet afhænger af de personlige faktorer, såsom køn, aktivitetsbehov og el-scootertype samt de miljømæssige forhold i personens lokalområde (Auger m.fl., 2010). Fordelen ved tildeling af en el-kørestol opleves oftest større for en person, som er 1

6 sengeliggende (immobil) end for en mobil, manuel kørestolsbruger. Samtidig kan oplevelsen for den immobile person i højere grad være præget af træthed, den gentagne konfrontation med egne begrænsninger og afhængighed af andre (Hoening m.fl., 2007). En kritisk og systematisk gennemgang af forskningsresultater indenfor ældres brug af el-kørestole (herunder el-scooter) påpeger, at der fortsat er behov for forskning i at definere brugergrupper, betydning af miljøets konstellation og rammer, intervention og resultater (Auger m.fl., 2008). El-scooteren et forbrugsgode I 2008 traf Ankestyrelsen en principafgørelse, som ændrede bevillingsgrundlaget for de borgere med nedsat gangfunktion, som søger en el-scooter. El-scooteren er nemlig ikke længere et gratis, kommunalt udlånt hjælpemiddel efter Servicelovens 112, men et forbrugsgode efter 113 enten stk. 3 med egenbetaling på 50 %, f.eks. når borgeren har en vis udendørs gangfunktion med rollator eller stk. 5, hvor den udelukkende fungerer som et hjælpemiddel og tildeles som et udlån, dvs. elscooteren kompenserer for manglende eller betydeligt reduceret gangfunktionen (Retsinfo, kap. 21, 2009). Argumentet er, at el-scooteren fremstilles og forhandles bredt med henblik på et almindeligt forbrug hos især den ældre eller mindre mobile del af befolkningen (Retsinfo, 2008). Principafgørelsen har affødt diskussioner om, hvad det betyder, at el-scooteren er et forbrugsgode (Ergoterapeuten, 2009). Professor i socialret, Kirsten Ketscher, har i radioen udtalt, at Ankestyrelse er ude i et politisk ærinde pga. det stigende antal ældre, og at der nu bevilges flere mobilitetshjælpemidler (DR, 2009). Hjælpemiddelproducenternes brancheorganisation, Dansk Rehab Gruppe, efterlyser en klar ramme for, hvordan man definerer et hjælpemiddel og et forbrugsgode (Teknologi og Handicap, 2010). Sagsbehandling I sagsbehandlingen af en ansøgning om en el-scooter indgår bla. en vurdering af borgerens funktionsevne og transportbehov i henhold til bestemmelserne i Servicelovens 112 om opfyldelse af en væsentlig grad af kompensation for den nedsatte funktionsevne og en lettelse af den daglige tilværelse. Herefter vurderes det, om bevillingsgrundlaget for el-scooteren som et forbrugsgode er opfyldt efter 113 stk. 3 eller 5 (Retsinfo, 2009). Borgerens egenbetaling er mellem 8.000,-kr. og ,-kr. Det er muligt at ansøge pensionsafdelingen om et økonomisk, personligt tillæg til dækning af egenbetalingen (Beskæftigelsesministeriet, 2010). Tildelingen sker efter en individuel, 2

7 økonomisk vurdering og forudsætter, at ansøgeren er over 65 år, kun har folkepension og ingen opsparing. Sagsforløbet består af, at sagsbehandleren foretager et hjemmebesøg hos borgeren, indhenter lægelige oplysninger, vurderer, om borgeren er berettiget til en el-scooter, samt foranstalter afprøvning, trafiksikkerhedsvurdering og opfølgning. For-forståelse Her redegøres for hvilken normativ for-forståelse, der ligger bag dette projekt. Som sagsbehandler har Ankestyrelsens belæg for principafgørelse i 2008 undret mig. Min praksiserfaring er, at en elscooter for mennesker med mobilitetshandicap øger livskvalitet og muligheden for at leve et aktivt, selvstændigt liv. Hvis de ikke opnår mobilitet og uafhængighed, lægges et øget ansvar på familie, sundhedspersonale og samfundets tilbud om ledsagelses-, kørsels- og indkøbsordninger etc. En etisk, sundhedsfaglig problemstilling er, om borgerens økonomi er afgørende for opnåelse personlig mobilitet eller ej? Hvordan harmonerer det med sundhedsvæsenets selvforståelse om, at man tager sig af de svageste? Sociologen Zygmunt Bauman beskriver i et globalt perspektiv, at mobilitet i det moderne samfund er den personlige ret til at vælge, om man vil blive eller tage af sted. En manglende mulighed for mobilitet medvirker til polarisering af mennesker, og ikke mobile borgere er at betragte som tilhørende de svage, stavnsbundne borgere (Baumann, 1999, kap. 1 og 3). Mål med projektet Projektets mål er at belyse det nye bevillingsgrundlag for en el-scooter som forbrugsgode ift. sagsbehandlingen på et lokalområdekontor og Ankestyrelsens retningsanvisende principafgørelser. Målet er en refleksion over bevillingsgrundlaget for en el-scooter og ikke en udfærdigelse af en facitliste. Hvilken mening 1 kan uddrages af at sammenholde grundlag og vilkår for Ankestyrelsens principafgørelser og et lokalområdekontors sagsbehandling? Problemformulering Hvilken konsensus eller mangel på samme forefindes i et lokalområdekontors sagsbehandling ved bevilling af en el-scooter som forbrugsgode og i Ankestyrelsen principafgørelser? 1 Mening skal forstås ift. Niklas Luhmanns kommunikationsteori, som der redegøres for i teoriafsnittet (Qvortrup, s.62) 3

8 Hvilke paradokser og dilemmaer forekommer i det ny bevillingsgrundlag, og hvordan har det betydning i sagsbehandlingen? Definitioner Principafgørelse: Ankestyrelsens afgørelse af en klagesag, som offentlige institutioner er forpligtet til af følge i tilsvarende sager (Ankestyrelsen, 2010,2). Praksis: Lokalområdekontorets sagsbehandling mhp. at træffe en afgørelse. Hjælpemidler og forbrugsgoder: Et hjælpemiddel er et produkt, der afhjælper fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og et forbrugsgode er et produkt, som er fremstillet og forhandles bredt mhp. sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed (Retsinfo, 2010). Tema: meningsbærende enhed som tjener til at systematisere empirien (Malterud, 2006, s.102). Nedenstående definitioner referer til Niklas Luhmanns teori om systemer og kommunikation (se teoriafsnittet): System: sociale systemer er autopoitiestiske (se nedenfor) og afgrænser sig kommunikativt mod omverdenen (Qvortrup, 2003, kap. 9). Ankestyrelsen og lokalområdekontoret ses som sociale systemer, der varetager omsorgshandlinger i samfundet ved at træffe afgørelser. Paradoks: Et dilemma, som ikke kan afgøres af en ydre instans (religion eller videnskab), og som i et hyperkomplekst samfund betegner nødvendigheden at skabe sin normativitet ud fra sig selv (Qvortrup, 2001, s. 271) Autopoiesis: begrebet betyder selvproduktion. F.eks. regulerer lokalområdekontoret og Ankestyrelsen egne feedback-mekanismer ift. en ydre regelstyring mhp. egen systemopretholdelse (Qvortrup, 2001, s.191). Selektionskriterier: de kriterier man i et givet socialt system har for at vælge (selektion) at tilkoble sig kommunikationen (Qvortrup, 2003, kap. 8). Teori I analysen af projektets empiri er valgt et kommunikationsteoretisk perspektiv, der bygger på Niklas Luhmanns teori om systemer og kommunikation (Luhmann, 2007). Niklas Luhmann ( ) var professor i sociologi, og han udviklede en grand-theory om sociale systemer med udgangspunkt i Gregory Batesons socialkonstruktivistiske teori (Hagen, 2004; Luhmann, 2007, s. 68). Denne kommunikationsteori er valgt, da den ikke er en simpel transfer-model, men ser samfundet som bestående af kommunikation. Lokalområdekontorets relation til Ankestyrelsen er netop 4

9 kommunikativ, når det skal vælge en forståelse (fortolkning) af principafgørelserne. I flg. Niklas Luhmann består et socialt system af kommunikation, som er en enhed af information, meddelelse og forståelse (Qvortrup, 2001, kap.8). Ankestyrelsen kan betragtes som et socialt system, der består af kommunikation, f.eks. når principafgørelserne findes på hjemmesiden, og man som observatør iagttager informationen, meddelelsen og vælger en forståelse ud fra egne selektionskriterier. På samme vis kan lokalområdekontoret betragtes som et socialt system. I projektet er der primært lagt vægt på kommunikationsteorien. I redegørelsen for Niklas Luhmanns kommunikationsteori bygges primært på professor i multimedia, Lars Qvortrups bøger: Det hyperkomplekse samfund og `Det lærende samfund (Qvortrup, 2003 og 2001). I kommunikationsteorien anskues kommunikation som værende en forstyrrelse, der er en information (hvad er det sagte?), en selektiv meddelelsesform (måden det bliver sagt på: venligt, surt mv.), og parternes tilkobling til hinandens kommunikation, selektioner, som ytres ved forståelse/misforståelse (Qvortrup, 2003 s.164). I kommunikationen mellem to parter A og B, foretager A en selektion mellem mulige informationer mhp. en bestemt information og samtidig en selektion af den anvendte meddelelsesform, f.eks. tale. Med baggrund i sit valg af forståelse (forstår/misforstår) foretager B en selektion af handling (som består af information og meddelelsesform), og dette udgør første-ordens iagttagelsen. Anden-ordens iagttagelsen består i, at B iagttager, eller forsøger at konstruere gennem sin iagttagelse, hvad A s intension er (motivation, hensigt mv.). Samtidig er B selviagttagende ift. at forstå og regulere egne selektionskriterier. Endelig kan man tale om en tredje-ordens iagttagelse, hvori B både vurderer A s og egne selektionskriterier ift. de institutionelle rammer (Qvortrup, 2003, s.170). Niklas Luhmann beskriver kommunikation som en selviagttagende operation, at der i kommunikationen altid pågår en selektion omhandlende: ja eller nej til at opfatte det som en kommunikation og vælge en forståelse, og valget afgør muligheden for yderligere kommunikation (Luhmann, 2007 s ). Et socialt systems grænse mellem sig selv og omverden opstår ved at der kommunikeres, ved at have egen logik for tilslutningsevne, selektionskriterier, hukommelse (Luhmann, 2007, s. 88). Når der skelnes mellem meningsfuldt og ikke meningsfuldt er det altid i relation til de systeminterne selektionskriterier. Mening er ikke en form i sig selv, men en måde hvorpå sociale og psykiske systemer strukturerer deres iagttagelser af omverden (Luhmann, 2007 kap.4). I projektet 5

10 vil dilemmaer og paradokser i kommunikationen mellem Ankestyrelsen og lokalområdekontoret blive belyst. Der anlægges et overordnet sundhedsfagligt perspektiv i analysen af de valgte temaer i empirien. Metode Metoden består i en komparativ, retrospektiv og kvalitativ undersøgelse af dokumentationen for bevillingsgrundlaget for en el-scooter som forbrugsgode i Ankestyrelsens principafgørelser og et lokalområdekontors sagsbehandling. Empirien består af fire cases (bilag 1) og syv principafgørelser (Retsinfo, 2008 og 2010,1,2,3,4,5,6). Inklusionskriterierne er, at undersøgelsen omfatter midaldrende og ældre borgere, og de fire cases er tilstræbt eksemplariske med enkle sagsforløb uden indlæggelses- og genoptræningsforløb, almene aktivitetsbehov såsom indkøb og sociale aktiviteter. Borgerne er karakteriseret ved at kunne tale egen sag og være kognitivt velfungerende. De fire cases er fra perioden 2009 til , og afgørelserne har forskellige resultater for de enkelte borgere: A. bevilling som forbrugsgode med 50 % egenbetaling B. bevilling som forbrugsgode med 50 % egenbetaling og økonomisk støtte C. bevilling som forbrugsgode, hvor el-scooteren udelukkende fungerer som et hjælpemiddel og dermed er et udlån fra kommunen D. bevilling som forbrugsgode og med 50 % egenbetaling, hvor borgeren ikke bruger bevillingen. Der er ikke medtaget afslag, da det vil være misvisende i fht. problemstillingen. Den overordnede analysestrategi er at indtage en iagttagelsesposition ift. de skrevne tekster ud fra et sundhedsfagligt perspektiv på betydningen af bevillingsgrundlaget for sagsbehandlingen samt en socialkonstruktivistisk tilgang med vægt på systemernes kommunikation. Analysen og diskussionen er delt i tre områder: 1. Empiriens temaer: operationelt tematiseres empirien i en overordnet kommunikationsramme: hvad er der konsensus/ikke konsensus om ved bevilling af en el-scooter? Her arbejdes der ud fra 2 Perioden fra den første principafgørelse i 2008 til de resterende principafgørelse i 2010 har medført et bedre beskrevet bevillingsgrundlag i 2010 end i

11 kommunikationsteoriens 1. og 2. ordens iagttagelse mhp. forståelse af bevillingsgrundlaget. Temaerne er fra Ankestyrelsens beskrivelse af væsentlige faktorer ift. bevilling af en el-scooter (Ankestyrelsen, 2010, 1): Borgers evne til at færdes selv Helhedsvurdering af livssituation: gangfunktion (gangdistance) behov for kørsel med el-scooter hvilke andre muligheder pågældende har for at komme rundt om el-scooteren afløser et egentligt hjælpemiddel behov for at kunne klare sig selv behov for et aktivitetsniveau svarende til andre personer på samme alder og i samme livssituation Følgende temaer er fundet ved en tekstanalyse af empirien: helbredsforhold, afgørelsestekst, økonomi, afprøvning, definition af hjælpemiddel/forbrugsgode, kompensationsprincippet, manglende retslig stillingtagen til hvilke genstande der er hjælpemiddel/forbrugsgode, værdi, øvrige hjælpeforanstaltninger, rådgivning og opfølgning. Temaernes mening belyses i et sundhedsfagligt perspektiv på sagsbehandling af en el-scooter som forbrugsgode specielt med fokus på faglig viden og normer, der medvirker til at forklare bevillingsgrundlaget. 2. Ankestyrelsens og lokalområdekontorets kommunikation: For at forstå iagttagelser gjort i empirien belyses dens kontekst, og her benyttes Niklas Luhmanns kommunikationsteori. Afsnittet omfatter tre områder: a) Kort systemteoretisk præsentation af Ankestyrelsen og lokalområdekontoret mht. formål, funktion, organisatorisk placering og officiel kommunikation. b) De to systemers kommunikation belyst ift. kommunikationsteorien. c) De temaer i empirien, som ikke umiddelbart kan forklares meningsfuldt, analyseres mhp. afdækning af dilemmaer eller paradokser. 3. Vurdering og kritik: Her vurderes valg af teori og metode, samt der reflekteres over projektets tilgang, resultater og gyldighed, hvilket iflg. kommunikationsteorien, kan se som 3. ordens selviagttagelse. 7

12 Afgrænsning I principafgørelserne er medtaget Ankestyrelsens argumentation, begrundelser og vurdering af sagen og ikke baggrundsoplysninger fra Det Sociale Ankenævn og borger. For at belyse bevillingsgrundlaget og reducere empiriens kompleksitet, er oplysninger i cases om opbevaring af el-scooter, samt de specifikke data om revurdering, udskiftning af styrgreb og reparation fravalgt. Præsentation af empiri Fra 2008 til 2010 har Ankestyrelsen foretaget 7 principafgørelser, der omhandler flg.: hjulede el-scootere skal betragtes som forbrugsgoder, da de i dag fremstilles og forhandles bredt til sædvanligt forbrug hos den ældre eller mindre mobile del af befolkningen (Retsinfo, 2008) En ældre handicappet mand med begrænset gangdistance bevilges en el-scooter fungerende udelukkende som et hjælpemiddel, da den kompenserer for den nedsatte funktionsevne og ikke har en forbrugsgodeværdi (Retsinfo 2010,6). 3. En 80-årig mand med begrænset gangdistance på m. bevilges en el-scooter fungerende kun som et hjælpemiddel, da han ikke har en forbrugsgodeværdi af den (Retsinfo, 2010, 5). 4. En borgers anmodning om en reparation af den tidligere bevilgede el-scooter som et hjælpemiddel kan ikke begrunde en revurdering. Reparation kan ikke sidestilles med en ny tilkendelse (Retsinfo, 2010, 4). 5. Revurdering af bevillingen foretages efter reglerne om forbrugsgoder. En kvindes anmodning om udskiftning af en el-scooter medfører en revurdering af hendes funktionsniveau, og afgørelsen lægger vægt på, at den ikke udelukkende tjener som et hjælpemiddel (Retsinfo, 2010, 3). 6. Udskiftning af et styregreb på el-scooteren ændrer ikke dennes bevillingsstatus som et hjælpemiddel. Udskiftning af styregrebet ikke kan sidestilles med udskiftning af elscooteren, da den i øvrigt opfyldte borgerens behov (Retsinfo, 2010, 2). 3 Ankestyrelsen har ændret principafgørelsernes opsætning og disposition efter principafgørelsen i

13 7. El-scooteren har ingen forbrugsværdi for en 55-årig kvinde, da den udelukkende fungerer som et hjælpemiddel. Gangdistancen er 100 m. med nedsat tempo, og hun er ikke i stand til at færdes uden for hjemmet uden el-scooteren. (Retsinfo, 2010, 1). Baggrundsdata i de fire cases 4 (bilag 1 ): 1. AA er en enlig 79-årig kvinde, der bor i lejlighed. Hun har nedsat lungefunktion og gigt. Hun går med rollator og kan ikke længere klare indkøb og familiebesøg. AA bevilges i 2009 en el-scooter som forbrugsgode med en egenbetaling på 50 %. 2. BB er en enlig 72-årig kvinde, som bor i ældrevenlig lejlighed. Hun har en medfødt hjertelidelse og en nedsat lungefunktion efter behandling for halskræft for 10 år siden. Hun går med rollator og har vanskeligt ved at gå til aktivitetscenter, besøg og på indkøb. I 2009 bevilges BB en el-scooter som forbrugsgode med egenbetaling på 50 %, hvilket efterfølgende bevilges som et økonomisk tilskud. 3. CC er en 64-årig kvinde, som bor med en syg ægtefælle i hus. CC har sukkersyge og går ca. 2x25 m. uden gangredskaber. Det er lægeligt anbefalet, at CC ikke overbelaster fødderne pga. betændelsestilstand og fejlstilling. I bevilges CC en el-scooter som forbrugsgode, men udelukkende fungerende som et hjælpemiddel. 4. DD er en 78-årig enlig mand, som bor til leje i et rækkehus. Han har fået stjålet sin elscooter og søger igen. Funktionsvurdering og helbred er uændret, og han har vanskeligt ved at gå med rollator til indkøb mv. Han bevilges en el-scooter som forbrugsgode med en egenbetaling på 50 %. Det er anbefalet at søge økonomisk støtte, men han bruger ikke bevillingen og køber i stedet for en brugt. Empiriens temaer Temaer beskrevet af Ankestyrelsen, hvor der er konsensus mellem Ankestyrelsen og lokalområdekontoret (bilag 3) Borgers evne til at færdes selv: temaet forekommer i fem principafgørelser og en case, der alle omhandler el-scooteren udelukkende med en funktion som et hjælpemiddel. Når borgeren bevilges 4 I forbindelse med hjemmebesøgene er der udfyldt kørselsbehovsskema (bilag 2), og de data findes i begrænset form i casene. 5 Lokalområdekontoret indfører i 2010 undersøgelsesmetoden, helhedsvurdering iht. God sagsbehandling på ældreområdet (Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, 2007) 9

14 en el-scooter som et hjælpemiddel, er det en forudsætning, at hun evner at færdes med den. Beslægtede temaer behandles nedenfor under helhedsvurdering af livssituationen. Helhedsvurdering af livssituation: Gangfunktion (gangdistance): temaet forekommer i fem principafgørelser og i alle cases, og det referer til gangfunktionen som et delelement i en funktionsvurdering. Empirien er karakteriseret ved en kvalitativ vurdering af gangfunktionen mht. gangdistance, tempo, hvilepauser og ganghjælpemidler. Behov for kørsel med el-scooter: temaet forekommer i fem principafgørelser og i alle cases, og temaet referer til aktiviteter og deltagelse. Empiriens karakteristika er behov for indkøb, at besøge venner, familie samt fritidsinteresser. I nogle cases er der udfyldt et kørselsbehovsskema (bilag 2). Hvilke andre muligheder pågældende har for at komme rundt: Temaet forekommer i fem principafgørelser og i tre cases. Der beskrives forhold som evnen til at benytte transportmidler såsom bus, handicapbefordring, taxa, bil, knallert og cykel. Om el-scooteren afløser et egentligt hjælpemiddel? Temaet forekommer i fire principafgørelser og i to cases. Der beskrives, om el-scooteren kompenserer for en manglende gangfunktion, der ellers ville blive afhjulpet med en kørestol, rollator eller cykel med hjælpemotor. Behov for at kunne klare sig selv: temaet forekommer i en principafgørelse og to cases. En case beskriver, at borgeren har et stærkt ønske om at klare sig selv og være uafhængig af andres hjælp, mens øvrige data relaterer til behovet for mobilitet i nærområdet, indkøb og familiebesøg. Temaerne, borgers evne til at færdes selv og behov for at kunne klare sig selv, henviser primært til det overordnede formål i Lov om Socialservice om, at hjælpen skal fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Retsinfo, 2009). I dialogen mellem borger og sagsbehandler i-tale-sættes, hvad henholdsvis borgerens og sagsbehandlerens roller og forventninger er, hvad klarer borgeren i hverdagen, og hvilke handlemuligheder og mål er der ift. lovgrundlaget (Socialministeriet, 2005). De øvrige temaer, gangfunktion (gangdistance), behov for kørsel med el-scooter, hvilke andre muligheder pågældende har for at komme rundt og om el-scooteren afløser et egentligt hjælpemiddel relaterer til lovgrundlaget, Servicelovens 112 stk. 1 og stk. 2 om afhjælpning af funktionsevnen og om at lette den daglige tilværelse i hjemmet (Retsinfor, 2009). 10

15 Lovgivningens hjælpemiddelforståelse har bla. baggrund i Handicapkonventionen og den internationale forståelsesramme ICF, en international klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbred, udarbejdet af WHO (Indenrigs- og Socialministeriet, 2009,2; Brandt og Sørensen, 2010, s. 84). Ved en vurdering af en daglig tilværelse i hjemmet anvender man i en sagsbehandlingsoptik ADL-begrebet, der omhandler borgerens aktiviteter i Almindelig Daglig Levevis (Brandt og Jensen, 2007, kap. 19). I hjælpemiddelformidlingen kan flere undersøgelses- og evalueringsredskaber anvendes, bla. ADL-taxonomien og COPM (Canadian Occupational Performance Measure) (Petersen og Juul, 2010, s.102; Law m.fl., 2000). Vurdering af gangfunktionen består af en lægelig udtalelse herom, borgerens oplysninger samt en praktisk vurdering af, hvordan borgeren går udendørs. Sagsbehandlerens faglige viden er vigtig. En dansk interviewundersøgelse har vist, at ideen til at få en el-kørestol ofte kommer fra en offentlig ansat person (Brandt, 2001). Temaet, om el-scooteren afløser et egentligt hjælpemiddel, relaterer til en individuel vurdering iht. Serviceloven (Retsinfo, 2009,1). Borgeren kan bevilges flere, forskellige mobilitetshjælpemidler og forbrugsgode på baggrund af en individuel vurdering (Indenrigs- og Socialministeriet, 2009,1). Brugen af flere mobilitetshjælpemidler, når f.eks. rollatoren er med bagpå el-scooteren, vurderes på baggrund af en række faktorer: miljøets tilgængelighed, støtte fra omgivelserne i at få tildelt et mobilitetshjælpemiddel, gangfunktionen, personlige ressourcer såsom vaner, behov, boligforhold, aktiviteter, deltagelse og evnen til tilegnelsen af mobilitetshjælpemidlerne. Hvordan brugen af flere mobilitetshjælpemidler agerer sammen vides ikke, men der er evidens for, at tildeling af mobilitetshjælpemidler, herunder el-scooter, forbedrer udførelse af aktiviteter og deltagelse for mennesker med handicap (Salminen, 2009). Temaet, hvilke andre muligheder pågældende har for at komme rundt, omhandler den ældres brug af busser, taxa, bil mv. og er en del af den individuelle vurdering iht. til Serviceloven (Retsinfo, 2009,1). Litteratur om temaet er ikke fundet formentlig pga. kompleksiteten af mange faktorer såsom privat og offentlig transport, by- og landmiljø, køn, alder, ældre med/uden handicap og mobilitetshjælpemidler. Da der er begrænset viden om levesituation og hverdagsvilkår for Danmarks ældre med handicap eller ældre, som får et handicap har Det Nationale Forskningsinstitut for Velfærd igangsat et endnu uafsluttet projekt herom (SFI, 2010). 11

16 Tema beskrevet af Ankestyrelsen, hvor der ikke er data i empirien (bilag 3) Behov for et aktivitetsniveau svarende til andre personer på samme alder og i samme livssituation: temaet findes ikke i principafgørelserne og cases 6. Derfor analyseres temaet kommunikativt, og det rummer tre elementer: aktivitet, alderssvarende og samme livssituation. Samme livssituation kan betyde samme situation som andre mennesker med en lignende sygdom, handicap, levevilkår, f.eks. kulturelt, socialt, økonomisk gruppering mv. Angående aktivitet og deltagelse for ældre, viser ældreforskning, at aldring er en kompleks proces, der omfatter både reduktion og udvikling. Samtidig pågår et samspil mellem individ og omgivelser, hvor de forskellige faktorers betydning ikke kendes (Jacobsen m.fl., 2007). Hvad det alderssvarende angår, har en spørgeskemaundersøgelse af ældres udendørs færden vist, at funktionsevne og helbred (dog ikke nedsat syn og hørelse) har entydig betydning for den ældres mobilitets udendørs. Jo yngre man er i gruppen af ældre over 65 år jo større er sandsynligheden for, at man færdes udendørs. Hvis man er over 80 år, er der en vis sandsynlighed for, at man slet ikke kommer ud. Mobilitetsmønstret, om man er fodgænger, benytter offentlige transportmidler eller bil, er forskelligt fra mænd til kvinder (Brandt, 2000). Temaet er ikke operationelt ift. sagsbehandling. Det kan formodes, at Ankestyrelsen mening med temaet er en understregning af Handicapkonventions lighedsprincip for mennesker med handicap og det relative handicapbegreb, der ikke kun omhandler personbegrænsninger, men også at samfundet skal være imødekommende og tilgængeligt (Det Centrale Handicapråd, 2008) (Kampmann, 2006). Temaer valgt ud fra arbejdet med empirien, hvori der forekommer konsensus mellem Ankestyrelsen og lokalområdekontoret (bilag 3) Helbredsforhold: temaet forekommer i seks principafgørelser og i alle cases. En principafgørelse nævner, at borgeren har en fremadskridende lidelse. Beskrivelse af helbredsforhold kan betragtes som en individuel og medicinsk, sygdomsorienteret beskrivelse af borgeren (Jensen og Schou, 2003 s. 90). Afgørelsestekst: temaet forekommer i alle principafgørelser og cases. Udfærdigelse af en afgørelse er en offentlig myndighedspraksis i henhold til offentlig forvaltningsskik (Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, 2007; Den Sociale Ankestyrelse, 2004). Økonomi: temaet forekommer i alle principafgørelser og cases. Den økonomiske betydning for kommunen eller borgeren beskrives. To cases uddyber konsekvensen af egenbetalingen, når borger 6 En case nævner dog, at borger har prøvet en bekendts el-scooter, men dette vurderes ikke at have nogen forklaringsværdi ift. temaet. 12

17 er uden økonomiske midler og vejledes i at søge økonomisk tillæg i pensionsafdelingen (Beskæftigelsesministeriet, 2010). En dansk undersøgelse peger på en vis sammenhæng mellem køn, uddannelse og brug af en kørestol, og i USA mellem etnicitet og brug af el-kørestol (Bengtsson, 2008 s.135, Hubbard m.fl., 2006; Goodwin m.fl., 2007). Der er påvist sammenhæng mellem helbred og uddannelse, og man kan derfor formode, at uddannelse og levevilkår har en vis betydning for opnåelse af selvhjulpenhed i mobiliteten (Diderichsen m.fl., 2006). Kan man tale om en skjult klientskabelse af økonomisk svage, ældre borgere med handicap, når de skal søge á to gange hos lokalområdekontorets hjælpemiddel- og pensionsafdeling (Jakobsen, 2003)? Afprøvning: temaet forekommer i en principafgørelse og i tre cases. En praktisk afprøvning af elscooteren og vurdering af trafiksikkerhed er en fase i hjælpeformidlingen (Hansen og Vedsmand, 2010, s.160). Det antages implicit, at borger kører trafiksikkert, når kommunen bevilger en elscooter. Det stemmer overens med Socialministeriets anbefaling af, at afgørelsen sendes, når der er bevilget en afprøvning af et specifikt hjælpemiddel 7, som man forventer borgeren kan bruge (Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, 2007, s.45). Temaer, valgt ud fra arbejdet med empirien, hvori der ikke forekommer konsensus mellem Ankestyrelsen og lokalområdekontoret (bilag 3) Definition af hjælpemiddel/forbrugsgode: temaet forekommer i seks principafgørelser. Ankestyrelsen definerer et forbrugsgode og et hjælpemiddel. El-scooteren er et forbrugsgode, da den bliver fremstillet og forhandlet bredt med den almindelige befolkning som målgruppe: den ældre og mindre mobile del af befolkningen. Et forbrugsgode er defineret i flere systemer: en varebetegnelse i et internationalt klassifikationssystem for handel (Danmarks statistik, 2010), og en produktbetegnelse, f.eks. en husholdningsmaskine, i forbindelse med hjælpemiddelformidling (Lyng og Olsson, 2010, s.122). I bekendtgørelsen om hjælpemidler defineres forbrugsgoder som:.. produkter som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed (Retsinfo, 2010). Yderligere hævder Ankestyrelsen, at forbrugsgoder ikke er fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne (Indenrigs- og Socialministeriet, 2009,3). Ankestyrelsen nærmer sig en selvmodsigelse, når man på den ene side hævder, at et forbrugsgode som el-scooteren er fremstillet til et sædvanligt forbrug hos 7 Det omfatter også et forbrugsgode efter Servicelovens

18 befolkningen i almindelighed og samtidig påpeger, at det afhjælper en nedsat funktionsevne hos især den ældre og mindre mobile del af befolkningen. Kompensationsprincippet: temaet forekommer i tre principafgørelser. Her forstås kompensationsprincippet ved, at el-scooteren udelukkende fungerer som et hjælpemiddel pga. borgerens nedsatte funktionsevne. Kompensationsprincippet er en grundlæggende del af dansk handicappolitik og sikrer den enkelte med handicap lige muligheder for at deltage i samfundets aktiviteter, selv om udgangspunktet er forskelligt (Det Centrale Handicapråd, 2002). Manglende retslig stillingtagen til hvilke genstande, der er hjælpemiddel eller forbrugsgode: temaet forekommer i to principafgørelser. Der mangler en retslig stillingtagen til bevilgede hjælpemidler, som samfundsudviklingen har gjort til forbrugsgoder. Ankestyrelsens hjemmeside skriver, at en kritik fra Folketingets Ombudsmand eller en afgørelse fra domstolene kan medføre, at spørgsmålet tages op i en principafgørelse (Ankestyrelsen, 2010,3). Danske Handicaporganisationer har spurgt Folketingets Ombudsmanden, om Ankestyrelsen har bemyndigelse til at afgøre, om et produkt er et forbrugsgode eller et hjælpemiddel, samt om Ombudsmanden er enig i, at en trehjulet el-scooter er et forbrugsgode? (Danske Handicaporganisationer, 2010). Der afventes stadig svar. Værdi: temaet, forbrugsgodeværdi, forekommer i fem principafgørelser. Ved litteratursøgning om hjælpemiddelformidling er der ikke fundet en definition af begrebet. Ankestyrelsen skrev i 2002 i en principafgørelse 8 om en bærbar computer og forbrugsgodeværdi, at en forbrugsgodeværdien er, om et menneske med handicap opnår en overkompensation (Retsinfo,2002). Ved sammenholdelse af Ankestyrelsens principafgørelser og dennes svar i Folketingets Socialudvalg om, at Det, der kompenseres udover den nødvendige afhjælpning af funktionsnedsættelsen, er forbrugsgodeværdien, som også ikke-handicappede har glæde af, er forbrugsgodeværdi betinget af faktorerne (Indenrigs- og Socialministeriet, 2009,3): Funktionsevne: hvis el-scooteren kompenserer alene for den nedsatte gangfunktion, er der ikke for borgeren tilknyttet en forbrugsgodeværdi. Andre hjælpemidler: en el-scooter har en forbrugsgodeværdi ift. en kørestol, en stok eller rollator. Andre forbrugsgoder: forbrugsgodeværdien er betinget af, om el-scooteren erstatter en bil, knallert, cykel med hjælpemotor. 8 Det skal nævnes, at principafgørelsen i dag betragtes som historisk altså ej gældende. 14

19 Forholdet mellem mennesker med/uden handicap: el-scooterens forbrugsgodeværdi vurderes for et menneske med handicap set ift. den tilsvarende værdi for en ikke handicappet person. Endvidere vægter Ankestyrelsen, at personen er omfattet af personkredsen, som har ret til støtte til hjælpemidler, dvs. betingelserne for støtte til et hjælpemiddel og til et forbrugsgode er de samme, nemlig opfyldelse af Servicelovens 112 (Indenrigs- og Socialministeriet, 2009,3 og Retsinfo, 2009). Øvrige hjælpeforanstaltninger: temaet forekommer i en case. Borgeren får ikke offentlig hjælp, da børnene bistår med praktisk hjælp: rengøring, indkøb og tøjvask. I helhedsvurderingen indgår, hvordan borgeren klarer sig i dagligdagen (Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, 2007, s.62). Kan borgeren blive selvhjulpen og uafhængig af såvel privat som offentlig hjælp? Øvrige hjælpeforanstaltninger kan være praktisk hjælp til indkøb, transport-, indkøbs- og tøjvaskeordninger, mad- og medicinudbringning mv. Rådgivning: temaet forekommer i tre cases. Det omhandler rådgivning om afprøvning af elscooteren, når borger køber en, om kontakt til pensionsafdelingen for økonomisk rådgivning eller om anmeldelse tyveri af en el-scooter. Sagsbehandleren har pligt til at yde borgeren vejledning iht. Lov om Social Service 10 stk. 4 (Retsinfo, 2010,1) Opfølgning: temaet forekommer i to cases. En borger er tilfreds med el-scooteren og har været på indkøb. En borger har fravalgt at bruge bevillingen til el-scooteren, da han ikke har penge til købet og derfor køber en brugt. Opfølgning kan anskues som en interventionsevaluering af, om borgeren bruger el-scooteren og faktisk udfører de forventede aktiviteter, og om målene er opnået. Opfølgningens indhold og karakter er betinget af, om el-scooteren er bevilget som et udlånshjælpemiddel fra kommunen eller er borgerens ejendom. Opfølgning er en fase i sagsbehandlingen (Jensen og Sørensen, 2010 s. 238; Jensen, 2003, kap. 3). Delkonklusion Af ovenstående fremgår konsensus mellem de to systemer i en lang række temaer. De beslægtede databeskrivelser har baggrund i lovgivningen og den forståelse af funktionsvurdering, aktiviteter og deltagelse, som ligger til grund for henholdsvis bevillingsgrundlaget og sagsbehandlingen af en elscooter som et forbrugsgode. Temaet, behov for et aktivitetsniveau svarende til andre personer på samme alder og i samme livssituation, er ikke operationelt ifht. bevillingsgrundlaget for en el- 15

20 scooter. Hvad angår temaet, økonomi, viser praksis, at den økonomisvage borger har en mere kompleks sagsbehandling end øvrige borgere. I de nedenstående temaer er der ikke konsensus imellem de to systemer, og to temaer, definition af hjælpemiddel/forbrugsgode og manglende retslig stillingtagen til hvilke genstande, der er hjælpemiddel eller forbrugsgode, er normative. Kompensationsprincippet er gældende, når elscooteren udelukkende fungerer som et hjælpemiddel. Forbrugsgodeværdi omhandler overkompensation, når el-scooteren bevilges som et forbrugsgode med 50 % egenbetaling. Ankestyrelsens og lokalområdekontorets kommunikation Temaernes mening belyses i den kontekst, som de indgår i. Analysen er delt i tre områder: a) Kort systemteoretisk præsentation af Ankestyrelsen og lokalområdekontoret mht. formål, funktion, organisatorisk placering og officiel kommunikation Et socialsystem agerer kommunikativt og reducerer omverdenens kompleksitet således, at den bliver forståelig i eget system (Qvortrup, 2001). Ankestyrelsen kan ses som et funktionelt, socialt system, der varetager opgaver for Social- og Arbejdsministeriet, træffer afgørelser i ankesager, sikrer borgerens retssikkerhed, tilvejebringer viden om udviklingen og afgør, hvornår en sag er principiel (Ankestyrelsen, 2010,3). Det vil sige, at systemet er autopoietisk (Qvortrup, 2001, s.191). Folketingets Ombudsmand eller domstolene kan udvirke, at Ankestyrelsen ændrer grundlag for principafgørelserne, dvs. at Ankestyrelse sjældent officielt 9 regulerer egne selektionskriterier ift. andres institutionelle selektionskriterier på hvad Luhmann kalder 3. ordens iagttagelsesniveau. Ankestyrelsens praksisundersøgelse i 2007 viste et uensartet bevillingsgrundlag for el-scootere i kommunerne, hvilket medførte, at el-scooteren nu betragtes som forbrugsgode i principafgørelserne (Ankestyrelsen, 2007; Indenrigs- og Socialministeriet, 2009,3). Undersøgelsen er et udtryk for en feedback mekanisme indenfor systemet, er autopoietisk, på 2. og 3. ordens iagttagelsesniveau, og formålet er at ændre systemets selektionskriterier (Qvortrup, 2001, s.190). Et lokalområdekontor 10 kan også betragtes som et funktionelt, socialt system, der varetager sagsbehandling, når en borger ansøger om hjælpemidler og forbrugsgoder. Der træffes en afgørelse ud fra den gældende lovgivning, det kommunale serviceniveau og sagsbehandlerens faglige viden, 9 I Ankestyrelsen er man formentlig i et vist omfang bevidst om debatten i medierne om, hvorvidt el-scooteren er et forbrugsgode. 10 Der er ingen kildehenvisning til Lokalområdekontoret af hensyn til anonymitet i projektet. 16

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 116, stk. 1: Boligindretning og 116, stk. 4: Boligskift. Socialministeriets vejledning nr. 6, af 5.december 2006. Formålet med hjælp til boligindretning

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune. El-kørestol med manuel styring. Iso-type 12 21 24. og/eller gangdistance

Lyngby-Taarbæk Kommune. El-kørestol med manuel styring. Iso-type 12 21 24. og/eller gangdistance Lyngby-Taarbæk Kommune El-kørestol med manuel styring Iso-type 12 21 24 Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen Hvad er formålet med ydelsen 112/ 113 i lov om social service Borgere med varigt

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode

Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode Haderslev Kommune, Gåskærgade 26-28, tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk Hvad siger loven? Ankestyrelsen har oplyst at el-køretøjer nu er forbrugsgoder.

Læs mere

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune.

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune. Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Greve Kommune ikke har handlet i uoverensstemmelse med de regler, der er fastsat for støtte til køb af bil i servicelovens 114 med tilhørende bekendtgørelse.

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet. Kvalitetsstandard Støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 Indhold 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Formålet med at yde støtte til bil og/eller

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat

Læs mere

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Omhandler Gruppe Afgørelse Begrundelse Økonomisk hjælp til medicin Hjælp til voksne Det vurderes, at borger selv har mulighed for at afholde udgiften Afslag på dækning

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler 2011 Indhold Indhold... 2 Visitation & Rehabilitering... 3 1. Ansøgning om et genbrugshjælpemiddel... 3 1.1. Visitation & Rehabilitering... 3 1.2 Hvad står der

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere Basisinventar

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning nr.

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Antal af Afgørelse 30. Afgørelse Afvises Hjemsendes Stadfæstes Tillægges ikke opsættende virkning (Stadfæstes) Ændres. Total

Antal af Afgørelse 30. Afgørelse Afvises Hjemsendes Stadfæstes Tillægges ikke opsættende virkning (Stadfæstes) Ændres. Total Antal af Afgørelse 30 28 25 20 15 10 Afgørelse Afvises Hjemsendes Tillægges ikke opsættende virkning () Ændres 5 4 0 2 Total 1 2 Antal af Afgørelse Afgørelse Afvises Hjemsendes Tillægges ikke opsættende

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau i.h.t. Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk bistand/støtte (version 2 af september 2010) 1. Lovgrundlag og målgruppe Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Bemærkninger fra De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI, til kommende analyse af reglerne om støtte til køb af bil, jf. servicelovens 114.

Bemærkninger fra De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI, til kommende analyse af reglerne om støtte til køb af bil, jf. servicelovens 114. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 164 Offentligt (Vi skifter navn til Danske Handicaporganisationer 1/1 2008) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Hvidovre, den 1. juni 2007 Sag

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 1 Indhold 2 Forudsætninger... 3 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til køb af bil

Kvalitetsstandard for støtte til køb af bil Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service 114 Bilbekendtgørelsen nr. 1043 af 7. september 2010 7 i lov om afgift efter brændstofforbrug. Man kan få bevilget støtte til bil på trivsels-, erhvervs

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Navn: Cpr.: Dato: (Hvornår den er skrevet) Bidragsydere: Forord: Status er opbygget ud fra referencerammen om ICF: International klassifikation

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96

Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96 Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen? 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig

Læs mere

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring Handicap og alderdom en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring København 21.maj 2014, Professor Institut for Statskundskab Aalborg universitet Introduktion Forlænget levetid og aldrende

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

30. maj 2008. 2008-18-5 Forvaltningsret: 12.2 12.4 2511.1

30. maj 2008. 2008-18-5 Forvaltningsret: 12.2 12.4 2511.1 Afslag på dækning af merudgifter. Døv ikke omfattet af personkredsen i servicelovens 100. Administrativ praksis. Kompensationsprincippet. Orientering af Folketinget En døv kvinde søgte om økonomisk hjælp

Læs mere

Spørgeskema til ansøger

Spørgeskema til ansøger Spørgeskema til ansøger Formålet med at udfylde dette skema er at sikre, at din ansøgning om støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 kan behandles hurtigt, og at udfaldet af din sag bliver så korrekt

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Støtte til køb af bil

Støtte til køb af bil Kvalitetsstandard for Støtte til køb af bil Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for støtte til køb af bil. Kvalitetsstandarden beskriver det serviceniveau,

Læs mere

Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning

Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Kvalitetsstandard Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 112, 113, 115 og 116. Placering i budget Målgruppe Center for

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ BOLIGÆNDRINGER EFTER 116 I SERVICELOVEN

LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ BOLIGÆNDRINGER EFTER 116 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ BOLIGÆNDRINGER EFTER 116 I SERVICELOVEN 1 Visitation Visitation til boligændringer efter 116 i Lov om social service. Når kommunen

Læs mere

Ansøgning om støtte til køb af. bil efter lov om social service

Ansøgning om støtte til køb af. bil efter lov om social service Ansøgning om støtte til køb af bil efter lov om social service 114 Ansøgning om støtte til køb af bil og særlig indretning Hvem kan søge Personer med et varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ Du har lånt en kørestol eller et el-køretøj fra Aarhus Kommune. På de næste sider kan du læse om, hvordan du kommer godt på vej med dit nye køretøj. Du

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politiske besluttede serviceniveau og

Læs mere

Slutdato 1.juli 2013 Jytte Thomsen, Visitation Sundhed & Omsorg Telefon E-mail jyt@viborg.dk Dato for ansøgning 03.08.12

Slutdato 1.juli 2013 Jytte Thomsen, Visitation Sundhed & Omsorg Telefon E-mail jyt@viborg.dk Dato for ansøgning 03.08.12 Frikommune Viborg Kommune Titel på forsøg Fritagelse fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken paryk der er bedst egnet og billigst, samt tilladelse til at fastsætte et tilskudsbeløb

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

ANSØGNING OM STØTTE TIL BIL M.M. Efter Lov om Social Service 114

ANSØGNING OM STØTTE TIL BIL M.M. Efter Lov om Social Service 114 ANSØGNING OM STØTTE TIL BIL M.M. Efter Lov om Social Service 114 HVAD SØGER DU LÅN TIL Lån til bil på erhvevsmæssigt grundlag (f.eks. arbejde/uddannelse) Lån til bil på ikke erhvsmæssigt grundlag (f.eks.

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Status: Gældende Principafgørelse om: kommunens forpligtelse - nævnets kompetence - retlig

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Touretteforeningens Generalforsamling

Touretteforeningens Generalforsamling Touretteforeningens Generalforsamling Udredning og sociale støttemuligheder søndag d.24.marts 2013 Tåstrup Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Dansk lovgivning fælles lovgivning

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente?

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente? Genbrugshjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige

Læs mere

Egedal Kommune. Som en del af sagsbehandlingen afgiver Falck Hjælpemidler A/S en indstilling til kommunen om sagens afgørelse.

Egedal Kommune. Som en del af sagsbehandlingen afgiver Falck Hjælpemidler A/S en indstilling til kommunen om sagens afgørelse. Egedal Kommune 09-10- 2009 Det Sociale Nævn har den 4. august 2008 rettet henvendelse til tilsynsmyndigheden i Statsforvaltningen Hovedstaden om, at Egedal Kommune har overladt sagsbehandlingen af ansøgninger

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere