Informationssøgning set i det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Informationssøgning set i det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv 1"

Transkript

1 Informationssøgning set i det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv 1 Af Peter Ingwersen og Kalervo Järvelin Abstract Artiklen demonstrerer Laboratorie-perspektivet på informationssøgning og hvordan det er indeholdt i det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv. Først diskuteres Laboratorie-perspektivets underliggende antagelser og velkendte ulemper og begrænsninger. Dernæst diskuteres informationsinteraktion fra et Integreret Kognitivt Perspektiv. Ultra-light og interaktive light eksperimenter med informationssøgning foreslås udført baseret på dette forskningsperspektiv gennem udnyttelsen af perspektivets kontekstuelle muligheder. Disse inkluderer uafhængige variable i relation til samlingen af dokumenter, genfindingsprincipper i søgesystemet og informationssøgerens situation og interessekontekst. Artiklen afsluttes med et konkluderende sammendrag. Peter Ingwersen er professor ved Danmarks Biblioteksskole. Kalervo Järvelin er professor ved Department of Information Studies,University of Tampere, Finland. Indledning Ifølge Järvelin (2007) er begrebet information retrieval theory (herfra benævnt informationssøgningsteori, som også dækker området information seeking) sidst nævnt som et nøgleområde i 2000 i de udsendte konferencematerialer fra den mest centrale konference på området: ACM SIGIR. Det indgår i konferencesektionen for 2000 under IR Theory, including logical, statistical and interactive IR models, and data fusion. Siden da hedder den tilsvarende sektion i invitationen til at indsende bidrag Formal Models, Language Models, Fusion/Combination. Dermed forstår man hvordan begrebet teori fortolkes i en ACM-SIGIR kontekst. Studier af interaktion eller brugere anbringes som regel under en anden sektion, typisk med underkategorier som Interactive IR, user interfaces, visualization, user studies, and user models (s. 970). I denne artikel diskuterer vi udvalgte elementer af en informationsøgningsteori, dvs. Det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv på informationssøgning, som foreslået og analyseret af Ingwersen og Järvelin (2005) idet Laboratorieperspektivet på forskningen også inddrages. De udvalgte elementer er interaktion og relevans, da disse fænomener er centrale for forskningen og forståelsen af informationssøgning. Ved teori forstår vi systematisk indsamling af teoretiske og empiriske lovmæssigheder og de hermed associerede antagelser og hypoteser. En teori forklarer observerede mønstre og producerer hypoteser om Dansk Biblioteksforskning årg. 4, nr. 2,

2 nye mønstre og årsagssammenhænge. Desuden giver en teori en dyberegående forståelse for fænomener gennem anvendelsen af et begrebsapparat, som går ud over det umiddelbart observerbare. Dette indebærer, at videnskabelige teorier repræsenterer virkeligheden, systematiserer vor viden om den og guider forskningen videre, fx ved at foreslå nye hypoteser (Bunge, 1967; Järvelin, 2007). Den integrerede kognitive teori for informationssøgning opstod og blev dybere analyseret i (Ingwersen, 1992; 1996). Dette ledte til en stigning i antallet af empiriske studier, baseret på hypoteser, der byggede på denne teoriudvikling (Ingwersen & Järvelin, 2005). Det integrerede perspektiv erstattede en mere individualistisk orienteret tilgang til det kognitive synspunkt på informationsinteraktion, som havde domineret denne forskningsgren siden 1970-erne. Blandt de moderne hypoteser finder vi princippet for polyrepræsentation (Ingwersen et al, 2008; Kelly et al., 2005; Larsen, et al., 2006; Skov et al., 2008; White, 2006); alternative forståelser af begreberne information og relevans (Borlund, 2003); og et nyt forskningsperspektiv (Ingwersen and Järvelin, 2005, ). I denne artikel fokuserer vi på de elementer af det integrerede kognitive forskningsperspektiv eller -ramme, som inkluderer den snævre Laboratoriebaserede forskningstradition og de udenom liggende konteksttyper. Det Integrerede Kognitive Perspektiv på forskningen i informationssøgning søger at fremkomme med bredere, men også mere dybtgående hypoteser og forskningsdesign ved at tilføje kontekst. Det er målet, at det integrerede forskningsperspektiv leder til et egentligt forskningsprogram for informationssøgning og -formidling (s ). Vi er på linie med D.C. Engelbart (1962), når vi anser Laboratoriemodellen, Figur 1 og 3, og den kognitive model for informationssøgning, Figur 4-5, som conceptual frameworks (perspektiver), som specificerer (s. 2): [Essential] objects or components of the system to be studied. The relationships of the objects that are recognized. The changes in the objects or their relationships that affect the functioning of the system. Promising or fruitful goals and methods of research. Vi definerer begrebet model på linie med Järvelin (2007) som en præcis (ofte formel) repræsentation af objekter og relationer (eller processer) indenfor et forskningsperspektiv (et framework ), eksemplificeret ved begreberne sandsynlighedsmodel og vektorrumsmodel for informationssøgning. I princippet kan en model også betegne en modellering af aktører og organisationer, fx som vist i relevansbedømmelses-modellerne, Figur 2 og 6. Allerede i 1992 startede Robertson & Hancock- Beaulieu diskussionen om de såkaldte tre revolutioner indenfor forskningen i informationssøgning: den interaktive, den relevans-relaterede og den kognitive revolution. Den sidste revolution så de som en konsekvens af de to første. Informationssøgning kunne ses som en proces, som leder eller hjælper til menneskelig erkendelse, dvs. opfattelse og fortolkning af information, læring, erkendelse og skabelse af viden. Dette syn på forskningen i (interaktiv) informationssøgning og -adfærd falder sammen med den tids opfattelse af, at denne forskning er opdelt i en hovedstrømning, bestående af en traditionel, systemorienteret og laboratoriebaseret linie, også kaldet det algoritmiske perspektiv på informationssøgning eller Cranfieldparadigmet, og det naturalistisk-realistiske, bruger-centrerede, interaktive, synspunkt på informationssøgning (Ingwersen, 1992). Selvom denne binære opdeling af forskningen var ret så klar, bidrog den ikke direkte til at forbedre forskningsmiljøet. Denne problemstilling kunne ikke løses umiddelbart, hovedsagelig fordi de to poler ikke modtog nogen befrugtning fra hinanden og det syntes umuligt at finde en fælles basis imellem forskningslinierne. Det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv er derfor et forsøg på at bygge en bro imellem de to synspunkter på forskningen til gensidig berigelse (Ingwersen, 1996; Ingwersen & Järvelin, 2005). Årsagen til at dette perspektiv måske kan få succes, og sandsynligvis allerede har bidraget positivt til en mere afslappet holdning i forskningsmiljøet til nye former for forskningsdesign og evalueringsmetoder er, at alle parter er enige om, at det ultimative mål for informationssøgning er at lette adgangen til og interaktion med information, og dermed til erkendelse og viden. Samtidig kan man også hævde, at jo bedre systemerne er til at samarbejde med søgeren (og omvendt) for at finde den rette information, jo bedre bliver den overordnede søgesucces for alle parter. 18

3 Disse ideer om gensidig udveksling af resultater på tværs af forskningsperspektiver udgør grundlaget for et stigende antal laboratoriestudier og felteksperimenter med såkaldt implicit og eksplicit relevansfeedback; søgeres beskrivelse af deres problemsituation og opgavekontekst; brug af simulering; anbefalingssystemer, social indeksering og søgeadfærd; samt personalisering af søgeprocessen. I deres forskningsmonografi opregner og diskuterer Ingwersen and Järvelin (2005) forskellene og sammenfaldene mellem Laboratorieperspektivet og det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv (s ). Forskellene rækker fra opfattelsen af begrebet information; problem- og opgaveløsnings (u)afhængighed af hinanden; formidlerens rolle; over kontekstens betydning; til evalueringsprocedurer. De to mest centrale forskelle vedrører begreberne interaktion og relevans. Dette berører forskningsdesign og systemevaluering. Denne artikel forsøger at demonstrere, at de to forskningsperspektiver faktisk hænger tæt sammen og tilsammen bidrager til en bedre forståelse af begge begreber og hele informationssøgeprocessen. I sektion 2 diskuteres Laboratorieperspektivet, med fokus på dets underliggende antagelser og kendte begrænsninger, men også muligheder. Dette følges af en diskussion af interaktion og relevansfænomener i relation til evaluering af søgesystemer, der har betydning for at se og forstå informationssøgning i en forlængelse af Laboratorieperspektivet hen imod dets kontekst. Sektion 3 diskuterer interaktiv informationssøgning, set fra et Integreret Kognitivt Forskningsperspektiv. Ultra-light og light interaktive søgeeksperimenter foreslås i sektion 4 udført indledningsvis, for at nå ud og ind i de kontekstuelle områder af informationsinteraktionen mellem søgere og system. Disse eksperimentelle situationer illustrerer uafhængige variable fra en dokumentsamling, genfindingsalgoritmer og brugerens situation. Artiklen afsluttes i sektion 5 med et konkluderende sammendrag. Laboratorieperspektivet på informationssøgning Laboratorieperspektivet er vist på Figur. 1 i den såkaldte grotte-metafor, grundet dets næsten kontekstfrie natur. Ifølge Ingwersen og Järvelin (2005, s. 4-6) består det af et system til informationssøgning, bestående af en dokumentbase, søge- og indekseringsalgoritmer, samt søgeforespørgsler (requests) og systemforespørgsler (queries), og et sæt relevansbedømmelser lavet af et antal bedømmere og lagret i en database for sig (recall base). Systemkomponenterne er placeret i midten af figuren, mens evalueringselementerne ses til venstre og nederst i det grå område. De centrale fokuspunkter for forskningen har enten været repræsentationen af dokumenter og forespørgsler (indekseringsalgoritmer og vægtning) eller søgealgoritmer, som kan producere et relevanssorteret output (query result). Context Search request Relevance assessment Documents Representation Representation Database Query Matching Query Query Recall base Evaluation Evaluation Evaluation Figur 1. Laboratorieperspektivet på forskningen i informationssøgning. (Revision af Ingwersen & Järvelin 2005, s. 5). 19

4 I Laboratorieperspektivet er søgere og brugere af information samt de interesser og behov, der ligger til grund for en søgning ikke nødvendige som led i forskningen. Der er ikke brug for dem til tests af søgealgoritmer op mod hinanden, idet algoritmernes egentlige formål er ret afgrænset: fremfinding og sortering af emnemæssigt relevante dokumenter. Testforespørgsler er typisk emnemæssigt veldefinerede og rige på ord. Dette giver søgealgoritmerne optimale arbejdsbetingelser, men gør også, at forsøgene kan forekomme ret urealistiske; tænk blot på websøgninger med gennemsnitligt to ord per forespørgsel (Spink et al., 2001). Heldigvis er de seneste års globale TREC-eksperimenter, (Text REtrieval Conference) blevet udvidet til også at omfatte en webforsøgslinie med realistiske korte søgeforespørgsler, i nogle forsøg også inddragende egentlige søgere. Alene at evaluere de algoritmiske komponenter retfærdiggør på sin vis dette forskningsperspektivs måde at bedømme søgekvaliteten på. I dette perspektiv er målet gennem konkurrence at udvikle forbedrede søgealgoritmer, som kan identificere og sortere emnerelevante dokumenter, så de kan præsenteres for en bruger med en given forespørgsel. I Laboratorieperspektivet er forskningen dybest set til for at forbedre søgesystemers (algoritmiske) design (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 6-7). I en teoretisk sammenhæng er målet med denne forskning at analysere grundlæggende problemer i informationssøgning. Det er fx brugen af vokabularier og de sproglige problemstillinger som dukker op med anvendelsen af enkelttermer, sammensatte ord, begreber, semantik, samt repræsentation og matchning af dokumenter og systemforespørgsler samt udviklingen af (formelle) teorier til at løse dem. Laboratorieperspektivets eksperimentelle design er karakteriseret ved bestemte typer af tests, testsamlinger med sæt af forespørgsler og dertilhørende relevansbedømmelser af dokumenter per forespørgsel ( topics i TREC-sammenhæng), samt etablerede metoder i forbindelse med måling af søgekvalitet, fx recall/precision, MAP (mean average precision) og cumulated gain (Järvelin & Kekäläinen, 2002). Eksperimenterne er normalt udført i batch-mode. Flere efterfølgende søgninger indenfor samme eksperiment kan forekomme, idet forsøgsopstillingen kan geares til, at et bestemt antal af de højst sorterede dokumenter automatisk anses for relevante. Disse udgør nu en ny forespørgsel til systemet (tilbagekoblingspilen, Figur 1), som dermed forsøger at forbedre det samlede resultat. Denne type pseudorelevansfeedback kan efterprøves med forskellige tærskelværdier i forskellige domæne- og mediemæssige sammenhænge og kan ses som en simulering af en primitiv informationssøger. De mest anvendte testsamlinger er for tiden store samlinger af historiske nyhedsdokumenter, fx fra Wall Street Journal og Financial Times. Disse er suppleret med websamlinger og mindre specialsamlinger fra andre medier. I de seneste år har man afprøvet et slags udvidet Laboratorieperspektiv, Figur 3, ved i TREC at gennemføre et interaktivt spor. Imidlertid afgrænses disse forsøg ofte ved, at de eksisterende relevansbedømmelser indgår, selv om forsøgspersoner foretager søgningerne. Det eksperimentelle forløb kan så blot afprøves henover to sammenhængende søgerunder pr. søgesession. Mere end to runder vil ændre forsøgskarakteren grundet forsøgspersonernes læring under forsøget. atet af en sådan længerevarende søgning vil som konsekvens fjerne sig mere og mere fra den oprindelige relevansbedømmelse udført efter én søgerunde. Denne uhyre korte type interaktive forsøg benævner vi IR 2 interaktion ultra-light. Betragter vi Figur 1, må vi konstatere at grotteloftets to centrale komponenter, dokumenter og søgeforespørgsler (og deres typer og genrer), kunne undergå flere eksperimenter i dybden end tilfældet hidtil har været, selv indenfor Laboratorieperspektivet. Vi har som regel at gøre med emne- eller faktuelle forespørgsler, sjældnere med forespørgsler, der inkluderer andre metadata eller blandinger. Ligeledes må man konstatere, at selve relevansbedømmelsesprocessen ikke udgør et centralt studieobjekt. Undtagelsen er nogle få undersøgelser af, hvordan forsøgsopstillinger gennem statistiske metoder neutraliserer afvigelser fra gennemsnittet, fx hvis man anvender mere end én bedømmer pr. emneforespørgsel (Vorhees, 1998), eller laver sammenligninger mellem binære og skalerede relevansbedømmelser (Sormunen, 2002). 20

5 Topical R Correlation Topical Indexing Features IA Topical Request Document Assessor Figur 2. Emnerelevans korrelerer med indekstermer ved emneforespørgsler indenfor Laboratorieperspektivet (Kekäläinen and Järvelin, 2002a). Laboratorieperspektivets Fordele, Ulemper, Antagelser og Mål En af de centrale fordele ved Laboratorieperspektivet og den iboende Cranfield Model kan forklares via Figur 2. Enkeltstående nøgleord, og andre eksplicitte kendetegn fra tekster eller andre medieformer, korrelerer med høj sandsynlighed med dokumenters emneindhold, når disse kendetegn destilleres af en indekseringsalgoritme (IA) og i stedet resulterer i videnrepræsentationer, samt med forespørgslers indhold, når disse matches. Undtagelser er problemer med homonymer. Når en forsøgsperson (eller en algoritme) behandler en emneforespørgsel, er det med stor sandsynlighed muligt at forudsige, hvilke nøgleord (eller kendetegn) der bør trækkes frem (undtagen vedr. problemer med synonymer og parafraser). Fordi emneforespørgsler netop tilgodeser kriterier for emnerelevans, er chancen for en fair korrelation til stede mellem kendetegnene i de fundne dokumenter og positive relevansbedømmelser (større end ved tilfældige udtræk). Jo flere nøgleord og -kendetegn der kan anvendes som repræsentationer af dokumenter og forespørgsler, des bedre søgekvalitet. Disse observationer er centrale for forståelsen af Laboratorieperspektivets succes i tekstbaseret informationssøgning. Alle de udtrukne nøgleord ses som uafhængige af hinanden, uanset hvilken søgealgoritme, der anvendes. I de forsøg man har udført med afhængige nøgleord, er der ikke indtruffet mærkbare forbedringer af søgeresultatet. Dette viser, at nøglen til søgesucces ligger et andet sted, selv om situationen intuitivt må opfattes som urealistisk: Forfattere skriver jo intentionelt og meningsfuldt. Men det er netop denne meningsfuldhed i teksterne, som leder til succes for informationssøgning: Jo flere meningsfyldte enkelttermer, der bringes sammen i en søgning, jo større er chancen for at ramme nogle få meningsfyldte dele (sætninger) i dokumenter. Få nøgleord rammer derimod uhensigtsmæssigt mange (dele af) dokumenters fulde tekster. Man skal her notere sig, at skriveprocessen ikke er kaotisk men stokastisk, så at sige tilfældig, hvis man betragter fordelingen af ord over store tekstmængder (Egghe & Rousseau, 1990). Denne tilfældighedsfordeling gælder imidlertid alene de funktionelle ord i teksterne (Bookstein & Swanson, 1974), ikke de indholdsbærende ord. Disse er informative ord, som er bedst anvendelige som indekseringstermer, idet de diskriminerer dokumenterne fra hinanden. Disse ords fordeling er ikke tilfældig, men følger et mønster organiseret af det tematiske forløb i teksten (Katz, 1996, s.16). Der eksisterer således en kognitiv forklaring på, hvorfor de ellers indholdsmæssigt isolerede nøgleord alligevel fungerer så godt i Laboratorieperspektivets søgeprocesser. Udvidelsen af Laboratorie-perspektivet til Interaktion Ultra-Light Figur 3 fremstiller Laboratorieperspektivet udvidet med forskellige typer implicit eller eksplicit rele- 21

6 vansfeedback, der er frembragt af en person, som agerer informationssøger. Denne lettere udvidelse af perspektivet skyldes ikke mindst opfindelsen af sandsynlighedsmodellen for informationssøgning (Robertson, 1977). Denne kræver netop en menneskeligt relevansfeedback (højre lodrette pil), for at relevansodds kan beregnes af søgesystemet. Som omtalt ovenfor, tillader Laboratorieperspektivet maksimalt kun to søgerunder pr. søgesession, hvoraf den sidste runde er et resultat af menneskelig relevansfeedback. Hermed bevares de eksisterende relevansbedømmelsers værdi, og dermed Recall-basen intakt, idet der ikke forekommer nogen læringsprocesser hos aktøren. Denne udvidelse af Laboratorieperspektivet på IR indebærer, at søgekvaliteten måles efter andet gennemløb op mod det første, automatiske gennemløb, som ses som benchmark. Dette tillader mange eksperimentelle variationer med typer af automatisk og/eller menneskelig relevansfeedback, forsøg med vægtning af nøgleord og kendetegn, og med algoritmisk modifikation af forespørgsler. Der findes nu to måder hvorpå man kan bedømme relevansen af en sådan kort søgesession bestående af to gennemløb. (1) relevans måles som hidtil i de eksisterende testsamlinger én gang for alle af en ekspertbedømmer (ved måling af sæt af dokumenter, fremfundet fra flere søgemaskiner i første gennemløb over samme forespørgsel lavet af bedømmer, som i TREC). (2) forsøgspersoner bedømmer (første og) andet gennemløbs fremfundne dokumenter, på tværs af søgemaskiner og givne forespørgsler. Dette kræver et forskningsdesign, som undgår eller neutraliserer læringseffekter o.l. Første gennemløb findes lagret i en log. Denne IR interaktion ultra-light situation er på den ene side noget urealistisk (kun to søgerunder), men samtidig optræder relevansbedømmelse (2) som brugerbaseret. Der vil naturligt fremkomme variationer i disse bedømmelser, også i forhold til de oprindelige bedømmelser af eksperterne, som følge af forskellige fortolkninger hos forsøgspersonerne. Netop derfor skal det eksperimentelle design være stringent og robust. I øvrigt vil sådanne ultra-light eksperimenter give anledning til at sammenligne de oprindelige bedømmelser med forsøgspersonernes, samt til at indføre skaleret, ikke-binære relevansbedømmelser (Borlund & Ingwersen, 1998, Borlund, 2000; 2003b; Sormunen, 2002). Den seneste udvikling på området har gjort det muligt at generalisere kvalitetsmålene (Järvelin & Kekäläinen, 2000, 2002; Kekäläinen & Järvelin, 2002b;). Samtidig har TREC-HARD introduceret søgning af højrelevante dokumenter (Vorhees, 2001; Kekäläinen, 2005; Kelly et al., 2005). Målemetode (1) giver mere konsistente mål, da originalbedømmerne som regel også har genereret emneforespørgslerne (TREC topics). Ved målemetode (2) Context Search request Relevance assessment Documents Representation Representation Database Query Matching Query Query Recall base Evaluation Evaluation Evaluation Figur 3. Det udvidede Laboratorieperspektiv på informationssøgning ( Ultra-Light ). 22

7 er dette ikke tilfældet, idet de samme forespørgsler anvendes, men gives til forsøgspersonerne, som nu bedømmer dem. Dette giver en større subjektivitet og dermed usikkerhed, som søges neutraliseret gennem anvendelsen af statistisk tilstrækkelig mange forsøgspersoner og korte søgesessioner. I interaktive Ultralight laboratorieeksperimenter søger man at bevare kontrollen over eksperimenterne, men fjerner sig fra realismen i forsøget. Man kan undgå fortolkningsproblemet og usikkerheden ved at simulere informationssøgere i disse ultra-light forsøg. Dette indebærer, at man enten via informationssøgelitteraturen eller på anden måde danner hypoteser om personers søgeadfærd, fx i forbindelse med relevansfeedback. I forsøg opstilles alle de mulige kombinationer af adfærdsmønstre, som hypotesen leder frem til. Disse afprøves, evt. over mange gennemløb. Da ingen forsøgspersoner deltager, indtræffer der ingen fordrejninger i resultatfasen. Den eller de bedste kombinationer af adfærd, set fra et søgekvalitetssynspunkt, kan senere afprøves i et ultra-light eksperiment med forsøgspersoner eller i interaktion light eller naturalistiske forsøg. Der er lavet en del simuleringseksperimenter. Magennis og Van Rijsbergen (1997) gjorde forsøg med automatisk modifikation af forespørgsler, White et al. (2004; 2005) eksperimenterede med implicit relevansfeedback og brugervalidering, Wang et al. (2006) kiggede på logbaseret collaborative filtering og Keskustalo et al. (2006). undersøgte skaleret relevansfeedback. Vi er nu på vej ind i det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv på informationssøgning, hvor forsøgspersonerne modtager en simuleret informationssituation (en såkaldt dækhistorie), som opstart til et relativt kontrolleret forsøg, eller de producerer selv et informationsbehov (Borlund, 2003b). I det sidste tilfælde er forsøget realistisk, men ret ukontrolleret. Gennem anvendelsen af en simuleret søgesituation opnår man en balance mellem realisme og kontrol, idet situationen er åben for fortolkning (realisme), men samme situation gives til mange forsøgspersoner (kontrol). I dette IR interaktion light forsøg vil målemetode (2) altid blive brugt, idet en testsamlings oprindelige bedømmelser altid forudsætter ikkedynamiske informationsbehov og statisk relevans. Samtidig forudsætter Laboratorieperspektivet, i modsætning til det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv, at de oprindelige bedømmere aldrig lider af træthed og altid glemmer de foregående bedømmelser. I de såkaldte INEX forsøgsrækker (Initiative for the Evaluation of XML retrieval) har man, i modsætning til TREC, anvendt simulerede situationer som baggrund for eksperternes skalerede relevansbedømmelser. INIX er dermed bedre gearet til interaktionseksperimenter med forsøgspersoner (Malik et al., 2007). Antallet af søgerunder vil være bestemmende for, om et forsøg tilhører interaktion ultra light eller light. I Laboratorieperspektivet opereres der med de samme uafhængigheds-antagelser i forbindelse med selve interaktionen som gælder for kendetegn i dokumenter og relevansbedømmelser. Den realistiske, komplekse, og dynamiske interaktion, som vi kender fra dagliglivet, er her brudt op i enkeltstående og uafhængige interaktionsmomenter. En succesfuld enkeltstående interaktion bliver derfor belønnet i dette forskningsperspektiv. Skulle en aktør skifte fortolkning af sin situation, fx på grund af de observerede dokumenter, opstår der blot en ny søgesituation og en ny enkeltstående interaktion. Denne måde at anskue interaktionsforløb på er ikke blot urealistisk, men på sin vis også i strid med ideen bag relevansfeedback i forbindelse med sandsynlighedssøgning, nævnt overfor, som netop indebærer et sammenhæng mellem søgerunderne i interaktionen. Dette punkt er sjældent behandlet indenfor Laboratorieperspektivet. Det Integrerede Kognitive Perspektiv på IR Som omtalt ovenfor nærmer Laboratorieperspektivet på informationssøgning sig nødvendigvis den kognitive og fysiske kontekst udenfor laboratoriegrottens metaforiske åbning, Figur 4. Algoritmisk informationssøgning ses her i kontekst af bredere informationssøgeadfærd samt opgavesituationer og processer, jobbaserede eller fra dagliglivet (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 322). Interaktive processer finder sted horisontalt, mens relevansbedømmelser og feedback sker vertikalt. For hver ny konteksttype angiver modellen typerne af bedømmelseskriterier, som kan anvendes i forsøgsopstillinger. Modellen i Figur 5 er en videreudvikling af det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv. De centrale antagelser er følgende (s. 25): 23

8 Socio-organizational& cultural context Work task context Seeking context Docs Request Seeking Task Work Task Repr DB Match Repr Query Seeking Process Work Process IR context Seeking Task Evaluation Criteria: D: Socio-cognitive relevance; quality of work task result C: Quality of info & work process/result B: Usability, quality of information/process A: Recall, precision, efficiency, quality of information/process Figur 4. Konteksttyper og bedømmelseskriterier for opgavebaseret informationsadgang (udvidelse af Kekäläinen & Järvelin, 2002a) Informationsbehandling finder sted hos både afsendere og modtagere af meddelelser; Informationsbehandlingen sker på forskellige sproglige niveauer; Under kommunikation af information er enhver aktør påvirket af sin fortid og nuværende erfaringer (tiden) og den organisatorisk-sociale og kulturelle kontekst; Individuelle aktører påvirker omgivelserne og domænet; Information er situationel and kontekstuel. For det Integrerede Kognitive Perspektiv på forskningen i informationssøgning betyder det, at den informationsbehandlende mekanisme kan optræde som afsender eller som modtager af tegn, signaler eller data, gennem en kommunikationsproces. Dette indebærer, at perspektivet ikke blot ser menneskelige aktører som modtagere, men også som ophav til tegn til og fra datamaskiner og vidensobjekter (pil 5-8) i Figur 5. Der er således altid flere forskellige menneskelige aktører på spil i IR som variable ikke blot designere af algoritmer, relevansbedømmere i testsamlinger og en informationssøger. Information objects 5 6 Org Cognitive 1 Interface Actor(s) IT: Engines Logics Algorithms (team) = Cognitive transformation and influence = Interactive communication of cognitive structures Social Context 7 Cultural 8 Figur 5. Det Integrerede Kognitive Perspektiv på informationssøgning (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 261). 24

9 Det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv er derfor ikke afgrænset til de bruger-orienterede tilgange til information og informationssøgning. Det favner alle informationsbehandlende aktører og mekanismer skabt af mennesker for mennesker. Datamaskiner og anden form for teknologi indgår derfor på linie med ophav, brugere og diverse processer som overføring og perception samt fortolkning af information. Venstre side af modellen inddrager Laboratorieperspektivet på informationssøgning, jf. Figur 4 og illustrerer med pil 2 søgeforespørgslen og relevansfeedback. Pil 3 henviser til systemforespørgslen (query) eller dens modifikation, mens pil 4 illustrerer indhentningen af dokumenter ved hjælp af en søgealgoritme. Pil 1 refererer til den sociale interaktion imellem fx en informationssøger og dennes umiddelbare sociale kontekst, dvs. informationsøgning uden inddragelse af formelle søgesystemer, dvs. uden IR. Alle fem komponenter i modellen, Figur 5, udgør kontekster til hinanden. Desuden optræder interaktion som en sjette central komponent i det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv. Man kan ikke betragte informationssøgeren isoleret fra sin sociale/organisatoriske kontekst; ej heller kan man se aktøren uden en systemkontekst, Laboratorieperspektivet så at sige. Når én komponent skifter indhold eller form, påvirker det de andre komponenter og kontekster. Der er konstant en dynamisk ubalance til stede i interaktionsprocessen. Interaktion og relevans Som følge af den opsplittede søgeinteraktionsproces under Laboratorieperspektivet er der stort set ingen forsøg med søgestrategier inden for dette forskningsperspektiv. De forskellige blokbygningsteknikker kendt fra traditionel online søgning ved hjælp af sætkombinationer kan ikke overføres til de algoritmiske søgemodeller. Dette gælder også i forbindelse med Google og Yahoo, som teknisk set er Boolsk søgning i ultra-terabyte skala med en relevanssorteringsalgoritme lagt ovenpå. De samme urealistiske uafhængighedsantagelser, som vi omtalte ovenfor, gælder imidlertid også her: en forandring i søgeprofilen indebærer en ny isoleret søgning, og den foregående er glemt af maskinen. Det er først i de senere år lykkedes at (gen)indføre strukturerede søgeforespørgsler, som dermed udnytter blokbygnings- og facetprincipper i den algoritmiske IR (Kekäläinen & Järvelin, 1998). Det har vist sig, at denne form for struktur forbedrer søgeresultatet i forhold til brugen af isolerede nøgleord i de avancerede søgealgoritmer. I naturlig interaktion (og ved brug af simulerede informationssituationer) ses det ofte, at forsøgspersoner fremkommer med forespørgsler, hvis søgeresultat er meget dårligt. Realistiske forespørgsler er som regel korte. Relevansfeedback hjælper ikke altid, da personens viden på området kan være svag. Dette samt det faktum, at flere forsøgspersoner som regel fortolker de samme situationer forskelligt, gør at IR interaktion light og forsøg med naturalistisk informationssøgning nødvendigvis må involvere flere end én variabel, som regel mindst to. Mange andre variable skal endvidere kontrolleres eller neutraliseres, for at opnå valide resultater. I forbindelse med opfattelsen af relevans i det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv Figur 4-5, har Borlund (2003a), Cosijn & Ingwersen (2000) samt Saracevic (1996; 2007a; 2007b), foreslået og diskuteret en relevanstypologi. Denne består af relevans af lavere orden, algoritmisk og emnerelevans, og relevans af højere orden: pertinence, situationel relevans og socio-kognitiv relevans. Pertinence betegner relationen mellem informationsbehovet (som fortolket af den enkelte person) og de fundne dokumenter. Kriterier er her typisk relateret til metadata, som publikationstidspunkt, nyhedsværdi for personen, dokumentets ophavsautoritet, o.l. Hvor emnerelevans (topicality) har at gøre med dokumenters aboutness, har pertinence at gøre med deres isness (Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 271), altså en værenhed. Socio-kognitiv relevans illustreres bedst ved objektive bedømmelser foretaget over tid, fx modtagne citationer eller indlænker, som kan betegne anerkendelse, eller andre former for fagfællebedømmelser. Situationel relevans betegner relationen mellem personens problemsituation (eller interesse og opgaveløsning) og de fundne dokumenter. Begrebet situationel relevans er vanskeligt at operationalisere. Et eksempel på denne relevanstype er, når en forfatter giver et andet værk en reference (som senere bliver til en modtaget citation) eller skaber en udlænke. Her er det situationen i det pågældende værk, som dikterer relevansen af det refererede værk. Man kan dermed antage, at en artikels referenceliste betegner en liste af situationelle relevansbedømmel- 25

10 ser, mens ankerteksten inde i artiklen angiver hvorfor disse referencer er lavet. Denne form for situationel relevans er blevet udnyttet af Schneider (2005; 2006) til at konstruere synonymtesauri og navngive klynger. Men ellers har denne type relevans det med at være usynlig i undersøgelser af relevanskriterier (Berry and Schamber, 1998; Vakkari, 2001). Emnerelevans er den mest forekomne type, men afhænger af medie, genre og domæne. For web-informationssøgning har Tombros et al. (2003; 2005) fundet, at indholds- og layoutkriterier udgør de mest benyttede bedømmelseskriterier. De fandt ingen situations-beskrivelser, undtagen udtryk som: this is hot, man. Det der ser ud til at indtræffe for den situationelle relevans er, at personen netop anvender nogen af de samme kendetegn ved dokumentet, som også normalt anvendes ved emnerelevans (Burgin, 1992; Vakkari, 2001). Dermed kollapser den situationelle relevans under forsøgene, og ender som lavere ordens emne- eller indholdsrelevans. Noget tyder på, at ved at forbedre indekseringen af dokumentet gennem human indeksering rettet direkte mod dokumentets brug i en arbejdsopgave-sammenhæng, kan man fremtvinge en situationel relevansbedømmelse hos en aktør under søgeprocessen. Dette fænomen ligner det såkaldte kognitive frie fald, som diskuteres i kognitiv IR teori: at kommunikerede meddelelser taber al mening og intention og disintegrerer i enkeltstående tegn (Ingwersen & Järvelin, 2005, s ) Udenfor Laboratorie-grotten og ind i kontekst: Et Illustrativt Eksempel Ved at bevæge sig ud i de kontekstuelle komponenter i det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv er man tvunget til at lave forsøgsopstillinger, som er så kontrollerede som muligt, samtidig med at realismen bevares (Ingwersen & Järvelin, 2005, s ). Dette kan illustreres ved et udvalgt eksperimentelt eksempel nedenfor. Eksemplet illustrerer hvad man kan kalde naturalistisk IR interaktion. Udføres forsøgene i et laboratorium med simulerede søgeopgaver under meget kontrollerede forhold og med 1-2 uafhængige variable, benævnes eksperimenterne IR interaktion light. I alt indeholder forskningsperspektivet 9 dimensioner af variable, hver med deres værdier. Dimensionerne hidrører fra de seks komponenter i Figur 5, inkl. interaktionsprocessen. Aktøren(e) består af tre dimensioner: personlige egenskaber; fortolkning af herværende situation mhp. arbejdsopgaveløsning eller interesse; fortolkning af søgeopgaven. Information objects Social Interface Work task perception Actor types Search task perception Task Org. Context IT Cultural Figur 6. Dimensioner af det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv, hvorfra uafhængige variable indgår i en forsøgsopstilling i interaktiv informationssøgning (mørke cikler). (Ingwersen &Järvelin, 2005, s. 364) 26

11 Desuden består den social-organisatoriske og kulturelle kontekst af to dimensioner af variable: naturlige arbejdsopgaver eller interesser; naturlige søgeopgaver. Figur 6 viser et forsøgsscenarie, hvor de uafhængige variable vedrører informationsaktør, informationsobjekter og IT-komponenten i en informationssøgesituation. Forskningsspørgsmål og Typen af Variable i eksemplet Denne forsøgsopstilling indeholder Laboratorieperspektivet, men udvidet til at omfatte informationssøgeren i en naturlig, længerevarende interaktion med søgesystemet, Figur 6. Forskningsspørgsmålet kunne være: Givet en specifik organisation X med kendte arbejdsopgaver, hvilken søgealgoritme arbejder så bedst i forhold til to forskellige videnressourcer, når vi tager i betragtning, at søgerne har forskellige erfaringsgrundlag ved udførelsen af arbejdsopgaver? Organisationen kan være et hospital og det faglige domæne klinisk medicin. Denne kontekst bliver dermed en kontrolleret variabel. Typiske arbejdsopgaver er at stille diagnoser, udføre behandlinger, lave kliniske tests, udføre kirurgiske indgreb, udskrive recepter, o.l. Der er tre uafhængige variable i scenariet Søgealgoritmerne, man ønsker afprøvet i dette feltforsøg kunne være vektorrumsmodellen op imod en netværksbaseret metode. Informationssøgerne kan være erfarne overlæger eller 1. reservelæger sat op mod 1.års medicinstuderende. Videnressourcerne kan bestå af medicinske fuldtekstartikler versus akademiske websider. Søgeopgaverne stillet til forsøgspersonerne kunne dels bestå af rigtige arbejdsopgaver, som forsøgspersonerne selv valgte. Men dermed mistes kontrollen let over forsøgene. En mere oplagt mulighed er at udforme realistiske, simulerede arbejdsopgaver, som gør at forsøgspersonerne selv udformer informationsbehov (Borlund, 2003b). Document and Source types Doc. Structure Algorithmic IT Component Doc. Metadata rep. Actor Characteristics Domain Knowledge Perceived Work Task Sturcture/Openness Perceived Search Task Inform. Need Types Doc. Types Doc. Content rep. IS&R Knowledge Strategy/Practice Sturcture/Type Doc. Genres Information Types Doc. Structural rep. Req. Metadata rep. Work Task Exp. Granularity/Sixe Strategy/Practice Search Task Exp. Dependencies Complexity/ Specific Comm. Function Req. Content rep. Work Task Stage Requirements Dependencies Sign Language Rep. Structural rep. Context Perception Domains/Context Stability Layout & Style Match Methods Constraints... Domains/Context Doc. Isness... Motivat./Emotion... Lunk Structures... Human Source... Tabel 1. Uafhængige variable (mørk boks, indrammet), og kontrollerede variable (lysegrå) i et informationsøgningsforsøg. I tilfælde af simulerede arbejdsopgaver, kan man vælge semantisk set lukkede typer, som fortrinsvis leder frem til faktuelle informationsbehov. De kan bestå af røntgen fotos eller videooptagelser optaget med mikrokamera, som det realistisk foregår på et hospital ved diagnosticering. Alle forsøgspersonerne får stillet de samme simulerede opgaver på tværs af de to typer kilder og søgealgoritmer. Deltagerne i forsøget udfører deres søgninger som de normalt ville gøre det på hospitalet uden afsat tidspres, så vidt muligt, men man forbyder kommunikation til kolleger i forsøget for ikke at tilføre yderligere variable (Ingwersen & Järvelin, 2005, s ). Motivationen bag forsøget er den antagelse, at de traditionelle akademiske artikler fremstår som bedre informationskilder for de erfarne læger end websider. Desuden ønsker man at finde ud af hvilken søgealgoritme, som finder de mest relevante dokumenter på tværs af forsøgsgruppen. Vi skal bemærke, at variablen domæneviden ligeledes optræder som uafhængig variabel på aktørsiden i Tabel 1. Dette skyldes, at der ofte kan være en tæt korrelation mellem domæneviden og aktørerfaring med problemløsning. Men i nogle tilfælde er de uafhængige af hinanden. Erstattes de studerende i forsøget af sygeplejersker kan man forestille sig, at både læger og sygeplejersker har tilsvarende erfaringsgrundlag, men er på forskellige niveauer i relation til domæneviden. I så fald vil der optræde i alt fire uafhængige variable i forsøget, hvilket realistisk set påtvinger en reduktion til tre ved at lade informationsressourcerne udgøre en og samme type. 27

12 Eksperimentel Opstilling Tabel 1 demonstrerer de tre uafhængige variable, udvalgt fra de tre centrale dimensioner i Figur 6 (mørke, indrammede bokse). Hver variabel kan udtrykkes med forskellige værdier. For eksempel kan variablen Document Type for dimensionen Document and Source Types strække sig fra aviser over monografier til tidsskriftsartikler, konferencebidrag, musikoptagelser, websider, etc. I vort tilfælde optræder to værdier, som nævnt ovenfor. I det foreliggende forskningsspørgsmål er de kontrollerede variable Structure/Openness og Domain Context for dimensionen Perceived Work Task hospitalsomgivelserne, som forsøgene afholdes i samt de givne arbejds- og søgeopgaver, som alle findes indenfor det medicinske domæne. Disse bokse er grålige. Variablene Information Need Types (faktuelle informationsbehov) og Human Sources (forbud mod kontakt til andre) er ligeledes kontrollerede. Brugergrænsefladen følger de to algoritmer, som afprøves i forsøget. Den afhængige variabel er søgekvalitet, målt som Recall og Precision (Mean Average Precision = MAP). Alle andre variable i de andre dimensioner (ikke alle vist på Tabel 1) optræder formelt som skjulte variable, som kan lave interferens i forsøgene. Gennem at gøre brug af adskillige forsøgspersoner søger man at neutralisere eventuelle mindre forskelle mellem disse, fx vedrørende søgeerfaring. I denne forsøgsopstilling optræder tre variable, hver med to værdier. Dette er en kompleks forsøgssituation, som kræver at der gennemføres mange søgninger, for at resultaterne er statistisk valide. I den foreliggende forsøgsrække tænkes at indgå 32 forsøgspersoner (16 læger og 16 medicinske studerende), otte simulerede søgeopgaver (Q1-Q8), to algoritmer under test (a og b), og to dokumenttyper (D1 og D2). Alle disse personer, opgaver, algoritmer og dokumenttyper blandes i forsøget på en meget systematisk og symmetrisk facon: Otte forsøgspersoner (læger) og 8 studerende får hver to søgeopgaver (Q1-2), som afprøves på algoritme (a) og dokumenttype (D1); desuden afprøver de samme forsøgspersoner (Q3-4) på algoritme (a) og dokumenttype (D2). Dernæst afprøver den samme forsøgsgruppe (Q5-6) og (Q7-8) på algoritme (b) og henholdsvis (D1) og (D2). Otte andre læger og studerende udfører nu forsøgsrækken igen, dog således at de to grupper personer først søger (Q5-Q8) på algoritme (a) og henholdsvis (D1/D2) og dernæst afprøver (Q1-Q4) på algoritme (b) og (D1/D2). Som man bemærker, er der fuld symmetri i udførelsen og hver forsøgsperson kommer igennem alle otte søgeopgaver og begge algoritmer og informationskilder, uden at gentagelser forekommer. Med denne forsøgsopstilling opnår man dels at forsøgspersonerne er i stand til at udføre søgningerne uden at trættes unødigt (fx over to sessioner á fire forsøg), dels at der ved krydstabulering mellem variablene optræder 32 tilfælde for hver kombination. Dette sikrer sikkerheden i fortolkningen af resultaterne. I alt gennemføres 256 tilfælde (32 personer gange 8 søgeopgaver). Det er klart, at ved at reducere antallet af uafhængige variable til to, behøver forsøgsopstillingen færre forsøgspersoner (2 x 8), for at opnå et minimum af statistisk sikkerhed ved fortolkningen. Man kunne derfor tænke sig at udføre forsøgene blot med de to søgealgoritmer og to persongrupper. Ved at udføre forsøgene i et laboratorium opnås bedre observationsforhold og større kontrol. Et sådan eksperiment udenfor hospitalsmiljøet må dog betegnes som et IR interaktion light forsøg. Denne forsøgsopstilling gør det også muligt at studere søgeadfærden hos de forskellige grupper. Hvis man ikke kan skaffe tilstrækkelig med forsøgspersoner, er det nødvendigt at hver person udfører mere end 8 søgninger. Med færre personer bliver resultaterne af adfærdsstudierne dermed mindre sikre, grundet den manglende spredning af personer. Konkluderende sammenfatning Det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv, som danner rammen om dets ni dimensioner af variable, tilbyder en bredere og dybere begrebsmæssig forståelse af informationssøgeprocessen, samt tillader mere interessante hypoteser end Laboratorieperspektivet eller diverse bruger-centrerede tilgange. Ingwersen og Järvelin (2005, s ) peger på følgende centrale parametre, som indgår i deres forståelse af interaktiv IR og de fænomener, som knytter sig hertil: 28

13 [Real] users do not necessarily have ready made verbose needs; Real users interpret their situations differently even if put into the same situation (as far as that is possible, e.g., by means of simulated task situations); Even if experienced professionals, they may approach the information problems from different angles; Real users therefore construct quite different queries and are for long known to assess document relevance differently (Cleverdon, 1984); Real users face vocabulary problems and do not know the collection well; therefore initial queries may fail badly and (pseudo) RF [relevance feedback] may not work. Therefore, they may issue many consecutive queries on the same (but evolving) topic/need as they learn on the fly what works and what does not. Consequently, while ranking well for any given query is important, it is at least equally important to help the user to arrive at a good query (and if it is really good, any ranking method works well). Det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv anviser, hvordan man kan behandle de ovennævnte fænomener: Anvendelsen af forsøgsopstillinger som det foreslåede i sektion 4 eller andre opstillinger, der kombinerer forskellige variable fra de ni dimensioner i Forskningsperspektivet. Det foreslår som maksimum at anvende tre uafhængige variable parvis, hver med to værdier; Sammenligning af informationssøgning i forskellige typer af dokumentsamlinger; Sammenligning af fageksperter og novicer (og grupperinger derimellem), som vist ovenfor; Sammenligning af naturlige arbejdsopgavers løsning gennem informationssøgning med simulerede opgavesituationer. De sidste kan manipuleres bevidst til at være mere eller mindre semantisk åbne, mens de naturlige opgavesituationer kan anvendes som en kontrolmekanisme overfor de simulerede (Borlund, 2003b). I denne artikel har vi analyseret og diskuteret Laboratorieperspektivet på informationssøgning og vist hvordan det fuldt indgår i det Integrerede Kognitive Forskningsperspektiv. Vi har ikke blot opregnet de centrale problemer og fænomener, som skal under- søges og løses, men også søgt et pege på løsninger baseret på teoretiske rammer og gennemarbejdede forskningsmodeller. Vi har vist hvordan det integrerede forskningsperspektiv kan lede til forsøgsopstillinger, som er realistiske og kontrollerede på samme tid. Man kan, efter forskningens målsætning, bevæge sig fra IR interaktion ultra-light over light til naturalistisk informationsinteraktion. Det er via eksperimenter i laboratoriet og undersøgelser i felten, at man opnår forståelse af hvordan de bedste søgealgoritmer faktisk virker i det virkelige liv. Samtidig opnår man viden om menneskers søgeadfærd i forskellige situationer og kontekster. Det er centralt at finde frem til de mest formålstjenlige greb i de interaktive søgeprocesser og systemer; samt hvordan mennesker faktisk håndterer dem. Design af brugergrænseflader og evalueringsmetodik bliver derfor af central betydning for udviklingen af forskningen indenfor informationssøgning i fremtiden. Tendensen gå mod en mere personlig søgeproces, baseret på omfattende social viden om denne proces. Implicit og eksplicit relevansfeedback samt automatisk modifikation af søgeforespørgsler under søgningen (som jo ikke findes i Google eller Yahoo) indebærer grænseflader, som definerer en balance mellem den enkelte søgers behov og systemets behov for data om personen. At kunne fange en god førstegangs-søgeforespørgsel, eller hjælpe til at brugerne kan skabe bedre forespørgsler, udgør væsentlige bidrag til fremtidens IR systemer og digitale medier. Anerkendelse Forfatterne ønsker at takke Nordic Research School of Library and Information Science (NORSLIS) for støtte til deres forskningsprojekt. Noter 1. Denne artikel er en forkortet dansk oversættelse af originalbidraget: On the holistic cognitive theory for informartion retrieval: Drifting outside the cave of the Laboratory Framework. Ingwersen, P. & Järvelin, K. In: Dominich, S & Kisss, F. (eds.): Studies in Theory of Information Retrieval. Budapest: Foundation for Information Society, 2007: IR er forkortelsen for Information Retrieval 29

14 Referencer Barry, CL & Schamber, L (1998). Users criteria for relevance evaluation: A cross-situational comparison. Information Processing and Management, 31(2/3), Bookstein, A & Swanson, D (1974). Probabilistic models for automatic indexing. Journal of the American Society for Information Science, 25(5), Borlund, P (2000). Experimental components for the evaluation of interactive information retrieval systems. Journal of Documentation, 56(1), Borlund, P (2003a). The concept of relevance in IR. Journal of the American Society for Information Science and Technology, 54(10), Borlund, P (2003b). The IIR evaluation model: A framework for evaluation of interactive information retrieval systems. Information Research, 8(3), paper no Cited May 13, Borlund, P & Ingwersen, P (1998). Measures of relative relevance and ranked half-life: Performance indicators for interactive IR. In: WB Croft, et al. (Eds.), 21st ACM-SIGIR Conference. ACM Press, Bunge, M (1967). Scientific Research. Springer. Heidelberg. Burgin, R (1992). Variations in relevance judgements and the evaluation of retrieval performance. Information Processing and Management, 28(5), Cleverdon, CW (1984). Optimizing convenient online access to bibliographic databases. Information Services and Use, 4, Cosijn, E & Ingwersen, P (2000). Dimensions of relevance. Information Processing and Management, 36, Egghe, L & Rousseau, R (1990). Introduction to Informetrics: Quantitative Methods in Library, Documentation and Information Science. Elsevier. Amsterdam. Engelbart, D (1962). Augmenting Human Intellect: A Conceptual Framework. Stanford Research Institute. Menlo Park, CA. Ingwersen, P (1992). Information Retrieval Interaction. Taylor Graham. London Ingwersen, P (1996). Cognitive perspectives of information retrieval interaction: Elements of a cognitive IR theory. Journal of Documentation, 52(1), Ingwersen, P & Järvelin, K (2005). The Turn: Integration of Information Seeking and Retrieval in Context. Springer. Heidelberg. Järvelin, K (2007). An analysis of two approaches in information retrieval: from frameworks to study designs. Journal of American Society for Information Science and Technology, 58(7), Järvelin, K & Kekäläinen, J (2000). IR evaluation methods for retrieving highly relevant documents. In: 23rd ACM-SIGIR Conference. ACM Press, Järvelin, K & Kekäläinen, J (2002). Cumulated gainbased evaluation of IR techniques. ACM Transactions on Information Systems (ACM TOIS), 20(4), Katz, S (1996). Distribution of content words and phrases in text and language modelling. Natural Language Engineering, 2(1), Kekäläinen, J (2005). Binary and graded relevance in IR evaluations - Comparison of the effects on ranking of IR systems. Information Processing and Management, 41(5), Kekäläinen, J & Järvelin, K (1998). The impact of query structure and query expansion on retrieval performance. In: Croft, WB. et al. (Eds.), 21st ACM-SI- GIR Conference. ACM Press, Kekäläinen, J & Järvelin, K (2002a). Evaluating information retrieval systems under the challenges of interaction and multi-dimensional dynamic relevance. In: Bruce, H et al. (Eds.), The CoLIS 4 Conference. University of Washington Kekäläinen, J & Järvelin, K (2002b). Using graded relevance assessments in IR evaluation. Journal of 30

15 the American Society for Information Science and Technology, 53(13), Kelly, D, Dollu, VD & Xin Fu (2005). The loquacious user: A document-independent source of terms for query expansion. In: 28th ACM SIGIR Conference, ACM Press, Keskustalo, H, Järvelin, K & Pirkola, A (2006). The Effects of Relevance Feedback Quality and Quantity in Interactive Relevance Feedback: A Simulation Based on User Modeling. In: Lalmas, M and al. (Eds.), 28th European Conference on Information Retrieval ECIR 06, London, April Heidelberg: Springer, Lecture Notes in Computer Science vol Larsen, B, Ingwersen, P & Kekäläinen, J (2006). The polyrepresentation continuum in IR. In: Ruthven, I. et al. (eds.), Information Interaction in Context: IIiX. Royal School of LIS, Copenhagen, Magennis, M & van Rijsbergen, CJ (1997). The potential and actual effectiveness of interactive query expansion. In: Belkin, NJ, Narasimhalu, AD. and Willett, P (Eds.), 20th ACM-SIGIR Conference. ACM Press, Malik, S, Tombros, A & Larsen, B (2007). The Interactive Track at INEX2006. In: Fuhr, N., Lalmas, M. and Trotman, A. eds. Comparative Evaluation of XML Information Retrival Systems, 5th International Workshop of the Initiative for the Evaluation of XML Retrieval, INEX Berlin: Springer, Lecture Notes in Computer Science ; Robertson, SE (1977). The probability ranking principle in IR. Journal of Documentation, 33(4), Robertson, SE & Hancock-Beaulieu, M (1992). On the evaluation of IR systems. Information Processing and Management, 28(4), Saracevic, T (1996). Relevance reconsidered 96. In: Ingwersen, P. and Pors, N.O. (Eds.), 2nd CoLIS Conference. Royal School of LIS, Copenhagen, Saracevic, T (2007a). Relevance: a review of the literature and a framework for thinking on the notion in information science. Part II: Nature and manifestations of relevance. Journal of American Society for Information Science and Technology, 58(13), Saracevic, T (2007b). Relevance: A review of the literature and a framework for thinking on the notion in information science. Part III: Behavior and effect of relevance. Journal of American Society for Information Science and Technology, 58 (13), Schneider, J & Borlund, P (2005). A bibliometric based semi-automatic approach to identification of candidate thesaurus terms: Parsing and filtering of noun phrases from citation contexts. In: Crestani, F and Ruthven, I (eds.) Context: Nature, Imapct, and Role - Proceedings of the Fifth International Conference on Conceptions of Library and Information Science (CoLIS 5) Schneider, J (2006). Concept symbols revisited: Naming clusters by parsing and filtering of noun phrases from citation contexts of concept symbols. Scientometrics, Vol. 68, No. 3, Skov, M, Larsen, B & Ingwersen, P (2006). Inter and intra-document contexts applied in polyrepresentation. In: Ruthven, I et al. (eds.), Information Interaction in Context: IIiX. Royal School of LIS, Copenhagen, Skov, M, Larsen, B and Ingwersen, P (2008). Inter and intra-document contexts applied in polyrepresentation for best match IR. Information Processing & Management, 44(5), Sormunen, E (2002). Liberal relevance criteria of TREC Counting on negligible documents? In: Beaulieu, M et al (Eds.), 25th ACM-SIGIR Conference, Spink, A, Wolfram, D, Jansen, BJ & Saracevic, T (2001). Searching the Web: the public and their queries. Journal of the American Society for Information Science & Technology, 52(3), Tombros, A, Ruthven, I & Jose, J (2003). Searchers criteria for assessing web pages. 26th ACM-SIGIR Conference, ACM-Press, Tombros, A, Ruthven, I & Jose, JM (2005). How users access web pages for information seeking. 31

16 Journal of the American Society for Information Science and Technology, 56(4), Vakkari, P (2001). Changes in search tactics and relevance judgments in preparing a research proposal: A summary of findings of a longitudinal study. Information Retrieval, 4(3/4), Vorhees, EM (2001). Evaluation by highly relevant documents. In: 24th ACM-SIGIR Conference. ACM Press, Voorhees, EM (1998). Variations in relevance judgments and the measurement of retrieval effectiveness. In: Croft, WB. et al. (Eds.), 21st ACM-SI- GIR Conference. ACM Press, Wang, AP, de Vries, AP & Reinders, MJT (2006). In Lalmas, M., Tombros, A. (eds), Proceedings of the Annual European Conference on Information Retrieval (ECIR), White, RW (2006). Using searcher simulations to redesign a polyrepresentative implicit feedback interface. Information Processing and Management, 42(5), White, R, Ruthven, I, José, JM & van Rijsbergen, CJ (2005). Evaluating implicit feedback models using searcher simulations. ACM Transactions on Information Systems (ACM TOIS), 23(3), Willett, P (1988). Recent trends in hierarchic document clustering: A critic review. Information Processing and Management, 24(5),

Lene Gry Huybens Hald. Abstract

Lene Gry Huybens Hald. Abstract Abstract In this thesis: "Bing vs. Google - a measurement of the effectiveness and overlap of two search engines", the internet search engines Bing and Google are measured for their effectiveness and ability

Læs mere

Brugernes relevansvurderinger: Hvad påvirker dem? - En analyse af relevansbegrebet ud fra Ingwersens og Hjørlands teorier.

Brugernes relevansvurderinger: Hvad påvirker dem? - En analyse af relevansbegrebet ud fra Ingwersens og Hjørlands teorier. Brugernes relevansvurderinger: Hvad påvirker dem? - En analyse af relevansbegrebet ud fra Ingwersens og Hjørlands teorier. Bacheloropgave Studerende: Karina Øgendahl Hold: Hold 2, årgang 07 Vejleder: Mette

Læs mere

INTERESSE. En empirisk undersøgelse af interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd. Speciale i Biblioteks- og Informationsvidenskab

INTERESSE. En empirisk undersøgelse af interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd. Speciale i Biblioteks- og Informationsvidenskab INTERESSE En empirisk undersøgelse af interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd Speciale i Biblioteks- og Informationsvidenskab Skrevet af Camilla Kjeldgaard Andresen, a07cakj Det Informationsvidenskabelige

Læs mere

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Hvorfor er det relevant at arbejde med? 5 minutter med sidemanden Kvalitetsegenskab Risikostyring Oplevelsesdesign En kontrolleret designproces Et brugercentreret

Læs mere

Query expansion med sociale tags til forbedret ranking af søgeresultater

Query expansion med sociale tags til forbedret ranking af søgeresultater Query expansion med sociale tags til forbedret ranking af søgeresultater Kandidatspeciale af Jens Peter Andersen Mikkel Just Tronhus 23. maj 2008, 31.212 ord Frederik Bajers Vej 7K 9220 Aalborg Ø Query

Læs mere

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015 DIGITAL HUMANIORA CAFE 20. April 2015 CLARIN ERIC Conference 2012 DIGHUMLAB Clarin.dk Stand vedr: Semantisk opmærkning af dansk Bolette S. Pedersen og Sussi Olsen KU-HUM Styregruppen for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér)

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Teknikker til design omfatter: Opgave/arbejdsanalyser Brugerinddragelse,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Bringe taksonomier i spil

Bringe taksonomier i spil Bringe taksonomier i spil Frans la Cour Hvem er jeg? Frans la Cour 3 år hos ensight a/s Systemdesign Projektledelse og implementering Undervisning Med udgangspunkt i Veritys værktøjer Vise nogle af de

Læs mere

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets.

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets. Dagens program Har alle fået? Har nogen betalt for meget? Hav jeres koder klar Domæner change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog Hvad er widgets Hvad er

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Internet hitlister. En geometrisk præsentation af interesse-afstande Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2006

Internet hitlister. En geometrisk præsentation af interesse-afstande Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2006 Internet hitlister En geometrisk præsentation af interesse-afstande Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2006 1 Formål Formålet med denne projekt-opgave er at finde en geometrisk repræsentation (i 2D eller

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Formålet med INSPIRE er : at støtte tilgængeligheden af geografisk information til brug ved formulering, implementering og

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU 1 Hvorfor en ny karakterskala? Baggrund Væk fra undtagelseskarakteren 13 Færre trin omkring middelkarakteren (7,8,9) Væk fra pr. automatik

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

SEARCH ENGINE OPTIMIZATION

SEARCH ENGINE OPTIMIZATION SEARCH ENGINE OPTIMIZATION Søgeord og online marketing v. Kristian Stoffregen Tørning, Lektor (MPL) / Maj 2013 Program 1. Hvordan søger brugerne? 2. Hvordan ved søgemaskinen, hvad der er relevant? 3. Praktisk

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ENKELTFAGSKURSER OPNÅ NYE KOMPETENCER itu.dk/enkeltfag OM ENKELTFAG Hvert semester udbyder IT-Universitetet omkring 80 forskellige kurser. Et enkeltfagskursus tager 12-16 uger,

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

Sporbarhed og Rapportering i Quality Center. Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services

Sporbarhed og Rapportering i Quality Center. Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services Sporbarhed og Rapportering i Quality Center Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services Indhold INTRODUKTION Hvem er jeg Hvad vil jeg fortælle om QC std. rapporteringsfaciliteter EXCEL RAPPORTER

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Om mundtlig eksamen. Bedømmelseskriterier v/ Anne Hvejsel

Om mundtlig eksamen. Bedømmelseskriterier v/ Anne Hvejsel + Om mundtlig eksamen Bedømmelseskriterier v/ Anne Hvejsel + Agenda n Kl. 10.00 Mundtlig eksamen n Bedømmelseskriterier n Individuel eksamen n Gruppe eksamen n Kl. 11.00 Workshop III: Mundtligt oplæg n

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

SAS for Customer Experience Analytics

SAS for Customer Experience Analytics SAS for Customer Experience Analytics Michael Garver Senior Business Advisor, Customer Intelligence Det uafvendelige skift hos kunderne.. Stigning i online shopping og service m.v. Dankort & edankort Int.

Læs mere

Kursuskalender 2015. Savner du et kursus på listen, er du meget velkommen til at kontakte os på mail: saskurser@sas.com

Kursuskalender 2015. Savner du et kursus på listen, er du meget velkommen til at kontakte os på mail: saskurser@sas.com Kurser Dage januar februar marts april maj juni SAS College SAS College: Analyse 12. & 26. 9. & 23. 7. & 21. SAS College: Data Visualization SAS College: SAS Visual Analytics Advanced Foundation - Programming

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Web of Science Vejledning

Web of Science Vejledning Web of Science Vejledning Der er adgang til Web of Science fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til DEFF (www.tidsskrifter.deff.dk)

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

WINDCHILL THE NEXT STEPS

WINDCHILL THE NEXT STEPS WINDCHILL THE NEXT STEPS PTC/user, 4. marts 2015 Jens Christian Jensen, Econocap Agenda Windchill the next steps Bliv opdateret og inspireret til at se hvor Windchill kan hjælpe dig med andet end blot

Læs mere

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Forbedringsmodellen En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Maria Staun, kvalitetskonsulent, Improvement Advisor, Sygehus Lillebælt Timeplan Inden kl. 1500 Inden

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

7DVWHYHMOHGQLQJ#²#,QWHUQHW#([SORUHU

7DVWHYHMOHGQLQJ#²#,QWHUQHW#([SORUHU 7DVWHYHMOHGQLQJ#²#,QWHUQHW#([SORUHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH BROWSEREN - DE VIGTIGSTE FUNKTIONER OG BEGREBER.... 2 TILPAS BROWSEREN... 3 GÅ DIREKTE TIL EN KENDT ADRESSE... 5 LAV ET BOGMÆRKE... 6 ORGANISÉR DINE

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

PubMed Vejledning. Fritekstsøgning (Basic search) Fremvisningsformater

PubMed Vejledning. Fritekstsøgning (Basic search) Fremvisningsformater PubMed Vejledning Vælg PubMed fra Fagbibliotekets hjemmeside. Så får du samtidig adgang til mange artikler i fuldtekst. Udenfor hospitalets netværk skal du gå ind via fjernadgang til DEFF. (www.tidsskrifter.deff.dk

Læs mere