Ideer til Narrativ forløb i Det Hvide Hus Sundhedscenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ideer til Narrativ forløb i Det Hvide Hus Sundhedscenter"

Transkript

1 Ideer til Narrativ forløb i Det Hvide Hus Sundhedscenter Sammenhæng: I takt med at samfundet generelt viser større og større fokus på sundhed følger Det Hvide Hus med og kan nu i 2016 kalde sig sundhedscenter Det Hvide Hus. Her vil der være særligt fokus på sundhed, trivsel og rehabilitering. Et af de mange tiltag er at sundhedsfremme ud fra et narrativt perspektiv. Der vil ikke kun være fokus på de biomedicinske årsagsforklaringer, men også søgt at få belyst sociale og kulturelle processer i relation til sundhed, trivsel og rehabilitering i almindelighed. Et sådant fokus vil se på samspillet mellem den enkeltes erfaring og den biomedicinske definition, ikke blot i den kliniske situation, sundhed ses her som eksponent for væsentlige ændringer i både en konkret almindelig hverdag og i en ideologisk omstrukturering af sundhedsopfattelser, kropsopfattelser, identitet og livsstilserfaringer. Vi har valgt det narrative tiltag, da det at skabe narrativer bidrager til at sætte system i livet og er med til at skabe selve livet og guide vores fremtidige handlinger. Dialektikken ligger deri, at vi skaber narrativer for at forstå vores erfaringer i den verden, de er gjort i, men samtidig skaber narrativer os og vores fremtidige handlinger gennem vores italesættelse af dem. Håb er et eksistentielt vilkår, som følger i hælene på samtaler om sygdom og sundhed. I situationer præget af usikkerhed, hvilket ofte er tilfældet i narrative samtaler, dukker håbet ofte frem som en paradoksal tidslig praksis og som et anstrengende moralsk projekt. Mange har ikke direkte helbredelse i udsigt, men i de tilfælde kan kultivering af håb blive et middel til det mål det kan være at få livet sat på rette spor igen. Hvad det vil sige at være sund bliver op til den enkelte borger at definere og hvordan man kan opnå denne sundhed bliver bagefter en fælles opgave mellem borger og forløbets sundhedsprofessionelle medarbejdere. I denne henseende vil vi se nærmere på sociale relationer, kroppen, drama, smerter, håb, steder og dominerende fortællinger. Mål: Udgangspunktet for forløbet er at afdække, hvordan den pågældende borgers sundhedsproblematik ser ud med baggrund i den livsverden, den er en del af, og efterfølgende hvordan man i fællesskab med borgeren kan arbejde med denne problematik og livsverden mod at skabe en forandring til en bedre sundhed for den enkelte. At begive sig ind på den narrative løbebane og dermed anerkende, at sundhed og sundhedsproblematikker er forskelligt konstruerede for den enkelte, kræver, at der i mange tilfælde tænkes ud af boksen. Derfor er målet for os at få implementeret et narrativt forløb for at motivere og sundhedsfremme borgere i sundhedscenter Hvide Hus.

2 Visionen bag forløbet er at skabe sammenhæng i livet, at bruge narrativer til at forebygge at livet virker meningsløst, men i stedet opleves som begribeligt og håndterbart. Vi vil som udgangspunkt have fokus på at få kompetencer, relationer, accept og mestring. (Salutogenese) Vi ønsker, at fortællingens indhold kan være med til at svinge som et pendul mellem borgerens personlige forståelse af sit liv og den sundhedsprofessionelles agenda om at arbejde med forandring og sundhed. Resultatet skulle gerne være at få en indgang til et personligt univers og et fælles blik på, hvilke ressourcer borgeren har, som man i fællesskab kan bruge til at skabe handlinger for at imødekomme fremtiden med en større sundhed, som borgeren selv ønsker den. I denne optik bliver narrativet opfattet som et redskab på vejen mod at skabe en større fælles forståelse mellem borger og sundhedsprofessionel, så en differentieret sundhedstilgang kan tage sit optimale udgangspunkt. Tiltag Vi vil i sundhedscenteret igangsætte et forløb ud fra den narrative tilgang. Der vil blive afholdt en workshop for samtlige deltagere. Vi regner med at max 6 personer kan deltage i et forløb. Fælles informationsmøde om hvad skal forløbet omhandle. Hvad er den narrative metode, hvad er en sundhedssamtale lavet ud fra livet træ eller de narrative menings og handlings landskaber. Hvor ofte mødes vi i de forskellige trioer, hvad er der af forventninger til hinanden og tavshedspligten tydeliggøres. Opsamling og tidsperiode. Herefter vil der blive lavet gruppe workshops med samtlige borgere, henover 2 dage. Der vil være opdeling med ca. 3 i hver. Disse workshops vil foregå i nogle trivselstrioer, hvor trænede interview guides skal være en hjælp til at gå på opdagelse i deres viden om temaerne. (temaerne skal være: søvn, kost, medicin, velvære, glæde, fællesskaber, ensomhed, berørelse). Når borgerne mødes i trioerne er det med bevidning og poetisering. I fælles plenum vil vi derefter høre hvad de hver især var glade for at få hørt eller sagt, og der kan laves nogle fælles flipover papirer, som holder fast i gruppens viden om de forskellige temaer. Herefter bliver de tilbudt individuelle samtaler der laves ud fra positionskortet hvor vi finder frem til hvad i trivselstrioerne de fik lyst til at holde fast i, efter 1 md. Vil borgerne blive tilbudt en fastholdelsessamtale og få øje på redskaber til at fastholde den gode intention. Den sundhedsprofessionelle vil se på hvordan narrativet i praksis er bygget op, når vi fortæller? Hvad kan man med fordel lytte efter og spørge til, hvis man ønsker at

3 gå på opdagelse i et andet menneskes fortællingsunivers? Hvordan kan man identificere temaer i en fortælling, og er der specifikke temaer, som det i givet fald giver særligt god mening at lytte efter og spørge til? Det er klart, at en præsentation af elementerne i et narrativ aldrig kan blive opfattet som en udtømmende liste. F.eks. ensomhed og de sociale relationer. Hvordan og tid? Et narrativt sundhedsforløb sætter krav til fleksibilitet og vil i forløbet forsøges imødekommet gennem skabelsen af et specialkonstrueret gruppeforløb for den enkelte borger, så det bliver tilpasset målgruppen. Fokus, vil være på mental sundhed, herunder mestring af livet, socialt netværk og motion. Øget trivsel generelt. I nogle situationer vil borgere have mulighed for at deltage i både gruppeforløb og individuelle samtaler. Omfanget for individuelle samtaler vil være 1.5 time. Gruppeforløb 1 gang ugentligt 2 3 timer og en narrativ sundhedsbaseret opfølgningssamtale. (1,5 time) Det narrative forløb er, at de er valgt med udgangspunkt i det narrativ, som den enkelte borger og den sundhedsprofessionelle i fællesskab har skabt ved deres første møde sundhedssamtale. Sundhedssamtale markerer det første skridt på en rejse, der skal tages i fællesskab med borgeren Interventionen er tænkt rammesat til 2 mdr. Efter 3 mdr. Vil borgeren blive tilbudt en op følgende samtale, hvor fokus er på fremtiden. Herefter vurderes om borgeren har behov for et nyt forløb. Man kan sige, at samtalen i høj grad bliver en fælles proces, hvor borgeren gennem sin fortælling og den sundhedsprofessionelle gennem sine spørgsmål er med til at sikre, at der dannes en rød tråd. Den sundhedsprofessionelle har dog en agenda med denne samtale. En agenda som har et fokus på at skabe en bedre sundhed for den enkelte, hvorved den sundhedsprofessionelles spørgen i samtalen er med til at holde fokus på den fremtidige sundhed, som borgeren ønsker for sig selv. Metode: Det narrative forløb udgør en ramme til at kunne skabe en sammenhængende fortælling om sig selv og kan på den måde være med til at skabe mening i det liv, som kan forekomme fragmenteret og uoverskueligt. At kunne reflektere over fremtiden eller få kvalificeret støtte til at kunne reflektere over sin fremtid fremtvinger at nutiden og fortiden sættes i et perspektiv, som peger fremad. Dermed ikke være sagt, at skabelsen af narrativer pludselig ordner alle sammenhænge, så historien nødvendigvis hænger sammen i fuldstændige kausale forløb. Fortællingen besidder med andre ord hverken eventyrets slutning eller nøglen til en masterplan, som ligger bag livet. Livet og dermed narrativet er konstant i fuld udvikling, og det er gennem evnen til at skabe narrativer, at vi mestrer at placere os selv som en aktør i vores egne erfaringer og begivenheder. Et resultat, som gør evnen til at skabe narrativer til en intervention i sig selv. Evnen til

4 at reflektere over livet i al almindelighed er således en vigtig bestanddel i at kunne skabe orden og mening i livet. Med andre ord bærer narrativet på et helbredende potentiale (Mattingly 1998). Narrativet som mål skal ikke betragtes som værende et endemål. I stedet bør det betragtes i et større perspektiv, som en processuel bevægelse, som man kan sætte i gang hos den enkelte borger. Det narrative perspektiv er altid udtryk for en social forhandling mellem fortæller og lytter og netop forståelsen af det sociale perspektiv er udgangspunktet for at kunne dykke nærmere ned i de enkelte elementer der måtte være i et narrativ. At være et socialt menneske henviser i denne sammenhæng ikke til diskussioner om, hvorvidt man er mere eller mindre tilbøjelig til at dyrke sin vennekreds og sine kolleger. I stedet danner tankerne om det sociale menneske grundstammen i at vi som mennesker skaber os selv og vores identitet i et samspil med andre mennesker. Vi bærer med andre ord ikke på fastlåste identiteter, men er konstant i gang med at skabe mening i vores verden ved at indgå i relationer med andre mennesker. Når vi interagerer med andre mennesker, deltager vi i forhandlinger hvor intet nødvendigvist er givet på forhånd. Men hvor vores forståelse af os selv og andre bliver sat på prøve. Den engelske antropolog og sociolog Richard Jenkins siger direkte at det ville være svært at forestille sig mennesker som lever uden en eller anden form for bevidsthed om hvem andre er, og hvem vi selv er. Vi er således konstant deltager i både interne og eksterne identifikationsprocesser med verden omkring os. Processer som kan placere os selv og mennesker omkring os i en kontekst, som vi kan håndtere. At være socialt væsen er også afhængigt af kroppen. Kroppen indtager ofte en særlig rolle i vores fortælling ikke mindst når emner som sundhed og sygdom maser sig på. Fortællingen kan handle om kroppen, der gør ondt. En drøm om tilbagevenden til en krop som man syntes man havde, men som nu er tabt. Fælles for fortællinger om kroppen er at de er væsentlige for den måde, hvorpå vi konstruerer os selv som mennesker. Krop Når vi lytter til fortællinger om kroppen lytter vi også til en fortælling om hvem vi er som mennesker, hvilke relationer, hvilke kontekster, og hvilken tid vi er en del af. Via fortællinger om kroppen erfarer vi verden gennem vores krop. Vi kropsliggør den! Når vi lytter til fortællinger med fokus på kropsliggørelse, så lytter vi til den måde den enkelte oplever verden på gennem kroppen. At lytte til kropsliggjorte fortællinger er at lytte til hvordan eksempelvis fænomener som det at være syg, sund eller måske have smerter, opleves af fortælleren gennem egen krop. At lytte til kropsliggjorte fortællinger er med andre ord at lytte til den unikke måde som det enkelte menneske oplever og erfarer tilstande gennem egen krop på.

5 Drama Dramaer eller kriser udfylder en væsentlig plads i narrativerne, da de ofte er grundlaget for at starte en fortælling. Dramaet repræsenterer et brud i historien, hvor der er sket begivenheder og foretaget valg, der for altid præger historien og livet. Dramaet i fortællingen indeholder et vigtigt element i narrativet, nemlig transformation Ved at beskæftige sig med transformationsøjeblikke og ved at forstå og behandle brud i fortællingen, hvor denne transformation finder sted, får man en afgørende indsigt i den måde, hvorpå fortælleren efterfølgende skaber sine handlestrategier og dermed den efterfølgende fortælling på. Dramaet kan betyde, at fortællingerne kommer til at dreje sig om modgang og nederlag, men ofte viser det sig, at der i dramaet, hvor den svære transformation er foregået, har været et væld af personlige ressourcer. Det er disse ressourcer vi søger i vores gruppeforløb, via interviews at få øje på hvor der har været handlevilje og hvordan den igen kan implementeres i kroppen. Smerter Narrativer er derfor ofte rammen for at kunne give udtryk for smerter, da vi for at kunne forstå smerter både må have opmærksomheden vendt mod smertens udtryk i fysiske symptomer og mod smertens udtryk i ord. Fortællinger om smerter formidler ofte en forstyrrelse af, hvordan man tænker over én selv, ens liv og ens fremtid. Med mange smerter skrider de mål, planer og de forhåbninger mennesker har haft om livet og det er svært for den enkelte at se, hvordan det radikalt kan ændres, da den enkelte oplever på én gang at være fuldstændig forandret, for dog at forblive den samme person Narrativer er derfor en mulighed for at bringe smerten på form og der skabes dermed rum for at praktisere en moralsk dimension i sundhedsvæsenet, hvor den enkeltes liv og verden ofte er lukket ude (Frank 1995). Selv der hvor smerter kan være uudholdelige, kan bare det at fortælle om dem gøre at der kan arbejdes anderledes og reflektorisk med dem, eller de kan omdirigeres blot ved andres respons og i den forhandling kan der udkrystalliseres nye retninger sammen med andre. Håb Den narrative struktur bærer håbet i sig ligesom det ligger dybt i den menneskelige erfaring. Mennesker i kontakt med sundhedsvæsenet er i gang med handlinger, der er præget af at afprøve ideer, overveje konsekvenser, tvivle, genoverveje, håbe og prøve igen. I processen er der ikke altid lovet vished om det præcise endemål, men der er en søgning efter og et håb om at komme videre mod et liv præget af mening, håndterbarhed og sammenhæng, et håb om og en søgen efter en mental balance. Når vi skaber narrativer er vi således midt i en proces, der handler om at skabe mening ud af livet. En proces, der på en gang skuer bagud og fremad i tid. Livshistorier bliver aldrig statiske, men ændrer sig og genfortælles således konstant i nye sammenhænge, som betyder, at de ændrer form og betydning.

6 Når vi gør os nye erfaringer, indarbejder vi dem i vores begrebsverden og gør dem meningsfulde ved at sætte dem sammen med allerede eksisterende erfaringer. Omvendt bliver eksisterende erfaringer genfortolket i forhold til de nye erfaringer og betydningssammenhænge, som vi møder nu og her. Vores forståelse af os selv beror således på et konstant dynamisk symbiotisk forhold mellem vores fortid, vores nutid og vores fremtid. Tegn: Vi kunne se vi var på vej mod målet, når vi hørte borgerne pludselig få øje på agenthed(altså det at de fik øje på at de var nogle der kunne noget. De fortalte stille og rolig at de fik øje på nogle ting ved dem selv som de havde glemt. De glædede sig til at komme, de arbejdede effektivt og tegnene dukkede stille og roligt op ved at borgerne åbnede sig og stille roligt beskrev større livsglæde og mod på nye ting i livet. Evaluering: Samling af spørgeskema svar Narrativ Discovery forløb: Der er lavet et spørgeskema, hvor borgerne har givet udtryk for at de har fået et stort udbytte af forløbet. Spørgeskemaet gik fra 0 10, hvor af 0 er det dårligste og 10 det bedste. Øget fokus på egen sundhed: 7 Bedring af psykiske tilstand: 8 Større selvstændighed/ansvar: 7 Motivation til at leve et sundere liv: 9

7 Følgende kommentarer er udtalt af borgerne: Marie Louise: Det var meget spændende, fået en følelse af at smide skam væk og det har været en god følelse at kunne bidrage til andres sundhed. Jeg har fået en følelse af at blive bedre til at sige til og fra. I fællesskabet var der ligesom en følelse af at alles stemme blev hørt. Det må siges at være lykkes at få skabt et netværk og få givet os en fællesskabsfølelse. Gruppen ønsker at mødes selvstændig og vil gerne lave noget aktivt inden de fx mødes rundt om maden. Der var i begyndelsen en følelse af at vi alle var en smule reserverede, det er virkelig en god følelse at få talt om drømme om et sundere liv. Man bliver på en eller anden måde tvunget til at komme ud af sin komfortzone. Jeg er blevet meget motiveret til at komme mere ud og tilmelde mig aktiviteter. Ole: Det har været et rigtigt godt forløb, at høre de andre tale frit fra leveren. Formen var behagelig. Der var en anden energi, der blev forkælet, det var lidt luksus. Det var trygt. Rart at gruppen skal mødes igen og at vi skal lave noget særligt. Det er en super ide at støtte os i at komme i et naturforløb, hvor vi kan komme mere ud. Har stor fokus på min sundhed, Min psykiske sundhed er blevet bedre, det har givet mig et ret stort boost og et spark bag i, i forhold til det at komme mere ud og opleve noget i verden. Det var ikke slemt at se sig selv på video, det var egentligt meget rart at få sine ord igen. Jeg ønsker at holde rigtig meget fast i gruppen fremadrettet. Allan: De øvelser vi havde var svære, man skulle virkelig lære at lytte og turde spørge indtil andre. Evnen til at reflektere med andre mennesker, det betyder meget i mit forhold til andre. Man får jo ikke et forhold til andre mennesker, hvis man ikke øver sig. Så kan de jo være svært at komme ud og være med i andre sammenhænge. Glad for at tage initiativ og prøve at lave nogle arrangementer uden personale, glad for hvis der kan opstå en gruppe hvor vi fysisk tager ud.

8 Det sociale samvær er vigtig for mig, det at tage mere ud i naturen og støtte hinanden i at komme ud, synes jeg lyder som en rigtig god ide. Det kan være en stor udfordring at være social når man skal ud fra huset, når vi er en stor gruppe. Det er nemmere bare at gå selv, men det er en udfordring jeg er rigtig gerne vil. Min sundhed er generelt blevet styrket. Særligt den mentale Det var en rigtig god oplevelse, at man kom ind til noget, som er anderledes, det var på en måde som en lille fest hver tirsdag. Vigtigt at have den sociale øvelse med i et Discovery 2/Naturforløb. Discovery har virkelig forstærket følelsen af at turde være mere social med andre mennesker. Min store udfordring er at få stillet spørgsmål til andre, det vil være rart med flere øvelser, da det giver tryghed når man er sammen med andre. Det at spørge ind til andre er af stor betydning for følelsen af at turde kaste sig i ud noget nyt. Mia Jeg er blevet mere bevidst om ting jeg havde inden i og fået sat ord på det. Det har givet glæde, det at være i et fællesskab gør at man bedre tror på at man kan få lavet om på nogle af sine vaner, i forhold til kost og motion. Det har styrket min selvtillid, det at få opbakning betyder meget for at finde mod til at turde kaste sig ud i noget nyt. Folk åbnede op og var gode til at åbne op, det var en anden slags samtale, det kom på en eller anden lidt mere ud over. Jeg tror noget mere på mig selv, jeg kan bruge det i hverdagen, og når jeg skal prøve noget nyt. Jeg ved nu at konstruktiv kritik er til for at jeg skal udvikle mig, og jeg bliver ikke helt så ked af det, hvis jeg føler jeg fejler. Jeg er blevet motiveret til at leve et sundere liv, ved det forstås det at være social, dyrke motion og spise sundere. Det her forløb har givet rigtig meget udvikling som jeg håbede, men som jeg ikke vidste kunne lade sig gøre. Jeg er rigtig glad for at gruppen skal fortsætte med at ses. Vi skal ses i weekenden, hvor vi kan styrke hinanden i at vores mål og nyde den glæde der er ved at være sammen med andre. Det at være i gruppeforløb, er godt, da jeg har fået god feed back fra de andre. De andre kunne ligesom se nogle ting jeg kunne og der blev sat ord på det. Det var en stor hjælp. Jeg vil gerne sige tak, fordi det har været virkelig lærerigt. Jeg håber det er noget der fortsætter og håber at kunne deltage i et nyt projekt som hedder Natur discovery.

9 Thomas: Der var mange ting i forløbet jeg kunne bruge. Bare det at jeg lærte de andre at kende og har fået et større netværk. Der er mange ting, jeg prøver at tage fat på, såsom at tabe mig, trappe ned med rygningen. Det vil jeg gerne holde fast i. Vil gerne have et sundere helbred, og se præsentabel ud. Det er rart at have det godt med sin krop, det kan også hjælpe en psykisk. Jeg ønsker at gå i gang med kostvejledning, vi kan måske også bruge hinanden i gruppen til at støtte hinanden i de ting. Jeg vil ringe til rygecoach. Måske vil jeg gerne prøve noget kampsport, hvis vi kan støtte hinanden i at komme af sted. Men det er lidt grænseoverskridende, men hvis det var i et forløb med andre vil jeg måske gerne tage af sted. Det kunne være angstprovokerende at melde sig i gruppen, men det var faktisk slet ikke slemt, heller ikke at blive interviewet foran de andre. Jeg oplever det går fremad med min mentale sundhed, det er godt for at komme ud og skulle til noget. Jeg har i dette forløb turde møde ind, selvom jeg har haft det rigtig dårligt. Forløbet har motiveret mig til et sundere liv. Det var dejligt at blive forkælet med frokost og snack, det var lidt lige som at være på kursus. Der var en speciel hyggelig stemning. Jeg følte mig respekteret.

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter Minikonference om gruppecoaching, 24.11. 2011 Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter lige efter interventionens afslutning Thomas Henriksen, Louis Emil Clausen, Lene Gilkrog, Thomas Behrens & Reinhard

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Alle kan tale om traumer med børn, unge og voksne

Alle kan tale om traumer med børn, unge og voksne Temadag Region Midtjylland, regionspsykiatrien Vest, Bevar Barndommen 22. November 2017 Alle kan tale om traumer med børn, unge og voksne Anette Holmgren DISPUK www.dispuk.dk Det handler om at gå til livet

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen.

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Telefon interviewene fandt sted efter den sidste gang på 11. kursusgang. Forventninger til forløb:

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.

Læs mere

Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter 1 Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion & regnskab 2008 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Juni 2009 Navn: Mad er hot. Vi er blevet opmærksomme

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Et aktivt. ældreliv den, der kan selv, vil og skal selv

Et aktivt. ældreliv den, der kan selv, vil og skal selv Et aktivt ældreliv den, der kan selv, vil og skal selv Forord Formålet med Brønderslev Kommunes nye ældrepolitik er at sætte retningen for arbejdet på Ældreområdet, som vil give trækkraft for udvikling

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

BESKÆFTIGELSE SOM BEHANDLING

BESKÆFTIGELSE SOM BEHANDLING BESKÆFTIGELSE SOM BEHANDLING NÅR BESKÆFTIGELSE ER DEN RETTE MEDICIN ERHVERVSPSYKOLOG RIKKE PLOUGSBÆK MIN BAGGRUND UNDERVISNING FOR VIRKSOMHEDER/ORGANISATIONER I PSYKISK SÅRBARHED/SYGDOM, TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM

URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM DE NÆSTE 20 MIN VIL JEG TALE OM: - Kort præsentation af URK/mig - Mentoring i Ungdommens Røde Kors (Hvad er en URK Mentor?) - Resultater på mentorområdet i

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år Amager d. 11.02.2011 Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år En unik mulighed for at kombinere Gendai Reiki-Trin 1 med intens personlig udvikling i en fast gruppe

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Indledning Generelle oplysninger Der er 11 forskellige typer af generelle oplysninger. Dette dokument er en uddybning af hvad de forskellige oplysninger indebærer og hvordan der skal dokumenteres på de

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! 03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

NARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING

NARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING NARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING VIDEN OG ERFARING FRA VOKSENPSYKIATRIEN TRINE SVARRER, SOCIALRÅDGIVER, PSYKOTERAPEUT MPF. FAGLIG LEDER I LANDSFORENINGEN MOD SPISEFORSTYRRELSER OG SELVSKADE

Læs mere

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Maria Lykke AGENDA Del I: Den narrative tilgang Den narrative tiilgangs forståelse af mening og identitet Hvad betyder denne forståelse for os som professionelle

Læs mere

Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden

Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik 2019-2021 Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den tredje alder. Ældre borgere

Læs mere

Sundhed skal læres. (Hvordan holder jeg mig sund og rask)

Sundhed skal læres. (Hvordan holder jeg mig sund og rask) "Livet handler ikke om at vente til uvejret har lagt sig. Det handler om at lære at danse i regnen. Sundhed skal læres (Hvordan holder jeg mig sund og rask) - Hvad er tankerne bag Sind Skolerne - Hvad

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Opsamling fra temadag om resonans d. 22. maj 2013

Opsamling fra temadag om resonans d. 22. maj 2013 1 Tema/oplægsholder: Karsten Wagener Udfordringen at håndtere dissonans Notater Alle relationer på arbejdspladsen er præget af enten resonans, dissonans eller no nans. Udfordringen er at håndtere dissonans,

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Lær at udfordre din angst

Lær at udfordre din angst Angst Lær at udfordre din angst Har du angst som forhindrer dig i at have en god hverdag, kan vi tilbyde dig et forløb i Den Gode Modtagelse. Vi vil i gruppen: Støtte dig i at arbejde med din angst Give

Læs mere

Peer-Støtte i Region Hovedstaden

Peer-Støtte i Region Hovedstaden Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Indhold 1. Peer-støttemedarbejderens kvalifikationer s. 1 2. Opslag s. 2 3. Ansættelsesudvalg s. 2 4. Kriterier, hvad er vigtigt at kigge

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,

Læs mere

Projekt: Din sundhed ved psykisk sygdom Anita Ulsing og Sylvia Johannsen november 2017

Projekt: Din sundhed ved psykisk sygdom Anita Ulsing og Sylvia Johannsen november 2017 Projekt: Din sundhed ved psykisk sygdom Anita Ulsing og Sylvia Johannsen november 2017 1 Din sundhed ved psykisk sygdom Baggrundsviden Projektets formål og mål Interviews med målgruppen Afprøvning af en

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi Neuro. pædagogik I et sundhedsfremmeperspektiv Hjertet og hjernen. Psykisk - socialt Manglende følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Usund Megen følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Sund

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Nu bliver det seriøst!

Nu bliver det seriøst! 1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har

Læs mere

Bliv dit barns bedste vejleder

Bliv dit barns bedste vejleder mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud -erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Käte Filsøe, erfaren patient, Holstebro Ellen Kastberg Hinrichsen, Sundheds- og udviklingskonsulent,

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

... 1... 2... 3... 7 Du kan bruge Sundheds- og velværeplanen til at hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du udvikler og bevarer en følelse af indre velbefindende og indre balance. At komme sig efter

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

OPSAMLING Fortsat udvikling af Uhre Friskole midt i en brydningstid

OPSAMLING Fortsat udvikling af Uhre Friskole midt i en brydningstid OPSAMLING Fortsat udvikling af Uhre Friskole midt i en brydningstid Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning De næste par timer Opsamling hvordan er det

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer indgå i tætte relationer til andre har en eller flere venner er opmærksom på andre børns

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Samtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer

Samtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige

Læs mere

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig Når du ønsker forandring i dit liv, må du nødvendigvis gøre noget andet end du plejer. Måske du ønsker mere ro, måske du ønsker

Læs mere