Sammen mod mobning -FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen mod mobning -FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED"

Transkript

1 Børnerådets undersøgelse foretages i forbindelse med kampagnen Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed der er iværksat af Undervisningsministeriet og Skolestyrelsen i samarbejde med BUPL, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, DR, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Danske Skoleelever, KL, Mary Fonden, Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Skolelederne og Skole og Samfund. Sammen mod mobning -FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED

2

3 Mobning 2008

4 Mobning 2008 Redaktion Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Anne-Julie Boesen Pedersen, Børnerådets sekretariat. Kvalitative interview Anne-Julie Boesen Pedersen, Børnerådets sekretariat. Udgiver Børnerådet Vesterbrogade 35 A 1620 København V Tlf Grafisk design: Oktan, Peter Waldorph Tryk: Socialministeriet ISBN: oplag marts eksemplarer Rapporten kan downloades eller bestilles via Rapporten er gratis. Dog betales ved forsendelse et ekspeditionsgebyr på 20 kr., og porto hvis forsendelsen overstiger 15 kr.

5 MOBNING Indhold Forord / 5 Sammenfatning / 7 Introduktion til undersøgelsen / 11 Hvad er mobning / 13 Mobning - hvor og hvornår / 15 Mobningens hyppighed / 18 Former for mobning / 27 Mobning hvad og hvorfor? / 29 Mobberoller - hvem er hvem / 33 Karakteristik af den der bliver mobbet, den der mobber og den der bare kigger på / 35 Mobningens konsekvenser / 39 Holdninger til mobning: Det er ikke ok / 43 Nogen at snakke med? / 45 Er mobning et emne på skolen? / 47 Anti-mobning hvem og hvordan og vides det? / 49 Afrunding / 55 Anvendt litteratur / 57 Metode-appendiks / 59

6

7 MOBNING Forord Mobning har betydning for mange børns liv. Mobning er et udbredt fænomen blandt børn i Danmark; ikke blot forekommer det i et betydeligt omfang, mobning har også alvorlige følger for de involverede børn og unge. Sagt med børnenes ord: Mobning er det værste jeg ved, fordi man bliver så ked af det og ulykkelig (dreng, 6. klasse). At blive mobbet er noget, som virkelig printer sig ind, hos den der bliver det. Man kan faktisk godt sige, at det giver ar på sjælen (pige, 6. klasse). At blive mobbet er skrækkeligt. Børn og unge får det dårligt og får ondt i maven (pige, 6. klasse). Der er ingen tvivl om, at mobning er et alvorligt problem for mange børn og unge i Danmark, og for Børnerådet er mobning derfor også et væsentligt område at fokusere på. Mobning er et fænomen, som optager Børnerådet nu såvel som tidligere. Rådet har tidligere undersøgt mobning; i 5. klasse i 1999, i 7. klasse i 2004 og i 9. klasse i 2006 og nu her i 2008 har vi via Børnerådets Børne- og Ungepanel, som aktuelt set består af 6. klasseelever, fået indblik i deres oplevelser af mobning. Børnerådet taler børns sag, og derfor ønsker vi med denne undersøgelse, der både er baseret på spørgeskemabesvarelser, stile og interview, at videregive børns perspektiver på mobning. Rapporten rummer både en redegørelse for mobningens hyppighed, dens former og konsekvenser samt elevernes holdning til mobning og ikke mindst deres forslag til, hvad der kan gøres for at bekæmpe mobning.at se mobning med elevernes øjne har bidraget til en nuanceret forståelse af børns oplevelser af mobning, og heri ligger også vigtige budskaber til de voksne. Indsatsen mod mobning har betydet, at mobning er mindre udbredt i dag end førhen, og denne undersøgelse viser, at det lavere niveau holder. Men stadig er det alt for mange børn, der oplever den alvorlige virkelighed med mobning. Af børnenes fortællinger fremgår det, at man bør være opmærksom på den nye i klassen, da det fremtræder som en meget udsat position, når det kommer til mobning. Samtidig viser undersøgelsen, at børn, der er involveret i mobning, ikke trives i skolen i samme omfang som andre. Og ikke mindst er der alt for mange, der ikke ved, hvad de skal stille op i en mobbesituation. Børnene bidrager også med mange og gode råd og erfaringer til at bekæmpe mobning, og heri tildeles både tilskuere til mobning, forældre og lærere væsentlige roller. Eleverne husker os også på, at voksne bør være forbilleder, men at det ikke altid er tilfældet.

8 6 MOBNING 2008 Der er fortsat behov for en indsats mod mobning, og Børnerådet håber, at denne undersøgelse, som også er en del af Undervisningsministeriets og Skolestyrelsens kampagne Sammen mod mobning, kan hjælpe til at bekæmpe mobning. Slutteligt en kæmpe tak til alle de børn der har medvirket ved at videregive deres oplevelser og erfaringer med mobning. Charlotte Guldberg Børnerådets formand

9 MOBNING Sammenfatning Eleverne synes generelt set at have godt begreb om, hvad mobning er for en størrelse, og hvad det ikke er, heriblandt sondringen til drillerier. Til gengæld synes der ikke at være en klar opfattelse blandt eleverne om, hvorvidt mobningen er tilsigtet eller ej. Mobning foregår hyppigst i skoletiden, mere præcist i frikvartererne, og det typiske sted er især skolegården og dernæst klasseværelset. Den digitale mobning synes ikke at være voldsomt udbredt, men omvendt er der heller ikke tale om usædvanligheder. Mobning via sms og chat-sider foregår oftere blandt piger end drenge. På trods af at det i den kvantitative undersøgelse ses, at det ikke er helt så almindeligt at opleve mobning i digitale rum, så synes eleverne meget bevidste om, at der forekommer mobning disse steder. Eleverne fortæller, at digital mobning indeholder en lethed, idet den direkte konfrontation undgås og at tiden med helle fra mobning indskrænkes; man kan ikke længere ånde lettet op, når skoleklokken ringer ud. En tredjedel (32 %) af eleverne svarer, at de på et tidspunkt i deres liv har været udsat for mobning 1. Afgrænset til den mere aktuelle mobning, dvs. inden for de seneste to måneder, viser besvarelserne, at omtrent hver fjerde elev har oplevet at være udsat for mobning, en ud af 11, dvs. et par stykker i hver klasse, har oplevet mobning mindst et par gange om måneden og en ud af 25, ca. en i hver klasse, oplever mobningen ugentligt. Undersøgelser har vist en reduktion i mobningens udbredelse i løbet af de seneste ti år. Sammenlignes resultaterne fra denne undersøgelse med den seneste HBSC 2 -undersøgelse fra 2006, viser der sig ikke et yderligere mærkbart fald i andelen, som oplever at være udsat for mobning, men omvendt set synes det lavere niveau at holde. Hver femte elev svarer, at de på et tidspunkt i deres liv har gjort sig erfaringer med at mobbe (52 pct. nej og 28 pct. ved ikke), og denne andel synes at stige i takt med, at elevernes alder stiger.aktuelt set, dvs. inden for de seneste par måneder, er det hver fjerde, der svarer, at de mere eller mindre hyppigt har mobbet andre 3. Sammenlignes besvarelserne med resultaterne fra Børnerådets tidligere undersøgelser om mobning (7. klasse i 2004 og i 9. klasse i 2006) ses det, at mobning ikke blot udøves af flere jo ældre de bliver, men også hyppigere. Ved en sammenligning af mobbeofrene og mobberne fremgår det, at der er sammenhæng mellem disse grupper; jo mere man selv bliver mobbet, des større er sandsynligheden for, at man også selv mobber andre. 4 1 Godt halvdelen (51 pct.) svarer nej, og de resterende svarer ved ikke (17 pct.). 2 Health Behaviour in School-aged Children (se også 3 Til dette spørgsmål hører ikke en ved ikke -kategori. 4 Eller omvendt kausaliteten, dvs. årsagssammenhæng og hvad der kommer først tidsmæssigt, er ikke kendt.

10 8 MOBNING 2008 En sammenligning, af hvor ofte eleverne i løbet af de seneste par måneder befinder sig i en af de tre mobberoller henholdsvis mobber, mobbeoffer og tilskuer viser, at der er flest, der indtager tilskuerrollen. Tilskuere til mobning er ikke én homogen gruppe, men kan opdeles mht. partiskhed. Den typiske opfattelse blandt eleverne er, at tilskuerne fremtræder upartiske, og dette fordi de er bange for selv at blive det næste offer. På linje med resultater fra Børnerådets tidligere undersøgelser om mobning ses det af elevernes besvarelser, at den typiske form for mobning er verbal. Det fremgår også, at der er forskel på hvilke former for mobning, der er på spil mellem henholdsvis drenge og piger flere piger end drenge svarer, at de er blevet mobbet ved, at deres udseende er blevet kommenteret, at de er blevet holdt udenfor og at de har oplevet generelt nedladende udtryk om deres person. I interviewene ses der samtidig en opfattelse af, at mobning blandt piger er strengere end blandt drenge. Klassens tolerancegrad kan betragtes som en vigtig faktor ved forekomsten af mobning. Både dem, der oplever at blive mobbet, og dem, der svarer, at de mobber, oplever en mindre grad af accept af forskellighed i klassen sammenlignet med de øvrige Hvad der mobbes med, er det anderledes; det der skiller sig ud, og afvigelserne angår ofte det ydre. Hvad det mere præcist handler om er meget varierende.ankommer man som ny i klassen, synes der at være meget fokus rettet mod denne persons eventuelle afvigelser. De forskellige mobbepositioner - dem der mobber, dem der bliver mobbet og dem der bare kigger på karakteriseres af eleverne forskelligt med hensyn til blandt andet selvværd og status i gruppen. Det handler om de stærke eller de populære, der mobber de mindre stærke eller de mindre populære om kongen og dronningen, om ændringer i positionerne i klassen. Den nye i klassen opleves som en meget udsat position i forhold til mobning; ikke blot er der meget fokus på denne person og eventuelle afvigelser, samtidig er den nyankomne i udgangspunktet i en ene-position og har derfor ikke vennerne til at bakke sig op. Dem, der svarer, at de er indblandet i mobning på den ene eller anden facon ved at mobbe, at blive mobbet eller at kigge på kan karakteriseres på forskellig vis, men indgår man i en mobberolle, så er der større sandsynlighed for, at man også oplever at befinde sig i de øvrige mobberoller, og flere af de samme kendetegn ses også ved mere end én mobberolle. De tre indblandede roller synes at dele en mere negativ opfattelse af at gå i skole og af klassens sociale miljø og tolerance, og to af mobberollerne nemlig dem, der svarer, at de mobber og dem, der svarer, at de bliver mobbet synes at have mindre gode faglige færdigheder end de øvrige. Der tegner sig altså samlet set et billede af nogle elever, som ikke trives så godt i skolen. Følgerne af mobning er mange og forskelligartede. Nogle få af eleverne omtaler konsekvenser for mobberen, men langt de fleste er inde på følger for mobbeofferet, og det handler om selvværd og det indre, man bliver indelukket, man bliver rigtig ked af det og får ondt i maven, det går ud over forholdet til skolen og til klassen, man føler sig ensom og det er ikke noget, der hurtigt er overstået; det er følelser der varer ved.

11 MOBNING Elevernes holdning til mobning er meget klar: Det er ikke okay. Men spørges der lidt mere differentieret, så falder andelen af modstandere alligevel noget. Mere end hver fjerde elev erklærer sig mere eller mindre enig i, at mobning er en naturgiven tilstand og signalerer herved en manglende tro på forandring. Mobning er alt andet end rart for de involverede, og derfor er det væsentligt, at de børn og unge, der er indblandet i mobning, har nogen at betro sig til.venner og forældre er de absolut foretrukne personer at henvende sig til, men undersøgelsen viser også, at cirka en person i hver klasse (5 pct.) oplever, at de ikke har nogen at tale med. Almindeligvis synes eleverne at have kendskab til regler på skolen mod mobning (71 pct. svarer bekræftende, 22 pct. ved ikke og 7 pct. svarer nej) og til regler i klassen om, hvordan man skal omgås hinanden (78 pct. svarer ja, 14 pct. ved ikke og 9 pct. nej). Eleverne er også blevet spurgt, om mobning er et emne der tales om. Knap en tredjedel svarer sjældent eller aldrig til dette spørgsmål, men i de klasser, hvor der foregår mobning, tales der også oftere om det. Til spørgsmålet ved du, hvad du skal gøre, når du oplever andre bliver mobbet svarer 73 pct. ja, mens de resterende 27 pct. svarer nej, og hvis det angår én selv, så er andelen, der ikke ved, hvad de skal stille op, på 29 pct. En sammenligning viser, at jo mere der tales om mobning i klassen, des bedre rustet giver eleverne udtryk for at være i en mobbesituation. Også kendskab til regler på skolen og i klassen mod mobning hænger positivt sammen med, at eleverne giver udtryk for, at de ved, hvad de skal stille op i situationer med mobning. Samlet set fremgår det af elevernes forslag til, hvad man kan gøre for at stoppe mobning, at alle har et ansvar for at agere mod mobning; man skal ikke bare acceptere mobning, hverken som offer eller tilskuer, men man skal sige fra enten selv eller ved at kontakte en voksen. Og både samfundet overordnet set, skolerne, lærerne og forældrene rådes af eleverne til at være opmærksomme på mobning og gøre en indsats.

12

13 MOBNING Introduktion til undersøgelsen Denne rapport bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel, som aktuelt udgøres af ca elever i 6. klasse. Resultaterne fra denne undersøgelse er såvel suppleret som uddybet via interview med 7 elever fra 6. klasse på to forskellige skoler. Yderligere indgår der i rapporten uddrag fra stile, som Børnerådet har modtaget i forbindelse med Undervisningsministeriets og Skolestyrelsens kampagne Sammen mod mobning, som denne rapport også er en del af. I sammenligningsmæssigt øjemed inddrages der i denne rapport også resultater fra tidligere undersøgelser om mobning i Børnerådets Børne- og Ungepanel (Mobning 2004 en undersøgelse i 7. klasse & Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 5 ). Se i øvrigt metodeappendiks. Den kvalitative undersøgelse Interview Skole 1 Fokusgruppeinterview med Sofie,Anne og Peter. 6 Skole 2 Fokusgruppeinterview med Kasper, Jesper, Mette og Stine. Stile: 103 stile fra 7 forskellige 6. klasser. Baggrundsoplysninger fra den kvantitative undersøgelse Køn En meget ligelig fordeling af køn; 51 pct. piger og 49 pct. drenge. Alder Etnicitet Familietype Tre fjerdedele, og dermed størsteparten af respondenterne, er 12 år gamle, og de fleste af de øvrige er 13 år (23 pct.). Kun få af respondenterne er uden for denne aldersgruppe. Vi har valgt at spørge til elevernes etniske baggrund via spørgsmål, der angår sprog, der tales i hjemmet pct. svarer, at der tales dansk det meste af tiden i hjemmet, mens 9 pct. angiver et andet sprog. De fleste, nemlig knap ni ud af ti bor sammen med søskende 8, 8 pct. har søskende, men bor ikke sammen med dem, og de resterende 5 pct. angiver, at de 5 Som nævnt i forordet foretog Børnerådet også en undersøgelse af mobning i 1999 blandt 5. klasser undersøgelsen omhandler i ligeså høj grad drilleri som mobning, og adskiller sig dermed fra de senere undersøgelser foretaget i Børnerådets Børne- og ungepanel, hvilket er årsagen til at resultater fra undersøgelsen ikke inddrages i denne rapport på linje med undersøgelserne fra 2004 og De interviewede elever optræder i rapporten med fiktive navne. 7 Der ligger flere overvejelser bag dette valg. Dels er det ikke muligt for børn i den aldersgruppe at svare på deres forældres fødeland og statsborgerskab, og dels vælges bl.a. dette spørgsmål som afgrænsning af etnisk baggrund i PISA Etnisk pct. bor sammen med ældre søskende, 35 pct. med yngre søskende og 18 pct. både og (ældre og yngre søskende).

14 12 MOBNING 2008 ikke har nogen søskende. Mht. de voksne i hjemmet er det hyppigst forekommende, at eleven bor sammen med begge forældre, enten hele tiden (71 pct.) eller skiftevis hos hver (10 pct.). 10 pct. bor med den ene af forældrene, og denne er den eneste voksne i hjemme, mens 8 pct. bor sammen med den ene forælder og dennes kæreste/ ægtefælle. De øvrige elever, som tilsammen udgør én pct., bor hos plejeforældre, på institution eller hos andre.

15 MOBNING Hvad er mobning når et fællesskab ikke er for alle I et teoretisk perspektiv kan mobning defineres som gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig (Rabøl Hansen (2005):16). Mobning er altså et gruppefænomen forstået ved, at det er en gruppe, der udøver handlingen over for et enkeltstående individ, som herved bliver ekskluderet fra gruppen. Dette kendetegn ved mobning genfindes i interviewene og stilene fra 6. klasseeleverne. Spurgt til hvad mobning er for en størrelse, svarer Sofie: For mig er mobning, når man rotter sig sammen mod en. Som det fremgår af definitionen, er der ved mobning ikke tale om enkeltstående episoder, men kontinuerlige handlinger. Også dette kendetegn ved mobning synes kendt af eleverne, fx siger Mette: Er mobning ikke sådan noget med, at nogle bliver holdt ude eller drillet tit. Og det gentager sig. Yderligere fremgår det af ovenstående definition af mobning, at handlingerne foregår i rum, som mobbeofferet ikke bare uden videre kan forlade, fx skolen. Som Peter fortæller os i et interview: Jeg synes, at det er meget i skolen. Det er det, man hører mest om. Nede i sådan nogle lukkede gange og lignende hvor der ikke er nogen lærere. At mobning kan angå forfølgelse såvel som udelukkelse er heller ikke en ukendt sag for eleverne. Sagt med deres ord: Mobning er, når et fællesskab ikke er for alle Når nogen holdes udenfor. Måske hvis man bliver slået, sladret om eller gjort nar af, eller kaldt øgenavne (dreng, 6. klasse). Generelt set synes eleverne at have et godt begreb om, hvad mobning er for en størrelse. Erfaringer fra andre undersøgelser viser også, at elever i den aldersgruppe har en god forståelse af mobning som begreb (Andersen & Kjærulff 2003). Set i et rettighedsmæssigt perspektiv er der flere artikler i Børnekonventionen 9 en konvention der er af stor betydning for Børnerådets arbejde som omhandler beskyttelse af børn i situationer nært knyttet til mobning; alle børn har ret til beskyttelse mod ulovlige angreb på sin ære eller omdømme (artikel 16), mod alle former for fysisk og psykisk vold (artikel 19), og yderligere skal disciplinen i skolen administreres på en måde, der tilgodeser barnets værdighed som menneske (artikel 28). At drille eller at mobbe At mobbe er ikke det samme som at drille. Mobning adskiller sig fra drillerier ved, at drillerier kan forekomme mere sporadisk, mens mobning netop er karakteriseret ved at ske systematisk. Drillerier sker heller ikke med eksklusion fra fællesskabet for øje, men kan derimod signalere inklusion og foregå i en mere kærlig tone (Rabøl Hansen 2005).Ved drilleri er der altså ikke tale om en asymmetrisk magtrelation, som er tilfældet ved mobning. Denne forskel på drilleri og mobning er også kendt hos de elever, som vi har interviewet eller fået stile fra: 9 FN s Konvention om Barnets Rettigheder

16 14 MOBNING 2008 Jeg synes også at mange misbruger ordet mobning. Fx mente en fra min gamle klasse, at hun var blevet mobbet, selvom hun bare var blevet drillet lidt (pige, 6. klasse). Interviewer: Hvad er forskellen på at drille og mobbe? Jesper: Drille det er kun et par gange. Mette: Man kan drille på en sød måde, og det kan være for sjov. Man kan høre på stemmerne, at det er for sjov, og bagefter siger man det var bare for sjov. Men mobning er meget sådan negativ, og det er ikke skægt. Drilleri foregår mellem venner, og meningen er oftest positiv ( ) Signalet er: vi driller dig, fordi vi hører sammen og har det godt sammen ( ) Mobning har det modsatte signal: vi mobber dig, fordi vi ikke vil være sammen med dig meningen er negativ. Nogen gange kan grænserne mellem drilleri og mobning være utydelige. Det kan godt være, at den tykke dreng griner af vittighederne om tyksakken, men i virkeligheden oplever det som mobning (pige, 6. klasse). Sondringen mellem drilleri og mobning synes kendt blandt eleverne, men nogle gange kan der være tale om en gråzone, fortæller de; når der er forskel på hensigten med handlingen og forståelsen heraf. Ved man, om man mobber? I nogle definitioner af mobning karakteriseres mobning ved at være handlinger, hvis konsekvens i form af krænkelse eller ubehag for offeret er tilsigtet (se fx Farrington 1993 eller Olweus 1994). Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at der ikke eksisterer en entydig opfattelse blandt eleverne om, hvorvidt mobningen er tilsigtet eller ej. Vi har spurgt eleverne tror du, at man altid ved, om man mobber andre, og til dette svarer mindre end hver femte (19 pct.) ja, mens størsteparten (53 pct.) svarer nej, og de resterende 28 pct. svarer ved ikke. Også i interviewene og stilene forekommer denne tvetydighed: Kasper: Det er bevidst dem, der gør det, de gør det med vilje, hvorimod drille kan godt være, uden man mener noget med det. Interviewer: Kan man godt komme til at mobbe, uden man selv er klar over det? Kasper: Nej. Eller det kan man måske godt, men så er det ikke rigtig at mobbe. Stine: Det kan man på en måde godt. Hvis man nu siger noget for sjov, men de andre opfatter det som noget andet og bliver meget kede af det.[ ] Jesper: Nogle gange glemmer folk også at sige, at det er for sjov, eller lige at smile, så man ved det. Og hvis man gør det tit, så bliver det jo til mobning, bare ikke bevidst, fordi de glemmer at sige at det er for sjov, så man tror, at det er med vilje,. Fx var der også nogle gange nogle der ikke vidste at de mobbede andre. De havde måske bare kaldt dem noget de syntes lød sødt, som et kælenavn, og så den anden troede det var et øgenavn. Man ved jo aldrig om fx når man kalder nogen noget, om de kan lide det. Derfor kan det også være en god idé at snakke om det, sådan hvad man gerne vil kaldes, og hvad man ikke vil kaldes (pige, 6. klasse).

17 MOBNING Jeg har prøvet selv at mobbe, hvor jeg bare ikke rigtigt vidste, det var mobning det var mere for sjov drilleri og personen sagde aldrig noget til det. Men jeg fandt ud af at personen ikke kunne lide det, og at personen blev ked af det. Det var selvfølgelig dumt og jeg gjorde det ikke mere (dreng, 6. klasse). Eleverne fortæller os her, at der kan ske misforståelser hinanden imellem, så det er væsentligt at tydeliggøre, at det handler om for sjov drillerier via smil, bemærkninger eller ved at tale om det. Mobning - hvor og hvornår Som det fremgik af den teoretiske definition af mobning, så forekommer mobning et sted, som personen ikke bare uden videre kan forlade. Hermed menes, at mobning typisk vil foregå i sociale sammenhænge, som personen ikke bare sådan kan fravælge, fx skolen (Rabøl Hansen 2005). Frikvartererne ikke en pause fra mobning At mobning i vid udstrækning florerer i skolen er også et billede, der fremkommer i denne undersøgelse. I spørgeskemaundersøgelsen er eleverne blevet spurgt til, hvornår mobningen for det meste foregår. TABEL 1. Hvornår foregår mobningen for det meste? I frikvartererne 58 % Ved ikke 31 % Efter skoletid 8 % I timerne 2 % Før skoletid 1 % Som det fremgår af elevernes svar, er den typiske mobbetid en del af skoletiden, nemlig frikvartererne. At pausen fra timerne ikke er pause fra mobning er et resultatet, der også ses i Børnerådets tidligere undersøgelse om mobning i 7. klasse fra Den tidligere undersøgelse viste, at meget mobning også foregår i timerne. Denne forskel skal ses i en kontekst af, at eleverne i den tidligere undersøgelse havde mulighed for at vælge mere end én svarkategori, samt at spørgsmålet var anderledes formuleret i den tidligere undersøgelse. 10 At frikvartererne i denne undersøgelse skiller sig markant ud fra de øvrige kategorier viser, at eleverne har en opfattelse af frikvartererne som det typiske tidsrum for mobning, men man skal være opmærksom på, at eleverne svarer på, hvornår mobning for det meste foregår, dvs. at de ikke 10 I undersøgelsen i 2004 var spørgsmålet Hvornår bliver du mobbet?. Spørgsmålet angår altså ikke det typiske tidsrum for mobning, ligesom spørgsmålet kun er henvendt til mobbeofrenes oplevelse, mens der i denne undersøgelse spørges til alle elevernes oplevelse.vælges de elever, der aktuelt set mobbes i denne undersøgelse, bliver svarfordelingen: 66 pct. frikvartererne, 18 pct. ved ikke, 9 pct. efter skoletid, 4 pct. i timerne og 3 pct. før skoletid.

18 16 MOBNING 2008 svarer på, hvorvidt det også foregår i andre tidsrum, fx i timerne (jf. undersøgelsen fra 2004). Samtidig viser besvarelserne en andel ved ikke -svar, der springer i øjnene, hvilket indikerer, at der blandt eleverne hersker en stor usikkerhed omkring svaret til dette spørgsmål; med resultaterne fra undersøgelsen i 2004 in mente, er det muligvis valget mellem frikvartererne og timerne, der har været svært for eleverne, hvorfor de i stedet har valgt ved ikke -kategorien. I interviewene fortæller eleverne også, at meget mobning foregår i frikvartererne, men Kasper giver her et eksempel på, hvordan mobning kan foregå i timerne: Kasper: Det kan også godt ske i timerne, hvis de andre ikke vil være sammen med én eller sender blikke. Interviewer: Kan man godt vælge, hvem man vil og ikke vil arbejde sammen med? Kasper: Nej, men man kan udtrykke, at man ikke har lyst til det jo. Vi har også spurgt eleverne til den typiske lokalitet for mobning, og her ses det, at skolegården og klasseværelset er de steder, hvor mobning hyppigst foregår.at skolegården og klasseværelset er de typiske mobbersteder, ses også i Børnerådets tidligere mobbeundersøgelse fra TABEL 2. Hvor foregår mobningen for det meste? Ved ikke 33 % I skolegården 28 % I klasseværelset 19 % På gangen 9 % Andre steder 9 % På vej fra skole 1 % På toiletterne 1 % I kantinen 0,4 % På vej til skole 0,3 % Eftersom eleverne samtidig har svaret, at frikvartererne er det typiske tidsrum for mobning, så må man udlede herfra, at når knap hver femte svarer klasseværelset som det typiske mobbested, så er der i mange tilfælde tale om ophold i klasseværelset i frikvartererne og ikke timerne. Digital mobning tiden med mobning udvides Meget kommunikation og social interaktion foregår i dag i en digital sfære, nærmere betegnet via mobilen og Internettet. Ikke mindst blandt børn og unge er brugen af digitale medier udbredt i en udstrækning, der gør, at man her kan tale om et sted, man er tvunget til at opholde sig (et kendetegn ved mobning jf. definitionen).vi har derfor også spurgt eleverne til mobning i disse rum, og svarene viser, at mobningen også har fundet vej dertil.

19 MOBNING TABEL 3. På hvilken måde er du blevet mobbet? Pct. af alle Pct. af de elever der er blevet mobbet 11 Gennem sms er 8,0 % 16,2 % Gennem mms er 1,2 % 1,2 % Via opkald på mobil 3,2 % 6,9 % Gennem chat-sider 4,7 % 10,5 % Via mail 1,5 % 2,4 % Om end resultaterne viser, at den digitale mobning ikke foregår i et meget stort omfang, så er der alligevel heller ikke tale om usædvanligheder. Andelen af mobning i de digitale rum ligger meget på linje med Børnerådets tidligere undersøgelse fra Mobning via sms er og chat-sider foregår oftere blandt piger end drenge: 12 pct. af alle pigerne har oplevet mobning via sms, mens det gælder for 4 pct. af drengene, og på chat-sider er det 7 pct. af pigerne, der har oplevet mobning, mens andelen af drenge er 3 pct. 13 En undersøgelse fra 2004 om mobilmobning finder, at hele 53 pct. af eleverne i 6. til 10. klasse har oplevet at modtage en ubehagelig besked eller opringning, og hvor indholdet går på personen selv eller dennes venner (Frederiksen 2004 omtalt i Jespersen & Behrens Sivertsen (2005)). Dette er jo en langt højere andel end i denne undersøgelse, hvilket dels kan forklares ved, at der hovedsageligt er tale om ældre elever i Frederiksens undersøgelse, og dels at der spørges til enkeltstående hændelser, mens der i denne undersøgelse er spurgt til mobning. En undersøgelse fra Ålborg Universitetscenter 2005 finder, at andelen, der har været udsat for sms-mobning, ligger på to til tre procent (Rabøl Hansen 2005).Alt i alt synes billedet af digital-mobningens omfang at variere noget dog også afhængigt af, hvad der mere præcist undersøges og i hvilken aldersgruppe. På trods af at det i den kvantitative undersøgelse ses, at det ikke er så almindeligt at opleve mobning i digitale rum, så synes eleverne meget bevidste om, at der forekommer mobning disse steder. I interviewene såvel som i stilene dukker digital mobning op som emne på elevernes eget initiativ, dvs. uden at eleverne direkte er blevet spurgt til det. De interviewede elever fortæller om hårde beskeder og trusler over mobilen, og om venner der får nye profiler på chatsider, fordi de gamle profiler er fuldstændig smadrede : 11 Dem der har svaret ja til, at de er blevet mobbet på et tidspunkt i deres liv eller inden for de seneste par måneder. 12 Resultater fra undersøgelsen Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse: Pct. af dem som er blevet mobbet: Gennem sms er 12,8 pct., gennem mms er 1,8 pct., via opkald på mobil 8,7 pct., gennem chat-sider 9,1 pct. og via mail 2,6 pct. 13 Udvælges de elever, der er blevet mobbet, så ses den kønsmæssige fordeling at være: Sms: 24,0 pct. af pigerne og 7,1 pct. af drengene & på chatsider: 15,4 pct. af pigerne og 5,1 pct. af drengene Ved de øvrige typer af digital mobning ses ingen signifikante forskelle med hensyn til køn.

20 18 MOBNING 2008 Sofie: Der er også nogle, der mobber over Arto og mobilen og sådan noget. Interviewer: Hvordan gør man det? Sofie: Man skriver fx din fede so. Man skriver i hinandens gæstebøger, og hvis man så kender personen bag brugernavnet, så kan man gøre det. Peter: Der er også dem, altså hvor de får fat i ens kodeord, og så går de ind i profilen og skriver alt muligt om personen, altså alle mulige grimme ting om personen, der ejer profilen. I de stile om mobning, som vi har modtaget, nævnes mobilen og Internettet også i mange tilfælde som et medie for mobning. Her fortælles fx om, hvordan man kan udelukke folk fra samtalen, når man chatter på Internettet ved at give dem et kryds : Man kan sagtens få sine venner med til at følge efter andre og drille dem, og hvis der er nogen, man ikke kan lide, kan man bare sætte et kryds på dem, så kan de ikke sige noget til en Andre eksempler fra eleverne stile er: Mange der mobber over mobiltelefoner (pige, 6. klasse). Så kan man også mobbe udenfor skoletid. Man kan mobbe via mobil, internet, msn og arto (dreng, 6. klasse). Når du er fra 6-10 år begynder mobberiet i skolen og slutter i skolen. men når du er fra 11 til omkring 18 år er det i fritiden over sms, msn og arto det foregår (pige, 6. klasse). Mobning med sms er gør det derfor umuligt for ofrene at få fred. [ ] det er meget let at skrive en ubehagelig besked, når man ikke behøves at se den, man skriver til, i dine øjne (pige, 6. klasse). Som det bemærkes i det sidstnævnte citat ovenfor, så indeholder mobning via mobilen en lethed i form af, at mobberen undgår det ubehag, som kan opstå i en mobbesituation ved, at mobberen direkte bliver konfronteret med mobbeofferets reaktion. En anden interessant observation i samme citat er, at sms-mobning gør det umuligt for ofrene at få fred. Mobbezonen udvides altså med mobilen til også at foregå inden for hjemmets fire vægge og uden fysisk nærvær af gruppen; teknologien er her med til at ophæve kravet om tilstedeværelse i fysisk rum og tid, og det vil samtidig sige, at tiden med fred for mobning indskrænkes voldsomt. Mobningens hyppighed For at få viden om, hvor ofte mobning foregår i 6. klasse, har vi i spørgeskemaundersøgelsen spurgt til hyppigheden af mobning både på klasseniveau og på individniveau, og sidstnævnte i de forskellige mobberoller; dem der bliver mobbet, dem der mobber og dem der kigger på mobningen. Mobning i klassen Vi har spurgt eleverne til deres oplevelse af hyppigheden af mobning i klassen.

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Forskelligheder og fællesskab 2008

Forskelligheder og fællesskab 2008 Forskelligheder og fællesskab 2008 Forskelligheder og fællesskab 2008 Redaktion Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Anne-Julie Boesen Pedersen, Børnerådets sekretariat. Kvalitative

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 %

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 % Om venskab, drilleri og mobning Mobning foregår også i klasseværelset - tal og tendenser fra Børnerådets mobbeundersøgelse Når børn mobber hinanden, mobber de med meget personlige ting. Der mobbes mest

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole 25.09.08 Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre

Læs mere

Mobning 2004 En undersøgelse i 7. klasse

Mobning 2004 En undersøgelse i 7. klasse Mobning 2004 En undersøgelse i 7. klasse Undersøgelsen er foretaget i et samarbejde mellem: Børnerådet Vesterbrogade 35A 1620 København V Tlf.: 3378 3300 Fax: 3378 3301 E-mail: brd@brd.dk Hjemmeside: www.brd.dk

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge'

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Oktober 2010 Redaktion Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Trine Krab Nyby, Børnerådets

Læs mere

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Antimobbe-handleplan Med udgangspunkt i Bakkegårdsskolens værdier: Fælles ansvarlighed, tryghed, ligeværdighed og selvværd ønsker vi at lave en målrettet og systematisk

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0 Mobbeundersøgelse 1. Er du: Dreng 56.0% 1,040 Pige 44.0% 818 answered question 1,858 skipped question 0 2. Hvor gammel er du? 10 år eller yngre 8.6% 159 11 13.8% 257 12 16.0% 297 13 26.1% 485 14 14.2%

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

lærere og elever 2009

lærere og elever 2009 Relationer mellem lærere og elever 2009 en undersøgelse i 7. klasse en undersøgelse i 7. klasse De skal ikke begynde at gøre sådan, at vi er utilpas i skolen og sådan noget. (Pige, 7. klasse.) Hvis nu

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Afd. 3 uvm-undersøgelse

Afd. 3 uvm-undersøgelse Indhold Indhold... 1 Information... 3 Besvarelser medtaget i denne rapport... 3 Fysiske: Inventar... 4 Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig?... 4 Får du ondt i ryggen, når du sidder

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Mobning - må vi så være fri!

Mobning - må vi så være fri! Mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Nibe Skole Forord I sommeren 1999 blev der ved Nibe Skole nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med forslag til initiativer

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016 Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse 4. - 9. klasse 16 Spørgsmål 1: Jeg føler mig godt tilpas og har lyst til at komme i skole? 6 6 55 51 5 3 11 9 1 Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Spørgsmål 2:

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet Fri for Mobberi Konference den 9. september 2009 Red Barnet PROGRAM FOR FORMIDDAGEN kl. 13.20 14.00 kl. 14.00 14.10 kl. 14.10 15.00 Præsentation, introduktion og lidt viden om mobning Pause med kaffe Praksiserfaringer

Læs mere

Skolens holdning er, at vi ikke accepterer mobning Det er derfor af stor vigtighed, at vi på alle niveauer og blandt alle, såvel ansatte som elever

Skolens holdning er, at vi ikke accepterer mobning Det er derfor af stor vigtighed, at vi på alle niveauer og blandt alle, såvel ansatte som elever Skolens holdning er, at vi ikke accepterer mobning Det er derfor af stor vigtighed, at vi på alle niveauer og blandt alle, såvel ansatte som elever og forældre, er indstillet på aktivt at medvirke til

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2015 2. ÅRGANG 26. MAJ 2015 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING Når unge oplever mobning på nettet, reagerer

Læs mere

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission per Elevakti iteter co-funded by the European Commission Indhold 3Indledende aktiviteter Videofilmene Ekstra materiale 4 5 5 Evaluering en del af undervisningen 6 Vil du www-vide mere? I skal ikke nødvendigvis

Læs mere

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning.

Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning. Trivselsplan Forord Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning. Ingen plan kan garantere at mobning ikke opstår. Men erfaring bl.a. fra Sverige viser, at en systematisk plan,

Læs mere

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2011 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Farrington D P, Ttofi M M: School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization. Campbell Collaboration,

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 4. - 6. klasse 2009 Hold: 4., 5., 6. Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 11 Er du glad for din skole? 17 / 36.17% 26 / 55.32% Ikke

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Kroghs Forlag Indhold 7 Forord Birgit Madsen 11 Frosset ude Lotte, 13 år 17 Totalt ydmyget Nikolaj, 15 år 21 Jeg flippede ud Jeanne, 12

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Trivsel i folkeskolen, 2015

Trivsel i folkeskolen, 2015 Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR

BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2015 2. ÅRGANG DECEMBER 2015 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR De fleste unge synes, det er

Læs mere

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5

Læs mere

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri!

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Bislev Landsbyordning Forord I sommeren 1999 blev der ved Bislev Skole nedsat en arbejdsgruppe,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Resultater af trivselsmåling

Resultater af trivselsmåling Punkt 6. Resultater af trivselsmåling - 2015 2014-34006 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget oientering, resultaterne af trivselsmålingen 2015. Beslutning: Til orientering kl. 08.30 Side 1 af

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Indhold Indhold... 1 Blandet... 4 er du tilfreds med at gå på Rathlouskolen?... 4 vil du anbefale en ven at gå på Rathlouskolen?... 5 Føler du, at skolen hjælper dig

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd Sundhedsplejerskens undervisningsplan Sundhedspædagogisk tilbud i 6. klasse 2014-2015 Et samarbejde mellem sundhedsplejen og SSP i Silkeborg Kommune Indhold

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Stress og mobning Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret lørdag 26. juli 2008 Det defineres som mobning når en person eller en gruppe regelmæssigt og over længere tid udsætter

Læs mere

Handleplan i tilfælde af mobning

Handleplan i tilfælde af mobning Handleplan i tilfælde af mobning Tove Ditlevsens Skole 1 Trivsel og mobning. Tove Ditlevsens Skole marts 2009 Vi sætter elevernes trivsel højt, og anser mobning af alle slags som en yderst alvorlig sag,

Læs mere

M O B B E P O L I T I K

M O B B E P O L I T I K Alle børn har ret til god trivsel Indhold Forord til s mobbepolitik.3 1. Hvad forstår vi ved mobning..4 2. arbejder både forbyggende og indgribende overfor mobning.5 3. Forebyggelse af mobning..6 3.a Hvad

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Er du glad for at gå i skole?

Er du glad for at gå i skole? 1 UNDERVISNINGSMILJØVURDERING April 2 Lyne Friskole har foretaget ny undervisningsmiljøvurdering og denne gang har vi valgt at foretage den blandt skolens yngste elever, fra Børnehaveklassen til og med

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 3. årg.2009 3a, 3b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for din skole? Ja, altid 15 / 46.88% Ja, for det meste

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling, Aalborg Kommune og hele

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1

Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 2 Indhold: FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 UNDERSØGELSESPROCEDURE... 3 Spørgeskema... 3 Svarprocent... 4 Anonymitet...

Læs mere

Børn og unges digitale liv

Børn og unges digitale liv Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale

Læs mere

Hornbæk Skole august 2016

Hornbæk Skole august 2016 Hornbæk Skole august 2016 På Hornbæk Skole tolererer vi ikke mobning - fordi vi prioriterer et godt skolemiljø højt og - fordi trivsel er en forudsætning for udvikling og læring. Begrundelse: Trivsel er

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

lyngholm skolens antimobbe politik

lyngholm skolens antimobbe politik lyngholm skolens antimobbe politik Lyngholmskolen skal være et rart sted at være for at kunne være et godt sted at lære. Derfor accepteres mobning ikke. Når vi bliver bekendt med mobning, imødegår vi den

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere