Sammen mod mobning -FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen mod mobning -FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED"

Transkript

1 Børnerådets undersøgelse foretages i forbindelse med kampagnen Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed der er iværksat af Undervisningsministeriet og Skolestyrelsen i samarbejde med BUPL, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, DR, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Danske Skoleelever, KL, Mary Fonden, Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Skolelederne og Skole og Samfund. Sammen mod mobning -FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED

2

3 Mobning 2008

4 Mobning 2008 Redaktion Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Anne-Julie Boesen Pedersen, Børnerådets sekretariat. Kvalitative interview Anne-Julie Boesen Pedersen, Børnerådets sekretariat. Udgiver Børnerådet Vesterbrogade 35 A 1620 København V Tlf Grafisk design: Oktan, Peter Waldorph Tryk: Socialministeriet ISBN: oplag marts eksemplarer Rapporten kan downloades eller bestilles via Rapporten er gratis. Dog betales ved forsendelse et ekspeditionsgebyr på 20 kr., og porto hvis forsendelsen overstiger 15 kr.

5 MOBNING Indhold Forord / 5 Sammenfatning / 7 Introduktion til undersøgelsen / 11 Hvad er mobning / 13 Mobning - hvor og hvornår / 15 Mobningens hyppighed / 18 Former for mobning / 27 Mobning hvad og hvorfor? / 29 Mobberoller - hvem er hvem / 33 Karakteristik af den der bliver mobbet, den der mobber og den der bare kigger på / 35 Mobningens konsekvenser / 39 Holdninger til mobning: Det er ikke ok / 43 Nogen at snakke med? / 45 Er mobning et emne på skolen? / 47 Anti-mobning hvem og hvordan og vides det? / 49 Afrunding / 55 Anvendt litteratur / 57 Metode-appendiks / 59

6

7 MOBNING Forord Mobning har betydning for mange børns liv. Mobning er et udbredt fænomen blandt børn i Danmark; ikke blot forekommer det i et betydeligt omfang, mobning har også alvorlige følger for de involverede børn og unge. Sagt med børnenes ord: Mobning er det værste jeg ved, fordi man bliver så ked af det og ulykkelig (dreng, 6. klasse). At blive mobbet er noget, som virkelig printer sig ind, hos den der bliver det. Man kan faktisk godt sige, at det giver ar på sjælen (pige, 6. klasse). At blive mobbet er skrækkeligt. Børn og unge får det dårligt og får ondt i maven (pige, 6. klasse). Der er ingen tvivl om, at mobning er et alvorligt problem for mange børn og unge i Danmark, og for Børnerådet er mobning derfor også et væsentligt område at fokusere på. Mobning er et fænomen, som optager Børnerådet nu såvel som tidligere. Rådet har tidligere undersøgt mobning; i 5. klasse i 1999, i 7. klasse i 2004 og i 9. klasse i 2006 og nu her i 2008 har vi via Børnerådets Børne- og Ungepanel, som aktuelt set består af 6. klasseelever, fået indblik i deres oplevelser af mobning. Børnerådet taler børns sag, og derfor ønsker vi med denne undersøgelse, der både er baseret på spørgeskemabesvarelser, stile og interview, at videregive børns perspektiver på mobning. Rapporten rummer både en redegørelse for mobningens hyppighed, dens former og konsekvenser samt elevernes holdning til mobning og ikke mindst deres forslag til, hvad der kan gøres for at bekæmpe mobning.at se mobning med elevernes øjne har bidraget til en nuanceret forståelse af børns oplevelser af mobning, og heri ligger også vigtige budskaber til de voksne. Indsatsen mod mobning har betydet, at mobning er mindre udbredt i dag end førhen, og denne undersøgelse viser, at det lavere niveau holder. Men stadig er det alt for mange børn, der oplever den alvorlige virkelighed med mobning. Af børnenes fortællinger fremgår det, at man bør være opmærksom på den nye i klassen, da det fremtræder som en meget udsat position, når det kommer til mobning. Samtidig viser undersøgelsen, at børn, der er involveret i mobning, ikke trives i skolen i samme omfang som andre. Og ikke mindst er der alt for mange, der ikke ved, hvad de skal stille op i en mobbesituation. Børnene bidrager også med mange og gode råd og erfaringer til at bekæmpe mobning, og heri tildeles både tilskuere til mobning, forældre og lærere væsentlige roller. Eleverne husker os også på, at voksne bør være forbilleder, men at det ikke altid er tilfældet.

8 6 MOBNING 2008 Der er fortsat behov for en indsats mod mobning, og Børnerådet håber, at denne undersøgelse, som også er en del af Undervisningsministeriets og Skolestyrelsens kampagne Sammen mod mobning, kan hjælpe til at bekæmpe mobning. Slutteligt en kæmpe tak til alle de børn der har medvirket ved at videregive deres oplevelser og erfaringer med mobning. Charlotte Guldberg Børnerådets formand

9 MOBNING Sammenfatning Eleverne synes generelt set at have godt begreb om, hvad mobning er for en størrelse, og hvad det ikke er, heriblandt sondringen til drillerier. Til gengæld synes der ikke at være en klar opfattelse blandt eleverne om, hvorvidt mobningen er tilsigtet eller ej. Mobning foregår hyppigst i skoletiden, mere præcist i frikvartererne, og det typiske sted er især skolegården og dernæst klasseværelset. Den digitale mobning synes ikke at være voldsomt udbredt, men omvendt er der heller ikke tale om usædvanligheder. Mobning via sms og chat-sider foregår oftere blandt piger end drenge. På trods af at det i den kvantitative undersøgelse ses, at det ikke er helt så almindeligt at opleve mobning i digitale rum, så synes eleverne meget bevidste om, at der forekommer mobning disse steder. Eleverne fortæller, at digital mobning indeholder en lethed, idet den direkte konfrontation undgås og at tiden med helle fra mobning indskrænkes; man kan ikke længere ånde lettet op, når skoleklokken ringer ud. En tredjedel (32 %) af eleverne svarer, at de på et tidspunkt i deres liv har været udsat for mobning 1. Afgrænset til den mere aktuelle mobning, dvs. inden for de seneste to måneder, viser besvarelserne, at omtrent hver fjerde elev har oplevet at være udsat for mobning, en ud af 11, dvs. et par stykker i hver klasse, har oplevet mobning mindst et par gange om måneden og en ud af 25, ca. en i hver klasse, oplever mobningen ugentligt. Undersøgelser har vist en reduktion i mobningens udbredelse i løbet af de seneste ti år. Sammenlignes resultaterne fra denne undersøgelse med den seneste HBSC 2 -undersøgelse fra 2006, viser der sig ikke et yderligere mærkbart fald i andelen, som oplever at være udsat for mobning, men omvendt set synes det lavere niveau at holde. Hver femte elev svarer, at de på et tidspunkt i deres liv har gjort sig erfaringer med at mobbe (52 pct. nej og 28 pct. ved ikke), og denne andel synes at stige i takt med, at elevernes alder stiger.aktuelt set, dvs. inden for de seneste par måneder, er det hver fjerde, der svarer, at de mere eller mindre hyppigt har mobbet andre 3. Sammenlignes besvarelserne med resultaterne fra Børnerådets tidligere undersøgelser om mobning (7. klasse i 2004 og i 9. klasse i 2006) ses det, at mobning ikke blot udøves af flere jo ældre de bliver, men også hyppigere. Ved en sammenligning af mobbeofrene og mobberne fremgår det, at der er sammenhæng mellem disse grupper; jo mere man selv bliver mobbet, des større er sandsynligheden for, at man også selv mobber andre. 4 1 Godt halvdelen (51 pct.) svarer nej, og de resterende svarer ved ikke (17 pct.). 2 Health Behaviour in School-aged Children (se også 3 Til dette spørgsmål hører ikke en ved ikke -kategori. 4 Eller omvendt kausaliteten, dvs. årsagssammenhæng og hvad der kommer først tidsmæssigt, er ikke kendt.

10 8 MOBNING 2008 En sammenligning, af hvor ofte eleverne i løbet af de seneste par måneder befinder sig i en af de tre mobberoller henholdsvis mobber, mobbeoffer og tilskuer viser, at der er flest, der indtager tilskuerrollen. Tilskuere til mobning er ikke én homogen gruppe, men kan opdeles mht. partiskhed. Den typiske opfattelse blandt eleverne er, at tilskuerne fremtræder upartiske, og dette fordi de er bange for selv at blive det næste offer. På linje med resultater fra Børnerådets tidligere undersøgelser om mobning ses det af elevernes besvarelser, at den typiske form for mobning er verbal. Det fremgår også, at der er forskel på hvilke former for mobning, der er på spil mellem henholdsvis drenge og piger flere piger end drenge svarer, at de er blevet mobbet ved, at deres udseende er blevet kommenteret, at de er blevet holdt udenfor og at de har oplevet generelt nedladende udtryk om deres person. I interviewene ses der samtidig en opfattelse af, at mobning blandt piger er strengere end blandt drenge. Klassens tolerancegrad kan betragtes som en vigtig faktor ved forekomsten af mobning. Både dem, der oplever at blive mobbet, og dem, der svarer, at de mobber, oplever en mindre grad af accept af forskellighed i klassen sammenlignet med de øvrige Hvad der mobbes med, er det anderledes; det der skiller sig ud, og afvigelserne angår ofte det ydre. Hvad det mere præcist handler om er meget varierende.ankommer man som ny i klassen, synes der at være meget fokus rettet mod denne persons eventuelle afvigelser. De forskellige mobbepositioner - dem der mobber, dem der bliver mobbet og dem der bare kigger på karakteriseres af eleverne forskelligt med hensyn til blandt andet selvværd og status i gruppen. Det handler om de stærke eller de populære, der mobber de mindre stærke eller de mindre populære om kongen og dronningen, om ændringer i positionerne i klassen. Den nye i klassen opleves som en meget udsat position i forhold til mobning; ikke blot er der meget fokus på denne person og eventuelle afvigelser, samtidig er den nyankomne i udgangspunktet i en ene-position og har derfor ikke vennerne til at bakke sig op. Dem, der svarer, at de er indblandet i mobning på den ene eller anden facon ved at mobbe, at blive mobbet eller at kigge på kan karakteriseres på forskellig vis, men indgår man i en mobberolle, så er der større sandsynlighed for, at man også oplever at befinde sig i de øvrige mobberoller, og flere af de samme kendetegn ses også ved mere end én mobberolle. De tre indblandede roller synes at dele en mere negativ opfattelse af at gå i skole og af klassens sociale miljø og tolerance, og to af mobberollerne nemlig dem, der svarer, at de mobber og dem, der svarer, at de bliver mobbet synes at have mindre gode faglige færdigheder end de øvrige. Der tegner sig altså samlet set et billede af nogle elever, som ikke trives så godt i skolen. Følgerne af mobning er mange og forskelligartede. Nogle få af eleverne omtaler konsekvenser for mobberen, men langt de fleste er inde på følger for mobbeofferet, og det handler om selvværd og det indre, man bliver indelukket, man bliver rigtig ked af det og får ondt i maven, det går ud over forholdet til skolen og til klassen, man føler sig ensom og det er ikke noget, der hurtigt er overstået; det er følelser der varer ved.

11 MOBNING Elevernes holdning til mobning er meget klar: Det er ikke okay. Men spørges der lidt mere differentieret, så falder andelen af modstandere alligevel noget. Mere end hver fjerde elev erklærer sig mere eller mindre enig i, at mobning er en naturgiven tilstand og signalerer herved en manglende tro på forandring. Mobning er alt andet end rart for de involverede, og derfor er det væsentligt, at de børn og unge, der er indblandet i mobning, har nogen at betro sig til.venner og forældre er de absolut foretrukne personer at henvende sig til, men undersøgelsen viser også, at cirka en person i hver klasse (5 pct.) oplever, at de ikke har nogen at tale med. Almindeligvis synes eleverne at have kendskab til regler på skolen mod mobning (71 pct. svarer bekræftende, 22 pct. ved ikke og 7 pct. svarer nej) og til regler i klassen om, hvordan man skal omgås hinanden (78 pct. svarer ja, 14 pct. ved ikke og 9 pct. nej). Eleverne er også blevet spurgt, om mobning er et emne der tales om. Knap en tredjedel svarer sjældent eller aldrig til dette spørgsmål, men i de klasser, hvor der foregår mobning, tales der også oftere om det. Til spørgsmålet ved du, hvad du skal gøre, når du oplever andre bliver mobbet svarer 73 pct. ja, mens de resterende 27 pct. svarer nej, og hvis det angår én selv, så er andelen, der ikke ved, hvad de skal stille op, på 29 pct. En sammenligning viser, at jo mere der tales om mobning i klassen, des bedre rustet giver eleverne udtryk for at være i en mobbesituation. Også kendskab til regler på skolen og i klassen mod mobning hænger positivt sammen med, at eleverne giver udtryk for, at de ved, hvad de skal stille op i situationer med mobning. Samlet set fremgår det af elevernes forslag til, hvad man kan gøre for at stoppe mobning, at alle har et ansvar for at agere mod mobning; man skal ikke bare acceptere mobning, hverken som offer eller tilskuer, men man skal sige fra enten selv eller ved at kontakte en voksen. Og både samfundet overordnet set, skolerne, lærerne og forældrene rådes af eleverne til at være opmærksomme på mobning og gøre en indsats.

12

13 MOBNING Introduktion til undersøgelsen Denne rapport bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel, som aktuelt udgøres af ca elever i 6. klasse. Resultaterne fra denne undersøgelse er såvel suppleret som uddybet via interview med 7 elever fra 6. klasse på to forskellige skoler. Yderligere indgår der i rapporten uddrag fra stile, som Børnerådet har modtaget i forbindelse med Undervisningsministeriets og Skolestyrelsens kampagne Sammen mod mobning, som denne rapport også er en del af. I sammenligningsmæssigt øjemed inddrages der i denne rapport også resultater fra tidligere undersøgelser om mobning i Børnerådets Børne- og Ungepanel (Mobning 2004 en undersøgelse i 7. klasse & Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 5 ). Se i øvrigt metodeappendiks. Den kvalitative undersøgelse Interview Skole 1 Fokusgruppeinterview med Sofie,Anne og Peter. 6 Skole 2 Fokusgruppeinterview med Kasper, Jesper, Mette og Stine. Stile: 103 stile fra 7 forskellige 6. klasser. Baggrundsoplysninger fra den kvantitative undersøgelse Køn En meget ligelig fordeling af køn; 51 pct. piger og 49 pct. drenge. Alder Etnicitet Familietype Tre fjerdedele, og dermed størsteparten af respondenterne, er 12 år gamle, og de fleste af de øvrige er 13 år (23 pct.). Kun få af respondenterne er uden for denne aldersgruppe. Vi har valgt at spørge til elevernes etniske baggrund via spørgsmål, der angår sprog, der tales i hjemmet pct. svarer, at der tales dansk det meste af tiden i hjemmet, mens 9 pct. angiver et andet sprog. De fleste, nemlig knap ni ud af ti bor sammen med søskende 8, 8 pct. har søskende, men bor ikke sammen med dem, og de resterende 5 pct. angiver, at de 5 Som nævnt i forordet foretog Børnerådet også en undersøgelse af mobning i 1999 blandt 5. klasser undersøgelsen omhandler i ligeså høj grad drilleri som mobning, og adskiller sig dermed fra de senere undersøgelser foretaget i Børnerådets Børne- og ungepanel, hvilket er årsagen til at resultater fra undersøgelsen ikke inddrages i denne rapport på linje med undersøgelserne fra 2004 og De interviewede elever optræder i rapporten med fiktive navne. 7 Der ligger flere overvejelser bag dette valg. Dels er det ikke muligt for børn i den aldersgruppe at svare på deres forældres fødeland og statsborgerskab, og dels vælges bl.a. dette spørgsmål som afgrænsning af etnisk baggrund i PISA Etnisk pct. bor sammen med ældre søskende, 35 pct. med yngre søskende og 18 pct. både og (ældre og yngre søskende).

14 12 MOBNING 2008 ikke har nogen søskende. Mht. de voksne i hjemmet er det hyppigst forekommende, at eleven bor sammen med begge forældre, enten hele tiden (71 pct.) eller skiftevis hos hver (10 pct.). 10 pct. bor med den ene af forældrene, og denne er den eneste voksne i hjemme, mens 8 pct. bor sammen med den ene forælder og dennes kæreste/ ægtefælle. De øvrige elever, som tilsammen udgør én pct., bor hos plejeforældre, på institution eller hos andre.

15 MOBNING Hvad er mobning når et fællesskab ikke er for alle I et teoretisk perspektiv kan mobning defineres som gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig (Rabøl Hansen (2005):16). Mobning er altså et gruppefænomen forstået ved, at det er en gruppe, der udøver handlingen over for et enkeltstående individ, som herved bliver ekskluderet fra gruppen. Dette kendetegn ved mobning genfindes i interviewene og stilene fra 6. klasseeleverne. Spurgt til hvad mobning er for en størrelse, svarer Sofie: For mig er mobning, når man rotter sig sammen mod en. Som det fremgår af definitionen, er der ved mobning ikke tale om enkeltstående episoder, men kontinuerlige handlinger. Også dette kendetegn ved mobning synes kendt af eleverne, fx siger Mette: Er mobning ikke sådan noget med, at nogle bliver holdt ude eller drillet tit. Og det gentager sig. Yderligere fremgår det af ovenstående definition af mobning, at handlingerne foregår i rum, som mobbeofferet ikke bare uden videre kan forlade, fx skolen. Som Peter fortæller os i et interview: Jeg synes, at det er meget i skolen. Det er det, man hører mest om. Nede i sådan nogle lukkede gange og lignende hvor der ikke er nogen lærere. At mobning kan angå forfølgelse såvel som udelukkelse er heller ikke en ukendt sag for eleverne. Sagt med deres ord: Mobning er, når et fællesskab ikke er for alle Når nogen holdes udenfor. Måske hvis man bliver slået, sladret om eller gjort nar af, eller kaldt øgenavne (dreng, 6. klasse). Generelt set synes eleverne at have et godt begreb om, hvad mobning er for en størrelse. Erfaringer fra andre undersøgelser viser også, at elever i den aldersgruppe har en god forståelse af mobning som begreb (Andersen & Kjærulff 2003). Set i et rettighedsmæssigt perspektiv er der flere artikler i Børnekonventionen 9 en konvention der er af stor betydning for Børnerådets arbejde som omhandler beskyttelse af børn i situationer nært knyttet til mobning; alle børn har ret til beskyttelse mod ulovlige angreb på sin ære eller omdømme (artikel 16), mod alle former for fysisk og psykisk vold (artikel 19), og yderligere skal disciplinen i skolen administreres på en måde, der tilgodeser barnets værdighed som menneske (artikel 28). At drille eller at mobbe At mobbe er ikke det samme som at drille. Mobning adskiller sig fra drillerier ved, at drillerier kan forekomme mere sporadisk, mens mobning netop er karakteriseret ved at ske systematisk. Drillerier sker heller ikke med eksklusion fra fællesskabet for øje, men kan derimod signalere inklusion og foregå i en mere kærlig tone (Rabøl Hansen 2005).Ved drilleri er der altså ikke tale om en asymmetrisk magtrelation, som er tilfældet ved mobning. Denne forskel på drilleri og mobning er også kendt hos de elever, som vi har interviewet eller fået stile fra: 9 FN s Konvention om Barnets Rettigheder

16 14 MOBNING 2008 Jeg synes også at mange misbruger ordet mobning. Fx mente en fra min gamle klasse, at hun var blevet mobbet, selvom hun bare var blevet drillet lidt (pige, 6. klasse). Interviewer: Hvad er forskellen på at drille og mobbe? Jesper: Drille det er kun et par gange. Mette: Man kan drille på en sød måde, og det kan være for sjov. Man kan høre på stemmerne, at det er for sjov, og bagefter siger man det var bare for sjov. Men mobning er meget sådan negativ, og det er ikke skægt. Drilleri foregår mellem venner, og meningen er oftest positiv ( ) Signalet er: vi driller dig, fordi vi hører sammen og har det godt sammen ( ) Mobning har det modsatte signal: vi mobber dig, fordi vi ikke vil være sammen med dig meningen er negativ. Nogen gange kan grænserne mellem drilleri og mobning være utydelige. Det kan godt være, at den tykke dreng griner af vittighederne om tyksakken, men i virkeligheden oplever det som mobning (pige, 6. klasse). Sondringen mellem drilleri og mobning synes kendt blandt eleverne, men nogle gange kan der være tale om en gråzone, fortæller de; når der er forskel på hensigten med handlingen og forståelsen heraf. Ved man, om man mobber? I nogle definitioner af mobning karakteriseres mobning ved at være handlinger, hvis konsekvens i form af krænkelse eller ubehag for offeret er tilsigtet (se fx Farrington 1993 eller Olweus 1994). Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at der ikke eksisterer en entydig opfattelse blandt eleverne om, hvorvidt mobningen er tilsigtet eller ej. Vi har spurgt eleverne tror du, at man altid ved, om man mobber andre, og til dette svarer mindre end hver femte (19 pct.) ja, mens størsteparten (53 pct.) svarer nej, og de resterende 28 pct. svarer ved ikke. Også i interviewene og stilene forekommer denne tvetydighed: Kasper: Det er bevidst dem, der gør det, de gør det med vilje, hvorimod drille kan godt være, uden man mener noget med det. Interviewer: Kan man godt komme til at mobbe, uden man selv er klar over det? Kasper: Nej. Eller det kan man måske godt, men så er det ikke rigtig at mobbe. Stine: Det kan man på en måde godt. Hvis man nu siger noget for sjov, men de andre opfatter det som noget andet og bliver meget kede af det.[ ] Jesper: Nogle gange glemmer folk også at sige, at det er for sjov, eller lige at smile, så man ved det. Og hvis man gør det tit, så bliver det jo til mobning, bare ikke bevidst, fordi de glemmer at sige at det er for sjov, så man tror, at det er med vilje,. Fx var der også nogle gange nogle der ikke vidste at de mobbede andre. De havde måske bare kaldt dem noget de syntes lød sødt, som et kælenavn, og så den anden troede det var et øgenavn. Man ved jo aldrig om fx når man kalder nogen noget, om de kan lide det. Derfor kan det også være en god idé at snakke om det, sådan hvad man gerne vil kaldes, og hvad man ikke vil kaldes (pige, 6. klasse).

17 MOBNING Jeg har prøvet selv at mobbe, hvor jeg bare ikke rigtigt vidste, det var mobning det var mere for sjov drilleri og personen sagde aldrig noget til det. Men jeg fandt ud af at personen ikke kunne lide det, og at personen blev ked af det. Det var selvfølgelig dumt og jeg gjorde det ikke mere (dreng, 6. klasse). Eleverne fortæller os her, at der kan ske misforståelser hinanden imellem, så det er væsentligt at tydeliggøre, at det handler om for sjov drillerier via smil, bemærkninger eller ved at tale om det. Mobning - hvor og hvornår Som det fremgik af den teoretiske definition af mobning, så forekommer mobning et sted, som personen ikke bare uden videre kan forlade. Hermed menes, at mobning typisk vil foregå i sociale sammenhænge, som personen ikke bare sådan kan fravælge, fx skolen (Rabøl Hansen 2005). Frikvartererne ikke en pause fra mobning At mobning i vid udstrækning florerer i skolen er også et billede, der fremkommer i denne undersøgelse. I spørgeskemaundersøgelsen er eleverne blevet spurgt til, hvornår mobningen for det meste foregår. TABEL 1. Hvornår foregår mobningen for det meste? I frikvartererne 58 % Ved ikke 31 % Efter skoletid 8 % I timerne 2 % Før skoletid 1 % Som det fremgår af elevernes svar, er den typiske mobbetid en del af skoletiden, nemlig frikvartererne. At pausen fra timerne ikke er pause fra mobning er et resultatet, der også ses i Børnerådets tidligere undersøgelse om mobning i 7. klasse fra Den tidligere undersøgelse viste, at meget mobning også foregår i timerne. Denne forskel skal ses i en kontekst af, at eleverne i den tidligere undersøgelse havde mulighed for at vælge mere end én svarkategori, samt at spørgsmålet var anderledes formuleret i den tidligere undersøgelse. 10 At frikvartererne i denne undersøgelse skiller sig markant ud fra de øvrige kategorier viser, at eleverne har en opfattelse af frikvartererne som det typiske tidsrum for mobning, men man skal være opmærksom på, at eleverne svarer på, hvornår mobning for det meste foregår, dvs. at de ikke 10 I undersøgelsen i 2004 var spørgsmålet Hvornår bliver du mobbet?. Spørgsmålet angår altså ikke det typiske tidsrum for mobning, ligesom spørgsmålet kun er henvendt til mobbeofrenes oplevelse, mens der i denne undersøgelse spørges til alle elevernes oplevelse.vælges de elever, der aktuelt set mobbes i denne undersøgelse, bliver svarfordelingen: 66 pct. frikvartererne, 18 pct. ved ikke, 9 pct. efter skoletid, 4 pct. i timerne og 3 pct. før skoletid.

18 16 MOBNING 2008 svarer på, hvorvidt det også foregår i andre tidsrum, fx i timerne (jf. undersøgelsen fra 2004). Samtidig viser besvarelserne en andel ved ikke -svar, der springer i øjnene, hvilket indikerer, at der blandt eleverne hersker en stor usikkerhed omkring svaret til dette spørgsmål; med resultaterne fra undersøgelsen i 2004 in mente, er det muligvis valget mellem frikvartererne og timerne, der har været svært for eleverne, hvorfor de i stedet har valgt ved ikke -kategorien. I interviewene fortæller eleverne også, at meget mobning foregår i frikvartererne, men Kasper giver her et eksempel på, hvordan mobning kan foregå i timerne: Kasper: Det kan også godt ske i timerne, hvis de andre ikke vil være sammen med én eller sender blikke. Interviewer: Kan man godt vælge, hvem man vil og ikke vil arbejde sammen med? Kasper: Nej, men man kan udtrykke, at man ikke har lyst til det jo. Vi har også spurgt eleverne til den typiske lokalitet for mobning, og her ses det, at skolegården og klasseværelset er de steder, hvor mobning hyppigst foregår.at skolegården og klasseværelset er de typiske mobbersteder, ses også i Børnerådets tidligere mobbeundersøgelse fra TABEL 2. Hvor foregår mobningen for det meste? Ved ikke 33 % I skolegården 28 % I klasseværelset 19 % På gangen 9 % Andre steder 9 % På vej fra skole 1 % På toiletterne 1 % I kantinen 0,4 % På vej til skole 0,3 % Eftersom eleverne samtidig har svaret, at frikvartererne er det typiske tidsrum for mobning, så må man udlede herfra, at når knap hver femte svarer klasseværelset som det typiske mobbested, så er der i mange tilfælde tale om ophold i klasseværelset i frikvartererne og ikke timerne. Digital mobning tiden med mobning udvides Meget kommunikation og social interaktion foregår i dag i en digital sfære, nærmere betegnet via mobilen og Internettet. Ikke mindst blandt børn og unge er brugen af digitale medier udbredt i en udstrækning, der gør, at man her kan tale om et sted, man er tvunget til at opholde sig (et kendetegn ved mobning jf. definitionen).vi har derfor også spurgt eleverne til mobning i disse rum, og svarene viser, at mobningen også har fundet vej dertil.

19 MOBNING TABEL 3. På hvilken måde er du blevet mobbet? Pct. af alle Pct. af de elever der er blevet mobbet 11 Gennem sms er 8,0 % 16,2 % Gennem mms er 1,2 % 1,2 % Via opkald på mobil 3,2 % 6,9 % Gennem chat-sider 4,7 % 10,5 % Via mail 1,5 % 2,4 % Om end resultaterne viser, at den digitale mobning ikke foregår i et meget stort omfang, så er der alligevel heller ikke tale om usædvanligheder. Andelen af mobning i de digitale rum ligger meget på linje med Børnerådets tidligere undersøgelse fra Mobning via sms er og chat-sider foregår oftere blandt piger end drenge: 12 pct. af alle pigerne har oplevet mobning via sms, mens det gælder for 4 pct. af drengene, og på chat-sider er det 7 pct. af pigerne, der har oplevet mobning, mens andelen af drenge er 3 pct. 13 En undersøgelse fra 2004 om mobilmobning finder, at hele 53 pct. af eleverne i 6. til 10. klasse har oplevet at modtage en ubehagelig besked eller opringning, og hvor indholdet går på personen selv eller dennes venner (Frederiksen 2004 omtalt i Jespersen & Behrens Sivertsen (2005)). Dette er jo en langt højere andel end i denne undersøgelse, hvilket dels kan forklares ved, at der hovedsageligt er tale om ældre elever i Frederiksens undersøgelse, og dels at der spørges til enkeltstående hændelser, mens der i denne undersøgelse er spurgt til mobning. En undersøgelse fra Ålborg Universitetscenter 2005 finder, at andelen, der har været udsat for sms-mobning, ligger på to til tre procent (Rabøl Hansen 2005).Alt i alt synes billedet af digital-mobningens omfang at variere noget dog også afhængigt af, hvad der mere præcist undersøges og i hvilken aldersgruppe. På trods af at det i den kvantitative undersøgelse ses, at det ikke er så almindeligt at opleve mobning i digitale rum, så synes eleverne meget bevidste om, at der forekommer mobning disse steder. I interviewene såvel som i stilene dukker digital mobning op som emne på elevernes eget initiativ, dvs. uden at eleverne direkte er blevet spurgt til det. De interviewede elever fortæller om hårde beskeder og trusler over mobilen, og om venner der får nye profiler på chatsider, fordi de gamle profiler er fuldstændig smadrede : 11 Dem der har svaret ja til, at de er blevet mobbet på et tidspunkt i deres liv eller inden for de seneste par måneder. 12 Resultater fra undersøgelsen Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse: Pct. af dem som er blevet mobbet: Gennem sms er 12,8 pct., gennem mms er 1,8 pct., via opkald på mobil 8,7 pct., gennem chat-sider 9,1 pct. og via mail 2,6 pct. 13 Udvælges de elever, der er blevet mobbet, så ses den kønsmæssige fordeling at være: Sms: 24,0 pct. af pigerne og 7,1 pct. af drengene & på chatsider: 15,4 pct. af pigerne og 5,1 pct. af drengene Ved de øvrige typer af digital mobning ses ingen signifikante forskelle med hensyn til køn.

20 18 MOBNING 2008 Sofie: Der er også nogle, der mobber over Arto og mobilen og sådan noget. Interviewer: Hvordan gør man det? Sofie: Man skriver fx din fede so. Man skriver i hinandens gæstebøger, og hvis man så kender personen bag brugernavnet, så kan man gøre det. Peter: Der er også dem, altså hvor de får fat i ens kodeord, og så går de ind i profilen og skriver alt muligt om personen, altså alle mulige grimme ting om personen, der ejer profilen. I de stile om mobning, som vi har modtaget, nævnes mobilen og Internettet også i mange tilfælde som et medie for mobning. Her fortælles fx om, hvordan man kan udelukke folk fra samtalen, når man chatter på Internettet ved at give dem et kryds : Man kan sagtens få sine venner med til at følge efter andre og drille dem, og hvis der er nogen, man ikke kan lide, kan man bare sætte et kryds på dem, så kan de ikke sige noget til en Andre eksempler fra eleverne stile er: Mange der mobber over mobiltelefoner (pige, 6. klasse). Så kan man også mobbe udenfor skoletid. Man kan mobbe via mobil, internet, msn og arto (dreng, 6. klasse). Når du er fra 6-10 år begynder mobberiet i skolen og slutter i skolen. men når du er fra 11 til omkring 18 år er det i fritiden over sms, msn og arto det foregår (pige, 6. klasse). Mobning med sms er gør det derfor umuligt for ofrene at få fred. [ ] det er meget let at skrive en ubehagelig besked, når man ikke behøves at se den, man skriver til, i dine øjne (pige, 6. klasse). Som det bemærkes i det sidstnævnte citat ovenfor, så indeholder mobning via mobilen en lethed i form af, at mobberen undgår det ubehag, som kan opstå i en mobbesituation ved, at mobberen direkte bliver konfronteret med mobbeofferets reaktion. En anden interessant observation i samme citat er, at sms-mobning gør det umuligt for ofrene at få fred. Mobbezonen udvides altså med mobilen til også at foregå inden for hjemmets fire vægge og uden fysisk nærvær af gruppen; teknologien er her med til at ophæve kravet om tilstedeværelse i fysisk rum og tid, og det vil samtidig sige, at tiden med fred for mobning indskrænkes voldsomt. Mobningens hyppighed For at få viden om, hvor ofte mobning foregår i 6. klasse, har vi i spørgeskemaundersøgelsen spurgt til hyppigheden af mobning både på klasseniveau og på individniveau, og sidstnævnte i de forskellige mobberoller; dem der bliver mobbet, dem der mobber og dem der kigger på mobningen. Mobning i klassen Vi har spurgt eleverne til deres oplevelse af hyppigheden af mobning i klassen.

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge'

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Oktober 2010 Redaktion Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Trine Krab Nyby, Børnerådets

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2015 2. ÅRGANG 26. MAJ 2015 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING Når unge oplever mobning på nettet, reagerer

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1

Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 2 Indhold: FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 UNDERSØGELSESPROCEDURE... 3 Spørgeskema... 3 Svarprocent... 4 Anonymitet...

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN

ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN Mobning er ikke et problem man kan vælge at gøre noget ved, det er et problem man skal gøre noget ved. I skolens antimobbeplan skelner

Læs mere

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011

En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 Selv om kernefamilien er den mest udbredte familieform, er der mange af børnene i 5. klasse, der bor på andre

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Skoletoiletter 2009. - 'der burde seriøst blive gjort noget ved det'

Skoletoiletter 2009. - 'der burde seriøst blive gjort noget ved det' Skoletoiletter 2009 - 'der burde seriøst blive gjort noget ved det' Skoletoiletter 2009 - 'der burde seriøst blive gjort noget ved det' Skoletoiletter 2009 - der burde seriøst blive gjort noget ved det

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Børne- og Ungepanelet

Børne- og Ungepanelet Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger Udarbejdet for Børnerådet af UdviklingsForum september 2009 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Kendt fra bl.a. Lille Nørd og andre tv-programmer til børn og unge. Jeg træffer Jeppe på mobilen tirsdag aften, efter jeg er hjemvendt fra et andet vellykket interview

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab.

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Åløkkeskolen Udarbejdet (dato): 1. august 2008 Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler

Læs mere

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Mobbehandleplan Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Definition af mobning Mobning er, når en person gentagne gange i et længere tidsrum bliver udsat for negative handlinger fra en enkelt eller flere personer.

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Udarbejdet Juni 2013 og gyldig frem til juni 2016 Lundebakkeskolens UMV er udarbejdet ved hjælp af UMV-spørgeskema-skabelonen på klassetrivsel.dk Undersøgelsen

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen

Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen I medfør af 56, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 [som ændret ved...], fastsættes: 1. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Antimobbestrategi for Hårup Skole

Antimobbestrategi for Hårup Skole Antimobbestrategi for Hårup Skole Mål På Hårup skole arbejder vi på at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til alle. Vi accepterer på ingen måde mobning. Vi arbejder gennem en værdsættende tilgang

Læs mere

Teenagere og alkohol November 2003

Teenagere og alkohol November 2003 Teenagere og alkohol November 2003 1. FORORD... 3 2. RESUME... 4 3. TEENAGEKULTUR OG ALKOHOL... 5 AT SKABE SIN EGEN HISTORIE - IDENTITET...5 VENNER OG FORÆLDRE...5 MEDIERNES ROLLE...5 USIKKERHED...5 RAPPORTENS

Læs mere

IT Sikkerhed. Digital Mobning.

IT Sikkerhed. Digital Mobning. IT Sikkerhed. Nu i dag hvor vores computer næsten er tilkoplet hinanden 24/7 er det vigtigt at kunne beskytte sin compuder / server mod spyware, virus, spam og skam. Til det er vi gået i gang med at arbejde

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse 1) Er du glad for din skole? 2) Er du glad for din klasse? 3) Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? Virkelig gode Gode Middel

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Sundhed i 8.klasse Marts 2005

Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8.klasse Marts 2005 Sundhed i 8. klasse Udgiver: Børnerådet, Vesterbrogade 35A 1620 KBH V Tlf.: 3378 3300 Fax: 3378 3301 E-mail: brd@brd.dk Hjemmeside: www.brd.dk Tekst og analyse: Fuldmægtig

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK 2/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2014 1. ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES TANKER OM KROP OG VÆGT MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP 13-årige børn bruger meget tid på at

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere