Legal risk management ved international e-handel Jan Trzaskowski, adjunkt, ph.d., Juridisk Institut ved CBS Handelshøjskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Legal risk management ved international e-handel Jan Trzaskowski, adjunkt, ph.d., Juridisk Institut ved CBS Handelshøjskolen"

Transkript

1 Retshåndhævelse over grænser 1 Legal risk management ved international e-handel Jan Trzaskowski, adjunkt, ph.d., Juridisk Institut ved CBS Handelshøjskolen Virksomheder med en hjemmeside på Internettet risikerer at overtræde fremmede staters markedsføringsregler. Håndhævelse forudsætter dog som udgangspunkt at hjemmesiden er relevant for og rettet mod de fremmede staters markeder. Det er muligt at foretage en geografisk afgrænsning af virksomhedens aktiviteter ved bl.a. at begrænse visse brugeres adgang til hjemmesiden eller eventuelt blot visse funktioner. Selvom den nuværende teknologi ikke kan identificere oprindelseslandet for alle brugere, er brugen af tekniske løsninger en effektiv metode til at minimere risikoen for grænseoverskridende retshåndhævelse. Brugen af lov- og forumvalgsaftaler giver kun en begrænset beskyttelse mod grænseoverskridende retshåndhævelse. Det antages at geografisk afgrænsning ikke er i strid med EF Traktatens forbud mod forskelsbehandling i det omfang det sker som led i en saglig forretningsstrategi og med henblik på at undgå at overtræde lovgivningen i de fravalgte lande. 1. Retshåndhævelse over grænser Traditionel retshåndhævelse Offentlig retshåndhævelse Privat retshåndhævelse Forbudsdirektivet Det indre marked Aktiviteter rettet mod et marked Yahoo! sagen Tilknytningsfaktorer Adgang til hjemmesiden Omfanget og karakteren af aktiviteten Hjemmesidens udformning og relevans på markedet Markedsførings-foranstaltninger Placering af virksomheden og teknisk infrastruktur Legal risk management Geografisk afgrænsning Begrænsninger i fællesskabsretten Aftaler om lov- og forumvalg... 8 Formålet med denne artikel er 1) at identificere muligheder for grænseoverskridende håndhævelse af regler om markedsføring, 2) at fastlægge hvornår en hjemmeside er rettet mod et bestemt marked og 3) at diskutere hvordan virksomheder kan minimere risikoen for grænseoverskridende retshåndhævelse (legal risk management). Artiklen tager udgangspunkt i en virksomhed ( Virksomheden ) som alene er etableret i en EU medlemsstat. Virksomheden driver elektronisk handel via en hjemmeside, og antages at overholde lovgivningen i Virksomhedens hjemland. Ordet fremmed, som i fremmed ret, betegner i denne sammenhæng noget, der vedrører en anden stat end den, Virksomheden er etableret i. Artiklen er baseret på forfatterens ph.d. afhandling (Legal Risk Management in Electronic Commerce, Ex Tuto Publishing, 2005). 1. Retshåndhævelse over grænser Ved grænseoverskridende retshåndhævelse forstås i denne artikel det at sanktionere Virksomheden for overtrædelse af fremmed ret. Lovgivning håndhæves traditionelt gennem domsstolssystemet (traditionel retshåndhævelse), og kræver således medvirken af domstolene i det land hvor Virksomheden er etableret. Traditionel retshåndhævelse kan komme i stand i to situationer: 1) hvis Virksomhedens sagsøges i sit hjemland og domstolen anvender fremmed eller 2) hvis Virksomhedens hjemland tvangsfuldbyrder en fremmed retsafgørelse (hvor fremmed ret er anvendt). I virkeligheden må virksomheder acceptere at lovgivning også kan håndhæves gennem f.eks. dårlig

2 2 omtale eller tekniske indgreb (alternativ retshåndhævelse). Det kan i mange situationer være økonomisk mere byrdefuldt at komme på forsiden af et dagblad med en dårlig historie end den bøde som forholdet eventuelt kan medføre. Alternativ retshåndhævelse kræver ikke ligseom traditionel retshåndhævelse at domstolssystemet i virksomhedens hjemland involveres. Alternativ retshåndhævelse vil i mange situationer lettere kunne gennemføres over grænser end traditionel retshåndhævelse. Der redegøres ikke i denne sammenhæng yderligere for muligheder i og håndtering af alternativ retshåndhævelse Traditionel retshåndhævelse I Danmark og i andre lande skelner man mellem civile og strafferetlige sager. Civile sager kan i tråd med relevante europæiske retsakter 1 betragtes som sager på det civil- og handelsretlige område ( civil and commercial matters ), uanset domsmyndighedens art. De relevante retsakter skal sikre en fri udveksling af civile retsafgørelser inden for EU og EFTA (de 25 EU lande plus Island, Norge og Schweiz). EF Domstolen har fastslået at en sag som anlægges af en privat forbrugerbeskyttelsesorganisation som vedrører et forbud mod, at erhvervsdrivende anvender urimelige vilkår i forbrugerkontrakter er en borgerlig sag i 1968 Domskonventionens forstand (Karl Heinz Henkel, sag C-167/00). Sagen vedrørte et foreningssøgsmål hvor en østrisk forbrugerorganisation nedlagde påstand om, at en tysk erhvervsdrivende skulle undlade at anvende urimelige kontraktsvilkår i kontrakter med østrigske kunder. I sagen blev der lagt vægt på at forbrugerorganisationen havde karakter af en privat organisation, og at hovedsagen ikke vedrørte en adfærd, som var udtryk for offentlig myndighed. Sagen vedrørte på ingen måde udøvelse af beføjelser, som var særligt vidtgående i forhold til de almindelige retsregler, som finder anvendelse mellem privatpersoner. Det kan ikke udelukkes at sagen alene kan udstrækkes til forhold vedrørende urimelige kontraktsvilkår, men det synes rimeligt at afgørelsen kan anvendes på tilsvarende sager vedrørende virksomheders markedsadfærd i situationer hvor forbrugeres interesser skades. Sagen havde angiveligt fået et andet udfald hvis sagsøgeren var en offentlig myndighed som f.eks. den danske forbrugerombudsmand Offentlig retshåndhævelse Inden for den offentlige retshåndhævelse sanktioneres overtrædelse af regler om markedsadfærd typisk med bøde og/eller forbud. Det er almindeligt accepteret at stater kan regulere aktiviteter, som finder sted eller har virkning på statens territorium, herunder handlinger der påvirker statens markeder. 2 Stater skal dog respektere andre staters suverænitet, og kan derfor ikke uden videre håndhæve sine retsafgørelser i andre stater medmindre man, som på civilrettens område, har indgået internationale aftaler om gensidig anerkendelse. De fleste internationale aftaler om traditionel, offentlig retshåndhævelse bygger på princippet om dobbelt strafbarhed ( dual criminality ). Princippet betyder at handlingen skal være strafbar efter både den fremmede stats lovgivning og lovgivningen i Virksomhedens hjemland. Virksomheden antages at overholde lovgivningen i sit hjemland, og scenariet i denne artikel opfylder derfor ikke kravet om dobbelt strafbarhed. I de nordiske lande har man, gennem Helsingfors aftalen, 3 indført et princip om gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser uden anvendelse af princippet om dobbelt strafbarhed. I samarbejdet under EU Traktaten er man desuden begyndt at fravige princippet om dobbelt strafbarhed. I denne kontekst er Rådets rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af bøder 4 interessant. Rammeaftalen fastslår i artikel 5, at bødeafgørelser i forbindelse med en række lovovertrædelser (som defineret i den dømmende stats lovgivningen) kan tvangsfuldbyrdelse uden kontrol af dobbelt strafbarhed. Listen omfatter bl.a. internetkriminalitet, bedrageri, og krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Hertil kommer strafbare overtrædelser af lovgivning, som implementerer fællesskabsretlige instrumenter. Sidstnævnte vil for markedsføringsrettens vedkommende få betydning for håndhævelse af direktiverne om vildledende markedsføring (direktiv 84/450) og urimelig handelspraksis (direktiv 05/29). Sidstnævnte 1 Se 1968 Domskonventionen, 1988 Lugano konventionen og 2000 Domsforordningen. Danmark er ikke omfattet af Domsforordningen, men de to konventioner gælder stadig mellem Danmark og de øvrige kontraherende stater. Udover Polen, har ingen af de nye EU lande endnu tiltrådt de to konventioner. 2 Se generelt Cassese, Antonio, International Law, Second Edition, Oxford University Press, 2005, p. 46ff og Brownlie, Ian, Principles of Public International Law, Sixth Edition, Oxford University Press, 2003, p. 287ff. 3 Se konvention af 8. marts 1948 om anerkendelse og fuldbyrdelse af straffedomme og samarbejdsaftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige (23. marts 1962). 4 Rådets rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe, 2005/214/RIA (24. februar 2005). Se også lov nr 1434 af 22/12/2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.

3 Retshåndhævelse over grænser 3 direktiv skal være gennemført i national ret i Rammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af bøder indeholder en i denne sammenhæng væsentlig begrænsning, idet Virksomhedens hjemland kan afslå at fuldbyrde afgørelsen, hvis afgørelsen vedrører handlinger, som er begået helt eller delvis i Virksomhedens hjemland (artikel 7, stk. 2.). Det er nærliggende at antage, at Virksomhedens aktiviteter helt eller delvis betragtes som foretaget i Virksomhedens hjemland. Det fremgår af den danske implementering, at fuldbyrdelse af en afgørelse om bødestraf skal afslås i sådanne tilfælde Privat retshåndhævelse I civile søgsmål er risikoen for grænseoverskridende retshåndhævelse størst i forbindelse med erstatning uden for kontrakt og i forbindelse med visse forbrugerkontrakter. I sådanne situationer kan sager anlægges i en anden EU eller EFTA stat, og afgørelse kan som udgangspunkt tvangsfuldbyrdelse i Virksomhedens hjemland. Selv hvis Virksomheden sagsøges i sit eget hjemland, er der betydelig risiko for at domstolen vil anvende fremmed ret i sådanne sager. Efter Rom konventionen (1980) kan en stat i sager vedrørende forbrugerkontrakter være forpligtet til at anvende fremmed ret, også selvom det ikke er lovgivningen i en EU stat der udpeges. I de fleste EU lande hylder man lex loci delicti princippet, som foreskriver at skadesstedets lov skal anvendes i sager om erstatning uden for kontrakt. 5 Der er dog ingen international forpligtelse til at anvende lex loci delicti princippet, men der arbejdes på en Rom II forordning 6 som sigter mod at fastslå princippet ved lov i hele EU. Risikoen for at blive underlagt fremmed ret vil, på grund af lex fori-tendensen, 7 være større hvis Virksomheden sagsøges ved en fremmed domstol Forbudsdirektivet Forbudsdirektivet (direktiv 98/27) kan anvendes af både private organisationer og offentlige myndigheder. I Danmark er det dog kun Forbrugerombudsmanden og Lægemiddelstyrelsen som har kompetence til at indlede søgsmål i henhold til forbudsdirektivet. Søgsmål efter direktivet kan alene anlægges til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser som omhandlet i udvalgte direktiver (se bilaget til direktivet). Sager skal anlægges i Virksomhedens hjemland, og direktivet fastlægger ifølge artikel 3 ikke den anvendelige lov. Virksomhedens hjemland vil givet være tilbageholdende med at anvende fremmed ret i sager som anlægges af offentlige myndigheder fra en anden stat. Private organisationer, som for eksempel Forbrugerrådet i Danmark, vil med fordel kunne anlægge sager med påstand om forbud i den medlemsstat, hvor overtrædelsen har virkning. Det blev fastslået i Karl Heinz Henkel sagen, som er nævnt ovenfor, at også private organisationer kan anvende deliktsværnetinget i Domskonventionens artikel 5(3). Det antages at private retshåndhævere, f.eks. forbruger- og erhvervsorganisationer, derved har bedre muligheder for at gennemføre grænseoverskridende retshåndhævelse end offentlige retshåndhævere Det indre marked Reglerne om fri udveksling af varer og tjenesteydelser i det indre marked samt e-handelsdirektivets afsenderlandsprincip (direktiv 2000/31) kan sætte grænser for både privat og offentlig retshåndhævelse uanset om det sker som traditionel eller alternativ retshåndhævelse. Afsenderlandsprincippet i e- handelsdirektivet indebærer, at e-handel (informationssamfundstjenester) som udgangspunkt kun skal være underlagt lovgivningen i den stat, hvor virksomheden er etableret. Hvis Virksomheden underlægges fremmed ret, kan dette udgøre en hindring af den fri udveksling af varer, tjenesteydelser eller informationssamfundstjenester. Kontraktforpligtelser i forbindelse med forbrugerkontrakter er undtaget fra afsenderlandsprincippet, og reglerne om anvendelse af forbrugerens lovgivning i forbindelse med visse forbrugeraftaler udspringer af fælles europæisk regulering. På den baggrund må det betragtes som uproblematisk at anvende forbrugerens lands lovgivning i sager om visse forbrugerkontrakter. For så vidt angår erstatning uden for kontrakt, findes 5 Lookofsky, Joseph and Hertz, Ketilbjørn, Transnational Litigation and Commercial Arbitration, second edition, Juris Publishing and DJØF Publications Copenhagen, 2004, p. 466f. 6 Forslag til Europa-parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold ("ROM II"), KOM/2003/0427 endelig udg. - COD 2003/ Se f.eks. Lookofsky, Joseph, International privatret på formuerettens område, 3. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2004, p. 13 og Nielsen, Peter Arnt, International Privat- og Procesret, Jurist- og Økonomforbundets forlag, 1997, p. 96.

4 4 der ikke en tilsvarende undtagelse, og det antages at det kan være i strid med den fri udveksling af varer, tjenesteydelser og/eller informationssamfundstjenester, hvis Virksomheden underlægges strengere/yderligere krav under fremmed ret, medmindre de konkrete krav kan retfærdiggøres under de respektive retsakter. EF Domstolen har ved flere lejligheder lagt vægt på at beskytte tjenester, der kan leveres uden at tjenesteyderen behøver at bevæge sig ind på den medlemsstats område, hvor tjenesteydelsen leveres (Säger, sag C-76/90). Domstolen har lagt vægt på effektiviteten af det anvendte medium, herunder muligheden for hurtigt og direkte at kunne reklamere og tage kontakt med potentielle kunder i andre medlemsstater. Internettet og den elektroniske handel må forventes at spille en væsentlig rolle i realiseringen af det indre marked, hvilket også er afspejlet i e-handelsdirektivets afsenderlandsprincip. EF Domstolen har i DocMorris sagen (sag C-322/01) fastslået at Internettet er et betydningsfuldt middel for virksomheder, der ikke er etableret på en stats område, med henblik på at nå direkte ud på statens marked. 2. Aktiviteter rettet mod et marked For at blive underlagt fremmed ret, skal Virksomhedens aktiviteter, som udgangspunkt, have en virkning på en fremmed stats territorium eller markeder. Det vil sige, at Virksomhedens aktiviteter på en eller anden måde skal været rettet mod den pågældende stat. Hjemmesider er som udgangspunkt tilgængelige for brugere i hele verden. Der foreligger en del retspraksis fra forskellige domstole, som i konkrete sager har taget stilling til om en konkret aktivitet på Internettet var rettet mod bestemte markeder. I Troostwijk sagen (C-71/02) argumenterede en af sagens parter for at en annonces offentliggørelse på Internettet, i sagens natur ikke er begrænset til en enkelt medlemsstat, og at det er ikke muligt at foretage en differentiering på Internettet, eftersom annoncering via dette medie ikke kan begrænses regionalt. Generaladvokaten fastslog at dette spørgsmål skulle behandles af den forelæggende ret, og domstolen forfulgte ikke spørgsmålet yderligere. I forbindelse med behandling af personoplysninger har EF Domstolen fastslået (Lindqvist, sag 101/01) at når oplysninger lægges ud på Internettet, sker der ikke automatisk en videregivelse af oplysninger. Videregivelse forudsætter at aktiviteten er rettet mod specifikke modtagere. I den konkrete sag har det angiveligt spillet en væsentlig rolle, at et andet udfald ville betyde at enhver placering af personoplysninger på Internettet også ville medføre videregivelse til tredjelande. Der findes en del afgørelser fra bl.a. Storbritannien, 8 USA 9 og Australien. 10 Fælles for afgørelserne er, at der lægges vægt på den reelle hensigt bag aktiviteten, herunder navnlig ønsket om at opnå en kommerciel gevinst på det pågældende marked. I flere af sagerne er det understreget at forskellige sager stiller forskellige krav til karakteren og omfanget af den kommercielle aktivitet på markedet. Dommerne har lagt vægt på forskellige tilknytningsmomenter, men har fastholdt fokus på den økonomiske realitet, og derved afvist mekanisk at anvende en checkliste Yahoo! sagen Den mest omtalte europæiske sag vedrørte Yahoo!s hjemmeside på 11 Det skal bemærkes at Yahoo!, som er etableret i USA, også havde en fransk hjemmeside Sagen vedrørte franskmænds adgang til en auktion på hvorfra der vistes nazi-effekter. Den franske domstol fandt sig kompetent til at behandle sagen, selvom den erkendte at hjemmesiden principielt var rettet mod brugere i USA. Domstolen lagde i den vurdering vægt på karakteren af de udbudte effekter, de mulige betalingsmåder, leveringsbetingelser, sprog og møntfod. På den anden side fandt domstolen at de udbudte nazi-effekter kunne være interessante for alle personer, og at det efter den franske straffelovgivning er 8 Euromarket Designs Inc v. Peters & Another, HC (1999), No (25. juli 2000), High Court (Chancery Division) og Flowers Inc v. Phonenames LTD, UK Supreme Court of Judicature, Court of Appeal (Civil Division). 9 Zippo Manufacturing Company v. Zippo Dot Com Inc, United States District Court for the Western Disctrict of Pennsylvania, 952 F. Supp. 1119; 1997 U.S. Dist. LEXIS 1701; 42 U.S.P.Q.2D (BNA) 1062, Gator.com Corp v. L.L. Bean Inc, Unted States Court of Appeals for the Ninth Circuit, 341 F.3d 1072; 2003 U.S. App. LEXIS 18115; 2003 Cal. Daily Op. Service 7986 (2. december 2002), Yahoo! Inc v. La Ligue Contre le Racisme et l'antisemitisme et al, United States Court for the Northern District of California, San Jose Division, 169 F. Supp. 2d 1181; 2001 U.S. Dist. LEXIS 18378; 30 Media L. Rep (7. november 2001) og Yahoo! Inc v. La Ligue Contre le Racisme et l'antisemitisme and l'union des Etudiant Juifs de France, United States Court of Appeals for the Ninth Circuit, 379 F.3d 1120; 2004 U.S. App. LEXIS 17869; 32 Media L. Rep (2. december 2002). 10 Dow Jones & Company Inc v. Gutnick, Australian High Court, [2002] HCA 56 (10. december 2002) og Ward Group Pty Ltd v. Brodie & Stone Plc. [2005] FCA Se påbud af 22. maj 2000 som omtalt i foreløbigt påbud 00/05308 af 20. november 2000 (Paris byret).

5 Aktiviteter rettet mod et marked 5 ulovligt blot at vise sådanne nazi-effekter (i Frankrig). Domstolen fandt at visningen gjorde skade i Frankrig. Domstolen understregede at Yahoo! var bekendt med at franskmænd havde adgang til siden, idet der på hjemmesiden blev vist franske reklame-bannere til brugere fra Frankrig. Domstolen understregede at eventuelle problemer med at håndhæve afgørelsen i USA ikke kunne ændre på muligheden for at anlægge sag i Frankrig. Afgørelsen viser, at der ikke nødvendigvis skal meget til for at blive slæbt i retten i en fremmed stat. Som nævnt ovenfor, er der inden for EU og EFTA gode muligheder for at få håndhævet retsafgørelser i en anden stat. I den pågældende sag tog den franske sagsøger dog ikke skridt til at håndhæve afgørelsen i USA. Et forsøg på at håndhæve afgørelsen over for et fransk datterselskab blev afvist af de franske domstole, idet der var tale om to forskellige juridiske personer. Som et modtræk til den franske afgørelse anlagde Yahoo! sag i USA med henblik på at få fastslået at den franske afgørelse ikke kunne håndhæves i USA. Yahoo! lagde vægt på at det ikke var teknisk muligt at blokere alle franskmænds adgang til hjemmesiden, og at den franske afgørelse i øvrigt ville være i strid med den amerikanske ytringsfrihed (First Amendment). I første instans 12 blev det fastslået at håndhævelsen af den franske afgørelse ville være uforeneligt med den amerikanske ytringsfrihed, og at spørgsmålet om de tekniske muligheder derfor ikke i sig selv var relevant. Det blev understreget, at domstolen ikke ønskede at forstyrre den franske retsorden, og at spørgsmålet ikke tog stilling til rigtigheden af den franske afgørelse, men alene forholdt sig til muligheden for at håndhæve afgørelsen i USA. Som nævnt ovenfor, har retsafgørelse som udgangspunkt ingen effekt uden for den stat hvori afgørelsen er blevet truffet. I anden instans gav dommeren den franske sagsøger medhold i at de amerikanske domstole ikke havde kompetence til at prøve sagen før sagsøgeren tog skridt til at få den franske afgørelse håndhævet i USA. Appelinstansen understregede at Yahoo! havde kommerciel nytte ved at franske brugere kunne få adgang til den amerikanske hjemmeside, og at Yahoo! derfor ikke nødvendigvis kunne forvente at blive beskyttet mod det heraf afledte ansvar. Igen lagde domstolen vægt på at Yahoo! viste franske banner-annoncer på Yahoo! måtte således afvente at den franske sagsøger ville tage skridt til at få håndhævet den franske afgørelse Tilknytningsfaktorer Selvom man fastholder, at der skal foretages en samlet og konkret vurdering, er det på baggrund af sagerne muligt at identificere og gruppere forskellige tilknytningsmomenter/faktorer, som kan tillægges vægt ved vurderingen af hvortil en aktivitet er rettet. Listen over faktorer er ikke udtømmende, og er i øvrigt udarbejdet på baggrund af udenlandske afgørelser, hovedsagelig inden for common law. Afgørelserne er dog udtryk for en slags sund fornuft og en pragmatisk tilgang til et ofte kompliceret spørgsmål. Listen må derfor antages at kunne tjene som inspiration ved afgørelser som skal træffes ved både danske og udenlandske domstole Adgang til hjemmesiden I mange sager, er der taget udgangspunkt i at en hjemmeside er tilgængelig i alle stater, men der stilles generelt krav til at Virksomheden har gjort noget aktivt for at rette aktiviteten mod et marked. I Yahoo! sagen anerkendte den franske domstol at aktiviteten principielt var rettet mod det amerikanske marked, men lagde vægt på at Yahoo! ved at vise franske reklamer var klar over at der var franske brugere på sitet. Domstolene har generelt været tilbøjelige til at se bort fra situationer hvor Virksomheden ikke burde have forudset besøg af brugere fra specifikke områder. I en australsk sag (Gutnick sagen som vedrørte injurier) lagde dommeren vægt på at en medie-virksomheder ikke lægger en historie på nettet for at nå et lille publikum, og at hvis det ikke er muligt at kontrollere den potentielle udbredelse af historien, er der så meget desto mere brug for at være omhyggelig med hvilke historier, der lægges ud på nettet. Både i Gutnick sagen og en anden amerikansk afgørelse (Gator) er der taget udgangspunkt i, at risikoen for at påvirke fremmede markeder med en hjemmeside principielt bør ligge hos udgiveren af hjemmesiden. I begge sager havde virksomhederne en ikke uvæsentlig kommerciel aktivitet på de relevante markeder. Adgangen til Virksomhedens hjemmeside må betragtes som en fundamental faktor. Hvis brugerne på et marked ikke har adgang til Virksomhedens hjemmeside, er det svært at argumentere for at aktiviteten 12 Yahoo! Inc v. La Ligue Contre le Racisme et l'antisemitisme et al, United States Court for the Northern District of California, San Jose Division, 169 F. Supp. 2d 1181; 2001 U.S. Dist. LEXIS 18378; 30 Media L. Rep (7 November 2001).

6 6 påvirker det pågældende marked. I flere sager diskuteres mulighederne i geografisk afgrænsning af hjemmesider. I Yahoo! sagen pålagde den franske domstol Yahoo! at iværksætte rimelige tekniske foranstaltninger med henblik på at hindre at brugere i Frankrig fik adgang til de relevante auktioner på hjemmesiden Omfanget og karakteren af aktiviteten I den australske Gutnick sag var det ikke så meget omfanget der blev lagt vægt på, men mere at den amerikanske virksomhed (Dow Jones) positivt havde valgt at servicere abonnenter i Australien. Tilsvarende lagde man i en anden amerikansk afgørelse (Zippo) vægt på at virksomheden vidste at aftaleindgåelse med brugere i bestemte markeder ville føre til at elektroniske beskeder blev sendt til den stat. I Zippo sagen blev det fastslået at der ikke nødvendigvis behøver at være mange aftaler med brugere i markedet, men at testen om væsentlig forbindelse fokuserer på karakteren ( nature and quality ) af kontakten til markedet. Generelt kan det siges, at omfanget af den kommercielle aktivitet på et marked afspejler markedets relevans for Virksomheden. I en anden amerikansk afgørelse (Gator) blev det fastslået, at den mest pålidelige indikator for en virksomheds forbindelse med et marked er omsætningen på dette marked. Det er ikke afgørende hvorvidt salget sker via hjemmesiden, sålænge der er en forbindelse mellem aktiviteterne på hjemmesiden og salget på markedet. Hvis en virksomhed vælger at indgå kontrakter med brugere i et bestemt marked, må det tages som et udtryk for en interesse i det pågældende marked. Ofte vil Virksomheden være bekendt med en fysisk leveringsadresse. Denne information er ikke nødvendigvis tilgængelig hvis ydelsen leveres elektronisk. På den anden side, har Virksomheden muligheden for at afkræve sådanne oplysninger. I Gutnick sagen blev det fastslået at udstedelsesstedet for kreditkort ikke giver pålidelig entydig information om brugerens opholdelsessted Hjemmesidens udformning og relevans på markedet Hjemmesidens udformning samt brug af top-level-domain (.dk,.com etc.), sprog og møntfod kan give en indikation af hvortil hjemmesiden er rettet. Hjemmesiden kan også være tilpasset forskellige nationale regler eller mærkningsordninger. I en Australsk afgørelse (Ward Group) fandt man ikke at den engelske virksomheds aktiviteter var rettet mod Australien selvom hjemmesiden med en drop-down menu tillod at man kunne vælge Australien som leveringssted. I sagen lagde man vægt på at helhedsindtrykket ikke efterlod grund til at antage at aktiviteten var rettet mod Australien. Priserne var angivet i USD og GBP, men ikke i australske dollars, og det ville være dyrere for australske brugere at købe produkterne på den engelske hjemmeside i forhold til køb i australske forretninger. I Gator sagen blev der lagt vægt på at hjemmesiden var indrettet med henblik på at virke som en sofistikeret virtuel forretning i Californien, og at aktiviteten derfor, og under hensyn til et en betragtelig kommerciel aktivitet, var rettet mod det pågældende marked på en måde som kunne sidestille hjemmesiden med en egentlig fysisk etablering Markedsførings-foranstaltninger I to engelske varemærkesager (Euromarket og Flowers) fokuserede dommerne på omfanget af markedsføringsaktiviteter i det pågældende marked. Tilsvarende lagde dommeren i Gator sagen vægt på at virksomheden havde opsøgt forretning og aktivt deltaget på det relevante marked. Hvis Virksomheden aktivt markedsfører sin hjemmeside på et marked, må det nødvendigvis tages som et udtryk for en interesse for det pågældende marked, og dermed en formodning for at aktiviteten (også) er rettet mod det marked. Der kan f.eks. være tale om banner-annoncer på nationale hjemmeside eller i lokale medier Placering af virksomheden og teknisk infrastruktur Det er antaget i denne artikel, at Virksomheden ikke er etableret i den stat, hvorfra retshåndhævelse søges. I Yahoo! sagen havde den amerikanske virksomhed et datterselskab i Frankrig, men da sagen vedrørte en aktivitet, der var foretaget af den amerikanske moderselskab, kunne datterselskabet ikke gøres ansvarlig herfor. Det kan ikke udelukkes, at der under national ret kan være mulighed for hæftelsesgennembrud ( piercing the corporate veil ). Det må almindeligvis antages at valg af etableringssted også må være et udtryk for en interesse i at deltage i det pågældende marked. Som det fremgår af de nævnte afgørelser kan det dog ikke modsætningsvis

7 Aktiviteter rettet mod et marked 7 sluttes at manglende etablering er ensbetydende med at aktiviteten ikke er rettet mod markedet. I Gator sagen blev det fastslået, at der ved vurderingen af om en hjemmeside kunne sidestilles med en fysisk tilstedeværelse i staten kunne der lægges vægt på fysiske bygninger, bankkonti, agenter og registreringer i staten. 3. Legal risk management Enterprise risk management omfatter traditionelt identifikation/vurdering af og strategier for håndtering af risici. I denne sammenhæng fokuseres på risikoen for grænseoverskridende retshåndhævelse. Identifikation og vurdering af risikoen kan foretages med udgangspunkt i de elementer som er diskuteret under 1 og 2, uden at det hermed er muligt at foretage en præcis beregning af risikoen (det forventede tab). Håndtering af en risiko kan ske ved at eliminere, reducere, sprede eller acceptere risikoen. 13 I denne artikel fokuseres på to metoder til reduktion af risikoen for grænseoverskridende retshåndhævelse, nemlig geografisk afgrænsning af hjemmesidens aktiviteter og aftaler om lov- og forumvalg Geografisk afgrænsning Virksomheden kan minimere risikoen for grænseoverskridende retshåndhævelse ved at afgrænse sine aktiviteter til bestemte markeder. Dette kan ske ved at tilpasse hjemmesiden med udgangspunkt i de faktorer som er nævnt under 2. Adgang til hjemmesiden kan begrænses ved at anvende teknikker til geografisk identifikation af brugerne. Dette kan kombineres med et krav om at brugeren skal tilkendegive, hvorfra han kommer. Såfremt en sådan teknisk afgrænsning er udtryk for et oprigtigt ønske om at begrænse sine aktiviteter til udvalgte markeder, er det en effektiv form for risiko-begrænsning. Kommunikation via Internettet er baseret på udveksling af data-pakker mellem afsenderen og modtageren af informationen. Kommunikationen udveksles til og fra en given IP-adresse, og det er således muligt for Virksomheden at identificere brugerens IP-adresse. Der findes værktøjer, som kan koble IP-adressen til en given region/stat ( IP-mapping eller geo-targeting ), 14 og som derved giver Virksomheden mulighed for at begrænse brugeres adgang til Virksomhedens hjemmeside ud fra geografiske kriterier. Det er således i et vist omfang muligt at opretholde illusionen om fysiske grænser i Cyberspace. Afgrænsningen kan også anvendes på udvalgte funktioner på hjemmesiden såsom købsfunktionen, produktspecifikationer og særlige kampagner. Geo-targeting værktøjer er ikke 100% præcise, og det er muligt at omgå dem ved at anvende såkaldte anonymizers, som fungerer ved at brugeren kontakter Virksomhedens hjemmeside via en server i et tredjeland, og således at det ser ud som brugeren kommer fra det land. Et tilsvarende problem findes i de situationer hvor brugeren kobles på Internettet via en proxy-server i et andet land. Det er f.eks. tilfældet med visse multinationale virksomheder og visse internetudbydere. F.eks. vil en bruger som anvender udbyderen AOL i Frankrig se ud som han kommer fra staten Virginia i USA fordi der anvendes en amerikansk proxyserver. På den baggrund må det anbefales at disse værktøjer kombineres med at brugeren verificerer eller selv indikerer sit geografisk opholdelsessted. I Yahoo! som er omtalt ovenfor pålagde den franske byret virksomheden at tage alle nødvendige forholdsregler for at sikre at franske brugere ikke fik adgang til virksomhedens auktioner vedrørende nazi effekter. I forbindelse med sagen fastslog et ekspertpanel at man kunne bortfiltrere op til omkring 95% af de franske brugere. Udbydere af geo-targeting teknikker reklamerer med at de kan fastslå brugerens geografiske placering med op til 99% sikkerhed Begrænsninger i fællesskabsretten Det følger af EF Traktatens artikel 12, at al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, er forbudt inden for traktatens anvendelsesområde. Det antages dog at geografisk afgrænsning er lovligt i det omfang det sker som led i en saglig forretningsstrategi og med henblik på at undgå at overtræde lovgivningen i de fravalgte lande. EF Domstolen har tidligere accepteret at en udbyder af et periodisk skrift 13 Se Iversen, Jon, Legal Risk Management, Forlaget Thomson GadJura, 2004, p. 37ff. samt Trzaskowski, Jan, Legal Risk Management some reflections, Julebogen 2005, Jurist- og Økonomforbundets forlag, p Se for eksempel Quova (www.quova.com), NetGeo (www.netgeo.com), Digital Envoy (www.digitalenvoy.net) og IP2Location (www.ip2location.com). Se generelt Svantesson, Dan Jerker B., Geo-Location Technologies and Other Means of Placing Borders on the 'Borderless' Internet, The John Marshall Journal of Computer & Information Law, Fall 2004, p. 101.

8 8 må nægte borgerne i en stat adgang til at deltage i en gætte- eller præmiekonkurrence for at overholde lovgivningen i den pågældende stat (Heinrich Bauer Verlag, sag C-368/95). Forslaget til direktiv om tjenesteydelser i det indre marked indeholder et generelt forbud mod forskelsbehandling begrundet i tjenestemodtagerens nationalitet eller opholdssted. Forslaget åbner dog mulighed for at anvende forskellige adgangsbetingelser, som er direkte begrundet i objektive kriterier som f.eks. forskellige markedsvilkår og de yderligere risici, der er forbundet med regler, som afviger fra oprindelsesmedlemsstatens. På grund af den omfattende, og stadig stigende, harmonisering i EU, herunder indførelsen af afsenderlandsprincippet i e-handelsdirektivet, bliver det stadig sværere at argumentere for at der skal være adgang til at diskriminere på grund af nationalitet. Det gør givet en forskel om diskriminationen sker ved at borgere i forskellige lande tilbydes forskellige vilkår eller om Virksomheden helt undlader at gå ind i visse markeder. Det skal for en god ordens skyld bemærkes at konkurrenceretten også kan sætte begrænsninger i visse virksomheders adgang til at forskelsbehandle kunder Aftaler om lov- og forumvalg Ved at indgå aftaler om lov- og forumvalg, kan Virksomheden begrænse risikoen for henholdsvis at blive underlagt fremmed ret og sagsøgt i udlandet. Udgangspunktet er at parterne i en civil sag frit kan aftale hvor en sag skal anlægges og hvilket lands lovgivning der skal anvendes. Forumvalgsaftaler har som udgangspunkt kun en praktisk effekt i forhold til grænseoverskridende retshåndhævelse. Det er lovvalget, der er afgørende for om der foreligger grænseoverskridende retshåndhævelse. Lex fori tendensen øger dog risikoen for anvendelse af fremmed ret i situationer hvor sagen anlægges ved en fremmed domstol. Aftaler om lov og forumvalg kan indgås både før og efter en konflikt opstår. Som risikohåndtering er det de forudgående aftaler som er interessante. Det begrænser anvendelsen til situationer hvor Virksomheden indgår aftaler med brugere af Virksomhedens hjemmeside. Sådanne aftaler vil ikke have virkning på søgsmål i forhold uden for kontrakt, herunder offentlig retshåndhævelse. Forbrugerværnetinget kan kun fraviges ved aftale, hvis aftalen indgås efter at tvisten er opstået eller hvis aftalen giver forbrugeren ret til at anlægge sag ved andre retter udover forbrugerens eget værneting. En lovvalgsaftale i forbindelse med visse forbrugeraftaler kan ikke medføre, at forbrugeren berøves den beskyttelse, der tilkommer ham i medfør af ufravigelige regler i loven i det land, hvor han har sin bopæl. Der er derfor ingen mærkbare fordele ved at indgå aftaler om lov- og forumvalg i forbindelse med forbrugerkontrakter. I internationale retsforhold kan det som regel anbefales at indgå aftaler om lov- og forumvalg. Sådanne aftaler vil kun have begrænset effekt i forhold til grænseoverskridende retshåndhævelse som behandlet i denne artikel. Virksomheder vil typisk få mere ud af at anvende geografisk afgrænsning af hjemmesiden, men bør naturligvis vurdere mulighederne i begge metoder.

Markedsføring over grænserne

Markedsføring over grænserne Markedsføring over grænserne Copenhagen Business School, 21 February 2006 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Suveræne stater Folkeretten Staten, dens befolkning og territorium Jurisdiktion, lovgivning

Læs mere

International markedsføring og internationale forbrugerkøb

International markedsføring og internationale forbrugerkøb International markedsføring og internationale forbrugerkøb Foreningen af Lærere i Erhvervsret, 29. september 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Overblik 1. International retshåndhævelse

Læs mere

Det store overblik. International retshåndhævelse. Traditionel retshåndhævelse. Alternativ retshåndhævelse

Det store overblik. International retshåndhævelse. Traditionel retshåndhævelse. Alternativ retshåndhævelse International retshåndhævelse Jan Trzaskowski Copenhagen Business School IT-Højskolen, 13. april 2004 Det store overblik Traditionel retshåndhævelse Offentligretlig håndhævelse Civilretlig håndhævelse

Læs mere

Harmonisering af materiel ret (CISG) Harmonisering af IP&P (EU og EFTA)

Harmonisering af materiel ret (CISG) Harmonisering af IP&P (EU og EFTA) Jan Trzaskowski!"##$ % Hvad er det egentlig? Forskellige retsområder Civilretligt I kontrakt Uden for kontrakt Offentligretligt Blandede Harmonisering af materiel ret (CISG) Harmonisering af IP&P (EU og

Læs mere

Internationale aspekter og direktivet om e-handel

Internationale aspekter og direktivet om e-handel Internationale aspekter og direktivet om e-handel Jan Trzaskowski, juridisk konsulent Fabritius Tengnagel & Heine Jan@vonhaller.dk IIR den 10. oktober 2000 Agenda Lov- og forumvalg på Internettet Direktivet

Læs mere

Copenhagen Business School

Copenhagen Business School Copenhagen Business School!"#"$$" Hvad er det egentlig? Forskellige retsområder Civilretligt Aftaleret, køberet, erstatning mv. Offentligretligt Markedsføringsret, databehandlingsret, konkurrenceret mv.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 NORDISK STANDPUNKT OM SKJULT REKLAME, 10. MAJ 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

Jan Trzaskowski !"#$$% &' '

Jan Trzaskowski !#$$% &' ' Jan Trzaskowski!"#$$% &' ' Ruth Nielsen, e-handelsret kapitel 3 Jan Trzaskowski, Direktivet om elektronisk handel, UfR 2000B 643 Forslag til lov om informationssamfundstjenester af 3. juli 2001 E-handelsdirektivet

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.7.2013 COM(2013) 554 final 2013/0268 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence

Læs mere

Europaudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009

Europaudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 48 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009 Grønbog om retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

Læs mere

Lov om tjenester i informationssamfundet

Lov om tjenester i informationssamfundet Lov om tjenester i informationssamfundet Jan Trzaskowski, juridisk konsulent Telia den 23. maj 2002 2 Forventninger og særlige interesseområder E-handelsdirektivet Baggrund Det store overblik Almindelige

Læs mere

Markedsføring på Internettet

Markedsføring på Internettet Markedsføring på Internettet Jan Trzaskowski, Forbrugerstyrelsen Advokatsamfundet den 6. april 2000 Forbrugerstyrelsen og e-handel Forbrugerens retsbeskyttelse i grænseoverskridende netværk, EM (1997)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331}

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.3.2005 KOM(2005) 82 endelig GRØNBOG om lovvalg og kompetence i skilsmissesager (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} DA DA GRØNBOG om

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 9-16

ÆNDRINGSFORSLAG 9-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 20.9.2011 2010/0383(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 9-16 Udkast til udtalelse Evelyn Regner (PE469.974v01-00) om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 27.1.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 1563/2014 af D. G., polsk statsborger, om den praksis, der Andragende nr. 1618/2014 af D. G.,

Læs mere

Direktivforslaget om e-handel

Direktivforslaget om e-handel Direktivforslaget om e-handel Jan Trzaskowski, Forbrugerstyrelsen Dansk Dataforening den 15. maj 2000 Disclaimer Det store overblik Almindelige bestemmelser Principper Krav vedrørende etablering og oplysninger

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O Folketingets Retsudvalg Ministersekretariatet Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 27.10.2010 2010/0067(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2010 KOM(2010)399 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Kongeriget Sveriges gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at tobak,

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma.

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Thomas Lue Lytzen 040478 Vintereksamen 2000 Synopse Internet Jura Kim Østergaard It-højskolen

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Juridiske aspekter af online marketing

Juridiske aspekter af online marketing Juridiske aspekter af online marketing Jan Trzaskowski, juridisk konsulent IBC konference om online marketing den 13. december 2001 2 Internet-juraens 1. læresætning Forbrugerbeskyttelse i den nye økonomi

Læs mere

Sammenskrivning af. fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager

Sammenskrivning af. fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0399 Offentligt Sammenskrivning af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende

Læs mere

Jan Trzaskowski Copenhagen Business School

Jan Trzaskowski Copenhagen Business School Jan Trzaskowski Copenhagen Business School!""! #$ E-handelsdirektivet Baggrund Det store overblik Almindelige bestemmelser Afsenderlandsprincippet Principper Krav vedrørende etablering og oplysninger Kommerciel

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 24-37

ÆNDRINGSFORSLAG 24-37 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2011/0059(CNS) 2.4.2012 ÆNDRINGSFORSLAG 24-37 Udkast til udtalelse Marina Yannakoudakis (PE478.403v01-00) om udkast til Rådets

Læs mere

Hermed følger til delegationerne en revideret udgave af formandskabets rapport om ovennævnte direktivforslag.

Hermed følger til delegationerne en revideret udgave af formandskabets rapport om ovennævnte direktivforslag. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 2. juni 2010 (03.06) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2010/0064 (COD) 10335/1/10 REV 1 DROIPEN 57 JAI 493 CODEC 493 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet

Læs mere

Jan Trzaskowski. Andre typer fjernkommunikation CPR registret Orientering om muligheder for indsigelse Nem adgang til frameldelse

Jan Trzaskowski. Andre typer fjernkommunikation CPR registret Orientering om muligheder for indsigelse Nem adgang til frameldelse Jan Trzaskowski!"# Forbud mod uopfordret kommerciel e-post Nyhedsbreve Autosignaturer, flyttemeddelelser, pressemeddelelser etc. Løbende kundeforhold Krav til samtykket Frivilligt, informeret og specifikt

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Internetauktioner - en juridisk gråzone

Internetauktioner - en juridisk gråzone Internetauktioner - en juridisk gråzone Indledning og motivation Auktioner på Internettet får skyld for at operere i en juridisk gråzone, idet der er tvivl om, hvorvidt de handler som traditionelle auktionshuse

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12.

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.12.2016 COM(2016) 756 final 2016/0372 (NLE) Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Et internationalt køb kan kort beskrives som en aftale om køb mellem erhvervsdrivende, der har forretningssteder i forskellige lande.

Et internationalt køb kan kort beskrives som en aftale om køb mellem erhvervsdrivende, der har forretningssteder i forskellige lande. Handel med udlandet 1. Indledning Et internationalt køb kan kort beskrives som en aftale om køb mellem erhvervsdrivende, der har forretningssteder i forskellige lande. I et overraskende stort antal tilfælde

Læs mere

En god hjemmeside set med forbrugerøjne

En god hjemmeside set med forbrugerøjne En god hjemmeside set med forbrugerøjne Jan Trzaskowski, Forbrugerstyrelsen Netværkscenteret, Aalborg den 1. november 1999 Agenda Forbrugerstyrelsen og e-handel Forbrugerbeskyttelse i Cyberspace God markedsføringsskik

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Jan Trzaskowski !" #$ %%% &' '

Jan Trzaskowski ! #$ %%% &' ' Jan Trzaskowski!" #$ %%% &' ' Ole Lando, Kort indføring til komparativ ret, p. 79-108 ICC Guidelines on Advertising and Marketing on the Internet OECD Guidelines for Consumer Protection in the Context

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Sonny Kristoffersen. Forbrugerretten I. Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst. 3. udgave THOMSON REUTERS

Sonny Kristoffersen. Forbrugerretten I. Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst. 3. udgave THOMSON REUTERS Sonny Kristoffersen Forbrugerretten I Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst 3. udgave $Ë*M THOMSON REUTERS Forord til 3. udgave 5 Forord til 2. udgave 6 Forord til 1. udgave 7 Kapitel

Læs mere

1.1. Informationssamfundstjenester

1.1. Informationssamfundstjenester !"$#&% ' )(&*+ -,.0/2135476 /893'6;:=< 3>?354 6@1:BAC/EDF4HG9ICA9JF35> Af juridisk konsulent, cand.merc.jur., Jan Trzaskowski, vonhaller.dk. I artiklen præsenteres direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om

Læs mere

Bekendtgørelse om depotselskaber 1

Bekendtgørelse om depotselskaber 1 Bekendtgørelse om depotselskaber 1 I medfør af 106, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012 og 221, stk. 3, i lov nr. 456 af 18. maj 2011 om

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2002/0110(COS) 11. juni 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til

Læs mere

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 3

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 3 EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Varernes frie bevægelighed Handelshindringsbegrebet 3 Hvad skal vi nå i dag? 1. Erstatningstime mandag den 22. kl. 8-10 i Anneks B 2. Repetition 3. TEF art 28: Handelshindringsbegrebet,

Læs mere

Forbrugerretten I. 5. udgave. Sonny Kristoffersen. Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst

Forbrugerretten I. 5. udgave. Sonny Kristoffersen. Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst Sonny Kristoffersen Forbrugerretten I Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst 5. udgave Sonny Kristoffersen Forbrugerretten I. Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst

Læs mere

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller 1. INDLEDNING

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.11.2004 KOM(2004)753 endelig 2003/0134(COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 24.04.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0930/2005 af Marc Stahl, tysk statsborger, om Tysklands anerkendelse af eksamensbeviser for fysioterapeuter

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 17.9.2008 ARBEJDSDOKUMENT om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame

Læs mere

Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold. - et overblik

Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold. - et overblik Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold - et overblik Indhold Værnetings- og voldgiftsaftaler Forskelle Fordele og ulemper Voldgiftsaftaler Voldgiftsinstitutter eller voldgiftslov (ad hoc

Læs mere

Forbrugerretten I. 4. udgave. Sonny Kristoffersen. Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst

Forbrugerretten I. 4. udgave. Sonny Kristoffersen. Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst Sonny Kristoffersen Forbrugerretten I Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst 4. udgave Forord 5 Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 17 1.1. De seneste revisioner af markedsføringsloven

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN Udkast til meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del):

Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del): Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del): Svar: Ministeren bedes i forlængelse af Europaudvalgets møde den

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

De nye beføjelser vedrører alle markedsføringsret, som er Forbrugerombudsmandens

De nye beføjelser vedrører alle markedsføringsret, som er Forbrugerombudsmandens Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 101 Bilag 9 Offentligt N O T A T Talepapir til brug for Forbrugerombudsmandens indlæg Dato: 20. februar 2013 Sag: FO-13/02090 Sagsbehandler: ssj Mini-høring

Læs mere

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig)

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Genoptrykt Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juli 2002 12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) EF-Domstolens dom om opholdstilladelse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.3.2008 KOM(2008) 134 endelig 2008/0055 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2005/35/EF

Læs mere

ACTA. FEMR 20. april 2012 Peter Schønning

ACTA. FEMR 20. april 2012 Peter Schønning ACTA FEMR 20. april 2012 Peter Schønning ACTA, SOPA og PIPA Fra Occupy over SOPA og PIPA til ACTA Folkelige protester fra internettets frihedskæmpere på grundlag af myter om, at ACTA truer internettet

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 01.03.2005 KOM(2005) 65 endelig GRØNBOG Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen) DA DA 1. INDLEDNING Med denne grønbog indledes

Læs mere

Hvordan skal hjemmesiden indrettes?

Hvordan skal hjemmesiden indrettes? Hvordan skal hjemmesiden indrettes? Jan Trzaskowski Copenhagen Business School Dansk Fødevare Forum, April 2 nd 2003 God markedsføringsskik Hæderlighed Må ikke misbruge forbrugerens tillid Eller udnytte

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 7. september 2006 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 7. september 2006 * PRICE DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 7. september 2006 * I sag C-149/05, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af cour d'appel de Paris (Frankrig) ved

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.6.2012 C(2012) 3717 final KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 11.6.2012 om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

Læs mere

Date de réception : 09/09/2015

Date de réception : 09/09/2015 Date de réception : 09/09/2015 Oversættelse C-434/15-1 Sag C-434/15 Anmodning om præjudiciel afgørelse Dato for indlevering: 7. august 2015 Forelæggende ret: Juzgado Mercantil nº 3 de Barcelona (Spanien)

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION

DEN EUROPÆISKE UNION Europaudvalget 2010 COD (2010) 0801 Offentligt DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Bruxelles, den 22. januar 2010 (OR. en) 2010/0801 (COD) PE-CONS 1/10 DROIPEN 6 COPEN 22 CODEC 41 RETSAKTER OG

Læs mere

Formål Urimelige kontraktvilkår Tvivl om fortolkningen Retsvirkninger Implementering

Formål Urimelige kontraktvilkår Tvivl om fortolkningen Retsvirkninger Implementering Jan Trzaskowski!"#$%&!'($) %**) + Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Fjernsalgsdirektivet (Direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997) Forbrugerkøbsdirektivet (Direktiv

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611

Retningslinjer. Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Retningslinjer Retningslinjer for FAIF-nøglebegreber 13.08.2013 ESMA/2013/611 Dato: 13.08.2013 ESMA/2013/611 Indholdsfortegnelse I. Anvendelsesområde 3 II. Definitioner 3 III Formål 4 IV. Opfyldelse og

Læs mere

Europa-parlamentets og Raadets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkoeb og garantier i forbindelse hermed

Europa-parlamentets og Raadets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkoeb og garantier i forbindelse hermed Europa-parlamentets og Raadets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkoeb og garantier i forbindelse hermed EF-Tidende NR. L 171 Af 07/07/1999 S. 0012-0016 Tekst: EUROPA-PARLAMENTETS

Læs mere

E-handel. Birgitte Toxværd, advokat Claus Barrett Christiansen, partner

E-handel. Birgitte Toxværd, advokat Claus Barrett Christiansen, partner E-handel Birgitte Toxværd, advokat Claus Barrett Christiansen, partner 1 Lovgivning E-databeskyttelsesdirektivet, direktiv 2002/58/EF, som ændret ved direktiv 2009/136/EF Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om

Læs mere

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 69 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Gennemgang af Kommissionens

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 9.12.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (33/2010) Om: Begrundet udtalelse fra Sejmen i Republikken Polen om forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Handel og markedsføring på Internettet - Juridiske aspekter

Handel og markedsføring på Internettet - Juridiske aspekter Handel og markedsføring på Internettet - Juridiske aspekter IBM den 25. februar 1998 Jan@Trzaskowski.dk Agenda Jura og den moderne teknologi Aftaleindgåelse på Internettet Lov- og forumvalg på Internettet

Læs mere

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv Europaudvalget EU-note - E 26 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 16. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013 Sag 25/2012 (2. afdeling) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Peter Giersing) mod 1) Det Faglige Hus 2) Fagforeningen Danmark 3) Det Faglige Hus - A-kasse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 12.02.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0596/2006 af Odysseas Poimenidis, græsk statsborger, om de græske myndigheders beslaglæggelse

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser Europaudvalget EU-note - E 71 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 19. juli 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2011 K(2011) 9585 endelig KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.12.2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1569/2007 om indførelse af en mekanisme

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 30.5.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0587/2013 af Winnie Sophie Füchtbauer, tysk statsborger, om muligheden for at ændre og vælge

Læs mere