til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk"

Transkript

1 Transformere Transformerens opbygning og bestanddele Transformeren er en vekselstrømsmaskine, men i modsætning til andre maskiner har den ingen bevægelige dele. Den tilføres elektrisk energi og afgiver elektrisk energi igen. Siden man gik over til at distribuere elektricitet som vekselstrøm, har transformeren fået stor udbredelse i såvel forsyningsnettet som i elektriske apparater. Den praktiske udførelse af en transformer kan variere en del, alt efter hvad den skal anvendes til. Transformeren anvendes oftest til: - at omsætte en høj vekselspænding fra forsyningsnettet til en lavere vekselspænding, som kan anvendes i almindelige installationer. - at opnå en elektrisk adskillelse mellem to strømkredse. - at omsætte en fast vekselspænding til en variabel vekselspænding. - at omsætte en høj vekselspænding eller vekselstrøm til en praktisk målelig størrelse. - at omsætte en lav vekselspænding til en høj vekselspænding. En transformer består grundlæggende af 3 dele: 1. Kernen, som bærer viklingerne gennemløbes af de magnetiske kraftlinier, der skabes af strømmen i viklingerne. 1-18

2 2. Primærviklingen, der tilsluttes en forsyningsspænding, benævnes ofte som 1. vikling. 3. Sekundærviklingen, der afgiver en spænding, benævnes ofte som 2. vikling. En vikling kan bestå af en eller flere spoler, og en spole kan bestå af en eller flere vindinger. Transformerkernen Kernetyper Kernen opbygges af jernplader, der er legeret med silicium og overfladebehandlet, så to plader ikke danner elektrisk forbindelse. Denne legering forøger jernets ohmske modstand, så hvirvelstrømstabene nedsættes. Samtidig får jernet en smal hysterese-sløjfe og dermed et lille hysteresetab (hysteresetab: jernet yder en hvis modstand mod magnetisering, ligesom det yder en modstand mod afmagnetisering, når strømmen aftager. dette energitab kaldes hysteresetabet, der kan findes i watt.) Ved opbygning af kernen tilstræbes det, at de enkelte pladestykker bliver indsat, så de magnetiske kraftlinier forløber i jernets valseretning, hvor den magnetiske ledeevne er bedre end på tværs af valseretningen. Pladerne samles meget omhyggeligt, så luftmellemrummene bliver så små som mulige. Herefter spændes kernen sammen med tværgående bolte, der føres gennem udstansede huller i pladerne. For at disse bolte ikke skal kortslutte pladerne elektrisk, forsynes hullerne først med et isolationsrør. Ringkernen virker som en sluttet jernring. Den del af jernkernen, der omsluttes af spolerne, kaldes benene og den øvrige del kaldes åget. Normalt anbringes der en vikling på hvert ben, men ved store strømme, hvor der dannes kraftige magnetfelter, vil kraftlinierne (kraftlinier går i en bue fra magnetens nordpol til sydpol) sprede sig uden for kernen ved hjørnerne. Dette medfører, at der opstår et tab af kraftlinier, som kaldes spredningsfeltet. 2-18

3 Lægges begge viklinger på samme ben, vil kraftlinietallet være ens for de to viklinger. Nogle transformere har den enkelte vikling opdelt i to spoler, så der lægges en spole fra hver vikling på benene. Her er kraftlinietallet også ens for begge viklinger. Viklingerne Kappekernen omslutter viklingerne, der er anbragt på midterbenet, og da det kun er halvdelen af det samlede kraftlinietal, der gennemløber kernens sider, vil spredningsfeltet uden for kernen være minimal. Til viklingerne anvendes der et materiale med god elektrisk ledeevne, oftest kobber eller aluminium. I mindre transformere maskinfremstilles viklingen af en lang lakisoleret kobbertråd. I større transformere, til forsyningsnettet, kan en vikling være fremstillet af flere spoler og fremstillet af aluminiumsplade, isoleret med papir. Når der anvendes papir som isolation, er viklingen nedsænket i olie. Det er dermed olien, der virker som isolation, papirets formål er at holde en vis afstand. 3-18

4 Transformerstørrelser På de fleste transformere er størrelsen opgivet i VA. Størrelsen kan variere fra nogle få VA, såsom transformeren i en radio, op til størrelser på mange MVA, som anvendes i forsyningsnettet. Men princippet er altid det samme. Effekten, som transformeren opgives i, er altid den afgivne effekt, beregnet ud fra sekundær spænding og strøm. Virkemåde Omsætningsforhold Når de magnetiske forhold ændres omkring en leder, bliver der induceret en spænding i lederen, og dette er grundlaget for transformerens virkemåde. Tilsluttes primærviklingen en vekselspænding, vil der gå en vekselstrøm i viklingen og denne strøm vil skabe et vekselfelt i jernkernen. Vekselfeltet inducerer en elektromotorisk kraft i både primær- og sekundærspolerne. Hvis sekundærspolen er tilsluttet en belastning, så der dannes en strøm-kreds, vil der gå en strøm i sekundærspolen. Spændingen over hver vikling er ens for både primærog sekundærviklingen, så forholdet mellem primærog sekundærspænding bliver det samme som forholdet mellem primær- og sekundærvindingstal. Som nævnt er omsætningsforholdet forholdet mellem antallet af vindinger på primærside og sekundærside. Det kan udregnes med følgende formel, hvor 'n' er omsætningsforholdet, der er et ubenævnt tal, 'N1' er antallet af vindinger på primærsiden, og 'N2' er antallet af vindinger på sekundærsiden. 4-18

5 Da spænding pr. vinding er ens for primær og sekundær, når der ses bort fra det spændingsfald der opstår i vindingerne under belastning, kan omsætningsforholdet også udregnes tilnærmelsesvis med følgende formel. Hvis det primære vindingstal N1 er 10 gange større end det sekundære vindingstal N2, er den primære spænding U1 også 10 gange større end sekundærspændingen U2. Transformeren under indkobling Ved tilslutning af spænding til primærviklingen vil magnetiseringsstrømmen blive mange gange større end tomgangsstrømmen, da det tager en vis tid at opbygge magnetfeltet i kernen. Primærviklingen vil derfor ikke kunne yde den nødvendige modspænding, så strømmen begrænses kun af viklingernes ohmske modstand. Derfor kan der opstå et kraftigt indkoblingsstrømstød, der dog kun bliver af kort varighed, idet feltet ret hurtigt får normal styrke. Tegningen viser strømstødet, der opstår under indkobling. Ved valg af sikring foran en transformer i forsyningsnettet bruges en håndregel, der siger, at sikringen skal kunne holde til 12 x fuldlaststrømmen i mindst 0,1 sek. 5-18

6 Transformeren under tomgang Ved tomgang forstås driftstilstanden, når transformeren er uden belastning på sekundærsiden, der går altså ingen strøm i sekundærviklingen. Tomgangsstrømmen benævnes Io. Denne strøm er meget lille i forhold til fuldlaststrømmen, der benævnes In. Ved tomgang kan transformeren betragtes som en spole med jernkerne. Io benævnes ofte som magnetiseringsstrømmen, da der hovedsageligt er tale om en reaktivstrøm. Io er faseforskudt efter spændingen. Transformeren under belastning Transformerens tab Når der tilsluttes en belastning til sekundærviklingen, går der strøm i viklingen. Strømmen betegnes I2. Denne strøm vil frembringe et vekselfelt, der til enhver tid er modsat rettet det af primærviklingen dannede felt. Kraftlinietallet formindskes derved, og den inducerede modspænding E1 i primærviklingen bliver mindre. Primærstrømmen I1 vil derfor stige, så kraftlinietallet i kernen forøges, til det igen svarer til kraftlinietallet under tomgang. Det er ikke muligt at fremstille en transformer uden et vist effekttab. Der er to typer af tab; det ene er strømvarmetab i viklingerne, dette tab afhænger meget af belastningen. Det andet tab er magnetiseringstabet, også kaldet jerntabet. Dette tab er uafhængigt af belastningen, da det er forårsaget af jernets træghed mod 6-18

7 ommagnetisering. Disse to tab gør, at der skal tilføres mere effekt til primærsiden, end der kan aftages på sekundærsiden. Tabene afsættes i transformerens viklinger og jernkerne som varme.strømvarmetabene kan holdes på en ret lav værdi ved at benytte svær tråd til viklingerne, så deres ohmske modstand er lille. Strømvarmetabet, Pcu, for en vikling kan udregnes med følgende formel. Jerntabet kan holdes på en ret lav værdi ved at opbygge kernen af materiale med god magnetisk ledeevne, lav remanens ( tilbagebleven magnetisme efter strømmen er afbrudt) og stort tværsnit. Jerntabet, Pfe, kan beregnes som det tab der er, når transformeren kører i tomgang, da strømmen i primærviklingen er så lille, at der faktisk ingen strømvarmetab er. Jerntabet kan således udregnes med følgende formel. Virkningsgraden er afhængig af de tab, der er i transformeren. Hvis tabene er små, er virkningsgraden god. Tilført effekt minus tab giver afgiven effekt, der kan udregnes med følgende formel. Virkningsgraden er et ubenævnt tal og kan beregnes med følgende formel. For transformere op til 10 kva kan virkningsgraden sættes til 0,9-0,95, for transformere på kva til 0,95-0,98 og for størrelserne 1-10 MVA kan virkningsgraden komme op på 0,98-0,99. Virkningsgraden beregnes af fuldlastværdierne for P1 og P

8 Da jerntabet anses for at være konstant, vil virkningsgraden ved en svag belastning ikke være så god, som når belastningen stiger. Virkningsgraden vil være 0 ved tomgang, da der ikke aftages effekt. Den effekt, der tilføres, går til at dække tab i transformeren. Der tilføres altså altid mere effekt end der kan afgives. Derfor kan omsætningsforholdet ikke bruges til at finde forholdet mellem primærstrømmen og sekundærstrømmen. Kortslutning Transformerens kortslutningsspænding, der betegnes Uk, er den spænding, der skal tilsluttes primærviklingen, for at strømmen i sekundærviklingen får mærkestrømmens værdi, når sekundærviklingen kortsluttes. Kortslutningsspændingen angives ofte i procent af nominel primærspænding og betegnes så Uk. Kortslutningsstrømmen vil være ligeså mange gange større end mærkestrømmen, som kortslutningsspændingen er mindre end mærkespændingen. Ud fra den viste måleopstilling kan transformerens impedans, ohmske og induktive modstand findes. Først findes cos n k Transformerens impedans kan findes som: 8-18

9 Transformerens ohmske modstand kan findes som: Transformerens induktive modstand kan findes som: De modstandsværdier, der kan findes ud fra disse formler, kan bruges når der skal udregnes, hvor stort et tab og spændingsfald der er i en transformer. Det skal blot huskes, at værdierne er udregnet ved primærspændinger. Alle efterfølgende beregninger skal derfor foretages med primære spændinger og strømme. Kortslutningssikkerhed En kortslutningssikker transformer er en transformer der, med kortsluttet sekundærvikling, har strømme af så lave værdier, at den udviklede varme hverken kan skade viklingernes isolation eller omgivelserne. For at opnå kortslutningssikkerhed, er det nødvendigt at placere viklingerne på hver sit ben af en ringkernetransformer. Den opbygges sådan, at der opstår kraftige spredningsfelter ved stor belastning. Feltspændingen vil forårsage, at en del af det felt, der frembringes af strømmene i viklingerne, ikke vil forløbe i kernen, men uden for denne og derved inducere en modspænding i den vikling, hvis strøm har skabt feltet. Den inducerede modspænding vil så begrænse strømmen. Kappekernetransformeren kan gøres kortslutningssikker med en magnetisk shunt. En del af feltet fra hver vikling kan herved undgå at gennemløbe den anden vikling og dermed inducere spænding. Ved at justere den luftspalte der er i shunten, samt shuntens tværsnit, kan man "styre" strømmen i sekundærviklingen. Denne type transformer anvendes ofte til ringeanlæg, neontransformere, tændtransformere til oliefyringsanlæg samt til svejsetransformere. I svejsetransformere kan man så ændre på shunten med et håndtag, alt efter hvor stor svejsestrøm der ønskes. 9-18

10 Fælles for alle kortslutningssikre transformere er, at sekundærspændingen falder forholdsvis meget ved belastning, da der jo ingen sekundærspænding er ved kortslutning. Viklingsudtag Mange transformere udføres med udtag på viklingerne. Herved gives der mulighed for flere primær- og sekundærspændinger. Disse udtag kan laves på både primær- og sekundærviklingen. I forsyningstransformere er det almindeligt, at primærviklingen har et antal udtag, så man herved kan tilpasse sekundærspændingen til den højspænding, der er på stedet. Grunden til at udtagene er placeret i primærviklingen er, at strømmene der skal kobles på, er mindre end sekundærstrømmene. Transformeren kan også forsynes med f.eks. flere adskilte sekundærviklinger. Herved kan samme primærvikling forsyne flere adskilte sekundære kredsløb

11 Autotransformeren Regulerbare transformere En autotransformer har kun én vikling. Tilsluttes den primære klemspænding, U1, opstår det sædvanlige vekselfelt i jernkernen, som inducerer en vis mod-elektromotorisk kraft. Optransformeres spændingen, som vist her, vil sekundærstrømmen være mindre end primærstrømmen. Strømmene vil være i modfase. Strømmen i den del af viklingen, der gennemløbes af både primær- og sekundærstrømmene, vil altid være mindre end den mindste strøm. Tilnærmet kan den sættes til differencen mellem strømmene, hvis der ses bort fra en lille tomgangsstrøm. Ulempen ved autotransformeren er, at der ikke er elektrisk adskillelse mellem primær- og sekundær spændingerne, så den personlige sikkerhed er ikke optimal, selvom sekundærspændingen i sig selv er nede på et ufarligt niveau. Autotransformeren kan også udføres 3-faset, hvor den normalt er opbygget som tre 1-fasede autotransformere, der er stjernekoblet. Hvis ikke alle tre faser er ens belastet, kan det være nødvendigt at forbinde nullen til stjernepunktet for at fastholde dette. Regulerbare transformere kaldes også variotransformere. De anvendes, hvor man har behov for en variabel vekselspænding uden at sinusformen ændres. Variotransformeren udføres ofte som en autotransformer med ét udtag pr. vinding

12 Normalt bygges variotransformeren op med en ringkerne af lamineret jern. Viklingen vikles på kernen og fastgøres med emalje. Den ene ende af viklingen slibes blank så et fjederbelastet kontaktkul kan danne kontakt med vindingerne. Kontaktkullet er anbragt på en drejelig aksel. Hvis der er brug for en optransformering af spændingen, skal der være mulighed for at få flere vindinger på sekundærsiden end på primærsiden, ligesom ved autotransformeren. Variotransformere kan anvendes, hvor der er brug for at kunne regulere en vekselspænding. Til laboratoriebrug anvendes i almindelighed hånddrevne variotransformere. Som efterfølgende skitse viser, kan disse sammenbygges til flerfasede enheder

13 Før elektroniske lysdæmpere blev almindelige, blev variotransformeren ofte brugt i teatre, biografer, foredragssale m.m. når der var behov for at regulere lysstyrken. Til disse formål var variotransformere ofte udstyret med en motor, så der var mulighed for at fjernbetjene dem. 3-fasede transformere Da vores forsyningsnet er opbygget som et 3-faset net, bruges der 3-fasede transformere, når alle faser ønskes ført videre ved en anden spænding. Transformeren opbygges normalt som en jernkerne med tre ben. På hvert ben er der anbragt en primær og en sekundær vikling. Viklingerne kan forbindes i stjerne eller trekant. Da der ikke er fremført en nul i højspændingsnettet, er primærviklingen i forsyningstransformere ofte trekantforbundet. Lavspændingsviklingen er stjerneforbundet for at muliggøre tilslutning af et 4-leder 3 x 230/400 V net samt jordforbindelse af stjernepunktet

14 På 3-fasede transformere er viklingerne ofte ført ud. Det er derfor muligt at forbinde dem på forskellige måder. Stjernekobling Trekantkobling Zig-zag kobling Det er den oftest anvendte kobling for sekundærviklingerne i en transformer i forsyningsnettet. Fordelen ved denne kobling er, at der er mulighed for at udtage tre ens fasespændinger mellem nul og hver af de tre faser. Der er endvidere mulighed for at udtage netspændinger mellem to eller tre faser. Nullen jordforbindes normalt. Derved får man fastlagt fasespændingerne i forhold til et potentiale. Ulempen ved stjernekobling er, at en stor belastning på en fase også giver en stor belastning på en fase i højspændingsnettet. Denne kobling er meget lidt anvendt for sekundærviklingerne i transformere til forsyning af lavspændingsnettet, da der ikke er mulighed for at udtage fasespændinger. Det er endvidere ikke muligt at jordforbinde noget stjernepunkt, så i lavspændingsnettet ses denne kobling meget sjældent. Denne koblingsform kræver at sekundærviklingen er udført som to viklinger pr. fase som det ses af figuren. Belastningen af en fase på sekundærsiden bevirker, at der sker en belastning af to faser på primærsiden. Dette er netop formålet med zig-zag koblingen. Hvis der 14-18

15 er en meget skæv belastning af faserne i et lavspændingsnet, vil man ofte bruge denne kobling for at undgå, at denne skæve belastning også forekommer på højspændingsnettet. Ulempen ved denne kobling er, at der kræves flere vindinger på sekundærsiden, da fasespændingen er opbygget af to spændinger, der er forskudt i forhold til hinanden. Opbygning Den 3-fasede transformers virkemåde er den samme som ved 1-fasede transformere. Til 1-fasede transformere kan der anvendes en lukket ring som kerne. Denne opbygning virker ikke ved 3-fasede, idet det resulterende magnetfelt fra de tre primærstrømme vil være nul, og der vil derfor ikke blive nogen transformervirkning. Den 3-fasede transformer opbygges derfor normalt som en jernkerne med tre ben. På hvert ben placeres henholdsvis en primær- og sekundær vikling

16 Jernkernen for den 3-fasede transformer er ikke symmetrisk; det vil sige, at kraftlinievejen for de tre fasers magnetfelter er forskellige. Dette forhold bevirker at tomgangsstrømmen i den midterste vikling er mindst, da den magnetiske modstand her er mindst, fordi feltet fra det midterste ben kan forløbe i begge yderben. Forholdet er dog uden betydning ved belastning. Lavspændingsviklingen udføres oftest som en cylindrisk spole, mens højspændingsviklingen normalt opdeles i flere, indbyrdes serieforbundne spoler, der svarer til ca V. En vikling for V kan f.eks. være opbygget af 20 spoler. Hvis hele primærviklingen var udført som én spole, ville spændingen mellem de enkelte lag på denne spole blive så stor, at det ville medføre et større forbrug af isolationsmateriale. Under belastning af transformeren udvikles der en betydelig varme, hvorfor man må sørge for en passende afkøling. Ved at nedsænke viklingerne i olie opnår man, foruden afkøling, en beskyttelse af viklingerne mod fugt og samtidig virker olien isolerende. For at få den bedste afkøling forsynes olietanken med køleribber. Der er endvidere monteret en ekspansionsbeholder, da temperaturen i olien kan variere meget

17 Regneeksempel En forsyningstransformer kan f.eks. have størrelsen 400 kva og en afgiven spænding på 3 x 230/400 V. Ved fuldlast bliver strømmen i hver faseleder på lavspændingsnettet: Er primærspændingen 3 x 10 kv og ses der bort fra tab i transformeren, bliver strømmen i højspændingsledningerne: Transformere i paralleldrift Ved at forhøje spændingen 25 gange er strømmen blevet tilsvarende mindre. Den mindre strøm giver mindre effekttab i ledningsnettet. Samme effekt overført gennem et 60 kv net giver kun en strøm på 3,85 A og gennem et 150 kv net 1,54 A. Når to transformere er sammenkoblede på både primær og sekundærsiden siges det, at de er parallelforbundne. Denne kobling kan anvendes, når man har brug for større effekt end én transformer kan afgive, men der er nogle betingelser der skal være opfyldt. Omsætningsforholdet skal være ens, og sekundære spændingsvektorer skal have samme beliggenhed i forhold til primærvektorerne. Ved belastning skal transformerne have samme spændingsfald over viklingerne. Hvis dette ikke er tilfældet, vil den transformer med det mindste spændingsfald overtage den største del af belastningen og eventuelt blive overbelastet, inden den anden transformer er fuldt belastet. For at undgå disse problemer kan man vælge to transformere af samme fabrikat og type

18 Et andet vigtigt problem er, at transformere virker begge veje. Så hvis forsyningen til den ene transformer afbrydes, vil der stadig være spænding på transformerens primærvikling da den forsynes fra den anden transformers sekundærspænding, og derved sker der en optransformering. Når der skal tages hensyn til alle disse forhold, vil man i praksis nok vælge én transformer, der er stor nok til at klare belastningen alene

Elektrisk (grund)teori Niveau F 60/10 kv forsyningstransformer på Bedsted Friluftsstation (foto Peter Valberg) september 2005

Elektrisk (grund)teori Niveau F 60/10 kv forsyningstransformer på Bedsted Friluftsstation (foto Peter Valberg) september 2005 Elektrisk (grund)teori 60/0 kv forsyningstransformer på Bedsted Friluftsstation (foto Peter Valberg) september 005 september 005 V Transformation Version.0 Transformerens formål Formålet med en transformer

Læs mere

Elektroteknik 2 semester foråret 2009

Elektroteknik 2 semester foråret 2009 Side 1/1 6 onsdag 04.02.09 01 02 Gennemgang af opgaver fra sidst: Kort præsentation af mig Kort gennemgang af uv-plan Huller fra 1 semester Kom igang opgave (blandede bolscher) Og hvem er I 1 Elektriske

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Beregning af kortslutningsstrømme Forudsætninger for beregninger af kortslutningsstrømme. Størrelsen af den kortslutningsstrøm, der i tilfælde af en kortslutning i en lavspændingsinstallation vil gennemløbe

Læs mere

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres

Læs mere

Fremstil en elektromagnet

Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Flerfaset belastning 3-faset vekselstrøm Mindre belastninger tilsluttes normalt 230 V, hvorimod større belastninger, for at begrænse strømmen mest muligt, tilsluttes 2 eller 3 faser med eller uden nul.

Læs mere

Torben Laubst. Grundlæggende. Polyteknisk Forlag

Torben Laubst. Grundlæggende. Polyteknisk Forlag Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag DIA- EP 1990 3. udgave INDHOLDSFORTEGNELSE 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Indledning Transformeres principielle

Læs mere

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. Sammenlign disse forklaringer med relevante sider i jeres bog. SPØRGSMÅL

Læs mere

Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg

Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg Indhold Slukkespoler... 3 Diagram over 60-10 kv station... 3 Grundlæggene vekselspændingsteori... 4 Jordingsformer...12 Direkte jordet nulpunkt...12 Slukkespolejordet

Læs mere

Installation af UPS-anlæg

Installation af UPS-anlæg sikkerhedsstyrelsen installation af UPS-anlæg 2010 Installation af UPS-anlæg 2. udgave september 2010 Ved installation og projektering af UPS-anlæg er det vigtigt at være opmærksom på følgende forhold.

Læs mere

kv AC Station

kv AC Station 132-400 kv AC Station Frilufts AC-Stationer Højspændingskomponenter Fritstående Strømtransformere ETS-50-06-08 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 24392/10 Version Forfatter Dokument

Læs mere

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss) Kapitel 8 Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. Natur Enhver leder hvori der løber en strøm vil omgives af et magnetfelt. Størrelsen af magnetfeltet er afhængig af strømmen, der løber i lederen og

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen 6 timers skriftlig el- autorisationsprøve d 13-12 - 2010 Side 1 af 12 Tilladte hjælpemidler Alle lærebøger, tabeller, håndbøger, noter, regnemaskine og pc er med deaktiveret kommunikationsnetkort. Besvarelsen

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

- Henføring af impedanser fra sekundærside til primærside og omvendt - Vektordiagram

- Henføring af impedanser fra sekundærside til primærside og omvendt - Vektordiagram 1. Enfasede transformeres virkemåde a) Virkemåde, herunder bestemmelse af: - Induceret elektromotorisk kraft - Amperevindingstal - Omsætningsforhold b) Vektordiagram ved: - Tomgang - Induktiv og kapacitiv

Læs mere

El-lære. Ejendomsservice

El-lære. Ejendomsservice Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi

Læs mere

Lenze Global Drive Frekvens konvertere og AC motorer Grundlæggende teori

Lenze Global Drive Frekvens konvertere og AC motorer Grundlæggende teori Frekvens konvertere og AC motorer Grundlæggende teori 1 Hvad skal Frekvens konverter bruges til Hastigheds regulering af en asynkron AC motor => Energibesparelser Mindre slidtage og vedligehold Bedre arbejdsmiljø

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Indledning Transportable, forbrændingsmotordrevne generatoranlæg skal enten opfylde bestemmelserne i Ú 551 á eller de særlige bestemmelser i Ú 816 á. Bestemmelserne i ISO 8528-8 kan også anvendes for generatoranlæg

Læs mere

Temamøde Installationer Specielle emner. Velkommen

Temamøde Installationer Specielle emner. Velkommen Temamøde Installationer Specielle emner - Regler for tilslutning af - Tilslutning af LED belysning - Skinner solen stadig på solcelleanlæg - Hvilken betydning får den nye autorisationsordning? Velkommen

Læs mere

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

24 DC til DC omformer

24 DC til DC omformer 24 DC til DC omformer Der er forskellige principper, der kan anvendes, når ønsket er at konvertere mellem to DC spændinger. Skal der reduceres en spænding, kan en lineær spændingsdeler med to modstande

Læs mere

Grundlæggende El-varmeteknik

Grundlæggende El-varmeteknik AB&CO Gruppens Grundlæggende El-varmeteknik Verdens hurtigste introduktion til elektrisk opvarmning er Dansk. Side 1 af 18 1. Elektricitet og Haveslangen Der er skrevet meget om grundlæggende el-teknik.

Læs mere

Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/

Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/ Side 1 af 7 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori og almen elektroteknik i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Fredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5

Fredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5 Afleverings opgave nr 5 Tilladte hjælpemidler: Formelsamling,lærebøger(med evt. egne notater), regnemaskine og PC som opslagsværk (dvs. opgaven afleveres håndskrevet) opgave 1: Serieforbindelse af impedanser:

Læs mere

Elektroteknik 3 semester foråret 2009

Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Side 1/1 Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Uge nr. Ugedag Dato Lektions nr 6 mandag 02.02.09 1 2 Gennemgang af opgaver fra sidst: Gennemgang af afleveringsopgaver fra sidst Nyt stof(vejledende): bog

Læs mere

ELT2 ØVELSESVEJLEDNING. Fasekompensering af lysstofarmatur

ELT2 ØVELSESVEJLEDNING. Fasekompensering af lysstofarmatur ELT2 Fasekompensering af lysstofarmatur ELT2 ØVELSESVEJLEDNING Fasekompensering af lysstofarmatur Advarsel! Vi skal udtrykkelig gøre opmærksom på, at en vekselspænding på 230 V eller derover er forbundet

Læs mere

Kapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m)

Kapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m) Kapitel 10 Beregning af magnetiske felter For at beregne det magnetiske felt fra højspændingsledninger/kabler, skal strømmene i alle ledere (fase-, jord- og eventuelle skærmledere) kendes. Den inducerede

Læs mere

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg 5. udgave, februar 2005 Indhold Forord... 4 1 Vedrørende beskyttelse af generatoranlæg mod indirekte berøring... 5 1.2 Generatoranlæg som kun kan

Læs mere

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt

Læs mere

Fredericia Maskinmesterskole

Fredericia Maskinmesterskole Tilladte hjælpemidler: Formelsamling,lærebøger(med evt. egne notater), regnemaskine og PC som opslagsværk (dvs. opgaven afleveres håndskrevet) Opgave 1: Spoler med jernkerne I en spole med jernkerne er

Læs mere

Belysning, installation af lavvolt

Belysning, installation af lavvolt Belysning, installation af lavvolt INDHOLDSFORTEGNELSE Lavvolt - lyskilder...3 Lavvolt - transformatortyper...11 Lavvolt - installationer generelt...25 Lavvolt - love og regler for lavvoltinstallationer...29

Læs mere

kv AC Station

kv AC Station 132-400 kv AC Station Frilufts AC-Stationer Højspændingskomponenter Kapacitive Spændingstransformere ETS-50-06-10 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 24394/10 Version Forfatter Dokument

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata

Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata 17/03/2014 Version XX/Initialer 1/ 7 Indhold Harmonisk forvrængning... 3 Dine forberedelser... 3 Oplysningsskema simuleringsdata...

Læs mere

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011 Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11 Lektionsantal: Modulet tilrettelægges med i alt 136 lektioner Uddannelsesmål: Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne

Læs mere

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Strøm til hjernen Elektromagnetisme Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)

Læs mere

SPOLER (DC) Princippet (magnetiske felter) Induktion og selvinduktion Induktans (selvinduktionskoefficient)

SPOLER (DC) Princippet (magnetiske felter) Induktion og selvinduktion Induktans (selvinduktionskoefficient) SPOLER (DC) Princippet (magnetiske felter) Induktion og selvinduktion Induktans (selvinduktionskoefficient) Princippet Hvis vi betragter kredsskemaet her til højre, og fokuserer på delen med sort stregfarve,

Læs mere

Relæbeskyttelse af 150/60 kv stationen i Loldrup

Relæbeskyttelse af 150/60 kv stationen i Loldrup Relæbeskyttelse af 150/60 kv stationen i Loldrup Diplom Afgangsprojekt Nicolaj Nielsen Institut For Energiteknik Aalborg Universitet Den. 14. november 2013 Titel: Relæbeskyttelse af 150/60 kv stationen

Læs mere

Induktion, vekselstrøm og transformation Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Induktion, vekselstrøm og transformation Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Elektromagnetisme Forsøg Udfør forsøg, som viser elektromagnetiske grundregler. 1. Omkring en strømførende ledning findes et magnetfelt, Ørsteds forsøg 2. En elektromagnet består af en strømførende spole

Læs mere

Kjaranstadir Vandkraftværk E-AFP 1, forår 2007

Kjaranstadir Vandkraftværk E-AFP 1, forår 2007 1. Kabler 1.1 Indledning I projektet er to ledere som der skal blive redegjort for valg af deres tværsnits areal. Det er trefase 400 V line fra turbine huset til sommer huset som flutter de 22 kw der blev

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk Vekselstrømsmaskiner Ordet vekselstrømsmaskiner dækker over mange forskellige maskiner. Derfor er man nødt til at definere, hvilken type maskine der er tale om. Første inddeling kunne være i roterende

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c HVIRVELSTRØMSBREMSEN Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c 2 Hvirvelstrømsbremsen Introduktion Slitagen på køretøjer er stor, og det er et problem for miljøet. Bare at mindske

Læs mere

Samfundets elektriske energiforsyning

Samfundets elektriske energiforsyning Samfundets elektriske energiforsyning Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Samfundets elektriske energiforsyning arbejdes der med induktion, transformation og kraftværkers og

Læs mere

Tændspoler i motorkøretøjer. Funktion, diagnose, fejlfinding. Teknisk service. Elektriske komponenter Elektronik Termokontrol Salgssupport

Tændspoler i motorkøretøjer. Funktion, diagnose, fejlfinding. Teknisk service. Elektriske komponenter Elektronik Termokontrol Salgssupport Belysning Elektriske komponenter Elektronik Termokontrol Salgssupport Teknisk service Fra idé til succes Tændspoler i motorkøretøjer Funktion, diagnose, fejlfinding. Idéer til biler Indhold Side 2 En tændspoles

Læs mere

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Forsøgsoversigt Magnetisme Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Hvordan gøres en savklinge magnetisk? 5.5 + 5.5.note Hvordan bestemmes og testes polerne på savklingen? 5.5 + 5.5.note Hvordan fjernes

Læs mere

Opgave 1. (a) Bestem de to kapacitorers kapacitanser C 1 og C 2.

Opgave 1. (a) Bestem de to kapacitorers kapacitanser C 1 og C 2. 2 Opgave 1 I første del af denne opgave skal kapacitansen af to kapacitorer bestemmes. Den ene kapacitor er konstrueret af to tynde koaksiale cylinderskaller af metal. Den inderste skal har radius r a

Læs mere

Facit 12. Opgave 1. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω. a) Beregn U1 U2 U3 U4 U 300 I = = = 6A

Facit 12. Opgave 1. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω. a) Beregn U1 U2 U3 U4 U 300 I = = = 6A Facit 12 Opgave 1 R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω a) Beregn U1 U2 U3 U4 I = = = 6A R 50 U 1 = I x R 1 = 5 x 6 = 30V U 2 = I x R 2 = 6 x 10 = 60V U 4 = I x R 4 = 6 x 20 = 120V U 3 = U - U 1 + U 2

Læs mere

Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer

Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer INDLEDNING Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 9, Højspændingsinstallationer, 4. udgave er udgivet af Elektricitetsrådet og har

Læs mere

IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer

IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer AC IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Spolens faseforskydning: En spole består egentlig af en resistiv del (R) og en ideel reaktiv del

Læs mere

Elektroteknik 3 semester foråret 2009

Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Side 1/12 Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Uge nr. Ugedag Dato Lektions nr 11 tirsdag 11.03.09 49 50 Gennemgang af opgaver fra sidst: Gennemgang af afleveringsopgaver fra sidst Nyt stof(vejledende):

Læs mere

Måleteknik Effektmåling

Måleteknik Effektmåling Måleteknik Effektmåling Formål: Formålet med øvelsen er at indøve brugen af wattmetre til enfasede og trefasede målinger. Der omtales såvel analog som digitale wattmeter, men der foretages kun målinger

Læs mere

Overstrømsbeskyttelse Kap 43

Overstrømsbeskyttelse Kap 43 HD 60364-5 Gælder det så også nullen? Overstrømsbeskyttelse Kap 43 431.1 Spændingsførende ledere skal normalt være beskyttet af en eller flere indretninger der afbryder forsyningen i tilfælde af: Overbelastning

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Lysrørs faktorer For at et lysstofrør kan tænde, er der to faktorer, som skal opfyldes: 1. Varme glødetråde 2. Høj tændspænding Disse to faktorer opnås på forskellig vis, alt efter hvilken lysstofrørs-koblingsmetode,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Det Naturvidenskabelige Fakultet Augusteksamen OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen

AARHUS UNIVERSITET. Det Naturvidenskabelige Fakultet Augusteksamen OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet Augusteksamen 2006 FAG: Elektromagnetisme OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 6 Eksamensdag: fredag dato: 11.

Læs mere

Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer

Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer KAPITEL 709 MARINAER Note Dette kapitel er baseret på et CENELEC-forslag, som kun omhandler marinaer i modsætning til IEC standarden, som

Læs mere

Måling af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af site data

Måling af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af site data Måling af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af site data 02/07/2015 Version XX/Initialer 1/ 10 Indhold Dine forberedelser... 3 Oplysningsskema... 3 Forberedelser inden målinger... 3 Målepunkter...

Læs mere

62.00 TRANSFORMERE POLYLUX TRANSFORMERE POLYLUX TRANSFORMERE transformere.

62.00 TRANSFORMERE POLYLUX TRANSFORMERE POLYLUX TRANSFORMERE transformere. 62.00 TRANSFORMERE POLYLUX TRANSFORMERE POLYLUX TRANSFORMERE 62.00 transformere 1 P-serie 1-fasede sikkerhedstransformatorer Tekniske data Frekvenvs... 50-60 Hz Kapslingsklasse... IP - 20 Omgivelses temperatur

Læs mere

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen.

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen. Tilladte hjælpemidler: Alle dog skal lokale procedurer gældende for eksamen og regler for eksaminander overholdes. Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen. 6 timers skriftlig el-autorisationsprøve.

Læs mere

Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse:

Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke af stofferne kan en magnet tiltrække? Der er 9 svarmuligheder. Sæt 4 kryds. Jern Alle metaller Bly Stål Guld

Læs mere

Boostere på modelbanen

Boostere på modelbanen Boostere på modelbanen Er der behov for mere effekt til driften af lokomotiver end fx Intelliboxen kan klare, kan installation af en eller flere boostere blive nødvendigt. Her er en beskrivelse af boostersystemet,

Læs mere

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk Frembringelse af vekselstrøm Når en ledersløjfe drejes i et homogent (ensartet) magnetfelt, opstår der i ledersløjfen en sinusformet vekselspænding. Denne ændrer under drejningen ikke kun sin størrelse,

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING IMPULSE S 6/8 BATTERIOPLADER

BRUGERVEJLEDNING IMPULSE S 6/8 BATTERIOPLADER BRUGERVEJLEDNING IMPULSE S 6/8 BATTERIOPLADER Supplied by BRUGERVEJLEDNING FOR IMPULSE S 6/8 BATTERIOPLADER Denne brugervejledning hører til IMPULSE S-opladeren fra VICTRON ENERGY B.V. med en mærkestrøm

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Koordinering af kaskadekoblede transformere med automatisk spændingsregulering

Koordinering af kaskadekoblede transformere med automatisk spændingsregulering Teknisk notat Dok. ansvarlig: JME Sekretær: SLS Sagsnr.: s2013-273 Doknr: d2016-5149-2.0 Udgivelsesdato: 21-11-2016 Koordinering af kaskadekoblede transformere med automatisk spændingsregulering Formålet

Læs mere

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2 Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Elektricitet Elektricitet, ordet stammer fra det græske ord elektron, der betyder rav. Elektricitet er et fysisk fænomen, der knytter sig til elektriske ladninger i hvile (elektrostatik) eller i bevægelse

Læs mere

Ombygning af PC strømforsyninger

Ombygning af PC strømforsyninger Ombygning af PC strømforsyninger Jørgen Kragh OZ7TA Rev. 18. marts 2009 Hvad skal vi høre om? PC strømforsyningens virkemåde AT og ATX forsyninger Ombygningen Højere strøm eller spænding Omvikling Støjer

Læs mere

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse?

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Det faktum, at lyset har en endelig hastighed er en forudsætning for at en antenne udstråler, og at den har en ohmsk udstrålingsmodstand. Den

Læs mere

M3 afvikles med 10 ECTS point

M3 afvikles med 10 ECTS point EL 2 Side 1 af 11 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant omfang, at vedkommende kan foretage valg af maskiner og udføre afprøvning, fejlfinding,

Læs mere

Forsøg med magneter (permanente magneter)

Forsøg med magneter (permanente magneter) Forsøg med magneter (permanente magneter) Hvis der ikke er plads nok til notater her på papiret, så lav tegninger, forklaringer og noter resultater i dit hæfte. 1. Læg en magnet på et stykke flamingoplade

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Målinger på Bølgevippen, WGPC-III

Målinger på Bølgevippen, WGPC-III Målinger på Bølgevippen, WGPC-III Indledende undersøgelser v/ Povl-Otto Nissen Vippegeneratoren er her opstillet med vægtstangsforholdet 30: 94, idet midten af magnetsættet på den lange arm er 94 cm fra

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Beregningseksempel I det følgende eksempel gennemgås: Beregning af største og mindste kortslutningsstrømme de nødvendige steder i en installation. Valg og indstilling af maksimalafbrydere til overbelastnings-

Læs mere

ET GRØN VISION UNDERVISNINGSMATERIALE. Vindenergi

ET GRØN VISION UNDERVISNINGSMATERIALE. Vindenergi ET GRØN VISION UNDERVISNINGSMATERIALE Vindenergi KAPITEL 1 Introduktion Our dependence on fossil fuels amounts to global pyromania, and the only fire extinguisher we have at our disposal is renewable energy.

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Vindmøllegeneratorer Virkemåde tilpasning, styring

Vindmøllegeneratorer Virkemåde tilpasning, styring Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 21, 2015 Vindmøllegeneratorer Virkemåde tilpasning, styring Noauthor, Risø Publication date: 1986 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

1. Permanente magneter

1. Permanente magneter E4 1. Permanente magneter På sin rejse til Kina i 1270-erne fik Marco Polo forevist en såkaldt "sydviser". Det var en figur, der var let drejelig om en lodret akse. I den udstrakte højre arme var en tynd

Læs mere

Spar på energien! Af. Ernst Boye Nielsen, ERNEL.dk

Spar på energien! Af. Ernst Boye Nielsen, ERNEL.dk Spar på energien! Af. Ernst Boye ielsen, EREL.dk Alt for mange nødforsyninger, både PS-anlæg og generatoranlæg forsynes i dag over en skilletransformer og jordforbindes til en separat driftsjord på max.

Læs mere

Kenneth Wosylus opg 1.xmcd 1/3

Kenneth Wosylus opg 1.xmcd 1/3 1. I en spole med jernkerne er viklingens resistans 45 Ω. Spolen serieforbindes med en resistans R. Serieforbindelsen tilsluttes en vekselspænding på 230 V, 50 Hz. Herved bliver spændingen over resistansen

Læs mere

Øvelser til multimeter: 1. Indre modstand: 2. DC spændingsmåling. 3. DC strømmåling

Øvelser til multimeter: 1. Indre modstand: 2. DC spændingsmåling. 3. DC strømmåling Øvelser til multimeter: 1. Indre modstand: Find ud fra databladene for Unigor 4s, Davometer SV4, Unigor 1n og 3n, samt og Fluke 179 den indre modstand ved henholdsvis AC og DC måling af henholdsvis strøm

Læs mere

DSO - Drift, Styring og Overvågning af elforsyningen

DSO - Drift, Styring og Overvågning af elforsyningen DSO - Drift, Styring og Overvågning af elforsyningen Del 1. Kapacitiv spændingsmåling Af Peter Johansen, www.jomitek.dk Denne artikelserie omhandler emnet DSO, primært for mellemspændingsnettet. Artiklerne

Læs mere

Datablad. CI-tronic softstartere for Danfoss kompressor anvendelser Type MCI 15C/ MCI 25C. Marts 2002 DKACT.PD.C50.C B0950

Datablad. CI-tronic softstartere for Danfoss kompressor anvendelser Type MCI 15C/ MCI 25C. Marts 2002 DKACT.PD.C50.C B0950 CI-tronic softstartere for Danfoss kompressor anvendelser Type / MCI 25C Marts 2002 DKACT.PD.C50.C1.01 520B0950 Introduktion "MCI kompressor Starter" er konstrueret for reguleret start af 3-fasede kompressorer.

Læs mere

132-400 kv AC Station

132-400 kv AC Station 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Dieselgenerator ETS-52-04-05 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 45749/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender

Læs mere

132-400 kv AC Station

132-400 kv AC Station 132-400 kv AC Station Frilufts AC-Stationer Højspændingskomponenter Afbrydere ETS-50-06-05 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 24407/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer

Læs mere

FORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse

FORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse FOMELSAMLNG ndholdsfortegnelse ndholdsfortegnelse... EL-LÆE...3 Ohm s lov:...3 Effekt lov:...3 egler ved måling:...3 egler ved serieforbindelser:...3 egler ved prllelforbindelser:...4 egler ved blndede

Læs mere

47772, teknologisk opdatering af el-motorer

47772, teknologisk opdatering af el-motorer 47772, teknologisk opdatering af el-motorer 1 Forord Forord Denne opgavebog bruges til kurset 47772, teknologisk opdatering af elmotorer. De enkelte opgaver er delt op i tre niveauer: Begynder Rutine Opgaverne

Læs mere

Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre - TF 3.2.5

Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre - TF 3.2.5 Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre - TF 3.2.5 0 Endelig udgave 15.12.2014 15.12.2014 15.12.2014 15.12.2014 DATE KDJ XLOC BJA TK NAME REV. DECRPTON PREPARED CHECKED REVEWED APPROVED 13/96336-14

Læs mere

Er superledning fremtiden for fusion?

Er superledning fremtiden for fusion? Er superledning fremtiden for fusion? Drømmen om fusionsenergi er ikke nem at nå. I kampen for at fremtidens fusionskraftværker nogensinde skal blive en realitet, står videnskabsmænd over for et stort

Læs mere

Elektronikkens grundbegreber 1

Elektronikkens grundbegreber 1 Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof

Læs mere

KAPITEL 708 CAMPINGPLADSER OG CAMPINGVOGNE

KAPITEL 708 CAMPINGPLADSER OG CAMPINGVOGNE 708.0 Indledning. KAPITEL 708 CAMPINGPLADSER OG CAMPINGVOGNE I modsætning til andre kapitler i del 7 er der i dette kapitel anvendt en fortløbende nummerering. Der er dog i enkelte punkter henvist til

Læs mere

Stærkstrømsbekendtgørelsen

Stærkstrømsbekendtgørelsen Stærkstrømsbekendtgørelsen Definitioner og dokumentation for Nødbelysning (kapitel 805) 805.1 Gyldighedsområde. De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for nødbelysning og varslingsanlæg, hvor Bygningsreglementet

Læs mere

DK Installationsvejledning. devireg 230

DK Installationsvejledning. devireg 230 DK Installationsvejledning devireg 230 Ž devireg 230 er designet for indbygning i indmuringsdåser og underlag for LK FUGA-serien. Generelt: 1. Installationen skal udføres som en fast installation. Termostaten

Læs mere

Generel information om Zurc tavleinstrumenter

Generel information om Zurc tavleinstrumenter Generel information om Zurc tavleinstrumenter Blødtjernsinstrumenter Blødtjernsinstrumentet er beregnet til måling af vekselstrøm og -spænding i frekvensområdet 15-100Hz. Det viser den effektive strømværdi

Læs mere