INDLEDNING... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 UNDERSØGELSENS HVAD, HVORFOR OG HVORDAN... 3 KENDT VIDEN, SOM JEG VIL INDDRAGE I MINE REFLEKSIONER...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLEDNING... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 UNDERSØGELSENS HVAD, HVORFOR OG HVORDAN... 3 KENDT VIDEN, SOM JEG VIL INDDRAGE I MINE REFLEKSIONER..."

Transkript

1 INDLEDNING... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 UNDERSØGELSENS HVAD, HVORFOR OG HVORDAN... 3 KENDT VIDEN, SOM JEG VIL INDDRAGE I MINE REFLEKSIONER... 5 TEORIER OG METODISKE TILGANGE HVERDAGSLIV KULTURBEGREBER OG BØRNEKULTUR BARNDOM FORSKNING I BØRN OG MEDIER BØRN I ANTROPOLOGISK FORSKNING BØRNEINTERVIEWET SOM METODE DØVE OG HØREHÆMMEDE BØRN OG UNGES HVERDAGSLIV ÅR DØVES IDENTITETSDANNELSE KVALITATIVE INTERVIEWS, BØRN, DØVE/HØREHÆMMEDE OG ETIK DE UDVALGTE PIGER FRISTILENE KLASSE PÅ EN LANDSBYSKOLE KLASSE PÅ EN SKOLE FOR HØREHÆMMEDE OBSERVATION AF EN DAG KIRSTINE EN HØRENDE PIGE VERONICA EN HØREHÆMMET PIGE INTERVIEW: SETUP OG INTERVIEWGUIDE INTERVIEWENES ANALYSE OG FORTOLKNING SVARTYPER COMPUTEREN Spil og hjemmesider Køn Film og musik Kommunikation Hvad må man og hvor meget? MOBILTELEFON Tale og sms Forældre og moralbegreber Hvad kan mobilen også? INTERVIEWETS KVALITET TRIANGULERING OG SAMLET VURDERING KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING DEN FYSISKE OG DEN VIRTUELLE VERDEN FREMTIDSPERSPEKTIV FOR HØREHÆMMEDE BØRN LITTERATURLISTE BILAGSLISTE

2 Indledning Der er fra midt i 1990 erne og frem til i dag blevet forsket i børns hverdagsliv bl.a. indenfor rammen af forskningsprojektet Børns opvækst med interaktive medier i et fremtidsperspektiv. Projektet har belyst, hvordan de nye interaktive medier indgår i 7 15årige børns hverdagsliv. Det er foretaget fra af forskere fra DPU og RUC, især Birgitte Holm Sørensen, Carsten Jessen og Birgitte R. Olsen. Interaktive medier er computeren med Internettet og mobiltelefonen. Undersøgelsen har bl.a. fokuseret på de potentialer, som nettet giver børn for at finde ny viden, for at kommunikere, skabe og lære 1. Udgangspunktet for forskningen har været begreberne hverdagsliv og børnekultur men herom senere. Der har været mange forskellige forskningsmetoder inddraget såvel kvalitative som kvantitative. Der har været interviews, observation, spørgeskemaer, skriftlige beretninger. De tre vigtigste sfærer for børns hverdagsliv har været under observation og analyse, nemlig hjem, skole og fritidsinstitution. Men det har ikke indgået at følge børn en hel dag, en hverdag fra morgen til aften, så det er det jeg vil gøre. Hvad ville man i så fald kunne få at vide? Ville man se, i hvilke situationer digitale medier indgår som en rutine i hverdagen og i hvilke situationer, medierne er et bevidst valg. Er det rutinepræget som at se på sit armbåndsur, eller som jeg tidligere i en opgave fandt frem til når jeg ikke har andet at lave. Er det mere målrettet a la nu planlægger jeg at arbejde på min hjemmeside indtil aftensmaden, eller er det behovsstyret Jeg kan ikke finde ud af matematik, jeg sender lige en SMS til min dygtige veninde eller.? Ole Christensen og Birgitte Tufte 2 bruger en skelnen mellem rutiner og ritualer, hvor rutiner bliver defineret, som det man foretager sig på et prærefleksivt niveau, og ritualer defineres, som noget man gør på et bevidst plan. De børn eller unge, jeg tidligere har lavet undersøgelser omkring, var døve og år, mens jeg denne gang vil fokusere på noget yngre børn, nemlig to 11årige piger: Den ene hørende og den anden hørehæmmet, altså netop ikke døv, men tilhørende gruppen af CI-opererede. Gruppen af døve bliver i dag mindre, da næsten alle døve får indopereret en kunstig hørelse i så tidlig en alder som muligt. Jeg vil gerne undersøge, om der er forskel på de to pigers brug af computeren og mobiltelefonen. Pigernes alder betyder at de stadig er børn, og det er interessant at finde ud af om konklusionen i en af mine tidligere opgaver ang åriges computerbrug holder: Den væsentligste konklusion er, at det ikke ser ud til, at der er forskel på computerbrugen hos døve/hørehæmmede børn og unge og hos hørende.det interessante er måske at vise, at døve/hørehæmmede er integreret i det almindelige ungdomsliv på grund af Nettet? 1 Børn på nettet 2002, s Familier i forandring

3 - eller om billedet ser anderledes ud for yngre børn, som stadig befinder sig i legealderen. I givet fald vil jeg søge mulige forklaringer på forskellene, og overveje hvilke perspektiver dette kaster på den hørehæmmede pige og hendes ligestilledes videre liv. I denne opgave vil jeg yderligere også have fokus på mobiltelefonen. Mobiltelefon anskaffes ifølge Gitte Stald 3 i en yngre og yngre alder, den følger personen og er som sådan det altid nærværende og vigtige interaktive medie især for piger. Mobilen indgår i pigernes samtalekultur, hvad enten det sker som alm. samtale eller som SMS. Problemformulering Bruger en hørehæmmet 11årig pige i sit hverdagsliv de interaktive medier mobiltelefonen og computeren i samme omfang og på samme måde som en hørende jævnaldrende, og hvilket perspektiv sætter brugen af mediernes lege-, informations- og kommunikationsmuligheder for hørehæmmede børns liv. Undersøgelsens hvad, hvorfor og hvordan Ifølge Steiner Kvale 4 er hvad-spørgsmålet det første, man skal stille sig. Hvad bruger to piger de interaktive medier computer og mobiltelefon til? Hvilke forskellige muligheder på de to medier gør de brug af? Hvad er den rutinemæssige brug, og hvad er den rituelle brug? Hvad er leg og hvad er nødvendighed? Hvordan er pigernes fællesskab med veninder omkring computeren, og hvad fortæller pigerne om deres egne oplevelser og holdninger til mobilen og computeren. Jeg vil overveje, om der er forskel på en hørende og en hørehæmmet piges brug af medierne. Jeg har allerede i en tidligere opgave undersøgt, om der er forskel i døve/hørehæmmede pigers brug af Artoprofiler, diskussionsklubber mm. og jævnaldrende hørendes tilsvarende brug 5 : Konklusionen var, at der var ingen forskel i indhold, temaer og brug, men at døve/hørehæmmedes kontaktflade i høj grad var andre ligestillede i hele landet. I en anden tidligere opgave 6 har jeg undersøgt, om døve/hørehæmmedes sprog på Internettet er præget af netsprog og/eller af tegnsprog, og jeg er kommet frem til, at døve/hørehæmmede bruger løs af netsprogselementer, og ofte er deres skriftlige tekster præget af tegnsprog, men ikke som et bevidst valg, snarere som en utilsigtet fejltype. De, der kan skrive fejlfrit dansk og finde ud af at bruge netsprogselementer, gør det. 3 Mobile medier, mobile unge, Digital Fremtid InterView s Miiig, Miiiq, Miiiv smuk? På Arto, Du er jo ikk ked af at du er døv vel?!!,

4 Og konklusionen i en tredje tidligere opgave 7 var som allerede nævnt, at denne pilotundersøgelse ikke bestyrker, at der skulle være en væsentlig forskel, så spørgsmålet er, om der er noget at undersøge?? Det interessante er måske at vise, at døve/hørehæmmede er integreret i det almindelige ungdomsliv på grund af Nettet? Måske sidder døve og hørehæmmede unge flere timer ved computeren end deres jævnaldrende hørende, men det er logisk, når deres kammerater ofte bor langt væk. Det ser ud til, at livet på Nettet har gjort kontakt mellem døve/hørehæmmede og hørende til hverdag, og set fra den hørehæmmedes side har det dermed betydet en større social kontaktflade og større indblik i hørendes liv. Det, jeg bl.a. ikke ved, er, hvor stor en rolle såvel tidsmæssigt som værdimæssigt computeren og mobiltelefonen spiller i 11årige pigers liv: hvor godt kender de til de forskellige muligheder, hvad bruger de tid på og hvorfor? Hvordan møder de hinanden på nettet og på mobilen,? Hvad tænker de om det digitale forhold til hinanden? Indtil nu har jeg set og analyseret deres synlige spor på Nettet, og jeg har interviewet et par årige døve. Men jeg har ikke faktisk set deres brug af medier i sammenhæng med resten af deres dagligdag. De har ikke vist mig deres præferencer, og jeg har ikke set, hvad de gør. Det vil jeg gerne gøre denne gang. I forbindelse med opgaven: Når jeg ikke har andet at lave gennemførte jeg en spørgeskemaundersøgelse i 5. og 7. klasse og min konklusion for 5. klasse var dengang: Forsigtig konklusion i forhold til døve/hørehæmmede: Børnene sidder mere alene ved computeren end andre, da de bor spredt i forhold til deres kammerater. Til gengæld har alle adgang til computer og net, hvilket vel ikke er tilfældet for hørende. Jeg overvejer, om de døve/ hørehæmmede er lidt bagud i forhold til jævnaldrende hørende f.eks. i brugen af Arto, men 5. klasserne er unge, en enkelt kun 10 år, resten 11 år. De er nok på vej ind i Arto-alderen i løbet af 5. eller 6. klasse sammen med deres jævnaldrende hørende. Til gengæld bruger de MSN en hel del, måske på opfordring af forældre til kontakt med kammerater, som bor langt væk. Hvorfor vil jeg undersøge det? Computeren, Internettet og mobilen har givet alle mennesker nye muligheder for oplevelser, informationssøgning, skabende aktivitet, leg og kontakter med hvem-som-helst. Børns opvækst med interaktive medier har givet bud på perspektiver for gruppen af børn, men hvordan forholder det sig for det enkelte hørende eller hørehæmmede barn? Jeg vil betragte de to piger som eksemplariske. Ved at følge deres hverdag og lægge øre til deres livshistorier forsøger jeg i kombination med klassestile og allerede kendt viden at give et indblik i hørende 7 Når jeg ikke har andet at lave,

5 og hørehæmmede børns hverdagsliv med medier, som det udfolder sig i På den måde håber jeg at kunne nuancere og kvalificere vores generelle viden. Jeg vil undersøge, om medierne gennem deres langdistancesamvær giver de hørehæmmede 11årige lige så gode lege- og kommunikationsmuligheder med deres kammerater, som hørende har. Jeg vil se om nettet og mobilen giver disse børn lige så gode og anvendelige muligheder, som de gav de 14-15årige teenagere. Det, jeg oplever sammen med pigerne, vil jeg opfatte som spor eller strømpile materialet vil være for småt til at kunne udgøre den fulde og hele sandhed. Hvordan vil jeg undersøge dette? Jeg vil arbejde med metodepluralitet, for at belyse problemerne fra flere sider: Jeg vil for det første bede børnene i de to pigers klasser skrive noget om computer eller mobil. Jeg vil åbne for forskellige felter, som de kan skrive om, men jeg vil lade dem selv vælge. Der er altså ikke spørgsmål, som skal besvares eller en disposition, men der er en åben opgave, hvor hver enkelt kan skrive det, som han/hun finder mest interessant. Jeg vil dernæst følge hver pige en dag fra morgen til aften. Til at registrere mine observationer har jeg udarbejdet et skema, hvor jeg vil optegne hvilke medier, der bruges og til hvad. Desuden notere mig om pigen er alene eller sammen med nogen. Jeg vil overveje om brugen er rutinepræget eller rituel. Jeg vil endelig lave en interviewguide og gennemføre et dobbeltinterview med hver pige og hendes veninde. For at strukturere interviewet, give plads til begge piger og undgå snakken i munden på hinanden, vil jeg lave sedler på nogle af spørgsmålene, som trækkes og besvares på skift. Derefter vil jeg reflektere over og diskutere mine resultater. Kendt viden, som jeg vil inddrage i mine refleksioner Tal om børnekultur 8 oplyser at 92 % af 10-12årige børn bruger computer i fritiden, 88 % spiller computerspil. For 90 % s vedkommende angiver de at spille alene og 81 % er sammen med venner. Drengenes tidsforbrug på spil er ca. det dobbelte af pigernes. 68 % går på Internettet. 90 % af børnene bruger mobiltelefon; ca. lige meget til tale og sms. Den aldersgruppe, som opgaven her beskæftiger sig med, er en aldersgruppe mellem barn og ung, som især markedsføringen har rettet sin interesse imod. Birgitte Tufte opregner i Børn, medier og 8 Trine Bille og Erik Wulff, 2006, s

6 marked, 2007 de forskellige betegnelser 9, som er blevet brugt om denne gruppe: innovatører, early adopters, spejdere ind i fremtiden eller tweens som udtryk for between child and teenager. Hun beskriver gruppen som uhomogen, men også med et lighedstræk i forhold til nødvendigheden af vennerne: Først og fremmest kan man konstatere, at tweens ikke er en homogen gruppe, der udelukkende definerer sin identitet knyttet til forbrug. De er søgende og ambivalente,. Venner spiller en stor rolle, og de nås i skolegården, gennem fritidsaktiviteter, gennem sms er på mobiltelefonen og Messenger på internettet 10 Som inspiration for mine undersøgelser vil jeg, som nævnt i indledningen bl.a. bruge elementer fra den store undersøgelse Børns opvækst med interaktive medier i et fremtidsperspektiv, og overveje fokus, pejlinger, perspektiver og konklusioner fra den. Undersøgelsen er foretaget ud fra, at børnenes synsvinkel er central i indsamlingen af empiri, i beskrivelse og i analyse: en børnekulturel synsvinkel. Det er..væsentligt at tage børns mediepræferencer, -ønsker og -valg alvorligt for at komme til en forståelse af, på hvilke måder de interaktive medier har betydning for drenge og pigers identitet, værdier, kompetencer, sociale relationer og læring, og på hvilke måder de ændrer børnenes socialisation, dannelse og kultur 11. Forskningstilgangen er medieetnografisk, hvilket vil sige, at børn ud fra et voksenperspektiv er et fremmed folk, og forskerens redskab er deltagerobservation og vidende kvalitative interviews. Deltagelse indebærer, at i etnografisk feltarbejde skifter subjekt og objekt hele tiden plads 12, og forskeren tilstræber at forstå børnenes handlinger indefra. Den vidende interviewer gør i kvalitative interviews forsøg på at forstå og stille kvalificerede spørgsmål. Forskningsprojektet går ind i forskellige delfunktioner mht. computer og Internet: Chat: I den fiktionsorienterede chat klæder man sig ud i en rolle. Perspektivet kan være at afprøve identiteter, altså en selvfortolkning enten som en hyggelig kommunikation, en fælles opbygning af en historie(for pigernes vedkommende) eller som en form for konkurrence, hvor det drejer sig om at holde spillet kørende længst muligt(for drengenes vedkommende). I den virkelighedsorienterede chat drejer det sig om at få bearbejdet sig selv og drøftet bl.a svære problemer i en verden, hvor kroppen er fraværende. I den virkelighedsorienterede chat kan man fastholde sociale relationer til sine venner, men også opbygge virtuelle venskaber nationalt og internationalt. Computerspil og online-spil er den mest populære computeraktivitet. Det drejer sig om leg og konkurrence: at vinde eller evt. vinde over sig selv i forhold til sidste forsøg. Indholdet i spillene er vigtigt. 9 Børn, medier og marked, s samme, s Børn i en digital kultur 2000, s Feltarbejde 1988, s. 8 6

7 Man kan spille med sig selv, men oftest er det en social aktivitet, som man er fælles om foran computeren, hvis man da ikke spiller med/mod hinanden online. Hjemmesider: nogle få børn har helt deres egen hjemmeside, men der nemme muligheder på børnehjemmesider som f.eks. Arto og GoSupermodel, hvor man kan udfylde en profil og indgå i fællesskabet. Mange børnehjemmesider indeholder også en chat-mulighed og diskussionsgrupper, hvor man kan deltage i grupper om sine interesser og præferencer. På profilen eller hjemmesiden er der mulighed for selviscenesættelse med tekst og billeder. Det drejer sig om identitetsafprøvning. Søgning af information og oplevelse: Det kan være en søgning efter flotte hjemmesider, søgning efter oplysning om egne interessefelter, søgning efter livsstilssignaler i forbindelse med forbrugsvalg og søgning efter underholdning, film og musik. Læring: Ud over den formelle læring, som finder sted i skolerne gennem opgaveskrivning, powerpointpræsentationer, projektopgaver, leg-og-lær-spil mm., finder der også en uformel læring sted på Nettet. Den er oftest et middel til at kunne begå sig netop på Nettet i online-spil, på hjemmesider, i chat osv. Da jeg ud over computeren også vil se på brugen af mobiltelefonen vil jeg inddrage Digitale medier analoge børn 13 (titlen er dog lidt misvisende, idet undersøgelsen omfatter 15 24årige og altså ikke børn i traditionel forstand. Jeg anvender begrebsapparatet og tendenserne fra artiklen vel vidende at tallene i den ikke nødvendigvis er gældende for børn). Mobiltelefonen og dens muligheder opridses i artiklen således: Mobiltelefonen = det mobile digitale medie er det bærbare, håndholdte, personlige medie, der kombinerer mulighederne for mange anvendelser: Kommunikation telefon, sms, mms, (chat), billeder Information downloads, hukommelse, kommunikation, radio Underholdning medfødte spil, downloadede spil mm, vittigheder, ikoner, lyde/ringetoner, musik, personligt udseende, jokes, billeder/fotos Praktisk redskab adressebog, notesbog, kalender/hukommelse, ur, vækkeur/alarm, fotoapparat, videokamera, GPS, monitorering Mobiltelefonen er for 80 % s vedkommende åben 24 timer i døgnet, og dens vigtighed vurderes i gennemsnit at ligge på 7,9 på en skala fra Mobilen bruges næsten lige meget til samtale og til SMS. Andre vigtige funktioner er vækkeur, adressebog, kalender, foto, mms, musik, radio, spil og internet. 13 Gitte Stald: Digital Fremtid

8 Der er mange lighedspunkter mellem voksnes og børns/unges mobilbrug og kommunikationsmåder, men lige som voksne er børn/unge indbyrdes meget forskellige også på dette punkt (alder, køn, gruppe, interesser, behov, muligheder). I forhold til voksne er det særlige for børn og unge mht. mobilbrug ifølge Gitte Stald en større grad af intensitet og eksponering, hurtigere omsætningshastighed, større betydning for de sociale relationer/interaktion, højere mobilitetsgrad, intensivering af sproglig udvikling/koder, mere interaktivitet / aktiv deltagelse, innovativ/kreativ brug og integration i hverdagslivet. Også ifølge Carsten Jessen og Camilla Balslev Nielsen 14 i Børnekultur, leg, læring og interaktive medier har børnene taget Internettet og andre nye medier så som mobiltelefonen til sig. For forældrene er det acceptabelt at udstyre børnene med computere og mobiltelefoner. Det forklares ofte ud fra læringsmuligheder omkring søgning af oplysninger på nettet i forbindelse med skolearbejde. For mobiltelefonens vedkommende er den også en sikkerhedsting i forhold til det at kunne komme i kontakt med barnet. Men børnene bruger Internettet og mobilen på mange andre måder. De bruger dem til at spille og lege på, og jo ældre børnene bliver også mere og mere som et socialt netværk. De holder samling på familie og venner og følger med i hinandens liv. Hvor de skiftende arenaer i børnenes liv tidligere var serielle først det og så det er de i dag parallelle. Det er muligt at følge med i mange ting samtidigt det er i dag ikke nødvendigt at være til stede fysisk i det samme rum for at have en social relation. Men samtidig med at multimedierne indgår i børn og unges hverdagsliv og fællesskaber, skaber de sig også en platform for fremtiden, idet medierne også er en kilde til ny information og viden og en kilde til oplevelser (Scott Sørensen og Drotner 15 ). På den måde kan man sige, at forældrene får valuta for pengene. En gruppe studerende og undervisere på projektet Mobile medier mobile unge 16 - MoMU - har udsendt en rapport i februar 2005 og beskriver her en undersøgelse udført i Dens emne er først og fremmest, hvordan de mobile, digitale medier har indflydelse på vores interaktionsmønster og hverdagsliv gennem bl.a. hastighed, allestedsnærværelse, konvergens mellem forskellige medier og selvfølgeligheden af kommunikation og information. Undersøgelsen omfatter 48 kvalitative interviews i fire aldersgrupper, hvor den yngste er 15 16årige og den ældste 23-24årige, altså unge og hvad man kan kalde unge voksne. Det er dermed en gruppe, som er nogle år ældre end de børn, jeg beskæftiger mig med, men undersøgelsen er nyere end børneundersøgelsen, og jeg vil derfor lade overvejelserne fra den indgå i mine egne overvejelser, men huske at være bevidst om aldersforskellen. Undersøgelsen indeholder også 343 skemabesvarelser i en kvantitativ undersøgelse. Undersøgelsens ambition er meget lig min nemlig at kunne beskrive målgruppens aktuelle brug på målgruppens præmisser Børnekultur, leg, læring og interaktive medier i The changing faces ofchildren s play culture (Lego Learning Institute 2003) 15 P ir, Pink og Power 2002, s Christian Østergaard Madsen og Gitte Stald (red.) MoMU s. 6 8

9 I Foreløbige fund 18 opregnes flere konklusioner, nogle af dem er i sammenhæng med mit projekt interessante: De 15-16årige sms er væsentlig mere end resten af målgruppen. Pigerne sms er mere end drengene. MSN er meget populært blandt målgruppen, specielt hos de yngste. Gratis tillægsfunktioner til koordinering af hverdagen som uret, alarmen, kalenderfunktionen samt lommeregneren er meget populære. For manges vedkommende har mobiltelefonen erstattet de redskaber, man tidligere anvendte. Computeren er på grund af skærmstørrelsen, bredbånd, tastatur og generel kombatibilitet (specielt usb-port) væsentlig bedre til spil, surfing på Internettet, , chat og musik. De to væsentligste fordele ved mobiltelefonen er ifølge respondenterne, at den skaber en gensidig tilgængelighed, og at man kan skrive og modtage sms er med den. Størstedelen af gruppen er glad for smileys. Smileys sikrer en forståelse af budskaber, muliggør ironi og humor og varmer sms-beskeder op. Drengene chatter mere end pigerne, og de yngre mere end de ældre. En kommunikationsform er på sit højeste med den generation, som vokser op med den, og aftager idet en ny generation tager en ny kommunikationsform til sig. Det ser ud til, at ens medievaner formes i puberteten 19. I samme artikel opregner Christian Ø. Madsen fire forskellige brugertyper ang. mobiler, men jeg finder, at gruppeinddelingen lige så vel kan bruges i forhold til computerbrug og er som sådan almen i forhold til interaktive, digitale medier: Den unge mobile freak er der kun få af, men det er en markant type med et forbrug på over 1000 kr. om måneden(mobil) og meget hurtig til at tage nye produkter til sig. Det er typisk en pige med et stort socialt netværk, som hun har et stort behov for at føle sig i kontakt med. På grund af sit store forbrug har hun også en stor teknisk viden om muligheder og modeller. Den gennemsnitlige, yngre bruger omfatter de fleste, og det er både drenge og piger. Han går ikke så meget op i modellen, og bruger den praktisk mest til sms er og til at ringe, desuden tilbehøret i form af ur, vækkeur, kalender. Spillene kan bruges, hvis han keder sig i bussen el. lign. Den praktisk anlagte ældre bruger (som ikke er relevant i denne sammenhæng) Tekno-brugeren / entusiasten er der kun få af. Han køber nyt udstyr primært p.gr. a. facination af selve teknikken. Hvis man tænker disse typer nogle år nedad i aldersgrupperne kommer man til at savne en gruppe, som hermed må stå for min egen regning, nemlig 18 Christian Ø. Madsen, MoMU s. 6 ff. 19 samme, s. 13 9

10 Legebarnet, som overvejende bruger mobilen (og computer) til spil, vittigheder, kædebreve, sjove ringetoner osv. Safer Internet for Children 20 er en anden ny rapport fra 2007, som det kunne være givende at inddrage, fordi den undersøger fire grupper børn i den rigtige alder, nemlig drenge og piger hver for sig på 9-10 år og år. Formålet med undersøgelsen er at afdække børnenes viden om Internet- og mobilsikkerhed og risikomomenter i den forbindelse, men den indeholder også generelle elementer omkring præferencer mm. Dens grundlag er 9 børn i hver gruppe, som er blevet interviewet som gruppe, og hvor børnene hver for sig har udfyldt mindre spørgeskemaer undervejs f. eks. omkring præferencer og brug af forskellige mobil- og Internetmuligheder. Det samme koncept er anvendt i 29 europæiske lande. Af resultater kan nævnes at mellem 60 % og 90 % af pigerne i begge aldersgrupper svarer positivt på: Searching for information as a part of my schoolwork og Searching for information on subjects wich interest me/surfing for fun, mens 80% tilkendegiver, at deres foretrukne aktivitet er Playing on-line games. Godt halvdelen vælger at Taking part in competions For pigerne gælder om internettet ud fra interviewet the year olds are on the Internet more frequently than the 9-10 year old girls. The year olds spend a lot of time online chatting to friends on MSN. The younger children tend to choose playing/talking with friends... They mostly use the Internet for playing games. For brugen af mobil gælder, at næsten alle mest bruger mobilen "for sending SMS s to friends and making phone calls to parents.to let them know where you are, when they will be home etc. For den ældste gruppe gælder this age group is clearly linked to their friends through mobile phone usage the world collapses if you do not have access to it. Endelig burger ca. 70 % ofte mobilen til at tage billeder. Til sidst kan nævnes en stikprøveundersøgelse foretaget af konsulentgruppen AMOK 21 i 2005: Chat, chikane og mobning blandt børn og unge, som især koncentrerer sig om mobning i chat og sms, men samtidig har et udgangspunkt som siger: Det er vigtigt for os at understrege, at vi oplever en dobbelthed i børnenes brug af medierne. Der er en såvel positivt som negativt brug af chat og sms i det sociale børneliv..rapporten har derfor ikke et negativt udgangspunkt overfor interaktive medier, men er optaget af, hvilken rolle de spiller. 22 Denne formulering svarer meget godt til mit eget udgangspunkt, som ikke er den negative brug, men mere den måde medierne indgår i hverdagslivet. Jeg spørger i interviewene og i oplægget til fristilene fortrinsvis til anvendelse af mobil og computer, men kommer til sidst i interviewene også ind på ubehagelige oplevelser på nettet og med mobilen. Problemer og risikomomenter har gennem lang tid været meget fremme i den offentlige debat og derfor også i forskningen. Der gælder både illegale downloads, mobning, farligt og chokerende indhold og spørgsmålet om tillid til oplysninger på nettet. Se bl.a. litteraturlisten ang. pjecer til børn og forældre. 20 The European Commission - Directorate-Generel Information Society and Media Dorthe Rasmussen og Helle Rabøl Hansen, 22 samme, s. 1 10

11 Teorier og metodiske tilgange Hverdagsliv Hverdagslivsbegrebet sætter fokus på det ordinære, det almindelige, det selvfølgelige og bidrager herigennem til undren, spørgen, refleksion og teoretisering og medfølgende distancering. Som approach eller tilgang lægger begrebet op til en sociologisk tilgang til børn og børns liv modsat hidtidige mere psykologiske og pædagogiske tilgange, der har vægtet især udvikling, leg, og andre typiske forhold som børn forbindes med. 23 Hverdagsliv beskrives som det liv, vi lever hver dag og som skabes, genskabes og omskabes i en uendelighed. Hverdagslivet håndteres bl.a. gennem normer og regler, som er indlejret i os og dermed grundlag for hverdagslivets rutiner. Disse rutiner er prærefleksive dvs. ubevidste eller førbevidste. Man siger, at hverdagslivet er usynligt for den, som er midt i det. Samtidig med rutinerne er der sociale normer og moralske begreber, men der eksisterer også et frirum, som for børn i dag er større end tidligere. Dette medfører, at der samtidig er en større usikkerhed overfor de flere valgmuligheder. Interaktive medier er en integreret del af hverdagslivet, som det udfolder sig i alle rum og på alle tider af døgnet: i skolen, i hjemmet, i fritiden, på fritidsinstitutioner og på arbejde, derfor er hverdagslivsbegrebet en velegnet ramme til at studiet af mediebrug. Kulturbegreber og børnekultur Raymond Williams beskrev oprindeligt kultur som a whole way of life, hvilket jo må siges at signalere en ganske omfattende betydning (Williams, 1990). Pointen var imidlertid i første omgang at kritisere den hidtidige forståelse af kultur som refererende udelukkende til finkultur, kunst og borgerlig dannelse. 24 Hverdagskultur og finkultur sammenfatter Johan Fjord 25 i det dobbelte kulturbegreb sådan: I enhver kultur og i enhver beskrivelse af kulturen gør sig dobbeltheden af figur og grund gældende; af det, der ekspressivt hævdes, og af det, der konsensuelt forudsættes, og denne dobbelthed udgør et konstituerende træk ved det dobbelte kulturbegreb, for den er indbegrebet af det kulturelle. Det betyder, at den hverdagsagtige kultur er den universielles kulturs baggrund og omvendt. Begrebet kultur omkring børn kan forstås på flere måder: Det kan være kultur for børn, altså kultur som voksne har lavet til børn. De voksne er aktører og barnet den passive modtager, dog ikke mere passiv en at barnet skaber sin egen medskaben og modskaben i mødet med den givne artefakt. Det kan være kultur med børn, som er kultur, hvor børn deltager sammen med voksne ideelt set på lige vilkår, men i praksis er også her indvævet i positioner og strategier for med- og modspil. Og endelig kultur af børn, som er børns helt egen kultur enten forstået som ren og nyfødt eller som endnu ikke udviklet og ukultiveret. Under alle omstændigheder foregår børnekulturen til stadighed i vores alles samfund i en vekselvirkning, så det er svært at se den som uafhængig. Børnekulturen er mangeartet og foregår på forskellige arenaer: skolen, hjemmet, sportsklubben, fritidsklubben osv. Mobilen og computeren er artefakter i børns hverdagsliv, selvfølgelig skabt af de voksne, men ibrugtaget af børnene i med- og modspil. Det som børnene laver på mobilen og computeren er børnekultur, hvad enten 23 Rasmussen, Bøje og Kampmann s samme, s : Det dobbelte kulturbegreb s

12 udgangspunktet er massekultur udsendt af kommercielle udbydere som f.eks. børnehjemmesider, eller det er børnenes egen kultur i indbyrdes leg og chat, og det foregår inden for børnenes hverdagslivskultur. Barndom Med udgangspunkt i Gulløv og Højlunds fremstilling i Feltarbejde blandt børn kan et barn forstås som en kompetent aktør og ikke som becoming : En becoming til arbejdslivet, et forstadie til voksen, eller som usocialt. Barnet er ikke nødvendigvis noget i sig selv, men blot modtager af de voksnes indput. Hvis barnet kun skal opdrages, eller der kun skal øves omsorg for det, så ses barnet ikke som deltagende og medansvarlig i modsætning til barnet som being. Her er fokus på hverdagslige handlinger med voksne, men også med jævnaldrende, større og mindre børn. Den kulturelle produktion er knyttet til hverdagslivet og den produceres af børnene selv. Hverdagslivsstudier undersøger, hvordan børn selv skaber forståelse og platforme. Det er betydningen af de små handlinger og gentagelser, de gentagne rutiner og de upåagtede, små signaler som perspektiveres og undersøges dybt. Et nyt barndomsparadigme er udsprunget af refleksioner over, hvordan man kan forstå og udforske børns liv.. Børns viden har gyldighed i sin egen ret, at børn må ses som sociale aktører og kompetente fortolkere af deres eget liv, at barndom må studeres som social konstruktion. Og at etnografiske metoder er velegnede til at indfange denne type viden 26. Barnet er en being. Når jeg arbejder ud fra en etnografisk inspireret børneforskningsmodel, er det for at undersøge, hvordan børnene skaber mening i og styrer deres eget liv ud fra deres egne tanker og holdninger. På den måde anerkender jeg børnene som en ligeværdig befolkningsgruppe, og formålet er at undersøge, hvordan de forvalter deres aktiviteter og evne til selv at skabe relevant mening i deres liv. Det modsiger ikke nødvendigvis, at barnet i andre sammenhænge også er en becoming, som skal opdrages, og som skal vejledes og beskyttes. Barnet kan ses som kompetent på nogle områder og sårbart på samme tid. Der er således ikke tale om, at jeg hermed skrotter samtlige udviklings- og socialisationsteorier, men snarere om et valgt perspektiv til et bestemt formål. Forskning i børn og medier Forskningen i børn og medier har udviklet sig op gennem det 20ende århundrede i takt med ændrede og nye videnskabsteoretiske tilgange, med den tekniske udvikling og med fremkomsten og udbredelsen af nye typer medier. Effektforskningen opstod i 20 erne som svar på spørgsmålet, om film er farlige at se. Forestillingen er, at barnet er totalt påvirkeligt og derfor tager skade af at se f.eks. vold. Effektforskningen som metode eksisterer stadig især i forbindelse med afkodning af reklamers effekt på modtageren. Metoden var (og er) en kvantitativ undersøgelse af ændringer i holdninger. Det er tankerne bag effektforskning, som bl.a. ligger til grund for undersøgelser omkring internettets farer og sikkerheden for børn 27. Frygten er lige som i forhold til reklamer, at børnene skal blive bange eller tage skade af at se f.eks. vold og sex på nettet. Som 26 Feltarbejde blandt børn 2003 s Safer Internet for Children 12

13 metode vælger man ikke kvantitative spørgeskemaer, man har en mere individuel tilgang, som den der bruges i receptionsforskning. I 50 erne fik man øje på mediernes positive indflydelse i skole og fritid. Det var i sagens natur TV, som blev undersøgt. Hvordan brugte barnet mediet til at tilfredsstille sine behov, få mere viden, have socialt samvær i det hele taget blev spørgsmålet drejet fra afsenderens mål til modtagerens udbytte: Hvad gør barnet med mediet? Børn lærer noget af medier. Metoden var kvantitativ i starten. Denne metode genfindes i flere af de undersøgelser jeg henviser til f.eks. MoMu s undersøgelse af unges mobilvaner. Det er tanken bag denne metode at finde tendenser for et større antal børn eller unge. F. eks. hvordan bruger de mobilen, hvornår har de fået den, hvor mange sms er sendes om dagen osv. osv. For at få valide svar kræves et stort antal besvarelser. Ideologikritikken indfører det samfundsmæssige perspektiv, og fokus er hverken afsender eller modtager men medieprodukterne, som analyseres med henblik på afkodning af mediets ideologiske indhold. Udgangspunktet var den psykoanalytiske tilgang, at ideologierne (de falske) overføres til børnene. Man spurgte ikke børnene om det. Metoden var analyser af medierne. Ideologikritisk tilgang er jeg ikke stødt på, fordi de tanker, der er om barnets kompetencer, harmonerer meget dårligt med begreber som falsk bevidsthed. En nærmere ideologikritisk analyse af f.eks. pigehjemmesider kunne være interessant, men hvis man alligevel ikke tror på den direkte overførsel af falsk bevidsthed til barnets underbevidsthed, har det vel intet formål. Receptionsforskningen lægger vægten på reception altså på modtagerne. Det samme medie opfattes forskelligt af forskellige personer, fordi den enkelte selv går ind og fylder ud i fortællingen. Personer i et medie opfattes af modtageren i forhold til sig selv, så den befordrer en tolkning af selvet, samtidig med at selvets relation til samfundet udvikles gennem fiktionen. Det er godt for børn at se TV. Metoden er meget individualistisk og består af kvalitative interviews og observation. Det er fortællingen i mediet, som er centralt for den individuelle modtager, og metoden ville have været relevant i forhold til en undersøgelse af hørende og hørehæmmedes filmforbrug på TV og i biografen, men også i forhold til fortællinger på nettet f.eks. på YouTube. Her er der følelser og indlevelse på spil og dermed også spejling og tolkning af selvet. Medieetnografien vinder indpas i 90 erne. Der fokuseres på brugen i hverdagslivet, og medier ses i forhold til relationer mellem børn i hverdagslivet. Medier bliver artefakter i hverdagslivet. Det vil sige, at mediet egentlig ikke er i centrum, men det er brugen af det: hvornår, hvordan, med hvem og hvorfor - og hvilke meningsstrukturer og fællesskaber fungerer de i forhold til. Denne metode er brugt i mange af de undersøgelser, jeg refererer til ofte kombineret med kvantitative metoder. Det centrale er den mellemmenneskelige brug og funktionen af mediebrugen som en del af hverdagslivet. Både Momu s mobilundersøgelse, Safer Internet og Bigitte Tuftes undersøgelse angående medier og marked indeholder kvalitative interview, som søger at afdække meningsskabende handlinger. Børn i antropologisk forskning Gulløv og Højlund stiller spørgsmål og giver svar: Hvordan kan man skabe viden om børn og barndom ved hjælp af antropologiens metoder og teorier. Hvilke metoder kan anvendes og hvilke tanker om metodologi ligger bag: analyseperspektiver, forforståelse, afgrænsninger og etik? Antropologisk forskning er ikke rettet 13

14 mod at give kontante svar på spørgsmål, men mere mod at forstå kompleksiteten i sociale processer, der influerer på børns handlinger og handlemuligheder. Feltarbejde er en grundsten i antropologisk forskning. Dvs. forskeren skal ud og deltage eller observere eller rettere indleve sig i menneskers hverdag for at søge indsigt bag om ord. Feltarbejde tager derfor ofte tid, da forskeren skal glemmes af de der udforskes. Dette krav til feltarbejde lever jeg slet ikke op til. En dag er ingen tid, og jeg tror ikke jeg opnår at blive glemt overhovedet. Et vigtigt element er professionel undren, som giver anledning til nye spørgsmål og udforskninger. Feltarbejde kan foregå på hjemmebane, altså et sted man er kendt, og man må derfor bestræbe sig på at opnå distance. Eller den kan foregå på udebane, hvor problemet er at blive fortrolig nok med det fremmedartede. Jeg befinder mig mest på hjemmebane både sammen med den hørende pige, hvor hendes skole dog er lidt udebane for mig, og sammen med den hørehæmmede, som jeg dog aldrig tidligere har besøgt i hendes hjem. Men den hørende pige er min nabo og den hørehæmmede min elev. Der er indbygget en dobbelthed i observationen, idet man som forsker er nødt til at deltage for at kunne forstå, men samtidig må have en vis distance for at kunne analysere og fortolke. Det er denne dobbelthed eller vekselvirkning som tilsammen giver en erkendelsesproces. Grundlaget for at håndtere balancen mellem nærhed og distance er refleksivitet. 28 For at kunne tolke fænomener trækker man på en forforståelse, som vi må være bevidste om. Der sker også en tolkning i selve det, at der vælges bestemte aspekter ved iagttagelsen, så vi må overveje forskellige tolkninger gennem en uendelig dialog mellem materiale og fortolkning. Empirien i antropologisk forskning er ikke lig med virkeligheden, men lig med forskerens perspektiv på virkeligheden. Når vi forsker i børn er det altså ikke børns egne subjektive forståelser, vi får direkte adgang til, men derimod en fortolket udgave af dem, som opstår i udvælgelse og kommunikation. Men den etnografiske metode er en måde at indføre barnets perspektiv i forskningen. Hvilke erfaringer, handlinger, viden og hverdagsliv har barnet, men det er generelt ikke det enkelte barns repræsentative erfaringer, der er hovedmålet, men en fortolkning og refleksion over et bredere spekter. Barneperspektivet er altså en analytisk konstruktion. Barneperspektivet er de voksnes forsøg på at forstå og sætte sig ind i de tanker og opfattelser, barnet har af sit eget liv. 29 uden at reducere perspektivet til et individualpsykologisk fænomen. På samme måde er min undersøgelse ikke et psykologisk studie af de enkelte børn som individer, men et studie af det de gør og siger sat i forbindelse med og perspektiveret af allerede kendt forskning. Den metodiske tilgang er at se børnene over skulderen i deres hverdagsliv. At få en førsteordensbetragtning, så tæt på det enkelte barns oplevelse som muligt, er målet. Hvad tænker du selv? = den subjektive oplevelse er vigtig. Børneinterviewet som metode Et kvalitativt interview kan have forskellige aspekter. Jeg vil sætte fokus på mobiltelefonen og computer- og Internetbrug og forsøge at få åbne og nuancerede beskrivelser af handleforløb i dagligdags sprog. Et forskningsinterview kan være struktureret, semi-struktureret, ustruktureret eller open-ended med flydende overgange mellem de forskellige former. Livssituationsinterviewet, som Steinar Kvale beskæftiger 28 Gulløv, Højlund: Feltarbejde blandt børn s Jan Kampmann 2000: Børn som informanter s

15 sig med i InterView er et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Altså et interview er en samtale, der har en struktur og et formål og forskeren definerer og kontrollerer situationen 30. Et semistruktureret forløb uden lukkede spørgsmål vil give bedst plads til børneperspektivet og alligevel styre samtalen og støtte børnene, så det er den type interview, jeg vil forsøge at gennemføre. Antallet af personer kan variere fra én person over interview af to personer til gruppeinterview. I forbindelse med børn vælges ofte at interviewe to eller flere børn sammen, så børnene kan blive inspirerede af hinandens udsagn og være trygge ved hinanden. Jeg har ladet mig inspirere af dette forslag og valgt at gennemføre interviewene som par-interview eller veninde-interview. Varigheden af interviewet er afhængigt af børnenes alder intervieweren må stikke fingeren i jorden i forhold til barnet. Jeg medbringer 2 x 30 min. bånd og forventer kun at bruge et bånd pr. interview. Det viste sig efterfølgende, at jeg faktisk i begge interviews brugte over 30 min., men også at børnene var trætte til sidst. En særlig form for interview er livsformsinterview, hvor interviewet foregår på de steder, hvor fortællingen finder sted. Det kan være hjemmiljø, legeplads eller barnets værelse. Det vil være lettere for barnet at vise og pege på konkrete ting i rummet og så fortælle om dem eller fortælle, at her gør jeg sådan og sådan. Faktisk gennemførte jeg netop den type interview foran computeren, hvor pigerne viste mig, hvad de bruger på den, og hvordan de leger og søger. Jeg var bare desværre ikke vaks nok til at gennemtænke situationen godt nok på forhånd. Jeg optog nemlig ikke disse seancer på bånd, og har dermed kun en fornemmelse af, hvad pigerne sagde i situationen. Det havde efterfølgende været rart med dokumentation. Det dobbelte formål med interview og samtale er dels at forstå den interviewede, men også at sammensætte hans/hendes erfaringer med mange andres. Derved står man på en knivsæg mellem indlevelse og distance, og man må kritisk analysere sin egen rolle i processen. I mit tilfælde, hvor det drejer sig om kun to interviews, er det altafgørende at hæfte udsagnene på allerede eksisterende viden. Triangulering dvs. kombination af forskellige former for empiri betyder, at en problemstilling afdækkes fra forskellige synsvinkler. Det giver forskellig viden som tilsammen giver et billede og mulighed for sammenligninger, som ikke ville kunne nås med en enkelt metode. Dette opnår jeg gennem interviews, fristile og observation af et dagsforløb. Døve og hørehæmmede børn og unges hverdagsliv år 2008 Forældreforeningen for døve og hørehæmmede børn Bonaventura udgav i 90 erne en pjece, som hed og havde som gennemgående tema Døve børn er børn. Hermed fastslog forældrene, at døve børn først og fremmest er børn, hvis betingelser og livsvilkår ligner alle andre børns med den brede variation som dette dækker over i et moderne samfund. Som allerede beskrevet i tidligere opgaver er der dog nogle væsentlige forskelle: 30 InterView s

16 At have et kommunikationsproblem i forhold til hørende, som bl.a. gælder mundtlig kommunikation, men også til en vis grad skriftlig kommunikation. At skulle skabe sig en døv eller hørehæmmet identitet At skulle forholde sig til hørende, som værende anderledes end dig selv. At have en anderledes status i familien (hvis den er hørende, hvilket i de allerfleste forhold er tilfældet) både i forhold til forældre, søskende, bedsteforældre og fjernere slægtninge. At gå på en specialskole, som indebærer at have lang transportvej i bus med børn i alle aldre, at have skolekammerater spredt over et geografisk stort område, og som ung måske at have et netværk af døve/hørehæmmede venner over hele Danmark. Måske at bo på elevhjem, som betyder afsavn af familie, men også sociale relationer til andre hørehæmmede børn, en slags nye søskende. At have få eller ingen kammerater, når man er hjemme hos mor og far. Til disse betingelser er der for den gruppe børn, som netop nu vokser op, et nyt problem at forholde sig til, nemlig at udviklingen inden for lægevidenskaben har gjort, at de allerfleste, som i dag fødes med et høretab, bliver CI-opereret som spædbørn. Derved bliver de i stand til at udvikle en næsten normal hørelse på teknisk vis og dermed blive teknisk hørende. Den gruppe børn og unge, som i dag er på specialskoler for døve/hørehæmmede, er dermed de sidste af deres race. Nogle af dem er opereret senere, hvilket giver nogen hørelse, andre er behandlet med nye, stærke høreapparater. Ingen fungerer altså som helt døve i dag, med mindre de selv fravælger høreapparatet. En anden gruppe børn, som netop er opereret så tidligt som muligt, udgør måske til gengæld de første af deres race. Der er jo ikke tidligere vokset CI-opererede børn op, hvor forældre og professionelle bevidst har fravalgt døves kultur og nedsat brugen af tegn til det minimale. Det skal her siges, at dansk tegnsprog er et selvstændigt sprog med sin helt egen syntaks og grammatik. Det er ikke muligt at tale dansk samtidig. Når man vælger sprogkoden tegnstøttet dansk følger sproget den danske syntaks, men støttes med enkelttegn, mimik mm. lånt hos tegnsproget. Der er altså tale om to helt forskellige sprogkoder. Døves tegnsprog er som undervisningssprog meget på retur i forhold til dansk med støttetegn. Det bliver fremover mere end svært og måske heller ikke ønskværdigt at bevare døves kultur og sprog, da alle elever under 9. kl. i 2008 enten er hørehæmmede med eller uden CI - eller døve med yderligere funktionsnedsættelser. De gamle døveskoler nydefineres som kompetencecentre. Elevtallet er svagt faldende i takt med inklusionen af velfungerende CI-opererede børn i den hørende folkeskole, og gruppen af flerhandicappede stiger procentvis. Der har dog de sidste par år været en tendens til, at børnene alligevel kommer til specialskolen, nu bare ikke fra skolestart men fra mellemtrinet. Det er børn, som ikke trives i folkeskolen, eller som fagligt ikke får nok udbytte af undervisningen i en normalklasse med mange elever. Folkeskolen har generelt også store problemer med at leve op til kravet om perfekt fungerende teknik, da der ikke er teknisk personale ansat der. 16

17 Døves identitetsdannelse Som model for at forstå døves eksistentielle vilkår, og hvordan de lærer sig at håndtere situationen i forhold til sig selv og samfundet, har jeg valgt at vise en model udviklet af Stein Erik Ohna Taget-for-givet-fasen 2. Alienierings-fasen 3. Affilierings-fasen 4. Integrerings-fasen Selvrefleksion Jeg vidste jeg var døv, men jeg forstod ikke, hvad det betød. (jeg er som de andre) Jeg er ikke som de andre, jeg er anderledes end hørende. (jeg er ambivalent og unormal) Jeg er anderledes end hørende, og jeg kan kun være mig selv blandt døve. (jeg er døv) Jeg må være sammen med hørende og døve. (jeg må være døv på min måde) Metafortælling Alle her taler tegnsprog Verden er for hørende, hørende forstår ikke døve Anerkendelsens politik To-kulturalitet Det sociokulturelle bagtæppe for børnenes opvækst omfatter desuden et bredt spekter af faktorer, hvoraf nogle er kraftigt under ændring i disse år: Den ideologiske forestilling, at døvhed er en kultur, ændres i takt med de tekniske, lægelige muligheder til at døvhed er en fejl, som kan og skal korrigeres. Kvalitative interviews, børn, døve/hørehæmmede og etik Som Steiner Kvale skriver 32 er en interviewundersøgelse et moralsk foretagende. Det synes jeg også gælder en observation gennem en hel dag, hvor jeg faktisk kommer rigtig tæt på børnene og også bryder ind i deres familier. Derfor må jeg overveje værdien af hele mit projekt i forhold til konsekvenserne. Tilfører projektet noget nyt eller er temaet allerede velbelyst? Ingen andre har arbejdet med medier og hørehæmmede børn i forhold til deres hverdagsliv, så der er mulighed for at opnå ny viden, hvilket legitimerer min indgriben og forstyrrelse af børnenes hverdag. Værdien er, at feltet er vigtigt og aldrig undersøgt tidligere på netop denne måde. Der har været fokus på hørende børns mediebrug, men et dagsforløb har ikke været observeret. Desuden har fokus i mange forskningsprojekter været lidt ældre børn/unge, da de unge tog mobilen og computeren til sig før de lidt mindre børn fik mulighed for det. For de hørehæmmedes vedkommende er der ingen viden, ud over hvad jeg tidligere selv har undersøgt. Kan vi gennem denne sammenstilling mellem jævnaldrende hørende og hørehæmmede få viden, som sætter 31 At skape et selv, s InterView, s

18 fokus på specielle problemfelter omkring det at være hørehæmmet barn? Ved at studere interaktive medier, som i princippet er lige tilgængelige for begge parter, kan vi måske få øje på områder, vi tidligere har overset, men som er vigtige i forhold til børnenes fremtidige liv. Hvad er så værdien af mine undersøgelser set fra børnenes synsvinkel? Forhåbentlig vil de opfatte min tilstedeværelse og mine spørgsmål som en interesse i deres livsverden og som sådan føle sig berigede. De får opmærksomhed, samtalerum, og der bliver lyttet til deres mening. Det at blive udvalgt betyder at være betydningsfuld. Den hørende pige er blevet udvalgt, fordi jeg kender hende, og hun bor tæt på mig. Den hørehæmmede pige er blevet udvalgt i en klasse, jeg kender godt, fordi hun er yngst og dermed mest jævnaldrende med den hørende pige. Den forklaring var også acceptabel for veninden, som i første omgang mente, jeg også skulle besøge hende. Interviewene vil i øvrigt ikke bevæge sig ind på temaer, som kan karakteriseres som terapeutiske eller traumatiske. Jeg har sikret mig samtykke fra pigernes forældre og skolernes ledelse. Pigerne går med i interview og observation som informerede frivillige, og de får mulighed for at afbryde deltagelsen undervejs. Kravet om fortrolighed kan opretholdes uden for gruppen. Pigerne er udstyret med et nyt navn, så de i større sammenhæng bliver anonyme. Interviewene optages på bånd, som efter transskription slettes. På de hørehæmmede børns skole vil dog ca. 50 % af forældrene kunne genkende pigerne, det samme gælder 75 % af personalet og 100 % af eleverne, så undersøgelsen i denne form kan ikke offentliggøres f.eks. på nettet. I forhold til sproglige hensyn er det vigtigt at forstå og blive forstået. Til de hørehæmmede piger er sprogkoden tale og støttetegn. Jeg håber, de taler så tydeligt, at det er muligt at forstå, hvad de siger i en almindelig båndoptager, men for en sikkerheds skyld vil jeg optage dem på video også. Da det er godt talende piger, hvis sprogkode jeg i forvejen er fortrolig med, vil jeg ikke anvende tegnsprogstolk. Jeg vælger at bruge dobbeltinterview, fordi situationen kan føles presset for et enkelt barn i 11-års alderen. Jeg forventer, at venindeinterviewet vil føles afslappet og give ping-pong pigerne imellem. De udvalgte piger Kirstine er hørende. Hun er 11 år og går i 5. klasse på en to-sporet landsbyskole. Det er en stor landsby, som ligger tæt på en købstad. Hendes familie består af mor og far, en storesøster og en storebror, som er flyttet hjemmefra og en kat. Familien har to computere til fælles brug. Storesøster har sin egen computer. Kirstine spiller håndbold, fodbold og synger i kirkekoret. Veninden Josefine går i samme klasse. Hun bor sammen med mor og far og en søster og et par katte. Også i denne familie er der fælles computer undtagen storesøster, som ejer en bærbar. Josefine er spejder og synger i kirkekoret. Veronica er hørehæmmet og CI-opereret. Hun er 11 år og går i 6. klasse på en specialskole for hørehæmmede. Hun har to voksne søstre, men bor nu alene med mor i et hus på landet. Far er flyttet for nylig og bor i en mindre by tæt på. Mor og Veronica har både hund og kat. De har et fælles computerrum. Veronica er hesteinteresseret og i færd med at anskaffe sig sin egen hest, som skal stå hos en hørende 18

19 bekendt/veninde i cykelafstand fra hendes hjem. Hun bor ikke på elevhjem, men tager hver dag med skolebus frem og tilbage. En tur på godt og vel en time på grund af zig-zag-kørsel med af- og påstigning af andre elever. Hannah er også hørehæmmet. Hun er 12 år og går i samme klasse. Hun bor på landet sammen med mor, far og to større søstre. Hun har sin egen bærbare computer (hvad familien ellers har, ved jeg ikke). Hannahs far driver landbrug med dyrehold, og han deler hendes interesse for heste. De har hver sin hest, og Hannah deltager i dyrskuer og ridestævner. Huset rummer også hund og flere katte. Hun bor ikke på elevhjem, men kører ligeledes hver dag med bus frem og tilbage dog en noget kortere tur end Veronica. Alle pigerne har deres egen mobiltelefon af forskellig årgang. K. siger, hendes ikke kan optage video og musik. Fristilene 5. klasse på en landsbyskole 5. klasse har 23 elever, cirka lige mange drenge og piger. De fleste er 11 år, syv er 12 år. Jeg har fået 10 besvarelser 33 fra drenge (nr. 1-10) og 10 fra piger (nr ). Det er min fornemmelse, at nogle få af børnene ikke har computer og Internet hjemme, og en enkelt skriver, at han ikke har mobil i øjeblikket. Oplægget var en brainstorm omkring computerens og mobilens muligheder. Jeg bad dem skrive, om det de brugte mest eller syntes bedst om ved henholdsvis computer og mobil, hvilket de fleste også har gjort. Enkelte har valgt at opremse, det de bruger. Men jeg havde jo sagt, at de selv bestemte, hvad der kom på papiret, så det er nok OK. Alle drenge synes spil er det vigtigste på computeren. De nævner Vman (fodboldspil), Wow, Counter Strike og Limewire. De fleste chatter med venner på msn eller skriver mails og hører musik og ser YouTube. Også andre programmer er nævnt af en enkelt: PhotoShop, Hacker og CSS-mail. Word bruges til skolearbejde. Og så er der lige denne bemærkning: Jeg synes det er smart at en computer kan styr en gyllespreder Pigerne er overvejende mere meddelsomme, og også her nævner de fleste Internettet med spil(gosupermodel, Games2girls og andre pigespil, desuden hestegalleriet og dba om dyr) og musik, som nogen ser på YouTube andre downloader til Ipod. Nogle enkelte fremhæver som det første MSN og mails, som de bruger til at skrive til deres venner. Internettet er en god måde at more sig på. Jeg kan bedst lide at være på Internettet for så kan jeg gå ind på YuoTube og høre musik altså computeren er leg og underholdning. Det ses også af denne bemærkning: Jeg bruger også computeren til noget vigtigt f.eks. word og elevintra og lektier. Nogle anfører de praktiske ting i forbindelse med forældreintra og beskeder fra håndbold, og en enkelt skriver uopfordret men man skal også passe på, det kan være farligt! Ingen skriver noget om computerarbejde i skolen, og betingelserne der er da også ret dårlige. Der er en computerø på biblioteket og en hel del bærbare computere, som ikke kan gå på Internet i deres 33 bilag 1 de klare gule 19

20 klasseværelse. Hvis de skal bruge computer, må det foregå i aulaen. Jeg tror ikke der findes smartboard på skolen. Der er ikke forskel på drenge og piger mht. mobiltelefon. De fleste fremhæver sms som den vigtigste funktion til venner og tale til forældre. Sms er er en smart opfindelse. Jeg ville nok ikke Bruge min mobil vis sms erne ikke var til. På den måde kan jeg skrive med venner selv om vi ikke er sammen. Jeg sms er meget om hvad man laver og sådan noget. Så ja kan godt lide min mobil (smiley). Musik fylder også rigtig meget, ligeledes spil. Nogle bruger alarm, ur og kalender og ca. halvdelen skriver, at de tager mange fotos og videoer. En enkelt pige anfører at mobilen kan redde liv, fordi man kan ringe efter hjælp. En anden skriver, at det er sjovt at gøre mobilen personlig med vedhæng og temaer. En dreng skriver at han laver telefonfis over Internettet. Med hensyn til mobil contra computer er i hvert fald en enkelt pige ikke i tvivl: Vis jeg skulle undværre en ting imellem computer og mobil ville jeg mest undværre computer. Mobil er bedst (smiley). Enkelte af disse piger er ifølge dem selv storforbrugere af sms, men de fleste har en meget legende eller praktisk tilgang til både computer og mobil. Det er naturlige bestanddele i deres liv, som de til daglig ikke anser for noget specielt. En enkelt dreng arbejder med programmer som er over hans alder og han er muligvis freak. 6. klasse på en skole for hørehæmmede 6. klasse består af 9 børn, som alle er 12 år på nær en enkelt pige, som er 11 år. De er alle hørehæmmede - ikke døve. Jeg har 8 besvarelser 34 fra dem: 5 drenge (nr.1-5) og 3 piger (nr. 6-8). Alle børn har computer hjemme og Internet enten på værelset eller i fællesskab med familien. På grund af en misforståelse mellem dansklæreren og mig, var jeg ikke selv til stede, da opgaven blev introduceret og skrevet, men jeg kan se, at oplægget har været ca. sådan: Hvordan bruger I en computer? Hjemme og i skolen. - og Hvordan bruger I en mobil? Hjemme og i skolen. Desværre blev besvarelserne på den måde meget opremsninger og ikke, som jeg havde ønsket, fortællinger. Alle børn anfører, at de bruger computeren i undervisningen til at skrive, lave matematik, søge oplysninger og spille undervisningsspil. Nogle børn anfører at de i frikvarteret ser YouTube, spiller og hører musik, andre at de går ud og leger. Skolen har to lokaler med smartboards og en computerø på biblioteket, som kan bookes. Desuden 24 bærbare computere til udlån i klasserne plus en til to computere fast i hver klasse og fire til fem i hver klynge. Klassestørrelsen er fra 3 til 10 elever, og skolen har i alt ca. 80 elever, så det er næsten altid muligt at komme til en computer. Alle børn bruger computer derhjemme, nogen meget mere end andre: Jeg Spiller Altid I Hjemme. Jeg bruger mobil og computer næsten hele dag når jeg kommer hjem fra skole. Jeg bruger næsten aldrig en computer. Jeg bruger altid computer når jeg keder mig. 34 bilag 2 de lysegule 20

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Jeg er jo bare sammen med mine venner

Jeg er jo bare sammen med mine venner Jeg er jo bare sammen med mine venner - Om samvær på Oplæg på konferencen HvoR SkAl vi LeGE?, den 11. maj 2009 Malene Charlotte Larsen malenel@hum.aau.dk / http://malenel.wordpress.com Om mig Ph.d.-stipendiat

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

It- og mediepolitik på Fritidscentret Atlantic

It- og mediepolitik på Fritidscentret Atlantic It- og mediepolitik på Fritidscentret Atlantic Formål: Formålet med Atlantics it- og mediepolitik er at tydeliggøre og at anskueliggøre, hvilke overvejelser vi har gjort os i relation til de it-værktøjer

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal Sundhedskampagne Skadelig brug af teknologi 27-04-2016 Jakob Hannibal Indhold Opgavebeskrivelse:... 2 Markedsbeskrivelse:... 3 Problemstillingen... 4 Præcisering af målgruppen... 4 Brugerundersøgelse /

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere

Børn og medier. Public Service konference, Danmarks Radio 14. sept. 2009. Birgitte Tufte, professor, dr.pæd. CBS

Børn og medier. Public Service konference, Danmarks Radio 14. sept. 2009. Birgitte Tufte, professor, dr.pæd. CBS Børn og medier Public Service konference, Danmarks Radio 14. sept. 2009 Birgitte Tufte, professor, dr.pæd. CBS Disposition At være barn og ung i dag Børns opvækst med medier og forbrug Perspektiver på

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Vejledning i det virtuelle rum. Morten Bjerregaard og Anette Jochumsen, evejledning

Vejledning i det virtuelle rum. Morten Bjerregaard og Anette Jochumsen, evejledning Vejledning i det virtuelle rum Morten Bjerregaard og Anette Jochumsen, evejledning 3. december 2013 2 Den virtuelle vejleder 3. december 2013 3 3. december 2013 4 Hvad adskiller den virtuelle vejledning

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

Børn og unges digitale liv

Børn og unges digitale liv Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen Grooming processer online Psykolog Kuno Sørensen Konvergens Voksne opsøgende online typer De venskabssøgende (Hvor det vigtige er at opbygge og opretholde venskaber, de føler sig på bølgelængde med børn.

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Sociale netværkstjenester for unge

Sociale netværkstjenester for unge - Om unges brug af sociale netværkstjenester på internettet Oplæg ved temadag om Sociale teknologier i fremtidens bibliotek 2.0, Danmarks Biblioteksskole, den 27. september 2007 Malene Charlotte Larsen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere