MÅNEDENS SYNSPUNKT: Støjen. Af Hans Fårup, Arhus Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MÅNEDENS SYNSPUNKT: Støjen. Af Hans Fårup, Arhus Amt"

Transkript

1 0 c 0- ol z I -I, 0 0c(j Qo B 0 cl) (D -

2 årgang helt meget 7 DANSK VEJTIDSSKRIFTNR Dansk Vejtidsskrift ISSN Nummer 1/95-72 Udeivet af Dansk Wjtidsskrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørtotemng. Meddelelseshiad for Amtskotnmunemes vejvæsener, Vejdirektoratet, Trafikministeriet. Dansk Vejhistorisk Selskab. Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfling (ansv.) Bygaden 48,9(8)0 Aalborg (aften). Fas MÅNEDENS SYNSPUNKT: Støjen Af Hans Fårup, Arhus Amt Redaktionelle medarbejdere: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen, Vejdirektoratet. Direktør Per Nvstrup, Pankas. Bibliotekar, Lillian Olling, Vejdirektoratet. Civ. ing. G. Christiansen. Dansk Vejhistorisk Selskab. Professor, civ. ing. 11. H. Ravn. Afdelingsleder Hans Faarup, Århus amt. Professor Bent fhagesen, DtH. LokalredaktØrer i amterne: Roskilde Jørgen Th<trsgaard Storstrønt Flans Chr. Pleidrup Rihe Mottens Fischer (SE Øren Kstlster Pedersen Bornholm llardy Pedersen Århus Gert Olsen Sønderjylland Bent Johnsen Fyn Helge 14. Jørgensen Frederiksborg lintt A. Olsen Ringkøbing Flettsmnimtg Wennike Nordjylland Svend Tøfting Vejle Jens Erik B. Pedersen VesLsjælland Fraitk Hagerup Køheithavn 1.ars Egeblad Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Oraflsk Desigit, Nøreegade 8, 9640 Farsø Telf.986 II.Fax.98620l5. Inge Rasmussen: regnskab/abonnement. Annette Nielsen: annoncer. Abonnementspris: Kr. 0(1,- + moms. om tiet titr II numte. Kr. 75,- udland. Løssalg: Kr. 0,- + monts. Medlem af: Fij$resse JMK Oplag: 118 eksemplarer iflg. Fagpressens Medie Kontrol for perioden 1juli juni1994, Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens op fattelse. INDHOLI): Månedetts synspunkt: Støjen 2 Miljøbelastning fra arbejdskøretøjer MULTICAR sommer- og vintervedligeholdelsesmaskiner 6 8 På vej mod Vtsuel VVM (SS -D visttalisering 9 Administration afmaterielpark 1 Kan cykellraftkken Øges? 15 Nyheder fra Nido 18 Ny Ransomes - impotør 18 Nyheder fra Holder 19 Helårsuniversaltraktor til park og vej 19 Et fejemaskineprogram skal være bredt 2(1 Kommunernes vinterberedskab forbedres 21 Nye tider for de svage trmtftkanter 22 FM maskiner - Finnaportræt 2 StØjerstatning afvist. Kalenderen 26 Leverandøreegister.27 En taksationskendelse fra Den Jyske Motorvej ved Horsens, Løsning-sagen, har givet anledning til en del»støjo, fordi taksationskommissionen tilkendte et erstatningsbeløb på baggrund af en ejers krav om støjerstatning. Taksationsforman den har selv sørget for at gøre opmærksom på ken delsen, idet han umiddelbart efter afsigelsen af kendelsen skrev om den i Dansk Vejtidsskrift i september sidste år. Senere har formanden også gjort opmærksom på kendelsen i»landinspek tøren s og i»ugeskrift for Retsvæseno. Det er en nyskabelse, at en kommissionsformand så aktivt benytter sin egen kendelse som debat-platform. Jeg har i Vejtidsskriftets september nummer gi vet udtryk for den opfattelse, at Løsning-ken delsen er i strid med gældende Højesteretsprak sis, og at kendelsen bør indbringes for domstole ne. Øernes Kommissarius har i oktober numme ret ligeledes taget skarp afstand fra kendelsen. I dette nummer af Vejtidsskriftet tager Trafikmini stenet også afstand fra kendelsen, både dens re sultat og dens begrundelse. Trafikministeriet har imidlertid besluttet, at sagen ikke skal prøves ved domstolene på baggrund af en konkret vurdering af nogle specielle forhold. Det er altså ikke lyk kedes for taksationskommissionens formand, at få sit erstatningssynspunkt prøvet ved domstole ne. Det er nok rigtigt, at kendelsen ikke er egnet til prøvelse ved domstolene. Der har i den langvari ge sag vist sig at være kludder med sagsbehand lingen i kommissariatet og i Vejdirektoratet. Des uden har det vist sig, at den måde erstatningen er blevet fastsat på af taksationskommissionen be stemt ikke egner sig til en nærmere juridisk prøvelse. Formanden har i en uddybende kom mentar her i Vejtidsskriftet beskrevet, hvordan erstatningsbeløbet på kr. er fremkommet. Man sludrede lidt om sagen og var enige om at ejeren skulle have erstatning. Ejeren havde haft en udgift til støjmåling på kr., og så hav de han også købt noget jord, så der blev enighed om kr. Denne form for erstatningsfastsættelse lader meget tilbage at ønske. De kr. til støj måling er slet ikke erstatning, men sagsomkost ninger. Det er godt, at domstolene ikke bliver præsenteret for dette. Der er en afgørende forskel på de anlægsinitia tiver til begrænsning af trafikstøj som vejmyn dighedeme iværksætter, og det retlige grundlag for at yde erstatning for støj til vejenes naboer. Det er helt nødvendigt, at taksationsmyndighederne gør sig dette klart. Man kan ikke sammenblande Folketingets beslutning om støjbeskyttelse ved Tåmbymotorvejen med et naboretl igt grundlag for støjerstatning ved Løsning. Vejmyndighedeme gør anlægsmæssigt meget for at støjbeskytte vejens naboer. Omfartsveje, støjskærme, miljøtilpassede bygennemkørsler, støjsvage asfaltbelægninger og VVM-under søgelser er blot nogle af initiativerne, der alle er meget nødvendige. Trafikstøj er stærkt generen de, så der er et stort behov for disse anlæg, og det er godt, at de indgår i mange vejprojekter. Det er derfor helt uberettiget, når taksa tionsformanden beskylder vejmyndighedeme for at vende det døve øre til og overlade trafikstøjen til naboerne. Erstatning til vejenes naboer for trafikstøj gi ver ingen støjbeskyttelse, og vejmyndighederne følger her det retlige grundlag for erstatnings ydelse. Dette er for trafikstøj stadig de to Højeste retsdomme, Skrædommen fra 1988 og Lumsåsdommen fra 199, hvor Højesteret i beg ge tilfælde ikke tilkendte erstatning for trafikstøj til boligejere ved nyanlæg afveje med trafik, der forårsager støj niveau på 65 db(a) og derover. Der er en omfattende retspraksis for kun i gan ske særlige tilfælde at yde erstatning til vejenes naboer for samfundets brug af vejene, og der skal virkeligt meget til. Særlige indbliksgener fra gangbroer er blevet erstattet og ekstraordinært store vejhævninger er blevet erstattet. De to støjdomme i Højesteret har lagt niveauet for støjer statning, og der skal, - i overensstemmelse med hidtidig retspraksis, - til. Grundlovens bestemmelse om ejendom srettens ukrænkelighed skal fortolkes ud fra en grundlæggende afvejning af ejendomsrettens beskyttelse over for samfundets behov. Der er fortsat ikke grundlag for at yde erstatning for tra fikstøj fra eksisterende veje som følge af den al mindelige samfundsudvikling. Det er domstole ne, der ud fra naboretlige tålegrænser angiver, hvornår erstatning kan komme på tale ved nyan læg. Den retlige tålegrænse er hidtil ikke blevet overskredet. Focusartiklerrie er fremhævet Forsidefoto: Svend Tøfting. Se i øvrigt trafikministeriets afgørelse side 8.

3 - at - at - at - at - at - at - at - at DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. i 1995 Miijøbelastning fra arbejdskøretøjer Af Jørgen Sten holt, Viborg Amts Vejkontor Viborg Amt har gennemført en miljørevision. Der blev bla, udarbejdet en miljøpolitik og en handlingspian, som bla, skal reducere brændstofforbruget med 20% blev ledelsen ved vejkontoret og virksomhedskontoret i Viborg Amt enige om at igangsætte en miljørevision af den del af amtets virksomhed, der omfatter vejkontorets driftsfunktion. Der blev ned sat en styregruppe, en arbejdsgruppe og en følgegruppe. FØlgegruppen bestod af medarbejdere fra Arbejdstilsynet, BST og Skive Kommune, der på den måde kunne bidrage til projektet. 2 deiprojekter Projektet blev delt i to deiprojekter, hvor del I bestod af at udføre miljørevisionen på Centralværkstedet i Skive og at eta blere miljø- og energistyring samme sted. Del 2 bestod i at realisere miljø styring for resten af vejkontorets driftsaf snit. Status for projektet er, at vi for nuværende er færdige med miljørevisio nen på Centralværkstedet, og er godt igang med de tiltag, der er nødvendige for at indføre miljøstyring. Vi forventer ikke, at opgaven bliver tilendebragt, men at den indgår som et naturligt element i hverdagen på lige fod med sikkerhedsarbejdet. Projektforløbet For at komme igang havde vi brug for at kende amtets miljøpolitik, men umiddel bart fandtes der ikke nogen nedskrevet miljøpolitik for amtets egne virksomhe der. I dag må alle virksomheder tage stil ling til miljøspørgsmål, idet enhver virk somhed påvirker miljøet gennem aktivi teter. Mange virksomheder formulerer derfor en egentlig miljøpolitik, som er en overordnet målsætning, om hvordan virksomheden tænkes drevet under hen syntagen til krav om produktivitet og et godt miljø. En miljøpolitik er et signal til myndigheder, kunder/leverandører, virk somhedens egne medarbejdere og det omkringliggende samfund om, hvorledes man betragter miljøet, og om hvorledes man prioriterer miljøproblematikken. Vi udarbejdede derfor en miljøpolitik gældende for Viborg Amts vejkontor. MiljØpolitikken danner grundlag for, hvorledes der skal arbejdes videre med de eventuelle miljøproblemer, der kon stateres på virksomheden. Miljøpolitik for Viborg Amts vejkontor * Det er virksomhedens miljøpolitik at være på forkant med forventet kommende miljølovgivning, her under: - at minimerer forbrug af alle materialer, råvarer og energi, bruge genanvendelige materi aler og komponenter hvor det er muligt, reducere affaldsrnængden over alt i virksomheden, stræbe mod en miljøvenlig transportstrategi, foretage en miljømæssig vur dering i forbindelse med beslut ning om investeringer, stille krav til forretningsfor bindelser og leverandører om, at leve op til samme miljøkrav som man selv gør, informerer relevante myndig heder og det lokale samfund om virksomhedens miljøforhold, - at bidrage til løsning af miljø problemer og støtte myndighe dernes indsats på miljøområdet. Politikken søges realiseret ved: gennemføre en undersøgelse af det kørende materiel med henblik på at minimere emissio nerne, - at indføre et energistyringssy stern med henblik på at minime re energiforbruget, - at lave en miljørevision med henblik på at indføre miljøsty ring, inddrage de relevante miljømyndigheder. Miljøbelastning fra arbejdskøretøjer og arbejdsredskaber Parallelt med projektforløbet fik vi DTI til at hjælpe os med at vurderer miljøbe lastningen fra vejmateriellets udstød ningsemission. DTI har ultimo 199 gennemført en undersøgelse af den miljømæssige be lastning stammende fra udstødnings emissioner fra Vejvæsens køretøjs- og maskinpark. Undersøgelsen er foretaget med henblik på at reducerer emissio nerne. Køretøjer med en nominel effekt under 25 kw er ikjce omfattet af undersøgelsen, se tabel 1. I undersøgelsen er grupper af køre tøjer, som anses for at have ensartede driftsbetingelser, behandlet samlet. Data indsamung Primært gennem vores indkøb - lager styring, fik vi opsamlet data for forbrug af råvarer og produkter, hvilke maskiner vi anvender, hvilke arbejdsprocesser vi har, støj, affaldshåndtering og arbejds miljøforhold. Handlingspian På baggrund af gennemgangen af virk somhedens miljøforhold og resultatet af miljøprioriteringsregnskabet er der op- KULDIOXID (C02) Kuldioxid er den vigtigste årsag til drivhuseffekten. C02 produceres af mennesker og dyr, og omdannes af planterne til ilt. Dette er det naturlige kredsløb for C02. Men et udslip fra biler og fra afbrænding af olie, gas og kul i kraftværker. industri og hushold ninger forstyrrer balancen, og fører til et øget C02-indhold i atmosfæren. Det samme sker som følge af Ørken dannelser og skovrydninger. Siden industrialiseringens begyndelse er kon centrationen i luften steget fra 0,028 procent til 0,05 procent. Denne kon centration er dog ikke giftig.

4 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Maskingruppe Køretøjskategori Antal køretøjer A Lastbil> tons 7 B Lastbil> tons C Lastbil > tons 27 E Traktor> 40 HK 18 0 Traktor < 40 HK 5 H Vejhøvl 4 I Rendegraver 2 K Læssemaskine/gummiged 4 M Vejtromle 4 Q Asfaltfræser 1 V Stribemaskine 2 Tabel 1. Køretøjerne er grupperet efter type og anvendelse i 1] gruppei hvor hver gruppe er indiceret ved et bogstav i maskinnummeret. Maskingruppe CO, HC, NOx PM*, C02 kg/år kg/år kg/år kg/år kg/år A B C , E 2, H I K M Q V Ialt , * = Partikeln1ængde Tabel 2. Gengiver den totale emission p, år fordelt på niaskingruppei Mål ] Middel Omkostning Besparelse 1. Reduktion at brænd- -Nye pumpestandere med kode- kr % brændstof stofforbrug med 20% iridtastning og registrering til PC for remiser kr/år 20% -Ingen tomgangskørsel reduktion at emis -Ressourcestyring (ngtig maskine sioner = 20% reduk til jobbet) lion af slid på moto- -Ingen unødvendig kørsel rer -Dptimenng at vedligehold -Påvirke maskinføremes hold ning -efteruddannelse at maskinfø rerne 2. Påvirke maskinleve- - indlemme leverandører i mii randører og producenter jøstyringsprojektel til miljøbevidst produkbon -Tegne ettersynskontrakter -Emissionskrav ved indkøb at nyt materiel. Reduknori at energi- -Energikonsuienlgermcrngang forbrug med 10% 4. Minimere omkostrun- -Nye rutiner for sorteruig, hånd. kr tit ger ved affaldshåridte- tering, opbevaring og bcrtskaf- overdækket ring (else at affald affaldsplacls Tabel. Handlingspian for miljøforbedrende foranstaltningei: stillet den i tabel viste handlingsplan for gennemførelse af miljøforbedrende foranstaltninger. Der skal knyttes følgende kommenta rer til handlingsplanen: ad.1: PC-registrering af brændstoffor bruget til de enkelte køretøjer og arbejdsredskaber giver ikke umid delbart en brændstof besparelse, men ved at følge brændstoffor bruget nøje, kan uventede stignin ger i forbruger hurtigt konstateres, og der kan iværksættes f.eks. ved ligehold. En synliggørelse af for bruget, kan også have en effekt i form af konkurrence om mindst forbrug blandt maskinførerne. Der iværksættes samtidig en kam pagne over for maskinføreme så ledes, at der f.eks. altid vælges det rette køretøj til opgaven, ligesom omfanget af tomgangskørsel mini meres. Mulighederne for at sende maskinførerne på køretekniske kurser ( miljørigtig kørsel ) under søges. Forebyggende vedligehold af køretøjer og arbejdsredskaber optimeres. Indkøb af nye pumpe standere er sat i værk. ad.2: Kontakter til maskinleverandører har vist, at disse er interesserede i at yde miljørigtig service. Frem tidigt vil der blive tegnet eftersyns kontrakter med leverandører for udsat, at de anskaffer det nødven dige udstyr, og uddanner personel til at foretage eftersyn og justerin ger. Ved indkøb at nyt materiel stilles krav om overholdelse af strengeste emissionskrav. I tilfæl de af manglende emissionskrav, opstilles egne krav (eventuelt i samarbejde med DTI). I efteråret 1994 afholdes møde med maskin leverandører og evt. DTI. ad.: Erfaringer viser, at det ofte er muligt, at spare mindst 10% af energiforbruget ved at følge de anvisninger som en energikonsu lentgennemgang giver. Amtets byg gekontor har tilbudt at gennem føre et energisyn i løbet at efter året ad.4: En optimal håndtering af virk somhedens affald vil mindske risikoen for affaldsuheld og synliggøre de enkelte affaids strømme, Der udnævnes en an svarlig for affaldsområdet (som snarest sendes på affaldskur sus ). Den ansvarlige for området skal sikre, at der foretages den

5 - Optimering - AflØbsinstallationer - Stop - Produktinformation - Bestilt - Emballagestørrelse - Alternative - Omkostninger DANSK VEJTIDS SKRIFT NR. i 1995 VEJBYGNINGS MASKINER ANLÆG & TILBEHØR Figur]. Skitse af igangsat proces. nødvendige sortering af affaldet, ligesom mulighederne for genan vendelse og minimering af affaids strømmene løbende skal under søges. Der er indhentet tilbud på indretning af en overdækket af faldsopbevaringspiads. Arbejdet forventes iværksat i løbet af efte råret Ud over efteruddannelsesaktiviteter inden for køreteknik og affaldshåndte ring, vil der blive sendt medarbejdere på malerkursus og bremserenoveringskursus. Supplerende aktiviteter Miljøgennemgangen af virksomheden har vist, at der er en række foranstaltnin ger, der skal gennemføres, for at driften af virksomheden kan leve op til myndig hedernes minimumskrav. Disse foranstaltninger er (i de tilfælde hvor de ikke er dækket af ovenstående handlingspian): af udsugningssystemet (tilbud er indhentet og arbejdet iværksættes i løbet af foråret 1995). skal udformes korrekt (tilslutninger, olieudskillere). for sandblæsningsaktiviteter (er gennemført). Supplerende undersøgelser For at få belyst virksomhedens miljøfor hold yderligere er det besluttet at gen nemføre følgende yderligere undersøgel ser. For det første skal der foretages en gennemgang af virksomhedens råvarer/ produkter med henblik på substitution til mindre miljøbelastende råvarer/produk ter. Ved bestilling af råvarer/produkter bli- ver fakturaer mærket, når der er tale om miljøbelastende stoffer. Efterfølgen de bliver følgende oplysninger registre ret på PC: - Produktnavn/varegruppenr. - Leverandør - Anvendelsesområde - Opbevaring (datablade m.v,) mængde og -art produkter - Bortskaffelse til an- og bortskaffelse Der foretages løbende en vurdering af de indsamlede oplysninger. Dernæst foretager BST en støjun dersøgelse af forskellige værkstedsakti viteter på virksomheden. Undersøgelsen kan foretages uden omkostninger, idet virksomheden ikke har opbrugt det til delte timetal for BST-aktiviteter. Endelig skal muligheder for reduktion af vandforbrug undersøges. P.t. betaler virksomheden vandafledningsafgift for vand anvendt til blanding af saltiage. Ved opsætning af bivandmåler er der mulighed for at slippe for denne afgift. Herudover undersøges mulighederne for at recirkulere vaskevandet i vaskehallen (og evt, til blanding af saitlage i frostfri perioder). Det videre arbejde Som tidligere nævnt har vi igangsat en proces som gerne må fortsættes, målet er at nedbringe ressourceforbruget og mii jøbelastningen inden for vejkontorets arbejdsområde. UDLÆGNINGSMASKINER ASFALTUDLÆGG ERE GRUS & SKÆRVEUDLÆGGERE RABATUDLÆGGERE SNEGLEU DLÆGG ERE KOMPRIMERINGSMATERIEL VIBRATIONSSTAMPERE VIBRATIONSPLADER VIB RATIONSTROM LER GUMMIHJU LSTROM LER VALSETOG RÅJORDS KOM PAKTORER SPRØJTER & KOGERE EMULSIONSSPRØJTER STØBEASFALTKOGERE PUMPEKOG ERE. BETONUDSTØBNING BETON UDLÆGGERE SLI PFORMPAVERE KANTSTENSUDLÆGGERE BRYDNING, SKÆRING & FRÆSNING HYDR-BETONHAMRE FUGESKÆREMASKINER TROMLE-SKÆREUDSTYR ASFALT/BETON FRÆSERE ANLÆG & KONSTRUKTIONER ASFALTAN LÆG AS FALT-G EN BR UGSAN LÆG KUNSTSTOF FLEX-TANKANLÆG VEJ-STÅLTUNNELRØR STÅLSILOER SLIDDELE KÆDEG RAVER-SLIDDELE DIAMANTSKÆRESKIVER BETONHAMMER MEJSLER REPARATION & MILJØ ASFALT-FUGEBÅND ASFALT-REPARATIONSTAPE LANSEBRÆNDERE SAMLINGSVARMERE BIO-ASFALTSLIPMIDLER FAIA Lynge: Kolding:

6 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. i 1995 FV1 U LTICAR som rner og Af Jens Erik Jørgensen Danske Multi-Biler, Gedser vintervedligeholdelsesmoskiner Multicar M26 en kombineret minilastbil og redskabsbærer med et fleksibelt hydraulikanlæg og et meget stort og varieret redskabsprogram, et køretøj der giver mulighed for at opnå en endnu mere fleksibel og økonomisk drift.»multicar hvad er det?«.»multicar er en minilastbil/redskabsbærer! «.»Multicar hvem bygger den?<»det gør Multicar selv!<»jamen, hvad for en fabrik står bag?«-»det er Multicar s 100% eget produkt, sammensat til dels af kompo nenter fra underleverandører! «-»Jamen, der må da stå en stor fabrik bag?«.»nej, Multicar er en selvstændig fabrik, der producerer ca Multicar M.26 biler på årsbasis!«. De ovenover beskrevne sætninger bli ver meget ofte brugt i forbindelse med lanceringen af Multicar, som med den nye version Multicar M.26 er et virkeligt spændende og bredspektret alternativ til det materiel, der hidtil har været tilbudt, til den kommunaltekniske sektor. Det er klart, at når der bringes et nyt produkt/koncept på markedet, vil det bli ve mødt med interesse/skepsis og spørgs målet går ofte på, om det nu er noget for vores forvaltning. Her må svaret i de fle ste tilfælde være ja, på grund af Multicar M.26 s koncept til en bred helårlig ind sats inden for alle driftgrene. Fordelene med Multicar-konceptet I første linie fordelene i dets alsidighed, hvor der står bærekøretøjer til rådighed med bag- eller 4-hjulstræk, og med kort (2100 mm) eller lang (2675 mm) akselafstand. Via kompakte mål med en længde på 600 mm, en bredde på 1600 mm og en højde på 2180 mm, er køretøjerne anven delige i byområder (smalle gader, gåga der, pladser, grønne områder, m.v.) og på veje i særdeleshed hvor forholdene bevirker, at der ikke er megen plads (f.eks. stærk trafik, cykelstier m.v.). Multicar-kØretØjerne er udstyret med en stabil, men dog vridbar u-ramme som tillader en nyttelast på op til 2640 kg (700 kg). Motormæssigt tilbydes Multicar enten med en i,9l VW-motor på 40 kw (54 HK) eller en 2,5L IVECO-turbo-motor på 62 kw (84 HK). Begge motorer er økonomi- 1. Multicar M.26 med dobbeltkabine, 4-hjultræk og lad til trevejstip, monteret med den irve Epoke Pick-up Compact spreder til befugtet saltning og sneskrabei ske, tilforladelige og opfylder de strengeste miljøkrav. Ved udviklingen af førerkabinen er der lagt vægt på komforten, da denne har stor indflydelse på førerens ydeevne. Komfortable sæder, larm- og varme dæmpende beklædning, et stort rudeareal giver optimalt udsyn over redskab, et kraftigt varme og ventilationsanlæg, samt overskuelige og betjeningsvenlige kontakter og håndtag, er altsammen med til at højne arbejdsglæden. Ved bygningen af førerkabinen bliver der anvendt forzinkede plader, hvorved det er muligt at give 6 års garanti mod rust. Ved siden af den normale kabine 2. Multicar M.26 med fiddautoniatisk kantpælevaskemaskine fra Drützel og ]800L vandtank.

7 DANSK VEJTJDSSKRIFT NR. I med 2 siddepladser tilbydes en dobbeltkabine med 5 siddepladser og evt, olie fyr. Problemløs redskabsskift Multicar M26 er mere end en transporter. Dens høje nyttelast er grundlaget for ind satsen med et bredt sortiment af special opbygninger og frontredskaber. En nyud viklet frontlift med lynskift, og stan dardiserede monteringspunkter på køre tøjsrammen muliggør problemløse skift af redskaber. Til drift af arbejdsredskabeme bliver der tilbudt hydraulikanlæg med forskelli ge ydelser. Dette hydraulikanlæg er udviklet i samarbejde med Mannes mann-rexroth og tilfredstiller de skar peste betingelser til ydelse og betjenings venlighed. Tilbudet af redskaber og specialopbyg finger til Multicar M.26 omfatter bl.a. følgende områder: 1. Vej- og gaderengørelse, fejning, fej ning/sugning eller spuling: Multicar M.26 med fejemaskine opbygning Scarab Minor, m. hydrosta tisk fremdrift 200 mm arbejdsbredde og transporthastighed 65 km/t. 2. Vinterbekæmpelse: Multicar M.26 med Epoke Pick-up Compact spreder til befugtet saltning samt fejekost og sneplov eller -skra ber efter eget valg.. Hydrauliske værktøjer: Lifton betonhammer, jordbor, klippeeller skæremateriel. 4. Renovation og affaldstransport: Multicar M.26 med m komprima tor eller containerflak med indtil 2,5 m containere. 5. Græsslåning på rabatter, grøftekanter og hegnsklipning: Multicar M.26 med front, frontside eller ladmonterede slåmaskiner såsom kniv-, rotor-, cylinder- slagleslåmaski fler, samt maskiner til underskæring af autovæm. 6. Beskæring af træer langs veje, repa ration af gadebelysning: Multicar M.26 med lift fra E. Falck Schmidt. 7. Løfte- og læsseopgaver: Multicar M.26 med Hiab kran. De forannævnte eksempler viser, at der via samarbejde med navnkundige red skabsproducenter står et interessant redsskabsprogram til rådighed. Indsatsområdet med Multicar M.26 begrænser sig ikke til specialredskaber, da køretøjet via vekselmulighederne tilgodeser hel årsanvendelse med de for sæsonen rele vante redskaber. Også som transporter Multicar M.26 kan også anvendes/ind sættes som transporter. Dens robuste opbygning, lav læssehøjde, høj nyttelast og en hastighed på indtil 85 km/t er alt sammen fordele, der øger køretøjets anvendelighed. Dertil kommer mulighed for lavgearing (10+2 gearkasse) og bred de dæk i flere varianter, som giver høje trækkraftreserver og en god evne til at stå fast især i terræn. Ved udviklingen af Multicar-bærekøre tøjeme og ved efterudrustning med spe cialopbygninger er der lagt særlig vægt på at anvende dagligdags teknik med høj pålidelighed. Multicar M.26 s produktprogram kendetegnes ved høje styrkere server på funktionsbestemte køretøjsde le, forståelig teknik for brugeren og en servicevenlig konstruktion med tilgæn gelige elementgrupper. EL er der for meget Afhøvling af rabatter i op til 2 m. bredde. Også under stålautoværn. Oprensning af grøfter. Alt materialet læsses i én arbejdsgang. Kant- og busketsprøjtning - også vejskrænter. eller for lidt Udlægger lerstabil, genbrugsasfalt, muldjord. 8 m udlægges på 4-10 minutter. Udlægningen udføres i bredde cm. Fræsning af rabatter. Undgår vandnedtrængning ved asfaltkanter. - ET STÆRKT LANDSDÆKKENDE TEAM - - Kongshøj Mølle Maskinstation 5871 Frøstrup - Tlf Peder Grønne AIS 550 Slangerup - Tlf

8 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Erstatning for trafikstøj Af kontorchef Erling Christensen, Trafi km in isteriet Taksationskommissionen for Fyn og det sydlige Jylland har i en kendelse fra juni 1994 (Løsning-sagen) givet erstatning for støjgener, selv om der ikke eksproprieres jord. I denne artikel orienteres om Trafikministeriets syn på kendelsen, Kendelsen i Løsning-sagen har været genstand for en vis debat, og det har bla. været omtalt i flere artikler i Dansk Vejtidsskrift. Kendelsen ses af nogle som et brud med hidtidig erstatningspraksis, og det er derfor forståeligt, at man fra flere sider havde forventet, at Trafikministeri et ville prøve sagen ved domstolene. Lad det være sagt med det samme: Trafikministeriet har besluttet ikke at indbringe sagen for domstolene. Lad det også straks være slået fast: Denne beslutning er ikke udtryk for, at ministeriet er enig i Taksationskom missionens afgørelse, endsige i begrund elsen for afgørelsen. Ministeriet finder ikke, at de af Taksa tionskommissionen fremhævede forhold kan betegnes som»ganske særlige for hold«, som kan begrunde erstatning for vejstøj til en ejendom, hvorfra der ikke eksproprieres noget areal, jf. den såkald te Skræ-dom (UfR 1988/547). Tværtimod må de konstateres, at støjog afstandsforhold i den aktuelle sag i hvert fald ikke er værre end Skræ-sagen. De i Taksationskommissionens kendelse omtalte støjisoleringer m.v. i forbindelse med Tåmbymotorvejen kan efter mini steriets opfattelse ikke tages til indtægt for, at der fra Folketingets side dermed skulle være anlagt en ny generel praksis med hensyn til erstatning eller afhjælp ningsforanstaitninger vedrørende støj. Tværtimod var der ved Tårnbymotorve jen tale om en konkret begrundet og særligt hjemlet særordning. Ministeriet finder heller ikke, at de Øvrige forhold, der er fremhævet i Taksa tionskommissionens begrundelse, kan karakteriseres som»ganske særlige for hold<, der kan medføre erstatning. Hverken det forhold, at der er tale om nyanlæg af en motorvej tæt på en ejen dom, der ellers lå støjfrit, at der ikke er truffet afhjælpningsforanstaltninger mod støj, eller at ejeren ved erhvervelsen af ejendommen intet kendte til eller kunne kende til at det kommende motorvejsan læg, er forhold, der efter ministeriets opfattelse kan falde ind under dette begreb under de konkrete omstændighe der. Når ministeriet på trods af disse betragtninger har besluttet ikke at ind bringe sagen for domstolene, skyldes det, at der i sagen foreligger andre om stændigheder, som efter ministeriets op fattelse gør det tvivlsomt, om en retssag ville kunne vindes. I Ministeriet har bla, hæftet sig ved, at ejendommen ganske vist ikke ved eks propirationen har afgivet areal til motor vejen, men at ejeren, efter at motorvejs planerne blev kendt, selv tog initiativ til et mageskifte, hvorved et areal, der ville komme til at ligge i det fremtidige motorvejsareal, blev mageskiftet med to arealer fra naboejendommen. Derved blev ejendommen ikke berørt af ekspro priationen, bortset fra pålæg af byggeli nier. Hvis dette mageskifte, der efter det oplyste blev gennemført med Vejdirekto ratets anbefaling, ikke havde fundet sted, ville der være sket ekspropriation af det mageskiftede areal. Ministeriet er op mærksom på, at der er tale om et ret lille areal, og at det er tvivlsomt, om der i givet fald havde været grundlag for erstatning. Men det kan i hvert fald kon stateres, at ejendommen ikke ville være havnet i den kategori, for hvilken Høje steret ifølge Skræ-dommen har forudsat»ganske særlige forhold«for at give erstatning for vejstøj. Ministeriets beslutning er altså truffet ud fra en helt konkret vurdering, som ikke falder sammen med den af Taksa tionskommissionen anførte begrundelse. Ministeriets beslutning kan således på ingen måde tages til indtægt for en accept af, at der med denne taksa tionskendelse skulle gælde i ny praksis med hensyn til erstatning for vejstøj. Tværtimod forudsætter ministeriet, at den opfattelse, som Højesteret har givet udtryk for i Skræ-dommen, fortsat vil blive lagt til grund i erstatningspraksis i forbindelse med ekspropriation. Den støjranite ejendom. Løsningssagen er tidligere omtalt i Dansk Vejtidsskrift nr. 9/94

9 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR På vej mod Visuel WM og -D visuciliseringer Det er i dag muligt for vejsektoren at benytte -D visualiseringer til at lave visuelt og analytisk bedre belyste VVM-redegørelser til gavn for lægfolk, beslutningstagere og samfundet som helhed, Udarbejdelsen af de bagvedliggende -D modeller er i dag tidskrævende, men den teknologiske udvikling vil inden for få år gøre det muligt at lave disse modeller både hurtigere, billigere og nemmere, Et forsøgsprojekt er lavet på motorvejsføringen over Jyske As på den kommende motorvej mellem Aalborg og Frederikshavn (1). Siden indførelsen af VVM-konceptet (2) i det danske plansystem har vejsektoren udarbejdet en lang række VVM-rede gørelser. For teknikeren kari VVM betrag tes som en status over dels de miljø mæssige konsekvenser af et anlæg og dels den miljøoptimering, som skal minimere anlæggets samlede miljømæssige ulem per. For beslutningstagere og den brede offentlighed betyder en VVM-redegørelse mulighed for at få kendskab til og for ståelse for et anlægs miljømæssige virk ninger og konsekvenser inden den ende lige beslutning træffes. Hensigten er dermed, at såvel beslutningstagere som offentligheden med en VVM-redegørelse ved hånden har et bedre beslutnings grundlag til at vurdere de miljømæssige virkninger og konsekvenser ud fra, inden en endelige beslutning træffes. Da VVM således kan blive et væsent ligt element i forståelsen af et påtænkt anlægs konsekvenser, er det vigtigt, at det offentliggjort materiale virker befor drende for beslutningstagere og lægfolks forståelse og overblik over det pågæl dende anlæg. Man må i den forbindelse huske på, at langt fra alle har teknisk indsigt til at forstå diverse snittegninger og plane kort. Selvom der i dag gøres stor brug af visuelle præsentationer i VVM-redegørelserne, så er kvaliteten og brugbarheden af de illustrationer, som først og fremmest skal underbygge den skrevne tekst og fremme en bedre for ståelse, svingende. Spørgsmålet er, om de i alle tilfælde er befordrende for lægfolks forståelse af et anlægs konse kvenser. Det mener vi ikke. Formålet med visualiseringer i VVM Der kan være mange formål med at bruge visualiseringer i VVM-redegØrel ser, men overordnet, mener vi, at disse kan deles op i tre kategorier. For det Figur 1. -D visualisering fra Jyske Ås. Oversigts billede der viser motorvejens pas sage over åsen. Modellens grænser ses i siden. Figur 2. Billedet viser faunapassagen over motorvejen, på åsens højeste sted set mod nord.

10 med 10 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Figur. Billedet viser motorvejsdæmningen, der krydser et dalstrøg umiddelbart syd for dsen. Figur 4. I forgrunden ses den eksisteren de hovedvej, motorvejen kan ikke ses, men ligger bagved huset. Figur 5. Billedet viser motorvejens for løb op over cisens nordlige side set mod syd. første skal visualiseringer skabe over blik. D.v.s. hvor ligger anlægget, hvor dan er det udformet - dimensioner Program Aktivitet * OPBYGNING AF MODEL N0vaCAD/ TMOD NovaCAD/ TMOD NovaCAD N0vaCAD/ VIPS NovaCAD/ VIPS/TMOD NovaCAD/ kunstbygg NovaCAD Digitalt kort indlæses og afgrænses Generering af -D landskabsmodel (kvadratnetsmodel) Beregning af veje (linieføring og længdeprofil) Vejene tilføres tværsnit Vejene eksporteres til -D modellen, hvor de skæres ned i modellen -D modellen tilføjes autoværn, afstribning, huse, m.m. Broer og tunneler etableres. -D modellen eksporteres til visualiseringsprogrammet D Studio * KLARGØRELSE TIL VISUALISERING og placering. Plane kort og fugleperspektiver er som regel velegnet til dette formål. For det andet skal der skabes en forståelse for konsekvenserne på natur og landskab, hvor visualiserin gerne skal vise anlæggets indpasning i landskabet, samt hvordan dette vil påvirke den lokale natur. For det tredje skal visualiseringerne belyse anlæggets konsekvenser og påvirkning af menne skers dagligdag. Dette skal både ses i forhold til anlæggets brugere, anlæggets naboer samt brugere af den omgivende natur. Specielt forholdet til menneskers dag ligdag, men også i nogen grad forholdet til naturen, mener vi, er overset, Som regel udelades visualiseringer fra steder, hvor mennesker til daglig færdes, d.v.s. fra folks ejendom, naturstier, andre veje og lign., til fordel for fugleperspektiver fra stor højde samt standard snit. Dette er efter vores mening en utilstrækkelig løsning, idet visualiseringerne herfra ikke giver den fulde forståelse for et anlægs konsekvenser. Derved får beslut ningstagere og lægfolk ikke mulighed for, på en reel og forståelig måde at vur dere, hvilke visuelle og æstetiske på virkninger et givet anlæg vil få for natur, landskab og menneskers dagligdag. D Studio D Studio De forskellige overflader i -D modellen tillægges farve og overfladestruktur Træer og anden bevoksning tilføjes Hvilke visuelle metoder bruges? Der anvendes i dag primært to visualise ringsmetoder, når nye vejanlæg eller * UDARBEJDELSE AF FILM OG BILLEDER D Studio NovaCAD D Studio Billeder: kamera og lys placeres på de ønskede steder i model len og genereringen påbegyndes Film: etablering al animationslinie, der eksporteres til D Studio Film: kamera kobles til den indlæste animationslinie, lys sættes og generering påbegyndes * FREMVISNING AF BILLEDER OG FILM Aniplay Film og billeder kan fremvises Tabel 1. Principper for udarbejdelse af-d visualiseringer Figur 6. Åsen set fra nord mod syd med den eksisterende hovedlandevej i for grunden og motorvejen ses til højre i billedet.

11 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. i 1995 Hardware CPU Hukommelse Harddisk Software ændringer af eksisterende vejanlæg præ senteres visuelt. Det drejer sig dels om tegnede perspektiver og dels om foto montager. Ved tegnede perspektiver teg nes landskabet og det planlagte anlæg i fri hånd, hvilket som oftest sker på basis af fotografier af landskabet. Fotomonta ger derimod udarbejdes ved, at det på tænkte anlæg indtegnes på et fotografi. I de senere år er de computerskabte - D visualiseringer begyndt at vinde frem, og heri ligger der en række muligheder. Dette skyldes, at de i højere grad, end de eksisterende metoder, vil kunne til fredsstille fremtidens krav om bedre Medie (opløsning) Billeder (640*480) Film (640480) Data 80486, 66 MHz 2 Mb RAM 500 Mb Programmel Tegneprogram AutoCAD, rel. 12 Vejbygningsprogram Visualiseringsprogram D Studio, rel Fremvisningsprogram NovaCAD (incl. VIPS,TMOD,Kunstbygg), rel Aniplay Tabel 2. Hardware og Software der er anvendt til udarbejdelse afjyske Ås-modellen. Genereringstider anskueliggjorte projekter. Ved at benytte -D visualiseringer kan der hurtigt gene reres mange billeder, ligesom det er muligt at se anlægget fra snart sagt en hver vinkel. Endvidere kan der genereres filmsekvenser, hvorved det er muligt at bevæge sig rundt i en fremtidig virkelig hed. Derfor har det været undersøgt, om det i dag er muligt for vej sektoren at anvende edb-skabte -D visualiseringer til at fremstille visuelt og analytisk bedre belyste VVM-redegØrelser. -D model Som empirisk grundlag for undersøgelsen Fra min, til timer afhængig af, hvor stor en del af billedet, der skal beregnes, jo mere overfladestruktur (ikke ensfarvet) og jo flere polygonflader i billedet, jo længere tid. Film afhænger af mængden af billeder i filmen. Billederne tager fra min, til timer at generere. En film der viser knap 4 km motorvej og med et billede pr. 20m, tog knap 7 døgn (168 timer) at generere. Når man skal vise ting, der varierer mere end et motorvejsforløb, eller som ikke skal følge en lige bane, er det nødvendigt med flere billeder pr. meter. Det er ikke anbefalelsesværdigt at bruge stø rre spring end 20m. Tabel. Valg af opløsning samt genereringstider for -D visualiseringer. er motorvejspassagen over Jyske Ås valgt. Denne er en del af den kommende motorvej mellem Aalborg og Frede rilcshavn. Motorvejens linieføring over åsen er fastlagt, og i øvrigt tidligere omtalt i Dansk Vejtidsskrift (6-7/92). Formålet med undersøgelsen har ikke været at give en teknisk kritik af det vedtagne projekt, men udelukkende at få indsigt i mulighe derne for at bruge fotorealistiske -D visu aliseringer inden for VVM. () Projektlokaliteten, Jyske As, er inte ressant, fordi der er tale om et større vejanlæg, en motorvej, der skal igennem et naturskønt og markant landskabsele ment. Den firesporede motorvej mellem Aalborg og Frederikshavn skal krydse det tværgående og skovbeklædte højdedrag, Jyske As, Ca. midt på strækningen. Vej anlægget føres over åsen vest for den eksisterende hovedvej i samme korridor som denne (se figur 1). Dermed mener Vejdirektoratet, at der er fundet en løs ning på de problemer og bindinger, som findes i området. Det drejer sig dels om de stedlige historiske mindesmærker, hen synet til områdets ejendomme og skovdriften på åsen. Opbygningen af den 4 km lange og 600 m brede -D model af Jyske Ås området skete med hardware og softwa re, som i dag er tilgængeligt for de fleste. Hardware var således en Intel 80486, 66MHz PC med 2 Mb RAM og 500 Mb HD. Den anvendte software var AutoCAD, vejprojekteringsprogrammet NovaCAD, og præsentationsprogrammet D Studio. Fremgangsmåden for opbyg ning af modellen ses i tabel 1, og i tabel 2 er vist en mere detaljeret beskrivelse af det anvendte udstyr. Still-billeder og animationer fra Jyske As Fra -D modellen af Jyske As er der genereret en lang række still-billeder og animationer i fotorealistisk kvalitet. Ved at placere kameraer rundt om i model len har det været muligt, at danne sig nogle ret gode billeder af, hvordan anlægget til sin tid vil tage sig ud i land skabet. Animationeme derimod er lavet ved, at kameraer er blevet koblet til på forhånd fastlagte animationslinier, som f.eks. følger en bils kørsel på den nye motorvej eller en bilists oplevelser ved kørsel på den eksisterende hovedlande vej (se figur 5). I forbindelse med sådan ne animationer fastlægger man på for hånd, hvor mange billeder den pågæl dende animation/ filmsekvens skal inde holde. Det kan f.eks. være for hver 10 eller 20 m. J0 kortere mellemrum jo flere billeder og jo længere tid tager det selvsagt at generere den samlede anima tion. I alt genererede vi fra Jyske As

12 Indtil KOLDING Rekvirer 12 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I 1995 modellen knap 0 still-billeder samt fire animationer på mellem 150 og 400 bille der pr. animation. Kommentarer til still-billeder og animationer Stillbillederne og animationerne er efter følgende blevet præsenteret for en række forskellige personer. Det drejer sig om Vejdirektoratet i Skanderborg, Møller & Grønborg, en gruppe lokale beboere i området m.fl. Kommentarerne fra disse personer var i høj grad positive, ligesom der var store forventninger hos de fleste til fremtiden for denne visualiseringsme tode. -D visualiseringers styrke ligger i høj grad i muligheden for i en naturtro kvali tet at gengive den kommende virkelig hed, som planlæggere og teknikere fore stiller sig den. Dermed kan der skabes en bedre visuel forståelse for et anlægs kon sekvenser for landskabet og naboer, samt for dets dimensioner og udseende. Meto den gør det muligt at visualisere specielt problematiske dele af projektet, dels ved hjælp af billeder og dels ved brug af filmsekvenser, hvorved der skabes en langt større rumlig fornemmelse. Laves visualiseringeme samtidig, så øjepunktet er i terræn, får beskueren en mulighed for at relatere visualiseringen til virkelig heden. I det aktuelle tilfælde med Jyske As blev beboerne i området meget over raskede over anlæggets dimension på visse steder (se figur og 4). Metoden viser virkelig sin styrke. når det drejer sig om at vise landskaber, der undergår væsentlige forandringer som følge af nye vejanlæg (se figur 2). End videre formår -D visualiseringer i for hold til de i dag brugte metoder at vise det nye landskab med de nye tekniske anlæg på en mere homogen måde. Erfaringer med -D visualiseringer Faren ved at bruge -D visualiseringer er, at man hurtigt kan visualisere sig ihjel. Det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig klart, hvad det er man vil vise, og hvad der er relevant at vise. Når det så er sagt, så er fotorealistiske -D modeller og -D visualiseringer helt sikkert noget, der i de kommende år vil udvikle sig vold somt og give helt nye muligheder for at visualisere og præsentere nye vejanlæg. Derfor er det i det lys, man skal se mulig hederne. I dag afpasses visualiseringerne i VVM-redegørelserne efter, hvad de pågældende planlæggere eller teknikere finder mest væsentligt og hensigts mæssigt at vise. I fremtiden vil kravene fra beslutningstagere og lægfolk betyde, at det er dem som bestemmer, hvad det er de vil se. D.v.s. de selv skal kunne vælge standpunkt og sigteretning mv. Nuvel VVM-redegørelser er meget andet end forskellig former for visualise ringer, men visualiseringer vil fremover få en mere fremtrædende rolle specielt set i forhold til lægmands forståelse for et anlægs placering og udformning. Der for mener vi, at visualiseringer i en VVM-redegørelse bør bestå af dels over sigtsbilleder, der giver den overordnede forståelse for udformning og placering. Dels bør disse suppleres med visualise ringer af problematiske delelementer, som har betydning for landskabet og menneskers færden og virke i det pågæl dende område. Ydermere mener vi, at der skal laves udstillinger på offentlige steder, hvor anlæggets konsekvenser - fordele som ulemper beskrives. Netop her er det med dagens edb-systemer muligt i langt højre grad at inddrage computer fremstillede still-billeder og animationer. Dette praktiseres i dag alle rede i både Norge og Tyskland. Når edb systemerne om få år endvidere gør det muligt interaktivt at bevæge sig rundt i -D modeller vil borgerne selv få mulig hed for at bevæge sig rundt i disse, på udstillinger eller ved hjemmecomputere. -D anvendelse vil øges Ved udarbejdelsen af -D visualiserin gerne har det mest tidskrævende været at opbygge selve modellen, som det har taget os ca. 2 måneder at lave. Med erfa ringerne fra Jyske As-modellen vil vi i dag kunne gøre dette på den halve tid. Når arbejdet med modellen er færdigt, ligger der dog stadig en del maskintid i at få genereret still-billeder og animatio fler. Specielt genereringen af animationer er tidskrævende. Det tog vores PC er 7 døgn at lave en animation med knap 200 billeder. I maskintid tog det fra min, og op til næsten timer at generere et enkelt billede (se tabel ). Med sådanne tidskrav til udarbejdelse af visualiserin ger vil der naturligvis med dagens edbudstyr være visse begrænsninger i brugen af -D visualiseringer. Dog mener vi, at brugen af fotorealistiske -D modeller vil stige mærkbart i de kom mende år, og at de vil blive inddraget i både planlægningen og projekteringen af nye vejanlæg. Noter: 1. Bendsen, Morten og Søren Brøn chenburg (1994); VISUEL VVM OG -D VISUALISERING: -nye metoder i vejsektorens planlægnings og projekteringsproces, afgangspro jekt som civilingeniør i planlægning ved Aalborg Universitet, Inst, for Samfundsudvikling og Planlægning, Skrift nr. 11, Aalborg, august Bivejleder på projektet var lektor Harry Lahrmann og hovedvej leder var adjunkt Erik Kjems. Rapporten kan købes ved henvendelse til: Aal borg Universitet, Inst, for Sam fundsudvikling og Planlægning, Fibi gerstræde 11, 9220 Aalborg øst. Tlf , Lokal 52. * fax Udfra ønsket om at ensarte miljøvur deringerne i EU s medlemslande ud sendte EF-kommissionen i 1985 det såkaldte VVM-direktiv. VVM, Vur dering af Virkninger på Miljøet, blev implementeret i dansk lovgivning med Bekendtgørelse nr. 446 af 2. juni 1989, der siden er afløst af Bekendtgørelse nr. 847, nr. 848 og nr. 849 af 0. september Der kræves ikke en egentlig VVM redegørelse, når det drejer sig om anlæg, som motorvejene i Vendsysel, der er vedtaget ved særlig lov. Vi mener dog, at Jyske Ås er et relevant eksempel, da det i VVM-bekendt gørelsen kræves, at de ting der undersøges i en VVM-redegørelse, også forudsættes undersøgt gennem lovgivningsprocessen for anlæg ved taget ved særlig lov. STÅLTU NN ELRØR Varrnforzinkede ståltunnelrør til underføring at veje, vandløb, gang- og cykelstier. Til service- og transportgange, viadukter regnvandsleclninger, forstærkning at gamle broer mv. qç9qçq Ono tværprotiler - LYNGE TLF: m spændvidde - katalog 11* IAø TLF

13 - at - at - at - at - Tekniske - økonomiske - Noter DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. i Administration at materielpark Af Jørgen Timm, maskiningeniør Nordjyllands Amt, Amtsvejvæsenet Drifts- og anlægsafdelingen Amtsvejvæsenet, Nordjyllands Amt har siden 1982 anvendt EDB i forbindelse med administration at materielparken, blev et nyt Materiel FordelingsSystem taget i brug, Systemet var blevet udviklet i tæt samarbejde mellem Kommunedata og brugerne i amtet, Materiel fordelingssystemet anvendes til administration af alt større materiel i amtsvejvæsenet, miljøkontoret og land skabskontoret, der alle indgår i et materielfællesskab, der varetages af amtsvej væsenets maskiningeniør. De væsentligste krav til det nye system var, omkontering af materielleje kunne gennemføres hurtigt og sikkert med så få mellemled som muligt give mulighed for at føre kontrol med udnyttelsen af materielparken give overblik over materiellets ind tægter og udgifter danne grundlag for vurdering af gunstigste udskiftningstidspunkt. Systemet er udviklet i»c«,»panel plus«og»c-tree«af Kommunedata, Aalborg. Det er installeret på en central server på Amtsgården. Medarbejdere i teknisk forvaltning kan via det lokale net Materiel FordelingsSysteni Side 1 Dato 06/12 94 Materiel Oversigt 1<1. 07:49 Matr. Beskrivelse Mærke / Type Anskaf. Reg.nr Forsik. nr dato Policenr 14A28 KOLONNEBIL/DOBBELTK VW LT 5 D 26/05 87 LB A29 KOLONNEBIL/DOBBELTK VW LT 5 D 26/05 87 LB A0*KOLONNEBIL/DOBBELTK VW LT 5 D 16/06 88 LM A1*KOLONNEBIL/DOBBELTK VW LT 5 D 16/06 88 LM A2 VÆRKSTEDSBIL/DOBBEL VW TRANSPORTER 01/06 89 LT A KOLONNEBIL/DOBBELTK VW LT 5 D 01/06 89 LT A4*LASTBIL DAF FA 200 DHT 44 22/06 89 LT A5 VEJNESTERBIL OPEL KADETT l,7d V 10/01 91 ME A6*BROKOLO 5 D 28/06 91 ML908O *TCflT PPKP ni /flr i MT,0flP7 1n iç R Figur 2. Udskrift med oversigt over materiellet. kobles på systemet. Alle amtsvejvæse nets distriktskontorer har også adgang til det lokale net i teknisk forvaltning via datel-modems og et transmissionssy stern. Her igennem har de også adgang til materielfordelingssystemet. Grundoplysninger Systemet er baseret på en del grundop lysninger for hvert enkelt stykke materi el. Oplysningerne indtastes i et MATE RIEL STAMKORT (fig. 1) i forbindelse med anskaffelse af nyt materiel. Oplysningerne kan deles i tre grupper: Materiel FordelingsSystem Side Dato 06/12 94 Materiel Stamkort Kl. o7:8 Materielor 14A28 Tilbehør for Mørke / Type VW LT 5 0 Registreringonr LB90644 Stelnr 29ZHH Policenr Beskrivelse KOLONNEBIL/DOBBELTKABINE/KRAN( REG.AFG.) Leverandør 000ERHØJ FREDERIKSHAVN Radionr 441 Lastevne HK 75 Anskaf. dato 26/05 87 Anekaf. pris Grundværdi Indeks reguler Ja Genansk. værdi Norm promille 0.0 Norm takst 6.79 Årgang 1987 Levetid 7 Tæller 6 90 Time norm Afgangsdato / Oprettelsesdato 18/07 91 Sidste ændringedato 0/11 94 Noter til Stamkort 1/ Kmt Motor udskiftet Kr. 5.1,69 Bilens værksted 0/ Km Køler udskiftet Kr ,8 Bilens Værksted Figur 1. Systemets grundoplysninger på MATERIEL STAMKORT. stamoplysninger til identifi kation af det enkelte stykke materiel. oplysninger, der danner grundlag for beregning af materielleje. til stamkort (her skrives Ønske de historiske oplysninger). En oversigt over det materiel, hvorpå der er oprettet stamkort, kan gives i en MATERIEL OVERSIGT (fig. 2), der indeholder oplysninger om: Materiel nr., Beskrivelse, Mærke/type, Anskaffelses dato, Registrerings.nr. og Forsikringspo lice nr. Materieloversigteme udskrives så de giver overblik over netop det materiel, som administreres af hvert enkelt di strikt/kontor, der har anmodet om anskaf felse af det pågældende materiel.

14 - Kontorpersonalet - Distriktsingeniøren - Maskiningeniøren 14 DANSK VEJTIDSSKRIFr NR Indrapportering Når materiel anvendes udfylder føreren en MATERIELRAPPORT. Materielrap porten indeholder oplysninger om: An vendelsesperiode, uge/distr.nr., materiel nr. tællervisning, fører, vej nr., arbejdets art, liter brændstof tanket, effektive timer, rådigheds timer og tilbehør nr. Materielrapporten dækker en uges arbejde og afleveres hver mandag mor gen på distriktskontoret. På distriktskontoret samles og kontrol leres alle materielrapporterne fra den for løbne uge, og der påføres kontonumre for de aktuelle drifts- og anlægsområder. Herefter indtastes oplysningerne fra materielrapporterne i materielfordelings systemet. Efter behørig kontrol»bog føres«materiellejen ved en enkelt tast ning. Som sikkerhed og dokumentation ud skrives KONTROLLISTER og POSTE RINGSLISTER. Bogføringen Ved»bogføringen«dannes en fil, der lagres i det lokale nets»postkasse«.»postkassen tømmes.x en gang dagligt af amtsvejvæsenets regnskabskontor ved at filerne med materielleje udtrækkes på en diskette. Filerne transmitteres derefter til Kommunedatas økonomisystem. Når alt fungerer efter hensigten, er bogføringen udført tirsdag morgen - altså 8 dage efter første dag, materiellet har været anvendt. Udgiftskategorier Udgifter til drift, vedligehold og repara tion registreres ved at totalbeløbene fra de aktuelle udgiftsbilag indtastes. Der er valgt seks forskellige udgiftskatagorier: Int.rep løn: Lønudgift til amtets eget værksteds personale, for de timer, de anvender til reparation og vedligeholdelse. Int.rep.dele: Reservedele anvendt til reparationer ud ført på amtets værksteder. Ext.rep løn: Arbejdsløn ved reparationer udført på fremmede værksteder. Ext.rep dele: Reservedele anvendt ved reparationer ud ført på fremmede værksteder. Fors.vægtafg.: Ansvars-/kaskoforsikring, vægtafgift og synsgebyr. Brændst.: Udgift til brændstof beregnes automatisk Materiel FordelingsSystem Udgiftaliste Fra uge 00 Til Uge 42 ud fra»liter brændstof tanket«i materielrapporten, idet en liter-takst er indlagt i systemet. Den opsummerede udgift pr. katagori for det enkelte stykke materiel kan præ senteres i UDGIFTSLISTE (fig. ) Effektivitetsoversigt Udskriften EFFEKTIVITETSOVERSIGT (fig.4) giver overblik over udnyttelse samt de totale indt&gter og udgifter for det enkelte stykke materiel. Systemet har til dato fungeret fejlfrit og til alles tilfredshed. får hurtigt og præ cist bogført materielleje på de enkelte udgiftskonti. har altid ajour førte drifts- og anlægskonti. Side 1 Dato 06/12 94 Kl. 07:59 Matr. Beakriv. Int.rep Int.rep Ext.rep Ext.rep Fora. Brændst Total nr Løn Dele Løn Dele vægtafg 14A28 KOLONMEBI A29 KOLONMEBI A0 KDLONMEBI i A1 KDLONNEBI l4a2 VÆRKSTEDS i l4a KOLONNEBI A4 LASTBIL l4a5 VEJMESTER A6 BROKDLONN A7 KOLONNEBI l4a8 KOLONNEBI A9 KOLONNEBI l4a40 KOLONNEBI i Sum Figur. Udgiftsfordeling for hvert enkelte materiel. Materiel FordelingsSystem Effektivitetaoveraigt Fra uge 00 Til Uge 42 Side Dato 06/12 94 Kl. 07:54 Matr. Beskrivelse Eff Råd Udn Indtægt Udgift Diff. Tæller nr. tim tim % (kr1 (kr1 (kr) i4a28 KDLDNNEBIL/DOB A29 KDLDNNEBIL/DOB A0 KOLONNEBIL/DOB A0 Afg.Dato 1/ Al KDLDMMEBIL/DDB A1 Afg.Dato 1/0 94 l4a2 VÆRXSTEDSBIL/D i4a KDLONNEBIL/DOB i4a4 LASTBIL A4 Afg.Dato 1/ A5 VEJMESTERBIL A6 BRDKDLDNMEBIL/ l4a6 Afg.Dato 1/0 94 l4a7 KDLDNNEBIL/DOB A7 Afg.Deto 1/0 94 l4a8 K0LDNNEBIL/PIc l4a9 KDL0NNEBIL/pIc ii A40 KDL0NNEBIL/PIc Figur 4. Effektivitetsoversigt for hvert enkelte materiel. har altid et ajour ført materielfordelingssystem, der kan give informationer om udnyttelse samt indtægter og udgifter på hele materielparken. D

15 - indtryk et den i kommentar Nyt optimeringssystem kommentar et set - Vejle, - tilbageblik - sommer Dansk Vejtidsskrift 71 ÅRGANG REGISTER 1994 ARTI KELREGISTER Hovedemne: Administration og økonomi Naboret i Sønderjyllands Amt 94/11 i Hovedemne: Afmærkning Er vejmarkeringen optimal Danmark Prøvestrækning med afstribning SPOTFLEX - profilerede vejmarkeringer Støjerstatning - kommentar 94/10 Svensk forsøg med 2+1 afstribning 94/12 Uheld med faste genstande 94/10 Hovedemne: Anlægsteknik Systematikken i motorvejsprojektering og anlæg 94/06-07 Hovedemne: asfaltbelægning Asfaltbranchen og vejvæsenerne er for konservative 94/0 Combifalt - nyt asfaltslidlag 94/0 Drænasfalt - mest trafikant- og miljøvenlige vejbel 94/05 Genbrug i lange baner 94/05 God vedhæftning mellem asfaltiag begrænser sporkøring Verdenskongres om emulsion 94/01 Vintervedligehold af asfaltveje 94/0 Hovedemne: Branchenyt Hvor der er en Phønix, er der en vej -på vejen 8 Hovedemne: Broer og tunneler Alkali-kisel reaktioner 94/0 Automatisk deformationsmåling på broer 94/12 Boremaskinen kørt fast 94/0 Broerne på det. ben ve Vejle 94/06-07 Broerne på strækningen Arhus Syd - Hadbjerg 94/06-07 Drænlagets effektivitet ved fugtisoleringstype II og IV 94/11 Limfjordstunnelen - reparation 94/04 Hovedemne: Bøger og tidsskrifter Det store H - en motorvejshistorie i billeder 94/ år under motorvejen 94/08 Håndbog/prisbog for vejog parkmateriel Hovedemne: debat Arbejdsdelingen det egentlige problem 94/05 Asfaltdag - er kommentar 94/05 Cyklisters sikkerhed i kryds - kommentar 94/05 Det som vi hver især er gode til 94/06-07 Geografisk retfærdighed 94/08 Hvad med kvaliteten 7 94/05 Kvalitetsbeg rebet skal foldes ud og gøres levende 94/12 Lummert talk 94/05 Regeringen på felttog mod de private entreprenører 94/04 Trafikforskere ignorerer forskningen...94/04 Vejen til viden er fyldt med huller 94/10 Hovedemne: Diverse Asiens transportsektor i stærk udvikling 94/05 AVF-prisen uddelt 94/08 Brolæggerprisen til Roskilde i kommune 94/08 26 Dit blad - synspunkt 94/11 Efterlysning af annoncer til juni/juli 94/05 Efterlysning efter ny redaktør 94/08 Hæder til Phønix og Dansk Vejtidsskrift.94/01 10 Index /01 Nordisk svane til P. S. Jeppesen 94/12 Norge har flest indenrigs flypassagerer 5 inorden 94/04 Ny organisation Trafikministeriet 94/04 PBS - attraktivt modificeringsmiddel I 5 mod sporkøring 94/05 Positiv bedømmelse at Dansk Vejtidsskrift 94/12 Spørgeskemaundersøgelse 94/11 19 Vejdirektoratet nye klæder 94/02 Ændring at Dansk Vejtidsskrift 94/ Hovedemne: EDB-systemer BELMAN - for det overordnede vejnet 94/04 Dynatest PMS / DAN VEJ PM 94/04 Registrering med automatisk kilometrering 94/08 ROSY-PMS fra Phønix Pavement Consultans 94/04 VEJOPS - VEJMAN5 vedligeholdelsesmodul 94/04 Hovedemne: Ekspropriation Ekspropriationserstatning og støj - Mere støj - 94/11 Støjskærme og ejerintersser 94/02 Tilfredse ekspropriater i Arhus Amt Trafikstøj giver ikke ret til erstatning....94/02 Trafikstøj og erstatning Ulempeerstatning trods ønsket ekspropriation 94/08 Hovedemn: Geoteknik Motorvejen Arhus-Randers - problematiske bundforhold 94/ Hovedemne: Kollektiv trafik Hvilke transportformer i vore byer morgen 9 94/0 Højhastighedstog øger miljøulemperne 94/01 Sporvejenes renæssance 94/01 Sporvogn på gummihjul 94/06-07 i i Hovedemne: Kongresser og møder Asfaltdag indtryk 94/05 AVF - årsmødeprogram 94/05 AVF årsmødet 1994 Konference om trafikinvesteringer 17. januar /12 Konferencer om trafikstøjskærme 94/02 Kronprins Frederik protektor for Eurotraffic 95 94/11 NVF-udvalg 94/08 Rundkørsler vinder frem Tyskland 94/12 Trafikdage /10 Velkommen til Viborg - Domkirkebyen Midtjylland 94/05 Hovedemne: Kvalitetssikring Asfaltbranchens kvalitetsstyringsystemer 94/05 Kvalitetsstyring - godt værktøj 94/12 Kvalitetsstyring - fra amterne 94/12 Kvalitetsstyring i amternes vejprojektering 94/12 Kvalitetsstyring på rådgiversiden 94/ Kvalitetsstyringsystem ivejdirektoratet 94/12 6 Hovedemne: Ministerielle afgørelser Om afholdelse at udg. til støjdæmpende foranstaltninger 94/02 Om bustrafik er gennemg. trafik efter privetvejsloven 94/12 Om en sti på fællesareal er omfattet at privatvejsloven 94/08 Om fjernelse af ulovlig opsat afspæring 94/08 Om nedklass. af en del af en off. vej til priv. fæll.v 94/02 Om nedlæggelse af pr. tællesvej på landet efter aftale 94/06-07 Om opkrævning at udgifter udført af privat grundejer 94/04 Om overtagelse af priv. fæl.vej i landzone som off. sti 94/04 Om rydning at sne fra tortove 94/08 Om udsættelse af vejsyn på private fællesveje på landet 94/12 Om ændring at arb. af grundejerf. på privat fællesvej 94/05 i Hovedemne: måleteknik Afsætning med GPS 94/04 Dgital fotogrametri 94/12 GPS-styring af jordarbejdsmaskiner....94/08 Metersystem USA 94/11 Præcis vejprofilering med GPS Hovedemne: Månedens synspunkt Regnvejr og trafikulykker 94/01 2 Hovedemne: Nye anlæg 000 m2 beton til motorvejen Arhus-Randers 94/06-07 Den jyske motorvej - en belægningsteknisk evolution 94/06-07 Den jyske Motorvej Lillebælt indlæg 94/08 Den jyske Motorvej Århus-Randers, indlæg 94/06-07 Det Store H - åbning 94/08 Fra 196 til træk af motorvejens historie 94/06-07 Limfjordsforbindelserne ved Aalborg 94/06-07 Mod nye mål i vejpolitikken 94/06-07 Motorveje og arlçæologi 94/06-07 Motorvejen ved Arhus over en planlægning...94/06-07 Status for Storebæltsforbindelsen /06-07 Støbning af et brodæk i døgndrift 94/06-07 Trøjborg klippede snoren til det. ben 94/08 østbroen - præfabrikation 90 procent færdig 94/01 Hovedemne: Nyt fra amterne Ny organisation i Nordjyllands amt 29 Hovedemne: Nyt fra leverandører Belægning på Storebælt Brdr. Markussen tager autoværn på programmet 94/02 Compact Pipe-metoden giver amle rør nyt liv 94/06-07 jerskifte - RAOL Vejmarkering Håndbog for 94/10 entreprenørmateriel /05 Miljøvenlige tromleslipmidler 94/11 Nyheder fra NIDO 94/

16 P. - fly - på - nye - tratikindex - intens et dag mindeord Nekrolog - spørgeskemaundersø - hvad - pilotprojekt automatisk en - vejen - en - Epoke - erfaringer 50 udførelse anmeldelse Permacrib Støjmur 94/02 1 Perstrup-stojskærmen.94/02 2 Sikker optisk føring - og nat 94/08 21 Skiltefabriken Sericol A/S rekonstrueret 94/10 22 Støjskærmselementers anvendelighed.94/0 29 TELE Danmark Process 94/10 2 Trafiksikring med genbrugsgummi 94/02 0 Hovedemne: Personalia Bendt Eriksen, Vejle Amt - 25 års jub /0 2 Einar Rosendal Viborg Amt -på pension 94/04 40 Hans Egon Pedersen, Fyns Amt års jub /02 40 Hans Jørgen Johansen - 94/08 26 Hæderspris til AVF-medlem S. Jeppesen 40 Nordjyllands Jørgen Bech Jørgensen, -på pension Amt 94/04 40 Kjeld Bussborg Johansen Mogens Lichtenberg - Nekrolog - Jørgen Andersen 94/11 29 vejchef Viborg Amt 94/04 94/ Nekrolog - Jørgen Zeuthen, Vejle Amts vejvæsefl 94/ Nekrolog Laust Peder Bligaard 94/12 0 Nekrolog - Peter Aabyefl, Nordjyllands Amt 94/ Ny vejchef Vestsjællands Amt 94/01 2 Otto Sånger, Frederiksborg Amt -25 års jub /04 40 Personaleudveksling Norden 94/08 Poul Hansen, Storstrøms Amt pension 94/04 40 Rene Vilo Langhoff, Kbh. Amt -25årsjub Torben Topsøe-Jensen, nekrolog 94/01 21 Hovedemne: Støjbekæmpelse Begrænsning af vejstøj 94/02 Beregning af støj fra vejtrafik på PC...94/02 12 Ny støjskærm stål og glas 94/02 7 Støjplanlægning og beregninger 94/02 8 Vejdirektotatets støjhandlingsplan 94/02 20 Hovedemne: trafik og miljø i i Byg tæt og spar benzin 94/10 20 Kolde motorer - nyt luftforureningsproblem 94/10 25 Stribeudlægning hele året 9 Støj er noget maj 94/ /02 Støjskærme kan være forskelli9e Sverige satser på smukkere veje 94/05 6 Transportsektoren og den globale klimaændring 94/01 Udsmykning af støjskærme 94/02 10 Udviklingen bilernes luftforurening Danmark 94/12 10 i Hovedemne: Trafikantinformation Nyt udstyr bilen sikkerhedsproblemer 94/08 9 Hovedemne: Trafikplanlægning Bytrafikken stiger stadig / De korte ture bytrafikken 94/05 12 Godstransport med jernbane er for kostbar 94/08 27 Hollandsk transport på hastigheden 94/08 40 Lightrailbaner forbindelse med Ørestads-projektet 94/04 10 og bæredygtig 9 Hollænderne får bedre styr 94/01 Rundkørsler øger i færdselssikkerheden 94/08 27 Samkørselspladser et stort nummer Holland 94/08 9 Spring på cyklen 94/08 40 Storebælt og det store H 94/ Tog eller bil til Gardermoen 9 94/11 29 TRAFIK /02 1 TRAFIK seminar 94/02 17 Vejbudgetterl /08 11 Hovedemne: trafiksanering Klumphelle - god trafiksikkerhedsløsning 94/04 2 Bump byer Nordjylland 94/01 Forsøg med bump på hovedlandevej 94/01 7 Smukkeregader-Assens 94/01 1 Smukkere gader - Hobro 94/0 6 Smukkere gader - Skagen 94/05 8 Hovedemne: trafiksikkerhed Cyklistuheld kryds -konkurrencevindere 94/0 12 Der er fedt at blive set 94/0 20 Fagre vestlige verden kommer brasende 94/ Færdselsforseelser og fejlagtig trafikantadfærd 94/0 2 Handlingsplan for trafiksikkerhed mindre kommuner 94/08 9 Hvordan får man bilister til at cykle 7.94/08 9 Kampagne for sikkerhed på busstoppesteder København 94/04 28 Konflikten mellem cyklister og buspassagerer 94/08 4 Når sikkerheden bliver stedbarn 2 Oplevet og faktisk trafikrisiko på kurvede strækniner 94/12 8 Retlekspæle kan forringe sikkerheden ved mørkekørse 94/08 27 Sikkerhed ved lastbilkørsel 94/10 20 Sikring at skoleveje Odense kommune 94/04 11 Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd 94/11 15 Stevregn reducerer antallet af ulykker 94/04 6 Trafiksikkerhedspian for Århus Amt 94/04 0 Trafiksikkerhedsrevision er det 9 94/12 21 Trafiksikkerhedsrevision Sønderjylland 94/12 14 Tunge biler ikke nødvendigvis sikrere end lette biler 94/12 Uheld på motorvejsfrakørsler 94/10 20 Vejen til flottere byer 4 1-lovedemne: Trafikteknik AUT - opdate ring af TRANSYT tidsplaner Busstyring Vibor 94/08 6 Dynamisk køvarsling ved Limfjordstunnelen 94/08 Fartdæmpning ved hjælp af afmærkning 94/ Overvågning at gadesignalanlæggenes tilstand 94/08 28 Privatejet betalingsvej USA 94/11 12 Quo Vadis - dynamisk tratikantinformation 94/ Rigtig afstand mellem bumpene holder farten nede 94/02 19 Rundt om Siemens - afdelingen for vejanlæg 94/08 0 Samkørselsvognbaner og betalingsmotorveje 94/04 27 Samordnede anlæg -grønne bølger 94/08 12 Trafikinformatik Tyskland 94/ bymidte 94/08 18 Trafikregner giver god trafikafvikling 94/08 Hovedemne: Udbud Besparelser ved større udbud 94/05 10 Driftsudbud Frederiksborg Amt 94/0 10 Erfaring med driftsentrepriser Fredriksborg Amt 94/11 19 Erfaringer med driftsentreprice Frederiksborg Amt 94/11 10 Glatførelsebekæmpelse licitation 94/0 22 Omstilling til offentlig konkurrencevirksomhed 94/11 1 Status for udbud af opgaver på statsveje 94/11 Status for udlicitering af driftsopgaver på statsveje 94/0 15 Udbudsformer og driftsgrundlag for udbud af driftsopg 94/11 8 Udlicitering 94/0 16 Hovedemne: Udlandet Forretningsudvikling til eksportmarkedet 94/05 Hovedemne: Vejafmærkning/skilte Dug på vejtavler 94/01 25 Mobile vejafspæringer på motorveje...94/04 6 Trafikanter forstår færdsesltavlerne 27 Variable vejtavler 94/01 17 Hovedemne: Vejbefæstelser Genbrug at beton skadet ved alkali-kisel-reaktioner 94/05 6 Porøs beton 94/ Prøveudtagning bærelagsmaterialer tung sag 94/05 7 Sammenligning af koldog varmblandet asfalt 94/ Hovedemne: vejbygning Ekspanderet polystyren som vejfyld 94/0 26 Nu er det lettere at anvende letfyld 94/12 29 Hovedemne: Vejhistorie Medlemsmøde 94/10 40 Medlemsmøde Dansk Vejhistorisk Selskab 94/08 41 Ole Rømer - år 25 Tømmerhestens historie - 94/10 15 Hovedemne: Vejtilbehør Revisioner at vejregler fra signalanlæg..94/0 21 Støjskærme - og forholdet til lodsejerne 94/02 27 Hovedemne: Vejvedligeholdelse Teknik i vejrenovering 94/08 15 Vedligeholdelsestri veje 94/05 6 Hovedemne: Vintervedligeholdelse Kravspecifikation til fremtidens glatførevarslingssyst 94/10 18 Ny målestation og nedbørsmåler 94/10 12 Ny servicering af glatførevarslingssystemerne 94/10 2 Prognosemodel for glatførevarsling 94/10 6 Spreder sikkerhed på vejene firmaportræt 94/10 8 Udbud af vintertjeneste 94/10 Vinterkonferencçr Seefeld, Østrig 94/05 Vintertjeneste Arhus Amt og forbedringer 94/10 7 FORFATFERREGISTER Aagaard Poulsen,Anders 94/02 27 Adamsen,John Funch 94/10 12 Andersen,John 94/0 2 Andersen,John 94/0 Andersen,Troels 94/04 1 Anderson,Ole Gran 94/05 Arkil,Niels 94/04 2 Bang,Henning 94/011 94/0 6 94/05 8 Bech,Benny 94/11 1 Becker,Lars 94/0 21 Bendtsen,Hans 94/ /02 94/10 25 Boas,F.J 94/08 10 Brøndum-Nielsen,Jøm 94/10 29 Buskgaard,Ole 94/05 10 Båckstrøm,Gbsta 94/ /12 0 Bønløkke,Klaus 94/11 16 Carstensen,Allan 94/0 10 Carstensen,Gitte 94/10 20 Christensen,Hans Henrik 94/ / Christensen,Jørgen 94/12 6 Christensen,Peter 94/08 18 Christiansen,Georg 94/10 15 Clausen,Per 94/05 8 Dalby,Claes 94/11 10 Damgård,J. J 94/ Danvad,Jesper 94/01 17 Draiby,Ejvind 25 Duus,Holger 94/0 22 Ebbensgaard,Kirsten 94/11 2 Egeblad,Lars 94/ / /11 15 EngdalJens 94/12 29 Engel,Ulla 94/04 11 Fonnesbech,Jens Chr 94/0 Fonnesbech,Jens Chr 94/ /11 12 Funch,Mogens 94/ /12 1 Fårup,Hans 94/ /02 94/04 Gade,Ulla 94/10 Gautier,Erik 94/08 Gildsig,Jørgen 94/11 Hansen,Carl Johan 94/12 Hansen,Kurt 94/08 Hansen,Lars Klit 94/04 94/10 Hanse n,stig M 94/02 Hartvig,Ole 94/04 Hedelund,Per 94/08 Helberg,Niels 94/08 94/12 Helk,Uno 94/06-07 Hildebrandt,Steen 94/12 Hvidtfelt,Henrik 94/02 94/02 lsaksson,niels 94/11 Jacobsen,Peter Risegård 94/

17 94/10 Jacobsen Poul 94/04 Jensen,Jens Jørgen.94/01 Jensen,Karsten Odd 94/11 Jensen,Lone 94/06-07 Jensen,Ole 94/01 94/05 94/08 94/10 Jeppesen,Jens 94/06-07 Johannessen,Niels Chr 94/08 Johansen,Hans Jørgen 94/08 JohansenSvend Kold 94/04 94/08 94/12 94/12 Jørgensen,Finn Reidar 94/10 JørgensenIb 94/05 JørgensenPalle 94/04 JørgensenPreben 94/10 Kaas,Henning Elkjær 94/05 94/06-07 KjemsErik 94/12 94/12 KlærkeHelle 94/02 Knudsen,Børge 94/06-07 Knudsen,Freddy 94/04 94/10 Knudsen,Knud 94/08 Krag,Thomas 94/04 KrenkFinn 94/11 Kristiansen Lene 94/05 Krogh,Per 94/04 KrøyerBjarne 94/08 la CourJørgen 94/06-07 LadehofLars 94/0 Lahrmann,Harry 94/01 94/0 LarsenBirgit 94/08 94/10 Larsen,Liselotte 94/0 LauridsenIb LaursenJan Grubb 94/01 94/01 94/01 94/0 94/ / /08 94/08 94/11 LeerskovVagn 94/ / /05 7 Ludvigsen,Henrik 5 94/04 22 LudvigsenMorten 94/01 21 Lund,Bent 94/04 14 Lund,Hans 94/12 Lund,Jørgen 94/12 25 Mandrup,Mogens 94/12 29 Miklos,Peter 94/05 19 Milner,Per 94/06-07 Mogensen,Christian 12 94/1 7 Myrup,H. P 94/08 2 MølIer,lb 94/05 6 Møller,Lars 94/ Møller,Ole 94/10 2 Mørk,Jørgen 94/11 8 Nielsen,Carsten Bredal 94/01 11 Nielsen,Hans-Carl 94/02 1 Nielsen,Lars Møller 94/12 27 Nielsen, Michael Aakjer 94/ /08 4 Nielsen,Ole B 5 Nielsen,Poul Gerhard 94/ NikolajsenOle 94/ Nyrup,Henrik 94/01 7 NystrupPer 94/ / / /08 7 Olesen.Gert 94/05 94/10 7 Pedersen,Bent Juul 94/10 2 Pedersen,Esben 94/ /05 0 Pedersen,Jens Erik B 94/08 22 Pedersen,Søren U 94/ /08 9 Peters,Hans Peter 94/05 Philipsen,Kresten 94/05 2 lrallis,tom 94/ / /05 6 Rasmussen,Jan Ole Z 94/12 Rasmussen,Mogens 94/0 16 Rasmussen,Philip 2 4 Rasmussen,Søren 94/02 8 Reiff,Lone 94/12 10 Rosbach,Ole 94/ /0 6 94/05 8 Rose,Henning 8 RosenkildeGlaus 94/11 15 Rødding,Bjorn 94/02 10 Sass,Bent Hansen 94/10 6 Sauer,Christian 94/02 20 Schelling,Adrian 94/12 21 Schiøtz,lben 94/02 1 Schiøtz,Otto 94/ /04 10 Simonsen,Per 94/0 15 Steen,Erik Ramberg 94/08 15 Stokbæk,K 94/0 26 Studstrup Frank 94/ /10 29 Stærbo,Claus 94/ Sylvest Pedersen,Chr 94/11 Søndergård-Pedersen,Bjarne 94/02 2 Søndermark,Søren 2 Thagesen,Bent 94/0 2 94/ /08 27 ThomsenJens Vejlby 94/04 17 ThorsenHans 94/ /10 25 Thorsgaard,Jørgen 94/12 1 Thorup,Henning 94/ Thorup,Jørgen 10 Tilm,OIe 29 Trøjborg,Jan 94/ Tyrsted,lvan 94/08 20 Tøfting,Svend 94/ / / / / / /12 2 Ullidtz,Per 94/ Villadsen,Birer 94/12 14 Vinterberg,Bjarne 94/ /0 6 94/05 8 Wegan,Vibeke 94/11 5 Wennike,Flemming 94/ /0 21 STI KORDSREGISTER Aalborg 94/06-07 adgangsforhold 94/11 afmærkning 94/10 afstribning 94/08 alkali-kisel 94/0 94/05 arkæologi 94/06-07 asfaltarmering 94/08 asfaltbelægning 94/0 94/0 94/0 94/05 asfaltgenbrug Kbh. Lufthavn 94/05 asfaltpriser 94/06-07 asfaltrenovering 94/0 94/0 asfaltslid lag 94/0 Asien 94/05 Assens 94/01 AUC, trafikdage 94/10 AUT 94/08 autoværn 94/02 AVF årsmøde, Viborg 94/05 BELMAN 94/04 belægningsvalg 94/01 betalingsveje 94/04 betalingsveje, USA 94/11 beton 94/0 94/05 betonbelægning 94/06-07 betonbroer 94/06-07 bilstørrelse 94/12 biltrafik, Tyskland 94/06-07 bompenge, USA 94/11 brobelægning 94/11 brobygning 94/06-07 broer 94/0 94/ / /12 broer, Storebælt 94/01 bump 94/02 bump, Egense 94/ bump, Nordjyllands Amt 94/01 busbane, Frankrig 94/ busstoppested 94/08 4 bustrafik(m.a.) 94/12 1 bustrafik, Viborg 94/08 18 bybaner 94/ /04 10 bygennemkørsler, Assens 94/01 1 bygennemkørsler, Hobro 94/0 6 bygennemkørsler, Skagen 94/05 8 byggeliniebestemmelser 94/11 26 bytrafik 94/0 2 94/10 20 bærelag 94/05 7 Colas, udland 94/05 cykeltrafik 94/ / / /08 40 cyklistuheld 94/ / /05 10 Dansk Asfaltdag / /05 28 Dansk Vejtidsskrift 94/ /12 2 DANVEJ PM 94/04 14 deformationsmålin9 94/12 28 Den jyske Motorvej 94/ / / / /08 22 driftsudbud 94/0 10 drivhuseffekt 94/0 1 drænasfalt 94/05 16 drænla 94/11 5 dugregistrering 94/01 25 dynamisk skiltning 94/ /08 Dynatest PMS 94/04 14 effektundersøgelser 94/08 27 Egense 94/01 7 Eksport 94/05 ekspropriation 94/ /10 94/11 ekspropriation, Århus Amt ekspropriationserstatning 94/08 emulsion 94/01 energiforbrug 94/01 94/0 1 94/10 England 94/0 94/04 94/05 Epoke 94/10 erstatning, stojgener 94/02 94/10 94/11 EuroTraffic 94/11 Finland 94/08 flytrafik, Norden 94/04 fodgængerfelter 94/11 fotogrammetri 94/12 Frankrig 94/0 94/06-07 Frederiksborg Amt 94/0 94/11 94/11 fugtisolering 94/11 genbrug 94/05 94/05 genbrugsgummi 94/02 geoteknik 94/06-07 GIS -Geografisk Informations System.94/12 glatførevarsling 94/10 94/10 glatførevarslingssystemer 94/10 94/10 godstransport 94/08 GPS 94/04 94/08 Hastighed 94/12 hastighedsdæmpning 94/02 94/ /10 hastighedsstyring 94/08 heller 94/

18 Hobro 94/0 6 Holland 94/01 94/ / / /08 40 højdemodeller 94/12 28 højhastighedstog 94/01 29 højhastighedstog, Norge 94/11 29 jernbaner, Norge 94/11 29 jordarbejder 94/08 40 kilometrerings-system 94/08 20 klumpheller 94/04 2 koldasfalt 94/ koldstart 94/10 25 kollektiv trafik 94/ /0 2 94/ kornkurver 94/05 7 kvalitetsstyring 94/ /12 94/ / / /12 27 kvalitetsstyring, asfaltbranchen 94/05 0 kvalitetsstyring, Nellemann 94/12 25 kvalitetsstyring, Vejdirektoratet 94/12 6 Københavns Amt 94/04 28 Københavns Lufthavn 94/05 19 køre-hviletidsbestemmelser 94/10 20 køvarsling 94/08 landmåling 94/04 6 let bvbane 94/01 29 letfyrd 94/ /12 29 li 9htrailbaner 94/04 10 Lillebælt 94/08 22 Limfjordsforbindelserne, Aalborg.94/ Limfjordstunnelen 94/ /08 Linde 94/ luftfart, Norden 94/04 7 luftforurening 94/ /12 10 lufthavne, Norge 94/11 29 maskinstyring 94/08 40 metersystem, USA 94/11 12 modificereçie bindemidler 94/05 motorvej, Arhus 94/ motorveje 94/ / motorveje, historie 94/06-07 motorvejsbroer 94/ motorvejsbroer, Vejle 94/ motorvejsprojektering 94/ målestation, Arhus Amt 94/10 12 naboretsforhold 94/11 26 nedbørsmåler, Århus Amt 94/10 12 Nordjyllands Amt 94/01 29 NVF 94/08 7 Odense 94/ /04 1 organisation, Nordjyllands Amt 29 organisation, Trafikministeriet 94/04 22 organisation, Vejdirektoratet 94/02 26 PS 94/05 Phønix 8 plastisk ler 94/ PM-system 94/04 94/ / /04 25 privat fællesvej(m.a.) 94/ / / / /12 1 prøveudtagning 94/05 7 QUO VADrS 94/ Randers 94/ retlekspæle 94/08 27 RoSv-PMS 94/04 5 rundkørsler 94/ / /12 Rømer, Ole 25 SAVe) 94/11 1 samkørselspladser 94/08 9 samkørselsvognbaner 94/04 27 Siemens 94/08 0 signalanlæg 94/ / /08 12 signalanlæg, Viborg 94/08 18 signalstyring 94/08 12 Skagen 94/05 8 skiltning 94/ / / skoleveje, Odense 94/04 11 sporkøring 94/05 7 sporvogne 94/01 29 sporvogne, Frankrig 94/ spørgeskemaundersøgelse, Egense.94/01 7 stier(m.a.) 94/04 7 Storebælt 94/ Storebæltsbroerne 94/01 6 Storebæltsforbindelsen 94/ støjafskærmning 94/ /02 94/ / / /02 94/ /0 29 støjberegning 94/02 12 støjdæmpning 94/02 94/ /02 støjdæmpning(m.a.) 94/02 10 stølgener 94/ / /10 94/11 7 støjhandlingsplan 94/02 20 støjplanlægning 94/02 8 Sverige 94/ /10 15 SVV II 94/01 Sønderjyllands Amt 94/ / / / /12 21 TRAFIK / / /02 17 trafikanalyse 94/08 trafikantadfærd 94/0 2 94/12 trafikdage, AUC 94/10 29 trafikindeks 94/ trafikinformatik, Tyskland 94/11 2 trafikinformation 94/ /08 94/08 9 trafikmiljø 94/05 12 Trafikministeriet 94/04 22 trafikplanlægning 94/ /02 17 trafikpolitik 94/ /02 17 trafikprognose, Storebælt 94/ trafikprognoser 94/08 2 trafikregnere 94/08 trafiksanering 94/ /0 6 trafiksanering, Assens 94/01 1 trafiksanering, Nordjyllands Amt 94/01 trafiksanering, Skagen 94/05 8 trafiksikkerhed 94/ / / / / / / / / / / /12 trafiksikkerhed, børn 94/ /04 11 trafiksikkerhed, Tyskland 94/ trafiksikkerhedsforskning 94/0 2 trafiksikkerhedskampgne, Kbh Amt..94/04 28 trafiksikkerhedspian, Arhus Amt 94/04 0 trafiksikkerhedspianer 94/ /10 5 trafiksikkerhedsrevision 94/ /12 21 trafikstyring 94/08 trafikstøj 94/ /10 94/11 7 trafikuheld 94/ / /10 5 transport 94/01 94/0 2 transport, Asien 94/05 6 transporthandlingsplan, Holland 94/01 Transportrådet 94/10 2 transportvalg 94/08 9 transportvaneundersøgelse 94/05 12 TRANSYT 94/ /08 12 tunneler 94/ tunneler, Sverige 94/0 2 tunnelrenovering 94/04 17 Tyskland 94/05 94/ /11 94/12 udbud 94/0 94/0 94/0 94/05 94/05 94/05 94/ /11 94/11 udbud, Frederiksborg Amt 94/0 94/11 94/11 udbud, sønderjyllands Amt 94/11 udbud, Arhus Amt 94/10 udlicitering 94/0 94/0 94/11 USA 94/11 94/11 variable tavler 94/0 1 varmblandet asfalt 94/06-07 vedhæftning vejadministrationssystem 94/04 vejafmærkning 94/08 94/12 vejafspærring 94/04 vejarbejde 94/04 vejbelysning 94/0 vejbelægninger 94/06-07 vejbestyrelsesforhold 94/05 vejbudgetter 94/08 vejbyggeri 94/12 Vejdirektorafet 94/02 94/12 vejfinanciering, USA 94/11 vejfyld 94/0 vejhistorie 94/ /06-07 vejhistorie, Sverige 94/10 vejkurver 94/12 Velle 94/08 VËJ MAN 94/04 vejnedklassificering(m.a.) 94/02 velnedlæggelse(m.a.) 94/06-07 VËJOPS 94/04 vejpolitik 94/06-07 vejprofilmåling vejproektering 94/12 vej reg er 94/0 94/12 vejstriber 94/05 vejstriber, Frederiksborg Amt vejsyn(m.a.) 94/12 vejtavler 94/01 94/01 vejvedligeholdelse 94/04 94/04 94/04 94/08 vejvedligeholdelse, England 94/05 vejvæsen, Nordjyllands Amt vejæstetik vejæstetik, Sverige 94/05 Viborg 94/05 94/08 vintertjeneste 94/0 vintertjeneste, Århus Amt 94/10 94/10 vintervedligehold 94/05 vinterveje, Sverige 94/10 Ørbæk Ørestad 94/04 stbro, Storebælt 94/01 Arhus 94/06-07 Århus Amt 94/04 94/10 94/

19 I I at DANSK VEJTIDS SKRIFT NR Kan cykeltrafikken øges? - hvordan og hvor meget? Af Afdelingsingeniør Lene Herrstedt og civilingeniør Karen Marie Lei Vejdirektoratets afdeling for Trafiksikkerhed og Miljø Ifølge TRAFIK 2005 skal cykeltrafikkens andel at det samlede persontransportarbejde øges. Hvor stort et cykeltrafikpotentiale har vi i de danske byer, og hvordan kan det aktiveres? Trafik 2005 Der er ca 4.5 mio cykler i Danmark og 1.6 mio privatbiler. Cyklisterne tegner sig for godt 5% af det totale persontrans portarbejde, mens biltrafikken udgør 71%. Et af de erklærede mål i regeringens transporthandlingsplan TRAFIK 2005 er, at cykeltrafikkens andel af det samle de transportarbejde skal øges frem til år Ifølge planen skal 4% af trans portarbejdet med personbil overflyttes til cykel eller gang. Det skal først og frem mest ske ved at overflytte korte bilture i byerne til cykelture. Men også en del af de længere bilture forventes i stedet for, at skulle foregå ved brug af cyklen eller gang i kombination med brug af kollek tiv trafik. Ifølge TRAFIK 2005 ønskes en større ligestilling mellem de forskellige trans portformer, hvilket kræver, at forholdene for cykeltrafik i byerne skal forbedres både med hensyn til fremkommelighed, sikkerhed og tryghed. r 0- Cyklens potentiale Vejdirektoratets afdeling for Trafiksik kerhed og Miljø har sammen med Trans portrådet igangsat et forskningsprojekt om cyklens potentiale i bytrafik. Formålet er - med udgangspunkt i to forsøgsbyer - belyse hvor stort et cykelpotentiale, der reelt er til stede, og hvordan det kan aktivieres. Projektet er planlagt i dele. I første del, som er igangsat ultimo 199, kort Bedre bymiljø med øget cykeltrafik På mange måder er cyklen et meget vel egnet transportmiddel i bytrafik. Den forurener ikke, den støjer ikke, den giver ikke anledning til skabelse af barriere effekter og kræver begrænsede arealer sammenlignet med biltrafikken. Cykling giver motion til brugerne og er samtidig et billigt transportmiddel. Tilmed har den vist sig i nogle tilfælde at være kon kurrencedygtig både med den kollektive trafik og med personbilen, når det drejer sig om transporttid i bytrafik. Derfor må det forventes, at en over flytning af byture fra bil til cykel kan bidrage til at løse miljøproblememe i de store og mellemstore byer. Mange kom muner vil gerne fremme cykeltrafikken, og det indgår da også som målsætning i flere trafik og miljø handlingsplaner. Problemet er, at der mangler viden om, hvordan man i praksis effektivt kan fremme cyklens andel af persontrans porten. Cykel mililil I 1-2km - -4 km Turlænade (km) Ill I * liii l I I mi iiiii 5-6km Figur]: De korte turefordeltpå cykel, gang, bil og kollektiv trafik. (Kilde.- TU-undersØgelsen Trafikministeriet). I1lll km Det er de korte bilture med kold motor, der forurener luften mest. Det viser de nyeste forskningsresultater fra Vejdirek toratets afdeling for Trafiksikkerhed og Miljø. 4% af det totale udslip af CO og HC (kulilte og kulbrinte) fra benzindrev ne biler kommer fra de korte ture under 6 km (litt 2). Udslippet fra en benzindreven bil med kold motor er væsentlig større end for en med varm motor - uanset om den er med eller uden katalysator. Derfor har det stor betydning for begrænsning af luftforureningen fra biltrafik, hvis en del af de korte ture lægges om til anden mindre forurenende transportform, f.eks. cyklen. Landsdækkende transportundersøgelse Vejdirektoratets afdeling for Trafiksik kerhed og Miljø har i samarbejde med Institut for Samfundsudvikling og Plan lægning på Aalborg Universitet gennem ført en analyse af Danmarks Statistiks nyeste landsdækkende Transportvaneun dersøgelser (TU), som er baseret på tele foninterviews. Analysen er lavet for byer med indbyggere. (litt. ) Analysens resultater viser, at bil førernes middelturlængde er ca. 6 km i byerne, og knap halvdelen af bilturerne i byerne er under km. For cyklisterne er gennemsnitsturlængden 2,5 km. Analysen viser også, at der fra alders gruppen år op til aldersgruppen år sker en halvering i antallet af cykelture.

20 vil og 16 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR lægges transportmønstrene i de to for søgsbyer. Det undersøges, hvilke forhold både af generel, lokal og personlig karakter, der er årsag til, at cyklen væl ges eller fravælges som transportmiddel, og hvad der kan øge motivationen for at vælge cyklen frem for bilen i bestemte situationer. Formålet med denne første del af projektet er at afdække hvor stort et potentiale, der er til stede i de to modelbyer og finde frem til mulige måder, hvorpå dette potentiale kan akti veres. I anden del af projektet opstilles et handlingsprogram for modelbyerne som skal realiseres i form af et demonstrat ionsprojekt. I sidste del af projektet skal der foreta ges en evaluering af det udførte demon strationsprojekt. De to modelbyer Horsens og Gladsaxe er valgt som modelbyer til demonstration af cyklens potentiale i bytrafik. Der er således tale om middelstore byer, som er forskellige i relation til kollektiv trafik og placering i forhold til hovedstadsregionen. Begge byer har udarbejdet en Trafik og Miljø Handlingsplan. I Gladsaxe er der indbyggere og 19% af alle ture i Horsens udføres på cykel. I Horsens er der indbygge re og 18% af turene er cykelture. :. Figur : Hænger intention og adfærd sammen ndr det drejer sig om cykling? Interviewundersøgelserne i Horsens og Gladsaxe I løbet af juni 1994 blev der gennemført en indledende interviewrunde i de to byer i form af en række kvalitative interviews. Erfaringerne herfra er brugt som bag grundsviden til at udforme de spørgeske maer, som bruges i den store interviewrun de med 1000 personer fordelt med 500 i hver af de to forsøgsbyer. Disse interviews er gennemført i august-oktober Hvert interview varer ca. 45 minutter og indeholder spørgsmål både af generel, hypotetisk og holdningsmæssig karakter. Kernen i interviewet er en turbog, hvor der i tilknytning til den konkrete tur bli ver spurgt om årsag til valg af trans portmiddel og potentielle muligheder for at gennemføre turen på cykel. Der indgår oplysning om rutevalg, turformål, tid, længde, følgeskab m.m. Interviewpersonerne er mellem 12 og 85 år suppleret med en særlig turbog for de 6-11 årige. Som supplement til interviewet bliver interviewpersonerne bedt om selv at ud fylde og eftersende et kort spørgeskema, som rummer en række holdningspørgs mål, der har til formål at tilvejebringe data til estimering af sammenhænge mel lem holdning og adfærd. Denne del bygger på»planned behaviour teorien«, som er en social-psykologisk model. Planned behaviour teorien Traditionelt prøver man at forklare folks valg af transportmiddel ud fra demogra fiske, geografiske eller socio-økonomi ske forhold. I»Planned behaviour teori en«inddrages holdninger som supple rende forklaring på, hvorfor folk handler, som de nu gør. Teorien går ud på, at mennesker ud fra generelle holdninger omkring et emne, f.eks. cykling, samt deres opfattelse af den samfundsmæssige norm omkring cykling, danner en intention om at handle i forhold til cykling. Hvis intentionen er tilstrækkelig stærk - personen iøvrigt opfatter sig selv som værende i stand til at cykle - den blive omsat til handling. Teorien er udviklet af den amrikanske adfærdsforsker Icek Ajzen og har været anvendt i mange andre sammenhænge. I projektet om cyklens potentiale, vil teo rien blive brugt med det formål at beskri ve, hvorvidt folks personlige holdninger, omgivelsernes normer og de fysiske faci liteter er bestemmende for folks cykel intention. I praksis spørges de 1000 personer om, i hvor høj grad de er enige eller uenige i en række holdningsudsagn, hvorefter svarene sammenvejes til et estimat for intentionens styrke. Denne intention holdes op imod den

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION TIL FORBEDRING AF VEJE Pjecen beskriver, hvad der sker, når staten eksproprierer. Hvad ekspropriation betyder Hvorfor der er en Ekspropriationskommission,

Læs mere

Ekspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje

Ekspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje Ekspropriation af arealer og ejendomme til statens veje Information om Ekspropriation af arealer og ejendomme til vejanlæg Denne pjece beskriver, hvad der sker i forbindelse med en ekspropriation af arealer

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

JINMA TRAKTOR DK Aps. Ringstedvej 645, 4100 Ringsted, Tlf: 22858444, per@kjulerup.dk. www.jinma-traktor.dk

JINMA TRAKTOR DK Aps. Ringstedvej 645, 4100 Ringsted, Tlf: 22858444, per@kjulerup.dk. www.jinma-traktor.dk JINMA TRAKTOR DK Aps Ringstedvej 645, 4100 Ringsted, Tlf: 22858444, per@kjulerup.dk www.jinma-traktor.dk JINMA Jinma traktorerne udfylder springet mellem havetraktorer og de store landbrugstraktorer.takket

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

AVN Hydraulik. Vi er lagerførende af hydraulikkomponenter fra nogle af verdens førende producenter.

AVN Hydraulik. Vi er lagerførende af hydraulikkomponenter fra nogle af verdens førende producenter. AVN Hydraulik AVN Hydraulik er i dag et stærkt team på godt 30 dygtige medarbejdere. Vi har eksisteret siden 1978 og er en del af AVN Gruppen. Hovedkontoret på 2.000 m² ligger i Brøndby, hvor vi har lager,

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

CRAMO SIKKERHED KVALITET MILJØ

CRAMO SIKKERHED KVALITET MILJØ CRAMO SIKKERHED KVALITET MILJØ Kvalitet, sikkerhed og miljø - for din egen og andres skyld Hos Cramo skal kvalitet, sikkerhed og miljø ikke bare være i orden det skal være på det højest mulige niveau -

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Jens Chr. Binder, NIRAS Kent Bentzen, NTU Baggrund og formål Projektet er igangsat og finansieret af Miljøstyrelsen efter anbefaling fra det

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU Transport udover alle grænser Den stærkt stigende internationale samhandel skærper kravene til godssikring. Kravene til virksomhederne øges. Det handler om at undgå dyre transportskader, vel at mærke på

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende Massiv Acceleration af Fotorealistisk Interaktiv Rendering MAFIR 10.09.2010 01.09.2010-01.05.2012

Resultatkontrakt. Vedrørende Massiv Acceleration af Fotorealistisk Interaktiv Rendering MAFIR 10.09.2010 01.09.2010-01.05.2012 Resultatkontrakt Vedrørende Massiv Acceleration af Fotorealistisk Interaktiv Rendering MAFIR 10.09.2010 01.09.2010-01.05.2012 Journalnummer: 1-33-76-23-24-10 Kontraktens parter Region Midtjylland(RM) Regional

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Udstødningen er en teknisk kompliceret del, som både er underlagt lovgivningens miljønormer

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Hvorfor teste saltspredere?

Hvorfor teste saltspredere? Vejdirektoratet, kommuner og Sund&Bælt har i samarbejde med Aarhus Universitet arbejdet med udvikling af en metode, til test af saltspredere. Hvorfor teste saltspredere? For at sikre fremkommelighed og

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA Praktiserende Landinspektørers Forening Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA 02 Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA Om minimaks og MIA minimaks er Kort & Matrikelstyrelsens nye matrikulære

Læs mere

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg. Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.com Kort om Kohberg Bakery Group A/S Producent og leverandør

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Forskrift for FACADEBEHANDLING. i Københavns Kommune

Forskrift for FACADEBEHANDLING. i Københavns Kommune Forskrift for FACADEBEHANDLING i Københavns Kommune 1 2 Forskrift for facadebehandling i københavns kommune Denne forskrift er udstedt i henhold til 18 i bekendtgørelse nr. 944 af 16. september 2004 om

Læs mere

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune Udkast til printstrategi for Faxe Kommune 1 Formål Faxe Kommune er klimakommune og sætter derfor fokus på kommunens energiforbrug og arbejder til stadighed på at udnytte energien bedre og reducere CO2

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 10. januar 2008 til Nyborg Kommune

Statsforvaltningens udtalelse af 10. januar 2008 til Nyborg Kommune Statsforvaltningens udtalelse af 10. januar 2008 til Nyborg Kommune 10-01- 2008 Statsamtet Sønderjylland besluttede den 9. maj 2006 at rejse sag om Nyborg Kommunes udlån af materiel til personalet ansat

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2013 12/04047 EKSPROPRIATION AF DEL AF EJENDOM Vejdirektoratet har behandlet din klage af 12. april 2012 på vegne af klager over Kommunens ekspropriationsbeslutning

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

El bil forsøg. Frederiksberg Kommune Gartner og Vejservice

El bil forsøg. Frederiksberg Kommune Gartner og Vejservice El bil forsøg Frederiksberg Kommune Gartner og Vejservice Om kommunen Vi ynder at betragte Frederiksberg som den grønne oase i storbyen. Selv med mere end 93.000 indbyggere på 8,77 kvadratkilometer, har

Læs mere

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning NOTAT Dato J. nr. 20. februar 2014 2014-795 Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de udsættes for

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

EKSPROPRIATIONSPROTOKOL

EKSPROPRIATIONSPROTOKOL EKSPROPRIATIONSPROTOKOL -------------------------------------------------------- Cykelsti Allingåbro - Ørsted: Side 1-8 -------------------------------------------------------- Norddjurs Kommune påtænker

Læs mere

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug er et landsdækkende firma, som varetager indsamlingen af spildolieprodukter fra autoværksteder, industrivirksomheder samt slopolie

Læs mere

Elementbeskrivelser: Nødtelefoner Faggruppen for nødtelefoner 15-08-2011 UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Nødtelefoner Faggruppen for nødtelefoner 15-08-2011 UDBUD 2012 N01 NØDTELEFONER Beskrivelse af elementet Nødtelefoner er stationære konstruktioner hvorfra der kan skabes umiddelbar kontakt til beredskabspersonale. Nødopkaldssystem som betjenes centralt i VejdirektoratetsTrafikinformationsCenter

Læs mere

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 30-12-2014 Sagsnr.: 13/45122 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Kendelse Søndermarken

Læs mere

FERRARI TOHJULEDE TRAKTORER

FERRARI TOHJULEDE TRAKTORER FERRARI TOHJULEDE TRAKTORER FERRARI SERIE 300 tohjulede traktorer. En FERRARI maskine er udviklet med et mål for øje, at lave en maskine til kunden. Derfor er det et kendetegn for FERRARI tohjulede traktorer

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Udgivet af: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Byg Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivet : 26. januar

Læs mere

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S

Miljøredegørelse. Scandi Logistics A/S Miljøredegørelse Scandi Logistics A/S Scandi Logistics A/S Venusvej 7 Dk-6000 Kolding www.scandilogistics.dk Indhold 1 Indledende oplysninger... 2 2 Ledelsens beretning...3 3 Beskrivelse af virksomheden...

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

Fremtidens stokeranlæg

Fremtidens stokeranlæg Fremtidens stokeranlæg Med Woody sætter Nordic Bio Energy nye standarder for træpillefyr. Her fik man idéen at skabe et produkt af højeste kvalitet i en prisklasse, hvor alle kan være med og resultatet

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer

Læs mere

Det betaler sig hurtigt at blive medlem af CAD. Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark -brancheforening for værksteder

Det betaler sig hurtigt at blive medlem af CAD. Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark -brancheforening for værksteder Det betaler sig hurtigt at blive medlem af CAD Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark -brancheforening for værksteder VI ER STÆRKERE, NÅR VI STÅR SAMMEN Sammenhold giver styrke. Styrke i forhold

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON EKSEMPLER STI SPREDERE 2015 BILAG 1 TIL STISPREDERHÅNDBOG

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON EKSEMPLER STI SPREDERE 2015 BILAG 1 TIL STISPREDERHÅNDBOG DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28 01 2015 EKSEMPLER STI SPREDERE 2015 BILAG 1 TIL STISPREDERHÅNDBOG INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. EKSEMPLER PÅ STISPREDERE 2014... 4 1.1. EPOKE (FABRIKANT

Læs mere

Budget 2013 U/I Reg.kontonr. Budget 2012

Budget 2013 U/I Reg.kontonr. Budget 2012 Budget 2013 U/I Reg.kontonr. Budget Budget 2013 13 Præstø Søsportcenter U I 1 Drift 010 Pladslejer I -1.500.000-1.500.000 001 Pladslejer 7.2 Salg af produkter og ydelser I 181 00 172-08 003 Gæsteleje 7.2

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt

Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt Af Karsten Thorn, Kommuneingeniør, Sæby Kommune, Email kat@saeby.dk og Jørn R. Kristiansen, Markedschef, Carl Bro as, Email: jnk@carlbro.com

Læs mere